REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Lovudkast - Udkast til lovforslag om udpegning af retlige repræsentanter for visse tjenesteudbydere (europæisk kontaktpunkt), fra justitsministeren

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del Bilag 292
Offentligt

UDKAST

Retsudvalget 2024-25

REU Alm.del - Bilag 292

Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

23. juli 2025

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Nikolaj Mielcke Siekstele

2025-01134

3584495

Forslag

til

Lov om udpegning af retlige repræsentanter for visse tjenesteudbydere

(europæisk kontaktpunkt)

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde og definitioner

§ 1.

Loven finder anvendelse på tjenesteudbydere, der udbyder en eller

flere af følgende kategorier af tjenester i Den Europæiske Union:

1) Elektroniske kommunikationstjenester som defineret i artikel 2, nr. 4,

i direktiv (EU) 2018/1972.

2) Internetdomænenavne og IP-nummereringstjenester såsom IP-adres-

setildeling, domænenavneadministrator, domænenavneregistrator og do-

mænenavnerelaterede privatlivs- og proxytjenester.

3) Andre tjenester i informationssamfundet som omhandlet i artikel 1,

stk. 1, litra b, i direktiv (EU) 2015/1535, der

sætter deres brugere i stand til at kommunikere med hinanden,

eller

gør det muligt at lagre eller på anden måde behandle data på

vegne af de brugere, som tjenesten ydes til, såfremt datalagring

er et afgørende element i den tjeneste, som ydes brugeren.

Stk. 2.

Denne lov finder ikke anvendelse på tjenesteudbydere, der er

etableret i Danmark og alene udbyder tjenester i Danmark.

Loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1544 af

12. juli 2023 om harmoniserede regler for udpegning af bestemte forretningssteder og ud-

pegning af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af elektronisk bevismateriale

i straffesager, EU-tidende 2023, nr. L 191 side 181.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Lovudkast - Udkast til lovforslag om udpegning af retlige repræsentanter for visse tjenesteudbydere (europæisk kontaktpunkt), fra justitsministeren

UDKAST

§ 2.

I denne lov forstås ved:

1) Udbyde tjenester på en medlemsstats område:

a) Give fysiske eller juridiske personer i en medlemsstat mulighed

for at anvende de tjenester, der er anført i § 1, og

b) have en væsentlig tilknytning til medlemsstaten på grundlag af

specifikke faktuelle kriterier.

2) Udbyde tjenester i Unionen:

a) Give fysiske eller juridiske personer i en medlemsstat mulighed

for at anvende de tjenester, der er anført i § 1, og

b) have en væsentlig tilknytning til en medlemsstat på grundlag af

specifikke faktuelle kriterier.

3) Forretningssted: En enhed, der rent faktisk udfører en økonomisk ak-

tivitet i et ikke nærmere angivet tidsrum og ved hjælp af en fast infra-

struktur, hvorfra forretningen med levering af tjenester udføres, eller

forretningen ledes.

4) Retlig repræsentant: En fysisk eller juridisk person, der er skriftligt

udpeget af en tjenesteudbyder, der ikke er etableret i en medlemsstat,

der deltager i følgende retlige instrumenter til at modtage, overholde og

håndhæve afgørelser og kendelser udstedt af medlemsstaternes kompe-

tente myndigheder med henblik på indsamling af elektronisk bevisma-

teriale i straffesager:

•

Forordning (EU) 2023/1543,

direktiv 2014/41/EU,

konventionen udarbejdet af Rådet i overensstemmelse med artikel

34 i traktaten om Den Europæiske Union om gensidig retshjælp i

straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater, og

afgørelser og kendelser med henblik på indsamling af elektronisk

bevismateriale på grundlag af national ret, som en medlemsstat har

rettet til en fysisk eller juridisk person, der handler som retlig repræ-

sentant eller udpeget forretningssted for en tjenesteudbyder på den

pågældende medlemsstats område.

Kapitel 2

Tjenesteudbyderes forpligtelser

§ 3.

Tjenesteudbydere, som er etableret i Danmark og udbyder tjenester i

Den Europæiske Union, skal udpege mindst én retlig repræsentant til at

modtage, overholde og håndhæve afgørelser og kendelser fra medlems-

staternes kompetente myndigheder med henblik på indsamling af bevis-

•

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Lovudkast - Udkast til lovforslag om udpegning af retlige repræsentanter for visse tjenesteudbydere (europæisk kontaktpunkt), fra justitsministeren

UDKAST

materiale i straffesager. Den retlige repræsentant skal være etableret eller

have bopæl i en medlemsstat, som deltager i følgende:

•

Forordning (EU) 2023/1543,

direktiv 2014/41/EU,

konventionen udarbejdet af Rådet i overensstemmelse med artikel

34 i traktaten om Den Europæiske Union om gensidig retshjælp i

straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og

afgørelser og kendelser med henblik på indsamling af elektronisk

bevismateriale på grundlag af national ret, som en medlemsstat

har rettet til en fysisk eller juridisk person, der handler som retlig

repræsentant eller udpeget forretningssted for en tjenesteudbyder

på den pågældende medlemsstats område

Stk. 2.

Tjenesteudbydere skal forsyne deres retlige repræsentant med de

nødvendige beføjelser og ressourcer til at efterleve afgørelser eller ken-

delser fra medlemsstaternes kompetente myndigheder, jf. stk. 1.

Stk. 3.

Tjenesteudbydere, der begynder at udbyde tjenester i Den Euro-

pæiske Union, skal udpege en modtager senest seks måneder fra datoen,

hvor de begynder at udbyde tjenester.

Stk. 4.

Tjenesteudbydere som nævnt i stk.1 skal skriftligt meddele den

centrale myndighed i den medlemsstat, hvori deres retlige repræsentant

er udpeget eller bosiddende, om kontaktoplysninger på modtageren samt

hvilke af de officielle sprog i Den Europæiske Union, modtageren kan

kontaktes på. Udpeger en tjenesteudbyder flere modtagere, skal tjene-

steudbyderen i den skriftlige meddelelse oplyse det nøjagtige territoriale

anvendelsesområde for de respektive modtagere samt de af Den Europæ-

iske Unions officielle sprog, modtagerne kan kontaktes på.

Kapitel 3

Den centrale myndigheds kontrol og håndhævelse

§ 4.

Justitsministeren fastsætter regler om, hvilken myndighed der udpe-

ges som central myndighed efter denne lov, jf. artikel 6 i direktiv

2023/1544/EU.

Stk. 2.

Justitsministeren kan fastsætte regler om klageadgang vedrørende

afgørelser truffet af den centrale myndighed i medfør af denne lov.

§ 5.

Den centrale myndighed kan meddele påbud til tjenesteudbydere og

deres retlige repræsentanter om at opfylde lovens forpligtelser eller om

at bringe overtrædelse af regler fastsat i denne lov til ophør.

•

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Lovudkast - Udkast til lovforslag om udpegning af retlige repræsentanter for visse tjenesteudbydere (europæisk kontaktpunkt), fra justitsministeren

UDKAST

Stk. 2.

Den centrale myndighed kan pålægge daglige eller ugentlige

tvangsbøder ved manglende efterlevelse af påbud, jf. stk. 1.

§ 6.

Overtrædelse af § 3 kan straffes med bøde.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar

efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 4

Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 7.

Loven træder i kraft den 18. februar 2026.

Stk.

2. Tjenesteudbydere, som udbyder tjenester i Den Europæiske

Union før den 18. februar 2026, har pligt til at udpege en modtager se-

nest den 18. august 2026.

Kapitel 5

Territorialbestemmelse

§ 8.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Lovudkast - Udkast til lovforslag om udpegning af retlige repræsentanter for visse tjenesteudbydere (europæisk kontaktpunkt), fra justitsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

Direktivet om udpegning af bestemte forretningssteder og ud-

pegning af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af

elektronisk bevismateriale i straffesager

Udpegning af retlige repræsentanter for visse tjenesteudbydere

Gældende ret

Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser

for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

3.1.

3.2.

10.

11.

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2023/1544 af 12. juli 2023 om harmoniserede regler for ud-

pegning af bestemte forretningssteder og udpegning af retlige repræsentan-

ter med henblik på indsamling af elektronisk bevismateriale i straffesager

(direktivet) i dansk ret.

Side 5/39

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Lovudkast - Udkast til lovforslag om udpegning af retlige repræsentanter for visse tjenesteudbydere (europæisk kontaktpunkt), fra justitsministeren

Formålet med direktivet er, i sammenhæng med Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) 2023/1543 af 12. juli 2023 (forordningen), at lette

indsamlingen af elektronisk bevismateriale på tværs af landegrænser i straf-

fesager.

Direktivet udspringer af et ønske om at sikre, at tjenesteudbydere, der er

aktive i det indre marked, er underlagt de samme eller ensartede forpligtelser

i forbindelse med indsamling af elektronisk bevismateriale til brug for straf-

fesager, og at undgå forskelligheder i den retlige ramme for indhentelse af

sådanne beviser i de enkelte medlemsstater.

Direktivet og forordningen supplerer de eksisterende regler om retligt sam-

arbejde, herunder konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem

Den Europæiske Unions medlemsstater, men adskiller sig navnlig fra de

gældende regler derved, at myndighederne i det land, hvor tjenesteudbyde-

ren er etableret eller repræsenteret, som udgangspunkt ikke inddrages i sam-

arbejdet om indhentningen af beviserne til straffesagen.

