Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del Bilag 268
Offentligt
3046346_0001.png
Folketinget, Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Genfremsendelse af temarapport om
tilsynsbesøg på børneområdet i 2024
25. juni 2025
Jeg har i dag fremsendt ombudsmandens temarapport 2024 om børn og
unge på delvis lukkede døgninstitutioner. Jeg er blevet opmærksom på, at
temarapporten ved en fejl er sendt uden underskrift, og jeg genfremsender
hermed temarapporten i underskreven stand.
Dok.nr. 25/01265-37/LJR
Bedes oplyst ved
henvendelse
+ bilag
Folketingets
Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K
33 13 25 12
www.ombudsmanden.dk
[email protected]
Oplysning om telefontid
og mulighed for personlig
henvendelse findes på
ombudsmanden.dk/kontakt
Med venlig hilsen
Side 1 | 1
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 268: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2024, fra Folketingets Ombudsmand
3046346_0002.png
25. juni 2025
Temarapport 2024
Børn og unge på delvis
lukkede døgninstitutioner
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 268: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2024, fra Folketingets Ombudsmand
Indhold
1. Indledning ..................................................................................................5
2. Hvad har temabesøgene vist ...................................................................5
2.1. Hovedkonklusioner ..................................................................................5
2.2. Generelle anbefalinger.............................................................................6
2.3. Baggrunden for valg af tema og fokusområder........................................7
2.4. Hvordan gjorde ombudsmanden?............................................................8
2.4.1. Materiale og information i forbindelse med besøgene ..........................8
2.4.2. Retsgrundlaget for tilsynsbesøg ...........................................................9
2.4.3. Oversigt over besøg i 2024 ...................................................................9
3. Fysisk magtanvendelse............................................................................9
3.1. Reglerne ..................................................................................................9
FYSISK MAGTANVENDELSE......................................................................10
Hvem og hvad ...............................................................................................10
Hvornår .........................................................................................................10
Dokumentation og høring..............................................................................10
Information ....................................................................................................10
3.2. Omfanget af fysisk magtanvendelse ......................................................11
3.3. Kendskab til reglerne mv. ......................................................................12
4. Tilbageholdelse og fastholdelse ...........................................................12
4.1. Reglerne ................................................................................................12
TILBAGEHOLDELSE OG FASTHOLDELSE................................................13
Hvem og hvad ...............................................................................................13
Tilbageholdelse .............................................................................................13
Fastholdelse..................................................................................................13
Hvornår .........................................................................................................13
Tilbageholdelse .............................................................................................13
Fastholdelse..................................................................................................14
Dokumentation og høring..............................................................................14
25. juni 2025
Dok.nr. 25/01265-1/TAN
Side 2 | 32
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 268: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2024, fra Folketingets Ombudsmand
4.2. Omfanget af tilbageholdelser og fastholdelser.......................................14
4.3. Kendskab til reglerne .............................................................................14
4.4. Kommunale afgørelser om tilbageholdelse og fastholdelse ..................15
5. Undersøgelse af person og opholdsrum ..............................................16
5.1. Reglerne ................................................................................................16
UNDERSØGELSE AF PERSON OG OPHOLDSRUM .................................16
Hvornår .........................................................................................................16
Hvem.............................................................................................................16
Hvordan ........................................................................................................16
Undersøgelse af person................................................................................17
Undersøgelse af opholdsrum ........................................................................17
Dokumentation og høring..............................................................................17
5.2. Omfanget af undersøgelse af person og opholdsrum............................17
5.3. Kendskab til reglerne .............................................................................18
6. De konkrete indberetninger ...................................................................18
6.1. Det indhentede materiale .......................................................................18
6.2. Overholdelse af frister for at registrere og indberette fysisk
magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten ......................19
6.3. Dokumentation for magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten ...............................................................................20
6.4. Inddragelse af barnet og den unge ........................................................21
7. Information om rettigheder ....................................................................22
8. Husordener ..............................................................................................23
8.1. Reglerne ................................................................................................23
HUSORDEN .................................................................................................23
Obligatorisk del .............................................................................................23
Information ....................................................................................................24
Passende reaktioner .....................................................................................24
Fysisk magtanvendelse ................................................................................24
Nedsættelse eller fratagelse af lommepenge ...............................................24
Side 3 | 32
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 268: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2024, fra Folketingets Ombudsmand
8.2. Implementering af obligatoriske husordensregler mv. ...........................24
8.3. Kendskab til de obligatoriske regler i husordenen .................................25
9. Tv-overvågning .......................................................................................26
9.1. Reglerne ................................................................................................26
9.2. Anvendelsen af tv-overvågning..............................................................26
10. Døralarmer .............................................................................................27
10.1. Reglerne ..............................................................................................27
DØRALARMER.............................................................................................27
Hvordan ........................................................................................................27
Hvem.............................................................................................................27
Hvornår .........................................................................................................27
Dokumentation ..............................................................................................27
10.2. Anvendelse af døralarmer....................................................................28
11. Skærpet opsyn ......................................................................................28
12. Undervisning i interne skoler ..............................................................29
12.1. Reglerne ..............................................................................................29
12.2. Kvalitetsaftale.......................................................................................30
12.3. Undervisning i fuld fagrække og fuldt timetal .......................................30
12.4. Fritagelse for undervisning i fag og fritagelse for test og prøver ..........30
12.5 Sammenfatning .....................................................................................31
13. Sundhed.................................................................................................31
13.1. Generelt ...............................................................................................31
13.2. Misbrug ................................................................................................32
Side 4 | 32
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 268: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2024, fra Folketingets Ombudsmand
1. Indledning
Temaet for de tilsynsbesøg, som ombudsmanden gennemførte på
børneområdet i 2024, var børn og unge på delvis lukkede døgninstitutioner
og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner. Besøgene blev gennemført
i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY – Dansk
Institut Mod Tortur.
For at belyse årets tema gennemførte ombudsmanden tilsynsbesøg på
landets syv delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner. Tre af institutionerne havde et specialundervisningstilbud
(herefter intern skole) tilknyttet, som ombudsmanden samtidig besøgte.
Under tilsynsbesøgene var der især fokus på:
Fysisk magtanvendelse
Tilbageholdelse og fastholdelse
Undersøgelse af person og opholdsrum
Husordener, tv-overvågning, døralarmer og information om rettigheder
Undervisning i interne skoler
Sundhedsmæssige forhold.
2. Hvad har temabesøgene vist
2.1. Hovedkonklusioner
Det er ombudsmandens indtryk, at personalet på de besøgte institutioner
generelt var engagerede og reflekterende i arbejdet med børnene og de
unge.
Institutionerne havde generelt fokus på at forebygge og nedbringe brugen
af magtanvendelser og andre indgreb i selvbestemmelsesretten ved brug
af bl.a. deeskalerende adfærd og dialog med de unge samt efterfølgende
gennemgang af magtanvendelser med henblik på fremadrettet læring.
Flere af institutionerne informerede ikke i forbindelse med anbringelsen de
unge og forældremyndighedsindehaverne mv. om deres rettigheder i
relation til magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten,
herunder om klageadgangen til henholdsvis Ankestyrelsen og den
anbringende kommune.
Fristerne for at registrere og indberette fysisk magtanvendelse og andre
indgreb i selvbestemmelsesretten blev i vidt omfang ikke overholdt,
ligesom indberetningsskemaerne i flere tilfælde ikke indeholdt en
fyldestgørende beskrivelse af hændelsesforløbet i forbindelse med
Side 5 | 32
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 268: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2024, fra Folketingets Ombudsmand
magtanvendelsen eller en begrundelse for, hvorfor indgrebet var
nødvendigt.
Institutionerne manglede generelt et tilstrækkeligt kendskab til de regler
om tilbageholdelse og fastholdelse, der gælder særligt for de delvis
lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner.
Flere institutioner manglede viden om, hvilke husordensregler der er
obligatoriske for børn og unge, som er anbragt på en delvis lukket plads,
ligesom der i visse tilfælde også manglede viden om reglerne for
håndhævelse af den obligatoriske husorden.
Reglerne om fritagelse for undervisning i fag og fritagelse for test og
prøver var i vidt omfang ikke overholdt for eleverne på de interne skoler.
Desuden er der fortsat visse udfordringer med at overholde reglerne om
fuld fagrække og fuldt timetal.
