Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del Bilag 263
Offentligt
3044960_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
23. juni 2025
Nordatlantkontoret
Anders Bertelsen Forman
2025-02111
3621308
UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuld-
byrdelse af straf m.v.
(Ajourføring af retsplejelov for Færøerne m.v.)
§1
I retsplejelov for Færøerne, jf. lovbekendtgørelse nr. 457 af 27. april 2025,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 4, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »handle på rettens vegne« til: »træffe afgø-
relse«.
2.
I
§ 9, stk. 8, 1. pkt.,
ændres »I domsmandssager om økonomisk krimina-
litet, der forventes at have en« til: »Hvis hovedforhandlingen i en doms-
mandssag antages at ville blive af«.
3.
I
§ 9
indsættes som
stk. 9:
»Stk.
9.
Hvis sagens omfang gør det nødvendigt, kan sorenskriveren efter
indstilling fra rettens formand bestemme, at retten sammensættes af 2 dom-
mere og 3 domsmænd i domsmandssager, hvor der bliver spørgsmål om
straf af fængsel i 4 år eller derover, for så vidt dette ikke er en følge af, at
der bliver spørgsmål om fastsættelse af en fællesstraf efter reglerne i straf-
felovens § 40, stk. 1, og § 61. Dette gælder dog ikke i straffesager vedrø-
rende overtrædelse af straffelovens §§ 172, 173, 191, 191 a, 286, 289 eller
Side 1/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
290 eller § 290 a, stk. 2, medmindre sagen omfatter andre lovovertrædelser,
der er omfattet af 1. pkt. Stk. 7 finder ikke anvendelse.«
4.
I
§ 36, 1. pkt.,
og
§ 50, stk. 1,
ændres »og 982« til: », 982 og 982 a«.
5.
I
§ 75, stk. 1,
indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Klagen skal indgives på en blanket, som Domstolsstyrelsen udfærdi-
ger.«
6.
I
§ 81, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »72.« til: »74.«.
7.
I
§ 92, stk. 5,
indsættes som
2. pkt.:
»Dette gælder dog ikke, hvis undtagelsen af materialet fra forsvarerens
og den sigtedes aktindsigt er ophørt før hovedforhandlingen.«
8.
§ 124, stk. 2, 1. pkt.,
affattes således:
»Domsmænd deltager i afgørelsen af skyldsspørgsmålet og i fastsættel-
sen af sanktionen, men deltager ikke i andre retshandlinger eller afgørelser
under sagen.«
9.
§ 124, stk. 3,
ophæves.
10.
I
§ 239
indsættes som
stk. 7:
»Stk.
7.
I borgerlige sager kan retten, hvis parterne er enige herom, til-
lade, at et vidne afgiver forklaring ved anvendelse af telekommunikation
med billede på anden måde end angivet i stk. 2, når det skønnes forsvarligt.«
11.
I
§ 257, stk. 4,
og
§ 930, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »stk. 8« til: »stk. 8 eller
9«.
12.
I
§ 261, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »fremstilling af sagen, herunder i fornødent
omfang en gengivelse af de afgivne forklaringer,« til: »kort fremstilling af
sagen«.
13.
§ 261, stk. 2-5,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk.
2.
Ankes en dom, der ikke gengiver de afgivne forklaringer, skal
retten gengive de afgivne forklaringer i retsbogen. Gengivelsen anses som
et bilag til dommen. Retten sender gengivelsen til ankeinstansen og par-
terne, snarest muligt efter at retten har fået meddelelse om anken.
Stk. 3.
Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse for kendelser.«
Side 2/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
14.
§ 262
ophæves.
15.
I
§ 264, stk. 3, 2. pkt., § 968, stk. 2, 2. pkt.,
og
§ 984, stk. 2, 2. pkt.,
ændres
»§ 982« til: »§§ 982 eller 982 a«.
16.
I
§ 264, stk. 5, 2. pkt.,
udgår »nr. 1-5,«.
17.
I
§ 362 a, stk. 1, § 750, stk. 4,
og
§ 752, stk. 4, 3. pkt.,
ændres »§ 232«
til: »§§ 229 eller 232«.
18.
I
§ 384, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »2 uger« til: »4 uger«.
19.
I
§ 384, stk. 1,
indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»I de i kapitel 49, 51 og 52 omhandlede sager skal fristen dog i alminde-
lighed være på mindst 2 uger.«
20.
I
§ 387
indsættes efter »heri,«: »eller hvis«.
21.
Efter § 389 indsættes:
Ȥ
389 a.
Retten kan indkalde parterne til et forberedende møde for at
drøfte, om sagen kan overgå til retsmægling.
Stk. 2.
I indkaldelsen til mødet opfordrer retten parterne til selv at deltage
i mødet.
Stk. 3.
Reglerne i § 386, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse.«
22.
I
§ 390, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »4 uger« til: »8 uger«.
23.
I
§ 402, stk. 1, 2. pkt., § 425, stk. 2, 1.
og
2. pkt.,
og
stk. 3, 1. pkt., § 428,
stk. 1, 1.
og
2. pkt., § 645, stk. 2, 1. pkt.,
og
§ 646, stk. 1, 1.
og
2. pkt.,
og
stk.
3, 1. pkt.,
ændres »20.000 kr.« til: »50.000 kr.«
24.
I
§ 415, stk. 1, 1.
og
2. pkt.,
ændres »2 uger« til: »8 uger«.
25.
I §
425, stk. 3, 1. pkt.,
udgår »og § 362 a, stk. 2,«.
26.
I
§ 426, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »forberedelse«: »eller under be-
handlingen af en sag om optagelse af bevis«.
27.
Efter § 469 indsættes i
kapitel 50:
Side 3/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Ȥ
469 a.
Retten kan med parternes samtykke bestemme, at sagen afgøres
uden mundtligt retsmøde, når særlige grunde taler derfor. Retten træffer i så
fald bestemmelse om parternes udveksling af skriftlige procedureindlæg.
Stk. 2.
Indleverer en part ikke rettidigt sit første procedureindlæg, finder
§ 457, stk. 1 og 2, tilsvarende anvendelse. Indleverer en part ikke rettidigt
et senere procedureindlæg, slutter retten den skriftlige procedure og optager
sagen til afgørelse.«
28.
I
§ 547, stk. 1, 1.
og
2. pkt.,
ændres »6 måneder« til: »12 måneder«.
29.
§ 552, stk. 1, 2. pkt.,
affattes således:
»På rettens kontor kan der dog, hvis skyldneren ikke er mødt, kun fore-
tages udlæg i aktiver, der er registreret i et offentligt register.«
30.
I
§ 696, stk. 3, nr. 2,
og
§ 698, stk. 4, nr. 1,
udgår »og«.
31.
I
§ 696, stk. 3, nr. 3,
og
§ 698, stk. 4, nr. 2,
ændres »for den betingede
dom.« til: »for den betingede dom, og«.
32.
I
§ 696, stk. 3,
indsættes som
nr. 4:
»4) straffesager, hvor der er spørgsmål om, at en foranstaltning efter
straffelovens § 68 skal have sit forblivende med en allerede idømt foran-
staltning, medmindre sagen skønnes at være af særlig indgribende betydning
for tiltalte.«
33.
I
§ 696, stk. 4, nr. 1,
ændres »4 år« til: »6 år«.
34.
§ 696, stk. 4, nr. 2,
ophæves, og i stedet indsættes:
»2) straffesager, hvor der bliver spørgsmål om dom til anbringelse i in-
stitution i medfør af straffelovens § 68, forudsat at sagen ville være omfattet
af nr. 1, hvis tiltalte var egnet til almindelig straf,
3) straffesager, hvor der bliver spørgsmål om dom til forvaring i medfør
af straffelovens § 70, og«.
Nr. 3 bliver herefter nr. 4.
35.
I
§ 696, stk. 5, nr. 2,
ændres »nr. 1« til: »nr. 1 og 2«.
36.
I
§ 696
indsættes som
stk. 6:
Side 4/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
»Stk. 6. En straffesag anses for ikke at være af særlig indgribende betyd-
ning for tiltalte efter stk. 2, 1. pkt., eller stk. 3, nr. 4, af den grund, at der er
spørgsmål om udvisning.«
37.
I
§ 698, stk. 4,
indsættes som
nr. 3:
»3) straffesager, hvor der er spørgsmål om, at en foranstaltning efter
straffelovens § 68 skal have sit forblivende med en allerede idømt foran-
staltning, medmindre sagen skønnes at være af særlig indgribende betydning
for tiltalte.«
38.
I
§ 698
indsættes som
stk. 5:
»Stk. 5. En straffesag anses for ikke at være af særlig indgribende betyd-
ning for tiltalte efter stk. 3, nr. 3, eller stk. 4, nr. 3, af den grund, at der er
spørgsmål om udvisning.«
39.
I
§ 718, 2. pkt.,
udgår »§ 261, stk. 5,«.
40.
I
§ 738, stk. 1,
indsættes efter nr. 5 som nyt nummer:
»6) når der bliver spørgsmål om anvendelse af straffelovens §§ 68 eller
69, dog ikke, når anklagemyndigheden påstår ophævelse af en idømt foran-
staltning,«.
Nr. 6-10 bliver herefter nr. 7-11.
41.
I
§ 738, stk. 1, nr. 10,
der bliver nr. 11,
§ 920, stk. 2, nr. 6,
og
§ 1012,
stk. 3, 1. pkt.,
ændres »nr. 4« til: »nr. 2, litra b, eller nr. 3«.
42.
I
§ 745, stk. 1, 1. pkt.,
udgår »eller«, og efter »nr. 2,« indsættes:» eller
om at nægte at beskikke en ny forsvarer i medfør af § 744, stk. 1, nr. 3 eller
4,«.
43.
I
§ 750, stk. 1
og
stk. 3, 1. pkt.,
ændres »§ 232« til: »§§ 229 og 232«.
44.
I
§ 750, stk. 1,
og
stk. 3, 1. pkt.,
ændres »§§ 244-246,« til: »§§ 242-
246,«.
45.
I
§ 756, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »vold,«: »psykisk vold, stalking,«.
46.
I
§ 762, stk. 1, nr. 2, litra b,
ændres »244-246,« til: »242-246,«.
47.
I
§ 787, stk. 2, nr. 2,
ændres »§§ 244-246,« til: »§§ 242-246,«.
Side 5/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
48.
I
§ 877, stk. 1, nr. 4,
ændres »§§ 68, 69, 70 eller 73« til: »§ 70«.
49.
I
§ 877, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter »retsmødet,«: »eller bliver der
spørgsmål om anvendelse af straffelovens §§ 68 eller 69,«, og »nr. 1« æn-
dres til: »nr. 1 eller 6«.
50.
I
§ 877, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter »retsmødet,«: »og bliver der ikke
spørgsmål om anvendelse af straffelovens §§ 68 eller 69,«.
51.
I
§ 903, 2. pkt.,
ændres »tillade tiltalte at forlade retten, før sagen er
optaget til dom« til: »efter anmodning fra tiltalte tillade, at tiltalte ikke er til
stede under hovedforhandlingen eller en del af denne«.
52.
I
§ 905, stk. 1,
indsættes efter »medmindre«: »retsformanden tillader, at
tiltalte ikke er til stede, jf. § 903, 2. pkt., eller«.
53.
§ 905, stk. 3, nr. 2,
affattes således:
»2) når tiltalte efter at være mødt ved sagens begyndelse
a) har forladt retten uden retsformandens tilladelse eller
b) er udeblevet senere under hovedforhandlingen,«.
54.
§ 905, stk. 3, nr. 3,
ophæves.
Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 3 og 4.
55.
I
§ 905, stk. 3, nr. 4,
der bliver nr. 3, ændres »6 måneder« til: »1 år«.
56.
I
§ 905, stk. 4,
ændres »Medmindre tiltalte har samtykket heri, kan ho-
vedforhandlingen kun gennemføres i medfør af stk. 3, nr. 4, hvis tiltalte« til:
»Hovedforhandlingen kan kun gennemføres i medfør af stk. 3, nr. 2, litra b,
eller nr. 3, hvis tiltalte er udeblevet uden dokumenteret lovligt forfald og«.
57.
I
§ 952, stk. 1,
ændres »eller konfiskation« til: », konfiskation eller fra-
kendelse i medfør af lagtingslov om færdsel«.
58.
§ 952, stk. 2,
affattes således:
»Stk.
2.
Tiltalte kan kun anke, når tiltalte er idømt andre offentligretlige
følger end bøde, konfiskation eller frakendelse i medfør af lagtingslov om
færdsel, eller når tiltalte uden anvendelse af § 947, stk. 1, er idømt en samlet
bøde på over 20.000 kr. eller konfiskation for mere end 20.000 kr.«
Side 6/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
59.
§ 952, stk. 3,
ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
60.
I
§ 952, stk. 4,
der bliver stk. 3, indsættes efter »ret«: », medmindre an-
klagemyndigheden anker til fordel for tiltalte«.
61.
I
§ 953, stk. 1,
ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1 og 2«.
62.
I
§ 953, stk. 3,
ændres »stk. 4« til: »stk. 3«.
63.
I
§ 967, stk. 1, 3. pkt.,
ændres »§§ 977-982« til: »§§ 977-982 a«.
64.
I
§ 970, stk. 2,
indsættes efter »Udebliver tiltalte«: »fra et retsmøde under
hovedforhandlingen«.
65.
I
§ 970, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter »indkaldelse«: »til hovedforhand-
lingen«.
66.
§ 971, stk. 2, 1. pkt.,
affattes således:
»Hvis anklagemyndighedens anke ikke omfatter bedømmelsen af bevi-
serne for tiltaltes skyld, behøver tiltalte ikke at være til stede under behand-
lingen af anken.«
67.
Efter § 982 indsættes:
Ȥ
982 a.
Retten kan efter høring af parterne bestemme, at en ankesag,
som skal afgøres uden lægdommere, afgøres uden mundtlig hovedforhand-
ling, medmindre særlige grunde taler herimod. Retten træffer i så fald be-
stemmelse om parternes udveksling af skriftlige procedureindlæg.«
68.
I
§ 988, stk. 1,
indsættes efter »anvendelse«: », og reglerne i § 971, stk.
2, finder også anvendelse på tiltaltes anke«.
69.
§ 990, stk. 3,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk.
3.
Bestemmelser i domme om salær til forsvarere kan indbringes
særskilt for landsretten ved kære, jf. dog stk. 4. I øvrigt kan domme kun
kæres i de tilfælde, der er nævnt i § 1039.
Stk. 4.
Beslutning om salær efter § 362, stk. 4, § 362 a, stk. 2, og § 749,
stk. 3, der er fastsat til højst 50.000 kr., kan ikke kæres.
Side 7/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse til kære, hvis særlige grunde
taler derfor. § 991, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
70.
I
§ 991, stk. 3, 1. pkt.,
udgår »tiltalte eller anklagemyndigheden«.
71.
I
§ 991, stk. 4,
udgår », jf. dog § 1039, stk. 3«.
72.
I
§ 991, stk. 4,
indsættes som
2. pkt.:
»Beslutning om salær efter § 362, stk. 4, og § 749, stk. 3, kan dog kun
kæres med tilladelse efter stk. 1.«
73.
I
§ 1003, stk. 2,
indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Begæring efter § 1001 skal indgives på en blanket, som Domstolssty-
relsen udfærdiger.«
74.
I
§ 1010, stk. 2,
ændres »4. pkt.« til: »5. pkt.«.
75.
I
§ 1012, stk. 3, 1. pkt.,
udgår »stk. 3, jf.«
76.
§ 1039, stk. 2
og
3,
ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 2.
§2
I lov nr. 719 af 13. juni 2023 for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.,
som ændret ved § 2 i lov nr. 660 af 11. juni 2024, foretages følgende æn-
dringer:
1.
§ 120, stk. 1,
affattes således:
»Kendelser, der er afsagt af Retten på Færøerne, kan ikke kæres. Proces-
bevillingsnævnet kan dog give parter efter § 115, stk. 1, tilladelse til kære,
hvis særlige grunde taler derfor. Retsplejelovens § 425, stk. 4, finder tilsva-
rende anvendelse.«
2.
§ 120, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
Side 8/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den […] 2026
Stk. 2.
Lovens § 1, nr. 2, 3 og 30-38, finder ikke anvendelse i sager, hvor
tiltale er rejst i 1. instans før lovens ikrafttræden, medmindre sagen genop-
tages efter lovens ikrafttræden. I disse sager finder de hidtil gældende regler
anvendelse. Uanset 1. og 2. pkt. kan retten dog efter indstilling fra anklage-
myndigheden og høring af forsvareren bestemme, at lovens § 1, nr. 3 og 33,
skal finde anvendelse i en sag, som efter de hidtil gældende regler skulle
behandles under medvirken af nævninger, når tiltale i 1. instans er rejst efter
den […], men før lovens ikrafttræden.
Stk. 3.
Lovens § 1, nr. 8 og 9, finder ikke anvendelse i sager, hvor hoved-
forhandlingen er begyndt før lovens ikrafttræden. I disse sager finder de hid-
til gældende regler anvendelse.
Stk. 4.
Lovens § 1, nr. 23, 25, 26, 57-59, 61, 62 og 69, og § 2 finder ikke
anvendelse på afgørelser, der er truffet før lovens ikrafttræden. På disse af-
gørelser finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Side 9/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning.............................................................................................. 12
2. Lovforslagets hovedpunkter .................................................................. 14
2.1. Lægdommeres medvirken i straffesager ........................................ 14
2.1.1. Gældende ret
........................................................................... 14
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
.... 18
2.2. Appelbegrænsninger....................................................................... 20
2.2.1. Gældende ret
........................................................................... 20
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
.... 22
2.3. Fremme af sagen i tiltaltes fravær .................................................. 24
2.3.1. Gældende ret
........................................................................... 24
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
.... 26
2.4. Revisionsanker ............................................................................... 27
2.4.1. Gældende ret
........................................................................... 27
2.4.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
.... 28
2.5. Retsmægling ................................................................................... 28
2.5.1. Gældende ret
........................................................................... 28
2.5.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
.... 31
2.6. Skriftlige parts- og vidneerklæring ................................................ 33
2.6.1. Gældende ret
........................................................................... 33
2.6.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
.... 33
2.7. Fogedsager ..................................................................................... 34
2.7.1. Gældende ret
........................................................................... 34
2.7.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
.... 38
2.8. Affattelsen af domme ..................................................................... 39
2.8.1. Gældende ret
........................................................................... 39
2.8.2. Justitsministeriets overvejelser
............................................... 41
Side 10/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
2.9. Østre Landsrets sammensætning ved behandling af sager efter
retsplejelov for Færøerne ...................................................................... 42
2.9.1. Gældende ret
........................................................................... 42
2.9.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
.... 43
2.10. Forberedelsen af civile retssager .................................................. 44
2.10.1. Gældende ret
......................................................................... 44
2.10.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
.. 47
2.11. Parts- og vidneforklaringer via video- og telefonforbindelse ...... 47
2.11.1. Gældende ret
......................................................................... 47
2.11.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
.. 51
2.12. Andre forenklinger mv. ................................................................ 52
2.12.1. Undtagelse til den obligatoriske inhabilitetsregel for dommere
........................................................................................................... 52
2.12.2. Indgivelse af klager over domstolsjurister og anmodninger om
genoptagelse af straffesager til Den Særlige Klageret på særlige
blanketter
........................................................................................... 54
2.12.3. Hovedforhandling i tilknytning til et forberedende møde
..... 57
2.12.4. Fristen for at indlevere nye bevisdokumenter i ankesager
... 59
2.12.5. Skriftlig behandling af sager om midlertidige forbud og påbud
........................................................................................................... 60
2.12.6. Forhøjelse af aldersgrænsen for tilkaldedommere fra 72 til 74
år
....................................................................................................... 63
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige ................................................................................................... 64
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv. .... 64
5. Administrative konsekvenser for borgerne ........................................... 64
6. Klimamæssige konsekvenser ................................................................ 64
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser .................................................. 64
8. Forholdet til EU-retten .......................................................................... 64
9. Hørte myndigheder og organisationer mv. ............................................ 64
10. Sammenfattende skema ....................................................................... 64
Side 11/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
1. Indledning
Regeringen og Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Al-
liance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk
Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige indgik den 22. november 2023
en aftale om domstolenes økonomi 2024-2027.
Det fremgår af aftalen bl.a., at aftalepartierne med baggrund i arbejdet i ud-
valget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene (herefter ”Rørdam-
udvalget”) og Retsplejerådet er enige om en række målrettede tiltag, der har
til formål at smidiggøre centrale dele af retsplejen. De af de målrettede til-
tag, som kræver lovændringer, er i Danmark gennemført ved lov nr. 661 af
11. juni 2024 om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyr-
delse af straf m.v., færdselsloven og forskellige andre love (Gennemførelse
af flerårsaftale for domstolene 2024-2027 m.v.). Med loven blev der desu-
den gennemført nogle yderligere justeringer af retsplejeloven på baggrund
af bl.a. arbejdet i Rørdam-udvalget og Retsplejerådet med henblik på at ef-
fektivisere retsplejen, samt nogle øvrige ajourføringer og præciseringer af
retsplejeloven, hvor der har været eller kunne opstå tvivl om lovens forstå-
else.
Det fremgår endvidere af aftalen, at aftalepartierne er enige om, at Justits-
ministeriet sammen med Færøernes landsstyre vil vurdere, om de ændrin-
ger, der foretages i den danske retsplejelov med henblik på at forenkle rets-
plejen som følge af forslag fra Rørdam-udvalget og Retsplejerådet, også er
relevante at gennemføre for Færøerne med henblik på at frigive ressourcer
til nedbringelse af sagsbehandlingstiderne ved Retten på Færøerne.
Justitsministeriet har på den baggrund i dialog med Færøernes landsstyre
foretaget en gennemgang af de forenklinger mv. af retsplejen, der som led i
flerårsaftalen for domstolene er gennemført i Danmark, med henblik på en
vurdering af, om de også er relevante at gennemføre for Færøerne.
Lovforslaget har således til formål
for det første
at gennemføre de ændrin-
ger, der vurderes relevante med henblik på en forenkling af retsplejen for
Færøerne.
Der er i den forbindelse foretaget en gennemgang af de forenklinger mv.,
der er foretaget i navnlig den danske retsplejelov ved lov nr. 661 af 11. juni
2024 om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af
Side 12/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
straf m.v., færdselsloven og forskellige andre love (Gennemførelse af fler-
årsaftale for domstolene 2024-2027 m.v.).
Endvidere er der foretaget en gennemgang af enkelte yderligere ændringer
af den danske retsplejelov med henblik på at forenkle den civile retspleje og
nedbringe sagsbehandlingstiderne ved domstolene ved henholdsvis lov nr.
1464 af 10. december 2024 om ændring af retsplejeloven, lov om skifte af
dødsboer og arveloven (Revision af reglerne om Advokatsamfundets orga-
ner, udvidelse af adgangen til at opnå møderet for landsret, værgers betaling
af sagsomkostninger og digital behandling af sager om skifte af dødsboer)
og lov nr. 1553 af 12. december 2023 om ændring af selskabsloven, lov om
skifte af dødsboer, værgemålsloven, retsplejeloven og forskellige andre love
(Digital behandling af tvangsopløsningssager og dødsboskiftesager, øget
antal byretsdommere, anerkendelse af juridiske eksamener fra Det Forenede
Kongerige Storbritannien og Nordirland, terminaladgang til indkomstregi-
steret for Familieretshuset i værgemålssager m.v.).
Formålet med lovforslaget er
for det andet
at gennemføre en ajourføring af
retsplejelov for Færøerne med de ændringer, der er foretaget i den danske
retsplejelov som følge af indførelsen af § 231 (grooming), § 242 (stalking)
og § 243 (psykisk vold) i den danske straffelov.
Det bemærkes, at der på dette punkt er tale om et særskilt ønske fra Færøer-
nes landsstyre, der således har anmodet om, at der i forlængelse af indførel-
sen af bestemmelser i den færøske straffelov om kriminalisering af groo-
ming, psykisk vold og stalking foretages en ajourføring af retsplejelov for
Færøerne med de ændringer, der er foretaget i den danske retsplejelov som
følge af indførelsen af bestemmelserne i den danske straffelovs §§ 229 (om
grooming), 242 (om stalking) og 243 (om psykisk vold) ved henholdsvis lov
nr. 741 af 13. juni 2023, lov nr. 2600 af 28. december 2021 og lov nr. 329
af 30. marts 2019. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 17 og 43-47.
Det bemærkes endvidere, at når der i lovforslagets bemærkninger henvises
til »retsplejeloven«, menes der retsplejelov for Færøerne, medmindre andet
er angivet. Endvidere bemærkes det, at når der i lovforslagets bemærkninger
henvises til »straffeloven«, menes der den færøske straffelov, medmindre
andet er angivet. Endelig bemærkes, at når der henvises til »straffuldbyrdel-
sesloven«, menes der lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v., med-
mindre andet er angivet.
Side 13/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Lægdommeres medvirken i straffesager
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1.
Nævningesager behandles ved Retten på Færøerne i 1. instans med
3 dommere og 6 nævninger, og ved Østre Landsret i 2. instans med 9 næv-
ninger og 3 landsdommere. Landsretten kan prøve alle spørgsmål, herunder
beviserne for tiltaltes skyld. Med Procesbevillingsnævnets tilladelse kan
landsrettens dom ankes til Højesteret, der ikke kan tage stilling til beviserne
for tiltaltes skyld, og bevisspørgsmål bliver således endeligt afgjort i lands-
retten.
Nævninger medvirker som udgangspunkt i straffesager, hvor der bliver
spørgsmål om straf af fængsel i 4 år eller derover, jf. retsplejelovens § 696,
stk. 4, nr. 1. Dette gælder dog ikke, hvis der alene bliver spørgsmål om straf
af fængsel i 4 år eller derover som følge af, at der bliver spørgsmål om at
fastsætte en fællesstraf efter reglerne i straffelovens § 40, stk. 1, og § 61.
Nævninger medvirker heller ikke, hvis sagen behandles som en tilståelses-
sag (retsplejelovens § 877), jf. retsplejelovens § 696, stk. 5, nr. 2.
Nævninger medvirker endvidere som udgangspunkt i straffesager, hvor der
bliver spørgsmål om dom til anbringelse i institution (straffelovens § 68)
eller dom til forvaring (straffelovens § 70), jf. retsplejelovens § 696, stk. 4,
nr. 2. Nævninger medvirker endelig som udgangspunkt i straffesager ved-
rørende politiske lovovertrædelser, jf. retsplejelovens § 696, stk. 4, nr. 3.
Som en generel undtagelse medvirker nævninger dog ikke i straffesager
vedrørende overtrædelse af straffelovens §§ 172, 173, 191, 191 a, 286, 289
eller 290 eller § 290 a, stk. 2 (dokumentfalsk, dokumentmisbrug, narkotika-
kriminalitet, dopingkriminalitet og økonomisk kriminalitet bortset fra rø-
veri), medmindre sagen omfatter andre lovovertrædelser, der efter de be-
skrevne regler skal pådømmes under medvirken af nævninger, jf. retspleje-
lovens § 696, stk. 5, nr. 1.
Endvidere kan tiltalte beslutte, at en straffesag, der skal behandles under
medvirken af nævninger, i stedet skal behandles under medvirken af doms-
mænd, jf. retsplejelovens § 697, stk. 1. Ved samtidig forfølgning med flere
tiltalte som delagtige i en eller flere forbrydelser kan en tiltalt dog ikke for
Side 14/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
sit vedkommende træffe beslutning om sagens behandling under medvirken
af domsmænd, medmindre enten alle tiltalte træffer samme beslutning, eller
anklagemyndigheden samtykker i domsmandsbehandling for så vidt angår
vedkommende tiltalte, jf. stk. 4. Sidstnævnte mulighed indebærer, at straf-
fesagen opdeles i to adskilte sager, en domsmandssag mod vedkommende
tiltalte og en nævningesag mod den eller de øvrige tiltalte.
Tiltalte kan ikke tilbagekalde et afkald på nævningebehandling, når afkaldet
er meddelt retten. Tiltaltes afkald har også virkning for straffesagens be-
handling under anke, jf. retsplejelovens § 697, stk. 3.
Ved Østre Landsret medvirker der kun nævninger, hvis anken omfatter be-
dømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld, jf. retsplejelovens § 698, stk. 2.
Nævninger deltager i afgørelsen af skyldsspørgsmålet og i fastsættelsen af
sanktionen, men deltager ikke i andre retshandlinger eller afgørelser under
sagen, jf. retsplejelovens § 119.
Skyldsspørgsmålet angår, om tiltalte er skyldig i tiltalen, idet der dog ved
afgørelsen af skyldsspørgsmålet ses bort fra en eventuel straffrihed i medfør
af straffelovens § 16 om utilregnelighed, jf. retsplejelovens § 940, stk. 2. I
nævningesager ved Retten på Færøerne i 1. instans kræver en for tiltalte
ugunstig afgørelse af skyldsspørgsmålet, at mindst fire nævninger og to
dommere stemmer herfor, jf. retsplejelovens § 940, stk. 4. I ankesager ved
Østre Landsret kræver en for tiltalte ugunstig afgørelse af skyldsspørgsmå-
let, at mindst seks nævninger og to landsdommere stemmer herfor, jf. rets-
plejelovens § 983, stk. 2.
Afgørelsen af sanktionen angår straf i form af bøde eller fængsel, herunder
betinget fængsel. Afgørelsen af sanktionen angår endvidere, om tiltalte er
straffri i medfør af straffelovens § 16 om utilregnelighed. Afgørelsen af
sanktionen angår endvidere andre retsfølger end straf såsom foranstaltninger
over for psykisk afvigende lovovertrædere (anbringelsesdom, behandlings-
dom, forvaringsdom), rettighedsfrakendelse, konfiskation og udvisning mv.
Ved afstemningen om sanktionsspørgsmålet har hver nævning én stemme,
mens dommerne til sammen har lige så mange stemmer som nævningerne,
jf. retsplejelovens § 943, stk. 2, og § 983, stk. 3. Ved lige stemmetal gælder
det for tiltalte gunstigste resultat, jf. retsplejelovens § 943, stk. 3, og § 983,
stk. 3. Er der stemmelighed om, hvorvidt tiltalte er omfattet af straffelovens
Side 15/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
§ 16 om utilregnelighed, er retsformandens stemme dog afgørende, jf. rets-
plejelovens § 943, stk. 4.
2.1.1.2.
Domsmandssager behandles ved Retten på Færøerne i 1. instans
med én dommer og to domsmænd og ved landsretten i 2. instans med tre
landsdommere og tre domsmænd. I domsmandssager om økonomisk krimi-
nalitet, der forventes at have en længere varighed, kan sorenskriveren dog
efter indstilling fra retsformanden bestemme, at sagen ved Retten på Færø-
erne behandles med to dommere og tre domsmænd, jf. retsplejelovens § 9,
stk. 8. Landsretten kan prøve alle spørgsmål, herunder beviserne for tiltaltes
skyld. Med Procesbevillingsnævnets tilladelse kan landsrettens dom ankes
til Højesteret, der ikke kan tage stilling til beviserne for tiltaltes skyld, og
bevisspørgsmål bliver således endeligt afgjort i landsretten.
Domsmænd medvirker som udgangspunkt i straffesager, hvor der bliver
spørgsmål om straf af fængsel i 6 måneder eller derover, eller som i øvrigt
skønnes at være af særlig indgribende betydning for tiltalte eller af særlig
offentlig interesse, medmindre sagen er en nævningesag, jf. retsplejelovens
§ 696, stk. 1, og § 698, stk. 3, nr. 3.
Herudover medvirker der i landsretten som udgangspunkt domsmænd, hvor
Retten på Færøernes afgørelse er truffet under medvirken af nævninger, og
hvor anken ikke omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld, samt
hvor byrettens afgørelse er truffet under medvirken af domsmænd, jf. rets-
plejelovens § 698, stk. 3, nr. 1.
Ved Retten på Færøerne medvirker der dog ikke domsmænd i tilståelsessa-
ger (retsplejelovens § 877), jf. retsplejelovens § 696, stk. 3, nr. 1. Ankes
sagen, medvirker der imidlertid som udgangspunkt domsmænd i landsret-
ten, hvis de almindelige betingelser er opfyldt (spørgsmål om straf af fæng-
sel i 6 måneder eller derover, særlig indgribende betydning eller særlig of-
fentlig interesse).
Endvidere medvirker der ikke domsmænd i søstraffesager med sagkyndige
retsmedlemmer (retsplejelovens § 16), jf. retsplejelovens § 696, stk. 3, nr.
2, og § 698, stk. 4, stk. 1. Dette gælder både i byretten og landsretten.
Endvidere medvirker der ikke domsmænd i sager om overtrædelse af vilkår
i en betinget dom, herunder en betinget dom med vilkår om samfundstjene-
ste, jf. retsplejelovens § 696, stk. 3, nr. 3, og § 698, stk. 4, nr. 2.
Side 16/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Domsmænd deltager på samme måde som nævninger i afgørelsen af skylds-
spørgsmålet og i fastsættelsen af sanktionen.
Domsmænd deltager herudover
–
i modsætning til nævninger
–
som ud-
gangspunkt i andre afgørelser, som træffes under hovedforhandlingen, jf.
retsplejelovens § 124, stk. 2. Domsmændene deltager således f.eks. i even-
tuelle afgørelser om dørlukning, tvister vedrørende bevisførelsen eller ud-
sættelse af sagen og i afgørelser vedrørende sagsomkostninger og forsvarer-
salær. Derimod deltager domsmænd ikke i afgørelser, som træffes, før ho-
vedforhandlingen er begyndt, eller efter hovedforhandlingen.
Domsmænd deltager heller ikke i afgørelsen af borgerlige krav, eksempelvis
forurettedes erstatningskrav, som pådømmes under straffesagen, jf. retsple-
jelovens § 124, stk. 3.
Ved afstemninger har hver dommer og domsmand én stemme, jf. retspleje-
lovens § 930. I sager ved Retten på Færøerne, der behandles med to dom-
mere og tre domsmænd (retsplejelovens § 9, stk. 8), men hvor en dommer
udtræder, efter at hovedforhandlingen er gået i gang, har den tilbageværende
dommer dog to stemmer, og hvis en domsmand udtræder, har de tilbagevæ-
rende to domsmænd hver halvanden stemme. I landsretssager gælder tilsva-
rende, at hvis en landsdommer og/eller en domsmand udtræder, efter at ho-
vedforhandlingen er gået i gang, har de tilbageværende to landsdommere
og/eller domsmænd hver halvanden stemme, jf. retsplejelovens § 983, stk.
1.
Ved stemmelighed med hensyn til skyldsspørgsmålet og sanktionen gælder
det for tiltalte gunstigste resultat, jf. retsplejelovens § 258, stk. 1. Ved stem-
melighed med hensyn til andre spørgsmål er retsformandens stemme afgø-
rende. Det bemærkes, at reglerne om antallet af medvirkende dommere og
om stemmeantal indebærer, at stemmelighed kun kan forekomme i lands-
retten.
Som nævnt medvirker der ikke domsmænd, når sagen behandles som en
tilståelsessag, jf. retsplejelovens § 877.
Efter denne bestemmelse kan en straffesag, hvor der bliver spørgsmål om
fængselsstraf, eller som i øvrigt skønnes at være af særlig indgribende be-
tydning for tiltalte eller af særlig offentlig interesse, fremmes som en
Side 17/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
tilståelsessag, hvis sigtede i et retsmøde afgiver en uforbeholden tilståelse,
tilståelsens rigtighed bestyrkes ved de i øvrigt foreliggende oplysninger, sig-
tede og anklageren giver samtykke, retten ikke finder det betænkeligt at af-
gøre sagen uden hovedforhandling, og der ikke bliver spørgsmål om anven-
delse af straffelovens §§ 68, 69, 70 eller 73. En sag, hvor der bliver spørgs-
mål om idømmelse af en foranstaltning efter straffelovens §§ 68 eller 69
eller forvaring efter straffelovens § 70, kan således ikke fremmes som til-
ståelsessag.
Er sigtede anholdt eller varetægtsfængslet under retsmødet, skal den beskik-
kede forsvarer have lejlighed til at gøre sig bekendt med sagen, drøfte den
med sigtede og udtale sig over for retten, inden sigtede giver samtykke til,
at sagen fremmes som en tilståelsessag. Forsvareren skal være til stede i
retten, når sigtede giver sit samtykke.
Er sigtede ikke anholdt eller varetægtsfængslet under retsmødet, skal sigtede
tilbydes at få beskikket en forsvarer, inden sigtede giver samtykke til, at
sagen fremmes som en tilståelsessag. Hvis der efter sigtedes ønske beskik-
kes en forsvarer, skal forsvareren have lejlighed til at gøre sig bekendt med
sagen, drøfte den med sigtede og udtale sig over for retten, inden sigtede
giver samtykke til, at sagen fremmes som en tilståelsessag. Forsvareren skal
være til stede i retten, når sigtede giver sit samtykke.
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Justitsministeriet har i dialog med Færøernes landsstyre overvejet, om de
ændringer med hensyn til lægdommeres medvirken i straffesager, der på
baggrund af forslag fra Rørdam-udvalget er foretaget i den danske retsple-
jelov med henblik på at forenkle retsplejen, også er relevante at gennemføre
for Færøerne.
Ændringerne af den danske retsplejelov indebærer bl.a., at grænsen for,
hvornår nævninger medvirker i straffesager forhøjes, sådan at nævninger
medvirker, når der bliver spørgsmål om straf af fængsel i 6 år eller derover,
samt indførelse af en mulighed for, at sager, der tidligere er blevet behandlet
med nævninger, og som fremover bliver domsmandssager, efter retspræsi-
dentens bestemmelse kan behandles med 2 dommere og 3 domsmænd.
Endvidere indgår en ændring med henblik på, at domsmænd på samme
måde som nævninger fremover alene skal deltage i afgørelsen af
Side 18/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
skyldsspørgsmålet og i fastsættelsen af sanktionen og ikke i andre retshand-
linger eller afgørelser under sagen.
Endvidere indgår ændringer med henblik på, at når der er spørgsmål om at
dømme tiltalte til anbringelse i institution i stedet for almindelig straf, skal
sagen behandles med domsmænd i de tilfælde, hvor sagen ville have været
en domsmandssag, hvis tiltalte skulle idømmes almindelig straf.
Der indgår endvidere ændringer, der indebærer, at straffesager, hvor ankla-
gemyndighedens påstand er, at det har sit forblivende med en allerede idømt
foranstaltning, skal behandles uden medvirken af domsmænd, medmindre
retten efter en konkret vurdering af sagens betydning for tiltalte bestemmer,
at sagen skal afgøres med domsmænd.
Endvidere indgår ændringer, der skal gøre det muligt at behandle straffesa-
ger, hvor der er spørgsmål om en foranstaltningsdom, som en tilståelsessag,
hvis sigtede forstår sigtelsen og betydningen af samtykket til, at sagen be-
handles som en tilståelsessag.
Herudover indgår i relation til ovenstående en række øvrige ændringer ved-
rørende bl.a. obligatorisk forsvarermedvirken, når en straffesag, hvor der er
spørgsmål om en foranstaltningsdom, behandles som en tilståelsessag, og
når en straffesag, hvor anklagemyndighedens påstand er, at det har sit for-
blivende med en allerede idømt foranstaltning, behandles uden medvirken
af domsmænd.
Endelig indebærer ændringerne af den danske retsplejelov en udvidelse af
adgangen til, at en domsmandssag kan behandles med 2 dommere og 3
domsmænd, til udover sager om økonomisk kriminalitet at omfatte andre
domsmandssager af længere varighed.
Justitsministeriet finder, at de ændringer vedrørende lægdommeres medvir-
ken i straffesager, der er foretaget i den danske retsplejelov med henblik på
at forenkle retsplejen, også er relevante at gennemføre for Færøerne, jf. dog
nedenfor.
For så vidt angår ændringen af den danske retsplejelov om at forhøje græn-
sen for, hvornår domsmænd medvirker, til straffesager, hvor der bliver
spørgsmål om straf af fængsel i mere end 30 dage, bemærkes det, at en til-
svarende ændring ikke er relevant for Færøerne, da domsmænds medvirken
Side 19/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
i straffesager i 1. instans på Færøerne er afgrænset til sager, hvor der bliver
spørgsmål om straf i 6 måneder eller derover, jf. retsplejelovens § 696, stk.
2.
Det foreslås på den baggrund og med den anførte undtagelse at ændre rets-
plejelov for Færøerne på samme måde, som den danske retsplejelov blev
ændret ved lov nr. 661 af 11. juni 2025, med hensyn til lægdommeres med-
virken i straffesager.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, 3, 8, 9, 11, 30-38, 40 og 48-50 (rets-
plejelovens § 9, stk. 8 og stk. 9, § 124, stk. 2 og 3, § 257, stk. 4, § 696, stk.
3-6, § 698, stk. 4 og 5, § 738, stk. 1, nr. 6, § 877, stk. 1, 3 og 4, og § 930,
stk. 1) og bemærkningerne hertil.
2.2. Appelbegrænsninger
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1.
Retten på Færøernes domme i straffesager kan ankes til Østre
Landsret af anklagemyndigheden eller tiltalte i det omfang, som er beskre-
vet nedenfor.
Anklagemyndigheden kan som udgangspunkt kun anke, når der efter loven
kan idømmes andre offentligretlige følger end bøde eller konfiskation for
lovovertrædelsen, jf. retsplejelovens § 952, stk. 1. Anklagemyndigheden
kan dog altid anke til fordel for tiltalte.
Tiltalte kan som udgangspunkt kun anke, når tiltalte har givet møde ved
Retten på Færøerne og er idømt mere end 20 dagbøder, en bøde på over
6.000 kr., konfiskation af genstande af tilsvarende værdi eller andre offent-
ligretlige følger, jf. retsplejelovens § 952, stk. 2. Hvis sagen er fremmet til
dom i tiltaltes fravær i medfør af retsplejelovens § 905, stk. 3, nr. 4, kan
tiltalte anke, selv om tiltalte ikke har givet møde ved Retten på Færøerne,
hvis de øvrige betingelser er opfyldt, jf. retsplejelovens § 952, stk. 3.
Procesbevillingsnævnet kan tillade anke af domme, der ikke kan ankes efter
§ 952, stk. 1-3, hvis sagen er af principiel karakter eller særlige grunde i
øvrigt taler for det, jf. retsplejelovens § 953, stk. 1.
Side 20/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Retten på Færøernes afgørelser efter §§ 949 og 950 om indenretlige bøde-
vedtagelser og advarsler kan med Procesbevillingsnævnets tilladelse ankes
til Østre Landsret, hvis sagen er af principiel karakter eller særlige grunde i
øvrigt taler for det, jf. retsplejelovens § 952, stk. 4, og § 953, stk. 3. Proces-
bevillingsnævnets tilladelse kræves også til anklagemyndighedens anke til
fordel for tiltalte af en afgørelse efter §§ 949 eller 950.
Kendelser og beslutninger afsagt af Retten på Færøerne kan kæres til Østre
Landsret af enhver, over for hvem kendelsen eller beslutningen indeholder
en afgørelse, medmindre andet er bestemt i loven, jf. retsplejelovens § 990,
stk. 1.
Kendelser og andre beslutninger, der afsiges under hovedforhandlingen el-
ler under dennes forberedelse, kan dog, medmindre andet er bestemt i loven,
ifølge § 990, stk. 4, kun kæres, hvis kendelsen eller beslutningen
1) angår sagens berammelse,
2) går ud på, at sagen udsættes, afvises eller hæves,
3) angår fængsling, beslaglæggelse, ransagning el.lign.,
4) angår dørlukning, referat- eller navneforbud, billed- eller lydoptagelse
eller tegning,
5) pålægger straf eller omkostninger eller
6) er rettet mod nogen, som ikke er part i sagen.
