Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del Bilag 248
Offentligt
3031244_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
28. maj 2025
Internationalt kontor
Anders Just Christensen
2025-00775
3725292
Samlenotat for sager på Justitsministeriets
ressortområde, der forventes behandlet på rådsmøde
for retlige og indre anliggender (RIA) den 12.-13. juni
2025 i Luxembourg
Side:
3-11
Punkt 1
Forordning om beskyttelse af voksne
-
Delvis generel indstilling
12-40
Punkt 2
Direktiv om harmonisering af visse aspekter
af insolvenslovgivningen
-
Generel indstilling
41-46
Punkt 3
EU’s tiltrædelse af Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK)
-
Status
47-49
Punkt 4
Den Europæiske Anklagemyndighed
(EPPO)
-
Status
50-56
Punkt 5
Retlige svar i forbindelse med Ruslands
aggressionskrig mod Ukraine: Kampen mod
straffrihed
-
Status
Side 1/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
57-60
Punkt 6
Kampen mod narkotikahandel og
organiseret kriminalitet: Styrkelse af det
retlige samarbejde med tredjelande
-
Status
61-72
Punkt 7
Forordning om regler til forebyggelse og
bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn
(CSA-forordningen)
-
Fremskridtsrapport
73-76
Punkt 8
EU’s strategi for indre sikkerhed
-
Udveksling af synspunkter
77-80
Punkt 9
Adgang til data for effektiv retshåndhævelse
-
Udveksling af synspunkter
81-87
Punkt 10
Konsekvenserne af den aktuelle geopolitiske
situation for EU’s indre sikkerhed:
a) Ukraine
b) Moldova
c) Syrien
-
Status
88-90
Punkt 11
Imødegåelse af sikkerhedsudfordringer:
Vurdering fra de europæiske sikkerheds- og
efterretningstjenester
-
Status
91-95
Punkt 12
Rådskonklusioner om EMPACT cyklus
2026-2029
-
Vedtagelse
Side 2/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0003.png
Dagsordenspunkt 1: Forordning om beskyttelse af
voksne
Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
KOM (2023) 280, KOM (2023) 281.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet for retlige og indre
anliggender (RIA) den 12.-13. juni 2025 med henblik på vedtagelse af
en delvis generel indstilling om forordningsforslagets fem første
kapitler, der bl.a. angår forordningens anvendelsesområde,
kompetence og lovvalg. Kommissionen har den 31. maj 2023 fremsat
forslag til forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og
fuldbyrdelse af foranstaltninger og samarbejde i spørgsmål
vedrørende beskyttelse af voksne og forslag til rådsafgørelse om
bemyndigelse af medlemsstater til i Den Europæiske Unions interesse
at blive eller forblive parter i konventionen af 13. januar 2000 om
international beskyttelse af voksne (HCCH 2000-konventionen).
Forordningsforslaget har til formål at beskytte voksnes
grundlæggende rettigheder, forbedre effektiviteten og hastigheden af
grænseoverskridende retssager vedrørende beskyttelse af voksne og
styrke retssikkerheden og forudsigeligheden i forbindelse med
grænseoverskridende situationer inden for EU. Forordningsforslaget
skal ses i sammenhæng med forslag fra Kommissionen til Rådets
afgørelse om bemyndigelse af 13 medlemsstater, der ikke er
kontraherende parter i HCCH 2000-konventionen om beskyttelse af
voksne, til i Den Europæiske Unions interesse at blive parter i
konventionen med henblik på at fremme voksnes rettigheder uden for
EU's grænser.
Forslagene er omfattet af det danske retsforbehold og har derfor
hverken
lovgivningsmæssige
eller
direkte
statsfinansielle
konsekvenser for Danmark. Forslagene vurderes at være i
Side 3/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
overensstemmelse med nærhedsprincippet. Fra dansk side er man
umiddelbart positivt indstillet over for forslagene.
2. Baggrund
Kommissionen fremsatte den 31. maj 2023 et forslag til forordning
om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af
foranstaltninger og samarbejde i spørgsmål vedrørende beskyttelse af
voksne, samt et forslag til rådsafgørelse om bemyndigelse af
medlemsstater til i Den Europæiske Unions interesse at blive eller
forblive parter i HCCH 2000-konventionen.
Forordningsforslaget
er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 81, stk.
2, og
rådsafgørelsesforslaget
er fremsat med hjemmel i TEUF artikel
81, stk. 2, sammenholdt med TEUF artikel 218, stk. 6. I henhold til
artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling (forbeholdet
vedrørende retlige og indre anliggender) deltager Danmark hverken i
en kommende vedtagelse af det foreliggende forordningsforslag eller
det foreliggende rådsafgørelsesforslag, der således ej heller vil være
bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
Antallet af voksne personer i EU, der som følge af deres personlige
evners begrænsning eller utilstrækkelighed ikke er i stand til at
varetage deres interesser (i det følgende benævnt "voksne"), stiger
ifølge forordningsforslaget støt. Afhængigt af den nationale
lovgivning i den medlemsstat, hvor de bor, kan de være omfattet af en
beskyttelsesforanstaltning truffet af en domstol eller en administrativ
myndighed, eller de kan få støtte af en tredjepart, som de på forhånd
har udpeget (gennem "repræsentationsbeføjelser") til at varetage deres
interesser.
Dette stigende antal voksne, der har brug for støtte til
beslutningstagning, kombineret med den stigende mobilitet for
mennesker i EU, giver ifølge forslaget anledning til mange problemer
for voksne i grænseoverskridende situationer. Der kan være tale om
situationer, hvor voksne f.eks. skal forvalte aktiver eller fast ejendom
i et andet land, modtage akut lægehjælp eller planlagt lægebehandling
i udlandet eller flytte til et andet land af forskellige årsager, og hvor
Side 4/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0005.png
de voksne ifølge forslaget bliver mødt af komplekse og til tider
modstridende regler om, hvilken domstol eller anden myndighed der
har kompetence til at træffe beskyttelsesforanstaltninger, hvilken
lovgivning der finder anvendelse på deres sag, og hvordan en
afgørelse, der er truffet, eller en repræsentationsbeføjelse, der er
etableret i udlandet, skal anerkendes eller gennemføres. Dette fører
ifølge forslaget til situationer, hvor voksne, deres familier og
repræsentanter oplever betydelig usikkerhed med hensyn til, hvilke
regler, procedurer og formaliteter der gælder for deres sag.
Inden for rammerne af Haagerkonferencen om International Privatret
blev Haagerkonventionen om international beskyttelse af voksne
(HCCH 2000-konventionen) vedtaget den 13. januar 2000. 13 EU-
medlemsstater er på nuværende tidspunkt parter i konventionen.
Danmark er ikke part i konventionen. HCCH 2000-konventionen er
herudover kun i kraft for få ikke-EU-lande, p.t. Monaco, Schweiz og
Storbritannien.
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen for RIA-rådsmødet den 12.-13. juni 2025
med henblik på vedtagelse af en delvis generel indstilling om
forordningsforslagets fem første kapitler, der bl.a. angår
forordningens anvendelsesområde, kompetence og lovvalg.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ved Europa-Parlamentet beslutning af 18. december 2008 blev
medlemsstaterne opfordret til at ratificere HCCH 2000-konventionen,
og Kommissionen blev anmodet om at fremsætte et retsaktsforslag om
styrkelse af samarbejdet mellem medlemsstaterne, at opsummere
operationelle spørgsmål og bedste praksis i forbindelse med HCCH
2000-konventionen om beskyttelse af voksne og at vurdere Det
Europæiske Fællesskabs eventuelle tiltrædelse af konventionen som
helhed.
Ved beslutning af 1. juni 2017 opfordrede Europa-Parlamentet
medlemsstaterne til at undertegne og ratificere HCCH 2000-
konventionen om beskyttelse af voksne og til at fremme voksnes
Side 5/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0006.png
selvbestemmelse ved i national ret at indføre lovgivning om
fuldmagter i forbindelse med manglende retlig handleevne.
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige
lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294) medlovgiver i forhold til
vedtagelsen af forordningsforslaget. Det ansvarlige udvalg for
forslaget er Europa-Parlamentets Retsudvalg (JURI).
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har vurderet, at de aktuelle problemer, som voksne står
over for i grænseoverskridende situationer, har en iboende EU-
dimension, fordi problemerne er af grænseoverskridende karakter og
påvirker voksnes grundlæggende rettigheder og deres ret til fri
bevægelighed. Reglerne om international kompetence, lovvalg og
anerkendelse finder anvendelse i en grænseoverskridende
sammenhæng og kræver således ifølge Kommissionen inddragelse af
mindst to lande. I overensstemmelse med tidligere EU-instrumenter
om international privatret er det foretrukne retlige instrument ifølge
Kommissionen derfor en forordning.
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering af, at
nærhedsprincippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
Generelt
Der findes regler i dansk lovgivning, som har til formål at beskytte
voksne personer, der ikke er i stand til at varetage egne interesser.
Forordnings- og rådsafgørelsesforslagene vedrører således, hvad der i
dansk ret er omfattet af reglerne om værgemål og fremtidsfuldmagter.
Værgemål
Værgemål er reguleret i værgemålsloven, der indeholder regler om
bl.a. iværksættelse af værgemål vedrørende personlige og/eller
økonomiske forhold samt fratagelse af den retlige handleevne.
Værgemålsloven indeholder ikke særlige bestemmelser om
anerkendelse af værgemål eller tilsvarende ordninger, der er iværksat
Side 6/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0007.png
i udlandet. Efter værgemålslovens § 51, stk. 1, kan regeringen dog
indgå overenskomst med andre stater om forholdet mellem dansk og
fremmed retsregler om umyndighed og værgemål.
Ved afgørelse af spørgsmålet om domstolens internationale
kompetence anvendes som udgangspunkt det såkaldte
domicillandsprincip.
Efter
domicillandsprincippet
er
det
myndighederne i domicillandet for den person, som sagen drejer sig
om, der har kompetence til at iværksætte værgemål mv. Efter
retsplejelovens § 458, 1. pkt., indbringes sager om værgemål for
byretten således på det sted, hvor den, som begæres sat under
værgemål eller er under værgemål, har hjemting. Som undtagelse
hertil fastslås det i 2. pkt., at hvis denne ikke hjemting her i riget, kan
sagen indbringes for Københavns Byret. En persons hjemting er i den
retskreds, hvor vedkommende har sin bopæl, dvs. sit varige hjem, eller
opholdssted, jf. § 235.
Behandling af sager om værgemål i Danmark vedrørende personer,
der ikke har hjemting her, kan f.eks. være aktuelt, hvis det følger af en
overenskomst med et andet land. Danmark har tiltrådt den Nordiske
Ægteskabskonvention, konvention af 6. februar 1931 indeholdende
internationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og
værgemål med en række senere ændringer, jf. international
bekendtgørelse nr. 34 af 28. november 2002, som er en overenskomst
indgået mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om
bestemmelser om bl.a. værgemål, herunder med hensyn til lovvalg og
myndighedskompetence (konventionens artikel 14-17, 19 og 21) samt
anerkendelse af afgørelser (konventionens artikel 22). Efter
konventionens artikel 18 kan et værgemål efter forhandling overføres
til en af de andre stater, såfremt den umyndige har bosat sig der, eller
det af andre grundes findes hensigtsmæssigt.
De danske myndigheder anvender ved afgørelsen af spørgsmål om
værgemål dansk ret.
Hvis en person, for hvem der er iværksat et værgemål eller tilsvarende
ordning i udlandet, etablerer domicil i Danmark, mister den
Side 7/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0008.png
udenlandske afgørelse om værgemål mv. sin betydning, såfremt
værgemålet mv. ikke er omfattet af den Nordiske
Ægteskabskonvention. Der skal derfor efter omstændighederne
iværksættes et værgemål efter dansk ret.
Hvis en person, for hvem der er iværksat værgemål i Danmark
etablerer domicil i udlandet, forestår Familieretshuset og
Civilstyrelsen korrespondance med de relevante myndigheder i det
pågældende land med henblik på at afklare, om det pågældende land
vil videreføre værgemålet efter det pågældende lands regler.
Et værgemål efter dansk ret er ikke stedligt afgrænset, hvorfor værgen,
som er beskikket efter dansk ret, handler på den værgedes vegne både
i Danmark og i udlandet, så længe den værgede har domicil i
Danmark. Værgen handler således på den værgedes vegne i
forbindelse med midlertidige ophold i udlandet og i relation til den
værgedes eventuelle aktiver i udlandet.
Udenlandske afgørelser om værgemål og umyndiggørelser for
personer med domicil i udlandet kan anerkendes i forbindelse med
f.eks. midlertidige ophold og i relation til eventuelle aktiver i
Danmark. Civilstyrelsen tager på baggrund af domicillandsprincippet
som udgangspunkt ikke stilling til, om en udenlandsk afgørelse kan
anerkendes. Det er i stedet den pågældende person eller myndighed,
som værgen er i kontakt med, der beslutter, hvorvidt værgemålet eller
umyndiggørelsen anerkendes i det konkrete tilfælde. Udenlandske
afgørelser anerkendes, hvis den fremmede myndighed havde indirekte
international kompetence (dvs. at den udenlandske myndighed ville
have haft kompetence, hvis dansk ret hypotetisk var blevet anvendt)
og
under
forudsætning
af,
at
værgemåls-
eller
umyndiggørelsesgrunden eller andre forhold ved afgørelsen, herunder
sagsbehandlingen, ikke strider mod
ordre public.
Civilstyrelsen modtager skønsmæssigt 5-10 henvendelser årligt
vedrørende
international
kompetence
i
værgemålssager.
Familieretshuset behandler skønsmæssigt 0-5 sager årligt, der
vedrører værgemål for personer, der etablerer domicil i Danmark.
Side 8/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0009.png
Fremtidsfuldmagter
Fremtidsfuldmagter er reguleret i lov om fremtidsfuldmagter. En
fremtidsfuldmagt udgør et alternativ til en almindelig aftaleretlig
fuldmagt og til et værgemål.
Fremtidsfuldmagtsordningen blev indført for at styrke retten til
selvbestemmelse og gøre det muligt for borgerne under betryggende
rammer at påvirke eget liv og fremtidige forhold på trods af sygdom
eller tab af mental kapacitet.
Lov om fremtidsfuldmagter indeholder ikke bestemmelser om
fremtidsfuldmagters internationale aspekter, herunder om
anerkendelse af fremtidsfuldmagter eller tilsvarende ordninger, der er
iværksat i udlandet. Sagen vil efter retsplejelovens almindelige regler
kunne anlægges her i landet, hvis den sagsøgte har bopæl her i landet
eller aftalen skal opfyldes her i landet.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Danmark deltager ikke i en eventuel kommende vedtagelse af
forordnings- og rådsafgørelsesforslagene, da forslagene er omfattet af
retsforbeholdet. Forordningen og rådsafgørelsen vil derfor ikke gælde
i eller være bindende for Danmark og har dermed ikke
lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget ikke vil medføre
statsfinansielle konsekvenser,
da forslagene er omfattet af
retsforbeholdet.
Eventuelle afledte nationale merudgifter som følge af EU-retsakter
holdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillinger, jf.
budgetvejledningens pkt. 2.4.1.
Side 9/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0010.png
Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslagene ikke vil
medføre
erhvervsøkonomiske konsekvenser,
fordi forslagene er
omfattet af retsforbeholdet.
8. Andre konsekvenser
Der vurderes ikke at være andre konsekvenser forbundet med
forslagene.
9. Høring
Forslagene har i perioden fra den 23. juni til den 7. juli 2023 været
sendt i høring hos Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og
Handelsretten, samtlige byretter, Den Danske Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Advokatrådet,
Advokatsamfundet, Danske Advokater, Danske Regioner,
Datatilsynet, Foreningen af Faste Værger i Danmark, Finans
Danmark, Forsikring og Pension, Institut for Menneskerettigheder,
Justitia, KL, Københavns Retshjælp, Københavns Universitet – Det
Juridiske
Fakultet,
Rigsombudsmanden
i
Grønland,
Rigsombudsmanden på Færøerne, Syddansk Universitet – Juridisk
Institut, Aalborg Universitet – Juridisk Institut, Aarhus Retshjælp og
Aarhus Universitet – Juridisk Institut.
Forslagene har derudover været sendt i høring i Specialudvalget for
politimæssigt og retligt samarbejde.
Det fremgår fejlagtigt af grund- og nærhedsnotatet af 17. juli 2023, at
der ikke er modtaget høringssvar. Høringssvar er modtaget fra Østre
Landsret, Vestre Landsret, Finans Danmark, Domstolsstyrelsen,
Danske Regioner og Erhvervsstyrelsen.
Østre Landsret og Vestre Landsret ønsker ikke at udtale sig om
forordningsforslaget.
Finans Danmark, Domstolsstyrelsen og Danske Regioner har
tilkendegivet ikke at have bemærkninger til forordningsforslaget.
10. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Side 10/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0011.png
Ud fra medlemsstaternes på nuværende tidspunkt kendte positioner
forventes der at kunne opnås politisk enighed om en delvis generel
indstilling blandt et kvalificeret flertal af medlemsstaterne.
11. Regeringens generelle holdning
Regeringen ser positivt på initiativet om at gøre det lettere for
personer, der f.eks. kan være under værgemål, bl.a. at kunne rejse og
forvalte ejendom i andre medlemsstater og visse tredjelande. Det er
dog et begrænset antal årlige sager, hvor de foreslåede regler ville
være relevante i dansk sammenhæng.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er den 17. juli 2023 oversendt grund- og nærhedsnotat om
forslaget til Folketingets Europaudvalg. Sagen har ikke tidligere været
forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering.
Side 11/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0012.png
Dagsordenspunkt 2: Direktiv om harmonisering af
visse aspekter af insolvenslovgivningen
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM (2022) 702.
1. Resumé
På rådsmødet for retlige og indre anliggender (RIA) den 12.-13.
december 2024 blev der vedtaget en delvis generel indstilling
omfattende afsnit II (omstødelse), III (sporing af aktiver), V (ledelsens
forpligtelser) og VIII (gennemsigtighed vedrørende landenes
insolvensordninger) samt afsnit I for så vidt angår de bestemmelser,
der har betydning for de førnævnte afsnit. Sagen er på dagsordenen
for RIA-rådsmødet den 12.-13. juni 2025 med henblik på vedtagelse
af generel indstilling omfattende de øvrige bestemmelser om
definitioner og anvendelsesområde, reglerne om pre-pack,
kreditorudvalg samt reglerne om ikrafttrædelse mv.
Kommissionen har den 7. december 2022 fremsat forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af visse aspekter
af insolvenslovgivningen. Forslaget er modtaget i dansk sprogversion
i Rådet den 20. januar 2023. Forslaget er ikke omfattet af
retsforbeholdet. Forslaget har til formål at maksimere inddrivelsen af
aktiver fra en insolvent virksomhed til dækning af krav fra
virksomhedens kreditorer. Forslaget lægger op til at forfølge dette
mål ved at sætte fokus på inddrivelse af aktiver, effektive
insolvensprocedurer, en højere grad af forudsigelighed og rimelig
fordeling af aktivmassen mellem kreditorerne. Forslaget er endvidere
et skridt i retning mod at fjerne hindringer for opnåelse af en fælles
kapitalmarkedsunion og sikre bedre finansieringsmuligheder på tværs
af medlemsstater.
Side 12/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0013.png
Forslaget vurderes umiddelbart at kræve visse tilpasninger af dansk
lovgivning. Forslaget må endvidere forventes at medføre væsentlige
statsfinansielle konsekvenser. Derudover kan sagen have
samfundsøkonomiske konsekvenser, men det er ikke på nuværende
tidspunkt muligt at foretage en præcis opgørelse af sådanne
omkostninger.
Fra dansk side har fokus under forhandlingerne vedrørende de afsnit,
der ikke indgik i den delvise generelle indstilling fra december 2024,
navnlig været at sikre, at afsnittet om mikrovirksomheder væsentligt
revideres eller udgår. Fokus har endvidere været at sikre, at forslaget
tillader fleksibilitet i implementeringen og en rimelig balance mellem
hensynet til skyldneren og kreditorerne, herunder i forhold til de
foreslåede regler om pre-pack og kreditorudvalg.
