Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del Bilag 185
Offentligt
2997714_0001.png
[Skriv her]
RIGSPOLITIET
Dansk politis situation i
forhold til Europol
Rapport 2025
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Rapport om status over dansk politis situation i forhold til Europol, fra justitsministeren
2997714_0002.png
Indhold
1. Indledning
2. Dansk politis samarbejde med Europol
2.1. Europols bestyrelse
2.2. Forbindelsesofficerer
2.3. Trusselsvurderinger
2.4. European Multidisciplinary Platform Against Criminal Threats (EMPACT)
2.5. High Value Targets (HVT) og Operational Task Forces (OTF)
2.6. OTF EMMA, OTF LIMIT og Operation Endgame
2
3
3
3
4
4
6
7
Side 1
3. Databaser, applikationer og understøttelse
9
3.1. Secure Information Exchange Network Application (SIENA)
9
3.2. Europol Information System (EIS)
10
3.3. Prüm II
11
3.4. Europol Analysis System (EAS) og Analysis Projects (AP)
11
3.5. Adgang til data i Europols analysedatabaser
13
3.6. National Center for Missing and Exploited Children (NCMEC)
13
3.7. On-the-spot-support
14
3.8. Querying Europol System (QUEST)
15
3.9. Plateforme Européenne de Retraits des Contenus Illégaux sur Internet
(PERCI)
16
3.10. Behandling af personoplysninger til støtte for en strafferetlig efterforskning
16
4. Økonomiske konsekvenser
5. Afslutning
18
19
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Rapport om status over dansk politis situation i forhold til Europol, fra justitsministeren
2997714_0003.png
1. Indledning
Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde – Europol – bistår
nationale retshåndhævende myndigheder med at bekæmpe terrorisme og international
kriminalitet. Formålet er således at støtte og styrke medlemslandenes samarbejde om
forebyggelse og bekæmpelse af grov kriminalitet, der berører to eller flere medlemslande,
terrorisme samt kriminalitet, der berører fælles interesser, som er omfattet af EU-
samarbejdet.
Danmark var tidligere fuldgyldigt medlem af Europol, men ved Europolforordningens
ikrafttrædelse den 1. maj 2017 blev retsgrundlaget for Europol ændret, og som følge af det
danske retsforbehold måtte Danmark udtræde som medlemsland af Europol.
Den daværende regering indgik den 29. april 2017 en aftale med Europol om operativt og
strategisk samarbejde (Europolaftalen). Europolaftalen er udmøntet i en administrativ
samarbejdsaftale, der fastsætter de nærmere tekniske og praktiske rammer for
samarbejdet mellem Europol og dansk politi.
Derved betragtes Danmark nu som såkaldt tredjeland i forhold til samarbejdet med
Europol. En række andre lande uden for EU har også samarbejdsaftaler med Europol.
Danmark er det eneste EU-medlemsland, som samarbejder med Europol på baggrund af
en samarbejdsaftale.
Europolaftalen svarer ikke til et medlemskab af Europol, men Rigspolitiet vurderede i
forbindelse med Europolaftalens indgåelse, at aftalen på en række væsentlige punkter er
operativt tilfredsstillende for dansk politi, og at aftalen på kort sigt sikrer dansk politi en
tilfredsstillende adgang til Europols databaser. Det gælder bl.a. Europol Information
System (EIS), hvor Europol skal stille ansatte til rådighed på 24/7 basis med henblik på at
håndtere anmodninger fra Danmark. Derudover sikrer aftalen navnlig også, at Danmark
har et nationalt kontaktpunkt til Europol, ligesom Danmark har et forbindelsesofficerskontor
i Europols hovedkvarter i Haag i Nederlandene.
Denne rapport giver et overblik over de centrale elementer, som det europæiske
politisamarbejde i regi af Europol består af med et særligt fokus på Danmarks aktuelle
situation i forhold til mulighederne for at deltage i samarbejdet.
Det bemærkes, at EU-Kommissionen den 28. november 2023 har fremsat forslag til en
forordning om styrkelse af politisamarbejdet om migrantsmugling og menneskehandel i EU
og ændring af Europolforordningen. Formålet med forslaget er at sikre, at Europol også i
fremtiden har de nødvendige retlige og operationelle værktøjer til at kunne støtte
medlemslandene effektivt i bekæmpelsen af migrantsmugling og menneskehandel.
Forslaget, der er omfattet af det danske retsforbehold, er fortsat under behandling og er
derfor ikke omtalt nærmere i denne rapport.
1
1
Side 2
For en gennemgang af forslagets indhold henvises til Justitsministeriets grund- og nærhedsnotat: Retsudvalget
2023-2024, Alm. del, bilag 140.
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Rapport om status over dansk politis situation i forhold til Europol, fra justitsministeren
2997714_0004.png
2. Dansk politis samarbejde med Europol
2.1. Europols bestyrelse
Europols bestyrelse (Management Board) har det overordnede styringsansvar for
agenturet. Bestyrelsen består af repræsentanter for hvert Europol-medlemsland samt en
repræsentant for Kommissionen.
I medfør af Europolaftalen er Danmark fast observatør ved bestyrelsesmøderne. Der kan
dog være særlige dagsordenspunkter, som er forbeholdt medlemmer af Europol at deltage
i. De øvrige tredjelande, der har operationelle samarbejdsaftaler med Europol, kan ikke
deltage i bestyrelsesmøderne eller møder i undergrupper til bestyrelsen, medmindre de er
særligt inviteret.
Rigspolitiet deltager som udgangspunkt i samtlige møder i Europols bestyrelse, møder i
undergrupper til bestyrelsen samt møder for lederne af de nationale Europol-enheder, de
såkaldte Heads of Europol National Units (HENU).
Som følge af Danmarks status som observatør kan Danmark ikke indgå i
beslutningsproceduren i bestyrelsen. Danmarks deltagelse i bestyrelsesmøderne og
møder i undergrupper hertil giver dog Danmark indsigt i relevante forhold og drøftelser i
regi af Europol, ligesom Danmark har mulighed for at fremføre sine synspunkter.
Formandskabet for Europols bestyrelse og underliggende grupper varetages af
repræsentanter fra EU’s såkaldte trioformandsskabslande, dvs. tre EU-lande der har
formandskabet i umiddelbar forlængelse af hinanden. Danmark deltager i den nuværende
trioperiode sammen med Polen og Cypern. I den forbindelse har Europols bestyrelse
godkendt, at Danmark varetager formandskabet i arbejdsgruppen ”Information
Management” i trioperioden 1. januar 2025 til 31. juni 2026, ligesom Danmark på
foranledning af Europols bestyrelse skal være vært ved Europols bestyrelsesmøde i
december 2025 henset til Danmarks EU-formandskab. Mødet forventes afholdt i
København.
