REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del Bilag 248
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

28. maj 2025

Internationalt kontor

Anders Just Christensen

2025-00775

3725292

Samlenotat for sager på Justitsministeriets

ressortområde, der forventes behandlet på rådsmøde

for retlige og indre anliggender (RIA) den 12.-13. juni

2025 i Luxembourg

Side:

3-11

Punkt 1

Forordning om beskyttelse af voksne

Delvis generel indstilling

12-40

Punkt 2

Direktiv om harmonisering af visse aspekter

af insolvenslovgivningen

Generel indstilling

41-46

Punkt 3

EU’s tiltrædelse af Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention (EMRK)

Status

47-49

Punkt 4

Den Europæiske Anklagemyndighed

(EPPO)

Status

50-56

Punkt 5

Retlige svar i forbindelse med Ruslands

aggressionskrig mod Ukraine: Kampen mod

straffrihed

Status

Side 1/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

57-60

Punkt 6

Kampen mod narkotikahandel og

organiseret kriminalitet: Styrkelse af det

retlige samarbejde med tredjelande

Status

61-72

Punkt 7

Forordning om regler til forebyggelse og

bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn

(CSA-forordningen)

Fremskridtsrapport

73-76

Punkt 8

EU’s strategi for indre sikkerhed

Udveksling af synspunkter

77-80

Punkt 9

Adgang til data for effektiv retshåndhævelse

Udveksling af synspunkter

81-87

Punkt 10

Konsekvenserne af den aktuelle geopolitiske

situation for EU’s indre sikkerhed:

a) Ukraine

b) Moldova

c) Syrien

Status

88-90

Punkt 11

Imødegåelse af sikkerhedsudfordringer:

Vurdering fra de europæiske sikkerheds- og

efterretningstjenester

Status

91-95

Punkt 12

Rådskonklusioner om EMPACT cyklus

2026-2029

Vedtagelse

Side 2/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

Dagsordenspunkt 1: Forordning om beskyttelse af

voksne

Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2023) 280, KOM (2023) 281.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet for retlige og indre

anliggender (RIA) den 12.-13. juni 2025 med henblik på vedtagelse af

en delvis generel indstilling om forordningsforslagets fem første

kapitler, der bl.a. angår forordningens anvendelsesområde,

kompetence og lovvalg. Kommissionen har den 31. maj 2023 fremsat

forslag til forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og

fuldbyrdelse af foranstaltninger og samarbejde i spørgsmål

vedrørende beskyttelse af voksne og forslag til rådsafgørelse om

bemyndigelse af medlemsstater til i Den Europæiske Unions interesse

at blive eller forblive parter i konventionen af 13. januar 2000 om

international beskyttelse af voksne (HCCH 2000-konventionen).

Forordningsforslaget har til formål at beskytte voksnes

grundlæggende rettigheder, forbedre effektiviteten og hastigheden af

grænseoverskridende retssager vedrørende beskyttelse af voksne og

styrke retssikkerheden og forudsigeligheden i forbindelse med

grænseoverskridende situationer inden for EU. Forordningsforslaget

skal ses i sammenhæng med forslag fra Kommissionen til Rådets

afgørelse om bemyndigelse af 13 medlemsstater, der ikke er

kontraherende parter i HCCH 2000-konventionen om beskyttelse af

voksne, til i Den Europæiske Unions interesse at blive parter i

konventionen med henblik på at fremme voksnes rettigheder uden for

EU's grænser.

Forslagene er omfattet af det danske retsforbehold og har derfor

hverken

lovgivningsmæssige

eller

direkte

statsfinansielle

konsekvenser for Danmark. Forslagene vurderes at være i

Side 3/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

overensstemmelse med nærhedsprincippet. Fra dansk side er man

umiddelbart positivt indstillet over for forslagene.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 31. maj 2023 et forslag til forordning

om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af

foranstaltninger og samarbejde i spørgsmål vedrørende beskyttelse af

voksne, samt et forslag til rådsafgørelse om bemyndigelse af

medlemsstater til i Den Europæiske Unions interesse at blive eller

forblive parter i HCCH 2000-konventionen.

Forordningsforslaget

er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 81, stk.

2, og

rådsafgørelsesforslaget

er fremsat med hjemmel i TEUF artikel

81, stk. 2, sammenholdt med TEUF artikel 218, stk. 6. I henhold til

artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling (forbeholdet

vedrørende retlige og indre anliggender) deltager Danmark hverken i

en kommende vedtagelse af det foreliggende forordningsforslag eller

det foreliggende rådsafgørelsesforslag, der således ej heller vil være

bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Antallet af voksne personer i EU, der som følge af deres personlige

evners begrænsning eller utilstrækkelighed ikke er i stand til at

varetage deres interesser (i det følgende benævnt "voksne"), stiger

ifølge forordningsforslaget støt. Afhængigt af den nationale

lovgivning i den medlemsstat, hvor de bor, kan de være omfattet af en

beskyttelsesforanstaltning truffet af en domstol eller en administrativ

myndighed, eller de kan få støtte af en tredjepart, som de på forhånd

har udpeget (gennem "repræsentationsbeføjelser") til at varetage deres

interesser.

Dette stigende antal voksne, der har brug for støtte til

beslutningstagning, kombineret med den stigende mobilitet for

mennesker i EU, giver ifølge forslaget anledning til mange problemer

for voksne i grænseoverskridende situationer. Der kan være tale om

situationer, hvor voksne f.eks. skal forvalte aktiver eller fast ejendom

i et andet land, modtage akut lægehjælp eller planlagt lægebehandling

i udlandet eller flytte til et andet land af forskellige årsager, og hvor

Side 4/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

de voksne ifølge forslaget bliver mødt af komplekse og til tider

modstridende regler om, hvilken domstol eller anden myndighed der

har kompetence til at træffe beskyttelsesforanstaltninger, hvilken

lovgivning der finder anvendelse på deres sag, og hvordan en

afgørelse, der er truffet, eller en repræsentationsbeføjelse, der er

etableret i udlandet, skal anerkendes eller gennemføres. Dette fører

ifølge forslaget til situationer, hvor voksne, deres familier og

repræsentanter oplever betydelig usikkerhed med hensyn til, hvilke

regler, procedurer og formaliteter der gælder for deres sag.

Inden for rammerne af Haagerkonferencen om International Privatret

blev Haagerkonventionen om international beskyttelse af voksne

(HCCH 2000-konventionen) vedtaget den 13. januar 2000. 13 EU-

medlemsstater er på nuværende tidspunkt parter i konventionen.

Danmark er ikke part i konventionen. HCCH 2000-konventionen er

herudover kun i kraft for få ikke-EU-lande, p.t. Monaco, Schweiz og

Storbritannien.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen for RIA-rådsmødet den 12.-13. juni 2025

med henblik på vedtagelse af en delvis generel indstilling om

forordningsforslagets fem første kapitler, der bl.a. angår

forordningens anvendelsesområde, kompetence og lovvalg.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ved Europa-Parlamentet beslutning af 18. december 2008 blev

medlemsstaterne opfordret til at ratificere HCCH 2000-konventionen,

og Kommissionen blev anmodet om at fremsætte et retsaktsforslag om

styrkelse af samarbejdet mellem medlemsstaterne, at opsummere

operationelle spørgsmål og bedste praksis i forbindelse med HCCH

2000-konventionen om beskyttelse af voksne og at vurdere Det

Europæiske Fællesskabs eventuelle tiltrædelse af konventionen som

helhed.

Ved beslutning af 1. juni 2017 opfordrede Europa-Parlamentet

medlemsstaterne til at undertegne og ratificere HCCH 2000-

konventionen om beskyttelse af voksne og til at fremme voksnes

Side 5/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

selvbestemmelse ved i national ret at indføre lovgivning om

fuldmagter i forbindelse med manglende retlig handleevne.

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige

lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294) medlovgiver i forhold til

vedtagelsen af forordningsforslaget. Det ansvarlige udvalg for

forslaget er Europa-Parlamentets Retsudvalg (JURI).

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at de aktuelle problemer, som voksne står

over for i grænseoverskridende situationer, har en iboende EU-

dimension, fordi problemerne er af grænseoverskridende karakter og

påvirker voksnes grundlæggende rettigheder og deres ret til fri

bevægelighed. Reglerne om international kompetence, lovvalg og

anerkendelse finder anvendelse i en grænseoverskridende

sammenhæng og kræver således ifølge Kommissionen inddragelse af

mindst to lande. I overensstemmelse med tidligere EU-instrumenter

om international privatret er det foretrukne retlige instrument ifølge

Kommissionen derfor en forordning.

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering af, at

nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Generelt

Der findes regler i dansk lovgivning, som har til formål at beskytte

voksne personer, der ikke er i stand til at varetage egne interesser.

Forordnings- og rådsafgørelsesforslagene vedrører således, hvad der i

dansk ret er omfattet af reglerne om værgemål og fremtidsfuldmagter.

Værgemål

Værgemål er reguleret i værgemålsloven, der indeholder regler om

bl.a. iværksættelse af værgemål vedrørende personlige og/eller

økonomiske forhold samt fratagelse af den retlige handleevne.

Værgemålsloven indeholder ikke særlige bestemmelser om

anerkendelse af værgemål eller tilsvarende ordninger, der er iværksat

Side 6/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

i udlandet. Efter værgemålslovens § 51, stk. 1, kan regeringen dog

indgå overenskomst med andre stater om forholdet mellem dansk og

fremmed retsregler om umyndighed og værgemål.

Ved afgørelse af spørgsmålet om domstolens internationale

kompetence anvendes som udgangspunkt det såkaldte

domicillandsprincip.

Efter

domicillandsprincippet

det

myndighederne i domicillandet for den person, som sagen drejer sig

om, der har kompetence til at iværksætte værgemål mv. Efter

retsplejelovens § 458, 1. pkt., indbringes sager om værgemål for

byretten således på det sted, hvor den, som begæres sat under

værgemål eller er under værgemål, har hjemting. Som undtagelse

hertil fastslås det i 2. pkt., at hvis denne ikke hjemting her i riget, kan

sagen indbringes for Københavns Byret. En persons hjemting er i den

retskreds, hvor vedkommende har sin bopæl, dvs. sit varige hjem, eller

opholdssted, jf. § 235.

Behandling af sager om værgemål i Danmark vedrørende personer,

der ikke har hjemting her, kan f.eks. være aktuelt, hvis det følger af en

overenskomst med et andet land. Danmark har tiltrådt den Nordiske

Ægteskabskonvention, konvention af 6. februar 1931 indeholdende

internationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og

værgemål med en række senere ændringer, jf. international

bekendtgørelse nr. 34 af 28. november 2002, som er en overenskomst

indgået mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om

bestemmelser om bl.a. værgemål, herunder med hensyn til lovvalg og

myndighedskompetence (konventionens artikel 14-17, 19 og 21) samt

anerkendelse af afgørelser (konventionens artikel 22). Efter

konventionens artikel 18 kan et værgemål efter forhandling overføres

til en af de andre stater, såfremt den umyndige har bosat sig der, eller

det af andre grundes findes hensigtsmæssigt.

De danske myndigheder anvender ved afgørelsen af spørgsmål om

værgemål dansk ret.

Hvis en person, for hvem der er iværksat et værgemål eller tilsvarende

ordning i udlandet, etablerer domicil i Danmark, mister den

Side 7/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

udenlandske afgørelse om værgemål mv. sin betydning, såfremt

værgemålet mv. ikke er omfattet af den Nordiske

Ægteskabskonvention. Der skal derfor efter omstændighederne

iværksættes et værgemål efter dansk ret.

Hvis en person, for hvem der er iværksat værgemål i Danmark

etablerer domicil i udlandet, forestår Familieretshuset og

Civilstyrelsen korrespondance med de relevante myndigheder i det

pågældende land med henblik på at afklare, om det pågældende land

vil videreføre værgemålet efter det pågældende lands regler.

Et værgemål efter dansk ret er ikke stedligt afgrænset, hvorfor værgen,

som er beskikket efter dansk ret, handler på den værgedes vegne både

i Danmark og i udlandet, så længe den værgede har domicil i

Danmark. Værgen handler således på den værgedes vegne i

forbindelse med midlertidige ophold i udlandet og i relation til den

værgedes eventuelle aktiver i udlandet.

Udenlandske afgørelser om værgemål og umyndiggørelser for

personer med domicil i udlandet kan anerkendes i forbindelse med

f.eks. midlertidige ophold og i relation til eventuelle aktiver i

Danmark. Civilstyrelsen tager på baggrund af domicillandsprincippet

som udgangspunkt ikke stilling til, om en udenlandsk afgørelse kan

anerkendes. Det er i stedet den pågældende person eller myndighed,

som værgen er i kontakt med, der beslutter, hvorvidt værgemålet eller

umyndiggørelsen anerkendes i det konkrete tilfælde. Udenlandske

afgørelser anerkendes, hvis den fremmede myndighed havde indirekte

international kompetence (dvs. at den udenlandske myndighed ville

have haft kompetence, hvis dansk ret hypotetisk var blevet anvendt)

under

forudsætning

af,

værgemåls-

eller

umyndiggørelsesgrunden eller andre forhold ved afgørelsen, herunder

sagsbehandlingen, ikke strider mod

ordre public.

Civilstyrelsen modtager skønsmæssigt 5-10 henvendelser årligt

vedrørende

international

kompetence

værgemålssager.

Familieretshuset behandler skønsmæssigt 0-5 sager årligt, der

vedrører værgemål for personer, der etablerer domicil i Danmark.

Side 8/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

Fremtidsfuldmagter

Fremtidsfuldmagter er reguleret i lov om fremtidsfuldmagter. En

fremtidsfuldmagt udgør et alternativ til en almindelig aftaleretlig

fuldmagt og til et værgemål.

Fremtidsfuldmagtsordningen blev indført for at styrke retten til

selvbestemmelse og gøre det muligt for borgerne under betryggende

rammer at påvirke eget liv og fremtidige forhold på trods af sygdom

eller tab af mental kapacitet.

Lov om fremtidsfuldmagter indeholder ikke bestemmelser om

fremtidsfuldmagters internationale aspekter, herunder om

anerkendelse af fremtidsfuldmagter eller tilsvarende ordninger, der er

iværksat i udlandet. Sagen vil efter retsplejelovens almindelige regler

kunne anlægges her i landet, hvis den sagsøgte har bopæl her i landet

eller aftalen skal opfyldes her i landet.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Danmark deltager ikke i en eventuel kommende vedtagelse af

forordnings- og rådsafgørelsesforslagene, da forslagene er omfattet af

retsforbeholdet. Forordningen og rådsafgørelsen vil derfor ikke gælde

i eller være bindende for Danmark og har dermed ikke

lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget ikke vil medføre

statsfinansielle konsekvenser,

da forslagene er omfattet af

retsforbeholdet.

Eventuelle afledte nationale merudgifter som følge af EU-retsakter

holdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillinger, jf.

budgetvejledningens pkt. 2.4.1.

Side 9/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslagene ikke vil

medføre

erhvervsøkonomiske konsekvenser,

fordi forslagene er

omfattet af retsforbeholdet.

8. Andre konsekvenser

Der vurderes ikke at være andre konsekvenser forbundet med

forslagene.

9. Høring

Forslagene har i perioden fra den 23. juni til den 7. juli 2023 været

sendt i høring hos Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og

Handelsretten, samtlige byretter, Den Danske Dommerforening,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Advokatrådet,

Advokatsamfundet, Danske Advokater, Danske Regioner,

Datatilsynet, Foreningen af Faste Værger i Danmark, Finans

Danmark, Forsikring og Pension, Institut for Menneskerettigheder,

Justitia, KL, Københavns Retshjælp, Københavns Universitet – Det

Juridiske

Fakultet,

Rigsombudsmanden

Grønland,

Rigsombudsmanden på Færøerne, Syddansk Universitet – Juridisk

Institut, Aalborg Universitet – Juridisk Institut, Aarhus Retshjælp og

Aarhus Universitet – Juridisk Institut.

Forslagene har derudover været sendt i høring i Specialudvalget for

politimæssigt og retligt samarbejde.

Det fremgår fejlagtigt af grund- og nærhedsnotatet af 17. juli 2023, at

der ikke er modtaget høringssvar. Høringssvar er modtaget fra Østre

Landsret, Vestre Landsret, Finans Danmark, Domstolsstyrelsen,

Danske Regioner og Erhvervsstyrelsen.

Østre Landsret og Vestre Landsret ønsker ikke at udtale sig om

forordningsforslaget.

Finans Danmark, Domstolsstyrelsen og Danske Regioner har

tilkendegivet ikke at have bemærkninger til forordningsforslaget.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Side 10/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

Ud fra medlemsstaternes på nuværende tidspunkt kendte positioner

forventes der at kunne opnås politisk enighed om en delvis generel

indstilling blandt et kvalificeret flertal af medlemsstaterne.

11. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser positivt på initiativet om at gøre det lettere for

personer, der f.eks. kan være under værgemål, bl.a. at kunne rejse og

forvalte ejendom i andre medlemsstater og visse tredjelande. Det er

dog et begrænset antal årlige sager, hvor de foreslåede regler ville

være relevante i dansk sammenhæng.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er den 17. juli 2023 oversendt grund- og nærhedsnotat om

forslaget til Folketingets Europaudvalg. Sagen har ikke tidligere været

forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering.

Side 11/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

Dagsordenspunkt 2: Direktiv om harmonisering af

visse aspekter af insolvenslovgivningen

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2022) 702.

1. Resumé

På rådsmødet for retlige og indre anliggender (RIA) den 12.-13.

december 2024 blev der vedtaget en delvis generel indstilling

omfattende afsnit II (omstødelse), III (sporing af aktiver), V (ledelsens

forpligtelser) og VIII (gennemsigtighed vedrørende landenes

insolvensordninger) samt afsnit I for så vidt angår de bestemmelser,

der har betydning for de førnævnte afsnit. Sagen er på dagsordenen

for RIA-rådsmødet den 12.-13. juni 2025 med henblik på vedtagelse

af generel indstilling omfattende de øvrige bestemmelser om

definitioner og anvendelsesområde, reglerne om pre-pack,

kreditorudvalg samt reglerne om ikrafttrædelse mv.

Kommissionen har den 7. december 2022 fremsat forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af visse aspekter

af insolvenslovgivningen. Forslaget er modtaget i dansk sprogversion

i Rådet den 20. januar 2023. Forslaget er ikke omfattet af

retsforbeholdet. Forslaget har til formål at maksimere inddrivelsen af

aktiver fra en insolvent virksomhed til dækning af krav fra

virksomhedens kreditorer. Forslaget lægger op til at forfølge dette

mål ved at sætte fokus på inddrivelse af aktiver, effektive

insolvensprocedurer, en højere grad af forudsigelighed og rimelig

fordeling af aktivmassen mellem kreditorerne. Forslaget er endvidere

et skridt i retning mod at fjerne hindringer for opnåelse af en fælles

kapitalmarkedsunion og sikre bedre finansieringsmuligheder på tværs

af medlemsstater.

Side 12/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

Forslaget vurderes umiddelbart at kræve visse tilpasninger af dansk

lovgivning. Forslaget må endvidere forventes at medføre væsentlige

statsfinansielle konsekvenser. Derudover kan sagen have

samfundsøkonomiske konsekvenser, men det er ikke på nuværende

tidspunkt muligt at foretage en præcis opgørelse af sådanne

omkostninger.

Fra dansk side har fokus under forhandlingerne vedrørende de afsnit,

der ikke indgik i den delvise generelle indstilling fra december 2024,

navnlig været at sikre, at afsnittet om mikrovirksomheder væsentligt

revideres eller udgår. Fokus har endvidere været at sikre, at forslaget

tillader fleksibilitet i implementeringen og en rimelig balance mellem

hensynet til skyldneren og kreditorerne, herunder i forhold til de

foreslåede regler om pre-pack og kreditorudvalg.

Regeringen har derudover haft fokus på at nedbringe forslagets

negative økonomiske konsekvenser for staten og erhvervslivet.