Regeringen har derudover haft fokus på at nedbringe forslagets
negative økonomiske konsekvenser for staten og erhvervslivet.
Det polske formandskab har fremlagt kompromisforslag til afsnittene,
der forventes at indgå i den generelle indstilling. Regeringen forventer
at kunne støtte vedtagelsen af den generelle indstilling.
2. Baggrund
Siden 2015 har Kommissionen arbejdet på at skabe en fælles
kapitalmarkedsunion (Capital Markets Union, CMU), der skal sikre
finansiel og økonomisk integration i EU og dermed vækst,
arbejdspladser og investeringer. Kommissionen har i den forbindelse
peget på, at fraværet af harmoniserede insolvensordninger i
medlemslandene er en af de største hindringer for den frie
bevægelighed for kapital i EU og hæmmer udviklingen af CMU
generelt.
De eksisterende insolvensordninger i medlemslandene har således
ifølge Kommissionen forskellige virkninger på tværs af
landegrænserne og har forskellig grad af effektivitet, herunder særligt
i forbindelse med sagsbehandlingstid og inddrivelsessatser. Dette
medfører, at kreditorer og investorer er mindre villige til at investere
Side 13/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0014.png
på tværs af landegrænser, hvilket svækker virksomheders tilgængelige
finansieringsmuligheder.
Kommissionen har fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om harmonisering af visse aspekter af insolvenslovgivningen
den 7. december 2022.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 om
harmonisering i det indre marked og skal behandles efter den
almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
3. Formål og indhold
Der er på baggrund af konklusionerne fra mødet i Det Europæiske Råd
den 17.-18. april 2024 et politisk pres for opnåelse af en generel
indstilling i Rådet snarest muligt. På RIA-rådsmødet i december 2024
blev der vedtaget en delvis generel indstilling omfattende afsnit II
(omstødelse), III (sporing af aktiver), V (ledelsens forpligtelser) og
VIII (gennemsigtighed vedrørende landenes insolvensordninger) samt
afsnit I for så vidt angår de bestemmelser, der har betydning for de
førnævnte afsnit. Sagen er på dagsordenen for RIA-rådsmødet den
12.-13. juni 2025 med henblik på vedtagelse af generel indstilling
omfattende de øvrige bestemmelser om definitioner og
anvendelsesområde, reglerne om pre-pack, kreditorudvalg samt
reglerne om ikrafttrædelse mv.
Ud fra medlemsstaternes positioner, som de er kendte på nuværende
tidspunkt, forventes der at kunne opnås politisk enighed om en generel
indstilling blandt et kvalificeret flertal af medlemsstaterne.
3.1. Formål
Direktivforslaget har til formål at maksimere inddrivelsen af værdier
fra en insolvent virksomhed til dækning af krav fra virksomhedens
kreditorer. Forslaget vil forfølge dette formål ved at fokusere på:
Inddrivelse af aktiver fra likviderede insolvensboer.
Effektive insolvensprocedurer.
Side 14/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0015.png
Forudsigelig og rimelig fordeling af inddrevne beløb mellem
boets kreditorer.
3.2. Indhold
Direktivforslagets afsnit I indeholder almindelige bestemmelser og
definitioner. Det følger heraf, at direktivet fastsætter regler for
anfægtelsessøgsmål, sporing af aktiver, en såkaldt pre-pack-
procedure,
virksomhedsledelsens
pligter,
forenklede
likvidationsprocedurer for mikrovirksomheder, kreditorudvalg og
endelig medlemsstaternes udarbejdelse af et faktablad med centrale
oplysninger om national insolvenslovgivning.
På baggrund af det senest modtagne kompromisforslag er nedenfor
beskrevet de afsnit, der forventes at indgå i den generelle indstilling.
Afsnittene, som indgik i den delvise generelle indstilling, beskrives
således ikke.
For så vidt angår direktivforslagets anvendelsesområde undtages bl.a.
nærmere definerede finansielle virksomheder i form af
forsikringsselskaber, finansieringsinstitutter, kreditinstitutter og
værdipapircentraler mv.
3.2.1. Centrale definitioner i forslaget og relation til national ret
Direktivforslagets artikel 2 indeholder bl.a. følgende centrale
definitioner:
”Kriteriet om kreditorernes bedste interesse”:
Et kriterium,
hvorved ingen kreditor vil blive stillet ringere ved en
likvidation under pre-pack, end en sådan kreditor ville blive,
hvis den normale prioritetsrækkefølge i en likvidation var
blevet anvendt i tilfælde af salg af skyldners aktiver enkeltvist,
eller – hvis medlemsstaterne foreskriver dette – i tilfælde af det
næstbedste alternative scenarium.
”Pre-pack-mekanisme”:
En mekanisme, som består af
henholdsvis en forberedelses- og en likvidationsfase, der gør
det muligt at sælge skyldnerens virksomhed eller en del heraf
Side 15/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0016.png
som en såkaldt ”going concern” til den højestbydende med
henblik på likvidation af skyldnerens aktiver, når skyldneren er
erklæret insolvent.
Artikel 3a angår direktivforslagets forhold til national ret og
fastsætter,
at
retsakten
overordnet
er
et
minimumsharmoniseringsdirektiv. Således afspejler bestemmelsen
mulighed for bl.a., at nationale regler giver bedre muligheder for
kreditorinddragelse end direktivforslagets afsnit VII om
kreditorudvalg. Afsnit IV om pre-pack er dog ikke omfattet af artikel
3a.
3.2.2. Pre-pack-procedure (artikel 19-35)
Afsnit IV omhandler en såkaldt pre-pack-mekanisme, der har til
formål at sikre effektiv inddrivelse af værdier til kreditorer, og at
denne inddrivelse er tilgængelig på en struktureret måde. Dette skal
ske ved, at der under pre-pack-proceduren skal forberedes og
forhandles et salg af (en del af) skyldnerens virksomhed, inden den
formelle insolvensbehandling indledes.
Reglerne gælder kun for juridiske personer, men medlemsstaterne kan
udvide anvendelsesområdet til tillige at omfatte fysiske personer.
Efter artikel 19 skal medlemsstaterne sikre, at skyldneren har adgang
til pre-pack-mekanismen. Artikel 20 omhandler bl.a. sammenhængen
mellem direktivforslaget og andre EU-instrumenter, herunder
virksomhedsoverdragelsesdirektivet (direktiv 2001/23/EC).
Artikel 22-23b omhandler forberedelsesfasen og fastsætter regler om
bl.a. udpegelse af en tilsynsførende og dennes forpligtelser,
suspension af kreditorforfølgning og insolvensbegæring, principper
for salgsprocessen samt begrænsning af varigheden af og ophør af
forberedelsesfasen.
Artikel 25-29 omhandler likvidationsfasen og fastsætter regler om
godkendelse af virksomhedssalget og overdragelse eller ophævelse af
Side 16/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0017.png
gensidigt bebyrdende aftaler. Det foreslås således, at gensidigt
bebyrdende aftaler, som er nødvendige for opretholdelsen af
skyldnerens virksomhed, som udgangspunkt skal videreføres uden
samtykke fra modparten, og at erhververen af en virksomhed gennem
pre-pack-proceduren skal overtage virksomheden uden gæld og
forpligtelser, medmindre der indvilges heri. Endelig foreslås der regler
for opsættende virkning af klager over retsafgørelser vedrørende
godkendelse eller gennemførelse af salget af virksomheden.
Artikel 30-35 fastsætter regler om, at kriterierne for udvælgelsen af
det bedste tilbud stemmer overens med de kriterier, der anvendes til at
vælge mellem konkurrerende tilbud i insolvensprocedurer. Endvidere
fastsættes regler om den tilsynsførende og insolvensbehandlerens
civilretlige ansvar for skader, som de påfører kreditorer. Det foreslås,
at parter med nær tilknytning til skyldneren skal have mulighed for at
erhverve skyldnerens virksomhed efter nærmere angivne betingelser,
eksempelvis at de underretter den tilsynsførende om deres forhold til
skyldneren.
Det foreslås, at der fastsættes regler om midlertidig finansiering,
herunder at medlemsstaterne kan fastsætte, at midlertidig finansiering
kan modregnes som led i et afgivet tilbud. Det foreslås endvidere, at
udelukkende fortegningsrettigheder, der ikke påvirkes af skyldners
insolvens, kan opretholdes og håndhæves.
Kreditorernes interesser søges beskyttet ved at sikre, at
medlemsstaterne kan fastsætte, at kreditorerne skal godkende salget af
virksomheden. Endvidere foreslås det, at medlemsstaterne sikrer, at
frigivelse af sikkerhed i forbindelse med pre-pack-procedurer er
omfattet af de samme krav som fastsat i national ret for
insolvensprocedurer.
Endelig foreslås regler om indvirkningen af konkurrenceretlige
procedurer i forbindelse med et bud. Medlemsstaterne skal således
sikre bl.a., at den tilsynsførende eller skyldner, hvis der er risiko for
forsinkelse som følge af en konkurrenceretlig procedure, præsenterer
Side 17/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0018.png
alternative bud, og at bud, der indebærer en betydelig risiko for
forsinkelse, kan lades ude af betragtning i visse tilfælde.
3.2.3. Likvidation af insolvente mikrovirksomheder
I Kommissionens oprindelige direktivforslag var indsat et afsnit VI
om likvidation af insolvente mikrovirksomheder, der fastsatte regler
for en forenklet likvidationsproces. På baggrund af en række
medlemsstaters utilfredshed med afsnittet er afsnittet slettet i det
seneste kompromisforslag.
3.2.4. Kreditorudvalg (artikel 58-66a)
Artikel 58-62 fastsætter regler om nedsættelse af kreditorudvalget,
udvælgelse af medlemmerne til udvalget, antal medlemmer og
afsættelse af et medlem og udskiftning. Det foreslås, at der kan
nedsættes et kreditorudvalg, bl.a. hvis der træffes afgørelse herom på
kreditormødet.
Artikel 63-66a omhandler kreditorudvalgets arbejdsmetoder og
funktion. Det foreslås, at medlemsstaterne skal fastsætte regler om
bl.a. beslutningsdygtighed, interessekonflikter samt journalføring af
beslutninger truffet af kreditorudvalget. Medlemmerne af
kreditorudvalget skal repræsentere alle kreditorernes interesser og
skal endvidere handle uafhængigt af insolvensbehandleren.
Det foreslås, at kreditorudvalget bl.a. som minimum skal have ret til
at blive hørt af insolvensbehandleren og under insolvensbehandlingen.
Det foreslås endvidere, at der nationalt fastsættes regler om udgifter
og vederlag til kreditorudvalget, herunder om det skal være
insolvensboet, der afholder udgifterne til kreditorudvalget.
Forslaget lægger endvidere op til, at medlemmerne af kreditorudvalget
er fritaget for individuelt ansvar for deres handlinger i egenskab af
medlem af udvalget, medmindre der er tale om f.eks. groft uagtsomme
eller forsætlige handlinger.
3.2.5. afsluttende bestemmelser (artikel 68a-73)
Side 18/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0019.png
Afsnit IX omfatter artikel 68a-73 og vedrører regler om mulighed for
suspension af visse af direktivets regler i krisesituationer under
nærmere betingelser, direktivforslagets regler om pre-pack og
kreditorudvalg manglende påvirkning af EU-retlige og nationale
regler om kollektive arbejdsrettigheder, revision af direktivet efter fem
år, gennemførelsesfrister for medlemsstaterne samt regler for
ikrafttrædelse.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige
lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294) medlovgiver. Det
ansvarlige udvalg for forslaget er Europa-Parlamentets Retsudvalg
(JURI), som den 20. marts 2025 har afgivet betænkning over
Kommissionens forslag. Den 20. april 2025 blev der fremsat
ændringsforslag hertil.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen
har
vurderet,
at
forslaget
overholder
nærhedsprincippet, da medlemsstaternes forskellige insolvensregimer
er en hindring for gennemførelsen af det indre marked generelt og
oprettelsen af CMU i særdeleshed. Afhjælpningen af denne hindring
begrunder en mere ensartet EU-insolvenslovgivning. Fordi
medlemsstaternes udgangspunkter er så forskellige, vurderes det ikke,
at reformer på nationalt plan kan føre til fuldstændig konvergens og
dermed forbedre den overordnede effektivitet af insolvensregimer.
Kommissionen vurderer, at en harmonisering af nationale regler på
insolvensområdet kan føre til et indre marked, der fungerer homogent,
og en reducering i markedsfragmentering, som derved vil medføre
lettere adgang til finansiering og grænseoverskridende investering.
Det er – af de af Kommissionen anførte grunde – regeringens
vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
6.1. Omstødelsesregler
Side 19/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
Konkurslovens kapitel 8 indeholder regler om omstødelse af
dispositioner, som på den ene eller anden måde har været til skade for
konkursboets kreditorer.
Omstødelse efter kapitel 8 er betinget af, at skyldneren er kommet
under konkurs, forebyggende rekonstruktion i form af tvangsakkord,
rekonstruktion, eller at der afsiges kendelse om gældssanering, og kan
alene rejses af boet. Almindeligvis skal dispositionen, der ønskes
omstødt, have formindsket eller forrykket den aktivmasse, der ellers
kunne have været anvendt til at dække kreditorernes krav. Der kan
ikke ske omstødelse, hvis beløbet ikke kunne have tilgodeset de øvrige
kreditorer.
De fleste regler i konkurslovens kapitel 8 er objektive
omstødelsesregler, og omstødelsen kan derfor ikke undgås ved at føre
bevis for, at skyldneren ikke var eller blev insolvent som følge af
dispositionen (solvensbevis). Endvidere er det uden betydning, om
den begunstigede var i god tro om insolvensen.
Der kan ske omstødelse af gaver, jf. konkurslovens § 64, arveafkald,
jf. § 65, urimelig løn til nærtstående, jf. § 66, betaling af gæld med
usædvanlige betalingsmidler, jf. § 67, visse tilfælde af modregning, jf.
§ 69, pantsætning for ældre gæld, jf. §§ 70 og 70 a, og udlæg, jf. § 71.
Disse dispositioner skal være foretaget inden fristdagen (typisk det
tidspunkt skifteretten modtog begæring om konkurs). Derudover kan
der kræves omstødelse af dispositioner, der er foretaget efter
fristdagen, jf. § 72, og endelig af utilbørlige dispositioner, jf. § 74.
Den almindelige omstødelsesfrist er tre måneder, dvs. at dispositionen
skal være foretaget senere end tre måneder inden fristdagen. Fristen er
længere, hvis den begunstigede er nærtstående til skyldneren, men i
disse tilfælde er der mulighed for at føre solvensbevis. Omstødelse af
utilbørlige dispositioner kan ske uden tidmæssige begrænsninger.
Efter konkurslovens § 74 kan der ske omstødelse af utilbørlige
dispositioner, hvorved skyldnerens ejendele unddrages fra at tjene til
fordringshavernes fyldestgørelse, såfremt skyldneren var eller ved
Side 20/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
dispositionen blev insolvent, og den begunstigede kendte eller burde
kende skyldnerens insolvens og de omstændigheder, som gjorde
dispositionen utilbørlig.
Kapitel 36 i lov om kapitalmarkeder indeholder særregler om
anerkendelse af aftaler om close-out netting eller slutafregning på de
finansielle markeder og energimarkeder. Sådanne aftaler opretholdes
som udgangspunkt, selv om en part i aftalen tages under
insolvensbehandling, og kan således også undtages fra omstødelse.
6.2. Sporing af aktiver
I dansk ret findes der ikke regler, der er specifikt rettet mod sporing af
aktiver i forbindelse med insolvens.
Konkurslovens kapitel 11 indeholder dog en række tvangsmidler, der
bl.a. omhandler skyldnerens forpligtelser over for konkursboet,
herunder regler, der kan anvendes til sporing af aktiver. Det drejer sig
f.eks. om skyldners oplysningspligt (konkurslovens § 100), vidnepligt
(konkurslovens § 240), postspærring (konkurslovens § 104 a) og
besiddelseskrav (konkurslovens § 112).
6.3. Procedurer i forbindelse med insolvensbehandlinger
I dansk ret findes der forskellige procedurer, som kan anvendes i
forbindelse med, at en virksomhed bliver insolvent. I konkursloven
findes der således regler om forebyggende rekonstruktion,
rekonstruktion og konkurs, ligesom der i selskabsloven findes regler
om tvangsopløsning, som dog ikke er udtryk for insolvens, jf. mere
herom nedenfor.
Konkursloven
Forebyggende rekonstruktion kan indledes, når en virksomhed som
følge af økonomiske vanskeligheder har sandsynlighed for at
blive
insolvent, og når det begæres af skyldneren. Rekonstruktion kan
indledes, når skyldneren
er
insolvent, og når det begæres af enten
skyldneren eller en fordringshaver.
Side 21/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
Under forebyggende rekonstruktion er der mulighed for at anmode om
fyldestgørelsesforbud i en periode på op til ét år, således at
kreditorerne ikke kan kræve, at skyldneren opfylder sine forpligtelser
over for kreditorerne. Under rekonstruktion træder et
fyldestgørelsesforbud automatisk i kraft. Ligeledes kan skyldneren
under forebyggende rekonstruktion anmode om en rekonstruktør, hvor
der ved rekonstruktion automatisk beskikkes en rekonstruktør.
En skyldner under forebyggende rekonstruktion kan fremsætte forslag
om en rekonstruktionsplan, som f.eks. kan omfatte en tvangsakkord
eller en virksomhedsoverdragelse, som skal hjælpe med at få
virksomhedens økonomi på rette fod igen. Under rekonstruktion skal
rekonstruktionsplanen
som
minimum
indeholde
en
virksomhedsoverdragelse, en tvangsakkord eller et andet tiltag, der
alene eller sammen med de øvrige dele af rekonstruktionen medfører,
at skyldneren ophører med at være insolvent.
Under forebyggende rekonstruktion bevarer skyldneren som
udgangspunkt retten til at foretage dispositioner over sine aktiver,
medmindre der er beskikket en rekonstruktør. Under
rekonstruktionsbehandling gælder omvendt, at skyldneren som
udgangspunkt ikke må foretage væsentlige dispositioner uden
rekonstruktørens samtykke.
Konkursloven
indeholder
regler
om
vedtagelse
af
rekonstruktionsforslaget og om, hvordan kreditorerne skal stemme om
forslaget.
Endelig kan en insolvent skyldner tages under konkursbehandling.
Under konkurs mister skyldneren retten til at overdrage eller opgive
sine ejendele, modtage betaling og andre ydelser, modtage opsigelser,
reklamationer og lignende erklæringer, stifte forpligtelser eller på
anden måde råde over sin formue med virkning for boet, jf.
konkurslovens § 29. Under konkurs opgøres konkursmassen, som
omfatter skyldnerens formue ved afsigelsen af konkursdekretet, og
hvad der efter konkursen tilfalder ham, f.eks. som arv. Konkursmassen
anvendes til fyldestgørelse af dem, der ved konkursdekretets afsigelse
Side 22/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
havde krav mod skyldneren. Alle krav mod skyldneren, som skal
fyldestgøres af konkursmassen, kan af boet fordres omsat til penge.
Konkursboet kan endvidere indtræde i gensidigt bebyrdende aftaler,
som er indgået af skyldneren og kan endvidere begære eller samtykke
til tvangsauktion over skyldnerens aktiver.
Kurator skal ved udførelsen af sit hverv varetage boets interesser,
herunder sikre boets aktiver og foretage de fornødne skridt til værn
mod uberettigede dispositioner over aktiverne.
Konkursloven indeholder også regler om gældssanering for fysiske
personer. Skifteretten kan under nærmere angivne betingelser afsige
kendelse om gældssanering efter skyldners begæring, hvis skyldneren
godtgør, at skyldneren ikke er i stand til – og inden for de nærmeste år
ingen udsigt har til – at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det
må antages, at gældssanering vil føre til en varig forbedring af
skyldnerens økonomiske forhold.
Der er i konkursloven fastsat regler, der skal sikre hurtig og effektiv
behandling af forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion og
konkurs. F.eks. skal kurator fremme et konkursbos behandling mest
muligt, og skifteretten kan endvidere pålægge kurator at foretage det
fornødne til at fremme boets behandling og slutning inden for en
nærmere angivet frist. På samme måde er der for forebyggende
rekonstruktion og rekonstruktion fastsat en række tidsfrister, der skal
sikre sagens fremme.
