Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del Bilag 299
Offentligt
3053587_0001.png
Justitsministeriet
Politi- og Strafferetsafdelingen
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
RIGSADVOKATEN
FREDERIKSHOLMS KANAL 16
1220 KØBENHAVN K
TELEFON: 7268 9000
FAX: 7268 9004
E-MAIL: [email protected]
www.anklagemyndigheden.dk
DATO: 23. maj 2025
JOURNAL NR.
RA-2021-3200606-182
SAGSBEHANDLER: KUE/
Kortlægning af anvendelsen af retsplejelovens § 745 e,
stk. 1, nr. 3
Indledning
Den daværende justitsminister nedsatte i december 2021 et offer- og vidnepanel, der
bl.a. skulle undersøge mulighederne for at styrke ofres og vidners beskyttelse og tryghed
i mødet med retssystemet.
Panelets arbejde har været opdelt i to faser. I den første fase undersøgte panelet
mulighederne for at sikre bedre beskyttelse af ofre for og vidner til organiseret og
banderelateret kriminalitet. I anden fase har panelet beskæftiget sig med ofres og
vidners forhold mere generelt.
Som en del af offer- og vidnepanelets arbejde i anden fase drøftede panelet bl.a.,
hvorvidt der var grundlag for at anbefale, at de nuværende muligheder for videoafhøring
af børn og unge udvides. Panelet fandt samlet set på nuværende tidspunkt ikke anledning
til at anbefale, at der ændres på de nuværende aldersgrænser eller betingelser for at
foretage videoafhøring af børn og unge. Panelet bemærkede dog, at det er af stor
betydning for barnet/den unge, at myndighederne løbende har fokus på at foretage en
konkret vurdering af, om der er grundlag for efter opsamlingsbestemmelsen i
retsplejelovens § 745 e, stk. 1, nr. 3, at videoafhøre børn/unge.
1
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 299: Oversendelse af kortlægning til Retsudvalget fra justitsministeren
På den baggrund har panelet anbefalet, at Justitsministeriet bør foretage en kortlægning
af, hvordan opsamlingsbestemmelsen i retsplejelovens § 745 e, stk. 1, nr. 3, om
videoafhøring af personer under 18 år anvendes på tværs af politikredsene med henblik
på at vurdere, om der er behov for ændringer.
Lovgrundlag mv.
Der gælder i dag forskellige aldersgrænser og betingelser for videoafhøring af børn og
unge. Er barnet under 13 år, eller vedrører sagen en seksualforbrydelse, incest, stalking
eller familievold, og er barnet mellem 13-14 år, kan barnet videoafhøres, jf.
retsplejelovens § 745 e, stk. 1, nr. 1 og nr. 2.
Er der derimod tale om en ung i alderen 15-17 år, er udgangspunktet, at den unge skal
afgive forklaring i retten, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, jf.
opsamlingsbestemmelsen i retsplejelovens § 745 e, stk. 1, nr. 3.
Det følger af forarbejderne til bestemmelsen, at vurderingen af, hvorvidt der foreligger
særlige omstændigheder, vil bero på en konkret vurdering af overtrædelsens art,
omstændighederne ved forbrydelsen og barnets eller den unges forhold, herunder alder
samt psykiske udvikling og tilstand. Barnet bør videoafhøres, hvis der efter denne
konkrete vurdering må antages, at barnet har et særligt beskyttelsesbehov, der kan
imødekommes ved en videoafhøring.
For så vidt angår 13-14 årige børn kan det være relevant i blandt andet sager om alvorlig
personfarlig kriminalitet, ulovlig tvang, frihedsberøvelse eller menneskehandel, hvis
sagen konkret vurderes at være stærkt belastende for barnet. Den særlige belastning kan
også bestå i, at sagen forventes at have stor mediebevågenhed, eller at sagen afvikles
under politibevogtning af retsbygningen. Videoafhøring vil derimod som udgangspunkt
ikke være relevant i sager om berigelseskriminalitet.
For så vidt angår unge mellem 15-17 årig bør videoafhøring kun anvendes, hvis både
oplysningerne om den pågældendes personlige forhold og oplysningerne om den
formodede lovovertrædelse og omstændighederne ved forbrydelsen taler for dette. Den
unge bør som udgangspunkt kun videoafhøres, hvis den unge selv er forurettet i sagen,
eller hvis der er et tilsvarende behov for at beskytte den unge. Det bør indgå i
vurderingen, om behovet for beskyttelse kan sikres ad anden vej ved eksempelvis at lukke
dørene under den unges afhøring i retten.
2
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 299: Oversendelse af kortlægning til Retsudvalget fra justitsministeren
Rigsadvokaten har fastsat nærmere retningslinjer for anvendelsen af retsplejelovens §
745 e, stk. 1, nr. 3, i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om videoafhøring af børn.
Meddelelsesafsnittet angiver bl.a. retningslinjer for, hvornår bestemmelsen kan
anvendes, og hvordan den afgrænses.