2.2. Generelle anbefalinger
På baggrund af tilsynsbesøgene anbefaler ombudsmanden generelt, at de
delvis lukkede døgninstitutioner og de delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner
sikrer, at fristen for at registrere en fysisk magtanvendelse og andre
indgreb i selvbestemmelsesretten samt fristerne for indberetning til og
orientering af de relevante myndigheder og
forældremyndighedsindehavere mv. herom overholdes.
sikrer, at indberetningsskemaer om fysisk magtanvendelse og andre
indgreb i selvbestemmelsesretten indeholder en fyldestgørende
beskrivelse af hændelsesforløbet i forbindelse med indgrebet, herunder –
i tilfælde af fysisk magtanvendelse – en beskrivelse af, hvordan barnet
eller den unge konkret blev ført eller fastholdt, samt en begrundelse for,
hvorfor indgrebet var nødvendigt.
sikrer, at medarbejderne har tilstrækkeligt kendskab til de regler i
voksenansvarsloven, som gælder særligt for bl.a. de delvis lukkede
døgninstitutioner og de delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, og
at institutionernes eventuelle skriftlige retningslinjer herom er opdaterede.
sikrer, at der alene træffes beslutning om tilbageholdelse og fastholdelse,
hvis der foreligger en afgørelse og nærmere fastsatte rammer herfor fra
kommunalbestyrelsen.
Side 6 | 32
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 268: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2024, fra Folketingets Ombudsmand
sikrer, at børn og unge og forældremyndighedsindehavere mv. – i
forbindelse med barnets eller den unges anbringelse – informeres om
deres rettigheder i relation til magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten, herunder klageadgang. Ombudsmanden
anbefaler i den forbindelse, at institutioner – som ikke allerede har
udarbejdet skriftligt materiale – overvejer at udarbejde skriftligt materiale
om rettigheder og klageadgang, som kan udleveres ved anbringelsen.
sikrer, at personalet har tilstrækkeligt kendskab til reglerne i
voksenansvarslovgivningen om anvendelse af døralarmer på de delvis
lukkede døgninstitutioner og de delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner.
Ombudsmanden anbefaler i forhold til interne skoler, at institutionerne
sikrer, at alle elever undervises i fuld fagrække og fuldt timetal, og at der
kun gøres undtagelser herfra, hvis en elev – på baggrund af en konkret og
individuel vurdering – fritages for undervisning i et eller flere fag eller får
nedsat undervisningstiden efter de regler, der gælder herfor.
Ombudsmanden drøfter opfølgningen på de generelle anbefalinger samt en
række øvrige observationer fra tilsynsbesøgene med henholdsvis Social- og
Boligministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet. Ombudsmanden vil
også følge op på de generelle anbefalinger under fremtidige tilsynsbesøg.
Ombudsmanden har på baggrund af tilsynsbesøgene rejst flere sager af
egen drift. Det omfatter en undersøgelse om, hvornår fristen for at registrere
tilbageholdelse regnes fra, samt en undersøgelse af institutionernes praksis
for tv-overvågning af fællesarealer, herunder rammerne for tv-overvågning på
institutionerne på de områder, der ikke er omfattet af
voksenansvarslovgivningens regler om tv-overvågning af indendørs
fællesarealer. Ombudsmanden har endvidere rejst en sag om undersøgelse
af en kommunes praksis i forhold til at træffe afgørelse om tilbageholdelse og
fastholdelse af børn og unge. De delvis lukkede institutioner og de delvis
lukkede afdelinger vil blive orienteret om resultatet af denne undersøgelse.
Se nærmere om undersøgelserne nedenfor i pkt. 4.4, pkt. 6.2 og pkt. 9.2.
2.3. Baggrunden for valg af tema og fokusområder
Ombudsmandens tilsyn er især rettet mod samfundets mest udsatte borgere,
og ombudsmanden prioriterer endvidere at besøge institutioner, hvor
regelgrundlaget giver mulighed for mere vidtgående indgreb.
De delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner er målrettet børn og unge med en negativ og
Side 7 | 32
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 268: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2024, fra Folketingets Ombudsmand
udadreagerende adfærd, misbrugsproblemer eller kriminel adfærd med
behov for længerevarende behandlingsforløb.
På de delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner kan der foretages indgreb i anbragte børns og unges
selvbestemmelsesret, som går videre end de indgrebsmuligheder, der er på
åbne institutioner. De videregående muligheder omfatter adgang til – efter
kommunalbestyrelsens afgørelse – at tilbageholde anbragte børn og unge
ved at yderdøre og vinduer aflåses i perioder samt fastholde anbragte børn
og unge. Herudover skal alle indendørs fællesarealer tv-overvåges, og der
skal være døralarm ved børnenes og de unges værelser.
På den baggrund anser ombudsmanden børn og unge på delvis lukkede
døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner for at være
en udsat gruppe, hvis rettigheder let kan komme under pres.
Med temaet i 2024 ønskede ombudsmanden at få et bedre kendskab til og
mere viden om de delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede
afdelinger på døgninstitutioner, som ikke tidligere har været et tema for
ombudsmandens tilsynsbesøg på børneområdet.
Ombudsmanden ønskede i den forbindelse at undersøge, om institutionerne
havde kendskab til bl.a. de særlige regler i voksenansvarsloven, der gælder
for delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner.
Samtidig ønskede ombudsmanden at få belyst, om de børn og unge, der går
i interne skoler på de delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede
afdelinger på døgninstitutioner, får den undervisning, som de har krav på
ifølge lovgivningen, ligesom ombudsmanden ønskede at få belyst børnenes
og de unges adgang til sundhedsbetjening.
2.4. Hvordan gjorde ombudsmanden?
2.4.1. Materiale og information i forbindelse med besøgene
Forud for tilsynsbesøgene modtog ombudsmanden oplysninger om en række
forhold ved institutionerne samt konkrete indberetninger om magt og andre
indgreb i selvbestemmelsesretten med henblik på at belyse bl.a. de valgte
fokusområder.
Umiddelbart op til tilsynsbesøget informerede ombudsmanden børnene og de
unge om besøget med henblik på at tale med flest mulige børn og unge.
Under tilsynsbesøgene havde besøgsholdene samtaler med i alt 20 børn og
unge i alderen 13-17 år.
Side 8 | 32
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 268: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2024, fra Folketingets Ombudsmand
3046346_0010.png
Besøgsholdene talte endvidere med forældre til børnene og de unge (i alt 31
forældre). Derudover talte besøgsholdene med personale på institutionerne,
herunder lærere i de interne skoler og medicinansvarlige, ligesom
besøgsholdene indhentede oplysninger om institutionerne i forbindelse med
drøftelser med ledelsen.
2.4.2. Retsgrundlaget for tilsynsbesøg
Tilsynsbesøgene blev gennemført som led i ombudsmandens almindelige
tilsynsvirksomhed efter ombudsmandsloven og som led i ombudsmandens
arbejde med at forebygge, at mennesker, der er eller kan blive berøvet deres
frihed, udsættes for f.eks. umenneskelig eller nedværdigende behandling, jf.
den valgfri protokol til FN’s Konvention om Tortur og Anden Grusom,
Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling eller Straf.
Ombudsmandens arbejde for at forebygge nedværdigende behandling mv. i
henhold til protokollen udføres i samarbejde med Institut for
Menneskerettigheder og DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur.
Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY bidrager i samarbejdet med
menneskeretlig og lægefaglig ekspertise. Dette betyder bl.a., at personale
med ekspertise på disse områder fra de to institutter deltager i planlægning
og gennemførelse af samt opfølgning på tilsynsbesøg.
Derudover har ombudsmanden et særligt ansvar for at beskytte børns
rettigheder efter bl.a. FN’s Konvention om Barnets Rettigheder
(Børnekonventionen).
En børnesagkyndig fra ombudsmanden deltager i tilsynsbesøgene på
børneområdet.
2.4.3. Oversigt over besøg i 2024
På ombudsmandens hjemmeside findes en samlet oversigt over de aflagte
besøg i 2024, herunder de anbefalinger, der blev givet til de enkelte
institutioner:
Gennemførte tilsynsbesøg på børneområdet i 2024
(ombudsmanden.dk).
3. Fysisk magtanvendelse
3.1. Reglerne
Barnets bedste skal komme i første række ved alle foranstaltninger, der
vedrører børn. Det fremgår af Børnekonventionen.
Det følger af voksenansvarsloven (lovbekendtgørelse nr. 1006 af 30. august
2024), at personalet på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede
Side 9 | 32
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 268: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2024, fra Folketingets Ombudsmand
3046346_0011.png
afdelinger på døgninstitutioner kan anvende fysisk magt over for et barn eller
en ung, når visse betingelser er opfyldt.
Anvendelse af fysisk magt må dog kun ske undtagelsesvist. Og anvendelse
af fysisk magt må aldrig erstatte omsorg og socialpædagogisk indsats.
Magtanvendelsen skal desuden altid stå i et rimeligt forhold til det, der søges
opnået. Den skal udøves så skånsomt og kortvarigt, som omstændighederne
tillader, og med størst mulig hensyntagen til barnets eller den unges
personlige integritet. Det følger af de generelle principper for magtanvendelse
mv., som fremgår af voksenansvarsloven.
FYSISK MAGTANVENDELSE
Hvem og hvad
Personalet
kan
fastholde
eller
føre
et barn eller en ung til et andet
opholdsrum.
