REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 184: Orientering om Rigsadvokatens analyse af varetægtsfængslingsområdet, fra justitministeren

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del Bilag 184
Offentligt

Rigsadvokatens analyse af

anvendelsen af varetægts-

fængslinger

Analyse af baggrunden for varigheden af varetægtsfængslinger

i anledning af mål nr. 7 i Mål- og resultatplan for anklagemyn-

digheden 2024

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 184: Orientering om Rigsadvokatens analyse af varetægtsfængslingsområdet, fra justitministeren

Indhold

1. Indledning

.................................................................................................................................... 3

1.1. Rapportens opbygning

............................................................................................................ 3

2. Metode og datagrundlag

............................................................................................................ 4

3. Reglerne om varetægtsfængsling i retsplejeloven

.................................................................... 6

3.1. Introduktion til gennemgangen

.......................................................................................... 6

3.2. Historisk tilbageblik

............................................................................................................ 6

3.2.1. Lov nr. 243 af 8. juni 1978 om ændring af retsplejeloven m.v.

................................ 7

3.2.2. Lov nr. 493 af 17. juni 2008 om ændring af retsplejeloven

...................................... 8

3.2.3. Lov nr. 714 af 8. juni 2018 om ændring af retsplejeloven

...................................... 10

3.3. Nugældende regler om varetægtsfængsling

................................................................ 10

3.4. Reglerne om varetægtsfængsling i Sverige og Norge

................................................. 12

3.4.1. Retsgrundlaget i Norge

.............................................................................................. 12

3.4.2. Retsgrundlaget i Sverige

............................................................................................ 15

4. Analyse på baggrund af generelle dataudtræk på varetægtsfængslingsområdet

............... 21

4.1. Omfanget af varetægtsfængslinger

.............................................................................. 21

4.2. Varetægtsfængslingers varighed

.................................................................................. 22

4.2.1. Den gennemsnitlige varighed

.................................................................................... 22

4.2.2. Den gennemsnitlige varighed for varetægtsforløb afgjort med frifindelse

........... 23

4.2.3. Varighed for varetægtsforløb med mentalerklæring

.............................................. 23

4.2.4. Sagsområder og varighedsintervaller for varetægtsforløbene

............................... 24

4.2.5. Antal tiltalte

................................................................................................................ 26

4.2.6. Varetægtsforløb, hvor straffen anses for udstået med varetægtsfængslingen

...... 27

4.2.7. Varighed i de enkelte sagsled

.................................................................................... 28

Varighed vedrørende varetægtsforløb med byretsdom

...................................................... 29

Varighed vedrørende varetægtsforløb med landsretsdom

................................................. 29

4.3. Sammenfatning

............................................................................................................. 30

5. Analyse på baggrund af Rigsadvokatens dataindsamling på varetægtsfængslingsområdet

........................................................................................................................................................ 32

5.1. Fængslingsgrundlag

...................................................................................................... 32

5.1.1. Narkotika og smugling

............................................................................................... 35

Side

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 184: Orientering om Rigsadvokatens analyse af varetægtsfængslingsområdet, fra justitministeren

5.1.2. Vold

............................................................................................................................. 36

5.1.3. Røveri

.......................................................................................................................... 36

5.2. Ændringer i fængslingsgrundlag

................................................................................. 36

5.2.1. Retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3 (påvirkningsrisiko)

........................................... 36

5.2.2. Retsplejelovens § 762, stk. 2 (retshåndhævelsen)

.................................................... 38

5.3. Varetægtsfængslingernes varighed

.............................................................................. 39

5.3.1. Opdeling af varigheden i faser frem til dom i første instans

.................................. 39

5.3.2. Opdeling af varigheden i faser frem til dom i landsretten

...................................... 41

5.4. Forhåndsberammelser

.................................................................................................. 42

5.5. Sammenfatning

............................................................................................................. 44

6. Løbende møder mellem anklagemyndigheden og politisøjlen

.............................................. 45

6.1. Mødernes format

........................................................................................................... 46

6.2. Erfaringsopsamling

....................................................................................................... 47

7. Konklusion

................................................................................................................................ 47

7.1. Flere kortvarige varetægtsforløb

................................................................................. 49

7.2. Sagsområder

.................................................................................................................. 49

7.3. Antal tiltalte

................................................................................................................... 50

7.4. Mentalerklæringer

........................................................................................................ 51

7.5. Varighed opdelt på sagsled

............................................................................................... 51

7.5.1. Varetægtsforløb med byretsdom

.............................................................................. 51

7.5.2. Varetægtsforløb med landsretsdom

......................................................................... 52

7.6. Forhåndsberammelser

...................................................................................................... 53

7.7. Fængslingsgrundlag

.......................................................................................................... 53

Bilag 1 ............................................................................................................................................. 55

Bilag 2 ............................................................................................................................................. 57

Bilag 3 ............................................................................................................................................. 59

Side

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 184: Orientering om Rigsadvokatens analyse af varetægtsfængslingsområdet, fra justitministeren

1. Indledning

Der er i sagens natur tale om et alvorligt indgreb, når en person, der endnu ikke er fundet skyldig,

fængsles. Det er af samme grund vigtigt løbende at være opmærksom på anvendelsen af vare-

tægtsfængslinger, herunder at varetægtsfængsling alene iværksættes, hvor dette er nødvendigt af

hensyn til sagens efterforskning og retsforfølgning. Endvidere bør varetægtsperiodens længde be-

grænses mest muligt.

Anvendelsen af varetægtsfængslinger har længe haft et stort fokus, og der har bl.a. ved en række

ændringer af retsplejelovens regler været iværksat forskellige tiltag med henblik på at begrænse

anvendelsen af varetægtsforløb samt sikre den nødvendige fremdrift i varetægtsforløbene. Udvik-

lingen viser, at

antallet

af varetægtsfængslinger er faldet markant – navnlig de sidste 10 år. Gen-

nemsnittet af

varigheden

af forløbene er samlet højere.

Den seneste tid har anvendelsen af varetægtsfængsling på ny været genstand for omfattende of-

fentlig debat i Danmark. Det er i den forbindelse fremhævet bl.a., at der varetægtsfængsles mere

i Danmark end i andre nordiske lande, som Danmark plejer at sammenligne sig med. Endvidere har

der været fokus på brugen af varetægtsfængsling i forbindelse med arbejdet med regeringens

strafreform bl.a. for at afdække, om der på varetægtsfængslingsområdet kan være et potentiale i

at frigøre kapacitet i kriminalforsorgen.

Som led i arbejdet med regeringens strafreform blev der i 2024 indsat følgende mål om analyse af

anvendelsen af varetægtsfængslinger i anklagemyndighedens mål- og resultatplan, der danner

grundlag for denne rapport:

”Anklagemyndigheden vil i 2024 gennemføre en dataindsamling på varetægtsfængslings-

området og udarbejde en analyse af baggrunden for varigheden af varetægtsforløb. An-

klagemyndigheden og politisøjlen vil i den forbindelse løbende afholde møder med et

skærpet fokus på anvendelsen af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, navnlig med fokus på

vurdering af nødvendigheden af varetægtsfængsling over for proportionaliteten. Anklage-

myndigheden vil på baggrund af dataindsamlingen og erfaringerne fra møderne i de to

søjler udarbejde en samlet afrapportering.”

Formålet med rapporten er primært at belyse, hvilke faktorer der kan have indflydelse på varighe-

den af de enkelte varetægtsforløb.

1.1. Rapportens opbygning

I rapporten gennemgås indledningsvis undersøgelsens metode og datagrundlag med henblik på at

præsentere de generelle forbehold, som data i rapporten skal tolkes i lyset af.

Side

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 184: Orientering om Rigsadvokatens analyse af varetægtsfængslingsområdet, fra justitministeren

Herefter behandles reglerne om varetægtsfængsling i retsplejeloven med det formål at introdu-

cere regelgrundlaget og i overordnede træk skitsere den historiske udvikling af reglerne på vare-

tægtsfængslingsområdet. Dette med henblik på at beskrive de regler, der sætter rammen for poli-

tiets og anklagemyndighedens brug af varetægtsfængsling som led i efterforskningen af strafbare

forhold. Endvidere skitseres det norske og svenske regelgrundlag på varetægtsfængslingsområdet.

Det bemærkes i den forbindelse, at der med afsnittet om norsk og svensk ret alene sigtes til en

introduktion til reglerne om varetægtsfængsling for de lande, Danmark normalt sammenligner sig

med. Rapporten indeholder således ikke en analyse af anvendelsen af varetægtsfængsling i Norge

og Sverige i forhold til Danmark, idet en egentlig analyse heraf efter Rigsadvokatens opfattelse –

ud over en gennemgang af regelgrundlaget – tillige vil kræve tværgående sammenligning om op-

lysninger vedrørende bl.a. kriminalitetsbilledet, strafniveau, øvrige straffeprocessuelle regler om

sagens behandling ved domstolene mv.

I de efterfølgende afsnit følger Rigsadvokatens analyse af varetægtsfængslingsområdet. I analysen

undersøges en række udvalgte faktorers indvirkning på varigheden af varetægtsforløb. Faktorerne

baserer sig på en række hypoteser om, hvilke omstændigheder bl.a. der efter anklagemyndighe-

dens opfattelse kan have indvirkning på varetægtsfængslingsforløbenes varighed. Gennemgangen

skal endvidere ses i lyset af, hvilke valide data der har været til rådighed.

Med afsæt i rapportens analyse gennemgås afslutningsvis hovedårsagerne til varetægtsfængslin-

gers varighed, herunder om enkelte faktorer har en særlig betydning for varigheden.

2. Metode og datagrundlag

Rapporten bygger i det væsentlige på dataudtræk fra politiets sagsbehandlingssystem (POLSAS).

Data til brug for denne rapport er trukket af flere omgange i løbet af oktober og november 2024.

Derudover har de enkelte embeder under pkt. 5 bidraget med oplysninger, som ikke kan trækkes

fra POLSAS.

Det bemærkes, at opgørelser baseret på dataudtræk fra POLSAS indeholder dynamiske data. Ef-

terfølgende opdateringer i systemet vil således kunne have betydning for opgørelserne, herunder

opgørelser fra tidligere år. Efterfølgende opdateringer kan f.eks. skyldes rettelse af indtastningsfejl,

indtastning af senere kommende eller forsinkede opdateringer.

Derudover skal det bemærkes, at data trukket fra POLSAS er forbundet med en vis datausikkerhed

som følge af eventuelle manuelle fejlregistreringer i politikredsene. Opgørelserne er således be-

hæftet med en vis usikkerhed, da POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke et

egentligt statistiksystem.

Side

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 184: Orientering om Rigsadvokatens analyse af varetægtsfængslingsområdet, fra justitministeren

Med hensyn til tabel 11 i analysen skal det særskilt bemærkes, at denne baserer sig på data trukket

fra Kriminalregistret i oktober 2024. Data fra Kriminalregistret er ligeledes dynamiske data, hvorfor

der tages forbehold for indtastningsfejl, forsinkede opdateringer, nye afgørelser mv., der kan have

betydning for opgørelserne i tabellen.

Afsluttede varetægtsforløb er periodiseret efter slutdato. Det betyder, at sager med iværksat va-

retægtsfængsling i f.eks. 2022 indgår i 2023, hvis varetægtsfængslingen er ophørt i 2023.

Opgørelsesmetoden er baseret på antal afsluttede varetægtsforløb og ikke antal personer. Det be-

tyder, at hvis en person afslutter to varetægtsforløb samme år, tæller det som to afsluttede forløb

og ikke som én person.

Varetægtsforløb, under hvilke der afsiges dom i forbindelse med grundlovsforhøret (straksdom),

er ikke medtaget i opgørelserne. Disse sager afgøres som udgangspunkt senest 24 timer efter an-

holdelsen og har derfor en særlig karakter.

Det bemærkes endvidere, at varigheden af et varetægtsforløb regnes fra datoen for rettens be-

slutning om varetægtsfængsling (grundlovsforhøret), og indtil der sker løsladelse fra varetægts-

fængslingen. Dette kan f.eks. være ved overgang til afsoning eller i forbindelse med straffesagens

afgørelse. Hvis en person varetægtsfængsles efter endelig dom med henblik på afsoning, vil perio-

den fra endelig dom til overgang til afsoning som udgangspunkt indgå i opgørelsen. Er dette ikke

tilfældet, vil det fremgå af de pågældende tabeller.

I tabeller vedrørende afsluttede varetægtsforløb afgjort med frifindelse er alene medtaget afslut-

tede varetægtsforløb, under hvilke der er sket frifindelse for dét forhold, som varetægtsfængslin-

gen er knyttet op på. Det betyder, at vedkommende, der er blevet frifundet for dét forhold, som

varetægtsfængslingen er knyttet op på, kan være idømt en fældende afgørelse, herunder en fri-

hedsstraf, vedrørende andre forhold, der indgår i samme sagskompleks.

Tabellerne vil som udgangspunkt være gengivet i rapporten. Visse tabeller vil grundet deres om-

fang ikke fremgå af selve rapporten. Disse er i stedet at finde i bilag 2 og 3. Dette vil fremgå de

relevante steder i rapporten.

Bilag 1 indeholder en oversigt over gerningskoder, der henhører under de sagsområder, der næv-

nes i tabel 8, 16-17 og 19-22. En gerningskode er en femcifret kode, som indeholder oplysninger

om kriminalitetstypen. Én gerningskode kan dække over en eller flere strafbelagte bestemmelser,

ligesom samme strafbelagte bestemmelse kan være tilknyttet flere forskellige gerningskoder. Va-

retægtsfængslinger registreres på sigtelsesgerningskoden. Registrering af gerningskode sker ma-

nuelt. Hvis der efterfølgende sigtes eller rejses tiltale for en anden kriminalitetstype end den, som

Side

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 184: Orientering om Rigsadvokatens analyse af varetægtsfængslingsområdet, fra justitministeren

varetægtsfængslingen er knyttet op på, vil der som udgangspunkt

ikke

ske ændring af gerningsko-

den.

I det følgende foretages analysen med afsæt i en række udvalgte faktorer, der i det væsentlige er

baseret på en række hypoteser om, hvilke omstændigheder der kan forklare den højere gennem-

snitlige varighed af varetægtsforløb i Danmark.

Endelig skal det om analysen bemærkes, at denne består af tre dele: En analyse på baggrund af

generelle dataudtræk på varetægtsfængslingsområdet, en analyse på baggrund af data, som er

indsamlet af Rigsadvokaten i 2024, samt en gennemgang af de løbende møder om anvendelsen af

varetægtsfængsling, der som led i anklagemyndighedens mål- og resultatplan har været afholdt

mellem politiet og anklagemyndigheden i 2024.

3. Reglerne om varetægtsfængsling i retsplejeloven

3.1. Introduktion til gennemgangen

I det følgende afsnit belyses udviklingen på varetægtsfængslingsområdet, herunder nogle af de

lovændringer, der gennem årene er foretaget bl.a. med henblik på at reducere anvendelsen og

varigheden af varetægtsforløb. Af hensyn til rapportens omfang vil de væsentligste ændringer

alene blive beskrevet i overordnede træk.

3.2. Historisk tilbageblik

Den historiske udvikling af varetægtsfængsling er beskrevet bl.a. i betænkning nr. 728/1974 om

anholdelse og varetægt.

Varetægtsfængsling er den ældste kendte form for frihedsberøvelse i strafferetsplejen. I takt med,

at den inkvisitoriske procesfrom gradvist blev indført i Danmark fra slutningen af det 18. århund-

rede, blev varetægtsfængsling mere udbredt og gav gennem tiden anledning til mange og langva-

rige varetægtsfængslinger. Det skyldes, at varetægtsfængsling under den inkvisitoriske procesform

(som senere blev afskaffet) blev set som et velegnet middel til at motivere sigtede til at tilstå.

Den udbredte anvendelse af varetægtsfængsling affødte derfor allerede dengang kritik. Med rets-

plejeloven, der trådte i kraft den 1. oktober 1919, gennemførtes en omfattende reform af vare-

tægtsfængslingsområdet med det udtalte formål væsentligt at begrænse anvendelsen af vare-

tægtsfængslinger.

Reformen gjorde op med brugen af de såkaldte tilståelsesarrester. Der blev endvidere fastsat

snævre betingelser for anvendelsen af varetægtsfængslinger, der indførtes regler til sikring af en

human behandling af varetægtsfængslede, ligesom der blev tilskyndet til anvendelse af varetægts-

Side

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 184: Orientering om Rigsadvokatens analyse af varetægtsfængslingsområdet, fra justitministeren

surrogater. Hertil kom, at den inkvisitoriske procesform blev omformet til en i det væsentlige ak-

kusatorisk retspleje, som man kender det i dag, hvor funktionerne som dommer, anklager og for-

svarer er adskilt allerede på processens indledende stadier.

De ved retsplejeloven indførte reformer bevirkede dog ikke, at kritikken om anvendelsen af vare-

tægtsfængsling blev indstillet. Retsplejeloven har siden gennemgået flere ændringer på varetægts-

fængslingsområdet med henblik på iværksættelse af tiltag, der skal medvirke til, at varetægts-

fængsling alene anvendes i de tilfælde, hvor dette er nødvendigt af hensyn til sagens efterforskning

og retsforfølgning og med henblik på at sikre den nødvendige fremdrift i sagerne.

3.2.1. Lov nr. 243 af 8. juni 1978 om ændring af retsplejeloven m.v.

Ved lov nr. 243 af 8. juni 1978 om ændring af retsplejeloven m.v. (Efterforskning i straffesager,

anholdelse og varetægtsfængsling, erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning, herunder for

frakendelse eller inddragelse af førerretten, m.v.), som trådte i kraft den 1. oktober 1978, blev

retsplejelovens kapitel 70 om varetægtsfængsling nyafattet.

Det fremgår af forarbejderne (lovforslag nr. L 134 af 16. december 1977, de almindelige bemærk-

ninger, pkt. I og III), at lovforslaget byggede på bl.a. Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 728

af 1. januar 1974 om anholdelse og varetægt, og at lovforslaget i det væsentlige blev udformet i

overensstemmelse med udvalgets lovudkast.

Det fremgår endvidere, at behandlingen af reglerne om varetægtsfængsling tog sit udgangspunkt

i den kritik, som var rejst mod gældende praksis om varetægtsfængsling. Denne gik først og frem-

mest på

omfanget

af varetægtsfængslinger, idet det blev gjort gældende, at varetægtsfængsling

blev anvendt i videre omfang end fornødent eller i situationer, der ikke var dækket af fængslings-

betingelsernes ordlyd. Kritikken rettede sig dog også mod varetægtsfængslingernes

varighed

mod, at begrundelserne for retternes fængslingskendelser var for summariske.

Med henblik på at styrke kontrollen med anvendelsen af varetægtsfængslinger i Danmark blev der

med lovforslaget lagt op til en række ændringer af retsplejeloves bestemmelser om varetægts-

fængsling.

Bl.a. blev retsplejelovens § 767, stk. 1, om tidsfrister nyafattet. Fristen for varetægtsfængslingen

skal herefter være så kort som mulig og må ikke overstige 4 uger. I betænkning nr. 728 om anhol-

delse og varetægt, afsnit II, er det anført som begrundelse bl.a., at formålet var at henlede retter-

nes opmærksom på, hvorvidt den enkelte arrestantsag fremmes hurtigst muligt.

Endvidere blev proportionalitetsbestemmelsen i retsplejelovens § 762, stk. 3, indsat. Det følger af

denne bestemmelse, at varetægtsfængsling ikke kan anvendes, hvis lovovertrædelsen kan ventes

Side

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 184: Orientering om Rigsadvokatens analyse af varetægtsfængslingsområdet, fra justitministeren

at medføre straf af bøde eller fængsel i højst 30 dage, eller hvis frihedsberøvelsen vil stå i misfor-

hold til den herved forvoldte forstyrrelse af sigtedes forhold, sagens betydning og den retsfølge,

som kan ventes, hvis sigtede findes skyldig.

