Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del Bilag 255
Offentligt
3043019_0001.png
Rigsadvokaten
Frederiksholms Kanal 16
1220 København K
STATSADVOKATEN I VIBORG
RØDEVEJ 1
8800 VIBORG
TELEFON: 72 68 90 00
E-MAIL: [email protected]
www.anklagemyndigheden.dk
DATO 2. juni 2025
JOURNAL NR.
SAV-2025-2100102-7
SAGSBEHANDLER: JBN/HS
”Fast-track”-undersøgelse
af actioncard og vejledninger fra Østjyllands Politi
1.
2.
Indledning
Det lokale actioncard ”Slutning af økonomiske sager på ressourcer (2024 projekt)”
2.1. Reglerne om delegation af økonomiske sager i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om
kvalitet og legalitet i straffesagsbehandlingen
2.2. Regler for delegation i Østjyllands Politi
2.3. Oplysninger fra Østjyllands Politi vedrørende actioncard ”Slutning af økonomiske sager på
ressourcer (2024 projekt)”
2.4. Ændringer i actioncard ”Slutning af økonomiske sager på ressourcer (2024 projekt)”
3.
De lokale vejledninger ”AUS-mistænkte” og ”Kontakt forurettede”
3.1. Reglerne for politikredsens kvalitets- og legalitetssikring
3.2. Reglerne for underretning ved henlæggelse af straffesager – retsplejelovens § 749, stk. 3
3.3. Oplysninger fra Østjyllands Politi i forbindelse med besvarelse af spm. 887 (alm. del) fra
Folketingets Retsudvalg
3.4. Udtalelse fra Østjyllands Politi den 26. maj 2025
4.
Statsadvokatens vurdering
4.1. Actioncard om ”Slutning af økonomiske sager på ressourcer (2024 projekt)”
4.1.1. Delegation til politiet i økonomiske sager
4.1.2. Actioncardets beskrivelse af rammer for delegation
4.1.3. Yderligere bemærkninger til actioncardet
4.1.4. Ændringer til actioncardets pkt. 7
1
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 255: Orientering om Rigsadvokatens Fast track-undersøgelse af actioncard og vejledninger i Østjyllands Politi, fra justitsministeren
4.2. De lokale vejledninger ”AUS-mistænkte” og ”Kontakt forurettede”
4.2.1. Vejledning ”AUS-mistænkte”
4.2.2. Vejledning ”Kontakt forurettede”
2
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 255: Orientering om Rigsadvokatens Fast track-undersøgelse af actioncard og vejledninger i Østjyllands Politi, fra justitsministeren
1. Indledning
Rigsadvokaten har ved e-mail af 19. maj 2025 anmodet Statsadvokaten i Viborg om at foretage
en ”fast-track”-undersøgelse af følgende fra Østjyllands Politi:
a)
b)
Det lokale actioncard med titlen ”Slutning af økonomiske sager på ressourcer (2024
projekt)” – både det nye og det gamle
De lokale vejledninger ”Kontakt forurettede” og ”AUS mistænkte”
Statsadvokaten i Viborg er i den forbindelse anmodet om at vurdere, om actioncardet – både det
tidligere og nugældende – og de to lokale vejledninger er inden for rammerne af gældende ret,
herunder retsplejeloven og retningslinjerne i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Kvalitet og
legalitet i straffesagsbehandlingen.
Til brug for Rigsadvokatens opfølgning af 8. april 2025 på Justitsministeriets anmodning
vedrørende bidrag til besvarelsen af spørgsmål nr. 312 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, har
Østjyllands Politi afgivet en udtalelse vedrørende actioncardet. Som følge heraf har
Statsadvokaten ladet disse oplysninger indgå i vurderingen af actioncardet.
For så vidt angår de to lokale vejledninger har Statsadvokaten i Viborg indhentet en udtalelse fra
Østjyllands Politi, ligesom Østjyllands Politis oplysninger til brug for besvarelsen af spørgsmål nr.
887 (alm. del) vedrørende vejledningen ”Kontakt forurettede” fra Folketingets Retsudvalg er
indgået i vurderingen.
3
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 255: Orientering om Rigsadvokatens Fast track-undersøgelse af actioncard og vejledninger i Østjyllands Politi, fra justitsministeren
3043019_0004.png
2. Det lokale actioncard ”Slutning af økonomiske sager på ressourcer (2024 projekt)”
2.1. Reglerne om delegation af økonomiske sager i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om
kvalitet og legalitet i straffesagsbehandlingen
De overordnede rammer for, hvem der må træffe afgørelse efter retsplejelovens § 749 og §
721 er angivet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Kvalitet og legalitet i
straffesagsbehandlingen, pkt. 3.2.3 b., hvor der blandt andet fremgår følgende:
”b) Afgørelser efter retsplejelovens § 749, § 721 og § 722 samt bødeforlæg efter § 832
1. Det juridiske personale
Det juridiske personale i anklagemyndigheden har kompetencen til at træffe følgende
afgørelser:
•
•
•
•
•
Afvisning af en anmeldelse efter retsplejelovens 749, stk. 1
Standsning af efterforskningen efter retsplejelovens § 749, stk. 2
Opgivelse af sigtelsen efter retsplejelovens § 721
Meddelelse af tiltalefrafald efter retsplejelovens § 722 og
Udstedelse af bødeforelæg efter retsplejelovens § 832
Det betyder, at disse afgørelser som udgangspunkt skal træffes af det juridiske personale
i anklagemyndigheden. I nogle situationer kan politiuddannet personale eller
kontorpersonale, der er beskæftiget med at modtage anmeldelser, dog afvise en
anmeldelse eller – for så vidt angår politiuddannet personale – opgive en sigtelse på
stedet. Det gælder anmeldelser mv., der er åbenbart grundløse, se nærmere nedenfor
under pkt. 2.
Herudover
kan
særligt
bemyndigede
medarbejdere
med
de
nødvendige
uddannelsesmæssige og personlige forudsætninger bemyndiges til på visse konkrete
sagsområder at afgøre sager efter retsplejelovens § 749, § 721 eller § 722 samt udstede
bødeforelæg efter retsplejelovens § 832, se nærmere nedenfor under pkt. 3.(fremhævet)
(…)
3. Særligt bemyndigede medarbejdere
Endvidere
kan
særligt
bemyndigede
medarbejdere
med
de
nødvendige
uddannelsesmæssige og personlige forudsætninger bemyndiges til på visse konkrete
sagsområder at afgøre sager efter retsplejelovens § 749, § 721 eller § 722 samt udstede
bødeforelæg efter retsplejelovens § 832. (fremhævet)
4
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 255: Orientering om Rigsadvokatens Fast track-undersøgelse af actioncard og vejledninger i Østjyllands Politi, fra justitsministeren
3043019_0005.png
En sådan bemyndigelse kan navnlig komme på tale i følgende tilfælde:
• Mindre
alvorlige
straffelovsovertrædelser,
f.eks.
hærværk,
brugstyveri,
butikstyveri og andre mindre berigelsesforbrydelser, jf. straffelovens § 287, og
hæleri, jf. straffelovens § 290, stk. 1 (bødeområdet)
• Færdselslovsovertrædelser, herunder tilkendegivelser efter færdselslovens § 119
a
• Mindre
alvorlige
særlovssager
i
øvrigt,
som
f.eks.
overtrædelse
af
ordensbekendtgørelsen, restaurationsloven og beredskabsloven
Der kan efter omstændighederne også på andre sagsområder ske bemyndigelse med
henblik på den bedst mulige ressource- og kompetenceanvendelse i politikredsen, og når
det i øvrigt er ubetænkeligt at delegere afgørelseskompetencen mv. Eksempelvis kan der
ske bemyndigelse i indbrudssager, forudsat at bemyndigelsen kun omfatter sager, hvor
der ikke er fundet brugbare spor på gerningsstedet, eller hvor der ikke er mistanke til en
mulig gerningsmand. Der kan f.eks. også ske bemyndigelse i sager om økonomisk
kriminalitet, forudsat at bemyndigelsen kun omfatter sager, hvor der ikke efter den
indledende efterforskning er fundet brugbare spor, og der ikke er yderligere
efterforskningsskridt, der med rimelighed kan foretages, eller hvor der ikke er mistanke til
en mulig gerningsmand. (fremhævet)
(…)
En bemyndigelse til særligt bemyndigede medarbejdere kan ikke omfatte nedenstående
tilfælde, hvor afgørelsen således altid skal træffes af anklagemyndighedens juridiske
personale (uanset om sagen er oprettet på et undersøgelsesnummer eller på et ”skarpt”
nummer): (fremhævet)
•
•
•
Alvorligere overtrædelser af straffeloven, som f.eks.:
personfarlig kriminalitet, herunder vold, seksualforbrydelser og forbrydelser i
øvrigt, som indebærer vold eller trusler
Alvorligere, herunder omfattende og mere komplicerede særlovssager og sager
om økonomisk kriminalitet (fremhævet)
(…)
•
Sager, hvor der er spørgsmål om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald efter
retsplejelovens §§ 721-722 på grund af forældelse eller af ressourcemæssige
hensyn (fremhævet)
5
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 255: Orientering om Rigsadvokatens Fast track-undersøgelse af actioncard og vejledninger i Østjyllands Politi, fra justitsministeren
3043019_0006.png
4. Udarbejdelse af retningslinjer
Politikredsen skal udarbejde nærmere retningslinjer for, i hvilket omfang der er sket
bemyndigelse som anført ovenfor. Det skal klart fremgå, hvem der er sket bemyndigelse
til, og hvad bemyndigelsen omfatter. Det skal udtrykkeligt fremgå, at sager, der kan give
anledning til tvivl eller er komplicerede, altid skal afgøres af en jurist i
anklagemyndigheden. I retningslinjerne skal det fremhæves, at det skal fremgå af sagen,
hvem der har truffet afgørelse. (fremhævet).”