I konkursloven er der endvidere fastsat regler for skifterettens
beskikkelse og afsættelse af kuratorer og rekonstruktører.
Selskabsloven
Selskabsloven finder anvendelse på alle aktie- og anpartsselskaber
(kapitalselskaber), dvs. selskaber, hvor kapitalejerne ikke hæfter
personligt for kapitalselskabets forpligtelser, men alene med deres
indskud.
Side 23/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
Selskabslovens kapitel 14 indeholder regler om kapitalselskabers
opløsning, herunder opløsning ved erklæring, frivillig likvidation og
tvangsopløsning. Opløsning ved erklæring kan ske, hvis alle
kreditorer er betalt, og kapitalejerne over for Erhvervsstyrelsen afgiver
erklæring om, at al gæld er betalt, og at det er besluttet at opløse
kapitalselskabet. Endvidere kan generalforsamlingen træffe
beslutning om frivillig opløsning ved likvidation.
Selskabslovens § 225 fastlægger, at Erhvervsstyrelsen i en række
forskellige tilfælde kan anmode skifteretten om at opløse et
kapitalselskab, herunder f.eks. hvis Erhvervsstyrelsen ikke rettidigt
har modtaget en godkendt årsrapport eller selskabet ikke har
registreret oplysninger om reelle ejere.
Tvangsopløsning efter selskabsloven er således ikke afhængig af, at
selskabet er insolvent.
6.4. Ledelsens ansvar for at indgive begæring om
insolvensbehandling
Selskabsloven indeholder regler om de pligter, der påhviler et selskabs
ledelse, herunder bl.a. i forhold til at sikre et forsvarligt
kapitalberedskab. Ledelsen skal således påse, at selskabets
kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er
tilstrækkelig likviditet til at opfylde kapitalselskabets forpligtelser,
efterhånden som de forfalder, og bestyrelsen er således til enhver tid
forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det
tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt. Ledelsen skal
endvidere sikre, at der afholdes generalforsamling senest 6 måneder
efter, at det konstateres, at selskabets egenkapital udgør mindre end
halvdelen af den tegnede kapital. På generalforsamlingen skal det
centrale ledelsesorgan redegøre for selskabets økonomiske stilling og
om fornødent stille forslag om foranstaltninger, der bør træffes,
herunder om kapitalselskabets opløsning.
Ledelsesmedlemmer kan blive erstatningsansvarlige, hvis de under
udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet
selskabet skade. Det samme gælder, hvis skaden er tilføjet kapitalejere
Side 24/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
eller tredjemand. Der er tale om dansk rets almindelige
erstatningsregler (culpa-norm), hvorefter der kan pålægges
erstatningspligt for adækvate (påregnelige) skader, som er forvoldt
ved en retsstridig handling eller undladelse, der kan tilregnes
skadevolderen som forsætlig eller uagtsom. Det er således et krav, at
der er årsagssammenhæng (kausalitet) mellem den skadegørende
adfærd og skaden. Hvis driften af et selskab fortsættes efter det
tidspunkt, hvor ledelsen vidste eller burde vide, at fortsat drift ikke
kunne
ske
uden
yderligere
tab
for
kreditorerne
(håbløshedstidspunktet), kan ledelsen blive erstatningsansvarlige.
Selskabsloven indeholder endvidere en bestemmelse om, at begæring
om rekonstruktionsbehandling eller konkurs kun kan indgives på
selskabets vegne af det centrale ledelsesorgan eller af likvidator, hvis
selskabet er under likvidation.
Erhvervsvirksomhedsloven indeholder for så vidt angår virksomheder
med begrænset ansvar og visse interessentskaber og
kommanditselskaber en henvisning til selskabslovens bestemmelser
om ledelsens ansvar, hvilket bl.a. betyder, at ledelsen skal påse, at
virksomhedens kapitalberedskab er forsvarligt, herunder at der er
tilstrækkelig likviditet til at opfylde virksomhedens forpligtelser,
efterhånden som de forfalder. Ledelsen er således til enhver tid
forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det
tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt.
Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke bestemmelser om
indgivelse af begæring om rekonstruktionsbehandling eller konkurs.
Erhvervsfondsloven indeholder regler om de pligter, der påhviler en
fonds ledelse, herunder bl.a. i forhold til at sikre et forsvarligt
kapitalberedskab. Ledelsen skal således påse, at fondens
kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er
tilstrækkelig likviditet til at opfylde fondens forpligtelser, efterhånden
som de forfalder, og bestyrelsen er således til enhver tid forpligtet til
at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende
kapitalberedskab er forsvarligt.
Side 25/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0026.png
Bestyrelsen skal sikre, at bestyrelsesmøde afholdes senest 3 måneder
efter, at det konstateres, at egenkapitalen udgør mindre end halvdelen
af fondens grundkapital. På bestyrelsesmødet skal bestyrelsen stille
forslag om foranstaltninger, der fører til fuld dækning af
grundkapitalen eller stille forslag om opløsning af fonden. Bestyrelsen
skal senest to uger efter afholdelsen af bestyrelsesmødet indsende
protokoludskrift med en redegørelse for fondens økonomiske stilling
til Erhvervsstyrelsen.
Erhvervsfondsloven indeholder endvidere en bestemmelse om, at
begæring om rekonstruktionsbehandling eller konkurs kun kan
indgives på fondens vegne af bestyrelsen, Erhvervsstyrelsen eller, hvis
fonden er i likvidation, af likvidator.
Konkursloven indeholder ikke regler, der specifikt sigter mod at
regulere ledelsens ansvar for at indgive begæring om
insolvensbehandling, men loven
indeholder regler om
konkurskarantæne, hvorefter personer, der har deltaget i ledelsen af en
skyldners virksomhed, kan fratages retten til at deltage i ledelsen af en
erhvervsvirksomhed under nærmere angivne betingelser, hvis det må
antages, at den pågældende på grund af groft uforsvarlig
forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en
erhvervsvirksomhed.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Den foreliggende delvise generelle indstilling om direktivforslaget
forventes umiddelbart at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forslaget forventes at medføre behov for at ændre konkursloven. Det
vil bl.a. skulle afdækkes nærmere, om konkurslovens nuværende
regler om omstødelse kan opretholdes set i lyset af direktivforslaget.
Forslaget vil endvidere muligvis nødvendiggøre tilpasninger af
selskabs-, erhvervsvirksomheds- og erhvervsfondslovens regler om
ledelsesansvar grundet de foreslåede regler om virksomhedslederes
Side 26/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0027.png
forpligtelse til at indgive begæring om insolvensbehandling, da disse
love i dag ikke pålægger ledelsen en forpligtelse til at indgive
konkursbegæring og dermed heller ikke indeholder en frist for at
indgive begæringen.
Økonomiske konsekvenser
De økonomiske konsekvenser forbundet med direktivforslaget vil
skulle konsolideres, idet de bl.a. afhænger af forslagets nærmere
udformning, og hvor opgavevaretagelsen placeres.
Såfremt Domstolsstyrelsen skal varetage opgaven, vurderes det i
forhold til de
statsfinansielle konsekvenser
på det foreliggende
grundlag og med betydelig usikkerhed, at forslagets samlede it-
udviklingsopgave vil indebære betydelige merudgifter svarende til
7,8-11,8 mio. kr. over en periode på to år. Hertil kommer
driftsomkostninger i udviklingsprojektet på 1,5-2,5 mio. kr. over den
to-årige periode. Endvidere forventes varige drifts- og
vedligeholdelsesudgifter på 0,9-1,5 mio. kr. årligt til it-drift.
Forslaget forventes herudover at medføre varige driftsudgifter på
22,1-24,0 mio. kr. årligt som følge af et behov for yderligere ca. 23-
25 årsværk i retterne med henblik på varetagelse af nye opgaver,
herunder sporing af aktiver i insolvensbehandlingen på tværs af
landegrænser, ligesom den foreslåede såkaldte ”pre-pack procedure”
må forventes at medføre et øget ressourceforbrug til en ny funktion
som tilsynsførende og til godkendelse af salg af skyldnernes
virksomheder. I estimatet indgår endvidere udgifter til et forventet
øget antal retssager som følge af de foreslåede regler om omstødelse
samt et øget ressourceforbrug som følge af de organisatoriske og
databeskyttelsesmæssige rammer, som forslaget kræver.
Domstolsstyrelsens vurdering i forhold til reglerne om sporing af
aktiver forudsætter, at domstolene tildeles opgaven i de tilfælde, hvor
der er valgfrihed mellem domstole og administrative myndigheder. I
tilfælde af, at administrative myndigheder ender med at varetage
opgaven, vil det skulle udbores, om merudgifterne kan mindskes
markant.
Side 27/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0028.png
Det er i tillæg hertil Skattestyrelsens foreløbige vurdering, der er
behæftet med væsentlig usikkerhed, at øget adgang til oplysninger om
værdipapirer efter forespørgsel fra kuratorer kan medføre årlige
merudgifter på mellem 1,0-15,0 mio. kr. Udgifterne kan henføres til
årsværksbehov til sagsbehandling af anmodninger om adgang til
oplysninger, herunder fremsøgning af oplysninger. Dertil er det
Motorstyrelsens foreløbige vurdering, der er behæftet med væsentlig
usikkerhed, at øget adgang til oplysninger om køretøjer i
Motorregistreret kan medføre årlige merudgifter på mellem 1,0-20,0
mio. kr. Udgifterne kan henføres til årsværksbehov til sagsbehandling
af anmodninger om adgang til oplysninger, herunder fremsøgning af
oplysninger.
Det er endvidere den foreløbige vurdering, at en række øvrige
myndigheder på Erhvervsministeriets og Transportministeriets
områder som følge af forslaget vil have begrænsede merudgifter til
øget administration af nationale registre og databaser.
Omkostningerne kan henføres til, at insolvensbehandlere – uanset
hvilken medlemsstat de er udpeget i – vil have ret til oplysninger i
nationale registre og databaser.
Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter
skal afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende
bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom. Der
vil skulle tages stilling til nærmere finansiering i forbindelse med den
konkrete implementering af direktivet.
I forhold til de
erhvervsøkonomiske konsekvenser
forventes
direktivforslaget ikke at medføre væsentlige administrative eller
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
Det bemærkes, at en række forhold fortsat er uafklarede, herunder den
konkrete implementering af sporing af aktiver, hvorfor skønnene
vedrørende de statsfinansielle konsekvenser og vurderingen af de
erhvervsøkonomiske konsekvenser ligeledes er behæftet med
væsentlig usikkerhed.
Side 28/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0029.png
I lyset af forslagets formål om at øge investorers villighed til at
investere på tværs af landegrænser vurderes sagen at kunne have
samfundsøkonomiske konsekvenser,
idet det dog er for tidligt at
skønne konkret over eventuelle konsekvenser.
Andre konsekvenser
Der vurderes ikke at være andre konsekvenser forbundet med
forslaget.
8. Høring
Direktivforslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for
Politimæssigt og Retligt Samarbejde i perioden den 9. december 2022
til den 17. januar 2023 og endvidere i offentlig høring til følgende
myndigheder og organisationer mv.:
Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,
Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolsstyrelsen, ADIPA, Advokatrådet, Advokatsamfundet,
Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Association of
Danish Intellectual Property Attorneys, ATP, Autobranchen
Danmark, Autobranchens Handels- og Industriforening, Business
Danmark,
Bygherreforeningen,
Centralorganisationernes
Fællesudvalg, Danmarks Aktionærforening, Danmarks Almene
Boliger, Danmarks Automobilforhandler Forening, Danmarks
Eksportforening, Danmarks Energi, Danmarks Fiskeriforening,
Danmarks Forsikringsmæglere og Forsikringsagenturer (FDFA),
Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Dansk
Arbejdsgiverforening,
Dansk
Ejendomskredit,
Dansk
Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk
InkassoBrancheforening, Dansk Kredit Råd, Dansk Metal, Dansk
Revisorforening, Dansk Told og Skatteforbund, Danske Advokater,
Danske Arkitektvirksomheder, Danske Insolvensadvokater, Danske
Rederier, Danske Regioner, Danske Speditører, Datatilsynet, Den
Danske Aktuarforening, Det Faglige Hus, DJØF, EjendomDanmark,
EKF Eksport Kredit Fonden, Erhvervsstyrelsen, Fagligt Fælles
Forbund (3F), FH, Finans Danmark, Finans og Leasing,
Side 29/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0030.png
Finansforbundet, Finansforeningen/CFA Society Denmark, Finansiel
Stabilitet A/S, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet,
Fondsmæglerforeningen, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske
Motorejere (FDM), Foreningen af Offentlige Anklagere, Forsikring
og Pension, Forsikringsmæglerforeningen, FRIE, FSR – Danske
Revisorer, Garantifonden for indskydere og investorer, Gartneri-,
Land-
og
Skovbrugets
Arbejdsgivere,
Grundejernes
Landsorganisation,
HK
Danmark,
IDA,
Institut
for
Menneskerettigheder, Investeringsfondsbranchen (IFB), International
Transport Danmark, Justitia, KL, Kommunale tjenestemænd og
Overenskomstansatte,
Konkurrence-
og
Forbrugerstyrelsen,
Kooperationen
Den
Kooperative
Arbejdsgiver-
og
Interesseorganisation i Danmark, Kristelig Arbejdsgiverforening,
Kristelig Fagbevægelse, Kuratorforeningen, Københavns Retshjælp,
Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet), Landbrug og
Fødevarer,
Landsforeningen
af
Forsvarsadvokater,
Landsorganisationen Danmark, Lederne, Lejernes Landsorganisation,
Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes
Garantifond, Politidirektørforeningen, Politiforbundet, Retspolitisk
Forening, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden i Grønland,
Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigspolitiet, Skatteforvaltningen,
SMVdanmark,
Syddansk
Universitet
(Juridisk
Institut),
Søfartsstyrelsen, Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus
Retshjælp, Aarhus Universitet (Juridisk Institut).
Det fremgår fejlagtigt af grund- og nærhedsnotatet af 16. februar 2023,
at følgende organisationer mv. er blevet hørt over den danske og
engelske sprogversion af direktivet: Danish Venture Capital and
Private Equity Association, Danske Inkassoadvokater og FTF.
Der er modtaget høringssvar fra Advokatrådet, CFU –
Centralorganisationernes Fællesudvalg, Dansk Arbejdsgiverforening,
Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater, Danske Regioner,
Den Danske Aktuarforening, Domstolsstyrelsen, Fagbevægelsernes
Hovedorganisation, Finans Danmark, Finans og Leasing,
Forbrugerrådet Tænk, Kuratorforeningen, Københavns Byret på
Side 30/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0031.png
vegne af samtlige byretter og Sø- og Handelsretten, Politiforbundet,
Rigspolitiet, Vestre Landsret og Østre Landsret.
Dansk Arbejdsgiverforening, Vestre Landsret og Østre Landsret
ønsker ikke at udtale sig om direktivforslaget.
CFU – Centralorganisationernes Fællesudvalg, Domstolsstyrelsen,
Finans Danmark, Forbrugerrådet Tænk, Danske Regioner, Den
Danske Aktuarforening, Politiforbundet og Rigspolitiet har
tilkendegivet ikke at have bemærkninger til direktivforslaget.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne
høringssvar.
Generelle bemærkninger
Domstolsstyrelsen anfører, at Danmark er mere moderne på
insolvensområdet end andre EU-lande, ligesom der de kommende år
sker
yderligere
omfattende
digitalisering
af
området.
Domstolsstyrelsen har derfor en bekymring for, at en harmonisering
af området kan få karakter af ”laveste fællesnævner”, hvilket ikke er i
Danmark interesse.
Københavns Byret bemærker på vegne af samtlige byretter samt Sø-
og Handelsretten, at retterne ikke ønsker at udtale sig om indholdet af
direktivforslaget inden for den angivne frist. Med henblik på
byretternes samt Sø- og Handelsrettens tekniske bidrag til de
kommende forhandlinger om direktivforslaget foreslås det, at
Justitsministeriet allerede på nuværende tidspunkt inddrager relevante
medlemmer af Konkursrådet i arbejdet. Det bemærkes i øvrigt, at
Konkursrådet til sin tid i givet fald bør anmodes om at gennemgå de
relevante dele af direktivet og udarbejde lovudkast.
Advokatrådet kan tiltræde, at der gennemføres foranstaltninger, som
har til formål at gøre insolvensbehandlingen mere ensartet og effektiv,
ligesom rådet kan bifalde, at der er valgt en målrettet
harmoniseringsløsning. Derudover er det rådets overordnede
vurdering, at tiltagene og redskaberne, som har til formål at fremme
Side 31/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0032.png
insolvensbehandlingen, herunder adgang til personoplysninger,
etablering af elektroniske auktionssystemer og standardiserede
faktablade med centrale oplysninger om insolvensreglerne, vil
fremme
inddrivelsesraten.
Derudover
findes
bl.a.
revisionsbestemmelserne hensigtsmæssige.
Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater er generelt positive
over for direktivforslaget, idet det dog bemærkes, at det indeholder
elementer, der bør ændres.
Finans Danmark støtter overordnet tiltag, der kan sikre større klarhed
om retsstillingen på tværs af grænserne i EU, men finder, at Danmark
som udgangspunkt har et velfungerende insolvensretlige system.
Anfægtelsessøgsmål
Advokatrådet anfører, at visse af bestemmelserne om
anfægtelsessøgsmål på nogle punkter ikke afviger meget fra de
gældende danske regler om omstødelse. Det bemærkes dog, at
direktivforslaget opererer med en ugyldighedskonsekvens, hvilket
ikke eksisterer i de danske regler. Rådet anfører endvidere, at
anfægtelsesfristerne er lange, hvilket giver bevismæssige
udfordringer, ligesom det efter rådets opfattelse bør være forudsat i
bestemmelserne, at skyldneren har været insolvent i hele perioden, der
ligger inden for anfægtelsesfristerne.
Advokatrådet anfører
herudover, at bestemmelserne om anfægtelsessøgsmål kan komme i
konflikt med dødsboskiftelovens § 83, idet direktivforslagets artikel
11 vil ændre på et grundlæggende princip om, at et krav ikke er
fremsat før udløbet af et udstedt proklama i et dødsbo.
Kuratorforeningen anfører, at direktivforslagets definition af
nærtstående til skyldneren i kombination med den foreslåede
formodning for ond tro for nærtstående har som konsekvens, at løn
betalt til lønmodtagere vil kunne blive omstødt, hvis den ansatte ikke
har udført et arbejde for betalingen. Ofte fritstilles eller suspenderes
lønmodtagere op til en konkurs, således at de får løn i
opsigelsesperioden, hvilket dermed ikke er for udført arbejde.
Foreningen anfører endvidere, at ordinære betalinger med fordel kan
Side 32/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0033.png
undtages fra bestemmelsens anvendelsesområde, idet den nationale
løngarantiordnings refusionskrav og det vedhængende privilegerede
skattekrav medfører, at behovet for udligning er begrænset.
Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater bemærker, at
forslagene til bestemmelserne i flere tilfælde går videre end de
eksisterende danske regler, og at det i visse tilfælde kan have
uhensigtsmæssige konsekvenser for skyldners virksomhed.
Finans Danmark anfører, at flere af de foreslåede bestemmelser går
længere end de danske regler, herunder i forhold til tidsfrister for
omstødelse, og hvem omstødelseskravet kan rettes mod, hvilket ikke
er hensigtsmæssigt. Derudover ønskes visse af de foreslåede regler
præciseret, idet de giver anledning til tvivl om, hvor tidligt der kan ske
omstødelse af pant for gammel gæld.
Finans og Leasing anfører, at de foreslåede bestemmelser om
omstødelse ses både at udvide og begrænse de danske
omstødelsesregler. Det virker utilsigtet, at omstødelse af betaling kan
ske, blot betaling sker én dag før forfald. Endvidere anføres det, at det
er aldeles uholdbart, at fristen for anlæggelse af en omstødelsessag
udvides fra 1 til 3 år.