Direktivet indebærer, at omfattede udbydere af elektroniske tjenester for-

pligtes til at udpege mindst et fast forretningssted eller mindst én retlig re-

præsentant (en modtager) i en medlemsstat, hvori de udbyder deres tjene-

ster, som skal modtage, overholde og håndhæve afgørelser fra kompetente

myndigheder om indsamling af bevismateriale i straffesager på vegne af den

pågældende tjenesteudbyder. Det vil i praksis ikke være muligt for tjene-

steudbydere i Danmark, som er omfattet af reglerne, at udpege en modtager

i Danmark på grund af det danske retsforbehold. Det skyldes, at Danmark

på grund af retsforbeholdet ikke deltager i alle de relevante EU-instrumen-

ter, herunder den ovennævnte forordning 2023/1543 af 12. juli 2023, som

finder anvendelse på samarbejdet mellem medlemsstaterne i forbindelse

med indsamling af bevismateriale i straffesager.

Med lovforslaget foreslås bestemmelser, som forpligter de omfattede tjene-

steudbydere, som er etableret i Danmark og udbyder tjenester i Den Euro-

pæiske Union, til at udpege en retlig repræsentant i en anden medlemsstat,

hvor de udbyder deres tjenester. Der foreslås desuden bestemmelser om, at

justitsministeren fastsætter regler om udpegning af en central myndighed i

Danmark, som bl.a. skal koordinere og samarbejde med myndigheder i an-

dre medlemsstater samt føre tilsyn med og sikre, at tjenesteudbyderne over-

holder de forpligtelser, der følger af lovforslaget.

Side 6/39

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Lovudkast - Udkast til lovforslag om udpegning af retlige repræsentanter for visse tjenesteudbydere (europæisk kontaktpunkt), fra justitsministeren

2. Direktivet om udpegning af bestemte forretningssteder og udpegning

af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af elektronisk be-

vismateriale i straffesager

Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 12. juli 2023 direktivet om har-

moniserede regler for udpegning af bestemte forretningssteder og udpeg-

ning af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af elektronisk be-

vismateriale i straffesager.

Formålet med direktivet er at lette indsamlingen af elektronisk bevismateri-

ale på tværs af landegrænser i straffesager inden for den Europæiske Union.

Direktivet skal dertil sikre, at tjenesteudbydere, der er aktive i det indre mar-

ked, er underlagt de samme eller ensartede forpligtelser i forbindelse med

indsamling af elektronisk bevismateriale til brug for straffesager, og at for-

skelligheder i den retlige ramme for indhentelse af sådanne beviser i de en-

kelte medlemsstater undgås.

Det følger af direktivets artikel 1, stk. 1, at direktivet fastlægger reglerne for

udpegningen af udpegede forretningssteder og retlige repræsentanter for

visse tjenesteudbydere, der udbyder deres tjenester i Unionen, til modta-

gelse, overholdelse og håndhævelse af afgørelser og kendelser udstedt af

medlemsstaternes kompetente myndigheder med henblik på indsamling af

elektronisk bevismateriale i straffesager.

I direktivets artikel 1, stk. 2, angives de retlige instrumenter, som afgørelser

og kendelser kan udstedes i henhold til. Det følger heraf, at afgørelser og

kendelser kan udstedes på grundlag af forordning (EU) 2023/1543 og direk-

tiv 2014/41/EU, som begge hverken er bindende for eller finder anvendelse

i Danmark på grund af det danske retsforbehold, samt konventionen om gen-

sidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater

(EU-Retshjælpskonventionen), som er bindende for og finder anvendelse i

Danmark. Endelig nævnes afgørelser og kendelser, der udstedes på grundlag

af national ret, når disse er rettet til en modtager med henblik på indsamling

af elektronisk bevismateriale i straffesager.

Det følger af direktivets artikel 1, stk. 3, at direktivet ikke berører de natio-

nale myndigheders beføjelser i henhold til EU-retten og national ret til at

henvende sig til tjenesteudbydere, der er etableret på deres område.

Det fremgår derudover af direktivets artikel 1, stk. 4, at medlemsstaterne

ikke må pålægge tjenesteudbyderne yderligere forpligtelser end dem, der

følger af direktivet, og endelig fremgår det af artikel 1, stk. 5, at direktivet

Side 7/39

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Lovudkast - Udkast til lovforslag om udpegning af retlige repræsentanter for visse tjenesteudbydere (europæisk kontaktpunkt), fra justitsministeren

ikke finder anvendelse på tjenesteudbydere, som kun er etableret og udbyder

tjenester på en enkelt medlemsstats område. Denne undtagelse må skulle

forstås således, at udbydere, der er etableret i selskabsform i Danmark og

kun udbyder tjenester i Danmark, ikke er omfattet af reglerne, herunder hel-

ler ikke, hvis det danske selskab er datterselskab til et internationalt telesel-

skab. Udbydere, der er etableret i selskabsform i Danmark og kun udbyder

tjenester i Danmark, er ligeledes ikke omfattet af reglerne, herunder heller

ikke, hvis det danske selskab etablerer datterselskaber i andre EU-lande, der

udbyder tjenester i det pågældende land i datterselskabets navn. I dette til-

fælde vil datterselskabet være selvstændigt forpligtet af regler, som imple-

menterer direktiv 2023/1544 i det pågældende EU-land.

I direktivets artikel 2 er fastsat en række definitioner af de begreber, som

anvendes i direktivet:

Efter artikel 2, nr. 1, skal der ved en

tjenesteudbyder

forstås enhver fysisk

eller juridisk person, som udbyder en eller flere af følgende kategorier af

tjenester:

Elektroniske kommunikationstjenester som defineret i ar-

tikel 2, nr. 4, i direktiv 2018/1972 (teledirektivet).

Internetdomænenavne og IP-nummereringstjenester så-

som IP-adressetildeling, domænenavneadministrator, do-

mænenavneregistrator og domænenavnerelaterede privat-

livs- og proxytjenester

Andre tjenester i informationssamfundet som omhandlet i

artikel 1, stk. 1, litra b), i direktiv 2015/1535 (informa-

tionsproceduredirektivet), der sætter deres brugere i stand

til at kommunikere med hinanden, eller gør det muligt at

lagre eller på anden måde behandle data på vegne af de

brugere, som tjenesten ydes til, hvis datalagring er et afgø-

rende element i den tjeneste, som ydes brugeren.

Direktivet finder ikke anvendelse på tjenesteudbydere, der udbyder finansi-

elle tjenesteydelser, der er omhandler i artikel 2, stk. 2, litra b, i direktiv

2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked.

Det fremgår herom af direktivets præambelbetragtning nr. 14 bl.a., at de tje-

nesteudbydere, der er mest relevante for indsamling af bevismateriale i straf-

fesager, er udbydere af elektroniske kommunikationstjenester og specifikke

Side 8/39

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Lovudkast - Udkast til lovforslag om udpegning af retlige repræsentanter for visse tjenesteudbydere (europæisk kontaktpunkt), fra justitsministeren

udbydere af informationssamfundstjenester, som letter samspillet mellem

brugere. Elektroniske kommunikationstjenester, som defineret i teledirekti-

vets artikel 2, nr. 4, omfatter både traditionelle teletjenester, jf. definitionen

heraf i telelovens § 2, nr. 9, herunder nummerbaserede interpersonelle kom-

munikationstjenester såsom mobiltjenester, telefonitjenester og satellittje-

nester, samt nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester

(NUIK-tjenester) som defineret i telelovens § 2, nr. 20, såsom instant mes-

saging og e-mailtjenester.

Det fremgår endvidere af præambelbetragtning nr. 14, at direktivet også fin-

der anvendelse på tjenesteudbydere, der ikke betragtes som udbydere af

elektroniske kommunikationstjenester, men som giver deres brugere mulig-

hed for at kommunikere med hinanden, eller som tilbyder deres brugere tje-

nester, som kan bruges til at lagre eller på anden måde behandle data på

deres vegne. Direktivet omfatter derudover onlinemarkedspladser, der giver

forbrugere og virksomheder mulighed for at kommunikere med hinanden

og andre hostingtjenester, herunder hvor tjenesten leveres via cloudcompu-

ting, samt onlinespilleplatforme og onlinegamblingplatforme.

Af præambelbetragtning nr. 14 til direktivet fremgår endelig, at udbydere af

informationssamfundstjenester ikke er omfattet, hvis de ikke giver deres

brugere mulighed for at kommunikere med hinanden, men kun med tjene-

steudbyderen, eller ikke giver mulighed for at lagre eller på anden måde

behandle data, eller såfremt lagringen af data ikke er et afgørende element,

dvs. en væsentlig del, af den tjeneste, der ydes brugerne, såsom juridiske

rådgivningstjenester, arkitekt-, ingeniør- og regnskabstjenester, fjernleveret

online.

Det fremgår derudover af præambelbetragtning nr. 15, at udbydere af inter-

netinfrastrukturtjenester vedrørende tildeling af navne og numre, f.eks. do-

mænenavneadministratorer og -registratorer og privatlivs- og proxytjene-

steudbydere eller regionale onlineregistre for IP-adresser, også er af særlig

relevans i forbindelse med identifikation af aktører bag ondsindede eller

kompromitterede websteder, fordi de opbevarer data, der kan gøre det mu-

ligt at identificere en enkeltperson eller enhed bag et websted, der anvendes

til en kriminel aktivitet, eller som er offer for en kriminel aktivitet.