Det polske formandskab har fremlagt kompromisforslag til afsnittene,

der forventes at indgå i den generelle indstilling. Regeringen forventer

at kunne støtte vedtagelsen af den generelle indstilling.

2. Baggrund

Siden 2015 har Kommissionen arbejdet på at skabe en fælles

kapitalmarkedsunion (Capital Markets Union, CMU), der skal sikre

finansiel og økonomisk integration i EU og dermed vækst,

arbejdspladser og investeringer. Kommissionen har i den forbindelse

peget på, at fraværet af harmoniserede insolvensordninger i

medlemslandene er en af de største hindringer for den frie

bevægelighed for kapital i EU og hæmmer udviklingen af CMU

generelt.

De eksisterende insolvensordninger i medlemslandene har således

ifølge Kommissionen forskellige virkninger på tværs af

landegrænserne og har forskellig grad af effektivitet, herunder særligt

i forbindelse med sagsbehandlingstid og inddrivelsessatser. Dette

medfører, at kreditorer og investorer er mindre villige til at investere

Side 13/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

på tværs af landegrænser, hvilket svækker virksomheders tilgængelige

finansieringsmuligheder.

Kommissionen har fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om harmonisering af visse aspekter af insolvenslovgivningen

den 7. december 2022.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 om

harmonisering i det indre marked og skal behandles efter den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

3. Formål og indhold

Der er på baggrund af konklusionerne fra mødet i Det Europæiske Råd

den 17.-18. april 2024 et politisk pres for opnåelse af en generel

indstilling i Rådet snarest muligt. På RIA-rådsmødet i december 2024

blev der vedtaget en delvis generel indstilling omfattende afsnit II

(omstødelse), III (sporing af aktiver), V (ledelsens forpligtelser) og

VIII (gennemsigtighed vedrørende landenes insolvensordninger) samt

afsnit I for så vidt angår de bestemmelser, der har betydning for de

førnævnte afsnit. Sagen er på dagsordenen for RIA-rådsmødet den

12.-13. juni 2025 med henblik på vedtagelse af generel indstilling

omfattende de øvrige bestemmelser om definitioner og

anvendelsesområde, reglerne om pre-pack, kreditorudvalg samt

reglerne om ikrafttrædelse mv.

Ud fra medlemsstaternes positioner, som de er kendte på nuværende

tidspunkt, forventes der at kunne opnås politisk enighed om en generel

indstilling blandt et kvalificeret flertal af medlemsstaterne.

3.1. Formål

Direktivforslaget har til formål at maksimere inddrivelsen af værdier

fra en insolvent virksomhed til dækning af krav fra virksomhedens

kreditorer. Forslaget vil forfølge dette formål ved at fokusere på:

•

Inddrivelse af aktiver fra likviderede insolvensboer.

•

Effektive insolvensprocedurer.

Side 14/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

•

Forudsigelig og rimelig fordeling af inddrevne beløb mellem

boets kreditorer.

3.2. Indhold

Direktivforslagets afsnit I indeholder almindelige bestemmelser og

definitioner. Det følger heraf, at direktivet fastsætter regler for

anfægtelsessøgsmål, sporing af aktiver, en såkaldt pre-pack-

procedure,

virksomhedsledelsens

pligter,

forenklede

likvidationsprocedurer for mikrovirksomheder, kreditorudvalg og

endelig medlemsstaternes udarbejdelse af et faktablad med centrale

oplysninger om national insolvenslovgivning.

På baggrund af det senest modtagne kompromisforslag er nedenfor

beskrevet de afsnit, der forventes at indgå i den generelle indstilling.

Afsnittene, som indgik i den delvise generelle indstilling, beskrives

således ikke.

For så vidt angår direktivforslagets anvendelsesområde undtages bl.a.

nærmere definerede finansielle virksomheder i form af

forsikringsselskaber, finansieringsinstitutter, kreditinstitutter og

værdipapircentraler mv.

3.2.1. Centrale definitioner i forslaget og relation til national ret

Direktivforslagets artikel 2 indeholder bl.a. følgende centrale

definitioner:

•

”Kriteriet om kreditorernes bedste interesse”:

Et kriterium,

hvorved ingen kreditor vil blive stillet ringere ved en

likvidation under pre-pack, end en sådan kreditor ville blive,

hvis den normale prioritetsrækkefølge i en likvidation var

blevet anvendt i tilfælde af salg af skyldners aktiver enkeltvist,

eller – hvis medlemsstaterne foreskriver dette – i tilfælde af det

næstbedste alternative scenarium.

•

”Pre-pack-mekanisme”:

En mekanisme, som består af

henholdsvis en forberedelses- og en likvidationsfase, der gør

det muligt at sælge skyldnerens virksomhed eller en del heraf

Side 15/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

som en såkaldt ”going concern” til den højestbydende med

henblik på likvidation af skyldnerens aktiver, når skyldneren er

erklæret insolvent.

Artikel 3a angår direktivforslagets forhold til national ret og

fastsætter,

retsakten

overordnet

minimumsharmoniseringsdirektiv. Således afspejler bestemmelsen

mulighed for bl.a., at nationale regler giver bedre muligheder for

kreditorinddragelse end direktivforslagets afsnit VII om

kreditorudvalg. Afsnit IV om pre-pack er dog ikke omfattet af artikel

3a.

3.2.2. Pre-pack-procedure (artikel 19-35)

Afsnit IV omhandler en såkaldt pre-pack-mekanisme, der har til

formål at sikre effektiv inddrivelse af værdier til kreditorer, og at

denne inddrivelse er tilgængelig på en struktureret måde. Dette skal

ske ved, at der under pre-pack-proceduren skal forberedes og

forhandles et salg af (en del af) skyldnerens virksomhed, inden den

formelle insolvensbehandling indledes.

Reglerne gælder kun for juridiske personer, men medlemsstaterne kan

udvide anvendelsesområdet til tillige at omfatte fysiske personer.

Efter artikel 19 skal medlemsstaterne sikre, at skyldneren har adgang

til pre-pack-mekanismen. Artikel 20 omhandler bl.a. sammenhængen

mellem direktivforslaget og andre EU-instrumenter, herunder

virksomhedsoverdragelsesdirektivet (direktiv 2001/23/EC).

Artikel 22-23b omhandler forberedelsesfasen og fastsætter regler om

bl.a. udpegelse af en tilsynsførende og dennes forpligtelser,

suspension af kreditorforfølgning og insolvensbegæring, principper

for salgsprocessen samt begrænsning af varigheden af og ophør af

forberedelsesfasen.

Artikel 25-29 omhandler likvidationsfasen og fastsætter regler om

godkendelse af virksomhedssalget og overdragelse eller ophævelse af

Side 16/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

gensidigt bebyrdende aftaler. Det foreslås således, at gensidigt

bebyrdende aftaler, som er nødvendige for opretholdelsen af

skyldnerens virksomhed, som udgangspunkt skal videreføres uden

samtykke fra modparten, og at erhververen af en virksomhed gennem

pre-pack-proceduren skal overtage virksomheden uden gæld og

forpligtelser, medmindre der indvilges heri. Endelig foreslås der regler

for opsættende virkning af klager over retsafgørelser vedrørende

godkendelse eller gennemførelse af salget af virksomheden.

Artikel 30-35 fastsætter regler om, at kriterierne for udvælgelsen af

det bedste tilbud stemmer overens med de kriterier, der anvendes til at

vælge mellem konkurrerende tilbud i insolvensprocedurer. Endvidere

fastsættes regler om den tilsynsførende og insolvensbehandlerens

civilretlige ansvar for skader, som de påfører kreditorer. Det foreslås,

at parter med nær tilknytning til skyldneren skal have mulighed for at

erhverve skyldnerens virksomhed efter nærmere angivne betingelser,

eksempelvis at de underretter den tilsynsførende om deres forhold til

skyldneren.

Det foreslås, at der fastsættes regler om midlertidig finansiering,

herunder at medlemsstaterne kan fastsætte, at midlertidig finansiering

kan modregnes som led i et afgivet tilbud. Det foreslås endvidere, at

udelukkende fortegningsrettigheder, der ikke påvirkes af skyldners

insolvens, kan opretholdes og håndhæves.

Kreditorernes interesser søges beskyttet ved at sikre, at

medlemsstaterne kan fastsætte, at kreditorerne skal godkende salget af

virksomheden. Endvidere foreslås det, at medlemsstaterne sikrer, at

frigivelse af sikkerhed i forbindelse med pre-pack-procedurer er

omfattet af de samme krav som fastsat i national ret for

insolvensprocedurer.

Endelig foreslås regler om indvirkningen af konkurrenceretlige

procedurer i forbindelse med et bud. Medlemsstaterne skal således

sikre bl.a., at den tilsynsførende eller skyldner, hvis der er risiko for

forsinkelse som følge af en konkurrenceretlig procedure, præsenterer

Side 17/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

alternative bud, og at bud, der indebærer en betydelig risiko for

forsinkelse, kan lades ude af betragtning i visse tilfælde.

3.2.3. Likvidation af insolvente mikrovirksomheder

I Kommissionens oprindelige direktivforslag var indsat et afsnit VI

om likvidation af insolvente mikrovirksomheder, der fastsatte regler

for en forenklet likvidationsproces. På baggrund af en række

medlemsstaters utilfredshed med afsnittet er afsnittet slettet i det

seneste kompromisforslag.

3.2.4. Kreditorudvalg (artikel 58-66a)

Artikel 58-62 fastsætter regler om nedsættelse af kreditorudvalget,

udvælgelse af medlemmerne til udvalget, antal medlemmer og

afsættelse af et medlem og udskiftning. Det foreslås, at der kan

nedsættes et kreditorudvalg, bl.a. hvis der træffes afgørelse herom på

kreditormødet.

Artikel 63-66a omhandler kreditorudvalgets arbejdsmetoder og

funktion. Det foreslås, at medlemsstaterne skal fastsætte regler om

bl.a. beslutningsdygtighed, interessekonflikter samt journalføring af

beslutninger truffet af kreditorudvalget. Medlemmerne af

kreditorudvalget skal repræsentere alle kreditorernes interesser og

skal endvidere handle uafhængigt af insolvensbehandleren.

Det foreslås, at kreditorudvalget bl.a. som minimum skal have ret til

at blive hørt af insolvensbehandleren og under insolvensbehandlingen.

Det foreslås endvidere, at der nationalt fastsættes regler om udgifter

og vederlag til kreditorudvalget, herunder om det skal være

insolvensboet, der afholder udgifterne til kreditorudvalget.

Forslaget lægger endvidere op til, at medlemmerne af kreditorudvalget

er fritaget for individuelt ansvar for deres handlinger i egenskab af

medlem af udvalget, medmindre der er tale om f.eks. groft uagtsomme

eller forsætlige handlinger.

3.2.5. afsluttende bestemmelser (artikel 68a-73)

Side 18/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

Afsnit IX omfatter artikel 68a-73 og vedrører regler om mulighed for

suspension af visse af direktivets regler i krisesituationer under

nærmere betingelser, direktivforslagets regler om pre-pack og

kreditorudvalg manglende påvirkning af EU-retlige og nationale

regler om kollektive arbejdsrettigheder, revision af direktivet efter fem

år, gennemførelsesfrister for medlemsstaterne samt regler for

ikrafttrædelse.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige

lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294) medlovgiver. Det

ansvarlige udvalg for forslaget er Europa-Parlamentets Retsudvalg

(JURI), som den 20. marts 2025 har afgivet betænkning over

Kommissionens forslag. Den 20. april 2025 blev der fremsat

ændringsforslag hertil.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen

har

vurderet,

forslaget

overholder

nærhedsprincippet, da medlemsstaternes forskellige insolvensregimer

er en hindring for gennemførelsen af det indre marked generelt og

oprettelsen af CMU i særdeleshed. Afhjælpningen af denne hindring

begrunder en mere ensartet EU-insolvenslovgivning. Fordi

medlemsstaternes udgangspunkter er så forskellige, vurderes det ikke,

at reformer på nationalt plan kan føre til fuldstændig konvergens og

dermed forbedre den overordnede effektivitet af insolvensregimer.

Kommissionen vurderer, at en harmonisering af nationale regler på

insolvensområdet kan føre til et indre marked, der fungerer homogent,

og en reducering i markedsfragmentering, som derved vil medføre

lettere adgang til finansiering og grænseoverskridende investering.

Det er – af de af Kommissionen anførte grunde – regeringens

vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

6.1. Omstødelsesregler

Side 19/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

Konkurslovens kapitel 8 indeholder regler om omstødelse af

dispositioner, som på den ene eller anden måde har været til skade for

konkursboets kreditorer.

Omstødelse efter kapitel 8 er betinget af, at skyldneren er kommet

under konkurs, forebyggende rekonstruktion i form af tvangsakkord,

rekonstruktion, eller at der afsiges kendelse om gældssanering, og kan

alene rejses af boet. Almindeligvis skal dispositionen, der ønskes

omstødt, have formindsket eller forrykket den aktivmasse, der ellers

kunne have været anvendt til at dække kreditorernes krav. Der kan

ikke ske omstødelse, hvis beløbet ikke kunne have tilgodeset de øvrige

kreditorer.

De fleste regler i konkurslovens kapitel 8 er objektive

omstødelsesregler, og omstødelsen kan derfor ikke undgås ved at føre

bevis for, at skyldneren ikke var eller blev insolvent som følge af

dispositionen (solvensbevis). Endvidere er det uden betydning, om

den begunstigede var i god tro om insolvensen.

Der kan ske omstødelse af gaver, jf. konkurslovens § 64, arveafkald,

jf. § 65, urimelig løn til nærtstående, jf. § 66, betaling af gæld med

usædvanlige betalingsmidler, jf. § 67, visse tilfælde af modregning, jf.

§ 69, pantsætning for ældre gæld, jf. §§ 70 og 70 a, og udlæg, jf. § 71.

Disse dispositioner skal være foretaget inden fristdagen (typisk det

tidspunkt skifteretten modtog begæring om konkurs). Derudover kan

der kræves omstødelse af dispositioner, der er foretaget efter

fristdagen, jf. § 72, og endelig af utilbørlige dispositioner, jf. § 74.

Den almindelige omstødelsesfrist er tre måneder, dvs. at dispositionen

skal være foretaget senere end tre måneder inden fristdagen. Fristen er

længere, hvis den begunstigede er nærtstående til skyldneren, men i

disse tilfælde er der mulighed for at føre solvensbevis. Omstødelse af

utilbørlige dispositioner kan ske uden tidmæssige begrænsninger.

Efter konkurslovens § 74 kan der ske omstødelse af utilbørlige

dispositioner, hvorved skyldnerens ejendele unddrages fra at tjene til

fordringshavernes fyldestgørelse, såfremt skyldneren var eller ved

Side 20/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

dispositionen blev insolvent, og den begunstigede kendte eller burde

kende skyldnerens insolvens og de omstændigheder, som gjorde

dispositionen utilbørlig.

Kapitel 36 i lov om kapitalmarkeder indeholder særregler om

anerkendelse af aftaler om close-out netting eller slutafregning på de

finansielle markeder og energimarkeder. Sådanne aftaler opretholdes

som udgangspunkt, selv om en part i aftalen tages under

insolvensbehandling, og kan således også undtages fra omstødelse.

6.2. Sporing af aktiver

I dansk ret findes der ikke regler, der er specifikt rettet mod sporing af

aktiver i forbindelse med insolvens.

Konkurslovens kapitel 11 indeholder dog en række tvangsmidler, der

bl.a. omhandler skyldnerens forpligtelser over for konkursboet,

herunder regler, der kan anvendes til sporing af aktiver. Det drejer sig

f.eks. om skyldners oplysningspligt (konkurslovens § 100), vidnepligt

(konkurslovens § 240), postspærring (konkurslovens § 104 a) og

besiddelseskrav (konkurslovens § 112).

6.3. Procedurer i forbindelse med insolvensbehandlinger

I dansk ret findes der forskellige procedurer, som kan anvendes i

forbindelse med, at en virksomhed bliver insolvent. I konkursloven

findes der således regler om forebyggende rekonstruktion,

rekonstruktion og konkurs, ligesom der i selskabsloven findes regler

om tvangsopløsning, som dog ikke er udtryk for insolvens, jf. mere

herom nedenfor.

Konkursloven

Forebyggende rekonstruktion kan indledes, når en virksomhed som

følge af økonomiske vanskeligheder har sandsynlighed for at

blive

insolvent, og når det begæres af skyldneren. Rekonstruktion kan

indledes, når skyldneren

insolvent, og når det begæres af enten

skyldneren eller en fordringshaver.

Side 21/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

Under forebyggende rekonstruktion er der mulighed for at anmode om

fyldestgørelsesforbud i en periode på op til ét år, således at

kreditorerne ikke kan kræve, at skyldneren opfylder sine forpligtelser

over for kreditorerne. Under rekonstruktion træder et

fyldestgørelsesforbud automatisk i kraft. Ligeledes kan skyldneren

under forebyggende rekonstruktion anmode om en rekonstruktør, hvor

der ved rekonstruktion automatisk beskikkes en rekonstruktør.

En skyldner under forebyggende rekonstruktion kan fremsætte forslag

om en rekonstruktionsplan, som f.eks. kan omfatte en tvangsakkord

eller en virksomhedsoverdragelse, som skal hjælpe med at få

virksomhedens økonomi på rette fod igen. Under rekonstruktion skal

rekonstruktionsplanen

som

minimum

indeholde

virksomhedsoverdragelse, en tvangsakkord eller et andet tiltag, der

alene eller sammen med de øvrige dele af rekonstruktionen medfører,

at skyldneren ophører med at være insolvent.

Under forebyggende rekonstruktion bevarer skyldneren som

udgangspunkt retten til at foretage dispositioner over sine aktiver,

medmindre der er beskikket en rekonstruktør. Under

rekonstruktionsbehandling gælder omvendt, at skyldneren som

udgangspunkt ikke må foretage væsentlige dispositioner uden

rekonstruktørens samtykke.

Konkursloven

indeholder

regler

vedtagelse

rekonstruktionsforslaget og om, hvordan kreditorerne skal stemme om

forslaget.

Endelig kan en insolvent skyldner tages under konkursbehandling.

Under konkurs mister skyldneren retten til at overdrage eller opgive

sine ejendele, modtage betaling og andre ydelser, modtage opsigelser,

reklamationer og lignende erklæringer, stifte forpligtelser eller på

anden måde råde over sin formue med virkning for boet, jf.

konkurslovens § 29. Under konkurs opgøres konkursmassen, som

omfatter skyldnerens formue ved afsigelsen af konkursdekretet, og

hvad der efter konkursen tilfalder ham, f.eks. som arv. Konkursmassen

anvendes til fyldestgørelse af dem, der ved konkursdekretets afsigelse

Side 22/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

havde krav mod skyldneren. Alle krav mod skyldneren, som skal

fyldestgøres af konkursmassen, kan af boet fordres omsat til penge.

Konkursboet kan endvidere indtræde i gensidigt bebyrdende aftaler,

som er indgået af skyldneren og kan endvidere begære eller samtykke

til tvangsauktion over skyldnerens aktiver.

Kurator skal ved udførelsen af sit hverv varetage boets interesser,

herunder sikre boets aktiver og foretage de fornødne skridt til værn

mod uberettigede dispositioner over aktiverne.

Konkursloven indeholder også regler om gældssanering for fysiske

personer. Skifteretten kan under nærmere angivne betingelser afsige

kendelse om gældssanering efter skyldners begæring, hvis skyldneren

godtgør, at skyldneren ikke er i stand til – og inden for de nærmeste år

ingen udsigt har til – at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det

må antages, at gældssanering vil føre til en varig forbedring af

skyldnerens økonomiske forhold.

Der er i konkursloven fastsat regler, der skal sikre hurtig og effektiv

behandling af forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion og

konkurs. F.eks. skal kurator fremme et konkursbos behandling mest

muligt, og skifteretten kan endvidere pålægge kurator at foretage det

fornødne til at fremme boets behandling og slutning inden for en

nærmere angivet frist. På samme måde er der for forebyggende

rekonstruktion og rekonstruktion fastsat en række tidsfrister, der skal

sikre sagens fremme.