Hvornår
Der kan anvendes fysisk magt, når barnet eller den unge udviser en adfærd,
herunder vedvarende chikane, der er til
fare for barnet eller den unge selv
eller andre på stedet.
Der kan også på delvis lukkede døgninstitutioner og
delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner anvendes fysisk magt, når
barnet eller den unge
overtræder obligatoriske regler i en husorden,
og
anvendelsen af magt er nødvendig for at bringe overtrædelsen til ophør.
Dokumentation og høring
Stedet skal
registrere og indberette
brug af fysisk magt.
Barnet eller den unge skal
gøres bekendt med indberetningen
og have
lejlighed til at udtale sig om episoden.
Information
Barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaverne skal – når barnet
eller den unge tager ophold på stedet –
oplyses om deres rettigheder i
relation til magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten,
herunder om klageadgang.
Reglerne om fysisk magtanvendelse i voksenansvarsloven finder anvendelse
over for alle børn og unge, der er anbragt på en delvis lukket døgninstitution
eller på en delvis lukket afdeling på en døgninstitution.
Reglerne finder også anvendelse over for de anbragte børn og unge i interne
skoler, der er tilknyttet de delvis lukkede døgninstitutioner og de delvis
lukkede afdelinger på døgninstitutioner. Det gælder dog ikke reglerne om
Side 10 | 32
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 268: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2024, fra Folketingets Ombudsmand
3046346_0012.png
brug af fysisk magt til at bringe en overtrædelse af en husorden til ophør, da
de interne skoler ikke er omfattet af voksenansvarslovens regler om
obligatorisk husorden.
Den 1. juli 2024 trådte en ændring af voksenansvarsloven i kraft.
1
Efter de
nye regler kan der også anvendes fysisk magt med henblik på at fratage et
barn eller en ung euforiserende stoffer og i visse tilfælde alkohol, eller når det
er nødvendigt for midlertidigt at kunne inddrage en mobiltelefon og andet
elektronisk kommunikations- og spilleudstyr.
Ombudsmandens gennemgang af materialet og informationerne fra
institutionerne samt tilbagemeldinger i forbindelse med tilsynsbesøgene er
baseret på de regler, der var gældende på tidspunktet for tilsynsbesøgene,
som alle lå forud for lovændringen.
3.2. Omfanget af fysisk magtanvendelse
De delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner var på tidspunktet for besøgene hver godkendt til mellem tre
og 26 delvis lukkede pladser. Ombudsmanden indhentede forud for
besøgene oplysninger om bl.a. antallet af fysiske magtanvendelser i perioden
2021-2023. En af institutionerne var dog først åbnet i november 2023 og
havde ikke foretaget fysiske magtanvendelser i 2023.
Det fremgår af de tilsendte oplysninger, at det årlige antal fysiske
magtanvendelser varierede meget institutionerne imellem. Der kunne ikke
umiddelbart konstateres en sammenhæng mellem størrelsen på institutionen
og antallet af magtanvendelser. Antallet af årlige magtanvendelser pr.
institution varierede i 2023 fra tre til 117 magtanvendelser, og desuden
varierede antallet af magtanvendelser på de enkelte institutioner de enkelte
år, f.eks. mellem 20 til 53 magtanvendelser.
Navnlig to institutioner havde oplevet en forholdsvis stor stigning i antallet af
fysiske magtanvendelser i perioden 2021-2023. En af institutionerne oplyste,
at mange af stedets magtanvendelser var koncentreret om en enkelt ung.
Institutionen oplyste endvidere, at stedet siden 2020 har set en udvikling i
retning af mere alvorlig selvskade og selvmordsrisiko.
Besøgene efterlod generelt det indtryk, at personalet på institutionerne var
engagerede og reflekterende i arbejdet med børnene og de unge.
Institutionerne havde fokus på at forebygge og nedbringe brugen af
magtanvendelser og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, og der var
1
Lov nr. 680 af 11. juni 2024 om ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for
anbragte børn og unge, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov
om opkrævning af underholdsbidrag.
Side 11 | 32
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 268: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2024, fra Folketingets Ombudsmand
ledelsesmæssig opmærksomhed herpå. Institutionerne anvendte bl.a.
deeskalerende adfærd, Low Arousal og efterfølgende gennemgang af
konkrete magtanvendelser på personalemøder med henblik på fremadrettet
læring.
3.3. Kendskab til reglerne mv.
Børn og unge, der er anbragt på en delvis lukket døgninstitution eller på en
delvis lukket afdeling på en døgninstitution, skal behandles værdigt,
hensynsfuldt og i overensstemmelse med deres rettigheder. Derfor er det
også vigtigt, at personalet kender de regler, der gælder for brug af fysisk
magt over for børnene og de unge.
Fysisk magtanvendelse skal udføres så skånsomt og kortvarigt, som
omstændighederne tillader, og med størst mulig hensyntagen til barnets eller
den unges integritet. Det forudsætter bl.a., at personalet har kendskab til,
hvilke greb der bør anvendes ved en magtanvendelse.
Skriftlige retningslinjer om fysisk magtanvendelse kan i den forbindelse være
en støtte og hjælp i det daglige arbejde.
Besøgsholdene fik under tilsynsbesøgene generelt det indtryk, at
institutionerne havde fokus på at sikre, at medarbejderne – f.eks. via kurser –
havde kendskab til voksenansvarslovens regler, og at medarbejderne havde
kendskab til betingelserne for anvendelse af fysisk magt.
Ombudsmanden gav dog en institution en anbefaling om at sikre, at ansatte
og vikarer har fornødent kendskab til fysisk magtanvendelse, herunder
hvordan fysisk magt i praksis bør udføres. En anden institution blev også
gjort opmærksom på, at institutionen skal sikre, at alle medarbejderne har et
tilstrækkeligt kendskab til, hvordan fysisk magt udøves i overensstemmelse
med voksenansvarslovgivningen.
Besøgene viste, at hovedparten af institutionerne havde skriftlige
retningslinjer eller undervisningsmateriale om fysisk magtanvendelse og
andre indgreb i selvbestemmelsesretten.
4. Tilbageholdelse og fastholdelse
4.1. Reglerne
Et barn eller en ung på en delvis lukket døgninstitution eller en delvis lukket
afdeling på en døgninstitution kan tilbageholdes ved, at yderdøre og vinduer
aflåses i perioder, når visse betingelser er opfyldt.
Side 12 | 32
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 268: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2024, fra Folketingets Ombudsmand
3046346_0014.png
Endvidere kan et barn eller en ung på en delvis lukket døgninstitution eller en
delvis lukket afdeling på en døgninstitution under visse betingelser
fastholdes, uanset om de almindelige kriterier for anvendelse af fysisk magt
er opfyldt.
Tilbageholdelse og fastholdelse skal gennemføres under iagttagelse af de
generelle principper for magtanvendelse, jf. ovenfor under pkt. 3.1.
TILBAGEHOLDELSE OG FASTHOLDELSE
Hvem og hvad
Tilbageholdelse
Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at et barn eller en ung kan
tilbageholdes på institutionen i op til fem sammenhængende dage og
maksimum 30 dage i alt på et år. Kommunalbestyrelsens afgørelse om
tilbageholdelse og fastholdelse, jf. nedenfor, træffes som en samlet afgørelse
for et år ad gangen.
Lederen eller dennes stedfortræder
kan –
inden for rammerne af
kommunalbestyrelsens afgørelse om tilbageholdelse
– tilbageholde barnet
eller den unge.
Fastholdelse
Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at et barn eller en ung kan
fastholdes fysisk, uanset om betingelserne for at anvende fysisk magt er
opfyldt.
Lederen eller dennes stedfortræder
kan –
inden for rammerne af
kommunalbestyrelsens afgørelse om fastholdelse
– i en konkret situation
fastholde barnet eller den unge.
Hvornår
Tilbageholdelse
Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at tilbageholdelse kan finde
sted, når det har afgørende betydning for den socialpædagogiske
behandling, at barnet eller den unge ikke rømmer fra institutionen, og der er
risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling vil lide alvorlig
skade i forbindelse med en rømning.
Side 13 | 32
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 268: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2024, fra Folketingets Ombudsmand
3046346_0015.png
Fastholdelse
Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at fastholdelse kan finde
sted, når det har afgørende betydning for den socialpædagogiske
behandling, og der er risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller
udvikling vil lide alvorlig skade, og hvis barnet eller den unge tidligere
1. har rømmet fra åbne anbringelsessteder, og det må formodes, at den
pågældende igen vil rømme fra anbringelsesstedet
2. har begået kriminalitet, og det må formodes, at den pågældende vil begå
ny kriminalitet
3. har indtaget euforiserende stoffer, og det må formodes, at den
pågældende vil indtage euforiserende stoffer
4. har skadet sig selv, og det må formodes, at den pågældende vil skade sig
selv alvorligt.
Dokumentation og høring
Institutionen skal
registrere og indberette
tilbageholdelse og fastholdelse.