2.2. Regler for delegation i Østjyllands Politi
Østjyllands Politi har fastsat følgende regler for delegation til politiet i ”Vejledning om
afgørelseskompetence, henlæggelse og slutning af straffesager”:
”Pkt. 1.1 - Hovedregel – anklagemyndigheden træffer afgørelse
Anklagemyndighedens jurister træffer afgørelse om:
1.
2.
3.
4.
5.
Afvisning/henlæggelse af en anmeldelse uden egentlig efterforskning efter
retsplejelovens § 749, stk. 1
Standsning af efterforskning efter retsplejelovens § 749, stk. 2
Opgivelse af sigtelse efter retsplejelovens § 721
Meddelelse af tiltalefrafald efter retsplejelovens § 722
Tiltalerejsning (herunder bødeforelæg efter retsplejelovens § 832)
Jurister, der tidligere har været i turnus som anklagere ved den overordnede
anklagemyndighed, men som p.t. gør tjeneste i politisøjlen, kan ligeledes træffe afgørelse
vedrørende pkt. 1-3 ovenfor.
Efter Rigsadvokatmeddelelsen om kvalitet og legalitet i straffesagsbehandlingen kan
kompetence til at træffe afgørelse i mindre alvorlige straffesager delegeres til politiansatte
eller administrative medarbejdere.
Denne vejledning fastsætter, hvem der i Østjyllands Politi – ud over anklagere – kan
træffe afgørelse i straffesager.”
(…)
”Pkt. 1.2.8 Visse sager om økonomisk kriminalitet
6
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 255: Orientering om Rigsadvokatens Fast track-undersøgelse af actioncard og vejledninger i Østjyllands Politi, fra justitsministeren
3043019_0007.png
Sagstyper:
-
Sager om økonomisk kriminalitet, der retter sig mod værdier under 8.000 kr.
(bødeområdet, § 287) bortset fra åger, afpresning og skyldnersvig.
-
Anmeldelser om IT-relateret økonomisk kriminalitet (”NCIK-sager”) begået i
Danmark, hvor sagens værdi ikke overstiger 20.000 kr.
-
Anmeldelser om forhold begået i et andet nordisk land, hvor det ikke er muligt at
finde frem til en gerningsmand, og hvor sagens værdi ikke overstiger 20.000 kr.
-
Anmeldelser om forhold begået i et land uden for Norden, hvor det ikke er muligt at
finde frem til en gerningsmand, og hvor sagens værdi ikke overstiger 70.000 kr.
-
Sager om økonomisk kriminalitet inkl. pengefalsk (udgivelse, § 167) samt beslægtede
forhold om dokumentfalsk (§ 171) og identitetstyveri (§ 264 e) hvor hensynet til den
mest hensigtsmæssige anvendelse af politiets ressourcer ud fra en samlet konkret
vurdering tilsiger, at efterforskning ikke indledes eller standses. Dette skal ske ud fra
en samlet vurdering af følgende:
▪
Om det ud fra de foreliggende efterforskningsmuligheder er realistisk, at en
efterforskning vil kunne føre til opklaring af sagen.
▪
Den mest hensigtsmæssige anvendelse af politiets ressourcer.
▪
Om sagens gennemførelse vil medføre vanskeligheder, omkostninger eller
sagsbehandlingstider, som ikke står i rimeligt forhold til sagens betydning og
den straf, der i givet fald forventes idømt. (fremhævet)
Kompetencen er delegeret til at træffe afgørelse om følgende:
-
-
Afvisning/henlæggelse af en anmeldelse uden egentlig efterforskning efter
retsplejelovens § 749, stk. stk. 1
Standsning af efterforskning efter retsplejelovens § 749, stk. 2
Kompetencen er delegeret til følgende medarbejdere:
-
-
-
-
Chargeret politipersonale i afdelingen for Økonomisk Kriminalitet
Fagansvarlige i afdelingen for Økonomisk Kriminalitet
Juridiske konsulenter i afdelingen for Økonomisk Kriminalitet
Særligt uddannet politipersonale i visitationssektionen i afdelingen for Økonomisk
Kriminalitet ” (fremhævet)
(…)
7
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 255: Orientering om Rigsadvokatens Fast track-undersøgelse af actioncard og vejledninger i Østjyllands Politi, fra justitsministeren
3043019_0008.png
Pkt. 1.3 Tilfælde hvor kompetencen altid ligger hos anklager
I følgende tilfælde skal sagen afgørelsen altid træffes af en anklager, selvom sagen
vedrører et område, hvor kompetencen er delegeret, jf. afsnit 1.2 ovenfor (og uanset om
sagen er oprettet på et undersøgelsesnummer eller på et ”skarpt” nummer):
(…)
-
Alvorligere, herunder omfattende og mere komplicerede særlovssager og sager
om økonomisk kriminalitet (fremhævet)
(…)
efter retsplejelovens §§ 721, 722 eller 749 på grund af forældelse eller
af ressourcemæssige hensyn, jf. dog afsnit 1.2.8 ovenfor om henlæggelse
efter § 749 af visse sager om økonomisk kriminalitet (fremhævet)
(…)
2.3. Oplysninger fra Østjyllands Politi vedrørende actioncard ”Slutning af økonomiske sager på
ressourcer (2024 projekt)”
Til brug for Rigsadvokatens opfølgning af 8. april 2025 på Justitsministeriets anmodning
vedrørende bidrag til besvarelsen af spørgsmål nr. 312 (Alm. del) fra Folketingets
Retsudvalg har Østjyllands Politi i udtalelse af 1. april 2025 blandt andet oplyst følgende:
(...) ”Østjyllands Politi har over en længere årrække oparbejdet en meget betydelig
beholdning af sager om økonomisk kriminalitet. På den baggrund og henset til varetagelse
af kredsens øvrige opgaver foretog politikredsens øverste ledelse ultimo 2023 en strategisk
prioritering med henblik på at styrke en række beredskabsfunktioner samt allokere
yderligere ressourcer til sagsbehandling af sagsområdet økonomisk kriminalitet. Med
henblik på at sikre en forsvarlig drift i den samlede politioperative del af politikredsen blev
der således med virkning fra 1. marts 2024 allokeret yderligere medarbejdere til
Afdelingen for Økonomisk Kriminalitet. Grundet den aktuelle sikkerhedssituation og øvrige
prioriterede opgaver er det øverste ledelses vurdering, at politikredsen i 2024 og 2025 ikke
har mulighed for at tilføje yderligere medarbejderressourcer til sagsområdet økonomisk
kriminalitet.”
Formålet med allokering af yderligere medarbejdere til Afdelingen for Økonomisk
Kriminalitet var at få nedbragt politikredsens meget betydelige sagsbeholdning på
sagsområdet for økonomisk kriminalitet. Med henblik på at sikre en effektiv anvendelse af
8
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 255: Orientering om Rigsadvokatens Fast track-undersøgelse af actioncard og vejledninger i Østjyllands Politi, fra justitsministeren
politikredsens ressourcer besluttede politikredsen i august 2024 at delegere yderligere
kompetence fra anklagemyndigheden til udvalgte medarbejdere i politiet til henlæggelse
af sager om økonomisk kriminalitet. Det bemærkes – som det fremgår nedenfor – at
delegationen er begrænset til visse typer af sager og til visse medarbejdere.
Østjyllands Politi kan endvidere oplyse, at politikredsen i overensstemmelse med
Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om Kvalitet og legalitet i straffesagsbehandlingen, pkt.
3.2., har udarbejdet en lokal vejledning om afgørelseskompetence, henlæggelse og
slutning af straffesager, hvori det er angivet, i hvilke tilfælde kompetencen til bl.a. at
henlægge visse straffesager er uddelegeret fra anklagemyndigheden til politiet.
Det fremgår af pkt. 1.2.8 i den lokale vejledning, at chargeret politipersonale,
fagansvarlige, juridiske konsulenter og særligt uddannet politipersonale i afdelingen for
Økonomisk Kriminalitet har kompetence til at henlægge sager efter retsplejelovens § 749
om økonomisk kriminalitet inkl. pengefalsk (udgivelse, § 167) samt beslægtede forhold om
dokumentfalsk (§ 171) og identitetstyveri (§ 264 e) hvor hensynet til den mest
hensigtsmæssige anvendelse af politiets ressourcer ud fra en samlet konkret vurdering
tilsiger, at efterforskning ikke indledes eller standses. Dette skal ske ud fra en samlet
vurdering af følgende:
•
•
•
Om det ud fra de foreliggende efterforskningsmuligheder er realistisk, at en efter-
forskning vil kunne føre til opklaring af sagen.
Den mest hensigtsmæssige anvendelse af politiets ressourcer.
Om sagens gennemførelse vil medføre vanskeligheder, omkostninger eller sags-
behandlingstider, som ikke står i rimeligt forhold til sagens betydning og den straf,
der i givet fald forventes idømt.
Kompetencen er i kredsens lokale vejledning – og i overensstemmelse med Rigsadvokat-
meddelelsens afsnit om Kvalitet og legalitet i straffesagsbehandlingen, pkt. 3.2.3.3 – bl.a.
begrænset til ikke at omfatte alvorligere, herunder omfattende og mere komplicerede sær-
lovssager og sager om økonomisk kriminalitet, og sager hvor der skal ske påtaleopgivelse
eller meddeles tiltalefrafald efter retsplejelovens §§ 721-722 pga. ressourcemæssige
hensyn. I disse tilfælde vil det således – uanset sagens værdi – altid være
anklagemyndighedens kompetence at træffe afgørelse om, hvorvidt en sag kan sluttes
efter retsplejelovens § 749 eller § 721.
