Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del Bilag 175
Offentligt
EVALUERING AF TRYG I SYDØSTJYLLAND
OKTOBER 2024, DANSK STALKING CENTER
Ineva
– Viden til udvikling – ineva.dk – info@ineva.dk
7342936_Slutevaluering_Tryg.indd 1
07-11-2024 10:04:59
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 175: Henvendelse af 17/3 fra Dansk Stalking Center om anmodning og materiale forud for foretræde
INDHOLD
INDLEDNING
INTRO TIL TRYG I SYDØSTJYLLAND
PROJEKTETS INDHOLD
OM EVALUERINGEN
KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER
KONKLUSIONER
ANBEFALINGER OG LÆRINGER
PROJEKTETS ERFARINGER OM VELEGNEDE ORGANISATORISKE MODELLER
3 KOMMUNALE MODELLER
DEN GODE MODEL I POLITIET
ERFARINGER I PROJEKTET – MED KOMMUNALT FOKUS
ANTALLET AF SAGER
KOMPETENCER I KOMMUNERNE
KOMMUNESTØRRELSE OG LEDELSESMÆSSIG OPBAKNING
FORVALTNINGSSTRUKTURER OG EKSISTERENDE STRUKTURER
DEN GODE UNDERSTØTTELSE
ERFARINGER I PROJEKTET – MED POLITIFOKUS
ET GODT AFSÆT
FORUDSÆTNINGER FOR DET GODE POLITIARBEJDE
ERFARINGER I PROJETKET – MED SAMARBEJDSFOKUS
SAMARBEJDE MELLEM KOMMUNE OG POLITI
DET GODE SAMARBEJDE
BEHOV FOR TÆTTERE SAMARBEJDE MED ANDRE
BILAG 1: FORANDRINGSTEORI
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 7
Side 8
Side 12
Side 13
Side 15
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Ineva
– Viden til udvikling – ineva.dk – info@ineva.dk
7342936_Slutevaluering_Tryg.indd 2
07-11-2024 10:05:00
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 175: Henvendelse af 17/3 fra Dansk Stalking Center om anmodning og materiale forud for foretræde
INDLEDNING
Følgende er en afsluttende rapport udarbejdet på baggrund af ekstern evaluering af Tryg i
Sydøstjylland. Evalueringsrapporten er udarbejdet på baggrund af dataindsamling, der blev
gennemført i perioden marts til august 2024.
I rapporten vil evalueringens konklusioner og anbefalinger blive præsenteret, ligesom de
bagvedliggende analyser bliver fremstillet. Evalueringen har både til formål at følge op på
projektets mål, og der er særlig fokus på, hvilke erfaringer der er etableret på baggrund af Tryg i
Sydøstjylland, og dermed hvordan der med fordel kan arbejdes med spredning til landets øvrige
kommuner. Rapporten indeholder dermed præsentation af de modeller, der i evalueringen af
Tryg i Sydøstjylland er identificeret både på kommunalt niveau og i politiet.
Rapportens opbygning
Rapporten præsenterer indledningsvist Tryg i Sydøstjylland kort, foruden formålet med og
datagrundlaget for evalueringen.
Derefter følger evalueringens overordnede konklusioner og anbefalinger. Anbefalingerne knytter
sig både til det videre udviklingsarbejde blandt de syv kommuner og Sydøstjyllands Politi, ligesom
der gives anbefalinger til spredning af projektets erfaringer bredere.
Herefter præsenteres tre modeller for kommunalt arbejde med stalking i de involverede
kommuner, foruden den på baggrund af evalueringen identificerede velfungerende struktur for
arbejdet i politiet.
Ineva
– Viden til udvikling – ineva.dk – info@ineva.dk
1
Sidst følger tre afsnit der præsenterer erfaringer i hhv. kommunalt perspektiv, for politiet og i
samarbejdet.