Efter artikel 2, nr. 2, forstås ved »udbyde tjenester på en medlemsstats om-

råde« følgende:

Side 9/39

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Lovudkast - Udkast til lovforslag om udpegning af retlige repræsentanter for visse tjenesteudbydere (europæisk kontaktpunkt), fra justitsministeren

a) At give fysiske eller juridiske personer i en medlemsstat mulighed

for at anvende de omfattede tjenesteydelser som beskrevet ovenfor,

b) at have en væsentlig tilknytning på grundlag af specifikke faktuelle

kriterier til den medlemsstat, der er omhandlet i litra a); en sådan

væsentlig tilknytning anses for at foreligge, såfremt en tjenesteud-

byder er etableret i denne medlemsstat, eller, hvor det ikke er tilfæl-

det, såfremt den har et betydeligt antal brugere i denne medlemsstat,

eller såfremt aktiviteter målrettes mod denne medlemsstat.

Efter artikel 2, nr. 3, forstås ved »udbyde tjenester i Unionen« følgende:

a) At give fysiske eller juridiske personer i en medlemsstat mulighed

for at anvende de omfattede tjenesteydelser som beskrevet ovenfor,

b) at have en væsentlig tilknytning på grundlag af specifikke faktuelle

kriterier til den medlemsstat, der er omhandlet i litra a); en sådan

væsentlig tilknytning anses for at foreligge, såfremt en tjenesteud-

byder er etableret i en medlemsstat, eller, hvor dette ikke er tilfældet,

såfremt den har et betydeligt antal brugere i en eller flere medlems-

stater, eller såfremt aktiviteter målrettes mod en eller flere medlem-

sstater.

For at fastslå, om en tjenesteudbyder udbyder tjenester i Unionen, skal det,

jf. præambelbetragtning nr. 10, vurderes, om tjenesteudbyderen gør det mu-

ligt for fysiske eller juridiske personer i en eller flere medlemsstater at an-

vende dennes tjenester. Imidlertid bør alene den omstændighed, at der er

adgang til en onlinegrænseflade i Unionen, f.eks. at der er adgang til en tje-

nesteudbyders eller en mellemmands websted eller e-mailadresse eller andre

kontaktoplysninger, ikke i sig selv betragtes som tilstrækkeligt til at fastslå,

at en tjenesteudbyder udbyder tjenester i Unionen i den i direktivet anvendte

betydning.

Det bemærkes, at en tjenesteudbyders udbud af mobilabonnementer, der gi-

ver mulighed for international roaming (adgang til brug af mobilnettet i an-

dre lande) ikke i sig selv indebærer, at den pågældende udbyder tjenester i

Unionen.

Det fremgår videre af præambelbetragtning nr. 11, at for at fastslå, om en

tjenesteudbyder udbyder tjenester i Unionen, skal det ud over vurderingen

af, om en tjenesteudbyderen gør det muligt for juridiske eller fysiske perso-

Side 10/39

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Lovudkast - Udkast til lovforslag om udpegning af retlige repræsentanter for visse tjenesteudbydere (europæisk kontaktpunkt), fra justitsministeren

ner i en eller flere medlemsstater at gøre brug af udbyderens tjenester, be-

stemmes, om der er en væsentlig tilknytning til Unionen. En sådan væsentlig

tilknytning til Unionen bør anses for at være til stede, såfremt tjenesteudby-

deren er etableret i Unionen.

Såfremt tjenesteudbyderen ikke er etableret i Unionen, bør kriteriet om en

væsentlig tilknytning baseres på specifikke faktuelle kriterier såsom fore-

komsten af et betydeligt antal brugere i en eller flere medlemsstater eller

målretning af aktiviteter mod en eller flere medlemsstater. Målretning af ak-

tiviteter mod en eller flere medlemsstater bør fastslås på grundlag af alle

relevante omstændigheder, herunder faktorer såsom anvendelsen af et sprog

eller en valuta, der almindeligvis anvendes i en medlemsstat, eller mulighe-

den for at bestille varer eller tjenesteydelser.

I præambelbetragtningen fremhæves desuden, at målretningen af aktiviteter

mod en medlemsstat ligeledes kan udledes af tilgængeligheden af en appli-

kation (»app«) i den relevante nationale app-butik, af lokal annoncering eller

annoncering på det sprog, der almindeligvis anvendes i den pågældende

medlemsstat, eller af håndteringen af kunderelationer, f.eks. ved at yde kun-

deservice på det sprog, der almindeligvis anvendes i den pågældende med-

lemsstat.

Det bør endvidere antages, at der er en væsentlig tilknytning, hvis tjene-

steudbyderen retter sine aktiviteter mod en eller flere medlemsstater som

fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012. På

den anden side bør levering af en tjeneste alene med henblik på overholdelse

af det forbud mod forskelsbehandling, der er fastsat i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) 2018/302, ikke uden yderligere grunde betragtes

som tegn på, at den erhvervsdrivende retter aktiviteter mod et bestemt om-

råde i Unionen. De samme overvejelser bør lægges til grund ved bestem-

melsen af, om en tjenesteudbyder udbyder tjenester på en medlemsstats om-

råde.

Efter artikel 2, nr. 4, forstås ved et »forretningssted« en enhed, der rent fak-

tisk udfører en økonomisk aktivitet i et ikke nærmere angivet tidsrum og

ved hjælp af en fast infrastruktur, hvorfra forretningen med levering af tje-

nester udføres, eller forretningen ledes.

Efter artikel 2, nr. 5, forstås ved et »udpeget forretningssted« et forretnings-

sted med status som juridisk person, der er udpeget af en tjenesteudbyder,

som er etableret i en medlemsstat, der deltager i et retligt instrument, som er

Side 11/39

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Lovudkast - Udkast til lovforslag om udpegning af retlige repræsentanter for visse tjenesteudbydere (europæisk kontaktpunkt), fra justitsministeren

omhandlet i direktivets artikel 1, stk. 2. Det bemærkes, at definitionen i ar-

tikel 2, nr. 4, ikke gengives i nærværende lovforslags § 2, idet tjenesteudby-

dere ikke kan udpege forretningssteder i Danmark.

Efter artikel 2, nr. 6, forstås ved en »retlig repræsentant« en fysisk eller juri-

disk person, der er skriftligt udpeget af en tjenesteudbyder, der ikke er etab-

leret i en medlemsstat, der deltager i et retligt instrument, der er omhandlet

i direktivets artikel 1, stk. 2.

Det følger af direktivets artikel 3, stk. 1, at medlemsstaterne skal sikre, at

tjenesteudbydere, der udbyder tjenester i Unionen, udpeger mindst et fast

forretningssted eller mindst én retlig repræsentant til at modtage, overholde

og håndhæve afgørelser og kendelser fra kompetente myndigheder med

henblik på indsamling af bevismateriale i straffesager.

I forbindelse med ovenstående fremgår det af præambelbetragtning nr. 12

bl.a., at der er behov for at sikre, at direktivet ikke medvirker til, at der opstår

yderligere uligheder eller hindringer for leveringen af tjenesteydelser i det

indre marked ved at tillade, at tjenesteudbydere, der udbyder tjenester på

medlemsstaternes område, udpeger modtagere i de medlemsstater, der ikke

deltager i de relevante retlige instrumenter.

I lyset af ovenstående bør der udpeges mindst én retlig repræsentant i en

medlemsstat, som deltager i de relevante EU-retlige instrumenter. Herud-

over vil udpegningen af et forretningssted eller en retlig repræsentant, som

også kan benyttes til at sikre overholdelse af nationale retlige forpligtelser,

gøre det muligt at udnytte synergieffekten af at have et klart kontaktpunkt

til tjenesteudbydere med henblik på at indsamle beviser i straffesager.

Det fremgår videre af præambelbetragtning nr. 13, at tjenesteudbydere frit

bør kunne vælge den medlemsstat, hvori de udpeger deres modtager, og

medlemsstaterne bør ikke kunne begrænse dette frie valg, f.eks. ved at på-

lægge tjenesteudbyderen en pligt til at udpege modtagere på den pågæl-

dende medlemsstats område. Det fremgår dog også samtidig, at direktivet

også bør give mulighed for visse begrænsninger med hensyn til dette frie

valg for tjenesteudbydere, navnlig at den udpegede modtager bør etableres

eller være bosiddende i en medlemsstat, hvor tjenesteudbyderen leverer tje-

nester eller er etableret, og for at der er pligt til at udpege et forretningssted

eller en retlig repræsentant i en af de medlemsstater, der deltager i et retligt

instrument, der er omhandlet i dette direktiv.

Side 12/39

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Lovudkast - Udkast til lovforslag om udpegning af retlige repræsentanter for visse tjenesteudbydere (europæisk kontaktpunkt), fra justitsministeren

Tjenesteudbydere, der er etableret i Unionen med status som juridiske per-

soner, skal i medfør af artikel 3, stk. 1, litra a, udpege mindst ét forretnings-

sted, mens tjenesteudbydere, der ikke er etableret i Unionen, og som har

status af juridiske personer, i medfør af litra b, skal udpege mindst én retlig

repræsentant. Det fremgår desuden af litra c, at tjenesteudbydere, der er

etableret i medlemsstater, som ikke deltager i de retlige instrumenter nævnt

i artikel 1, stk. 2, skal udpege deres retlige repræsentanter i en af de med-

lemsstater, der deltager i sådanne instrumenter.

