Til:
Justitsminister Peter Hummelgaard (S)
Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S)
Retsordfører Helene Brydensholt (Å)
Politisk leder Martin Lidegaard (RV)
Med kopi til Folketingets Retsudvalg
Vedrørende: Debatten om kvindedrab, partnervold og de skjulte tabere
Jeg skriver til jer, fordi jeg har fulgt de seneste dages debat om den bekymrende stigning i
kvindedrab og partnervold. Jeg kan se, at Radikale Venstre og Alternativet har indkaldt til
samråd, og at justitsministeren selv har anerkendt, at indsatsen ikke har været prioriteret højt
nok.
Det er vigtigt, at vi tager vold mod kvinder alvorligt – men hvis vi virkelig vil forstå og forebygge,
må vi også turde stille spørgsmålet: hvad er det, der driver mænd til at ende der, hvor de
mister alt og i desperation begår vold eller drab?
Jeg oplever, at mænd i de her situationer i virkeligheden også er tabere. Mange står tilbage
uden håb, uden mulighed for kontakt til deres børn, og uden nogen vej ud af konflikten. Når alt
er tabt, kan desperation føre til katastrofale handlinger. Hvis vi ikke adresserer de
bagvedliggende årsager – isolation, samværschikane, misbrug af tilhold, systemets ensidige
tilgang – så løser vi ikke problemet, men risikerer at forværre det.
I sidste ende er børnene de største tabere. Hver gang en mor mister livet, mister barnet sin
mor. Hver gang en far fængsles eller presses ud i desperation, mister barnet sin far. Og i sager
som min egen, hvor jeg aldrig har begået vold, men alligevel er blevet isoleret fra min datter på
grund af systemets måde at administrere tilhold og samvær på, er det igen barnet, der betaler
prisen.
Jeg beder jer derfor om, at når I nu vil styrke indsatsen mod partnervold og partnerdrab, så
tænk hele vejen rundt:
Hvordan forhindrer vi, at værktøjerne bruges forkert til at skubbe fædre væk fra deres børn?
Hvordan hjælper vi de mænd, der er på vej ud over kanten, inden tragedien sker?
Hvordan sikrer vi, at børn ikke mister den ene forælder unødvendigt, fordi systemet kun ser
den ene side?
FOLKETINGET INTERN