Det lokale actioncard om slutning af økonomiske sager på ressourcer (2024 projekt), hvor
beløbet 499.999 kr. er nævnt i punkt 5, er udarbejdet i Østjyllands Politis Afdeling for
Økonomisk Kriminalitet. Actioncardet er en intern operationalisering i Afdelingen for
9
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 255: Orientering om Rigsadvokatens Fast track-undersøgelse af actioncard og vejledninger i Østjyllands Politi, fra justitsministeren
3043019_0010.png
Økonomisk Kriminalitet af politikredsens lokale vejledning om afgørelseskompetence,
henlæggelse og slutning af straffesager og har til formål at støtte politiets sagsbehandling.
Actioncardet beskriver i punkt 1 de materielle regler i retsplejelovens § 749, stk. 1 og 2,
herunder forskellen mellem stk. 1 og stk. 2. Actioncardet beskriver i punkt 2, 4, og 5
endvidere den lokale kompetencefordeling mellem anklagemyndighed og politi i
Østjyllands Politi ved henlæggelse af sager om økonomisk kriminalitet med hjemmel i
retsplejelovens § 749, stk. 1 og 2, herunder henlæggelse på baggrund af den mest
hensigtsmæssige anvendelse af politiets ressourcer. Endelig bekriver actioncardet i punkt
3 retsplejelovens § 89, og punkt 6 og 7 beskriver den praktiske procedure ved politiets
udarbejdelse af en afgørelse om henlæggelse af en sag på baggrund af den mest
hensigtsmæssige anvendelse af politiets ressourcer.
Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi har forud for udarbejdelse af actioncardet
vejledt afdelingen for Afdeling for Økonomisk Kriminalitet om, at det typisk vil være
anklagemyndighedens kompetence at slutte sager efter retsplejelovens § 749, hvor der er
tale om en mulig overtrædelse omfattet af straffelovens § 286. Det bemærkes i den
forbindelse, at det fremgår af Kommenteret straffelov, speciel del, 12. udgave, side 721,
at det – ud over beskaffenheden af det begåede forhold – især er størrelsen af det
tilegnede beløb, som er bestemmende for, om et forhold er omfattet af straffelovens §
286, stk. 2. Det fremgår endvidere, at afgrænsningen mellem straffelovens § 285, stk. 1,
og straffelovens § 286, stk. 2, svarende til et beløb på omkring 500.000 kr. svarer til den
grænse, der er styrende for, om en skatte- eller afgiftsunddragelse skal henføres under §
289. Beløbets størrelse er dog ikke eneafgørende for, om forholdet henføres til § 285, stk.
1, eller § 286, stk. 2.
Anklagemyndighedens tilkendegivelse omtalt ovenfor er givet på baggrund af en
fortolkning
af
Rigsadvokatmeddelelsens
afsnit
om
Kvalitet
og
legalitet
i
straffesagsbehandlingen, pkt. 3.2.3.3, hvoraf fremgår, at en bemyndigelse til særligt
bemyndigede medarbejdere ikke kan omfatte alvorligere, herunder omfattende og mere
komplicerede særlovssager og sager om økonomisk kriminalitet, jf. også kredsens
vejledning refereret ovenfor.
Beløbsangivelsen på 499.999 kr. og henvisningerne til straffelovens § 286 i ovennævnte
actioncard skal for det første forstås som ét pejlemærke blandt flere i vurderingen af, om
det er anklagemyndigheden eller politiet, som har afgørelseskompetence i
overensstemmelse med ovennævnte delegerede kompetence. For det andet indgår det
som i alle andre tilfælde som et moment blandt flere i vurderingen af om en sag skal
efterforskes, eller om en allerede iværksat efterforskning skal indstilles.
10
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 255: Orientering om Rigsadvokatens Fast track-undersøgelse af actioncard og vejledninger i Østjyllands Politi, fra justitsministeren
3043019_0011.png
Østjyllands Politi understreger, at der i hver enkel sag foretages en konkret vurdering,
herunder med vægtning af sagens karakter, grovhed og omfang. Herunder indgår blandt
andet momenter såsom sagsværdi, tabsstørrelse og sagens alder. Hertil endvidere hvilken
betydning det vil have, om der er tale om et enkeltstående forhold, eller om der foreligger
flere anmeldelser om lignende forhold samt om en evt. mistænkt tidligere er straffet for
lignende, idet dette vil være strafskærpende under en straffesag. Det indebærer samlet, at
Østjyllands Politi også efterforsker samt rejser sigtelser og tiltaler i sager om økonomisk
kriminalitet, hvor sagens værdi er under 500.000 kr. Østjyllands Politi kan i forlængelse
heraf oplyse, at politikredsen også efter actioncardets udarbejdelse løbende har rejst
sigtelse og tiltale i en række sager, hvor sagens værdi har været under 500.000 kr.
Endeligt kan Østjyllands Politi oplyse, at politikredsen er opmærksom på, at en enkelt
sætninger i pkt. 7 i den oprindelige udgave af det lokale actioncard om slutning af
økonomiske sager på ressourcer (2024 projekt) kan give anledning til misforståelser.
Østjyllands Politi har tilpasset den relevante sætning. Østjyllands Politi vil snarest foretage
en gennemgang af alle relevante actioncards, instrukser m.v. på sagsområdet økonomisk
kriminalitet med henblik på at sikre politikredsens lokale dokumenttyper er forståelige for
alle medarbejdere.”
2.4. Ændringer i actioncard ”Slutning af økonomiske sager på ressourcer (2024 projekt)”
Det fremgår af oplysninger fra Østjyllands Politi, at Actioncard ”Slutning af økonomiske
sager på ressourcer (2024 projekt)” blev ændret pr. 1. april 2025 for så vidt angår punkt
7, underpunkt 4, idet ændringerne er angivet nedenfor:
Tidligere
formulering af pkt. 7, underpkt. 4
Gældende
formulering af pkt. 7, underpkt. 4
”4. Vurder om MISTÆNKT / IKKE MISTÆNKT
a. Kun mistænkt hvis FOU/ANM selv har
henledt opmærksomhed på en navngiven
person”
”4. Vurder om der skal vælges et koncept for
slutningsskrivelse til en privatperson eller
professionel anmelder
a. Såfremt at ANM/FOU i sin anmeldelse har
henledt opmærksomheden på en specifik
navngiven mistænkt, vælg da et koncept med
mistænkt. Påfør i slutningsskrivelsen, det navn,
som FOU/ANM har henledt opmærksomheden
på.”
11
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 255: Orientering om Rigsadvokatens Fast track-undersøgelse af actioncard og vejledninger i Østjyllands Politi, fra justitsministeren
3. De lokale vejledninger ”AUS-mistænkte” og ”Kontakt forurettede”
3.1. Reglerne for politikredsenes kvalitets- og legalitetssikring
Reglerne
for
politikredsenes
kvalitets-
og
legalitetssikring
fremgår
af
Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Kvalitet og legalitet i straffesagsbehandlingen,
(…)
”3.1. Indledning
Der er følgende tre hovedelementer i kvalitets- og legalitetssikringen:
1. procedurer for straffesagsbehandlingen (pkt. 3.2.)
2. kontrol og opfølgning (pkt. 3.3.)
3. dokumentation og afrapportering (pkt. 3.4.)
Det påhviler i første række den enkelte medarbejder i forbindelse med behandlingen af
straffesager at påse, at egen sagsbehandling opfylder kvalitets- og legalitetskravene og
harmonerer med god sagsbehandlingsskik. Det gælder politiuddannede, kontoruddannede
og juridisk uddannede medarbejdere.
Det påhviler dernæst den enkelte medarbejders nærmeste leder at kontrollere kvaliteten og
legaliteten i medarbejderens sagsbehandling.
Det påhviler endelig den enkelte anklager i forbindelse med behandlingen af straffesagerne
at påse, at sagsbehandlingen i sin helhed opfylder kvalitets- og legalitetskravene og
harmonerer med god sagsbehandlingsskik. Der påhviler således anklagemyndigheden et
generelt og tværgående ansvar for straffesagens behandling.
Politidirektøren har det overordnede ansvar for at sikre kvaliteten og legaliteten af
politikredsens arbejde og for at sikre, at straffesagerne behandles så grundigt og så hurtigt
som muligt. Politidirektøren skal ligeledes sikre, at politikredsen når de mål, der er opstillet
for straffesagsbehandlingen, herunder at de mål, der er fastsat for f.eks.
sagsbehandlingstider, overholdes.
Politidirektøren skal – gennem chefanklageren og de politiuddannede ledere – ved
fastsættelse af lokale retningslinjer og gennem den daglige kvalitets- og legalitetssikring
sørge for, at de fastsatte retningslinjer følges, således at kravene til kvalitet, effektivitet og
legalitet opfyldes i politikredsens straffesagsbehandling.
Der skal fastsættes retningslinjer for hvert af de ovennævnte hovedelementer, jf. pkt.
3.2., pkt. 3.3. og pkt. 3.4.”