Barnet eller den unge
skal gøres bekendt med indberetningen og have
lejlighed til at udtale sig.
4.2. Omfanget af tilbageholdelser og fastholdelser
Ombudsmanden indhentede forud for tilsynsbesøgene oplysninger om
antallet af tilbageholdelser og fastholdelser i perioden 2021-2023.
Antallet af tilbageholdelser varierede institutionerne imellem. I 2023 havde to
institutioner, hvoraf den ene først var åbnet i 2023, ikke registreret
tilbageholdelser. De øvrige institutioner havde registreret mellem ni og 26
tilbageholdelser i 2023.
De indsendte oplysninger viste endvidere, at institutionerne kun i begrænset
omfang anvendte fastholdelse. Således havde alene to institutioner
registreret fastholdelser i 2023 (henholdsvis tre og syv fastholdelser). På en
af de besøgte institutioner havde der i perioden 2021-2023 slet ikke været
registreret fastholdelser, mens der på en anden institution i perioden 2021-
2023 alene havde været registreret én fastholdelse.
4.3. Kendskab til reglerne
Besøgsholdene fik under besøgene det generelle indtryk, at der på flere af
institutionerne var et begrænset kendskab til reglerne om tilbageholdelse og
fastholdelse, herunder i forhold til anvendelsen af reglerne.
Som det fremgår af pkt. 4.2 ovenfor, viste de indsendte oplysninger, at
institutionerne kun i begrænset omfang anvendte fastholdelse. Besøgene
Side 14 | 32
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 268: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2024, fra Folketingets Ombudsmand
efterlod det indtryk, at navnlig de nærmere betingelser for at anvende
fastholdelse gav anledning til tvivl hos institutionerne. Det kunne i nogle
tilfælde føre til, at indberetninger ikke indeholdt en fyldestgørende beskrivelse
af eller begrundelse for fastholdelsen, jf. pkt. 6.3 nedenfor.
Ombudsmanden gav tre institutioner en anbefaling om at sikre, at alle
medarbejdere har fornødent kendskab til de regler i voksenansvarsloven,
som gælder særligt for bl.a. de delvis lukkede døgninstitutioner og delvis
lukkede afdelinger på døgninstitutioner, herunder til betingelserne for
tilbageholdelse og fastholdelse. Anbefalingen blev givet som en samlet
anbefaling om fornødent kendskab til de regler i voksenansvarsloven, som
gælder særligt for bl.a. disse institutioner, herunder også kendskab til
reglerne om obligatoriske husordener og reglerne for håndhævelse af disse,
jf. pkt. 8.3 nedenfor.
Ombudsmanden gav samtidig tre institutioner en anbefaling om at sikre, at
deres interne retningslinjer eller informationsmateriale om tilbageholdelse og
fastholdelse er i overensstemmelse med og beskriver
voksenansvarslovgivningens regler om tilbageholdelse og fastholdelse.
Endelig gav ombudsmanden to institutioner en anbefaling om at opdatere
deres interne vejledning om voksenansvarsloven, så den også omfatter de
krav i voksenansvarslovgivningen, der gælder særligt for bl.a. delvis lukkede
døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner.
I lyset heraf anbefaler ombudsmanden generelt, at det sikres, at
medarbejderne har tilstrækkeligt kendskab til de regler i voksenansvarsloven,
som gælder særligt for bl.a. de delvis lukkede døgninstitutioner og de delvis
lukkede afdelinger på døgninstitutioner, og at institutionernes eventuelle
skriftlige retningslinjer herom er opdaterede.
4.4. Kommunale afgørelser om tilbageholdelse og fastholdelse
I forbindelse med tilsynsbesøgene indhentede ombudsmanden de seneste
indberetningsskemaer vedrørende bl.a. tilbageholdelse og fastholdelse, jf.
pkt. 6 nedenfor. Ombudsmanden bad endvidere institutionerne om at
indsende kommunalbestyrelsens afgørelser, som lå til grund for de konkrete
beslutninger om tilbageholdelse og fastholdelse.
Besøgene afdækkede, at der i flere tilfælde, hvor institutionerne havde
foretaget tilbageholdelse eller fastholdelse, ikke forelå en afgørelse fra
kommunalbestyrelsen herom, hvilket er en betingelse for at tilbageholde og
fastholde et barn eller en ung, som er anbragt på en delvis lukket institution
eller en delvis lukket afdeling på en døgninstitution.
Side 15 | 32
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 268: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2024, fra Folketingets Ombudsmand
3046346_0017.png
Ombudsmanden anbefalede fire institutioner at sikre, at der alene træffes
beslutning om tilbageholdelse og fastholdelse, hvis der foreligger en
afgørelse og nærmere fastsatte rammer herfor fra kommunalbestyrelsen. I
forbindelse med et af de øvrige tilsynsbesøg henledte besøgsholdene
institutionens opmærksomhed herpå.
I lyset heraf anbefaler ombudsmanden generelt, at det sikres, at der alene
træffes beslutning om tilbageholdelse og fastholdelse, hvis der foreligger en
afgørelse og nærmere fastsatte rammer herfor fra kommunalbestyrelsen.
Ombudsmanden har indledt en undersøgelse af egen drift over for en
kommune om kommunens praksis i forhold til at træffe afgørelse om
tilbageholdelse og fastholdelse af børn og unge, som er anbragt på delvis
lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner.
Undersøgelsen omfatter også kommunens fastsættelse af rammer for
henholdsvis tilbageholdelse og fastholdelse samt varigheden heraf.
5. Undersøgelse af person og opholdsrum
5.1. Reglerne
Det følger af voksenansvarsloven, at der på delvis lukkede døgninstitutioner
og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner kan foretages undersøgelse
af et anbragt barns eller en anbragt ungs person eller opholdsrum, når visse
betingelser er opfyldt. Undersøgelse af person og opholdsrum skal
gennemføres under iagttagelse af de generelle principper for
magtanvendelse, jf. ovenfor under pkt. 3.1.
UNDERSØGELSE AF PERSON OG OPHOLDSRUM
Hvornår
Der kan foretages undersøgelse af person og opholdsrum, når der er
bestemte grunde til at antage,
at barnet eller den unge er i besiddelse af
effekter, og besiddelsen medfører, at ordens- eller sikkerhedsmæssige
hensyn ikke kan iagttages.
Hvem
En beslutning om undersøgelse af person eller opholdsrum
træffes af lederen
eller dennes stedfortræder.
Hvordan
Inden en undersøgelse har barnet eller den unge som udgangspunkt ret til at
oplyst grunden
til undersøgelsen.
Side 16 | 32
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 268: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2024, fra Folketingets Ombudsmand
3046346_0018.png
Undersøgelse af person
Undersøgelsen kan foretages ved
klap uden på tøjet
og
undersøgelse af
lommer og sko,
og det kan kræves, at barnet eller den unge tager sit overtøj,
sin hovedbeklædning og sine sko af.
Undersøgelse af opholdsrum
Ved gennemgang af barnets eller den unges genstande i opholdsrummet
skal barnet eller den unge som udgangspunkt tilbydes at
overvære
undersøgelsen
eller straks herefter tilbydes at få
gennemgået undersøgelsen
og dens resultat.
Der kan ved undersøgelserne, hvis det er mindre indgribende, benyttes
metaldetektorer, scannere eller lignende.
Dokumentation og høring
Institutionen skal
registrere og indberette
en undersøgelse af person og
opholdsrum.
Barnet eller den unge skal
gøres bekendt med indberetningen
og have
lejlighed til at udtale sig.
Effekter fundet ved undersøgelsen kan tilbageholdes, hvis det skønnes
påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn. Der skal udfærdiges
en liste, hvis der tilbageholdes genstande, som tilhører barnet eller den unge.
Barnet eller den unge skal orienteres om tilbageholdelsen og have udleveret
en kopi af listen.
Efter de nye regler i voksenansvarsloven, som trådte i kraft den 1. juli 2024,
jf. pkt. 3.1 ovenfor, kan der også foretages undersøgelse af person og
opholdsrum, hvis betingelserne for midlertidigt at inddrage en mobiltelefon og
andet kommunikations- og spilleudstyr eller for at fratage alkohol er opfyldt.
Ombudsmandens gennemgang af materialet og informationerne fra
institutionerne samt tilbagemeldinger i forbindelse med tilsynsbesøgene er
baseret på de regler, der var gældende på tidspunktet for tilsynsbesøgene,
som alle lå forud for lovændringen.
5.2. Omfanget af undersøgelse af person og opholdsrum
Ombudsmanden indhentede forud for besøgene oplysninger om bl.a. antallet
af undersøgelser af person og opholdsrum i perioden 2021-2023.
Antallet af person- og rumundersøgelser på institutionerne i 2023 varierede
fra én undersøgelse op til 42 undersøgelser. En af de institutioner, som alene
havde registreret en undersøgelse i 2023, var først åbnet i november 2023.