I konkursloven er der endvidere fastsat regler for skifterettens

beskikkelse og afsættelse af kuratorer og rekonstruktører.

Selskabsloven

Selskabsloven finder anvendelse på alle aktie- og anpartsselskaber

(kapitalselskaber), dvs. selskaber, hvor kapitalejerne ikke hæfter

personligt for kapitalselskabets forpligtelser, men alene med deres

indskud.

Side 23/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

Selskabslovens kapitel 14 indeholder regler om kapitalselskabers

opløsning, herunder opløsning ved erklæring, frivillig likvidation og

tvangsopløsning. Opløsning ved erklæring kan ske, hvis alle

kreditorer er betalt, og kapitalejerne over for Erhvervsstyrelsen afgiver

erklæring om, at al gæld er betalt, og at det er besluttet at opløse

kapitalselskabet. Endvidere kan generalforsamlingen træffe

beslutning om frivillig opløsning ved likvidation.

Selskabslovens § 225 fastlægger, at Erhvervsstyrelsen i en række

forskellige tilfælde kan anmode skifteretten om at opløse et

kapitalselskab, herunder f.eks. hvis Erhvervsstyrelsen ikke rettidigt

har modtaget en godkendt årsrapport eller selskabet ikke har

registreret oplysninger om reelle ejere.

Tvangsopløsning efter selskabsloven er således ikke afhængig af, at

selskabet er insolvent.

6.4. Ledelsens ansvar for at indgive begæring om

insolvensbehandling

Selskabsloven indeholder regler om de pligter, der påhviler et selskabs

ledelse, herunder bl.a. i forhold til at sikre et forsvarligt

kapitalberedskab. Ledelsen skal således påse, at selskabets

kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er

tilstrækkelig likviditet til at opfylde kapitalselskabets forpligtelser,

efterhånden som de forfalder, og bestyrelsen er således til enhver tid

forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det

tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt. Ledelsen skal

endvidere sikre, at der afholdes generalforsamling senest 6 måneder

efter, at det konstateres, at selskabets egenkapital udgør mindre end

halvdelen af den tegnede kapital. På generalforsamlingen skal det

centrale ledelsesorgan redegøre for selskabets økonomiske stilling og

om fornødent stille forslag om foranstaltninger, der bør træffes,

herunder om kapitalselskabets opløsning.

Ledelsesmedlemmer kan blive erstatningsansvarlige, hvis de under

udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet

selskabet skade. Det samme gælder, hvis skaden er tilføjet kapitalejere

Side 24/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

eller tredjemand. Der er tale om dansk rets almindelige

erstatningsregler (culpa-norm), hvorefter der kan pålægges

erstatningspligt for adækvate (påregnelige) skader, som er forvoldt

ved en retsstridig handling eller undladelse, der kan tilregnes

skadevolderen som forsætlig eller uagtsom. Det er således et krav, at

der er årsagssammenhæng (kausalitet) mellem den skadegørende

adfærd og skaden. Hvis driften af et selskab fortsættes efter det

tidspunkt, hvor ledelsen vidste eller burde vide, at fortsat drift ikke

kunne

ske

uden

yderligere

tab

for

kreditorerne

(håbløshedstidspunktet), kan ledelsen blive erstatningsansvarlige.

Selskabsloven indeholder endvidere en bestemmelse om, at begæring

om rekonstruktionsbehandling eller konkurs kun kan indgives på

selskabets vegne af det centrale ledelsesorgan eller af likvidator, hvis

selskabet er under likvidation.

Erhvervsvirksomhedsloven indeholder for så vidt angår virksomheder

med begrænset ansvar og visse interessentskaber og

kommanditselskaber en henvisning til selskabslovens bestemmelser

om ledelsens ansvar, hvilket bl.a. betyder, at ledelsen skal påse, at

virksomhedens kapitalberedskab er forsvarligt, herunder at der er

tilstrækkelig likviditet til at opfylde virksomhedens forpligtelser,

efterhånden som de forfalder. Ledelsen er således til enhver tid

forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det

tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt.

Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke bestemmelser om

indgivelse af begæring om rekonstruktionsbehandling eller konkurs.

Erhvervsfondsloven indeholder regler om de pligter, der påhviler en

fonds ledelse, herunder bl.a. i forhold til at sikre et forsvarligt

kapitalberedskab. Ledelsen skal således påse, at fondens

kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er

tilstrækkelig likviditet til at opfylde fondens forpligtelser, efterhånden

som de forfalder, og bestyrelsen er således til enhver tid forpligtet til

at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende

kapitalberedskab er forsvarligt.

Side 25/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

Bestyrelsen skal sikre, at bestyrelsesmøde afholdes senest 3 måneder

efter, at det konstateres, at egenkapitalen udgør mindre end halvdelen

af fondens grundkapital. På bestyrelsesmødet skal bestyrelsen stille

forslag om foranstaltninger, der fører til fuld dækning af

grundkapitalen eller stille forslag om opløsning af fonden. Bestyrelsen

skal senest to uger efter afholdelsen af bestyrelsesmødet indsende

protokoludskrift med en redegørelse for fondens økonomiske stilling

til Erhvervsstyrelsen.

Erhvervsfondsloven indeholder endvidere en bestemmelse om, at

begæring om rekonstruktionsbehandling eller konkurs kun kan

indgives på fondens vegne af bestyrelsen, Erhvervsstyrelsen eller, hvis

fonden er i likvidation, af likvidator.

Konkursloven indeholder ikke regler, der specifikt sigter mod at

regulere ledelsens ansvar for at indgive begæring om

insolvensbehandling, men loven

indeholder regler om

konkurskarantæne, hvorefter personer, der har deltaget i ledelsen af en

skyldners virksomhed, kan fratages retten til at deltage i ledelsen af en

erhvervsvirksomhed under nærmere angivne betingelser, hvis det må

antages, at den pågældende på grund af groft uforsvarlig

forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en

erhvervsvirksomhed.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Den foreliggende delvise generelle indstilling om direktivforslaget

forventes umiddelbart at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslaget forventes at medføre behov for at ændre konkursloven. Det

vil bl.a. skulle afdækkes nærmere, om konkurslovens nuværende

regler om omstødelse kan opretholdes set i lyset af direktivforslaget.

Forslaget vil endvidere muligvis nødvendiggøre tilpasninger af

selskabs-, erhvervsvirksomheds- og erhvervsfondslovens regler om

ledelsesansvar grundet de foreslåede regler om virksomhedslederes

Side 26/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

forpligtelse til at indgive begæring om insolvensbehandling, da disse

love i dag ikke pålægger ledelsen en forpligtelse til at indgive

konkursbegæring og dermed heller ikke indeholder en frist for at

indgive begæringen.

Økonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser forbundet med direktivforslaget vil

skulle konsolideres, idet de bl.a. afhænger af forslagets nærmere

udformning, og hvor opgavevaretagelsen placeres.

Såfremt Domstolsstyrelsen skal varetage opgaven, vurderes det i

forhold til de

statsfinansielle konsekvenser

på det foreliggende

grundlag og med betydelig usikkerhed, at forslagets samlede it-

udviklingsopgave vil indebære betydelige merudgifter svarende til

7,8-11,8 mio. kr. over en periode på to år. Hertil kommer

driftsomkostninger i udviklingsprojektet på 1,5-2,5 mio. kr. over den

to-årige periode. Endvidere forventes varige drifts- og

vedligeholdelsesudgifter på 0,9-1,5 mio. kr. årligt til it-drift.

Forslaget forventes herudover at medføre varige driftsudgifter på

22,1-24,0 mio. kr. årligt som følge af et behov for yderligere ca. 23-

25 årsværk i retterne med henblik på varetagelse af nye opgaver,

herunder sporing af aktiver i insolvensbehandlingen på tværs af

landegrænser, ligesom den foreslåede såkaldte ”pre-pack procedure”

må forventes at medføre et øget ressourceforbrug til en ny funktion

som tilsynsførende og til godkendelse af salg af skyldnernes

virksomheder. I estimatet indgår endvidere udgifter til et forventet

øget antal retssager som følge af de foreslåede regler om omstødelse

samt et øget ressourceforbrug som følge af de organisatoriske og

databeskyttelsesmæssige rammer, som forslaget kræver.

Domstolsstyrelsens vurdering i forhold til reglerne om sporing af

aktiver forudsætter, at domstolene tildeles opgaven i de tilfælde, hvor

der er valgfrihed mellem domstole og administrative myndigheder. I

tilfælde af, at administrative myndigheder ender med at varetage

opgaven, vil det skulle udbores, om merudgifterne kan mindskes

markant.

Side 27/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

Det er i tillæg hertil Skattestyrelsens foreløbige vurdering, der er

behæftet med væsentlig usikkerhed, at øget adgang til oplysninger om

værdipapirer efter forespørgsel fra kuratorer kan medføre årlige

merudgifter på mellem 1,0-15,0 mio. kr. Udgifterne kan henføres til

årsværksbehov til sagsbehandling af anmodninger om adgang til

oplysninger, herunder fremsøgning af oplysninger. Dertil er det

Motorstyrelsens foreløbige vurdering, der er behæftet med væsentlig

usikkerhed, at øget adgang til oplysninger om køretøjer i

Motorregistreret kan medføre årlige merudgifter på mellem 1,0-20,0

mio. kr. Udgifterne kan henføres til årsværksbehov til sagsbehandling

af anmodninger om adgang til oplysninger, herunder fremsøgning af

oplysninger.

Det er endvidere den foreløbige vurdering, at en række øvrige

myndigheder på Erhvervsministeriets og Transportministeriets

områder som følge af forslaget vil have begrænsede merudgifter til

øget administration af nationale registre og databaser.

Omkostningerne kan henføres til, at insolvensbehandlere – uanset

hvilken medlemsstat de er udpeget i – vil have ret til oplysninger i

nationale registre og databaser.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter

skal afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende

bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom. Der

vil skulle tages stilling til nærmere finansiering i forbindelse med den

konkrete implementering af direktivet.

I forhold til de

erhvervsøkonomiske konsekvenser

forventes

direktivforslaget ikke at medføre væsentlige administrative eller

økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Det bemærkes, at en række forhold fortsat er uafklarede, herunder den

konkrete implementering af sporing af aktiver, hvorfor skønnene

vedrørende de statsfinansielle konsekvenser og vurderingen af de

erhvervsøkonomiske konsekvenser ligeledes er behæftet med

væsentlig usikkerhed.

Side 28/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

I lyset af forslagets formål om at øge investorers villighed til at

investere på tværs af landegrænser vurderes sagen at kunne have

samfundsøkonomiske konsekvenser,

idet det dog er for tidligt at

skønne konkret over eventuelle konsekvenser.

Andre konsekvenser

Der vurderes ikke at være andre konsekvenser forbundet med

forslaget.

8. Høring

Direktivforslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for

Politimæssigt og Retligt Samarbejde i perioden den 9. december 2022

til den 17. januar 2023 og endvidere i offentlig høring til følgende

myndigheder og organisationer mv.:

Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolsstyrelsen, ADIPA, Advokatrådet, Advokatsamfundet,

Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Association of

Danish Intellectual Property Attorneys, ATP, Autobranchen

Danmark, Autobranchens Handels- og Industriforening, Business

Danmark,

Bygherreforeningen,

Centralorganisationernes

Fællesudvalg, Danmarks Aktionærforening, Danmarks Almene

Boliger, Danmarks Automobilforhandler Forening, Danmarks

Eksportforening, Danmarks Energi, Danmarks Fiskeriforening,

Danmarks Forsikringsmæglere og Forsikringsagenturer (FDFA),

Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Dansk

Arbejdsgiverforening,

Dansk

Ejendomskredit,

Dansk

Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk

InkassoBrancheforening, Dansk Kredit Råd, Dansk Metal, Dansk

Revisorforening, Dansk Told og Skatteforbund, Danske Advokater,

Danske Arkitektvirksomheder, Danske Insolvensadvokater, Danske

Rederier, Danske Regioner, Danske Speditører, Datatilsynet, Den

Danske Aktuarforening, Det Faglige Hus, DJØF, EjendomDanmark,

EKF Eksport Kredit Fonden, Erhvervsstyrelsen, Fagligt Fælles

Forbund (3F), FH, Finans Danmark, Finans og Leasing,

Side 29/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

Finansforbundet, Finansforeningen/CFA Society Denmark, Finansiel

Stabilitet A/S, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet,

Fondsmæglerforeningen, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske

Motorejere (FDM), Foreningen af Offentlige Anklagere, Forsikring

og Pension, Forsikringsmæglerforeningen, FRIE, FSR – Danske

Revisorer, Garantifonden for indskydere og investorer, Gartneri-,

Land-

Skovbrugets

Arbejdsgivere,

Grundejernes

Landsorganisation,

Danmark,

IDA,

Institut

for

Menneskerettigheder, Investeringsfondsbranchen (IFB), International

Transport Danmark, Justitia, KL, Kommunale tjenestemænd og

Overenskomstansatte,

Konkurrence-

Forbrugerstyrelsen,

Kooperationen

–

Den

Kooperative

Arbejdsgiver-

Interesseorganisation i Danmark, Kristelig Arbejdsgiverforening,

Kristelig Fagbevægelse, Kuratorforeningen, Københavns Retshjælp,

Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet), Landbrug og

Fødevarer,

Landsforeningen

Forsvarsadvokater,

Landsorganisationen Danmark, Lederne, Lejernes Landsorganisation,

Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes

Garantifond, Politidirektørforeningen, Politiforbundet, Retspolitisk

Forening, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden i Grønland,

Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigspolitiet, Skatteforvaltningen,

SMVdanmark,

Syddansk

Universitet

(Juridisk

Institut),

Søfartsstyrelsen, Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus

Retshjælp, Aarhus Universitet (Juridisk Institut).

Det fremgår fejlagtigt af grund- og nærhedsnotatet af 16. februar 2023,

at følgende organisationer mv. er blevet hørt over den danske og

engelske sprogversion af direktivet: Danish Venture Capital and

Private Equity Association, Danske Inkassoadvokater og FTF.

Der er modtaget høringssvar fra Advokatrådet, CFU –

Centralorganisationernes Fællesudvalg, Dansk Arbejdsgiverforening,

Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater, Danske Regioner,

Den Danske Aktuarforening, Domstolsstyrelsen, Fagbevægelsernes

Hovedorganisation, Finans Danmark, Finans og Leasing,

Forbrugerrådet Tænk, Kuratorforeningen, Københavns Byret på

Side 30/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

vegne af samtlige byretter og Sø- og Handelsretten, Politiforbundet,

Rigspolitiet, Vestre Landsret og Østre Landsret.

Dansk Arbejdsgiverforening, Vestre Landsret og Østre Landsret

ønsker ikke at udtale sig om direktivforslaget.

CFU – Centralorganisationernes Fællesudvalg, Domstolsstyrelsen,

Finans Danmark, Forbrugerrådet Tænk, Danske Regioner, Den

Danske Aktuarforening, Politiforbundet og Rigspolitiet har

tilkendegivet ikke at have bemærkninger til direktivforslaget.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne

høringssvar.

Generelle bemærkninger

Domstolsstyrelsen anfører, at Danmark er mere moderne på

insolvensområdet end andre EU-lande, ligesom der de kommende år

sker

yderligere

omfattende

digitalisering

området.

Domstolsstyrelsen har derfor en bekymring for, at en harmonisering

af området kan få karakter af ”laveste fællesnævner”, hvilket ikke er i

Danmark interesse.

Københavns Byret bemærker på vegne af samtlige byretter samt Sø-

og Handelsretten, at retterne ikke ønsker at udtale sig om indholdet af

direktivforslaget inden for den angivne frist. Med henblik på

byretternes samt Sø- og Handelsrettens tekniske bidrag til de

kommende forhandlinger om direktivforslaget foreslås det, at

Justitsministeriet allerede på nuværende tidspunkt inddrager relevante

medlemmer af Konkursrådet i arbejdet. Det bemærkes i øvrigt, at

Konkursrådet til sin tid i givet fald bør anmodes om at gennemgå de

relevante dele af direktivet og udarbejde lovudkast.

Advokatrådet kan tiltræde, at der gennemføres foranstaltninger, som

har til formål at gøre insolvensbehandlingen mere ensartet og effektiv,

ligesom rådet kan bifalde, at der er valgt en målrettet

harmoniseringsløsning. Derudover er det rådets overordnede

vurdering, at tiltagene og redskaberne, som har til formål at fremme

Side 31/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

insolvensbehandlingen, herunder adgang til personoplysninger,

etablering af elektroniske auktionssystemer og standardiserede

faktablade med centrale oplysninger om insolvensreglerne, vil

fremme

inddrivelsesraten.

Derudover

findes

bl.a.

revisionsbestemmelserne hensigtsmæssige.

Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater er generelt positive

over for direktivforslaget, idet det dog bemærkes, at det indeholder

elementer, der bør ændres.

Finans Danmark støtter overordnet tiltag, der kan sikre større klarhed

om retsstillingen på tværs af grænserne i EU, men finder, at Danmark

som udgangspunkt har et velfungerende insolvensretlige system.

Anfægtelsessøgsmål

Advokatrådet anfører, at visse af bestemmelserne om

anfægtelsessøgsmål på nogle punkter ikke afviger meget fra de

gældende danske regler om omstødelse. Det bemærkes dog, at

direktivforslaget opererer med en ugyldighedskonsekvens, hvilket

ikke eksisterer i de danske regler. Rådet anfører endvidere, at

anfægtelsesfristerne er lange, hvilket giver bevismæssige

udfordringer, ligesom det efter rådets opfattelse bør være forudsat i

bestemmelserne, at skyldneren har været insolvent i hele perioden, der

ligger inden for anfægtelsesfristerne.

Advokatrådet anfører

herudover, at bestemmelserne om anfægtelsessøgsmål kan komme i

konflikt med dødsboskiftelovens § 83, idet direktivforslagets artikel

11 vil ændre på et grundlæggende princip om, at et krav ikke er

fremsat før udløbet af et udstedt proklama i et dødsbo.

Kuratorforeningen anfører, at direktivforslagets definition af

nærtstående til skyldneren i kombination med den foreslåede

formodning for ond tro for nærtstående har som konsekvens, at løn

betalt til lønmodtagere vil kunne blive omstødt, hvis den ansatte ikke

har udført et arbejde for betalingen. Ofte fritstilles eller suspenderes

lønmodtagere op til en konkurs, således at de får løn i

opsigelsesperioden, hvilket dermed ikke er for udført arbejde.

Foreningen anfører endvidere, at ordinære betalinger med fordel kan

Side 32/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

undtages fra bestemmelsens anvendelsesområde, idet den nationale

løngarantiordnings refusionskrav og det vedhængende privilegerede

skattekrav medfører, at behovet for udligning er begrænset.

Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater bemærker, at

forslagene til bestemmelserne i flere tilfælde går videre end de

eksisterende danske regler, og at det i visse tilfælde kan have

uhensigtsmæssige konsekvenser for skyldners virksomhed.

Finans Danmark anfører, at flere af de foreslåede bestemmelser går

længere end de danske regler, herunder i forhold til tidsfrister for

omstødelse, og hvem omstødelseskravet kan rettes mod, hvilket ikke

er hensigtsmæssigt. Derudover ønskes visse af de foreslåede regler

præciseret, idet de giver anledning til tvivl om, hvor tidligt der kan ske

omstødelse af pant for gammel gæld.

Finans og Leasing anfører, at de foreslåede bestemmelser om

omstødelse ses både at udvide og begrænse de danske

omstødelsesregler. Det virker utilsigtet, at omstødelse af betaling kan

ske, blot betaling sker én dag før forfald. Endvidere anføres det, at det

er aldeles uholdbart, at fristen for anlæggelse af en omstødelsessag

udvides fra 1 til 3 år.

