Til justitsminister Peter Hummelgaard
Til Medlemmer af
retsudvalget
19. juni 2025
Åbent kvindefængsel i Vestdanmark, Skive kommune er klar!
Skive Kommune har modtaget henvendelse den 27. maj 2025 fra Kriminalforsorgen vedrørende
undersøgelse af mulig placering af et kvindefængsel i Vestdanmark. Det er en henvendelse vi som
kommune ser som en spændende mulighed i en egn, der har brug for nye aktiviteter.
Vi har lokaler, der kan bringes i spil
I Skive Kommune har vi en netop nedlukket skole i landsbyen Selde, som kan være egnet til formålet. En
skole som rummer mange af de faciliteter, der efterspørges, både ift. størrelse, grundareal men særligt
de nødvendige rammer med fælleskøkkener, rum til aktiviteter, undervisningslokaler, administrationslo-
kaler, attraktive udearealer m.v. Skolen er velholdt og i generelt god stand, og der er kollektiv trafik til
byen.
En egn som er klar
Vi har spurgte lokalbefolkningen om de er klar til, at Skive kommune søger ind med Selde skole som
muligt sted for et nyt åbent kvindefængsel. Det blev et klart signal fra lokalbefolkningen om opbakning.
Resultatet af borgermålingen blev:
Blanke stemmer:
Nej:
Ja:
Antal stemmer i alt:
9 (4,2%)
43 (20,1%)
162 (75,7 %)
214
Pop up-skoler og samarbejde med nyt fængsel i Viborg?
Kriminalforsorgen skal til at bygge et nyt fængsel i Viborg kommune til 400 indsatte. I den anledning kunne
der måske være oplagte synergier mellem de 2 fængsler? - ift. personale, administration og etablering af
fx en pop up-skole, hvor der kan uddannes nye fængselsbetjente, transportbetjente eller værkmestre.
Vi ser gode muligheder for at styrke en del af Danmark, hvor både arbejdspladser og uddannelsesmulig-
heder er udfordret - særligt i de mindre bysamfund som Selde. Vi er derfor klar til at byde os til med en
god bygning, en bred lokal opbakning til fængslet, og villighed til et stærkt samarbejde med Kriminalfor-
sorgen om såvel etablering som drift af et nyt åbent kvindefængsel i Vestdanmark. Skive rummer samtidig
en stor kaserne, som med de mange nye værnepligtige danner et godt rekrutteringsgrundlag for et evt.
nyt åbent kvindefængsel.