Side 3
2.2. Forbindelsesofficerer
Alle medlemslande og tredjelande, der har indgået en samarbejdsaftale med Europol, kan
udstationere forbindelsesofficerer til Europols hovedsæde i Haag. Dansk politi har
bemandet et forbindelsesofficerkontor i hovedkvarteret,
2
hvor der for nuværende er
udstationeret fire forbindelsesofficerer.
Kontoret ligger ”dør om dør” med de øvrige landes tilsvarende kontorer, hvilket bl.a.
muliggør hurtig og smidig bilateral kontakt. Alle forbindelsesofficererne er således fysisk
placeret i Europols hovedkvarter, men er ikke en del af organisationen Europol.
2
Danmarks forbindelsesofficerkontor i Europols hovedkvarter omtales som ”Den danske desk”.
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Rapport om status over dansk politis situation i forhold til Europol, fra justitsministeren
2997714_0005.png
De danske forbindelsesofficerers daglige samarbejde med Europol og de øvrige landes
forbindelsesofficerer er godt, og Europol-samarbejdet har i denne henseende vigtig
operationel betydning for Danmark.
Danmark har siden den 1. september 2022 udstationeret en forbindelsesofficer til den
danske desk med den primære opgave at indgå i samarbejdet i Joint Cybercrime Action
Taskforce (J-CAT), som udgør et stående operationelt team af cyber-forbindelsesofficerer
fra medlemslande samt en række tredjelande. Det er Rigspolitiets vurdering, at den viden
og læring, der opnås ved at være medlem af dette samarbejde, også kan gavne den
generelle udvikling af dansk politi på efterforskningsområdet, herunder udviklingen af
nationale koncepter og indsatser.
I medfør af Europolaftalen benytter Danmark sig desuden af muligheden for at sekundere
nationale eksperter (SNE’er) til Europol. Disse eksperter arbejder for Europol, men bistår
samtidig Danmark med bl.a. søgninger og opdateringer i Europol Information Systemet
(EIS), idet Danmark som tredjeland ikke har direkte adgang til EIS.
Aktuelt har Danmark sekunderet tre SNE’er til Europol, hvoraf to er placeret i Europols
hovedkvarter, og en er fysisk placeret i National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i
Danmark.
2.3. Trusselsvurderinger
Europol-samarbejdet bidrager til kortlægning af det europæiske trusselsbillede, som er
vigtigt for fastsættelse af fælles europæiske prioriteter inden for kriminalitetsbekæmpelse.
Europols ”Serious and Organised Crime Threat Assesment” (SOCTA) er Europols
væsentligste trusselvurdering, der udarbejdes hvert fjerde år på baggrund af bidrag fra
medlemslandene og andet kildemateriale. Dansk politi og relevante nationale
samarbejdspartnere har i 2024 bidraget til Europols udarbejdelse af den kommende
SOCTA, der forventes at blive præsenteret i 1. halvår af 2025.
2.4. European Multidisciplinary Platform Against Criminal Threats (EMPACT)
”European Multidisciplinary Platform Against Criminal Threats” (EMPACT) er et EU-
instrument til struktureret, tværfagligt samarbejde om bekæmpelse af organiseret og grov
international kriminalitet.
Det drives af EU-medlemslandene og støttes af EU's institutioner, organer og agenturer i
overensstemmelse med deres respektive mandater. Europol understøtter samarbejdet via
”EMPACT Support Team”, herunder med analysekapacitet, ligesom den primære
finansiering af aktiviteter under EMPACT sker via Europols budget.
Side 4
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Rapport om status over dansk politis situation i forhold til Europol, fra justitsministeren
2997714_0006.png
EMPACT-prioriteter 2022+
Kriminelle højrisikonetværk
Cyberangreb
Menneskehandel
Seksuel udnyttelse af børn
Smugling af migranter
Narkotikahandel
Svig, økonomisk og finansiel kriminalitet
Organiseret formuekriminalitet
Miljøkriminalitet
Ulovlig handel med skydevåben
EMPACT-prioriteter fastlægges hvert
fjerde år via en rådskonklusion. De
nuværende prioriteter beror på
rådskonklusion af 26. maj 2021 og
dækker perioden 2022-2025.
I første halvår af 2025 vil EU-
medlemslandene med udgangspunkt
i den kommende SOCTA fastlægge
de kommende EMPACT-prioriteter,
der vil dække perioden 2026-2029.
Side 5
Samarbejdet
om
EMPACT-
prioriteterne udmøntes via en eller
flere operationelle handlingsplaner,
der udarbejdes inden for hver prioritet.
Som eksempler herpå kan nævnes prioriteten
narkotikahandel,
der udmøntes i to
operationelle handlingsplaner, og prioriteten
kriminelle højrisikonetværk,
der udmøntes i
én operationel handlingsplan. I den nuværende periode sker den samlede udmøntning via
15 operationelle handlingsplaner, der indeholder forskellige aktiviteter.
Ofte iværksættes såkaldte aktionsdage, hvor deltagende lande, herunder Danmark, kan
gå sammen om koordinerede aktiviteter såsom målrettede kontroller eller operationer, hvor
formålet er at bidrage til at forebygge og bekæmpe handel med f.eks. ulovligt gods og
ulovlige ydelser. Det kan også være analyse- eller uddannelsesaktiviteter, som skal højne
deltagernes vidensniveau og styrke samarbejdet inden for den givne kriminalitetstype.
Endvidere kan der også være fokus på fælles forebyggelsesaktiviteter. Det kan f.eks.
omfatte oplysningsaktiviteter i forhold til offentligheden eller polititilstedeværelse på
eksempelvis sociale medier med henblik på at forhindre kriminalitet.
Herudover kan Europol og andre agenturer – eksempelvis Det Europæiske Agentur for
Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) – deltage i udmøntningen af de operationelle
handlingsplaner under EMPACT-prioriteterne.
Resultaterne af de gennemførte aktiviteter indberettes til det medlemsland, der leder
aktiviteten, samt til Europol med henblik på et samlet europæisk overblik over indsatser og
resultater.
Den danske deltagelse i EMPACT er overordnet forankret i Rigspolitiet, som inddrager de
politikredse, herunder NSK samt andre myndigheder, eksempelvis Toldstyrelsen, der
måtte være relevante i forhold til aktiviteterne i de operationelle handlingsplaner.