Retten på Færøernes beslutning om udmåling af salær til en beskikket for-
svarer er rettet mod nogen, som ikke er part i sagen, og kan derfor frit kæres,
uanset hvornår beslutningen er truffet, jf. § 990, stk. 4, nr. 6.
Kære af Østre Landsrets kendelser og beslutninger under behandlingen af
en ankesag kan efter retsplejelovens § 991 kun ske under tilsvarende betin-
gelser som anført i § 990, og kære af sagens parter kræver herudover Pro-
cesbevillingsnævnets tilladelse. Kære af en beskikket forsvarer af landsret-
tens beslutning om forsvarerens salær kræver også Procesbevillingsnævnets
tilladelse, jf. retsplejelovens § 991, stk. 4, jf. § 1039, stk. 3.
Side 21/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
2.2.1.2.
Retten på Færøernes domme i civile sager kan som udgangspunkt
ankes til Østre Landsret af parterne, jf. retsplejelovens § 402, stk. 1, 1. pkt.
Angår anken krav, der efter påstanden har en værdi af højst 20.000 kr., kan
dommen dog kun ankes med Procesbevillingsnævnets tilladelse, jf. retsple-
jelovens § 402, stk. 1, 2. pkt.
Kendelser og beslutninger, der er afsagt af Retten på Færøerne, kan kæres
til Østre Landsret, medmindre andet er bestemt i loven, jf. retsplejelovens §
425, stk. 1.
Kendelser og beslutninger, der afsiges af Retten på Færøerne under hoved-
forhandlingen eller dennes forberedelse, kan dog kun kæres med Procesbe-
villingsnævnets tilladelse, jf. retsplejelovens § 426.
Endvidere kan kendelser og beslutninger om sagsomkostninger eller om sa-
lær til en beskikket advokat, der er fastsat til højst 20.000 kr., ligeledes kun
kæres med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, jf. retsplejelovens § 425,
stk. 2 og 3, og § 646, stk. 1 og 3. Det samme gælder bestemmelser i domme
om sagsomkostninger, der er fastsat til højst 20.000 kr., jf. retsplejelovens §
428, stk. 1. En afgørelse om, at ingen af parterne skal betale sagsomkostnin-
ger til den anden part, kan også kun kæres med Procesbevillingsnævnets
tilladelse, medmindre der er spørgsmål om tilkendelse af sagsomkostninger
med mere end 20.000 kr., jf. retsplejelovens § 425, stk. 2, § 428, stk. 1, og
§ 645, stk. 1.
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Justitsministeriet har i dialog med Færøernes landsstyre overvejet, om de
ændringer med hensyn til appelbegrænsninger, der som følge af forslag fra
Rørdam-udvalget er foretaget i den danske retsplejelov med henblik på at
forenkle retsplejen, også er relevante at gennemføre for Færøerne.
Ændringerne af den danske retsplejelov indebærer bl.a., at beløbsgrænsen
for anke af domme i bødesager uden Procesbevillingsnævnets tilladelse for-
højes til 20.000 kr.
Endvidere indgår ændringer, der indebærer, at anke af bødedomme med
bl.a. førerretsfrakendelse kræver Procesbevillingsnævnets tilladelse i
samme omfang som anke af andre bødedomme.
Side 22/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Endvidere indgår ændringer, der indebærer en forhøjelse af beløbsgrænsen
for anke i civile sager uden Procesbevillingsnævnets tilladelse til 50.000 kr.
Endvidere indgår ændringer, der indfører krav om tilladelse fra Procesbe-
villingsnævnet for kære af byrettens afgørelse om vederlag til beskikkede
forsvarere på højst 50.000 kr.
Ændringerne indbefatter endvidere indførelse af krav om tilladelse fra Pro-
cesbevillingsnævnet for at kære af byrettens afgørelser vedrørende prøvelse
af administrative afgørelser efter den danske straffuldbyrdelseslov.
Herudover indgår i tilknytning til ovenstående en række yderligere ændrin-
ger af den danske retsplejelov med hensyn til appelbegrænsninger.
Det drejer sig om en ændring vedrørende indførelse af en kærebegrænsning
for byrettens afgørelser under en sag om isoleret bevisoptagelse, sådan at
kære fremover vil kræve Procesbevillingsnævnets tilladelse. Endvidere dre-
jer det sig om en ændring, der indebærer en forhøjelse af beløbsgrænserne
for kære til landsretten uden Procesbevillingsnævnets tilladelse af afgørelser
om sagsomkostninger, salær til beskikkede advokater og udlæg til 50.000
kr. Endelig drejer det sig om en ændring, der indebærer en afskaffelse af
kravet om tilladelse fra Procesbevillingsnævnet for anklagemyndighedens
anke til fordel for tiltalte af byrettens afgørelser efter den danske retspleje-
lovs §§ 899 og 900 om indenretlige bødevedtagelser og advarsler.
Justitsministeriets finder, at ændringerne med hensyn til appelbegrænsnin-
ger, der er foretaget i den danske retsplejelov og den danske straffuldbyr-
delseslov med henblik på at forenkle retsplejen, også er relevante at gen-
nemføre for Færøerne.
Det foreslås på den baggrund at ændre retsplejelov for Færøerne og lov for
Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. på samme måde, som den danske
retsplejelov og den danske straffuldbyrdelseslov blev ændret ved lov nr. 661
af 11. juni 2025, med hensyn til appelbegrænsninger.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 23, 25, 26, 57-62, 69-72, 75 og 76
(retsplejelovens § § 402, stk. 1, § 425, stk. 2 og 3, § 426, stk. 1, § 428, stk.
1, § 645, stk. 2, § 646, stk. 1 og 3, § 952, stk. 1-4, § 953, stk. 1 og 3, § 990,
Side 23/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
stk. 3 og 4, § 991, stk. 3 og 4, § 1012, stk. 3, og § 1039, stk. 2 og 3), og § 2
(straffuldbyrdelseslovens § 120, stk. 1-3) og bemærkningerne hertil.
2.3. Fremme af sagen i tiltaltes fravær
2.3.1. Gældende ret
2.3.1.1.
Tiltalte skal som udgangspunkt være personligt til stede i retten un-
der hele hovedforhandlingen, indtil sagen er optaget til dom, jf. retsplejelo-
vens § 903, 1. pkt.
Retsformanden kan dog tillade tiltalte at forlade retten, før sagen er optaget
til dom, hvis det findes ubetænkeligt, at tiltalte ikke er til stede, jf. retspleje-
lovens § 903, 2. pkt.
Indkaldelse til hovedforhandlingen skal forkyndes for tiltalte med mindst 4
dages varsel, idet retten dog kan fastsætte et kortere varsel, jf. retsplejelo-
vens § 894, stk. 2, og § 945, stk. 2.
2.3.1.2.
Hvis tiltalte udebliver til hovedforhandlingen, kan sagen ikke be-
handles, hvis tiltalte ikke er behørigt indkaldt, herunder ved forkyndelse,
hvor dette er foreskrevet (dvs. i alle sager med lægdommere og i sager uden
lægdommere med spørgsmål om højere straf end bøde eller med erstatnings-
krav). Der kan heller ikke træffes bestemmelse om, at tiltalte skal anholdes,
jf. retsplejelovens § 782. Sagen vil derfor i givet fald skulle udsættes med
henblik på behørig tilsigelse af tiltalte. Det bemærkes, at retten i praksis ofte
på forhånd vil aflyse et retsmøde, hvis tiltalte ikke er behørigt indkaldt.
Hvis tiltalte er behørigt indkaldt og udebliver til hovedforhandlingen uden
dokumenteret lovligt forfald, kan retten beslutte, at tiltalte skal anholdes,
forudsat at det er tilkendegivet i tilsigelsen, at vedkommende skal møde per-
sonligt og i udeblivelsestilfælde må vente at blive anholdt, jf. retsplejelovens
§ 782.
I visse tilfælde kan sagen behandles og eventuelt afgøres i tiltaltes fravær.
Det er i alle tilfælde en betingelse, at tiltalte er behørigt indkaldt og ikke har
dokumenteret lovligt forfald. Dokumentation for det lovlige forfald skal
være modtaget af retten, før retsmødet går i gang.
Side 24/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Det gælder i alle sager, at retten kan bestemme, at der skal ske afhøring af
de personer, der er mødt (vidner og eventuelt medtiltalte), hvis retten finder,
at dette er foreneligt med hensynet til tiltalte, og hvis udsættelse af afhørin-
gen vil være til væsentlig ulempe for de mødte eller medføre væsentlig ud-
sættelse af sagen, jf. retsplejelovens § 905, stk. 2. Hvis tiltalte har en forsva-
rer, kan afhøring kun ske, hvis forsvareren er mødt. Disse betingelser vil i
praksis normalt være opfyldt, men det beror på rettens skøn, om det samlet
set er hensigtsmæssigt at behandle sagen i tiltaltes fravær. Hvis betingel-
serne for også at afgøre sagen i tiltaltes fravær er opfyldt, jf. herom nedenfor,
vil retten formentlig altid anse det for hensigtsmæssigt at behandle sagen.
Det samme kan være tilfældet, hvis tiltalte har oplyst at være på vej og for-
venter at være fremme inden for den tid, der er afsat til hovedforhandlingen.
Hvis sagen imidlertid under alle omstændigheder vil skulle udsættes, vil ret-
ten i nogle tilfælde anse det for mere hensigtsmæssigt, at de mødte vidner
indkaldes igen, fremfor at gennemføre afhøringerne med den virkning, at
samme dommer(e) og lægdommere skal have den fortsatte sag.
I fem situationer skal sagen fremmes til dom i tiltaltes fravær, hvis anklage-
myndigheden begærer det, og retten ikke finder tiltaltes tilstedeværelse nød-
vendig, jf. retsplejelovens § 905, stk. 3. Som nævnt er det en forudsætning,
at tiltalte er behørigt indkaldt og ikke har dokumenteret lovligt forfald.
Det gælder for det første, når tiltalte er undveget, efter at anklageskriftet er
forkyndt for den pågældende, jf. retsplejelovens § 905, stk. 3, nr. 1.
Det gælder for det andet, når tiltalte efter at være mødt ved sagens begyn-
delse har forladt retten uden rettens tilladelse, jf. retsplejelovens § 905, stk.
3, nr. 2.
Det gælder for det tredje, når der under sagen alene er spørgsmål om ube-
tinget fængselsstraf i 1 år eller derunder, konfiskation, udvisning, rettigheds-
frakendelse eller erstatning, og tiltalte har givet samtykke til gennemførelse
af hovedforhandlingen, jf. retsplejelovens § 905, stk. 3, nr. 3.
Det gælder for det fjerde, når tiltalte ikke idømmes højere straf end ubetinget
fængsel i 6 måneder eller andre retsfølger, end at en foranstaltning efter
straffelovens § 68 skal have sit forblivende med en allerede idømt foran-
staltning, konfiskation, udvisning eller frakendelse efter lagtingslov om
færdselsloven eller lagtingslov om sikkerhed til søs, jf. retsplejelovens §
905, stk. 3, nr. 4. Det er i dette tilfælde en betingelse, at det af indkaldelsen
Side 25/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
fremgår, at udeblivelse uden dokumenteret lovligt forfald kan medføre, at
tiltalte dømmes for de forhold, som tiltalen angår, jf. retsplejelovens § 905,
stk. 4.
Det gælder for det femte, når retten skønner, at behandlingen af sagen
utvivlsomt vil føre til tiltaltes frifindelse, jf. retsplejelovens § 905, stk. 3, nr.
5.
2.3.1.3.
I sager uden lægdommere, hvor der ikke er spørgsmål om højere
straf end bøde, kan sagen ligeledes afgøres i tiltaltes fravær, jf. retsplejelo-
vens § 947. I denne situation gælder yderligere, at retten, medmindre om-
stændighederne taler imod det, skal behandle sagen, som om tiltalte har til-
stået det forhold, som den pågældende er tiltalt for, når tiltalte er udeblevet
fra hovedforhandlingen uden dokumenteret lovligt forfald. Det betyder, at
der som udgangspunkt ikke skal føres bevis for tiltaltes skyld, idet tiltalte
som udgangspunkt anses som skyldig, når denne er udeblevet.
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Justitsministeriet har i dialog med Færøernes landsstyre overvejet, om de
ændringer med hensyn til at fremme sagen i tiltaltes fravær, der som følge
af forslag fra Rørdam-udvalget er foretaget i den danske retsplejelov med
henblik på at forenkle retsplejen, også er relevante at gennemføre for Færø-
erne.
Ændringerne af den danske retsplejelov med hensyn til fremme af sager i
tiltaltes fravær indebærer bl.a.,
at
der bliver mulighed for at idømme op til
1 års fængsel i udeblivelsessager, der fremmes uden tiltaltes tilstedeværelse,
at
den gældende bestemmelse om tilladelse til at forlade retten udvides til at
give mulighed for at tillade, at tiltalte i det hele taget ikke møder under ho-
vedforhandlingen, og
at
der bliver mulighed for, at en sag kan gennemføres
uden tiltaltes tilstedeværelse, når sagen strækker sig over flere dage, og til-
talte møder den første dag og derefter udebliver på en senere retsdag.
Justitsministeriets finder, at de ændringerne med hensyn til fremme af sagen
i tiltaltes fravær, der er foretaget i den danske retsplejelov med henblik på
at forenkle retsplejen, også er relevante at gennemføre for Færøerne.
Side 26/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Det foreslås på den baggrund at ændre retsplejelov for Færøerne på samme
måde, som den danske retsplejelov blev ændret ved lov nr. 661 af 11. juni
2025, med hensyn til fremme af sagen i tiltaltes fravær.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 16, 41 og 51-56 (retsplejelovens § 264,
stk. 5, § 738, stk. 1, nr. 10, § 903, § 905, stk. 1, 3 og 4, § 920, stk. 2, nr. 6,
og § 1012, stk. 3), og bemærkningerne hertil.
2.4. Revisionsanker
2.4.1. Gældende ret
Tiltalte kan med visse begrænsninger anke fældende domme til landsretten,
jf. retsplejelovens § 952 og pkt. 2.2.1 ovenfor. Tiltaltes anke kan støttes på,
at domfældelsen er urigtig som følge af fejlagtig bedømmelse af beviserne i
sagen, jf. retsplejelovens § 962, stk. 1, nr. 4. En sådan anke omtales i praksis
som en ”bevisanke”, og der finder en fuldstændig ny hovedforhandling sted
for landsretten, jf. retsplejelovens § 967, stk. 1.
Tiltaltes anke kan endvidere støttes på, at sanktionen ikke står i passende
forhold til lovovertrædelsen, at domfældelsen er urigtig som følge af fejlag-
tig anvendelse af strafbestemmelsen, eller at der er begået rettergangsfejl,
jf. retsplejelovens § 962, stk. 1, nr. 1-3. En sådan anke omtales under ét som
en ”revisionsanke”, og den første og hyppigste af dem omtales som en ”ud-
målingsanke”.
Revisionsanker behandles med visse undtagelser efter samme regler som en
straffesag i 1. instans, jf. retsplejelovens § 967, stk. 2. Der skal som ud-
gangspunkt gennemføres en mundtlig hovedforhandling, og tiltaltes anke
kan afvises, hvis tiltalte udebliver uden dokumenteret lovligt forfald, jf. rets-
plejelovens § 967, stk. 2, jf. § 894, stk. 2, og §§ 901-903, og § 970, stk. 2.
Hvis indkaldelse til hovedforhandlingen på grund af tiltaltes forhold ikke
har kunnet forkyndes for tiltalte, kan tiltaltes anke afvises forud for hoved-
forhandlingen, jf. retsplejelovens § 970, stk. 3. Hvis anklagemyndigheden
ikke har anket, eller anklagemyndigheden frafalder sin anke, kan ankesagen
i denne situation afsluttes på skriftligt grundlag uden hovedforhandling.
Side 27/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
En revisionsanke kan med parternes samtykke afgøres uden hovedforhand-
ling, når parterne nedlægger samstemmende påstande, jf. retsplejelovens §
982.
Der medvirker domsmænd i hovedforhandlede revisionsanker, hvis der har
medvirket nævninger eller domsmænd i byretten, hvis der for landsretten
bliver spørgsmål om straf af fængsel i 6 måneder eller derover, eller hvis
sagen i øvrigt skønnes at være af særlig indgribende betydning eller af særlig
offentlig interesse, jf. retsplejelovens § 698, stk. 3, og pkt. 2.1.1 ovenfor.
Der medvirker ikke domsmænd, når en revisionsanke afgøres uden hoved-
forhandling. Forsvarermedvirken er obligatorisk i alle ankesager, jf. retsple-
jelovens § 738, stk. 1, nr. 6.
2.4.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Justitsministeriet har i dialog med Færøernes landsstyre overvejet, om de
ændringer med hensyn til revisionsanker, der som følge af forslag fra Rør-
dam-udvalget er foretaget i den danske retsplejelov med henblik på at for-
enkle retsplejen, også er relevante at gennemføre for Færøerne.
Ændringerne af den danske retsplejelov indebærer, at revisionsanker uden
domsmænd skal kunne afgøres uden mundtlig forhandling.
Justitsministeriets finder, at ændringerne med hensyn til behandlingen af re-
visionsanker, der er foretaget i den danske retsplejelov med henblik på at
forenkle retsplejen, også er relevante at gennemføre for Færøerne.
Det foreslås på den baggrund at ændre retsplejelov for Færøerne på samme
måde, som den danske retsplejelov blev ændret ved lov nr. 661 af 11. juni
2025, med hensyn til behandlingen af revisionsanker.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, 15, 63 og 67 (retsplejelovens § 36,
§ 50, stk. 1, § 264, stk. 3, § 967, stk. 1, § 968, stk. 2, § 982 a og § 984, stk.
2), og bemærkningerne hertil.
2.5. Retsmægling
2.5.1. Gældende ret
Side 28/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Reglerne om retsmægling findes i retsplejelovens kapitel 36 (§§ 320-328).
Ved retsmægling hjælper en neutral mægler parterne i en civil sag, der er
indbragt for domstolene, med selv at finde frem til konfliktens kerne og der-
efter blive enige om en holdbar løsning på striden. Retsmægleren kan ikke
træffe nogen afgørelse i sagen, og forløbet kan til enhver tid afbrydes uden
en løsning, hvis en af parterne ønsker det. Retsmægleren kan være en dom-
mer eller anden domstolsjurist eller en advokat, jf. retsplejelovens § 322.
Hovedformålet med retsmægling er at give parterne i civile retssager mulig-
hed for, hvis de ønsker det, at søge tvisten løst på en anden måde end ved
traditionel forligsmægling eller ved en dom. Ved traditionel forligsmægling
tages udgangspunkt i parternes krav og de juridiske aspekter ved konflikten,
og forlig indgås typisk efter forslag fra retten normalt med det indhold, som
en dom ville have haft. Ved retsmægling fokuseres i stedet på de interesser
og behov, kravene afspejler, og man kan ved retsmægling inddrage andre
interesser og behov end dem, som umiddelbart kan udledes af de rejste krav.
Retsplejelovens kapitel 26 om retsmægling svarer med redaktionelle æn-
dringer til den danske retsplejelovs kapitel 27, jf. lovbekendtgørelse nr.
1284 af 14. november 2018, og skal ifølge bemærkningerne til retsplejelo-
vens §§ 320-328 forstås i overensstemmelse med forarbejderne til den dan-
ske retsplejelovs §§ 271-279 og den praksis, der findes herom, jf. Folke-
tingstidende 2019-20, tillæg A, side 192-193.
Det fremgår af forarbejderne til den danske retsplejelovs kapitel 27 (§§ 271-
279), der blev indført ved lov nr. 168 af 12. marts 2008 om ændring af rets-
plejeloven, lov om retsafgifter og arveloven (Retsmægling m.v.), at der med
reglerne om retsmægling lagdes op til, at retsmæglerens rolle skal være at
optræde neutralt og virke for en mindelig løsning af sagen. Retsmægleren
skal søge klarlagt, hvilke interesser og behov parterne har, og hvilke proble-
mer parterne ønsker at finde en løsning på, med henblik på at hjælpe sagens
parter med selv at finde en løsning på deres konflikt.
Det fremgår videre, at retsmæglerens rolle er at lede processen. Retsmægle-
ren skal medvirke til, at parterne finder løsninger, som er tilfredsstillende
for dem, mens det ikke er retsmæglerens opgave at påse, at en aftale er i
overensstemmelse med det udfald, en dom i sagen måtte forventes at få.
Side 29/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Endvidere blev der i forarbejderne til den danske retsplejelovs kapitel 27
henvist til, at retsmægleren under forsøgsordningen, der gik forud for ind-
førelsen i Danmark af retsmægling som en landsdækkende og permanent
ordning i 2008, ikke havde været afskåret fra at komme med forslag til løs-
ninger eller give udtryk for styrker og svagheder i parternes argumentation,
og at der i forbindelse med evalueringen af forsøgsordningen var gennem-
ført analyser, der viste, at det navnlig var mæglers bidrag under forløbet, der
havde betydning for, om en aftale af parterne oplevedes som en god løsning.
I evalueringsrapporten konkluderedes det, at en teoretisk og principiel anta-
gelse om, at løsningen på konflikten bliver bedre, hvis den så vidt muligt
overlades til parterne alene, på visse punkter blev bekræftet og på andre
punkter afkræftet i evalueringen. Hvis mægleren var tilbøjelig til at inddrage
sin vurdering af udfaldet af retssagen, hvis den gennemførtes, havde det en
negativ indflydelse både på parternes opfattelse af, om aftalen var god eller
ej og på den generelle vurdering af retsmæglingens succes, mens mæglerens
”frie” vurdering af fremsatte løsningsforslag havde en positiv
virkning på
muligheden for at opnå en aftale. Om mægleren selv havde fremsat løs-
ningsforslag, vurderet deltagernes argumenter eller lagt pres på deltagerne,
så derimod ikke ud til at have betydning for parternes opfattelse af, om rets-
mæglingen var en succes.
Det burde ifølge forarbejderne til den danske retsplejelovs kapitel 27 på den
baggrund være det klare udgangspunkt for retsmægling, at retsmægleren
skal være tilbageholdende med at blande sig i den indholdsmæssige løsning
af konflikten. Denne mæglerrolle var bedst til at opfylde retsmæglingens
formål om at øge parternes kommunikation med hinanden, så de selv kan
finde frem til løsningen på deres konflikt. Ved at opretholde dette udgangs-
punkt tydeliggjordes også, at retsmægling er væsensforskellig fra traditionel
forligsmægling ved domstolene. For at sikre en smidig mæglingsproces
burde retsmægleren dog ikke være afskåret fra at fremsætte forslag til løs-
ning af sagen og pege på styrker og svagheder i parternes argumentation mv.
Retsmægleren burde dog være tilbageholdende hermed, og det burde alene
ske, hvis parterne anmodede om det, og retsmægleren fandt det hensigts-
mæssigt og forsvarligt.
Der burde ikke indføres detaljerede lovregler om retsmæglerens virke i de
enkelte sager, da dette ville kunne medføre en uhensigtsmæssig begræns-
ning af retsmæglerens muligheder for at tilpasse sine mæglingsbestræbelser
til den konkrete situation, hvilket igen ville medføre en risiko for en statisk
retsmæglingsproces til skade for parterne. Der blev derfor ikke i forbindelse
Side 30/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
med indførelsen af indførelsen af reglerne i retsmægling ved lov nr. 168 af
12. marts 2008 foreslået lovregler om retsmæglerens rolle ud over en regel
om, at retsmægleren er forpligtet til at afslutte retsmæglingen, hvis det er
nødvendigt for at hindre, at parterne under retsmæglingen indgår en aftale,
der indebærer strafbare forhold eller i øvrigt strider mod ufravigelig lovgiv-
ning, jf. den danske retsplejelovs § 276, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284
af 14. november 2018, som svarer til § 325 i retsplejelov for Færøerne.
Der henvises for så vidt angår ovennævnte beskrivelse af forarbejderne til
reglerne om retsmægling i den danske retsplejelovs kapitel 27 til Folketings-
tidende 2007-08 (2. samling), tillæg A, side 628-629.
2.5.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Justitsministeriet har i dialog med Færøernes landsstyre overvejet, om initi-
ativerne med hensyn til at fremme brugen af retsmægling, der bygger på
anbefalinger fra Retsplejerådet, også er relevante for Færøerne.
Udover et forslag om en ændring af den danske retsplejelov med hensyn til,
at retten skal kunne indkalde til et retsmøde alene med henblik på at drøfte,
om sagen kan overgå til retsmægling, har Retsplejerådet anbefalet, at det i
bemærkninger til lovforslaget forudsættes, at retten i tilfælde, hvor sagen
ikke er overgået til retsmægling, ca. tre måneder før en berammet hovedfor-
handling overvejer, om der er anledning til
–
eventuelt på ny
–
at foreslå
parterne at lade sagen overgå til retsmægling.
Retsplejerådet har endvidere anbefalet, at det i lovforslagets bemærkninger
tilkendegives, at det ikke som hidtil skal være forudsat, at retsmægleren er
meget tilbageholdende med at foreslå konkrete løsninger på parternes kon-
flikt, og at rammer herfor beskrives vejledende.
Retsplejerådet har endelig anbefalet, at Domstolsstyrelsen overvejer behov
og praktiske muligheder for at øge kendskabet til retsmægling som et alter-
nativ til en retssag blandt advokater og parter og eventuelt også i befolknin-
gen generelt.
Justitsministeriets finder, at de ovenfor angivne tiltag med hensyn til at
fremme brugen af retsmægling også er relevante at gennemføre for Færø-
erne.
Side 31/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Det foreslås på den baggrund at ændre retsplejelov for Færøerne på samme
måde, som den danske retsplejelov blev ændret ved lov nr. 661 af 11. juni
2025, med hensyn til fremme brugen af retsmægling.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 21 (retsplejelovens § 389 a) og be-
mærkningerne hertil.
På baggrund af Retsplejerådets anbefalinger er det endvidere med lovforsla-
get forudsat, at retten i tilfælde, hvor sagen ikke er overgået til retsmægling,
ca. tre måneder før en berammet hovedforhandling overvejer, om der er an-
ledning til
–
eventuelt på ny
–
at foreslå parterne at lade sagen overgå til
retsmægling.
Det betyder, at retten f.eks. kan sætte en intern frist i Civilsystemet, sådan
at en medarbejder ved retten mindes om sagen ca. 3 måneder før hovedfor-
handlingen, og at medarbejderen herefter vurderer, om der er anledning til
at foreslå parterne at lade sagen overgå til retsmægling. I denne vurdering
kan bl.a. indgå, hvem parterne er og deres indbyrdes forhold, deres eventu-
elle hidtidige tilkendegivelser om retsmægling, sagens karakter og forløb,
herunder en eventuel udvikling i sagen, siden retsmægling sidst måtte have
været overvejet. Hvis rettens medarbejder vurderer, at det er hensigtsmæs-
sigt at foreslå parterne at lade sagen overgå til retsmægling, sender retten et
brev til parterne, hvor det også understreges, at hovedforhandlingen forbli-
ver reserveret, så den kan gennemføres som planlagt, hvis retsmæglingen
ikke fører til en aftalt løsning på tvisten. Det er vigtigt, at parterne er klar
over, at det eneste, de risikerer at miste ved at indgå i en retsmægling, er de
ressourcer, de investerer i selve retsmæglingen (egen tid og eventuel advo-
katmedvirken)
–
og at de til gengæld, hvis retsmæglingen lykkes, kan opnå
en hurtigere og billigere og erfaringsmæssigt ofte mere tilfredsstillende af-
slutning på sagen end ved en dom.
Endvidere er det med lovforslaget forudsat, at retsmægleren med en vis for-
sigtighed kan foreslå konkrete løsninger på parternes konflikt, når det kan
ske, uden at retsmægleren kommer til at fremstå partisk. Det kan i mange
tilfælde forekomme såvel retsmægleren som parterne nærliggende og natur-
ligt, at retsmægleren bidrager aktivt til løsningen og ikke udelukkende fo-
kuserer på at belyse parternes underliggende behov og interesser og at
fremme deres indbyrdes kommunikation.
Side 32/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Det er samtidig væsentligt, at retsmæglerens løsningsforslag i givet fald ta-
ger udgangspunkt i parternes reelle interesser og behov, som retsmæglingen
har afdækket, og retsmægleren må ikke begrunde løsningsforslag med vur-
deringer af parternes retsstilling eller med retsmæglerens egen opfattelse af,
hvad der ville være en rimelig løsning. Retsmægleren bør også være op-
mærksom på risikoen ved, at en mæglers løsningsforslag kan fremstå med
en særlig autoritet, og retsmægleren bør derfor sikre, at vedkommendes løs-
ningsforslag bliver drøftet og vurderet på samme måde som parternes egne
løsningsforslag, sådan at parternes ret til selv at træffe beslutningerne står
klart.
Det bemærkes herudover, at de initiativer, som Domsstolsstyrelsen har
iværksat med hensyn til at øge kendskabet til og fremme af brugen af rets-
mægling blandt parter og advokater og i befolkningen, fremadrettet også i
videst muligt omfang vil omfatte Færøerne.
2.6. Skriftlige parts- og vidneerklæring
2.6.1. Gældende ret
Retten kan tillade, at der i en civil retssag indhentes en skriftlig erklæring
fra en part eller fra en person, der ville kunne afhøres som vidne under sa-
gen, hvis det findes ubetænkeligt, jf. retsplejelovens § 329, stk. 1.
Retten kan henstille til parterne, at der indhentes en skriftlig erklæring fra et
vidne, hvis forklaringen uden betænkeligheder vil kunne afgives skriftligt,
jf. retsplejelovens § 329, stk. 2.
2.6.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Justitsministeriet har i dialog med Færøernes landsstyre overvejet, om den
aftalte øgede brug af skriftlige parts- og vidneerklæringer, som bygger på
en anbefaling fra Retsplejerådet, også er relevant for Færøerne.
Retsplejerådet anbefaler, at skriftlige parts- og vidneerklæringer anvendes i
videre omfang end det tidligere var tilfældet. Det er rådets klare indtryk, at
skriftlige erklæringer uden retsplejemæssige betænkeligheder kunne bruges
en del mere, end det nu sker i praksis. Det må efter rådets opfattelse antages,
at der er et uudnyttet potentiale for at spare tid under hovedforhandlingen
Side 33/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
og for at skære sagen til og dermed begrænse tidsforbruget og sagsomkost-
ningerne.
Justitsministeriet finder, at disse hensyn også gør sig gældende i relation til
Færøerne.
Retsplejerådet har ikke foreslået ændringer af den danske retsplejelovs reg-
ler om skriftlige parts- og vidneerklæringer, men har anbefalet, at skriftlige
parts- og vidneerklæringer anvendes i videre omfang end det tidligere var
tilfældet inden for rammerne af de gældende regler.
Det forudsættes på denne baggrund med lovforslaget, at såvel parterne og
deres rettergangsfuldmægtige som retten fremover har større opmærksom-
hed end i dag på, om en skriftlig parts- eller vidneerklæring vil kunne spare
tid eller omkostninger i sagen.
Parterne og deres advokater forudsættes således at have opmærksomhed på,
om en skriftlig parts- eller vidneerklæring kan medvirke til, at sagen frem-
mes med fornøden hurtighed, at unødige sagsskridt undgås, eller at mulig-
heden for en forligsmæssig løsning undersøges, jf. retsplejelovens § 366,
der ikke foreslås ændret.
Samtidig forudsættes det, at retten på det forberedende møde af egen drift
bringer spørgsmålet om skriftlige parts- og vidneerklæringer på bane, hvis
drøftelserne om sagens faktiske og retlige spørgsmål viser, at det kunne
være relevant, jf. retsplejelovens § 386, stk. 1, nr. 14, der ikke foreslås æn-
dret.
2.7. Fogedsager
2.7.1. Gældende ret
2.7.1.1.
Fogedretten fuldbyrder pengekrav ved at foretage udlæg i skyldne-
rens aktiver. Retsplejeloven indeholder en såkaldt fredningsregel, som i en
periode ”freder” skyldneren fra fordringshaverens udlægsbegæringer. Reg-
len går ud på, at en fordringshaver, der ikke har fået tilstrækkeligt udlæg til
at dække sin fordring, først kan begære en ny forretning til foretagelse af
udlæg, når der er forløbet 6 måneder siden sidste forretning, jf. retsplejelo-
vens § 547, stk. 1. Fogedretten kan også i øvrigt afvise at foretage udlægs-
forretning hos en skyldner, hvis fogedretten er bekendt med, at der inden for
Side 34/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
de sidste 6 måneder har været afholdt en forretning, hvor det ikke var muligt
at opnå dækning.
Fredningsreglen gælder dog ikke, hvis der er rimelig grund til at antage, at
skyldneren ejer aktiver, hvori udlæg kan foretages, eller der i øvrigt forelig-
ger særlige omstændigheder, som gør det rimeligt at afholde udlægsforret-
ning, jf. retsplejelovens § 547, stk. 2.
Fredningsreglen i retsplejelovens § 547 svarer til den danske retsplejelovs §
490, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018, og skal fortolkes
i overensstemmelse med forarbejderne hertil.
Fredningsreglen blev i Danmark indført i 1976 efter anbefaling fra et ud-
valg, der havde til opgave at foretage en undersøgelse af reglerne om udlæg
og udpantning mv. Af betænkningen fremgår, at udvalget fandt det uheldigt,
at en fordringshaver med korte mellemrum kunne tvinge skyldneren til at
møde, selv om dennes økonomiske situation var uforandret, og skyldneren
stadig ikke kunne påvise flere aktiver som genstand for udlæg, jf. betænk-
ning nr. 634/1971 side 64. Udvalget henviste til, at hvert møde i fogedretten
bevirkede, at de omkostninger, som pålægges skyldneren, blev forøget, og
at skyldneren ofte ville miste arbejdsfortjeneste ved at skulle møde i foged-
retten. Udvalget anførte endvidere, at 6 måneder skønnedes at være et pas-
sende tidsrum at afvente, om skyldneren havde erhvervet nye aktiver, hvori
udlæg kan gøres.
2.7.1.2.
Fogedretten underretter som udgangspunkt så vidt muligt skyldne-
ren om tid og sted for fogedforretningen og kan desuden tilsige skyldneren
til forretningen, jf. retsplejelovens §§ 550 og 551. Dette skal bl.a. sikre
skyldnerens ret til at påvise de aktiver, der skal foretages udlæg i, jf. rets-
plejelovens § 574. Forretningen kan foretages, selv om skyldneren ikke gi-
ver møde eller træffes, jf. retsplejelovens § 552, stk. 1, 1. pkt., men foged-
retten kan også vælge at udsætte forretningen, hvis det findes ønskeligt, at
skyldneren er til stede, jf. retsplejelovens § 552, stk. 3. Hvis skyldneren er
tilsagt til forretningen og ikke har lovligt forfald, kan fogedretten også be-
stemme, at skyldneren skal tages i forvaring af politiet, indtil skyldneren kan
fremstilles i fogedretten, jf. retsplejelovens § 551, stk. 2. En skyldner kan
under en udlægsforretning lade sig repræsentere af en rettergangsfuldmæg-
tig, jf. retsplejelovens § 306, stk. 5, og § 307, men har pligt til at møde per-
sonligt, hvis fogedretten har bestemt det.
Side 35/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
På fogedrettens kontor kan der uden skyldnerens tilstedeværelse foretages
udlæg i fast ejendom eller andele i andelsboligforeninger eller aktier eller
anparter i boligaktieselskaber eller boliganpartsselskaber omfattet af kapitel
III i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber i henhold til
pantebrev, jf. § 535, stk. 1, nr. 8, eller for krav omfattet af § 535, stk. 2, som
er sikret ved lovbestemt pant i det udlagte, jf. § 552, stk. 1, 2. pkt. For så
vidt angår muligheden for på rettens kontor, hvis skyldneren ikke er mødt,
at foretage udlæg i bl.a. aktier eller anparter i boligaktieselskaber eller bo-
liganpartsselskaber omfattet af kapitel III i lov om andelsboligforeninger og
andre boligfællesskaber i henhold til pantebrev, jf. § 552, stk. 1, 2. pkt., be-
mærkes det, at bestemmelsen efter sin ordlyd alene finder anvendelse på
udlæg i danske andelsboliger eller aktie og anpartslejligheder, jf. Folke-
tingstidende 2019-20, tillæg A, side 216-217. Endvidere kan der på rettens
kontor foretages udlæg i beslaglagt gods, der er i politiets besiddelse, for
krav, der er under inddrivelse hos TAKS eller restanceinddrivelsesmyndig-
heden, jf. retsplejelovens § 552, stk. 1, 3. pkt.
For øvrige situationer, herunder udlæg i fast ejendom, uden at det er i hen-
hold til pant i ejendommen, biler og skibe, kan udlæg ikke foretages på ret-
tens kontor, uden at skyldneren eller dennes repræsentant er mødt. I givet
fald fremstilles skyldneren ved politiet, eller der sker udkørende fogedfor-
retning. Populært kan det siges, at udlæg kun kan foretages, hvis man enten
har skyldneren, er på dennes bopæl, har den genstand, man ønsker at fore-
tage udlæg i, eller foretager udlæg i fast ejendom i henhold til pant i ejen-
dommen.
2.7.1.3.
Fogedretten har endvidere til opgave at foretage umiddelbare foged-
forretninger
–
dvs. uden at der foreligger et sædvanligt tvangsfuldbyrdelses-
grundlag såsom en dom
–
vedrørende besiddelseskrav til fast ejendom eller
rørligt gods, jf. retsplejelovens § 658. En umiddelbar fogedforretning kan
f.eks. angå udsættelse af en lejer, der er blevet opsagt i lejemålet.
Det er en betingelse for, at et besiddelseskrav kan fuldbyrdes ved en umid-
delbar fogedforretning, at rekvirenten (den berettigede) i fogedretten kan
godtgøre eller sandsynliggøre sit krav mod den pågældende. De umiddel-
bare fogedforretninger er således en undtagelse fra det normale processy-
stem, idet reglerne giver fogedretten kompetence til at foretage fuldbyrdelse
af besiddelseskrav vedrørende fast ejendom eller ting, uden at der foreligger
et sædvanligt tvangsfuldbyrdelsesgrundlag.
Side 36/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Fogedretten fastsætter tid og sted for forretningen og indkalder som ud-
gangspunkt den, kravet er rettet mod, med et varsel på mindst 7 dage, jf.
retsplejelovens § 660, stk. 2, og § 548.
Der gælder det samme udgangspunkt for umiddelbare fogedforretninger
som for udlæg om, at sagen kun kan foretages, hvis man enten har den, kra-
vet er rettet mod, er på dennes bopæl eller har den genstand, man ønsker at
blive indsat i. Under en udkørende fogedforretning kan sagen således fore-
tages uden tilstedeværelse af den person, kravet er rettet mod. Derimod kan
en umiddelbar fogedforretning ikke gennemføres på fogedrettens kontor,
hvis den, kravet er rettet mod, ikke er til stede. Hvis den pågældende ude-
bliver, må sagen derfor enten gennemføres som en udkørende fogedforret-
ning eller udsættes med henblik på politifremstilling af den pågældende i
fogedretten.
2.7.1.4.
Arrest er et foreløbigt retsmiddel, som anvendes til sikring af fyl-
destgørelse af pengekrav, hvor fogedretten fratager skyldner retten til at di-
sponere over de arresterede midler eller genstande. Arrest kan f.eks. være
relevant ved inddrivelse af krav, hvor der er en mistanke om, at skyldnerens
aktiver er ved at blive solgt eller overdraget til tredjemand.
Fogedretten kan foretage arrest til sikkerhed for pengekrav, når der ikke kan
foretages udlæg for fordringen, og det må antages, at muligheden for senere
at opnå dækning ellers vil blive væsentligt forringet, jf. retsplejelovens §
663. Der er ikke et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag for kravet (hvis der var,
ville der kunne foretages udlæg), og fordringshaveren skal inden en uge ef-
ter arresten anlægge retssag om fordringen, for hvilken arrest er gjort, med-
mindre skyldneren under eller efter arrestforretningen frafalder forfølgning,
jf. retsplejelovens § 670, stk. 1.
I anmodningen om arrest skal fordringshaveren bl.a. angive, hvordan sagen
ønskes behandlet, herunder om det skal ske ved møde på rettens kontor eller
som udkørende fogedforretning, og om skyldner skal underrettes om forret-
ningen. Omstændighederne, som begrunder en arrest, taler ofte for, at skyld-
neren ikke underrettes om forretningen.
Der gælder det samme udgangspunkt for arrestsager som for udlæg og umid-
delbare fogedforretninger om, at sagen kun kan foretages, hvis man enten
har skyldneren, er på dennes bopæl eller har den genstand, man ønsker at
Side 37/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
arrestere. Under en udkørende fogedforretning kan arresten således foreta-
ges uden skyldnerens tilstedeværelse.
Er skyldneren ikke til stede ved forretningen, vejleder fogedretten om arre-
stens retsvirkninger ved skriftlig meddelelse eller ved tilkendegivelse til
den, der varetager skyldnerens interesser, jf. retsplejelovens § 668, stk. 2 og
3.
2.7.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Justitsministeriet har i dialog med Færøernes landsstyre overvejet, om de
ændringer med hensyn til fogedsager, der som følge af forslag fra Rørdam-
udvalget er foretaget i den danske retsplejelov med henblik på at forenkle
retsplejen, også er relevante at gennemføre for Færøerne.
Ændringerne vedrørende fogedsager i den danske retsplejelov går ud på at
forlænge insolvente skyldneres fredningsperiode til 1 år.
Endvidere går ændringerne ud på at udvide fogedrettens adgang til at fore-
tage udlæg på rettens kontor uden skyldnerens tilstedeværelse i aktiver re-
gistreret i offentlige registre.
Endelig vedrører ændringerne en udvidelse af fogedrettens adgang til at tage
stilling til sagens materie i umiddelbare fogedforretninger på rettens kontor
samt foretage arrest på rettens kontor uden skyldnerens tilstedeværelse.
Justitsministeriet finder, at ændringerne, der er foretaget i den danske rets-
plejelov med hensyn til behandlingen af fogedsager med henblik på at for-
enkle retsplejen, også er relevante at gennemføre for Færøerne.
Det foreslås på den baggrund at ændre retsplejelov for Færøerne på samme
måde, som den danske retsplejelov blev ændret ved lov nr. 661 af 11. juni
2024, med hensyn til behandlingen af fogedsager.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 28 og 29 (retsplejelovens § 547, stk.
1, og § 552, stk. 1).
Side 38/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
2.8. Affattelsen af domme
2.8.1. Gældende ret
Domme og kendelser skal ledsages af grunde, jf. retsplejelovens § 260, stk.
1, 1. pkt.
Domme skal indeholde parternes påstande og en fremstilling af sagen, her-
under i fornødent omfang en gengivelse af de afgivne forklaringer, samt an-
give de faktiske og retlige omstændigheder, der er lagt vægt på ved sagens
afgørelse, jf. retsplejelovens § 261, stk. 1. Domme i civile sager skal endvi-
dere indeholde en gengivelse af parternes anbringender, og domme i straf-
fesager skal endvidere indeholde en gengivelse af tiltalen.
Retsplejelovens § 261 svarer med redaktionelle ændringer til den danske
retsplejelovs § 218 a, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018,
og skal fortolkes i overensstemmelse med forarbejderne hertil og den prak-
sis, der findes herom, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A, side 186.
Det fremgår af forarbejderne til den danske retsplejelovs § 218 a, at bestem-
melsen alene fastlægger de grundlæggende rammer for affattelsen af
domme, og at der er stor mulighed for individuel variation mellem forskel-
lige retter og forskellige dommere med hensyn til affattelsen af domme, jf.
Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 646. Hertil kommer, at affattelsen
af en dom i høj grad afhænger af omstændighederne i den konkrete sag.