12
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 255: Orientering om Rigsadvokatens Fast track-undersøgelse af actioncard og vejledninger i Østjyllands Politi, fra justitsministeren
3.2. Reglerne for underretning ved henlæggelse af straffesager – retsplejelovens § 749, stk. 3
Af Rigsadvokatens retningslinjer om underretning ved henlæggelse af straffesager –
retsplejelovens § 749, stk. 3, fremgår følgende:
”2. Underretning om henlæggelse efter retsplejelovens § 749, stk. 1 (afvisning af anmeldelse)
Det følger af retsplejelovens § 749, stk. 1, at politiet afviser en indgivet anmeldelse, hvis der
ikke findes grundlag for at indlede efterforskning. En underretning efter retsplejelovens §
749, stk. 3, om en sådan henlæggelse skal som det klare udgangspunkt foretages skriftligt,
men kan i særlige tilfælde foretages mundtligt, jf. pkt. 2.2 nedenfor.
2.1. Skriftlig underretning om henlæggelse
En skriftlig underretning om henlæggelse efter retsplejelovens § 749, stk. 3, jf. stk. 1, skal
indeholde følgende:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Anmeldelsesdato og -tidspunkt
Beskrivelse af det anmeldte forhold
Oplysning om, at sagen henlægges efter retsplejelovens § 749, stk. 1
Begrundelse for henlæggelsen
Klagevejledning
Vejledning om muligheden for offerrådgivning
Vejledning om muligheden for at søge erstatning
Vejledning om, at politiet kan genoptage sagen, hvis der kommer nye oplysninger
Vejledning om, hvor der kan søges yderligere oplysninger (politi.dk,
anklagemyndigheden.dk og dkr.dk)
Underretningen skal ske til den forurettede eller til andre, som i medfør af retsplejelovens §
749, stk. 3, har krav på underretning, jf. herom pkt. 1.2. ovenfor.
Underretningen kan foretages ved anvendelse af en standardiseret slutningsskrivelse, som
dannes i POLSAS via henlæggelsesbilledet, hvor der er mulighed for at vælge mellem en
række standardbegrundelser.
I sager, hvor der er behov for en større individualisering af underretningen om henlæggelsen,
herunder navnlig i forhold til begrundelsen for henlæggelsen, skal underretningen foretages
ved anvendelse af et brevkoncept (og ikke den standardiserede slutningsskrivelse). Der er i
POLSAS oprettet et brevkoncept til brug for underretning om henlæggelser efter
retsplejelovens § 749, stk. 3, jf. stk. 1.
13
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 255: Orientering om Rigsadvokatens Fast track-undersøgelse af actioncard og vejledninger i Østjyllands Politi, fra justitsministeren
3043019_0014.png
2.1.1. Underretningens indhold
Når anklagemyndigheden underretter forurettede eller andre, som i medfør af
retsplejelovens § 749, stk. 3, har krav på underretning som beskrevet ovenfor, kan der være
tale om en videregivelse af personoplysninger, som er omfattet af retshåndhævelsesloven.
Videregivelse af almindelige personoplysninger må ske, når det er nødvendigt for at
forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde
strafferetlige
sanktioner,
jf.
retshåndhævelseslovens
kræver,
at
det
§
9.
Videregivelse
jf.
af følsomme personoplysninger
er strengt
nødvendigt,
retshåndhævelseslovens § 10, stk. 2.
Det skal således overvejes, hvilke oplysninger, der videregives i forbindelse med
underretningen, herunder særligt i forbindelse med begrundelsen.
Det skal særligt bemærkes, at forurettede er klageberettiget i forhold til henlæggelser efter
§ 749, stk. 3, hvilket kan begrunde videregivelse af personoplysninger i videre omfang end
ved underretning i forbindelse med eksempelvis tiltalefrafald, hvor forurettede ikke er
klageberettiget.
2.2. Mundtlig underretning om henlæggelse
Underretning i forbindelse med afvisning efter retsplejelovens § 749, stk. 1, jf. stk. 3, skal –
som nævnt ovenfor under pkt. 2. – som det klare udgangspunkt ske skriftligt. En anmeldelse
kan dog efter omstændighederne afvises mundtligt i umiddelbar forlængelse af
anmeldelsen, hvis anmeldelsen er åbenbart grundløs, eller hvis det anmeldte åbenbart ikke
er strafbart, og der i øvrigt ikke er forhold, som gør det påkrævet, at afvisningen sker
skriftligt.
En anmeldelse kan anses for at være åbenbart grundløs, hvis det anmeldte helt åbenbart
ikke har kunnet finde sted – f.eks. hvis anmeldelsen må anses for at udspringe af
vrangforestillinger hos anmelderen. En anmeldelse kan derimod ikke anses for at være
åbenbart grundløs, alene fordi det må forventes at blive vanskeligt at bevise det anmeldte
forhold.
Mundtlig underretning bør som det helt klare udgangspunkt alene anvendes i umiddelbar
forlængelse af anmeldelsen. Mundtlig afvisning kan derfor som udgangspunkt alene komme
på tale i tilfælde, hvor anmeldelsen indgives mundtligt via telefon eller ved personligt
fremmøde på politistationen, samt i tilfælde hvor politiet i forbindelse med patruljering
modtager anmeldelser, som er åbenbart grundløse eller åbenbart ikke strafbare.
Ved en mundtlig underretning efter retsplejelovens § 749, stk. 3, skal politiet
•
give en begrundelse for afvisningen,
14
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 255: Orientering om Rigsadvokatens Fast track-undersøgelse af actioncard og vejledninger i Østjyllands Politi, fra justitsministeren
3043019_0015.png
•
•
give en mundtlig klagevejledning og
orientere om, at der er mulighed for at bede om en skriftlig afgørelse.
Ved en mundtlig underretning gør de samme databeskyttelsesretlige overvejelser sig
gældende som ved en skriftlig underretning, se hertil pkt. 2.1.1.
Hvis anmelderen tilkendegiver et ønske om at modtage en skriftlig afgørelse, skal der ske
skriftlig underretning efter retningslinjerne beskrevet ovenfor under pkt. 2.1.
Der kan forekomme andre tilfælde, hvor det kan være hensigtsmæssigt at foretage en
mundtlig underretning i forbindelse med henlæggelse af en straffesag. Det kan f.eks. være
hensigtsmæssigt i sager, hvor den, der skal modtage underretningen, må forventes at have
svært ved at forstå den skriftlige underretning eller har været meget følelsesmæssigt berørt
af sagen. I disse tilfælde skal den mundtlige underretning suppleres af en skriftlig
underretning, som skal udleveres samtidig med den mundtlige underretning eller sendes
efterfølgende. (fremhævet)
3. Underretning om henlæggelse efter retsplejelovens § 749, stk. 2 (indstilling af
efterforskningen)
Det følger af retsplejelovens § 749, stk. 2, at politiet indstiller efterforskningen, når der ikke
er grundlag for at fortsætte en påbegyndt efterforskning. En underretning efter
retsplejelovens § 749, stk. 3, om en sådan henlæggelse skal foretages skriftligt og skal
indeholde følgende:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Anmeldelsesdato og –tidspunkt
Beskrivelse af det anmeldte forhold
Oplysning om, at sagen henlægges efter retsplejelovens § 749, stk. 2
Begrundelse for henlæggelsen
Klagevejledning
Vejledning om muligheden for offerrådgivning
Vejledning om muligheden for at søge erstatning
Vejledning om, at politiet kan genoptage sagen, hvis der kommer nye oplysninger
Vejledning om, hvor der kan søges yderligere oplysninger (politi.dk,
anklagemyndigheden.dk og dkr.dk)
Underretningen skal ske til den forurettede eller til andre, som i medfør af retsplejelovens §
749, stk. 3, har krav på underretning, jf. herom pkt. 1.2. ovenfor.
15
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 255: Orientering om Rigsadvokatens Fast track-undersøgelse af actioncard og vejledninger i Østjyllands Politi, fra justitsministeren
3043019_0016.png
Underretningen skal som udgangspunkt foretages ved anvendelse af et brevkoncept. Der er
i POLSAS oprettet et brevkoncept til brug for underretning om henlæggelser efter
retsplejelovens § 749, stk. 3, jf. stk. 2.
Underretningen kan dog i visse sager foretages ved anvendelse af en standardiseret
slutningsskrivelse, som dannes i POLSAS via henlæggelsesbilledet, hvor der er mulighed for
at vælge mellem en række standardbegrundelser. Det gælder således mindre alvorlige sager
om tyveri, hærværk og indbrud (f.eks. sager vedrørende tyveri af cykel, knallert, bil, pas,
kørekort, mobiltelefon, benzin mv.), hvor efterforskningen alene har bestået i en
undersøgelse af gerningsstedet, gennemsyn af en video og/eller opslag i forskellige registre
med henblik på identifikation af gerningsmanden.
Der kan forekomme tilfælde, hvor det kan være hensigtsmæssigt at foretage
en mundtlig underretning i forbindelse med, at efterforskningen af en straffesag indstilles.
Det kan f.eks. være hensigtsmæssigt i sager, hvor den, der skal modtage underretningen, må
forventes at have svært ved at forstå den skriftlige underretning eller har været meget
følelsesmæssigt berørt af sagen. I disse tilfælde skal den mundtlige underretning suppleres
af en skriftlig underretning, som skal udleveres samtidig med den mundtlige underretning
eller sendes efterfølgende.” (fremhævet)
3.3. Oplysninger fra Østjyllands Politi i forbindelse med besvarelse af spm. 887 (alm. del) fra
Folketingets Retsudvalg
Østjyllands Politi har i forbindelse med besvarelse af spm. 887 (alm. del) fra Folketingets
Retsudvalgt oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Østjyllands Politi.
Østjyllands Politi har indledningsvis oplyst, at det er politikredsens forståelse, at spørgsmålet
relaterer sig til et internt støttedokument om kontakt til forurettede i straffesager, som er
udarbejdet i politikredsens Afdeling for Økonomisk Kriminalitet. Dokumentet er vedlagt.