Side 17 | 32
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 268: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2024, fra Folketingets Ombudsmand
3046346_0019.png
Desuden varierede antallet af person- og rumundersøgelser på de fleste
institutioner de enkelte år, f.eks. mellem 14 til 33 person- og
rumundersøgelser.
5.3. Kendskab til reglerne
Besøgsholdene fik under besøgene det generelle indtryk, at de ansatte på de
fleste af institutionerne havde et tilstrækkeligt kendskab til reglerne om
undersøgelse af person og opholdsrum. Der var dog på enkelte institutioner
nogen usikkerhed i forhold til det fulde indhold af reglerne for undersøgelse.
Hovedparten af institutionerne havde interne retningslinjer om undersøgelse
af person og opholdsrum.
Ombudsmanden anbefalede en af institutionerne at sikre, at alle ansatte har
det fornødne kendskab til reglerne om undersøgelse af person og
opholdsrum. Ombudsmanden gav endvidere en anbefaling til to institutioner
om at sikre, at der i forbindelse med undersøgelse af person eller
opholdsrum bliver udfærdiget en liste over tilbageholdte effekter, der tilhører
et barn eller en ung, og at en kopi af listen udleveres til barnet eller den unge.
Som det fremgår under pkt. 3.1 ovenfor, blev voksenansvarsloven ændret
med ikrafttræden den 1. juli 2024. Ordlyden af bestemmelsen om
undersøgelse af person og opholdsrum blev herved ændret fra ”lederen (…)
eller den, der bemyndiges dertil” til ”lederen (…) eller dennes stedfortræder”.
Det fremgår af forarbejderne
2
, at ”bestemmelsen sprogligt ensartes med
andre bestemmelser i voksenansvarsloven”.
I forbindelse med nogle tilsynsbesøg var der en drøftelse af spørgsmålet om
delegation af beslutningskompetencen ved undersøgelse af person og
opholdsrum. Ombudsmanden vil drøfte spørgsmålet på et kommende
temamøde med Social- og Boligministeriet.
6. De konkrete indberetninger
6.1. Det indhentede materiale
Institutionerne skal registrere og indberette anvendelse af fysisk magt og
andre indgreb i selvbestemmelsesretten på et særligt skema. Skemaet
fremgår af bilag 1 a til voksenansvarsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr.
263 af 15. marts 2024 om voksenansvar for anbragte børn og unge).
2
Lovforslag nr. L 188 af 30. april 2024 om ændring af lov om social service, lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge, lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område og lov om opkrævning af underholdsbidrag, bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 6,
s. 119.
Side 18 | 32
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 268: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2024, fra Folketingets Ombudsmand
I forbindelse med tilsynsbesøgene modtog ombudsmanden i alt 34
indberetningsskemaer om fysisk magtanvendelse, 32 indberetningsskemaer
om tilbageholdelse, 25 indberetningsskemaer om fastholdelse og 31
indberetningsskemaer om undersøgelse af person og opholdsrum.
Gennemgangen af indberetningerne dannede grundlag for drøftelser mellem
besøgsholdene og de besøgte institutioner under tilsynsbesøgene.
6.2. Overholdelse af frister for at registrere og indberette fysisk
magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten
Hvis der er anvendt fysisk magt eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten
over for et barn eller en ung, skal anbringelsesstedets leder (eller dennes
stedfortræder) ifølge reglerne om voksenansvar inden for 24 timer registrere
hændelsen.
Derefter skal anbringelsesstedets leder (eller dennes stedfortræder) uden
ugrundet ophold, dvs. hurtigst muligt inden for 24 timer efter registreringen,
sende en kopi af indberetningsskemaet til den anbringende kommune samt
orientere forældremyndighedsindehaverne. Ved månedens udgang skal der
sendes kopi af indberetningsskemaet til socialtilsynet, ligesom en eventuel
kommunal eller regional driftsherre skal orienteres. Hvis indgrebet har fundet
sted i en intern skole, skal indgrebet desuden indberettes til
beliggenhedskommunen.
Samlet set var det iagttagelsen på tilsynsbesøgene, at fristerne for at
registrere og indberette fysisk magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten i vidt omfang ikke blev overholdt.
Gennemgangen af de modtagne indberetningsskemaer gav anledning til, at
tre ud af de syv institutioner blev anbefalet at overholde fristerne for at
registrere og indberette fysisk magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten. En institution fik en anbefaling om at sikre fortsat
fokus herpå, og en institution blev gjort opmærksom på at overholde fristerne.
Derudover fik en af de samme institutioner også en anbefaling om at sikre, at
forældremyndighedsindehaverne uden ugrundet ophold orienteres om, at der
er anvendt magt eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten.
Ombudsmanden anbefaler på den baggrund generelt, at det sikres, at fristen
for at registrere en fysisk magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten samt fristerne for indberetning til og orientering af de
relevante myndigheder og forældremyndighedsindehavere mv. herom
overholdes.
Side 19 | 32
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 268: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2024, fra Folketingets Ombudsmand
I forbindelse med tilsynsbesøgene pegede flere af institutionerne på
udfordringer med at overholde fristerne for registrering og indberetning af
fysisk magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten som et
generelt problem. Flere af institutionerne havde gjort Social- og
Boligministeriet opmærksom herpå. Ombudsmanden har videregivet
institutionernes tilbagemelding til Social- og Boligministeriet.
Social- og Boligministeriet har den 19. marts 2025 udsendt et udkast til
ændring af bekendtgørelse om voksenansvar for anbragte børn og unge,
hvor ministeriet foreslår at ændre fristen for registrering af magtanvendelse
og andre indgreb i selvbestemmelsesretten fra 24 timer til 72 timer. De
foreslåede ændringer forventes at træde i kraft den 1. juli 2025.
Besøgsholdene drøftede også med flere institutioner, om fristen for at
registrere og indberette en tilbageholdelse skal regnes fra iværksættelsen
eller ophøret af tilbageholdelsen. Nogle institutioner regnede fristen fra
tilbageholdelsens sluttidspunkt og havde registreret indberetninger af
tilbageholdelse i overensstemmelse hermed.
Ombudsmanden har efterfølgende bedt Social- og Boligministeriet om at
forholde sig til, hvornår fristen for at registrere tilbageholdelse skal regnes fra.
Ministeriet har oplyst, at det er ministeriets vurdering, at registrering af
tilbageholdelse på delvis lukkede døgninstitutioner skal ske ved
iværksættelse af afgørelsen, og at dette vil blive præciseret ved en
kommende ændring af vejledningen om voksenansvar for anbragte børn og
unge.
6.3. Dokumentation for magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten
En indberetning skal indeholde en beskrivelse af hændelsesforløbet i
forbindelse med en magtanvendelse eller et andet indgreb i
selvbestemmelsesretten, samt en begrundelse for, hvorfor indgrebet var
nødvendigt.
En fyldestgørende beskrivelse af hændelsesforløbet i forbindelse med en
magtanvendelse eller et andet indgreb, herunder bl.a. en præcis angivelse af,
hvordan barnet eller den unge blev ført eller fastholdt, er en forudsætning for,
at det kan vurderes, om magtanvendelsen eller indgrebet var i
overensstemmelse med reglerne i voksenansvarsloven.
Nogle indberetninger om fysisk magtanvendelse indeholdt ikke en
tilstrækkelig beskrivelse af hændelsesforløbet eller af, hvordan den unge var
blevet fastholdt eller ført. Endvidere var det i beskrivelsen i nogle skemaer
vanskeligt at se, om situationen opfyldte betingelserne for fysisk
magtanvendelse.
Side 20 | 32
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 268: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2024, fra Folketingets Ombudsmand
I nogle tilfælde var beskrivelserne af baggrunden for at foretage en
tilbageholdelse så begrænsede, at det var vanskeligt at vurdere, hvorvidt
betingelserne for tilbageholdelse havde været opfyldt. I en del tilfælde
fremgik det heller ikke af indberetningen, om der var tale om en
ledelsesbeslutning.
Nogle indberetninger om fastholdelse manglede en beskrivelse af, hvordan
den unge blev fastholdt, og i nogle tilfælde bar beskrivelserne præg af
manglende kendskab til de nærmere betingelser i bestemmelsen om
fastholdelse, jf. pkt. 4.3 ovenfor.
Indberetningerne af undersøgelse af person og opholdsrum indeholdt i nogle
tilfælde ikke en tilstrækkelig beskrivelse af hændelsesforløbet eller
begrundelse for, hvorfor undersøgelsen var nødvendig. Det var f.eks. i nogle
tilfælde vanskeligt at se, at betingelserne for at foretage en undersøgelse var
opfyldt.
Ombudsmanden anbefalede tre institutioner at sikre, at indberetninger om
fysisk magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten
indeholder en fyldestgørende beskrivelse af og begrundelse for indgrebet.
Derudover blev en institution gjort opmærksom på, at indberetningsskemaer
skal udfyldes fyldestgørende.
