Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del Bilag 249
Offentligt
3032470_0001.png
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
Dato: 21-02-2025
J. nr.: 2024-169257
Dok.nr.: 3762379
RIGSPOLITIET
Rigspolitiet
Polititorvet 14
1780 København V
Telefon: 33 14 88 88
Direkte: 45 15 20 01
Email: KSE-
[email protected]
Samlet orientering om forløbet vedrørende måling af THC-indhold
Justitsministeriet har den 21. november 2024 anmodet Rigspolitiet og Rigsadvokaten om
en koordineret og samlet orientering om forløbet i 2020 vedrørende brugen af den gaskro-
matografiske målemetode til måling af tetrahydrocannabinol (THC) samt den relevante
korrespondance herom, herunder navnlig med de retsmedicinske institutter. Justitsministe-
riet har endvidere anmodet om en beskrivelse af opfølgningen på Vestre Landsrets dom af
9. marts 2023.
Den 6. december 2024 fremsendte Rigspolitiet og Rigsadvokaten den samlede orientering
om forløbet vedrørende brugen af den gaskromatografiske målemetode til måling af tetra-
hydrocannabinol (THC) og relevant korrespondance til Justitsministeriet.
Justitsministeriet har den 18. december 2024 anmodet om, at orienteringen ligeledes om-
fatter perioden fra 2020 og frem til Vestre Landsrets dom af 9. marts 2023.
Baseret på Rigspolitiets og Rigsadvokatens sagsoplysninger kan følgende oplyses:
Retskemisk Afdeling ved Retsmedicinsk Institut på Syddansk Universitet oplyste ved e-
mail af 30. september 2020 til en ansat i Syd- og Sønderjyllands Politi bl.a.:
”Da Læge-
middelstyrelsen har rejst tvivl om, hvorvidt den hidtidige praksis i sager med retskemiske
analyser af THC-holdige effekter er korrekt, udsendes der for tiden ikke erklæringer på
THC-holdige effekter. Sagen er på nuværende tidspunkt rejst i Sundheds- og Ældremini-
steriet, og vi afventer en afgørelse herfra, eller anden konsensus på området, inden vi gen-
optager udsendelse af erklæringer på THC-holdige effekter.”
Modtageren videresendte den 1. oktober 2020 ovenstående e-mail til kollegaer i politikred-
sen med oplysning om, at vedkommende ca. 14 dage forinden havde været ved Retskemisk
Institut [red. Retskemisk Afdeling ved Retsmedicinsk Institut], hvor en retskemiker havde
orienteret ham om, at der var tvivl om fremgangsmåden, der blev brugt til analyse af THC-
effekter som hash, hasholie mv. På den baggrund havde han anmodet retskemikeren om at
sende en skriftlig beskrivelse af problemstillingen til politiet.
Den lokale anklagemyndighed i politikredsen videresendte samme dato e-mailen med op-
lysningerne fra Retskemisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut ved Syddansk Universitet til
Statsadvokaten i Viborg, der videresendte oplysningerne til Rigsadvokaten. På baggrund
heraf orienterede Rigsadvokaten telefonisk Rigspolitiet om problemstillingen, ligesom
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 249: Orientering om forløb og korrespondance vedrørende måling af THC, fra justitsministeren
3032470_0002.png
Rigsadvokaten den 1. oktober 2020 videresendte Statsadvokaten i Viborgs e-mail af samme
dato (inkl. den forudgående korrespondance fra Retskemisk Institut samt Syd- og Sønder-
jyllands Politi) til Rigspolitiet til videre foranstaltning.
Retskemisk Afdeling på Københavns Universitet fremsendte den 2. oktober 2020 ensly-
dende breve til Rigspolitiet og Rigsadvokaten, hvori det bl.a. fremgår, at der som følge
af ændringen af bekendtgørelsen om euforiserende stoffer i juni 2018 var opstået uklar-
hed om fortolkningen af cannabisbestemmelse foretaget i prøver indleveret til de retske-
miske afdelinger.