Af præambelbetragtning nr. 6 fremgår herom, at de udpegede forretnings-

steder og retlige repræsentanter, der er omhandlet i direktivet, bør tjene som

adressater for afgørelser og kendelser med henblik på indsamling af elek-

tronisk bevismateriale på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EU) 2023/1543, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/41/EU og konventionen udarbejdet af Rådet i overensstemmelse med

artikel 34 i traktaten om Den Europæiske Union om gensidig retshjælp i

straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater, herunder når

disse afgørelser og kendelser fremsendes i form af en attest.

Det fremgår desuden af præambelbetragtning nr. 9, at medlemsstaterne fort-

sat bør kunne henvende sig til tjenesteudbydere med forretningssted på de-

res område i rent nationale situationer i overensstemmelse med EU-retten

og deres respektive nationale ret med henblik på indsamling af elektronisk

bevismateriale i straffesager. Uanset de muligheder, der i øjeblikket findes

i national ret for at henvende sig til tjenesteudbydere på deres eget område,

bør medlemsstaterne ikke omgå de principper, der ligger til grund for direk-

tivet eller forordning (EU) 2023/1543.

Direktivets artikel 3, stk. 2, forpligter desuden medlemsstaterne til at sikre,

at et udpeget forretningssted eller en retlig repræsentant er etableret i en

medlemsstat, hvor tjenesteudbyderen udbyder sine tjenester, og at den på-

gældende modtager kan gøres til genstand for håndhævelsesprocedurer. Tje-

nesteudbyderne skal udpege deres modtager senest seks måneder fra datoen,

hvor de begynder at udbyde tjenester i Unionen, jf. stk. 6. For tjenesteudby-

dere, som allerede udbyder deres tjenester i Unionen den 18. februar 2026,

har pligt til at udpege en modtager senest den 18. august 2026. I forlængelse

heraf følger det af stk. 3, at medlemsstaterne skal sikre, at afgørelser og ken-

delser rettes til modtageren.

Direktivets artikel 3, stk. 4, forpligter derudover medlemsstaterne til at sikre,

at tjenesteudbyderne forsyner udpegede modtagere med de nødvendige be-

Side 13/39

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Lovudkast - Udkast til lovforslag om udpegning af retlige repræsentanter for visse tjenesteudbydere (europæisk kontaktpunkt), fra justitsministeren

føjelser og ressourcer til at kunne efterleve afgørelser og kendelser, og at de

samarbejder med de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, når de

modtager disse afgørelser og kendelser. Medlemsstaterne skal endvidere

kontrollere, at udpegede modtagere, der er etableret eller bosiddende på de-

res område, er blevet forsynet med de nødvendige beføjelser og ressourcer

af tjenesteudbyderne, og at de samarbejder med de kompetente myndighe-

der, når de modtager disse afgørelser og kendelser.

Det fremgår af præambelbetragtning nr. 16, at medlemsstaterne bør sikre, at

tjenesteudbydere, der er etableret eller udbyder tjenester på deres område,

forsyner deres modtagere med de nødvendige beføjelser og ressourcer til at

efterleve afgørelser og kendelser, der falder inden for direktivets anvendel-

sesområde, som de modtager fra en hvilken som helst medlemsstat.

Medlemsstaterne bør også kontrollere, at modtagere, der er etableret eller

bosiddende på deres område, er blevet forsynet med de nødvendige beføjel-

ser og ressourcer af tjenesteudbyderen til at efterleve afgørelser og kendel-

ser, der falder inden for direktivets anvendelsesområde, som de modtager

fra en hvilken som helst medlemsstat, og at de samarbejder med de kompe-

tente myndigheder, når de modtager sådanne afgørelser og kendelser, i over-

ensstemmelse med den gældende retlige ramme. Skulle sådanne foranstalt-

ninger ikke være truffet eller være behæftet med mangler, bør det ikke kunne

begrunde manglende overholdelse af afgørelser eller kendelser, der falder

inden for direktivets anvendelsesområde.

Det fremgår videre af præambelbetragtningen, at tjenesteudbydere ved

modtagelsen af afgørelser eller kendelser, der er omfattet af direktivets an-

vendelsesområde, ikke bør kunne begrunde deres manglende overholdelse

af forpligtelser, der udspringer af gældende retlige rammer, med manglende

eller ineffektive interne procedurer, da de er ansvarlige for at tilvejebringe

de nødvendige ressourcer og beføjelser til at sikre overholdelse af sådanne

afgørelser og kendelser.

Udpegede modtagere bør heller ikke kunne begrunde sådan manglende

overholdelse ved f.eks. at hævde, at de ikke har beføjelse til at levere data.

Det fremhæves i præambelbetragtning nr. 16, at medlemsstaterne til dette

formål bør sikre, at både en udpeget modtager og tjenesteudbyderen ved

modtagelsen af afgørelser og kendelser, der er omfattet af direktivets anven-

delsesområde, kan holdes fælles og individuelt ansvarlige for manglende

overholdelse af forpligtelser, der udspringer af gældende retlige rammer, så-

ledes at enhver af dem kan straffes for en anden parts manglende overhol-

Side 14/39

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Lovudkast - Udkast til lovforslag om udpegning af retlige repræsentanter for visse tjenesteudbydere (europæisk kontaktpunkt), fra justitsministeren

delse. Det bør navnlig ikke være muligt for tjenesteudbyderen eller det ud-

pegede forretningssted eller den retlige repræsentant, hvor det er relevant,

at anvende manglen på passende interne procedurer mellem tjenesteudby-

deren og modtageren som begrundelse for manglende overholdelse af disse

forpligtelser. Endelig noteres det i præambelbetragtningen, at fælles og in-

dividuelt ansvar ikke bør omfatte handlinger eller undladelser fra enten tje-

nesteudbyderens eller modtagerens side, der udgør en strafbar handling i

den medlemsstat, der anvender sanktionen.

Derudover følger det af artikel 3, stk. 5, at medlemsstaterne skal sikre, at

tjenesteudbyderne og de udpegede forretningssteder eller retlige repræsen-

tanter kan holdes fælles og individuelt ansvarlige for manglende overhol-

delse af forpligtelser, der udspringer af de gældende retlige rammer ved

modtagelse af afgørelser og kendelser, således at enhver af dem kan pålæg-

ges sanktioner for en anden parts manglende overholdelse.

Efter direktivets artikel 4, stk. 1, skal medlemsstaterne sikre, at tjenesteud-

bydere skriftligt giver meddelelse til den centrale myndighed i medlemssta-

ten om kontaktoplysningerne på udpegede forretningssted eller den retlige

repræsentant samt oplysninger om eventuelle ændringer heraf. Meddelelsen

skal i medfør af stk. 2 desuden indeholde oplysninger om det eller de offi-

cielle sprog i Unionen, som det udpegede forretningssted eller den retlige

repræsentant kan kontaktes på. Meddelelsen skal derudover – såfremt tjene-

steudbyderen har flere udpegede forretningssteder eller retlige repræsentan-

ter – angive det nøjagtige territoriale anvendelsesområde for udpegelsen af

disse udpegede forretningssteder eller retlige repræsentanter. Endelig følger

af det af stk. 4, at medlemsstaterne skal sikre, at kontaktoplysningerne nævnt

ovenfor skal gøres offentligt tilgængelige på en særlig webside under Det

Europæiske Retlige Netværk på det strafferetlige område.

Af præambelbetragtning nr. 17 fremgår, at meddelelsen også bør indeholde

oplysninger om de sprog, som henvendelser til modtageren kan affattes på,

herunder ét eller flere af de officielle sprog som fastsat i national ret i den

medlemsstat, hvori modtageren er etableret eller bosiddende, men kan også

omfatte andre officielle sprog i Unionen, såsom det sprog, der benyttes i den

medlemsstat, hvor tjenesteudbyderen har hovedsæde. Hvis en tjenesteudby-

der udpeger flere modtagere i overensstemmelse med direktivet, bør med-

lemsstaterne sikre, at en sådan tjenesteudbyder for hver modtager angiver

det nøjagtige territoriale anvendelsesområde for udpegelsen. Det samlede

område for alle medlemsstater, der deltager i instrumenterne inden for di-

rektivets anvendelsesområde, bør være dækket.

Side 15/39

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Lovudkast - Udkast til lovforslag om udpegning af retlige repræsentanter for visse tjenesteudbydere (europæisk kontaktpunkt), fra justitsministeren

Medlemsstaterne bør sikre, at deres respektive kompetente myndigheder

retter alle deres afgørelser og kendelser i henhold til direktivet til tjenesteud-

byderens angivne modtager. Medlemsstaterne bør sikre, at de oplysninger,

der meddeles dem i overensstemmelse med direktivet, er offentligt tilgæn-

gelige på en særlig webside under Det Europæiske Retlige Netværk på det

strafferetlige område for at lette koordineringen mellem medlemsstaterne og

myndigheder i en anden medlemsstats anvendelse af modtageren. Medlem-

sstaterne bør sikre, at disse oplysninger løbende ajourføres. Det bør også

være muligt at videreformidle oplysningerne for at lette de kompetente myn-

digheders adgang til disse oplysninger, f.eks. via særlige intranetwebsteder

eller fora og platforme.