7342936_Slutevaluering_Tryg.indd 3
07-11-2024 10:05:00
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 175: Henvendelse af 17/3 fra Dansk Stalking Center om anmodning og materiale forud for foretræde
INTRO TIL TRYG I
SYDØSTJYLLAND
Baggrund og formål
Dansk Stalkingcenter igangsatte primo 2022 projektet ‘Tryg i Sydøstjylland’ i samarbejde med Sydøstjyllands Politi og syv
omkringliggende kommuner: Horsens, Hedensted, Vejle, Billund, Kolding, Skanderborg og Fredericia. Projektet blev igangsat
som en pilotafprøvning med henblik på udvikling og afprøvning af en tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på at
etablere nye forebyggende og tryghedsskabende tiltag i nærområderne.
Tryg i Sydøstjylland byggede videre på erfaringerne fra projektet ‘Tryg i Esbjerg’, hvor Syd- og Sønderjyllands Politi og Esbjerg
Kommune sammen med Dansk Stalking Center gennemførte et projekt, der i den eksterne evaluering viste gode resultater i
forhold til at styrke samarbejde og understøtte det forebyggende og tidlige arbejde omkring stalking (Evaluering af Tryg i
Esbjerg, Social Respons, 2019).
Formålet med Tryg i Sydøstjylland er at udvikle og kvalificere den model, der gennem Tryg i Esbjerg blev etableret, herunder
at afprøve modellen i forskellige kommunale kontekster og størrelser. I projektbeskrivelsen for Tryg i Sydøstjylland er formålet
beskrevet på følgende måde:
At styrke lokale forebyggende og tryghedsskabende indsatser gennem tværfaglig kvalificering af politimæssige,
kommunale og sundhedsmæssige tiltag i forhold til bedre håndtering af stalking.
Projektperiode
Projektet blev igangsat primo 2022 med en planlagt tidsramme frem til udgangen af 2023. Her blev projektet imidlertid
forlænget til også at inkludere 2024.
Målgruppe
Projektets målgruppe er først og fremmest de fagpersoner, som både kommunalt og i politiet er i berøring med borgere, der
er udsatte eller udsætter andre for stalking. Kommunalt har der særligt været fokuseret på ledere og medarbejdere i
Beskæftigelse, Jobcenter, Børn og Unge og Familieafdelingen. Sekundært er målgruppen for projektet de borgere, der er
udsatte eller udsætter andre for stalking.
Projektorganisering
Projektet er organiseret gennem et samarbejde mellem Dansk Stalking Center, Sydøstjyllands Politi og de syv involverede
kommuner. Der har gennem hele projektet været en styregruppe bestående af medlemmer fra alle aktørgrupper.
Styregruppen har haft til opgave at sikre projektets fremdrift og den ledelsesmæssige opbakning blandt de involverede.
I dagligdagen har projektet været drevet af tæt parløb mellem særligt Dansk Stalking Center og en koordinator fra
Sydøstjyllands Politi, som i fællesskab har haft projektledelsen.
Ineva
– Viden til udvikling – ineva.dk – info@ineva.dk
2
7342936_Slutevaluering_Tryg.indd 4
07-11-2024 10:05:00
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 175: Henvendelse af 17/3 fra Dansk Stalking Center om anmodning og materiale forud for foretræde
PROJEKTETS
INDHOLD
Tryg i Sydøstjylland er som beskrevet et samarbejdsprojekt, hvor der både er arbejdet fælles og blandt de involverede aktører
hver især. Det har været en central præmis for projektet, at særligt de involverede kommuner har skulle finde den form og
måde at arbejde på, som matchede både deres organisering og ressourcer.
Tryg i Sydøstjylland har indholdsmæssigt indeholdt følgende:
OPKVALIFICERING
Der er gennem uddannelsesdage, workshops, lokale oplæg, dialogmøder, skriftlige guides og lancering af fagportal
arbejdet med opkvalificering af centrale medarbejdere i kommunerne i forhold til stalking.
SAMARBEJDE
Både gennem styregruppe og projektets grundlæggende struktur er der etableret samarbejde mellem kommuner og
politi både formelt og mere uformelt i hverdagen. Derudover er samarbejdet mellem de involverede kommuner og
Sydøstjyllands Politi og Dansk stalking center blevet stærkere og mere formaliseret.