Dokumentet blev som led i en generel forsøgsordning anvendt i en periode i efteråret 2024.
Forsøgsordningen havde til formål at give borgerne en bedre forståelse for de afgørelser på
området for økonomisk kriminalitet, hvor politikredsen efter en konkret vurdering af bl.a.
sagens karakter, grovhed og omfang beslutterat afvise en anmeldelse eller indstille en
efterforskning ud fra ressourcemæssige betragtninger. Det var dog politikredsens vurdering,
at den generelle forsøgsordning ikke havde den forventede værdi for borgerne, og
politikredsen besluttede derfor efter en kort periode, at der alene skulle foretages opkald til
forurettede efter en konkret vurdering.
16
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 255: Orientering om Rigsadvokatens Fast track-undersøgelse af actioncard og vejledninger i Østjyllands Politi, fra justitsministeren
Støttedokumentet, der har været tilgængeligt for den relevante afdelings medarbejdere på
et lokalt fællesdrev, blev fjernet den 18. marts 2025, idet dokumentet ikke længere blev
anvendt, og da politikredsen i forbindelse med DRs dækning af området blev opmærksom
på, at dokumentet fortsat var tilgængeligt på det lokale fællesdrev. Det interne
støttedokument er ikke tidligere blevet delt med Rigspolitiet eller Justitsministeriet.
Østjyllands Politi har afslutningsvis oplyst, at politikredsen vil foretage en gennemgang af
alle relevante actioncards, instrukser m.v. på sagsområdet for økonomisk kriminalitet.”
3.4. Udtalelse fra Østjyllands Politi af 26. maj 2025
For så vidt angår de to lokale vejledninger ”AUS Mistænkte” og ”Kontakt forurettede” har
Statsadvokaten i Viborg anmodet Østjyllands Politi om en udtalelse. Østjyllands Politi har i
udtalelse af 26. maj 2025 blandt andet oplyst følgende:
”Østjyllands Politi bemærker, at hverken Rigsadvokaten eller statsadvokaten har angivet
nærmere retningslinjer for, hvordan kredsen skal tilrettelægge gennemgangen og den
legalitetsmæssige vurdering af de pågældende dokumenter.
Som det vil fremgå nedenfor, er det Østjyllands Politis vurdering, at dokumenterne er inden
for rammerne af gældende ret, herunder retsplejeloven og retningslinjerne i
Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Kvalitet og legalitet i straffesagsbehandlingen.
Østjyllands Politi vurderer dog, at det – hvis dokumentet fortsat blev anvendt – ville være
hensigtsmæssigt at foretage en præcisering af et afsnit i dokumentet ”Kontakt forurettede”.
1. Generelle bemærkninger om dokumenternes formål, anvendelsesområde, rolle, status
og aktualitet
Østjyllands Politi kan generelt om karakteren af de to dokumenter ”AUS mistænkte” og
”Kontakt forurettede” oplyse, at der er tale om to interne støttedokumenter om kontakt til
henholdsvis forurettede og mistænkte, som er udarbejdet i politikredsens Afdeling for
Økonomisk Kriminalitet.
Dokumentet ”Kontakt forurettede” blev som led i en generel forsøgsordning anvendt i en
periode i efteråret 2024. Forsøgsordningen havde til formål at give borgerne en bedre
forståelse for de afgørelser på området for økonomisk kriminalitet, hvor politikredsen efter
en konkret vurdering besluttede at afvise en anmeldelse eller indstille en efterforskning ud
fra ressourcemæssige betragtninger. Det var dog politikredsens vurdering, at den generelle
forsøgsordning ikke havde den forventede værdi for borgerne, og politikredsen besluttede
derfor efter en kort periode, at der alene skulle foretages opkald til forurettede efter en
konkret vurdering.
17
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 255: Orientering om Rigsadvokatens Fast track-undersøgelse af actioncard og vejledninger i Østjyllands Politi, fra justitsministeren
Dokumentet ”AUS mistænkte” blev ligeledes udarbejdet i forbindelse med den beskrevne
forsøgsordning. Da politikredsen besluttede at afskaffe den beskrevne forsøgsordning,
stoppede politikredsen samtidig med at anvende dokumentet ”AUS mistænkte”.
De omhandlede interne støttedokumenter har ikke været publiceret på POLintra. Der er
således ikke tale om en af politiets særlige dokumenttyper, og dokumenterne er ikke
omfattet af krav om juridisk eller ledelsesmæssig godkendelse. Støttedokumenterne har i
stedet været tilgængelige for den relevante afdelings medarbejdere på et lokalt fællesdrev,
hvorfra de blev fjernet den 18. marts 2025, idet dokumenterne ikke længere blev anvendt.
Østjyllands Politi understreger, at støttedokumenterne – i den periode de blev anvendt – ikke
har stået alene. Dokumenterne fungerede som nævnt som interne støttedokumenter i en
forsøgsordning i forbindelse med kredsens arbejde med at få nedbragt politikredsens meget
betydelige sagsbeholdning på sagsområdet for økonomisk kriminalitet. Dokumenterne
skulle derfor forstås i sammenhæng med kredsens centrale ”Vejledning om
afgørelseskompetence, henlæggelse og slutning af straffesager” og ”Actioncard om slutning
af økonomiske sager på ressourcer (2024 projekt)”.Derudover havde de politi- og
juristuddannede medarbejdere, der sidder i Afdelingen for Økonomisk Kriminalitet, og som
har fået en bemyndigelse som beskrevet i kredsens centrale ”Vejledning om
afgørelseskompetence, henlæggelse og slutning af straffesager”, fået undervisning,
vejledning og løbende sparring om grænserne for bemyndigelsen og den nærmere faglige
vurdering, der skulle foretages i de konkrete sager – også fra jurister i anklagemyndigheden.
2. Konkrete bemærkninger til dokumenterne
2.1. ”AUS mistænkte”
Dokumentet er en kortfattet beskrivelse af, hvad der skal være særlig opmærksomhed på,
når der ringes ud til en person, der er mistænkt for en forbrydelse, for at foretage afhøring,
men hvor der forud for afhøringen ikke skønnes at være en sådan grad af mistanke, at der
politifagligt er grundlag for at foretage sigtelse af personen. ”AUS” er således en forkortelse
for ”afhørt uden sigtelse”.
Denne afhøringsform, hvor mistænkte ikke sigtes, men bliver vejledt om, at vedkommende
ikke er forpligtet til at udtale sig, jf. retsplejelovens § 752, stk. 1, er en almindelig anvendt
fremgangsmåde, der ud fra en konkret vurdering af sagens omstændigheder kan anvendes
inden for alle sagsområder. Østjyllands Politi bemærker i den forbindelse, at det i
Rigspolitiets bibliotek med mulige formregler til afhøringsrapporter er muligt at vælge
”afhørt uden sigtelse”, hvorefter følgende tekst vil blive indsat i afhøringsrapportens afsnit
om formregler: ”.... blev afhørt uden sigtelse, men gjort opmærksom på, at han/hun ikke
havde pligt til at udtale sig”.
18
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 255: Orientering om Rigsadvokatens Fast track-undersøgelse af actioncard og vejledninger i Østjyllands Politi, fra justitsministeren
Østjyllands Politi har ved nærværende gennemgang vurderet, at dokumentet er inden for
rammerne
af
gældende
ret,
herunder
retsplejeloven
og
retningslinjerne
i
Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Kvalitet og legalitet i straffesagsbehandlingen.
2.2. ”Kontakt forurettede”
Som nærmere beskrevet under pkt. 1 ovenfor blev støttedokumentet ”Kontakt forurettede”
som led i en generel forsøgsordning anvendt i en periode i efteråret 2024. Forsøgsordningen
havde til formål at give borgerne en bedre forståelse for de afgørelser på området for
økonomisk kriminalitet, hvor politikredsen efter en konkret vurdering besluttede at afvise en
anmeldelse eller indstille en efterforskning ud fra ressourcemæssige betragtninger.
Østjyllands Politi har ved nærværende gennemgang vurderet, at dokumentet er inden for
rammerne
af
gældende
ret,
herunder
retsplejeloven
og
retningslinjerne
i
Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Kvalitet og legalitet i straffesagsbehandlingen.
Østjyllands Politi vurderer dog, at det – hvis dokumentet fortsat blev anvendt – ville være
hensigtsmæssigt at foretage en præcisering af følgende afsnit i dokumentet:
”Forurettede har supplerende oplysninger til sagen
Som udgangspunkt ændrer det ikke ved vores beslutning om, at sagen alligevel henlægges
på ressourcer. Ved specielle tilfælde kontakt […]”
Afsnittet skulle forstås som en vejledning til den politiansatte, som foretog opkaldet til
forurettede, om, hvorledes medarbejderen skulle håndtere modtagelse af supplerende
oplysninger under telefonsamtalen.
Det er dog Østjyllands Politis vurdering, at det havde været hensigtsmæssigt, at det fremgik
tydeligere af afsnittet, at den politiansatte i alle tilfælde skulle foretage en konkret vurdering
af de supplerende oplysninger, der måtte fremkomme under telefonsamtalen med
forurettede – dette for at mindske risikoen for eventuelle misforståelser hos den
politiansatte.
Som beskrevet ovenfor anvendes dokumentet ikke længere i Østjyllands Politi, hvorfor
kredsen ikke har fundet anledning til at udarbejde en ændret udgave af dokumentet.
De ovennævnte bemærkninger har været medvirkende til iværksættelse af de fremadrettede
tiltag, i pkt. 3 nedenfor.