Meddelelsesafsnittet
sagsbehandling
i
indeholder
om
desuden
nærmere
af
børn
retningslinjer
samt
for
politiets
af
sager
videoafhøring
gennemførelsen
videoafhøringen. Det fremgår bl.a., at når politiet modtager en anmeldelse, der betyder,
at et barn eller en ung skal afhøres som vidne (uanset om det er som forurettet eller som
vidne i øvrigt), skal politiet snarest – i samråd med anklageren - tage stilling til, om
barnet/den unge skal videoafhøres. Det skal i denne forbindelse vurderes, om
videoafhøringen kan ske efter retsplejelovens § 745 e, stk. 1, nr. 1 (børn under 13 år),
nr. 2 (børn i alderen 13-14 år i sager om seksualforbrydelser, incest, stalking eller
familievold), nr. 3 (øvrige børn og unge under 18 år) eller nr. 4 (personer med en alvorlig
psykisk lidelse eller væsentlig funktionsnedsættelse). Vurderingen vil tage udgangspunkt
i barnets alder og den formodede overtrædelses art.
Inden politiet foretager videoafhøring af et barn/en ung, skal indehaverne af
forældremyndigheden orienteres om politiets beslutning om videoafhøring.
Videoafhøring af barnet/den unge skal gennemføres hurtigst muligt, og hvis det er
praktisk muligt som udgangspunkt inden en uge fra anmeldelsen.
Hvis betingelserne herfor er opfyldt, vil der blive beskikket en bistandsadvokat for
barnet/den unge, som skal varetage pågældendes interesser. Bistandsadvokaten vil være
til stede ved videoafhøringen.
Politikredsenes anvendelse af retsplejelovens § 745 e, stk. 1, nr. 3
Rigsadvokaten og Rigspolitiet har til brug for kortlægningen anmodet politikredsene, med
undtagelse af Grønlands Politi, Færøernes Politi og National enhed for Særlig
Kriminalitet, om at oplyse, i hvor mange sager kredsene skønner, at politiet har foretaget
videoafhøring i medfør af retsplejelovens § 745 e, stk. 1, nr. 3, inden for de seneste 5
år. Politikredsene er endvidere blevet bedt om at oplyse, i hvilke tilfælde politiet har
foretaget
videoafhøring
efter
opsamlingsbestemmelsen,
samt
hvilke
særlige
omstændigheder der talte for videoafhøring i de konkrete tilfælde. Endelig har
Rigsadvokaten og Rigspolitiet anmodet politikredsene om at oplyse, hvorvidt der lokalt
er udarbejdet retningslinjer for anvendelsen af retsplejelovens § 745 e, stk. 1, nr. 3.
3
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 299: Oversendelse af kortlægning til Retsudvalget fra justitsministeren
Det bemærkes, at det ikke er muligt ved elektronisk udtræk fra politiets
sagsbehandlingssystem (POLSAS) at tilvejebringe oplysninger om anvendelsen af
retsplejelovens § 745 e, stk. 1, nr. 3. Politikredsenes oplysninger bygger således på
kredsenes skøn over sager, hvor der er foretaget videoafhøring i medfør af
bestemmelsen, samt i visse tilfælde lokale, manuelle opgørelser/lister.
På baggrund af politikredsenes udtalelser kan Rigsadvokaten og Rigspolitiet oplyse
følgende:
Det fremgår af politikredsenes høringssvar, at alle politikredse har anvendt
opsamlingsbestemmelsen med undtagelse af Bornholms Politi. To politikredse har oplyst,
at de skønner at have foretaget henholdsvis 75 og 67 videoafhøringer efter bestemmelsen
inden for de seneste 5 år. Andre to politikredse har skønnet at have foretaget henholdsvis
28 og 27 videoafhøringer. Fire politikredse angiver skønsmæssigt at have foretaget
henholdsvis 10, 14, 15 og 15 videoafhøringer. Endelig har tre politikredse skønnet at have
foretaget henholdsvis 1, 2 og 2 videoafhøringer. Politikredsene har således samlet set
skønnet at have foretaget i alt 256 videoafhøringer efter bestemmelsen inden for
perioden. Da politikredsenes oplysninger som udgangspunkt bygger på umiddelbare
erindringer eller kendskab til sager, tages der forbehold for nøjagtigheden af de oplyste
tal og dermed også over det samlede antal videoafhøringer, som er foretaget i perioden.
Politikredsene har oplyst, at der i relevante sager altid foretages en konkret vurdering
af, om der foreligger særlige omstændigheder, der taler for at videoafhøre børn og unge
i medfør af opsamlingsbestemmelsen. Vurderingen tager udgangspunkt i barnets/den
unges alder og arten af den formodede overtrædelse. Politikredsene peger desuden på,
at videoafhøring typisk anvendes i sager, hvor barnet eller/den unge har et særligt
beskyttelsesbehov, der kan imødekommes ved en videoafhøring, herunder hvis den
pågældendes psykiske tilstand tilsiger det, eller hvis den pågældende har en væsentlig
funktionsnedsættelse eller ikke skønnes mentalt alderssvarende.