Det fremgår endvidere af forarbejderne til den danske retsplejelovs § 218 a,
at det afhænger af den konkrete sags omstændigheder, hvor omfattende
fremstillingen af sagen bør være, og de afgivne forklaringer skal gengives,
i det omfang det er nødvendigt, for at dommen kan ”stå alene”, dvs. kan
forstås af personer, der ikke i øvrigt kender sagen, og som ikke har adgang
til sagens dokumenter. Dommen bør derfor altid som minimum indeholde
en helt kortfattet gengivelse af forklaringer, som har haft betydning for af-
gørelsen, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 646.
I straffesager behøver forklaringer, som er lydoptaget, ikke at blive gengivet
i retsbogen, jf. retsplejelovens § 716, stk. 2, og når forklaringen ikke er op-
taget i retsbogen, kan gengivelse af forklaringen i dommens fremstilling af
sagen undlades, jf. retsplejelovens § 261, stk. 5. Ankes dommen, skal
Side 39/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
forklaringen gengives i retsbogen, og gengivelsen anses som et bilag til
dommen, jf. retsplejelovens § 716, stk. 1, nr. 3, og stk. 2.
I Retten på Færøernes domme i borgerlige sager, der ikke har været under-
givet kollegial behandling i medfør af retsplejelovens § 9, stk. 3, kan sags-
fremstillingen begrænses til en kort angivelse af parternes anbringender,
hvis der samtidig gives en udførlig begrundelse for afgørelsen, jf. retspleje-
lovens § 261, stk. 2. Det skal i givet fald fremgå af dommen, at den ikke
indeholder en fuldstændig sagsfremstilling. Ankes en dom med en sådan
kort sagsfremstilling, skal Retten på Færøerne give en supplerende redegø-
relse for sagen, og redegørelsen anses som et bilag til dommen, jf. retsple-
jelovens § 261, stk. 4.
Muligheden for i Danmark at begrænse sagsfremstillingen i byretsdomme i
civile retssager blev indført i 1984. Det fremgår af forarbejderne, at bag-
grunden var, at dommene dengang efter den gennem flere år udviklede tra-
dition som regel var meget fyldige og ud over begrundelsen for resultatet
(domspræmisserne) indeholdt en fuldstændig fremstilling af sagens faktiske
omstændigheder, herunder af bevisførelsen (partsforklaringer, vidneforkla-
ringer, syns- og skønserklæringer mv.). Arbejdet med udfærdigelse af
domme i civile retssager var som følge heraf meget tidskrævende og ud-
gjorde efterhånden med det stigende sagsantal en betydelig belastning af
domstolene, jf. Folketingstidende 1983-84, tillæg A, spalte 1615.
Det fremgår endvidere af forarbejderne, at ordningen indebærer, at det nor-
malt vil være tilstrækkeligt i dommen alene at medtage parternes påstande,
en kort gengivelse af deres anbringender, domsbegrundelse og domskonklu-
sion, og at det således ikke er nødvendigt at gengive bevisførelsen under
sagen (parts- og vidneforklaringer, dokumenter mv.). Om dommen bør af-
fattes i kort form eller på traditionel vis med en fuldstændig sagsfremstilling,
skal ifølge forarbejderne afgøres af retten på grundlag af en vurdering af den
enkelte sag, og retten skal ved afgørelsen heraf tage hensyn til tilkendegi-
velser fra parterne.
I praksis indeholder danske byretters og Retten på Færøernes domme i al-
mindelige civile sager som oftest en begrænset sagsfremstilling, som ikke
gengiver de afgivne forklaringer og ikke eller kun i begrænset omfang gen-
giver sagens dokumenter. Hvis der er en forventning om, at dommen vil
blive anket, gengiver dommen ofte de afgivne forklaringer, idet der i tilfælde
Side 40/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
af anke ellers skal udarbejdes en supplerende redegørelse, som gengiver de
afgivne forklaringer.
Den supplerende redegørelse, hvis dommen ankes, skulle ifølge forarbej-
derne navnlig indeholde en gengivelse af de under sagen afgivne parts- og
vidneforklaringer, hvorimod det normalt ikke ville være nødvendigt at refe-
rere sagens dokumenter, jf. betænkning nr. 994/1983 side 148. Om parternes
procedure, i det omfang den ikke er med i dommen, burde gengives i den
supplerende redegørelse, måtte afhænge af sagens karakter.
I praksis indeholder en supplerende redegørelse efter retsplejelovens § 261,
stk. 4, alene en gengivelse af de afgivne forklaringer.
2.8.2. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet har i dialog med Færøernes landsstyre overvejet, om de
ændringer med hensyn til affattelsen af domme, der som følge af forslag fra
Rørdam-udvalget er foretaget i den danske retsplejelov med henblik på at
forenkle retsplejen, også er relevante at gennemføre for Færøerne.
Ændringerne vedrørende affattelsen af domme i den danske retsplejelov går
ud på at ændre den gældende generelle regel om affattelsen af domme, sådan
at kravet om, at dommen skal indeholde ”en fremstilling af sagen, herunder
i fornødent omfang en gengivelse af de afgivne forklaringer”, ændres til, at
dommen skal indeholde ”en kort fremstilling af sagen”.
Ændringerne indebærer, at det fremover generelt vil være tilstrækkeligt, at
dommen indeholder en kort fremstilling af sagen, og at det ikke vil være et
krav, at dommen gengiver de afgivne forklaringer.
Dommen vil ligesom i dag skulle give en fyldestgørende og forståelig be-
grundelse for
dommens resultat, jf. kravet om at ”angive de faktiske og ret-
lige omstændigheder, der er lagt vægt på ved sagens afgørelse”, der ikke
foreslås ændret.
Det vil imidlertid fremover være op til retten i den enkelte sag, hvordan
dommen affattes med henblik på at give en sådan fyldestgørende og forstå-
elig begrundelse. Det vil herunder også være valgfrit for retten i den enkelte
sag, f.eks. i en særskilt del af dommen at gengive bevisførelsen eller dele af
den med henblik på at kunne henvise hertil i dommens præmisser, eller
Side 41/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
alternativt ikke at gengive bevisførelsen i en særskilt del af dommen og i
stedet indflette så meget heraf i præmisserne, som det er nødvendigt for at
give en fyldestgørende og forståelig begrundelse for resultatet, når bevisfø-
relsen ikke er gengivet i en særskilt del af dommen.
Den beskrevne valgfrihed omfatter også mundtlige forklaringer under sa-
gen, sådan at retten i den enkelte sag vil have valgfrihed mellem at gengive
forklaringerne i dommen eller at skrive præmisserne, sådan at de dele af
forklaringerne, som måtte være nødvendige for at give en fyldestgørende og
forståelig begrundelse for resultatet, er indeholdt heri.
Ankes dommen, vil mundtlige forklaringer, som ikke allerede er gengivet i
referatform i retsbogen eller dommen, ligesom i dag skulle gengives i refe-
ratform i retsbogen til brug for ankesagens behandling.
Som anført ovenfor svarer retsplejelovens § 261 med redaktionelle ændrin-
ger til den danske retsplejelovs § 218 a om affattelsen af domme.
Justitsministeriets finder, at ændringerne, der er foretaget i den danske rets-
plejelov med hensyn til affattelsen af domme med henblik på at forenkle
retsplejen, også er relevante at gennemføre for Færøerne.
Det foreslås på den baggrund at ændre retsplejelov for Færøerne på samme
måde, som den danske retsplejelov blev ændret ved lov nr. 661 af 11. juni
2024, med hensyn til affattelsen af domme.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12-14 og 39 (retsplejelovens §§ 261,
262 og 718), og bemærkningerne hertil.
2.9. Østre Landsrets sammensætning ved behandling af sager efter rets-
plejelov for Færøerne
2.9.1. Gældende ret
I hovedforhandlingen af sager ved Østre Landsret deltager mindst 3 dom-
mere, jf. retsplejelovens § 4, stk. 2. Der skal også deltage mindst tre juridiske
dommere, når Østre Landsret afgør en sag på grundlag af en skriftlig proce-
dure, der træder i stedet for en mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelo-
vens §§ 400, 423 og 982, og når landsretten afgør en kæresag i realiteten, jf.
§§ 398 og 995.
Side 42/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
I nævningesager og domsmandssager deltager tre juridiske dommere, jf.
retsplejelovens § 4, stk. 3. Rettens præsident kan bestemme, at der skal del-
tage en eller flere suppleanter for dommerne, hvis hovedforhandlingen i en
nævningesag eller domsmandssag antages at ville blive af længere varighed,
jf. retsplejelovens § 1, stk. 2, 2. pkt., og henvisningen til den danske retsple-
jelovs § 7, stk. 4.
Uden for hovedforhandlingen kan en enkelt dommer handle på rettens
vegne, jf. retsplejelovens § 4, stk. 2, 2. pkt.
2.9.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Justitsministeriet har i dialog med Færøernes landsstyre overvejet, om den
ændring, der som følge af Rørdam-udvalget er foretaget i den danske rets-
plejelov i forhold til landsrettens sammensætning med henblik på at forenkle
retsplejen, også er relevant at gennemføre for Færøerne.
Ændringen vedrørende landsrettens sammensætning i den danske retspleje-
lov går ud på at præcisere adgangen for én landsdommer til at træffe afgø-
relse med henblik på at udvide anvendelsen af denne mulighed i praksis.
Der er i den forbindelse foretaget en justering af retsplejelovens ordlyd med
henblik på at præcisere, at en landsdommer kan træffe afgørelse om proces-
suelle spørgsmål under forberedelsen af en civil retssag i 1. instans, en an-
kesag eller en kæresag.
Ændringen indebærer, at én landsdommer vil kunne afvise en anke eller
kære f.eks. på grund af fristoverskridelse, manglende tilladelse fra Proces-
bevillingsnævnet, manglende retsafgift eller processuelle mangler (eksem-
pelvis mangelfuld ankestævning, udeblivelse fra retsmøde under forberedel-
sen eller udeblivelse med ekstrakt).
Ændringen indebærer endvidere, at én landsdommer også vil kunne afvise
en civil retssag i 1. instans på grund af eksempelvis mangelfuld stævning,
manglende retsafgift eller udeblivelse under forberedelsen. Én landsdom-
mer vil også kunne afsige udeblivelsesdom i en civil retssag i 1. instans med
summarisk prøvelse. Én landsdommer vil også kunne træffe afgørelse om
opsættende virkning eller andre midlertidige afgørelser under forberedelsen.
Side 43/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Der vil derimod fortsat skulle medvirke tre landsdommere i den endelige
materielle afgørelse af en civil retssag i 1. instans eller en anke- eller kære-
sag. Dette gælder også, når sagen afgøres uden mundtlig forhandling, hvil-
ket er udgangspunktet i kæresager og også kan forekomme i ankesager.
Justitsministeriets finder, at ændringen, der er foretaget i den danske rets-
plejelov med hensyn til landsrettens sammensætning med henblik på at for-
enkle retsplejen, også er relevant at gennemføre for Færøerne.
Det foreslås på den baggrund at ændre retsplejelov for Færøerne på samme
måde, som den danske retsplejelov blev ændret ved lov nr. 661 af 11. juni
2024, med hensyn til landsrettens sammensætning.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 (retsplejelovens § 4, stk. 2), og be-
mærkninger hertil.
2.10. Forberedelsen af civile retssager
2.10.1. Gældende ret
En civil retssag anlægges ved at indlevere en stævning til retten, jf. retsple-
jelovens § 381.
Efter kvalitetskontrol af sagen lader retten stævningen forkynde for sagsøgte
og udleverer samtidig en vejledning til sagsøgte om, hvad sagsøgte bør fo-
retage sig til varetagelse af sine interesser, jf. retsplejelovens § 383. Når
stævningen er blevet forkyndt for sagsøgte, pålægger retten sagsøgte at ind-
levere et svarskrift inden en frist, der i almindelighed skal være på mindst 2
uger, jf. retsplejelovens § 384.
Indleveres der ikke svarskrift, sluttes sagen som altovervejende hovedregel
med en udeblivelsesdom, jf. retsplejelovens § 385.
Indleveres der svarskrift, indkalder retten, når sagen behandles efter de al-
mindelige procesregler, parterne til et forberedende møde, medmindre retten
finder det overflødigt, jf. retsplejelovens § 386, stk. 1, 1. pkt.
§ 386, stk. 1, 1. pkt., svarer til den danske retsplejelovs § 353, stk. 1, 1. pkt.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018, og skal fortolkes i
Side 44/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
overensstemmelse med forarbejderne hertil og med den praksis, der findes
herom, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A, side 199.
Det fremgår af forarbejderne til den danske retsplejelovs § 353, stk. 1, 1.
pkt., at mødet som udgangspunkt skal afholdes senest ca. 3 uger efter indle-
veringen af svarskriftet, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5377.
I praksis i Danmark indkalder nogle retter til møde samtidig med, at der
meddeles frist til svarskrift, mens andre retter indkalder, når svarskrift er
modtaget, og endnu andre retter først indkalder efter modtagelse af et senere
processkrift. Mødet afholdes typisk 1-4 uger efter indleveringen af svar-
skriftet, men hvis det bliver nødvendigt at ændre det første mødetidspunkt,
vil mødet undertiden først kunne afholdes 6-8 uger eller mere efter modta-
gelsen af svarskriftet. Mødet gennemføres normalt som et telefonmøde.
Det forberedende møde skal bl.a. bruges til at afklare parternes stilling til
sagens faktiske og retlige omstændigheder og spørgsmål, herunder hvilke
faktiske omstændigheder der skal være genstand for bevisførelse, jf. retsple-
jelovens § 386, stk. 5. I det forberedende møde skal retten efter drøftelse
med parterne så vidt muligt fastlægge sagens videre forløb, herunder tids-
rammerne for en eventuel yderligere forberedelse. Retten skal også så vidt
muligt fastsætte tidspunktet for hovedforhandlingen.
Er tidsrammerne for en yderligere forberedelse eller tidspunktet for hoved-
forhandlingen ikke blevet fastsat på det forberedende møde, skal retten sna-
rest muligt træffe bestemmelse herom, jf. retsplejelovens § 388, stk. 1.
Retten kan ændre tidsrammerne for en yderligere forberedelse eller tids-
punktet for hovedforhandlingen, hvis det er påkrævet for at sikre en forsvar-
lig behandling af sagen, jf. retsplejelovens § 388, stk. 2.
Retten kan indkalde parterne til yderligere forberedende møder, hvis der er
særlig anledning til det, og retten kan når som helst under forberedelsen be-
stemme, at en part skal indlevere et processkrift om et bestemt spørgsmål,
jf. retsplejelovens § 389.
Retten kan bestemme, at parterne skal indlevere et endeligt påstandsdoku-
ment før hovedforhandlingen, og retten kan opfordre parterne til at indlevere
et sammenfattende processkrift, jf. retsplejelovens § 391, stk. 1 og 2.
Side 45/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
§ 391, stk. 1 og 2, svarer til den tidligere gældende danske retsplejelovs §
357, stk. 1 og 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 1255 af 16. december 2017, og
skal fortolkes i overensstemmelse med forarbejderne hertil og med den
praksis, der findes herom.
Det fremgår af forarbejderne til den danske retsplejelovs § 357, stk. 1 og 2,
at endelige påstandsdokumenter og sammenfattende processkrifter i givet
fald som udgangspunkt bør indleveres af begge parter samtidig og senest 14
dage før hovedforhandlingen, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side
5382. I praksis i Danmark pålægger retten næsten altid parterne i alminde-
lige civile retssager at indlevere endelige påstandsdokumenter 14 dage før
hovedforhandlingen, hvorimod retten sjældent opfordrer parterne til at ind-
levere sammenfattende processkrifter.
De beskrevne regler om den videre forberedelse efter indleveringen af svar-
skrift gælder ikke i småsagsprocessen, jf. retsplejelovens § 445. I småsags-
processen forbereder retten sagen. Under forberedelsen bringes parternes
stilling til sagens faktiske og retlige omstændigheder på det rene, og det sø-
ges derunder klargjort, hvilke omstændigheder der ikke bestrides, og hvilke
der skal være genstand for bevisførelse. Det søges endvidere klargjort, hvil-
ken bevisførelse der skal finde sted. Retten kan indkalde parterne til et rets-
møde under forberedelsen. Retten udarbejder en fortegnelse over parternes
påstande, anbringender og beviser, medmindre retten finder det forsvarligt
at afholde hovedforhandling på det foreliggende grundlag.
Samlet set er indholdet af forberedelsen i almindelige civile sager og i små-
sagsprocessen nogenlunde det samme, men i småsagsprocessen har retten et
større ansvar for sagens forberedelse, herunder for at udarbejde en forteg-
nelse over parternes påstande, anbringender og beviser.
Fælles for den almindelige proces og småsagsprocessen er, at hvis retten
ikke har bestemt andet, anses sagsforberedelsen for sluttet 4 uger før det
tidspunkt, hvor hovedforhandlingen er bestemt til at begynde, jf. retspleje-
lovens § 390. Retsvirkningen heraf er, at adgangen til at fremsætte nye på-
stande, anbringender og beviser begrænses, jf. retsplejelovens § 392.
Retsplejelovens kapitel 43 og § 445 om sagens forberedelse er rammebe-
stemmelser, der angiver hvad henholdsvis retten eller parterne enten skal
eller kan gøre. Parterne i en civil sag har herudover en generel pligt til at
fremme sagen med fornøden hurtighed, jf. retsplejelovens § 366. Parter kan
Side 46/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
pålægges at bære omkostninger, som de har forårsaget ved ikke at opfylde
denne pligt, jf. retsplejeloven § 346, stk. 2.
2.10.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Justitsministeriet har i dialog med Færøernes landsstyre overvejet, om de
ændringer, der som følge af anbefalinger fra Retsplejerådet er foretaget i den
danske retsplejelov med hensyn til forberedelsen af civile retssager, også er
relevant at gennemføre for Færøerne.
Ændringerne af den danske retsplejelov vedrører bl.a. reglerne om indleve-
ring af svarskrift og går i den forbindelse ud på, at svarskrift fremover som
udgangspunkt skal indleveres inden en af retten fastsat frist på i almindelig-
hed 4 uger. I familieretlige sager og i den forenklede proces (tidligere små-
sagsprocessen) skal svarskrift dog uændret indleveres inden en af retten fast-
sat frist på i almindelighed mindst 2 uger.
Endvidere vedrører ændringerne reglerne om forberedelsens slutning og går
i den forbindelse ud på, at forberedelsen fremover anses for sluttet 8 uger
før det af retten fastsatte tidspunkt for hovedforhandlingen, hvis retten ikke
har truffet anden bestemmelse.
Justitsministeriet finder, at ændringerne, der er foretaget i den danske rets-
plejelov med hensyn til forberedelsen af civile sager med henblik på at for-
enkle retsplejen, også er relevante at gennemføre for Færøerne.
Det foreslås på den baggrund at ændre reglerne i retsplejelov for Færøerne
på samme måde, som den danske retsplejelov blev ændret ved lov nr. 661
af 11. juni 2024, med hensyn til indlevering af svarskrift og forberedelsens
slutning.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 18, 19 og 22 (retsplejelovens § 384,
stk. 1, og § 390, stk. 1), og bemærkninger hertil.
2.11. Parts- og vidneforklaringer via video- og telefonforbindelse
2.11.1. Gældende ret
Side 47/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Vidneforklaring afgives som udgangspunkt for den ret, ved hvilken sagen
behandles, jf. retsplejelovens § 221, stk. 1, 1. pkt. Dette er i overensstem-
melse med princippet om bevisumiddelbarhed, hvorefter beviser føres
umiddelbart for den dømmende ret.
Retten kan bestemme, at et vidne skal afgive forklaring ved anvendelse af
telekommunikation med billede, hvis det findes hensigtsmæssigt og forsvar-
ligt, herunder hvis særlige hensyn til vidnet taler derfor, jf. retsplejelovens
§ 221, stk. 2.
Retten kan endvidere bestemme, at et vidne skal afgive forklaring ved an-
vendelse af telekommunikation uden billede, hvis det vil være forbundet
med uforholdsmæssige vanskeligheder, at forklaringen afgives i retten eller
ved anvendelse af telekommunikation med billede, og afgivelse af forkla-
ring ved anvendelse af telekommunikation uden billede findes forsvarlig, jf.
retsplejelovens § 221, stk. 3.
§ 221, stk. 2 og 3, svarer til den danske retsplejelovs § 174, stk. 2 og 3, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018, og skal fortolkes i over-
ensstemmelse med forarbejderne hertil og med den praksis, der findes
herom.
Det fremgår af forarbejderne til den danske retsplejelovs § 174, stk. 2 og 3,
at ved afgørelsen af, om en vidneforklaring kan afgives ved anvendelse af
telekommunikation, og om det i givet fald skal ske med eller uden billede,
bør retten for det første lægge afgørende vægt på parternes og vidnets stil-
ling til spørgsmålet, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5359-
5360.
Ved afgørelsen af, om afgivelse af forklaring ved anvendelse af telekommu-
nikation med billede er hensigtsmæssig, må der dernæst foretages en kon-
kret afvejning mellem fordelen herved over for ulempen ved, at vidnet ikke
møder umiddelbart for den dømmende ret. Har vidnet langt til den døm-
mende ret, taler det for, at telekommunikation er hensigtsmæssig. Er der tale
om et hovedvidne, taler det væsentligt imod, at telekommunikation er hen-
sigtsmæssig.
Ved afgørelsen af, om afgivelse af forklaring ved anvendelse af telekommu-
nikation uden billede (telefon) kan tillades, fordi fremmøde i retten eller an-
vendelse af telekommunikation med billede vil være forbundet med
Side 48/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
uforholdsmæssige vanskeligheder, må der tilsvarende ske en afvejning mel-
lem disse vanskeligheder og vidnets betydning for sagen. Der skal væsent-
ligt mere til, før telekommunikation uden billede kan tillades. Afgivelse af
forklaring ved anvendelse af telekommunikation uden billede bør i det hele
taget have undtagelsens karakter, og hvis en protest mod en sådan afhøring
er rimeligt begrundet, bør retten ikke give tilladelse. Blandt rimelige begrun-
delser kan nævnes, at modparten selv er skyld i, at vidnet ikke er blevet
indkaldt til at afgive forklaring enten ved fremmøde i retten eller ved anven-
delse af en videoforbindelse. Som eksempel på, hvornår en afhøring ved
anvendelse af telekommunikation uden billede omvendt kan være velbe-
grundet, kan nævnes supplerende spørgsmål til et vidne eller en syns- og
skønsmand, som allerede har afgivet forklaring, men hvor der uforudset op-
står behov for en afklaring af enkelte yderligere spørgsmål.
Også ved afgørelsen af, om afgivelse af forklaring ved anvendelse af tele-
kommunikation er forsvarlig, vil vidnets betydning for sagen indgå som et
væsentligt moment. Endvidere vil der også på dette punkt være væsentlig
forskel på telekommunikation med og uden billede. I en straffesag vil det
formentlig aldrig være forsvarligt, at en vidneforklaring af afgørende betyd-
ning for sagen afgives ved anvendelse af telekommunikation uden billede.
Tilsvarende gælder, at i civile sager bør det kun med begge parters samtykke
komme på tale, at en vidneforklaring af afgørende betydning for sagen af-
gives ved anvendelse af telekommunikation uden billede, jf. jf. Folketings-
tidende 2005-06, tillæg A, side 5360.
Det fremgår supplerende af forarbejderne til en lovændring i 2018, der ind-
satte ordene ”herunder hvis særlige hensyn til vidnet taler herfor” i den dan-
ske retsplejelovs § 174, stk. 2, at princippet om bevisumiddelbarhed til-
sagde, at det fortsat bør være udgangspunktet, at vidner møder i retten og
afgiver forklaring umiddelbart for den dømmende ret under hovedforhand-
lingen, jf. Folketingstidende 2017-18, L 158 som fremsat, side 10 og 13. Det
gjaldt særligt, hvis der er tale om centrale vidner, hvis tilstedeværelse i retten
kan være afgørende for rettens muligheder for at bedømme sagen og nå frem
til den materielt rigtige afgørelse.
Det forudsattes i forlængelse heraf, at retten ved afgørelsen af, om vidnefor-
klaring kan afgives ved anvendelse af telekommunikation med billede, fort-
sat foretager en konkret afvejning mellem fordelen ved denne afhøringsform
over for ulempen ved, at vidnet ikke møder umiddelbart for den dømmende
ret.
Side 49/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
I den forbindelse skulle der bl.a. lægges vægt på hensynet til vidnets tryg-
hed, og det skulle indgå i vurderingen, om anvendelse af telekommunikation
med billede kan begrænse risikoen for, at vidnet vil afholde sig fra at afgive
en sandfærdig forklaring af frygt for repressalier.
Herudover ville det som hidtil tale for, at telekommunikation er hensigts-
mæssig, hvis vidnet har langt til den dømmende ret, mens det vil tale væ-
sentligt imod anvendelse af telekommunikation, hvis der er tale om et cen-
tralt vidne.
Retsplejelovens § 221 finder tilsvarende anvendelse på forklaringer, der af-
gives af syns- og skønsmænd eller parter i civile retssager, jf. retsplejelovens
§§ 252 og 336.
Retten kan tillade, at en part i en fogedsag deltager ved anvendelse af tele-
kommunikation i et retsmøde, hvor der ikke skal være mundtlig forhandling
om et omtvistet spørgsmål, medmindre sådan deltagelse er uhensigtsmæs-
sig, jf. retsplejelovens § 563, stk. 1. Retten kan tillade, at en part deltager
ved anvendelse af telekommunikation i et retsmøde, hvor der skal være
mundtlig forhandling om et omtvistet spørgsmål, medmindre sådan delta-
gelse er uhensigtsmæssig. Retten kan tillade, at en part, der ikke er repræ-
senteret i retten, deltager ved anvendelse af telekommunikation i et rets-
møde, hvor der skal være mundtlig forhandling om et omtvistet spørgsmål,
hvis sådan deltagelse af særlige grunde er hensigtsmæssig. Når fogedretten
i medfør af retsplejelovens § 554 afkræver skyldneren de oplysninger, som
fogedretten finder nødvendige til gennemførelse af tvangsfuldbyrdelsen,
skal skyldneren i givet fald deltage ved anvendelse af telekommunikation
med billede.
Retten kan tillade, at sigtede deltager i et retsmøde med henblik på afgørelse
som tilståelsessag, eller at tiltalte deltager i hovedforhandlingen, ved anven-
delse af telekommunikation med billede, hvis tiltaltes tilstedeværelse i retten
ikke er nødvendig, og der alene bliver spørgsmål om bøde eller fængsel ind-
til 1 år, konfiskation, rettighedsfrakendelse, tvangsbøder eller erstatning, jf.
retsplejelovens § 877, stk. 8, og § 904, stk. 1. Dette gælder dog ikke i næv-
ningesager, jf. retsplejelovens § 939, stk. 2.
Retsplejelovens § 239 fastsætter regler om gennemførelse af forklaringer
for retten ved anvendelse af telekommunikation med billede.
Side 50/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Bestemmelsen gælder direkte for vidneforklaringer, men finder tilsvarende
anvendelse på forklaringer afgivet af parter, herunder sigtede/tiltalte i en
straffesag, og syns- og skønsmænd, jf. retsplejelovens § 252, § 256, stk. 2,
jf. § 252, § 336, § 766, stk. 1, § 767, stk. 1, § 877, stk. 8, og § 904, stk. 3.
Bestemmelsen gælder endvidere, når fogedretten i medfør af retsplejelovens
§ 554 afkræver skyldneren de oplysninger, som fogedretten finder nødven-
dige til gennemførelse af tvangsfuldbyrdelsen, jf. retsplejelovens § 563, stk.
4.
Det følger af retsplejelovens § 239, stk. 2-5, at den, der skal afgive forkla-
ring, skal indkaldes til at møde for 1) en ret, 2) en offentlig myndighed, som
Domstolsstyrelsen har bemyndiget til at stille kommunikationsmidler til rå-
dighed for telekommunikation med billede i retssager, eller 3) en fysisk eller
juridisk person, som Domstolsstyrelsen har autoriseret til at stille kommu-
nikationsmidler til rådighed for telekommunikation med billede i retssager.
Det følger af retsplejelovens § 239, stk. 6, at retten kan tillade, at et vidne,
der befinder sig i udlandet, afgiver forklaring ved anvendelse af telekom-
munikation med billede, hvis forklaringen skønnes at kunne afgives under
lige så betryggende former som en forklaring, der som anført afgives for en
ret, en bemyndiget myndighed eller en autoriseret person.
2.11.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Justitsministeriet har i dialog med Færøernes landsstyre overvejet, om den
ændring, der som følge af en anbefaling fra Retsplejerådet er foretaget i den
danske retsplejelov i forhold til parts- og vidneforklaringer via videoforbin-
delse med henblik på at forenkle retsplejen, også er relevant at gennemføre
for Færøerne.
Ændringen i den danske retsplejelov går ud på at give retten mulighed for,
når parterne er enige om det, at tillade, at en part eller et vidne i en civil sag
afgiver forklaring ved anvendelse af telekommunikation med billede uden
at møde for en ret eller et andet godkendt sted.
Justitsministeriet finder, at en sådan ændring også er relevant at gennemføre
for Færøerne.
Side 51/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Det foreslås på den baggrund at ændre retsplejelov for Færøerne, på samme
måde, som den danske retsplejelov blev ændret ved lov nr. 661 af 11. juni
2024, med hensyn til fremgangsmåden for parts- og vidneforklaringer, der
gennemføres via en videoforbindelse.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10 (retsplejelovens § 239, stk. 7), og
bemærkninger hertil.
2.12. Andre forenklinger mv.
2.12.1. Undtagelse til den obligatoriske inhabilitetsregel for dommere
2.12.1.1. Gældende ret
Retsplejelovens § 92, stk. 5, indeholder en obligatorisk inhabilitetsregel for
dommere. Det fremgår af bestemmelsen, at ingen må deltage som dommer
under hovedforhandlingen i en straffesag, hvis den pågældende vedrørende
det forhold, som tiltalen angår, har truffet afgørelse om at undtage materiale
fra forsvarerens og sigtedes adgang til aktindsigt i medfør af § 735 eller har
truffet anden afgørelse, hvor der har været fremlagt oplysninger, der efter §
735 er undtaget fra forsvarerens og sigtedes adgang til aktindsigt.
Retsplejelovens § 735 giver mulighed for, at retten efter anmodning fra po-
litiet kan bestemme, at de almindelige regler om forsvarerens og sigtedes ret
til aktindsigt fraviges, hvis det er påkrævet af hensyn til fremmede magter,
statens sikkerhed, sagens opklaring, tredjemands liv eller helbred, efter-
forskning af en anden verserende sag om en lovovertrædelse, som efter lo-
ven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, eller som udgør en forsæt-
lig overtrædelse af straffelovens kapitler 12 eller 13, eller beskyttelse af for-
trolige oplysninger om politiets efterforskningsmetoder.
Retsplejelovens §§ 92 og 735 svarer med redaktionelle ændringer til den
danske retsplejelovs §§ 60 og 729 c, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14.
november 2018, og skal fortolkes i overensstemmelse med forarbejderne
hertil, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A, side 168 og 236.
Det fremgår af forarbejderne til den obligatoriske inhabilitetsregel i den dan-
ske retsplejelovs § 60, stk. 5, at baggrunden herfor er, at den dommer, der
har truffet afgørelse om, hvorvidt der kan undtages materiale fra
Side 52/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
forsvarerens adgang til aktindsigt, ikke bør deltage som dommer under ho-
vedforhandlingen i den senere straffesag, da dommeren på baggrund af sit
forudgående kendskab til sagen vil være i besiddelse af oplysninger, som
forsvareren ikke kender. Det samme gør sig gældende, hvis dommeren har
truffet afgørelse om eksempelvis foretagelse af et indgreb i meddelelses-
hemmeligheden, og der i forbindelse hermed har været fremlagt oplysnin-
ger, der efter den danske retsplejelovs § 729 c er undtaget forsvarerens ad-
gang til aktindsigt. Der henvises til Folketingstidende 2002-03, tillæg A,
side 6731.
2.12.1.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Justitsministeriet har i dialog med Færøernes landsstyre overvejet, om de
ændringer, der i øvrigt, dvs. ud over ændringer som følge af forslag fra Rør-
dam-udvalget og Retsplejerådet, er foretaget i den danske retspleje ved lov
nr. 661 af 11. juni 2024 med henblik på at effektivisere retsplejen, også er
relevante at gennemføre for Færøerne.
Ændringerne af den danske retsplejelov vedrører bl.a. indsættelsen af en
undtagelse til inhabilitetsreglen i § 60, stk. 5, sådan at dommeren ikke skal
anses som inhabil, hvis undtagelsen af materialet fra forsvareren og sigtedes
aktindsigt er ophørt før hovedforhandlingen.
Det fremgår af forarbejderne til ændringen af den danske retsplejelovs § 60,
stk. 5, at baggrunden for ændringen er, at inhabilitetsreglen i den danske
retsplejelovs § 60, stk. 5, er begrundet i, at en dommer, der deltager i hoved-
forhandlingen og dermed er med til at afgøre sagen, ikke bør have kendskab
til oplysninger, som forsvareren ikke kender. Dette hensyn gør sig ikke gæl-
dende, hvis det materiale, som dommeren tidligere har besluttet at undtage
fra forsvarerens og sigtedes aktindsigt, eller som dommeren i forbindelse
med en anden afgørelse har fået forelagt, i sin helhed er blevet frigivet før
hovedforhandlingen, så det ikke længere er undtaget fra forsvarerens og sig-
tedes aktindsigt. I denne situation vil dommeren ikke have kendskab til op-
lysninger, som forsvareren ikke kender, og der er ikke nogen grund til, at
dommeren obligatorisk skal anses som inhabil, jf. Folketingstidende 2023-
24, tillæg A, side 43.
Justitsministeriet finder af samme grunde, at en sådan ændring også er rele-
vant at gennemføre for Færøerne.
Side 53/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Det foreslås på den baggrund at ændre retsplejelovens § 92, stk. 5, på samme
måde som den danske retsplejelovs § 60, stk. 5, blev ændret ved lov nr. 661
af 11. juni 2025.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7 (retsplejelovens § 92, stk. 5), og
bemærkningerne hertil.
2.12.2. Indgivelse af klager over domstolsjurister og anmodninger om gen-
optagelse af straffesager til Den Særlige Klageret på særlige blanketter
2.12.2.1. Gældende ret
Den Særlige Klageret behandler og påkender bl.a. begæringer om genopta-
gelse af en straffesag og klager over utilbørlig eller usømmeligt forhold fra
en dommers side, jf. retsplejelovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 5, § 75 og kapitel
99.
Det fremgår af retsplejelovens § 75, stk. 1, at enhver, der anser sig krænket
ved utilbørligt eller usømmeligt forhold fra en dommers side under udøvel-
sen af dennes embedsvirksomhed, kan indgive klage herover til Den Særlige
Klageret. Klagen skal indgives, inden 4 uger efter at klageren er blevet be-
kendt med det forhold, som giver anledning til klagen. Klageretten kan se
bort fra en overskridelse af klagefristen, når særlige forhold taler herfor.
Afvises klagen ikke straks, anmoder Den Særlige Klageret vedkommende
dommer om en erklæring om det påklagede forhold, jf. retsplejelovens § 75,
stk. 3.
Herefter har parterne lejlighed til skriftligt at fremkomme med de bemærk-
ninger, som det oplyste giver anledning til, jf. retsplejelovens § 75, stk. 4.
Findes klagen ubegrundet, afviser klageretten sagen, jf. retsplejelovens § 75,
stk. 5.
Findes klagen begrundet, kan klageretten udtale sin misbilligelse af dom-
merens adfærd eller pålægge denne en disciplinær bøde, jf. retsplejelovens
§ 75, stk. 6. Findes det forhold, som dommeren har udvist, at være af grave-
rende karakter, eller er dommeren tidligere ved klageretten blevet dømt for
forhold af sådan karakter, kan dommeren afsættes.
Side 54/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Lyder Den Særlige Klagerets dom på afsættelse, eller har der været nedlagt
påstand herom, kan dommen indbringes for Højesteret efter reglerne om
anke, i andre tilfælde efter reglerne om kære i civile sager, dog således at
mindst fem dommere deltager i påkendelsen, jf. retsplejelovens § 75, stk. 8.
Det fremgår af retsplejelovens § 87, at bestemmelsen i retsplejelovens § 75
om klage over dommeres adfærd finder tilsvarende anvendelse med hensyn
til fuldmægtige (dommerfuldmægtige og retsassessorer), midlertidigt be-
skikkede dommere, tilkaldedommere og sagkyndige retsmedlemmer.
Retsplejelovens § 1001 indeholder regler om genoptagelse af en straffedom
på begæring af domfældte, når
1) nye oplysninger tilvejebringes, og det skønnes antageligt, at disse, om de
havde foreligget under sagen, kunne have bevirket frifindelse eller anven-
delse af en væsentlig mildere straffebestemmelse,
2) falske forklaringer eller erklæringer er afgivne under sagen af vidner eller
skønsmænd, eller falske eller forfalskede dokumenter er benyttede under
samme, eller noget strafbart forhold, sigtende til at påvirke eller bestemme
sagens udfald, er udvist af nogen, der i medfør af sit embede eller offentligt
hverv har medvirket ved sagens behandling, og det skønnes antageligt, at
sådant kan have bevirket eller medvirket til domfældelsen, eller
3) der i øvrigt foreligger særlige omstændigheder, der gør det overvejende
sandsynligt, at de foreliggende bevisligheder ikke har været rigtigt bedømt.
Det fremgår af retsplejelovens § 1003, stk. 1, at begæring om genoptagelse
fremsættes over for Den Særlige Klageret. Begæringen skal indgives skrift-
ligt og angive de omstændigheder, hvorpå den støttes, og de beviser, som
formenes at skulle give sagen et andet udfald, jf. § 1003, stk. 2. Er tiltalte
fængslet, kan begæringen fremsættes mundtligt til byrettens retsbog eller
fængselsbestyrerens bog. Er begæringen støttet på nogen sådan grund som
nævnt i § 1000, stk. 1, nr. 2, skal den så vidt muligt være ledsaget af udskrift
af en over den pågældende afsagt straffedom. Udskrift af den tidligere dom
bør medfølge.
Findes i begæringen ingen grund opgivet, som efter loven kan bevirke gen-
optagelse, eller findes de påberåbte omstændigheder eller bevisligheder
åbenbart betydningsløse, kan Den Særlige Klageret straks ved kendelse
Side 55/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
afvise begæringen, jf. retsplejelovens § 1004, stk. 1. Finder retten ikke an-
ledning til sådan afvisning, giver den, for så vidt der ikke allerede med be-
gæringen er forelagt den en erklæring fra modparten, som efter omstændig-
hederne skønnes fyldestgørende, denne lejlighed til at udtale sig skriftligt
eller mundtligt, jf. § 1004, stk. 2.
Den Særlige Klageret afgør ved kendelse, om begæringen skal tages til følge
eller forkastes, jf. retsplejelovens § 1006. Tages den til følge, går kendelsen
ud på, at ny hovedforhandling skal finde sted. Er domfældte død, skal retten
altid uden ny hovedforhandling enten forkaste begæringen om genoptagelse
eller afsige dom, hvorved den ældre dom ophæves.
Den Særlige Klagerets sekretariatsopgaver udføres af Højesteret, jf. den
danske retsplejelovs 1 a, stk. 5.
2.12.2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Justitsministeriet har i dialog med Færøernes landsstyre overvejet, om de
ændringer, der i øvrigt, dvs. ud over ændringer som følge af forslag fra Rør-
dam-udvalget og Retsplejerådet, er foretaget i den danske retspleje ved lov
nr. 661 af 11. juni 2024 med henblik på at effektivisere retsplejen, også er
relevante at gennemføre for Færøerne.
Ændringerne af den danske retsplejelov vedrører bl.a. indførelse af regler
om, at klager over domstolsjurister og anmodninger fra en domfældt om
genoptagelse af en straffesag skal indgives på en blanket, som udfærdiges
af Domstolsstyrelsen.
Baggrunden for ændringen af den danske retsplejelov er på dette punkt et
forslag fra Højesteret, der ifølge forarbejderne til ændringen har henvist til,
at Den Særlige Klageret modtager sådanne klager og anmodninger direkte
fra den part, der ønsker sagen behandlet af Den Særlige Klageret. Højesteret
har anført, at en meget stor del af henvendelserne i dag ikke indeholder til-
strækkelige oplysninger til at kunne danne grundlag for en sagsbehandling,
og at en stor del af henvendelserne indeholder mange oplysninger, der ikke
er relevante for sagsbehandlingen. Højesteret har i forlængelse heraf anført,
at det vil være en effektivisering af Den Særlige Klagerets sagsbehandling
at få etableret en obligatorisk blanketløsning, der sikrer, at Den Særlige Kla-
geret fra start modtager alle de nødvendige oplysninger i en samlet og enkel
form. Den materielle sagsbehandling kan derved straks begynde, og sagen
Side 56/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
sendes i høring eller fordeles til en juridisk sagsbehandler, jf. Folketingsti-
dende 2023-24, tillæg A, side 44-45.
Justitsministeriet finder, at der af samme grunde bør indføres tilsvarende
regler for Færøerne, sådan at klager over domstolsjurister og anmodninger
fra en domfældt om genoptagelse af en straffesag skal indgives på en blan-
ket, som udfærdiges af Domstolsstyrelsen.
Det foreslås på den baggrund at ændre regler herom i retsplejelov for Færø-
erne på samme måde, som den danske retsplejelov på dette punkt blev æn-
dret ved lov nr. 661 af 11. juni 2024.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5 og 73 (retsplejelovens § 75, stk. 1,
og § 1003, stk. 2), og bemærkningerne hertil.
2.12.3. Hovedforhandling i tilknytning til et forberedende møde
2.12.3.1. Gældende ret
Det fremgår af retsplejelovens § 387, at retten kan bestemme, at hovedfor-
handlingen skal foregå i tilslutning til et forberedende møde, hvis parterne
samtykker heri, sagen findes tilstrækkeligt oplyst og også i øvrigt er egnet
til straks at hovedforhandles, herunder at begge parter af retten skønnes at
have tilstrækkelig mulighed for at varetage deres interesser. Bestemmelsen
gælder i sager i 1. instans.
Retsplejelovens § 387 svarer til den danske retsplejelovs § 353 a, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018, og skal fortolkes i overens-
stemmelse med forarbejderne hertil.
Det fremgår af forarbejderne til den danske retsplejelovs § 353 a, at en ad-
gang for retten til at bestemme, at hovedforhandlingen skal foregå i tilslut-
ning til et forberedende møde, kan have en berettigelse ved mindre, ukom-
plicerede sager uden vidneførsel. Hvis parterne skal afgive forklaring, for-
udsætter det dog, at parterne er til stede eller hurtigt kan møde op. Da mange
forberedende møder afholdes som telefonmøder, forudsætter fremrykkelse
af hovedforhandlingen endvidere, at retten tillader deltagelse i hovedfor-
handlingen ved anvendelse af telekommunikation efter retsplejelovens §
365, stk. 4 og 5. Der henvises til Folketingstidende 2023-14, tillæg A, L 178
som fremsat, side 23.
Side 57/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
2.12.3.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Justitsministeriet har i dialog med Færøernes landsstyre overvejet, om de
ændringer med hensyn til hovedforhandling i tilknytning til et forberedende
retsmøde, der er foretaget i den danske retsplejelov ved lov nr. 1464 af 10.
december 2024, også er relevante at gennemføre for Færøerne.
Der er på dette punkt tale om en ændring af den danske retsplejelovs § 353
a, sådan at retten kan bestemme, at hovedforhandlingen skal foregå i tilslut-
ning til et forberedende møde, enten hvis parterne samtykker heri, eller hvis
sagen findes tilstrækkeligt oplyst og også i øvrigt er egnet til straks at ho-
vedforhandles.