Det fremgår af direktivets artikel 5, at medlemsstaterne skal fastsætte regler

om sanktioner, der skal anvendes ved overtrædelse af de nationale regler

vedtaget i medfør af artikel 3 og 4 i direktivet. Sanktionerne skal være ef-

fektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende

virkning.

Det fremgår i den forbindelse af præambelbetragtning nr. 18, at medlems-

staterne bør fastsætte regler om de sanktioner, der skal anvendes i tilfælde

af overtrædelser af de nationale regler, der er vedtaget i medfør af direktivet,

og bør træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de gennemfø-

res. Sanktionerne bør være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen

og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne bør inden den i direktivets

fastsatte dato give Kommissionen meddelelse om disse regler og foranstalt-

ninger, og bør underrette den straks om alle senere ændringer, der berører

dem.

Medlemsstaterne bør også årligt informere Kommissionen om tjenesteud-

bydere, der ikke overholder reglerne, relevante håndhævelsesforanstaltnin-

ger, der iværksættes over for dem, og de pålagte sanktioner. Sanktionerne

bør under ingen omstændigheder føre til et forbud, hverken permanent eller

foreløbigt, mod levering af tjenester. Medlemsstaterne bør koordinere deres

håndhævelsesforanstaltninger, når en tjenesteudbyder udbyder sine tjenester

i flere medlemsstater. De centrale myndigheder bør koordinere for at sikre

en sammenhængende og forholdsmæssig tilgang. Kommissionen bør lette

denne koordinering om nødvendigt, men bør under alle omstændigheder op-

lyses om alle tilfælde af overtrædelser. Direktivet regulerer ikke de kontrak-

tmæssige ordninger vedrørende overførsel eller deling af de økonomiske

konsekvenser mellem tjenesteudbydere og modtagere af sanktioner, der

iværksættes over for dem.

Side 16/39

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Lovudkast - Udkast til lovforslag om udpegning af retlige repræsentanter for visse tjenesteudbydere (europæisk kontaktpunkt), fra justitsministeren

Det fremgår videre af præambelbetragtning nr. 19, at når de kompetente

myndigheder fastsætter, hvilke sanktioner der er passende for tjenesteudby-

dernes overtrædelser, bør de tage højde for alle relevante omstændigheder

såsom tjenesteudbyderens finansielle kapacitet, karakteren, alvoren og va-

righeden af overtrædelsen, om den er begået forsætligt eller uagtsomt, og

om tjenesteudbyderen er fundet ansvarlig for lignende tidligere overtrædel-

ser. Der bør i den forbindelse lægges særlig vægt på mikrovirksomheder.

Endelig fremgår det af præambelbetragtning nr. 20, at det ikke berører de

nationale myndigheders beføjelser i civile eller administrative sager, herun-

der når sådanne sager kan føre til sanktioner.

Direktivets artikel 6, stk. 1, forpligter medlemsstaterne til at udpege en eller

flere centrale myndigheder, som skal sikre en ensartet og forholdsmæssig

anvendelse af direktivet i medlemsstaterne. Medlemsstaterne skal i medfør

af stk. 2 informere Kommissionen om den eller de udpegede centrale myn-

dighed(er). I medfør af stk. 3 skal medlemsstaterne sikre, at deres centrale

myndigheder koordinerer og samarbejder indbyrdes og med Kommissionen,

hvor det er relevant. Medlemsstaterne sikrer desuden, at de centrale myn-

digheder giver hinanden passende oplysninger og bistand med henblik på

en ensartet og forholdsmæssig anvendelse af dette direktiv. Sådan koordi-

nering, samarbejde samt informationsudveksling og bistand omfatter navn-

lig håndhævelsesforanstaltninger.

Af præambelbetragtning nr. 21 til direktivet fremgår i forlængelse heraf, at

medlemsstaterne, for at sikre en ensartet anvendelse af direktivet, bør ud-

pege en eller flere centrale myndigheder, som kan forsyne centrale myndig-

heder i andre medlemsstater med oplysninger og bistand ved anvendelsen

af direktivet, navnlig når der overvejes håndhævelsesforanstaltninger i hen-

hold til direktivet. Denne koordineringsmekanisme bør sikre, at relevante

medlemsstater oplyses om en medlemsstats hensigt om at iværksætte en

håndhævelsesforanstaltning.

Det fremgår desuden af præambelbetragtningen, at medlemsstaterne bør

sikre, at centrale myndigheder er i stand til at give hinanden enhver relevant

oplysning og hjælp under sådanne omstændigheder og samarbejde med hin-

anden i relevant omfang. Samarbejdet mellem centrale myndigheder i til-

fælde af en håndhævelsesforanstaltning kan indebære koordinering af en

håndhævelsesforanstaltning mellem kompetente myndigheder i forskellige

medlemsstater. Et sådant samarbejde bør tage sigte på at undgå positive eller

negative kompetencekonflikter. De centrale myndigheder bør også invol-

Side 17/39

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Lovudkast - Udkast til lovforslag om udpegning af retlige repræsentanter for visse tjenesteudbydere (europæisk kontaktpunkt), fra justitsministeren

vere Kommissionen i relevant omfang i forbindelse med koordinering af en

håndhævelsesforanstaltning. Disse myndigheders pligt til at samarbejde bør

ikke berøre den enkelte medlemsstats ret til at iværksætte sanktioner over

for tjenesteudbydere, som ikke opfylder deres forpligtelser i henhold til dette

direktiv.

Udpegelsen og offentliggørelsen af information om centrale myndigheder

vil gøre det lettere for tjenesteudbyderen at give meddelelse om udpegnin-

gen af og kontaktoplysninger om vedkommendes udpegede modtager til den

medlemsstat, hvori den pågældende modtager er etableret eller bosiddende.

Med henblik herpå bør medlemsstaterne underrette Kommissionen om deres

udpegede centrale myndighed eller myndigheder, og Kommissionen bør

fremsende en liste over udpegede centrale myndigheder til medlemsstaterne

og gøre den offentligt tilgængelig.

3. Udpegning af retlige repræsentanter for visse tjenesteudbydere

3.1. Gældende ret

3.1.1. Edition

Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat regler i dansk ret, som pålægger

tjenesteudbydere i Danmark at udpege forretningssteder eller retlige repræ-

sentanter, der kan modtage afgørelser og kendelser om udlevering af bevis-

materiale i straffesager direkte til en tjenesteudbyder på tværs af landegræn-

ser.

De danske regler om edition fremgår af retsplejelovens kapitel 74. Ved edi-

tion forstås, at der meddeles en person, som ikke er mistænkt, pålæg om at

forevise eller udlevere genstande eller oplysninger, jf. retsplejelovens § 804,

stk. 1. Det følger af bestemmelsen, at edition kan ske som led i efterforsk-

ningen af en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale eller kræn-

kelse som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om tilhold, opholdsforbud og bort-

visning, hvis der er grund til at antage, at genstanden eller oplysningerne

kan tjene som bevis, bør konfiskeres eller ved lovovertrædelse er fravendt

nogen, som kan kræve genstanden tilbage.

Det fremgår af retsplejelovens § 804 a, at pålæg om edition af trafik- og

lokaliseringsdata alene kan meddeles, hvis efterforskningen angår en lo-

vovertrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i 3 år eller derover,

en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13, eller overtræ-

delse af en række nærmere angivne bestemmelser i straffeloven, udlændin-

geloven og retsplejeloven.

Side 18/39

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Lovudkast - Udkast til lovforslag om udpegning af retlige repræsentanter for visse tjenesteudbydere (europæisk kontaktpunkt), fra justitsministeren

Efter retsplejelovens § 804 b skal udbydere på politiets begæring som led i

efterforskningen af en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale,

eller en krænkelse som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om tilhold, opholds-

forbud og bortvisning, udlevere oplysninger, der identificerer en slutbrugers

adgang til elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.

Det følger af retsplejelovens § 806, stk. 1, at afgørelser om beslaglæggelse

og pålæg om edition træffes efter begæring fra politiet. Det er retten, der i

medfør af bestemmelsens stk. 2 træffer afgørelse herom ved kendelse. I ken-

delsen skal de konkrete omstændigheder, hvorpå det støttes, at betingelserne

for indgrebet er opfyldt, anføres.

Som undtagelse til hovedreglen om indhentelse af forudgående retskendelse

følger det af stk. 4, at politiet kan træffe beslutning om beslaglæggelse og

om edition, såfremt indgrebets øjemed ville forspildes, hvis retskendelse

skulle afventes. Ved edition på øjemedet kan den, mod hvem indgrebet retter

sig, anmode om at politiet inden for 24 timer skal forelægge sagen for retten,

der ved kendelse afgør, om indgrebet kan godkendes. Ved pålæg om edition

efter § 804 a skal politiet dog snarest muligt og senest inden for 24 timer fra

indgrebets iværksættelse forelægge sagen for retten.

3.1.2.

International retshjælp

Det følger af folkerettens almindelige regler om jurisdiktion, at staten har

eneret til at udøve myndighed på sit territorium. Det betyder f.eks., at det

alene er dansk politi, som kan foretage efterforskningsskridt i Danmark. Så-

fremt et efterforskningsskridt skal foretages i udlandet, er det som udgangs-

punkt nødvendigt at anmode de udenlandske myndigheder om bistand hertil

gennem en international retshjælpsanmodning. Det samme gælder som ud-

gangspunkt for udenlandske myndigheder, som ønsker at foretage efter-

forskningsskridt i Danmark.