Derudover var det ved denne lovændring, at retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, om fængsling på

grund af påvirkningsrisiko fik sin nuværende ordlyd.

3.2.2. Lov nr. 493 af 17. juni 2008 om ændring af retsplejeloven

Ved lov nr. 493 af 17. juni 2008 om ændring af retsplejeloven (Begrænsning af langvarige sigtelser

og varetægtsfængsling m.v.), som trådte i kraft den 1. juli 2008, blev der foretaget yderligere æn-

dringer i retsplejelovens kapitel om varetægtsfængsling.

Det fremgår af forarbejderne (lovforslag nr. L 78 af 27. februar 2008, de almindelige bemærknin-

ger, pkt. 1), at formålet med ændringen navnlig var at begrænse antallet af langvarige sigtelser og

varetægtsfængslinger med henblik på generelt at bidrage til en hurtigere behandling af straffesa-

ger.

Det er videre anført, at lovforslaget byggede på Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1492/

2007 om begrænsning af langvarige sigtelser og varetægtsfængslinger, som havde til opgave at

vurdere bl.a., hvordan der kunne iværksættes yderligere hensigtsmæssige tiltag, som - uden at

tilsidesætte hensynet til en effektiv efterforskning og kriminalitetsbekæmpelse - ville kunne be-

grænse den tidsmæssige udstrækning af sigtelser og varetægtsfængslinger.

Med lovforslaget blev der herefter lagt op til en række yderligere ændringer af retsplejelovens

bestemmelser om varetægtsfængsling.

En væsentlig ændring var i den forbindelse bl.a. indsættelsen af retsplejelovens § 768 a, hvorved

der i loven blev fastsat tidsfrister for varetægtsfængslingers varighed, herunder særlige tidsfrister

for arrestaner under 18 år. Af de specielle bemærkninger til bestemmelsen fremgår det, at der

med forslaget ikke blev tilsigtet en absolut grænse for, hvor længe en varetægtsfængsling kan op-

retholdes, men at der med bestemmelsen skulle markeres et punkt, hvor varetægtsfængsling en-

ten bør være ophørt eller måtte kræve en særlig begrundelse.

Endvidere blev retsplejelovens § 764, stk. 1, om anklagemyndighedens begrundelse for varetægts-

fængsling ændret, idet der herved blev lagt op til et krav om en skriftlig begrundelse for anklage-

myndighedens anmodning om fortsat varetægtsfængsling. I de specielle bemærkninger til bestem-

melen er det anført, at formålet dels var at betone vigtigheden af politiets og anklagemyndighe-

dens overvejelser om at anvende fortsat varetægtsfængsling, dels at give domstolene et bedre

Side

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 184: Orientering om Rigsadvokatens analyse af varetægtsfængslingsområdet, fra justitministeren

grundlag for i den enkelte straffesag at træffe bestemmelse om, hvorvidt betingelserne for fortsat

varetægtsfængsling er opfyldt.

Der blev derudover foretaget ændringer i retsplejelovens § 764, stk. 4, med henblik på i visse til-

fælde at stille øgede krav til retternes begrundelser for kendelser om varetægtsfængsling. Dette

gjaldt for det første fængslinger efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3. Det blev bestemt, at retten

i kendelser om varetægtsfængsling efter § 762, stk. 1, nr. 3, skal anføre de væsentlige efterforsk-

ningsskridt, som forventes foretaget inden for fristen for varetægtsfængslingen. For det andet blev

det med ændringen bestemt, at der også med hensyn til kendelser ud over fristerne i § 768 a skulle

stilles særlige krav til begrundelserne for fortsat fængsling.

Med et nyt stk. 2 i retsplejelovens § 767 blev der tillige indført mulighed for at forlænge varetægts-

fængslinger frem til dom, når anklagemyndigheden har indleveret anklageskrift til retten, og retten

har fastsat et tidspunkt for hovedforhandlingen. Formålet var ifølge de specielle bemærkninger til

bestemmelsen at mindske antallet af formelle retsmøder om fristforlængelser uden protest.

Samtidig blev der med lovændringen foretaget en udvidelse af mulighederne for at afholde rets-

møde før hovedforhandlingen med henblik på anticiperet bevisførelse, således at adgangen til at

foretage indenretlig afhøring forud for hovedforhandlingen blev udvidet til også at omfatte til-

fælde, hvor sigtede er varetægtsfængslet uden samtidig at være anbragt i isolation, jf. retsplejelo-

vens § 747, stk. 3.

Endvidere indsattes retsplejelovens § 843 a, stk. 1, hvorefter hovedforhandlingen så vidt muligt

skal berammes inden for to uger fra anklagemyndighedens indlevering af anklageskrift til retten,

og hvorefter hovedforhandling skal gennemføres hurtigst muligt, hvis sigtede er varetægtsfængs-

let.

Endelig blev det med retsplejelovens § 843 b indført, at retten efter anmodning, hvis det findes

hensigtsmæssigt, forud for anklagemyndighedens indlevering af anklageskrift, kan forhåndsbe-

ramme hovedforhandling i sagen. Formålet med bestemmelsen var ifølge de specielle bemærknin-

ger at lovfæste og styrke den i praksis anvendte mulighed for forhåndsberammelse af hovedfor-

handlingen med henblik på at nedbringe den samlede sagsbehandlingstid i straffesager.

Strafferetsplejeudvalget havde med betænkning nr. 1492/ 2007 om begrænsning af langvarige sig-

telser og varetægtsfængslinger endvidere til opgave at vurdere, hvorvidt der inden for rammerne

af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 3, litra c, om bl.a. retten til at få

bistand fra en forsvarer, kunne være anledning til at foretage ændringer eller justeringer for gene-

relt at reducere sagsbehandlingstiden i straffesager.

Side

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 184: Orientering om Rigsadvokatens analyse af varetægtsfængslingsområdet, fra justitministeren

I den forbindelse blev retsplejelovens § 733, stk. 2, ændret, hvorved der blev skabt hjemmel til, at

retten kan nægte beskikkelse af en ønsket forsvarer, hvis dennes medvirken vil medføre en forsin-

kelse af betydning for sagens fremme. Der er således tale om en ændring, der ikke direkte knytter

sig til retsplejelovens kapitel om varetægtsfængsling, men som havde baggrund i et ønske om ge-

nerelt at reducere sagsbehandlingstiden i straffesager.

3.2.3. Lov nr. 714 af 8. juni 2018 om ændring af retsplejeloven

Ved lov nr. 714 af 8. juni 2018 om ændring af retsplejeloven, som trådte i kraft den 1. juli 2018,

blev bl.a. retsplejelovens § 843 a, stk. 1, ændret, således at hovedforhandlingen nu skal berammes

hurtigst muligt og så vidt muligt inden for 2 uger fra anklagemyndighedens indlevering af anklage-

skrift. Det blev hermed tydeliggjort, at retten i alle tilfælde skal beramme sagen hurtigst muligt

efter anklagemyndighedens indlevering af anklageskrift til retten, og at 2-ugers fristen udgør den

yderste frist for at beramme sagen, medmindre særlige forhold gør sig gældende.

Ved ændringen blev reglerne om forsvarerbeskikkelse endvidere justeret, idet den tidligere gæl-

dende bestemmelse i retsplejelovens § 733, stk. 2, blev videreført i § 735, stk. 3, hvorefter en per-

son ikke kan beskikkes til forsvarer, hvis der er påviselig risiko for, at den pågældende vil hindre

eller modvirke sagens oplysning, eller den pågældendes medvirken væsentligt vil forsinke sagens

behandling. Formålet var at markere, at hensynet til sagsbehandlingstiden fremover skal vægtes

tungere i forhold til sigtedes frie forsvarervalg, end det hidtil har været tilfældet.

3.3. Nugældende regler om varetægtsfængsling

I dag findes reglerne om varetægtsfængsling fortsat i retsplejelovens kapitel 70.

Det følger i den forbindelse af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1-3, om fængslingsbetingelserne, at

en sigtet kan varetægtsfængsles, når der er

begrundet mistanke

om, at vedkommende har begået

en lovovertrædelse, som er undergivet offentlig påtale, såfremt lovovertrædelsen kan medføre

fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, og

1) der efter det om sigtedes forhold oplyste er bestemte grunde til at antage, at vedkom-

mende vil unddrage sig strafforfølgning eller fuldbyrdelsen,

2) der efter det om sigtedes forhold oplyste er bestemte grunde til at frygte, at vedkom-

mende på fri fod vil begå ny lovovertrædelse af den foran nævnte beskaffenhed, eller

3) der efter sagens omstændigheder er bestemte grunde til at antage, at sigtede vil vanske-

liggøre forfølgningen i sagen, navnlig ved at fjerne spor eller advare eller påvirke andre.

Af retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 1-2, følger det, at en sigtet endvidere kan varetægtsfængsles,

når der foreligger en

særligt bestyrket mistanke

om, at vedkommende har begået en lovovertræ-

delse, som er undergivet offentlig, og som efter loven kan medføre fængsel i 6 år eller derover, og

Side

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 184: Orientering om Rigsadvokatens analyse af varetægtsfængslingsområdet, fra justitministeren

hensynet til retshåndhævelsen efter oplysninger om forholdets grovhed skønnes at kræve, at sig-

tede ikke er på fri fod, jf. retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 1, eller vedkommende har begået en af

de i § 762, stk. 1, nr. 2, nævnte lovovertrædelser, såfremt lovovertrædelsen efter oplysningerne

om forholdets grovhed kan ventes at ville medføre en ubetinget dom på fængsel i mindst 60 dage

og hensynet til retshåndhævelsen skønnes at kræve, at sigtede ikke er på fri fod.

Af retsplejelovens § 762, stk. 3, fremgår det, at varetægtsfængsling ikke må anvendes, hvis lov-

overtrædelsen kan ventes at ville medføre straf af bøde eller fængsel i højst 30 dage, eller hvis

frihedsberøvelsen vil stå i misforhold til den herved forvoldte forstyrrelse af sigtedes forhold, sa-

gens betydning og den retsfølge, som kan ventes, hvis sigtede findes skyldig.

Det er retten, der efter anmodning fra anklagemyndigheden afgør, om sigtede skal varetægts-

fængsles, jf. retsplejelovens § 764, stk. 1.

Det følger herefter af retsplejelovens § 764, stk. 4, bl.a., at rettens afgørelse træffes ved kendelse.

Varetægtsfængsles sigtede, anføres i kendelsen de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det

støttes, at betingelserne for varetægtsfængsling er opfyldt. Sker varetægtsfængsling efter retsple-

jelovens § 762, stk. 1, nr. 3, anføres indtil efterforskningens afslutning endvidere de væsentligste

efterforskningsskridt, som forventes foretaget inden for fristen for varetægtsfængslingen.

Er betingelserne for anvendelse af varetægtsfængsling til stede, men kan varetægtsfængslingens

øjemed opnås ved mindre indgribende foranstaltninger, træffer retten, hvis sigtede samtykker

heri, i stedet for varetægtsfængsling bestemmelse derom, jf. retsplejelovens § 765, stk. 1.

I retsplejelovens § 765, stk. 2, nr. 1-7, oplistes herefter en række eksempler på mindre indgribende

foranstaltninger end varetægtsfængsling, som ikke er udtømmende.

Et eksempel på en mindre indgribende foranstaltning er, at retten kan træffe bestemmelse om

ophold i egnet hjem eller institution efter retsplejelovens § 765, stk. 2, nr. 3, som ofte avendes i

sager med unge lovovertrædere.

Et andet eksempel er, at retten i medfør af retsplejelovens § 765, stk. 2, nr. 4, kan træffe bestem-

melse om, at den sigtede skal undergive sig psykiatrisk behandling eller afvænningsbehandling for

misbrug af alkohol, narkotika eller lignende, om fornødent på hospital eller særlig institution, hvil-

ket ofte anvendes i sager om psykisk afvigende lovovertrædere.

I kendelser om varetægtsfængsling fastsættes der i medfør af retsplejelovens § 767, stk. 1, en frist

for varetægtsfængslingens eller foranstaltningens længde. Fristen skal være så kort som muligt og

Side

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 184: Orientering om Rigsadvokatens analyse af varetægtsfængslingsområdet, fra justitministeren

må ikke overstige fire uger. Den kan dog forlænges med højst fire uger ad gangen. Efter bestem-

melsens stk. 2, kan retten, når anklagemyndigheden har indleveret anklageskrift til retten, og ret-

ten har fastsat tidspunkt for hovedforhandlingen, ved udløb af en frist efter stk. 1, bestemme, at

varetægtsfængslingen skal fortsætte uden yderligere forlængelser, indtil der er afsagt dom i sagen.

Endelig kan der henvises til retsplejelovens § 768 a, stk. 1, hvori der er fastsat tidsfrister for vare-

tægtsfængslingers varighed, herunder med særlige tidsfrister for varetægtsfængslede personer

under 18 år, som kan fraviges, hvis der foreligger særlige omstændigheder eller for varetægts-

fængslede personer under 18 år, hvis der foreligger helt særlige omstændigheder.

Det bemærkes endelig, at retsplejelovens regler om varetægtsfængsling suppleres af reglerne om

fængsling af udlændinge i hjemrejseloven.

Det følger i den forbindelse af hjemrejselovens § 14, stk. 1, at en udlænding kan varetægtsfængs-

les, når der er bestemte grunde til at anse varetægtsfængsling for nødvendig for at sikre udlæn-

dingens tilstedeværelse under sagen og under eventuel appel, indtil den pågældende kan udsen-

des som følge af en eventuel beslutning om udvisning, og når mindst en af følgende betingelser er

opfyldt:

1) Udlændingen ikke har fast bopæl her i landet, og der er begrundet mistanke om, at ud-

lændingen har begået en lovovertrædelse, der kan medføre udvisning ved dom.

2) Udlændingen er indrejst i strid med indrejseforbud.

3.4. Reglerne om varetægtsfængsling i Sverige og Norge

Som anført under pkt. 1.1., er der som led i denne rapport ikke foretaget en analyse af varetægts-

området i Sverige og Norge. I det følgende beskrives derfor alene reglerne om varetægtsfængsling

i Sverige og Norge med det formål i hovedtræk at skitsere forskelle og ligheder med de danske

regler om varetægtsfængsling.

3.4.1. Retsgrundlaget i Norge

De norske regler om varetægtsfængsling fremgår af lov om rettergangsmåten i straffesaker af 22.

maj 1981 nr. 25 (straffeprosessloven) kapitel 14. Hovedbetingelserne herfor fremgår af straffepro-

sesslovens § 184, 2. led, jf. §§ 171, 172, 173 2. led, og 173 a.

Loven kræver for det første ”skjellig grund” til mistanke om, at der er begået et strafbart forhold.

Mistankekravet indebærer, at der må foreligge sandsynlighedsovervægt for skyld. Kravet gælder

for alle strafbarhedsvilkårene, herunder også kravet om tilregnelse. Mistanken skal kunne knyttes

til en eller flere handlinger, som efter loven kan medføre højere straf end fængsel i 6 måneder. Det

Side

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 184: Orientering om Rigsadvokatens analyse af varetægtsfængslingsområdet, fra justitministeren

er maksimumstraffen i den enkelte straffebestemmelse, der er afgørende, og ikke den straf, som

man kan forvente udmålt i den konkrete sag.

Herudover skal mindst en af de særlige betingelser i straffeprosesslovens § 171, 1. led, nr. 1-4 være

opfyldt:

Efter straffeprosesslovens § 171, 1. led, nr. 1, (der i vidt omfang svarer til retsplejelovens § 762,

stk. 1, nr. 1) er der mulighed for varetægtsfængsling, når der er grund til at frygte, at den mistænkte

vil unddrage sig strafforfølgningen eller fuldbyrdelsen af straf eller andre forholdsregler (dom til

psykisk helseværn eller tvungen omsorg). Udtrykket ”forfølgningen” omfatter både efterforsknin-

gen og hovedforhandlingen, mens udtrykket ”fuldbyrdelsen” omfatter afsoningen. Frygten for

flugt skal være konkret begrundet, hvilket indebærer, at det skal være mere end en ren mulighed

for, at unddragelse til finde sted. Der er ikke krav til sandsynlighedsovervægt. En konkret begrundet

fare vil normalt være tilstrækkelig.

Efter straffeprosesslovens § 171, 1. led, nr. 2, (der til dels svarer til retsplejelovens § 762, stk. 1, nr.

3) er der mulighed for varetægtsfængsling, når der er grund til at frygte, at den mistænkte vil øde-

lægge beviserne i sagen. Bestemmelsen omfatter enhver form for bevisødelæggelse, herunder

fjernelse af spor eller påvirkning af vidner eller medskyldige. Det er en betingelse, at der foreligger

”nærliggende fare” for bevisødelæggelse. Det følger af forarbejderne til bestemmelsen, at der skal

være en reel mulighed for, at sigtede ødelægger eller forspilder bevis og en sandsynlighed for, at

den sigtede vil gøre brug af denne mulighed. Den norske Højesterets ankeudvalg har i den forbin-

delse præciseret, at retten skal angive konkrete forhold i sagen, som tilsiger, at der er en overve-

jende sandsynlighed for, at sigtede vil ødelægge bevis. Som eksempler på momenter, der kan indgå

i vurderingen, kan nævnes sagens karakter og samlede bevisbillede, herunder i hvilken grad bevi-

serne lader sig påvirke, og om den sigtede tidligere har vist evne og vilje til at ødelægge beviser.

Efter straffeprosesslovens § 171, 1. led, nr. 3, (der til dels svarer til retsplejelovens § 762, stk. 1, nr.

2) er der mulighed for varetægtsfængsling, når der er fare for nye strafbare handlinger, som kan

medføre højere straf end fængsel i 6 måneder. Bestemmelsen har et præventivt formål, og det

følger af bestemmelsens forarbejder, at der skal foretages en skønsmæssig bedømmelse af såvel

farligheden og alvorligheden af de befrygtede lovovertrædelser, som af mulighederne for at af-

værge faren på anden måde. Det kræves ikke, at lovovertrædelserne er af samme art som de hand-

linger, vedkommende allerede er sigtet for. Om farligheden fremgår det af forarbejderne, at der

stilles strenge krav til bevisbyrden, og at der må være en stærk grad af overvejende sandsynlighed

for nye lovovertrædelser, hvis den pågældende ikke varetægtsfængsles. I farlighedsvurderingen

indgår desuden lovovertrædelsens karakter og alvor, samt sigtedes personlige forhold, herunder

psykiske helbred, livssituation og om vedkommende tidligere har begået lovovertrædelser eller

tilhører et belastet miljø.

Side

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 184: Orientering om Rigsadvokatens analyse af varetægtsfængslingsområdet, fra justitministeren

Efter straffeprosesslovens § 171, 1. led, nr. 4, (der ikke umiddelbart kan genfindes i dansk ret) er

der mulighed for varetægtsfængsling, når den mistænkte selv begærer det ”af grunde, som findes

fyldestgørende”. Der skal foreligge en positiv begæring fra sigtede, og et samtykke er ikke tilstræk-

keligt. Dette fængslingsgrundlag er blandt andet begrundet i, at enkelte sigtede ønsker beskyt-

telse/hjælp på grund af stærk skyldfølelse, mangel på et sted at bo, et ønske om beskyttelse mod

andre kriminelle m.v. En årsag til, at sigtede ville ønske varetægtsfængsling kunne således være

frygt for repressalier fra andre kriminelle, som sigtede har givet oplysninger om, f.eks. i et narkoti-

kamiljø. Bestemmelsen er endvidere et udtryk for, at det kan være hensigtsmæssigt, at sigtede kan

pågribes og fængsles, når den pågældende kan regne med at få en længere ubetinget fængsels-

straf, idet frihedsberøvelsen i sådanne tilfælde vil blive fratrukket afsoningstiden, og sigtede vil

kunne begynde at afsone dommen straks.

Der er herudover hjemmel til varetægtsfængsling i følgende tilfælde:

Efter straffeprosesslovens § 184, 2. led, jf. § 172, (svarer i vidt omfang til retsplejelovens § 762, stk.