I brevet var det bl.a. beskrevet, at cannabis indeholder en række cannabinoider, hvoraf
kun nogle er psykoaktive. Den aktive hovedkomponent tetrahydrocannabinol, forkortet
THC, er traditionelt – både i Danmark og internationalt – blevet analyseret med en gas-
kromatografisk (GC) metode. Metoden indebærer, at prøven opvarmes, hvorved et inak-
tivt forstadie, tetrahydrocannabinolsyre (THC-syre eller THCA), omdannes til THC, ved
at syredelen fraspaltes. Derved bestemmer man den totale mængde THC, der afspejler
det farmakologiske potentiale i prøven. Det fremgår også af brevet, at dette er baggrunden
for, at man ryger hash eller indtager hashkager, der har været opvarmet.
Det var endvidere beskrevet i brevet, at der i de senere år er fremkommet et andet analy-
seprincip baseret på væskekromatografisk metode, hvor der ikke sker en opvarmning af
prøven. Anvendes denne metode, måles THC og THC-syre separat. I den danske læge-
middelfarmakopé er det imidlertid angivet, at der ved anvendelse af væskekromatografi
angives total THC som en (korrigeret) sum af THC og THC-syre, således at resultatet
svarer til total THC målt ved den gaskromatografiske metode (GC).
Endelig fremgik det af brevet fra Retskemisk Afdeling, at når der nævnes ”THC” i be-
kendtgørelsen om euforiserende stoffer, er det underforstået, at der er tale om THC og
THC-syre tilsammen (total THC). Retskemisk Afdeling tilkendegav, at det derfor var
uventet for dem, at Lægemiddelstyrelsen skulle have udmeldt, at ”THC” i bekendtgørel-
sen ikke længere skulle forstås som total THC som bestemt ved gaskromatografi, men at
det i stedet skulle forstås som THC uden forstadiet THC-syre (som kan bestemmes ved
væskekromatografi). Retskemisk Afdeling gjorde opmærksom på, at THC-syre i nogle
effekter kan udgøre 90 pct. af total THC, og at der derfor er tale om en markant omfor-
tolkning, som kan ændre måleniveauet afgørende for effekters vedkommende. Endvidere
vil denne fortolkning af THC afvige fra Den danske lægemiddelfarmakopé og fra inter-
nationalt accepteret praksis og EU-forordninger på området. Retskemisk Afdeling anmo-
dede derfor om politiets og anklagemyndighedens stillingtagen til problemstillingen.
Rigspolitiet sendte den 5. oktober 2020 en række opfølgende spørgsmål til landets rets-
kemiske afdelinger med kopi til Sundheds- og Ældreministeriet. Samme dato svarede
Retskemisk Afdeling på Københavns Universitet, at afdelingen ikke var stoppet med at
sende erklæringer til politiet, idet afdelingen mente, at der ikke var fejl i hidtidig praksis,
Side 2
Dok.nr. 3762379
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 249: Orientering om forløb og korrespondance vedrørende måling af THC, fra justitsministeren
3032470_0003.png
ligesom afdelingen heller ikke havde fået direkte henvendelse fra Lægemiddelstyrelsen
eller Sundheds- og Ældreministeriet herom.
Ved e-mail af 6. oktober 2020 svarede Retskemisk Afdeling på Aarhus Universitet Rigs-
politiet, at der ikke var begået en fejl. Afdelingen oplyste, at afdelingen har tolket be-
kendtgørelsen på samme måde de sidste 25 år, hvilket er i overensstemmelse med inter-
nationale retningslinjer på området. Afdelingen oplyste endvidere, at afdelingen i maj
2018, i forbindelse med en høring, gjorde Sundheds- og Ældreministeriet opmærksom
på, at bekendtgørelsen var uklar. Dette medførte imidlertid ingen præcisering af bekendt-
gørelsesteksten, hvorfor afdelingen fortsatte med den hidtidige praksis på området.
Ved e-mail af 6. oktober 2020 oplyste Retskemisk Afdeling på Syddansk Universitet til
Rigspolitiet, at der ikke var tale om en fejl, men nærmere om et fortolkningsspørgsmål.