Dansk politi og bl.a. Skattestyrelsen og Toldstyrelsen har i 2024 samlet set deltaget i
aktiviteter inden for alle 15 operationelle handlingsplaner.
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Rapport om status over dansk politis situation i forhold til Europol, fra justitsministeren
2997714_0007.png
Side 6
Udvalgt EMPACT-samarbejde i 2024
Den Landsdækkende Enhed for Operativ Dyrevelfærd og Tungvogn (LEODT) er en del
af Midt- og Vestsjællands Politi. Enheden koordinerer indsatsen for de danske
myndigheder, der deltager i aktiviteterne under EMPACT-prioriteten
miljøkriminalitet,
som både omhandler forebyggelse og bekæmpelse af miljøkriminalitet samt ulovlig
handel med truede dyrearter. Enheden opbygger i den forbindelse bl.a. viden om
efterforskningsmetoder samt indsamler og deler efterretninger både nationalt og
internationalt.
Enheden har i 2024 bl.a. koordineret den danske indsats mod ulovlig handel med
skrotbiler og bildele fra skrotbiler under en EMPACT-aktivitet, der har til formål at
kortlægge kriminalitetsbilledet. Herudover har enheden deltaget i en cyberpatrulje under
EMPACT, der har bidraget til INTERPOL-aktionen ”Operation Thunder”, som havde til
formål at identificere onlineindhold, der understøtter ulovlig handel med truede dyrearter.
Der blev bl.a. fundet salgsannoncer for tænder fra narhval og hvalros, udstoppede
skildpadder, fugle og karakaler samt levende fugle og reptiler, som potentielt kan være
ulovlige.
Som følge af Danmarks status som tredjeland i Europol kan Danmark ikke selvstændigt
ansøge om finansiering til operationelle aktiviteter under EMPACT fra de midler, der er
afsat i Europols budget hertil.
Danmark kan dog i de tilfælde, hvor dansk politi eller andre danske myndigheder deltager
i operationelle aktiviteter under EMPACT, modtage finansiering via ansøgning fra et andet
medlemsland med henblik på dækning af visse udgifter, som danske myndigheder måtte
afholde i forbindelse hermed. Sådanne udgifter vil f.eks. kunne omfatte udgifter til
operationelt udstyr, oversættelse af dokumenter, deltagelse i møder mv.
Rigspolitiet vurderer, at deltagelse i operationelle aktiviteter under EMPACT bidrager
positivt til både de nationale og internationale indsatser inden for de relevante
kriminalitetsområder,
ligesom
aktiviteterne
navnlig
styrker
netværket
og
informationsudvekslingen mellem de deltagende myndigheder.
2.5. High Value Targets (HVT) og Operational Task Forces (OTF)
I 2017 lancerede Europol et koncept til måludpegning og bekæmpelse af såkaldte High
Value Targets (HVT).
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Rapport om status over dansk politis situation i forhold til Europol, fra justitsministeren
2997714_0008.png
Side 7
Konceptet indebærer, at medlemslandene kan
fremsætte forslag til HVT, som Europol herefter
understøtter udvælgelsen af på baggrund af
forskellige kriterier, der fremgår af en fastlagt
procedure. Eksempler på udvælgelseskriterier
kan være evnen og viljen til at skade private eller
offentlige interesser, adgang til ekspertise,
adgang til økonomiske ressourcer samt evnen og
viljen til at bruge vold eller korruption.
Hvad er High Value Targets?
HVT er organiserede kriminelle
personer, der udgør en stor
kriminalitetstrussel for to eller
flere EU-medlemslande, og som
begår kriminalitet, der er
omfattet af Europols mandat.
Når medlemslandene sammen med Europol har udpeget en person som HVT, bliver denne
genstand for en såkaldt Operational Task Force (OTF).
Formålet med en OTF er at gennemføre målrettede efterretnings- og
efterforskningsaktiviteter mod den/de udvalgte HVT(er). De deltagende medlemslande
samt Europol allokerer hver især personale til en OTF. Enhver information, der behandles
med henblik på at understøtte en OTF, skal finde sted inden for et eksisterende
analyseprojekt. For en beskrivelse af Europols analyseprojekter henvises til afsnit 3.
I sidste års Europol-rapport (2024) blev det – efter tilkendegivelse fra Europol – oplyst, at
Danmark på lige fod med Europols medlemslande kan deltage i processen vedrørende
udpegning af HVT og etablering af en OTF. Europol har imidlertid i januar 2025 oplyst, at
Europol nu vurderer, at Danmark som følge af sin status som tredjeland i Europol-
samarbejdet ikke kan tage initiativ til at etablere en OTF. Det bemærkes dog, at Danmark
fortsat – selv i lyset af Europols nye vurdering – har mulighed for at være en del af en OTF.
Dansk politi kan sende personale til støtte for efterforskningsaktiviteterne. Danmark kan
dog ikke selvstændigt ansøge om finansiering af udgifter, der er forbundet med dansk
deltagelse i forbindelse med en OTF, men vil kunne koble sig på en ansøgning, der er
indgivet af et Europol-medlemsland. Danmark har ikke benyttet sig af denne
finansieringsmulighed i 2024.
2.6. OTF EMMA, OTF LIMIT og Operation Endgame
Dansk politi har gennem længere tid deltaget i bl.a. de operationelle task forces vedrørende
nedtagning af visse krypterede netværk, som primært har været benyttet af medlemmer af
kriminelle organiserede netværk (OTF EMMA og OTF LIMIT).
For så vidt angår OTF EMMA har dansk politi ved sin deltagelse fået adgang til store
mængder data sikret fra den krypterede kommunikationsplatform Encrochat. På samme
vis har Danmarks deltagelse i OTF LIMIT betydet, at dansk politi også her har fået adgang
til store mængder data – denne gang fra den krypterede kommunikationsplatform SKY
ECC, der ligesom Encrochat primært er blevet benyttet af organiserede kriminelle.
På baggrund af dansk politis deltagelse i OTF EMMA og OTF LIMIT indgår materiale fra
de krypterede platforme i sager i Danmark vedrørende alvorlig kriminalitet, og der er i flere
tilfælde afsagt fældende domme i sager, hvor Encrochat eller SKY ECC-data er indgået
som bevis.