2, nr. 1) er der udvidet adgang til varetægtsfængsling, når der foreligger en meget stærk sandsyn-

lighed for, at den sigtede er skyldig i en alvorlig lovovertrædelse. Straffeprosesslovens § 172 be-

tegnes som retshåndhævelsesarrest, og formålet med bestemmelsen er at modvirke, at almenhe-

den føler sig utryg, eller at befolkningen mister tillid til retssystemet ved, at personer, som er sigtet

for drab, voldtægt, groft røveri og andre særlige alvorlige lovovertrædelser, er på fri fod frem til

en domfældelse.

Såfremt den mistænkte ikke har fast bopæl i landet, er der i straffeprosesslovens § 184, 2. led, jf.

§ 172, (svarer i vidt omfang til hjemrejselovens § 14) mulighed for varetægtsfængsling, når der er

grund til at frygte, at den sigtede vil unddrage sig forfølgningen, fuldbyrdelsen af straffen m.v. ved

at flygte til udlandet. Kriminalitetskravet i § 171, 1. led, skal ikke være opfyldt, men der skal fortsat

være ”skjellig grunn” til mistanke. Bestemmelsen anvendes særligt over for udlændinge, der har

gjort sig skyldige i lovovertrædelser i Norge.

Efter straffeprosesslovens § 184, 2. led, jf. § 173 a, (svarer i vidt omfang til retsplejelovens § 763)

er der mulighed for varetægtsfængsling ved mistanke om overtrædelse af vilkår knyttet til tidligere

idømte sanktioner, eksempelvis ”skjellig grunn” til mistanke om alvorlige eller gentagne brud på

vilkår knyttet til en betinget dom eller brud på vilkår for prøveløsladelse fra forvaring.

Straffeprosesslovens bestemmelser om varetægtsfængsling angiver alene grænserne for, hvornår

der er mulighed for varetægtsfængsling. Om betingelserne i den konkrete sag er opfyldt afhænger

af en samlet vurdering af, om varetægtsfængsling bør anvendes, hvilket i alle tilfælde skal være

både nødvendigt og forholdsmæssigt, jf. straffeprosesslovens § 170 a. Retten skal således foretage

Side

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 184: Orientering om Rigsadvokatens analyse af varetægtsfængslingsområdet, fra justitministeren

en konkret vurdering af, om varetægtsfængsling er egnet til at realisere det aktuelle efterforsk-

ningsskridt i sagen, samt foretage en vurdering af, om formålet kan opnås med mindre indgribende

tiltag, eksempelvis ved anvendelse af varetægtssurrogat. Ved forholdsmæssighedsvurderingen

indgår blandt andet lovovertrædelsens alvor, mistankens styrke og sigtedes personlige forhold,

herunder eksempelvis alder, helbredstilstand, familieforhold og forsørgelsesgrundlag.

Der gælder særlige regler for varetægtsfængsling af personer under 18 år. Det følger således at

straffeprosesslovens § 184, 2. led, at personer under 18 år ikke skal varetægtsfængsles, medmin-

dre det er tvingende nødvendigt. Begrebet ”tvingende nødvendigt” indebærer et absolut krav om,

at der ikke findes noget alternativ til varetægtsfængsling. Endvidere skal fremstilling ske senest

dagen efter anholdelsen.

Fremstilling skal efter straffeprosesslovens § 183, 1. led, som hovedregel ske snarest muligt og

senest 48 timer efter anholdelsen. Hvis det efter en samlet vurdering anses for særligt påkrævet,

kan fremstilling ske senere, om end aldrig senere end på tredjedagen efter anholdelsen. Retten

afgør ved fremstillingen ved kendelse, om betingelserne for varetægtsfængsling er opfyldt.

Sammenligning mellem Danmark og Norge

Det ses på baggrund af ovenstående gennemgang af retsgrundlaget for varetægtsfængsling i

Norge, at norsk ret i vidt omfang er bygget op på samme måde som dansk ret, idet der alene ses

at være enkelte forskelle.

Som eksempel herpå kan nævnes, at straffeprosesslovens § 171, 1. led, nr. 1, ses at give adgang til

varetægtsfængsling i stort set samme omfang som retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1, idet der efter

begge bestemmelser er hjemmel til varetægtsfængsling, når der er grund til at antage, at den sig-

tede vil unddrage sig forfølgningen eller fuldbyrdelsen.

Der er dog også visse forskelle. Som eksempel herpå kan nævnes straffeprosesslovens § 184, 2.

led, hvoraf fremgår, at personer under 18 år ikke skal fængsles, medmindre det er tvingende nød-

vendigt. Et sådant krav til varetægtsfængsling af personer under 18 år findes ikke i retsplejeloven.

Forskellen må antages at medføre, at der i Danmark er videre adgang til at varetægtsfængsle per-

soner under 18 år, dog således, at sigtedes alder vil kunne indgå i afvejningen efter retsplejelovens

§ 762, stk. 3.

3.4.2. Retsgrundlaget i Sverige

De svenske regler om varetægtsfængsling fremgår af rättegångsbalken (1942:740). Hovedreglen

om varetægtsfængsling findes i rättegångsbalken kapitel 24, § 1, stk. 1.

Side

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 184: Orientering om Rigsadvokatens analyse af varetægtsfængslingsområdet, fra justitministeren

Retten træffer beslutning om varetægtsfængsling efter begæring fra en anklager. Forud for ankla-

gerens begæring om varetægtsfængsling vil anklageren have truffet beslutning om at anholde den

mistænkte. Anklageren kan træffe beslutning om anholdelse, hvis anklageren vurderer, at der er

grundlag for varetægtsfængsling. Hvis anklageren ikke tilbagekalder sin anholdelsesbeslutning,

skal en begæring om varetægtsfængsling indgives til retten senest kl. 12.00 på tredjedagen efter

anholdelsesbeslutningen. Retten skal derefter inden for 96 timer efter frihedsberøvelsen (politiets

pågribelse), behandle anklagerens begæring ved et retsmøde.

Efter rättegångsbalken kapitel 24, § 1, stk. 1, (der til dels svarer til retsplejelovens § 762, stk. 1)

kræves der ”sannolika skäl” til mistanken om en forbrydelse, som efter loven kan medføre fængsel

i 1 år eller mere, samt at én af de særlige varetægtsfængslingsgrunde foreligger; risiko for afvigelse

(flugtfare), risiko for vanskeliggørelse af efterforskningen (kollusionsfare) eller risiko for forsat kri-

minalitet (recidivrisiko). Risikoen for flugt, kollusion eller recidiv skal være konkret og i enkelte

tilfælde fremstå som betydelig.

Varetægtsfængsling kan ikke anvendes, hvis det må antages, at straffen for forbrydelsen vil blive

fastsat til bøde.

Af rättegångsbalken kapitel 24, § 1, stk. 3, (der til dels svarer til retsplejelovens § 762, stk. 3) frem-

går det, at afgørelse om varetægtsfængsling kun kan træffes, hvis begrundelsen for varetægts-

fængslingen vejer tungere end den krænkelse i øvrigt, som varetægtsfængslingen medfører for

den mistænkte eller for enhver anden modstridende interesse. En sådan anden modstridende in-

teresse, som retten skal tage højde for, er f.eks. hvordan en afgørelse om varetægtsfængsling på-

virker den mistænktes nærtstående (børn eller andre pårørende, der er afhængige af den mistænk-

tes omsorg).

Det fremgår endvidere af rättegångsbalken kapitel 45, § 14, stk. 2, bl.a., at hvis den tiltalte anholdes

eller tilbageholdes, skal hoveforhandlingen påbegyndes snarest og senest to uger fra den dag, hvor

tiltalen er rejst.

Derudover findes der i loven (lag (1964:167) med särskilda bestämmelser om unga lagöverträdare)

særlige regler vedrørende unge lovovertrædere (15-17 år), som begrænser muligheden for vare-

tægtsfængsling.

Formodningsreglen

Ved meget alvorlige forbrydelser, det vil sige forbrydelser, som efter loven kan medføre fængsel i

ikke under 1 år og 6 måneder, vil der være en formodning for, at der kan ske varetægtsfængsling,

men varetægtsfængsling er i intet tilfælde obligatorisk, jf. rättegångsbalken kapitel 24, § 1, stk. 2.

Formodningsreglen indebærer, at retten ved sin prøvelse skal lægge til grund, at én af de særlige

Side

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 184: Orientering om Rigsadvokatens analyse af varetægtsfængslingsområdet, fra justitministeren

varetægtsfængslingsgrunde er til stede, hvis kriminalitetskravet er opfyldt. Kun hvis det er åben-

bart, at der ikke foreligger en særlig varetægtsfængslingsgrund, kan retten afslå anklagerens be-

gæring om varetægtsfængsling. Retten skal dog også i disse tilfælde foretage en proportionalitets-

afvejning.

Det bemærkes i den forbindelse, at grænsen for, hvornår formodningsreglen finder anvendelse,

blev lempet pr. 1. juli 2023. Tidligere vedrørte formodningsreglen forbrydelser, som efter loven

kunne medføre fængsel i 2 år eller mere.

Som eksempler på forbrydelser, der i dag er omfattet af formodningsreglen, kan nævnes røveri og

groft seksuelt misbrug af børn.

Varetægtsfængsling for mindre alvorlige forbrydelser

Rättegångsbalken kapitel 24, § 2, regulerer i hvilke tilfælde, varetægtsfængsling kan finde sted uaf-

hængigt af forbrydelsens art, dvs. også ved forbrydelser, som efter loven ikke kan medføre fængsel

i 1 år eller mere. Bestemmelsen kan anvendes i tilfælde, hvor den mistænkte er ukendt og nægter

at oplyse sit navn og sin bopæl, eller hvis den mistænktes oplysninger herom kan antages at være

falske, samt i tilfælde, hvor den mistænkte ikke har bopæl i Sverige, og der er risiko for, at den

pågældende ved at rejse til udlandet vil uddrage sig retsforfølgelse eller straf (også kaldet ”kvalifi-

ceret flugtrisiko”).

Der er således tale om en undtagelse fra det almindelige kriminalitetskrav om fængsel i 1 år eller

mere, ligesom de særlige varetægtsfængslingsgrunde i bestemmelsen adskiller sig fra de alminde-

lige varetægtsfængslingsgrunde. Kravet om ”sannolika skäl” til mistanken om en forbrydelse og

proportionalitetskravet skal fortsat være opfyldt.

Muligheden for varetægtsfængsling i disse sager forudsættes anvendt restriktivt.

Begrænsninger

Efter rättegångsbalken kapitel 24, § 5 a kan retten give anklageren ret til at pålægge den mistænkte

forskellige begrænsninger under varetægtsfængslingen, hvilket indebærer, at den mistænktes kon-

takt med omverdenen kan begrænses. Det forudsættes i den forbindelse, at der er en risiko for, at

den mistænkte vil fjerne bevis eller på anden måde vanskeliggøre efterforskningen i sagen.

Retten beslutter hvilke begrænsninger, anklageren kan pålægge den mistænkte, men det er ankla-

geren, der træffer afgørelse om anvendelse af de enkelte begrænsninger, jf. häkteslagen

(2010:611) kapitel 6, § 3.

Side

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 184: Orientering om Rigsadvokatens analyse af varetægtsfængslingsområdet, fra justitministeren

De forskellige begrænsninger, der kan pålægges den mistænkte under varetægtsfængslingen frem-

går af häkteslagen kapitel 6, § 2.

Utredningshäktning

Rättegångsbalken kapitel 24, § 3, regulerer såkaldt utredningshäktning, dvs. varetægtsfængsling af

hensyn til efterforskningen, der vedrører frihedsberøvelse af en person, som ikke med ”sannolika

skäl” er mistænkt for en forbrydelse.

Ifølge bestemmelsen kan selv en person, der kun er ”skäligen” mistænkt for en forbrydelse friheds-

berøves, forudsat at det er af særlig betydning, at den mistænkte er fængslet under den yderligere

efterforskning af forbrydelsen.

Tilbageholdelsen kan højst vare en uge. Inden for denne tid skal anklageren for retten fremlægge

oplysninger, som fører til, at den tilbageholdte person nu med ”sannolika skäl” mistænkes for for-

brydelsen. I modsat fald skal frihedsberøvelsen ophæves med det samme.

Formodningsreglen i rättegångsbalken kapitel 24, § 1, stk. 2, finder ikke anvendelse ved frihedsbe-

røvelse efter rättegångsbalken kapitel 24, § 3, hvorfor retten skal foretage en sædvanlig prøvelse

af varetægtsfængslingsgrundene og ikke blot lægge til grund, at én af varetægtsfængslingsgrun-

dene foreligger.

Utredningshäktning anvendes sjældent og udelukkende ved mistanke om yderst alvorlige forbry-

delser.

Proportionalitetsprincippet

Ved enhver form for frihedsberøvelse, f.eks. varetægtsfængsling, skal der tages hensyn til propor-

tionalitetsprincippet. Det indebærer, at den, der træffer afgørelse om frihedsberøvelse, skal vur-

dere, om karakteren, styrken, omfanget og varigheden af indgrebet står i rimeligt forhold til det

ønskede mål.

Varetægtsfængsling må kun anvendes, hvis årsagerne til indgrebet opvejer den krænkelse eller det

mén, som indgrebet medfører. Ved forventet bødestraf er varetægtsfængsling forbudt, med und-

tagelse af de særskilte tilfælde, der er reguleret i rättegångsbalken kapitel 24, § 2, og kapitel 25, §

Grænse for varigheden af varetægtsfængslingen

Efter rättegångsbalken kapitel 24, § 4 a, er der en frist på 9 måneder for varetægtsfængsling af

voksne mistænkte frem til tiltale rejses. For mistænkte under 18 år er fristen tre måneder, jf. lag

med särskilda bestämmelser om unga lagöverträdare § 23 a.

Side

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 184: Orientering om Rigsadvokatens analyse af varetægtsfængslingsområdet, fra justitministeren

Retten kan efter anmodning fra anklageren bestemme, at fristerne kan overskrides, hvis der fore-

ligger særlige grunde. Anmodning om fristudsættelse skal fremsættes for retten senest kl. 11 da-

gen før fristens udløb. Herefter skal anmodningen behandles på et retsmøde senest den dag, fri-

sten udløber.

Ved fristens udløb skal retten - såfremt der ikke er rejst tiltale eller anmodet om fristudsættelse -

straks ophæve varetægtsfængslingen.

Alternativer til varetægtsfængsling

Efter rättegångsbalken kapitel 25, § 1, stk. 1, kan den, der er ”skäligen” mistænkt for en forbry-

delse, og som kan straffes med fængsel, under visse betingelser forbydes at forlade et udpeget

opholdssted (rejseforbud), eller pålægges at melde sig hos Polismyndigheten på et bestemt sted

og bestemte tidspunkter (meldepligt).

Såvel rejseforbud som meldepligt kan anvendes, hvis der efter omstændighederne er en risiko for,

at den mistænkte undviger eller på nogen anden måde unddrager sig retsforfølgning eller straf.

Efter stk. 3 kan afgørelser om rejseforbud eller meldepligt også træffes i andre tilfælde, hvor der

findes grundlag for varetægtsfængsling, og hvor det kan antages, at formålet med varetægtsfængs-

lingen kan opnås ved en sådan afgørelse.

Overtræder den mistænkte rejseforbuddet eller meldepligten, skal den mistænkte anholdes eller

varetægtsfængsles, medmindre det er åbenbart, at der ikke er grundlag for en sådan frihedsberø-

velse, jf. rättegångsbalken kapitel 25, § 9.

Det er efter rättegångsbalken kapitel 25, § 1, stk. 3, muligt at træffe afgørelse om meldepligt ved-

rørende en person, som med ”sannolika skäl” er mistænkt for en forbrydelse, der kan straffes med

fængsel i et år eller mere. Sådanne afgørelser forekommer dog sjældent. I praksis forekommer

afgørelser om rejseforbud eller meldepligt hovedsageligt i sager med flugtrisiko, hvor forbrydelsen

ikke kan medføre fængsel i et år eller mere.

Kriminalitetstyper

Varetægtsfængsling kan anvendes ved alle former for kriminalitet, forudsat at de grundlæggende

betingelser for mistankekravet, strafferammen og de særlige varetægtsfængslingsgrunde er op-

fyldt.

Narkotikakriminalitet:

Narkotikakriminalitet er inddelt i grader:

narkotikakriminalitet, mindre narkotikakriminalitet, grov

narkotikakriminalitet og særligt grov narkotikakriminalitet.

Narkotikaforbrydelser behandles i

Side

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 184: Orientering om Rigsadvokatens analyse af varetægtsfængslingsområdet, fra justitministeren

overensstemmelse med de almindelige regler for varetægtsfængsling. Mindre narkotikaforbrydel-

ser kan udgøre et tilstrækkeligt grundlag for varetægtsfængsling efter bestemmelserne i rätteg-

ångsbalken kapitel 24, § 2. Narkotikaforbrydelser, der er grove eller særligt grove, er omfattet af

formodningsreglen i rättegångsbalken kapitel 24, § 1, stk. 2. Uagtsom besiddelse af narkotika og

ulovlig besiddelse af visse lægemidler behandles efter de almindelige regler om varetægtsfængs-

ling.

Våbenkriminalitet:

Våbenkriminalitet er også inddelt i grader: våbenkriminalitet, mindre våbenkriminalitet, grov vå-

benkriminalitet og særligt grov våbenkriminalitet. Våbenforbrydelser behandles i overensstem-

melse med de almindelige regler for varetægtsfængsling, og mindre våbenforbrydelser behandles

efter rättegångsbalken kapitel 24, § 2. Grove eller særligt grove våbenforbrydelser er omfattet af

formodningsreglen i rättegångsbalken kapitel 24, § 1, stk. 2.

Varetægtsfængsling i forbindelse med afgørelse om udvisning

Af rättegångsbalken kapitel 24, § 21, stk. 2, fremgår, at afgørelse om varetægtsfængsling også kan

anvendes i forbindelse med en dom, hvor der er risiko for, at den mistænkte unddrager sig udsen-

delsen. Hvis retten har truffet afgørelse om udvisning, kan retten beslutte, at udlændingen skal

forblive varetægtsfængslet på trods af kriminalitetskravet på et år. Dette bør dog kun forekomme

sjældent.

Varetægtsfængsling på dette grundlag kan kun omfatte tiden indtil dommen får retskraft, og såle-

des ikke indtil udsendelsen kan iværksættes.

Der er ikke i svensk ret mulighed for at varetægtsfængsle en udlændinge inden domsafsigelse med

den begrundelse, at vedkommende kan blive udvist.

Sammenligning mellem Danmark og Sverige

På baggrund af ovenstående gennemgang af retsgrundlaget for varetægtsfængsling i Sverige ses

det, at svensk ret på mange områder er sammenlignelig med de danske regler om varetægtsfængs-

ling.

I svensk ret er der således hjemmel til varetægtsfængsling i situationer, hvor der er risiko for, at

den sigtede flygter (flugtrisiko), risiko for at den sigtede vanskeliggør efterforskningen (kollusions-

fare), eller risiko for at den sigtede fortsætter med at begå kriminalitet (recidivrisiko), jf. rätteg-

ångsbalken kapitel 24, § 1, stk. 1. Kriminalitetskravet i svensk ret er dog lavere (1 år) end i dansk

ret (1 år og 6 måneder).

Side

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 184: Orientering om Rigsadvokatens analyse af varetægtsfængslingsområdet, fra justitministeren

Svensk ret adskiller sig navnlig fra dansk ret i relation til anklagerens uafhængige rolle, idet ankla-

geren i Sverige træffer uafhængige afgørelser og indtager en mere styrende rolle under efterforsk-

ningen. Svensk ret adskiller sig endvidere fra dansk ret ved, at der ved alvorlige forbrydelser (her-

ved forstås forbrydelser, der efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller mere) er

en formodning for, at varetægtsfængsling kan finde sted, jf. rättegångsbalken kapitel 24, § 1, stk.