19
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 255: Orientering om Rigsadvokatens Fast track-undersøgelse af actioncard og vejledninger i Østjyllands Politi, fra justitsministeren
3. Afsluttende bemærkninger
Østjyllands Politi skal understrege, at der i hver enkel sag foretages en konkret vurdering,
herunder med vægtning af sagens karakter, grovhed og omfang. Herunder indgår blandt
andet momenter såsom sagsværdi, tabsstørrelse og sagens alder. Hertil endvidere hvilken
betydning det vil have, om der er tale om et enkeltstående forhold, eller om der foreligger
flere anmeldelser om lignende forhold samt om en evt. mistænkt tidligere er straffet for
lignende, idet dette vil være strafskærpende under en straffesag. Det indebærer samlet, at
Østjyllands Politi også efterforsker samt rejser sigtelser og tiltaler i sager om økonomisk
kriminalitet, hvor sagens værdi er under 500.000 kr. Østjyllands Politi kan i forlængelse heraf
oplyse, at politikredsen også efter dokumenternes udarbejdelse og anvendelse løbende har
rejst sigtelse og tiltale i en række sager, hvor sagens værdi har været under 500.000 kr.
Rigsadvokaten har den 1. april 2025 anmodet politikredsene om gennemgang af alle
actioncards, retningslinjer mv. om kriterier for henlæggelser og slutning af sager. Denne
gennemgang har sammen med drøftelser i forbindelse med kredsens løbende bidrag til
besvarelse af de stillede spørgsmål fra Folketingets Retsudvalg om prioritering af politiets
ressourcer mv. givet anledning til, at Østjyllands Politi har igangsat et kredsprojekt om
udarbejdelse, placering og vedligehold af lokale cirkulærer, actioncards og vejledninger mv.
Formålet med projektet er at sikre, at politikredsens lokale cirkulærer, vejledninger,
actioncards m.v. udarbejdes, godkendes, placeres og vedligeholdes korrekt. Dette skal sikre,
at dokumenter, som anvendes i Østjyllands Politi, til enhver tid er relevante, opdaterede og
let tilgængelig for politikredsens medarbejdere.
Det er målet, at der med projektet er implementeret faste kredsdækkende retningslinjer for
ovennævnte inden udgangen af august måned 2025, og at alle relevante kredsdokumenter
uanset deres aktuelle form, placering og indhold – er gennemgået og i relevant omfang
tilrettet inden udgangen af året, så de lever op til disse nye retningslinjer.”
20
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 255: Orientering om Rigsadvokatens Fast track-undersøgelse af actioncard og vejledninger i Østjyllands Politi, fra justitsministeren
3043019_0021.png
4. Statsadvokatens vurdering
4.1. Actioncard om ”Slutning af økonomiske sager på ressourcer (2024 projekt)”
Indledningsvis bemærkes, at dokumenttypen ”actioncard” er en dokumentform, som
sætter praktiske og konkrete handlingsanvisninger og er målrettet udførelsen af tjenesten
(operativt) eller sagsbehandlingen i politiet, jf. cirkulære om politiets dokumenter § 2, nr. 4.
Actioncards er en særlig dokumenttype, som ikke kendes fra de almindelige retskilder, og
der gælder ingen særlige lovtekniske krav til actioncards. Det fremgår endvidere af § 5 i
cirkulære om politiets dokumenter, ”at en politikreds kan udstede dokumenter, der er
omfattet af de i § 2, stk. I, nr. 1-7, nævnte dokumenttyper med virkning for kredsen”. Der er
ikke særlige krav til, hvem udstederen af et actioncard kan være, og der ikke er fastsat nogen
godkendelsesprocedure for actioncards, men vil afhængigt af indholdet skulle fastsættes fra
gang til gang.
Generelle vejledninger af betydning for straffesagsbehandlingen skal være undergivet den
fornødne ledelsesmæssige forankring og legalitetssikring, jf. bl.a. Rigsadvokatmeddelelsen,
afsnittet om Kvalitet og legalitet i straffesagsbehandlingen, pkt. 3.1, hvoraf det fremgår, at
”Politidirektøren skal
- gennem chefklageren og de politiuddannede ledere – ved
fastsættelse af lokale retningslinjer og gennem daglig kvalitets- og legalitetssikring sørge for,
at de fastsatte retningslinjer følges, således at kravene til kvalitet, effektivitet og legalitet
opfyldes”. Legalitetssikringen har til formål at bidrage til at sikre, at politiets
myndighedsudøvelse altid sker inden for rammerne af gældende ret.
Et actioncard er altså kort, praktisk og konkret handlingsanvisende, og beskriver, hvordan
en ansat i politiet skal forholde sig eller agere i bestemte sager eller situationer, som typisk
har til formål at støtte relevante medarbejdere til at foretage korrekte sagsskridt,
handlemåder og faglige skøn. Indholdet af et actioncard må ikke føre til sagsskridt,
handlemåder eller faglige skøn i strid med gældende ret, herunder retsplejeloven eller
retningslinjerne i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Kvalitet og legalitet i
straffesagsbehandlingen – eller en øget risiko herfor.
Østjyllands Politi har oplyst, at det lokale actioncard om slutning af økonomiske sager på
ressourcer (2024 projekt), hvor beløbet 499.999 kr. er nævnt i punkt 5, er udarbejdet i
Afdeling for Økonomisk Kriminalitet i Østjyllands Politi. Actioncardet er en intern
operationalisering i Afdelingen for Økonomisk Kriminalitet af politikredsens lokale
vejledning om afgørelseskompetence, henlæggelse og slutning af straffesager og har til
formål at støtte politiets sagsbehandling. (fremhævet)
21
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 255: Orientering om Rigsadvokatens Fast track-undersøgelse af actioncard og vejledninger i Østjyllands Politi, fra justitsministeren
3043019_0022.png
Ud over indholdet overskriften i punkt 1 og 2 i actioncardet (”hjemmel for slutning af sager
i politisøjlen” og ”hvilke sager skal sluttes af anklagemyndigheden”), oplyses det endvidere
i actionscardets resumé, at der er tale om en ”vejledning til slutning af sager inden for
økonomisk kriminalitet, hvor vejledningen og projektet fra 2023 er udvidet til også at
omfatte slutning af mere alvorlige sager på ressourcemæssige hensyn. Der er her tiltænkt
et koncept til brug i tjenesten, særligt hvorvidt kompetencen til slutning af en relevant sag
ligger i Politisøjlen eller hos Anklagemyndigheden.” (fremhævet).
Det fremgår således både af oplysningerne fra Østjyllands Politi og indholdet af
actioncardet, at hovedformålet med actioncardet er at give anvisninger om en relevant sag
kan afgøres af politiet, dvs. lå inden for den delegation, som var givet til politiet i vedrørende
økonomiske sager.
Statsadvokatens vurdering af actioncardet er derfor også foretaget i denne primære
kontekst, herunder i forhold til, om Østjyllands Politis delegation til politiet i økonomiske
sager i det hele taget har været inden for rammerne af Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet
om Kvalitet og legalitet i straffesagsbehandlingen, se afsnit 4.1.1. umiddelbart nedenfor.
4.1.1. Delegation til politiet i økonomiske sager
Der henvises i actioncardets sidste side under ”relaterede dokumenter” til
Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Kvalitet og legalitet, og til Østjyllands Politis
”Vejledning om afgørelseskompetence, henlæggelse og slutning af straffesager”.
Som det fremgår ovenfor, er der således mulighed for at bemyndige politiet
afgørelseskompetence i visse økonomiske sager med henblik på den bedst mulige
ressource- og kompetenceanvendelse i politikredsen, og når det i øvrigt er ubetænkeligt at
delegere afgørelseskompetencen. Der kan f.eks. også ske bemyndigelse i sager om
økonomisk kriminalitet, forudsat at bemyndigelsen kun omfatter sager, hvor der ikke efter
den indledende efterforskning er fundet brugbare spor, og der ikke er yderligere
efterforskningsskridt, der med rimelighed kan foretages, eller hvor der ikke er mistanke til
en mulig gerningsmand.
Herudover er der i Rigsadvokatmeddelelsen alene fortaget en yderligere række negative
afgrænsninger, dvs. tilfælde hvor der ikke er muligt delegere.
For de økonomiske sager drejer det sig om ”Alvorligere, herunder omfattende og mere
komplicerede særlovssager og sager om økonomisk kriminalitet”, som altså er den øvre
grænse for delegation til politiet.
22
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 255: Orientering om Rigsadvokatens Fast track-undersøgelse af actioncard og vejledninger i Østjyllands Politi, fra justitsministeren
3043019_0023.png
Sager, hvor der er spørgsmål om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald efter retsplejelovens §§
721-722 på grund af forældelse eller af ressourcemæssige hensyn, kan heller ikke delegeres
til politiet, hvilket betyder, at afgørelseskompetencen i sager, hvor en person er sigtet, ikke
kan delegers til politiet, når sager sluttes på grund af forældelse eller af ressourcemæssige
hensyn.
I ”Vejledning om afgørelseskompetence, henlæggelse og slutning af straffesager” fra
Østjyllands Politi er delegationen til politiet sket efter samme opbygning som i
Rigsadvokatmeddelelsen. For økonomiske sager er der således sket delegation af sager, hvor
hensynet til den mest hensigtsmæssige anvendelse af politiets ressourcer ud fra en samlet
konkret vurdering tilsiger, at efterforskning ikke indledes eller standses.
Dette skal ifølge Vejledningen ske ud fra en samlet vurdering af, om det ud fra de
foreliggende efterforskningsmuligheder er realistisk, at en efterforskning vil kunne føre til
opklaring af sagen, den mest hensigtsmæssige anvendelse af politiets ressourcer, om sagens
gennemførelse vil medføre vanskeligheder, omkostninger eller sagsbehandlingstider, som
ikke står i rimeligt forhold til sagens betydning og den straf, der i givet fald forventes idømt.