Ændringen af den danske retsplejelov indebærer ifølge forarbejderne, at ret-
ten fremover altid vil kunne bestemme, at hovedforhandlingen skal foregå i
tilslutning til et forberedende møde, hvis parterne samtykker heri. Retten vil
således ikke være forpligtet til selvstændigt at vurdere, om sagen er tilstræk-
keligt oplyst og i øvrigt egnet til straks at hovedforhandles, hvis parterne er
enige herom. Ændringen indebærer dernæst, at retten fremover vil kunne
bestemme, at hovedforhandlingen skal foregå i tilslutning til et forberedende
møde, uden at parterne samtykker, hvis sagen findes tilstrækkeligt oplyst og
også i øvrigt egnet til straks at hovedforhandles, herunder at begge parter af
rettens skønnes at have tilstrækkelig mulighed for at varetage deres interes-
ser. Der kan generelt henvises til Folketingstidende 2024-25, tillæg A, L 22
som fremsat, side 24-25.
Justitsministeriet finder, at ændringen af den danske retsplejelovs § 353 a
med hensyn til at udvide rettens mulighed for at bestemme, at hovedfor-
handling skal foregå i tilslutning til et forberedende møde, med henblik på
at forenkle retsplejen, også er relevant at gennemføre for Færøerne.
Det foreslås på den baggrund at ændre retsplejelovens § 387 på samme
måde, som den danske retsplejelovs § 353 a blev ændret ved lov nr. 1464 af
10. december 2024.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 20 (retsplejelovens § 387), og bemærk-
ningerne hertil.
Side 58/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
2.12.4. Fristen for at indlevere nye bevisdokumenter i ankesager
2.12.4.1. Gældende ret
Retsplejelovens kapitel 46 angår anke i civile sager. Kapitlet indeholder reg-
ler om adgangen til anke (§§ 402-407), krav til ankestævning og svarskrift
(§§ 408-412) og behandlingen af ankesagen i øvrigt (§§ 413-424).
Det fremgår af retsplejelovens § 413, at retten bestemmer, om forberedelsen
af anken skal fortsætte ved udveksling af yderligere processkrifter eller af-
holdelse af retsmøder, eller om forberedelsen skal sluttes, og sagen straks
berammes til hovedforhandling. De trufne bestemmelser kan senere ændres.
Det fremgår af retsplejelovens § 415, at dokumenter, som en part ønsker at
påberåbe sig, men som ikke tidligere er fremsendt, samt meddelelse om an-
dre beviser, som en part ønsker at føre under hovedforhandlingen, men som
ikke er angivet i partens processkrifter, skal sendes til retten snarest muligt
og ikke senere end 2 uger før hovedforhandlingen. Afgøres sagen i medfør
af § 423 uden mundtlig hovedforhandling, skal dokumenter som nævnt i 1.
pkt. sendes til retten snarest muligt og senest 2 uger før fristen for indleve-
ring af det første procedureindlæg.
Det fremgår af retsplejelovens § 416, at retten kan tillade en part at føre
beviser, som ikke er angivet i overensstemmelse med § 415, såfremt over-
skridelse af fristen må anses for undskyldelig.
2.12.4.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Justitsministeriet har i dialog med Færøernes landsstyre overvejet, om æn-
dringen med hensyn til fristen for at indlevere nye bevisdokumenter i anke-
sager, der er foretaget i den danske retsplejelov ved lov nr. 1464 af 10. de-
cember 2024, også er relevante at gennemføre for Færøerne.
Ændringen vedrører den danske retsplejelovs § 380, stk. 1, og går ud på at
dokumenter, som en part ønsker at påberåbe sig, men som ikke tidligere er
fremsendt, samt meddelelse om andre beviser, som en part ønsker at føre
under hovedforhandlingen, men som ikke er angivet i partens processkrifter,
skal sendes til retten snarest muligt og ikke senere end 8 uger før hovedfor-
handlingen. Afgøres sagen i medfør af § 387 uden mundtlig
Side 59/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
hovedforhandling, skal dokumenter som nævnt i 1. pkt. sendes til retten sna-
rest muligt og senest 8 uger før fristen for indlevering af det første procedu-
reindlæg.
Baggrunden for ændringen af den danske retsplejelov er på dette punkt et
forslag fra Højesteret, der ifølge forarbejderne til ændringen af den danske
retsplejelovs § 380, har anført, at af hensyn til Højesterets forberedelse af
hovedforhandlingen og den efterfølgende votering skal parterne typisk ind-
levere sammenfattende processkrift og ekstrakt m.v. 2 uger før hovedfor-
handlingen. Det vil derfor være meget uhensigtsmæssigt, hvis en part med
henvisning til den danske retsplejelovs § 380, stk. 1, påberåber sig nye be-
viser 2 uger før hovedforhandlingen, da modparten da ikke kan nå at afgive
sine eventuelle bemærkninger hertil. Der ses imidlertid ikke at være hjem-
mel til at afskære en sådan sen bevisførelse. Højesteret kan desuden i visse
tilfælde have behov for, at forberedelsen sluttes tidligere end sædvanligt,
f.eks. når retten skal gennemføre prøvevoteringer, da den prøvevoterende
traditionelt får adgang til den færdigforberedte sag senest 8 uger før hoved-
forhandlingen. Højesteret foreslog på den baggrund, at der indføres en regel
om forberedelsens slutning svarende til reglen herom for 1. instanssager i
den danske retsplejelovs § 356, jf. Folketingstidende 2024-25, tillæg A, L
22 som fremsat, side 25-26.
Justitsministeriet finder, at ændringen af den danske retsplejelovs § 380, stk.
1, med hensyn til fristen for at indlevere nye bevisdokumenter i ankesager
også er relevant at gennemføre for Færøerne.
Det foreslås på den baggrund at ændre retsplejelovens § 415, stk. 1, på
samme måde, som den danske retsplejelovs § 380, stk. 1, blev ændret ved
lov nr. 1464 af 10. december 2024.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 24 (retsplejelovens § 415, stk. 1), og
bemærkningerne hertil.
2.12.5. Skriftlig behandling af sager om midlertidige forbud og påbud
2.12.5.1. Gældende ret
Retsplejelovens kapitel 50 indeholder regler om midlertidige afgørelser om
forbud og påbud i en civil sag.
Side 60/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Reglerne går ud på, at retten efter reglerne i dette kapitel ved et forbud eller
påbud kan bestemme, at private og repræsentanter for stat, hjemmestyre og
kommune i disses egenskab af parter i private retsforhold skal foretage, und-
lade eller tåle bestemte handlinger, jf. retsplejelovens § 450, stk. 1.
Forbud eller påbud kan meddeles, hvis den part, der anmoder om meddelelse
af forbuddet eller påbuddet, godtgør eller sandsynliggør, 1) at parten har den
ret, der søges beskyttet ved forbuddet eller påbuddet, 2) at modpartens ad-
færd nødvendiggør, at der meddeles forbud eller påbud, og 3) at partens mu-
lighed for at opnå sin ret vil forspildes, hvis parten henvises til at afvente
tvistens retlige afgørelse, jf. retsplejelovens § 452.
Det følger af retsplejelovens § 455, at anmodning om meddelelse af forbud
eller påbud skal opfylde kravene til stævninger i retsplejelovens § 381.
Anmodningen om meddelelse af forbud eller påbud behandles i et retsmøde,
hvor den fornødne bevisførelse finder sted, jf. retsplejelovens § 456, stk. 1.
Retten kan afskære bevisførelse, som findes uforenelig med hensynet til for-
retningens fremme.
Retten underretter så vidt muligt modparten om tid og sted for mødet, jf.
retsplejelovens § 456, stk. 3. Underretning kan dog undlades, hvis retten
finder det ubetænkeligt at afholde mødet uden forudgående meddelelse til
modparten, eller hvis det må antages, at formålet med forbuddet eller på-
buddet vil forspildes, hvis modparten underrettes.
Det følger af retsplejelovens § 457, stk. 3, at retsplejelovens § 399, stk. 4 og
5, om deltagelse i hovedforhandlingen af en civil retssag ved anvendelse af
telekommunikation finder tilsvarende anvendelse under et retsmøde om
nedlæggelse af forbud eller påbud.
Det fremgår af retsplejelovens § 400, at retten i civile retssager med parter-
nes samtykke kan bestemme, at sagen afgøres uden mundtlig hovedforhand-
ling, når særlige grunde taler derfor. Denne regel er ikke gjort tilsvarende
anvendelig i sager om forbud og påbud.
2.12.5.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Justitsministeriet har i dialog med Færøernes landsstyre overvejet, om æn-
dringen med hensyn til skriftlig behandling af sager om midlertidige forbud
Side 61/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
og påbud, der er foretaget i den danske retsplejelov ved lov nr. 1464 af 10.
december 2024, også er relevant at gennemføre for Færøerne.
Ændringen af den danske retsplejelov går ud på, at der gives mulighed for
behandling af sager vedrørende midlertidige forbud eller påbud på skriftligt
grundlag ved indsættelse af en ny § 431 i den danske retsplejelovs kapitel
40.
Baggrunden for ændringen af den danske retsplejelov er ifølge forarbej-
derne, at Justitsministeriet i forbindelse med forberedelsen af forhandlingen
om en flerårsaftale for domstolenes økonomi 2024-2027 modtog et forslag
fra en byret om at indføre mulighed for at behandle sager om midlertidige
forbud og påbud på skriftligt grundlag svarende til, hvad der er gældende i
civile retssager efter den danske retsplejelovs § 366, stk. 1 og 2.
Det fremgår endvidere af forarbejderne, at den nye bestemmelse i § 431 i
den danske retsplejelov er udformet med tilsvarende betingelser som ved
førsteinstanssager efter den danske retsplejelovs § 366, stk. 1 og 2. Videre
fremgår det, at rettens beslutning om at undlade at afholde et mundtligt rets-
møde kun kan ske efter en konkret vurdering af, om det er nødvendigt at
afholde et mundtligt retsmøde, og at et mundtligt retsmøde normalt vil være
påkrævet, hvis bevisførelsen i form af forklaringer har væsentlig betydning
for sagen, eller hvis sagen er meget kompliceret. Det fremgår endvidere, at
det i vurderingen af, om et mundtligt retsmøde er nødvendigt, må indgå, om
sagen har særlig offentlig interesse.
Det er ved indsættelsen af § 431 i den danske retsplejelov forudsat,
at
befø-
jelsen til at undlade at afholde et mundtligt retsmøde vil blive anvendt med
varsomhed, idet der efter bestemmelsen skal være særlige grunde, der taler
for det, og
at
det kræver parternes samtykke at undlade at afholde mundtligt
retsmøde.
Der kan generelt henvises til Folketingstidende 2024-25, tillæg A, L 22 som
fremsat, side 27.
Justitsministeriet finder, at ændringen af den danske retsplejelov med hen-
syn til indførelsen af muligheden for skriftlig behandling af sager om mid-
lertidige forbud og påbud også er relevant at gennemføre for Færøerne.
Side 62/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Det foreslås på den baggrund, at der indsættes en ny bestemmelse i retsple-
jelovens kapitel 50 på samme måde, som der blev indsat en ny § 431 i den
danske retsplejelov ved lov nr. 1464 af 10. december 2024.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 27 (retsplejelovens § 469 a), og be-
mærkningerne hertil.
2.12.6. Forhøjelse af aldersgrænsen for tilkaldedommere fra 72 til 74 år
2.12.6.1. Gældende ret
Retsplejelovens § 81 angår muligheden for at tilkalde en pensioneret dom-
mer til at virke som dommer ved Retten på Færøerne i en nærmere bestemt
periode. Efter § 81, stk. 1, 2. pkt., kan tilkaldeperioden kun under særlige
omstændigheder forlænges ud over dommerens fyldte 72. år.
2.12.6.1. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Justitsministeriet har i dialog med Færøernes landsstyre overvejet, om den
ændring med hensyn til forhøjelsen af aldersgrænsen for tilkaldedommere,
der er foretaget i den danske retsplejelovs § 51 e ved lov nr. 1553 af 12.
december 2023, også er relevant at gennemføre for Færøerne.
Ændringen af den danske retsplejelovs § 51 e indebærer, at aldersgrænsen
for, hvornår en pensioneret dommer som udgangspunkt kan være tilkaldt til
at virke som dommer ved et embede, forhøjes fra 72 år til 74 år. I kraft af
henvisningen til § 51 e i den danske retsplejelovs § 54, stk. 3, finder den
forhøjede aldersgrænse for tilkaldedommere tilsvarende anvendelse med
hensyn til tilkaldelse af pensionerede fuldmægtige ved domstolene (dom-
merfuldmægtige og retsassessorer).
Justitsministeriet finder, at ændringen af den danske retsplejelov med hen-
syn til forhøjelse af aldersgrænsen for tilkaldedommere fra 72 til 74 år også
er relevant at gennemføre for Færøerne.
Det foreslås på den baggrund at ændre retsplejelovens § 81, stk. 1, på samme
måde, som den danske retsplejelovs § 51 e blev ændret ved lov nr. 1553 af
12. december 2023.
Side 63/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6 (retsplejelovens § 81, stk. 1), og
bemærkningerne hertil.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget forventes at medføre begrænsede merudgifter på Justitsmini-
steriets område, som vil kunne holdes inden for Justitsministeriets eksiste-
rende ramme.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske eller administrative konse-
kvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den […] til den […] 2025 været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
[…]
10. Sammenfattende skema
Side 64/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
3044960_0065.png
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
»Ingen«)
før »Ingen«)
Økonomiske
Ingen
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Implemente-
Ingen
ringskonsekven-
ser for stat, kom-
muner og regio-
ner
Økonomiske
Ingen
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative Ingen
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative Ingen
konsekvenser for
borgerne
Klimamæssige
konsekvenser
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Miljø- og natur- Ingen
mæssige konse-
kvenser
Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
retten
Er i strid med de
principper
for
implementering
af erhvervsrettet
EU-regulering/
Går videre end
minimumskrav i
EU-regulering
(sæt X)
Ja
Nej
X
Side 65/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (§ 4, stk. 2)
Retsplejelovens § 4 angår Østre Landsrets domsmyndighed og sammensæt-
ning. Det fremgår af § 4, stk. 2, at i afgørelsen af sager ved Østre Landsret
deltager, medmindre andet er bestemt, mindst 3 dommere. Uden for hoved-
forhandlingen kan dog en enkelt dommer handle på rettens vegne, jf. § 4,
stk. 2, 2. pkt.
Retsplejelovens § 4, stk. 2, svarer til den danske retsplejelovs § 7, stk. 1, 1.
og 2. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre
§ 4, stk. 2, 2. pkt.,
på samme måde, som den danske
retsplejelovs § 7, stk. 1, 2. pkt., blev ændret ved lov nr. 661 af 11. juni 2024.
Det foreslås således i § 4, stk. 2, 2. pkt., at ændre ”handle på rettens vegne”
til ”træffe afgørelse”.
Forslaget indebærer, at én landsdommer kan træffe afgørelse uden for ho-
vedforhandlingen.
Den foreslåede ændring skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med for-
arbejderne til den danske retsplejelovs § 7, stk. 1, og med den praksis, der
findes herom.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2 (§ 9, stk. 8)
Domsmandssager ved Retten på Færøerne behandles normalt med 1 dom-
mer og 2 domsmænd, jf. § 9, stk. 1 og 6. Det fremgår dog af retsplejelovens
§ 9, stk. 8, at i domsmandssager om økonomisk kriminalitet, der forventes
at have en længere varighed, kan sorenskriveren efter indstilling fra rettens
formand bestemme, at retten sammensættes af 2 dommere og 3 domsmænd.
Side 66/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Retsplejelovens § 9, som ændret ved § 2, nr. 1, i lov nr. 740 af 13. juni 2023,
svarer med enkelte undtagelser og redaktionelle ændringer til den danske
retsplejelovs § 12, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre
§ 9, stk. 8, 1. pkt.,
på samme måde, som den danske
retsplejelovs § 12, stk. 8, blev ændret ved lov nr. 661 af 11. juni 2024.
Det foreslås således i § 9, stk. 8, 1. pkt., at ændre ”i domsmandssager om
økonomisk kriminalitet, der forventes at have en” til ”Hvis hovedforhand-
lingen
i en domsmandssag antages at ville blive af”.
Forslaget indebærer, at anvendelsesområdet for retsplejelovens § 9, stk. 8,
ændres fra at være domsmandssager om økonomisk kriminalitet, der for-
ventes at have en længere varighed, til at være alle domsmandssager, hvor
hovedforhandlingen antages at ville blive af længere varighed.
Den foreslåede ændring skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med for-
arbejderne til den danske retsplejelovs § 12, stk. 8, og med den praksis, der
findes herom.
Det foreslås, at den foreslåede ændring af § 9, stk. 8, skal finde anvendelse
i sager, hvor tiltale er rejst i 1. instans efter lovens ikrafttræden, jf. lovforsla-
gets § 3, stk. 2, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3 (§ 9, stk. 9)
Domsmandssager ved Retten på Færøerne behandles normalt med 1 dom-
mer og 2 domsmænd, jf. retsplejelovens § 9, stk. 1 og 6.
Det fremgår dog af retsplejelovens § 9, stk. 8, at i domsmandssager om øko-
nomisk kriminalitet, der forventes at have en længere varighed, kan soren-
skriveren efter indstilling fra rettens formand bestemme, at retten sammen-
sættes af 2 dommere og 3 domsmænd. Retsplejelovens § 9, stk. 7, om sup-
pleanter for dommeren og/eller domsmændene finder i så fald ikke anven-
delse.
Side 67/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Retsplejelovens § 9, som ændret ved § 2, nr. 1, i lov nr. 740 af 13. juni 2023,
svarer med enkelte undtagelser og redaktionelle ændringer til den danske
retsplejelovs § 12, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at indsætte et
stk. 9
i
§ 9
på samme måde, dog med en enkelt
redaktionel ændring, som der i den danske retsplejelovs § 12 blev indsat et
nyt stk. 9 ved lov nr. 661 af 11. juni 2024.
Det foreslåede stk. 9 udvider muligheden for at sammensætte retten med 2
dommere og 3 domsmænd.
Det foreslås i
1 pkt.,
at hvis sagens omfang gør det nødvendigt, kan soren-
skriveren efter indstilling fra rettens formand bestemme, at retten sammen-
sættes af 2 dommere og 3 domsmænd i domsmandssager, hvor der bliver
spørgsmål om straf af fængsel i 4 år eller derover, for så vidt dette ikke er
en følge af, at der bliver spørgsmål om fastsættelse af en fællesstraf efter
reglerne i straffelovens § 40, stk. 1, og § 61.
Dette gælder dog ifølge det foreslåede
2. pkt.
ikke i straffesager vedrørende
overtrædelse af straffelovens §§ 172, 173, 191, 191 a, 286, 289 eller 290
eller § 290 a, stk. 2, medmindre sagen omfatter andre lovovertrædelser, der
er omfattet af 1. pkt.
Det fremgår af det foreslåede
3. pkt.,
at § 9, stk. 7, ikke finder anvendelse.
Forslaget indebærer, at sorenskriveren i omfangsrige sager, der efter de tid-
ligere regler blev behandlet med nævninge ved Retten på Færøerne, får mu-
lighed for efter indstilling fra rettens formand at bestemme, at retten sam-
mensættes af 2 dommere og 3 domsmænd.
Den foreslåede ændring skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med for-
arbejderne til den danske retsplejelovs § 9, stk. 9, og med den praksis, der
findes herom.
For Færøerne gælder straffeloven, jf. lagtingslovbekendtgørelse nr. 8 af 20.
februar 2024, som ændret ved lagtingslov nr. 83 af 2. maj 2025.
Det foreslås, at den foreslåede ændring af § 9, stk. 9, skal finde anvendelse
i sager, hvor tiltale er rejst i 1. instans efter lovens ikrafttræden, jf. lovforsla-
gets § 3, stk. 2, og bemærkningerne hertil.
Side 68/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4 (§ 36 og § 50, stk. 1)
Retsplejelovens § 36 angår muligheden for at forbyde offentlig gengivelse
af skriftlig forelæggelse efter procedure.
Retsplejelovens § 50, stk. 1, angår aktindsigt i skriftlig forelæggelse eller
procedure.
Retsplejelovens § 36 og § 50, stk. 1, svarer til den danske retsplejelovs § 31
b og § 41 c, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre
§ 36, 1. pkt.,
og
§ 50, stk. 1,
på samme måde, som den
danske retsplejelovs § 31 b og § 41 c, stk. 1, blev ændret ved lov nr. 661 af
11. juni 2024.
Det foreslås således i § 36, 1. pkt., og § 50, stk. 1, at tilføje en henvisning til
§ 982 a.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om at indsætte en ny bestemmelse i
§ 982 a om muligheden for skriftlig behandling af revisionsanker uden
domsmænd.
Forslaget indebærer, at reglerne i § 36 om mulighed for forbud mod offent-
lig gengivelse af skriftlig procedure og i § 50 om mulighed for aktindsigt i
skriftlig procedure også vil gælde for sager, der behandles skriftligt i medfør
af den foreslåede § 982 a.
De foreslåede ændringer skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med for-
arbejderne til den danske retsplejelovs § 31 b og § 41 c, stk. 1, og med den
praksis, der findes herom.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5 (§ 75, stk. 1)
Retsplejelovens § 75, stk. 1, fastsætter, at enhver, der anser sig for krænket
ved utilbørligt eller usømmeligt forhold fra en dommers side under
Side 69/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
udøvelsen af dennes embedsvirksomhed, kan indgive klage herover til Den
Særlige Klageret. Klagen skal indgives, inden 4 uger efter at klageren er
blevet bekendt med det forhold, som giver anledning til klagen. Klageretten
kan se bort fra en overskridelse af klagefristen, når særlige forhold taler her-
for.
Retsplejelovens § 75, stk. 1, svarer til den danske retsplejelovs § 49, stk. 1,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås i
§ 75, stk. 1,
efter 1. pkt. at indsætte et nyt punktum, hvorefter
klagen skal indgives på en blanket, som Domstolsstyrelsen udfærdiger, på
samme måde, som den danske retsplejelovs § 49, stk. 1, blev ændret ved lov
nr. 661 af 11. juni 2024.
Forslaget indebærer, at klager til den Særlige Klageret over domstolsjuri-
sters eller sagkyndige retsmedlemmers utilbørlige eller usømmelige forhold
fremover skal indgives på en blanket. Blanketten vil skulle gøre det lettere
for klageren at angive de oplysninger, der er nødvendige for, at Den Særlige
Klageret kan behandle sagen. Blanketten vil samtidig skulle gøre det lettere
for Den Særlige Klageret at behandle klagesagerne, når de relevante oplys-
ninger angives på en enkel og systematisk måde.
Den foreslåede ændring skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med for-
arbejderne til den danske retsplejelovs § 49, stk. 1, og med den praksis, der
findes herom.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 6 (§ 81, stk. 1)
Retsplejelovens § 81 angår muligheden for at tilkalde en pensioneret dom-
mer til at virke som dommer ved Retten på Færøerne i en nærmere bestemt
periode. Det fremgår af § 81, stk. 1, 2. pkt., at tilkaldeperioden kun under
særlige omstændigheder kan forlænges ud over dommerens fyldte 72. år.
Retsplejelovens § 81 svarer med redaktionelle ændringer til den danske rets-
plejelovs § 51 e, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Side 70/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Det foreslås at ændre
§ 81, stk. 1, 2. pkt.,
på samme måde, som den danske
retsplejelovs § 51 e, stk. 1, blev ændret ved lov nr. 1553 af 12. december
2023.
Det foreslås således i
§ 81, stk. 1, 2. pkt.,
at ændre ”72.” til ”74.”.
Forslaget indebærer, at aldersgrænsen for, hvornår en pensioneret dommer
som udgangspunkt kan være tilkaldt til at virke som dommer ved et embede,
forhøjes fra 72 til 74 år.
Den foreslåede ændring skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med for-
arbejderne til den danske retsplejelovs § 51 e, stk. 1, og med den praksis,
der findes herom.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12.6 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 7 (§ 92, stk. 5)
Retsplejelovens § 92 angår dommeres inhabilitet.
Det fremgår af § 92, stk. 5, at ingen må deltage som dommer under hoved-
forhandlingen i en straffesag, hvis den pågældende vedrørende det forhold,
som tiltalen angår, har truffet afgørelse om at undtage materiale fra forsva-
rerens og sigtedes adgang til aktindsigt i medfør af § 735 eller har truffet
anden afgørelse, hvor der har været fremlagt oplysninger, der efter § 735 er
undtaget fra forsvarerens og sigtedes adgang til aktindsigt
Retsplejelovens § 92, stk. 5, svarer til den danske retsplejelovs § 60, stk. 5,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås i
§ 92, stk. 5,
at indsætte et
2. pkt.,
på samme måde, som den
danske retsplejelovs § 60, stk. 5, blev ændret ved lov nr. 661 af 11. juni
2024.
Det følger således af det foreslåede 2. pkt., at bestemmelsen i § 92, stk. 5, 1.
pkt., dog ikke gælder, hvis undtagelsen af materialet fra forsvarerens og den
sigtedes aktindsigt er ophørt før hovedforhandlingen.
Side 71/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Forslaget indebærer, at hvis det materiale, som dommeren har truffet afgø-
relse om at undtage fra forsvarerens og sigtedes aktindsigt i medfør af § 735,
henholdsvis sådant materiale, der i forbindelse med en anden afgørelse har
været forelagt for dommeren, i sin helhed er blevet frigivet før hovedfor-
handlingen, så det ikke længere er undtaget fra forsvarerens og sigtede akt-
indsigt i medfør af § 735, vil dommeren fremover ikke obligatorisk være
udelukket fra at deltage som dommer i hovedforhandlingen af sagen i med-
før af § 92, stk. 5.
Den foreslåede ændring skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med for-
arbejderne til den danske retsplejelovs § 60, stk. 5, og med den praksis, der
findes herom.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12.1 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 8 og 9 (§ 124)
Retsplejelovens § 124, stk. 2 og 3, fastlægger domsmændenes kompetence.
Det fremgår af § 124, stk. 2, 1. pkt., at domsmænd virker med samme befø-
jelse som dommere under hovedforhandlingen og de i forbindelse med
denne stående afgørelser, men at de ikke deltager i andre under sagen fore-
faldende retshandlinger eller afgørelser.
Det fremgår af § 124, stk. 2, 2. pkt., at domsmænd dog medvirker i afgørel-
ser efter § 1025 om fortolkning af en dom.
Det fremgår af § 124, stk. 3, at domsmænd dog ikke medvirker i afgørelser
om strafprocesuelle tvangsindgreb, hvor der skal tages stilling til, om mis-
tanken mod tiltalte er særligt bestyrket, i afgørelser om en dommers eller
domsmands habilitet, i afgørelser om bøde til en udebleven domsmand, i
afgørelser om afvisning af en straffeankesag ved Østre Landsret eller i af-
gørelser vedrørende borgerlige krav under en straffesag.
Retsplejelovens § 124, som ændret ved § 1, nr. 14, i lov nr. 660 af 11. juni
2024, svarer til § 91 i den danske retsplejelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284
af 14. november 2018, som ændret ved lov nr. 1169 af 8. juni 2021.
Side 72/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Det foreslås at ændre
§ 124, stk. 2,
samt at ophæve bestemmelsens
stk. 3,
på
samme måde, som den danske retsplejelovs § 91 blev ændret ved lov nr. 661
af 11. juni 2024.
For så vidt angår § 124, stk. 2, foreslås en nyaffattelse af bestemmelsens
1.
pkt.,
således at domsmænd deltager i afgørelsen af skyldsspørgsmålet og
fastsættelsen af sanktionen, men ikke deltager i andre retshandlinger eller
afgørelser under sagen.
Forslagene indebærer, at domsmænd fremover kun skal deltage i afgørelsen
af skyldsspørgsmål og i fastsættelsen af sanktionen, men ikke længere i pro-
cessuelle afgørelser under hovedforhandlingen. Domsmænd skal heller ikke
længere deltage i afgørelsen om sagsomkostninger eller fastsættelsen af sa-
lær til en beskikket forsvarer.
Den foreslåede ændring skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med for-
arbejderne til den danske retsplejelovs § 91 og med den praksis, der findes
herom.
Det foreslås, at de foreslåede ændringer af § 124 skal finde anvendelse i
sager, hvor hovedforhandlingen er begyndt efter lovens ikrafttræden, jf. lov-
forslagets § 3, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 10 (§ 239, stk. 7)
Retsplejelovens § 239 fastsætter regler om gennemførelse af forklaringer
for retten ved anvendelse af telekommunikation med billede.
Det følger af retsplejelovens § 239, stk. 2-5, at den, der skal afgive forkla-
ring, skal indkaldes til at møde for 1) en ret, 2) en offentlig myndighed, som
Domstolsstyrelsen har bemyndiget til at stille kommunikationsmidler til rå-
dighed for telekommunikation med billede i retssager, eller 3) en fysisk eller
juridisk person, som Domstolsstyrelsen har autoriseret til at stille kommu-
nikationsmidler til rådighed for telekommunikation med billede i retssager.
Det følger af § 239, stk. 6, at retten kan tillade, at et vidne, der befinder sig
i udlandet, afgiver forklaring ved anvendelse af telekommunikation med bil-
lede, hvis forklaringen skønnes at kunne afgives under lige så betryggende
Side 73/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
former som en forklaring, der som anført afgives for en ret, en bemyndiget
myndighed eller en autoriseret person.
Retsplejelovens § 239 svarer til den danske retsplejelovs § 192, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at indsætte et nyt
§ 239, stk. 7,
på samme måde, som der blev
indsat et nyt § 192, stk. 7, ved lov nr. 661 af 11. juni 2024.
Efter det foreslåede § 239, stk. 7, kan retten i civile sager, hvis parterne er
enige herom, tillade, at et vidne afgiver forklaring ved anvendelse af tele-
kommunikation med billede på anden måde end angivet i stk. 2, når det
skønnes forsvarligt.
Forslaget giver en begrænset mulighed for at gennemføre en forklaring for
retten ved anvendelse af telekommunikation med billede uden de kontrol-
og sikkerhedsforanstaltninger, som involvering af en anden ret, en bemyn-
diget offentlig myndighed eller en autoriseret person giver mulighed for.
Den foreslåede ændring skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med for-
arbejderne til den danske retsplejelovs § 192, stk. 7, og med den praksis, der
findes herom.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 11 (§ 257, stk. 4, og § 930, stk. 1, stk. 1, 2. pkt.)
Retsplejelovens § 257, stk. 4, giver mulighed for at færdigbehandle en straf-
fesag, hvis en dommer, nævning eller domsmand i en nævningesag, i en
domsmandssag ved landsret eller i en domsmandssag ved Retten på Færø-
erne om økonomisk kriminalitet, der forventes at have en længere varighed,
får forfald eller af andre grunde må fratræde, efter at hovedforhandlingen er
begyndt. Det er en forudsætning, at højst 1 dommer og 1 nævning eller 1
domsmand mangler.
Retsplejelovens § 930, stk. 1, angår afstemningen i domsmandssager ved
byretten. Det fremgår af 1. pkt., at hver dommer og domsmand som ud-
gangspunkt har 1 stemme. I sager med 2 dommere og 3 domsmænd, som
færdigbehandles med 1 dommer, har dommeren dog 2 stemmer, jf. 2. pkt.,
Side 74/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
og i sager med 2 dommere og 3 domsmænd, som færdigbehandles med 2
domsmænd, har hver domsmand 1�½ stemme, jf. 3. pkt.
Retsplejelovens § 257, stk. 4, og § 930, stk. 1, svarer med en redaktionel
ændring til § 214, stk. 4, og § 881, stk. 1, i den danske retsplejelov, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre
§ 257, stk. 4,
og
§ 930, stk. 1, 2. pkt.,
på samme måde,
som den danske retsplejelovs § 214, stk. 4, og § 881, stk. 1, 2. pkt., blev
ændret ved lov nr. 661 af 11. juni 2024.
Det foreslås således i § 257, stk. 4, og § 930, stk. 1, 2. pkt., at ændre henvis-
ningen til § 9, stk. 8, til en henvisning til § 9, stk. 8 eller 9.
Forslaget er en følge af forslaget om at indsætte et nyt § 9, stk. 9, som giver
mulighed for at behandle visse domsmandssager ved Retten på Færøerne
med 2 dommere og 3 domsmænd, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.
Forslaget indebærer, at muligheden for at afgøre sagen med færre dommere
eller domsmænd og reglerne om afstemningen i sådanne tilfælde også vil
gælde i de domsmandssager, der i medfør af det nye § 9, stk. 9, behandles
med 2 dommere og 3 domsmænd. Det vil fortsat være en forudsætning, at
højst 1 dommer og 1 domsmand mangler.
De foreslåede ændringer skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med for-
arbejderne til den danske retsplejelovs § 257, stk. 4, og § 930, stk. 1, og med
den praksis, der findes herom.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 12-14 (§§ 261 og 262)
Retsplejelovens § 261 angår indholdet af domme og Retten på Færøernes
kendelser i civile sager.
Det fremgår af § 261, stk. 1, at domme skal indeholde parternes påstande og
en fremstilling af sagen, herunder i fornødent omfang en gengivelse af de
afgivne forklaringer, og angive de faktiske og retlige omstændigheder, der
er lagt vægt på ved sagens afgørelse. Domme i borgerlige sager skal
Side 75/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
endvidere indeholde en gengivelse af parternes anbringender. Domme i
straffesager skal endvidere indeholde en gengivelse af tiltalen
Det følger af § 261, stk. 2, at sagsfremstillingen i Retten på Færøernes
domme i civile sager, der ikke har været undergivet kollegial behandling i
medfør af § 9, stk. 3, kan begrænses til en kort angivelse af parternes an-
bringender, hvis der samtidig gives en udførlig begrundelse for afgørelsen.
Det skal i givet fald fremgå af dommen, at dommen ikke indeholder en fuld-
stændig sagsfremstilling.
Det følger desuden af § 261, stk. 3, at sagsfremstillingen i Retten på Færø-
ernes domme i civile sager, der har været undergivet kollegial behandling,
kan forkortes, hvis retten finder det forsvarligt. Det skal i givet fald fremgå
af dommen, at dommen ikke indeholder en fuldstændig sagsfremstilling.
Det følger endvidere af § 261, stk. 4, at hvis en dom, der er affattet efter
reglen i stk. 2, ankes, skal Retten på Færøerne afgive en supplerende rede-
gørelse for sagen. Redegørelsen indsendes til Østre Landsret snarest muligt
efter, at retten har fået meddelelse om anken. Samtidig sendes en kopi af
redegørelsen til parterne. Redegørelsen anses som et bilag til dommen og
optages endvidere i retsbogen.
Endelig følger det af § 261, stk. 5, at hvis indholdet af en forklaring i en
straffesag ikke optages i retsbogen, jf. § 716, stk. 1, kan gengivelse af for-
klaringen i dommens fremstilling af sagen undlades.
Retsplejelovens § 262 fastslår, at § 261, stk. 2 og 4, finder tilsvarende an-
vendelse for Retten på Færøernes kendelser i civile sager.
Retsplejelovens §§ 261 og 262 svarer med redaktionelle ændringer til §§
218 a og 218 b i den danske retsplejelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af
14. november 2018.
Det foreslås at ændre
§ 261
og ophæve
§ 262
på samme måde, som §§ 218
a og 218 b blev henholdsvis ændret og ophævet ved lov nr. 661 af 11. juni
2024.
For så vidt angår § 261 foreslås det således i
stk. 1, 1. pkt.,
at ændre ”frem-
stilling af sagen, herunder i fornødent omfang en gengivelse af de afgivne
forklaringer” til ”kort fremstilling af sagen”.
Side 76/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Endvidere foreslås det at ophæve §
261, stk. 2-5.
Det foreslås samtidig at indsætte et nyt
stk. 2,
der fastsætter, at hvis en dom,
der ikke gengiver de afgivne forklaringer, ankes, skal de afgivne forklarin-
ger gengives i retsbogen. Gengivelsen anses som et bilag til dommen. Retten
sender gengivelsen til ankeinstansen og parterne snarest muligt efter, at ret-
ten har fået meddelelse om anken.
Det foreslås endelig at indsætte et nyt
stk. 3,
som fastsætter, at stk. 2 finder
tilsvarende anvendelse for kendelser.
Forslagene indebærer, at der fastsættes ensartede lovregler om indholdet af
domme gældende for alle instanser.
De foreslåede ændringer skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med for-
arbejderne til den danske retsplejelovs § 218 a og med den praksis, der fin-
des herom.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 15 (§ 264, stk. 3, § 968, stk. 2, og § 984, stk. 2)
Retsplejelovens § 264, stk. 3, angår afsigelse af domme i straffesager uden
afholdelse af retsmøde. Det fremgår, at en dom bl.a. kan afsiges uden afhol-
delse af retsmøde, hvis sagen er behandlet efter § 982 om afgørelse uden
mundtlig hovedforhandling, når parterne nedlægger samstemmende på-
stande.
Retsplejelovens § 968, stk. 2, angår anklagemyndighedens fremsendelse af
ekstrakt til Østre Landsret og forsvareren i ankesager til landsretten. Det
fremgår af bestemmelsen, at hvis sagen behandles efter § 982, indsendes
ekstrakten til Østre Landsret og forsvareren senest samtidig med anklage-
rens første procedureindlæg.
Retsplejelovens § 984, stk. 2, angår ansøgning til Procesbevillingsnævnet
om tilladelse til at anke Østre Landsrets domme i straffesager til Højesteret.
Det fremgår, at § 954, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse, hvis sagen er
behandlet efter § 982. Det indebærer, at hvis tiltalte ikke var gjort bekendt
med tidspunktet for dommens afsigelse, regnes tiltaltes frist for at indgive
Side 77/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
ansøgning til Procesbevillingsnævnet fra den dag, hvor retten har sendt en
udskrift af dommen til tiltalte.
Retsplejelovens § 264, stk. 3, § 968, stk. 2, og § 984, stk. 2, svarer med
redaktionelle ændringer til den danske retsplejelovs § 219 a, stk. 3, § 918,
stk. 2, og § 932, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre
§ 264, stk. 3, 2. pkt., § 968, stk. 2, 2. pkt.,
og
§ 984,
stk. 2, 2. pkt.,
på samme måde, som den danske retsplejelovs 219 a, stk. 3, §
918, stk. 2, og § 932, stk. 2, blev ændret ved lov nr. 661 af 11. juni 2024.
Det foreslås således i § 264, stk. 3, 2. pkt., § 968, stk. 2, 2. pkt., og § 984,
stk. 2, 2. pkt., at tilføje en henvisning til § 982 a.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om at indsætte en ny bestemmelse i
§ 982 a om muligheden for skriftlig behandling af revisionsanker ved Østre
Landsret, jf. lovforslagets § 1, nr. 67.
Forslaget indebærer, at reglerne i § 264, stk. 3, om afsigelse af domme uden
afholdelse af retsmøde, § 968, stk. 2, om frist for fremsendelse af ekstrakt,
og § 984, stk. 2, om frist for ansøgning om tredjeinstansbevilling også vil
gælde for sager, der behandles skriftligt i medfør af den foreslåede § 982 a.
De foreslåede ændringer skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med for-
arbejderne til den danske retsplejelovs § 219 a, stk. 3, § 918, stk. 2, og §
932, stk. 2, og med den praksis, der findes herom.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 16 (§ 264, stk. 5, 2. pkt.)
Retsplejelovens § 264, stk. 5, fastsætter, at retten meddeler tiltalte udskrift
af dommen. Hvis sagen i medfør af § 905, stk. 3, nr. 1-5, er fremmet i tiltal-
tes fravær, skal udskriften forkyndes.
Retsplejelovens § 264, stk. 5, som ændret ved § 1, nr. 24, i lov nr. 660 af 11.
juni 2024, svarer til § 219 a, stk. 5, i den danske retsplejelov, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1284 af 14. november 2018, som ændret ved lov nr. 1169 af 8.
juni 2021.
Side 78/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Det foreslås at ændre
§ 264, stk. 5, 2. pkt.,
på samme måde, som den danske
retsplejelovs § 219 a blev ændret ved lov nr. 661 af 11. juni 2024.
Det foreslås således, at ”nr. 1-5” udgår i § 264, stk. 3, 2. pkt., således at der
alene henvises til § 905, stk. 3.
Forslaget har sammenhæng med forslaget til ændring af § 905, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 53-55, om muligheden for at fremme hovedforhand-
lingen til dom i tiltaltes fravær, der bl.a. indebærer, at § 905, stk. 3, fremover
vil bestå af 4 numre.
Den foreslåede ændring skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med for-
arbejderne til den danske retsplejelovs § 219 a, stk. 5, og med den praksis,
der findes herom.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 17 (§ 362 a, stk. 1, § 750, stk. 4, og § 752, stk. 4)
Retsplejelovens § 362 a indeholder regler om salær og eventuel godtgørelse
til advokater, der vejleder forurettede i sager om seksuelle overgreb forud
for eventuel anmeldelse til politiet.
Efter § 362, stk. 1, tilkommer der den advokat, som forud for eventuel an-
meldelse til politiet vejleder forurettede i sager om overtrædelse af straffe-
lovens § 210 (incest), §§ 216-223 (voldtægt m.v.), § 225, jf. §§ 216-223
(voldtægt m.v. ved andet seksuelt forhold end samleje), eller § 232 (blufær-
dighedskrænkelse), et salær og eventuel godtgørelse, jf. § 750, stk. 4.
Retsplejelovens § 750 indeholder regler om bl.a. vederlagsfri vejledning
forud for eventuel anmeldelse til politiet til forurettede i sager om bl.a. sek-
suelle overgreb. Efter § 750, stk. 4, har den forurettede ret til en vederlagsfri
samtale med en advokat forud for eventuel anmeldelse til politiet i sager om
overtrædelse af straffelovens §§ 210 eller 216-223, § 225, jf. §§ 216-223,
eller § 232.
Retsplejelovens § 752 indeholder regler om bl.a. vederlagsfri vejledning ef-
ter en sags eller retshandlings afslutning til forurettede i sager om bl.a. sek-
suelle overgreb. Det følger af § 752, stk. 4, 3. pkt., at den forurettede har ret
til en vederlagsfri samtale med den beskikkede advokat efter sagens eller
Side 79/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
retshandlingens afslutning i sager om overtrædelse af straffelovens §§ 210
eller 216-223, § 225, jf. §§ 216-223, eller § 232.
Retsplejelovens § 362 a, som indsat ved lov nr. 660 af 11. juni 2024, svarer
med en redaktionel ændring til den danske retsplejelovs § 334 a, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1655 af 25. december 2022. §§ 750 og 752 svarer med en
redaktionel ændring til den danske retsplejelovs §§ 741 a og 741 c, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre
§ 362 a, stk. 1, § 750, stk. 4,
og
§ 752, stk. 4, 3. pkt.,
på samme måde, som den danske straffelovs § 334 a, stk. 1, § 741 a, stk. 4,
og § 741 c, stk. 4, blev ændret ved lov nr. 741 af 13. juni 2023.
Det foreslås således, at der i retsplejelovens § 362 a, stk. 1, § 750, stk. 4, og
§ 752, stk. 4, 3. pkt., indsættes en henvisning til straffelovens § 229 om
grooming.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der [ved
lagtingslov nr. … af …]
er indført en bestemmelse i straffelovens § 229 om kriminalisering af groo-
ming, og forslaget indebærer således en ajourføring af retsplejelovens § 362,
stk. 1, § 750, stk. 4, og § 752, stk. 4, 3. pkt., med de ændringer, der er fore-
taget i de oven for anførte bestemmelser i den danske retsplejelov i tilknyt-
ning til indførelsen af den danske straffelovs § 231 (om grooming) ved lov
nr. 741 af 13. juni 2023.