Danmark har – med enkelte undtagelser – ikke gennemført særlig lovgiv-

ning om gensidig retshjælp i straffesager. Det antages imidlertid med støtte

i retspraksis, at udenlandske begæringer om efterforskningsskridt i Dan-

mark kan imødekommes, hvis det pågældende efterforskningsskridt kunne

gennemføres i forbindelse med en tilsvarende national strafferetlig efter-

forskning. Det er i den forbindelse underordnet, om fremsættelsen og be-

handlingen af retsanmodninger er reguleret i en aftale, der finder anvendelse

mellem Danmark og den anmodende stat. De relevante efterforskningsskridt

gennemføres på grundlag af en analog anvendelse af de relevante bestem-

melser i retsplejeloven.

Side 19/39

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Lovudkast - Udkast til lovforslag om udpegning af retlige repræsentanter for visse tjenesteudbydere (europæisk kontaktpunkt), fra justitsministeren

Som undtagelse til ovenstående hovedregel kan nævnes, at lov om fuldbyr-

delse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 213 af 22. februar 2013, indeholder en række særlige regler

og procedurer for retshjælp til andre medlemsstater i EU for så vidt angår

fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser. Loven gennemførte de nød-

vendige ændringer i dansk ret for at opfylde bl.a. rammeafgørelse

2003/577/RIA om indefrysning af formuegoder og bevismateriale og ram-

meafgørelse 2008/978/RIA om den europæiske bevissikringskendelse. Det

fremgår af lovens § 1, stk. 1, at loven bl.a. finder anvendelse på beslaglæg-

gelses- og bevissikringskendelser, og sådanne afgørelser truffet i andre med-

lemsstater i Den Europæiske Union kan også fuldbyrdes her i landet, jf. stk.

Danmark deltager desuden i Den europæiske konvention af 20. april 1959

om gensidig retshjælp i straffesager (retshjælpskonventionen) og tillægspro-

tokollerne til konventionen af henholdsvis 17. marts 1978 og 8. november

2001. Europarådets konvention er den grundlæggende konvention på rets-

hjælpsområdet og dens principper anvendes generelt i sager om internatio-

nal retshjælp. Danmark er desuden omfattet af EU’s retshjælpskonvention

(Konvention af 29. maj 2000 om Gensidig Retshjælp i Straffesager mellem

Den Europæiske Unions Medlemsstater) med tillægsprotokoller, der sup-

plerer Europarådets retshjælpskonvention. EU-retshjælpskonventionen har

til formål at gøre samarbejdet mellem retlige myndigheder og politi- og told-

myndigheder i medlemsstaterne hurtigere og mere effektivt. Det kan derud-

over fremhæves, at Danmark har ratificeret den nordiske overenskomst af

26. april 1974 om gensidig retshjælp, der gælder i Danmark, Finland, Island,

Norge og Sverige. Udgangspunktet inden for Norden, EU og Schengen er,

at en besvarelse af en udenlandsk retshjælpsanmodning kan sendes direkte

mellem de kompetente myndigheder, som i praksis er anklagemyndigheden

ved politikredsene. Afgørelser, der er omfattet af overenskomsten mellem

de nordiske lande, fuldbyrdes som udgangspunkt uden nærmere prøvelse.

Enkelte lande har tilkendegivet, at der kan sendes anmodninger direkte til

serviceudbydere i disse lande vedrørende visse elektroniske beviser, herun-

der ”basic subscriber information” (BSI), uden fremsendelse af en interna-

tional retshjælpsanmodning til de lokale (judicielle) myndigheder. Det dre-

jer sig navnlig om USA, Irland og Belgien, som har samtykket hertil. Det

skal dog bemærkes i forlængelse heraf, at udlevering af oplysninger efter

direkte henvendelse sker på frivillig basis, og at det er op til de enkelte ud-

Side 20/39

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Lovudkast - Udkast til lovforslag om udpegning af retlige repræsentanter for visse tjenesteudbydere (europæisk kontaktpunkt), fra justitsministeren

bydere, om de vil udlevere oplysninger uden en retskendelse fra deres na-

tionale kompetente myndigheder.

3.1.3. Straffebestemmelser

Straffelovens kapitel 5 indeholder regler om strafansvar for juridiske perso-

ner. Det følger af straffelovens § 25, at en juridisk person kan straffes med

bøde, når det er bestemt ved eller i medfør af lov. Bestemmelser om stra-

fansvar for selskaber m.v. omfatter, medmindre andet er bestemt, enhver

juridisk person, herunder aktie-, anparts- og andelsselskaber, interessentska-

ber, foreninger, fonde, boer, kommuner og statslige myndigheder, jf. straf-

felovens § 26, stk. 1. Endvidere omfatter sådanne bestemmelser enkelt-

mandsvirksomheder, for så vidt disse navnlig under hensyn til deres stør-

relse og organisation kan sidestilles med de ovenfor nævnte selskaber, jf.

straffelovens § 26, stk. 2. Det følger videre, at strafansvar for en juridisk

person forudsætter, at der inden for dens virksomhed er begået en overtræ-

delse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede perso-

ner eller den juridiske person som sådan, jf. straffelovens § 27.

Det er et grundlæggende princip i dansk retspleje, at straf, herunder bøde-

straf, normalt pålægges under domstolenes medvirken og i strafferetsplejens

former ud fra hensynet til den sigtedes retssikkerhed. I Danmark er det så-

ledes som udgangspunkt anklagemyndigheden, der rejser tiltale, og domsto-

lene, der pålægger bøder. Anklagemyndigheden kan dog i sager om lovover-

trædelser, der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, i et bøde-

forelæg tilkendegive sigtede, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis sigtede

erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nær-

mere angiven frist at betale den bøde, der er fastsat i bødeforelægget, jf.

retsplejelovens § 832, stk. 1.

3.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Formålet med lovforslaget er at indføre regler, som er nødvendige for Dan-

marks opfyldelse af direktivet om udpegning af juridiske repræsentanter for

visse tjenesteudbydere.

Derfor foreslår Justitsministeriet, at der med denne hovedlov fastsættes be-

stemmelser i dansk ret svarende til det, der er krævet i henhold til direktivet.

Det er Justitsministeriets vurdering, at direktivet ikke er til hinder for opret-

holdelsen af de eksisterende regler i dansk ret om registreringspligt hos

Side 21/39

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Lovudkast - Udkast til lovforslag om udpegning af retlige repræsentanter for visse tjenesteudbydere (europæisk kontaktpunkt), fra justitsministeren

dansk politi og udpegning af døgnbetjent kontaktpunkt, jf. telelovens § 12,

bekendtgørelse nr. 1145 af 20. november 2006 samt bekendtgørelse nr. 1144

af 20. november 2006. Det vurderes således, at disse regler ikke vedrører de

forpligtelser, som følger af direktivet.

3.2.1. Udpegning af retlige repræsentanter eller udvalgte forretningssteder

Justitsministeriet noterer sig, at direktivet forpligter medlemsstaterne i EU

til at sikre, at omfattede tjenesteudbydere udpeger mindst en retlig repræ-

sentant eller et udvalgt forretningssted i en medlemsstat, hvor de udbyder

deres tjenester.

Idet en række retsinstrumenter, som er relevante for modtagelsen og efter-

levelsen af afgørelser og kendelser som omhandlet i direktivet og forordning

2023/1544, ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark på grund

af det danske retsforbehold, er det Justitsministeriets vurdering, at det efter

reglerne i direktivet ikke vil være muligt for tjenesteudbydere, der er etab-

leret i Danmark, at udpege en retlig repræsentant i Danmark. Det skyldes,

at denne ikke vil kunne varetage sit hverv fuldt ud, idet vedkommende ikke

vil kunne få forkyndt en kendelse i henhold til instrumenter, som Danmark

ikke deltager i.

I overensstemmelse med, hvad der kræves i direktivet, foreslås det derfor,

at tjenesteudbyderne forpligtes til at udpege en retlig repræsentant i en anden

medlemsstat, hvor den pågældende er etableret. Myndigheder i andre med-

lemsstater vil via den retlige repræsentant kunne pålægge tjenesteudbyderne

at udlevere oplysninger om bl.a. danske brugere hos de pågældende tjene-

steudbydere. Der vil endvidere kunne udleveres oplysninger om danske bru-

gere fra tjenesteudbydere, som ikke er etableret i Danmark, men udbyder

tjenester her i landet, f.eks. satellittjenesteudbydere. Andre medlemsstaters

kompetente myndigheder vil i henhold til direktivet kunne pålægge tjene-

steudbyderne via deres retlige repræsentanter at udlevere disse oplysninger

på baggrund af den udenlandske kompetente myndigheds afgørelse eller

kendelse uden at indhente dansk kendelse, jf. dog afslags- og indsigelses-

mulighederne i artikel 12 og 17 i forordning 2023/1544.