Det bemærkes, at kriteriet i Rigsadvokatmeddelelsen om, at delegationen skal være
”ubetænkelig” ikke fremgår af Vejledningen fra Østjyllands Politi.
Østjyllands Politi har i Vejledningen også en negativ øvre afgrænsning af delegationen med
samme ordlyd som Rigsadvokatmeddelelsen, dvs. ”alvorligere, herunder omfattende og
mere komplicerede særlovssager og sager om økonomisk kriminalitet”, og ”sager, hvor der
er spørgsmål om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald efter retsplejelovens §§ 721-722 på
grund af forældelse eller af ressourcemæssige hensyn”.
Det er derfor statsadvokatens vurdering, at delegationen til politiet for vidt angår
økonomiske sagers afgørelse, når hensynet til ressourceanvendelsen inddrages, må siges at
ligge inden for rammerne af Rigsadvokatmeddelelsen. Der er herved lagt vægt på, at
delegationen i Vejledningen kun med ganske få nuancer er overensstemmende med
Rigsadvokatmeddelelsen.
Det forhold, at Østjyllands Politi om kriteriet ”hensynet til den mest hensigtsmæssige
anvendelse af politiets ressourcer” udfolder, hvilke hensyn man i den forbindelse skal lægge
vægt på, fører efter statsadvokatens opfattelse ikke til en udvidelse af delegationen, men
snarere en præcisering.
Det bemærkes dog, at da det følger af Rigsadvokatmeddelelsen, at delegationen til poltiet i
økonomiske sager skal være ”ubetænkelig” ville det efter Statsadvokatens opfattelse have
23
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 255: Orientering om Rigsadvokatens Fast track-undersøgelse af actioncard og vejledninger i Østjyllands Politi, fra justitsministeren
3043019_0024.png
være mest korrekt også at anføre dette generelle kriterie i Østjyllands Politis vejledning.
Uanset fraværet af dette generelle kriterie, er det ikke statsadvokatens opfattelse, at dette
i sig selv har ført til uklarhed eller udvidelse af delegationen, henset til den i øvrigt meget
store lighed.
4.1.2. Actioncardets beskrivelse af rammerne for delegation
Stadsadvokaten er enig med Østjyllands Politi i, at afgrænsningen mellem straffelovens §
285, stk. 1, og straffelovens § 286, stk. 2 (berigelsesforbrydelser af særlig grov
beskaffenhed), svarende til et beløb på omkring 500.000 kr. svarer til den grænse, der er
styrende for, om en skatte- eller afgiftsunddragelse skal henføres under § 289, og at
beløbets størrelse dog ikke er eneafgørende for, om forholdet henføres til § 285, stk. 1, eller
§ 286, stk. 2.
Det er imidlertid statsadvokatens vurdering, at økonomiske sager omfattet af straffelovens
§ 286 – berigelsesforbrydelser af særlig grov beskaffenhed - i alle tilfælde ikke vil kunne
delegeres til politiet, da der i så fald vil tale om ”alvorligere, herunder omfattende og mere
komplicerede” økonomisk sager, som der ifølge Rigsadvokatmeddelelsen ikke er mulighed
for at delegere til politiet.
Det anførte i actioncardets punkt 2 om, at ”§ 286 vil typisk være lig med slutningen i
anklagemyndigheden” er således ikke inden for rammerne i Rigsadvokatmeddelelsen, da
det i alle tilfælde vil være anklagemyndigheden, som har afgørelseskompetencen i sager
omfattet af straffelovens § 286. Ud fra samme betragtning vil det anførte i actioncardets
pkt. 5, om, at ”sager over/i § 286 vil i enkelte tilfælde kunne sluttes på ressourcer alligevel”
heller ikke være ikke inden for rammerne i Rigsadvokatmeddelelsen.
Efter det oplyste fra Østjyllands Politi, herunder om den lokale anklagemyndigheds
tilkendegivelse om fortolkningen af Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om Kvalitet og legalitet
i straffesagsbehandlingen, pkt. 3.2.3.3, samt efter det i øvrigt anførte i actioncardets punkt
5; ”hovedregel - sagen vil kunne sluttes op til § 286-sager, som udgangspunkt ved beløb på
alt mellem 0 kr. og 499.999 kr.”, vurderes det, at actioncardet som udgangspunkt har
operationaliseret en grænse for delegationen til politiet til sager med beløb op til 500.000
kr., dog således, at der i alle tilfælde vil være tale om en konkret vurdering af sagen.
Henset til den ganske betydelige beløbsgrænse og beløbskriteriets betydning ift.
vurderingen af, om sagen vil være omfattet af straffelovens § 286, vil en sådan ”hovedregel”
for grænse for delegation på 500.000 kr. efter statsadvokatens vurdering ligge helt op til den
øvre negative grænse for delegation som beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen om
”alvorligere, herunder omfattende og mere komplicerede” økonomisk sager.
24
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 255: Orientering om Rigsadvokatens Fast track-undersøgelse af actioncard og vejledninger i Østjyllands Politi, fra justitsministeren
Netop da det i alle tilfælde kræver en konkret vurdering af sagen at kunne afgøre, om en sag
om betydelige beløb er omfattet af straffelovens § 286 – og dermed udenfor rammerne for
delegation – vil en delegation i så vidt omfang efter statsadvokatens vurdering forudsætte,
at der i afdelingen for økonomisk kriminalitet er en personalesammensætning med ganske
betydelige faglige, men også juridiske kompetencer, ligesom det vil forudsætte ganske
grundig instruktion, sparring og opfølgning på sagernes vurdering.
Der foreligger dog ikke oplysninger om, at dette ikke har været tilfældet hos Østjyllands
Politi. Det bemærkes i den forbindelse, at flere steder i actioncardet, herunder også i pkt. 5
hvor
beløbsgrænsen
er
beskrevet,
fremgår
”Tvivl
–
drøft
sagen
med
sektionsleder/fagkoordinator/juridisk konsulent”.
Samlet set er det derfor statsadvokatens vurdering, at operationalisering af en grænse for
delegationen til politiet til sager med beløb op til 500.000 kr. som beskrevet i actioncardet
under visse givne forudsætninger kan ligge inden for rammerne af delegation i
Rigsadvokatens meddelelse.
Det forekommer dog meget uhensigtsmæssigt, at beskrivelsen af et vigtigt anvendt objektivt
kriterie for delegationens grænser ikke også fremgår direkte af Østjyllands Politis
”Vejledning om afgørelseskompetence, henlæggelse og slutning af straffesager”, men i
stedet er udarbejdet af Afdeling for Økonomisk Kriminalitet i Østjyllands Politi som en
intern operationalisering i Afdelingen for Økonomisk Kriminalitet af politikredsens lokale
vejledning om afgørelseskompetence, henlæggelse og slutning af straffesager.
4.1.3. Yderligere bemærkninger til actioncardet
Som tidligere beskrevet har hovedformålet med actioncardet været at afklare, om en
relevant sag kunne afgøres af politiet, dvs. om den lå inden for grænserne af den delegation,
som var givet til politiet i økonomiske sager.
Som det fremgår af Rigsadvokatmeddelelsen er der en øvre negativ grænse for delegation i
”Sager, hvor der er spørgsmål om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald efter retsplejelovens §§
721-722 på grund af forældelse eller af ressourcemæssige hensyn”. Det betyder, at hvis der
er en sigtet i sagen, kan en afgørelse begrundet i ressourcemæssige hensyn ikke delegeres
til politiet. Det samme vil efter statsadvokatens vurdering gælde, såfremt en mistænkt ikke
formelt er blevet sigtet, men med føje må anses for sigtet.
I actioncardets pkt. 1 står anført følgende: ”Hjemmel for slutning af sager i politisøjlen.
Henlæggelse efter retsplejelovens § 749 forudsætter, at der ikke er foretaget så omfattende
indgreb mod mistænkte, f.eks. ransagning, at denne må betragtes som sigtet.”
25
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 255: Orientering om Rigsadvokatens Fast track-undersøgelse af actioncard og vejledninger i Østjyllands Politi, fra justitsministeren
3043019_0026.png
Det anførte i actioncardets pkt. 1 er efter statsadvokatens opfattelse ikke i strid med
retsplejelovens regler, men beskriver en situation, hvor en mistænkt person med meget stor
sikkerhed må betragtes som sigtet, da der som beskrevet er foretaget tvangsindgreb i form
af f.eks. ransagning. Det vil imidlertid også kunne være tilfældet i situationer, hvor der er
sket mere indgående afhøring omkring en anmeldelse, eller i det hele taget med
tilstedeværelse af udsagn eller omstændigheder i sagen, som kvalificerer mistanken mod
den pågældende.
I 4. udgave af ”Straffeprocessen” af Michael Kistrup, Jakob Lund Poulsen, Jens Røn og
Thomas Rørdam står der under afsnittet” Mistankens styrke – sigtelsen som begreb” blandt
andet følgende:
”Udgangspunktet for vurderingen af, om mistanken er af en sådan styrke, at der foreligger
en sigtelse, er § 96, stk. 2, hvorefter anklagemyndigheden (politiet) skal påse, at forfølgning
af personer, der ikke er strafskyldige (uskyldige), ikke finder sted. Sigtelse er et led i
strafforfølgningen og kan dermed ikke rejses mod hvem som helst. Der skal foreligge en
særlig grund til at rejse sigtelse mod en person i form af omstændigheder, spor, udsagn mv.,
der på objektivt grundlag og med rimelighed taler for dennes mulige uskyld.”