2, dog uden at varetægtsfængsling på noget tidspunkt bliver obligatorisk.

Dertil kommer, at der efter svensk ret ikke er mulighed for at varetægtsfængsle en udlænding in-

den domsafsigelse med den begrundelse, at vedkommende kan blive udvist.

Kravet om ’sannolika skäl’ forekommer videre ud fra en ren ordlydsfortolkning som værende stren-

gere end det danske ’begrundet mistanke’. Dette skal dog sammenholdes med den føromtalte for-

modningsregel. Der er mulighed for varetægtsfængsling af personer, der er ’skäligen’ mistænkt

(som lægger sig tættere op af begrundet mistanke), hvis der er påvirkningsrisiko i relation til efter-

forskningen, men varetægtsfængsling ud fra dette lempeligere mistankekrav kan som nævnt oven-

for alene finde sted i op til en uge.

Endelig er der en væsentlig processuel forskel på de danske og svenske regler, idet det som anført

fremgår af rättegångsbalken kapitel 45, § 14, stk. 2, at hvis den tiltalte anholdes eller tilbageholdes,

skal hoveforhandlingen påbegyndes snarest og senest to uger fra den dag, hvor tiltalen er rejst,

hvilket må formodes at afkorte varigheden af varetægtsforløbene betragteligt.

4. Analyse på baggrund af generelle dataudtræk på varetægts-

fængslingsområdet

Denne del af analysen baserer sig på datatræk fra POLSAS og vedrører varetægtsforløb i perioden

fra 2018 til 2023.

4.1. Omfanget af varetægtsfængslinger

Af nedenstående tabel 1 om antal afsluttede varetægtsforløb fordelt på år i perioden fra 2018 til

2023 fremgår det, at antal afsluttede varetægtsforløb i 2018 lå på 4.604, mens tallet i 2023 lå på

3.361. I perioden fra 2018 til 2023 ses antallet af afsluttede varetægtsforløb dermed at være faldet

med 27 %.

En mindre del af de afsluttede varetægtsforløb er først påbegyndt efter dom i første instans. Det

fremgår således af tabellen, at der i 2023 er 73 varetægtsforløb ud af de i alt 3.361 forløb, hvor

varetægtsfængslingen først er påbegyndt efter dom i første instans. Det kan f.eks. være tilfældet,

hvis der i forbindelse med byrettens dom afsiges kendelse om varetægtsfængsling med henblik på

afsoning eller under ankesagens behandling, såfremt byrettens dom ankes.

Side

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 184: Orientering om Rigsadvokatens analyse af varetægtsfængslingsområdet, fra justitministeren

Tabel 1. Antal afsluttede varetægtsforløb, fordelt på år

År

Antal forløb

Heraf antal forløb påbegyndt efter dom i første

instans ud af det samlede antal forløb

2018

4.604

2019

4.387

2020

4.039

101

2021

3.648

2022

3.666

2023

3.361

Et fald i antal afsluttede varetægtsforløb ses også vedrørende forløb afgjort med frifindelse. Af

tabel 2 nedenfor fremgår antal afsluttede varetægtsforløb, hvor der er sket frifindelse for dét for-

hold, som varetægtsfængslingen er knyttet op på. Endvidere fremgår andelen af disse beregnet ud

fra det samlede antal afsluttede varetægtsforløb (opgjort i tabel 1 ovenfor). I 2018 blev 303 vare-

tægtsforløb afgjort med frifindelse, mens der i 2023 var tale om 217 forløb. Dette svarer til et fald

i antal forløb afgjort med frifindelse på ca. 28 %. Faldet skal dog ses i lyset af det generelt faldende

antal forløb, jf. tabel 1, hvilket understøttes af, at andelen af varetægtsforløb, der afgøres med

frifindelse, ud af det samlede antal afsluttede varetægtsforløb ligger stabilt i den pågældende pe-

riode. Det skal i tilknytning hertil bemærkes, at der er sket domfældelse i ca. 90 % af alle sager –

uanset om den pågældende har været varetægtsfængslet i løbet af sagen – afgjort i perioden fra

2018 til 2023.

Tabel 2. Antal afsluttede varetægtsforløb, der er afgjort med frifindelse, fordelt på år

År

Antal forløb

Andel forløb afgjort med frifindelse

2018

303

6,58 %

2019

228

5,20 %

2020

261

6,46 %

2021

248

6,80 %

2022

249

6,79 %

2023

217

6,46 %

4.2. Varetægtsfængslingers varighed

4.2.1. Den gennemsnitlige varighed

Af tabel 3 fremgår den gennemsnitlige varighed af de i tabel 1 opgjorte afsluttede varetægtsforløb.

I 2018 lå den gennemsnitlige varighed på 3,3 måneder, mens den i 2023 lå på 5,6 måneder. Dette

svarer til et højere gennemsnit i varigheden på 2,3 måneder i 2023 sammenlignet med 2018.

Tabel 3. Den gennemsnitlige varighed i måneder for afsluttede varetægtsforløb, fordelt på år

År

Gennemsnitlig varighed

2018

3,3

2019

3,9

2020

4,2

2021

4,9

2022

5,0

2023

5,6

Side

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 184: Orientering om Rigsadvokatens analyse af varetægtsfængslingsområdet, fra justitministeren

Af nedenstående tabel 4 fremgår andelen af afsluttede varetægtsforløb fordelt på intervaller for

varetægtsfængslingens varighed og år i perioden fra 2018 til 2023. Det fremgår af tabellen bl.a., at

andelen af varetægtsforløb med en varighed på 0-3 måneder er faldet markant i den pågældende

periode. Samtidig er andelen af forløb med en varighed på over 3 måneder eller derover blevet

større.

Tabel 4. Andel afsluttede varetægtsforløb, fordelt på intervaller for varighed og år

År

Varighed i måneder

0-3 mdr.

3-6 mdr.

6-12 mdr. 12-24 mdr.

2018

66%

18%

12%

2019

62%

19%

13%

2020

57%

22%

14%

2021

49%

25%

17%

2022

51%

23%

16%

2023

44%

26%

19%

24 mdr.+

4.2.2. Den gennemsnitlige varighed for varetægtsforløb afgjort med frifindelse

Et højere gennemsnit i varigheden ses ligeledes vedrørende varetægtsforløb afgjort med frifin-

delse. Det fremgår således af tabel 5 nedenfor, at gennemsnittet af varigheden af disse forløb i

2018 var på 3,9 måneder, mens den i 2023 var på 6,8 måneder. Dette svarer til et højere gennem-

snitl i varigheden på 2,9 måneder i 2023 sammenlignet med 2018.

Sammenholdes ovenstående tabel 2 og nedenstående tabel 5 fremgår det, at varetægtsforløb af-

gjort med frifindelse de fleste år i gennemsnit varer længere end gennemsnittet for alle afsluttede

varetægtsforløb. Som anført under pkt. 2 udgør varetægtsforløb afgjort med frifindelse forløb,

hvor der er sket frifindelse for dét forhold, som varetægtsfængslingen er knyttet op på. Vedkom-

mende kan således være idømt en frihedsstraf for andre forhold i samme sagskompleks.

Tabel 5. Den gennemsnitlige varighed i måneder for afsluttede varetægtsforløb, der er afgjort

med frifindelse, fordelt på år

År

Gennemsnitlig varighed

2018

3,9

2019

5,1

2020

4,8

2021

4,7

2022

6,5

2023

6,8

4.2.3. Varighed for varetægtsforløb med mentalerklæring

Af tabel 6 nedenfor fremgår antal afsluttede varetægtsforløb, hvor der i det tilknyttede sagskom-

pleks er udarbejdet mentalerklæring, fordelt på varighedsintervaller og år i perioden fra 2018 til

2023. I alle tilfælde er første mentalerklæring udarbejdet inden varetægtsforløbets ophør. Det

fremgår af tabellen, at der i perioden fra 2018 til 2023 er udarbejdet færre mentalerklæringer i

Side

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 184: Orientering om Rigsadvokatens analyse af varetægtsfængslingsområdet, fra justitministeren

varetægtsforløb af henholdsvis 0-3 måneder og 3-6 måneders varighed. Til gengæld er der udar-

bejdet flere mentalerklæringer i varetægtsforløb med en varighed på 6-12 måneder, 12-24 måne-

der og over 24 måneder.

Tabel 6. Antal afsluttede varetægtsforløb, hvor der i det tilknyttede sagskompleks er udarbejdet

mentalerklæring, fordelt på år og varighed

Varighed i måneder

År

0-3 mdr.

3-6 mdr. 6-12 mdr. 12-24 mdr. 24 mdr.+ Total

2018

217

2019

118

314

2020

123

323

2021

131

346

2022

294

2023

266

Af tabel 7 nedenfor fremgår andelen af afsluttede varetægtsforløb, hvor der i det tilknyttede sags-

kompleks er udarbejdet mentalerklæring, fordelt på varighed og år i perioden fra 2018 til 2023.

Sammenholdes tabel 7 med tabel 4 under pkt. 4.2.1. ovenfor, fremgår det, at varetægtsforløb, hvor

der i det tilknyttede sagskompleks er udarbejdet mentalerklæring, oftere har en varighed på

mindst 6 måneder sammenlignet med andre varetægtsforløb. Det betyder, at varigheden af vare-

tægtsforløb med mentalerklæringer i gennemsnit har været længere end den gennemsnitlige va-

righed af alle afsluttede varetægtsforløb.

Tabel 7. Andel af afsluttede varetægtsforløb, hvor der i det tilknyttede sagskompleks er udarbej-

det mentalerklæringer, fordelt på intervaller og år

Varighed i måneder

År

0-3 mdr.

3-6 mdr.

6-12 mdr.

12-24 mdr.

24 mdr.+

2018

36 %

29 %

24 %

10 %

2019

22 %

28 %

38 %

11 %

2020

19 %

24 %

38 %

18 %

2021

16 %

25 %

38 %

17 %

2022

17 %

26 %

31 %

22 %

2023

12 %

18 %

37 %

24 %

4.2.4. Sagsområder og varighedsintervaller for varetægtsforløbene

I nedenstående tabel 8 fordeles varigheden for antal afsluttede varetægtsforløb på intervaller for

varetægtsfængslingens varighed, sagsområder og år i perioden 2018 til 2023. Af bilag 1 fremgår

hvilke gerningskoder, der henhører under de nævnte sagsområder.

Af tabellen fremgår det, at sagsområderne narkotika og smugling, vold og tyveri udgør lidt mere

end halvdelen af det samlede antal varetægtsforløb i den pågældende periode. I 2023 er antallet

Side

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 184: Orientering om Rigsadvokatens analyse af varetægtsfængslingsområdet, fra justitministeren

af forløb vedrørende tyveri næsten halveret i forhold til antallet i 2018. I 2023 er det dermed sags-

områderne narkotika og smugling, vold, røveri og drab, brand mv., der udgør ca. 58 % af det sam-

lede antal varetægtsforløb.

Som det fremgår af tabel 4 i afsnit 4.2.1, er antallet af varetægtsforløb med en varighed på 0-3

måneder faldet markant. Det fremgår endvidere af tabellen nedenfor, at dette kan henføres til

specifikke sagsområder. Antallet af forløb med en varighed på 0-3 måneder vedrørende indbrud

og tyveri er faldet med henholdsvis ca. 68 % og 64 % i den pågældende periode. Også antallet af

forløb med en varighed på op til 3 måneder vedrørende vold er mere end halveret. Anderledes

forholder det sig for antallet af varetægtsforløb på 12 måneder eller derover, hvor der overordnet

set er sket en stigning fra 186 forløb i 2018 til 369 forløb i 2023, og hvor stigningen navnlig ses for

forløb vedrørende økonomisk kriminalitet samt narkotika og smugling.

Om varetægtsforløb med en varighed på 24 måneder eller derover bemærkes det, at navnlig drab,

brand mv. samt narkotika og smugling udgør størstedelen af varetægtsfængslingsforløbene. Dette

er gennemgående for hele den pågældende periode.

Tabel 8. Antal afsluttede varetægtsforløb fordelt på varighedsintervaller, år og sagsområde

Sagsområde

Varighed i måneder 2018

2019

2020

2021

2022

2023

Drab, brand mv.

0-3 mdr.

3-6 mdr.

6-12 mdr.

12-24 mdr.

24 mdr. +

Total

304

264

225

270

233

249

Vold

0-3 mdr.

532

453

403

339

357

245

3-6 mdr.

120

138

174

182

192

167

6-12 mdr.

12-24 mdr.

24 mdr. +

Total

749

710

668

634

665

529

Sædelighed

0-3 mdr.

110

3-6 mdr.

6-12 mdr.

12-24 mdr.

24 mdr. +

Total

232

182

188

217

205

189

Røveri

0-3 mdr.

177

113

133

121

112

3-6 mdr.

128

115

102

118

6-12 mdr.

12-24 mdr.

24 mdr. +

Total

376

275

337

328

308

252

Indbrud

0-3 mdr.

350

254

197

151

124

111

3-6 mdr.

104

Side

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 184: Orientering om Rigsadvokatens analyse af varetægtsfængslingsområdet, fra justitministeren

6-12 mdr.

12-24 mdr.

Total

Tyveri

0-3 mdr.

3-6 mdr.

6-12 mdr.

12-24 mdr.

24 mdr. +

Total

Økonomisk krimi- 0-3 mdr.

nalitet

3-6 mdr.

6-12 mdr.

12-24 mdr.

24 mdr. +

Total

Narkotika og

0-3 mdr.

smugling

3-6 mdr.

6-12 mdr.

12-24 mdr.

24 mdr. +

Total

Øvrig straffelov,

0-3 mdr.

herunder brugsty- 3-6 mdr.

veri

6-12 mdr.

12-24 mdr.

24 mdr. +

Total

Øvrig særlov

0-3 mdr.

3-6 mdr.

6-12 mdr.

12-24 mdr.

Total

Færdselslov

0-3 mdr.

3-6 mdr.

6-12 mdr.

12-24 mdr.

24 mdr. +

Total

Øvrige områder

12-24 mdr.

Total

491

480

592

211

271

602

149

865

196

115

421

262

282

406

423

499

215

289

652

197

118

1055

150

332

312

354

323

271

351

205

268

603

213

156

1037

133

342

218

274

250

143

244

162

255

459

246

149

959

123

303

127

151

229

326

155

227

438

188

143

105

903

131

327

140

206

218

174

271

132

239

411

230

167

932

270

104

175

4.2.5. Antal tiltalte

Af bilag 2, tabel 9, fremgår antal afsluttede varetægtsforløb fordelt på intervaller for varigheden,

antal tiltalte i det sagskompleks, som varetægtsforholdet indgår i og år i perioden fra 2018 til 2023.

Det bemærkes om tabellen, at kategorien ’ingen tiltalte’ dækker over varetægtsforløb, der ikke

ender med en tiltale. Disse kan f.eks. være afgjort med påtaleopgivelse mv.

Side

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 184: Orientering om Rigsadvokatens analyse af varetægtsfængslingsområdet, fra justitministeren

Af tabellen fremgår bl.a. i perioden fra 2018-2023 et fald i antal varetægtsforløb, der har haft en

varighed på 3 måneder og derunder, som alene har haft én tiltalt i sagskomplekset. Det fremgår

således af tabellen, at der i 2018 samlet var 1.829 varetægtsforløb med en varighed på 0-3 måne-

der, hvor der var én tiltalt i sagskomplekset. Dette svarer til, jf. bilag 3, tabel 10, at 68 % af vare-

tægtsforløbene med én tiltalt i sagskomplekset havde en varighed på 0-3 måneder i 2018. I 2023

var der 941 forløb med en varighed på 0-3 måneder, hvor der var én tiltalt i sagskomplekset, hvil-

ket, jf. bilag 3, tabel 10, svarer til, at 46 % af varetægtsforløbene med én tiltalt i sagskomplekset

havde en varighed på 0-3 måneder.

Omvendt fremgår det vedrørende varetægtsforløb med en varighed på 24 måneder og derover, at

der i 2018 samlet set var 8 forløb med tre eller flere tiltalte i sagskomplekset. Til sammenligning lå

dette tal i 2023 på samlet 64 forløb. Dette svarer, jf. bilag 3, tabel 10, til, at 1 % af varetægtsforlø-

bene med tre eller flere tiltalte i sagskomplekset havde en varighed på 24 måneder eller derover i

2018, mens der i 2023 var tale om i alt 11 % af forløbene.

Af tabellen kan det endvidere udledes bl.a., at mere end halvdelen af varetægtsforløbene fra 2019-

2023 med en varighed på over 24 måneder havde mindst tre tiltalte i sagskomplekset. I 2018 ud-

gjorde andelen 44 %.

4.2.6. Varetægtsforløb, hvor straffen anses for udstået med varetægtsfængslingen

Som det fremgår ovenfor, er varigheden af varetægtsforløb forsøgt belyst ved at se på bl.a., om

det er bestemte sagsområder, der driver varetægtsforløbenes varighed, og om der i varetægtsfor-

løbene fra 2018 til 2023 er flere tiltalte i de sagskomplekser, som varetægtsforløbene indgår i.

I forlængelse heraf er det med tabel 11 nedenfor forsøgt illustreret, om dette har en indvirkning

på antal afsluttede varetægtsforløb, hvor straffen anses for udstået med varetægtsfængslingen.

Endvidere fremgår andelen af disse beregnet ud fra det samlede antal afsluttede varetægtsforløb

(opgjort i tabel 1 ovenfor).

Som det fremgår af tabel 11, er der fra 2018 til 2023 med undtagelse af året 2020 sket et mindre

fald i antal forløb, hvor straffen anses for udstået med varetægtsfængslingen. Det fremgår endvi-

dere, at andelen af forløb, hvor straffen anses for udstået med varetægtsfængslingen, ligger rela-

tivt stabilt i perioden fra 2018 til 2023.

Tabel 11. Antal afsluttede varetægtsforløb, hvor straffen anses for udstået med varetægtsfængs-

lingen

År

Antal forløb

Andel forløb

hvor straffen

anses for udstået med vare-

tægtsfængslingen

2018

266

5,78 %

2019

244

5,56 %

Side

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 184: Orientering om Rigsadvokatens analyse af varetægtsfængslingsområdet, fra justitministeren

2020

2021

2022

2023

289

216

213

197

7,16 %

5,92 %

5,81 %

5,86 %

4.2.7. Varighed i de enkelte sagsled

I det følgende er den gennemsnitlige varighed brudt ned på sagsled. Ved sagsled skal forstås de

forskellige dele af straffesagsbehandlingen, som en straffesag gennemgår, herunder efterforskning

i politiet og efterfølgende tiltalevurdering i anklagemyndigeden samt behandlingen af sagen i by-

retten og eventuelt i landsretten.

Af tabel 12 nedenfor fremgår den gennemsnitlige varighed af afsluttede varetægtsforløb, hvor der

er rejst tiltale under varetægtsforløbet, fordelt på før og efter tiltalerejsning og år i perioden fra

2018 til 2023.

Varetægtsforløbene med rejst tiltale under forløbet udgjorde i perioden fra 2018 til 2023 ca. 80 %

af alle afsluttede forløb. De resterende varetægtsforløb består primært af forløb, hvor der ikke

rejses tiltale, eller hvor tiltalen rejses enten før varetægtsforløbets start eller efter varetægtsforlø-

bet er afsluttet. Disse forløb er generelt af kortere varighed end de øvrige.

Tabel 3 under pkt. 4.2.1. ovenfor viser, at gennemsnittete af varigheden af alle afsluttede vare-

tægtsforløb fra 2018 til 2023 er blevet 2,3 måneder højere. Heraf kan ca. 90 % henføres til vare-

tægtsforløb, hvor der rejses tiltale i løbet af varetægtsforløbet.