Pre-pack- proceduren
Advokatrådet anfører, at suspensionen af adgang til at foretage
individuel kreditorforfølgning under pre-pack-proceduren er svært
forenelig med, at salgsprocessen skal være fortrolig. Rådet bemærker,
at forberedelse af et salg af (en del af) skyldners virksomhed i en
fortrolig proces er egnet til at give skuffelser i retsforhold, og at der i
direktivforslagsteksten ikke er givet fortrinsret til krav, som stiftes i
forberedelsesperioden. Det bemærkes endvidere, at bestemmelserne
om pre-pack-proceduren pålægger den tilsynsførende en stor risiko for
at ifalde ansvar. Det bemærkes herudover, at artikel 34 indeholder
regler, som skal beskytte kreditorernes interesse, men at
bestemmelsen ses at gå betydeligt videre end reguleringen af
pantesikrede fordringer efter konkurslovens § 10 a, stk. 2, nr. 2.
Side 33/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0034.png
Fagbevægelsens
Hovedorganisation
(FH)
bemærker,
at
direktivforslaget lægger op til, at pre-pack-procedurer skal undtages
fra
direktivet/loven
om
medarbejderes
stilling
ved
virksomhedsoverdragelse i medfør af reglen om, at overdragelse fra
konkursboer ikke omfattes af direktivet. Dette vil betyde, at de
tilfælde, hvor der kan ske virksomhedsoverdragelse, uden at de
overdragne medarbejderes hidtidige lønkrav mv. sikres, udvides,
hvilket er en klar forringelse af lønmodtagernes retsstilling. Ifølge FH
er der ingen overbevisende argumentation for nødvendigheden af
reglerne, hvorfor FH ikke kan støtte sådanne regler. FH anfører
endvidere, at de foreslåede bestemmelser rejser spørgsmål om,
hvorvidt krav fra medarbejdere, som bliver afskediget i forbindelse
med en pre-pack-procedure, omfattes af dækning fra Lønmodtagernes
Garantifond, hvilket naturligvis må belyses. FH anfører herudover, at
bestemmelserne om pre-pack-proceduren rejser spørgsmål om,
hvorvidt de danske regler om henholdsvis forebyggende
rekonstruktion og rekonstruktion kan anses for at udgøre en pre-pack-
procedure.
Kuratorforeningen foreslår for yderligere at fremme mulighederne for
overdragelse, at erhververen af en virksomhed efter pre-pack-reglerne
kun indtræder i rettigheder og forpligtelser vedrørende lønmodtagere
for tiden efter indledningen af forberedelsesfasen.
Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater kan tilslutte sig, at
det afklares, hvad der med rette i perioden op til insolvensbehandling
kan
forberedes
til,
at
der
kan
gennemføres
en
virksomhedsoverdragelse, således at de særligt fordelagtige regler kan
anvendes, herunder muligheden for overdragelse uden
kreditorsamtykke og gensidigt bebyrdende aftaler. Det er dog ikke helt
klart, hvordan de to processer, forberedelsesfasen og
likvidationsfasen, adskiller sig fra hinanden. Derudover ses der store
danske udfordringer i forhold til de foreslåede regler om overdragelse
af gensidigt bebyrdende aftaler for det tilfælde, at reglerne skal forstås
således, at der ikke kan ske overdragelse til en aktør i samme marked.
Derudover ses de foreslåede regler om panthavers rettigheder at gå
Side 34/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0035.png
videre end de danske regler, hvilket kan have stor betydning for
panthaveres ageren.
Finans Danmark anser som udgangspunkt de foreslåede regler om pre-
pack-procedure for positive, idet reglerne dog giver anledning til tvivl
om, hvordan de vil skulle anvendes i praksis set i forhold til
mulighederne
i
de
gældende
danske
regler
om
virksomhedsoverdragelse. Derudover anføres det, at det er afgørende,
at panthaveres stilling ikke ændres afgørende i forhold til de gældende
danske regler, samt at kreditinstitutter ikke er forpligtede til at
videreføre kreditkontakter til en ny enhed.
Finans og Leasing anfører for så vidt angår de foreslåede
bestemmelser om pre-pack-proceduren, at det ser ud til, at
leasinggiveren vil blive betydeligt dårligt stillet, hvis leasingtager
(skyldner) modsætter sig udlevering af leasinggenstand ved
vedvarende betalingsmisligholdelse. Det anføres endvidere, at det har
stor betydning ved et tvunget skyldnerskifte, at manglende høring af
kreditorerne ikke er reguleret i direktivforslaget, ligesom det anføres,
at det vil være problematisk, hvis der kan ske overdragelse af gensidigt
bebyrdende aftaler uden leasingselskabets samtykke.
Forpligtelse til at indgive begæring om indledning af
insolvensbehandling
Advokatrådet anfører, at en frist på 3 måneder for virksomhedslederen
til at indgive begæring om indledning af insolvensbehandlingen, efter
virksomhedslederen er blevet bekendt med insolvenssituationen, er alt
for lang. Dog kan fristen skærpes i national lovgivning.
Kuratorforeningen anfører, at det med fordel kan præciseres, at pligten
til at indlede en insolvensproces hviler på bestyrelsen, hvor der findes
en sådan, og ellers på direktionen.
Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater anfører, at
indførelse af en pligt til at indgive begæring om insolvensbehandling
er ganske anderledes set i forhold til de gældende danske regler.
Side 35/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0036.png
Derudover ses den foreslåede forpligtelse ikke at tage stilling til
sammenhængen med reglerne om forebyggende rekonstruktion.
Finans Danmark anfører, at den foreslåede bestemmelse om
forpligtelse for direktøren til at begære konkurs er vidtgående og
indskrænker mulighederne for at redde nødlidende virksomheder, idet
der ofte føres udenretlige forhandlinger med nødlidende virksomheder
om bl.a. fortsat finansiering, som løber udover over de tre måneder.
Derfor vurderes bestemmelsen at være en uhensigtsmæssig stramning
af dansk ret.
Mikrovirksomheder
Advokatrådet anfører, at bestemmelserne om likvidation af
mikrovirksomheder samt gældssanering findes at kunne påføre det
offentlige og kreditorer større tab end nødvendigt, ligesom reglerne
vurderes at kunne påføre medlemsstaterne yderligere omkostninger.
Rådet anfører endvidere, at bestemmelserne om, at personer, der
hæfter personligt for mikrovirksomheder, kan opnå fuld
gældssanering, er vidtgående, idet mikrovirksomheder ikke er helt
ubetydelige virksomheder. Rådet anfører herudover, at
bestemmelserne om elektroniske auktionssystemer findes
hensigtsmæssige.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) anfører, at det er centralt for
FH, at der ved harmonisering af medlemsstaternes insolvensregler
ikke skabes en øget mulighed for unddragelse af kreditorerne, hvorfor
direktivforslagets bestemmelser om mikrovirksomheder er
problematiske. FH anfører endvidere, at der i Danmark er et stort antal
mikrovirksomheder, og at de foreslåede bestemmelser om skyldners
bevarelse af rådighed over sin virksomhed, samt at der kun skal
udpeges en likvidator i visse tilfælde, ses at afvige betydeligt fra de
danske regler. Disse foreslåede bestemmelser er problematiske, idet
reglerne vurderes at medføre, at det i høj grad vil blive muligt at
unddrage kreditorerne betalinger, herunder for lønkrav.
Kuratorforeningen skønner, at det er sandsynligt, at i hvert fald 90 pct.
af alle danske konkursdekreter afsiges over mikrovirksomheder.
Side 36/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0037.png
Foreningen anfører endvidere, at en stor del af konkurserne i Danmark
udspringer af, at et selskab, der i første omgang tages under
tvangsopløsning af Erhvervsministeriet, ender med at blive taget
under konkursbehandling, når likvidator konstaterer, at selskabet er
insolvent. Selskabet er ofte tømt for aktiver, inden selskaberne går til
tvangsopløsning, hvorfor kurators væsentligste opgave ikke er at
realisere de resterende aktiver, men derimod af afdække
lovovertrædelser, herunder momsunddragelse mv. Foreningen
skønner, at der i ca. 20 pct. af konkurserne indgives en orientering til
politiet i medfør af konkurslovens § 110, stk. 4. Derudover foretages
indberetning til Skattestyrelsen i et stort antal sager, og det er en
væsentlig opgave at vurdere, hvorvidt ledelsen har udvist groft
uforsvarlig forretningsførelse og dermed skal indstilles til
konkurskarantæne.
Foreningen anfører herudover, at det fremgår af Sø- og Handelsrettens
årsberetning for 2021, at der i løbet af året blev afsagt 3.173
konkursdekreter, mens der blev modtaget 721 sager om
konkurskarantæne. På den baggrund mener foreningen, at tallene
viser, at der er god grund til at insolvensbehandle mindre
virksomheder, herunder fordi insolvensbehandlingen har en præventiv
effekt. Foreningen mener endvidere, at konsekvenserne af
direktivforslaget kan blive, at mange virksomheder vil blive afviklet
uden kontrol fra en insolvensbehandler, hvormed forslaget vil undtage
en stor del af danske virksomheder fra at blive undersøgt for skatte-
og momsunddragelse. Foreningen mener, at de foreslåede
bestemmelser om mikrovirksomheder er kontraproduktive i forhold til
de formål, som bobehandlingen skal tjene, hvorfor det bør overvejes,
om den forenklede afvikling af mikrovirksomheder kan udgå eller
gøres fakultativ for medlemsstaterne.
Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater ser nogle
betydelige udfordringer med de foreslåede regler om
mikrovirksomheder, bl.a. fordi reglerne vurderes at ville omfatte mere
end 60 pct. af alle konkursbehandlinger. Det er således bekymringen,
at reglerne øger risikoen for misbrugsmuligheder. Justitsministeriet
Side 37/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0038.png
opfordres til at offentliggøre dansk statistik om fordelingen af
konkurser på mikrovirksomheder og andre virksomheder.
Finans Danmark anfører, at de foreslåede regler om
mikrovirksomheder vil øge misbrugsmulighederne, og at det er
afgørende, at panthavers retsstilling ikke ændres afgørende i forhold
til gældende danske regler. Det anføres endvidere, at der ikke bør ske
automatisk gældssanering, uden at der tages stilling til bl.a., om
skyldner vil kunne betale sine forpligtelser inden for de nærmeste år.
Finans og Leasing anfører, at forslaget ligner en blanding mellem
insolvensbehandling og likvidation, hvilket opfattes som værende
reguleret i dansk ret i form af solvent likvidation. Det anføres dog, at
det kan tænkes, at ordningen vil medføre en uhensigtsmæssig
håndtering, hvis de gældende danske regler ikke skal finde
anvendelse.
Kreditorudvalg
Advokatrådet anfører for så vidt angår bestemmelserne om
kreditorudvalg bl.a., at bestemmelserne er unødvendigt omfattende og
regulerende.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) anfører, at det ikke fremgår
tydeligt, hvorvidt lønmodtagere kan være medlemmer af
kreditorudvalget, og at dette bør præciseres.
Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater anfører, at reglerne
om kreditorudvalg går unødigt videre end de danske regler, herunder
ift.
vederlæggelse
for
udvalgets
medlemmer
og
udvalgsmedlemmernes beføjelser.
Finans Danmark vurderer, at der er et begrænset behov for reglerne
om kreditorudvalg.
Øvrigt
Advokatrådet anfører, at direktivforslaget ikke indeholder en
definitionsbestemmelse om den tilsynsførende, og at direktivforslaget
Side 38/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0039.png
vil medføre øgede udgifter for det offentlige til driften af såkaldte
udpegede retter og administrative myndigheder, herunder til
etablering og drift af et nationalt elektronisk auktionssystem.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) anfører, at det er centralt for
FH, at et eventuelt harmoniseringsdirektiv ikke kan medføre en
forringelse af placeringen af arbejdstagernes krav i den danske
konkursorden.
Kuratorforeningen anfører, at det bør præciseres, at forslagets
bestemmelser om adgang til information om bankkonti ikke berører
kurators nuværende mulighed for at indhente bankoplysninger.
Derudover kan det anbefales, at medlemsstaterne gives ret til at
benytte allerede eksisterende udbydere til bortauktionering af
skyldnerens aktiver.
Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater anfører, at
Danmark ikke har tiltrådt forordningen om gensidig anerkendelse af
insolvensretlige behandlinger i andre EU-lande, hvorfor en konkurs i
et andet medlemsland ikke vil have virkning i Danmark, hvilket
forslaget ikke ses at forholde sig til. Det findes hensigtsmæssigt, at det
i det forberedende arbejde sikres, at Danmark trods retsforbeholdet
kan få adgang til oplysninger mv. for sporing af aktiver (afsnit III), og
at andre medlemslande får tilsvarende adgang til oplysninger, som
befinder sig i Danmark.
Generelt er det opfattelsen, at en tilnærmelse mod en ensretning af
både den formelle og materielle insolvensret i alle EU-lande er til
fordel for bl.a. sporing af aktiver og for at undgå ”forum shopping”.
Det indstilles, at det afklares, hvorfor alene 7 emner harmoniseres.
Finans Danmark anfører, at det er positivt, at direktivforslaget som
udgangspunkt ikke regulerer sikrede kreditorers rettigheder, herunder
i forhold til kreditorernes rangordning, og det indstilles, at den danske
regering arbejder for, at direktivet ikke udvides til at omfatte sådanne
forhold.
Side 39/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0040.png
Det anføres endvidere, at det kan give anledning til tvivl, hvorvidt
fysiske personer er omfattet af direktivforslaget, hvilket ikke er
hensigtsmæssigt.
Finans Danmark anfører endvidere, at de foreslåede regler om sporing
af aktiver overordnet kan støttes, idet det dog for så vidt angår det
centrale bankregister udelukkende bør være muligt at indhente
oplysninger fra bankerne om skyldneres forhold.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Ud fra medlemsstaternes positioner, som de er kendte på nuværende
tidspunkt, forventes der at kunne opnås politisk enighed om en generel
indstilling blandt et kvalificeret flertal af medlemsstaterne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er generelt positivt indstillet over for tiltag, der har til
formål at styrke investeringsmulighederne på tværs af medlemsstater,
og som kan bidrage til velfungerende og effektive
insolvensprocedurer. Det kan også bidrage til at fremme
velfungerende og effektive finansielle markeder og dermed
kapitalmarkedsunionen (CMU).
Regeringen støtter således det overordnede formål med
direktivforslaget og finder det i den forbindelse vigtigt, at EU-retlig
regulering på insolvensområdet sikrer en rimelig balance mellem på
den ene side beskyttelse af skyldneren og på den anden side
beskyttelse af kreditorerne. Regeringen finder det også generelt
vigtigt, at de foreslåede regler efterlader Danmark en rimelig
fleksibilitet i implementeringen. Det er derudover væsentligt for
regeringen, at forslaget medfører færrest mulige statsfinansielle
konsekvenser og byrder for erhvervslivet.
Regeringen har bl.a. på denne baggrund været kritisk over for de af
Kommissionen foreslåede regler om en forenklet procedure for
likvidation af mikrovirksomheder, idet de foreslåede regler bl.a. ville
medføre væsentlige omkostninger for domstolene.
Side 40/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0041.png
Derudover har der været peget på, at langt størstedelen af alle
insolvenssager i Danmark vedrører mikrovirksomheder, og at de
foreslåede regler ikke nødvendigvis vil medføre en forenkling af de
danske procedurer og kan vanskeliggøre statens mulighed for at sikre,
at der tages tilstrækkelig højde for offentligretlige hensyn.
Derfor anses det for positivt, at afsnittet om mikrovirksomheder er
slettet i det seneste kompromisforslag.
Regeringen har endvidere haft fokus på at afklare samspillet mellem
det foreliggende direktivforslag og insolvensforordningen, herunder
indvirkningen på dansk ret henset til, at insolvensforordningen er
omfattet af retsforbeholdet, mens direktivforslaget ikke er, samt at
sikre en så meningsfuld implementering af direktivet som muligt.
Regeringen kan med de ovenstående fokuspunkter støtte vedtagelsen
af en generel indstilling i Rådet på grundlag af formandskabets seneste
kompromisforslag. Forslaget vurderes at ligge inden for rammerne af
regeringens forhandlingsmandat, der blev indhentet i Folketingets
Europaudvalg den 4. oktober 2024.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er den 22. februar 2023 oversendt grund- og nærhedsnotat af 16.
februar 2023 om forslaget og den 29. november 2023 oversendt
revideret grund- og nærhedsnotat om forslaget til Folketingets
Europaudvalg.
Regeringens forhandlingsmandat blev indhentet i Folketingets
Europaudvalg den 4. oktober 2024.
Folketingets Europaudvalg er løbende blevet orienteret om sagen,
herunder
senest
i
forbindelse
med
forelæggelse
af
rådsmødedagsordenen for RIA-rådsmødet den 5. og 7. marts 2025.
Side 41/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0042.png
Dagsordenspunkt 3: EU’s tiltrædelse af Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)
Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet for retlige og indre
anliggender (RIA) den 12.-13. juni 2025 med henblik på en
statusdrøftelse. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet
om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken
lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er
man generelt positivt stillet over for til sin tid at ratificere en traktat
om
EU’s
tiltrædelse
af
Den
Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK). Danmark har allerede
tiltrådt og ratificeret EMRK.
2. Baggrund
Forhandlingerne om EU’s tiltrædelse af Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK) er på dagsordenen for RIA-
rådsmødet den 12.-13. juni 2025 med henblik på en statusdrøftelse.
Med Lissabontraktaten besluttede EU’s medlemsstater, at EU skulle
tiltræde EMRK, jf. artikel 6, stk. 2, i Traktaten om den Europæiske
Union (TEU). Tiltrædelsen af EMRK er dermed en del af
implementeringen af Lissabontraktaten. Med tiltrædelsen vil Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol - i modsætning til i dag -
kunne behandle klager over EU som sådan. Tiltrædelsen af EMRK
ændrer imidlertid ikke Unionens beføjelser som fastsat i TEU og
Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Alle
Europarådets 46 medlemsstater, herunder de medlemsstater, der ikke
er medlem af EU, bl.a. Tyrkiet og Storbritannien, skal ratificere
tiltrædelsestraktaten, før EU kan tiltræde EMRK.
Side 42/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
Sagen blev forud for RIA-rådsmødet den 4. juni 2010 forelagt for
Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg for så vidt angår
vedtagelsen af mandat til Kommissionen til at indlede forhandlinger
med Europarådets medlemsstater om vilkårene for EU’s tiltrædelse af
EMRK.
Kommissionen fik på RIA-rådsmødet den 4. juni 2010 mandat til på
vegne af EU at føre forhandlingerne med Europarådets medlemsstater
om vilkårene for EU’s tiltrædelse af EMRK. Forhandlingerne
indledtes i juli måned 2010.
På et møde i Strasbourg den 3.-5. april 2013 lykkedes det
Kommissionen og Europarådets medlemsstater at nå til enighed om et
udkast til en tiltrædelsestraktat. Kommissionen anmodede i august
2013 EU-Domstolen om en udtalelse om, hvorvidt udkastet var
foreneligt med TEU og TEUF. I EU-Domstolens udtalelse af 18.
december 2014 tilkendegav Domstolen, at det foreliggende udkast til
tiltrædelsestraktat hverken var foreneligt med TEU artikel 6, stk. 2,
eller den tilknyttede protokol. Domstolen pegede i den forbindelse
bl.a. på, at traktatudkastet på flere punkter ikke i tilstrækkeligt omfang
fastlagde forholdet mellem EU-retten og EMRK.
Den 4. oktober 2019 gav Folketingets Europaudvalg et nyt mandat,
der supplerede udvalgets mandat fra den 28. maj 2010, til at støtte, at
Kommissionen blev givet supplerende forhandlingsdirektiver med det
formål at løse de udfordringer, som EU-Domstolen pegede på i sin
udtalelse. De supplerende forhandlingsdirektiver blev vedtaget på
rådsmødet for retlige og indre anliggender den 7.-8. oktober 2019,
hvorefter forhandlingerne med Europarådets medlemsstater om
tiltrædelsestraktaten blev genoptaget i januar 2020.
Der blev nedsat en ad hoc forhandlingsgruppe bestående af alle
medlemsstater af Europarådet og en repræsentant fra Kommissionen
(omtalt som 46+1-gruppen), som på baggrund af det allerede udførte
arbejde skal udforme et juridisk instrument, der sætter linjen for de
nærmere omstændigheder for EU’s tiltrædelse af EMRK, herunder
Side 43/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
EU's deltagelse i konventionssystemet, og i den sammenhæng
undersøge eventuelle relaterede problemstillinger.