Pre-pack- proceduren

Advokatrådet anfører, at suspensionen af adgang til at foretage

individuel kreditorforfølgning under pre-pack-proceduren er svært

forenelig med, at salgsprocessen skal være fortrolig. Rådet bemærker,

at forberedelse af et salg af (en del af) skyldners virksomhed i en

fortrolig proces er egnet til at give skuffelser i retsforhold, og at der i

direktivforslagsteksten ikke er givet fortrinsret til krav, som stiftes i

forberedelsesperioden. Det bemærkes endvidere, at bestemmelserne

om pre-pack-proceduren pålægger den tilsynsførende en stor risiko for

at ifalde ansvar. Det bemærkes herudover, at artikel 34 indeholder

regler, som skal beskytte kreditorernes interesse, men at

bestemmelsen ses at gå betydeligt videre end reguleringen af

pantesikrede fordringer efter konkurslovens § 10 a, stk. 2, nr. 2.

Side 33/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

Fagbevægelsens

Hovedorganisation

(FH)

bemærker,

direktivforslaget lægger op til, at pre-pack-procedurer skal undtages

fra

direktivet/loven

medarbejderes

stilling

ved

virksomhedsoverdragelse i medfør af reglen om, at overdragelse fra

konkursboer ikke omfattes af direktivet. Dette vil betyde, at de

tilfælde, hvor der kan ske virksomhedsoverdragelse, uden at de

overdragne medarbejderes hidtidige lønkrav mv. sikres, udvides,

hvilket er en klar forringelse af lønmodtagernes retsstilling. Ifølge FH

er der ingen overbevisende argumentation for nødvendigheden af

reglerne, hvorfor FH ikke kan støtte sådanne regler. FH anfører

endvidere, at de foreslåede bestemmelser rejser spørgsmål om,

hvorvidt krav fra medarbejdere, som bliver afskediget i forbindelse

med en pre-pack-procedure, omfattes af dækning fra Lønmodtagernes

Garantifond, hvilket naturligvis må belyses. FH anfører herudover, at

bestemmelserne om pre-pack-proceduren rejser spørgsmål om,

hvorvidt de danske regler om henholdsvis forebyggende

rekonstruktion og rekonstruktion kan anses for at udgøre en pre-pack-

procedure.

Kuratorforeningen foreslår for yderligere at fremme mulighederne for

overdragelse, at erhververen af en virksomhed efter pre-pack-reglerne

kun indtræder i rettigheder og forpligtelser vedrørende lønmodtagere

for tiden efter indledningen af forberedelsesfasen.

Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater kan tilslutte sig, at

det afklares, hvad der med rette i perioden op til insolvensbehandling

kan

forberedes

til,

der

kan

gennemføres

virksomhedsoverdragelse, således at de særligt fordelagtige regler kan

anvendes, herunder muligheden for overdragelse uden

kreditorsamtykke og gensidigt bebyrdende aftaler. Det er dog ikke helt

klart, hvordan de to processer, forberedelsesfasen og

likvidationsfasen, adskiller sig fra hinanden. Derudover ses der store

danske udfordringer i forhold til de foreslåede regler om overdragelse

af gensidigt bebyrdende aftaler for det tilfælde, at reglerne skal forstås

således, at der ikke kan ske overdragelse til en aktør i samme marked.

Derudover ses de foreslåede regler om panthavers rettigheder at gå

Side 34/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

videre end de danske regler, hvilket kan have stor betydning for

panthaveres ageren.

Finans Danmark anser som udgangspunkt de foreslåede regler om pre-

pack-procedure for positive, idet reglerne dog giver anledning til tvivl

om, hvordan de vil skulle anvendes i praksis set i forhold til

mulighederne

gældende

danske

regler

virksomhedsoverdragelse. Derudover anføres det, at det er afgørende,

at panthaveres stilling ikke ændres afgørende i forhold til de gældende

danske regler, samt at kreditinstitutter ikke er forpligtede til at

videreføre kreditkontakter til en ny enhed.

Finans og Leasing anfører for så vidt angår de foreslåede

bestemmelser om pre-pack-proceduren, at det ser ud til, at

leasinggiveren vil blive betydeligt dårligt stillet, hvis leasingtager

(skyldner) modsætter sig udlevering af leasinggenstand ved

vedvarende betalingsmisligholdelse. Det anføres endvidere, at det har

stor betydning ved et tvunget skyldnerskifte, at manglende høring af

kreditorerne ikke er reguleret i direktivforslaget, ligesom det anføres,

at det vil være problematisk, hvis der kan ske overdragelse af gensidigt

bebyrdende aftaler uden leasingselskabets samtykke.

Forpligtelse til at indgive begæring om indledning af

insolvensbehandling

Advokatrådet anfører, at en frist på 3 måneder for virksomhedslederen

til at indgive begæring om indledning af insolvensbehandlingen, efter

virksomhedslederen er blevet bekendt med insolvenssituationen, er alt

for lang. Dog kan fristen skærpes i national lovgivning.

Kuratorforeningen anfører, at det med fordel kan præciseres, at pligten

til at indlede en insolvensproces hviler på bestyrelsen, hvor der findes

en sådan, og ellers på direktionen.

Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater anfører, at

indførelse af en pligt til at indgive begæring om insolvensbehandling

er ganske anderledes set i forhold til de gældende danske regler.

Side 35/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

Derudover ses den foreslåede forpligtelse ikke at tage stilling til

sammenhængen med reglerne om forebyggende rekonstruktion.

Finans Danmark anfører, at den foreslåede bestemmelse om

forpligtelse for direktøren til at begære konkurs er vidtgående og

indskrænker mulighederne for at redde nødlidende virksomheder, idet

der ofte føres udenretlige forhandlinger med nødlidende virksomheder

om bl.a. fortsat finansiering, som løber udover over de tre måneder.

Derfor vurderes bestemmelsen at være en uhensigtsmæssig stramning

af dansk ret.

Mikrovirksomheder

Advokatrådet anfører, at bestemmelserne om likvidation af

mikrovirksomheder samt gældssanering findes at kunne påføre det

offentlige og kreditorer større tab end nødvendigt, ligesom reglerne

vurderes at kunne påføre medlemsstaterne yderligere omkostninger.

Rådet anfører endvidere, at bestemmelserne om, at personer, der

hæfter personligt for mikrovirksomheder, kan opnå fuld

gældssanering, er vidtgående, idet mikrovirksomheder ikke er helt

ubetydelige virksomheder. Rådet anfører herudover, at

bestemmelserne om elektroniske auktionssystemer findes

hensigtsmæssige.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) anfører, at det er centralt for

FH, at der ved harmonisering af medlemsstaternes insolvensregler

ikke skabes en øget mulighed for unddragelse af kreditorerne, hvorfor

direktivforslagets bestemmelser om mikrovirksomheder er

problematiske. FH anfører endvidere, at der i Danmark er et stort antal

mikrovirksomheder, og at de foreslåede bestemmelser om skyldners

bevarelse af rådighed over sin virksomhed, samt at der kun skal

udpeges en likvidator i visse tilfælde, ses at afvige betydeligt fra de

danske regler. Disse foreslåede bestemmelser er problematiske, idet

reglerne vurderes at medføre, at det i høj grad vil blive muligt at

unddrage kreditorerne betalinger, herunder for lønkrav.

Kuratorforeningen skønner, at det er sandsynligt, at i hvert fald 90 pct.

af alle danske konkursdekreter afsiges over mikrovirksomheder.

Side 36/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

Foreningen anfører endvidere, at en stor del af konkurserne i Danmark

udspringer af, at et selskab, der i første omgang tages under

tvangsopløsning af Erhvervsministeriet, ender med at blive taget

under konkursbehandling, når likvidator konstaterer, at selskabet er

insolvent. Selskabet er ofte tømt for aktiver, inden selskaberne går til

tvangsopløsning, hvorfor kurators væsentligste opgave ikke er at

realisere de resterende aktiver, men derimod af afdække

lovovertrædelser, herunder momsunddragelse mv. Foreningen

skønner, at der i ca. 20 pct. af konkurserne indgives en orientering til

politiet i medfør af konkurslovens § 110, stk. 4. Derudover foretages

indberetning til Skattestyrelsen i et stort antal sager, og det er en

væsentlig opgave at vurdere, hvorvidt ledelsen har udvist groft

uforsvarlig forretningsførelse og dermed skal indstilles til

konkurskarantæne.

Foreningen anfører herudover, at det fremgår af Sø- og Handelsrettens

årsberetning for 2021, at der i løbet af året blev afsagt 3.173

konkursdekreter, mens der blev modtaget 721 sager om

konkurskarantæne. På den baggrund mener foreningen, at tallene

viser, at der er god grund til at insolvensbehandle mindre

virksomheder, herunder fordi insolvensbehandlingen har en præventiv

effekt. Foreningen mener endvidere, at konsekvenserne af

direktivforslaget kan blive, at mange virksomheder vil blive afviklet

uden kontrol fra en insolvensbehandler, hvormed forslaget vil undtage

en stor del af danske virksomheder fra at blive undersøgt for skatte-

og momsunddragelse. Foreningen mener, at de foreslåede

bestemmelser om mikrovirksomheder er kontraproduktive i forhold til

de formål, som bobehandlingen skal tjene, hvorfor det bør overvejes,

om den forenklede afvikling af mikrovirksomheder kan udgå eller

gøres fakultativ for medlemsstaterne.

Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater ser nogle

betydelige udfordringer med de foreslåede regler om

mikrovirksomheder, bl.a. fordi reglerne vurderes at ville omfatte mere

end 60 pct. af alle konkursbehandlinger. Det er således bekymringen,

at reglerne øger risikoen for misbrugsmuligheder. Justitsministeriet

Side 37/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

opfordres til at offentliggøre dansk statistik om fordelingen af

konkurser på mikrovirksomheder og andre virksomheder.

Finans Danmark anfører, at de foreslåede regler om

mikrovirksomheder vil øge misbrugsmulighederne, og at det er

afgørende, at panthavers retsstilling ikke ændres afgørende i forhold

til gældende danske regler. Det anføres endvidere, at der ikke bør ske

automatisk gældssanering, uden at der tages stilling til bl.a., om

skyldner vil kunne betale sine forpligtelser inden for de nærmeste år.

Finans og Leasing anfører, at forslaget ligner en blanding mellem

insolvensbehandling og likvidation, hvilket opfattes som værende

reguleret i dansk ret i form af solvent likvidation. Det anføres dog, at

det kan tænkes, at ordningen vil medføre en uhensigtsmæssig

håndtering, hvis de gældende danske regler ikke skal finde

anvendelse.

Kreditorudvalg

Advokatrådet anfører for så vidt angår bestemmelserne om

kreditorudvalg bl.a., at bestemmelserne er unødvendigt omfattende og

regulerende.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) anfører, at det ikke fremgår

tydeligt, hvorvidt lønmodtagere kan være medlemmer af

kreditorudvalget, og at dette bør præciseres.

Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater anfører, at reglerne

om kreditorudvalg går unødigt videre end de danske regler, herunder

ift.

vederlæggelse

for

udvalgets

medlemmer

udvalgsmedlemmernes beføjelser.

Finans Danmark vurderer, at der er et begrænset behov for reglerne

om kreditorudvalg.

Øvrigt

Advokatrådet anfører, at direktivforslaget ikke indeholder en

definitionsbestemmelse om den tilsynsførende, og at direktivforslaget

Side 38/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

vil medføre øgede udgifter for det offentlige til driften af såkaldte

udpegede retter og administrative myndigheder, herunder til

etablering og drift af et nationalt elektronisk auktionssystem.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) anfører, at det er centralt for

FH, at et eventuelt harmoniseringsdirektiv ikke kan medføre en

forringelse af placeringen af arbejdstagernes krav i den danske

konkursorden.

Kuratorforeningen anfører, at det bør præciseres, at forslagets

bestemmelser om adgang til information om bankkonti ikke berører

kurators nuværende mulighed for at indhente bankoplysninger.

Derudover kan det anbefales, at medlemsstaterne gives ret til at

benytte allerede eksisterende udbydere til bortauktionering af

skyldnerens aktiver.

Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater anfører, at

Danmark ikke har tiltrådt forordningen om gensidig anerkendelse af

insolvensretlige behandlinger i andre EU-lande, hvorfor en konkurs i

et andet medlemsland ikke vil have virkning i Danmark, hvilket

forslaget ikke ses at forholde sig til. Det findes hensigtsmæssigt, at det

i det forberedende arbejde sikres, at Danmark trods retsforbeholdet

kan få adgang til oplysninger mv. for sporing af aktiver (afsnit III), og

at andre medlemslande får tilsvarende adgang til oplysninger, som

befinder sig i Danmark.

Generelt er det opfattelsen, at en tilnærmelse mod en ensretning af

både den formelle og materielle insolvensret i alle EU-lande er til

fordel for bl.a. sporing af aktiver og for at undgå ”forum shopping”.

Det indstilles, at det afklares, hvorfor alene 7 emner harmoniseres.

Finans Danmark anfører, at det er positivt, at direktivforslaget som

udgangspunkt ikke regulerer sikrede kreditorers rettigheder, herunder

i forhold til kreditorernes rangordning, og det indstilles, at den danske

regering arbejder for, at direktivet ikke udvides til at omfatte sådanne

forhold.

Side 39/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

Det anføres endvidere, at det kan give anledning til tvivl, hvorvidt

fysiske personer er omfattet af direktivforslaget, hvilket ikke er

hensigtsmæssigt.

Finans Danmark anfører endvidere, at de foreslåede regler om sporing

af aktiver overordnet kan støttes, idet det dog for så vidt angår det

centrale bankregister udelukkende bør være muligt at indhente

oplysninger fra bankerne om skyldneres forhold.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Ud fra medlemsstaternes positioner, som de er kendte på nuværende

tidspunkt, forventes der at kunne opnås politisk enighed om en generel

indstilling blandt et kvalificeret flertal af medlemsstaterne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positivt indstillet over for tiltag, der har til

formål at styrke investeringsmulighederne på tværs af medlemsstater,

og som kan bidrage til velfungerende og effektive

insolvensprocedurer. Det kan også bidrage til at fremme

velfungerende og effektive finansielle markeder og dermed

kapitalmarkedsunionen (CMU).

Regeringen støtter således det overordnede formål med

direktivforslaget og finder det i den forbindelse vigtigt, at EU-retlig

regulering på insolvensområdet sikrer en rimelig balance mellem på

den ene side beskyttelse af skyldneren og på den anden side

beskyttelse af kreditorerne. Regeringen finder det også generelt

vigtigt, at de foreslåede regler efterlader Danmark en rimelig

fleksibilitet i implementeringen. Det er derudover væsentligt for

regeringen, at forslaget medfører færrest mulige statsfinansielle

konsekvenser og byrder for erhvervslivet.

Regeringen har bl.a. på denne baggrund været kritisk over for de af

Kommissionen foreslåede regler om en forenklet procedure for

likvidation af mikrovirksomheder, idet de foreslåede regler bl.a. ville

medføre væsentlige omkostninger for domstolene.

Side 40/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

Derudover har der været peget på, at langt størstedelen af alle

insolvenssager i Danmark vedrører mikrovirksomheder, og at de

foreslåede regler ikke nødvendigvis vil medføre en forenkling af de

danske procedurer og kan vanskeliggøre statens mulighed for at sikre,

at der tages tilstrækkelig højde for offentligretlige hensyn.

Derfor anses det for positivt, at afsnittet om mikrovirksomheder er

slettet i det seneste kompromisforslag.

Regeringen har endvidere haft fokus på at afklare samspillet mellem

det foreliggende direktivforslag og insolvensforordningen, herunder

indvirkningen på dansk ret henset til, at insolvensforordningen er

omfattet af retsforbeholdet, mens direktivforslaget ikke er, samt at

sikre en så meningsfuld implementering af direktivet som muligt.

Regeringen kan med de ovenstående fokuspunkter støtte vedtagelsen

af en generel indstilling i Rådet på grundlag af formandskabets seneste

kompromisforslag. Forslaget vurderes at ligge inden for rammerne af

regeringens forhandlingsmandat, der blev indhentet i Folketingets

Europaudvalg den 4. oktober 2024.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er den 22. februar 2023 oversendt grund- og nærhedsnotat af 16.

februar 2023 om forslaget og den 29. november 2023 oversendt

revideret grund- og nærhedsnotat om forslaget til Folketingets

Europaudvalg.

Regeringens forhandlingsmandat blev indhentet i Folketingets

Europaudvalg den 4. oktober 2024.

Folketingets Europaudvalg er løbende blevet orienteret om sagen,

herunder

senest

forbindelse

med

forelæggelse

rådsmødedagsordenen for RIA-rådsmødet den 5. og 7. marts 2025.

Side 41/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

Dagsordenspunkt 3: EU’s tiltrædelse af Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)

Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet for retlige og indre

anliggender (RIA) den 12.-13. juni 2025 med henblik på en

statusdrøftelse. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet

om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken

lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er

man generelt positivt stillet over for til sin tid at ratificere en traktat

EU’s

tiltrædelse

Den

Europæiske

Menneskerettighedskonvention (EMRK). Danmark har allerede

tiltrådt og ratificeret EMRK.

2. Baggrund

Forhandlingerne om EU’s tiltrædelse af Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention (EMRK) er på dagsordenen for RIA-

rådsmødet den 12.-13. juni 2025 med henblik på en statusdrøftelse.

Med Lissabontraktaten besluttede EU’s medlemsstater, at EU skulle

tiltræde EMRK, jf. artikel 6, stk. 2, i Traktaten om den Europæiske

Union (TEU). Tiltrædelsen af EMRK er dermed en del af

implementeringen af Lissabontraktaten. Med tiltrædelsen vil Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol - i modsætning til i dag -

kunne behandle klager over EU som sådan. Tiltrædelsen af EMRK

ændrer imidlertid ikke Unionens beføjelser som fastsat i TEU og

Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Alle

Europarådets 46 medlemsstater, herunder de medlemsstater, der ikke

er medlem af EU, bl.a. Tyrkiet og Storbritannien, skal ratificere

tiltrædelsestraktaten, før EU kan tiltræde EMRK.

Side 42/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

Sagen blev forud for RIA-rådsmødet den 4. juni 2010 forelagt for

Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg for så vidt angår

vedtagelsen af mandat til Kommissionen til at indlede forhandlinger

med Europarådets medlemsstater om vilkårene for EU’s tiltrædelse af

EMRK.

Kommissionen fik på RIA-rådsmødet den 4. juni 2010 mandat til på

vegne af EU at føre forhandlingerne med Europarådets medlemsstater

om vilkårene for EU’s tiltrædelse af EMRK. Forhandlingerne

indledtes i juli måned 2010.

På et møde i Strasbourg den 3.-5. april 2013 lykkedes det

Kommissionen og Europarådets medlemsstater at nå til enighed om et

udkast til en tiltrædelsestraktat. Kommissionen anmodede i august

2013 EU-Domstolen om en udtalelse om, hvorvidt udkastet var

foreneligt med TEU og TEUF. I EU-Domstolens udtalelse af 18.

december 2014 tilkendegav Domstolen, at det foreliggende udkast til

tiltrædelsestraktat hverken var foreneligt med TEU artikel 6, stk. 2,

eller den tilknyttede protokol. Domstolen pegede i den forbindelse

bl.a. på, at traktatudkastet på flere punkter ikke i tilstrækkeligt omfang

fastlagde forholdet mellem EU-retten og EMRK.

Den 4. oktober 2019 gav Folketingets Europaudvalg et nyt mandat,

der supplerede udvalgets mandat fra den 28. maj 2010, til at støtte, at

Kommissionen blev givet supplerende forhandlingsdirektiver med det

formål at løse de udfordringer, som EU-Domstolen pegede på i sin

udtalelse. De supplerende forhandlingsdirektiver blev vedtaget på

rådsmødet for retlige og indre anliggender den 7.-8. oktober 2019,

hvorefter forhandlingerne med Europarådets medlemsstater om

tiltrædelsestraktaten blev genoptaget i januar 2020.