Den foreslåede ændring af § 362 a, stk. 1, vil indebære, at den advokat, som
forud for en eventuel anmeldelse til politiet vejleder forurettede i sager om
overtrædelse af straffelovens § 229, får ret til salær og eventuel godtgørelse,
jf. retsplejelovens § 750, stk. 4.
Den foreslåede ændring af § 750, stk. 4, vil indebære, at forurettede i sager
om grooming efter straffelovens § 229 vil kunne få vederlagsfri vejledning
fra en advokat forud for eventuel anmeldelse til politiet.
Endelig vil den foreslåede ændring af § 752, stk. 4, 3. pkt., indebære, at den
forurettede i sager om overtrædelse af straffelovens § 229 om grooming får
ret til en vederlagsfri samtale med den beskikkede advokat efter sagens eller
retshandlingens afslutning.
Side 80/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
De foreslåede ændringer skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med for-
arbejderne til den danske retsplejelovs § 334 a, stk. 1, § 741 a, stk. 4, og §
741 c, stk. 4, og med den praksis, der findes herom.
For Færøerne gælder straffeloven, jf. lagtingslovbekendtgørelse nr. 8 af 20.
februar 2024, som ændret ved lagtingslov nr. 83 af 2. maj 2025.
Der henvises i øvrigt til pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 18 og 19 (§ 384, stk. 1)
Retsplejelovens § 384 indeholder regler om sagsøgtes svarskrift. Det frem-
går af § 384, stk. 1, at retten pålægger sagsøgte at indlevere et svarskrift til
retten inden en frist, der i almindelighed skal være på mindst 2 uger.
Retsplejelovens § 384, stk. 1, svarer til den danske retsplejelovs § 351, stk.
1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre
§ 384, stk. 1,
på samme måde, som den danske rets-
plejelovs § 351, stk. 1, blev ændret ved lov nr. 661 af 11. juni 2024, dog
med en redaktionel ændring, jf. nedenfor.
Det foreslås således i
§ 384, stk. 1, 1. pkt.,
at ændre 2 uger til 4 uger.
Det foreslås endvidere i
§ 384, stk. 1,
efter 1. pkt. at indsætte et nyt punktum,
hvorefter fristen dog i almindelighed skal være på mindst 2 uger i de i kapitel
49, 51 og 52 omhandlede sager.
For så vidt angår henvisninger til de i kapitel 49, 51 og 52 omhandlede sager,
dvs. sager om henholdsvis mindre krav (kapitel 49), ægteskab og forældre-
myndighed (kapitel 51) og faderskab og medmoderskab (kapitel 52), be-
mærkes, at der er tale om redaktionelle ændringer i forhold til den danske
retsplejelovs § 351, stk. 1.
De foreslåede ændringer skal i øvrigt med denne modifikation fortolkes i
overensstemmelse med forarbejderne til den danske retsplejelovs § 351, stk.
1, og med den praksis, der findes herom.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Side 81/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Til nr. 20 (§ 387)
Retsplejelovens § 387 fastsætter, at retten kan bestemme, at hovedforhand-
lingen skal foregå i tilslutning til et forberedende møde, hvis parterne sam-
tykker heri, sagen findes tilstrækkeligt oplyst og også i øvrigt er egnet til
straks at hovedforhandles, herunder at begge parter af retten skønnes at have
tilstrækkelig mulighed for at varetage deres interesser.
Retsplejelovens § 387 svarer til den danske retsplejelovs § 353 a, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre
§ 387
på samme måde, som den danske retsplejelovs
§ 353 a blev ændret ved lov nr. 1464 af 10. december 2024.
Det foreslås i således i § 387 efter ”heri,” at indsætte ”eller hvis”.
Forslaget indebærer, at retten fremover vil kunne bestemme, at hovedfor-
handlingen skal foregå i tilslutning til et forberedende møde, hvis parterne
samtykker heri. Retten vil således ikke være forpligtet til selvstændigt at
vurdere, om sagen er tilstrækkeligt oplyst og i øvrigt egnet til straks at ho-
vedforhandles, hvis parterne er enige herom.
Forslaget indebærer dernæst, at retten fremover vil kunne bestemme, at ho-
vedforhandlingen skal foregå i tilslutning til et forberedende møde, uden at
parterne samtykker, hvis sagen findes tilstrækkeligt oplyst og også i øvrigt
egnet til straks at hovedforhandles, herunder at begge parter af rettens skøn-
nes at have tilstrækkelig mulighed for at varetage deres interesser.
Den foreslåede ændring skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med for-
arbejderne til den danske retsplejelovs § 353 a og med den praksis, der fin-
des herom.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 21 (§ 389 a)
Den foreslåede
§ 389 a
svarer til den danske retsplejelovs § 355 a som blev
indsat ved lov nr. 661 af 11. juni 2024.
Side 82/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Efter det foreslåede
§ 389 a, stk. 1,
kan retten således indkalde parterne til
et forberedende møde for at drøfte om sagen kan overgå til retsmægling.
Forslaget giver retten mulighed for at indkalde til et særskilt møde for at
drøfte, om sagen kan overgå til retsmægling.
Det foreslås i
stk. 2,
at retten i indkaldelsen opfordrer parterne til selv at
deltage i mødet.
Efter det foreslåede
stk. 3
finder reglerne i § 386, stk. 6, tilsvarende anven-
delse.
Det indebærer, at reglerne i retsplejelovens § 386, stk. 6, om en parts eller
rettergangsfuldmægtigs deltagelse i § 386-mødet ved anvendelse af tele-
kommunikation finder tilsvarende anvendelse på et møde efter den foreslå-
ede § 389 a.
Bestemmelsen skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med forarbejderne
til den danske retsplejelovs § 355 a og med den praksis, der findes herom.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 22 (§ 390, stk. 1)
Retsplejelovens § 390, stk. 1, fastsætter, at retten bestemmer, hvornår for-
beredelsen sluttes. Har retten ikke truffet anden bestemmelse, anses forbe-
redelsen for sluttet 4 uger før det af retten fastsatte tidspunkt for hovedfor-
handlingen.
Retsplejelovens § 390, stk. 1, svarer til den danske retsplejelovs § 356, stk.
1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre
§ 390, stk. 1, 2. pkt.,
på samme måde, som den danske
retsplejelovs § 356, stk. 1, blev ændret ved lov nr. 661 af 11. juni 2024.
Det foreslås således i § 390, stk. 1, 2. pkt., at ændre 4 uger til 8 uger.
Forslaget indebærer, at den deklaratoriske regel om, hvornår forberedelsen
anses for sluttet, når retten ikke har truffet bestemmelse herom, fremover vil
være 8 uger før det af retten fastsatte tidspunkt for hovedforhandlingen.
Side 83/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Den foreslåede ændring skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med for-
arbejderne til den danske retsplejelovs § 356, stk. 1, og med den praksis, der
findes herom.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 23 (§ 402, stk. 1, § 425, stk. 2 og 3, § 428, stk. 1, § 645, stk. 2, og §
646, stk. 1 og 3)
Det fremgår af retsplejelovens § 402, stk. 1, at domme afsagt af Retten på
Færøerne af parterne kan ankes til Østre Landsret. Angår sagen krav, der
efter påstanden har en økonomisk værdi af højst 20.000 kr., kan dommen
dog kun ankes med Procesbevillingsnævnets tilladelse.
Det fremgår af retsplejelovens § 425, stk. 2, at Retten på Færøernes kendel-
ser og beslutninger om sagsomkostninger, der er fastsat til højst 20.000 kr.,
kun kan kæres med Procesbevillingsnævnets tilladelse. Hvis det er bestemt,
at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part, kan
afgørelsen herom kun kæres uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet,
hvis der er spørgsmål om tilkendelse af sagsomkostninger med mere end
20.000 kr.
Det fremgår af retsplejelovens § 425, stk. 3, og § 646, stk. 3, at beslutning
efter 362, stk. 4, om salær til en beskikket advokat, når salæret er fastsat til
højst 20.000 kr., kun kan kæres med Procesbevillingsnævnet tilladelse.
Ifølge § 425, stk. 3, gælder det samme beslutning efter § 362 a, stk. 2, om
salær til en advokat, der forud for eventuel anmeldelse til politiet vejleder
forurettede i sager om seksualforbrydelser i overensstemmelse med § 750,
stk. 4.
Det fremgår af retsplejelovens § 428, stk. 1 og 2, at bestemmelser i domme
afsagt af Retten på Færøerne om sagsomkostninger, der er fastsat til højst
20.000 kr., kun kan indbringes særskilt for Østre Landsret ved kære med
Procesbevillingsnævnets tilladelse. Hvis det er bestemt, at ingen af parterne
skal betale sagsomkostninger til den anden part, kan bestemmelsen herom
kun indbringes særskilt uden Procesbevillingsnævnets tilladelse, hvis der er
spørgsmål om tilkendelse af sagsomkostninger med mere end 20.000 kr.
Side 84/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Det fremgår af retsplejelovens § 645, stk. 2, at fogedrettens afgørelser om
udlæg for krav, der har en økonomisk værdi af højst 20.000 kr., kun kan
kæres med Procesbevillingsnævnets tilladelse.
Det fremgår af retsplejelovens § 646, stk. 1, at fogedrettens afgørelser om
omkostninger, der er fastsat til højst 20.000 kr., kan kæres særskilt med Pro-
cesbevillingsnævnets tilladelse. Hvis det er bestemt, at ingen af parterne skal
betale sagsomkostninger til den anden part, kan afgørelsen herom kun ind-
bringes særskilt uden Procesbevillingsnævnets tilladelse, hvis der er spørgs-
mål om tilkendelse af sagsomkostninger med mere end 20.000 kr.
Retsplejelovens § 402, stk. 1, § 428, stk. 1, § 645, stk. 2, og § 646, stk. 1 og
3, svarer med redaktionelle ændringer til henholdsvis § 368, stk. 1, § 391,
stk. 1, 584, stk. 2, § 584 a, stk. 1 og 3, i den danske retsplejelov, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Retsplejelovens § 425, stk. 2 og 3, som ændret ved § 1, nr. 33, i lov nr. 660
af 11. juni 2024, svarer til 389, stk. 2 og 3, i den danske retsplejelov, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018, som ændret ved lov nr.
226 af 15. februar 2022.
Det foreslås at ændre
§ 402, stk. 1, 2. pkt., § 425, stk. 2, 1. og 2. pkt.,
og
stk.
3, 1. pkt., § 428, stk. 1, 1.
og
2. pkt., § 645, stk. 2, 1. pkt.,
og
§ 646, stk. 1, 1.
og
2. pkt.,
og
stk. 3, 1. pkt.,
på samme måde, som den danske retsplejelovs
§ 368, stk. 1, § 389, stk. 2 og 3, § 391, stk. 1, § 584, stk. 2, og § 584 a, stk.
1 og 3, blev ændret ved lov nr. 661 af 11. juni 2024.
Det foreslås således i § 402, stk. 1, 2. pkt., § 425, stk. 2, 1. og 2. pkt., og stk.
3, 1. pkt., § 428, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 645, stk. 2, 1. pkt., og § 646, stk. 1,
1. og 2. pkt., og stk. 3, 1. pkt., at ændre 20.000 kr. til 50.000 kr.
Forslagene indebærer, at den beløbsgrænse på 20.000 kr., som i dag anven-
des i en række af retsplejelovens bestemmelser om anke eller kære i civile
retssager eller fogedsager samt om lære af beslutning om salær til beskik-
kede advokater, forhøjes til 50.000 kr.
De foreslåede ændringer skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med for-
arbejderne til den danske retsplejelovs § 368, stk. 1, § 389, stk. 2 og 3, §
391, stk. 1, § 584, stk. 2, og § 584 a, stk. 1 og 3, og med den praksis, der
findes herom.
Side 85/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Det foreslås, at den foreslåede forhøjelse af beløbsgrænsen for anke og kære
uden Procesbevillingsnævnets tilladelse skal finde anvendelse på anke og
kære af afgørelser, der er truffet efter lovens ikrafttræden, jf. lovforslagets §
3, stk. 4, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 24 (§ 415, stk. 1)
Det fremgår af retsplejelovens § 415, stk. 1, at dokumenter, som en part
ønsker at påberåbe sig, men som ikke tidligere er fremsendt, samt medde-
lelse om andre beviser, som en part ønsker at føre under hovedforhandlin-
gen, men som ikke er angivet i partens processkrifter, skal sendes til retten
og modparten snarest muligt og ikke senere end 2 uger før hovedforhand-
lingen. Afgøres sagen i medfør af § 423 uden mundtlig hovedforhandling,
skal dokumenter som nævnt i 1. pkt. sendes til retten og modparten snarest
muligt og senest 2 uger før fristen for indlevering af det første procedure-
indlæg.
Retsplejelovens § 415, stk. 1, svarer til den tidligere gældende danske rets-
plejelovs § 380, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1255 af 16. november 2015.
Det foreslås at ændre
§ 415, stk. 1,
på samme måde, som den danske rets-
plejelovs § 380, stk. 1, blev ændret ved lov nr. 1464 af 10. december 2024.
Det foreslås således i § 415, stk. 1, 1. og 2. pkt., at ændre 2 uger til 8 uger.
Forslaget indebærer, at dokumenter, som en part ønsker at påberåbe sig, men
som ikke tidligere er fremsendt, samt meddelelse om andre beviser, som en
part ønsker at føre under hovedforhandlingen, men som ikke er angivet i
partens processkrifter, fremover skal sendes senest 8 uger før hovedforhand-
lingen. Afgøres sagen i medfør af § 423 uden mundtlig hovedforhandling,
skal dokumenter som nævnt i 1. pkt. sendes til retten snarest muligt og se-
nest 8 uger før fristen for indlevering af det første procedureindlæg.
Den foreslåede ændring skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med for-
arbejderne til den danske retsplejelovs § 380, stk. 1, og med den praksis, der
findes herom.
Side 86/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12.4 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 25 (§ 425, stk. 3)
Det fremgår af retsplejelovens § 425, stk. 3, at beslutning efter § 362, stk. 4,
og § 362 a, stk. 2, om salær, der er fastsat til højst 20.000 kr., ikke kan kæres.
Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse til kære, hvis særlige grunde
taler derfor.
Retsplejelovens § 362, stk. 4, angår salær og godtgørelse til beskikkede ad-
vokater, mens § 362 a, stk. 2, angår salær og godtgørelse til en advokat, der
forud for eventuel anmeldelse til politiet vejleder forurettede i sager om sek-
sualforbrydelser i overensstemmelse med § 750, stk. 4.
Retsplejelovens § 425, stk. 3, som ændret ved § 1, nr. 33, i lov nr. 660 af 11.
juni 2024, svarer til 389, stk. 3, i den danske retsplejelov, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1284 af 14. november 2018, som ændret ved lov nr. 226 af 15.
februar 2022.
Det foreslås at ændre
§ 425, stk. 3, 1. pkt.,
på samme måde, som den danske
retsplejelovs § 389, stk. 3, blev ændret ved lov nr. 661 af 11. juni 2024.
Det foreslås således at ændre § 425, stk. 3, 1. pkt., sådan at henvisningen til
§ 362 a, stk. 2, udgår.
Forslaget har sammenhæng med forslaget om at indsætte en ny kærebe-
grænsningsregel i retsplejelovens § 990, der vedrører kære i straffesager, jf.
lovforslagets § 1, nr. 69.
Forslaget til ændring af § 425, stk. 3, indebærer sammen med forslaget til
ændring af § 990, at kærebegrænsningen vedrørende afgørelser om salær til
en advokat, der forud for eventuel anmeldelse til politiet vejleder forurettede
i sager om seksualforbrydelser, flyttes fra § 425 til § 990. Flytningen har
ikke i sig selv nogen betydning for en advokats adgang til at kære, men be-
løbsgrænsen i kærebegrænsningen foreslås samtidig forhøjet, jf. herom be-
mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 69.
Side 87/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Den foreslåede ændring skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med for-
arbejderne til den danske retsplejelovs § 389, stk. 3, og med den praksis, der
findes herom.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 26 (§ 426)
Det følger af retsplejelovens § 426, at kendelser og andre beslutninger, der
afsiges af Retten på Færøerne under hovedforhandlingen eller under dennes
forberedelse kun kan kæres med Procesbevillingsnævnets tilladelse.
Retsplejelovens § 426, stk. 1, svarer med redaktionelle ændringer til den
danske retsplejelovs § 389 a, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14.
november 2018.
Det foreslås at ændre
§ 426, stk. 1, 1. pkt.,
på samme måde, som den danske
retsplejelovs § 389 a blev ændret ved lov nr. 661 af 11. juni 2024.
Det foreslås således i § 426, stk. 1, 1. pkt., efter ”forberedelse” at
indsætte
ordene ”eller under behandlingen af en sag om optagelse af bevis”.
Forslaget indebærer, at Retten på Færøernes afgørelser under behandlingen
af en sag om optagelse af bevis, fremover kun vil kunne kæres med Proces-
bevillingsnævnets tilladelse.
Den foreslåede ændring skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med for-
arbejderne til den danske retsplejelovs § 389 a og med den praksis, der fin-
des herom.
Det foreslås, at den foreslåede ændring af § 426, stk. 1, skal finde anvendelse
på afgørelser, der træffes efter lovens ikrafttræden, jf. lovforslagets § 3, stk.
4, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 27 (§ 469 a)
Side 88/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Det fremgår af retsplejelovens § 456, stk. 1, at anmodninger om meddelelse
af forbud eller påbud behandles i et retsmøde, hvor den fornødne bevisfø-
relse finder sted.
Det fremgår af § 400, at retten i civile sager med parternes samtykke kan
bestemme, at sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, når særlige
grunde taler derfor. Denne regel er ikke gjort tilsvarende anvendelig i sager
om forbud og påbud.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse som
§ 469 a.
Den foreslåede § 469 a svarer til den danske retsplejelovs § 431, som blev
indsat ved lov nr. 1464 af 10. december 2024.
Den foreslåede bestemmelse medfører således, at der bliver parallelitet mel-
lem reglerne om skriftlig behandling af førsteinstanssager efter retsplejelo-
vens § 400, ankesager efter § 423 og behandlingen af sager om midlertidige
påbud og forbud, jf. den foreslåede § 469 a.
Bestemmelsen skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med forarbejderne
til den danske retsplejelovs § 431 og med den praksis, der findes herom.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12.5 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 28 (§ 547)
Retsplejelovens § 547 fastsætter, at en fordringshaver, der ikke har fået til-
strækkeligt udlæg til at dække sin fordring, først når der er forløbet 6 måne-
der siden sidste forretning, på ny kan begære afholdt forretning til foreta-
gelse af udlæg. Fogedretten kan også i øvrigt afvise at foretage udlægsfor-
retning hos en skyldner, hvis fogedretten er bekendt med, at der inden for
de sidste 6 måneder har været afholdt en forretning, hvor det ikke har været
muligt at opnå dækning.
Retsplejelovens § 547, stk. 1, svarer til den danske retsplejelovs § 490, stk.
1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre
§ 547, stk. 1,
på samme måde, som den danske rets-
plejelovs § 490, stk. 1, blev ændret ved lov nr. 661 af 11. juni 2024.
Side 89/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Det foreslås således i
§ 547, stk. 1, 1. pkt.
og
2. pkt.,
at ændre 6 måneder til
12 måneder.
Forslaget indebærer, at den såkaldte fredningsperiode, hvor en insolvent
skyldner som udgangspunkt ikke kan indkaldes til en udlægsforretning i fo-
gedretten, forlænges fra 6 måneder til 12 måneder.
Den foreslåede ændring skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med for-
arbejderne til den danske retsplejelovs § 490 og med den praksis, der findes
herom.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 29 (§ 552, stk. 1)
Retsplejelovens § 552, stk. 1, fastsætter, at en fogedforretning kan foretages,
selv om skyldneren ikke giver møde eller træffes. På rettens kontor kan der
dog, hvis skyldneren ikke er mødt, ikke foretages udlæg i andet end fast
ejendom eller andele i andelsboligforeninger eller aktier eller anparter i bo-
ligaktieselskaber eller boliganpartsselskaber omfattet af kapitel III i lov om
andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber i henhold til pantebrev, jf.
§ 535, stk. 1, nr. 8, eller for krav omfattet af § 535, stk. 2, som er sikret ved
lovbestemt pant i det udlagte. Der kan endvidere foretages udlæg i beslag-
lagt gods, der er i politiets besiddelse, for krav, der er under inddrivelse hos
TAKS eller restanceinddrivelsesmyndigheden.
Retsplejelovens § 552, stk. 1, som ændret ved § 1, nr. 51, i lov nr. 660 af 11.
juni 2024, svarer med redaktionelle ændringer og enkelte modifikationer, jf.
nedenfor, til § 495, stk. 1, i den danske retsplejelov, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1284 af 14. november 2018, som ændret ved lov nr. 1174 af 8. juni 2021.
For så vidt angår § 552, stk. 1., 2. pkt., hvorefter der på rettens kontor, hvis
skyldneren ikke er mødt, ikke kan foretages udlæg i andet end bl.a. aktier
eller anparter i boligaktieselskaber eller boliganpartsselskaber omfattet af
kapitel III i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber i hen-
hold til pantebrev, bemærkes det, at bestemmelsen efter sin ordlyd alene
finder anvendelse på udlæg i danske andelsboliger eller aktie- og anpartslej-
ligheder, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A, L 101 som fremsat, side
2016-17.
Side 90/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
For så vidt angår § 552, stk. 1, 3. pkt., bemærkes, at bestemmelsen i forhold
til den danske retsplejelovs 490, stk. 1, 3. pkt., indeholder den udvidelse, at
bestemmelsen ud over krav, der er under inddrivelse hos den danske restan-
ceinddrivelsesmyndighed, også omfatter krav, der er under inddrivelse hos
TAKS, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 149 som fremsat, side 43.
Det foreslås at ændre
§ 552, stk. 1, 2. pkt.,
på samme måde, som den danske
retsplejelovs § 495, stk. 1, blev ændret ved lov nr. 661 af 11. juni 2024.
Det foreslås således at nyaffatte § 552, stk. 1, 2. pkt., således, at der på ret-
tens kontor, hvis skyldneren ikke er mødt, kun kan foretages udlæg i aktiver,
der er registreret i et offentligt register.
Forslaget indebærer, at mulighederne for at foretage udlæg på rettens kon-
tor, når skyldneren ikke giver møde, udvides til at omfatte aktiver, der er
registreret i ethvert offentligt register.
Et ”offentligt” register
er et register, som føres af eller for en offentlig myn-
dighed. Det er ikke afgørende, om der er offentlig adgang til registerets op-
lysninger, men muligheden for udlæg i et registreret aktiv forudsætter, at
fogedretten selv eller gennem fordringshaveren kan modtage de relevante
oplysninger fra registeret. Retsplejeloven regulerer ikke spørgsmålet om ad-
gangen til offentlige registre til brug for foretagelse af udlæg, og adgangen
vil således bero på reguleringen vedrørende det pågældende register.
Udlæg i et aktiv, der er registreret i et offentligt register, kan foretages på
fogedrettens kontor uden skyldnerens tilstedeværelse, når skyldneren er re-
gistreret som ejer af aktivet. Det er ikke et krav, at registeret har som et
hovedformål at registrere ejendomsret til aktiver, eller at der er særlige rets-
virkninger forbundet med registrering af ejerskab i registeret.
Retsplejelovens § 660, stk. 2, der vedrører umiddelbare fogedforretninger,
fastsætter, at med hensyn til sagens behandling finder bl.a. § 552 tilsvarende
anvendelse.
Den tilsvarende anvendelse af det foreslåede § 552, stk. 1, 2. pkt., indebærer
i sager om umiddelbare fogedforretninger, at når den, kravet rettes mod,
ikke giver møde, kan der fremover på rettens kontor træffes afgørelse om,
Side 91/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
at rekvirenten skal indsættes i besiddelsen i et aktiv, der er registreret i et
offentligt register.
Retsplejelovens § 667, stk. 2, der vedrører arrest, fastsætter, at med hensyn
til sagens behandling finder bl.a. § 552 tilsvarende anvendelse.
Den tilsvarende anvendelse af det foreslåede § 552, stk. 1, 2. pkt., indebærer
i sager om arrest, at når den, kravet rettes mod, ikke giver møde, vil der
fremover på rettens kontor kunne foretages arrest i aktiver, der er registreret
i et offentligt register.
Den foreslåede ændring skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med for-
arbejderne til den danske retsplejelovs § 495, stk. 1, og med den praksis, der
findes herom.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 30-38 (§§ 696 og 698)
Retsplejelovens § 696 angår lægdommeres medvirken i straffesager i 1. in-
stans ved Retten på Færøerne, mens § 698 angår lægdommeres medvirken i
straffesager i 2. instans i Østre Landsret.
Retsplejelovens § 696, som ændret ved § 1, nr. 55 og 56, i lov nr. 660 af 11.
juni 2024, svarer med en enkelt undtagelse og en redaktionel ændring til §
686, i den danske retsplejelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. novem-
ber 2018, som ændret ved lov nr. 1169 af 8. juni 2021.
Retsplejelovens § 698, som ændret ved § 1, nr. 57, i lov nr. 660 af 11. juni
2024, svarer med en enkelt undtagelse og redaktionelle ændringer til § 689
i den danske retsplejelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november
2018, som ændret ved lov nr. 1169 af 8. juni 2021.
Det foreslås at ændre
§ 696
og
§ 698
på samme måde, som den danske rets-
plejelovs § 686 og § 689 blev ændret ved lov nr. 661 af 11. juni 2024, jf.
dog nedenfor.
Det foreslås således, at ”og” udgår i
§ 696, stk. 3, nr. 2,
og
§ 698, stk. 4, nr.
1,
mens det foreslås, at ”og”
indsættes i
§ 696, stk. 3, nr. 3,
og
§ 698, stk. 4,
nr. 2.
Side 92/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Forslagene er konsekvensændringer af forslagene om at indsætte yderligere
numre i § 696, stk. 3, og § 698, stk. 4.
Det foreslås således at indsætte nye
§ 696, stk. 3, nr. 4,
og
§ 698, stk. 4, nr.
3,
hvorefter domsmænd ikke medvirker i straffesager, hvor der er spørgsmål
om, at en foranstaltning efter straffelovens § 68 skal have sit forblivende
med en allerede idømt foranstaltning, medmindre sagen skønnes at være af
særlig indgribende betydning for tiltalte.
Forslaget indebærer, at sager, hvor anklagemyndighedens påstand er, at det
skal have sit forblivende ved en allerede idømt foranstaltning efter straffe-
lovens § 68, fremover som udgangspunkt skal behandles uden domsmænd.
Det foreslås i
§ 696, stk. 4, nr. 1,
at ændre 4 år til 6 år.
Forslaget indebærer, at nævninger fremover som udgangspunkt skal med-
virke, når der bliver spørgsmål om fængsel i 6 år eller derover.
Det foreslås at erstatte det gældende
§ 696, stk. 4, nr. 2,
med nye nr. 2 og 3,
hvorefter nævninger medvirker i straffesager, hvor der bliver spørgsmål om
dom til anbringelse i institution i medfør af straffelovens § 68, forudsat at
sagen ville være omfattet af nr. 1, hvis tiltalte var egnet til almindelig straf,
og straffesager, hvor der bliver spørgsmål om dom til forvaring i medfør af
straffelovens § 70.
F
orslaget indebærer, at der fremover ikke skal medvirke nævninger i alle
sager, hvor der bliver spørgsmål om dom til anbringelse i institution i med-
før af straffelovens § 68, men alene i de tilfælde, hvor sagen ville være om-
fattet af § 696, stk. 4, nr. 1, i den foreslåede affattelse, hvis tiltale var egnet
til almindelig straf.
Det foreslås i
§ 696, stk. 5, nr. 2,
at ændre henvisningen til stk. 4, nr. 1, til
en henvisning til stk. 4, nr. 1 og 2.
Forslaget indebærer, at nævninger fremover ikke skal medvirke i straffesa-
ger, hvor der bliver spørgsmål om dom til anbringelse i institution i medfør
af straffelovens § 68, som fremmes efter § 877 om tilståelsessager, som af-
fattet ved lovforslagets § 1, nr. 48-50.
Side 93/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Det foreslås at indsætte et nyt
§ 696, stk. 6,
hvorefter en straffesag ikke anses
for at være af særlig indgribende betydning for tiltalte efter stk. 2, 1. pkt.,
eller stk. 3, nr. 4, af den grund, at der er spørgsmål om udvisning.
Det foreslås endvidere at indsætte et nyt
§ 698, stk. 5,
hvorefter en straffesag
ikke anses for at være af særlig indgribende betydning for tiltalte efter stk.
3, nr. 3, eller stk. 4, nr. 3, af den grund, at der er spørgsmål om udvisning.
Forslagene indebærer, at anklagemyndighedens påstand om udvisning ikke
medfører, at der skal medvirke domsmænd under henvisning til, at udvis-
ning har særlig indgribende betydning for tiltalte, jf. § 696, stk. 2, 1. pkt.,
eller stk. 3, nr. 4, eller § 698, stk. 3, nr. 3, eller stk. 4, nr. 3.
De foreslåede ændringer skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med for-
arbejderne til den danske retsplejelovs §§ 686 og 689 og med den praksis,
der findes herom.
For så vidt angår ændringerne af den danske retsplejelovs § 686, stk. 2, 1.
pkt., og § 689, stk. 3, nr. 3, der blev foretaget ved § 1, nr. 58, i lov nr. 661
af 11. juni 2024, som indebar en forhøjelse af den almindelige grænse for,
hvornår domsmænd medvirker i straffesager i henholdsvis 1. og 2. instans,
fra bøde til fængsel i 30 dage bemærkes, at tilsvarende ændringer ikke er
relevante under de færøske forhold, hvor den almindelige grænse for doms-
mænds medvirken i straffesager i 1. instans er fængsel i 6 måneder eller
derover, jf. § 696, stk. 2, 1. pkt., og § 698, stk. 3, nr. 3.
For Færøerne gælder straffeloven, jf. lagtingslovbekendtgørelse nr. 8 af 20.
februar 2024, som ændret ved lagtingslov nr. 83 af 2. maj 2025.
Det foreslås, at de foreslåede ændringer af §§ 696 og 698 skal finde anven-
delse i sager, hvor tiltale er rejst i 1. instans efter lovens ikrafttræden, jf.
lovforslagets § 3, stk. 2, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 39 (§ 718)
Retsplejelovens § 718 angår lydoptagelse i straffesager af retsformandens
gengivelse af en forklaring. Det fremgår af § 718, 2. pkt., at bl.a. § 261, stk.
5, finder tilsvarende anvendelse ved en sådan lydoptagelse. § 261, stk. 5,
Side 94/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
indebærer, at gengivelse af forklaringen i dommerens fremstilling af sagen
i givet fald kan undlades.
Retsplejelovens § 718 svarer til den danske retsplejelovs § 714, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre
§ 718, 2. pkt.,
på samme måde, som den danske rets-
plejelovs § 714, 2. pkt., blev ændret ved lov nr. 661 af 11. juni 2024.
Det foreslås således at ændre
§ 718, 2. pkt.,
sådan at henvisningen til § 261,
stk. 5, udgår.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om at ophæve bl.a. det gældende §
261, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.
Den foreslåede ændring skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med for-
arbejderne til den danske retsplejelovs § 714 og med den praksis, der findes
herom.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 40 (§ 738, stk. 1, nr. 6)
Retsplejelovens § 738 indeholder regler om obligatorisk beskikkelse af of-
fentlig forsvarer i nærmere angivne tilfælde.
Retsplejelovens § 738 svarer med en redaktionel ændring til den danske
retsplejelovs § 731, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre
§ 738, stk. 1,
på samme måde, som den danske rets-
plejelovs § 731, stk. 1, blev ændret ved lov nr. 661 af 11. juni 2024.
Det foreslås således at indsætte et nyt
§ 738, stk. 1, nr. 6,
hvorefter offentlig
forsvarer skal beskikkes, når der bliver spørgsmål om anvendelse af straffe-
lovens §§ 68 eller 69, dog ikke, når anklagemyndigheden påstår ophævelse
af en idømt foranstaltning.
Forslaget har sammenhæng med forslaget om, at straffesager, hvor der er
spørgsmål om, at en foranstaltning efter straffelovens § 68 skal have sit for-
blivende med en allerede idømt foranstaltning, kan afgøres uden
Side 95/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
lægdommere, jf. lovforslagets § 1, nr. 32 og 37 (retsplejelovens § 696, stk.
3, nr. 4, og § 698, stk. 4, nr. 3), og med forslaget om, at foranstaltninger efter
straffelovens §§ 68 og 69 skal kunne idømmes under en tilståelsessag, jf.
lovforslagets § 1, nr. 48-50 (retsplejelovens § 877).
Forslaget indebærer, at der altid skal beskikkes en offentlig forsvarer, hvis
sigtede ikke selv har valgt en forsvarer, når der bliver spørgsmål om anven-
delse af straffelovens §§ 68 eller 69.
Den foreslåede ændring skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med for-
arbejderne til den danske retsplejelovs § 731, stk. 1, og med den praksis, der
findes herom.
For Færøerne gælder straffeloven, jf. lagtingslovbekendtgørelse nr. 8 af 20.
februar 2024, som ændret ved lagtingslov nr. 83 af 2. maj 2025.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 41 (§ 738, stk. 1, § 920, stk. 2, og § 1012, stk. 3)
Det fremgår af § 738, stk. 1, nr. 10, at hvis sigtede ikke selv har valgt en
forsvarer, skal der beskikkes offentlig forsvarer, når sager, hvor der er
spørgsmål om fængselsstraf, fremmes i medfør af § 905, stk. 3, nr. 4.
Det fremgår af § 920, stk. 2, nr. 6, at når forsvareren begærer det, kan til-
førsler til politiets rapporter om forklaringer, som tiltalte har afgivet til po-
litiet om sigtelsen, benyttes som bevismidler under hovedforhandlingen af
sager, der fremmes i medfør af § 905, stk. 3, nr. 4.
Det fremgår af § 1012, stk. 3, at hvis sagen i medfør af § 905, stk. 3, nr. 4,
er fremmet i tiltaltes fravær, kan domfældte under nærmere angivne om-
stændigheder begære sagen genoptaget.
Retsplejelovens § 738, stk. 1, og § 920, stk. 2, svarer med redaktionelle æn-
dringer til den danske retsplejelovs § 731, stk. 1, og § 871, stk. 2, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018. § 1012, stk. 3, som ændret ved
§ 1, nr. 130 og 132, i lov nr. 660 af 11. juni 2024, svarer med redaktionelle
ændringer til den danske retsplejelovs § 987, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1284 af 14. november 2018, som ændret ved lov nr. 1169 af 8. juni 2021.
Side 96/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Det foreslås at ændre
§ 738, stk. 1, nr. 10,
der bliver nr. 11,
§ 920, stk. 2, nr.
6,
og
§ 1012, stk. 3, 1. pkt.,
på samme måde, som den danske retsplejelovs
§ 731, stk. 1, § 871, stk. 2, og § 987, stk. 3, blev ændret ved lov nr. 661 af
11. juni 2024.
Det foreslås således i § 738, stk. 1, nr. 10, der bliver nr. 11, § 920, stk. 2, nr.
6, og § 1012, stk. 3, 1. pkt., at ændre henvisningen til § 905, stk. 3, nr. 4, til
en henvisning til § 905, stk. 3, nr. 2, litra b, og nr. 3.
Forslaget indebærer, at de beskrevne regler om obligatorisk forsvarerbe-
skikkelse, om forsvarerens mulighed for at benytte tiltaltes forklaring til po-
litirapport som bevis under hovedforhandlingen og om tiltaltes ret til at
kræve sagen genoptaget også vil gælde, når en sag fremmes til dom i tiltaltes
fravær i medfør af det foreslåede nye § 905, stk. 3, nr. 2, litra b, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 53, om tiltaltes udeblivelse senere under hovedforhandlingen
efter at være mødt ved sagens begyndelse.
Forslaget er endvidere en konsekvens af, at § 905, stk. 3, nr. 3, foreslås op-
hævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 54.
De foreslåede ændringer skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med for-
arbejderne til den danske retsplejelovs § 731, stk. 1, § 871, stk. 2, og § 987,
stk. 3, og med den praksis, der findes herom.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 42 (§ 745, stk. 1)
Retsplejelovens § 745 fastsætter, at visse afgørelser vedrørende afvisning af
en valgt forsvarer eller vedrørende beskikkelse af en offentlig forsvarer kan
kæres til Den Særlige Klageret.
Efter ordlyden af retsplejelovens § 745 drejer det sig for det første om afgø-
relser om at afvise en valgt forsvarer i medfør af retsplejelovens § 737, stk.
3, 1. pkt., der på sin side henviser til retsplejelovens § 743, stk. 3, om hen-
holdsvis påviselig risiko for hindring eller modvirkning af sagens oplysning
(nr. 1) og væsentlig forsinkelse af sagens behandling (nr. 2). Det drejer sig
dernæst om afgørelser om at nægte at beskikke en offentlig forsvarer i med-
før af retsplejelovens § 743, stk. 3. Det drejer sig endelig om afgørelser om
Side 97/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
at tilbagekalde en beskikkelse af en offentlig forsvarer i medfør af § 744,
stk. 1, nr. 2, der ligeledes henviser til betingelserne efter § 743, stk. 3.
Efter ordlyden af retsplejelovens § 745 omfatter kæreadgangen til Den Sær-
lige Klageret således samlet set afgørelser, som af de grunde, der fremgår af
§ 743, stk. 3
–
risiko for modvirkning af sagens oplysning henholdsvis væ-
sentlig forsinkelse
–
går imod sigtedes ønske om at være bistået af en be-
stemt forsvarer.
Den Særlige Klageret har imidlertid i en kendelse af 5. marts 2021 gengivet
i Tidsskrift for Kriminalret 2021 side 503 udtalt, at Klageretten efter fast
praksis har behandlet sager om ombeskikkelse i de situationer, som nu er
omfattet af den danske retsplejelovens § 736, stk. 1, nr. 3 og 4, der svarer til
den færøske retsplejelovs § 744, stk. 1, nr. 3 og 4. Klageretten anså sig end-
videre i denne kendelse som kompetent til at behandle et kæremål i et til-
fælde, som var omfattet af retsplejelovens § 744, stk. 1, nr. 4.
Retsplejelovens § 744, stk. 1, nr. 3 og 4, giver mulighed for, at tilbagekalde
en beskikkelse af en offentlig forsvarer, når sigtede anmoder om beskikkelse
af en ny forsvarer og ikke tidligere har haft lejlighed til at anmode om en
bestemt forsvarer (nr. 3) eller den ønskede nye forsvarers medvirken ikke
vil forsinke sagens behandling (nr. 4).
Retsplejelovens § 745 svarer til den danske retsplejelovs § 737, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre
§ 745, stk. 1, 1. pkt.,
på samme måde, som den danske
retsplejelovs § 737, stk. 1, blev ændret ved lov nr. 661 af 11. juni 2024.
Det foreslås således i § 745, stk. 1, 1. pkt.,
at indsætte ”eller
om at nægte at
beskikke
en ny forsvarer i medfør af § 744, stk. 1, nr. 3 eller 4”.
Med forslaget lovfæstes det, at sigtedes adgang efter § 745 til at kære til Den
Særlige Klageret også omfatter afgørelser, der går imod sigtedes ønske om
at skifte til en anden forsvarer, når nægtelsen heraf er begrundet i, at sigtede
tidligere har haft lejlighed til at anmode om en bestemt forsvarer og den nye
forsvarers medvirken vil forsinke sagens behandling jf. § 744, stk. 1, nr. 3
og 4.
Side 98/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Den foreslåede ændring skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med for-
arbejderne til den danske retsplejelovs § 737 og med den praksis, der findes
herom.
Der henvises i øvrigt til pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 43 og 44 (§ 750)
Retsplejelovens § 750 indeholder regler om bl.a. beskikkelse af bistandsad-
vokat for forurettede i straffesager.
Retsplejelovens § 750 svarer til den danske retsplejelovs § 741 a, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre
§ 750, stk. 1 og 3,
på samme måde, som den danske
straffelovs § 741 a, stk. 1 og 3, blev ændret ved henholdsvis lov nr. 329 af
30. marts 2019, lov nr. 2600 af 28. december 2021 og lov nr. 741 af 13. juni
2023.
Det foreslås således, at der i § 750, stk. 1, tilføjes henvisninger til straffelo-
vens § 229 (grooming), § 242 (stalking) og § 243 (psykisk vold).
Forslaget vil indebære, at der efter begæring fra forurettede vil kunne be-
skikkes en bistandsadvokat for forurettede i sager om grooming, stalking og
psykisk vold.
Endvidere foreslås det, at der i § 750, stk. 3, 1. pkt., tilføjes henvisninger til
straffelovens §§ 229, 242 og 243.
Forslaget vil indebære, at retten kan afslå at beskikke en bistandsadvokat i
sager om grooming, stalking og psykisk vold, hvis lovovertrædelsen er af
mindre alvorlig karakter, og advokatbistand må anses for åbenbart unødven-
dig.
Forslagene skal ses i sammenhæng med, at der [ved lagtingslov nr. … af …]
er indført bestemmelser i straffelovens § 229 (om kriminalisering af groo-
ming), § 242 (om kriminalisering af stalking) og § 243 (om kriminalisering
af psykisk vold), og forslaget indebærer således en ajourføring af retspleje-
lovens § 750, stk. 1 og 3, med de ændringer, der er foretaget i den danske
retsplejelovs § 741 a, stk. 1 og 3, som følge af indførelsen af §§ 231, 242 og
Side 99/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
243 i den danske straffelov ved henholdsvis lov nr. 741 af 13. juni 2023, lov
nr. 2600 af 28. december 2021 og lov nr. 329 af 30. marts 2019.
De foreslåede ændringer skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med for-
arbejderne til den danske retsplejelovs § 741 a, stk.1 og 3, og med den prak-
sis, der findes herom.
For Færøerne gælder straffeloven, jf. lagtingslovbekendtgørelse nr. 8 af
20. februar 2024, som ændret ved lagtingslov nr. 83 af 2. maj 2025.
Der henvises i øvrigt til pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 45 (§ 756, stk. 1)
Det følger af retsplejelovens § 756, stk. 1, 1. pkt., at i sager, hvor der er
afsagt dom om ubetinget fængselsstraf for en grovere overtrædelse af straf-
feloven, hvor vold, trusler eller anden personfarlig kriminalitet indgår, eller
en seksualforbrydelse, underrettes den forurettede efter anmodning om tids-
punktet for den dømtes første uledsagede udgang og løsladelse og om even-
tuel undvigelse, hvis den dømte har været varetægtsfængslet før dom og
ikke har været løsladt mellem dommens afsigelse og fuldbyrdelse.
I sådanne tilfælde underrettes den forurettede desuden efter anmodning, hvis
gerningsmanden under afsoning og på institutionens område med institutio-
nens viden medvirker i optagelserne til et tv- eller radioprogram produceret
til udsendelse i riget, hvori den pågældende har en fremtrædende rolle, eller
i et portrætinterview i et dagblad udgivet i riget, jf. § 756, stk. 1, 2. pkt. Det
samme gælder ved medvirken i optagelserne af et sådant tv- eller radiopro-
gram eller interview uden for institutionens område i tilfælde, hvor institu-
tionen har meddelt tilladelse til udgang med viden herom, jf. 3. pkt. Er den
forurettede afgået ved døden, underrettes den forurettedes nære pårørende
efter anmodning, jf. 4. pkt. Underretning kan afslås, hvis væsentlige hensyn
til gerningsmanden taler for det, jf. 5. pkt.
Retsplejelovens § 756 svarer med enkelte undtagelser til den danske rets-
plejelovs § 741 g, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre
§ 756, stk. 1, 1. pkt.,
på samme måde, som den danske
retsplejelovs § 741 g, stk. 1, blev ændret ved henholdsvis lov nr. 329 af 30.
marts 2019 og lov nr. 2600 af 28. december 2021.
