Justitsministeriet
Politi- og Strafferetsafdelingen, Politikontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
RIGSADVOKATEN
FREDERIKSHOLMS KANAL 16
1220 KØBENHAVN K
TELEFON: 7268 9000
FAX: 7268 9004
www.anklagemyndigheden.dk
DATO 11. juni 2025
JOURNAL NR.
RA-2025-3200503-86
SAGSBEHANDLER: JSM/
”Fast track”-undersøgelse af actioncard og vejledninger i Østjyllands
Politi
Indledning
I forlængelse af Justitsministeriets anmodning af 1. april 2025 til Rigsadvokaten om at sikre, at der
sker en gennemgang af alle actioncards, retningslinjer mv., der indeholder kriterier for
henlæggelser og slutning af sager, har ministeriet den 19. maj 2025 anmodet Rigsadvokaten om
følgende:
”På baggrund af den rejste kritik i medierne af actioncard ”Slutning af økonomiske
sager på ressourcer” og ringepapiret ”Støttedokument om kontakt til forurettede i
straffesager” fra Østjyllands Politi skal vi bede jer om at foretage et kvalitets- og
legalitetstjek af de to dokumenter. Vi skal bede om, at undersøgelsen både omfatter
det gamle og nye actioncard.”
Rigsadvokaten har samme dag anmodet Statsadvokaten i Viborg om at foretage en ”fast track”-
undersøgelse af det lokale actioncard med titlen ”Slutning af økonomiske sager på ressourcer
(2024 projekt)” fra Østjyllands Politi (både det nye og gamle dokument), der indgår i den samlede
gennemgang af actioncards, retningslinjer mv., der indeholder kriterier for henlæggelser og
slutning af sager, samt de lokale vejledninger med titlen ”Kontakt forurettede” og ”AUS
mistænkte” fra Østjyllands Politi. Begge versioner af actioncardet og de to vejledninger er vedlagt
som bilag.
Statsadvokaten i Viborg er anmodet om at gennemgå de fire dokumenter og vurdere, om
retningslinjerne mv. er inden for rammerne af gældende ret, herunder retsplejeloven og
retningslinjerne
i
Rigsadvokatmeddelelsen,
afsnittet
om
Kvalitet
og
legalitet
i
straffesagsbehandlingen.
1