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Rapport om status over dansk politis situation i forhold til Europol, fra justitsministeren
2997714_0009.png
Et andet samarbejde om bekæmpelse af cyberkriminalitet, som koordineres gennem
Europol, er ”Operation Endgame”. Dette samarbejde resulterede i 2024 i en række aktioner
mod centrale, organiserede cyberkriminelle. Dansk politi bidrog til efterforskningen og selve
aktionsugen med den danske J-CAT-officer i Europol samt et team med henholdsvis
efterforskningsmæssige, tekniske og anklagerfaglige kompetencer.
Målet for Operation Endgame var centrale bagmænd bag såkaldte ”botnets”, som er it-
netværk af tilfældige borgeres og virksomheders computere, der er blevet inficeret med
skadelig malware. Malwaren giver bagmændene mulighed for at tage kontrol over
computerne, stjæle oplysninger derfra og misbruge dem til kriminalitet. På verdensplan
viste flere hundrede tusinde computere sig at være inficeret, og som en del af operationen
lykkedes det politiet at nedtage flere af disse botnets, beslaglægge mere end 100 servere
samt foretage en række ransagninger og anholdelser.
Side 8
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Rapport om status over dansk politis situation i forhold til Europol, fra justitsministeren
2997714_0010.png
3. Databaser, applikationer og understøttelse
3.1. Secure Information Exchange Network Application (SIENA)
Secure Information Exchange Network Application (SIENA) er en krypteret
kommunikationsplatform, hvor medlemslande og tredjelande med en operationel aftale
med Europol kan kommunikere bilateralt og med Europol. SIENA kan også anvendes til at
sende bidrag til Europols databaser samt til anmodning om søgning i samme.
Danske myndigheders kommunikation i Europol-regi foregår således primært via SIENA.
Platformen bruges bl.a. til at udveksle efterretnings- og efterforskningsmæssige
oplysninger vedrørende kriminalitet, som udøves på tværs af grænserne inden for EU og
tredjelande med operationelle aftaler med Europol.
SIENA benyttes aktuelt af Rigspolitiet, NSK, herunder den danske desk i Europol, samt
visse øvrige enheder mv. i politiet så som Udlændingekontrolafdelingen i Syd- og
Sønderjyllands Politi samt den danske forbindelsesofficer i henholdsvis Ankara og
Stockholm.
Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 10. maj 2023 et direktiv om udveksling af
oplysninger
mellem
EU-medlemslandenes
retshåndhævende
myndigheder
(datadelingsdirektivet).
3
Direktivet har til formål at styrke informationsudveksling mellem
medlemslandene via såkaldte Single Points of Contact (SPOC), der er de nationale
politimyndigheders 24-7-kontaktpunkter for udveksling af information.
Direktivet udgør en videreudvikling af Schengenreglerne. Direktivet er omfattet af det
danske retsforbehold, men Danmark har den 9. november 2023 meddelt Kommissionen,
at Danmark tilslutter sig direktivet.
Direktivet stiller bl.a. krav om udpegning af en national SPOC, etablering af et
sagsforvaltningssystem til brug for SPOC samt obligatorisk anvendelse af SIENA som
kommunikationskanal for informationsudveksling omfattet af direktivet. Fristen for
implementering af direktivet var den 12. december 2024, bortset fra den obligatoriske
anvendelse af SIENA, der har frist for implementering den 12. juni 2027. Rigspolitiet har i
vidt omfang implementeret de krav, som gælder fra den 12. december 2024, men bl.a. er
efterlevelse af de krav, der stilles til sagsforvaltningssystemet, stadig i proces.
Implementeringen af datadelingsdirektivet vil medføre, at SIENA med enkelte undtagelser
fremover skal benyttes ved kommunikation mellem de enkelte medlemslande, når der
udveksles oplysninger i medfør af direktivet.
Medlemslandene (EU-lande og Schengenassocierede lande) skal også sikre, at deres
kompetente retshåndhævende myndigheder, der kan være involveret i udveksling af
oplysninger i henhold til direktivet, har direkte adgang til og mulighed for at benytte SIENA.
3
Side 9
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/977 af 10. maj 2023 om udveksling af oplysninger mellem
medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2006/960/RIA
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Rapport om status over dansk politis situation i forhold til Europol, fra justitsministeren
2997714_0011.png
Sidstnævnte vil forventeligt indebære udrulning af SIENA til en række enheder i dansk
politi, der i dag ikke har egen adgang til systemet, med henblik på at disse fremover vil
kunne kommunikere direkte med udenlandske samarbejdspartnere.
Nedenstående figur viser antallet af meddelelser, som Danmark har udvekslet via SIENA i
perioden 2017 til 2024. Det er Rigspolitiets vurdering, at antallet af meddelelser vil blive
væsentligt højere, når datadelingsdirektivet er fuldt implementeret i medlemslandene.
Figur 1: Antal meddelelser, som Danmark har udvekslet via SIENA i 2017-2024
Side 10
30.000
23.946
19.647
17.773
14.467
12.251
17.660
16.088
15.000
19.572
25.000
20.000
10.000
5.000
-
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
Note: I statistikken indgår både sendte og modtagne meddelelser. Statistikkerne indeholder ikke de meddelelser,
der måtte være udvekslet i den del af SIENA, der angår terrorbekæmpelse.
3.2. Europol Information System (EIS)
Europol Information System (EIS) er Europols centrale informations- og
efterretningsdatabase, som indeholder indberetninger om navnlig personer, kriminelle
organisationer, lovovertrædelser og visse objekter (f.eks. køretøjer). EIS adskiller sig fra
Europols øvrige databaser ved, at medlemslande selv opdaterer data og foretager søgning
i databasen.
Tredjelande med operationelle samarbejdsaftaler, herunder Danmark, har ikke direkte
adgang til EIS. Søgninger samt opdateringer i Danmarks tilfælde foretages derfor i første
række af de sekunderede nationale eksperter (SNE’er) til Europol og alternativt af andre
ansatte i Europol.
I praksis er det i sagens natur mere tidskrævende for dansk politi at skulle anmode Europol
om at foretage sådanne opslag i EIS, som politiet indtil den 1. november 2017 selv havde
mulighed for at foretage.
Dansk politi kan således ikke med samme smidighed som politiet i de øvrige medlemslande
foretage opslag i EIS som led i det patruljerende politis opgavevaretagelse. Dette
indebærer bl.a., at den særlige ordning efter Europolaftalen i forhold til dansk politis adgang
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Rapport om status over dansk politis situation i forhold til Europol, fra justitsministeren
2997714_0012.png
til søgning i EIS i visse tilfælde vil kunne forsinke og vanskeliggøre f.eks.
grænsekontrolarbejdet.