Side 100/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Det foreslås, at
§ 756, stk. 1, 1. pkt.,
udvides til også at omfatte psykisk vold
og stalking.
Forslaget indebærer, at der i forhold til en ubetinget fængselsstraf for en
grovere overtrædelse af straffeloven, hvor stalking eller psykisk vold efter
henholdsvis straffelovens §§ 242 og 243 indgår, på samme måde som for
vold skal ske underretning af forurettede eller dennes nære efter de nærmere
regler herom i § 756, stk. 1.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der [ved lagtingslov nr. … af …]
er indført bestemmelser i straffelovens §§ 242 (om stalking) og § 243 (om
psykisk vold), og forslaget indebærer således en ajourføring af retsplejelo-
vens § 756, stk. 1, med de ændringer, der er foretaget i den danske retsple-
jelovs § 741 g, stk. 1, som følge af indførelsen af §§ 242 og 243 i den danske
straffelov ved henholdsvis lov nr. 2600 af 28. december 2021 og lov nr. 329
af 30. marts 2019.
Den foreslåede ændring skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med for-
arbejderne til den danske retsplejelovs § 741 g, stk. 1, og med den praksis,
der findes herom.
For Færøerne gælder straffeloven, jf. lagtingslovbekendtgørelse nr. 8 af
20. februar 2024, som ændret ved lagtingslov nr. 83 af 2. maj 2025.
Der henvises i øvrigt til pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 46 (§ 762, stk. 1)
Retsplejelovens § 762 indeholder regler om politiets foretagelse af videoaf-
høring. Det følger af bestemmelsens stk. 1, at politiets afhøring af en person
kan optages på video med henblik på anvendelse af optagelsen som bevis
under hovedforhandlingen, hvis personen er under 13 år, eller personen er
under 15 år, og efterforskningen vedrører en overtrædelse af straffelovens §
210 (incest) eller kapitel 24 (seksualforbrydelser) eller straffelovens §§ 237
(manddrab) eller 244-246 (vold), hvor personen eller en af dennes nærmeste
er forurettet, og den, der er mistænkt, er en af personens nærmeste. Video-
afhøring kan endvidere ske, hvis personen er under 18 år, og særlige om-
stændigheder taler for videoafhøring, eller personen er 18 år eller derover
Side 101/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
og har en alvorlig psykisk lidelse eller væsentlig funktionsnedsættelse, og
særlige omstændigheder taler for videoafhøring.
Retsplejelovens § 762 svarer til den danske retsplejelovs § 745 e, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre
§ 762, stk. 1,
på samme måde, som den danske rets-
plejelovs § 745 e blev ændret ved henholdsvis lov nr. 329 af 30. marts 2019
og lov nr. 2600 af 28. december 2021.
Det foreslås således, at der i retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2, litra b, ind-
sættes henvisninger til straffelovens §§ 242 (om stalking) og 243 (om psy-
kisk vold).
Forslaget indebærer, at der på samme måde som for efterforskning vedrø-
rende overtrædelse af straffelovens §§ 244-246 om vold kan foretages vi-
deoafhøring af personer under 15 år vedrørende efterforskning om overtræ-
delse af straffelovens §§ 242 og 243, hvor personen eller dennes nærmeste
er forurettet og den, der er mistænkt, er en af personens nærmeste.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der [ved lagtingslov nr. … af …]
er indført bestemmelser i straffelovens §§ 242 (om stalking) og 243 (om
psykisk vold), og forslaget indebærer således en ajourføring af retsplejelo-
vens § 762, stk. 1, med de ændringer, der er foretaget i den danske retsple-
jelovs § 745 e, stk. 1, nr. 2, litra b, som følge af indførelsen af §§ 242 og 243
i den danske straffelov ved henholdsvis lov nr. 2600 af 28. december 2021
og lov nr. 329 af 30. marts 2019.
Den foreslåede ændring skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med for-
arbejderne til den danske retsplejelovs § 745 e og med den praksis, der fin-
des herom.
For Færøerne gælder straffeloven, jf. lagtingslovbekendtgørelse nr. 8 af
20. februar 2024, som ændret ved lagtingslov nr. 83 af 2. maj 2025.
Der henvises i øvrigt til pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 47 (§ 787, stk. 2)
Side 102/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Retsplejelovens § 787 vedrører betingelserne for varetægtsfængsling. § 787,
stk. 2, vedrører den såkaldte retshåndhævelsesarrest.
Efter stk. 2, nr. 1, kan en sigtet varetægtsfængsles, når der foreligger en sær-
ligt bestyrket mistanke om, at den pågældende har begået en lovovertræ-
delse, som er undergivet offentlig påtale, og som efter loven kan medføre
fængsel i 6 år eller derover, og hensynet til retshåndhævelsen efter oplys-
ningerne om forholdets grovhed skønnes at kræve, at sigtede ikke er på fri
fod.
Efter bestemmelsens stk. 2, nr. 2, kan varetægtsfængsling endvidere ske ved
særligt bestyrket mistanke om en overtrædelse af en række nærmere opreg-
nede straffelovsbestemmeler, hvis lovovertrædelsen efter oplysningerne om
forholdets grovhed kan ventes at ville medføre en ubetinget dom på fængsel
i mindst 60 dage, og hensynet til retshåndhævelsen skønnes at kræve, at sig-
tede ikke er på fri fod.
Retsplejelovens § 787 svarer med redaktionelle ændringer til den danske
retsplejelovs § 762, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre
§ 787, stk. 2,
på samme måde, som den danske rets-
plejelovs § 762, stk. 2, blev ændret ved henholdsvis lov nr. 329 af 30. marts
2019 og lov nr. 2600 af 28. december 2021.
Det foreslås således, at der i retsplejelovens § 787, stk. 2, nr. 2, indsættes en
henvisning til straffelovens §§ 242 (stalking) og 243 (psykisk vold).
Forslaget indebærer, at der på samme måde som for særligt bestyrket mis-
tanke om overtrædelse af straffelovens §§ 244-246 om vold kan ske rets-
håndhævelsesarrest i tilfælde af en sådan mistanke om stalking efter § 242
eller psykisk vold efter § 243.
Den foreslåede ændring skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med for-
arbejderne til den danske retsplejelovs § 762, stk. 1, og med den praksis, der
findes herom.
For Færøerne gælder straffeloven, jf. lagtingslovbekendtgørelse nr. 8 af
20. februar 2024, som ændret ved lagtingslov nr. 83 af 2. maj 2025.
Der henvises i øvrigt til pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Side 103/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Til nr. 48-50 (§ 877)
Retsplejelovens § 877 angår tilståelsessager, dvs. sager, der behandles i en
forenklet proces, fordi tiltalte har tilstået og samtykket i sagens behandling
som tilståelsessag.
Det følger af retsplejelovens § 877, stk. 1, nr. 4, at en sag ikke kan behandles
som en tilståelsessag, hvis der bliver spørgsmål om anvendelse af straffelo-
vens §§ 68, 69, 70 eller 73.
Det fremgår af § 877, stk. 3, at hvis sigtede er anholdt eller varetægtsfængs-
let under retsmødet, skal den forsvarer, der er beskikket efter § 738, stk. 1,
nr. 1, have lejlighed til at gøre sig bekendt med sagen, drøfte den med sig-
tede og udtale sig over for retten, inden sigtede giver samtykke til, at sagen
behandles som tilståelsessag. Forsvareren skal være til stede i retten, når
sigtede giver sit samtykke.
Det fremgår af § 877, stk. 4, at hvis sigtede ikke er anholdt eller varetægts-
fængslet under retsmødet, skal sigtede tilbydes at få beskikket en forsvarer,
inden sigtede giver samtykke til, at sagen behandles som en tilståelsessag.
Hvis der efter sigtedes ønske beskikkes en forsvarer, finder stk. 3 tilsvarende
anvendelse.
Retsplejelovens § 877 svarer med en enkelt undtagelse til den danske rets-
plejelovs § 831, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Til forskel fra den danske retsplejelovs § 831, stk. 1, følger det af § 877, stk.
1, at hvis sigtede i et retsmøde efter § 701, stk. 3, afgiver en uforbeholden
tilståelse i en straffesag, hvor der bliver spørgsmål om fængselsstraf, eller
som i øvrigt skønnes at være af særlig indgribende betydning for tiltalte eller
af særlig offentlig interesse, kan sagen straks fremmes til dom, uden at der
udarbejdes anklageskrift, hvis de øvrige betingelser er opfyldt. Bestemmel-
sen adskiller sig herved fra den danske retsplejelovs § 831, stk. 1, idet det
fremgår heraf, at sagen kan fremmes til dom, uden at der udarbejdes ankla-
geskrift, hvis der er tale om en straffesag, hvor lægdommere ellers skulle
have medvirket, og de øvrige betingelser derudover er opfyldt.
Side 104/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Det foreslås at ændre
§ 877, stk. 1, 3
og
4,
på samme måde, som den danske
retsplejelovs § 831, stk. 1, 3 og 4, blev ændret ved lov nr. 661 af 11. juni
2024.
Det foreslås således, at henvisningerne i
§ 877, stk. 1, nr. 4,
til straffelovens
§§ 68, 69, 70 og 73 ændres til en henvisning til § 70.
Forslaget indebærer, at straffesager, hvor der bliver spørgsmål om anven-
delse af straffelovens §§ 68 eller 69 fremover kan behandles som en tilstå-
elsessag.
Det foreslås i
§ 877, stk. 3, 1. pkt.,
efter ”retsmødet” at indsætte ”eller bliver
der spørgsmål om anvendelse af straffelovens §§ 68 eller 69”,
og
at tilføje
en henvisning til § 738, stk. 1, nr. 6.
Forslaget indebærer, at i tilståelsessager, hvor der bliver spørgsmål om an-
vendelse af straffelovens §§ 68 eller 69, skal forsvareren have lejlighed til
at gøre sig bekendt med sagen, drøfte den med sigtede og udtale sig over for
retten, inden sigtede giver samtykke til, at sagen behandles som tilståelses-
sag. Forsvareren skal desuden være til stede i retten, når sigtede giver sit
samtykke.
Det foreslås i
§ 877, stk. 4, 1. pkt.,
efter ”retsmødet,” at indsætte ”og bliver
der ikke spørgsmål om anvendelse af
straffelovens §§ 68 eller 69”.
Forslaget indebærer, at § 877, stk. 4, om valgfri forsvarerbeskikkelse ikke
finder anvendelse, hvis der bliver spørgsmål om anvendelse af straffelovens
§§ 68 eller 69.
De foreslåede ændringer skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med for-
arbejderne til den danske retsplejelovs § 831 og med den praksis, der findes
herom.
For Færøerne gælder straffeloven, jf. lagtingslovbekendtgørelse nr. 8 af
20. februar 2024, som ændret ved lagtingslov nr. 83 af 2. maj 2025.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 51 (§ 903)
Side 105/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Retsplejelovens § 903 fastslår, at medmindre andet er bestemt i loven, skal
tiltalte personligt være til stede i retten under hele hovedforhandlingen, ind-
til sagen er optaget til dom. Retsformanden kan dog tillade tiltalte at forlade
retten, før sagen er optaget til dom, hvis det findes ubetænkeligt, at tiltalte
ikke er til stede.
Retsplejelovens § 903 svarer til § 853 i den danske retsplejelov, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre
§ 903, 2. pkt.,
på samme måde, som den danske rets-
plejelovs § 853, 2. pkt., blev ændret ved lov nr. 661 af 11. juni 2024.
Det foreslås således i § 903, 2. pkt., at ændre ”tillade tiltalte at forlade retten,
før sagen er optaget til dom” til ”efter anmodning fra tiltalte tillade, at tiltalte
ikke er til stede under hovedforhandlingen eller en del
af denne”.
Forslaget indebærer, at retsformanden som noget nyt får mulighed for at
tillade, at tiltalte slet ikke er til stede under hovedforhandlingen.
Den forslåede ændring skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med for-
arbejderne til den danske retsplejelovs § 853 og med den praksis, der findes
herom.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 52-56 (§ 905)
Retsplejelovens § 905 angår tilfælde, hvor tiltalte udebliver ved begyndel-
sen eller i løbet af hovedforhandlingen.
Det fremgår af § 905, stk. 1, at hvis tiltalte udebliver ved begyndelsen eller
i løbet af hovedforhandlingen, og den pågældende ikke straks kan bringes
til stede, udsættes sagen, medmindre retten beslutter at fremme hovedfor-
handlingen helt eller delvis efter stk. 2 eller 3.
Det følger af § 905, stk. 2, at hvis tiltalte er udeblevet trods lovlig indkal-
delse og uden dokumenteret lovligt forfald, kan retten bestemme, at der skal
ske afhøring af vidner og skønsmænd, der er mødt, hvis retten finder, at dette
er foreneligt med hensynet til tiltalte, og hvis udsættelse af afhøringen vil
Side 106/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
være til væsentlig ulempe for de mødte eller medføre væsentlig udsættelse
af sagen. Afhøring kan dog kun ske, hvis tiltaltes forsvarer er mødt.
Det følger af § 905, stk. 3, at hvis anklagemyndigheden fremsætter begæring
om det, skal hovedforhandlingen i fem nærmere angivne situationer frem-
mes til dom i tiltaltes fravær, hvis retten ikke finder tiltaltes tilstedeværelse
nødvendig.
En hovedforhandling skal under disse betingelser fremmes til dom bl.a., når
tiltalte efter at være mødt ved sagens begyndelse har forladt retten uden ret-
tens tilladelse (nr. 2), når der under sagen alene er spørgsmål om ubetinget
fængselsstraf i 1 år eller derunder, konfiskation, udvisning, rettighedsfra-
kendelse eller erstatning og tiltalte har givet samtykke til gennemførelse af
hovedforhandlingen (nr. 3), og når tiltalte ikke idømmes højere straf end
ubetinget fængsel i 6 måneder eller andre retsfølger, end at en foranstaltning
efter straffelovens § 68 skal have sit forblivende med en allerede idømt for-
anstaltning, konfiskation, udvisning, frakendelse efter lagtingslov om færd-
sel eller lagtingslov om sikkerhed til søs eller erstatning (nr. 4).
Det følger af § 905, stk. 4, at medmindre tiltalte har samtykket heri, kan
hovedforhandlingen kun gennemføres i medfør af stk. 3, nr. 4, hvis tiltalte
har været lovligt indkaldt og det af indkaldelsen fremgår, at udeblivelse
uden dokumenteret lovligt forfald kan medføre, at tiltalte dømmes for de
forhold, som tiltalen angår.
Retsplejelovens § 905, som ændret ved § 1, nr. 121 og 122, i lov nr. 660 af
11. juni 2024, svarer med redaktionelle ændringer til den danske retspleje-
lovs § 855, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018, som æn-
dret ved lov nr. 485 af 30. april 2019 og lov nr. 1169 af 8. juni 2021.
Det foreslås at ændre
§ 905
på samme måde som den danske retsplejelovs §
855 blev ændret ved lov nr. 661 af 11. juni 2024.
Det foreslås således i
§ 905, stk. 1,
efter
”medmindre” at indsætte ”retsfor-
manden tillader, at tiltalte ikke er til stede, jf. § 903, 2. pkt., eller”.
Med forslaget præciseres, at en hovedforhandling ikke skal udsættes, når
tiltaltes manglende tilstedeværelse er i overensstemmelse med en tilladelse
fra retsformanden efter § 903, 2. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr.
51, til ikke at være til stede under hovedforhandlingen eller en del af denne.
Side 107/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Det foreslås at ændre
§ 905, stk. 3, nr. 2,
så bestemmelsen gælder, når tiltalte
efter at være mødt ved sagens begyndelse a) har forladt retten uden retsfor-
mandens tilladelse eller b) er udeblevet senere under hovedforhandlingen.
Forslaget viderefører med litra a den gældende bestemmelse i stk. 3, nr. 2,
med den ændring, at litra a angiver, at det er uden retsformandens frem for
uden rettens tilladelse, at tiltalte har forladt retten.
Det foreslåede § 905, stk. 3, nr. 2, litra b, indebærer, at hovedforhandlingen
fremover som noget nyt også vil kunne fremmes til dom i tiltaltes fravær,
når en tiltalt, der var mødt ved hovedforhandlingens begyndelse, udebliver
på en senere retsdag under hovedforhandlingen.
Det foreslåede § 905, stk. 3, nr. 2, litra b, skal bl.a. ses i sammenhæng med
lovforslagets § 1, nr. 41 (retsplejelovens § 738, stk. 1, nr. 10, § 920, stk. 2,
nr. 6, og § 1012, stk. 3).
Det foreslås endvidere at ophæve
§ 905, stk. 3, nr. 3.
Forslaget skal ses i lyset af, at den gældende bestemmelse i § 905, stk. 3, nr.
3, kan anses som overflødig ved siden af den mere vidtgående mulighed for
at fremme hovedforhandlingen til dom i tiltaltes fravær i medfør af den fo-
reslåede affattelse af henholdsvis § 903, 2. pkt., og § 905, stk. 1.
Det foreslås i
§ 905, stk. 3, nr. 4,
at ændre 6 måneder til 1 år.
Forslaget indebærer, at en tiltalt, der udebliver uden dokumenteret lovligt
forfald, fremover på anklagemyndighedens begæring, hvis retten ikke finder
tiltaltes tilstedeværelse nødvendig, kan idømmes en straf på op til fængsel i
1 år mod 6 måneder efter gældende ret.
Det foreslås i
§ 905, stk. 4,
at ændre ”Medmindre tiltalte har samtykket heri,
kan hovedforhandlingen kun gennemføres i medfør af stk. 3, nr. 4, hvis til-
talte” til ”Hovedforhandlingen kan kun gennemføres i medfør af stk. 3, nr.
2, litra b, eller nr. 3, hvis tiltalte er udeblevet uden dokumenteret lovligt
forfald og”.
Med forslaget ophæves muligheden for, at tiltalte kan samtykke i, at sagen
gennemføres i medfør af § 855, stk. 3, nr. 4 (fremover nr. 3), selvom tiltalte
Side 108/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
ikke har været lovligt indkaldt eller det ikke fremgik af indkaldelsen, at ude-
blivelse uden dokumenteret lovligt forfald kan medføre, at tiltalte dømmes
for de forhold, som tiltalen angår.
Denne ændring har sammenhæng med de foreslåede ændringer af § 903, 2.
pkt., og § 905, stk. 1, som indfører en videregående adgang til med tiltaltes
samtykke og retsformandens tilladelse at gennemføre straffesagen til dom i
tiltaltes fravær. Den eksisterende samtykkeordning efter § 905, stk. 3, nr. 4,
jf. stk. 4, foreslås derfor ophævet som overflødig.
Med forslaget lovfæstes det endvidere, at sagen ikke kan gennemføres i
medfør af § 905, stk. 3, nr. 4 (fremover nr. 3), hvis tiltalte har dokumenteret
lovligt forfald.
Med forslaget gøres reglen i § 905, stk. 4, endvidere anvendelig på tilfælde,
der er omfattet af det foreslåede nye § 905, stk. 3, nr. 2, litra b.
Det betyder, at det er en forudsætning for i medfør af det foreslåede § 905,
stk. 3, nr. 2, litra b, på anklagemyndighedens begæring at gennemføre sagen
til dom i tiltaltes fravær, når en tiltalt, der er mødt ved sagens begyndelse,
udebliver på en senere retsdag under hovedforhandlingen, at tiltalte er ude-
blevet på den pågældende senere retsdag uden dokumenteret lovligt forfald
og har været lovligt indkaldt til det pågældende retsmøde og det af indkal-
delsen fremgår, at udeblivelse uden dokumenteret lovligt forfald kan med-
føre, at tiltalte dømmes for de forhold, som tiltalen angår.
De foreslåede ændringer skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med for-
arbejderne til den danske retsplejelovs § 855 og med den praksis, der findes
herom.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 57 (§ 952, stk. 1)
Retsplejelovens § 952, stk. 1, angår anklagemyndighedens adgang til at
anke Retten på Færøernes domme i straffesager. Det fremgår af bestemmel-
sen, at anklagemyndigheden kun kan anke, når der efter loven kan idømmes
andre offentligretlige følger end bøde eller konfiskation for lovovertrædel-
sen, medmindre anken er til fordel for tiltalte.
Side 109/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Retsplejelovens § 952, som ændret ved § 1, nr. 126, i lov nr. 660 af 11. juni
2024, svarer med redaktionelle ændringer til § 902 i den danske retsplejelov,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018, som ændret ved lov
nr. 1169 af 8. juni 2021.
Det foreslås at ændre
§ 952, stk. 1,
på samme måde, som den danske rets-
plejelovs § 902 blev ændret ved lov nr. 661 af 11. juni 2024, dog således at
der henvises til frakendelse efter lagtingslov om færdsel i stedet for at hen-
vise til frakendelse efter færdselsloven.
Forslaget indebærer, at anklagemyndigheden fremover ikke uden Procesbe-
villingsnævnets tilladelse vil kunne anke til skade for tiltalte, alene fordi der
efter loven kan idømmes frakendelse efter lagtingslov om færdsel for lov-
overtrædelsen. Det vil fremover være en betingelse for anklagemyndighe-
dens anke til skade for tiltalte uden Procesbevillingsnævnets tilladelse, at
der efter loven kan idømmes andre offentligretlige følger end bøde, konfi-
skation eller frakendelse efter lagtingslov om færdsel for lovovertrædelsen.
Den foreslåede ændring skal i øvrigt og med modifikationen vedrørende
henvisning til lagtingslov om færdsel frem for henvisning til færdselsloven
fortolkes i overensstemmelse med forarbejderne til den danske retsplejelovs
§ 902, stk. 1, og med den praksis, der findes herom.
Det foreslås, at den foreslåede ændring af § 952, stk. 1, skal finde anvendelse
på anke af domme, der afsiges efter lovens ikrafttræden, jf. lovforslagets §
3, stk. 4, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 58 og 59 (§ 952, stk. 2 og 3)
Retsplejelovens § 952, stk. 2 og 3, angår tiltaltes adgang til at anke Retten
på Færøernes domme i straffesager. Det fremgår af § 952, stk. 2, at tiltalte
kun kan anke, når tiltalte har givet møde ved Retten på Færøerne og er idømt
1) mere end 20 dagbøder, 2) en bøde på over 6.000 kr., 3) konfiskation af
genstande af tilsvarende værdi eller 4) andre offentligretlige følger. Hvis
sagen er fremmet i tiltaltes fravær i medfør af § 952, stk. 3, nr. 4, kan tiltalte
dog i de 4 angivne situationer anke, selv om tiltalte ikke har givet møde ved
Retten på Færøerne, jf. § 952, stk. 4.
Side 110/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Retsplejelovens § 952, som ændret ved § 1, nr. 126, i lov nr. 660 af 11. juni
2024, svarer med redaktionelle ændringer til § 902 i den danske retsplejelov,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018, som ændret ved lov
nr. 1169 af 8. juni 2021.
Det foreslås at ændre
§ 952, stk. 2,
og at ophæve
stk. 3
på samme måde, som
den danske retsplejelovs § 902 blev ændret ved lov nr. 661 af 11. juni 2024,
dog således at forslaget til ændring af stk. 2 henviser til frakendelse efter
lagtingslov om færdsel i stedet for at henvise til frakendelse efter færdsels-
loven.
For så vidt angår § 952, stk. 2, foreslås således en ændring, så tiltalte kun
kan anke, når tiltalte er idømt andre offentligretlige følger end bøde, konfi-
skation eller frakendelse efter lagtingslov om færdsel, eller når tiltalte uden
anvendelse af § 947, stk. 1, er idømt en samlet bøde på over 20.000 kr. eller
konfiskation mere end 20.000 kr.
Forslagene om at ændre § 952, stk. 2, og at ophæve stk. 3, indebærer, at
tiltalte fremover kan anke en straffedom til Østre Landsret uden Procesbe-
villingsnævnets tilladelse, hvis tiltalte ved dommen er idømt andre offent-
ligretlige følger end bøde, konfiskation eller frakendelse efter lagtingslov
om færdsel.
Forslagene indebærer endvidere, at tiltalte fremover kan anke en straffedom
til Østre Landsret uden Procesbevillingsnævnets tilladelse, hvis tiltalte ved
dommen er idømt en samlet bøde på over 20.000 kr. eller konfiskation for
mere end 20.000 kr., forudsat at tiltalte ikke er dømt som udebleven i medfør
af § 947, stk. 1.
Forslagene indebærer bl.a., at tiltalte ikke længere uden Procesbevillings-
nævnets tilladelse vil kunne anke en straffedom til landsretten, når tiltalte er
idømt frakendelse efter lagtingslov om færdsel, medmindre tiltalte endvi-
dere er idømt bøde eller konfiskation over den foreslåede beløbsgrænse
uden anvendelse af § 947, stk. 1, eller tiltalte er idømt andre offentligretlige
følger, eksempelvis fængsel.
Forslagene indebærer endvidere, at den gældende beløbsgrænse på 6.000 kr.
for anke af bøde eller konfiskation uden Procesbevillingsnævnets tilladelse
forhøjes til 20.000 kr.
Side 111/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
De forslåede ændringer skal i øvrigt og med modifikationen vedrørende
henvisning til lagtingslov om færdsel frem for henvisning til færdselsloven
fortolkes i overensstemmelse med forarbejderne til den danske retsplejelovs
§ 902 og med den praksis, der findes herom.
Det foreslås, at de foreslåede ændringer af § 952, stk. 2 og 3, skal finde
anvendelse på anke af domme, der afsiges efter lovens ikrafttræden, jf. lov-
forslagets § 3, stk. 4, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 60 (§ 952, stk. 4)
Retsplejelovens § 952, stk. 4, fastsætter, at afgørelser efter §§ 949 og 950
ikke kan indbringes for højere ret. Retsplejelovens § 949 angår indenretlig
vedtagelse af bøde eller konfiskation, og § 950 angår advarsel.
Det fremgår af § 953, stk. 3, at reglerne i § 953, stk. 1 og 2, om anke med
tilladelse fra Procesbevillingsnævnet finder tilsvarende anvendelse på afgø-
relser efter §§ 949 og 950.
Retsplejelovens § 952, stk. 4, svarer med redaktionelle ændringer til § 902,
stk. 4, i den danske retsplejelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. no-
vember 2018.
Det foreslås at ændre
§ 952, stk. 4,
der bliver stk. 3, på samme måde, som
den danske retsplejelovs § 902, stk. 4, blev ændret ved lov nr. 661 af 11.
juni 2024.
Det foreslås således i § 952, stk. 4, der bliver stk. 3, at indsætte ”medmindre
anklagemyndigheden anker til fordel for tiltalte”.
Forslaget indebærer, at anklagemyndigheden fremover uden tilladelse fra
Procesbevillingsnævnet vil kunne anke indenretlige bødevedtagelser og ad-
varsler efter §§ 949 og 950, når anken er til fordel for tiltalte.
Den foreslåede ændring skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med for-
arbejderne til den danske retsplejelovs § 902, stk. 4, og med den praksis, der
findes herom.
Side 112/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 61 og 62 (§ 953)
Retsplejelovens § 953 angår tilladelse fra Procesbevillingsnævnet til at anke
en straffedom til Østre Landsret.
Retsplejelovens § 953 svarer med en redaktionel ændring til § 903 i den
danske retsplejelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre
§ 953, stk. 1
og
stk. 3,
på samme måde, som den danske
retsplejelovs § 953 blev ændret ved lov nr. 661 af 11. juni 2024.
Det foreslås således i § 953, stk. 1, at ændre henvisningen til § 952, stk. 1-
3, til en henvisning til § 952, stk. 1 og 2.
Endvidere foreslås det i § 953, stk. 3, at ændre henvisningen til § 952, stk.
4, til § 952, stk. 3.
Forslagene er en konsekvens af forslaget om at ophæve § 952, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 59, som medfører, at det gældende § 952, stk. 4, bliver
til § 952, stk. 3.
De forslåede ændringer skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med for-
arbejderne til den danske retsplejelovs § 953 og med den praksis, der findes
herom.
Det foreslås, at de foreslåede ændringer af § 953 skal finde anvendelse på
anke af domme, der afsiges efter lovens ikrafttræden, jf. lovforslagets § 3,
stk. 4.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 63 (967, stk. 1)
Retsplejelovens § 967, stk. 1, angår ankesager i Østre Landsret, der omfatter
bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld (bevisanker). Det fremgår af §
967, stk. 1, 3. pkt., at §§ 977-982 ikke finder anvendelse på bevisanker.
Side 113/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Retsplejelovens § 967, stk. 1, svarer til § 917, stk. 1, i den danske retspleje-
lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre
§ 967, stk. 1,
på samme måde som den danske retsple-
jelovs 917, stk. 1, blev ændret ved lov nr. 661 af 11. juni 2024.
Det foreslås således i § 967, stk. 1, 3. pkt., at ændre henvisningen til §§ 977-
983 til en henvisning til §§ 977-982 a.
Forslaget indebærer, at den foreslåede nye bestemmelse i § 982 a, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 67, om afgørelse uden mundtlig hovedforhandling ikke
finder anvendelse, når anken omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes
skyld.
Den foreslåede ændring skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med for-
arbejderne til den danske retsplejelovs § 917, stk. 1, og med den praksis, der
findes herom.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 64 og 65 (§ 970, stk. 2 og 3)
Retsplejelovens § 970 angår ankesager i Østre Landsret
Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at hvis tiltalte udebliver uden doku-
menteret lovligt forfald i et tilfælde, hvor dommen er anket af tiltalte, afviser
retten ved kendelse tiltaltes anke, medmindre retten undtagelsesvis finder
det nødvendigt at fremme sagen i tiltaltes fravær.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 3, at retten endvidere ved kendelse kan
afvise tiltaltes anke, hvis indkaldelse på grund af tiltaltes forhold ikke på
sædvanlig måde har kunnet forkyndes for tiltalte. Afvisning kan ske forud
for hovedforhandlingen. Før der træffes afgørelse om afvisning af en anke,
skal tiltaltes forsvarer og anklagemyndigheden have adgang til at udtale
sig om spørgsmålet og gives frist for deres eventuelle bemærkninger, hvor-
efter retten træffer afgørelse.
Retsplejelovens § 970, som ændret ved § 1, nr. 129-131, i lov nr. 660 af 11.
juni 2024, svarer med en redaktionel ændring til den danske retsplejelovs §
920, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018, som ændret ved
lov nr. 1169 af 8. juni 2021.
Side 114/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Det foreslås at ændre
§ 970, stk. 2
og
3, 1. pkt.,
på samme måde, som den
danske retsplejelovs § 920, stk. 2 og 3, blev ændret ved lov nr. 661 af 11.
juni 2024.
Det foreslås således i § 970, stk. 2, efter ”Udebliver tiltalte” at indsætte ”fra
et retsmøde
under hovedforhandlingen”.
Det foreslås desuden i § 970, stk. 3, 1. pkt., efter ”indkaldelse” at indsætte
”til hovedforhandlingen”.
Med forslagene præciseres det, at reglerne i § 970, stk. 2 og 3, om afvisning
af tiltaltes anke angår tiltaltes udeblivelse fra et retsmøde under hovedfor-
handlingen henholdsvis manglende mulighed for indkaldelse til hovedfor-
handlingen på grund af tiltaltes forhold.
De foreslåede ændringer skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med for-
arbejderne til den danske retsplejelovs § 920, stk. 2 og 3, og med den prak-
sis, der findes herom.
Til nr. 66 (§ 971)
Retsplejelovens § 971 vedrører tiltaltes deltagelse i retsmøder under anke-
sagen. Bestemmelsen angår direkte ankesager i Østre Landsret, men finder
ifølge § 988, stk. 1, tilsvarende anvendelse i ankesager i Højesteret.
Retsplejelovens § 971, stk. 1, fastslår, at tiltalte har ret til at deltage i rets-
møder vedrørende behandling af anken. Hvis anklagemyndighedens anke
eller kontraanke ikke omfatter beviserne for tiltales skyld, kan sagen be-
handles, selv om tiltalte ikke møder. Sagen kan dog kun behandles, hvis
tiltaltes forsvarer er mødt, jf. § 971, stk. 2.
Retsplejelovens § 971, som ændret ved § 1, nr. 132, i lov nr. 660 af 11. juni
2024, svarer til den danske retsplejelovs § 921, jf. lovbekendtgørelse nr.
1284 af 14. november 2018, som ændret ved lov nr. 1169 af 8. juni 2021.
Det foreslås at ændre
§ 971, stk. 2, 1. pkt.,
på samme måde, som den danske
retsplejelovs § 921, stk. 2, blev ændret ved lov nr. 661 af 11. juni 2024.
Side 115/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Det foreslås at affatte § 971, stk. 2, 1. pkt., således at hvis anklagemyndig-
hedens anke ikke omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld, be-
høver tiltaltes ikke at være til stede under behandling af anken.
Det foreslåede § 971, stk. 2, 1. pkt., indebærer, at under anklagemyndighe-
dens anke, som ikke omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld,
vil tiltalte ligesom i dag ikke behøve at være til stede, for at sagen skal kunne
behandles. Det vil uændret være et krav, at tiltaltes forsvarer er mødt, jf. §
971, stk. 2, 2. pkt., der ikke foreslås ændret.
Den foreslåede ændring skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med for-
arbejderne til den danske retsplejelovs § 921, stk. 2, og med den praksis, der
findes herom.
Til nr. 67 (§ 982 a)
Den foreslåede
§ 982 a
svarer til den danske retsplejelovs § 930 b, som blev
indsat ved lov nr. 661 af 11. juni 2024.
Det fremgår således af den foreslåede § 982 a, at retten efter høring af par-
terne kan bestemme, at en ankesag, som skal afgøres uden lægdommere,
afgøres uden mundtlig hovedforhandling, medmindre særlige grunde taler
herimod. Retten træffer i så fald bestemmelse om parternes udveksling af
skriftlige procedureindlæg.
Det foreslås, at bestemmelsen ikke skal finde anvendelse i ankesager, der
omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld, jf. lovforslagets § 1,
nr. 63 (retsplejelovens § 967, stk. 1).
Den foreslåede § 982 a indebærer, at en sag, som skal afgøres uden lægdom-
mere, kan afgøres uden mundtlig hovedforhandling, medmindre særlige
grunde taler herimod.
Bestemmelsen skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med forarbejderne
til den danske retsplejelovs § 930 b og med den praksis, der findes herom.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 68 (§ 988, stk. 1)
Side 116/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Retsplejelovens § 988 angår ankesager i Højesteret.
Det fremgår af § 988, stk. 1, at reglerne i §§ 959, 966, 971, 973 og 975-982
om behandling af ankesager i Østre Landsret finder tilsvarende anvendelse
ved Højesterets behandling af anken.
Retsplejelovens § 988, stk. 1, svarer til den danske retsplejelovs § 936, stk.
1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre
§ 988, stk. 1,
på samme måde, som den danske rets-
plejelovs § 936, stk. 1, blev ændret ved lov nr. 661 af 11. juni 2024.
Det foreslås således i § 988, stk. 1, efter ”anvendelse” at indsætte ”, og reg-
lerne i § 971, stk. 2, finder også anvendelse på tiltaltes anke”.
Med forslaget præciseres det, at reglen i § 971, stk. 2, som affattet ved lov-
forslagets § 1, nr. 66, hvorefter tiltalte ikke behøver at være til stede under
landsrettens behandling af anklagemyndighedens anke, hvis den ikke om-
fatter beviserne for tiltaltes skyld, i Højesteret også anvendes på tiltaltes
anke.
Den foreslåede ændring skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med for-
arbejderne til den danske retsplejelovs § 936, stk. 1, og med den praksis, der
findes herom.
Til nr. 69 (§ 990)
Retsplejelovens § 990 angår kære til Østre Landsret af kendelser og beslut-
ninger, der er afsagt af Retten på Færøerne under behandlingen af en straf-
fesag.
Det fremgår af § 990, stk. 3, at domme kun kan kæres i de tilfælde, der er
nævnt i § 1039.
Det følger af § 1039, stk. 1 og 2, at kæremål kan rejses mod afgørelser om
fastsættelse af vederlag til forsvarere.
Retsplejelovens § 990 svarer med redaktionelle ændringer til den danske
retsplejelovs § 968, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Side 117/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Det foreslås at ophæve
§ 990, stk. 3,
og at indsætte to nye stykker på samme
måde, som den danske retsplejelovs § 968 blev ændret ved lov nr. 661 af 11.
juni 2024.
Det foreslås således i det nye
§ 990, stk. 3,
at bestemmelser i domme om
salær til forsvarere kan indbringes særskilt for landsret ved kære, jf. dog stk.
4. I øvrigt kan domme kun kæres i de tilfælde, der er nævnt i § 1039.
Det foreslås i det nye
§ 990, stk. 4,
at beslutning om salær efter § 362, stk.
4, § 362 a, stk. 2, og § 749, stk. 3, der er fastsat til højst 50.000 kr., ikke kan
kæres. Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse til kære, hvis særlige
grunde taler derfor. § 991, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
Forslagene indebærer for det første, at reglerne om kære af bestemmelser i
Retten på Færøernes domme om salær til forsvarere placeres i den alminde-
lige bestemmelse om kære af rettens afgørelser i § 990.
Forslagene indebærer for det andet, at der indføres en kærebegrænsning ved-
rørende Retten på Færøernes afgørelser om salær til beskikkede forsvarere,
således at kære kun kan ske med Procesbevillingsnævnets tilladelse, når sa-
læret er fastsat til højst 50.000 kr.
Forsalgene indebærer for det tredje, at beløbsgrænsen for, hvornår kære af
beslutning om salær til beskikkede advokater i straffesager og til advokater,
der yder vejledning til forurettede efter § 750, stk. 4, kræver tilladelse fra
Procesbevillingsnævnet, forhøjes fra 20.000 kr. til 50.000 kr. Samtidig pla-
ceres denne kærebegrænsning vedrørende beslutning om salær til beskik-
kede advokater i straffesager og til advokater, der yder vejledning til foru-
rettede efter § 750, stk. 4, i § 990, der vedrører kære i straffesager.
Med hensyn til fremgangsmåden ved ansøgning til Procesbevillingsnævnet
indebærer det foreslåede
§ 990, stk. 4, 3. pkt.,
at § 991, stk. 2 og 3, som
affattet ved lovforslagets § 1, nr. 70, finder tilsvarende anvendelse.
De foreslåede ændringer skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med for-
arbejderne til den danske retsplejelovs § 968 og med den praksis, der findes
herom.
Side 118/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Det foreslås, at de foreslåede ændringer af § 990 skal finde anvendelse på
kære af afgørelser, der træffes efter lovens ikrafttræden, jf. lovforslagets §
3, stk. 4.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 70 (§ 991, stk. 3)
Retsplejelovens § 991, stk. 3, angår tilfælde, hvor Procesbevillingsnævnet
har givet tilladelse til kære af en kendelse eller anden beslutning, der er af-
sagt af Østre Landsret under behandling af en ankesag.
Retsplejelovens § 991 svarer med redaktionelle ændringer til den danske
retsplejelovs § 968 a, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre
§ 991, stk. 3, 1. pkt.,
på samme måde, som den danske
retsplejelovs § 968 a, stk. 3, blev ændret ved lov nr. 661 af 11. juni 2024.
Det foreslås således i § 991, stk. 3, 1. pkt.,
at ”tiltalte eller anklagemyndig-
heden”
udgår.
Forslaget indebærer, at det i alle tilfælde vil være anklagemyndigheden, der
indbringer sagen for kæreinstansen, når Procesbevillingsnævnet har meddelt
kæretilladelse efter § 968 a, stk. 2, dvs. også når tilladelsen er givet til en
person, der ikke er part i straffesagen, herunder forsvareren eller en beskik-
ket advokat i kæremål vedrørende fastsættelse af den pågældendes salær.
Den foreslåede ændring skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med for-
arbejderne til den danske retsplejelovs § 968 a, stk. 3, og med den praksis,
der findes herom.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 71 og 72 (§ 991, stk. 4)
Retsplejelovens § 991, stk. 4, angår kære af kendelser og beslutninger, der
er afsagt af Østre Landsret under behandlingen af en ankesag, og som retter
sig mod nogen, der ikke er part i sagen.
Side 119/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Det fremgår af bestemmelsen, at sådanne afgørelser kan kæres til Højesteret
under tilsvarende betingelser som i § 990 uden tilladelse efter § 991, stk. 1,
jf. dog § 1039, stk. 3. Det følger af § 1039, stk. 3, at kære af Østre Landsrets
afgørelser om vederlag til forsvarere ikke kan kæres uden Procesbevillings-
nævnets tilladelse.
Retsplejelovens § 991 svarer med redaktionelle ændringer til den danske
retsplejelovs § 968 a, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre
§ 991, stk. 4,
på samme måde, som den danske rets-
plejelovs § 968 a, stk. 4, blev ændret ved lov nr. 661 af 11. juni 2024.
Det foreslås således i § 991, stk. 4, at henvisningen til § 1039, stk. 3, udgår,
og at indsætte et nyt
2. pkt.,
hvorefter beslutning om salær efter § 362, stk.
4, og § 749, stk. 3, dog kun kan kæres med tilladelse efter stk. 1.
Forslagene indebærer, at kærebegrænsningen i § 1039, stk. 3, flyttes til §
991, og at det i den forbindelse præciseres, at kærebegrænsningen også om-
fatter Østre Landsrets afgørelser om vederlag til beskikkede advokater i
straffesager.
De foreslåede ændringer skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med for-
arbejderne til den danske retsplejelovs § 968 a, stk. 4, og med den praksis,
der findes herom.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 73 (§ 1003, stk. 2)
Retsplejelovens § 1003, stk. 1, fastsætter, at en begæring om genoptagelse
skal fremsættes for Den Særlige Klageret.
Det følger af § 1003, stk. 2, at begæringen indgives skriftligt og må angive
de omstændigheder, hvorpå den støttes, og de beviser, som formenes at
skulle give sagen et andet udfald. Er tiltalte fængslet, kan dennes begæring
fremsættes overensstemmende med § 898 til byrettens retsbog eller fæng-
selsbestyrerens bog.
Retsplejelovens § 1003, stk. 2, svarer til den danske retsplejelovs § 979, stk.
2, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Side 120/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Det foreslås i
§ 1003, stk. 2,
efter 1. pkt., at indsætte et nyt punktum på
samme måde, som den danske retsplejelovs § 979, stk. 2, blev ændret ved
lov nr. 661 af 11. juni 2024.
Efter det foreslåede nye punktum i § 1003, stk. 2, skal begæring efter § 1001
indgives på en blanket, som Domstolsstyrelsen udfærdiger.
Forslaget indebærer, at domfældtes begæring om genoptagelse af en pådømt
straffesag efter retsplejelovens § 977 fremover skal indgives på en blanket,
jf. dog § 1003, stk. 2, 2. pkt., om tiltalte der er fængslet, der ikke foreslås
ændret, men bliver til 3. pkt. Blanketten vil skulle gøre det lettere for dom-
fældte at angive de oplysninger, der er nødvendige for, at Den Særlige Kla-
geret kan behandle sagen. Blanketten vil samtidig skulle gøre det lettere for
Den Særlige Klageret at behandle genoptagelsessagerne, når de relevante
oplysninger angives på en enkel og systematisk måde.
Den foreslåede ændring skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med for-
arbejderne til den danske retsplejelovs § 979, stk. 2, og med den praksis, der
findes herom.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 74 (§ 1010)
Efter retsplejelovens § 1010, stk. 1, kan Den Særlige Klageret efter rigsad-
vokatens begæring tillade, at retsforfølgning i en sag, som er pådømt ved en
domstol uden for riget, og hvor tiltalte er frifundet, finder sted på Færøerne,
når betingelserne i § 1000, stk. 1, nr. 1, er opfyldt. Efter stk. 2 finder bl.a. §
1003, stk. 2, 1. og 4. pkt., tilsvarende anvendelse.