Der blev nedsat en ad hoc forhandlingsgruppe bestående af alle

medlemsstater af Europarådet og en repræsentant fra Kommissionen

(omtalt som 46+1-gruppen), som på baggrund af det allerede udførte

arbejde skal udforme et juridisk instrument, der sætter linjen for de

nærmere omstændigheder for EU’s tiltrædelse af EMRK, herunder

Side 43/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

EU's deltagelse i konventionssystemet, og i den sammenhæng

undersøge eventuelle relaterede problemstillinger.

46+1-gruppen afholdt et indledende møde den 22. juni 2020 og har

herefter ca. kvartalsvist afholdt møder. På det sidste møde i 46+1

gruppen den 14.-17. marts 2023, lykkedes det Kommissionen og

Europarådets medlemsstater at opnå foreløbig enighed om et nyt

udkast til tiltrædelsestraktat, idet det dog er aftalt, at forhandlingernes

fjerde del vedrørende EU’s handlinger på området for fælles udenrigs-

og sikkerhedspolitik (FUSP), som falder uden for EU-Domstolens

jurisdiktion, jf. nedenfor, skal håndteres internt i EU. Der afholdes

derfor for nuværende ikke yderligere møder i 46+1-gruppen.

Sideløbende med forhandlingerne om en tiltrædelsestraktat har der

pågået et arbejde med udfærdigelse af EU-interne regler af betydning

for tiltrædelsen, som skal være på plads inden undertegnelsen af

tiltrædelsestraktaten. Dette arbejde er stadig i gang.

3. Formål og indhold

De nu afsluttede forhandlinger i 46+1-gruppen var inddelt i fire

overordnede dele, hvoraf der blev opnået enighed om alle – på nær

fjerde del vedrørende EU’s handlinger på FUSP-området, som falder

uden for EU-Domstolens jurisdiktion.

Kommissionen præsenterede ved et tidligere møde i 46+1-gruppen

konkrete forslag til bestemmelser, der vil kunne indgå i en

tiltrædelsestraktat og den tilhørende forklarende rapport, vedrørende

muligheden for at tillægge EU-medlemsstaterne jurisdiktion, hvor

EU-Domstolen ikke har domsmyndighed (en såkaldt re-

attributionsmekanisme). Kommissionens forslag blev mødt med en

lang række uddybende spørgsmål og skepsis særligt fra ikke-EU-

medlemsstaterne. Der har derfor pågået drøftelser mellem EU-

medlemsstaterne om alternativer til den foreslåede ”re-

attributionsmekanisme”, herunder en mellemstatslig fortolkende

deklaration. Formålet med deklarationen er at sikre EU-Domstolens

jurisdiktion ift. klager over krænkelser af EMRK på FUSP-området,

hvor EU-Domstolen ikke har jurisdiktion. Herudover er der i regi af

Side 44/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

FREMP blevet fremlagt to alternative forslag vedrørende dels en

mekanisme indenfor EU’s institutionelle og juridiske rammeværk,

hvorefter enten en national domstol (rotationsordning) eller en fælles

domstol i EU skal sikre en retlig prøvelse af klager over krænkelser af

EMRK på FUSP-området, og dels en mekanisme, hvor Rådet i første

omgang behandler klagen, og EU-Domstolen på dette grundlag

herefter vil have jurisdiktion over klagen.

Der er i 46+1-gruppen enighed om, at denne del af forhandlingerne

ikke skal håndteres i tiltrædelsestraktaten, men i stedet skal løses

internt i EU.

EU-Domstolen afsagde den 10. september 2024 dom i de forenede

sager C-29/22 P og C-44/22 P (”Eulex Kosovo-sagerne”). Dommen

præciserer rækkevidden af den begrænsning for EU-Domstolens

kompetence på FUSP-området, som følger af traktaterne, og som har

relevans for de fortsatte forhandlinger om EU’s tiltrædelse af EMRK.

Det er Kommissionens vurdering, at dommen giver en afklaring på

forhandlingernes fjerde del vedrørende EU’s handlinger på FUSP-

området, og at næste skridt bør være en fornyet forelæggelse af

tiltrædelsestraktaten for EU-Domstolen. Der er generelt opbakning

blandt størstedelen af medlemsstaterne til Kommissionens vurdering

af dommen.

Kommissionen har på den baggrund iværksat et arbejde med at

udarbejde en anmodning om udtalelse til EU-Domstolen i samarbejde

med de nationale agenter ved EU-Domstolen. Kommissionen har

oplyst, at de snarest forventer at kunne indgive anmodningen om

udtalelsen til EU-Domstolen.

Det er forventningen, at sagen på RIA-rådsmødet den 12.-13. juni

2025 vil være en statusdrøftelse for EU’s arbejde med tiltrædelse af

EMRK. For så vidt angår den nuværende status for forhandlingerne

om en tiltrædelsestraktat udestår pt., at EU-Domstolen anmodes om

en udtalelse om det opdaterede udkast til tiltrædelsestraktats

forenelighed med TEU og TEUF, en senere vedtagelse af de interne

EU-regler til gennemførelse af tiltrædelsestraktaten, vedtagelse af den

Side 45/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

rådsafgørelse, der skal bemyndige EU til at tiltræde traktaten samt

efterfølgende ratifikation af tiltrædelsestraktaten i samtlige af

Europarådets medlemsstater.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Efter TEUF artikel 218, stk. 6, kræver en rådsafgørelse om Unionens

tiltrædelse af EMRK Europa-Parlamentets godkendelse. Der

foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen forventes ikke at medføre ændringer af gældende dansk ret,

men EU’s tiltrædelse af EMRK vil til sin tid skulle ratificeres af

Danmark.

Økonomiske konsekvenser

Efter det foreliggende traktatudkast skal EU – ligesom Europarådets

medlemsstater – bidrage økonomisk til udgifterne til Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol, og EU’s tiltrædelse vil således være

forbundet med visse omkostninger, der afholdes over EU’s budget.

Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU’s budget.

Sagen har hverken

konsekvenser.

samfunds-

eller

erhvervsøkonomiske

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget en høring vedrørende sagen.

Side 46/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det følger af Lissabontraktaten, som alle medlemsstater har ratificeret,

at EU skal tiltræde EMRK, jf. TEU artikel 6, stk. 2.

Den generelle forventning er herudover, at alle EU-medlemsstater vil

være positivt indstillede over for til sin tid at ratificere traktaten om

EU’s tiltrædelse af EMRK.

10. Regeringens generelle holdning

Den danske regering er positivt indstillet over for til sin tid at ratificere

traktaten om EU’s tiltrædelse af EMRK.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg

den 28. maj 2010 forud for vedtagelsen af Kommissionens mandat til

på vegne af EU at føre forhandlingerne om EU’s tiltrædelse af EMRK

med Europarådets medlemsstater.

Sagen blev ligeledes forelagt Folketingets Europaudvalg i forbindelse

med vedtagelse af supplerende forhandlingsmandat den 4. oktober

2019 forud for RIA-rådsmødet den 7.-8. oktober 2019.

Sagen har herudover flere gange været forelagt Folketingets

Europaudvalg til orientering, senest forud for RIA-rådsmødet den 4.-

5. december 2023.

Side 47/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

Dagsordenspunkt

Anklagemyndighed (EPPO)

Den

Europæiske

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet for retlige og indre

anliggender (RIA) den 12.-13. juni 2025 med henblik på en status på

EPPO’s arbejde for 2024. Det forventes, at der på RIA-rådsmødet

orienteres om EPPO’s resultater og mulige forestående udfordringer.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om

nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har i sig selv hverken

lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side

vil man tage status til efterretning.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte i juli 2013 med hjemmel i Traktaten om Den

Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 86 et

forordningsforslag

oprettelse

Den

Europæiske

Anklagemyndighed (EPPO). Forordningen blev vedtaget på RIA-

rådsmødet den 12.-13. oktober 2017.

Der er på nuværende tidspunkt 24 medlemsstater, som deltager i

samarbejdet om EPPO som led i et såkaldt forstærket samarbejde.

Der er løbende gjort status på implementeringen af EPPO på RIA-

rådsmøderne, hvor spørgsmålet om fremdrift i implementeringen har

været et tilbagevendende punkt.

3. Formål og indhold

Formålet med punktet er en status om EPPO’s arbejde. Det forventes,

at den europæiske chefanklager, Laura Kövesi, vil give en status

herom.

Side 48/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

EPPO udgiver hvert år en rapport med en status over deres arbejde i

det forgangne år.

Ved udgangen af 2024 havde EPPO over 2.666 åbne sager vedrørende

svindel, estimeret til 24,8 milliarder euro. Momssvindel vurderes at

udgøre den største andel, idet denne type svindel beløber sig til 13,15

milliarder euro og dermed 53 % af det totale estimerede beløb.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Danmark har indgået en samarbejdsaftale med EPPO. Aftalen blev

underskrevet af justitsministeren og EPPO’s chefanklager, Laura

Codruţa

Kövesi, den 31. august 2023.

Aftalen har til formål at lette og smidiggøre det praktiske samarbejde

mellem den danske anklagemyndighed og EPPO ved at sikre klare og

operationelle rammer for dette. For at opnå dette, er der i aftalen bl.a.

fastsat bestemmelser, som opregner, hvilket retsgrundlag parterne

samarbejder på baggrund af, og bestemmelser om samarbejde i

relation til databeskyttelse efter de gældende regler. Derudover er der

bestemmelser om bl.a. kommunikationsgange og kontaktpunkter samt

afholdelse af møder og konferencer mv. Endelig giver aftalen

mulighed for, at Danmark kan udstationere en anklager til EPPO’s

hovedkvarter i Luxembourg.

Det bemærkes, at samarbejdsaftalen mellem Danmark og EPPO ikke

udgør eller ændrer retsgrundlaget for samarbejdet mellem parterne,

der fortsat vil bestå af eksisterende Europaråds- og EU-retsakter mv.

Samarbejdsaftalen skal altså blot lette og smidiggøre det samarbejde,

som allerede finder sted på grundlag af bl.a. disse retsakter.

Side 49/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

I forbindelse med indgåelsen af aftalen blev der i sommeren 2022

desuden indsat en bestemmelse i retsplejeloven, som præciserer

retsgrundlaget for danske myndigheders og domstoles samarbejde

med EPPO.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen statsfinansielle,

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

samfundsøkonomiske

eller

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget en høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdninger til sagen.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side støtter man drøftelser om EPPO’s arbejde, herunder

mulige forbedringer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sager relateret til EPPO har ad flere omgange været forelagt for

Folketingets Europaudvalg, senest til orientering i forbindelse med

forelæggelsen af RIA-rådsmødet den 12.-13. december 2024.

Lov nr. 897 af 21. juni 2022, Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige

andre love (Effektivisering af straffesagskæden og nævnsprocessen m.v. i

Ungdomskriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af fotografier,

forbedring af politiets muligheder for efterforskning m.v.)

Side 50/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

Dagsordenspunkt 5: Retlige svar i forbindelse med

Ruslands aggressionskrig mod Ukraine: Kampen mod

straffrihed

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet for retlige og indre

anliggender (RIA) den 12.-13. juni 2025 med henblik på en status. Det

forventes, at der vil blive orienteret om den hidtidige indsats

vedrørende retlige modsvar og bekæmpelse af straffrihed for

internationale forbrydelser begået i forbindelse med Ruslands

aggression mod Ukraine, herunder om den seneste udvikling i

arbejdet med oprettelsen af et særtribunal til retsforfølgelse af

aggressionsforbrydelser og en kravskommission, der kan træffe

afgørelse om krav som følge af tab og skader. Sagen er ikke omfattet

af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke

relevant. Sagen har i sig selv hverken lovgivningsmæssige eller

økonomiske konsekvenser, idet det dog bemærkes, at etableringen af

både særtribunalet og kravskommissionen vil få økonomiske

konsekvenser for EU og for Danmark. Det er på nuværende tidspunkt

ikke muligt at foretage en præcis opgørelse af sådanne omkostninger.

Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for at styrke

indsatsen for retsforfølgelse af internationale forbrydelser begået i

Ukraine.

2. Baggrund

Siden Rusland indledte sin aggression mod Ukraine den 24. februar

2022, har der på justitsområdet været afholdt en række møder i EU-

regi vedrørende forskellige koordinationstiltag samt relevante

lovgivningsinitiativer i lyset af krigen i Ukraine, herunder indsamling

af beviser for potentielt begåede internationale forbrydelser.

Side 51/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

De retlige konsekvenser af Ruslands aggression mod Ukraine og

bekæmpelse af straffrihed har været på RIA-rådsmødet ad flere

omgange. På RIA-rådsmødet den 8.-9. december 2022 vedtog man

rådskonklusioner om bekæmpelse af straffrihed for forbrydelser

begået i forbindelse med Ruslands aggression mod Ukraine. Sagen var

senest på dagsordenen for RIA-rådsmødet den 5. og 7. marts 2025.

Et af de områder, der løbende drøftes, er retsforfølgelse af

internationale forbrydelser i Ukraine. En særlig udfordring i denne

sammenhæng vedrører den såkaldte ”aggressionsforbrydelse”, der

indebærer et strafferetligt ansvar for et lands øverste ledelse for en

beslutning om ulovlig militær magtanvendelse mod en anden stat. Den

Internationale Straffedomstol, ICC, har – i forhold til situationen i

Ukraine – kun jurisdiktion over krigsforbrydelser, forbrydelser mod

menneskeheden og folkedrab begået i Ukraine, men ikke over

aggressionsforbrydelsen.

Da ICC ikke har jurisdiktion til at retsforfølge Ruslands aggression

mod Ukraine, har Ukraine foreslået oprettelsen af et særtribunal for

retsforfølgelse af aggressionsforbrydelsen. Den danske regering har

siden januar 2023 deltaget i en ukrainsk-ledet såkaldt ’kernegruppe’

af lande, bestående af 37 lande, herunder Danmark, der undersøgte

mulighederne for etablering af et sådant tribunal. Kernegruppen

afsluttede sine drøftelser i marts 2025.

På RIA-rådsmødet den 12.-13. december 2024 oplyste

Kommissionen, at kernegruppen var nået til enighed om oprettelsen af

et særtribunal og om at gå videre med en model, hvor tribunalet

oprettes via en bilateral aftale mellem Europarådet og Ukraine.

Ukraines lederskab har efterfølgende besluttet at gå videre med

oprettelse af særtribunalet på grundlag af den forhandlede model.

Selve oprettelsen vil ske efterfølgende gennem en bilateral aftale

mellem Ukraine og Europarådet. Ukraines lederskab forelagde den 14.

maj

aftaleudkastet

for

Europarådets

Ministerkomité.

Ministerkomitéen vil herefter forberede de nødvendige beslutninger

og resolutioner for at iværksætte særtribunalet.

Side 52/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

Herudover er der oprettet et skadesregister. Registeret tjener som en

fortegnelse over krav og bevismateriale vedrørende skader, tab eller

kvæstelser forårsaget af Den Russiske Føderations internationalt

retsstridige handlinger i eller mod Ukraine. Skadesregistret indledte

proceduren for indgivelse af krav den 2. april 2024. Den 1. april 2025

havde registeret modtaget over 23.000 skadeskrav i alt.

Endvidere pågår der internationale forhandlinger om traktatgrundlaget

for etablering af en kravskommission for Ukraine, som skal behandle

de enkelte krav. Etableringen af kravskommissionen anses som andet

skridt mod en samlet kompensationsmekanisme for Ukraine, hvor det

første skridt er det ovenfor nævnte skadesregister, mens det tredje og

sidste skridt kan være en kompensationsfond. Der er afholdt fire

forberedende møder, og den 12.-15. maj 2025 afholdtes det andet

formelle forhandlingsmøde i Haag.

Der findes yderligere indsatser, hvad angår efterforskning og

bevisindsamling af internationale forbrydelser i Ukraine. Danmark har

bl.a. støttet ICC med finansielle bidrag og sekundering af national

ekspertise. Det bemærkes i den forbindelse, at ICC har indledt en

efterforskning af situationen i Ukraine.

Hertil kommer, at Rigspolitiet under ICC’s kriminaltekniske

rotationsmodel i august 2023 sendte et efterforskningshold bestående

af fem kriminalteknikere og en retsmediciner til Ukraine i regi af ICC

i fire uger for at bidrage til efterforskningen af krigsforbrydelser.

Rigspolitiet har efterfølgende haft udsendt efterforskningshold til

Ukraine to gange i perioden 12.–27. oktober 2024 og den 20. marts –

13. april 2025. Begge gange har holdet bestået af tre kriminalteknikere

og en holdleder.

I løbet af foråret 2024 vedtog EU to direktiver, der bl.a. relaterer sig

til restriktive foranstaltninger mod Rusland som modsvar på landets

aggression mod Ukraine.

Side 53/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

Direktiv 2024/1226 af 24. april 2024 om, hvad der skal anses for

strafbare handlinger og for sanktioner for overtrædelse af Unionens

restriktive foranstaltninger, har bl.a. til formål at sikre en effektiv

anvendelse af Unionens restriktive foranstaltninger. Direktivet er

omfattet af det danske retsforbehold, men den 23. april 2025 blev

lovforslag nr. L 215 fremsat, som bl.a. har til formål at indføre regler

i dansk ret, der svarer til dele af direktivet. I det fremsatte lovforslag

er der lagt op til, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen

i Lovtidende.

Direktiv 2024/1260 af 24. april 2024 om inddrivelse og konfiskation

af aktiver har bl.a. til formål at styrke medlemsstaternes mulighed for

at spore, identificere, beslaglægge, konfiskere og forvalte aktiver, der

hidrører fra kriminelle handlinger. Direktivet er omfattet af det danske

retsforbehold. Det er fortsat under overvejelse, om man fra dansk side

ønsker at indføre regler i dansk ret svarende til dele af direktivet.

Ukraine har den 13. november 2024 fået status som observatør i

Folkedrabsnetværket. Ukraine har desuden vedtaget anden del af en

lovgivningspakke om tiltrædelse af Rom-statutten den 22. oktober

2024 og har deponeret ratifikationsinstrumentet med henblik på

tiltrædelse af Romstatutten. Ratifikationsinstrumentet trådte i kraft

januar 2025, hvorfor Ukraine nu er ICC-deltagerstat.

Endelig kan nævnes, at USA ved præsidentielt dekret af 6. februar

2025 har indført sanktioner mod ICC’s chefanklager og dennes familie

i form af indefrysning af aktiver og indrejseforbud i USA. Timing og

omfang af yderligere sanktioner mod domstolen er endnu uklar.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen for RIA-rådsmødet den 12.-13. juni 2025

med henblik på en status. Det forventes, at der bl.a. vil blive orienteret

om den seneste udvikling i arbejdet med etableringen af et særtribunal

og en kravskommission samt eventuelle yderligere retlige modsvar og

indsatser blandt EU-medlemsstaterne i kampen mod straffrihed for

internationale forbrydelser begået i forbindelse med Ruslands

aggression mod Ukraine.

Side 54/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Statutten for ICC blev ved lov nr. 342 af 16. maj 2001 om Den

Internationale Straffedomstol inkorporeret i dansk ret. Ved statutten

fik ICC mulighed for at strafforfølge folkedrab, forbrydelser mod

menneskeheden samt krigsforbrydelser. Det følger dog af

komplementaritetsprincippet, at ICC kun har jurisdiktion, hvis

Danmark ikke selv gennemfører en effektiv efterforskning og

retsforfølger de pågældende personer.

I dansk ret var folkedrab tidligere kriminaliseret i folkedrabsloven,

mens krigsforbrydelser, tortur og forbrydelser mod menneskeheden i

al væsentlighed kunne straffes efter gældende dansk ret, herunder

straffelovens almindelige bestemmelser om bl.a. drab, vold, voldtægt,

frihedsberøvelse og hærværk. Disse bestemmelser finder ligeledes

anvendelse på handlinger begået i udlandet. Bestemmelserne om

dansk straffemyndighed sammenholdt med de materielle

straffebestemmelser muliggjorde således, at personer, der havde

begået bl.a. krigsforbrydelser, kunne holdes strafferetligt ansvarlige i

Danmark. Der var imidlertid ikke straffebestemmelser, som

selvstændigt kriminaliserede forbrydelser mod menneskeheden,

krigsforbrydelser og tortur.