Retskemisk Afdeling på Københavns Universitet meddelte ved e-mail af 7. oktober 2020
til Rigsadvokaten – med henvisning til afdelingens brev af 2. oktober 2020 – at problem-
stillingen var afklaret, idet Retskemisk Afdeling på Københavns Universitet samme dag
havde modtaget en skrivelse fra Sundheds- og Ældreministeriet, som havde vurderet sa-
gen, hvorefter Retskemisk Afdeling på Københavns Universitet meddelte, at cannabis-
bestemmelse i effekter kunne fortsætte efter hidtidig praksis. I e-mailen var til orientering
vedhæftet et brev af 7. oktober 2020 fra Sundheds- og Ældreministeriet til Retskemisk
Afdeling på Københavns Universitet. Sundheds- og Ældreministeriets brev var samtidig
sendt i kopi til Rigspolitiet, Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsen.
I brevet fremgik det bl.a., at de retskemiske afdelinger den 9. september 2020 på bag-
grund af Lægemiddelstyrelsens udmelding i fællesskab havde rettet henvendelse til
Sundheds- og Ældreministeriet vedrørende metoden til analyse af cannabisbaserede pro-
dukter. Institutterne skulle i den forbindelse have gjort opmærksom på, at de i mere end
25 år havde benyttet en internationalt anvendt analysemetode, hvor man ved beregningen
af et produkts THC-indhold medregner THC-syre. Institutterne skulle have anbefalet, at
den omhandlede analysemetode fortsat benyttedes, og at det i bekendtgørelsen om eufo-
riserende stoffer blev specificeret, at man ved beregningen af et produkts THC-indhold
skulle medregne THC-syre.
Sundheds- og Ældreministeriet anførte bl.a. i brevet, at sundheds- og ældreministeren
efter lov om euforiserende stoffer alene er bemyndiget til at fastsætte begrænsninger for
forefindelsen og anvendelsen af euforiserende stoffer, hvorfor ministeren ikke er bemyn-
diget til at fastsætte sådanne begrænsninger for THC-syre, som ikke er et euforiserende
stof. Ministeriet anførte samtidig i brevet, at da der ikke er fastsat regler om analyseme-
tode til beregning af bl.a. THC-indhold, må beslutningen om metodevalg bero på de rets-
kemiske afdelingers faglige vurdering.
Side 3
Dok.nr. 3762379
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 249: Orientering om forløb og korrespondance vedrørende måling af THC, fra justitsministeren
3032470_0004.png
På baggrund heraf meddelte Retskemisk Afdeling på Københavns Universitet som be-
skrevet ovenfor til Rigsadvokaten den 7. oktober 2020, at problemstillingen var afklaret,
og at cannabisbestemmelse i effekter kunne fortsætte efter hidtidig praksis.
I forlængelse af meddelelsen fra Sundheds- og Ældreministeriet om, at beslutningen om
metodevalg måtte bero på de retskemiske afdelingers faglige vurdering, sendte Rigspoli-
tiet den 8. oktober 2020 en e-mail til de retskemiske afdelinger med anmodning om, at
afdelingerne for en god ordens skyld skulle bekræfte, at begge stoffer i THC-effekter
analyseredes, og at analyse af de forholdsvis få sager, der var blevet sat i bero, blev på-
begyndt. Ved e-mail af 9. oktober 2020 bekræftede Retskemisk Afdeling på Københavns
Universitet, på vegne af alle de retskemiske afdelinger, at afdelingerne ville fortsætte
med at måle THC som bestemt ved den gaskromatografiske metode (GC) som hidtil, og
at sager i et muligt efterslæb ville blive analyseret hurtigst muligt. Rigspolitiet oriente-
rede den 12. oktober 2020 Rigsadvokaten om bekræftelsen fra de retskemiske afdelinger.