Retsplejelovens § 1010 svarer med redaktionelle ændringer til den danske
retsplejelovs § 985 a, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre retsplejelovens
§ 1010, stk. 2,
på samme måde, som
den danske retsplejelovs § 985 a, stk. 2, blev ændret ved lov nr. 661 af 11.
juni 2024.
Side 121/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Det foreslås således, at henvisningen i § 1010, stk. 2, til § 1003, stk. 2, 1. og
4. pkt., ændres til en henvisning til § 1003, stk. 2, 1. og 5. pkt.
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at der med lovforslagets
§ 1, nr. 73, foreslås indsat et nyt punktum i § 1003, stk. 2, hvorefter det
eksisterende 4. pkt. bliver til 5. pkt.
Den foreslåede ændring skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med for-
arbejderne til den danske retsplejelovs § 985 a og med den praksis, der fin-
des herom.
Til nr. 75 (§ 1012, stk. 3)
Retsplejelovens 1012, stk. 3, angår genoptagelse af domme, hvor sagen er
fremmet i tiltaltes fravær i medfør af § 905, stk. 3, nr. 4, hvilket foreslås
ændret til § 905, stk. 3, nr. 2, litra b, eller nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 41.
Det fremgår af § 1012, stk. 3, at hvis sagen i medfør af § 905, stk. 3, nr. 4
–
fremover § 905, stk. 3, nr. 2, litra b, eller nr. 3
–
er fremmet i tiltaltes fravær,
kan domfældte begære sagen genoptaget til ny forhandling, hvis domfældte
er afskåret fra at anke dommen i medfør af § 952, stk. 3, jf. stk. 2, eller hvis
den domfældte dokumenterer at have haft lovligt forfald og ved domfældte
utilregnelige omstændigheder har været forhindret fra i tide at anmelde
dette, eller at stævningen ikke rettidigt er kommet til domfældtes kundskab.
Retsplejelovens § 1012, som ændret ved § 1, nr. 130 og 133, i lov nr. 660 af
11. juni 2024, svarer med redaktionelle ændringer til § 987 i den danske
retsplejelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018, som æn-
dret ved lov nr. 1169 af 8. juni 2021
Det foreslås at ændre
§ 1012, stk. 3, 1. pkt.,
på samme måde, som den danske
retsplejelovs § 987, stk. 3, 1. pkt., blev ændret ved lov nr. 661 af 11. juni
2024.
Det foreslås således i § 1012, stk. 3, 1. pkt., at ”stk. 3, jf.” udgår.
Forslaget indebærer, at der henvises til tilfælde, hvor domfældte er afskåret
fra at anke i medfør af § 952, stk. 2, i stedet for i medfør af § 952, stk. 3, jf.
stk. 2.
Side 122/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Forsalget er en konsekvens af forslagene til ændring af ankereglerne i § 952,
hvorved § 952, stk. 2, nyaffattes og § 952, stk. 3, ophæves, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 58 og 59.
Den foreslåede ændring skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med for-
arbejderne til den danske retsplejelovs § 987, stk. 3, og med den praksis, der
findes herom.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 76 (§ 1039)
Retsplejelovens § 1039, stk. 1, angår prøvelse ved anke eller kære af afgø-
relser om sagsomkostninger i straffesager.
Retsplejelovens § 1039, stk. 2, angiver, at stk. 1 også gælder med hensyn til
fastsættelse af vederlag til offentlige anklagere, hvor derom bliver spørgs-
mål, og til forsvarere.
Retsplejelovens § 1039, stk. 3, fastsætter, at Østre Landsrets afgørelser om
vederlag til forsvarere ikke kan kæres uden Procesbevillingsnævnets tilla-
delse.
Retsplejelovens § 1039, som ændret ved § 2, nr. 10, i lov nr. 740 af 13. juni
2023, svarer med en enkelt modifikation og redaktionelle ændringer, til den
danske retsplejelovs § 1013, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november
2018.
Det foreslås at ændre
§ 1039
på samme måde, som den danske retsplejelovs
§ 1013 blev ændret ved lov nr. 661 af 11. juni 2024.
Det foreslås således at ophæve
§ 1039, stk. 2 og 3.
Forslaget har for det første sammenhæng med bl.a. den forslåede ændring
af § 990, jf. lovforslagets § 1, nr. 69, som indebærer, at reglerne om kære af
bestemmelser i domme om salær til en beskikket forsvarer, placeres i den
almindelige bestemmelse om kære af byrettens afgørelser i straffesager i §
990.
Side 123/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Forslaget har for det andet sammenhæng med den foreslåede ændring af §
991, stk. 4, som indebærer, at reglerne om kærebegrænsning med hensyn til
landsrettens afgørelser om salær til beskikkede forsvarere og til beskikkede
advokater i straffesager placeres i § 991, stk. 4.
De foreslåede ændringer skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med for-
arbejderne til den danske retsplejelovs § 1013 og med den praksis, der findes
herom.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1 og 2 (§ 120)
Straffuldbyrdelseslovens § 112 giver mulighed for, at nærmere angivne en-
delige administrative afgørelser, der er truffet i medfør af straffuldbyrdel-
sesloven, af den dømte kan forlanges indbragt til prøvelse for retten.
Det følger af straffuldbyrdelseslovens § 120, stk. 1, at den kendelse, som
Retten på Færøerne afsiger som afslutning på en sådan prøvelsessag, kan
kæres til Østre Landsret af dem, der efter § 115, stk. 1, er parter i sagen. Det
fremgår af § 115, stk. 1, at sagens parter er den dømte, tredjemand, hvis
genstande eller penge konfiskeres, og justitsministeren.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 120, stk. 2, sker kære til Østre Landsret ved
meddelelse til Retten på Færøerne, hvorefter retten sender meddelelsen og
sagens akter til Østre Landsret.
Efter stk. 3 behandles sagen under kære efter samme regler som er fastsat
for behandlingen ved Retten på Færøerne. I øvrigt gælder reglerne i retsple-
jelovens kapitel 47 om kære, dog således at bestemmelsen i retsplejelovens
§ 436, stk. 2, 4. pkt., om den kærendes udeblivelse kun finder anvendelse,
når den dømte ikke er frihedsberøvet.
Straffuldbyrdelseslovens § 120 svarer med redaktionelle ændringer til den
danske straffuldbyrdelseslovs § 120, jf. lovbekendtgørelse nr. 1333 af 9. de-
cember 2019.
Side 124/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Det foreslås at ændre
§ 120
på samme måde, som den danske straffuldbyr-
delseslovs § 120 blev ændret ved lov nr. 661 af 11. juni 2024.
Det foreslås således at nyaffatte § 120,
stk. 1,
således at kendelser, der er
afsagt af Retten på Færøerne, ikke kan kæres. Procesbevillingsnævnet kan
dog give parter efter § 115, stk. 1, tilladelse til kære, hvis særlige grunde
taler derfor. Retsplejelovens § 425, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.
Forslaget indebærer, at Retten på Færøernes kendelse i en prøvelsessag
fremover kun vil kunne kæres med procesbevillingsnævnets tilladelse, som
kan gives, hvis særlige grunde taler derfor.
Henvisningen til retsplejelovens § 425, stk. 4, indebærer, at ansøgning om
kæretilladelse skal indgives til Procesbevillingsnævnet inden 2 uger efter, at
afgørelsen er truffet. Nævnet kan dog undtagelsesvis give tilladelse, hvis
ansøgningen indgives senere, men inden 6 måneder efter, at afgørelsen er
truffet.
Den foreslåede ophævelse af § 120,
stk. 3,
er en konsekvensændring som
følge af den foreslåede nyaffattelse af stk. 1, hvorefter kendelser, der er af-
sagt af Retten på Færøerne fremover kun kan kæres med Procesbevillings-
nævnets tilladelse i henhold til den foreslåede bestemmelse i stk. 1.
Det foreslås, at den foreslåede kærebegrænsning i sager om prøvelse af en-
delige administrative afgørelser efter straffuldbyrdelsesloven skal finde an-
vendelse på kære af afgørelser, der træffes efter lovens ikrafttræden, jf. lov-
forslagets § 3, stk. 4, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 3
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den […] 2026.
Der foreslås en række overgangsregler, jf. nedenfor om stk. 2-4. Hvor der
ikke foreslås en overgangsregel, kan de nye regler anvendes fra lovens
ikrafttræden, herunder i verserende sager, når reglen efter sit indhold er re-
levant på det stadie, som sagen er i på tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Side 125/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Det gælder bl.a. den foreslåede mulighed for at tillade, at tiltalte ikke delta-
ger i hovedforhandlingen og de foreslåede ændringer af reglerne om fremme
af sagen i tiltaltes fravær, jf. lovforslagets § 1, nr. 51-56 (retsplejelovens §§
903 og 905).
Retsformanden vil således også i verserende sager, herunder sager, hvor ho-
vedforhandlingen er begyndt før lovens ikrafttræden, fra lovens ikrafttræden
kunne tillade, at tiltalte helt eller delvis ikke deltager i hovedforhandlingen
eller den resterende del af hovedforhandlingen.
Endvidere skal retten også i verserende sager, herunder sager, hvor hoved-
forhandlingen er begyndt før lovens ikrafttræden, når udeblivelse sker efter
lovens ikrafttræden, og anklagemyndigheden fremsætter begæring herom,
fremme sagen til dom i tiltaltes fravær, hvis retten ikke finder tiltaltes tilste-
deværelse nødvendig, i det foreslåede udvidede omfang, sådan at der kan
idømmes op til 1 års fængsel, og sådan at der ikke er nogen øvre grænse for
straffen, når udeblivelse sker på en senere retsdag, efter at tiltalte var mødt
ved sagens begyndelse, jf. retsplejelovens § 905, stk. 3, nr. 2 og 3, som af-
fattet ved lovforslagets § 1, nr. 53 og 55. Det vil i begge situationer være et
krav, at tiltalte har været lovligt indkaldt, og at det fremgår af indkaldelsen,
at udeblivelse uden dokumenteret lovligt forfald kan medføre, at tiltalte
dømmes for de forhold, som tiltalen angår, jf. retsplejelovens § 905, stk. 4,
som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 56, men der er ikke noget til hinder
for, at indkaldelse kan være sket før lovens ikrafttræden.
Det gælder også den foreslåede mulighed for at afgøre revisionsanker i
landsretten på skriftligt grundlag, jf. lovforslagets § 1, nr. 67 (retsplejelo-
vens § 982 a). Denne mulighed vil fra lovens ikrafttræden også kunne an-
vendes i verserende sager, herunder når hovedforhandlingen er berammet
og dermed i givet fald vil blive aflyst. Landsretten bør dog ikke anvende
muligheden, hvis sagen under hensyn til den tid, der skal afsættes til parter-
nes udveksling af procedureindlæg og rettens votering, kan forventes afgjort
senere, end hvis hovedforhandlingen var blevet fastholdt.
Den foreslåede forlængelse af skyldnerens fredningsperiode fra 6 måneder
til 1 år, jf. lovforslagets § 1, nr. 28 (retsplejelovens § 547, stk. 1), vil som
følge af reglens indhold
–
der henviser til fordringshaverens begæring
–
gælde for begæringer, som indgives til fogedretten efter lovens ikrafttræden.
Den forlængede fredningsperiode vil imidlertid også skulle anvendes i for-
hold til insolvens, som er konstateret før lovens ikrafttræden.
Side 126/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Den foreslåede udvidelse af mulighederne for at foretage udlæg og arrest på
fogedrettens kontor i skyldnerens fravær, jf. lovforslagets § 1, nr. 29 (rets-
plejelovens § 552, stk. 1), vil gælde, når mødet i fogedretten afholdes efter
lovens ikrafttræden, uanset hvornår fordringshaveren har anmodet om ud-
læg eller arrest, og uanset hvornår skyldneren har modtaget indkaldelse til
mødet.
De foreslåede ændringer af reglerne om affattelsen af domme, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 12 og 13 (retsplejelovens § 261), vil gælde for domme, der
afsiges efter lovens ikrafttræden, uanset hvornår sagen er begyndt.
Den foreslåede adgang til under forberedelsen af en civil retssag at afholde
et særskilt retsmøde om muligheden for, at sagen kan overgå til retsmæg-
ling, jf. lovforslagets § 1, nr. 21 (retsplejelovens § 389 a), vil også gælde i
verserende civile sager, hvor forberedelsen ikke er afsluttet, eller hvor for-
beredelsen genoptages.
Det foreslås i
stk. 2,
at lovens § 1, nr. 2, 3 og 30-38, ikke finder anvendelse
i sager, hvor tiltale er rejst i 1. instans før lovens ikrafttræden, medmindre
sagen genoptages efter lovens ikrafttræden. I disse sager finder de hidtil gæl-
dende regler anvendelse. Uanset 1. og 2. pkt. kan retten dog efter indstilling
fra anklagemyndigheden og høring af forsvareren bestemme, at lovens § 1,
nr. 3 og 33, skal finde anvendelse i en sag, som efter de hidtil gældende
regler skulle behandles under medvirken af nævninger, når tiltale i 1. instans
er rejst efter den […], men før lovens ikrafttræden.
Det betyder, at de foreslåede ændringer med hensyn til, i hvilke straffesager
der skal medvirke nævninger og domsmænd, og med hensyn til rettens sam-
mensætning i domsmandssager som udgangspunkt ikke finder anvendelse i
sager, hvor tiltale er rejst i 1. instans før lovens ikrafttræden, medmindre
sagen genoptages efter lovens ikrafttræden.
I sager, hvor anklagemyndigheden før lovens ikrafttræden har indleveret an-
klageskrift til retten, eller hvor tiltale før lovens ikrafttræden er rejst til rets-
bogen i en tilståelsessag efter retsplejelovens § 877, afgøres det som ud-
gangspunkt efter de hidtil gældende regler, om sagen skal behandles med
nævninger eller domsmænd, og hvordan domsmandsretten i givet fald skal
sammensættes.
Side 127/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Når tiltalerejsningen i 1. instans er valgt som skæringsdato for, hvornår de
nye regler finder anvendelse, skyldes det, at anklagemyndigheden på det
tidspunkt vurderer, hvilken straf der vil blive spørgsmål om, og på det
grundlag angiver i anklageskriftet, om sagen skal behandles med nævninger,
med domsmænd eller uden lægdommere.
Endvidere følger det af retsplejelovens § 892, at hovedforhandlingen skal
berammes hurtigst muligt og så vidt muligt inden for 2 uger fra anklage-
myndighedens indlevering af anklageskrift til retten.
Af hensyn til en enkel og klar regel gælder den foreslåede overgangsregel,
uanset om sagen er berammet ved lovens ikrafttræden, og uanset om en be-
rammet hovedforhandling på grund af indtrufne omstændigheder senere af-
lyses, sådan at der skal ske ny berammelse.
Den foreslåede overgangsregel gælder også, når anklagemyndigheden efter
lovens ikrafttræden indleverer et tillægsanklageskrift i sagen, og når ankla-
gemyndigheden indleverer et nyt anklageskrift til erstatning for et anklage-
skrift, ved hvilket tiltale oprindelig var rejst inden lovens ikrafttræden. Også
i sådanne tilfælde afgøres det efter de hidtil gældende regler, om sagen skal
behandles med nævninger, med domsmænd eller uden lægdommere.
Hvis anklagemyndigheden trækker sagen tilbage, f.eks. med henblik på bo-
pælskonstatering, sådan at sagen ikke længere verserer ved retten, og ankla-
gemyndigheden derefter, når f.eks. bopæl er konstateret, indleverer et nyt
anklageskrift, vil det afgørende i forhold til den foreslåede overgangsregel
være tidspunktet for indleveringen af det nye anklageskrift. Er det nye an-
klageskrift således indleveret efter lovens ikrafttræden, vil det skulle afgøres
efter de nye regler, om sagen skal behandles med nævninger, med doms-
mænd eller uden lægdommere.
I tilfælde, hvor der før lovens ikrafttræden har været afholdt retsmøde i med-
før af retsplejelovens § 877 med henblik på sagens afgørelse ved en tilståel-
sessag, men hvor sagen på grund af manglende tilståelse eller manglende
samtykke fra sigtede, anklagemyndigheden eller retten ikke blev afgjort som
en tilståelsessag
–
og hvor anklagemyndigheden efter lovens ikrafttræden
rejser tiltale i 1. instans ved et anklageskrift
–
afgøres det efter de nye regler,
om sagen skal behandles med nævninger, med domsmænd eller uden læg-
dommere.
Side 128/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Det foreslåede
3. pkt.
giver mulighed for, at retten kan bestemme, at den nye
nævningegrænse på fængsel i 6 år og derover, jf. lovforslagets § 1, nr. 33,
og den nye mulighed for, at hidtidige nævningesager i visse tilfælde kan
behandles med 2 dommere og 3 domsmænd, jf. lovforslaget § 1, nr. 3, skal
finde anvendelse i en konkret nævningesag, der verserer ved lovens ikraft-
træden, når tiltale i 1. instans er rejst efter den […].
Forslaget indebærer, at retten vil kunne bestemme, at en straffesag, hvor der
er spørgsmål om fængsel i 4 år eller derover, men ikke om fængsel i 6 år
eller derover, og hvor tiltale er rejst i 1. instans efter den […], skal behandles
som en domsmandssag. Er der flere tiltalte i sagen, må der ikke for nogen
af de tiltalte blive spørgsmål om fængsel i 6 år eller derover.
Det foreslåede 3. pkt. kan kun anvendes efter indstilling fra anklagemyndig-
heden. En indstilling fra anklagemyndigheden om, at en straffesag skal be-
handles som en domsmandssag i medfør af det foreslåede 3. pkt., vil være
ensbetydende med en tilkendegivelse om, at der ikke bliver spørgsmål om
fængsel i 6 år eller derover, og hvis sagen behandles som en domsmandssag,
vil der på samme måde som i andre domsmandssager højst kunne idømmes
fængsel i mindre end 6 år.
Formålet med det foreslåede 3. pkt. er at give mulighed for at fremskynde
den ressourcebesparelse, der er forbundet med at behandles sagen som en
domsmandssag i stedet for en nævningesag, når dette kan ske, uden at sags-
behandlingstiden forlænges. Det forudsættes, at muligheden ikke vil blive
anvendt, hvis sagens behandling i byretten må forventes at blive afsluttet på
et senere tidspunkt som domsmandssag end som nævningesag. Er sagen be-
rammet som nævningesag, vil det således være en forudsætning, at sagen
kan berammes mindst lige så tidligt som domsmandssag. Det forudsættes
desuden, at muligheden kun vil blive anvendt i passende lang tid før en be-
rammet hovedforhandling både af hensyn til, at den eller de frigjorte dom-
mere kan nå at få berammet andre sager, og af hensyn til, at anklageren og
forsvareren fra starten af kan tilrettelægge deres forberedelse af hovedfor-
handlingen ud fra, at sagen bliver en domsmandssag i stedet for en nævnin-
gesag.
Det foreslåede 3. pkt. giver retten en skønsmæssig beføjelse til efter indstil-
ling fra anklagemyndigheden at behandle en straffesag, der efter de hidtil
gældende regler er en nævningesag, som en domsmandssag, hvis der bliver
spørgsmål om fængsel i 4 år eller derover, men ikke om fængsel i 6 år eller
Side 129/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
derover. Retten kan i sin samlede afvejning også tage hensyn til det arbejde,
der vil være forbundet med at omberamme sagen fra en nævningesag til en
domsmandssag, hvilket bl.a. vil kunne afhænge af antallet af tiltalte og an-
tallet af forsvarere i sagen.
Det foreslås, at forsvareren skal høres, før retten beslutter, om den vil følge
anklagemyndighedens indstilling. Forsvareren vil f.eks. kunne have be-
mærkninger til den forventede sagsbehandlingstid, hvor lang tid der er til en
berammet hovedforhandling, eller arbejdet med en omberammelse. Der-
imod vil det ikke være relevant at komme med bemærkninger om tiltaltes
eventuelle ønske om eller interesse i, at sagen behandles med nævninger
efter de hidtil gældende regler. Det foreslåede 3. pkt. betyder, at den fore-
slåede nye nævningegrænse på fængsel i 6 år eller derover under de be-
skrevne forudsætninger med hensyn til bl.a. sagsbehandlingstid og tilstræk-
keligt varsel kan anvendes i straffesager, hvor tiltale i 1. instans er rejst efter
den […], og tiltaltes eventuelle ønske om eller interesse i nævningernes
medvirken vil ikke have betydning for rettens beslutning.
Når retten i medfør af det foreslåede 3. pkt. har bestemt, at en straffesag skal
behandles med domsmænd efter de nye regler, vil der være mulighed for, at
sorenskriveren efter indstilling fra rettens formand bestemmer, at sagen skal
behandles med 2 dommere og 3 domsmænd, hvis sagens omfang gør det
nødvendigt, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.
Skæringstidspunktet tiltalerejsning i 1. instans vil også være afgørende for,
om de nye regler anvendes ved afgørelsen af, om der skal medvirke læg-
dommere i Østre Landsret.
I de fleste ankesager er det afgørende for, om der skal medvirke nævninger
eller domsmænd ved Østre Landsret, både efter de nye regler og efter de
hidtil gældende regler, om der har medvirket nævninger eller domsmænd
ved Retten på Færøerne, jf. retsplejelovens § 698, stk. 2 og stk. 3, nr. 1 og
2, der ikke foreslås ændret. I de fleste ankesager gør det derfor ikke nogen
forskel, om de nye regler eller de hidtil gældende regler finder anvendelse.
Den foreslåede overgangsregel kan dog få betydning i tilståelsessager, hvor
det afgørende vil være tidspunktet for tiltalerejsningen til retsbogen i 1. in-
stans. Ligger dette tidspunkt før lovens ikrafttræden, afgøres det efter de
hidtil gældende regler, om lægdommere skal medvirke ved anke til Østre
Side 130/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
Landsret, uanset om sagen først indbringes for landsretten efter lovens
ikrafttræden.
Den foreslåede overgangsregel gælder også, når Østre Landsret eller Høje-
steret i en sag, hvor der er rejst tiltalte i 1. instans inden lovens ikrafttræden,
efter lovens ikrafttræden ophæver Retten på Færøernes dom som følge af
rettergangsfejl og hjemviser sagen til fornyet behandling ved Retten på Fæ-
røerne. I sådanne tilfælde afgøres spørgsmålet om lægdommeres medvirken
således fortsat efter de gamle regler.
Når en sag, hvor der er rejst tiltale i 1. instans inden lovens ikrafttræden,
genoptages efter lovens ikrafttræden, skal det imidlertid afgøres efter de nye
regler, om der skal medvirke nævninger eller lægdommere ved den fornyede
behandling af sagen. Det gælder også i denne situation, at hvis det er en
landsretssag, der genoptages, vil det forhold, at der under Retten på Færø-
ernes behandling af den tidligere sag efter de gamle regler medvirkede næv-
ninger eller domsmænd, også efter de nye regler kunne have væsentlig be-
tydning for spørgsmålet om lægdommeres medvirken ved Østre Landsret.
Det afgørende i denne henseende vil være, om der under byrettens tidligere
behandling faktisk medvirkede nævninger og domsmænd, og ikke om der
bedømt efter de nye regler ville have skullet medvirket nævninger eller
domsmænd.
Det foreslås i
stk. 3,
at lovens § 1, nr. 8 og 9, ikke finder anvendelse i sager,
hvor hovedforhandlingen er begyndt før lovens ikrafttræden. I disse sager
finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Det betyder, at de foreslåede ændringer med hensyn til, i hvilke afgørelser
domsmænd deltager, finder anvendelse i sager, hvor hovedforhandlingen er
begyndt efter lovens ikrafttræden. Dette gælder også, når tiltale er rejst før
lovens ikrafttræden.
Det afgørende er, om hovedforhandlingen rent faktisk er begyndt før eller
efter lovens ikrafttræden. Hvis hovedforhandlingen skulle være begyndt før
lovens ikrafttræden, men blev udsat til efter lovens ikrafttræden, før den var
gået i gang, finder de nye regler om, i hvilke afgørelser domsmænd deltager,
anvendelse. Hvis hovedforhandlingen derimod var begyndt før lovens
ikrafttræden og blev udsat til fortsat hovedforhandling, finder de hidtil gæl-
dende regler anvendelse.
Side 131/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
3044960_0132.png
I ankesager i landsretten er det afgørende, om hovedforhandlingen i lands-
retten begynder før eller efter lovens ikrafttræden. Det er således i forhold
til, i hvilke afgørelser under landsrettens behandling domsmændene skal
deltage, uden betydning, om hovedforhandlingen i 1. instans begyndte før
eller efter lovens ikrafttræden, og om sagen blev indbragt for landsretten før
eller efter lovens ikrafttræden.
Det foreslås i
stk. 4,
at lovens § 1, nr. 23, 25, 26, 57-59, 61, 62 og 69, og §
2 ikke finder anvendelse på afgørelser, der er truffet før lovens ikrafttræden.
På disse afgørelser finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Det betyder, at de foreslåede ændringer af reglerne om anke og kære, jf.
lovforslagets § 1, nr. 23, 25, 26, 57-59, 61, 67 og 69 (retsplejelovens §§ 402,
425, 426, 428, 645, 646, 952, 953 og 990), og § 2 (straffuldbyrdelseslovens
§ 120), finder anvendelse på anke og kære af afgørelser, der er afsagt efter
lovens ikrafttræden. Dette gælder også, når den sag, i hvilken den pågæl-
dende afgørelse træffes, er anlagt eller indledt før lovens ikrafttræden.
Afgørelser, der er afsagt før lovens ikrafttræden, kan også efter lovens
ikrafttræden appelleres efter de hidtil gældende regler.
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
§1
I retsplejelov for Færøerne,
lov nr. 964 af 26. juni 2020,
som ændret ved § 2 i lov nr.
740 af 13. juni 2023 og § 1 i
lov nr. 660 af 11. juni 2024,
foretages følgende ændringer:
§ 4. ---
1.
I
§ 4, stk. 2, 2. pkt.,
ændres
Stk. 2.
I afgørelsen af sager »handle på rettens vegne« til:
ved Østre Landsret deltager, »træffe afgørelse«.
medmindre andet er bestemt,
mindst 3 dommere. Uden for
Bilag 1
Lovforslaget
Side 132/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
3044960_0133.png
hovedforhandlingen kan dog
en enkelt dommer handle på
rettens vegne.
Stk. 3.
---
§ 9. ---
Stk. 2-7. ---
Stk. 8.
I domsmandssager
om økonomisk kriminalitet,
der forventes at have en læn-
gere varighed, kan sorenskri-
veren efter indstilling fra ret-
tens formand bestemme, at
retten sammensættes af 2
dommere og 3 domsmænd.
Stk. 7 finder ikke anvendelse.
2.
I
§ 9, stk. 8, 1. pkt.,
ændres
»I domsmandssager om øko-
nomisk kriminalitet, der for-
ventes at have en« til: »Hvis
hovedforhandlingen i en
domsmandssag antages at
ville blive af«.
3.
I
§ 9
indsættes som
stk. 9:
»Stk.
9.
Hvis sagens om-
fang gør det nødvendigt, kan
sorenskriveren efter indstil-
ling fra rettens formand be-
stemme, at retten sammensæt-
tes af 2 dommere og 3 doms-
mænd i domsmandssager,
hvor der bliver spørgsmål om
straf af fængsel i 4 år eller der-
over, for så vidt dette ikke er
en følge af, at der bliver
spørgsmål om fastsættelse af
en fællesstraf efter reglerne i
straffelovens § 40, stk. 1, og §
61. Dette gælder dog ikke i
straffesager vedrørende over-
trædelse af straffelovens §§
172, 173, 191, 191 a, 286, 289
eller 290 eller § 290 a, stk. 2,
medmindre sagen omfatter an-
dre lovovertrædelser, der er
omfattet af 1. pkt. Stk. 7 finder
ikke anvendelse.«
Side 133/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
3044960_0134.png
§ 36.
Anvendes der i en sag
4.
I
§ 36, 1. pkt.,
og
§ 50, stk.
skriftlig forelæggelse eller
1,
ændres »og 982« til: », 982
procedure, jf. §§ 400, 423, og 982 a«.
900, 927 og 982, eller er doku-
menter undladt oplæst, jf. §
920, stk. 6, kan retten forbyde
offentlig gengivelse heraf, i
det omfang der under en til-
svarende mundtlig forelæg-
gelse eller procedure kan ske
dørlukning eller nedlægges re-
feratforbud, jf. §§ 25 og 31. §§
27, 28, 32 og 33 finder tilsva-
rende anvendelse.
§ 50.
Er der i en sag an-
vendt skriftlig forelæggelse
eller procedure, jf. §§ 400,
423, 900, 927 og 982, har en-
hver ret til at få udleveret kopi
heraf, når der er afsagt dom i
sagen, medmindre dokumen-
terne er omfattet af et forbud
mod offentlig gengivelse, jf. §
36.
Stk. 2-4. ---
§ 75.
Enhver, der anser sig
for krænket ved utilbørligt el-
ler usømmeligt forhold fra en
dommers side under udøvel-
sen af dennes embedsvirk-
somhed, kan indgive klage
herover til Den Særlige Kla-
geret. Klagen skal indgives,
inden 4 uger efter at klageren
er blevet bekendt med det for-
hold, som giver anledning til
klagen. Klageretten kan se
bort fra en overskridelse af
klagefristen, når særlige for-
hold taler herfor.
Stk. 2-9. ---
5.
I
§ 75, stk. 1,
indsættes efter
1. pkt. som nyt punktum:
»Klagen skal indgives på
en blanket, som Domstolssty-
relsen udfærdiger.«
Side 134/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
3044960_0135.png
§ 81.
En dommer, der er
6.
I
§ 81, stk. 1, 2. pkt.,
ændres
pensioneret på grund af al-
»72.« til: »74.«.
der eller svagelighed, kan af
sorenskriveren tilkaldes for
at virke som dommer ved
Retten på Færøerne i en
nærmere bestemt periode.
Kun under særlige omstæn-
digheder kan tilkaldeperio-
den forlænges ud over dom-
merens fyldte 72. år.
Stk. 2. ---
§ 92. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5.
Ingen må deltage
som dommer under hovedfor-
handlingen i en straffesag,
hvis den pågældende vedrø-
rende det forhold, som tiltalen
angår, har truffet afgørelse om
at undtage materiale fra for-
svarerens og sigtedes adgang
til aktindsigt i medfør af § 735
eller har truffet anden afgø-
relse, hvor der har været frem-
lagt oplysninger, der efter §
735 er undtaget fra forsvare-
rens og sigtedes adgang til
aktindsigt.
Stk. 6-7. ---
§ 124. ---
Stk. 2. Domsmænd virker
med samme beføjelse som
dommere under hovedfor-
handlingen og de i forbindelse
med denne stående afgørelser,
men deltager ikke i andre un-
der sagen forefaldende rets-
handlinger eller afgørelser.
Dog træffes de i § 1025
7.
I
§ 92, stk. 5,
indsættes som
2. pkt.:
»Dette gælder dog ikke,
hvis undtagelsen af materialet
fra forsvarerens og den sigte-
des aktindsigt er ophørt før ho-
vedforhandlingen.«
8.
§ 124, stk. 2, 1. pkt.,
affattes
således:
»Domsmænd deltager i af-
gørelsen af skyldsspørgsmålet
og i fastsættelsen af sanktio-
nen, men deltager ikke i andre
retshandlinger eller afgørelser
under sagen.«
9.
§ 124, stk. 3,
ophæves.
Side 135/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
3044960_0136.png
omhandlede afgørelser under
medvirken af domsmænd.
Stk. 3. Domsmænd delta-
ger ikke i de i § 92, stk. 3, §
94, stk. 2, § 123, jf. § 117, eller
§ 970 omhandlede afgørelser
eller i afgørelser vedrørende
borgerlige krav, der rejses un-
der en straffesag.
§ 239. ---
10.
I
§ 239
indsættes som
stk.
Stk. 2-6. ---
7:
»Stk.
7.
I borgerlige sager
kan retten, hvis parterne er
enige herom, tillade, at et
vidne afgiver forklaring ved
anvendelse af telekommuni-
kation med billede på anden
måde end angivet i stk. 2, når
det skønnes forsvarligt.«
§ 257. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4.
Hvis en dommer, en
nævning eller en domsmand i
en nævningesag, i en doms-
mandssag ved landsret eller i
en sag, der behandles efter § 9,
stk. 8, får forfald eller af andre
grunde må fratræde, efter at
hovedforhandlingen er be-
gyndt, kan forhandlingen fort-
sætte, hvis dog højst 1 dom-
mer og 1 nævning eller 1
domsmand mangler.
Stk. 5. ---
§ 261.
Domme skal inde-
holde parternes påstande og
en fremstilling af sagen, her-
under i fornødent omfang en
gengivelse af de afgivne for-
klaringer, og angive de fakti-
ske
og
retlige
11.
I
§ 257, stk. 4,
og
§ 930,
stk. 1, 2. pkt.,
ændres »stk. 8«
til: »stk. 8 eller 9«.
12.
I
§ 261, stk. 1, 1. pkt.,
æn-
dres »fremstilling af sagen,
herunder i fornødent omfang
en gengivelse af de afgivne
forklaringer,« til: »kort frem-
stilling af sagen«.
Side 136/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
3044960_0137.png
omstændigheder, der er lagt
vægt på ved sagens afgørelse.
Domme i borgerlige sager
skal endvidere indeholde en
gengivelse af parternes an-
bringender. Domme i straffe-
sager skal endvidere inde-
holde en gengivelse af tiltalen.
Stk. 2.
I Retten på Færøer-
nes domme i borgerlige sager,
der ikke har været undergivet
kollegial behandling i medfør
af § 9, stk. 3, kan sagsfremstil-
lingen begrænses til en kort
angivelse af parternes anbrin-
gender, hvis der samtidig gi-
ves en udførlig begrundelse
for afgørelsen. Det skal i givet
fald fremgå af dommen, at
dommen ikke indeholder en
fuldstændig sagsfremstilling.
Stk. 3.
I Retten på Færøer-
nes domme i borgerlige sager,
der har været undergivet kol-
legial behandling, kan sags-
fremstillingen forkortes, hvis
retten finder det forsvarligt.
Det skal i givet fald fremgå af
dommen, at dommen ikke in-
deholder en fuldstændig sags-
fremstilling.
Stk. 4.
Ankes en dom, der
er affattet efter reglen i stk. 2,
skal Retten på Færøerne af-
give en supplerende redegø-
relse for sagen. Redegørelsen
indsendes til Østre Landsret,
snarest muligt efter at retten
har fået meddelelse om anken.
Samtidig sendes en kopi af re-
degørelsen til parterne. Rede-
gørelsen anses som et bilag til
13.
§ 261, stk. 2-5,
ophæves,
og i stedet indsættes:
»Stk.
2.
Ankes en dom, der
ikke gengiver de afgivne for-
klaringer, skal retten gengive
de afgivne forklaringer i rets-
bogen. Gengivelsen anses som
et bilag til dommen. Retten
sender gengivelsen til ankein-
stansen og parterne, snarest
muligt efter at retten har fået
meddelelse om anken.
Stk. 3.
Stk. 2 finder tilsva-
rende anvendelse for kendel-
ser.«
Side 137/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
3044960_0138.png
dommen og optages endvidere
i retsbogen.
Stk. 5.
Hvis indholdet af en
forklaring i en straffesag ikke
optages i retsbogen, jf. § 716,
stk. 1, kan gengivelse af for-
klaringen i dommens fremstil-
ling af sagen undlades.
§ 262.
§ 261, stk. 2 og 4,
finder tilsvarende anvendelse
for Retten på Færøernes ken-
delser i borgerlige sager.
§ 264. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3.
Dommen afsiges i et
retsmøde. Er tiltalte ikke
fængslet, kan dommen dog af-
siges uden afholdelse af rets-
møde, hvis afsigelsen ikke fin-
der sted samme dag, som sa-
gen er optaget til dom, eller
hvis sagen er behandlet efter §
982. Dommen kan endvidere
afsiges uden afholdelse af
retsmøde, hvis sagen er be-
handlet efter § 946.
Stk. 4. ---
Stk. 5.
Retten meddeler til-
talte udskrift af dommen. Hvis
sagen i medfør af § 905, stk. 3,
nr. 1-5, er fremmet i tiltaltes
fravær, skal udskriften for-
kyndes.
Stk. 6-7. ---
§ 362 a.
Der tilkommer den
advokat, som forud for even-
tuel anmeldelse til politiet vej-
leder forurettede i sager om
overtrædelse af straffelovens
§§ 210 eller 216-223, § 225,
jf. §§ 216-223, eller § 232, et
salær og eventuel godtgørelse,
jf. § 750, stk. 4.
14.
§ 262
ophæves.
15.
I
§ 264, stk. 3, 2. pkt., §
968, stk. 2, 2. pkt.,
og
§ 984,
stk. 2, 2. pkt.,
ændres »§ 982«
til: »§§ 982 eller 982 a«.
16.
I
§ 264, stk. 5, 2. pkt.,
ud-
går »nr. 1-5,«.
17.
I
§ 362 a, stk. 1, § 750, stk.
4,
og
§ 752, stk. 4, 3. pkt.,
æn-
dres »§ 232« til: »§§ 229 eller
232«.
Side 138/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
3044960_0139.png
Stk. 2. ---
§ 384.
Retten pålægger
sagsøgte at indlevere et svar-
skrift til retten inden en frist,
der i almindelighed skal være
på mindst 2 uger. Fristen, der
regnes fra pålæggets forkyn-
delse, kan efter anmodning
forlænges.
Stk. 2-7. ---
18.
I
§ 384, stk. 1, 1. pkt.,
æn-
dres »2 uger« til: »4 uger«.
19.
I
§ 384, stk. 1,
indsættes ef-
ter 1. pkt. som nyt punktum:
»I de i kapitel 49, 51 og 52
omhandlede sager skal fristen
dog i almindelighed være på
mindst 2 uger.«
§ 387.
Retten kan be-
20.
I
§ 387
indsættes efter
stemme, at hovedforhandlin- »heri,«: »eller hvis«.
gen skal foregå i tilslutning til
et forberedende møde, hvis
parterne samtykker heri, sa-
gen findes tilstrækkeligt op-
lyst og også i øvrigt er egnet til
straks at hovedforhandles,
herunder at begge parter af
retten skønnes at have til-
strækkelig mulighed for at va-
retage deres interesser.
21.
Efter § 389 indsættes:
Ȥ
389 a.
Retten kan ind-
kalde parterne til et forbere-
dende møde for at drøfte, om
sagen kan overgå til retsmæg-
ling.
Stk. 2.
I indkaldelsen til
mødet opfordrer retten par-
terne til selv at deltage i mø-
det.
Stk. 3.
Reglerne i § 386, stk.
6, finder tilsvarende anven-
delse.«
§ 390.
Retten bestemmer,
22.
I
§ 390, stk. 1, 2. pkt.,
æn-
hvornår forberedelsen sluttes. dres »4 uger« til: »8 uger«.
Har retten ikke truffet anden
bestemmelse,
anses
Side 139/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
3044960_0140.png
forberedelsen for sluttet 4
uger før det af retten fastsatte
tidspunkt for hovedforhand-
lingens begyndelse.
Stk. 2-3. ---
§ 402.
Domme afsagt af
Retten på Færøerne kan af
parterne ankes til Østre
Landsret. Angår sagen krav,
der efter påstanden har en
økonomisk værdi af højst
20.000 kr., kan dommen kun
ankes med Procesbevillings-
nævnets tilladelse, jf. stk. 2
Stk. 2-9. ---
§ 415.
Dokumenter, som en
part ønsker at påberåbe sig,
men som ikke tidligere er
fremsendt, samt meddelelse
om andre beviser, som en part
ønsker at føre under hovedfor-
handlingen, men som ikke er
angivet i partens processkrif-
ter, skal sendes til retten og
modparten snarest muligt og
ikke senere end 2 uger før ho-
vedforhandlingen. Afgøres sa-
gen i medfør af § 423 uden
mundtlig hovedforhandling,
skal dokumenter som nævnt i
1. pkt. sendes til retten og
modparten snarest muligt og
senest 2 uger før fristen for
indlevering af det første pro-
cedureindlæg.
Stk. 2. ---
425. ---
Stk.
2.
Kendelser og beslut-
ninger om sagsomkostninger,
der er fastsat til højst 20.000
kr., kan ikke kæres. Hvis det
er bestemt, at ingen af parterne
skal betale sagsomkostninger
23.
I
§ 402, stk. 1, 2. pkt., §
425, stk. 2, 1.
og
2. pkt.,
og
stk.
3, 1. pkt., § 428, stk. 1, 1.
og
2.
pkt., § 645, stk. 2, 1. pkt.,
og
§
646, stk. 1, 1.
og
2. pkt.,
og
stk.
3, 1. pkt.,
ændres »20.000 kr.«
til: »50.000 kr.«
24.
I
§ 415, stk. 1, 1.
og
2.
pkt.,
ændres »2 uger« til: »8
uger«.
23.
I
§ 402, stk. 1, 2. pkt., §
425, stk. 2, 1.
og
2. pkt.,
og
stk.
3, 1. pkt., § 428, stk. 1, 1.
og
2.
pkt., § 645, stk. 2, 1. pkt.,
og
§
646, stk. 1, 1.
og
2. pkt.,
og
stk.
Side 140/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
3044960_0141.png
til den anden part, kan afgørel-
sen herom kun indbringes
uden tilladelse fra Procesbe-
villingsnævnet, hvis der er
spørgsmål om tilkendelse af
sagsomkostninger med mere
end 20.000 kr. Procesbevil-
lingsnævnet kan dog give til-
ladelse til kære, hvis særlige
grunde taler derfor.
Stk. 3.
Beslutning efter §
362, stk. 4, og § 362 a, stk. 2,
om salær, der er fastsat til
højst 20.000 kr., kan ikke kæ-
res. Procesbevillingsnævnet
kan dog give tilladelse til
kære, hvis særlige grunde taler
derfor.
Stk. 4. ---
§ 426.
Kendelser og andre
beslutninger, der afsiges af
Retten på Færøerne under ho-
vedforhandlingen eller under
dennes forberedelse, kan ikke
kæres. Procesbevillingsnæv-
net kan dog meddele tilladelse
til kære, hvis kendelsen eller
beslutningen angår spørgsmål
af væsentlig betydning for sa-
gens forløb eller af afgørende
betydning for parten og der i
øvrigt er anledning til at lade
afgørelsen prøve af Østre
Landsret som 2. instans.
Stk. 2. ---
§ 428.
Bestemmelser i
domme afsagt af Retten på
Færøerne om sagsomkostnin-
ger, der er fastsat til mere end
20.000 kr., kan indbringes
særskilt for Østre Landsret
ved kære. Hvis det er bestemt,
at ingen af parterne skal betale
3, 1. pkt.,
ændres »20.000 kr.«
til: »50.000 kr.«
25.
I §
425, stk. 3, 1. pkt.,
ud-
går »og § 362 a, stk. 2,«.
26.
I
§ 426, stk. 1, 1. pkt.,
ind-
sættes efter »forberedelse«:
»eller under behandlingen af
en sag om optagelse af bevis«.
23.
I
§ 402, stk. 1, 2. pkt., §
425, stk. 2, 1.
og
2. pkt.,
og
stk.
3, 1. pkt., § 428, stk. 1, 1.
og
2.
pkt., § 645, stk. 2, 1. pkt.,
og
§
646, stk. 1, 1.
og
2. pkt.,
og
stk.
3, 1. pkt.,
ændres »20.000 kr.«
til: »50.000 kr.«
Side 141/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
3044960_0142.png
sagsomkostninger til den an-
den part, kan bestemmelsen
herom kun indbringes sær-
skilt, hvis der er spørgsmål om
tilkendelse af sagsomkostnin-
ger med mere end 20.000 kr.