Den gennemsnitlige varighed af varetægtsforløb, hvor der rejses tiltale under varetægtsforløbet,

var i 2018 på 3,8 måneder og i 2023 på 6,4 måneder, hvilket svarer til ændring på 2,6 måneder. I

disse forløb har varigheden fra varetægtsfængslingens start til tiltalerejsning i den pågældende

periode konsekvent udgjort ca. 40 % af varetægtsperioden. De resterende 60 % af varigheden ud-

gøres af tiden efter tiltalerejsningen. Det betyder, at den del af varigheden, som kan tilskrives po-

litiets og anklagemyndighedens sagsbehandling, har udgjort 40 % af den samlede gennemsnitlige

varighed for de pågældende forløb.

Tabel 12. Den gennemsnitlige varighed i måneder for afsluttede varetægtsforløb, hvor der er

rejst tiltale under varetægtsforløbet, opdelt på før og efter tiltalerejsning, fordelt på år

År

Antal forløb Den samlede gennem-

Gennemsnitlig va- Gennemsnitlig varig-

snitlige varighed

righed fra start til

hed fra tiltale til op-

tiltale

hør

2018

3.675

3,8

1,5

2,3

2019

3.650

4,4

1,7

2,7

2020

3.278

4,7

1,8

2,9

2021

2.951

5,5

2,1

3,5

2022

2.999

5,7

2,1

3,6

2023

2.748

6,4

2,5

3,8

Side

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 184: Orientering om Rigsadvokatens analyse af varetægtsfængslingsområdet, fra justitministeren

Varighed vedrørende varetægtsforløb med byretsdom

Tabel 13 opgør den gennemsnitlige varighed fra varetægtsfængslingens start, indtil varetægts-

fængslingen er afsluttet med en byretsdom. I datatrækket indgår alene forløb, hvor varetægts-

fængslingen har været igangværende ved tiltalerejsning og ved byrettens dom. Det betyder, at

varetægtsforløb, hvor varetægtsfængslingen først er påbegyndt efter tiltalerejsningen, f.eks. i for-

bindelse med dom i byretten, ikke er medregnet i tabellen. De pågældende forløb kan dog være

anket og dermed desuden registreret med en landsretsdom, selv om der i tabellen alene er ind-

hentet data frem til byretsdom.

Som anført indledningsvis, er gennemsnittet af varigheden af varetægtsforløbene samlet set blevet

højere. Det fremgår således af tabel 3, at der er tale om et højere gennemsnit i varigheden på 2,3

måneder i 2023 sammenlignet med 2018. Opdeles forløbene frem til byretsdom, er gennemsnittet

af varigheden fra varetægtsfængslingens påbegyndelse til tiltalerejsning samlet set 63 % højere i

2023 sammenlignet med 2018. Endvidere er gennemsnittet af varigheden på varetægtsforløbene

fra tiltalerejsning til byretsdom blevet 67 % højere.

Tabel 13. Den gennemsnitlige varighed i måneder for afsluttede varetægtsforløb, hvor der er

afsagt dom i byretten, fordelt på år

År

Antal forløb Gennemsnitlig varig- Gennemsnitlig varig- Den samlede gen-

hed fra start til tiltale hed fra tiltale til dom nemsnitlige varig-

i første instans hed fra start til va-

retægtsforløbets

afslutning

2018

3.253

1,6

1,5

3,9

2019

3.258

1,7

4,4

2020

2.872

1,9

5,0

2021

2.616

2,1

2,3

5,8

2022

2.668

2,2

2,4

5,9

2023

2.416

2,6

2,5

6,7

Varighed vedrørende varetægtsforløb med landsretsdom

I tabel 14 belyses den gennemsnitlige varighed af varetægtsforløb fra varetægtsfængslingens start

indtil landsretsdom. I datatrækket indgår alene forløb, hvor varetægtsfængslingen har været igang-

værende både på tidspunktet for tiltalerejsning og på tidspunktet for landsrettens dom. Det bety-

der, at varetægtsforløb, hvor varetægtsfængslingen først er påbegyndt efter tiltalerejsningen,

f.eks. i forbindelse med fældende dom i byretten, ikke er medregnet i tabellen.

Af tabellen fremgår det, at der i perioden fra 2018 til 2023 er sket en mindre stigning i antal afslut-

tede varetægtsforløb, hvor sagerne er afgjort med en landsretsdom. Endvidere er gennemsnittet

af varigheden af disse forløb blevet højere. Det samme gælder gennemsnittet fra byretsdom til

landsretsdom. I den forbindelse bemærkes det, at navnlig tiden fra byretsdom til landsretsdom

Side

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 184: Orientering om Rigsadvokatens analyse af varetægtsfængslingsområdet, fra justitministeren

igennem hele den pågældende periode har udgjort næsten halvdelen af den samlede gennemsnit-

lige varighed af de pågældende forløb.

Som det fremgår af tabel 3, er der tale om et højere gennemsnit i varigheden på 2,3 måneder i

2023 sammenlignet med 2018. Opdeles forløbene frem til landsretsdom, er gennemsnittet af va-

righeden fra varetægtsfængslingens start til tiltalerejsning ca. 38 % højere i 2023 sammenlignet

med 2018. Endvidere er gennemsnittet af varigheden fra tiltale til dom i første instans ca. 68 %

højere i 2023 sammenlignet med 2018. Gennemsnittet af varigheden fra dom i første instans til

landsrettens dom er i 2023 ca. 40 % højere end i 2018.

Tabel 14. Den gennemsnitlige varighed i måneder for afsluttede varetægtsforløb, hvor der er

afsagt dom i landsretten, fordelt på år

År

Antal forløb Gennemsnitlig Gennemsnitlig Gennemsnitlig

Den samlede

varighed fra varighed fra til-

varighed fra gennemsnitlige

start til tiltale

tale til dom i dom i første in-

varighed fra

første instans stans til dom i

start til vare-

landsretten tægtsforløbets

afslutning

2018

308

3,1

2,8

5,3

11,5

2019

355

3,5

3,2

6,1

13,2

2020

353

3,2

6,4

13,3

2021

330

3,7

3,9

6,6

15,2

2022

341

3,5

3,9

7,0

15,0

2023

354

4,3

4,7

7,4

17,0

4.3. Sammenfatning

Sammenfattende fremgår det om

omfanget

af varetægtsfængslinger, at der er sket et markant fald

i antal afsluttede varetægtsforløb i perioden fra 2018 til 2023. Dette gælder tillige varetægtsforløb

afgjort med frifindelse for det forhold, som varetægtsforløbet har været knyttet op på. Den pro-

centvise andel af varetægtsforløb afgjort med frifindelse er dog mere eller mindre uændret i for-

hold til det samlede antal varetægtsforløb. Endvidere er andelen af varetægtsforløb, hvor der i det

tilknyttede sagskompleks er udarbejdet mentalerklæring, blevet større i perioden fra 2018 til 2023.

Forholdet mellem antallet af varetægtsforløb, forløb under 3 måneder og langvarige forløb over 3

måneder er illustreret i nedenstående figur 1. Af denne fremgår et markant fald i antal varetægts-

forløb, herunder et markant fald i antal varetægtsforløb med en varighed på forløbene på 0-3 må-

neder. Samtidig ses flere langvarige varetægtsforløb i perioden fra 2018 til 2023, på trods af det

generelle fald i antal forløb.

Side

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 184: Orientering om Rigsadvokatens analyse af varetægtsfængslingsområdet, fra justitministeren

Figur 1: Forholdet mellem varetægtsforløb under og over tre måneder

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Antal varetægtsforløb i alt

Antal kortvarige varetægtsforløb (0-3 måneder)

Antal langvarige varetægtsforløb (over 3 måneder)

Med hensyn til

varigheden

af varetægtsfængslinger fremgår det, at gennemsnittet af varigheden

af afsluttede varetægtsforløb i perioden fra 2018 til 2023 er blevet 2,3 måneder højere. Heraf har

sagsområderne drab og brand mv. og narkotika og smugling de længste gennemsnitlige varigheder,

ligesom disse har flest varetægtsforløb med en varighed på 24 måneder og derover. Det fremgår

endvidere, at der indhentes flere mentalerklæringer i varetægtsforløb med en varighed på 6 må-

neder og derover, ligesom der ses flere varetægtsforløb med en varighed på 24 måneder og der-

over med tre eller flere tiltalte i sagskomplekset.

Endvidere er gennemsnittet af varigheden af afsluttede varetægtsforløb, under hvilke der er rejst

tiltale, blevet 2,6 måneder højere i perioden fra 2018 til 2023. Imidlertid har

fordelingen

af den

gennemsnitlige varighed af disse forløb på henholdsvis politi og anklagemyndighed samt domsto-

lene været nærmest konstant i den pågældende periode. Således har 40 % af den gennemsnitlige

varighed af disse forløb konsekvent udgjort varigheden fra varetægtsfængslingens start til tiltale-

rejsning. De resterende 60 % har konsekvent udgjort varigheden efter tiltalerejsning og frem til der

sker løsladelse fra varetægtsfængslingen.

For så vidt angår varetægtsforløb, hvor sagerne er afgjort med en landsretsdom, og hvor vare-

tægtsfængslingen har været verserende både på tidspunktet for tiltalerejsning og på tidspunktet

for landsrettens dom, kan næsten halvdelen af den samlede gennemsnitlige varighed af disse for-

løb i perioden fra 2018 til 2023 konsekvent tilskrives perioden mellem byrettens og landsrettens

dom.

Side

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 184: Orientering om Rigsadvokatens analyse af varetægtsfængslingsområdet, fra justitministeren

5. Analyse på baggrund af Rigsadvokatens dataindsamling på va-

retægtsfængslingsområdet

Foruden den forudgående analyse af generelle dataudtræk på varetægtsfængslingsområdet har

Rigsadvokaten i forbindelse med mål nr. 7 i anklagemyndighedens mål- og resultatplanen for 2024

i perioden fra januar til september 2024 gennemført en dataindsamling på varetægtsfængslings-

området.

Rigsadvokaten har i perioden løbende indsamlet oplysninger om de af embedernes varetægtsfor-

løb, der har været verserende i perioden fra den 1. januar 2024 til den 24. august 2024. Disse op-

lysninger er sammenstillet med oplysninger, der er trukket fra POLSAS. Det er blandt andet oplys-

ninger om dato for varetægtsfængslingens start, dato for tiltalerejsning og dato for første retsdag

i byretten. Derudover har de enkelte embeder i perioden for dataindsamlingen løbende bidraget

med oplysninger om bl.a. det aktuelle fængslingsgrundlag og om eventuel forhåndsberammelse af

sagen, da disse oplysninger ikke kan trækkes fra anklagemyndighedens centrale systemer.

Rigsadvokaten har i den forbindelse indsamlet valide registreringer på samlet 2.950 varetægtsfor-

løb, der har været verserende i perioden fra den 1. januar til den 24. august 2024. Det betyder, at

nogle af forløbene kan være afsluttet i løbet af perioden, mens andre fortsat kan være verserende.

5.1. Fængslingsgrundlag

Af tabel 15 nedenfor ses fordelingen af fængslingsgrundlaget ved henholdsvis varetægtsfængslin-

gens start og den seneste opdatering af fængslingsgrundlaget i forbindelse med Rigsadvokatens

dataindsamling vedrørende de 2.950 varetægtsforløb. Et fængslingsgrundlag kan ændre sig under

en varetægtsperiode, hvis der er indtruffet forhold, der påvirker betingelserne for varetægtsfængs-

lingen, uden at dette vurderes at skulle føre til løsladelse.

I 1.047 ud af de i alt 2.950 varetægtsforløb er varetægtsfængslingen oprindeligt sket alene med

henvisning til retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3. I yderligere 802 varetægtsforløb er varetægts-

fængslingen i grundlovsforhøret sket med henvisning til retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, i kom-

bination med en eller flere andre fængslingsgrundlag. Dermed er i alt 1.849 forløb oprindeligt sket

alene eller delvist med henvisning til § 762, stk. 1, nr. 3, svarende til ca. 63 % af det samlede antal.

Forløb, der i grundlovsforhøret er henført under hjemrejselovens § 14, udgør samlet set 146 forløb

ud af de 2.950, svarende til lige knap 5 %. Det typiske sagsområde for disse fængslinger er, jf. ne-

denstående tabel 16, tyveri, der står for 27 % af de 146 forløb.

Det kan desuden konstateres, at nogle varetægtsforløb skifter fængslingsgrundlag i løbet af vare-

tægtsperioden. Ved den seneste registrering af fængslingsgrundlaget udgør varetægtsforløb med

henvisning til retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, herunder forløb hvor varetægtsfængsling er sket

Side

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 184: Orientering om Rigsadvokatens analyse af varetægtsfængslingsområdet, fra justitministeren

i kombination med en eller flere andre fængslingsgrundlag, 1.538 ud af de i alt 2.950 forløb sva-

rende til ca. 52 %.

236 forløb er ved varetægtsfængslingens start henført under enten retsplejelovens § 762, stk. 2,

nr. 1, nr. 2, eller under en kombination af disse. Ved seneste opdatering er tallet 461 forløb. Ind-

drager man forløb, hvor fængslingen i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 2, er sket i kombination

med en eller flere andre fængslingsgrundlag er fordelingen henholdsvis 255 forløb ved grundlovs-

forhøret og 490 ved seneste registrering svarende til henholdsvis 8,6 % og 16,6 % ud af de i alt

2.950 forløb.

Tabel 15: Registreret fængslingsgrundlag ved varetægtsfængslingens start og det senest registre-

rede fængslingsgrundlag

Fængslingsgrundlag

Oprindeligt

Seneste

fængslings-

grundlag

§ 762, stk. 1, nr. 1

175

187

§ 762, stk. 1, nr. 2

§ 762, stk. 1, nr. 3

§ 762, stk. 1, nr. 1 og nr. 2

§ 762, stk. 1, nr. 1 og nr. 3

§ 762, stk. 1, nr. 2 og nr. 3

§ 762, stk. 1, nr. 1, nr. 2 og nr. 3

§ 762, stk. 2, nr. 1

§ 762, Stk. 2, nr. 2

§ 762, stk. 2, nr. 1 og nr. 2

§ 762, stk. 1, nr. 1 og § 762, stk. 2, nr. 1

§ 762, stk. 1, nr. 1 og § 762, stk. 2, nr. 2

§ 762, stk. 1, nr. 2 og § 762, stk. 2, nr. 1

§ 762, stk. 1, nr. 2 og § 762, stk. 2, nr. 2

§ 762, stk. 1, nr. 3 og § 762, stk. 2, nr. 1

§ 762, stk. 1, nr. 3 og § 762, stk. 2, nr. 2

§ 762, stk. 1, nr. 2 og § 762, stk. 2, nr. 1 og nr. 2

§ 762, stk. 1, nr. 1 og nr. 2 og § 762, stk. 2, nr. 1

§ 762, stk. 1, nr. 1 og nr. 3 og § 762, stk. 2, nr. 1

§ 762, stk. 1, nr. 1 og nr. 3 og § 762, stk. 2, nr. 2

§ 762, stk. 1, nr. 2 og nr. 3 og § 762, stk. 2, nr. 1

§ 762, stk. 1, nr. 2 og nr. 3 og § 762, stk. 2, nr. 2

§ 762, stk. 1, nr. 1, nr. 2 og nr. 3 og § 762, stk. 2, nr. 1 og nr. 2

§ 763, stk. 1, nr. 1

§ 763, stk. 1, nr. 2

Hjemrejseloven § 14

Andet

Total

411

1.047

218

472

104

201

146

2.950

450

869

187

404

416

168

2.950

Side

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 184: Orientering om Rigsadvokatens analyse af varetægtsfængslingsområdet, fra justitministeren

Den nærmere fordeling af varetægtsforløb, hvor varetægtsfængslingsgrundlaget ikke er en kombi-

nation, men som

alene

er sket med henvisning til enten retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1, § 762,

stk. 1, nr. 2, § 762, stk. 1, nr. 3 eller § 762, stk. 2, ved henholdsvis varetægtsfængslingens start og

den seneste opdatering af fængslingsgrundlaget fremgår af figur 2 og 3 nedenfor.

Figur 2: Fordelingen af udvalgte fængslingsgrundlag ved varetægtsfængslingens start

13%

§ 762, stk. 1, nr. 1

22%

§ 762, stk. 1, nr. 2

§ 762, stk. 1, nr. 3

§ 762, stk. 2

56%

Figur 3: Fordelingen af udvalgte fængslingsgrundlag ved det senest registrerede fængslings-

grundlag

10%

23%

§ 762, stk. 1, nr. 1

§ 762, stk. 1, nr. 2

§ 762, stk. 1, nr. 3

§ 762, stk. 2

44%

I tabel 16 er fængslingsgrundlaget vedrørende de 2.950 varetægtsforløb fordelt på sagsområder.

Som tidligere nævnt, er der i bilag 1 vedlagt oplysninger om, hvilke gerningskoder, der henhører

under de nævnte sagsområder.

Side

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 184: Orientering om Rigsadvokatens analyse af varetægtsfængslingsområdet, fra justitministeren

Tabel 16: Antal varetægtsforløb fordelt på fængslingsgrundlag ved varetægtsfængslingens start

og sagsområde

Narkotika

og smugling

Drab, brand

mv.

Færdselslov

Sædelighed

Røveri

Oprindeligt fængslings-

grundlag

§ 762, stk. 1, nr. 1

§ 762, stk. 1, nr. 2

§ 762, stk. 1, nr. 3

§ 762, stk. 1, nr. 1 og nr. 2

§ 762, stk. 1, nr. 1 og nr. 3

§ 762, stk. 1, nr. 2 og nr. 3

§ 762, stk. 1, nr. 1, nr. 2

og nr. 3

§ 762, stk. 2, nr. 1

§ 762, Stk. 2, nr. 2

§ 762, stk. 2, nr. 1 og nr. 2

§ 762, stk. 1, nr. 1 og §

762, stk. 2, nr. 1

§ 762, stk. 1, nr. 1 og §

762, stk. 2, nr. 2

§ 762, stk. 1, nr. 2 og §

762, stk. 2, nr. 2

§ 762, stk. 1, nr. 2 og §

762, stk. 2, nr. 1 og nr. 2

§ 762, stk. 1, nr. 1 og nr. 3

og § 762, stk. 2, nr. 1

§ 762, stk. 1, nr. 1 og nr. 3

og § 762, stk. 2, nr. 2

§ 762, stk. 1, nr. 2 og nr. 3

og § 762, stk. 2, nr. 1

§ 762, stk. 1, nr. 2 og nr. 3

og § 762, stk. 2, nr. 2

§ 762, stk. 1, nr. 1, nr. 2

og nr. 3 og § 762, stk. 2,

nr. 1 og nr. 2

§ 763, stk. 1, nr. 1

§ 763, stk. 1, nr. 2

Andet

Hjemrejseloven § 14

Total

319

200

870

250

175

183

409

246

108

166

Økonomisk

kriminalitet

Øvrig straf-

felov

Øvrig sær-

lov

Indbrud

Tyveri

Total

175

411

1.047

218

472

104

201

146

2.950

Vold

143

112

178

136

376

112

111

5.1.1. Narkotika og smugling

Af ovenstående tabel 16 fremgår det, at 870 varetægtsforløb, svarende til næsten 30 % af de i alt

2.950 forløb, vedrører narkotikakriminalitet. I ca. 66 % af disse forløb er varetægtsfængslingen i

grundlovsforhøret alene eller delvist sket med henvisning til retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3.

Side

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 184: Orientering om Rigsadvokatens analyse af varetægtsfængslingsområdet, fra justitministeren

Til sammenligning er varetægtsfængslingen i ca. 32 % af de 870 forløb om narkotika og smugling

oprindeligt sket alene eller delvist med henvisning til retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2.

5.1.2. Vold

Sagsområdet med næst flest varetægtsforløb er vold. Her er der tale om 409 forløb, svarende til

knap 14 % af de i alt 2.950 forløb. I ca. 69 % af disse forløb er varetægtsfængslingen i grundlovs-

forhøret sket alene eller delvist med henvisning til retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3.