Ombudsmanden anbefaler generelt, at det sikres, at indberetningsskemaer
om fysisk magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten
indeholder en fyldestgørende beskrivelse af hændelsesforløbet i forbindelse
med indgrebet, herunder – i tilfælde af fysisk magtanvendelse – en
beskrivelse af, hvordan barnet eller den unge konkret blev ført eller fastholdt,
samt en begrundelse for, hvorfor indgrebet var nødvendigt.
Nogle af de indberetningsskemaer, som ombudsmanden modtog, omfattede
flere typer af indgreb på samme skema. Social-, Bolig- og Ældreministeriet
(nu Social- og Boligministeriet) har i en skrivelse af 31. januar 2023, som er
offentliggjort på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside, anført, at der alene
skal registreres ét indgreb pr. indberetning.
Nogle institutioner var selv opmærksomme herpå og havde på den baggrund
ændret praksis til kun at registrere ét indgreb pr. indberetningsskema. En
institution blev anbefalet alene at registrere én fysisk magtanvendelse eller ét
andet indgreb i selvbestemmelsesretten pr. indberetningsskema.
6.4. Inddragelse af barnet og den unge
Børn og unge, der har været involveret i en fysisk magtanvendelse eller
andre indgreb i selvbestemmelsesretten, skal gøres bekendt med den
Side 21 | 32
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 268: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2024, fra Folketingets Ombudsmand
registrering, der er foretaget af episoden. De skal også have lejlighed til at
udtale sig om episoden. Det følger af lovgivningen om voksenansvar.
Besøgene efterlod generelt det indtryk, at institutionerne i forlængelse af
både fysiske magtanvendelser og andre indgreb i selvbestemmelsesretten
talte med børnene og de unge om episoden og om indholdet af
registreringen.
Gennemgangen af indberetningsskemaerne viste også, at de unge i de fleste
tilfælde havde haft lejlighed til at udtale sig om episoden, men at det i nogle
tilfælde ikke fremgik tydeligt af skemaet, om barnet eller den unge var blevet
gjort bekendt med registreringen.
Ombudsmanden gav ingen anbefalinger på dette punkt.
7. Information om rettigheder
I forbindelse med en anbringelse på en delvis lukket døgninstitution eller en
delvis lukket afdeling på en døgninstitution skal lederen oplyse barnet eller
den unge samt forældremyndighedsindehaverne om deres rettigheder i
relation til magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten,
herunder adgangen til at klage til henholdsvis Ankestyrelsen og
kommunalbestyrelsen. Det følger af lovgivningen om voksenansvar.
Besøgene viste, at nogle institutioner i et vist omfang havde udarbejdet
skriftligt materiale om de unges og forældremyndighedsindehavernes
rettigheder i relation til magtanvendelse mv., som i de fleste tilfælde blev
udleveret i forbindelse med anbringelsen af den unge. Besøgene viste dog
også, at enkelte institutioner ikke i forbindelse med anbringelsen informerede
de unge og forældremyndighedsindehaverne om deres rettigheder i relation
til magtanvendelse mv.
Ombudsmanden anbefalede tre institutioner at sikre, at de unge og
forældremyndighedsindehavere i forbindelse med anbringelsen bliver
informeret om deres rettigheder i relation til magtanvendelse og andre
indgreb i selvbestemmelsesretten, herunder klageadgangen til henholdsvis
Ankestyrelsen og kommunalbestyrelsen. En af disse institutioner blev
desuden anbefalet at revidere sit informationsmateriale til de unge og
forældremyndighedsindehaverne, så det indeholder en tydelig vejledning om
rettigheder og klageadgang En anden af disse institutioner blev også
anbefalet at ajourføre den skriftlige klagevejledning til forældre, så den er i
overensstemmelse med voksenansvarslovgivningens regler.
Side 22 | 32
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 268: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2024, fra Folketingets Ombudsmand
3046346_0024.png
Ombudsmanden anbefaler på den baggrund generelt, at det sikres, at børn
og unge samt forældremyndighedsindehavere mv. – i forbindelse med
barnets eller den unges anbringelse – informeres om deres rettigheder i
relation til magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten,
herunder klageadgang. Ombudsmanden anbefaler i den forbindelse, at
institutioner, som ikke allerede har udarbejdet skriftligt materiale, overvejer at
udarbejde skriftligt materiale om rettigheder og klageadgang, som kan
udleveres ved anbringelsen.
8. Husordener
8.1. Reglerne
Lederen af en delvis lukket døgninstitution og en delvis lukket afdeling på en
døgninstitution skal fastsætte en skriftlig husorden, der angiver de nærmere
regler og retningslinjer for ophold på institutionen (en obligatorisk husorden).
Det fremgår af voksenansvarsbekendtgørelsen, hvad en obligatorisk
husorden skal indeholde.
Ud over de obligatoriske husordenspunkter kan der fastsættes andre regler i
husordenen. Disse regler skal være båret af saglige hensyn og må ikke gå
videre, end hvad hensynet til anbringelsesstedets formål tilsiger.
På en åben døgninstitution med en delvis lukket afdeling gælder kravet om
en obligatorisk husorden kun for den delvis lukkede afdeling. For de børn og
unge, der er anbragt på den åbne del af institutionen, kan der også
fastsættes en husorden, der angiver de nærmere regler og retningslinjer for
ophold på institutionen.
HUSORDEN
Obligatorisk del
En obligatorisk husorden skal som minimum indeholde regler om:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Vækketid mellem kl. 06 og 09 i hverdagene
Vækketid mellem kl. 08 og 11 i weekender
Sengetid mellem kl. 21 og 23 i hverdagene
Sengetid mellem kl. 22 og 24 i weekender
Ro på værelserne mellem sengetid og vækketid, jf. nr. 1-4
Mødepligt til undervisning, behandling og andre fastlagte aktiviteter
God adfærd på fællesarealer, forstået som adfærd, der ikke er til gene for
fællesskabet eller for de anbragte børns og unges sikkerhed og tryghed,
og en adfærd med fravær af uacceptabel sprogbrug, og hvor voldelig,
krænkende og larmende adfærd er uacceptabel
Side 23 | 32
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 268: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2024, fra Folketingets Ombudsmand
3046346_0025.png
8. Forbud mod indtagelse og besiddelse af alkohol og euforiserende stoffer
9. Rygeforbud med undtagelse af nærmere bestemte udendørs arealer på
institutionens område
10.Besøg, herunder tidsrum, varighed og god adfærd hos de besøgende.
Vækketider og sengetider kan fraviges i ferieperioder.
Herudover skal husordenen indeholde regler om begrænsninger for
besiddelse og brug af mobiltelefoner og andet elektronisk
kommunikationsudstyr, herunder at de anbragte børn og unge som
udgangspunkt skal aflevere mobiltelefoner i forbindelse med aktiviteter, der
kræver deres fulde opmærksomhed.
Information
Husordenen skal være
skriftlig.
Børnene og de unge
skal gøres bekendt
med
husordenen.
Passende reaktioner
På delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner kan personalet fastsætte passende reaktioner ved
overtrædelse af regler i en obligatorisk husorden. Reaktionen skal have et
pædagogisk og opdragende formål og skal fastsættes under iagttagelse af
bl.a. de generelle principper for magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten. Passende reaktioner kan efter omstændighederne
omfatte en advarsel, et forbud mod at deltage i bestemte aktiviteter i en
periode eller fratagelse af tv eller spillekonsol i en periode.
Fysisk magtanvendelse
Der kan også på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger
på døgninstitutioner anvendes fysisk magt, når barnet eller den unge
overtræder obligatoriske regler i en husorden, og anvendelsen af magt er
nødvendig for at bringe overtrædelsen til ophør.
Nedsættelse eller fratagelse af lommepenge
Ved grovere eller gentagne overtrædelser
af obligatoriske regler i en
husorden kan barnet eller den unge få nedsat eller frataget sine lommepenge
i en afgrænset periode. En afgørelse herom skal træffes af den anbringende
kommune.
8.2. Implementering af obligatoriske husordensregler mv.
Besøgsholdene fokuserede i forbindelse med tilsynsbesøgene på, om
institutionerne i deres husorden havde medtaget de obligatoriske
husordensregler, samt om også de øvrige husordensregler var båret af
saglige hensyn.
Side 24 | 32
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 268: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2024, fra Folketingets Ombudsmand
Institutionernes husordener indeholdt i de fleste tilfælde de obligatoriske
husordensregler. I nogle husordener var der dog enkelte mangler.
Ombudsmanden anbefalede to institutioner at revidere husordenen, så den
indeholdt alle de obligatoriske husordensregler. Herudover gav
ombudsmanden en anden institution en anbefaling om at revidere
husordenen, så den er i overensstemmelse med reglerne i
voksenansvarslovgivningen.
Besøgsholdene fik generelt det indtryk, at institutionerne gjorde børnene og
de unge bekendt med reglerne i husordenen, og at husordenen også i de
fleste tilfælde blev udleveret til børnene og de unge ved ankomsten eller
hang fremme i institutionen.