46+1-gruppen afholdt et indledende møde den 22. juni 2020 og har
herefter ca. kvartalsvist afholdt møder. På det sidste møde i 46+1
gruppen den 14.-17. marts 2023, lykkedes det Kommissionen og
Europarådets medlemsstater at opnå foreløbig enighed om et nyt
udkast til tiltrædelsestraktat, idet det dog er aftalt, at forhandlingernes
fjerde del vedrørende EU’s handlinger på området for fælles udenrigs-
og sikkerhedspolitik (FUSP), som falder uden for EU-Domstolens
jurisdiktion, jf. nedenfor, skal håndteres internt i EU. Der afholdes
derfor for nuværende ikke yderligere møder i 46+1-gruppen.
Sideløbende med forhandlingerne om en tiltrædelsestraktat har der
pågået et arbejde med udfærdigelse af EU-interne regler af betydning
for tiltrædelsen, som skal være på plads inden undertegnelsen af
tiltrædelsestraktaten. Dette arbejde er stadig i gang.
3. Formål og indhold
De nu afsluttede forhandlinger i 46+1-gruppen var inddelt i fire
overordnede dele, hvoraf der blev opnået enighed om alle – på nær
fjerde del vedrørende EU’s handlinger på FUSP-området, som falder
uden for EU-Domstolens jurisdiktion.
Kommissionen præsenterede ved et tidligere møde i 46+1-gruppen
konkrete forslag til bestemmelser, der vil kunne indgå i en
tiltrædelsestraktat og den tilhørende forklarende rapport, vedrørende
muligheden for at tillægge EU-medlemsstaterne jurisdiktion, hvor
EU-Domstolen ikke har domsmyndighed (en såkaldt re-
attributionsmekanisme). Kommissionens forslag blev mødt med en
lang række uddybende spørgsmål og skepsis særligt fra ikke-EU-
medlemsstaterne. Der har derfor pågået drøftelser mellem EU-
medlemsstaterne om alternativer til den foreslåede ”re-
attributionsmekanisme”, herunder en mellemstatslig fortolkende
deklaration. Formålet med deklarationen er at sikre EU-Domstolens
jurisdiktion ift. klager over krænkelser af EMRK på FUSP-området,
hvor EU-Domstolen ikke har jurisdiktion. Herudover er der i regi af
Side 44/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0045.png
FREMP blevet fremlagt to alternative forslag vedrørende dels en
mekanisme indenfor EU’s institutionelle og juridiske rammeværk,
hvorefter enten en national domstol (rotationsordning) eller en fælles
domstol i EU skal sikre en retlig prøvelse af klager over krænkelser af
EMRK på FUSP-området, og dels en mekanisme, hvor Rådet i første
omgang behandler klagen, og EU-Domstolen på dette grundlag
herefter vil have jurisdiktion over klagen.
Der er i 46+1-gruppen enighed om, at denne del af forhandlingerne
ikke skal håndteres i tiltrædelsestraktaten, men i stedet skal løses
internt i EU.
EU-Domstolen afsagde den 10. september 2024 dom i de forenede
sager C-29/22 P og C-44/22 P (”Eulex Kosovo-sagerne”). Dommen
præciserer rækkevidden af den begrænsning for EU-Domstolens
kompetence på FUSP-området, som følger af traktaterne, og som har
relevans for de fortsatte forhandlinger om EU’s tiltrædelse af EMRK.
Det er Kommissionens vurdering, at dommen giver en afklaring på
forhandlingernes fjerde del vedrørende EU’s handlinger på FUSP-
området, og at næste skridt bør være en fornyet forelæggelse af
tiltrædelsestraktaten for EU-Domstolen. Der er generelt opbakning
blandt størstedelen af medlemsstaterne til Kommissionens vurdering
af dommen.
Kommissionen har på den baggrund iværksat et arbejde med at
udarbejde en anmodning om udtalelse til EU-Domstolen i samarbejde
med de nationale agenter ved EU-Domstolen. Kommissionen har
oplyst, at de snarest forventer at kunne indgive anmodningen om
udtalelsen til EU-Domstolen.
Det er forventningen, at sagen på RIA-rådsmødet den 12.-13. juni
2025 vil være en statusdrøftelse for EU’s arbejde med tiltrædelse af
EMRK. For så vidt angår den nuværende status for forhandlingerne
om en tiltrædelsestraktat udestår pt., at EU-Domstolen anmodes om
en udtalelse om det opdaterede udkast til tiltrædelsestraktats
forenelighed med TEU og TEUF, en senere vedtagelse af de interne
EU-regler til gennemførelse af tiltrædelsestraktaten, vedtagelse af den
Side 45/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0046.png
rådsafgørelse, der skal bemyndige EU til at tiltræde traktaten samt
efterfølgende ratifikation af tiltrædelsestraktaten i samtlige af
Europarådets medlemsstater.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Efter TEUF artikel 218, stk. 6, kræver en rådsafgørelse om Unionens
tiltrædelse af EMRK Europa-Parlamentets godkendelse. Der
foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen forventes ikke at medføre ændringer af gældende dansk ret,
men EU’s tiltrædelse af EMRK vil til sin tid skulle ratificeres af
Danmark.
Økonomiske konsekvenser
Efter det foreliggende traktatudkast skal EU – ligesom Europarådets
medlemsstater – bidrage økonomisk til udgifterne til Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol, og EU’s tiltrædelse vil således være
forbundet med visse omkostninger, der afholdes over EU’s budget.
Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU’s budget.
Sagen har hverken
konsekvenser.
samfunds-
eller
erhvervsøkonomiske
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8. Høring
Der er ikke foretaget en høring vedrørende sagen.
Side 46/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0047.png
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det følger af Lissabontraktaten, som alle medlemsstater har ratificeret,
at EU skal tiltræde EMRK, jf. TEU artikel 6, stk. 2.
Den generelle forventning er herudover, at alle EU-medlemsstater vil
være positivt indstillede over for til sin tid at ratificere traktaten om
EU’s tiltrædelse af EMRK.
10. Regeringens generelle holdning
Den danske regering er positivt indstillet over for til sin tid at ratificere
traktaten om EU’s tiltrædelse af EMRK.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg
den 28. maj 2010 forud for vedtagelsen af Kommissionens mandat til
på vegne af EU at føre forhandlingerne om EU’s tiltrædelse af EMRK
med Europarådets medlemsstater.
Sagen blev ligeledes forelagt Folketingets Europaudvalg i forbindelse
med vedtagelse af supplerende forhandlingsmandat den 4. oktober
2019 forud for RIA-rådsmødet den 7.-8. oktober 2019.
Sagen har herudover flere gange været forelagt Folketingets
Europaudvalg til orientering, senest forud for RIA-rådsmødet den 4.-
5. december 2023.
Side 47/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0048.png
Dagsordenspunkt
4:
Anklagemyndighed (EPPO)
Den
Europæiske
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet for retlige og indre
anliggender (RIA) den 12.-13. juni 2025 med henblik på en status på
EPPO’s arbejde for 2024. Det forventes, at der på RIA-rådsmødet
orienteres om EPPO’s resultater og mulige forestående udfordringer.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om
nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har i sig selv hverken
lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side
vil man tage status til efterretning.
2. Baggrund
Kommissionen fremsatte i juli 2013 med hjemmel i Traktaten om Den
Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 86 et
forordningsforslag
om
oprettelse
af
Den
Europæiske
Anklagemyndighed (EPPO). Forordningen blev vedtaget på RIA-
rådsmødet den 12.-13. oktober 2017.
Der er på nuværende tidspunkt 24 medlemsstater, som deltager i
samarbejdet om EPPO som led i et såkaldt forstærket samarbejde.
Der er løbende gjort status på implementeringen af EPPO på RIA-
rådsmøderne, hvor spørgsmålet om fremdrift i implementeringen har
været et tilbagevendende punkt.
3. Formål og indhold
Formålet med punktet er en status om EPPO’s arbejde. Det forventes,
at den europæiske chefanklager, Laura Kövesi, vil give en status
herom.
Side 48/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0049.png
EPPO udgiver hvert år en rapport med en status over deres arbejde i
det forgangne år.
Ved udgangen af 2024 havde EPPO over 2.666 åbne sager vedrørende
svindel, estimeret til 24,8 milliarder euro. Momssvindel vurderes at
udgøre den største andel, idet denne type svindel beløber sig til 13,15
milliarder euro og dermed 53 % af det totale estimerede beløb.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Danmark har indgået en samarbejdsaftale med EPPO. Aftalen blev
underskrevet af justitsministeren og EPPO’s chefanklager, Laura
Codruţa
Kövesi, den 31. august 2023.
Aftalen har til formål at lette og smidiggøre det praktiske samarbejde
mellem den danske anklagemyndighed og EPPO ved at sikre klare og
operationelle rammer for dette. For at opnå dette, er der i aftalen bl.a.
fastsat bestemmelser, som opregner, hvilket retsgrundlag parterne
samarbejder på baggrund af, og bestemmelser om samarbejde i
relation til databeskyttelse efter de gældende regler. Derudover er der
bestemmelser om bl.a. kommunikationsgange og kontaktpunkter samt
afholdelse af møder og konferencer mv. Endelig giver aftalen
mulighed for, at Danmark kan udstationere en anklager til EPPO’s
hovedkvarter i Luxembourg.
Det bemærkes, at samarbejdsaftalen mellem Danmark og EPPO ikke
udgør eller ændrer retsgrundlaget for samarbejdet mellem parterne,
der fortsat vil bestå af eksisterende Europaråds- og EU-retsakter mv.
Samarbejdsaftalen skal altså blot lette og smidiggøre det samarbejde,
som allerede finder sted på grundlag af bl.a. disse retsakter.
Side 49/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0050.png
I forbindelse med indgåelsen af aftalen blev der i sommeren 2022
desuden indsat en bestemmelse i retsplejeloven, som præciserer
retsgrundlaget for danske myndigheders og domstoles samarbejde
med EPPO.
1
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen statsfinansielle,
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
samfundsøkonomiske
eller
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8. Høring
Der er ikke foretaget en høring vedrørende sagen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige
medlemsstaters holdninger til sagen.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side støtter man drøftelser om EPPO’s arbejde, herunder
mulige forbedringer.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sager relateret til EPPO har ad flere omgange været forelagt for
Folketingets Europaudvalg, senest til orientering i forbindelse med
forelæggelsen af RIA-rådsmødet den 12.-13. december 2024.
Lov nr. 897 af 21. juni 2022, Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige
andre love (Effektivisering af straffesagskæden og nævnsprocessen m.v. i
Ungdomskriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af fotografier,
forbedring af politiets muligheder for efterforskning m.v.)
1
Side 50/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0051.png
Dagsordenspunkt 5: Retlige svar i forbindelse med
Ruslands aggressionskrig mod Ukraine: Kampen mod
straffrihed
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet for retlige og indre
anliggender (RIA) den 12.-13. juni 2025 med henblik på en status. Det
forventes, at der vil blive orienteret om den hidtidige indsats
vedrørende retlige modsvar og bekæmpelse af straffrihed for
internationale forbrydelser begået i forbindelse med Ruslands
aggression mod Ukraine, herunder om den seneste udvikling i
arbejdet med oprettelsen af et særtribunal til retsforfølgelse af
aggressionsforbrydelser og en kravskommission, der kan træffe
afgørelse om krav som følge af tab og skader. Sagen er ikke omfattet
af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke
relevant. Sagen har i sig selv hverken lovgivningsmæssige eller
økonomiske konsekvenser, idet det dog bemærkes, at etableringen af
både særtribunalet og kravskommissionen vil få økonomiske
konsekvenser for EU og for Danmark. Det er på nuværende tidspunkt
ikke muligt at foretage en præcis opgørelse af sådanne omkostninger.
Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for at styrke
indsatsen for retsforfølgelse af internationale forbrydelser begået i
Ukraine.
2. Baggrund
Siden Rusland indledte sin aggression mod Ukraine den 24. februar
2022, har der på justitsområdet været afholdt en række møder i EU-
regi vedrørende forskellige koordinationstiltag samt relevante
lovgivningsinitiativer i lyset af krigen i Ukraine, herunder indsamling
af beviser for potentielt begåede internationale forbrydelser.
Side 51/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0052.png
De retlige konsekvenser af Ruslands aggression mod Ukraine og
bekæmpelse af straffrihed har været på RIA-rådsmødet ad flere
omgange. På RIA-rådsmødet den 8.-9. december 2022 vedtog man
rådskonklusioner om bekæmpelse af straffrihed for forbrydelser
begået i forbindelse med Ruslands aggression mod Ukraine. Sagen var
senest på dagsordenen for RIA-rådsmødet den 5. og 7. marts 2025.
Et af de områder, der løbende drøftes, er retsforfølgelse af
internationale forbrydelser i Ukraine. En særlig udfordring i denne
sammenhæng vedrører den såkaldte ”aggressionsforbrydelse”, der
indebærer et strafferetligt ansvar for et lands øverste ledelse for en
beslutning om ulovlig militær magtanvendelse mod en anden stat. Den
Internationale Straffedomstol, ICC, har – i forhold til situationen i
Ukraine – kun jurisdiktion over krigsforbrydelser, forbrydelser mod
menneskeheden og folkedrab begået i Ukraine, men ikke over
aggressionsforbrydelsen.
Da ICC ikke har jurisdiktion til at retsforfølge Ruslands aggression
mod Ukraine, har Ukraine foreslået oprettelsen af et særtribunal for
retsforfølgelse af aggressionsforbrydelsen. Den danske regering har
siden januar 2023 deltaget i en ukrainsk-ledet såkaldt ’kernegruppe’
af lande, bestående af 37 lande, herunder Danmark, der undersøgte
mulighederne for etablering af et sådant tribunal. Kernegruppen
afsluttede sine drøftelser i marts 2025.
På RIA-rådsmødet den 12.-13. december 2024 oplyste
Kommissionen, at kernegruppen var nået til enighed om oprettelsen af
et særtribunal og om at gå videre med en model, hvor tribunalet
oprettes via en bilateral aftale mellem Europarådet og Ukraine.
Ukraines lederskab har efterfølgende besluttet at gå videre med
oprettelse af særtribunalet på grundlag af den forhandlede model.
Selve oprettelsen vil ske efterfølgende gennem en bilateral aftale
mellem Ukraine og Europarådet. Ukraines lederskab forelagde den 14.
maj
aftaleudkastet
for
Europarådets
Ministerkomité.
Ministerkomitéen vil herefter forberede de nødvendige beslutninger
og resolutioner for at iværksætte særtribunalet.
Side 52/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0053.png
Herudover er der oprettet et skadesregister. Registeret tjener som en
fortegnelse over krav og bevismateriale vedrørende skader, tab eller
kvæstelser forårsaget af Den Russiske Føderations internationalt
retsstridige handlinger i eller mod Ukraine. Skadesregistret indledte
proceduren for indgivelse af krav den 2. april 2024. Den 1. april 2025
havde registeret modtaget over 23.000 skadeskrav i alt.
Endvidere pågår der internationale forhandlinger om traktatgrundlaget
for etablering af en kravskommission for Ukraine, som skal behandle
de enkelte krav. Etableringen af kravskommissionen anses som andet
skridt mod en samlet kompensationsmekanisme for Ukraine, hvor det
første skridt er det ovenfor nævnte skadesregister, mens det tredje og
sidste skridt kan være en kompensationsfond. Der er afholdt fire
forberedende møder, og den 12.-15. maj 2025 afholdtes det andet
formelle forhandlingsmøde i Haag.
Der findes yderligere indsatser, hvad angår efterforskning og
bevisindsamling af internationale forbrydelser i Ukraine. Danmark har
bl.a. støttet ICC med finansielle bidrag og sekundering af national
ekspertise. Det bemærkes i den forbindelse, at ICC har indledt en
efterforskning af situationen i Ukraine.
Hertil kommer, at Rigspolitiet under ICC’s kriminaltekniske
rotationsmodel i august 2023 sendte et efterforskningshold bestående
af fem kriminalteknikere og en retsmediciner til Ukraine i regi af ICC
i fire uger for at bidrage til efterforskningen af krigsforbrydelser.
Rigspolitiet har efterfølgende haft udsendt efterforskningshold til
Ukraine to gange i perioden 12.–27. oktober 2024 og den 20. marts –
13. april 2025. Begge gange har holdet bestået af tre kriminalteknikere
og en holdleder.
I løbet af foråret 2024 vedtog EU to direktiver, der bl.a. relaterer sig
til restriktive foranstaltninger mod Rusland som modsvar på landets
aggression mod Ukraine.
Side 53/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0054.png
Direktiv 2024/1226 af 24. april 2024 om, hvad der skal anses for
strafbare handlinger og for sanktioner for overtrædelse af Unionens
restriktive foranstaltninger, har bl.a. til formål at sikre en effektiv
anvendelse af Unionens restriktive foranstaltninger. Direktivet er
omfattet af det danske retsforbehold, men den 23. april 2025 blev
lovforslag nr. L 215 fremsat, som bl.a. har til formål at indføre regler
i dansk ret, der svarer til dele af direktivet. I det fremsatte lovforslag
er der lagt op til, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen
i Lovtidende.
Direktiv 2024/1260 af 24. april 2024 om inddrivelse og konfiskation
af aktiver har bl.a. til formål at styrke medlemsstaternes mulighed for
at spore, identificere, beslaglægge, konfiskere og forvalte aktiver, der
hidrører fra kriminelle handlinger. Direktivet er omfattet af det danske
retsforbehold. Det er fortsat under overvejelse, om man fra dansk side
ønsker at indføre regler i dansk ret svarende til dele af direktivet.
Ukraine har den 13. november 2024 fået status som observatør i
Folkedrabsnetværket. Ukraine har desuden vedtaget anden del af en
lovgivningspakke om tiltrædelse af Rom-statutten den 22. oktober
2024 og har deponeret ratifikationsinstrumentet med henblik på
tiltrædelse af Romstatutten. Ratifikationsinstrumentet trådte i kraft
januar 2025, hvorfor Ukraine nu er ICC-deltagerstat.
Endelig kan nævnes, at USA ved præsidentielt dekret af 6. februar
2025 har indført sanktioner mod ICC’s chefanklager og dennes familie
i form af indefrysning af aktiver og indrejseforbud i USA. Timing og
omfang af yderligere sanktioner mod domstolen er endnu uklar.
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen for RIA-rådsmødet den 12.-13. juni 2025
med henblik på en status. Det forventes, at der bl.a. vil blive orienteret
om den seneste udvikling i arbejdet med etableringen af et særtribunal
og en kravskommission samt eventuelle yderligere retlige modsvar og
indsatser blandt EU-medlemsstaterne i kampen mod straffrihed for
internationale forbrydelser begået i forbindelse med Ruslands
aggression mod Ukraine.
Side 54/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0055.png
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Statutten for ICC blev ved lov nr. 342 af 16. maj 2001 om Den
Internationale Straffedomstol inkorporeret i dansk ret. Ved statutten
fik ICC mulighed for at strafforfølge folkedrab, forbrydelser mod
menneskeheden samt krigsforbrydelser. Det følger dog af
komplementaritetsprincippet, at ICC kun har jurisdiktion, hvis
Danmark ikke selv gennemfører en effektiv efterforskning og
retsforfølger de pågældende personer.
I dansk ret var folkedrab tidligere kriminaliseret i folkedrabsloven,
mens krigsforbrydelser, tortur og forbrydelser mod menneskeheden i
al væsentlighed kunne straffes efter gældende dansk ret, herunder
straffelovens almindelige bestemmelser om bl.a. drab, vold, voldtægt,
frihedsberøvelse og hærværk. Disse bestemmelser finder ligeledes
anvendelse på handlinger begået i udlandet. Bestemmelserne om
dansk straffemyndighed sammenholdt med de materielle
straffebestemmelser muliggjorde således, at personer, der havde
begået bl.a. krigsforbrydelser, kunne holdes strafferetligt ansvarlige i
Danmark. Der var imidlertid ikke straffebestemmelser, som
selvstændigt kriminaliserede forbrydelser mod menneskeheden,
krigsforbrydelser og tortur.