Den 1. januar 2025 trådte en ændring af straffeloven i kraft. Med

lovændringen er forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser

og tortur nu selvstændigt kriminaliseret i straffeloven. Desuden blev

indholdet af folkedrabsloven flyttet over i straffeloven, så de groveste

internationale forbrydelser er samlet ét sted.

Derudover ratificerede regeringen ændringen til ICC-statutten om

aggressionsforbrydelsen. Ratifikationen blev effektueret den 1. januar

Side 55/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

2025. Samtidig blev der indført

aggressionsforbrydelser i straffeloven.

bestemmelse

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har i sig selv ingen statsfinancielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet det dog bemærkes, at

etableringen af både særtribunalet og kravskommissionen vil få

økonomiske konsekvenser for EU og for Danmark. Det er på

nuværende tidspunkt ikke muligt at foretage en præcis opgørelse af

sådanne omkostninger.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der har ikke været foretaget en høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generelt bred enighed på EU-plan om at støtte op om

kampen mod straffrihed i forhold til begåede forbrydelser i Ukraine.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen fordømmer på det kraftigste den russiske aggression mod

Ukraine, ligesom regeringen udtrykker sin fulde solidaritet med

Ukraine og den ukrainske befolkning.

Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for at styrke

indsatsen for retsforfølgelse af internationale forbrydelser i Ukraine,

herunder

gennem

oprettelsen

særtribunal

for

aggressionsforbrydelsen.

Side 56/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

Endvidere anser man det for vigtigt, at indsatsen med hensyn til

indsamling og opbevaring af beviser er effektiv og velkoordineret,

herunder på EU-plan.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Indsatsen for at sikre retsforfølgelse af internationale forbrydelser

begået i Ukraine er et tilbagevendende emne, som senest har været

forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering i forbindelse med

RIA-rådsmødet den 5. og 7. marts 2025.

Side 57/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

Dagsordenspunkt 6: Kampen mod narkotikahandel og

organiseret kriminalitet: Styrkelse af det retlige

samarbejde med tredjelande

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen på rådsmødet for retlige og indre

anliggender (RIA) den 12.-13. juni 2025 (justitsdagen) med henblik på

en status. Det forventes, at det polske formandskab vil orientere om

status for implementeringen af de foranstaltninger i EU’s køreplan for

bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet, som er

prioriteret af formandskabet, herunder det retlige samarbejde med

tredjelande. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet

om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken

lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side

deler man formandskabets ønske om en styrket indsats på området.

2. Baggrund

Kommissionen fremlagde den 18. oktober 2023 en EU-køreplan for

bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet.

Køreplanen indeholder 17 tiltag fordelt på følgende fire prioriterede

områder: 1) Den Europæiske Havnealliance, herunder styrkelse af

logistiske knudepunkters modstandsdygtighed, 2) optrevling af

kriminelle højrisikonetværk, 3) forebyggelse og 4) internationalt

samarbejde.

Det polske formandskab har, ligesom de tidligere belgiske og

ungarske formandskaber, udvalgt en række prioriterede

foranstaltninger i EU’s køreplan for bekæmpelse af narkotikahandel

og organiseret kriminalitet, hvor formandskaberne har fulgt tæt op på

implementeringen

foranstaltningerne

fremlagt

Side 58/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

fremskridtsrapporter i Rådet. Det polske formandskab har senest

fremlagt en fremskridtsrapport på RIA-rådsmødet den 5. og 7. marts

2025.

Det polske formandskab har under sit formandskab prioriteret

implementeringen af foranstaltningerne i køreplanen vedrørende

styrkelse af retshåndhævelsesoperationer i havne, et offentlig-privat

partnerskab til bekæmpelse af narkotikasmugling og kriminel

infiltration, kortlægning af de kriminelle netværk, der udgør de største

trusler mod samfundet, bekæmpelse af udbredelsen af

designerprækursorer, forbedring af den offentlige sikkerhed og

folkesundheden i områder, der er berørt af brug og salg af narkotika

og narkotikarelateret kriminalitet, styrkelse af EU's samarbejde med

landene i Latinamerika og Caribien om bekæmpelse af organiseret

kriminalitet samt indgåelse af alliancer til håndtering af trusler i form

af syntetisk narkotika.

Det polske formandskab har endvidere prioriteret arbejdet med Rådets

konklusioner vedtaget den 14. juni 2024 om styrkelse af det retlige

samarbejde med tredjelande i kampen mod organiseret kriminalitet.

Rådskonklusionerne følger bl.a. op på EU’s strategi til bekæmpelse af

organiseret kriminalitet 2021-2025, EU’s narkotikastrategi 2021-2025

samt EU’s køreplan for bekæmpelsen af narkotikahandel og

organiseret kriminalitet. I rådskonklusionerne peges bl.a. på, at retligt

samarbejde med tredjelande er afgørende for retsforfølgningen af

organiserede kriminelle, og at der er behov for yderligere tiltag på

området, der kan

supplere og styrke den eksisterende EU-indsats

og medlemsstaternes indsats bilateralt.

Rådskonklusionerne fremhæver på den baggrund en række forskellige

værktøjer, herunder bl.a. udveksling af bedste praksis, møder i

tredjelandet, udstationering af forbindelsesanklagere i Eurojust og

tredjelande, fremme af tredjelandes tiltrædelse til Europarådets

konventioner og udarbejdelse af briefing-pakker, der bl.a. indeholder

data om retshåndhævelse og retligt samarbejde for prioriterede

tredjelande. Endvidere opfordrede Rådet Eurojust til at indsamle og

vurdere oplysninger om de lande, med hvilke et styrket samarbejde er

Side 59/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

af særlig betydning for kampen mod organiseret kriminalitet. Eurojust

har, på baggrund af information fra medlemsstaterne, udarbejdet en

rapport med ca. 40 tredjelande, hvor en eller flere medlemsstater har

oplevet udfordringer i forhold til anmodninger om retshjælp og

udlevering.

Der arbejdes under det polske formandskab fortsat med de foreslåede

værktøjer sideløbende med en prioritering af de tredjelande, der er

nævnt i rapporten fra Eurojust, med hvilke et styrket samarbejde er af

særlig betydning for kampen mod organiseret kriminalitet.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen på justitsdagen på RIA-rådsmødet den 12.

juni 2025 med henblik på orientering om status på arbejdet med

bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet, herunder

styrkelse af det retlige samarbejde med tredjelande.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen statsfinansielle,

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

samfundsøkonomiske

eller

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen har ingen andre konsekvenser.

Side 60/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

8. Høring

Der har ikke været foretaget en høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdninger til sagen.

Bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet har været

et højt prioriteret område under de seneste formandskaber for Rådet,

og fra medlemsstaternes side støttes der generelt op om yderligere

tiltag på dette område.

10. Regeringens generelle holdning

For regeringen er bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret

kriminalitet højt prioriteret.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Tiltag vedrørende bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret

kriminalitet er et tilbagevendende emne, som senest har været forelagt

for Folketingets Europaudvalg til orientering i forbindelse med RIA-

rådsmødet den 5. og 7. marts 2025.

Side 61/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

Dagsordenspunkt 7: Forordning om regler til

forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af

børn (CSA-forordningen)

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2022) 209.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen til rådsmødet for retlige og indre

anliggender (RIA) den 12.-13. juni 2025 med henblik på en

fremskridtsrapport vedrørende forhandlingerne om Kommissionens

forslag af 11. maj 2022 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn. Det

forventes, at det polske formandskab vil give en status på de

igangværende forhandlinger i Rådet om forslaget.

Regeringen har et stort og vedvarende fokus på at komme digitale

krænkelser til livs. Regeringen er derfor positivt indstillet over for

intentionerne om at forebygge og bekæmpe seksuelt misbrug af børn

online. Fra dansk side har fokus under forhandlingerne navnlig været

at sikre, at forordningsforslaget rammer en rimelig balance mellem

på den ene side hensynet til at forebygge og bekæmpe seksuelt misbrug

af børn og på den anden hensynet til retten til privatliv. Regeringen

har endvidere haft særlig fokus på forslagets forenelighed med

grundloven, herunder det uskrevne grundlovsforbud.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 11. maj 2022 forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om regler til forebyggelse og

bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn.

Forordningsforslaget har følgende tre overordnede formål:

Side 62/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

•

At etablere en klar og harmoniseret retlig ramme for forebyggelse

og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn online.

•

At skabe retssikkerhed for udbyderne med hensyn til deres ansvar

for at vurdere og afbøde risici og om nødvendigt opspore,

indberette og fjerne og spærre for seksuelt misbrug af børn online.

•

At oprette et europæisk center til forebyggelse og bekæmpelse af

seksuelt misbrug af børn online.

Kommissionen oversendte forslaget til Rådet i dansk sprogversion den

18. juli 2022. Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) artikel 114, idet

forordningen sigter på at harmonisere de nationale krav, der gælder

for udbydere af relevante onlinetjenester på det digitale indre marked.

Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure

i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslaget har siden juni 2022 været genstand for forhandlinger i

Rådets retshåndhævelsesgruppe (LEWP).

Henset til, at der ikke er opnået enighed om forslaget, vedtog Europa-

Parlamentet og Rådet henholdsvis den 10. og 29. april 2024

Kommissionens forslag til ændring af den midlertidige forordning nr.

2021/1232, som giver udbydere mulighed for at opspore seksuelt

misbrug af børn online frem til den 20. april 2026. Det har hidtil været

forhåbningen, at forslaget på dette tidspunkt vil være vedtaget og trådt

i kraft.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen til RIA-rådsmødet den 12.-13. juni 2025 med

henblik på en fremskridtsrapport vedrørende forhandlingerne af

forordningsforslaget. Der ses fortsat ikke at være tilstrækkelig

opbakning til forslaget blandt medlemsstaterne på baggrund af de

seneste forhandlinger under det polske formandskab. Det er fortsat

navnlig forslagets forpligtelser for tjenesteudbyderne, herunder

særligt spørgsmålet om et opsporingspåbud, der giver anledning til

drøftelse blandt medlemsstaterne.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Side 63/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige

lovgivningsprocedure (TEUF-artikel 294) medlovgiver.

Europa-Parlamentets udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og

Indre Anliggender (LIBE) er udpeget som ansvarlig for sagen.

Derudover er Europa-Parlamentets udvalg om Kvinders Rettigheder

og Ligestilling (FEMM), Kultur- og Uddannelsesudvalget (CULT),

udvalg om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) samt

Budgetudvalget (BUDG) udpeget som rådgivende udvalg.

Europa-Parlamentet vedtog den 22. november 2023 et

forhandlingsmandat, der adskiller sig væsentligt fra Kommissionens

oprindelige forslag, herunder særligt derved at det foreslåede

opsporingspåbud alene vil kunne komme på tale efter en forudgående

mistanke, ligesom ”end-to-end”-kryptering udelukkes fra forslagets

anvendelsesområde.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at det er nødvendigt med en fælles EU-

indsats, hvis udfordringerne med seksuelt misbrug af børn online skal

løses. Kommissionen fremhæver i den forbindelse bl.a., at nogle

medlemsstater er begyndt at indføre nationale regler til at forebygge

og bekæmpe seksuelt misbrug af børn online, og at de medlemsstater,

der endnu ikke har indført sådanne krav, i stigende grad overvejer

nationale

foranstaltninger.

Grundet

onlinetjenesters

grænseoverskridende karakter medfører dette en fragmentering af det

digitale indre marked. Ud over at det medfører betydelige

omkostninger for udbyderne, resulterer dette i, at indsatsen om

forebyggelse og bekæmpelse af misbrug af børn ikke bliver

tilstrækkelig effektiv.

Kommissionen vurderer, at kun tiltag på EU-plan vil sikre

harmoniserede retlige rammer på området og fjerne eksisterende

hindringer for levering af relevante tjenester på det digitale indre

marked samtidig med, at de krav, udbyderne pålægges, er effektive i

bekæmpelsen af seksuelt misbrug af børn online.

Side 64/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens

Nærhedsprincippet anses således for at være opfyldt.

vurdering.

6. Gældende dansk ret

Der findes på nuværende tidspunkt ikke dansk lovgivning, der

forpligter udbydere af tjenesteydelser til at opspore, indberette, spærre

for og fjerne eller ’deliste’ materiale, der viser seksuelt misbrug af

børn.

Ved siden af muligheden for blokering af hjemmesider gennem

straffeprocessuelle tvangsindgreb blokeres internetadgangen til

hjemmesider aktuelt i Danmark, på Færøerne og i Grønland på

aftalebaseret basis i form af Netfilterordningen. Rigspolitiet har siden

2005 samarbejdet med Red Barnet og størstedelen af

internetudbyderne i Danmark, på Færøerne og i Grønland i

bestræbelserne på at forhindre adgang via internettet til seksuelt

materiale af børn. Ordningen administreres af Nationalt Cyber Crime

Center (NC3) i National enhed for Særlig Kriminalitet. Som led i

samarbejdet med internetudbyderne videregiver NC3 løbende på

grundlag af konkrete samarbejdsaftaler oplysninger til

internetudbyderne om internetadresser, som NC3 vurderer indeholder

ulovligt materiale af den omtalte karakter. Internetudbyderne

iværksætter herefter en DNS-blokering af internetadgangen til

hjemmesiden. Dette indebærer, at man ved forsøg på at tilgå

hjemmesiden vil blive mødt med en besked om, at internetadgangen

til hjemmesiden er blokeret, fordi hjemmesiden indeholder materiale,

som er omfattet af straffelovens § 235 (om besiddelse og udbredelse

af seksuelt materiale af personer under 18 år). Det er dog muligt at

omgå en sådan blokering for en person med en vis teknisk indsigt.

Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 14. juli 2021 Europa-

Parlamentets og Rådets forordning 2021/1232 om en midlertidig

undtagelse fra visse bestemmelser i direktiv 2002/58/EF, for så vidt

angår den anvendelse af teknologier til behandling af

personoplysninger og andre data, der foretages af udbydere af

nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester med det

formål at bekæmpe seksuelt misbrug af børn online. Forordningen

Side 65/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

giver på visse betingelser udbydere af nummeruafhængige

interpersonelle kommunikationstjenester mulighed for at anvende

specifikke teknologier til behandling af personoplysninger og andre

data, i det omfang det er strengt nødvendigt for at opdage seksuelt

misbrug af børn online på deres tjenester og indberette det og for at

fjerne online materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, fra deres

tjenester.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forordningsforslaget vil medføre behov for

vedtagelse af dansk lovgivning, der supplerer forordningen. Der vil

således være behov for at fastsætte nærmere regler om bl.a. udpegning

af en national koordinerende myndighed, der skal varetage en række

opgaver efter forordningen, ligesom der skal udpeges en eller flere

kompetente myndigheder. Der skal derudover fastsættes regler om

sanktioner for overtrædelse af en række bestemmelser i forordningen.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget skønnes at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser,

herunder for det danske EU-bidrag.

Forslaget skønnes at have statsfinansielle konsekvenser via det danske

EU-bidrag som følge oprettelse af EU-centeret, der lægges op til at

blive finansieret inden for EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for

2021-2027 ved omprioritering fra finansieringsrammen for Fonden

for Intern Sikkerhed, i det omfang det falder inden for de nuværende

finansielle overslag. I perioden 2022-2027 ventes de samlede udgifter

afholdt af EU-budgettet at udgøre ca. 46,1 mio. euro. Danmark

finansierer ca. 2 pct. af EU’s budget. Forslaget skønnes dermed

isoleret at øge dansk EU-bidrag i samme periode ca. 6,9 mio. kr., da

Danmark uden forslaget skønnes at kunne have modtaget en refusion

af tilsvarende beløb via det danske EU-bidrag.

Forslaget forventes desuden at medføre udgifter for det offentlige,

herunder for den samlede straffesagskæde. Det skyldes bl.a., at

Side 66/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

antallet af indberetninger om seksuelt misbrug af børn forventes at

stige som følge af initiativerne i forslaget. Omfanget af disse

konsekvenser er på nuværende tidspunkt under afklaring. Derudover

forventes der merudgifter for den myndighed, der bliver udpeget som

koordinerende myndighed.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter

afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende

bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at have erhvervsøkonomiske konsekvenser for

udbydere af relevante informationssamfundstjenester, udbydere af

hostingtjenester eller interpersonelle kommunikationstjenester og

udbydere af internetadgangstjenester, der er etableret i Danmark. På

nuværende tidspunkt er det ikke muligt at afklare det nærmere omfang

af disse økonomiske konsekvenser.

Det forventes, at forslaget vil medføre administrative konsekvenser

for dansk erhvervsliv.

Forslaget forventes at medføre administrative byrder for udbydere af

hostingtjenester og udbydere af offentligt tilgængelige interpersonelle

kommunikationstjenester,

der

skal

leve

til

risikovurderingsforpligtelserne for at minimere risikoen for, at deres

tjenester udnyttes til seksuelt misbrug af børn online.

Udbyderne efterlades en vis fleksibilitet til at udforme og gennemføre

foranstaltninger, der er skræddersyet til den identificerede risiko og

karakteristika ved de tjenester, de udbyder, og de måder, hvorpå de

pågældende tjenester anvendes. Som eksempler kan nævnes tilpasning

af udbyderens indholdsmoderations- eller anbefalingssystemer,

beslutningsprocesser, tjenestens drift, funktioner, indholdet eller

håndhævelsen af vilkår og betingelser ved hjælp af passende tekniske

og operationelle foranstaltninger og personale, styrkelse af

udbyderens interne processer eller det interne tilsyn med tjenestens

funktion.

Side 67/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

Forslaget forventes desuden at medføre administrative byrder for

udbyderne, der kan blive pålagt flere påbud efter forordningen.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Der vurderes ikke at være andre konsekvenser forbundet med

forslaget.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Politimæssigt

og Retligt Samarbejde den 10. august 2022 og den 5. september 2023.

Forslaget har endvidere i perioden fra den 30. november 2022 til den

20. december 2022 været sendt i offentlig høring. Der er modtaget

høringssvar fra Advokatsamfundet, Børns Vilkår, Dataetisk Råd, Det

Kriminalpræventive Råd, Det Etiske Råd, Dansk Industri, Hjælp

Voldsofre, IT-Branchen, IT-Politisk Forening, Joan Søstrene,

Medierådet for Børn og Unge og Red Barnet.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne

høringssvar, som er overvejende positivt indstillet over for

forordningsforslagets formål, om end der i flere høringssvar rejses

bekymring for beskyttelsen af privatlivets fred og teknologiske

udfordringer.

Proportionalitet og retssikkerhed

Advokatsamfundet og Det Etiske Råd rejser bekymring om

uforholdsmæssige indgreb i kommunikationsfriheden og understreger

behovet for proportionalitet og retssikkerhed. Advokatsamfundet

finder nogle af forslagets centrale begreber vage og upræcise, hvilket

efter Advokatsamfundets opfattelse udgør en risiko for tilsidesættelse

af væsentlige retssikkerhedshensyn.

Advokatsamfundet advarer i øvrigt mod risikoen for

masseovervågning, mens IT-politisk forening advarer mod statslig

’spyware’.

Side 68/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

Det Etiske Råd bemærker uddybende, at der må være proportionalitet

i form af et rimeligt beskyttelsesniveau for udbydernes og brugernes

retssikkerhed og grundrettigheder. Det Etiske Råd fremhæver

forslagets bestemmelser om løbende evaluering af tiltag, det

rådgivende teknologiudvalg under EU-centeret, kravet om

uafhængige tilsynsmekanismer og passende procedurer og

klagemekanismer som væsentlige elementer i den balancerede

beskyttelse af forskellige og til tider modsatrettede rettigheder. Det

understreges dog, at børn har en ret til særlig beskyttelse, og at børns

rettigheder bør komme i første række.