Det var indtrykket, at der var fokus på at anvende dialog med barnet eller den
unge i forbindelse med overtrædelser af de obligatoriske husordensregler i
stedet for at anvende fysisk magt eller passende reaktioner.
Der synes endvidere kun i meget begrænset omfang at blive gjort brug af
muligheden for at bede kommunen om at træffe afgørelse om fratagelse eller
nedsættelse af lommepenge. En institution oplyste, at den i enkelte tilfælde
havde indberettet overtrædelser af den obligatoriske husorden til den
anbringende kommune, men at det var oplevelsen, at kommunen meget
sjældent traf afgørelse om fratagelse af lommepenge.
8.3. Kendskab til de obligatoriske regler i husordenen
På flere institutioner havde de ansatte ikke kendskab til, hvilke
husordensregler som er obligatoriske for børn og unge anbragt på en delvis
lukket plads.
På en institution var de ansatte endvidere ikke bekendt med, hvad der kunne
udgøre en passende reaktion for overtrædelse af de obligatoriske regler i
husordenen. På en anden institution manglede der tilstrækkelig viden om, at
det kun er overtrædelse af de obligatoriske husordensregler – i modsætning
til eventuelle øvrige husordensregler – som om nødvendigt kan medføre
fysisk magtanvendelse for at bringe overtrædelsen til ophør. Se i øvrigt om
betingelserne for fysisk magtanvendelse under pkt. 3.
Ombudsmanden anbefalede på den baggrund tre institutioner at sikre, at alle
medarbejdere har fornødent kendskab til de regler i voksenansvarsloven,
som gælder særligt for bl.a. delvis lukkede døgninstitutioner og delvis
lukkede afdelinger på døgninstitutioner.
Ombudsmanden gav endvidere en institution en anbefaling om at sikre, at
alle ansatte og vikarer har kendskab til, at det alene er overtrædelse af de
Side 25 | 32
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 268: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2024, fra Folketingets Ombudsmand
obligatoriske regler i husordenen, der om nødvendigt kan bringes til ophør
ved hjælp af fysisk magtanvendelse. Institutionen fik samtidig en anbefaling
om at opdatere den interne vejledning om voksenansvarsloven, så det
fremgår, at det alene er overtrædelse af de obligatoriske regler i husordenen,
der kan medføre fysisk magtanvendelse.
Som det fremgår ovenfor under pkt. 4.3, anbefaler ombudsmanden generelt,
at det sikres, at medarbejderne har tilstrækkeligt kendskab til de regler i
voksenansvarsloven, som gælder særligt for bl.a. de delvis lukkede
døgninstitutioner og de delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, og at
institutionernes eventuelle skriftlige retningslinjer herom er opdaterede.
9. Tv-overvågning
9.1. Reglerne
Det følger af voksenansvarsloven, at indendørs fællesarealer på delvis
lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner
skal tv-overvåges. Der skal foretages tv-overvågning døgnet rundt.
9.2. Anvendelsen af tv-overvågning
Besøgene viste, at ikke alle fællesarealer, som benyttes af børn og unge, der
er anbragt på en delvis lukket plads, tv-overvåges.
På en af de institutioner, som alene var godkendt til delvis lukkede pladser,
var der ikke opsat tv-overvågning på alle institutionens indendørs
fællesarealer. Ombudsmanden gav derfor institutionen en anbefaling om at
sikre, at indendørs fællesarealer tv-overvåges i overensstemmelse med
voksenansvarslovgivningens regler herom.
Flere af institutionerne var godkendt til både delvis lukkede pladser og åbne
pladser. På to af disse institutioner anvendte unge, der var anbragt på delvis
lukket plads, og unge, der var anbragt på åben plads, samme fællesarealer,
som ikke blev tv-overvåget. Det var alene fællesarealerne på de områder,
hvor de unge, som var anbragt på delvis lukket plads, opholdt sig, når de var
tilbageholdt, der blev tv-overvåget.
På en af de andre institutioner, som var godkendt til både delvis lukkede
pladser og åbne pladser, boede de unge, som var anbragt på delvis lukket
plads, i separate bygninger. Fællesarealerne på institutionens delvis lukkede
afdelinger blev tv-overvåget. På institutionen var der imidlertid også
fællesområder, som blev benyttet både af unge, der var anbragt på delvis
lukket plads, og unge, der var anbragt på åben plads. Disse fællesarealer
blev ikke tv-overvåget.
Side 26 | 32
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 268: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2024, fra Folketingets Ombudsmand
3046346_0028.png
Ombudsmanden har indledt en undersøgelse af egen drift om institutionernes
praksis for tv-overvågning af fællesarealer, der ikke kun benyttes af børn og
unge på delvis lukket plads. Ombudsmanden har endvidere inddraget
spørgsmål om rammerne for tv-overvågning på institutionerne på de
områder, der ikke er omfattet af voksenansvarslovgivningens regler om tv-
overvågning af indendørs fællesarealer.
10. Døralarmer
10.1. Reglerne
Der skal på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner være opsat døralarmer ved indgangen til de anbragte børn
og unges værelser. Døralarmer skal anvendes under iagttagelse af de
generelle principper for magtanvendelse, jf. pkt. 3.1 ovenfor.
DØRALARMER
Hvordan
Døralarmer skal være opsat ved indgangen til de anbragte børn og unges
værelser. De skal kunne registrere, om nogen går ind eller ud ad døren til
værelserne, men ikke hvem det er. Personalet får en melding, når døren til et
værelse åbnes.
Hvem
En beslutning om at anvende døralarmer – det vil sige, at de opsatte
døralarmer skal tændes/aktiveres – træffes af
lederen eller dennes
stedfortræder.
Hvornår
Døralarmer skal anvendes, når det er
nødvendigt for at sikre, at
ordensbestemmelser overholdes eller sikkerhedsmæssige hensyn iagttages.
Døralarmer skal desuden altid anvendes i visse nærmere angivne situationer,
bl.a. når det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges egen
sikkerhed, eller når der har været fysiske konflikter mellem børnene og de
unge, der gør fortsat ophold på fællesarealerne uforsvarligt.
Dokumentation
Der er
ikke pligt til at registrere og indberette
brugen af døralarmer.
Side 27 | 32
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 268: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2024, fra Folketingets Ombudsmand
10.2. Anvendelse af døralarmer
På en af institutionerne, som var godkendt til både åbne og delvis lukkede
pladser, var der kun opsat døralarmer på de delvis lukkede afdelinger, hvor
unge kunne tilbageholdes. Der var ikke opsat døralarmer på de værelser,
hvor de unge boede, når de ikke var tilbageholdt.
Ombudsmanden anbefalede derfor institutionen at etablere døralarmer ved
indgangen til værelser, hvor unge anbragt på delvis lukket plads bor.
To institutioner havde en praksis om, at døralarmerne var tændt på alle
værelser hele natten. Brugen af døralarmer skete uden en aktuel og konkret
vurdering af grundlaget herfor, idet institutionerne henviste til deres generelle
erfaringer om bl.a., at de unge hurtigt kunne komme i konflikt med hinanden.
En tredje institution havde tændt døralarmerne hele døgnet, selvom formålet
med at tænde døralarmerne havde været at undgå natterend.
Ombudsmanden gav på den baggrund de tre institutioner en anbefaling om
at sikre, at døralarmer anvendes i overensstemmelse med
voksenansvarslovgivningens regler herom. En af de tre institutioner blev
også anbefalet at sikre, at en beslutning om at aktivere en døralarm altid
træffes af lederen eller dennes stedfortræder.
Ombudsmanden anbefaler generelt, at det sikres, at personalet har
tilstrækkeligt kendskab til reglerne i voksenansvarslovgivningen om
anvendelse af døralarmer.
11. Skærpet opsyn
Tilsynsbesøgene viste, at en del af institutionerne i nogle tilfælde og ud fra en
konkret vurdering fulgte børnene og de unge ganske tæt.
En institution oplyste, at de unges risikoprofil blev revideret flere gange i
døgnet og dannede grundlag for beslutning om, hvor meget opsyn og
voksenkontakt, der aktuelt skulle være med den enkelte unge. Ifølge
institutionen kunne det være nødvendigt – f.eks. af hensyn til risiko for
alvorlig selvskade – at der var en voksen uden for den unges værelse, eller
at der var begrænsninger i, om den unge kunne forlade institutionen alene.
På andre institutioner fulgte man også en ung mere tæt, hvis der var konkrete
grunde til at antage, at den pågældende var særligt rømningstruet eller havde
trang til euforiserende stoffer eller selvskade. Det kunne ske ved bl.a., at der
blev sat en gangvagt om natten, at døralarm til den unges værelse blev
tændt, eller at det blev besluttet, at en ung alene kunne deltage i aktiviteter
uden for institutionen, hvis det skete sammen med en voksen. Det kunne
Side 28 | 32
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 268: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2024, fra Folketingets Ombudsmand
også betyde, at en voksen ville følge efter en ung, der gik fra institutionen, for
at motivere den unge til at komme tilbage.