I ca. 48 % af de 409 forløb er varetægtsfængslingen oprindeligt sket alene eller delvist med henvis-

ning til retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2.

Det bemærkes, at der i beregningerne af såvel de 69 % og de 48 % indgår varetægtsforløb, hvor

fængslingsgrundlaget er en kombination af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2, og nr. 3.

Dermed ses en større tendens for anvendelsen af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, i sager om

narkotikakriminalitet frem for i sager om vold. Omvendt ses en større tendens for anvendelsen af

retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2, i sager om vold frem for i sager om narkotika og smugling.

5.1.3. Røveri

Også i sager om røveri anvendes retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2, i videre omfang end det ses i

sager om narkotika og smugling. Her udgør bestemmelsen, enten alene eller delvist fængslings-

grundlag i 110 af de 250 forløb, svarende til 44 %.

Anvendelsen af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2, og § 762, stk. 1, nr. 3, ligger stort set på niveau

i sager om røveri, da der i 115 forløb på dette sagsområde, svarende til 46 %, sker varetægtsfængs-

lingen alene eller delvist med henvisning til § 762, stk. 1, nr. 3.

5.2. Ændringer i fængslingsgrundlag

5.2.1. Retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3 (påvirkningsrisiko)

I tabel 17 nedenfor sammenholdes antal varetægtsforløb, hvor varetægtsfængslingen i grundlovs-

forhøret alene er sket med henvisning til retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, med antal varetægts-

forløb, der ved den seneste registrering af fængslingsgrundlaget ikke længere alene er henført un-

der retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3. Forløbene er desuden fordelt på sagsområde. Formålet er

at belyse, i hvilket omfang der sker ændringer i fængslingsgrundlaget for de varetægtsforløb, hvor

fængslingen sker med henvisning til retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, samt at illustrere på hvilke

sagsområder denne ændring sker. Der henvises til bilag 1 for oplysninger om hvilke gerningskoder,

der henhører under de nævnte sagsområder.

Side

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 184: Orientering om Rigsadvokatens analyse af varetægtsfængslingsområdet, fra justitministeren

Ca. 19 % af varetægtsforløb, hvor varetægtsfængslingen oprindeligt er sket alene med henvisning

til retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, ændrer fængslingsgrundlag i varetægtsperioden. Det betyder,

at fængslingsgrundlaget for de pågældende forløb ved den seneste registrering enten udgøres af

andre fængslingsgrundlag end retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, eller at fængslingsgrundlaget

udgøres af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, i kombination med et eller flere andre fængslings-

grundlag.

Af tabellen fremgår det, at ændringer oftest sker i sager om narkotika og smugling og dernæst i

sager vedrørende drab, brand mv. Det er ikke på baggrund af de indsamlede oplysninger muligt

nærmere at klarlægge, hvornår i varetægtsperioden fængslingsgrundlaget ændres.

Tabel 17: Det senest registrerede fængslingsgrundlag fordelt på fængslingsgrundlaget ved vare-

tægtsfængslingens start og det senest registrerede fængslingsgrundlag

Sagsområde

Forløb med § 762, stk. 1,

Forløb der ved seneste regi-

nr. 3, som oprindeligt strering ikke længere alene er

fængslingsgrundlag

henført til § 762, stk. 1, nr. 3

Drab, brand mv.

178

Færdselslov

Indbrud

Narkotika og smugling

376

Røveri

Sædelighed

Tyveri

Vold

143

Øvrig straffelov

111

Økonomisk kriminalitet

Total

1.047

208

I tabel 18 brydes de 208 varetægtsforløb, hvor der under varetægtsforløbet er sket ændringer i

fængslingsgrundlaget, yderligere ned. Med tabel 18 er det således forsøgt illustreret, hvilke fængs-

lingsgrundlag, der skiftes til.

Af tabellen fremgår det, at 173, svarende til ca. 83 %, af de 208 varetægtsforløb, der under vare-

tægtsperioden ændres til et andet fængslingsgrundlag end alene retsplejelovens § 762, stk. 1, nr.

3, overgår til § 762, stk. 2, nr. 1, nr. 2, eller til en kombination af disse.

Tabel 18: Senest registrerede fængslingsgrundlag for varetægtsforløb, der i varetægtsperioden

er ændret fra retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, som oprindeligt fængslingsgrundlag

Seneste fængslingsgrundlag

Forløb der ved seneste registre-

ring ikke længere alene er henført

til § 762, stk. 1, nr. 3

§ 762, stk. 1, nr. 1

§ 762, stk. 1, nr. 1 og nr. 2 og § 762, stk. 2, nr. 1

§ 762, stk. 1, nr. 1 og nr. 3

§ 762, stk. 1, nr. 1, nr. 2 og nr. 3

§ 762, stk. 1, nr. 2

Side

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 184: Orientering om Rigsadvokatens analyse af varetægtsfængslingsområdet, fra justitministeren

§ 762, stk. 1, nr. 2 og § 762, stk. 2, nr. 1

§ 762, stk. 1, nr. 2 og nr. 3

§ 762, stk. 1, nr. 3 og § 762, stk. 2, nr. 1

§ 762, stk. 1, nr. 3 og § 762, stk. 2, nr. 2

§ 762, stk. 2, nr. 1

§ 762, stk. 2, nr. 1 og nr. 2

§ 762, stk. 2, nr. 2

Andet

Total

160

208

5.2.2. Retsplejelovens § 762, stk. 2 (retshåndhævelsen)

Af figur 4 og 5 nedenfor fremgår fordelingen af varetægtsforløb, hvor varetægtsfængslingen er

sket med henvisning til retsplejelovens § 762, stk. 2, ved henholdsvis varetægtsfængslingens start

og den seneste opdatering af fængslingsgrundlaget fordelt på sagsområder. Der henvises til bilag

1 for oplysninger om hvilke gerningskoder, der henhører under de nævnte sagsområder.

Figur 4: Fordelingen af udvalgte fængslingsgrundlag ved varetægtsfængslingens start på sagsom-

råde

Øvrig særlov Økonomisk

kriminalitet

Drab, brand mv.

15%

Færdselslov

Indbrud

Sædelighed

14%

Narkotika og

smugling

36%

Øvrig straffelov

13%

Vold

Tyveri

Røveri

Figur 5: Fordelingen af udvalgte fængslingsgrundlag ved det senest registrerede fængslings-

grundlag på sagsområde

Øvrig straffelov

11%

Øvrig særlov

Drab,

brand

mv.

18%

Økonomisk

kriminalitet

Færdselslov

Indbrud

Tyveri

Sædelighed

11%

Røveri

Vold

Narkotika og

smugling

40%

Side

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 184: Orientering om Rigsadvokatens analyse af varetægtsfængslingsområdet, fra justitministeren

Ud fra ovenstående figurer kan det konstateres, at tendensen til undervejs i varetægtsperioden at

skifte til retsplejelovens § 762, stk. 2, er størst i forløb vedrørende narkotika og smugling, men at

tendensen også ses i forløb vedrørende drab, brand mv.

5.3. Varetægtsfængslingernes varighed

Ud af de i alt 2.950 varetægtsforløb er der 1.938 forløb, i hvilke der er afsagt dom i første instans,

og hvor varetægtsfængslingen har været verserende på tidspunktet for afgørelsen. Den gennem-

snitlige varighed fra varetægtsfængslingens start til der afsiges dom i første instans vedrørende de

1.938 forløb er 179,8 dage, svarende til ca. 6 måneder. Under pkt. 5.3.1. nedenfor er den gennem-

snitlige varighed på ca. 6 måneder opdelt i sagsled frem til dom i første instans.

Endvidere er 680 ud af de 2.950 forløb registreret som anket. Ud af disse er der på tidspunktet for

dataindsamlingens afslutning afsagt dom i landsretten i 292 forløb. Den gennemsnitlige varighed

fra varetægtsfængslingens start til der afsiges dom i landsretten af de 292 forløb er 514,1 dage,

svarende til ca. 17 måneder. Under pkt. 5.3.2. nedenfor er den gennemsnitlige varighed på ca. 17

måneder opdelt i sagsled frem til landsrettens dom.

5.3.1. Opdeling af varigheden i faser frem til dom i første instans

I dette afsnit betragtes alene den gennemsnitlige varighed af de 1.938 varetægtsforløb, i hvilke der

er afsagt dom i første instans vedrørende det forhold, som varetægtsfængslingen er knyttet op på,

og hvor varetægtsfængslingen har været verserende på tidspunktet for dom i første instans. I be-

regningen indgår derfor også varetægtsforløb, der er påbegyndt efter tiltalerejsningen.

Det er ikke ud fra de indsamlede oplysninger muligt med tilstrækkelig valid datasikkerhed at opdele

varigheden på henholdsvis politiets efterforskning og anklagemyndighedens sagsbehandling, her-

under tiltalerejsning. Derfor er varigheden for disse to faser beregnet samlet som varigheden fra

varetægtsfængslingens start til tidspunktet for tiltalerejsning.

Den samlede varighed af sagens behandling i byretten udgøres af tiden fra anklagemyndighedens

tiltalerejsning til dom i første instans.

Opdelingen af den gennemsnitlige varighed i de ovenfor nævnte faser, fordelt på sagsområder,

fremgår af tabel 19 nedenfor. Af bilag 1 fremgår oplysninger om hvilke gerningskoder, der henhø-

rer under de nævnte sagsområder.

Af tabellen fremgår det bl.a., at sagsområderne drab, brand mv., sædelighed, øvrig straffelov og

narkotika og smugling har de længste gennemsnitlige

varigheder

fra varetægtsfængslingens start

til dom i første instans.

Side

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 184: Orientering om Rigsadvokatens analyse af varetægtsfængslingsområdet, fra justitministeren

Forløb vedrørende narkotika og smugling udgør 33 % af det samlede

antal forløb,

hvor der er afsagt

dom i første instans, og hvor varetægtsfængslingen har været verserende på dette tidspunkt. Her-

efter følger sager om vold, drab, brand mv., indbrud, tyveri og øvrig straffelov.

Af tabellen fremgår det endvidere bl.a., at politiet og anklagemyndigheden tilsammen står for 2,6

måneder, svarende til ca. 44 %, af den gennemsnitlige varighed fra varetægtsfængslingens start til

dom i første instans. De resterende 56 % kan tilskrives sagens behandling i byretten.

Efter tiltalerejsning går der i gennemsnit 0,7 måneder, svarende til ca. 21 dage, før der træffes

beslutning om berammelse. Sagsområderne drab, brand mv. og sædelighed er med til at trække

dette gennemsnit op, idet der for disse i gennemsnit går henholdsvis 1,5 og 1,4 måneder, svarende

til ca. 45 og 42 dage, fra tiltalerejsning til berammelse. Sammen med øvrig straffelov, er det de

sagsområder, hvor der går længst tid fra berammelsen til afholdelse af første retsmøde. Til gen-

gæld går der vedrørende sager om øvrig straffelov i gennemsnit blot 0,2 måneder, svarende til ca.

6 dage, fra tiltalerejsning til berammelse af sagen. Dette tal ligger markant under den samlede

gennemsnitlige varighed for denne fase.

Den gennemsnitlige varighed fra første retsmøde til der afsiges dom i første instans ses at være 0,7

måneder, svarende til 21 dage. Det bemærkes, at dette ikke er ensbetydende med, at sagen er

berammet over 21 retsdage. Det betyder, at en sag med f.eks. 6-8 berammede retsdage, kan være

fordelt over eksempelvis 21 kalenderdage.

Tabel 19. Opdeling af den gennemsnitlige varighed i måneder for forløb, hvor der er afsagt dom

i første instans, fordelt på sagsområder

Sagsområde

Antal for-

Fra start

Fra tiltale til

Fra be- Fra første Samlet

løb

til tiltale berammelse af rammelse retsmøde varig-

retsmøde i før-

af rets-

til dom i

hed

ste instans

møde til første in-

fra

første

stans

start

retsmøde

til

i første in-

dom i

stans

første

in-

stans

Drab, brand mv.

168

5,7

1,5

2,9

1,8

11,9

Færdselslov

1,1

0,6

2,3

0,1

4,1

Indbrud

152

2,0

0,5

1,3

0,1

3,9

Narkotika og smugling

641

3,1

0,6

2,0

0,4

6,0

Røveri

132

2,4

0,7

1,8

0,2

5,1

Sædelighed

105

2,1

1,4

3,1

0,9

7,4

Tyveri

149

1,4

0,4

0,8

0,2

2,9

Vold

240

1,6

0,7

1,4

1,3

5,0

Øvrig straffelov

141

2,6

0,2

2,6

1,7

7,2

Øvrig særlov

0,8

0,4

0,9

0,2

2,3

Økonomisk kriminalitet

100

1,7

1,0

1,5

0,9

5,0

Side

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 184: Orientering om Rigsadvokatens analyse af varetægtsfængslingsområdet, fra justitministeren

Total

1.938

2,6

0,7

1,9

0,7

5,9

5.3.2. Opdeling af varigheden i faser frem til dom i landsretten

I dette afsnit betragtes alene den gennemsnitlige varighed af de varetægtsforløb, i hvilke der er

afsagt dom i landsretten vedrørende det forhold, som varetægtsfængslingen er knyttet op på, og

hvor varetægtsfængslingen har været verserende på både tidspunktet for tiltalerejsning og på tids-

punktet for landsrettens dom. Ud af de 292 varetægtsforløb, hvor der er afsagt dom i landsretten,

har varetægtsfængslingen verseret på tidspunktet for tiltalerejsning i 263 forløb. Det betyder, at

de 29 varetægtsforløb, hvor varetægtsfængslingen først er påbegyndt efter tiltalerejsningen, f.eks.

i forbindelse med dom i byretten, ikke er medregnet i tabellen.

Varigheden af sagens behandling i landsretten udgøres af tiden fra dom i første instans til dom i

landsretten.

Opdelingen af den gennemsnitlige varighed for de ovenfor nævnte forløb, fordelt på sagsområder,

fremgår af tabel 20 nedenfor. Der henvises til bilag 1 for oplysninger om hvilke gerningskoder, der

henhører under de nævnte sagsområder.

Af tabellen fremgår det bl.a., at den gennemsnitlige varighed for varetægtsfængslingen fra byret-

tens dom til landsrettens dom er 8,9 måneder. Varetægtsforløbene vedrørende drab, brand mv.,

har imidlertid en gennemsnitlig varighed på 13,9 måneder fra byrettens dom til landsrettens dom.

Dette er 5 måneder længere end den samlede gennemsnitlige varighed på de 8,9 måneder for alle

forløb i denne fase. Drab, brand mv. er endvidere sagsområdet med den længste gennemsnitlige

varighed fra varetægtsfængslingens start til landsrettens afgørelse. Forløb vedrørende drab, brand

mv. udgør ca. 16 % ud af det samlede antal forløb, i hvilke der er afsagt dom i landsretten.

Det fremgår endvidere af tabellen, at den gennemsnitlige varighed fra varetægtsfængslingens start

til tiltale for forløb frem til landsretsdom, og dermed den tid, hvor sagen beror hos politiet og an-

klagemyndigheden, udgør ca. 25 % af varigheden fra varetægtsfængslingens start til landsrettens

dom. Af de resterende ca. 75 % af varigheden fra start til landsrettens dom kan ca. 25 % tilskrives

sagens behandling i byretten, mens ca. 50 % kan tilskrives sagens behandling i perioden fra byret-

tens dom til landsrettens dom.

Ovenstående fordeling mellem sagsleddene er dog ikke retvisende vedrørende sagsområdet øko-

nomisk kriminalitet, der er sagsområdet med den længste gennemsnitlige varighed fra varetægts-

fængslingens start til tiltalerejsningen. For disse forløb kan ca. 40 % af den gennemsnitlige varighed

fra start til landsrettens dom tilskrives tiden fra varetægtsfængslingens start til tiltale, hvorimod

ca. 21 % kan tilskrives sagens behandling i byretten, og ca. 39 % kan tilskrives perioden fra byret-

tens dom til landsrettens dom.

Side

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 184: Orientering om Rigsadvokatens analyse af varetægtsfængslingsområdet, fra justitministeren

Tabel 20. Opdeling af den gennemsnitlige varighed i måneder for forløb, hvor der er afsagt dom

i landsretten, fordelt på sagsområder

Sagsområde

Antal Fra start Fra tiltale til

Fra dom i første Samlet va-

forløb til tiltale dom i første

instans til dom i

righed fra

instans

landsretten

start til

landsret-

tens dom

Drab, brand mv.

8,2

6,9

13,9

28,9

Færdselslov

2,0

2,9

7,8

12,7

Indbrud

1,9

2,3

6,0

10,2

Narkotika og smugling

4,0

4,2

8,6

16,8

Røveri

2,8

3,4

5,5

11,7

Sædelighed

4,1

4,5

8,2

16,8

Tyveri

3,5

2,2

4,7

10,5

Vold

4,1

3,0

8,4

15,5

Øvrig straffelov

4,4

5,6

9,3

19,3

Øvrig særlov

0,8

1,5

3,1

5,5

Økonomisk kriminalitet

5,0

2,6

4,8

12,4

Total

263

4,5

4,4

8,9

17,8

5.4. Forhåndsberammelser

Som beskrevet under pkt. 3.2.2. ovenfor kan retten i medfør af retsplejelovens § 843 b, efter an-

modning fra anklagemyndigheden, og såfremt det findes hensigtsmæssigt, forud for anklagemyn-

dighedens indlevering af anklageskrift træffe beslutning om at forhåndsberamme hovedforhand-

ling i sagen.

I dette afsnit undersøges derfor omfanget af forhåndsberammelser i de 2.950 varetægtsforløb. Det

bemærkes i den forbindelse, at oplysningerne om, hvorvidt der i de pågældende forløb er for-

håndsberammet hovedforhandling i sagen, beror på manuelle indtastninger, hvorfor tallene er be-

hæftet med en vis usikkerhed.

Af tabel 21 nedenfor fremgår antal varetægtsforløb, i hvilke der er forhåndsberammet hovedfor-

handling, uden at denne nødvendigvis er afholdt på tidspunktet for dataindsamlingens afslutning.

Forløbene er fordelt på sagsområder. Endvidere er andelen af det samlede antal forløb beregnet.

Der henvises til bilag 1 for oplysninger om hvilke gerningskoder, der henhører under de nævnte

sagsområder.

Af tabellen fremgår det, at der er truffet beslutning om forhåndsberammelse af hovedforhandling

i 575 forløb. Dette svarer til ca. 19 % af de 2.950 forløb. Det fremgår endvidere, at forhåndsberam-

melse er særligt anvendt i forløb vedrørende drab, brand mv. og narkotika og smugling, hvor 100

forløb, svarende til ca. 31 % af de 575 forløb, er forhåndsberammet. Også i forløb vedrørende

færdselslov, vold og øvrig straffelov er tendensen til at forhåndsberamme hovedforhandling højere

end det samlede gennemsnit for andelen af forhåndsberammelser.

Side

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 184: Orientering om Rigsadvokatens analyse af varetægtsfængslingsområdet, fra justitministeren

Tabel 21. Antal og andel varetægtsforløb, i hvilke der er forhåndsberammet hovedforhandling,

fordelt på sagsområder

Sagsområde

Antal forløb

Antal forhåndsberam-

Andel forhåndsbe-

melser

rammelser

Drab, brand mv.

319

100

31,3 %

Færdselslov

20,8 %

Indbrud

200

18,0 %

Narkotika og smugling

870

160

18,4 %

Røveri

250

19,6 %

Sædelighed

175

17,1 %

Tyveri

183

14,2 %

Vold

409

20,8 %

Øvrig straffelov

246

20,3 %

Øvrig særlov

108

7,4 %

Økonomisk kriminalitet

166

15,7 %

Total

2.950

575

19,5 %

Ud af de 575 forhåndsberammede varetægtsforløb er der i 449 forløb afsagt dom i byretten på

tidspunktet for dataindsamlingens afslutning. Den gennemsnitlige varighed af disse fremgår af ta-

bel 22 nedenfor. Forløbene er fordelt på sagsområder.