Det bemærkes, at tjenesteudbydere, der alene er etableret og udbyder tjene-

ster i Danmark, ikke vil være omfattet af den foreslåede ordning. Danske

tjenesteudbydere vil dog, uanset om de er omfattet af direktivet, såfremt for-

slaget måtte blive vedtaget, fortsat være forpligtet til at efterkomme påbud

Side 22/39

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Lovudkast - Udkast til lovforslag om udpegning af retlige repræsentanter for visse tjenesteudbydere (europæisk kontaktpunkt), fra justitsministeren

om edition fra danske myndigheder i overensstemmelse med gældende

dansk ret, jf. pkt. 3.1.1 ovenfor.

3.2.2. Tjenesteudbydernes forpligtelser

Det foreslås, at der fastsættes forpligtelser for de omfattede tjenesteudby-

dere, som i deres indhold svarer til direktivets artikel 3 og 4.

Det foreslås med lovforslagets § 3, at tjenesteudbydere skal udpege en retlig

repræsentant i en anden medlemsstat, som skal leve op til de forpligtelser,

der følger af direktivet.

Den foreslåede ordning vil indebære, at tjenesteudbydere forpligtes til at

sikre, at deres retlige repræsentanter forsynes med de nødvendige beføjelser

og ressourcer til at efterleve de afgørelser og kendelser, som de modtager

fra medlemsstaternes kompetente myndigheder i henhold til de i direktivets

artikel 1, stk. 2, omhandlede instrumenter. Disse instrumenter er forordning

(EU) 2023/1543, direktiv 2014/41/EU, konventionen udarbejdet af Rådet i

overensstemmelse med artikel 34 i traktaten om Den Europæiske Union om

gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlems-

stater og afgørelser og kendelser med henblik på indsamling af elektronisk

bevismateriale på grundlag af national ret.

I overensstemmelse med direktivets artikel 3, stk. 6, foreslås der i lovforsla-

gets § 7, stk. 2, fastsat en overgangsregel, hvorefter tjenesteudbydere, som

udbyder tjenester i Den Europæiske Union før den 18. februar 2026, forplig-

tes til at udpege en retlig repræsentant senest den 18. august 2026. Tjene-

steudbydere, der begynder at udbyde tjenester i Den Europæiske Union efter

den 18. februar 2026 forpligtes til at udpege en retlig repræsentant senest

seks måneder fra datoen, hvor de begynder at udbyde tjenester i Den Euro-

pæiske Union.

For så vidt angår tjenesteudbyderes forpligtelse til at give skriftlig meddel-

else til kompetente myndigheder om kontaktoplysninger mv. på deres ud-

pegede modtager, jf. direktivets artikel 4, foreslås det, at tjenesteudbyderne

forpligtes til at give meddelelse til de kompetente myndigheder i den med-

lemsstat, hvori den retlige repræsentant er etableret eller bosiddende, om

dennes kontaktoplysninger. Tjenesteudbydere, som er etableret i Danmark,

bør dog også give meddelelse til den centrale myndighed i Danmark om den

retlige repræsentants kontaktoplysninger af hensyn til samarbejdet mellem

myndigheder og tjenesteudbydere.

Side 23/39

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Lovudkast - Udkast til lovforslag om udpegning af retlige repræsentanter for visse tjenesteudbydere (europæisk kontaktpunkt), fra justitsministeren

3.2.3. Udpegning af central myndighed

Direktivets artikel 6 forpligter Danmark til bl.a. at udpege en eller flere cen-

trale myndigheder, for at sikre en ensartet og forholdsmæssig anvendelse af

direktivet i medlemsstaterne. Som anført ovenfor skal Danmark sikre, at

Danmarks central(e) myndighed(er) koordinerer og samarbejder indbyrdes

og med Kommissionen, hvor det er relevant, og desuden sikre, at de centrale

myndigheder giver hinanden passende oplysninger og bistand med henblik

på en ensartet og forholdsmæssig anvendelse af dette direktiv.

Det foreslås, at justitsministeren kan fastsætte regler om udpegningen af en

central myndighed i Danmark. Den centrale myndighed skal efter den fore-

slåede ordning bistå kompetente myndigheder i andre medlemsstater med at

sikre og løbende føre kontrol med, at tjenesteudbydere, der er etableret i

Danmark, udpeger en modtager i en anden medlemsstat, hvori de også ud-

byder tjenester. Såfremt tjenesteudbyderne ikke efterlever disse forpligtel-

ser, vil den danske centrale myndighed endvidere have mulighed for at an-

vende de håndhævelsesmekanismer, der fremgår af lovforslagets § 5 og 6.

Det forudsættes, at den centrale myndighed under den foreslåede ordning

primært vil have til opgave at koordinere og samarbejde med kompetente

myndigheder i andre medlemsstater med henblik på at bistå disse medlem-

sstaters myndigheder med at håndhæve forpligtelserne, der følger af direk-

tivet, over for tjenesteudbyderne og deres udpegede modtagere på deres om-

råde.

Kompetente myndigheder i andre medlemsstater vil kunne rette henven-

delse til den centrale myndighed i Danmark, såfremt en omfattet tjenesteud-

byder ikke overholder sine forpligtelser i henhold til direktivet, f.eks. ved

ikke at have forsynet sin udpegede modtager i en anden medlemsstat med

de nødvendige beføjelser og ressourcer til at kunne efterleve afgørelser og

kendelser om udlevering af elektronisk bevismateriale til brug for straffesa-

ger eller ved ikke at have givet meddelelse til den pågældende kompetente

myndighed om sin udpegede modtagers kontaktoplysninger m.v.

3.2.4. Håndhævelse og sanktioner

Det foreslås endvidere, at den centrale myndighed gives beføjelser til at

sanktionere tjenesteudbydere i Danmark for manglende efterkommelse eller

overtrædelse af lovens regler. Det foreslås i den forbindelse, at den centrale

myndighed gives beføjelser til at meddele påbud om overholdelse af reg-

Side 24/39

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Lovudkast - Udkast til lovforslag om udpegning af retlige repræsentanter for visse tjenesteudbydere (europæisk kontaktpunkt), fra justitsministeren

lerne i lovforslaget og om nødvendigt udstede daglige eller ugentlige

tvangsbøder, indtil påbuddet efterleves.

Tjenesteudbydere i Danmark har også ansvar for, at der udpeges retlige re-

præsentanter, der dækker alle forretningssteder i medlemsstater, hvor de ud-

byder tjenester. Dette indebærer, at overtrædelse af de ovennævnte regler

kan medføre, at danske tjenesteudbydere kan modtage påbud fra den cen-

trale myndighed om efterlevelse af reglerne, og at tjenesteudbyderne endvi-

dere kan blive pålagt daglige eller ugentlige tvangsbøder, indtil påbuddet

efterkommes.

Det foreslås således i overensstemmelse med direktivets artikel 5, at den

centrale myndighed i lovforslagets § 5 tillægges kompetence til at udstede

påbud til tjenesteudbydere og deres retlige repræsentanter om at opfylde

lovens forpligtelser eller om at bringe overtrædelse af lovens regler til op-

hør. Det forudsættes, at der fastsættes tvangsbøder, der er effektive og står i

et rimeligt forhold til overtrædelsen med henblik på, at tvangsbøden er egnet

til gennemtvinge efterkommelsen af påbuddet.

I henhold til den foreslåede § 6 kan manglende efterkommelse af for-

pligtelserne i lovforslagets § 3 straffes med bøde. Fastsættelsen af bø-

destraffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte

tilfælde. Ved udmålingen af en bødestraf skal der tages højde for alle

relevante omstændigheder, herunder f.eks. tjenesteudbyderens finan-

sielle kapacitet, karakteren, alvoren og varigheden af overtrædelsen,

om den er begået forsætligt eller uagtsomt, og om tjenesteudbyderen

tidligere er fundet ansvarlig for lignende overtrædelser.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

[Lovforslaget forventes at medføre begrænsede økonomiske konsekvenser

på Justitsministeriets område, som vil kunne afholdes inden for eksisterende

rammer.

Lovforslaget vil hverken have økonomiske konsekvenser eller implemente-

ringskonsekvenser for kommuner eller regioner.

Lovforslaget vurderes at følge de syv principper for digitaliseringsklar lov-

givning.]

Side 25/39

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Lovudkast - Udkast til lovforslag om udpegning af retlige repræsentanter for visse tjenesteudbydere (europæisk kontaktpunkt), fra justitsministeren

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervs-

livet m.v.

Lovforslaget vurderes at medføre administrative konsekvenser for erhvervs-

livet. Det vurderes, at de omfattede tjenesteudbydere, der er etableret i Dan-

mark, kan få omkostninger, da de forpligtes til at udpege en retlig repræsen-

tant i en anden medlemsstat, hvor de udbyder deres tjenester, jf. lovforsla-

gets § 3. Kravet vurderes dog blot at omfatte forholdsvis få datterselskaber

i udlandet.

På baggrund af ovenstående vurderes det, at de samlede administrative kon-

sekvenser ikke overstiger 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for bor-

gerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2023/1544 af 12. juli 2023 om harmoniserede regler for udpegning af be-

stemte forretningssteder og udpegning af retlige repræsentanter med henblik

på indsamling af elektronisk bevismateriale i straffesager.

Lovforslaget skal i henhold til direktivet senest træde i kraft den 18. februar

2026.

Lovforslaget er som udgangspunkt udtryk for en direktivnær implemente-

ring. Det bemærkes i den forbindelse, at direktivet medfører totalharmoni-

sering, medmindre andet fremgår direktivets enkelte bestemmelser. Dette

indebærer, at medlemsstaterne alene på visse områder har valgfrihed i for-

bindelse med implementeringen heraf.

Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets overvejelser i pkt. 3.2 ovenfor

om implementeringen af direktivet i dansk ret.

Side 26/39

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Lovudkast - Udkast til lovforslag om udpegning af retlige repræsentanter for visse tjenesteudbydere (europæisk kontaktpunkt), fra justitsministeren

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … (… dage) været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

A/S ScanNet, Abion AB, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Amnesty Inter-

national, Ascio Technologies INC Danmark, AzeHosting ApS, Bella Ope-

ration A/S, Bistandsadvokaternes Landsforening, BO DATA ApS, Bricksite

ApS , C & B Systemer A/S, Cepos, Cevea, Compusoft A/S, Concept Data

A/S, Copenhagen Business School - Juridisk institute, Copenhagen Techno-

logies A/S, Copenhost A/S, Cortex Consult A/S, Cubic Telecom, CURAit

A/S, Curanet A/S, Dandomain A/S, Danmarks Jurist- og Økonomforbund

(DJØF), Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Dansk Arbejdsgiverfore-

ning, Dansk Erhverv, Dansk IT, Dansk Retspolitisk Forening, Danske Ad-

vokater, Danske Annoncører og Markedsførere, Danske Medier, Dataetisk

Råd, DBC Digital A/S, Den Danske Dommerforening, Den Danske Euro-

pabevægelse, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den

Sociale Retshjælps Fond, Den Uafhængige Politiklagemyndighed, Det Kri-

minalpræventive Råd, DI (Dansk Industri), Digital Lead, Digitaliseringsmi-

nisteriet, Digitaliseringsstyrelsen, Digitalt Ansvar, DKCERT, DKTV A/S,

DKUUG (Dansk Unix User Group), DLX A/S, Domeneshop AS, Domstols-

styrelsen, DXC Technology Danmark A/S, e-mærket, Erhvervsstyrelsen, e-

studio ApS, Fiberalliancen, Fibia, Fionia IT / Enavn ApS / c Hosting ApS,

Folketingets Ombudsmand, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet

TÆNK, Forenede Danske Antenneanlæg, Foreningen af Offentlige Ankla-

gere, Foreningen af Statsadvokater, Foreningen af Statsforvaltningsjurister,

Foreningen Bankdata, Foreningen Danske Revisorer, Forsete, Færøernes

Landsstyre, Gigahost ApS, Global Connect, Group Online Danmark A/S,

Hi3G, HK Landsklubben Danmarks Domstole, HK, politiet og anklagemyn-

digheden, Højesteret, Ideal shop ApS, Infolink ApS, Inilab ApS, Institut for

Menneskerettigheder, IT Forum Gruppen A/S, IT Relation A/S, IT-branche-

foreningen, ITIDE A/S, Itm8 I PROGRESSIVE A/S, IT-Politisk Forening,

J.H. Schultz Information A/S, Justitia, KL – Kommunernes Landsforening,

KMD A/S, Krak A/S (ENIRO Danmark A/S), Københavns Retshjælp, Kø-

benhavns Universitet – Det Juridiske Fakultet, Landsforeningen af Forsvar-

sadvokater, Landsforeningen KRIM, Lyca Mobile, Løgmálaráðið (Lands-

styreområdet for justitsanliggender), MB Solutions A/S, Mediaconnect

ApS, Mentor IT A/S, Mono Solutions ApS, Montes A/S, Name SRS AB,

Netgiganten Aps, NETIC A/S, Netplan System Design.DK ApS, NETSITE

A/S, NHL DATA ApS, Norlys, Novicell ApS, Nuuday, Nygreen IT ApS,

Naalakkersuisut, Odense Retshjælp, Offerrådgivningen, One.COM A/S,

Side 27/39

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Lovudkast - Udkast til lovforslag om udpegning af retlige repræsentanter for visse tjenesteudbydere (europæisk kontaktpunkt), fra justitsministeren

OneHouse A/S, Oxfam IBIS, Politidirektørforeningen, Politiforbundet i

Danmark, Powerhosting ApS, Procopa IT ApS, Prosa, Forbundet af IT-Pro-

fessionelle, Red Barnet, Retspolitisk Forening, RettighedsAlliancen, Rigs-

advokaten, Rigsombudsmanden Færøerne, Rigsombudsmanden Grønland,

Rigspolitiet, RockyNordic, Roskilde Universitet, Røde Kors, Rådet for di-

gital sikkerhed, SAC-IT A/S, Samtlige byretter, SAVN, Simply.com A/S,

SMVdanmark, Starlink, Statens It, Styrelsen for IT og Læring, Syddansk

Universitet – Juridisk Institut, Sø- og Handelsretten, TDC Net, Teleindu-

strien, Telenor, Timecomputer A/S, Trifork A/S, TS Computer ApS, Tæn-

ketanken DEA, Tænketanken Demokratisk Erhverv, Tænketanken Europa,

Vestre Landsret, VK Data ApS, Vodafone, Wannafind.DK A/S, Web Solu-

tions A/S, Webbureauet Infoserv ApS, Webhosting A/S, Østre Landsret,

Aalborg Universitet – Juridisk Institut, Aarhus Retshjælp, Aarhus Universi-

tet – Juridisk Institut

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/min-

dreudgifter (hvis ja, angiv om-

fang/hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser

for stat, kommu-

ner og regioner

Ingen

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør

»Ingen«)

Lovforslaget kan medføre økonomiske

konsekvenser for staten som følge af til-

syn og håndhævelse af de nye regler. De

økonomiske konsekvenser vurderes be-

grænsede og vil kunne afholdes inden

for eksisterende rammer.

Lovforslaget vurderes at medføre admi-

nistrative konsekvenser for erhvervsli-

vet. Det vurderes, at de samlede admi-

nistrative konsekvenser ikke overstiger

4 mio. kr.

Ingen

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervsli-

vet m.v.

Ingen

Administrative

konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Side 28/39

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Lovudkast - Udkast til lovforslag om udpegning af retlige repræsentanter for visse tjenesteudbydere (europæisk kontaktpunkt), fra justitsministeren

Miljø- og natur-

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til

EU-retten

Ingen

Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2023/1544 af 12. juli 2023 om harmoniserede regler for udpegning af be-

stemte forretningssteder og udpegning af retlige repræsentanter med henblik

på indsamling af elektronisk bevismateriale i straffesager.

Nej

[X]

Er i strid med

de fem princip-

per for imple-

mentering af er-

hvervsrettet

EU-regulering

(der i relevant

omfang også

gælder ved im-

plementering af

ikke-erhvervs-

rettet EU-regu-

lering) (sæt X)

Side 29/39

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Lovudkast - Udkast til lovforslag om udpegning af retlige repræsentanter for visse tjenesteudbydere (europæisk kontaktpunkt), fra justitsministeren

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås i

stk. 1,

at loven finder anvendelse på tjenesteudbydere, der

udbyder visse tjenesteydelser i Den Europæiske Union.

I overensstemmelse med direktivets artikel 2, nr. 1, følger det af den fore-

slåede bestemmelse, at udbydere af følgende kategorier af tjenester er om-

fattet af lovens anvendelsesområde:

1) Elektroniske kommunikationstjenester som defineret i artikel 2, nr. 4,

i direktiv (EU) 2018/1972.

2) Internetdomænenavne og IP-nummereringstjenester såsom IP-adres-

setildeling, domænenavneadministrator, domænenavneregistrator og do-

mænenavnerelaterede privatlivs- og proxytjenester.

3) Andre tjenester i informationssamfundet som omhandlet i artikel 1,

stk. 1, litra b, i direktiv (EU) 2015/1535, der

sætter deres brugere i stand til at kommunikere med hinanden,

eller

gør det muligt at lagre eller på anden måde behandle data på

vegne af de brugere, som tjenesten ydes til, såfremt datalagring

er et afgørende element i den tjeneste, som ydes brugeren.

Tjenesteudbydere, der udbyder finansielle tjenesteydelser, der er omfattet af

artikel 2, stk. 2, litra b, i direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre

marked (teledirektivet), er ikke omfattet af lovens anvendelsesområde.

Definitionen af tjenesteudbydere, som er omfattet af loven, tager udgangs-

punkt i det, der fremgår af præambelbetragtning nr. 14 til direktivet, hvoraf

det fremgår, at de tjenesteudbydere, der er mest relevante for indsamling af

bevismateriale i straffesager, er udbydere af elektroniske kommunikations-

tjenester og specifikke udbydere af informationssamfundstjenester, som let-

ter samspillet mellem brugere.

Elektroniske kommunikationstjenester, som defineret i teledirektivets arti-

kel 2, nr. 4, omfatter både traditionelle teletjenester, jf. definitionen heraf i

telelovens § 2, nr. 9, herunder nummerbaserede interpersonelle kommuni-

kationstjenester såsom mobiltjenester, telefonitjenester og satellittjenester,

samt nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester (NUIK-

Side 30/39

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 292: Lovudkast - Udkast til lovforslag om udpegning af retlige repræsentanter for visse tjenesteudbydere (europæisk kontaktpunkt), fra justitsministeren

tjenester) som defineret i telelovens § 2, nr. 20, såsom instant messaging og

e-mailtjenester.