Politikredsene anfører endvidere, at videoafhøring af et barn/en ung ofte vil ske i medfør
af en af de andre bestemmelser i retsplejeloven f.eks. retsplejelovens § 745 e, stk. 1,
nr. 2, hvis der er tale om et barn i alderen 13-14 år i sager om seksualforbrydelser, incest,
stalking eller familievold.
Som eksempler på sager, hvor politikredsene har foretaget videoafhøring i medfør af
retsplejelovens § 745 e, stk. 1, nr. 3, kan nævnes følgende sager:
4
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 299: Oversendelse af kortlægning til Retsudvalget fra justitsministeren
En 15-årig pige var igennem flere år blevet udsat for vold af sin far. Pigen havde
flere gange forsøgt at begå selvmord. Henset til hendes psykiske tilstand blev det
vurderet, at hun skulle videoafhøres i medfør af retsplejelovens § 745 e, stk. 1,
nr. 3.
En 17-årig pige anmeldte at havde været udsat for flere seksuelle overgreb. Pigen
var diagnosticeret med autisme, forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed,
vokale og motoriske tics samt angst. Henset hertil foretog politikredsen
videoafhøring af hende i medfør af retsplejelovens § 745 e, stk. 1, nr. 3.
En 15-årig pige var blevet voldtaget af en gruppe jævnaldrende drenge. Henset
til omstændighederne ved forbrydelsen og hendes personlige forhold fandt
politikredsen, at der forelå et særligt beskyttelsesbehov, som ville kunne
imødekommes ved, at der blev foretaget videoafhøring i medfør af
retsplejelovens § 745 e, stk. 1, nr. 3. Politikredsen lagde i den forbindelse bl.a.
vægt på, at forurettede og flere vidner i sagen var en del af samme vennekreds.
Endelig fremgår det af politikredsenes høringssvar, at tre politikredse har udarbejdet
lokale actioncards/retningslinjer til brug for behandlingen af sager om videoafhøringer
af børn og unge generelt. Disse indeholder bl.a. oplysninger om, hvornår der kan ske
videoafhøring, den praktiske fremgangsmåde herfor, samt hvad sagsbehandlerne skal
huske før og efter videoafhøringen.
Sammenfatning
Det er Rigsadvokatens og Rigspolitiets vurdering, at politikredsene generelt er
opmærksomme på opsamlingsbestemmelsen i retsplejelovens § 745 e, stk. 1, nr. 3, og at
kredsene
i
relevante
sager
har
fokus
på,
om
der
er
grundlag
for
efter
opsamlingsbestemmelsen at videoafhøre børn/unge.
Tilbagemeldingen fra politikredsene vedrørende de kriterier, der lægges vægt på i
sagerne, viser endvidere, at politikredsene anvender opsamlingsbestemmelsen i
overensstemmelse med hensigten som beskrevet i forarbejderne samt de fastsatte
retningslinjer i Rigsadvokatmeddelelsen. Der foretages således en konkret vurdering af,
om der foreligger særlige omstændigheder, herunder om barnet eller den unge har en
alvorlig psykisk lidelse eller funktionsnedsættelse, eller om det må antages, at
barnet/den unge har et særligt beskyttelsesbehov, der kan imødekommes ved en
videoafhøring.
5
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 299: Oversendelse af kortlægning til Retsudvalget fra justitsministeren
På baggrund af kortlægningen er det derfor Rigsadvokatens og Rigspolitiets opfattelse,
at der ikke på nuværende tidspunkt er behov for at foretage ændringer af reglerne for
videoafhøringer af børn og unge eller for at iværksætte andre særlige tiltag.
Som det fremgår ovenfor, viser kortlægningen, at der er en vis variation i, hvor ofte
politikredsene har anvendt opsamlingsbestemmelsen i retsplejelovens § 745 e, stk. 1, nr.
3. Det kan bl.a. hænge sammen med, at vurderingen af, om der skal foretages
videoafhøring af et barn/en ung, altid beror på en helt konkret vurdering af de samlede
omstændigheder i sagen, samt at der er tale om en opsamlingsbestemmelse, hvorfor
videoafhøring i mange tilfælde vil kunne ske i medfør af andre bestemmelser i
retsplejeloven. Dertil kommer, som anført, at oplysningerne om antallet af sager, hvor
bestemmelsen har været anvendt, ikke er dokumenteret, men bygger på politikredsenes
skøn.
Med henblik på at sikre mere ensartethed i anvendelsen af bestemmelsen vil
Rigsadvokaten efter aftale med Rigspolitiet imidlertid bede statsadvokaterne om at sikre,
at politikredsene deler relevante actioncards mv. og udveksler oplysninger om best
practice for behandlingen af sagerne.
6