Af tabellen fremgår det, at den samlede gennemsnitlige varighed for varetægtsforløb, hvor der

anvendes forhåndsberammelse af sagen, og hvor der er afsagt dom i første instans, er 8,4 måne-

der. Sammenholdt med tabel 17 ovenfor er gennemsnittet af varigheden af disse forløb dermed

2,5 måneder højere end for forløb, hvor der er afsagt dom i første instans, og hvor der ikke er sket

forhåndsberammelse af hovedforhandlingen.

Det fremgår endvidere, at gennemsnittet af varigheden for varetægtsforløb med dom i første in-

stans vedrørende drab, brand mv., og hvor der er anvendt forhåndsberammelse, er 14,3 måneder

og dermed 41 % højere end den gennemsnitlige varighed for alle varetægtsforløb, hvor der er an-

vendt forhåndsberammelse. Også forløb vedrørende narkotika og smugling samt øvrig straffelov

ligger over den gennemsnitlige varighed for alle de forløb, hvor der er anvendt forhåndsberam-

melse.

Varetægtsforløb vedrørende drab, brand mv., narkotika og smugling samt øvrig straffelov udgør

samlet ca. 58 % af alle forløb, hvor der er anvendt forhåndsberammelse. Varigheden fra start til

tiltale vedrørende forløb på disse sagsområder ligger desuden over den gennemsnitlige varighed

for denne fase for alle forhåndsberammede forløb.

Det er ikke muligt på baggrund af dataindsamlingen nærmere at klarlægge, hvorvidt den gennem-

snitlige varighed for de forløb, hvor der er anvendt forhåndsberammelse, havde været endnu læn-

gere, såfremt hovedforhandlingen ikke havde været forhåndsberammet.

Side

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 184: Orientering om Rigsadvokatens analyse af varetægtsfængslingsområdet, fra justitministeren

Tabel 22. Opdeling af den gennemsnitlige varighed i måneder for varetægtsforløb, i hvilke der er

forhåndsberammet hovedforhandling og afsagt dom i første instans, fordelt på sagsområder

Sagsområde

Antal forløb

Fra start til Fra tiltale Fra beram- Fra før-

Samlet va-

tiltale til beram-

melse af ste rets-

righed fra

melse af

retsmøde møde til

start til

retsmøde

til første

afgø-

dom i før-

i første retsmøde i

relse i

instans

første in-

første

ste instans

stans

instans

Drab, brand mv.

Færdselslov

Indbrud

Narkotika og

smugling

Røveri

Sædelighed

Tyveri

Vold

Øvrig straffelov

Øvrig særlov

Økonomisk krimi-

nalitet

Total

153

449

7,0

2,3

2,4

4,7

3,2

3,5

2,4

1,9

3,0

0,8

3,7

4,1

2,1

0,4

0,5

0,8

0,9

0,8

0,3

0,6

0,7

0,3

1,1

1,0

2,8

1,4

1,7

3,4

1,0

1,9

0,9

1,7

2,7

0,8

1,0

2,4

0,2

0,1

0,7

0,3

1,1

0,3

0,5

2,5

0,2

1,1

1,0

14,3

4,3

4,7

9,5

5,5

7,3

3,9

4,7

9,0

2,2

7,0

8,4

5.5. Sammenfatning

Sammenfattende kan det om

fængslingsgrundlaget

siges, at retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3,

enten alene eller i kombination med andre bestemmelser, begrunder størstedelen, svarende til ca.

63 % af de undersøgte 2.950 forløb ved varetægtsfængslingens start. Forløb vedrørende narkotika

og smugling udgør næsten 30 % af de undersøgte forløb, og 66 % af disse er ved varetægtsfængs-

lingens start alene eller delvist henført under retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3.

Sammenholdes antal varetægtsforløb, hvor varetægtsfængslingen ved varetægtsfængslingens

start alene er sket med henvisning til retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, med antal varetægtsforløb,

der ved den seneste registrering af fængslingsgrundlaget ikke længere alene er henført under rets-

plejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, kan det konstateres, at ca. 19 % af de forløb, der oprindeligt alene

er henført under retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, ændrer fængslingsgrundlag i varetægtsperio-

den. Endvidere ses tendensen til ændring af fængslingsgrundlaget undervejs at være størst i sager

om narkotika og smugling samt drab, brand mv.

Selv om det ikke er muligt at afdække, hvornår i varetægtsperioden, skiftet i fængslingsgrundlaget

sker, kan det konstateres, at der ofte skiftes til retsplejelovens § 762, stk. 2. Det antages dog, at

skiftet sker, når betingelserne for anvendelsen af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, ikke længere

er til stede.

Sammenfattende kan det om

varigheden

vedrørende den del af de undersøgte forløb, i hvilke der

er afsagt dom i byretten, og hvor varetægtsfængslingen har været verserende på tidspunktet for

Side

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 184: Orientering om Rigsadvokatens analyse af varetægtsfængslingsområdet, fra justitministeren

byrettens dom, konstateres, at 56 % af den gennemsnitlige varighed ligger i tiden efter tiltalerejs-

ning og frem til dom i byretten. Det kan endvidere udledes, at der navnlig i forløb vedrørende

sædelighed og drab, brand mv. går lang tid fra tiltalerejsning til første retsmøde i byretten.

For så vidt angår forløb, i hvilke der er afsagt dom i landsretten, og hvor varetægtsfængslingen har

været verserende både på tidspunktet for tiltalerejsning samt på tidspunktet for landsrettens dom,

ses også en tendens til, at sagens behandling ved domstolene udgør størstedelen af den gennem-

snitlige varighed fra varetægtsfængslingens start til landsrettens dom. Tiden fra varetægtsfængs-

lingens start til tiltalerejsning udgør alene 25 % af den gennemsnitlige varighed fra varetægts-

fængslingens start til landsrettens dom.

Vedrørende sager, hvor hovedforhandlingen har været

forhåndsberammet,

og hvor der er afsagt

dom i byretten, kan det konstateres, at gennemsnittet af varigheden af varetægtsforløb er ca. 42

% højere, end for forløb, hvor der er afsagt dom i byretten uden anvendelse af forhåndsberam-

melse. Det fremgår endvidere, at navnlig forløb vedrørende drab, brand mv. trækker den gennem-

snitlige varighed af forhåndsberammede sager betydeligt op.

6. Løbende møder mellem anklagemyndigheden og politisøjlen

Med anklagemyndighedens mål- og resultatplan for 2024 blev det besluttet, at anklagemyndighe-

den og politisøjlen i 2024 løbende skulle afholde specifikke møder med et skærpet fokus på anven-

delsen af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, herunder, navnlig med fokus på en skærpet vurdering

af nødvendigheden af varetægtsfængsling over for proportionaliteten. Baggrunden herfor er, at

der ved varetægtsfængsling med henvisning til retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, om påvirknings-

risiko, gælder en skærpet begrundelsespligt.

I den forbindelse har der i hvert embede været udpeget en til to kontaktpersoner, der i løbet af

2024 har indgået i et mødeforum med Rigsadvokaten. Dette med henblik på at samle op på resul-

taterne af møderne om anvendelsen af varetægtsfængsling i medfør af retsplejelovens § 762, stk.

1, nr. 3, mellem anklagemyndigheden og politisøjlerne.

Formålet med de løbende møder mellem anklagemyndigheden og politisøjlerne har været lokalt

at skabe fokus på, hvorvidt der fortsat er påvirkningsrisiko og proportionalitet i konkrete vare-

tægtsforløb i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3. Temaet for møderne har været en drøf-

telse af enkelte eller udvalgte varetægtsforløb, herunder navnlig langvarige forløb, samt den ge-

nerelle anvendelse af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3.

Der har ikke været opstillet nærmere rammer for mødernes afvikling fra Rigsadvokaten. Det har

derfor været op til de enkelte embeder at beslutte, hvem fra henholdsvis anklagemyndigheden og

politiet, der har skullet deltage på disse møder. Det har endvidere været op til de enkelte embeder

Side

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 184: Orientering om Rigsadvokatens analyse af varetægtsfængslingsområdet, fra justitministeren

at tilrettelægge hyppigheden af og det konkrete indhold på disse møder. Af den grund har de en-

kelte embeder grebet opgaven forskelligt an. Rigsadvokaten er således i mødeforrummet med kon-

taktpersonerne blevet præsenteret for forskellige indgangsvinkler til afviklingen af disse møder,

ligesom embederne i mødeforrummet har kunnet inspirere og udveksle erfaringer med hinanden.

Embederne har over for Rigsadvokaten løbende redegjort for deres erfaringer med møderne mel-

lem anklagemyndigheden og politisøjlen. Under pkt. 6.1. nedenfor samles indledningsvist op på

embedernes afvikling af møderne, herunder formatet på disse. I den forbindelse bemærkes det, at

der i embederne – også ud over mål- og resultatplanen – generelt er fokus på et godt og tæt sam-

arbejde mellem anklagemyndigheden og politiet i arrestantsagsbehandlingen. Under pkt. 6.2. sam-

les der herefter op på embedernes erfaringer med møderne, herunder om møderne har medført

øget fokus på varetægtsfængslinger i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, hvilken effekt

dette fokus har medført, herunder om det har ført til en ændring i den samlede behandling af

arrestantsager.

6.1. Mødernes format

En række af embederne har foruden de løbende møder også iværksat yderligere initiativer med

henblik på at skærpe fokus på anvendelsen af varetægtsfængsling, herunder navnlig varetægts-

fængsling i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3. Det bemærkes, at disse yderligere tiltag

er iværksat i anledning af de pågældende embeders lokale tilsynsplan for 2024.

Det konkrete indhold på de løbende møder, deltagerne på og hyppigheden af disse varierer fra

embede til embede. Fælles for størstedelen af embederne er, at møderne er afholdt månedligt, og

at anklagemyndigheden typisk har været repræsenteret bl.a. ved en eller flere advokaturchefer.

Politisøjlen er primært repræsenteret ved deltagelse af enten politiinspektører, vicepolitiinspektø-

rer eller politikommisærer.

En større variation findes i, hvordan der på disse møder er skabt et skærpet fokus på anvendelsen

af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, herunder navnlig fokus på vurdering af nødvendigheden af

varetægtsfængsling over for proportionaliteten.

En række embeder har valgt at fokusere på varetægtsforløb, hvor varetægtsfængslingen alene er

sket i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, således at disse forløb er gennemgået nærmere

på de løbende møder. Endvidere har flere embeder gennemgået varetægtsforløb, der strækker sig

over mere end tre måneder, hvor andre embeder har haft fokus på f.eks. de fem ældste arrestant-

sager, som fortsat er under efterforskning, eller sager, som er overdraget til anklagemyndigheden

med henblik på vurdering af tiltalespørgsmålet.

Side

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 184: Orientering om Rigsadvokatens analyse af varetægtsfængslingsområdet, fra justitministeren

Foruden de løbende møder mellem anklagemyndigheden og politiet, har opmærksomheden på

anvendelsen af varetægtsfængsling, herunder navnlig varetægtsfængsling i medfør af retsplejelo-

vens § 762, stk. 1, nr. 3, givet flere embeder anledning til at informere mere bredt om emnet. For

eksempel har der i et embede været afholdt møde mellem embedets efterforskningsledere og en

repræsentant fra anklagemyndigheden med henblik på en mere generel drøftelse af anvendelsen

af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3. Et andet embede har sendt nyhedsbreve om emnet til rele-

vante medarbejdere i både anklagemyndigheden og politiet.

6.2. Erfaringsopsamling

Det er erfaringen fra flere embeder, at der overordnet set sker varetægtsfængsling i det omfang,

hvor det er nødvendigt. Der er imidlertid flere embeder, der har givet udtryk for, at det skærpede

fokus på anvendelsen af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, har medført en øget effektivitet i efter-

forskningsfasen. I den forbindelse fremhæves et øget fokus på, at konkrete efterforskningsskridt

som for eksempel udlæsning af beslaglagte telefoner eller sporsikring så vidt muligt iværksættes

på et tidligere tidspunkt.

Det er vanskeligt på nuværende tidspunkt at konkludere, om der qua det skærpede fokus på an-

vendelsen af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, er sket et yderligere fald i antallet af varetægts-

fængslinger, og om der af samme grund varetægtsfængsles i mindre omfang, men enkelte embe-

der har givet udtryk for, at et skærpet fokus på vurdering af nødvendigheden af varetægtsfængs-

ling, herunder af opretholdelse af varetægtsfængslingen efter efterforskningens afslutning, efter

deres opfattelse har medført, at nogle arrestanter har kunnet løslades tidligere i forløbet end hidtil.

I hovedparten af embederne er det erfaringen, at et øget fokus på varetægtsfængsling i medfør af

retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, har bidraget til at skærpe opmærksomheden på anvendelsen af

bestemmelsen. I flere embeder er drøftelserne om de konkrete omstændigheder i sagerne endvi-

dere blevet en mere naturlig del af kommunikationen mellem anklagemyndigheden og politiet.

Dialogen om verserende arrestantsager er blevet mere konkret og struktureret, hvilket er med til

at sikre fremdrift i sagerne.

7. Konklusion

Med afsæt i rapportens analyse af varetægtsfængslingsområdet er det i dette afsnit ud fra en

række udvalgte faktorer søgt belyst, om og i hvilket omfang disse faktorer påvirker den gennem-

snitlige varighed af et varetægtsforløb.

Det fremgår af analysen, at det samlede antal varetægtsforløb i perioden fra 2018 til 2023 er faldet.

I samme periode er gennemsnittet af varigheden af disse blevet højere.

Side

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 184: Orientering om Rigsadvokatens analyse af varetægtsfængslingsområdet, fra justitministeren

Baggrunden

for, at gennemsnittet af varigheden af varetægtsforløb er højere kan ikke udledes af

dataudtrækkene alene, idet ikke alle relevante faktorer er målbare. Konklusionerne kan derfor sup-

pleres af anklagerfaglige betragtninger.

Udover at færre kortvarige varetægtsforløb har haft betydning for den gennemsnitlige varighed,

har analysen vist, at der er en række yderligere faktorer, som enkeltvis vurderes at have betydning

for den højere gennemsnitlige længden af varetægtsforløbene. Det drejer sig navnlig om

•

sagernes

kompleksitet,

antallet af tiltalte,

retternes

– og navnlig landsretternes – gennemsnitlige

sagsbehandlingstid

formentlig også udarbejdelse af

mentalerklæring.

Flere af disse enkeltstående faktorer vil typisk være til stede i de sager, som har en særlig langvarig

varetægtsperiode, hvorfor dette selvsagt vurderes at have negativ betydning for længden af vare-

tægtsforløbene.

Det kan komme til udtryk i komplekse sager om f.eks. narkotika og smugling eller drab i bandemil-

jøet, som efter endt efterforskning og tiltalerejsning muligvis vil skulle afvikles over flere retsdage,

og hvor der typisk er flere tiltalte. I kraft heraf vil der derfor også være flere beskikkede forsvarere,

som skal kunne give møde samtidig, hvilket kan have betydning i forbindelse med retternes be-

rammelse og den efterfølgende afvikling af sagen. Hvis sådanne sager ankes, vil landsretternes

sagsbehandlingstid gennemsnitligt udgøre en forholdsvis stor del af det samlede varetægtsforløb.

Samtidig ses det, at det samlede antal af varetægtsforløb, antallet af kortere varetægtsforløb og

antallet af varetægtsforløb vedrørende typisk de mindre komplekse sager som f.eks. tyveri er fal-

det. Det er derfor vurderingen, at politiet og anklagemyndigheden i højere grad fokuserer på de

forløb, hvor varetægtsfængsling er strengt nødvendig for efterforskningen, eller at hensynet til

retshåndhævelsen begrunder varetægtsfængsling, om end betingelserne for varetægtsfængsling

kan være opfyldt i en række andre sager, hvor indgrebet undlades. Dette fokus er yderligere skær-

pet i forbindelse med arbejdet med anklagemyndighedens mål- og resultatplan for 2024.

Hypotesen om, at det er mere omfattende og grovere sager, der varetægtsfængsles i, understøttes

yderligere af, at andelen af varetægtsforløb, hvor straffen er udstået med varetægtsfængsling, ikke

er steget. Tværtimod ses andelen af varetægtsforløb, hvor straffen anses for udstået med vare-

tægtsfængslingen, at ligge relativt stabilt i perioden fra 2018 til 2023 på trods af, at antallet af de

langvarige varetægtsfængslinger er steget.

Side

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 184: Orientering om Rigsadvokatens analyse af varetægtsfængslingsområdet, fra justitministeren

Ovenstående konklusion tager som nævnt sit afsæt i udvalgte faktorer. Andre faktorer, som f.eks.

ombeskikkelse af forsvarere, udsættelse eller omberammelser, forfald mv., som kan have betyd-

ning for længden af varetægtsperioden, har ikke været inddraget i Rigsadvokatens analyse eller

konklusion.

I det følgende konkluderes nærmere inden for udvalgte enkelte områder af analysen.

7.1. Flere kortvarige varetægtsforløb

Analysen har bl.a. forsøgt at afdække, om det har betydning for varigheden af varetægtsforløb, at

der ses færre varetægtsforløb af kortere varighed sammenlignet med tidligere samtidig med, at

varigheden af de langvarige forløb er blevet højere.

Det følger af analysen, at der er markant færre kortvarige varetægtsfængslinger af en varighed på

0-3 måneder og flere langvarige varetægtsfængslinger af en varighed på mere end 3 måneder.

Dette kan i sig selv vil føre til, at den gennemsnitlige længde samlet set fremstår højere. En del af

forklaringen på det højere gennemsnit kan også tilskrives, at en større andel af de langvarige vare-

tægtsfængslinger har en varighed på mere end 12 måneder.

Dermed har faldet i de korte varetægtsforløb haft en indflydelse på det samlede højere gennemsnit

af varighed af varetægtsforløbene i perioden fra 2018 til 2023. Dette kan bl.a. tilskrives en ændring

i kriminalitetstypen bag varetægtsfængslingerne, jf. følgende afsnit.

7.2. Sagsområder

I analysen er det dernæst søgt belyst, om den gennemsnitlige varighed af varetægtsforløb kan til-

skrives visse sagsområder.

Det kan i den forbindelse udledes bl.a., at antallet af varetægtsforløb med en varighed på 0-3 må-

neder er faldet markant, og at faldet på dette interval særligt ses på sagsområder som indbrud,

tyveri og vold. Anderledes forholder det sig for antallet af varetægtsforløb på 12 måneder eller

derover, hvor der overordnet ses flere forløb af, og hvor der navnlig for sager om økonomisk kri-

minalitet samt narkotika og smugling ses flere forløb med en længere varighed. Det kan endvidere

udledes, at varetægtsforløb med en varighed på 24 måneder eller derover i særlig grad udgøres af

sagsområderne drab, brand mv. samt narkotika og smugling.

Baggrunden for, at varigheden af varetægtsforløb falder for visse sagsområder, mens den stiger

for andre, kan ikke afdækkes med afsæt i dataudtrækkene i analysen alene.

For så vidt angår faldet i de kortere varetægtsforløb med en varighed på under tre måneder, har

flere af landets politikredse løbende tilkendegivet, at det skærpede fokus på nødvendigheden af

Side

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 184: Orientering om Rigsadvokatens analyse af varetægtsfængslingsområdet, fra justitministeren

varetægtsfængsling i højere grad har medført en restriktiv vurdering af, hvornår varetægtsfængs-

ling er nødvendig.

Ses der på varetægtsforløb med en varighed på 24 måneder eller derover, udgøres den højere

gennemsnitlige varighed navnlig af forløb vedrørende sagsområder, hvor der gennem årene er sket

en væsentlig udvikling i karakteren af kriminaliteten.