Lovlig kontakt og lovligt materiale

Ifølge Advokatsamfundet kræver sondringen mellem strafværdige

forhold og tilladelige kontakter mellem børn særlig opmærksomhed,

ligesom IT-Politisk Forening bemærker, at forordningsforslaget kan

omfatte lovlig seksuel kommunikation mellem jævnaldrende børn. IT-

Politisk Forening finder det problematisk, at indholdet af en lovlig

privat chatsamtale mellem to jævnaldrende børn over den seksuelle

lavalder, hvor der f.eks. udveksles seksuelle billeder, kan risikere at

opfylde kriterierne for grooming.

Red Barnet fremhæver, at materiale, som fremstår krænkende, men

som ikke er ulovligt, såsom nedværdigende eller seksualiserede

personrettede beskeder, eller Child Sexual Exploition Material

(CSEM) kan være udfordrende at få fjernet fra platformene.

”End-to-end”-kryptering

Dansk Industri, IT-Branchen, og IT-Politisk Forening fremhæver, at

”end-to-end”-krypteret kommunikation bør være undtaget fra

forslaget, da det vil skabe sikkerhedsmæssige sårbarheder, eftersom

kryptering spiller en vigtig rolle i forhold til at sikre privat og sikker

kommunikation på nettet. Særligt IT-Politisk Forening er uforstående

over for, at ”end-to-end”-krypteret kommunikation er omfattet af

forordningsforslaget, eftersom ”end-to-end”-kryptering ifølge

foreningen gør opsporing teknisk umulig. Red Barnet påpeger, at

forslaget giver anledning til bekymring for, at beskyttelsen af børns

Side 69/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

data på chattjenester bliver forringet, især for opsporing i krypterede

samtaler.

Risikovurdering og afbødningsforpligtelser

Børns Vilkår, Dansk Industri, IT-Politisk Forening og IT-Branchen

betoner værdien af risikovurdering, men henviser til, at forslaget især

bør fokusere på tjenester, der vurderes at indebære en høj risiko for

misbrug. IT-Politisk Forening påpeger i, at risikovurdering indebærer,

at interpersonelle kommunikationstjenester i sig selv vil kunne anses

for at kunne udgøre en risiko. For interpersonelle

kommunikationstjenester er det ifølge IT-Politisk Forening endvidere

uklart, hvordan udbyderen skal foretage den konkrete risikovurdering

efter forslagets artikel 3 samt vurdere den potentielle resterende risiko

efter risikobegrænsende foranstaltninger i medfør af artikel 4. IT-

Politisk Forening bemærker derudover, at udbyderne som led i

risikovurderingen kan tvinges til at indsamle oplysninger om

brugerne, som ikke er nødvendige for tjenesten. I praksis vil det

udelukke muligheden for anonym brug af kommunikationstjenester

og sociale medier.

Børns Vilkår anbefaler, at det i forhold til serviceudbydernes

udarbejdelse af risikovurderingen af deres ydelser udspecificeres, at

risikovurderingen skal udarbejdes for alle tjenesternes deleelementer,

herunder de såkaldte ”features”.

Red Barnet bemærker, at kriterierne for, hvornår en digital tjeneste

indebærer en risiko for grooming, er meget brede. Derudover

efterspørger organisationen information om, hvilke konkrete

oplysninger børn skal opgive for at verificere deres alder, samt hvilke

forpligtelser tjenesterne har i forhold til beskyttelse af disse

oplysninger. Dataetisk Råd foreslår en række tiltag, der relaterer sig

til aldersbegrænsning, som mange onlinetjenester allerede har,

herunder fastsættelse af en væsentlig højere aldersgrænse for brug af

relevante onlinetjenester. Red Barnet opfordrer desuden til, at der

føres tilsyn med den måde, hvorpå platformene forvalter

risikovurderingsforpligtelsen, og at såkaldte ”trusted flaggers”

involveres i vurderingen. Flere organisationer, herunder Børns Vilkår,

Side 70/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

Det Etiske Råd og Red Barnet, fremhæver vigtigheden af at inkludere

”safety-by-design” i risikovurderingerne.

Dansk Industri og IT-Branchen bemærker, at der mangler klarhed i

forholdet mellem forordningsforslaget og forordningen om digitale

tjenester i forhold til risikovurdering.

Opsporing og grooming

IT-Politisk Forening bemærker, at det skal være muligt at detektere

ukendt materiale og grooming på et frivilligt grundlag med passende

sikkerhedsforanstaltninger. IT-Politisk forening henviser til, at den

brede term ”betydelig risiko” i forslagets artikel 7, stk. 5-7, kan

medføre, at et stort antal udbydere kan modtage et påbud. Dataetisk

Råd mener, at det bør overvejes at udvide forslaget til også at omfatte

opsporing og standsning af børn, der groomer og krænker andre børn.

Red Barnet mener, at opsporingspraksis hos udbyderne bør

monitoreres tæt. Red Barnet mener i øvrigt, at det bør overvejes, om

bemyndigelsen til at opspore bør ligge hos en uafhængig, national

myndighed, fremfor hos udbyderne.

Teknologi

Dansk Industri og IT-Branchen påpeger behovet for teknologisk

innovation, da de eksisterende teknologier, f.eks. til opsporing, er

utilstrækkelige. Dette gør sig tillige gældende for aldersvurderingen.

Forslaget bør ifølge Dansk Industri således fokusere på at fremme

frivillig innovation af teknologiske løsninger, der kan gøre det muligt

at identificere grooming, herunder ved at tillade metadata. Red Barnet

anser det for vigtigt, at forordningens definitioner af risici følger med

den teknologisk udvikling, så nye former for seksuelt misbrug af børn

ikke overses.

Ressourcer og implementering

Det Kriminalpræventive Råd og IT-Politisk påpeger, at

implementeringen af forslaget vil kræve betydelige ressourcer både på

EU-niveau og for mindre platforme, der muligvis ikke har de

nødvendige økonomiske ressourcer.

Side 71/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt støtte blandt medlemsstaterne til at etablere en klar og

harmoniseret retlig ramme for forebyggelse og bekæmpelse af

seksuelt misbrug af børn online. Det er desuden generelt opfattelsen,

at forordningen er nødvendig, hvis indsatsen med forebyggelse og

bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn online skal være effektiv.

Endelig har et flertal af medlemsstaterne fokus på snarest muligt at

opnå en delvis generel indstilling, fordi den midlertidige forordning

udløber i april 2026.

Der er under forhandlingerne særligt rejst spørgsmål om

proportionaliteten af de forskellige påbud – særligt det foreslåede

opsporingspåbud, der kan udstedes over for tjenesteudbyderne, og

forslagets forenelighed med de grundlæggende rettigheder, herunder

retten til respekt for privatliv og kommunikation.

Formandskabet fremlagde i januar 2025 et kompromisforslag, som er

blevet drøftet på en række møder i Retshåndhævelsesgruppen

(LEWP). Det er fortsat navnlig forslagets forpligtelser for

tjenesteudbyderne, herunder særligt spørgsmålet om et

opsporingspåbud, der giver anledning til drøftelse blandt

medlemsstaterne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen har et stort og vedvarende fokus på at komme digitale

krænkelser til livs. Regeringen er derfor positiv over for intentionerne

om at forebygge og bekæmpe seksuelt misbrug af børn online. Den

teknologiske udvikling indebærer, at seksuelt misbrug af børn,

herunder grooming, i stigende grad finder sted online, og regeringen

er enig i, at udbydere af onlinetjenester skal tage et større ansvar for,

at børn og unge kan færdes trygt og sikkert på nettet ved bl.a. at

forhindre udbredelsen af materiale af seksuelt misbrug af børn online

samt at begrænse risikoen for platformenes brug til grooming af børn

mest muligt.

I lyset af det grænseoverskridende element i spredning af materiale via

nettet er det afgørende med en fælles europæisk indsats på området,

Side 72/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

og regeringen er derfor overordnet set positivt indstillet over for

formålet om at skabe en retlig ramme og en fælles, koordineret tilgang

til at forebygge og bekæmpe seksuelt misbrug af børn online i EU.

Regeringen finder det afgørende, at forslaget er foreneligt med

grundloven, herunder det uskrevne grundlovsforbud, hvorefter det

alene er danske myndigheder, der er enekompetente til at udøve

myndighedsbeføjelser inden for det danske territorium. Det skal

bemærkes, at formandskabets seneste kompromistekst tager højde for

dette.

Regeringen finder det tilsvarende afgørende, at forslaget lever op til

EU’s Charter om grundlæggende rettigheder.

Regeringen har noteret sig, at Den Europæiske Tilsynsførende for

Databeskyttelse (EDPS) og Det Europæiske Databeskyttelsesråd

(EDPB) har rejst spørgsmål om nødvendigheden og proportionaliteten

i de indgreb i beskyttelsen af privatlivets fred og personoplysninger,

som er en konsekvens af forslaget. Regeringen har særligt fokus på, at

der opnås en fornuftig balance mellem hensynet til en effektiv

forebyggelse og bekæmpelse af online misbrug af børn på den ene side

og muligheden for, at borgerne kan udøve deres grundlæggende

rettigheder på den anden side.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er den 12. september 2022 oversendt grund- og nærhedsnotat om

forslaget

til

Folketingets

Europaudvalg.

Regeringens

forhandlingsmandat blev indhentet i Folketingets Europaudvalg den

15. september 2023. Folketingets Europaudvalg er løbende blevet

orienteret om sagen, senest i forbindelse med forelæggelse af RIA-

rådsmødet den 12.-13. december 2024.

Side 73/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

Dagsordenspunkt 8: EU’s strategi for indre sikkerhed

Nyt notat.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2025) 148.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen på rådsmødet for retlige og indre

anliggender (RIA) den 12.-13. juni 2025 (indenrigsdagen) med

henblik på udveksling af synspunkter om ProtectEU – en EU-strategi

for indre sikkerhed. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har ikke

lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er

man overordnet set positiv over for strategien og for at tage en generel

drøftelse af strategiens prioriteter.

2. Baggrund

Kommissionen fremlagde den 1. april 2025 strategien ProtectEU – en

EU-strategi for indre sikkerhed. Strategien sætter en generel retning

for, hvordan tilgangen til indre sikkerhed bør ændres de kommende

år, men strategien præsenterer også en række konkrete udspil og

værktøjer, som vil skulle gennemføres løbende. Strategien er baseret

på tre overordnede principper; 1) En ”whole of society”-tilgang, hvor

alle interessenter, herunder f.eks. civilsamfundet, forskning og private

aktører, inddrages i udviklingen af sikkerhedsmæssige

foranstaltninger, 2) Inddragelse af sikkerhedsmæssige hensyn i al EU-

lovgivning og -politikker mv., og 3) En betydelig styrkelse af

investeringerne på sikkerhedsområdet fra EU, medlemsstaterne og

den private sektor.

Strategien indeholder følgende syv overordnede prioritetsområder

med underliggende tiltag, der skal styrke EU’s indre sikkerhed:

Side 74/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

1. En ny forvaltning af Europas indre sikkerhed

Kommissionen vil arbejde tæt sammen med medlemsstaterne og EU-

agenturerne om at opgradere EU's tilgang til den indre sikkerhed på

både strategisk og operationelt plan.

2. Integreret situationsbevidsthed og trusselsanalyse

Det skal sikres, at EU råder over nye måder til at dele og kombinere

oplysninger på, og der skal udarbejdes en regelmæssig

trusselsanalyse, hvad angår EU's indre sikkerhed, der bidrager til en

omfattende risiko- og trusselsvurdering.

3. Styrkelse af EU’s sikkerhedsmæssige kapacitet

Der skal udvikles nye værktøjer til retshåndhævelse såsom et

moderniseret Europol og bedre midler til at koordinere og sikre sikker

udveksling af og lovlig adgang til oplysninger.

4. Modstandsdygtighed over for hybride trusler og andre trusler

Der skal opbygges modstandsdygtighed over for hybride trusler ved

at forbedre beskyttelsen af kritisk infrastruktur, styrke

cybersikkerheden, sikre transportknudepunkter og bekæmpe

onlinetrusler.

5. Stramning af nettet omkring grov og organiseret kriminalitet,

Kommissionen vil foreslå strengere regler for bekæmpelse af

organiserede kriminelle netværk, herunder hvad angår efterforskning.

Herudover skal unge i EU gøres mindre sårbare over for at blive

rekrutteret til kriminalitet og foranstaltningerne til afskæring af

adgangen til kriminelle værktøjer og aktiver skal intensiveres.

6. Bekæmpelse af terrorisme og voldelig ekstremisme

Der skal etableres en omfattende terrorbekæmpelsesdagsorden med

henblik på at forebygge radikalisering, sikre onlinemiljøer og

offentlige områder, tilintetgøre finansieringskanaler og reagere i

tilfælde af angreb.

7. EU som en stærk global aktør på sikkerhedsområdet

Side 75/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

EU’s operationelle samarbejde skal styrkes gennem partnerskaber

med centrale regioner såsom EU's udvidelses- og naboskabspartnere,

Latinamerika og lande i Middelhavsområdet. Der vil i det

internationale samarbejde blive taget hensyn til EU's

sikkerhedsinteresser, herunder ved at udnytte EU's værktøjer og

instrumenter.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen på indenrigsdagen på RIA-rådsmødet den

13. juni 2025 med henblik på en fremlæggelse af strategien samt en

meningsudveksling vedrørende denne.

Forud for RIA-rådsmødet har strategien været på dagsordenen på et

møde i den Stående Komité for det Operationelle samarbejde om den

Indre Sikkerhed (COSI). Her blev strategien drøftet med

udgangspunkt i brede spørgsmål om, hvorvidt strategien i

tilstrækkelig grad adresserer nye og voksende sikkerhedstrusler, og

om der er elementer i strategien, som mangler, er uklare, eller bør

udvikles, styrkes eller prioriteres yderligere.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen statsfinansielle,

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

samfundsøkonomiske

eller

Side 76/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen har ingen andre konsekvenser.

8. Høring

Der har ikke været foretaget en høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Styrkelse af den indre sikkerhed har været et højt prioriteret område

under de seneste formandskaber for Rådet, og fra medlemsstaternes

side støttes der generelt op om yderligere tiltag på dette område. På

ovennævnte møde i COSI blev strategien modtaget overvejende

positivt af medlemsstaterne.

10. Regeringens generelle holdning

For regeringen er styrkelse af den indre sikkerhed højt prioriteret.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

ProtectEU – en EU-strategi for indre sikkerhed har ikke tidligere været

forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 77/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

Dagsordenspunkt 9: Adgang til data for effektiv

retshåndhævelse

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen til rådsmødet for retlige og indre

anliggender (RIA) den 12.-13. juni 2025 med henblik på en udveksling

af synspunkter om adgang til data for effektiv retshåndhævelse. Sagen

er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om

nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har ikke

lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er

man positiv over for at drøfte mulighederne for at styrke de

retshåndhævende aktørers adgang til relevant data.

2. Baggrund

Højniveaugruppen (HLG) om adgang til data for effektiv

retshåndhævelse blev lanceret af Kommissionen i juni 2023 og havde

til formål at identificere eventuelle udfordringer med adgang til data

for de retshåndhævende aktører i EU samt at komme med anbefalinger

til imødegåelse af de skitserede udfordringer.

HLG afholdte fire plenarmøder mellem juni 2023 og maj 2024.

Gruppen bestod af eksperter fra medlemsstaterne, Kommissionen og

forskellige EU-agenturer. Dertil var gruppen understøttet af tre

tekniske arbejdsgrupper, som diskuterede mere specifikke emner. Fra

dansk side deltog en repræsentant fra Rigspolitiet i dele af arbejdet.

De deltagende eksperter har imidlertid ikke repræsenteret deres

medlemsstat eller en myndighed, men var nomineret personligt på

baggrund af deres kompetencer på området.

HLG afgav i maj 2024 en rapport med i alt 42 anbefalinger fordelt på

tre fokusområder. Fokusområderne er digital efterforskning (digital

Side 78/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

forensics),

logning af teledata

(data retention)

og lovlig adgang til data

via indgreb i meddelelseshemmeligheden (lawful

interception),

der

blev efterfulgt af en afsluttende rapport for HLG’s arbejde i november

2024.

På RIA-rådsmødet i december 2024 vedtog Rådet konklusioner på

baggrund af HLG’s afsluttende rapport, hvori Kommissionen blev

opfordret til at gennemføre en køreplan for implementering af

anbefalingerne. Kommissionen oplyste, at man forventede at kunne

præsentere i 1. halvår af 2025. Der var endvidere en drøftelse af det

videre arbejde med anbefalingerne fra HLG, hvor Sverige foreslog at

en gruppe af dedikerede medlemsstater gik i gang med at identificere

anbefalinger fra rapporten, som kan implementeres af

medlemsstaterne uafhængigt af Kommissionens forberedelse af en

køreplan.

Gruppen af dedikerede medlemsstater har i løbet af foråret 2025 haft

en række drøftelser om anbefalingerne i rapporten fra HLG. Sverige,

Polen, Ungarn, Belgien, Spanien, Frankrig og Danmark har deltaget i

disse drøftelser.

Den 1. april 2025 offentliggjorde Kommissionen

ProtectEU – en EU-

strategi for indre sikkerhed

(ISS), der er baseret på tre principper om

(1) en whole-of-society-tilgang; (2) afdækning af sikkerhedsaspekter

i alle nye EU-initiativer; og (3) investeringer fra EU, medlemsstater

og den private sektor. Strategien indeholder bl.a. et afsnit om lovlig

adgang til oplysninger, hvoraf bl.a. fremgår, at Kommissionen dels

forventer at præsentere en køreplan, der beskriver vejen frem med

hensyn til lovlig og effektiv adgang til oplysninger med henblik på

retshåndhævelse i første halvdel af 2025, dels forventer at udarbejde

en konsekvensanalyse med henblik på at ajourføre reglerne om lagring

af oplysningerne på EU-plan, hvis det er relevant i 2025, og dels

fremlægge en teknologikøreplan for kryptering med henblik på at

finde og vurdere teknologiske løsninger, der giver de

retshåndhævende myndigheder lovlig adgang til oplysninger i 2026.

Side 79/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen i forbindelse med RIA-rådsmødet den 12.-

13. juni 2025 med henblik på udveksling af synspunkter om adgang

til data for effektiv retshåndhævelse.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdning til dagsordenspunktet.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man positiv over for at drøfte mulighederne for at

styrke de retshåndhævende aktørers adgang til relevant data. Det

bemærkes i den forbindelse, at justitsministeren den 2. maj 2024 har

bedt Strafferetsplejeudvalget om bl.a. at undersøge, om politiet har det

Side 80/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

nødvendige retlige grundlag til effektivt at aflytte og ransage nye

kommunikationstjenester og beslaglægge digitalt materiale.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedrørende adgang til data for effektiv retshåndhævelse har

senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg i forbindelse med

forelæggelsen af RIA-rådsmødet den 12.-13. december 2024.

Side 81/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

Dagsordenspunkt 10: Konsekvenserne af den

aktuelle geopolitiske situation for EU’s indre

sikkerhed: a) Ukraine, b) Moldova og c) Syrien

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen på rådsmødet for retlige og indre

anliggender (RIA) den 12.-13. juni 2025 med henblik på en

statusdrøftelse af implikationerne af den geopolitiske situation for

EU’s indre sikkerhed med fokus på Ukraine, Moldova og Syrien. Der

er på nuværende tidspunkt ikke kendskab til det nærmere indhold af

drøftelsen. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om

nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har for nuværende ikke

lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side

støtter man op om en drøftelse af eksterne konflikter og deres

implikationer for EU.