Den 1. januar 2025 trådte en ændring af straffeloven i kraft. Med
lovændringen er forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser
og tortur nu selvstændigt kriminaliseret i straffeloven. Desuden blev
indholdet af folkedrabsloven flyttet over i straffeloven, så de groveste
internationale forbrydelser er samlet ét sted.
Derudover ratificerede regeringen ændringen til ICC-statutten om
aggressionsforbrydelsen. Ratifikationen blev effektueret den 1. januar
Side 55/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0056.png
2025. Samtidig blev der indført
aggressionsforbrydelser i straffeloven.
en
bestemmelse
om
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har i sig selv ingen statsfinancielle, samfundsøkonomiske eller
erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet det dog bemærkes, at
etableringen af både særtribunalet og kravskommissionen vil få
økonomiske konsekvenser for EU og for Danmark. Det er på
nuværende tidspunkt ikke muligt at foretage en præcis opgørelse af
sådanne omkostninger.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8. Høring
Der har ikke været foretaget en høring vedrørende sagen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generelt bred enighed på EU-plan om at støtte op om
kampen mod straffrihed i forhold til begåede forbrydelser i Ukraine.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen fordømmer på det kraftigste den russiske aggression mod
Ukraine, ligesom regeringen udtrykker sin fulde solidaritet med
Ukraine og den ukrainske befolkning.
Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for at styrke
indsatsen for retsforfølgelse af internationale forbrydelser i Ukraine,
herunder
gennem
oprettelsen
af
et
særtribunal
for
aggressionsforbrydelsen.
Side 56/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0057.png
Endvidere anser man det for vigtigt, at indsatsen med hensyn til
indsamling og opbevaring af beviser er effektiv og velkoordineret,
herunder på EU-plan.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Indsatsen for at sikre retsforfølgelse af internationale forbrydelser
begået i Ukraine er et tilbagevendende emne, som senest har været
forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering i forbindelse med
RIA-rådsmødet den 5. og 7. marts 2025.
Side 57/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0058.png
Dagsordenspunkt 6: Kampen mod narkotikahandel og
organiseret kriminalitet: Styrkelse af det retlige
samarbejde med tredjelande
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen på rådsmødet for retlige og indre
anliggender (RIA) den 12.-13. juni 2025 (justitsdagen) med henblik på
en status. Det forventes, at det polske formandskab vil orientere om
status for implementeringen af de foranstaltninger i EU’s køreplan for
bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet, som er
prioriteret af formandskabet, herunder det retlige samarbejde med
tredjelande. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet
om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken
lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side
deler man formandskabets ønske om en styrket indsats på området.
2. Baggrund
Kommissionen fremlagde den 18. oktober 2023 en EU-køreplan for
bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet.
Køreplanen indeholder 17 tiltag fordelt på følgende fire prioriterede
områder: 1) Den Europæiske Havnealliance, herunder styrkelse af
logistiske knudepunkters modstandsdygtighed, 2) optrevling af
kriminelle højrisikonetværk, 3) forebyggelse og 4) internationalt
samarbejde.
Det polske formandskab har, ligesom de tidligere belgiske og
ungarske formandskaber, udvalgt en række prioriterede
foranstaltninger i EU’s køreplan for bekæmpelse af narkotikahandel
og organiseret kriminalitet, hvor formandskaberne har fulgt tæt op på
implementeringen
af
foranstaltningerne
og
fremlagt
Side 58/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0059.png
fremskridtsrapporter i Rådet. Det polske formandskab har senest
fremlagt en fremskridtsrapport på RIA-rådsmødet den 5. og 7. marts
2025.
Det polske formandskab har under sit formandskab prioriteret
implementeringen af foranstaltningerne i køreplanen vedrørende
styrkelse af retshåndhævelsesoperationer i havne, et offentlig-privat
partnerskab til bekæmpelse af narkotikasmugling og kriminel
infiltration, kortlægning af de kriminelle netværk, der udgør de største
trusler mod samfundet, bekæmpelse af udbredelsen af
designerprækursorer, forbedring af den offentlige sikkerhed og
folkesundheden i områder, der er berørt af brug og salg af narkotika
og narkotikarelateret kriminalitet, styrkelse af EU's samarbejde med
landene i Latinamerika og Caribien om bekæmpelse af organiseret
kriminalitet samt indgåelse af alliancer til håndtering af trusler i form
af syntetisk narkotika.
Det polske formandskab har endvidere prioriteret arbejdet med Rådets
konklusioner vedtaget den 14. juni 2024 om styrkelse af det retlige
samarbejde med tredjelande i kampen mod organiseret kriminalitet.
Rådskonklusionerne følger bl.a. op på EU’s strategi til bekæmpelse af
organiseret kriminalitet 2021-2025, EU’s narkotikastrategi 2021-2025
samt EU’s køreplan for bekæmpelsen af narkotikahandel og
organiseret kriminalitet. I rådskonklusionerne peges bl.a. på, at retligt
samarbejde med tredjelande er afgørende for retsforfølgningen af
organiserede kriminelle, og at der er behov for yderligere tiltag på
området, der kan
supplere og styrke den eksisterende EU-indsats
og medlemsstaternes indsats bilateralt.
Rådskonklusionerne fremhæver på den baggrund en række forskellige
værktøjer, herunder bl.a. udveksling af bedste praksis, møder i
tredjelandet, udstationering af forbindelsesanklagere i Eurojust og
tredjelande, fremme af tredjelandes tiltrædelse til Europarådets
konventioner og udarbejdelse af briefing-pakker, der bl.a. indeholder
data om retshåndhævelse og retligt samarbejde for prioriterede
tredjelande. Endvidere opfordrede Rådet Eurojust til at indsamle og
vurdere oplysninger om de lande, med hvilke et styrket samarbejde er
Side 59/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0060.png
af særlig betydning for kampen mod organiseret kriminalitet. Eurojust
har, på baggrund af information fra medlemsstaterne, udarbejdet en
rapport med ca. 40 tredjelande, hvor en eller flere medlemsstater har
oplevet udfordringer i forhold til anmodninger om retshjælp og
udlevering.
Der arbejdes under det polske formandskab fortsat med de foreslåede
værktøjer sideløbende med en prioritering af de tredjelande, der er
nævnt i rapporten fra Eurojust, med hvilke et styrket samarbejde er af
særlig betydning for kampen mod organiseret kriminalitet.
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen på justitsdagen på RIA-rådsmødet den 12.
juni 2025 med henblik på orientering om status på arbejdet med
bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet, herunder
styrkelse af det retlige samarbejde med tredjelande.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen statsfinansielle,
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
samfundsøkonomiske
eller
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen har ingen andre konsekvenser.
Side 60/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0061.png
8. Høring
Der har ikke været foretaget en høring vedrørende sagen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige
medlemsstaters holdninger til sagen.
Bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet har været
et højt prioriteret område under de seneste formandskaber for Rådet,
og fra medlemsstaternes side støttes der generelt op om yderligere
tiltag på dette område.
10. Regeringens generelle holdning
For regeringen er bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret
kriminalitet højt prioriteret.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Tiltag vedrørende bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret
kriminalitet er et tilbagevendende emne, som senest har været forelagt
for Folketingets Europaudvalg til orientering i forbindelse med RIA-
rådsmødet den 5. og 7. marts 2025.
Side 61/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0062.png
Dagsordenspunkt 7: Forordning om regler til
forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af
børn (CSA-forordningen)
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM (2022) 209.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen til rådsmødet for retlige og indre
anliggender (RIA) den 12.-13. juni 2025 med henblik på en
fremskridtsrapport vedrørende forhandlingerne om Kommissionens
forslag af 11. maj 2022 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn. Det
forventes, at det polske formandskab vil give en status på de
igangværende forhandlinger i Rådet om forslaget.
Regeringen har et stort og vedvarende fokus på at komme digitale
krænkelser til livs. Regeringen er derfor positivt indstillet over for
intentionerne om at forebygge og bekæmpe seksuelt misbrug af børn
online. Fra dansk side har fokus under forhandlingerne navnlig været
at sikre, at forordningsforslaget rammer en rimelig balance mellem
på den ene side hensynet til at forebygge og bekæmpe seksuelt misbrug
af børn og på den anden hensynet til retten til privatliv. Regeringen
har endvidere haft særlig fokus på forslagets forenelighed med
grundloven, herunder det uskrevne grundlovsforbud.
2. Baggrund
Kommissionen fremsatte den 11. maj 2022 forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om regler til forebyggelse og
bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn.
Forordningsforslaget har følgende tre overordnede formål:
Side 62/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0063.png
At etablere en klar og harmoniseret retlig ramme for forebyggelse
og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn online.
At skabe retssikkerhed for udbyderne med hensyn til deres ansvar
for at vurdere og afbøde risici og om nødvendigt opspore,
indberette og fjerne og spærre for seksuelt misbrug af børn online.
At oprette et europæisk center til forebyggelse og bekæmpelse af
seksuelt misbrug af børn online.
Kommissionen oversendte forslaget til Rådet i dansk sprogversion den
18. juli 2022. Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) artikel 114, idet
forordningen sigter på at harmonisere de nationale krav, der gælder
for udbydere af relevante onlinetjenester på det digitale indre marked.
Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure
i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Forslaget har siden juni 2022 været genstand for forhandlinger i
Rådets retshåndhævelsesgruppe (LEWP).
Henset til, at der ikke er opnået enighed om forslaget, vedtog Europa-
Parlamentet og Rådet henholdsvis den 10. og 29. april 2024
Kommissionens forslag til ændring af den midlertidige forordning nr.
2021/1232, som giver udbydere mulighed for at opspore seksuelt
misbrug af børn online frem til den 20. april 2026. Det har hidtil været
forhåbningen, at forslaget på dette tidspunkt vil være vedtaget og trådt
i kraft.
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen til RIA-rådsmødet den 12.-13. juni 2025 med
henblik på en fremskridtsrapport vedrørende forhandlingerne af
forordningsforslaget. Der ses fortsat ikke at være tilstrækkelig
opbakning til forslaget blandt medlemsstaterne på baggrund af de
seneste forhandlinger under det polske formandskab. Det er fortsat
navnlig forslagets forpligtelser for tjenesteudbyderne, herunder
særligt spørgsmålet om et opsporingspåbud, der giver anledning til
drøftelse blandt medlemsstaterne.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Side 63/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige
lovgivningsprocedure (TEUF-artikel 294) medlovgiver.
Europa-Parlamentets udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og
Indre Anliggender (LIBE) er udpeget som ansvarlig for sagen.
Derudover er Europa-Parlamentets udvalg om Kvinders Rettigheder
og Ligestilling (FEMM), Kultur- og Uddannelsesudvalget (CULT),
udvalg om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) samt
Budgetudvalget (BUDG) udpeget som rådgivende udvalg.
Europa-Parlamentet vedtog den 22. november 2023 et
forhandlingsmandat, der adskiller sig væsentligt fra Kommissionens
oprindelige forslag, herunder særligt derved at det foreslåede
opsporingspåbud alene vil kunne komme på tale efter en forudgående
mistanke, ligesom ”end-to-end”-kryptering udelukkes fra forslagets
anvendelsesområde.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at det er nødvendigt med en fælles EU-
indsats, hvis udfordringerne med seksuelt misbrug af børn online skal
løses. Kommissionen fremhæver i den forbindelse bl.a., at nogle
medlemsstater er begyndt at indføre nationale regler til at forebygge
og bekæmpe seksuelt misbrug af børn online, og at de medlemsstater,
der endnu ikke har indført sådanne krav, i stigende grad overvejer
nationale
foranstaltninger.
Grundet
onlinetjenesters
grænseoverskridende karakter medfører dette en fragmentering af det
digitale indre marked. Ud over at det medfører betydelige
omkostninger for udbyderne, resulterer dette i, at indsatsen om
forebyggelse og bekæmpelse af misbrug af børn ikke bliver
tilstrækkelig effektiv.
Kommissionen vurderer, at kun tiltag på EU-plan vil sikre
harmoniserede retlige rammer på området og fjerne eksisterende
hindringer for levering af relevante tjenester på det digitale indre
marked samtidig med, at de krav, udbyderne pålægges, er effektive i
bekæmpelsen af seksuelt misbrug af børn online.
Side 64/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens
Nærhedsprincippet anses således for at være opfyldt.
vurdering.
6. Gældende dansk ret
Der findes på nuværende tidspunkt ikke dansk lovgivning, der
forpligter udbydere af tjenesteydelser til at opspore, indberette, spærre
for og fjerne eller ’deliste’ materiale, der viser seksuelt misbrug af
børn.
Ved siden af muligheden for blokering af hjemmesider gennem
straffeprocessuelle tvangsindgreb blokeres internetadgangen til
hjemmesider aktuelt i Danmark, på Færøerne og i Grønland på
aftalebaseret basis i form af Netfilterordningen. Rigspolitiet har siden
2005 samarbejdet med Red Barnet og størstedelen af
internetudbyderne i Danmark, på Færøerne og i Grønland i
bestræbelserne på at forhindre adgang via internettet til seksuelt
materiale af børn. Ordningen administreres af Nationalt Cyber Crime
Center (NC3) i National enhed for Særlig Kriminalitet. Som led i
samarbejdet med internetudbyderne videregiver NC3 løbende på
grundlag af konkrete samarbejdsaftaler oplysninger til
internetudbyderne om internetadresser, som NC3 vurderer indeholder
ulovligt materiale af den omtalte karakter. Internetudbyderne
iværksætter herefter en DNS-blokering af internetadgangen til
hjemmesiden. Dette indebærer, at man ved forsøg på at tilgå
hjemmesiden vil blive mødt med en besked om, at internetadgangen
til hjemmesiden er blokeret, fordi hjemmesiden indeholder materiale,
som er omfattet af straffelovens § 235 (om besiddelse og udbredelse
af seksuelt materiale af personer under 18 år). Det er dog muligt at
omgå en sådan blokering for en person med en vis teknisk indsigt.
Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 14. juli 2021 Europa-
Parlamentets og Rådets forordning 2021/1232 om en midlertidig
undtagelse fra visse bestemmelser i direktiv 2002/58/EF, for så vidt
angår den anvendelse af teknologier til behandling af
personoplysninger og andre data, der foretages af udbydere af
nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester med det
formål at bekæmpe seksuelt misbrug af børn online. Forordningen
Side 65/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0066.png
giver på visse betingelser udbydere af nummeruafhængige
interpersonelle kommunikationstjenester mulighed for at anvende
specifikke teknologier til behandling af personoplysninger og andre
data, i det omfang det er strengt nødvendigt for at opdage seksuelt
misbrug af børn online på deres tjenester og indberette det og for at
fjerne online materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, fra deres
tjenester.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forordningsforslaget vil medføre behov for
vedtagelse af dansk lovgivning, der supplerer forordningen. Der vil
således være behov for at fastsætte nærmere regler om bl.a. udpegning
af en national koordinerende myndighed, der skal varetage en række
opgaver efter forordningen, ligesom der skal udpeges en eller flere
kompetente myndigheder. Der skal derudover fastsættes regler om
sanktioner for overtrædelse af en række bestemmelser i forordningen.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget skønnes at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser,
herunder for det danske EU-bidrag.
Forslaget skønnes at have statsfinansielle konsekvenser via det danske
EU-bidrag som følge oprettelse af EU-centeret, der lægges op til at
blive finansieret inden for EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for
2021-2027 ved omprioritering fra finansieringsrammen for Fonden
for Intern Sikkerhed, i det omfang det falder inden for de nuværende
finansielle overslag. I perioden 2022-2027 ventes de samlede udgifter
afholdt af EU-budgettet at udgøre ca. 46,1 mio. euro. Danmark
finansierer ca. 2 pct. af EU’s budget. Forslaget skønnes dermed
isoleret at øge dansk EU-bidrag i samme periode ca. 6,9 mio. kr., da
Danmark uden forslaget skønnes at kunne have modtaget en refusion
af tilsvarende beløb via det danske EU-bidrag.
Forslaget forventes desuden at medføre udgifter for det offentlige,
herunder for den samlede straffesagskæde. Det skyldes bl.a., at
Side 66/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
antallet af indberetninger om seksuelt misbrug af børn forventes at
stige som følge af initiativerne i forslaget. Omfanget af disse
konsekvenser er på nuværende tidspunkt under afklaring. Derudover
forventes der merudgifter for den myndighed, der bliver udpeget som
koordinerende myndighed.
Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter
afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende
bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget forventes at have erhvervsøkonomiske konsekvenser for
udbydere af relevante informationssamfundstjenester, udbydere af
hostingtjenester eller interpersonelle kommunikationstjenester og
udbydere af internetadgangstjenester, der er etableret i Danmark. På
nuværende tidspunkt er det ikke muligt at afklare det nærmere omfang
af disse økonomiske konsekvenser.
Det forventes, at forslaget vil medføre administrative konsekvenser
for dansk erhvervsliv.
Forslaget forventes at medføre administrative byrder for udbydere af
hostingtjenester og udbydere af offentligt tilgængelige interpersonelle
kommunikationstjenester,
der
skal
leve
op
til
risikovurderingsforpligtelserne for at minimere risikoen for, at deres
tjenester udnyttes til seksuelt misbrug af børn online.
Udbyderne efterlades en vis fleksibilitet til at udforme og gennemføre
foranstaltninger, der er skræddersyet til den identificerede risiko og
karakteristika ved de tjenester, de udbyder, og de måder, hvorpå de
pågældende tjenester anvendes. Som eksempler kan nævnes tilpasning
af udbyderens indholdsmoderations- eller anbefalingssystemer,
beslutningsprocesser, tjenestens drift, funktioner, indholdet eller
håndhævelsen af vilkår og betingelser ved hjælp af passende tekniske
og operationelle foranstaltninger og personale, styrkelse af
udbyderens interne processer eller det interne tilsyn med tjenestens
funktion.
Side 67/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0068.png
Forslaget forventes desuden at medføre administrative byrder for
udbyderne, der kan blive pålagt flere påbud efter forordningen.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Der vurderes ikke at være andre konsekvenser forbundet med
forslaget.
8. Høring
Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Politimæssigt
og Retligt Samarbejde den 10. august 2022 og den 5. september 2023.
Forslaget har endvidere i perioden fra den 30. november 2022 til den
20. december 2022 været sendt i offentlig høring. Der er modtaget
høringssvar fra Advokatsamfundet, Børns Vilkår, Dataetisk Råd, Det
Kriminalpræventive Råd, Det Etiske Råd, Dansk Industri, Hjælp
Voldsofre, IT-Branchen, IT-Politisk Forening, Joan Søstrene,
Medierådet for Børn og Unge og Red Barnet.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne
høringssvar, som er overvejende positivt indstillet over for
forordningsforslagets formål, om end der i flere høringssvar rejses
bekymring for beskyttelsen af privatlivets fred og teknologiske
udfordringer.
Proportionalitet og retssikkerhed
Advokatsamfundet og Det Etiske Råd rejser bekymring om
uforholdsmæssige indgreb i kommunikationsfriheden og understreger
behovet for proportionalitet og retssikkerhed. Advokatsamfundet
finder nogle af forslagets centrale begreber vage og upræcise, hvilket
efter Advokatsamfundets opfattelse udgør en risiko for tilsidesættelse
af væsentlige retssikkerhedshensyn.
Advokatsamfundet advarer i øvrigt mod risikoen for
masseovervågning, mens IT-politisk forening advarer mod statslig
’spyware’.
Side 68/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0069.png
Det Etiske Råd bemærker uddybende, at der må være proportionalitet
i form af et rimeligt beskyttelsesniveau for udbydernes og brugernes
retssikkerhed og grundrettigheder. Det Etiske Råd fremhæver
forslagets bestemmelser om løbende evaluering af tiltag, det
rådgivende teknologiudvalg under EU-centeret, kravet om
uafhængige tilsynsmekanismer og passende procedurer og
klagemekanismer som væsentlige elementer i den balancerede
beskyttelse af forskellige og til tider modsatrettede rettigheder. Det
understreges dog, at børn har en ret til særlig beskyttelse, og at børns
rettigheder bør komme i første række.