Rigspolitiet er ikke bekendt med, at en sådan forsinkelse har haft betydning for udfaldet af
konkrete sager eller efterforskninger. Det er Rigspolitiets vurdering, at ordningen generelt
er operativt tilfredsstillende, men at den ikke kan sidestilles med egen national
søgeadgang.
Antal søgninger i EIS foretaget på vegne af Danmark fra 2021 til 2024
2021
2022
2023
2024
112.901
75.987
78.033
79.882
Side 11
Som et eksempel på brugen af EIS-data kan nævnes dansk politis monitering af
omrejsende kriminelle, hvor Rigspolitiet som nationalt kontaktpunkt løbende videresender
modtagne relevante EIS-hits til Udlændinge Kontrolafdeling Vest (UKA Vest) i Syd- og
Sønderjyllands Politi.
Den manglende direkte søgeadgang i EIS indebærer desuden, at dansk politi ikke får
adgang til applikationen QUEST
4
(omtales senere i rapporten).
3.3. Prüm II
Danmark er med i det nuværende Prüm-samarbejde, som bl.a. gør det muligt for dansk
politi at foretage søgninger i andre medlemslandes databaser med fingeraftryk og DNA.
Dette foregår via bilaterale opkoblinger direkte til databaser i de medlemslande, som
Danmark udveksler data med.
Det følger af Prüm II-forordningen, som blev vedtaget den 13. marts 2024, at Europol skal
kunne foretage tilsvarende søgninger mod bl.a. medlemslandenes fingeraftryk- og DNA-
databaser, ligesom medlemslandene skal kunne foretage søgninger mod biometrisk data,
som tredjelande har delt med Europol.
Det er hensigten med den nye forordning, at medlemslandene skal udveksle oplysninger
om bl.a. DNA og fingeraftryk via en ny central router, som efter planen skal tages i brug i
2027. Det er uafklaret, hvornår det eksisterende Prüm-samarbejde og dermed de
nuværende opkoblinger mellem landene afvikles.
Danmark står som følge af retsforbeholdet uden for Prüm II-forordningen. Det er på
nuværende tidspunkt uvist, om og i så fald hvordan Danmark efter implementering af Prüm
II-forordningen vil kunne deltage i samarbejdet.
3.4. Europol Analysis System (EAS) og Analysis Projects (AP)
Europols Analysis System (EAS) er et andet af Europols centrale it-systemer. I det
væsentligste er EAS en platform, der indeholder Europols store databaser kaldet ”Serious
4
”Querying Europol System” (QUEST) er en webbaseret applikation, der tillader medlemslandenes
politimyndigheder at foretage søgninger i EIS gennem egne nationale it-systemer.
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Rapport om status over dansk politis situation i forhold til Europol, fra justitsministeren
2997714_0013.png
Organised Crime” (SOC) og ”Counter Terrorism” (CT). Disse to databaser indeholder
Europols analyseprojekter (AP).
Et analyseprojekt er en platform, hvor der kan udføres operationelle analyser til støtte for
efterforskninger eller efterretningsaktiviteter mod specifikke mål. Aktuelt er der 25
analyseprojekter i Europol med fokus på bl.a. menneskesmugling, cyberkriminalitet,
organiserede kriminelle grupperinger og narkotikakriminalitet.
Under den nuværende ramme for analyseprojekter bliver alle Europols medlemslande
inviteret til at deltage i et analyseprojekt på det tidspunkt, hvor projektet etableres.
Herudover kan EU-agenturer, tredjelande og internationale organisationer inviteres til at
blive associeret til et analyseprojekt, hvis formålet med projektet er relevant for dem, eller
hvis data, der behandles i projektet, vedrører dem, og hvis de deltagende medlemslande
giver samtykke til deltagelse. Private aktører kan ikke deltage i et analyseprojekt.
I medfør af Europolaftalen kan Europol invitere danske myndigheder via Rigspolitiet til at
deltage i analyseprojekter. Pr. 1. januar 2025 deltager danske myndigheder i samtlige 25
verserende analyseprojekter.
EAS indeholder de operationelle data samt analyseværktøjer, der gør Europol i stand til at
levere analytiske produkter til medlemslandene.
Det primære formål med databaserne SOC og CT er at understøtte de analyseaktiviteter,
der finder sted i de respektive analyseprojekter i Europol, med henblik på at bekæmpe
organiseret kriminalitet og andre former for alvorlig kriminalitet samt at monitere den
organiserede og alvorlige kriminalitet i Europa på strategisk og operationelt niveau.
Medlemslandene og tredjelande med en operationel aftale bidrager til SOC og CT gennem
indberetninger til Europol via SIENA. Danske myndigheder bidrager til databaserne på lige
fod med Europols medlemslande.
På baggrund af indberetningerne leverer Europol analyser til de involverede medlemslande
samt tredjelande med en operationel aftale. På baggrund af sådanne analyser kan der
koordineres indsatser mod fælles mål, ligesom analyserne kan medvirke til, at
medlemslandene deler viden om bestemte kriminelle personer eller organisationer.
For så vidt angår Europols videregivelse af oplysninger fra SOC og CT til tredjelande,
herunder Danmark, kræver videregivelsen som det klare udgangspunkt samtykke fra det
medlemsland, der har indberettet oplysningerne til Europol. Foreligger der ikke et
samtykke, følger det af Danmarks samarbejdsaftale med Europol, at Europol kun kan
videregive oplysningerne til Danmark, hvis det er absolut nødvendigt for at afværge en
overhængende livsfare. I det tilfælde skal Europol samtidig orientere det medlemsland, der
har leveret oplysningerne til Europol, om videregivelsen og den nærmere begrundelse
herfor.
Et samtykke kan være generelt og givet på forhånd, men hvis det ikke er tilfældet, skal
Europol fra gang til gang kontakte det indberettende medlemsland med henblik på enten
at indhente medlemslandets samtykke til videregivelse af oplysningerne til Danmark eller
med opfordring om, at medlemslandet selv deler oplysningerne bilateralt. Europol
Side 12
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Rapport om status over dansk politis situation i forhold til Europol, fra justitsministeren
2997714_0014.png
udleverer – af fortrolighedshensyn – ikke oplysninger om, hvilke medlemslande der har
meddelt et generelt samtykke, men det er Rigspolitiets opfattelse, at de fleste
medlemslande har givet et sådant samtykke til at videregive oplysninger til Danmark.