Voksenansvarslovgivningen indeholder ikke nærmere rammer for, hvor
meget opsyn eller hvor tæt voksenkontakten med et barn eller en ung kan
være på f.eks. en delvis lukket døgninstitution eller en delvis lukket afdeling
på en døgninstitution. Det følger imidlertid af lovgivningen, at personalet har
ansvaret for at varetage den daglige omsorg for børnene og de unge, og
dette må tage udgangspunkt i, hvad der anses for at være god og forsvarlig
forældreomsorg med henblik på at sikre barnets og den unges bedste,
herunder at barnets og den unges følelses- og sundhedsmæssige behov
tilgodeses. Den mulige intensitet vil afhænge af de nødvendige og aktuelle
beskyttelses- og opdragelseshensyn sammenholdt med barnets og den
unges øvrige rettigheder.
Under hensyn til, at den beskrevne praksis efter omstændighederne kan
have en karakter, som – i hvert fald i et vist omfang – må antages at
begrænse børnenes og de unges ret til frihed under anbringelsen, vil
ombudsmanden på et kommende temamøde drøfte med Social- og
Boligministeriet, om en sådan praksis er mulig efter voksenansvarsloven,
samt om den bør reguleres i loven, så kriterierne herfor bliver tydelige og
ensartede, og så en beslutning herom eventuelt bør indberettes og kunne
påklages.
12. Undervisning i interne skoler
12.1. Reglerne
Et barn har ret til uddannelse. Det følger af bl.a. Børnekonventionen.
Reglerne om undervisning i grundskolen fremgår af folkeskoleloven med
tilhørende bekendtgørelser og vejledninger. Der er bl.a. udstedt en
bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk
bistand og kvalitetsaftaler mv. i behandlings- og specialundervisningstilbud
og på børne- og ungehjem.
Børn og unge, der undervises i en intern skole, har ret til samme
undervisning som børn og unge, der går i en folkeskole. Det vil sige, at de
skal have undervisning i folkeskolens fulde fagrække og i det antal timer, som
er fastsat i folkeskoleloven, medmindre de fritages for undervisning i et eller
flere fag eller får nedsat undervisningstiden efter de regler, der gælder herfor.
Endvidere gælder de almindelige regler om test og prøver og om eventuel
fritagelse herfor.
Side 29 | 32
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 268: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2024, fra Folketingets Ombudsmand
3046346_0031.png
12.2. Kvalitetsaftale
Den 1. januar 2024 trådte nye regler om specialundervisningens rammer i
interne skoler på børne- og ungehjem i kraft.
3
De nye regler indeholder en
overgangsbestemmelse, hvorefter de tidligere regler fortsat fandt anvendelse
til og med den 30. juni 2024 for børn- og ungehjem, der inden den 1. januar
2024 havde indgået overenskomst med beliggenhedskommunen, indtil
børne- og ungehjemmet senest den 30. juni 2024 havde indgået en
kvalitetsaftale. Dette var betinget af, at børne- og ungehjemmet havde
indgivet en ansøgning om kvalitetsaftale inden den 1. april 2024.
Ombudsmandens tilsynsbesøg på de tre institutioner, som havde en intern
skole, blev alle afholdt inden den 30. juni 2024. Det var på den baggrund de
tidligere regler, som var gældende på tidspunktet for besøgene.
På tidspunktet for besøgene forelå der alene udkast til kvalitetsaftaler mellem
de interne skoler og beliggenhedskommunen. Ombudsmanden har
efterfølgende fået oplyst, at alle tre institutioner har indgået en kvalitetsaftale
med beliggenhedskommunen, og de interne skoler er således omfattet af de
nye regler på området.
12.3. Undervisning i fuld fagrække og fuldt timetal
På en af institutionerne var det tvivlsomt, om institutionen underviste i fuld
fagrække, og om alle elever modtog det tilstrækkelige antal
undervisningstimer efter folkeskoleloven. Dette havde også været et
fokuspunkt ved et tilsynsbesøg i 2021, og ombudsmanden gav derfor
institutionen en anbefaling om fortsat at sikre, at reglerne om undervisning i
fuld fagrække og fuldt timetal overholdes.
For de to øvrige institutioner forelå der oplysninger om, at institutionerne
tilbyder undervisning i fuld fagrække, og at der undervises i fuldt timetal.
12.4. Fritagelse for undervisning i fag og fritagelse for test og prøver
Besøgene viste, at de tre institutioner med intern skole generelt ikke
overholdt reglerne om fritagelse for undervisning i fag og fritagelse for test og
prøver.
Efter de nye regler om interne skoler, jf. pkt. 12.2, er kompetencen til at
træffe beslutning om fritagelse for undervisning i fag og fritagelse for prøver
overgået til en af kommunalbestyrelsen udpeget skoleleder fra en anden af
kommunens skoler. Kompetencen til at træffe beslutning om fritagelse for
obligatoriske test kan ligeledes overgå til en skoleleder i
beliggenhedskommunen, hvis det fastsættes i kvalitetsaftalen.
3
Lov nr. 1544 af 12. december 2023 om ændring af lov om folkeskolen, barnets lov, lov om
socialtilsyn og forskellige andre love.
Side 30 | 32
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 268: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2024, fra Folketingets Ombudsmand
På den baggrund blev der ikke givet anbefalinger vedrørende fritagelser, men
ombudsmanden gjorde to institutioner opmærksom på, at ledelsen – i
samarbejde med beliggenhedskommunen – skal sørge for, at reglerne om
fritagelse for undervisning i fag overholdes. Tilsvarende gjorde
ombudsmanden alle tre institutioner opmærksom på, at ledelsen – i
samarbejde med beliggenhedskommunen – skal sørge for, at reglerne om
fritagelse for prøver overholdes. To af institutionerne blev gjort opmærksom
på det samme for så vidt angår fritagelse for test.
Ombudsmanden vil på et møde med Børne- og Undervisningsministeriet
drøfte den interne skoleleders rolle og ansvar i forhold til reglerne om
fritagelse for undervisning i fag og fritagelse for test og prøver, efter at
beslutningskompetencen er overgået til en skoleleder i
beliggenhedskommunen.
På en institution oplyste ledelsen, at pædagogisk-psykologisk rådgivning
(PPR) som udgangspunkt ikke blev inddraget i forbindelse med de konkrete
afgørelser om fritagelser fra fag, da de unge oftest var velbeskrevne, når de
ankom til institutionen. For de fleste unge forelå der således allerede en
opdateret pædagogisk-psykologisk vurdering (PPV), som forholdt sig til
spørgsmålet om skole.
Ombudsmanden vil på et kommende temamøde med Børne- og
Undervisningsministeriet også drøfte muligheden for at fritage for
undervisning i fag på baggrund af en PPV, der er opdateret, men ikke
indhentet af institutionen.
12.5 Sammenfatning
Ombudsmanden anbefaler generelt, at det i forhold til de interne skoler
sikres, at alle elever undervises i fuld fagrække og fuldt timetal, og at der kun
gøres undtagelser herfra, hvis en elev – på baggrund af en konkret og
individuel vurdering – fritages for undervisning i et eller flere fag eller får
nedsat undervisningstiden efter de regler, der gælder herfor.
13. Sundhed
13.1. Generelt
Et barn har ret til at nyde den højest opnåelige sundhedstilstand samt
adgang til at få sygdomsbehandling og genoprettelse af helbredet. Det følger
af Børnekonventionen.
Side 31 | 32
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 268: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2024, fra Folketingets Ombudsmand
3046346_0033.png
Besøgene efterlod generelt det indtryk, at stederne i relevant omfang havde
fokus på børnenes og de unges sundhedsmæssige forhold og deres adgang
til sundhedsbetjening.
Flere institutioner oplyste, at de samarbejder med lokale lægehuse og læger,
og at de unge i forbindelse med anbringelsen ofte skifter hertil, samt at de
havde indgået eller havde planer om at indgå en samarbejdsaftale med den
regionale børne- og ungdomspsykiatri.
13.2. Misbrug
De delvis lukkede døgninstitutioner eller delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner kan modtage børn og unge, der kan have indtaget stoffer
eller har et egentligt misbrug, og som derfor er i risiko for at få abstinenser
under anbringelsen.
Ombudsmanden anbefalede to institutioner at sikre, at de ansatte har
tilstrækkelig viden om observation og behandling af børn og unge, der har
eller er i risiko for at udvikle abstinenser eller er påvirkede, eventuelt ved at
udarbejde skriftlige retningslinjer herfor. En anden institution blev anbefalet at
sikre, at alle medarbejdere har et fornødent kendskab til institutionens
instruks for observation af børn og unge med abstinenser.
Med venlig hilsen
Side 32 | 32