Lovlig kontakt og lovligt materiale
Ifølge Advokatsamfundet kræver sondringen mellem strafværdige
forhold og tilladelige kontakter mellem børn særlig opmærksomhed,
ligesom IT-Politisk Forening bemærker, at forordningsforslaget kan
omfatte lovlig seksuel kommunikation mellem jævnaldrende børn. IT-
Politisk Forening finder det problematisk, at indholdet af en lovlig
privat chatsamtale mellem to jævnaldrende børn over den seksuelle
lavalder, hvor der f.eks. udveksles seksuelle billeder, kan risikere at
opfylde kriterierne for grooming.
Red Barnet fremhæver, at materiale, som fremstår krænkende, men
som ikke er ulovligt, såsom nedværdigende eller seksualiserede
personrettede beskeder, eller Child Sexual Exploition Material
(CSEM) kan være udfordrende at få fjernet fra platformene.
”End-to-end”-kryptering
Dansk Industri, IT-Branchen, og IT-Politisk Forening fremhæver, at
”end-to-end”-krypteret kommunikation bør være undtaget fra
forslaget, da det vil skabe sikkerhedsmæssige sårbarheder, eftersom
kryptering spiller en vigtig rolle i forhold til at sikre privat og sikker
kommunikation på nettet. Særligt IT-Politisk Forening er uforstående
over for, at ”end-to-end”-krypteret kommunikation er omfattet af
forordningsforslaget, eftersom ”end-to-end”-kryptering ifølge
foreningen gør opsporing teknisk umulig. Red Barnet påpeger, at
forslaget giver anledning til bekymring for, at beskyttelsen af børns
Side 69/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0070.png
data på chattjenester bliver forringet, især for opsporing i krypterede
samtaler.
Risikovurdering og afbødningsforpligtelser
Børns Vilkår, Dansk Industri, IT-Politisk Forening og IT-Branchen
betoner værdien af risikovurdering, men henviser til, at forslaget især
bør fokusere på tjenester, der vurderes at indebære en høj risiko for
misbrug. IT-Politisk Forening påpeger i, at risikovurdering indebærer,
at interpersonelle kommunikationstjenester i sig selv vil kunne anses
for at kunne udgøre en risiko. For interpersonelle
kommunikationstjenester er det ifølge IT-Politisk Forening endvidere
uklart, hvordan udbyderen skal foretage den konkrete risikovurdering
efter forslagets artikel 3 samt vurdere den potentielle resterende risiko
efter risikobegrænsende foranstaltninger i medfør af artikel 4. IT-
Politisk Forening bemærker derudover, at udbyderne som led i
risikovurderingen kan tvinges til at indsamle oplysninger om
brugerne, som ikke er nødvendige for tjenesten. I praksis vil det
udelukke muligheden for anonym brug af kommunikationstjenester
og sociale medier.
Børns Vilkår anbefaler, at det i forhold til serviceudbydernes
udarbejdelse af risikovurderingen af deres ydelser udspecificeres, at
risikovurderingen skal udarbejdes for alle tjenesternes deleelementer,
herunder de såkaldte ”features”.
Red Barnet bemærker, at kriterierne for, hvornår en digital tjeneste
indebærer en risiko for grooming, er meget brede. Derudover
efterspørger organisationen information om, hvilke konkrete
oplysninger børn skal opgive for at verificere deres alder, samt hvilke
forpligtelser tjenesterne har i forhold til beskyttelse af disse
oplysninger. Dataetisk Råd foreslår en række tiltag, der relaterer sig
til aldersbegrænsning, som mange onlinetjenester allerede har,
herunder fastsættelse af en væsentlig højere aldersgrænse for brug af
relevante onlinetjenester. Red Barnet opfordrer desuden til, at der
føres tilsyn med den måde, hvorpå platformene forvalter
risikovurderingsforpligtelsen, og at såkaldte ”trusted flaggers”
involveres i vurderingen. Flere organisationer, herunder Børns Vilkår,
Side 70/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0071.png
Det Etiske Råd og Red Barnet, fremhæver vigtigheden af at inkludere
”safety-by-design” i risikovurderingerne.
Dansk Industri og IT-Branchen bemærker, at der mangler klarhed i
forholdet mellem forordningsforslaget og forordningen om digitale
tjenester i forhold til risikovurdering.
Opsporing og grooming
IT-Politisk Forening bemærker, at det skal være muligt at detektere
ukendt materiale og grooming på et frivilligt grundlag med passende
sikkerhedsforanstaltninger. IT-Politisk forening henviser til, at den
brede term ”betydelig risiko” i forslagets artikel 7, stk. 5-7, kan
medføre, at et stort antal udbydere kan modtage et påbud. Dataetisk
Råd mener, at det bør overvejes at udvide forslaget til også at omfatte
opsporing og standsning af børn, der groomer og krænker andre børn.
Red Barnet mener, at opsporingspraksis hos udbyderne bør
monitoreres tæt. Red Barnet mener i øvrigt, at det bør overvejes, om
bemyndigelsen til at opspore bør ligge hos en uafhængig, national
myndighed, fremfor hos udbyderne.
Teknologi
Dansk Industri og IT-Branchen påpeger behovet for teknologisk
innovation, da de eksisterende teknologier, f.eks. til opsporing, er
utilstrækkelige. Dette gør sig tillige gældende for aldersvurderingen.
Forslaget bør ifølge Dansk Industri således fokusere på at fremme
frivillig innovation af teknologiske løsninger, der kan gøre det muligt
at identificere grooming, herunder ved at tillade metadata. Red Barnet
anser det for vigtigt, at forordningens definitioner af risici følger med
den teknologisk udvikling, så nye former for seksuelt misbrug af børn
ikke overses.
Ressourcer og implementering
Det Kriminalpræventive Råd og IT-Politisk påpeger, at
implementeringen af forslaget vil kræve betydelige ressourcer både på
EU-niveau og for mindre platforme, der muligvis ikke har de
nødvendige økonomiske ressourcer.
Side 71/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0072.png
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generelt støtte blandt medlemsstaterne til at etablere en klar og
harmoniseret retlig ramme for forebyggelse og bekæmpelse af
seksuelt misbrug af børn online. Det er desuden generelt opfattelsen,
at forordningen er nødvendig, hvis indsatsen med forebyggelse og
bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn online skal være effektiv.
Endelig har et flertal af medlemsstaterne fokus på snarest muligt at
opnå en delvis generel indstilling, fordi den midlertidige forordning
udløber i april 2026.
Der er under forhandlingerne særligt rejst spørgsmål om
proportionaliteten af de forskellige påbud – særligt det foreslåede
opsporingspåbud, der kan udstedes over for tjenesteudbyderne, og
forslagets forenelighed med de grundlæggende rettigheder, herunder
retten til respekt for privatliv og kommunikation.
Formandskabet fremlagde i januar 2025 et kompromisforslag, som er
blevet drøftet på en række møder i Retshåndhævelsesgruppen
(LEWP). Det er fortsat navnlig forslagets forpligtelser for
tjenesteudbyderne, herunder særligt spørgsmålet om et
opsporingspåbud, der giver anledning til drøftelse blandt
medlemsstaterne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen har et stort og vedvarende fokus på at komme digitale
krænkelser til livs. Regeringen er derfor positiv over for intentionerne
om at forebygge og bekæmpe seksuelt misbrug af børn online. Den
teknologiske udvikling indebærer, at seksuelt misbrug af børn,
herunder grooming, i stigende grad finder sted online, og regeringen
er enig i, at udbydere af onlinetjenester skal tage et større ansvar for,
at børn og unge kan færdes trygt og sikkert på nettet ved bl.a. at
forhindre udbredelsen af materiale af seksuelt misbrug af børn online
samt at begrænse risikoen for platformenes brug til grooming af børn
mest muligt.
I lyset af det grænseoverskridende element i spredning af materiale via
nettet er det afgørende med en fælles europæisk indsats på området,
Side 72/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0073.png
og regeringen er derfor overordnet set positivt indstillet over for
formålet om at skabe en retlig ramme og en fælles, koordineret tilgang
til at forebygge og bekæmpe seksuelt misbrug af børn online i EU.
Regeringen finder det afgørende, at forslaget er foreneligt med
grundloven, herunder det uskrevne grundlovsforbud, hvorefter det
alene er danske myndigheder, der er enekompetente til at udøve
myndighedsbeføjelser inden for det danske territorium. Det skal
bemærkes, at formandskabets seneste kompromistekst tager højde for
dette.
Regeringen finder det tilsvarende afgørende, at forslaget lever op til
EU’s Charter om grundlæggende rettigheder.
Regeringen har noteret sig, at Den Europæiske Tilsynsførende for
Databeskyttelse (EDPS) og Det Europæiske Databeskyttelsesråd
(EDPB) har rejst spørgsmål om nødvendigheden og proportionaliteten
i de indgreb i beskyttelsen af privatlivets fred og personoplysninger,
som er en konsekvens af forslaget. Regeringen har særligt fokus på, at
der opnås en fornuftig balance mellem hensynet til en effektiv
forebyggelse og bekæmpelse af online misbrug af børn på den ene side
og muligheden for, at borgerne kan udøve deres grundlæggende
rettigheder på den anden side.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Der er den 12. september 2022 oversendt grund- og nærhedsnotat om
forslaget
til
Folketingets
Europaudvalg.
Regeringens
forhandlingsmandat blev indhentet i Folketingets Europaudvalg den
15. september 2023. Folketingets Europaudvalg er løbende blevet
orienteret om sagen, senest i forbindelse med forelæggelse af RIA-
rådsmødet den 12.-13. december 2024.
Side 73/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
Dagsordenspunkt 8: EU’s strategi for indre sikkerhed
Nyt notat.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM (2025) 148.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen på rådsmødet for retlige og indre
anliggender (RIA) den 12.-13. juni 2025 (indenrigsdagen) med
henblik på udveksling af synspunkter om ProtectEU – en EU-strategi
for indre sikkerhed. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har ikke
lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er
man overordnet set positiv over for strategien og for at tage en generel
drøftelse af strategiens prioriteter.
2. Baggrund
Kommissionen fremlagde den 1. april 2025 strategien ProtectEU – en
EU-strategi for indre sikkerhed. Strategien sætter en generel retning
for, hvordan tilgangen til indre sikkerhed bør ændres de kommende
år, men strategien præsenterer også en række konkrete udspil og
værktøjer, som vil skulle gennemføres løbende. Strategien er baseret
på tre overordnede principper; 1) En ”whole of society”-tilgang, hvor
alle interessenter, herunder f.eks. civilsamfundet, forskning og private
aktører, inddrages i udviklingen af sikkerhedsmæssige
foranstaltninger, 2) Inddragelse af sikkerhedsmæssige hensyn i al EU-
lovgivning og -politikker mv., og 3) En betydelig styrkelse af
investeringerne på sikkerhedsområdet fra EU, medlemsstaterne og
den private sektor.
Strategien indeholder følgende syv overordnede prioritetsområder
med underliggende tiltag, der skal styrke EU’s indre sikkerhed:
Side 74/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
1. En ny forvaltning af Europas indre sikkerhed
Kommissionen vil arbejde tæt sammen med medlemsstaterne og EU-
agenturerne om at opgradere EU's tilgang til den indre sikkerhed på
både strategisk og operationelt plan.
2. Integreret situationsbevidsthed og trusselsanalyse
Det skal sikres, at EU råder over nye måder til at dele og kombinere
oplysninger på, og der skal udarbejdes en regelmæssig
trusselsanalyse, hvad angår EU's indre sikkerhed, der bidrager til en
omfattende risiko- og trusselsvurdering.
3. Styrkelse af EU’s sikkerhedsmæssige kapacitet
Der skal udvikles nye værktøjer til retshåndhævelse såsom et
moderniseret Europol og bedre midler til at koordinere og sikre sikker
udveksling af og lovlig adgang til oplysninger.
4. Modstandsdygtighed over for hybride trusler og andre trusler
Der skal opbygges modstandsdygtighed over for hybride trusler ved
at forbedre beskyttelsen af kritisk infrastruktur, styrke
cybersikkerheden, sikre transportknudepunkter og bekæmpe
onlinetrusler.
5. Stramning af nettet omkring grov og organiseret kriminalitet,
Kommissionen vil foreslå strengere regler for bekæmpelse af
organiserede kriminelle netværk, herunder hvad angår efterforskning.
Herudover skal unge i EU gøres mindre sårbare over for at blive
rekrutteret til kriminalitet og foranstaltningerne til afskæring af
adgangen til kriminelle værktøjer og aktiver skal intensiveres.
6. Bekæmpelse af terrorisme og voldelig ekstremisme
Der skal etableres en omfattende terrorbekæmpelsesdagsorden med
henblik på at forebygge radikalisering, sikre onlinemiljøer og
offentlige områder, tilintetgøre finansieringskanaler og reagere i
tilfælde af angreb.
7. EU som en stærk global aktør på sikkerhedsområdet
Side 75/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0076.png
EU’s operationelle samarbejde skal styrkes gennem partnerskaber
med centrale regioner såsom EU's udvidelses- og naboskabspartnere,
Latinamerika og lande i Middelhavsområdet. Der vil i det
internationale samarbejde blive taget hensyn til EU's
sikkerhedsinteresser, herunder ved at udnytte EU's værktøjer og
instrumenter.
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen på indenrigsdagen på RIA-rådsmødet den
13. juni 2025 med henblik på en fremlæggelse af strategien samt en
meningsudveksling vedrørende denne.
Forud for RIA-rådsmødet har strategien været på dagsordenen på et
møde i den Stående Komité for det Operationelle samarbejde om den
Indre Sikkerhed (COSI). Her blev strategien drøftet med
udgangspunkt i brede spørgsmål om, hvorvidt strategien i
tilstrækkelig grad adresserer nye og voksende sikkerhedstrusler, og
om der er elementer i strategien, som mangler, er uklare, eller bør
udvikles, styrkes eller prioriteres yderligere.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen statsfinansielle,
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
samfundsøkonomiske
eller
Side 76/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0077.png
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen har ingen andre konsekvenser.
8. Høring
Der har ikke været foretaget en høring vedrørende sagen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Styrkelse af den indre sikkerhed har været et højt prioriteret område
under de seneste formandskaber for Rådet, og fra medlemsstaternes
side støttes der generelt op om yderligere tiltag på dette område. På
ovennævnte møde i COSI blev strategien modtaget overvejende
positivt af medlemsstaterne.
10. Regeringens generelle holdning
For regeringen er styrkelse af den indre sikkerhed højt prioriteret.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
ProtectEU – en EU-strategi for indre sikkerhed har ikke tidligere været
forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Side 77/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0078.png
Dagsordenspunkt 9: Adgang til data for effektiv
retshåndhævelse
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen til rådsmødet for retlige og indre
anliggender (RIA) den 12.-13. juni 2025 med henblik på en udveksling
af synspunkter om adgang til data for effektiv retshåndhævelse. Sagen
er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om
nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har ikke
lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er
man positiv over for at drøfte mulighederne for at styrke de
retshåndhævende aktørers adgang til relevant data.
2. Baggrund
Højniveaugruppen (HLG) om adgang til data for effektiv
retshåndhævelse blev lanceret af Kommissionen i juni 2023 og havde
til formål at identificere eventuelle udfordringer med adgang til data
for de retshåndhævende aktører i EU samt at komme med anbefalinger
til imødegåelse af de skitserede udfordringer.
HLG afholdte fire plenarmøder mellem juni 2023 og maj 2024.
Gruppen bestod af eksperter fra medlemsstaterne, Kommissionen og
forskellige EU-agenturer. Dertil var gruppen understøttet af tre
tekniske arbejdsgrupper, som diskuterede mere specifikke emner. Fra
dansk side deltog en repræsentant fra Rigspolitiet i dele af arbejdet.
De deltagende eksperter har imidlertid ikke repræsenteret deres
medlemsstat eller en myndighed, men var nomineret personligt på
baggrund af deres kompetencer på området.
HLG afgav i maj 2024 en rapport med i alt 42 anbefalinger fordelt på
tre fokusområder. Fokusområderne er digital efterforskning (digital
Side 78/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0079.png
forensics),
logning af teledata
(data retention)
og lovlig adgang til data
via indgreb i meddelelseshemmeligheden (lawful
interception),
der
blev efterfulgt af en afsluttende rapport for HLG’s arbejde i november
2024.
På RIA-rådsmødet i december 2024 vedtog Rådet konklusioner på
baggrund af HLG’s afsluttende rapport, hvori Kommissionen blev
opfordret til at gennemføre en køreplan for implementering af
anbefalingerne. Kommissionen oplyste, at man forventede at kunne
præsentere i 1. halvår af 2025. Der var endvidere en drøftelse af det
videre arbejde med anbefalingerne fra HLG, hvor Sverige foreslog at
en gruppe af dedikerede medlemsstater gik i gang med at identificere
anbefalinger fra rapporten, som kan implementeres af
medlemsstaterne uafhængigt af Kommissionens forberedelse af en
køreplan.
Gruppen af dedikerede medlemsstater har i løbet af foråret 2025 haft
en række drøftelser om anbefalingerne i rapporten fra HLG. Sverige,
Polen, Ungarn, Belgien, Spanien, Frankrig og Danmark har deltaget i
disse drøftelser.
Den 1. april 2025 offentliggjorde Kommissionen
ProtectEU – en EU-
strategi for indre sikkerhed
(ISS), der er baseret på tre principper om
(1) en whole-of-society-tilgang; (2) afdækning af sikkerhedsaspekter
i alle nye EU-initiativer; og (3) investeringer fra EU, medlemsstater
og den private sektor. Strategien indeholder bl.a. et afsnit om lovlig
adgang til oplysninger, hvoraf bl.a. fremgår, at Kommissionen dels
forventer at præsentere en køreplan, der beskriver vejen frem med
hensyn til lovlig og effektiv adgang til oplysninger med henblik på
retshåndhævelse i første halvdel af 2025, dels forventer at udarbejde
en konsekvensanalyse med henblik på at ajourføre reglerne om lagring
af oplysningerne på EU-plan, hvis det er relevant i 2025, og dels
fremlægge en teknologikøreplan for kryptering med henblik på at
finde og vurdere teknologiske løsninger, der giver de
retshåndhævende myndigheder lovlig adgang til oplysninger i 2026.
Side 79/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0080.png
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen i forbindelse med RIA-rådsmødet den 12.-
13. juni 2025 med henblik på udveksling af synspunkter om adgang
til data for effektiv retshåndhævelse.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen medfører ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen medfører ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8. Høring
Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige
medlemsstaters holdning til dagsordenspunktet.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side er man positiv over for at drøfte mulighederne for at
styrke de retshåndhævende aktørers adgang til relevant data. Det
bemærkes i den forbindelse, at justitsministeren den 2. maj 2024 har
bedt Strafferetsplejeudvalget om bl.a. at undersøge, om politiet har det
Side 80/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0081.png
nødvendige retlige grundlag til effektivt at aflytte og ransage nye
kommunikationstjenester og beslaglægge digitalt materiale.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen vedrørende adgang til data for effektiv retshåndhævelse har
senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg i forbindelse med
forelæggelsen af RIA-rådsmødet den 12.-13. december 2024.
Side 81/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0082.png
Dagsordenspunkt 10: Konsekvenserne af den
aktuelle geopolitiske situation for EU’s indre
sikkerhed: a) Ukraine, b) Moldova og c) Syrien
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen på rådsmødet for retlige og indre
anliggender (RIA) den 12.-13. juni 2025 med henblik på en
statusdrøftelse af implikationerne af den geopolitiske situation for
EU’s indre sikkerhed med fokus på Ukraine, Moldova og Syrien. Der
er på nuværende tidspunkt ikke kendskab til det nærmere indhold af
drøftelsen. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om
nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har for nuværende ikke
lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side
støtter man op om en drøftelse af eksterne konflikter og deres
implikationer for EU.
2. Baggrund
2.1. Ad Ukraine
Som følge af Ruslands invasion af Ukraine i 2022 besluttede EU’s
justits- og indenrigsministre den 14. oktober 2022 at iværksætte en
kontinuerlig og struktureret dialog om den indre sikkerhed med de
ukrainske myndigheder. Dialogen er baseret på de relevante ukrainske
myndigheders konkrete operationelle behov for at tackle centrale
udfordringer for den indre sikkerhed i både EU og Ukraine. Dialogen
er baseret på følgende fire områder: 1) grænsesikkerhed, 2) ulovlig
handel med skydevåben, 3) voldelige ekstremistiske udenlandske
frivillige og 4) andre sikkerhedsrisici.
