Politiets brug af Retsplejelovens § 749 som undskyldning for ikke at undersøge sager: En bekymrende
praksis
Kære Justitsminister Peter Hummelgaard
Jeg skriver til dig for at høre omkring nedenstående problemstilling som foregår i Rigspolitiets politikredse.
I Danmark er politiets ansvar at sikre, at loven bliver overholdt, og at der bliver gennemført grundige og
retfærdige efterforskninger af alle sager. Desværre er der bekymringer om, at politiet nogle gange kan
anvende bestemmelser som Retsplejelovens § 749 som en undskyldning for ikke at gennemføre den
nødvendige undersøgelse af en sag.
Hvad siger Retsplejelovens § 749?
Retsplejelovens § 749 omhandler reglerne for, hvornår politiet kan vælge at opgive eller nedlægge en
efterforskning. Bestemmelsen tillader politiet at afslutte en sag, hvis der ikke er tilstrækkeligt bevismateriale
eller indikationer, der kan føre til en opklaring af sagen. Dette kan være et praktisk og nødvendigt værktøj
for at sikre, at ressourcerne bliver brugt effektivt.
Problemet med "at vaske sager":
Men i nogle tilfælde kan det synes, som om politiet bruger denne paragraf som en form for undskyldning
for ikke at gå grundigt nok til værks. I stedet for at foretage den nødvendige efterforskning, som kunne
afdække yderligere beviser eller afsløre nye spor, kan politiet vælge at "vaske" en sag hurtigt ved at afslutte
den med henvisning til § 749. Det kan føre til, at sager, hvor der stadig er et reelt behov for efterforskning,
bliver henlagt alt for tidligt, og at potentielle gerningsmænd undgår at blive retsforfulgt.
Etisk og praktisk problem:
Denne praksis rejser alvorlige etiske spørgsmål. Hvis politiet ikke engagerer sig ordentligt i efterforskningen
af en sag, kan det skade tilliden til retssystemet. Det kan føre til en følelse af, at visse personer, sager eller
grupper bliver overset eller behandlet uretfærdigt, hvilket underminerer den retfærdighed og
gennemsigtighed, der er essentiel i et retssamfund.
Desuden kan det også betyde, at de reelle årsager til en sag ikke bliver opdaget. I mange tilfælde kan
grundig efterforskning afdække nye oplysninger, vidner eller spor, som ellers ville være blevet overset. Hvis
politiet hurtigt vælger at henlægge en sag uden tilstrækkelig undersøgelse, risikerer man, at flere uskyldige
mennesker lider, eller at de skyldige slipper af sted med deres handlinger.
Hvorfor sker dette?
Der kan være flere faktorer, der spiller ind i denne praksis. En af de mest oplagte er mangel på ressourcer.
Politiarbejde er krævende og tidskrævende, og i en tid med højt arbejdspres kan der opstå et ønske om at
afslutte sager hurtigt, især hvis der ikke synes at være nogen umiddelbare resultater. Samtidig kan der være
politiske eller institutionelle pres for at få statistikkerne til at se bedre ud, hvilket kan føre til, at sager bliver
afsluttet før tid.
Hvordan kan problemet løses?
For at sikre en mere grundig efterforskning og undgå misbrug af Retsplejelovens § 749 er det vigtigt at
etablere stærkere kontrolmekanismer. Der bør være en større åbenhed omkring, hvordan beslutningen om