Den 20. oktober 2020 om formiddagen orienterede Rigspolitiet samtlige politikredse om
ovenstående sagsforløb, herunder at de retskemiske afdelinger havde bekræftet over for
Rigspolitiet, at de ville forsætte med at måle THC efter den hidtidige beregning.
Rigspolitiet blev om eftermiddagen den 20. oktober 2020 gjort opmærksom på en konkret
sag fra Østjyllands Politi, hvor der var rejst spørgsmål om, hvorvidt THC-syre skulle
medregnes i opgørelsen af THC.
Rigspolitiet fremsendte den 22. oktober 2020 til Rigsadvokatens orientering Rigspolitiets
orientering af 20. oktober 2020 til alle politikredse samt en udtalelse af 21. oktober 2020
fra Retskemisk Afdeling på Aarhus Universitet i den konkrete straffesag fra Østjyllands
Politi. Det bemærkes, at Retten i Randers afsagde dom i sagen den 17. juni 2021, der
siden blev behandlet i Vestre Landsret.
Det fremgår af intern korrespondance hos Rigspolitiet dateret den 2. juli 2021, at Rets-
kemisk Afdeling, Århus Universitet, telefonisk havde kontaktet en medarbejder i Rigs-
politiet og anmodet om at få oplyst, hvordan afdelingen skulle forholde sig indtil anke-
sagens afgørelse. Det fremgår endvidere af den interne korrespondance, at Retskemisk
Afdeling af Rigspolitiets medarbejder blev oplyst om at fortsætte med at bruge den sæd-
vanlige og internationalt anerkendte målemetode
.
Under samtalen efterspurgte afdelingen
en officiel udmelding fra Rigspolitiet. Der ses ikke hos Rigspolitiet at være registreret
oplysninger om, at Rigspolitiet efterfølgende i anledning af telefonsamtalen har været i
kontakt med den pågældende retskemiske afdeling.
Vestre Landsret kom ved dom af 9. marts 2023 i den konkrete straffesag frem til, at den
gaskromatografiske målemetode
ikke
kunne anvendes til at løfte bevisbyrden for THC-
koncentrationen.
Side 4
Dok.nr. 3762379
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 249: Orientering om forløb og korrespondance vedrørende måling af THC, fra justitsministeren
3032470_0005.png
Rigsadvokaten udsendte derfor den 16. marts 2023 en instruks til alle embeder med hen-
blik på hurtigst muligt at få identificeret sager, hvor problemstillingen kunne gøre sig
gældende. Rigsadvokaten fastsatte i den forbindelse foreløbige retningslinjer for behand-
lingen af verserende sager om cannabisholdige produkter, der skulle gælde, indtil Rigs-
advokaten, sammen med andre relevante myndigheder, kunne få klarlagt de nærmere
konsekvenser af dommen. Det betyder bl.a., at anklagemyndigheden siden marts 2023
løbende har skullet sikre, at der i de retskemiske erklæringer var sondret mellem THC og
THCA.
Rigsadvokaten orienterede samtidig Domstolsstyrelsen, Landsforeningen af Forsvarsad-
vokater, Danske Advokater og Advokatsamfundet om Rigsadvokatens instruks.
I forhold til afgjorte straffesager udsendte Rigsadvokaten en supplerende instruks i juni
2024 om, at det også bør undersøges, om der er grundlag for at søge visse afgjorte sager
genoptaget som følge af problemstillingen. Arbejdet med at identificere og gennemgå
relevante sager er omfattende, og anklagemyndigheden forventer derfor først ved udgan-
gen af 2. kvartal 2025 at have et endeligt overblik over antallet af gennemgåede sager,
hvor den gaskromatografiske målemetode kan have givet anledning til forkerte afgørel-
ser.
Afslutningsvis kan Rigspolitiet og Rigsadvokaten henvise til, at der i 2022 blev oprettet
et uafhængigt tilsyn med bevismidler (Bevismiddeltilsynet), som har til opgave at føre
tilsyn med politiets og anklagemyndighedens behandling af tekniske beviser. Bevismid-
deltilsynet er orienteret om sagen.
Side 5
Dok.nr. 3762379