Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del Bilag 227
Offentligt
3016710_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. maj 2025
Strafferetskontoret
Mikkel
August
Buchwald
2023-03384
3617574
von
Beslutningsforslag nr. B 150 om rettigheder for terrorofre
Ved vedtagelsen den 7. juni 2022 af beslutningsforslag nr. B 150 om
rettigheder for terrorofre pålagde Folketinget regeringen at undersøge, hvad
det koster at sikre, at ofre for terrorisme garanteres de rettigheder, som
ofrene ville have efter EU’s direktiver om henholdsvis bekæmpelse af
terrorisme og rettigheder for ofre for kriminalitet, og derpå vende tilbage til
Folketinget med henblik på at drøfte initiativerne og finde den fornødne
finansiering.
Som opfølgning på beslutningsforslaget iværksatte Justitsministeriet en
juridisk analyse af de to direktiver med henblik på at sammenholde
rettighederne heri med dansk ret.
Arbejdet er nu færdigt.
Der vedlægges på den baggrund et notat med bilag om terrordirektivet, der
er udarbejdet af Justitsministeriet med bidrag fra bl.a. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet og Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.
Som det fremgår af notatet, er det vurderingen, at dansk ret og
myndighedernes praksis i det væsentlige sikrer de rettigheder, som
terrordirektivet indeholder.
Derudover kan jeg oplyse, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet som led i
aftale mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne,
Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale
Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige om
En bedre
psykiatri
har igangsat et fagligt arbejde, der skal kortlægge og komme med
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 227: Opfølgning på beslutningsforslag B 150 om rettigheder for terrorofre, fra justitsministeren
anbefalinger til en styrket psykosocial indsats over for berørte borgere og
pårørende, som er involveret i alvorlige hændelser, såsom terrorangreb, i
forhold til at sikre, at de får den nødvendige hjælp. Det faglige arbejde skal
danne grundlag for og resultere i nye initiativer på området, som skal
bidrage til en styrket psykosocial indsats ved beredskabshændelser. Aftalen
skal ses som led i en samlet 10-årsplan for psykiatrien. Der er således et
igangværende fokus på at styrke den psykosociale indsats.
Det er dog samtidig vurderingen, at der er behov for, at der ses nærmere på,
hvordan det bedst sikres, at ofre for terrorisme mv. sikres den støtte og
hjælp, som de har behov for.
Det afgørende for, at terrorofre hurtigt ydes tilstrækkelig støtte og hjælp, når
det er relevant og nødvendigt, og at terrorofre oplever en mærkbar
forbedring af deres rettigheder, er nemlig ikke kun, hvad der følger af
juridiske regler i lovgivningen, men – i lige så høj grad – at der i de
beredskabsplaner mv., som myndighederne agerer efter ved større
hændelser, indgår retningslinjer for støtte og hjælp. Det gælder f.eks. i
forhold til hurtig notering af personer, som senere kan få et behov for hjælp
og støtte, sikring af klar ansvarsfordeling mellem myndighederne,
tilstrækkelig koordination mellem forskellige myndighedsniveauer og
kontakt til ofrene.
Samtidig skal vi lære af dem, der arbejder med terrorofres rettigheder mv.,
og som igennem årene har indsamlet viden og erfaringer om det danske
terrorberedskab. Som led i det løbende fokus på at udvikle og forbedre
beredskabet og opfølgningen på terrorhændelser mv. vil jeg derfor anmode
relevante myndigheder om at se på, hvordan retningslinjer for støtte og
hjælp til terrorofre m.fl. mest hensigtsmæssigt kan udarbejdes.
I det arbejde vil jeg anmode myndighederne om at inddrage Finn Nørgaard
Foreningen, der igennem flere års arbejde har indsamlet værdifuld viden
om, hvordan terrorofre oplever det danske beredskab i praksis.
På denne baggrund er der ikke foretaget et skøn over, hvad det vil koste at
indføre rettighederne i Danmark.
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Side 2/2