Stk. 2-4. ---
27.
Efter § 469 indsættes i
ka-
pitel 50:
Ȥ
469 a.
Retten kan med
parternes
samtykke
be-
stemme, at sagen afgøres uden
mundtligt retsmøde, når sær-
lige grunde taler derfor. Retten
træffer i så fald bestemmelse
om parternes udveksling af
skriftlige procedureindlæg.
Stk. 2.
Indleverer en part
ikke rettidigt sit første proce-
dureindlæg, finder § 457, stk.
1 og 2, tilsvarende anvendelse.
Indleverer en part ikke retti-
digt et senere procedureind-
læg, slutter retten den skrift-
lige procedure og optager sa-
gen til afgørelse.«
§ 547.
En fordringshaver,
28.
I
§ 547, stk. 1, 1.
og
2. pkt.,
der ikke har fået tilstrækkeligt ændres »6 måneder« til: »12
udlæg til at dække sin for- måneder«.
dring, kan først, når der er for-
løbet 6 måneder siden sidste
forretning, på ny begære af-
holdt forretning til foretagelse
af udlæg. Fogedretten kan
også i øvrigt afvise at foretage
udlægsforretning hos en
skyldner, hvis fogedretten er
bekendt med, at der inden for
de sidste 6 måneder har været
afholdt en forretning, hvor det
Side 142/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
3044960_0143.png
ikke har været muligt at opnå
dækning
Stk. 2-3. ---
§ 552.
Forretningen kan fo-
retages, selv om skyldneren
ikke giver møde eller træffes.
På rettens kontor kan der dog,
hvis skyldneren ikke er mødt,
ikke foretages udlæg i andet
end fast ejendom eller andele i
andelsboligforeninger
eller
aktier eller anparter i boligak-
tieselskaber eller boligan-
partsselskaber omfattet af ka-
pitel III i lov om andelsbolig-
foreninger og andre boligfæl-
lesskaber i henhold til pante-
brev, jf. § 535, stk. 1, nr. 8, el-
ler for krav omfattet af § 535,
stk. 2, som er sikret ved lovbe-
stemt pant i det udlagte. Der
kan endvidere foretages udlæg
i beslaglagt gods, der er i poli-
tiets besiddelse, for krav, der
er under inddrivelse hos
TAKS eller restanceinddrivel-
sesmyndigheden.
Stk. 2-3. ---
§ 645. ---
Stk. 2.
Afgørelser om ud-
29.
§ 552, stk. 1, 2. pkt.,
affat-
tes således:
»På rettens kontor kan der
dog, hvis skyldneren ikke er
mødt, kun foretages udlæg i
aktiver, der er registreret i et
offentligt register.«
læg for krav, der har en
økonomisk værdi af højst
20.000 kr., kan ikke kæres.
Procesbevillingsnævnet
kan dog give tilladelse til
kære, hvis særlige grunde
taler derfor.
Stk. 3-4. ---
23.
I
§ 402, stk. 1, 2. pkt., §
425, stk. 2, 1.
og
2. pkt.,
og
stk.
3, 1. pkt., § 428, stk. 1, 1.
og
2.
pkt., § 645, stk. 2, 1. pkt.,
og
§
646, stk. 1, 1.
og
2. pkt.,
og
stk.
3, 1. pkt.,
ændres »20.000 kr.«
til: »50.000 kr.«
§ 646.
Fogedrettens afgø-
23.
I
§ 402, stk. 1, 2. pkt., §
relser om omkostninger, der er
425, stk. 2, 1.
og
2. pkt.,
og
stk.
fastsat til mere end 20.000 kr.,
3, 1. pkt., § 428, stk. 1, 1.
og
2.
Side 143/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
3044960_0144.png
kan særskilt kæres. Det
samme gælder afgørelser,
hvorved det er bestemt, at in-
gen af parterne skal betale
sagsomkostninger til den an-
den part, hvis der er spørgsmål
om tilkendelse af sagsomkost-
ninger med mere end 20.000
kr.
Stk. 2. ---
Stk. 3.
Beslutning efter §
362, stk. 4, om salær, der er
fastsat til højst 20.000 kr., kan
ikke kæres. Procesbevillings-
nævnet kan dog give tilladelse
til kære, hvis særlige grunde
taler derfor.
Stk. 4. ---
§ 696. ---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Domsmænd medvir-
ker ikke i
1) straffesager, som frem-
mes efter § 877,
2) straffesager, som be-
handles under medvirken af
sagkyndige efter § 16, stk. 1,
og
3) de i straffelovens § 60,
stk. 1, nr. 3, og § 66, stk. 4,
nævnte sager vedrørende be-
tinget dømte og de i § 61, stk.
1 og 2, nævnte sager, hvor
der alene kan blive spørgsmål
om at idømme bøde i forbin-
delse med den betingede dom
for det forhold, der er begået
før den betingede dom eller i
prøvetiden for den betingede
dom.
Stk. 4.
Nævninger medvir-
ker i
pkt., § 645, stk. 2, 1. pkt.,
og
§
646, stk. 1, 1.
og
2. pkt.,
og
stk.
3, 1. pkt.,
ændres »20.000 kr.«
til: »50.000 kr.«
30.
I
§ 696, stk. 3, nr. 2,
og
§
698, stk. 4, nr. 1,
udgår »og«.
31.
I
§ 696, stk. 3, nr. 3,
og
§
698, stk. 4, nr. 2,
ændres »for
den betingede dom.« til: »for
den betingede dom, og«.
32.
I
§ 696, stk. 3,
indsættes
som
nr. 4:
»4) straffesager, hvor der er
spørgsmål om, at en foran-
staltning efter straffelovens §
68 skal have sit forblivende
med en allerede idømt foran-
staltning, medmindre sagen
skønnes at være af særlig ind-
gribende betydning for til-
talte.«
33.
I
§ 696, stk. 4, nr. 1,
æn-
dres »4 år« til: »6 år«.
Side 144/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
3044960_0145.png
1) straffesager, hvor der
bliver spørgsmål om straf af
fængsel i 4 år eller derover,
for så vidt dette ikke er en
følge af, at der bliver spørgs-
mål om fastsættelse af en fæl-
lesstraf efter reglerne i straf-
felovens § 40, stk. 1, og § 61,
2) straffesager, hvor der bli-
ver spørgsmål om dom til an-
bringelse i institution i med-
før af straffelovens § 68 eller
dom til forvaring i medfør af
straffelovens § 70, og 3)
straffesager vedrørende poli-
tiske lovovertrædelser.
Stk. 5.
Nævninger medvir-
ker ikke i
1) straffesager vedrørende
overtrædelse af straffelovens
§§ 172, 173, 191, 191 a, 286,
289 eller 290 eller § 290 a,
stk. 2, medmindre sagen om-
fatter andre lovovertrædelser,
der efter stk. 4 skal pådøm-
mes under medvirken af næv-
ninger, og
2) de i stk. 4, nr. 1, nævnte
straffesager, som fremmes ef-
ter § 877.
34.
§ 696, stk. 4, nr. 2,
ophæ-
ves, og i stedet indsættes:
»2) straffesager, hvor der
bliver spørgsmål om dom til
anbringelse i institution i med-
før af straffelovens § 68, for-
udsat at sagen ville være om-
fattet af nr. 1, hvis tiltalte var
egnet til almindelig straf,
3) straffesager, hvor der
bliver spørgsmål om dom til
forvaring i medfør af straffelo-
vens § 70, og«.
Nr. 3 bliver herefter nr. 4.
35.
I
§ 696, stk. 5, nr. 2,
æn-
dres »nr. 1« til: »nr. 1 og 2«.
36.
I
§ 696
indsættes som
stk.
6:
»Stk. 6. En straffesag anses
for ikke at være af særlig ind-
gribende betydning for tiltalte
efter stk. 2, 1. pkt., eller stk. 3,
nr. 4, af den grund, at der er
spørgsmål om udvisning.«
§ 698. ---
30.
I
§ 696, stk. 3, nr. 2,
og
§
Stk. 2-3. ---
698, stk. 4, nr. 1,
udgår »og«.
Stk. 4.
Domsmænd med-
virker ikke i
1) straffesager, som be-
handles under medvirken af
sagkyndige efter § 16, stk.
2, og
2) de i straffelovens § 60,
stk. 1, nr. 3, og § 66, stk. 4,
nævnte sager vedrørende
betinget dømte og de i § 61,
31.
I
§ 696, stk. 3, nr. 3,
og
§
698, stk. 4, nr. 2,
ændres »for
den betingede dom.« til: »for
den betingede dom, og«.
37.
I
§ 698, stk. 4,
indsættes
som
nr. 3:
»3) straffesager, hvor der er
spørgsmål
om,
at
en
Side 145/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
3044960_0146.png
stk. 1 og 2, nævnte sager,
hvor der alene kan blive
spørgsmål om at idømme
bøde i forbindelse med den
betingede dom for det for-
hold, der er begået før den
betingede dom eller i prøve-
tiden for den betingede
dom.
foranstaltning efter straffelo-
vens § 68 skal have sit forbliv-
ende med en allerede idømt
foranstaltning, medmindre sa-
gen skønnes at være af særlig
indgribende betydning for til-
talte.«
38.
I
§ 698
indsættes som
stk.
5:
»Stk. 5. En straffesag anses
for ikke at være af særlig ind-
gribende betydning for tiltalte
efter stk. 3, nr. 3, eller stk. 4,
nr. 3, af den grund, at der er
spørgsmål om udvisning.«
§ 718.
Rettens formand
39.
I
§ 718, 2. pkt.,
udgår »§
kan i de tilfælde, hvor der
261, stk. 5,«.
efter § 715 kan ske lydopta-
gelse, bestemme, at der skal
ske lydoptagelse af rettens
gengivelse af en forklaring.
Ved lydoptagelsen finder §
261, stk. 5, § 716, stk. 1, nr.
1-3, og § 717, stk. 1 og 5,
tilsvarende anvendelse. Ved
meddelelse af aktindsigt i
dommen, jf. § 49, eller i
indførsler i retsbogen ved-
rørende en forklaring opta-
ges forklaringen i retsbo-
gen. I de tilfælde, hvor en
forklaring optages i retsbo-
gen, anses retsbogens gen-
givelse heraf som et bilag til
en eventuel dom i sagen.
Lydoptagelsen er ikke i øv-
rigt genstand for aktindsigt.
Side 146/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
3044960_0147.png
§ 738.
Offentlig forsva-
rer bliver, for så vidt sig-
tede ikke selv har valgt en
forsvarer eller den valgte
forsvarer udebliver, at be-
skikke,
1) når sigtede fremstilles
for retten med henblik på
varetægtsfængsling eller
opretholdelse af anholdel-
sen,
2) når der, forinden til-
tale er rejst, skal afhøres
vidner eller besigtigelse
skal ske eller syn eller skøn
afgives til brug under ho-
vedforhandling, dog at rets-
handlingen ej bliver at ud-
sætte efter forsvarers tilste-
dekomst, når det må be-
frygtes, at beviset derved
ville spildes,
3) når der er spørgsmål
om beslaglæggelse af en
formue eller en del af
denne, jf. § 845, stk. 3,
4) når tiltale er rejst i sa-
ger, der skal behandles un-
der medvirken af nævnin-
ger eller domsmænd,
5) når tiltale er rejst i sa-
ger, i hvilke der bliver
spørgsmål om højere straf
end bøde,
6) når sagen ankes og an-
ken ikke straks afvises,
7) når der i anledning af
kære eller begæring om
genoptagelse skal finde
mundtlig forhandling sted,
40.
I
§ 738, stk. 1,
indsættes ef-
ter nr. 5 som nyt nummer:
»6) når der bliver spørgs-
mål om anvendelse af straffe-
lovens §§ 68 eller 69, dog
ikke, når anklagemyndighe-
den påstår ophævelse af en
idømt foranstaltning,«.
Nr. 6-10 bliver herefter nr.
7-11.
41.
I
§ 738, stk. 1, nr. 10,
der
bliver nr. 11,
§ 920, stk. 2, nr.
6,
og
§ 1012, stk. 3, 1. pkt.,
æn-
dres »nr. 4« til: »nr. 2, litra b,
eller nr. 3«.
Side 147/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
3044960_0148.png
8) når vidners eller
skønsmænds beedigede
forklaring begæres til brug
under en i udlandet indle-
det straffesag,
9) i alle tilfælde, hvor
retten i medfør af § 25, stk.
1 og stk. 3, nr. 3, beslutter,
at afhøring af sigtede skal
foregå for lukkede døre, og
10) når sager, hvor der er
spørgsmål om fængsels-
straf, fremmes i medfør af
§ 905, stk. 3, nr. 4.
Stk. 2. ---
§ 745.
Afgørelse om at af-
vise en valgt forsvarer i med-
før af § 737, stk. 3, 1. pkt., om
at nægte at beskikke en person
til forsvarer i medfør af § 743,
stk. 3, eller om at tilbagekalde
en beskikkelse i medfør af §
744, stk. 1, nr. 2, kan påkæres
til Den Særlige Klageret, in-
den 1 uge efter at afgørelsen er
meddelt. Kæremålet behand-
les mundtligt, hvis der frem-
sættes anmodning herom eller
retten bestemmer det. I øvrigt
finder reglerne i § 990, stk. 1,
§ 992, stk. 2, og §§ 993-995 og
998 tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. ---
§ 750.
I sager, der vedrører
overtrædelse af straffelovens
§§ 119, 123, 210 eller 216-223
eller § 225, jf. §§ 216-223, §
232, § 237, jf. § 21, §§ 244-
246, 249 og 250, § 252, stk. 2,
eller §§ 260-262 a eller 288,
beskikker retten en advokat
for den, der er forurettet ved
42.
I
§ 745, stk. 1, 1. pkt.,
ud-
går »eller«, og efter »nr. 2,«
indsættes:» eller om at nægte
at beskikke en ny forsvarer i
medfør af § 744, stk. 1, nr. 3
eller 4,«.
43.
I
§ 750, stk. 1
og
stk. 3, 1.
pkt.,
ændres »§ 232« til: »§§
229 og 232«.
44.
I
§ 750, stk. 1,
og
stk. 3, 1.
pkt.,
ændres »§§ 244-246,« til:
»§§ 242-246,«.
Side 148/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
3044960_0149.png
lovovertrædelsen, når den på-
gældende fremsætter begæ-
ring om det, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. ---
Stk. 3.
I sager om overtræ-
delse af straffelovens §§ 119,
123 eller 218-221, § 222, stk.
1, § 223, stk. 2, § 232, § 237,
jf. § 21, §§ 244-246, 249 og
250, § 252, stk. 2, eller §§
260-262 a eller 288 kan be-
skikkelse af advokat dog af-
slås, hvis lovovertrædelsen er
af mindre alvorlig karakter og
advokatbistand må anses for
åbenbart unødvendig. Det
samme gælder i sager, der
vedrører overtrædelse af straf-
felovens § 225, jf. §§ 218-221,
§ 222, stk. 1, eller § 223, stk.
2.
Stk. 4.
I sager om overtræ-
delse af straffelovens §§ 210
eller 216-223, § 225, jf. §§
216-223, eller § 232 har den
forurettede ret til en veder-
lagsfri samtale med en advo-
kat forud for eventuel anmel-
delse til politiet.
Stk. 5-7. ---
§ 752. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4.
Retten meddeler ad-
vokaten udskrift af dommen.
Advokaten må ikke overle-
vere udskriften til den foruret-
tede uden rettens samtykke. I
sager om overtrædelse af
straffelovens §§ 210 eller 216-
223, § 225, jf. §§ 216-223, el-
ler § 232 har den forurettede
ret til en vederlagsfri samtale
med den beskikkede advokat
17.
I
§ 362 a, stk. 1, § 750, stk.
4,
og
§ 752, stk. 4, 3. pkt.,
æn-
dres »§ 232« til: »§§ 229 eller
232«.
17.
I
§ 362 a, stk. 1, § 750, stk.
4,
og
§ 752, stk. 4, 3. pkt.,
æn-
dres »§ 232« til: »§§ 229 eller
232«.
Side 149/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
3044960_0150.png
efter sagens eller retshandlin-
gens afslutning.
Stk. 5. ---
§ 756.
I sager, hvor der er
45.
I
§ 756, stk. 1, 1. pkt.,
ind-
afsagt dom om ubetinget sættes efter »vold,«: »psykisk
fængselsstraf for en grovere vold, stalking,«.
overtrædelse af straffeloven,
hvor vold, trusler eller anden
personfarlig kriminalitet ind-
går, eller for en seksualforbry-
delse, underrettes den foruret-
tede efter anmodning om tids-
punktet for den dømtes første
uledsagede udgang og løsla-
delse og om eventuel undvi-
gelse, hvis den dømte har væ-
ret varetægtsfængslet før dom
og ikke har været løsladt mel-
lem dommens afsigelse og
fuldbyrdelse. I sådanne til-
fælde underrettes den foruret-
tede desuden efter anmod-
ning, hvis gerningsmanden
under afsoning og på instituti-
onens område med institutio-
nens viden medvirker i opta-
gelserne til et tv- eller radio-
program produceret til udsen-
delse i riget, hvori den pågæl-
dende har en fremtrædende
rolle, eller i et portrætinter-
view i et dagblad udgivet i ri-
get. Det samme gælder ved
medvirken i optagelserne af et
sådant tv- eller radioprogram
eller interview uden for insti-
tutionens område i tilfælde,
hvor institutionen har meddelt
tilladelse til udgang med vi-
den herom. Er den forurettede
afgået ved døden, underrettes
den forurettedes nære pårø-
rende
efter
anmodning.
Side 150/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
3044960_0151.png
Underretning kan afslås, hvis
væsentlige hensyn til ger-
ningsmanden taler for det.
Stk. 2-3. ---
§ 762.
Politiets afhøring af
en person kan optages på vi-
deo med henblik på anven-
delse af optagelsen som bevis
under hovedforhandlingen ef-
ter § 921 (videoafhøring) i føl-
gende tilfælde:
1) Personen er under 13 år.
2) Personen er under 15 år,
og efterforskningen vedrører
en overtrædelse af
a) straffelovens § 210 el-
ler kapitel 24 eller
b) straffelovens §§ 237
eller 244-246, hvor personen
eller en af dennes nærmeste er
forurettet og den, der er mis-
tænkt, er en af personens nær-
meste.
3) Personen er under 18 år,
og særlige omstændigheder
taler for videoafhøring.
4) Personen er 18 år eller
derover og har en alvorlig psy-
kisk lidelse eller væsentlig
funktionsnedsættelse, og sær-
lige omstændigheder taler for
videoafhøring.
5) Personen er 15 år eller
derover, og efterforskningen
vedrører en overtrædelse af
straffelovens § 216 eller §
225, jf. § 216, hvor personen
er forurettet.
Stk. 2-4. ---
§ 787. ---
Stk. 2.
En sigtet kan endvi-
dere varetægtsfængsles, når
der foreligger en særligt
46.
I
§ 762, stk. 1, nr. 2, litra
b,
ændres »244-246,« til:
»242-246,«.
47.
I
§ 787, stk. 2, nr. 2,
æn-
dres »§§ 244-246,« til: »§§
242-246,«.
Side 151/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
3044960_0152.png
bestyrket mistanke om, at sig-
tede har begået
1) en lovovertrædelse, som
er undergivet offentlig påtale,
og som efter loven kan med-
føre fængsel i 6 år eller der-
over, og hensynet til retshån-
dhævelsen efter oplysnin-
gerne om forholdets grovhed
skønnes at kræve, at sigtede
ikke er på fri fod, eller
2) en overtrædelse af straf-
felovens § 119, stk. 1, §§ 123,
134 a, 192 a, 218 eller 222 el-
ler § 225, jf. § 216, stk. 2, §
218 eller § 222, § 236, stk. 1,
§§ 244-246, 250 eller 252 eller
en overtrædelse af straffelo-
vens § 232 over for et barn un-
der 15 år, hvis lovovertrædel-
sen efter oplysningerne om
forholdets grovhed kan ventes
at ville medføre en ubetinget
dom på fængsel i mindst 60
dage og hensynet til retshån-
dhævelsen skønnes at kræve,
at sigtede ikke er på fri fod.
Stk. 3. ---
§ 877.
Afgiver sigtede i et
retsmøde efter § 701, stk. 3, en
uforbeholden tilståelse i en
straffesag, hvor der bliver
spørgsmål om fængselsstraf,
eller som i øvrigt skønnes at
være af særlig indgribende be-
tydning for tiltalte eller af sær-
lig offentlig interesse, kan sa-
gen straks fremmes til dom,
uden at der udarbejdes ankla-
geskrift, hvis
1) tilståelsens rigtighed be-
styrkes ved de i øvrigt forelig-
gende oplysninger,
48.
I
§ 877, stk. 1, nr. 4,
æn-
dres »§§ 68, 69, 70 eller 73«
til: »§ 70«.
49.
I
§ 877, stk. 3, 1. pkt.,
ind-
sættes efter »retsmødet,«: »el-
ler bliver der spørgsmål om
anvendelse af straffelovens §§
68 eller 69,«, og »nr. 1« æn-
dres til: »nr. 1 eller 6«.
50.
I
§ 877, stk. 4, 1. pkt.,
ind-
sættes efter »retsmødet,«: »og
bliver der ikke spørgsmål om
Side 152/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
3044960_0153.png
2) sigtede og anklageren gi- anvendelse af straffelovens §§
ver samtykke,
68 eller 69,«.
3) retten ikke finder det be-
tænkeligt at afgøre sagen uden
hovedforhandling og
4) der ikke bliver spørgsmål
om anvendelse af straffelo-
vens §§ 68, 69, 70 eller 73.
Stk. 2.
---
Stk. 3. Er sigtede anholdt
eller varetægtsfængslet under
retsmødet, skal den forsvarer,
der er beskikket efter § 738,
stk. 1, nr. 1, have lejlighed til
at gøre sig bekendt med sagen,
drøfte den med sigtede og ud-
tale sig over for retten, inden
sigtede giver samtykke efter
stk. 1, nr. 2. Forsvareren skal
være til stede i retten, når sig-
tede giver sit samtykke.
Stk. 4. Er sigtede ikke an-
holdt eller varetægtsfængslet
under retsmødet, skal sigtede
tilbydes at få beskikket en for-
svarer, inden sigtede giver
samtykke efter stk. 1, nr. 2.
Hvis der efter sigtedes ønske
beskikkes en forsvarer, finder
stk. 3 tilsvarende anvendelse.
Stk. 5-8. ---
§ 903.
Medmindre andet
er bestemt i loven, skal til-
talte personligt være til
stede i retten under hele ho-
vedforhandlingen, indtil sa-
gen er optaget til dom. Ret-
tens formand kan dog til-
lade tiltalte at forlade retten,
før sagen er optaget til dom,
hvis
det
findes
51.
I
§ 903, 2. pkt.,
ændres »til-
lade tiltalte at forlade retten,
før sagen er optaget til dom«
til: »efter anmodning fra til-
talte tillade, at tiltalte ikke er
til stede under hovedforhand-
lingen eller en del af denne«.
Side 153/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
3044960_0154.png
ubetænkeligt, at tiltalte ikke
er til stede.
§ 905.
Udebliver tiltalte
ved begyndelsen eller i løbet
af hovedforhandlingen, og
kan den pågældende ikke
straks bringes til stede, udsæt-
tes sagen, medmindre retten
beslutter at fremme hovedfor-
handlingen helt eller delvis ef-
ter stk. 2 og 3.
Stk. 2. ---
Stk.
3. En hovedforhand-
ling skal, hvis anklagemyn-
digheden fremsætter begæring
herom, fremmes til dom i til-
taltes fravær, hvis retten ikke
finder tiltaltes tilstedeværelse
nødvendig,
1) når tiltalte er undveget,
efter at anklageskriftet er for-
kyndt for den pågældende,
2) når tiltalte efter at være
mødt ved sagens begyndelse
har forladt retten uden rettens
tilladelse,
3) når der under sagen
alene er spørgsmål om ubetin-
get fængselsstraf i 1 år eller
derunder, konfiskation, udvis-
ning, rettighedsfrakendelse el-
ler erstatning og tiltalte har gi-
vet samtykke til gennemfø-
relse af hovedforhandlingen,
4) når tiltalte ikke idømmes
højere straf end ubetinget
fængsel i 6 måneder eller an-
dre retsfølger, end at en foran-
staltning efter straffelovens §
68 skal have sit forblivende
52.
I
§ 905, stk. 1,
indsættes ef-
ter »medmindre«: »retsfor-
manden tillader, at tiltalte ikke
er til stede, jf. § 903, 2. pkt.,
eller«.
53.
§ 905, stk. 3, nr. 2,
affattes
således:
»2) når tiltalte efter at være
mødt ved sagens begyndelse
a) har forladt retten uden
retsformandens tilladelse eller
b) er udeblevet senere
under hovedforhandlingen,«.
54.
§ 905, stk. 3, nr. 3,
ophæ-
ves.
Nr. 4 og 5 bliver herefter nr.
3 og 4.
55.
I
§ 905, stk. 3, nr. 4,
der
bliver nr. 3, ændres »6 måne-
der« til: »1 år«.
56.
I
§ 905, stk. 4,
ændres
»Medmindre tiltalte har sam-
tykket heri, kan hovedfor-
handlingen kun gennemføres i
medfør af stk. 3, nr. 4, hvis til-
talte« til: »Hovedforhandlin-
gen kan kun gennemføres i
medfør af stk. 3, nr. 2, litra b,
eller nr. 3, hvis tiltalte er ude-
blevet uden dokumenteret lov-
ligt forfald og«.
Side 154/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
3044960_0155.png
med en allerede idømt foran-
staltning, konfiskation, udvis-
ning, frakendelse efter lag-
tingslov om færdsel eller lag-
tingslov om sikkerhed til søs
eller erstatning, eller
5) når retten skønner, at be-
handlingen af sagen utvivl-
somt vil føre til tiltaltes frifin-
delse.
Stk. 4.
Medmindre tiltalte
har samtykket heri, kan ho-
vedforhandlingen kun gen-
nemføres i medfør af stk. 3, nr.
4, hvis tiltalte har været lovligt
indkaldt og det af indkaldel-
sen fremgår, at udeblivelse
uden dokumenteret lovligt
forfald kan medføre, at tiltalte
dømmes for de forhold, som
tiltalen angår.
§ 920. ---
Stk. 2.
Følgende dokumen-
ter kan benyttes som bevis-
midler under hovedforhand-
lingen og skal da oplæses:
1) Tilførsler til retsbøger
om ransagninger, beslaglæg-
gelser, besigtigelser og syns-
og skønsforretninger, som er
foretaget uden for hovedfor-
handlingen, og erklæringer til
retten fra skønsmænd,
2) tilførsler til retsbøger om
forklaringer, som tiltalte har
afgivet om sigtelsen, når til-
talte enten nu nægter at afgive
forklaring eller den nu afgivne
forklaring afviger fra den
41.
I
§ 738, stk. 1, nr. 10,
der
bliver nr. 11,
§ 920, stk. 2, nr.
6,
og
§ 1012, stk. 3, 1. pkt.,
æn-
dres »nr. 4« til: »nr. 2, litra b,
eller nr. 3«.
Side 155/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
3044960_0156.png
tidligere, eller når tiltalte er
udeblevet, jf. § 905,
3) tilførsler til retsbøger om
forklaringer, som vidner eller
skønsmænd har afgivet, når
disse personer enten er døde
eller af anden grund ikke kan
afhøres på ny eller de i medfør
af § 221, jf. § 252, er afhørt
ved en anden ret end den, der
nu behandler sagen, eller de er
afhørt, uden at tiltalte har væ-
ret til stede, jf. § 905, stk. 2,
eller når den nu afgivne for-
klaring afviger fra den tidli-
gere, eller når et vidne nægter
at afgive forklaring og tvangs-
midler efter § 225 ikke bør an-
vendes eller forgæves er an-
vendt,
4) tilførsler til retsbøger om
forklaringer og erklæringer af-
givet af medlemmer af konge-
huset, diplomater eller andre,
der er fritaget for retsforfølg-
ning, hvis de pågældende ikke
møder i retten under hoved-
forhandlingen,
5) erklæringer og vidnes-
byrd, som er udstedt i medfør
af et offentligt hverv, herunder
udskrifter af tiltaltes tidligere
straffedomme, og
6) tilførsler til politiets rap-
porter om forklaringer, som
tiltalte har afgivet til politiet
om sigtelsen, når forsvareren
begærer det, i sager, der frem-
mes i tiltaltes fravær i medfør
af § 905, stk. 3, nr. 4.
Side 156/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
3044960_0157.png
Stk. 3-6. ---
§ 930.
Ved afstemninger
har hver dommer og hver
domsmand 1 stemme. I sager,
der behandles efter § 9, stk. 8,
har, hvis undtagelsesvis kun 1
dommer medvirker, denne 2
stemmer. På samme måde har
hver domsmand 1�½ stemme,
hvis der undtagelsesvis kun
medvirker 2 domsmænd.
Stk. 2. ---
§ 952.
Anklagemyndighe-
den kan kun anke, når der ef-
ter loven kan idømmes andre
offentligretlige følger end
bøde eller konfiskation for
lovovertrædelsen, medmindre
anken er til fordel for tiltalte.
Stk. 2. Tiltalte kan kun
anke, når tiltalte har givet
møde ved Retten på Færøerne
og er idømt
1) mere end 20 dagbøder,
2) en bøde på over 6.000
kr.,
3) konfiskation af gen-
stande af tilsvarende værdi el-
ler
4) andre offentligretlige
følger.
Stk. 3.
Hvis sagen er frem-
met i medfør af § 905, stk. 3,
nr. 4, kan tiltalte anke, selv
om tiltalte ikke har givet
møde ved Retten på Færø-
erne, hvis betingelserne i stk.
2 i øvrigt er opfyldt.
Stk. 4.
Afgørelser efter §§
949 og 950 kan ikke indbrin-
ges for højere ret.
11.
I
§ 257, stk. 4,
og
§ 930,
stk. 1, 2. pkt.,
ændres »stk. 8«
til: »stk. 8 eller 9«.
57.
I
§ 952, stk. 1,
ændres »el-
ler konfiskation« til: », konfi-
skation eller frakendelse i
medfør af lagtingslov om
færdsel«.
58.
§ 952, stk. 2,
affattes såle-
des
»Stk.
2.
Tiltalte kan kun
anke, når tiltalte er idømt an-
dre offentligretlige følger end
bøde, konfiskation eller fra-
kendelse i medfør af lagtings-
lov om færdsel, eller når til-
talte uden anvendelse af § 947,
stk. 1, er idømt en samlet bøde
på over 20.000 kr. eller konfi-
skation for mere end 20.000
kr.«
59.
§ 952, stk. 3,
ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
60.
I
§ 952, stk. 4,
der bliver
stk. 3, indsættes efter »ret«: »,
medmindre anklagemyndig-
heden anker til fordel for til-
talte«.
Side 157/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
3044960_0158.png
§ 953.
Procesbevillings-
nævnet kan tillade anke af
domme, der ikke kan ankes ef-
ter § 952, stk. 1-3, hvis sagen
er af principiel karakter eller
særlige grunde i øvrigt taler
for det.
Stk. 2. ---
Stk. 3.
Reglerne i stk. 1 og
2 finder tilsvarende anven-
delse på tilladelse til anke af
de afgørelser, der er nævnt i §
952, stk. 4.
Stk. 4. ---
§ 967.
Hvis anken omfatter
bedømmelsen af beviserne for
tiltaltes skyld, finder en fuld-
stændig ny hovedforhandling
sted for Østre Landsret. An-
ken forberedes, behandles og
afgøres efter reglerne i kapitel
92-94, medmindre andet er
bestemt i dette kapitel. Reg-
lerne i §§ 977-982 finder ikke
anvendelse.
Stk. 2. ---
§ 968. ---
Stk. 2.
Ekstrakten indsen-
des til Østre Landsret og for-
svareren så vidt muligt senest
2 uger før hovedforhandlin-
gen. Hvis sagen behandles ef-
ter § 982, indsendes ekstrak-
ten til landsretten og forsvare-
ren senest samtidig med an-
klagerens første procedure-
indlæg. Østre Landsrets præ-
sident fastsætter antallet af
ekstrakter.
§ 970. ---
Stk. 2.
Udebliver tiltalte
uden dokumenteret lovligt
61.
I
§ 953, stk. 1,
ændres »stk.
1-3« til: »stk. 1 og 2«.
62.
I
§ 953, stk. 3,
ændres »stk.
4« til: »stk. 3«.
63.
I
§ 967, stk. 1, 3. pkt.,
æn-
dres »§§ 977-982« til: »§§
977-982 a«.
15.
I
§ 264, stk. 3, 2. pkt., §
968, stk. 2, 2. pkt.,
og
§ 984,
stk. 2, 2. pkt.,
ændres »§ 982«
til: »§§ 982 eller 982 a«.
64.
I
§ 970, stk. 2,
indsættes ef-
ter »Udebliver tiltalte«: »fra et
Side 158/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
3044960_0159.png
forfald i et tilfælde, hvor dom-
men er anket af tiltalte, afviser
retten ved kendelse tiltaltes
anke, medmindre retten und-
tagelsesvis finder det nødven-
digt at fremme sagen i tiltaltes
fravær.
Stk. 3.
Retten kan endvi-
dere ved kendelse afvise tiltal-
tes anke, hvis indkaldelse på
grund af tiltaltes forhold ikke
på sædvanlig måde har kunnet
forkyndes for tiltalte. Afvis-
ning kan ske forud for hoved-
forhandlingen. Før der træffes
afgørelse om afvisning af en
anke, skal tiltaltes forsvarer og
anklagemyndigheden
have
adgang til at udtale sig om
spørgsmålet og gives frist for
deres eventuelle bemærknin-
ger, hvorefter retten træffer af-
gørelse.
§ 971. ---
Stk. 2.
Hvis anklagemyn-
dighedens anke eller kontra-
anke ikke omfatter beviserne
for tiltaltes skyld, kan sagen
behandles, selv om tiltalte
ikke møder. Sagen kan dog
kun behandles, hvis tiltaltes
forsvarer er mødt.
retsmøde under
handlingen«.
hovedfor-
65.
I
§ 970, stk. 3, 1. pkt.,
ind-
sættes efter »indkaldelse«: »til
hovedforhandlingen«.
66.
§ 971, stk. 2, 1. pkt.,
affat-
tes således:
»Hvis anklagemyndighe-
dens anke ikke omfatter be-
dømmelsen af beviserne for
tiltaltes skyld, behøver tiltalte
ikke at være til stede under be-
handlingen af anken.«
67.
Efter § 982 indsættes:
Ȥ
982 a.
Retten kan efter
høring af parterne bestemme,
at en ankesag, som skal afgø-
res uden lægdommere, afgøres
uden mundtlig hovedforhand-
ling, medmindre særlige
grunde taler herimod. Retten
træffer i så fald bestemmelse
Side 159/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
3044960_0160.png
om parternes udveksling af
skriftlige procedureindlæg.«
§ 984. ---
Stk. 2.
Ansøgning om tilla-
delse til anke skal indgives til
Procesbevillingsnævnet inden
14 dage efter dommens afsi-
gelse. Hvis det er tiltalte, der
vil anke, beregnes fristen efter
reglerne i § 954, stk. 2 og 3, og
§ 954, stk. 3, finder tilsva-
rende anvendelse, hvis sagen
er behandlet efter § 982. Pro-
cesbevillingsnævnet kan und-
tagelsesvis meddele tilladelse,
hvis ansøgning indgives se-
nere, men inden 1 år efter
dommens afsigelse. Hvis det
er anklagemyndigheden, der
vil anke, skal den samtidig
med ansøgningen til Proces-
bevillingsnævnet underrette
tiltalte om ansøgningen.
Manglende underretning med-
fører ikke, at sagen kan afvi-
ses.
Stk. 3. ---
§ 988.
Ved Højesterets be-
handling af anken finder reg-
lerne i §§ 959, 966, 971, 973
og 975-982 tilsvarende anven-
delse.
Stk. 2-3. ---
§ 990. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3.
Domme kan kun kæ-
res i de tilfælde, der er nævnt i
§ 1039.
Stk. 4.
Kendelser og andre
beslutninger, der afsiges un-
der hovedforhandlingen eller
15.
I
§ 264, stk. 3, 2. pkt., §
968, stk. 2, 2. pkt.,
og
§ 984,
stk. 2, 2. pkt.,
ændres »§ 982«
til: »§§ 982 eller 982 a«.
68.
I
§ 988, stk. 1,
indsættes ef-
ter »anvendelse«: », og reg-
lerne i § 971, stk. 2, finder
også anvendelse på tiltaltes
anke«.
69.
§ 990, stk. 3,
ophæves, og
i stedet indsættes:
»Stk.
3.
Bestemmelser i
domme om salær til forsvarere
kan indbringes særskilt for
landsretten ved kære, jf. dog
stk. 4. I øvrigt kan domme kun
Side 160/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
3044960_0161.png
under dennes forberedelse,
kan dog, medmindre andet er
bestemt i loven, kun kæres,
hvis kendelsen eller beslutnin-
gen
1) angår sagens berammelse,
2) går ud på, at sagen udsæt-
tes, afvises eller hæves,
3) angår fængsling, beslag-
læggelse, ransagning el.lign.,
4) angår dørlukning, referat-
eller navneforbud, billed- eller
lydoptagelse eller tegning,
5) pålægger straf eller om-
kostninger eller
6) er rettet mod nogen, som
ikke er part i sagen.
§ 991. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3.
Hvis Procesbevil-
lingsnævnet meddeler tiltalte
eller anklagemyndigheden til-
ladelse til kære efter stk. 1,
indbringer anklagemyndighe-
den sagen for Højesteret. Sa-
gen skal indbringes, inden 14
dage efter at Procesbevillings-
nævnet har underrettet ankla-
gemyndigheden om tilladel-
sen.
Stk. 4.
Kendelser og andre
beslutninger, som er afsagt af
Østre Landsret under behand-
ling af en ankesag, og som ret-
ter sig mod nogen, der ikke er
part i sagen, kan kæres til Hø-
jesteret under tilsvarende be-
tingelser som anført i § 990
uden tilladelse efter stk. 1, jf.
dog § 1039, stk. 3.
kæres i de tilfælde, der er
nævnt i § 1039.
Stk. 4.
Beslutning om salær
efter § 362, stk. 4, § 362 a, stk.
2, og § 749, stk. 3, der er fast-
sat til højst 50.000 kr., kan
ikke kæres. Procesbevillings-
nævnet kan dog give tilladelse
til kære, hvis særlige grunde
taler derfor. § 991, stk. 2 og 3,
finder tilsvarende anven-
delse.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
70.
I
§ 991, stk. 3, 1. pkt.,
ud-
går »tiltalte eller anklagemyn-
digheden«.
71.
I
§ 991, stk. 4,
udgår », jf.
dog § 1039, stk. 3«.
72.
I
§ 991, stk. 4,
indsættes
som
2. pkt.:
»Beslutning om salær efter
§ 362, stk. 4, og § 749, stk. 3,
kan dog kun kæres med tilla-
delse efter stk. 1.«
Side 161/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
3044960_0162.png
§ 1003. ---
Stk. 2.
Begæringen indgi-
ves skriftligt og må angive de
omstændigheder, hvorpå den
støttes, og de beviser, som for-
menes at skulle give sagen et
andet udfald. Er tiltalte fængs-
let, kan dennes begæring
fremsættes
overensstem-
mende med § 898 til byrettens
retsbog eller fængselsbestyre-
rens bog. Er begæringen støt-
tet på nogen sådan grund som
nævnt i § 1000, stk. 1, nr. 2, jf.
§ 1001, stk. 1, nr. 2, må den så
vidt muligt være ledsaget af
udskrift af en over den pågæl-
dende afsagt straffedom. Ud-
skrift af den tidligere dom bør
medfølge.
§ 1010. ---
Stk. 2.
§ 1003, stk. 2, 1. og
4. pkt., § 1004, § 1005, stk. 1
og 3, § 1006, 1. pkt., og § 1009
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. ---
§ 1012. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3.
Hvis sagen i medfør
af § 905, stk. 3, nr. 4, er frem-
met i tiltaltes fravær, kan dom-
fældte begære sagen genopta-
get til ny forhandling, hvis
domfældte er afskåret fra at
anke dommen i medfør af §
952, stk. 3, jf. stk. 2, eller hvis
den domfældte dokumenterer
at have haft lovligt forfald og
ved domfældte utilregnelige
omstændigheder har været
forhindret fra i tide at anmelde
dette, eller at stævningen ikke
rettidigt er kommet til
73.
I
§ 1003, stk. 2,
indsættes
efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Begæring efter § 1001
skal indgives på en blanket,
som Domstolsstyrelsen udfær-
diger.«
74.
I
§ 1010, stk. 2,
ændres »4.
pkt.« til: »5. pkt.«.
41.
I
§ 738, stk. 1, nr. 10,
der
bliver nr. 11,
§ 920, stk. 2, nr.
6,
og
§ 1012, stk. 3, 1. pkt.,
æn-
dres »nr. 4« til: »nr. 2, litra b,
eller nr. 3«.
75.
I
§ 1012, stk. 3, 1. pkt.,
udgår »stk. 3, jf.«
Side 162/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
3044960_0163.png
domfældtes kundskab. Begæ-
ringen må fremsættes over for
Retten på Færøerne inden 14
dage fra dommens forkyn-
delse efter § 264, stk. 5. Retten
kan undtagelsesvis genoptage
sagen, hvis begæring indgives
senere, men inden 1 år efter
dommens forkyndelse. Reg-
lerne i stk. 1, 3. og 4. pkt., fin-
der tilsvarende anvendelse.
Stk. 4-5. ---
§ 1039. ---
76.
§ 1039, stk. 2
og
3,
ophæ-
Stk. 2.
Foranstående regler ves.
gælder også med hensyn til
Stk. 4 bliver herefter stk. 2.
fastsættelse af vederlag til of-
fentlige
anklagere,
hvor
derom bliver spørgsmål, og til
forsvarere.
Stk. 3.
Østre Landsrets af-
gørelser om vederlag til for-
svarere kan ikke kæres. Pro-
cesbevillingsnævnet kan dog
meddele tilladelse til, at afgø-
relsen kæres til Højesteret,
hvis kæremålet angår spørgs-
mål af principiel karakter eller
andre særlige grunde i øvrigt
taler for det. Reglerne i § 991,
stk. 2 og 3, finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 4.
Pålagte omkostnin-
ger kan inddrives efter reg-
lerne i § 90, stk. 2 og 3, § 91,
stk. 2-5, § 92 og § 111, stk. 2
og 3, i lov for Færøerne om
fuldbyrdelse af straf m.v.
§2
I lov nr. 719 af 13. juni 2023
for Færøerne om fuldbyrdelse
af straf m.v., som ændret ved §
Side 163/164
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 263: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf, fra justitsministeren
3044960_0164.png
2 i lov nr. 660 af 11. juni 2024,
foretages følgende ændringer:
§ 120.
Kendelser, der er
afsagt af Retten på Færø-
erne, kan kæres til Østre
Landsret af dem, der efter §
115, stk. 1, er parter i sa-
gen.
Stk. 2.
Kære til Østre
Landsret sker ved medde-
lelse til Retten på Færø-
erne. Meddelelse kan ske
mundtligt til retsbogen.
Retten sender meddelelsen
og sagens akter til Østre
Landsret.
Stk. 3. ---
1.
§ 120, stk. 1,
affattes såle-
des:
»Kendelser, der er afsagt af
Retten på Færøerne, kan ikke
kæres. Procesbevillingsnæv-
net kan dog give parter efter §
115, stk. 1, tilladelse til kære,
hvis særlige grunde taler der-
for. Retsplejelovens § 425,
stk. 4, finder tilsvarende an-
vendelse.«
2.
§ 120, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
Side 164/164