Hvis et medlemsland ikke har meddelt et generelt samtykke, og data fra Danmark udløser
et hit i forbindelse med koblingen til et medlemslands oplysninger i SOC eller CT, skal
Europol have det pågældende medlemslands konkrete tilladelse til at dele oplysningerne
med Danmark. Dette vil enten kunne medføre øget svartid i forhold til svartiden for Europol-
medlemslande eller manglende svar.
Oplysninger, som Europol har modtaget fra Danmark, kan videregives af Europol til
Europol-medlemslandene. Europols videregivelse af oplysninger, der er modtaget fra
Danmark, til øvrige tredjelande, kan kun ske efter forudgående, konkret tilladelse.
Det er som udgangspunkt alene Europols medarbejdere, der har direkte adgang til
databaserne. Med ændringen af Europolforordningen i 2022 er der skabt hjemmel til, at
Europol – med henblik på fælles operationel analyse i konkrete efterforskninger – kan gøre
visse data direkte tilgængelig for udvalgte medlemslande.
Det har generelt både operativ og strategisk værdi for dansk politi at deltage i operative
analyseprojekter.
Side 13
3.5. Adgang til data i Europols analysedatabaser
Til brug for Europol-medlemslandenes samarbejde i konkrete efterforskninger af
grænseoverskridende kriminalitet stiller Europol værktøjer til rådighed for landene, navnlig
gennem udveksling af oplysninger. For at styrke dette samarbejde er der med ændringen
i Europolforordningen i 2022 indført en udvidelse i Europol-medlemslandenes adgang til
oplysninger. Konceptet har fået betegnelsen Joint Operational Analysis Case (JOAC).
Hermed kan Europol-medlemslandene inden for rammerne af operationelle
analyseprojekter beslutte, at Europol kan gøre visse oplysninger direkte tilgængelige for
andre udvalgte Europol-medlemslande med henblik på fælles operationel analyse, når der
er tale om konkrete efterforskninger. Det drejer sig om oplysninger, som Europol opbevarer
i EAS, der er beskrevet i afsnit 3.
JOAC giver også mulighed for, at deltagende medlemslande direkte kan tilgå oplysninger,
der indgår i en JOAC-analyse. Implementeringen af JOAC pågår.
Danmark er afskåret fra direkte adgang til oplysninger, som et Europol-medlemsland har
meddelt Europol med henblik på en fælles operationel analyse i konkrete efterforskninger
i regi af JOAC. Rigspolitiet følger udviklingen og implementeringen af konceptet, herunder
via deltagelse i underarbejdsgrupper til Europols bestyrelse.
3.6. National Center for Missing and Exploited Children (NCMEC)
Europol er europæisk kontaktpunkt i forhold til de rapporter, der udarbejdes af den
amerikanske private, non-profit organisation National Center for Missing and Exploited
Children (NCMEC), og videreformidles af Department of Homeland Security til
myndigheder mv., herunder Europol.
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Rapport om status over dansk politis situation i forhold til Europol, fra justitsministeren
2997714_0015.png
Side 14
Rapporterne, der bl.a. beror på indberetninger til NCMEC fra udbydere af sociale medier
og andre tjenester på internettet, angår mistanke om seksuel udnyttelse af mindreårige og
deling af seksuelt billedmateriale af personer under 18 år. Det bemærkes, at NCMEC ikke
forholder sig til, hvorvidt indholdet i centrets rapporter er strafbart efter en given national
lovgivning.
De modtagne rapporter indgår i Europols analysesystem EAS og videreformidles herfra til
de relevante medlemslande og tredjelande med henblik på undersøgelse af, om der er
grundlag for at iværksætte nationale efterforskninger vedrørende seksuelt misbrug af børn.
I flere tilfælde har NCMEC-rapporterne været nøglen til afdækning af forhold vedrørende
seksuelt misbrug af børn.
Nedenstående figur viser antal NCMEC-rapporter og sager, der er modtaget i NSK og
videreformidlet til politikredsene i perioden 2021 til 2024.
Figur 2: Antal NCMEC-rapporter og sager, der er modtaget i NSK og videreformidlet til politikredsene i
perioden 2021 til 2024.
2024
11.169
2.328
2023
10.287
2.674
2022
7.573
3.486
2021
-
4.591
1.706
2.000
4.000
Modtagne
6.000
8.000
10.000
12.000
Sendt til politikredse
3.7. On-the-spot-support
En af Europols primære opgaver er at levere specialiseret operationel og teknisk støtte til
de kompetente retshåndhævende myndigheder i medlemslandene. Dette kan bl.a.
faciliteres gennem udsendelse af Europols analytikere og specialister på stedet (såkaldt
”on-the- spot-support”).
En af de mest anvendte former for støtte er såkaldte mobile kontorer, hvor Europol-ansatte
opererer direkte fra lokationen i det medlemsland, hvor operationen finder sted. Via
internetopkobling eller mobilt bredbånd kan Europols ansatte – under den konkrete
operation – tilgå egne databaser og analyseredskaber samt kommunikationsplatformen
SIENA.
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Rapport om status over dansk politis situation i forhold til Europol, fra justitsministeren
2997714_0016.png
Side 15
Gennem on-the-spot-support kan Europol bl.a. bidrage til udarbejdelse af
efterforskningsoplæg med visuel analyse og sammenkædning af gerningsmandsprofiler,
køretøjer, rejseruter, medgerningsmænd og gerningsmønster mv. Europol kan desuden
bidrage med eksempelvis telefonoplåsning, udtræk og undersøgelse af data fra servere,
computere, smartphones, tablets o.l., billeddannelse mv.
Danmark kan benytte sig af on-the-spot-support. Europol har bistået dansk politi med
sådan støtte, senest i forbindelse med en drabssag i København, hvor Europol i november
2023 udlånte en analytiker til støtte for efterforskningen.
3.8. Querying Europol System (QUEST)
Querying Europol System (QUEST) er en webbaseret applikation, der tillader
medlemslandenes politimyndigheder at foretage søgninger i EIS gennem egne nationale
it-systemer.
QUEST giver en udvidet dataadgang for medlemslande, idet oplysninger fra EIS via
applikationen kan tilgås af det operative personale via nationale søgeplatforme. Denne
mulighed stilles ikke til rådighed for Danmark som følge af, at Danmark efter Europolaftalen
ikke har direkte adgang til oplysninger i EIS. Det har den betydning, at dansk politi – i
modsætning til medlemslande, der har implementeret QUEST – ikke i forbindelse med
f.eks. kontrol af et udenlandsk køretøj eller en udenlandsk person kan foretage direkte
opslag i EIS via QUEST for at fastslå, om køretøjet eller personen er registreret med en
relation til kriminalitet i andre lande.
