Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. juni 2025
Strafferetskontoret
Mikkel
August
Buchwald
2023-03729
3625236
von
Orientering om forløb og korrespondance mellem myndigheder på
Justitsministeriets område og de retskemiske institutter vedrørende
brugen af den gaskromatografiske målemetode og måling af THC i
2020 og frem til 9. marts 2023
Den 28. juni 2024 blev Folketingets Retsudvalg orienteret om opfølgningen
på Vestre Landsrets dom af 9. marts 2023 om grænseværdien på højst 0,2
pct. THC i bekendtgørelse om euforiserende stoffer (folketingsåret 2023-
24, Retsudvalget, Alm. del – bilag 276).
Vestre Landsret fandt i dommen af 9. marts 2023, at bekendtgørelse om
euforiserende stoffer ikke giver hjemmel til at pålægge straf, når mængden
af THC først overstiger grænseværdien på 0,2 pct. efter en måling, hvor
THC-A er omdannet til THC.
I november 2024 bragte Danmarks Radio en række historier med fokus på
bl.a. korrespondance i 2020 mellem myndigheder på Justitsministeriets
område og de retskemiske institutter vedrørende problemer med metoden
for måling af THC (den gaskromatografiske målemetode).
På den baggrund anmodede Justitsministeriet Rigspolitiet og Rigsadvokaten
om en orientering, der dækker forløbet i 2020 og frem til landsrettens dom,
vedrørende brugen af den gaskromatografiske målemetode og måling af
THC og den relevante korrespondance herom, herunder navnlig med de
retsmedicinske institutter. Orienteringen vedlægges til Folketingets
Retsudvalgs orientering.
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Side 1/1