Dette gør sig f.eks. gældende for sager om narkotika og smugling, hvor der i stadig højere grad ses

en udvikling hen mod sager om omfattende mængder af narkotika. Derudover vil der i sager af

denne karakter typisk være flere tekniske spor, der skal gennemgås, flere gerningsmænd samt bag-

mænd, ligesom sagerne også kan trække tråde til udlandet. Dette stiller øgede krav både til efter-

forskningsfasen, anklagemyndighedens vurdering af tiltalespørgsmålet og til den efterfølgende be-

handling ved domstolene, hvor sagerne ofte berammes over flere retsdage.

Fælles for de sagsområder, der udgør de længste varetægtsfængslinger, er således, at de ofte vil

være kendetegnet ved en vis kompleksitet. Dette kan have betydning for den samlede sagsbehand-

lingstid af sagerne og dermed også længden af varetægtsforløbene vedrørende disse sagsområder.

Dertil kommer, at der er tale om sager, hvor der henset til sagernes alvor ofte udmåles længere-

varende fængselsstraffe, hvorfor varetægtsfængslingerne typisk vil kunne opretholdes under f.eks.

en ankesagsbehandling på trods af den gennemsnitlige behandlingstid ved landsretterne, uden at

dette vil være i strid med proportionalitetskravet i retsplejelovens § 762, stk. 3.

Sammenfattende kan det konkluderes, at det særligt er sagsområder, der typisk er karakteriseret

ved en vis kompleksitet, der trækker de længerevarende varetægtsfængslingsforløb, hvilket bidra-

ger til, at den samlede gennemsnitlige varighed af varetægtsforløb bliver højere.

7.3. Antal tiltalte

I analysen er det endvidere undersøgt, i hvilket omfang antallet af tiltalte har betydning for varig-

heden af varetægtsforløb.

I den forbindelse ses der i perioden fra 2018 til 2023 bl.a. et fald i varetægtsforløb med en varighed

på 3 måneder og derunder, som alene har haft én tiltalt i sagskomplekset.

Omvendt fremgår det, at der i perioden frem til 2023 (på nær året 2018) i mere end halvdelen af

varetægtsforløbene med en varighed over 24 måneder, var mindst tre tiltalte i sagskomplekset.

Dette indikerer, at varigheden af varetægtsforløb stiger, når der er flere tiltalte i sagskomplekset.

Når der er flere tiltalte, er der selvsagt også behov for flere beskikkede forsvarer. Disse skal kunne

give møde på den samme dag eller i flere fortløbende dage i løbet af et kalenderår. Med andre ord

Side

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 184: Orientering om Rigsadvokatens analyse af varetægtsfængslingsområdet, fra justitministeren

kan antallet af tiltalte i et sagskompleks have stor betydning for, hvordan og hvornår den pågæl-

dende sag kan afvikles og dermed også for varigheden af varetægtsforløb.

7.4. Mentalerklæringer

Det er endvidere undersøgt, om, og i givet fald hvilken, betydning det har for varigheden af vare-

tægtsforløb, at der udarbejdes mentalerklæring, som kan være en tidskrævende proces.

Det kan konstateres, at der udarbejdes færre mentalerklæringer i de varetægtsforløb, der varer

mellem 0-3 måneder og 3-6 måneder. Omvendt udarbejdes der flere mentalerklæringer i de vare-

tægtsforløb, der har en varighed på mere end 6 måneder.

Det er vanskeligt ud fra datatrækkene at pege på, om det er mentalerklæringerne, der medfører

den længere gennemsnitlige varighed, eller om den længere gennemsnitlige varighed skyldes sags-

områder med en i forvejen lang gennemsnitlig varighed på varetægtsforløb som f.eks. sager om

drab, hvor mentalerklæringer som det klare udgangspunkt vil være indiceret.

Det er endvidere ikke ud fra data muligt at belyse, om den højere gennemsnitlige varighed af va-

retægtsforløb, hvor der udarbejdes mentalerklæringer, skyldes anklagemyndigheden, f.eks. fordi

mentalundersøgelserne ikke indhentes på et tidligt nok tidspunkt, eller om det er sagsbehandlings-

tiden hos Retspsykiatrisk Klinik eller landets regioner, der influerer på varigheden. Under alle om-

stændigheder kan det af analysen udledes, at varetægtsforløb, under hvilke der er udarbejdet

mentalerklæringer, i gennemsnit har haft en længere varighed end den gennemsnitlige varighed

for alle varetægtsforløb i samme periode.

7.5. Varighed opdelt på sagsled

Varigheden af varetægtsfængslingsforløb er i analysen opdelt på forskellige sagsled i straffesags-

kæden. Formålet hermed har været at skitsere et mere nuanceret billede af varigheden i de enkelte

sagsled, herunder at afdække, om nogle sagsled har større indvirkning på varigheden af varetægts-

fængsling end andre.

Idet det ikke har været muligt med tilstrækkelig valid datasikkerhed at opdele varigheden på hen-

holdsvis politiets efterforskning og anklagemyndighedens sagsbehandling, herunder tiltalerejs-

ning, er varigheden for disse to faser beregnet samlet som varigheden fra varetægtsfængslingens

start til tidspunktet for tiltalerejsning.

7.5.1. Varetægtsforløb med byretsdom

Af analysen fremgår det, at varigheden fra varetægtsfængslingens start til tiltalerejsning vedrø-

rende varetægtsforløb, hvor sagerne er afgjort med en byretsdom, og hvor varetægtsfængslingen

har været verserende både på tidspunktet for tiltalerejsning og på tidspunktet for byrettens dom,

Side

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 184: Orientering om Rigsadvokatens analyse af varetægtsfængslingsområdet, fra justitministeren

i perioden fra 2018 til 2023 er blevet længere. Derudover peger data i retning af, at navnlig byret-

ternes berammelsestid er blevet væsentligt højere.

For så vidt angår varetægtsforløb, i hvilke der er afsagt dom i første instans, og hvor varetægts-

fængslingen har været verserende på tidspunktet for byrettens dom, fremgår det af Rigsadvoka-

tens dataindsamling på varetægtsfængslingsområdet, at 44 % af den gennemsnitlige varighed fra

varetægtsfængslingens start til dom i første instans kan tilskrives politiets efterforskning og ankla-

gemyndighedens tiltalerejsning. De resterende 56 % af den gennemsnitlige varighed ligger i tiden

efter tiltalerejsning og frem til dom i første instans.

I de 56 % ligger også den tid, der bruges på berammelse af hovedforhandling i sagen. Af analysen

fremgår det, at der i gennemsnit går mere end 2 uger fra tiltalerejsning til berammelse af hoved-

forhandling. For så vidt angår forløb vedrørende drab, brand mv. samt sædelighed er den gennem-

snitlige varighed fra tiltale til berammelse af hovedforhandling dobbelt så lang som gennemsnittet

for alle forløb i denne fase. En forklaring herpå kan være, at der kan være behov for berammelse

af flere retsdage, og/eller at flere parter er involveret.

7.5.2. Varetægtsforløb med landsretsdom

Varigheden fra varetægtsfængslingens start til tiltalerejsning vedrørende varetægtsforløb, hvor sa-

gerne er afgjort med en landsretsdom, og hvor varetægtsfængslingen har været verserende både

på tidspunktet for tiltalerejsning og på tidspunktet for landsrettens dom, er blevet længere i peri-

oden fra 2018 til 2023. Også i disse forløb peger data i retning af, at byretternes berammelsestid

er blevet længere.

For så vidt angår oplysningerne fra Rigsadvokatens dataindsamling, kan det konstateres, at den

gennemsnitlige varighed fra varetægtsfængslingens start til tiltale og dermed den tid, hvor sagen

beror hos politi og anklagemyndighed, udgør ca. 25 % af varigheden fra varetægtsfængslingens

start til landsrettens dom. Af de resterende ca. 75 % af varigheden fra start til landsrettens dom

kan ca. 25 % tilskrives sagens behandling i byretten, mens ca. 50 % kan tilskrives sagens behandling

i perioden fra byrettens dom til landsrettens dom. Dermed bruger landsretten vedrørende disse

forløb dobbelt så lang tid på behandling af sagen i forhold til byretten. Det tyder på, at også lands-

retternes berammelsestider har indvirkning på varigheden af varetægtsfængsling.

Det bemærkes desuden, at omberammelse, udsættelse mv. af hovedforhandlingen i enten by- el-

ler landsretten også kan have indflydelse på varigheden af varetægtsforløb.

Side

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 184: Orientering om Rigsadvokatens analyse af varetægtsfængslingsområdet, fra justitministeren

7.6. Forhåndsberammelser

Efter retsplejelovens § 843 b kan retten efter anmodning, hvis det findes hensigtsmæssigt, forud

for anklagemyndighedens indlevering af anklageskrift forhåndsberamme hovedforhandling i sa-

gen. Det er derfor forsøgt belyst, om muligheden for forhåndsberamme hovedforhandling i sagen

har indvirkning på varetægtsfængslingers varighed.

Den gennemsnitlige varighed af varetægtsforløb, der har været forhåndsberammende, og hvor der

er truffet afgørelse i første instans, er ca. 42 % længere, end for andre varetægtsforløb, hvor der

er truffet afgørelse i første instans. Dermed ses der ikke en tendens til, at forhåndsberammelse af

hovedforhandlingen generelt afkorter varigheden af varetægtsfængslingen, men som det er tilken-

degivet under pkt. 5.4., er det ikke på baggrund af dataindsamlingen muligt nærmere at klarlægge,

hvorvidt varigheden af de forhåndsberammede forløb havde været længere, hvis der ikke var sket

forhåndsberammelse.

Det er navnlig forløb vedrørende drab, brand mv. samt narkotika og smugling, der trækker gen-

nemsnittet af varigheden af forhåndsberammede sager betydeligt op. Varigheden fra start til tiltale

vedrørende forløb på disse sagsområder ligger desuden over gennemsnittet af varigheden for alle

forløb, hvor der er anvendt forhåndsberammelse. Noget tyder derfor på, at forhåndsberammelse

oftere anvendes på sagsområder, hvor efterforskningen kan være mere kompliceret, eksempelvis

fordi efterforskningsmaterialet er meget omfattende, eller fordi der er flere tiltalte.

7.7. Fængslingsgrundlag

Med hensyn til fængslingsgrundlag fremgår det af analysen, at ca. 63 % af de undersøgte vare-

tægtsforløb ved varetægtsfængslingens start enten helt eller delvist er henført under retsplejelo-

vens § 762, stk. 1, nr. 3. Dermed er det ved varetægtsfængslingens start for knap 2/3 af de under-

søgte forløb fundet, at der er bestemte grunde til at antage, at sigtede vil vanskeliggøre forfølgnin-

gen i sagen, navnlig ved at fjerne spor eller advare eller påvirke andre.

Af analysen fremgår det endvidere, at sagsområdet narkotika og smugling udgør området med flest

varetægtsforløb Baggrunden herfor kan være, at efterforskningen i sager om narkotika og smugling

kan være kompleks og omfattende, bl.a. fordi der i disse sager ofte skal ske bearbejdning af om-

fattende efterforskningsmateriale. Dette skal sammenholdes med, at der, jf. tabel 8, generelt på

dette område ses færre kortvarige og flere langvarige forløb.

Der ses dog også en tendens til, at varetægtsforløb, hvor varetægtsfængslingen oprindeligt er sket

alene med henvisning til retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, ændrer fængslingsgrundlag i varetægts-

perioden. Denne tendens er størst for varetægtsforløb vedrørende narkotika og smugling. Ændrin-

gerne i fængslingsgrundlaget under varetægtsperioden viser, at der løbende foretages en vurde-

Side

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 184: Orientering om Rigsadvokatens analyse af varetægtsfængslingsområdet, fra justitministeren

ring af, om betingelserne for varetægtsfængslingen fortsat er til stede, idet der under varetægts-

perioden kan være indtruffet forhold, der påvirker betingelserne for varetægtsfængslingen, for ek-

sempel fordi det vurderes, at der ikke længere er en påvirkningsrisiko. I disse tilfælde ændres

fængslingsgrundlaget ofte til retsplejelovens § 762, stk. 2, hvorefter der bl.a. kræves en særlig be-

styrket mistanke.

Side

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 184: Orientering om Rigsadvokatens analyse af varetægtsfængslingsområdet, fra justitministeren

Bilag 1

Sagsområde

Drab, brand mv.

Vold

Sædelighed

Røveri

Indbrud

Tyveri

Økonomisk kriminalitet

Narkotika og smugling

Gerningskode

71111 - Brandstiftelse, kvalificeret

71121 - Brandstiftelse, forsætlig

73111 - Manddrab

73112 - Forsøg på manddrab

70305 - Vold mod polititjenestemand

70307 - Vold mod nogen i offentlig tjeneste mv.

70308 - Trussel om vold mod nogen i offentlig tjeneste mv.

70312 - Trusler om vold mv. mod offentlig myndighed

70319 - Angreb med genstande mod nogen i offentlig tjeneste

70325 - Trusler og lignende mod vidner og deres nærmeste

70326 - Vold mod vidner og deres nærmeste

73241 - Vold

73251 - Kvalificeret vold

73252 - Vold med skade på legeme eller helbred

72301 - (Udgået) Voldtægt ved anvendelse af vold eller trussel om vold

72302 - (Udgået) Voldtægt ved ulovlig tvang

72303 - (Udgået) Voldtægt ved udnyttelse af hjælpeløs tilstand

72304 - Voldtægt ved samleje med barn under 12 år

72305 - Voldtægt

72319 - Samleje med barn under 15 år

72331 - (Udgået) Andet seksuelt forhold ved vold eller trussel om vold

76313 - Røveri mod forretning

76314 - Røveri mod tankstation

76317 - Røveri mod person i egen bolig

76319 - Røveri mod andre

76324 - Særligt farligt røveri mod tankstation

76327 - Røveri - særlig farlig - mod person i egen bolig

76329 - Særligt farligt røveri mod andre

75113 - Indbrud i skole

75184 - Indbrud i øvrigt

75211 - Indbrud i villa og lignende

75574 - Tyveri, tricktyveri på gadeplan

75581 - Tyveri fra campingplads

75599 - Tyveri fra andre steder

76141 - Bedrageri

76151 - Databedrageri

76211 - Afpresning

71281 - Salg af narkotika

71282 - Smugling m.v. af narkotika

Side

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 184: Orientering om Rigsadvokatens analyse af varetægtsfængslingsområdet, fra justitministeren

Narkotika og smugling

84111 - Lov om euforiserende stoffer (Salg)

Øvrig straffelov, herunder brugstyveri 70335 - Fange/flygtet

Øvrig straffelov, herunder brugstyveri 70421 - Grov forstyrrelse af offentlig ro og orden

Øvrig straffelov, herunder brugstyveri 71289 - Skydevåben, særligt skærpende, offentligt sted

Øvrig straffelov, herunder brugstyveri 71290 - Skydevåben, særligt skærpende, ikke offentligt sted

Øvrig straffelov, herunder brugstyveri 71296 - (Udgået) Skydevåben, særlig skærpende omstændigheder

Øvrig straffelov, herunder brugstyveri 73341 - Forvoldt fare for liv eller førlighed

Øvrig straffelov, herunder brugstyveri 74111 - Ulovlig tvang

Øvrig straffelov, herunder brugstyveri 74121 - Frihedsberøvelse

Øvrig straffelov, herunder brugstyveri 74122 - Kvalificeret frihedsberøvelse

Øvrig straffelov, herunder brugstyveri 74265 - Trussel på livet

Øvrig straffelov, herunder brugstyveri 77281 - Brugstyveri af registreret personbil

Øvrig særlov

Færdselslov

84180 - Knivloven, § 1, kniv på offentligt tilgængeligt sted

80116 - Færdselsuheld spirituskørsel m/P-skade

Side

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 184: Orientering om Rigsadvokatens analyse af varetægtsfængslingsområdet, fra justitministeren

Bilag 2

Tabel 9. Antal afsluttede varetægtsforløb, fordelt efter antal tiltale personer i sagskomplekset og varetægtsfængslingens varighed regnet i måneder

Varighed i måneder

År

Antal tiltalte

0-3 mdr.

3-6 mdr.

6-12 mdr.

12-24 mdr.

24 mdr.+ Antal forløb

2018

1 tiltalt

1.829

501

266

100

2.706

2018

2 tiltalte

460

161

746

2018

3+ tiltalte

336

175

195

752

2018

Ingen tiltalte

369

400

2018

Antal forløb

2.994

856

568

168

4.604

2019

1 tiltalt

1.745

506

306

2.656

2019

2 tiltalte

413

156

704

2019

3+ tiltalte

256

148

152

122

712

2019

Ingen tiltalte

285

315

2019

Antal forløb

2.699

832

565

254

4.387

2020

1 tiltalt

1.346

553

326

104

2.340

2020

2 tiltalte

353

186

120

717

2020

3+ tiltalte

273

162

134

657

2020

Ingen tiltalte

302

324

2020

Antal forløb

2.274

917

585

223

4.038

2021

1 tiltalt

1.113

587

348

123

2.186

2021

2 tiltalte

243

166

555

2021

3+ tiltalte

191

152

166

638

2021

Ingen tiltalte

236

269

2021

Antal forløb

1.783

924

620

263

3.648

2022

1 tiltalt

1.233

568

338

131

2.285

2022

2 tiltalte

244

171

113

591

2022

3+ tiltalte

142

106

124

107

527

2022

Ingen tiltalte

233

264

Side

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 184: Orientering om Rigsadvokatens analyse af varetægtsfængslingsområdet, fra justitministeren

2022

2023

Antal forløb

1 tiltalt

2 tiltalte

3+ tiltalte

Ingen tiltalte

Antal forløb

1.852

941

198

144

190

1.473

866

548

148

143

864

584

392

116

144

654

289

157

269

100

3.667

2.059

518

565

218

3.360

Side

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 184: Orientering om Rigsadvokatens analyse af varetægtsfængslingsområdet, fra justitministeren

Bilag 3

Tabel 10. Antal afsluttede varetægtsforløb, fordelt efter antal tiltale personer i sagskomplekset og varetægtsfængslingens varighed regnet i måneder – opgjort i

procent

Varighed i måneder

År

Antal tiltalte

0-3 mdr.

3-6 mdr.

6-12 mdr.

12-24 mdr.

24 mdr.+

Total

2018

1 tiltalt

68 %

19 %

10 %

100 %

2018

2 tiltalte

62 %

22 %

13 %

100 %

2018

3+ tiltalte

45 %

23 %

26 %

100 %

2018

Ingen tiltalte

92 %

100 %

2018

Total

65 %

19 %

12 %

100 %

2019

1 tiltalt

66 %

19 %

12 %

100 %

2019

2 tiltalte

59 %

22 %

14 %

100 %

2019

3+ tiltalte

36 %

21 %

17 %

100 %

2019

Ingen tiltalte

90 %

100 %

2019

Total

62 %

19 %

13 %

100 %

2020

1 tiltalt

58 %

24 %

14 %

100 %

2020

2 tiltalte

49 %

26 %

17 %

100 %

2020

3+ tiltalte

42 %

25 %

20 %

10 %

100 %

2020

Ingen tiltalte

93 %

100 %

2020

Total

56 %

23 %

14 %

100 %

2021

1 tiltalt

51 %

27 %

16 %

100 %

2021

2 tiltalte

44 %

30 %

17%

100 %

2021

3+ tiltalte

30 %

24 %

26 %

15 %

100 %

2021

Ingen tiltalte

88 %

100 %

2021

Total

49 %

25 %

17 %

100 %

2022

1 tiltalt

54 %

25 %

15 %

100 %

2022

2 tiltalte

41 %

29 %

19 %

100 %

2022

3+ tiltalte

27 %

20 %

24 %

20 %

100 %

Side

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 184: Orientering om Rigsadvokatens analyse af varetægtsfængslingsområdet, fra justitministeren

2022

2023

Ingen tiltalte

Total

1 tiltalt

2 tiltalte

3+ tiltalte

Ingen tiltalte

Total

88 %

51 %

46 %

38 %

25 %

87 %

44 %

24 %

27 %

29 %

25 %

11 %

26 %

16 %

19 %

22 %

25 %

19 %

12 %

11 %

100 %

Side