EU lancerede i december 2014 EU’s Rådgivende Mission til Ukraine
(EUAM Ukraine), der er en civil mission i regi af den fælles
Side 82/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP). EU’s civile missioner har bl.a.
til formål at fremme stabilitet og sikkerhed samt opbygge robusthed i
skrøbelige miljøer i tredjelande.
EUAM Ukraine har til formål at bidrage til bæredygtige reformer af
Ukraines civile sikkerhedssektor. Siden Ruslands invasion af Ukraine
er EUAM Ukraines mandat blevet udvidet to gange, og missionen har
bl.a. fået tillagt nye ansvarsområder, herunder efterforskning og
retsforfølgning af internationale forbrydelser samt forvaltning af
grænseovergange mellem Ukraine og EU. EUAM Ukraine deltager i
den strukturerede dialog om indre sikkerhed mellem EU og Ukraine
samt yder strategisk rådgivning suppleret med forskellige
træningsaktiviteter.
Det er PET’s vurdering, at der er en markant, bredspektret og
vedvarende trussel fra fremmede staters efterretningsvirksomhed mod
Danmark. PET har i de seneste år afdækket flere sager, der vidner om,
at en række fremmede stater aktivt udfører efterretningsvirksomhed
mod Danmark, ligesom PET har kendskab til en række sager i
udlandet.
PET kan konstatere, at de russiske efterretningstjenester i mange år
har udgjort den største spionagetrussel mod Danmark. Den trussel er
blevet skærpet med krigen i Ukraine. De russiske
efterretningstjenester har en vedvarende interesse for især danske
udenrigs- og sikkerhedspolitiske positioner, dansk forsvarspolitik,
politik om Arktis, kritisk infrastruktur, Forsvarets kapaciteter og
konkrete sager med stor betydning for Rusland.
Der har i 2024 været en række eksempler på, at personer med mulig
forbindelse til de russiske efterretningstjenester har stået bag
forskellige former for fysisk sabotage – eksempelvis ildspåsættelse og
groft hærværk – i en række europæiske lande.
Sagerne viser efter PET’s vurdering, at Rusland udviser en højere
risikovillighed i forhold til at gøre brug af såkaldte hybride
virkemidler mod og i Europa. Formålet med de russiske aktiviteter er
Side 83/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0084.png
bl.a. at skabe frygt og usikkerhed, og at svække den folkelige
opbakning i Europa til den fortsatte støtte til Ukraine.
Danmark er en aktiv bidragsyder til Ukraine. Det er på den baggrund
PET's vurdering, at der er en skærpet trussel fra fysisk sabotage fra
Rusland mod både militære og civile mål i Danmark, der har
tilknytning til støtten til Ukraine.
PET tager situationen meget alvorligt og har som følge af den aktuelle
situation en væsentlig skærpet opmærksomhed på truslen.
Center for Terroranalyse (CTA) vurderer fortsat, at krigen i Ukraine
ikke i sig selv på nuværende tidspunkt har direkte indflydelse på
terrortruslen mod Danmark. Krigen kan dog stadig have afledte
effekter, som på sigt kan påvirke terrortruslen, herunder via spredning
af visse af de våben, som i dag finder anvendelse i krigen.
Center for Terroranalyse vurderer også, at radikaliserede personer, der
har gennemgået våbentræning i en konfliktzone såsom i Ukraine eller
som har våbenkendskab fra f.eks. aftjening af militærtjeneste,
skytteforeninger, kriminelle miljøer eller lignende, vil være i stand til
at gennemføre angreb, der kan forvolde stor skade.
2.2. Ad Moldova
Moldova fik den 23. juni 2022 tilkendt status som kandidatland. Der
blev formelt indledt tiltrædelsesforhandlinger i juni 2024. Rådet
godkendte i juni 2024 forhandlingsrammen for forhandlingerne med
Moldova. Den første tiltrædelseskonference blev afholdt den 25. juni
2024.
Derudover samarbejder EU og Moldova sideløbende med
udvidelsesprocessen også om at styrke de politiske og økonomiske
forbindelser, bl.a. gennem Det Østlige Partnerskab.
EU har også støttet Moldova efter Ruslands militære aggression mod
Ukraine. I perioden 2022 til 2025 har EU afsat 84 mio. euro i
humanitær bistand til Moldova.
Side 84/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0085.png
2.3 Ad Syrien
Det fremgår af den seneste Vurdering af Terrortruslen mod Danmark
(VTD) fra april 2025, at Center for Terroranalyse (CTA) i Politiets
Efterretningstjeneste (PET) vurderer, at den seneste udvikling i Syrien
på nuværende tidspunkt ikke har direkte indflydelse på terrortruslen
mod Danmark. Imidlertid kan konflikten få negative konsekvenser for
den regionale stabilitet, styrke militant islamistiske grupper i
nærområdet og potentielt tiltrække militante islamister fra Vesten. Et
styrket Islamisk Stat i Syrien vil i fremtiden kunne medvirke til en øget
terrortrussel mod Vesten, herunder Danmark.
Det fremgår desuden af VTD’en, at der i de kommende år er risiko
for, at Islamisk Stat og andre terrorgrupper i Syrien vil kunne udnytte
det pludseligt opståede magttomrum efter Asad-styrets fald i
slutningen af 2024 til at vokse sig stærkere igen. Dette indebærer en
risiko for, at Islamisk Stat i Syrien igen kan komme til at udgøre en
alvorlig terrortrussel mod Europa.
Det fremgår desuden, at den seneste udvikling i Syrien med kort varsel
igen kan begynde at tiltrække militante islamister fra Vesten, herunder
Danmark, som ønsker at tilslutte sig en militant islamistisk gruppe.
Særligt et styrket Islamisk Stat i Syrien vil kunne udgøre en attraktiv
destination for Islamisk Stat-sympatisører i Vesten.
Endvidere fremgår det, at der i Vesten løbende ses eksempler på
personer, der bliver anholdt og strafforfulgt for forsøg på udrejse med
henblik på at tilslutte sig militant islamistiske grupper uden for Vesten.
CTA vurderer, at personer, der forhindres i eller finder sig ude af stand
til at udrejse, kan udgøre en trussel mod Vesten. CTA vurderer
endvidere, at der også er militante islamister i Danmark med interesse
for udrejse. I perioden 2012-2016 udrejste et større antal personer fra
Danmark til konfliktområdet i Syrien og Irak. CTA vurderer, at der
aktuelt ikke er destinationer, der har samme appel som Syrien og Irak
havde i perioden 2012-2016.
Side 85/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0086.png
I forlængelse heraf fremgår det af VTD’en, at alle voksne, der er
returneret til Danmark fra konfliktzonen i Syrien og Irak siden 2016,
er dømt eller under retsforfølgelse for forbrydelser begået i forbindelse
med deres ophold i konfliktzonen. I oktober 2024 blev en kvinde og
hendes barn evakueret til Danmark fra Roj-lejren i Syrien. Kvinden er
sigtet for overtrædelse af straffelovens § 114 c, d, e og j. Dertil er en
kvinde, der returnerede til Danmark inden 2016, i februar 2025 blevet
tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 114 e.
Enkelte af de personer, der er eller har været udrejst fra Danmark til
konfliktzonen i Syrien og Irak, kan udgøre en trussel mod Danmark
eller danske interesser i udlandet. Hvorvidt dette er tilfældet beror på
en konkret vurdering af den enkeltes eventuelle intention og kapacitet.
Endelig fremgår det af VTD’en, at CTA vurderer, at radikaliserede
personer, der har gennemgået våbentræning i en konfliktzone såsom i
Syrien, eller som har våbenkendskab fra f.eks. aftjening af
militærtjeneste, skytteforeninger, kriminelle miljøer eller lignende, vil
være i stand til at gennemføre angreb, der kan forvolde stor skade.
PET’s generelle håndtering af sikkerhedstrusler, herunder mulige
trusler fra indrejste personer, sker på grundlag af en række redskaber
og tiltag. I den forbindelse har PET et tæt samarbejde med bl.a.
Forsvarets Efterretningstjeneste, de danske udlændingemyndigheder
og udenlandske samarbejdspartnere.
Det
fremgår
af
EU’s
seneste
trusselsvurdering
terrorbekæmpelsesområdet for 1. halvår af 2024, at trusselsniveauet i
EU fortsat er højt. Militant islamistisk terrorisme udgør fortsat den
mest fremtrædende trussel mod EU. Det fremgår også, at konflikten i
Mellemøsten har skærpet truslen mod EU’s interne sikkerhed og
rummer betydelig mulighed for mobilisering og radikalisering.
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen for RIA-rådsmødet den 12. og 13. juni 2025
med henblik på en statusdrøftelse af implikationerne af den
geopolitiske situation for EU’s indre sikkerhed med fokus på Ukraine,
Side 86/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0087.png
Moldova og Syrien. Der er på nuværende tidspunkt ikke kendskab til
det nærmere indhold af drøftelsen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske
eller
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8. Høring
Der har ikke været foretaget en høring vedrørende sagen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser af de øvrige EU-
medlemsstaters holdninger til dagsordenspunktet.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side støtter man op om en meningsudveksling om eksterne
konflikter og deres implikationer for EU.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Side 87/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0088.png
Folketingets Europaudvalg er løbende blevet orienteret
implikationerne af den geopolitiske situation for EU’s indre sikkerhed.
Folketingets Europaudvalg er senest orienteret herom bl.a. i
forbindelse med forelæggelse af dagsordenen for RIA-rådsmødet
henholdsvis den 5. og 7. marts 2025, den 4.-5. marts 2024, den 13.-
14. juni 2024, den 10.-11. oktober 2024.
Side 88/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0089.png
Dagsordenspunkt
11:
Imødegåelse
af
sikkerhedsudfordringer: Vurdering fra de europæiske
sikkerheds- og efterretningstjenester
Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet for retlige og indre
anliggender (RIA) den 12.-13. juni 2025 med henblik på en
præsentation af og status på dagsordenspunktet. Baseret på tidligere
lignende drøftelser forventes en statusorientering med fokus på
aktuelle sikkerhedsudfordringer i EU, hvilket tidligere har været
præsenteret af formandskabet for samarbejdet mellem de europæiske
sikkerheds- og indenrigsefterretningstjenester. Sagen er ikke omfattet
af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke
relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske
konsekvenser. Fra dansk side er man positiv over for en drøftelse af
status på bekæmpelse af sikkerhedsudfordringer.
2. Baggrund
Samarbejdet
mellem
de
europæiske
sikkerheds-
og
indenrigsefterretningstjenester
består
af
sikkerheds-
og
indenrigsefterretningstjenesterne fra EU-medlemsstaterne samt
Norge, Schweiz og Storbritannien. Formandskabet for samarbejdet
orienterede
senest
medlemsstaterne
om
aktuelle
sikkerhedsudfordringer inden for Unionen på rådsmødet (retlige og
indre anliggender) den 12.-13. december 2024.
Samarbejdet
mellem
de
europæiske
sikkerheds-
og
indenrigsefterretningstjenester er ikke en del af det formelle EU-
samarbejde, men har en rådgivende funktion i EU-regi. De europæiske
tjenester kommunikerer således tjenesternes perspektiver, erfaringer
Side 89/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0090.png
og rådgivning mv. vedrørende en række bredere sikkerheds- og
efterretningsrelaterede emner.
Det
fremgår
af
EU’s
seneste
trusselsvurdering
terrorbekæmpelsesområdet for 1. halvår af 2024, at trusselsniveauet i
EU fortsat er højt. Militant islamistisk terrorisme udgør fortsat den
mest fremtrædende trussel mod EU. Det fremgår også, at konflikten i
Mellemøsten har skærpet truslen mod EU’s interne sikkerhed og
rummer betydelig mulighed for mobilisering og radikalisering.
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen for RIA-rådsmødet den 12.-13. juni 2025
med henblik på en statusdrøftelse. Baseret på tidligere lignende
drøftelser forventes en statusorientering med fokus på aktuelle
sikkerhedsudfordringer i EU på baggrund af en præsentation fra
formandskabet for samarbejdet, der leveres af generaldirektøren for
intern sikkerhed i den polske indenrigs- og sikkerhedstjeneste ABW.
Umiddelbart forventes formandskabet for samarbejdet at fokusere på
de aktuelle sikkerhedsudfordringer i EU, men der er på nuværende
tidspunkt ikke kendskab til det nærmere indhold af statusdrøftelsen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske
eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Side 90/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0091.png
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8. Høring
Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige
medlemsstaters holdning til dagsordenspunktet.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side er man umiddelbart positiv over for en drøftelse af
status på bekæmpelse af sikkerhedsudfordringer.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg er løbende blevet orienteret om
dagsordenspunktet om bekæmpelse af sikkerhedsudfordringer.
Folketingets Europaudvalg er senest orienteret herom bl.a. i
forbindelse med forelæggelse af dagsordenen for RIA-rådsmødet
henholdsvis den 12.-13. december 2024 og den 13.-14. juni 2023.
Side 91/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
Dagsordenspunkt 12: Rådskonklusioner om EMPACT
cyklus 2026-2029
Nyt notat.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet for retlige og indre
anliggender (RIA) den 12.-13. juni 2025 med henblik på vedtagelse af
rådskonklusioner om EU’s prioriteter for kriminalitetsbekæmpelse
inden for EU’s policy-cyklus om grov og organiseret kriminalitet.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om
nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken
lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Man kan fra
dansk side støtte forslaget.
2. Baggrund
EU’s policy-cyklus for organiseret og alvorlig international
kriminalitet udmøntes via European Multidisciplinary Platform
Against Criminal Threats (EMPACT), hvorunder der udvikles
operationelle aktiviteter med henblik på at indfri EU’s strategiske mål
om bekæmpelse af organiseret og grov international kriminalitet.
De operationelle aktiviteter i EMPACT er baseret på en række
prioriteter, der udmøntes i toårige operationelle handlingsplaner
(OAP) inden for hver prioritet. Prioriteterne samt antallet af OAP’er
fastlægges hvert fjerde år via rådskonklusioner. De nuværende
prioriteter er fastlagt i rådskonklusioner af 26. maj 2021 og dækker
perioden 2022-2025.
Samarbejdet via EMPACT drives af medlemsstaterne, der leder
arbejdet under de enkelte OAP’er. Europol understøtter samarbejdet,
ligesom den primære finansiering af aktiviteter under EMPACT sker
via Europols budget. Herudover kan Europol deltage i udmøntningen
Side 92/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0093.png
af aktiviteter, der er indeholdt i de operationelle handlingsplaner, samt
understøtte de operationelle handlingsplaner analytisk.
Den danske deltagelse i EMPACT er overordnet forankret i
Rigspolitiet, som inddrager relevante politikredse i aktiviteter inden
for de operationelle handlingsplaner. Andre offentlige myndigheder
kan ligeledes inddrages i aktiviteter under relevante operationelle
handlingsplaner.
3. Formål og indhold
Formandskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner om dels
fastsættelse af prioriteterne for den kommende EMPACT-cyklus i
2026-2029, dels styrkelse af strukturerne i EMPACT-samarbejdet.
Prioriteter for den kommende EMPACT-cyklus
Oplægget til prioriteterne for den kommende EMPACT-cyklus er
udarbejdet med afsæt i de syv væsentligste kriminalitetstrusler, der er
identificeret i Europols analyse ”EU Serious and Organised Crime
Threat
Assessment
2025
(EU-SOCTA
2025).
Disse
kriminalitetstrusler omfatter; cyberangreb, online svindel, seksuel
udnyttelse af børn (online), migrantsmugling, narkotikasmugling,
handel med ulovlige skydevåben og miljøkriminalitet.
På baggrund af efterfølgende drøftelser i Rådets stående komité for
det operationelle samarbejde om indre sikkerhed (COSI) er der blevet
tilføjet enkelte yderligere kriminalitetsområder til de foreslåede
prioriteter.
Udkastet til rådskonklusioner omfatter følgende prioriteter for den
kommende EMPACT-cyklus, der i vidt omfang lægger op til at
videreføre prioriteterne i den nuværende cyklus:
1. De mest truende kriminelle netværk
Identificering og bekæmpelse af de mest truende kriminelle netværk i
EU, personer med nøglefunktioner i disse netværk samt
enkeltpersoner, der begår alvorlig kriminalitet som en tjenesteydelse,
fastsættes som en horisontal prioritet på tværs af de øvrige prioriteter.
Side 93/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
Prioriteten kan bl.a. bidrage til at samle et efterretningsbillede og til
Europols kortlægning og vidensdeling.
2. Hurtigst voksende kriminalitet i den digitale sfære
Formålet med denne prioritet er at målrette indsatsen mod den hurtigst
voksende kriminalitet i den digitale sfære. Denne prioritet indeholder
tre underprioriteter, der vil blive implementeret i tre separate OAP’er.
De tre underprioriteter omfatter bekæmpelse af cyberangreb rettet
mod kritisk infrastruktur, statslige institutioner, erhvervslivet og
privatpersoner, bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn online,
herunder bl.a. produktion og udbredelse af materiale om seksuel
udnyttelse af børn, samt bekæmpelse af online-svindel mod borgere,
virksomheder og offentlige institutioner.
3. Narkotikahandel
Denne prioritet indeholder to underprioriteter, der vil blive
implementeret i to separate OAP’er. Den første underprioritet handler
om at sætte ind over for produktion, handel med og distribution af
cannabis, kokain og heroin, mens den anden handler om at sætte ind
over for produktion, handel med og distribution af syntetiske stoffer
og psykoaktive stoffer i EU.
4. Smugling og menneskehandel
Denne prioritet omhandler bekæmpelse af kriminelle netværk, der er
involveret i henholdsvis migrantsmugling og menneskehandel og skal
implementeres i to separate OAP’er.
5. Handel med skydevåben
Formålet med denne prioritet er at ramme kriminelle netværk og
kriminelle enkeltpersoner involveret i ulovlig handel, distribution og
anvendelse af skydevåben, herunder også i sager vedrørende
eksplosiver og pyroteknik.
6. Miljøkriminalitet
Formålet med denne prioritet er at sætte ind over for kriminelle
netværk involveret i alle former for miljøkriminalitet med et specifikt
Side 94/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
3031244_0095.png
fokus på affald, der kan skade miljøet, den offentlige sundhed eller
økonomien. Derudover indebærer prioriteten en indsats over for
infiltrering af lovlige virksomhedskonstruktioner og oprettelse af
selskaber mv. som et middel til at facilitere ulovlige aktiviteter.
7. Finansiel kriminalitet
Denne prioritet består af tre underprioriteter, der implementeres i
separate OAP’er omhandlende henholdsvis momssvig, svig med
punktafgifter samt kriminalitet vedrørende immaterielle rettigheder og
salg af forfalskede varer.
Styrkelse af strukturerne i EMPACT-samarbejdet
Der blev i 2024 gennemført en evaluering af, i hvilket omfang
EMPACT-cyklussen 2022-2025 opfyldte målsætningerne for
cyklussen. Evalueringen indeholder en række anbefalinger og forslag
til handlinger for at imødegå de identificerede udfordringer og udnytte
EMPACTS fulde potentiale.
På baggrund af evalueringen indeholder udkastet til rådskonklusioner
en række punkter vedrørende styrket finansiering og forbedring af
strukturerne i EMPACT-arbejdet. Det omfatter navnlig opfordringer
til medlemsstaterne om styrket engagement og prioritering af arbejdet
i EMPACT samt øget samtænkning med nationale indsatser i forhold
til indre sikkerhed og opfordring til Kommissionen om sammen med
medlemsstaterne at drøfte mulighederne for en varig og finansiel
bæredygtig løsning i forhold til budgettet for EMPACT.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for dansk ret.
Side 95/96
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Dagsordenen til rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender – RIA) den 12.-13. juni 2025
7. Konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske
konsekvenser,
herunder
statsfinansielle,
samfunds-
eller
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Forhandlingssituationen
Der forventes at være bred opbakning blandt medlemsstaterne til
rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side er man positivt stillet over for udkastet til
rådskonklusioner, som Danmark derfor kan tilslutte sig.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Side 96/96