Om der foreligger et sigtelsesgrundlag i sagen, er derfor en vurdering - også ifølge
actioncardet - som skal foretages helt indledningsvis. Da vurderingen er afgørende for om
delegationen kan siges at være inden for rammerne af Rigsadvokatmeddelelsen, må det
derfor også forudsætte, at der i denne henseende foretages en kvalificeret vurdering af, om
der foreligger et sigtelsesgrundlag.
Efter statsadvokatens opfattelse vil det som tidligere nævnt forudsætte, at der i afdelingen
for økonomisk kriminalitet er en personalesammensætning med ganske betydelige faglige,
men også juridiske kompetencer, ligesom det vil forudsætte ganske grundig instruktion,
sparring og opfølgning på sagernes vurdering, særligt når delegation til politiet er givet helt
op til den øvre negative grænse.
4.1.4. Ændringer til actioncardets pkt. 7
Underpunkt 4 havde før ændringen af actioncardets pkt. 7 formuleringen ”kun mistænkt,
hvis FOU/ANM selv har henledt opmærksomheden på en nangiven person”. Dette kunne
isoleret set opfattes som en vurdering efter retsplejeloven, som i givet fald ikke ville være
korrekt, da mistankegrundlagt selvsagt afhænger af alle sagens omstændigheder, og ikke
kun en person en anmelder/forurettet har henledt opmærksomheden mod.
26
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 255: Orientering om Rigsadvokatens Fast track-undersøgelse af actioncard og vejledninger i Østjyllands Politi, fra justitsministeren
3043019_0027.png
Underpunktet 4 står imidlertid i under pkt. 7.b, som hvor der står anført følgende: ”udfind
det korrekte koncept til slutning ud fra følgende”…. – hvor pkt. 4 ”mistænkt” fremgår som
en af mulighederne.
Uanset den isoleret set uhensigtsmæssige formulering af pkt. 4, er det derfor
statsadvokatens opfattelse, at det set i sammenhængen – også forud ændringen – fremgik,
at der i underpunkt 4 var tale om anvisninger om konceptvalg, hvilket nu er yderligere
præciseret.
Statsadvokaten finder derfor ikke, at formuleringen af underpunkt 4 i actioncardets pkt. 7,
hverken før eller efter ændringen kan siges at være egentlig i strid med gældende ret.
4.2. De lokale vejledninger ”AUS-mistænkte” og ”Kontakt forurettede”
Det fremgår af Østjyllands Politis oplysninger, at støttedokumenterne – i den periode de
blev anvendt – ikke har stået alene, og at de politi- og juristuddannede medarbejdere, der
sidder i Afdelingen for Økonomisk Kriminalitet, og som har fået en bemyndigelse som
beskrevet i kredsens centrale ”Vejledning om afgørelseskompetence, henlæggelse og
slutning af straffesager”, har fået undervisning, vejledning og løbende sparring om
grænserne for bemyndigelsen og den nærmere faglige vurdering, der skulle foretages i de
konkrete sager – også fra jurister i anklagemyndigheden.
Denne forudsætning er derfor lagt til grund for statsadvokatens vurdering nedenfor.
4.2.1. Vejledning ”AUS-mistænkte”
Østjyllands Politi har blandt andet oplyst, at der var tale om interne støttedokumenter, som
ikke har ikke været publiceret på POLintra, og at der således ikke er tale om en af politiets
særlige dokumenttyper, og dokumenterne ikke er omfattet af krav om juridisk eller
ledelsesmæssig godkendelse. Støttedokumenterne har i stedet været tilgængelige for den
relevante afdelings medarbejdere på et lokalt fællesdrev, hvorfra de blev fjernet den 18.
marts 2025, idet dokumenterne ikke længere blev anvendt.
Dokumentet er ifølge Østjyllands Politi en kortfattet beskrivelse af, hvad der skal være særlig
opmærksomhed på, når der ringes ud til en person, der er mistænkt for en forbrydelse, for
at foretage afhøring, men hvor der forud for afhøringen ikke skønnes at være en sådan grad
af mistanke, at der politifagligt er grundlag for at foretage sigtelse af personen. ”AUS” er
således en forkortelse for ”afhørt uden sigtelse”.
27
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 255: Orientering om Rigsadvokatens Fast track-undersøgelse af actioncard og vejledninger i Østjyllands Politi, fra justitsministeren
Statsadvokaten er enig med Østjyllands Politi, at støttedokumentet fremtræder som en
kortfattet beskrivelse af formregler i forbindelse med en afhøring uden sigtelse, og at
indholdet ikke strider mod gældende ret. Det er dog en forudsætning for denne vurdering,
at der – som oplyst af Østjyllands Politi – forinden er foretaget et skøn i forhold til, om
mistanken har en sådan styrke, at den pågældende må anses for sigtet, jf. også afsnit 1.2.3
ovenfor. Uden denne forudsætning kunne dokumentet fremstå som om, at det var
mistænktes stillingtagen nægter/erkender, som var afgørende for, om der blev sigtet eller
ej, hvilket ikke ville være korrekt.
Da støttedokumentet ikke anvendes længere, ligesom det ikke længere er tilgængeligt, har
statsadvokaten ikke forholdt sig til eventuelle yderligere ændringer.
Det bemærkes, at uanset støttedokumentet foreligger i en dokumentform, som ikke kræver
egentlig juridisk eller ledelsesmæssig godkendelse, vil enhver anvendt vejledning skulle
opfylde kvalitets-og legalitetskrav og harmonere med god sagsbehandlingsskik, jf.
Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Kvalitet og legalitet i straffesagsbehandlingen, pkt.
3.1.
4.2.2. Vejledning ”Kontakt forurettede”
Østjyllands Politi har oplyst, at støttedokumentet ”Kontakt forurettede” blev anvendt som
led i en generel forsøgsordning i en periode i efteråret 2024. Forsøgsordningen havde til
formål at give borgerne en bedre forståelse for de afgørelser på området for økonomisk
kriminalitet, hvor politikredsen efter en konkret vurdering besluttede at afvise en
anmeldelse eller indstille en efterforskning ud fra ressourcemæssige betragtninger. Ifølge
oplysningerne fra Østjyllands Politi var anvendelsen at støttedokumentet tiltænkt såvel ved
afvisninger af anmeldelse (§ 749, stk. 1) og indstilling af efterforskning (§749, stk. 2).
Som det fremgår af Rigsadvokatens retningslinjer om underretning ved henlæggelse af
straffesager – retsplejelovens § 749, stk. 3, kan der kan forekomme tilfælde, hvor det kan
være hensigtsmæssigt at foretage en mundtlig underretning i forbindelse med, at
efterforskningen af en straffesag indstilles. Dette vil efter statsadvokatens opfattelse også
kunne anvendes i en situation, hvor man slutter sager som følge af en ressourceafvejning.
Ifølge Rigsadvokatens retningslinjer om underretning ved henlæggelse skal en mundtlig
underretning som det helt klare udgangspunkt suppleres af en skriftlig underretning, der
skal udleveres samtidig med den mundtlige underretning eller sendes efterfølgende. Den
skriftlige underretning bør ske samme dag som den mundtlige underretning, da afgørelsen
retligt set er truffet den dag, som borgeren får meddelt afgørelsen, hvilket blandt andet har
betydning for klagefristen.
28
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 255: Orientering om Rigsadvokatens Fast track-undersøgelse af actioncard og vejledninger i Østjyllands Politi, fra justitsministeren
Det synes visse steder i støttedokumentet at være forudsat, at den mundtlige afgørelse også
ledsages af en skriftlig afgørelse, eksempelvis ved formuleringerne: ”forklar forurettede, at
de modtager vejledningen skriftligt” og ”Klagefrist er 4 uger fra modtagelse af skrivelse”. Det
bemærkes dog, at støttedokumentet ikke indeholder anvisninger herom, ej heller hvornår
dette bør ske, hvilket efter statsadvokatens vurdering havde været hensigtsmæssigt.
Politiet har ligesom andre forvaltningsmyndigheder notatpligt i afgørelsessager, når politiet
mundtligt eller på anden måde modtager oplysninger om sagens faktiske grundlag eller
eksterne faglige vurderinger, der er af betydning for sagens afgørelse. Det gælder særligt,
når oplysningerne ikke findes i sagen i forvejen.
Statsadvokaten er derfor enig med Østjyllands Politi i, at det havde været hensigtsmæssigt,
at det fremgik tydeligere af afsnittet om modtagelse af supplerende oplysninger, at den
politiansatte i alle tilfælde skulle foretage en konkret vurdering af de supplerende
oplysninger, der måtte fremkomme under telefonsamtalen med forurettede. Politiet ville i
så fald også have pligt til at modtage de pågældende oplysninger i form af et telefonnotat
eller udfærdigelse af en egentlig politirapport.
I denne henseende er statsadvokaten derfor på det foreliggende grundlag ikke enig med
Østjyllands Politi i, at støttedokumentet er inden for rammerne af gældende ret.
Da støttedokumentet ikke anvendes længere, ligesom det ikke længere er tilgængeligt, har
statsadvokaten ikke forholdt sig eventuelle yderligere forslag til ændringer.
Det bemærkes, at uanset støttedokumentet foreligger i en dokumentform, som ikke kræver
egentlig juridisk eller ledelsesmæssig godkendelse, vil enhver vejledning skulle opfylde
kvalitets- og legalitetskravene og ligeledes harmonere med god sagsbehandlingsskik, jf.
Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Kvalitet og legalitet i straffesagsbehandlingen, pkt.
3.1.
Med venlig hilsen
Jakob Berger Nielsen
statsadvokat
29