2. Baggrund

2.1. Ad Ukraine

Som følge af Ruslands invasion af Ukraine i 2022 besluttede EU’s

justits- og indenrigsministre den 14. oktober 2022 at iværksætte en

kontinuerlig og struktureret dialog om den indre sikkerhed med de

ukrainske myndigheder. Dialogen er baseret på de relevante ukrainske

myndigheders konkrete operationelle behov for at tackle centrale

udfordringer for den indre sikkerhed i både EU og Ukraine. Dialogen

er baseret på følgende fire områder: 1) grænsesikkerhed, 2) ulovlig

handel med skydevåben, 3) voldelige ekstremistiske udenlandske

frivillige og 4) andre sikkerhedsrisici.

EU lancerede i december 2014 EU’s Rådgivende Mission til Ukraine

(EUAM Ukraine), der er en civil mission i regi af den fælles

Side 82/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP). EU’s civile missioner har bl.a.

til formål at fremme stabilitet og sikkerhed samt opbygge robusthed i

skrøbelige miljøer i tredjelande.

EUAM Ukraine har til formål at bidrage til bæredygtige reformer af

Ukraines civile sikkerhedssektor. Siden Ruslands invasion af Ukraine

er EUAM Ukraines mandat blevet udvidet to gange, og missionen har

bl.a. fået tillagt nye ansvarsområder, herunder efterforskning og

retsforfølgning af internationale forbrydelser samt forvaltning af

grænseovergange mellem Ukraine og EU. EUAM Ukraine deltager i

den strukturerede dialog om indre sikkerhed mellem EU og Ukraine

samt yder strategisk rådgivning suppleret med forskellige

træningsaktiviteter.

Det er PET’s vurdering, at der er en markant, bredspektret og

vedvarende trussel fra fremmede staters efterretningsvirksomhed mod

Danmark. PET har i de seneste år afdækket flere sager, der vidner om,

at en række fremmede stater aktivt udfører efterretningsvirksomhed

mod Danmark, ligesom PET har kendskab til en række sager i

udlandet.

PET kan konstatere, at de russiske efterretningstjenester i mange år

har udgjort den største spionagetrussel mod Danmark. Den trussel er

blevet skærpet med krigen i Ukraine. De russiske

efterretningstjenester har en vedvarende interesse for især danske

udenrigs- og sikkerhedspolitiske positioner, dansk forsvarspolitik,

politik om Arktis, kritisk infrastruktur, Forsvarets kapaciteter og

konkrete sager med stor betydning for Rusland.

Der har i 2024 været en række eksempler på, at personer med mulig

forbindelse til de russiske efterretningstjenester har stået bag

forskellige former for fysisk sabotage – eksempelvis ildspåsættelse og

groft hærværk – i en række europæiske lande.

Sagerne viser efter PET’s vurdering, at Rusland udviser en højere

risikovillighed i forhold til at gøre brug af såkaldte hybride

virkemidler mod og i Europa. Formålet med de russiske aktiviteter er

Side 83/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

bl.a. at skabe frygt og usikkerhed, og at svække den folkelige

opbakning i Europa til den fortsatte støtte til Ukraine.

Danmark er en aktiv bidragsyder til Ukraine. Det er på den baggrund

PET's vurdering, at der er en skærpet trussel fra fysisk sabotage fra

Rusland mod både militære og civile mål i Danmark, der har

tilknytning til støtten til Ukraine.

PET tager situationen meget alvorligt og har som følge af den aktuelle

situation en væsentlig skærpet opmærksomhed på truslen.

Center for Terroranalyse (CTA) vurderer fortsat, at krigen i Ukraine

ikke i sig selv på nuværende tidspunkt har direkte indflydelse på

terrortruslen mod Danmark. Krigen kan dog stadig have afledte

effekter, som på sigt kan påvirke terrortruslen, herunder via spredning

af visse af de våben, som i dag finder anvendelse i krigen.

Center for Terroranalyse vurderer også, at radikaliserede personer, der

har gennemgået våbentræning i en konfliktzone såsom i Ukraine eller

som har våbenkendskab fra f.eks. aftjening af militærtjeneste,

skytteforeninger, kriminelle miljøer eller lignende, vil være i stand til

at gennemføre angreb, der kan forvolde stor skade.

2.2. Ad Moldova

Moldova fik den 23. juni 2022 tilkendt status som kandidatland. Der

blev formelt indledt tiltrædelsesforhandlinger i juni 2024. Rådet

godkendte i juni 2024 forhandlingsrammen for forhandlingerne med

Moldova. Den første tiltrædelseskonference blev afholdt den 25. juni

2024.

Derudover samarbejder EU og Moldova sideløbende med

udvidelsesprocessen også om at styrke de politiske og økonomiske

forbindelser, bl.a. gennem Det Østlige Partnerskab.

EU har også støttet Moldova efter Ruslands militære aggression mod

Ukraine. I perioden 2022 til 2025 har EU afsat 84 mio. euro i

humanitær bistand til Moldova.

Side 84/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

2.3 Ad Syrien

Det fremgår af den seneste Vurdering af Terrortruslen mod Danmark

(VTD) fra april 2025, at Center for Terroranalyse (CTA) i Politiets

Efterretningstjeneste (PET) vurderer, at den seneste udvikling i Syrien

på nuværende tidspunkt ikke har direkte indflydelse på terrortruslen

mod Danmark. Imidlertid kan konflikten få negative konsekvenser for

den regionale stabilitet, styrke militant islamistiske grupper i

nærområdet og potentielt tiltrække militante islamister fra Vesten. Et

styrket Islamisk Stat i Syrien vil i fremtiden kunne medvirke til en øget

terrortrussel mod Vesten, herunder Danmark.

Det fremgår desuden af VTD’en, at der i de kommende år er risiko

for, at Islamisk Stat og andre terrorgrupper i Syrien vil kunne udnytte

det pludseligt opståede magttomrum efter Asad-styrets fald i

slutningen af 2024 til at vokse sig stærkere igen. Dette indebærer en

risiko for, at Islamisk Stat i Syrien igen kan komme til at udgøre en

alvorlig terrortrussel mod Europa.

Det fremgår desuden, at den seneste udvikling i Syrien med kort varsel

igen kan begynde at tiltrække militante islamister fra Vesten, herunder

Danmark, som ønsker at tilslutte sig en militant islamistisk gruppe.

Særligt et styrket Islamisk Stat i Syrien vil kunne udgøre en attraktiv

destination for Islamisk Stat-sympatisører i Vesten.

Endvidere fremgår det, at der i Vesten løbende ses eksempler på

personer, der bliver anholdt og strafforfulgt for forsøg på udrejse med

henblik på at tilslutte sig militant islamistiske grupper uden for Vesten.

CTA vurderer, at personer, der forhindres i eller finder sig ude af stand

til at udrejse, kan udgøre en trussel mod Vesten. CTA vurderer

endvidere, at der også er militante islamister i Danmark med interesse

for udrejse. I perioden 2012-2016 udrejste et større antal personer fra

Danmark til konfliktområdet i Syrien og Irak. CTA vurderer, at der

aktuelt ikke er destinationer, der har samme appel som Syrien og Irak

havde i perioden 2012-2016.

Side 85/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

I forlængelse heraf fremgår det af VTD’en, at alle voksne, der er

returneret til Danmark fra konfliktzonen i Syrien og Irak siden 2016,

er dømt eller under retsforfølgelse for forbrydelser begået i forbindelse

med deres ophold i konfliktzonen. I oktober 2024 blev en kvinde og

hendes barn evakueret til Danmark fra Roj-lejren i Syrien. Kvinden er

sigtet for overtrædelse af straffelovens § 114 c, d, e og j. Dertil er en

kvinde, der returnerede til Danmark inden 2016, i februar 2025 blevet

tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 114 e.

Enkelte af de personer, der er eller har været udrejst fra Danmark til

konfliktzonen i Syrien og Irak, kan udgøre en trussel mod Danmark

eller danske interesser i udlandet. Hvorvidt dette er tilfældet beror på

en konkret vurdering af den enkeltes eventuelle intention og kapacitet.

Endelig fremgår det af VTD’en, at CTA vurderer, at radikaliserede

personer, der har gennemgået våbentræning i en konfliktzone såsom i

Syrien, eller som har våbenkendskab fra f.eks. aftjening af

militærtjeneste, skytteforeninger, kriminelle miljøer eller lignende, vil

være i stand til at gennemføre angreb, der kan forvolde stor skade.

PET’s generelle håndtering af sikkerhedstrusler, herunder mulige

trusler fra indrejste personer, sker på grundlag af en række redskaber

og tiltag. I den forbindelse har PET et tæt samarbejde med bl.a.

Forsvarets Efterretningstjeneste, de danske udlændingemyndigheder

og udenlandske samarbejdspartnere.

Det

fremgår

EU’s

seneste

trusselsvurdering

på

terrorbekæmpelsesområdet for 1. halvår af 2024, at trusselsniveauet i

EU fortsat er højt. Militant islamistisk terrorisme udgør fortsat den

mest fremtrædende trussel mod EU. Det fremgår også, at konflikten i

Mellemøsten har skærpet truslen mod EU’s interne sikkerhed og

rummer betydelig mulighed for mobilisering og radikalisering.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen for RIA-rådsmødet den 12. og 13. juni 2025

med henblik på en statusdrøftelse af implikationerne af den

geopolitiske situation for EU’s indre sikkerhed med fokus på Ukraine,

Side 86/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

Moldova og Syrien. Der er på nuværende tidspunkt ikke kendskab til

det nærmere indhold af drøftelsen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske

eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der har ikke været foretaget en høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser af de øvrige EU-

medlemsstaters holdninger til dagsordenspunktet.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side støtter man op om en meningsudveksling om eksterne

konflikter og deres implikationer for EU.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Side 87/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

Folketingets Europaudvalg er løbende blevet orienteret

implikationerne af den geopolitiske situation for EU’s indre sikkerhed.

Folketingets Europaudvalg er senest orienteret herom bl.a. i

forbindelse med forelæggelse af dagsordenen for RIA-rådsmødet

henholdsvis den 5. og 7. marts 2025, den 4.-5. marts 2024, den 13.-

14. juni 2024, den 10.-11. oktober 2024.

Side 88/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

Dagsordenspunkt

11:

Imødegåelse

sikkerhedsudfordringer: Vurdering fra de europæiske

sikkerheds- og efterretningstjenester

Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet for retlige og indre

anliggender (RIA) den 12.-13. juni 2025 med henblik på en

præsentation af og status på dagsordenspunktet. Baseret på tidligere

lignende drøftelser forventes en statusorientering med fokus på

aktuelle sikkerhedsudfordringer i EU, hvilket tidligere har været

præsenteret af formandskabet for samarbejdet mellem de europæiske

sikkerheds- og indenrigsefterretningstjenester. Sagen er ikke omfattet

af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke

relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske

konsekvenser. Fra dansk side er man positiv over for en drøftelse af

status på bekæmpelse af sikkerhedsudfordringer.

2. Baggrund

Samarbejdet

mellem

europæiske

sikkerheds-

indenrigsefterretningstjenester

består

sikkerheds-

indenrigsefterretningstjenesterne fra EU-medlemsstaterne samt

Norge, Schweiz og Storbritannien. Formandskabet for samarbejdet

orienterede

senest

medlemsstaterne

aktuelle

sikkerhedsudfordringer inden for Unionen på rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 12.-13. december 2024.

Samarbejdet

mellem

europæiske

sikkerheds-

indenrigsefterretningstjenester er ikke en del af det formelle EU-

samarbejde, men har en rådgivende funktion i EU-regi. De europæiske

tjenester kommunikerer således tjenesternes perspektiver, erfaringer

Side 89/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

og rådgivning mv. vedrørende en række bredere sikkerheds- og

efterretningsrelaterede emner.

Det

fremgår

EU’s

seneste

trusselsvurdering

på

terrorbekæmpelsesområdet for 1. halvår af 2024, at trusselsniveauet i

EU fortsat er højt. Militant islamistisk terrorisme udgør fortsat den

mest fremtrædende trussel mod EU. Det fremgår også, at konflikten i

Mellemøsten har skærpet truslen mod EU’s interne sikkerhed og

rummer betydelig mulighed for mobilisering og radikalisering.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen for RIA-rådsmødet den 12.-13. juni 2025

med henblik på en statusdrøftelse. Baseret på tidligere lignende

drøftelser forventes en statusorientering med fokus på aktuelle

sikkerhedsudfordringer i EU på baggrund af en præsentation fra

formandskabet for samarbejdet, der leveres af generaldirektøren for

intern sikkerhed i den polske indenrigs- og sikkerhedstjeneste ABW.

Umiddelbart forventes formandskabet for samarbejdet at fokusere på

de aktuelle sikkerhedsudfordringer i EU, men der er på nuværende

tidspunkt ikke kendskab til det nærmere indhold af statusdrøftelsen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Side 90/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdning til dagsordenspunktet.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man umiddelbart positiv over for en drøftelse af

status på bekæmpelse af sikkerhedsudfordringer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er løbende blevet orienteret om

dagsordenspunktet om bekæmpelse af sikkerhedsudfordringer.

Folketingets Europaudvalg er senest orienteret herom bl.a. i

forbindelse med forelæggelse af dagsordenen for RIA-rådsmødet

henholdsvis den 12.-13. december 2024 og den 13.-14. juni 2023.

Side 91/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

Dagsordenspunkt 12: Rådskonklusioner om EMPACT

cyklus 2026-2029

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet for retlige og indre

anliggender (RIA) den 12.-13. juni 2025 med henblik på vedtagelse af

rådskonklusioner om EU’s prioriteter for kriminalitetsbekæmpelse

inden for EU’s policy-cyklus om grov og organiseret kriminalitet.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om

nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken

lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Man kan fra

dansk side støtte forslaget.

2. Baggrund

EU’s policy-cyklus for organiseret og alvorlig international

kriminalitet udmøntes via European Multidisciplinary Platform

Against Criminal Threats (EMPACT), hvorunder der udvikles

operationelle aktiviteter med henblik på at indfri EU’s strategiske mål

om bekæmpelse af organiseret og grov international kriminalitet.

De operationelle aktiviteter i EMPACT er baseret på en række

prioriteter, der udmøntes i toårige operationelle handlingsplaner

(OAP) inden for hver prioritet. Prioriteterne samt antallet af OAP’er

fastlægges hvert fjerde år via rådskonklusioner. De nuværende

prioriteter er fastlagt i rådskonklusioner af 26. maj 2021 og dækker

perioden 2022-2025.

Samarbejdet via EMPACT drives af medlemsstaterne, der leder

arbejdet under de enkelte OAP’er. Europol understøtter samarbejdet,

ligesom den primære finansiering af aktiviteter under EMPACT sker

via Europols budget. Herudover kan Europol deltage i udmøntningen

Side 92/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

af aktiviteter, der er indeholdt i de operationelle handlingsplaner, samt

understøtte de operationelle handlingsplaner analytisk.

Den danske deltagelse i EMPACT er overordnet forankret i

Rigspolitiet, som inddrager relevante politikredse i aktiviteter inden

for de operationelle handlingsplaner. Andre offentlige myndigheder

kan ligeledes inddrages i aktiviteter under relevante operationelle

handlingsplaner.

3. Formål og indhold

Formandskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner om dels

fastsættelse af prioriteterne for den kommende EMPACT-cyklus i

2026-2029, dels styrkelse af strukturerne i EMPACT-samarbejdet.

Prioriteter for den kommende EMPACT-cyklus

Oplægget til prioriteterne for den kommende EMPACT-cyklus er

udarbejdet med afsæt i de syv væsentligste kriminalitetstrusler, der er

identificeret i Europols analyse ”EU Serious and Organised Crime

Threat

Assessment

2025

(EU-SOCTA

2025).

Disse

kriminalitetstrusler omfatter; cyberangreb, online svindel, seksuel

udnyttelse af børn (online), migrantsmugling, narkotikasmugling,

handel med ulovlige skydevåben og miljøkriminalitet.

På baggrund af efterfølgende drøftelser i Rådets stående komité for

det operationelle samarbejde om indre sikkerhed (COSI) er der blevet

tilføjet enkelte yderligere kriminalitetsområder til de foreslåede

prioriteter.

Udkastet til rådskonklusioner omfatter følgende prioriteter for den

kommende EMPACT-cyklus, der i vidt omfang lægger op til at

videreføre prioriteterne i den nuværende cyklus:

1. De mest truende kriminelle netværk

Identificering og bekæmpelse af de mest truende kriminelle netværk i

EU, personer med nøglefunktioner i disse netværk samt

enkeltpersoner, der begår alvorlig kriminalitet som en tjenesteydelse,

fastsættes som en horisontal prioritet på tværs af de øvrige prioriteter.

Side 93/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

Prioriteten kan bl.a. bidrage til at samle et efterretningsbillede og til

Europols kortlægning og vidensdeling.

2. Hurtigst voksende kriminalitet i den digitale sfære

Formålet med denne prioritet er at målrette indsatsen mod den hurtigst

voksende kriminalitet i den digitale sfære. Denne prioritet indeholder

tre underprioriteter, der vil blive implementeret i tre separate OAP’er.

De tre underprioriteter omfatter bekæmpelse af cyberangreb rettet

mod kritisk infrastruktur, statslige institutioner, erhvervslivet og

privatpersoner, bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn online,

herunder bl.a. produktion og udbredelse af materiale om seksuel

udnyttelse af børn, samt bekæmpelse af online-svindel mod borgere,

virksomheder og offentlige institutioner.

3. Narkotikahandel

Denne prioritet indeholder to underprioriteter, der vil blive

implementeret i to separate OAP’er. Den første underprioritet handler

om at sætte ind over for produktion, handel med og distribution af

cannabis, kokain og heroin, mens den anden handler om at sætte ind

over for produktion, handel med og distribution af syntetiske stoffer

og psykoaktive stoffer i EU.

4. Smugling og menneskehandel

Denne prioritet omhandler bekæmpelse af kriminelle netværk, der er

involveret i henholdsvis migrantsmugling og menneskehandel og skal

implementeres i to separate OAP’er.

5. Handel med skydevåben

Formålet med denne prioritet er at ramme kriminelle netværk og

kriminelle enkeltpersoner involveret i ulovlig handel, distribution og

anvendelse af skydevåben, herunder også i sager vedrørende

eksplosiver og pyroteknik.

6. Miljøkriminalitet

Formålet med denne prioritet er at sætte ind over for kriminelle

netværk involveret i alle former for miljøkriminalitet med et specifikt

Side 94/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

fokus på affald, der kan skade miljøet, den offentlige sundhed eller

økonomien. Derudover indebærer prioriteten en indsats over for

infiltrering af lovlige virksomhedskonstruktioner og oprettelse af

selskaber mv. som et middel til at facilitere ulovlige aktiviteter.

7. Finansiel kriminalitet

Denne prioritet består af tre underprioriteter, der implementeres i

separate OAP’er omhandlende henholdsvis momssvig, svig med

punktafgifter samt kriminalitet vedrørende immaterielle rettigheder og

salg af forfalskede varer.

Styrkelse af strukturerne i EMPACT-samarbejdet

Der blev i 2024 gennemført en evaluering af, i hvilket omfang

EMPACT-cyklussen 2022-2025 opfyldte målsætningerne for

cyklussen. Evalueringen indeholder en række anbefalinger og forslag

til handlinger for at imødegå de identificerede udfordringer og udnytte

EMPACTS fulde potentiale.

På baggrund af evalueringen indeholder udkastet til rådskonklusioner

en række punkter vedrørende styrket finansiering og forbedring af

strukturerne i EMPACT-arbejdet. Det omfatter navnlig opfordringer

til medlemsstaterne om styrket engagement og prioritering af arbejdet

i EMPACT samt øget samtænkning med nationale indsatser i forhold

til indre sikkerhed og opfordring til Kommissionen om sammen med

medlemsstaterne at drøfte mulighederne for en varig og finansiel

bæredygtig løsning i forhold til budgettet for EMPACT.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for dansk ret.

Side 95/96

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025

7. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske

konsekvenser,

herunder

statsfinansielle,

samfunds-

eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Forhandlingssituationen

Der forventes at være bred opbakning blandt medlemsstaterne til

rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man positivt stillet over for udkastet til

rådskonklusioner, som Danmark derfor kan tilslutte sig.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 96/96