For at dansk politi kan få oplysninger om eventuelle registreringer i EIS, vil politiet inden for
normal arbejdstid skulle henvende sig til den SNE, der er placeret i NSK, og uden for
normal arbejdstid til Rigspolitiet, der herefter tager kontakt til Europol via SIENA. Dette kan
bl.a. have betydning for det patruljerende politis opgavevaretagelse i relation til
udlændinge- og kriminalitetskontrol, herunder i forbindelse med grænsekontrol og
indsatsen over for omrejsende kriminelle personer og personer med relation til
bandemiljøet.
Det er Rigspolitiets opfattelse, at det er praktisk uhåndterbart for det patruljerende politi at
foretage systematiske opslag i EIS via Rigspolitiet i forbindelse med den daglige
opgavevaretagelse, og at anmodninger om opslag via Rigspolitiet derfor begrænses.
Rigspolitiet registrerer ikke, hvor lang tid behandlingen af konkrete henvendelser
vedrørende opslag og registrering af oplysninger i Europols databaser tager, ligesom
Rigspolitiet ikke registrerer, hvor stor en del af henvendelserne der falder uden for
almindelig arbejdstid. Der er dog tale om meget få anmodninger uden for almindelig
arbejdstid.
QUEST er pr. 1. januar 2025 implementeret i 14 medlemslande. Herudover arbejder andre
medlemslande aktuelt på at blive tilkoblet.
Applikationen QUEST+ giver ligeledes mulighed for at søge i operationelle analysedata fra
EAS på hit/no hit-basis. Søgninger i EAS via QUEST+ giver oplysninger om, hvorvidt der i
EAS findes data om den søgte person eller genstand samt den dertil knyttede metadata.
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Rapport om status over dansk politis situation i forhold til Europol, fra justitsministeren
2997714_0017.png
En søgning giver ikke adgang til selve indholdet af de pågældende indberetninger i
databasen. Yderligere oplysninger skal i givet fald rekvireres, hvilket kan ske gennem en
anmodning via SIENA til det indberettende medlemsland.
QUEST+-integrationsfasen blev indledt i 2022 og involverer bl.a. de deltagende
medlemslandes tests af applikationen samt konsultation af Den Europæiske
Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS). EDPS har afsluttet sin konsultation med et
positivt resultat, og QUEST+ er sat i drift i efteråret 2024. Dog er kun få lande tilknyttet indtil
videre.
Ligesom QUEST stilles QUEST+ ikke til rådighed for Danmark, og dansk politi har derfor
ikke mulighed for at blive tildelt adgang til at foretage hit/no hit-søgninger i EAS. Det er
Rigspolitiets vurdering, at dette efterforskningsværktøj vil kunne have operationel værdi for
dansk politi, da QUEST+ søgninger kan afdække, hvorvidt Europol har tilgængelige
oplysninger i EAS. Det er Rigspolitiets vurdering, at manglende adgang til QUEST+ stiller
Danmark ringere end Europols medlemslande som led i bekæmpelsen af alvorlig
organiseret kriminalitet.
Side 16
3.9. Plateforme Européenne de Retraits des Contenus Illégaux sur Internet (PERCI)
Europol understøtter medlemslandenes udmøntning af påbud i medfør af TCO-
forordningen
5
om fjernelse eller deaktivering af terrorrelateret online indhold.
Til brug herfor har Europol udviklet kommunikationsplatformen Plateforme Européenne de
Retraits des Contenus Illégaux sur Internet (PERCI), der kan benyttes af medlemslandene
til fremsendelse af påbud til hosting-tjenesteydere om nedtagelse eller deaktivering af
terrorrelateret online indhold i medfør af TCO-forordningen. PERCI kan også benyttes til
indberetninger om terrorrelateret online indhold med henblik på hosting-tjenesteydernes
frivillige nedtagelse af indholdet.
Dansk politi har adgang til PERCI, der blev sat i drift primo juli 2023. Rigspolitiet er nationalt
kontaktpunkt for PERCI.
3.10. Behandling af personoplysninger til støtte for en strafferetlig efterforskning
Med ændringen af Europolforordningen i 2022 er Europols adgang til at behandle
personoplysninger som led i Europols understøttelse af Europol-medlemslandenes
konkrete strafferetlige efterforskninger udvidet.
Hvis det er nødvendigt for at støtte en igangværende konkret strafferetlig efterforskning,
der er omfattet af Europols målsætninger, må Europol – i en række nærmere angivne
tilfælde – behandle oplysninger om enkeltpersoner, som ikke vedrører de kategorier af
registrerede personer, der er opført i forordningens bilag II (mistænkte, dømte, vidner, ofre
mv.). Der kan således være tale om enkeltpersoner, der ikke nødvendigvis har forbindelse
til den igangværende konkrete strafferetlige efterforskning.
5
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/784 om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret
indhold online.
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Rapport om status over dansk politis situation i forhold til Europol, fra justitsministeren
2997714_0018.png
Dette vil navnlig være relevant, når Europol-medlemslandene – som led i en igangværende
konkret strafferetlig efterforskning – behandler store og komplekse datasæt, hvor
identifikation af de personer, der måtte falde ind under kategorierne i bilag II, først kan
fastslås, når den relevante information er udtrukket og analyseret af Europol.
Reglerne finder anvendelse, hvis Europol vurderer, at det ikke er muligt at understøtte den
strafferetlige efterforskning uden at behandle sådanne personoplysninger.
Sådanne efterforskningsoplysninger fra Danmark som tredjeland kan alene behandles af
Europol, hvis det sker med henblik på en operationel analyse, der bidrager til den konkrete
strafferetlige efterforskning i et eller flere Europol-medlemslande, og som Europol støtter.
Europol kan derimod ikke behandle sådanne oplysninger med henblik på at bidrage til en
strafferetlig efterforskning i Danmark.
Rigspolitiet vurderer, at det ville have stor operationel værdi, hvis Europol som led i en
igangværende strafferetlig efterforskning i Danmark kunne understøtte dansk politi med at
behandle store og komplekse datasæt, der indeholder personoplysninger, som endnu ikke
er kategoriserede. Det vil eksempelvis være relevant i sager vedrørende økonomisk
kriminalitet, hvor sagerne ofte er komplekse og involverer store datasæt, der kan omfatte
enkeltpersoner, som ikke nødvendigvis har en forbindelse til den konkrete strafferetlige
efterforskning.
Side 17
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Rapport om status over dansk politis situation i forhold til Europol, fra justitsministeren
2997714_0019.png
4. Økonomiske konsekvenser
Danmark er efter Europolaftalens artikel 22 forpligtet til at bidrage direkte til Europols
budget med et årligt beløb, som svarer til Danmarks procentandel af EU-medlemslandenes
samlede bruttonationalindkomster (BNI). I 2024 udgjorde Danmarks bidrag til Europol knap
39,6 mio. kr.
I medfør af Europolaftalen påhviler det desuden Danmark at afholde omkostningerne
forbundet med ansættelse af nationale eksperter til håndteringen af anmodninger fra dansk
politi og videregivelse af danske oplysninger til – samt indhentning af oplysninger fra –
Europols databaser. Omkostningerne forbundet med ansættelse af de nuværende tre
sekunderede nationale eksperter udgjorde i 2024 omtrent 3,5 mio. kr.
Side 18
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Rapport om status over dansk politis situation i forhold til Europol, fra justitsministeren
2997714_0020.png
5. Afslutning
Det er Rigspolitiets vurdering, at samarbejdet med Europol har stor operationel værdi for
Danmark, og at samarbejdet fungerer godt inden for den ramme, som Europolaftalen giver.
Det danske forbindelsesofficerkontor i Europol oplever et godt dagligt samarbejde med
såvel medlemslandes som andre tredjelandes forbindelsesofficerkontorer, ligesom
almindelig søgning i – og danske bidrag til – EIS går smidigt og uproblematisk via de
danske SNE’er, om end søgeprocessen er mere tidskrævende som følge af den
manglende direkte adgang til EIS.
Ikke desto mindre er det Rigspolitiets samlede vurdering, at Danmarks udtræden af
Europol generelt har operationelle konsekvenser for dansk politi, ligesom grundlaget for
dansk politis kriminalitetsbekæmpelse i tiltagende omfang bliver udfordret i takt med
udviklingen i EU’s regulering på det retshåndhævende område, som Danmark står udenfor.
Det bidrager til at placere dansk politi i en mere sårbar position i det internationale
politisamarbejde.
Europol har gennem de seneste år bevæget sig fra at understøtte medlemslandene på et
strategisk plan til i højere grad at have fokus på operationel understøttelse af
medlemslandenes konkrete efterforskninger. Tempoet i udviklingen af den organiserede
kriminalitet, dens stigende kompleksitet og den øgede digitalisering indebærer, at Europol
kontinuerligt udvikler nye værktøjer og tiltag til bedst muligt at understøtte
medlemslandene. Dette er bl.a. afspejlet ved ændring af Europolforordningen i 2022 og
senest ved det fremsatte forslag i 2023 om yderligere ændring af forordningen med det
formål bl.a. at styrke Europol operationelt i relation til politisamarbejdet om migrantsmugling
og menneskehandel i EU. Forslaget lægger op til, at denne styrkelse bl.a. skal ske gennem
udsendelse af eksperter fra Europol til medlemslande på anmodning fra et medlemsland
om operationel støtte under det givne medlemslands lovgivning.
Formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, italesatte i juli 2024 den stigende
risiko for EU’s medlemslande i forhold til cybertrusler og hybride trusler samt organiseret
kriminalitet. Kommissionsformanden understregede i den forbindelse behovet for, at EU
kan modsvare disse trusler. Hun foreslog konkret at fordoble Europols personale og styrke
dets mandat for at gøre Europol til et ”virkeligt operationelt politiagentur”. Det er endnu for
tidligt at sige, hvad denne udtrykte ambition for Europol vil medføre i forhold til
organisationens videre mandat og organisering – og for Danmarks muligheder inden for
rammerne af Europolaftalen. Det må dog forventes, at der i fremtiden kommer flere
redskaber i agenturets værktøjskasse, som dansk politi ikke får adgang til i samme omfang
som Europol-medlemslandene.
Denne udvikling gælder også politisamarbejde, der ikke er omfattet af Europolforordningen,
hvor der implementeres værktøjer mv., som Danmark ikke automatisk får adgang til. Der
kan eksempelvis peges på ECRIS-TCN, som er et frivilligt samarbejde, hvor
medlemslandene – bortset fra Danmark – kan udveksle oplysninger om
tredjelandsstatsborgere, der har fået en straffedom i et medlemsland. Endvidere kan
Side 19
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 185: Rapport om status over dansk politis situation i forhold til Europol, fra justitsministeren
2997714_0021.png
videreudviklingen af Prüm-samarbejdet om udveksling af oplysninger om DNA og
fingeraftryk nævnes. Danmark deltager indtil videre i det nuværende Prüm-samarbejde,
men står uden for den nye Prüm II-forordning, som danner grundlag for det fremtidige
udvidede politisamarbejde om udveksling af oplysninger om bl.a. DNA og fingeraftryk ved
anvendelse af en ny it-løsning.
Endvidere har EU-Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsagt
domme, der – som følge af en krænkelse af enten EU’s Charter om grundlæggende
rettigheder eller Den Europæiske Menneskerettighedskonvention – i et vist omfang
indskrænker politiets brug af visse bevismidler. Det gælder eksempelvis teledata. Denne
løbende udvikling i retspraksis er med til at understrege vigtigheden af et stærkt
internationalt politisamarbejde, herunder i regi af Europol, hvor der kan findes fælles
løsninger og tilgange til de problemstillinger, som politiet på europæisk plan løbende stilles
overfor.
Det er endvidere Rigspolitiets vurdering, at den manglende danske adgang til
søgeredskaberne QUEST og QUEST+ indebærer en væsentlig begrænsning af dansk
politis muligheder for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet sammenlignet med
politiet i Europol-medlemslandene, idet dansk politi ikke ved søgninger via egne systemer
kan konstatere, hvorvidt Europol har tilgængelige oplysninger af interesse for en
efterforskning og/eller kontrol.
Rigspolitiet vurderer videre, at hvis Danmark var sidestillet med Europol-medlemslandene,
ville dansk politi lettere kunne udnytte muligheder for finansiering af
efterforskningsmæssige eller operationelle tiltag.
Endelig vurderer Rigspolitiet, at ændringen af Europolforordningen i 2022 på enkelte
punkter stiller Danmark ringere rent operativt end Europols medlemslande. Det gør sig bl.a.
gældende i forhold til Danmarks manglende mulighed for at få understøttelse fra Europol
til at behandle visse store og komplekse datasæt som led i Europols understøttelse af
medlemslandenes konkrete strafferetlige efterforskninger.
Side 20