LOKALE TILTAG
Særligt de involverede kommuner har arbejdet med lokale tiltag, herunder at tildele særligt ansvar for stalkingindsatsen til
få eller flere personer, udarbejdelse af action cards og handleplaner, udvikling af materialer til borgere på hjemmeside
samt til personale på intranet, uddeling af materialer til borgere på eksempelvis biblioteker mv. Disse lokale tiltag er
udfoldet i beskrivelse af de udviklede modeller senere i rapporten.
Ineva
– Viden til udvikling – ineva.dk – info@ineva.dk
3
7342936_Slutevaluering_Tryg.indd 5
07-11-2024 10:05:01
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 175: Henvendelse af 17/3 fra Dansk Stalking Center om anmodning og materiale forud for foretræde
OM
EVALUERINGEN
Evalueringen af Tryg i Sydøstjylland er gennemført med inspiration fra virkningsevaluering, hvormed et centralt arbejdsredskab i evalueringen
har været en forandringsteori (se Bilag 1: Forandringsteori). Tryg i Sydøstjylland blev i den første del af projektfasen evalueret af Oxford
Research, som midtvejs udarbejdede et læringsnotat, som indgik som projektgreb i videreudviklingen af projektet fra ultimo 2023 og frem. Ved
etablering af samarbejde med Ineva, som har varetaget evalueringen fra primo 2024, blev den oprindelige forandringsteori genbesøgt og
justeret, så den afspejlede projektets virkelighed og udvikling. Det er denne forandringsteori, der har været afsæt for gennemførsel af
dataindsamling og analyse i 2024 og dermed denne evalueringsrapport.
Formålet
med evalueringen er:
•
•
•
•
At etablere viden om hvorvidt og i hvilken grad Tryg i Sydøstjylland er lykkedes med at opnå de opstillede mål og ambitioner for projektet,
og at give nuancerede forklaringer på hvordan den skabte værdi er opstået
At etablere viden om implementeringen af Tryg i Sydøstjylland, herunder afdækning af hvilke kontekstuelle faktorer, der har betydning for
den gode implementeringsproces. Dette med henblik på både at understøtte fortsat udvikling og implementering i de 7 involverede
kommuner og ikke mindst give de bedste betingelser for god og effektiv implementering i en spredning af projektets indhold.
At understøtte Tryg i Sydøstjylland ved at give nuancerede forklaringer på hvad der virker for hvem under hvilke omstændigheder, og på
denne baggrund give anbefalinger til udvikling og bedst mulig realisering af de potentialer, der bor i Tryg i Sydøstjylland
At understøtte - gennem formidling - at evalueringen af Tryg i Sydøstjylland bliver anvendt, både i Dansk stalking center til videre udvikling
af indsatser og projekter, og ikke mindst bredt i Danmark hos både politi, Kriminalforsorgen, kommuner og øvrige, der har ønske og
ambition om at arbejde mod nedbringelse af stalking og hjælp til de involverede parter.
Evalueringen er udarbejdet på baggrund af følgende
datagrundlag:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Desk research på de syv involverede kommunernes hjemmesider med særligt fokus på forvaltningsopbygning og struktur
Desk research på politikredses hjemmeside samt Google med særlig fokus på organisering og struktur om organisering af stalkingindsats
Interviews i to runder med de syv involverede kommuner – leder- og medarbejderniveau
Interviews med medarbejdere fra Sydøstjyllands Politi der arbejder med stalking - leder- og medarbejderniveau
Individuelle interviews med to medlemmer af styregruppen
Interviews med fire stalkingudsatte
Interview med en stalkingudøver
Interviews med andre politikredse end Sydøstjyllands Politi – leder- og medarbejderniveau
Interviews med øvrige aktører herunder:
•
Kriminalforsorgen
•
Danske Regioner
•
Familieretshuset
•
Familieambulatoriet Hvidovre
•
Offerrådgivningen
•
Andre politikredse end Sydøstjyllands Politi
Dataindsamling ifm. uddannelsesdag med de syv kommuner og Sydøstjyllands Politi
•
Der har i øvrigt været forsøgt at planlægge interviews med øvrige aktører, herunder Krisecentre og udenlandske aktører der minder om Dansk
Stalking Center, hvilket dog ikke er lykkedes.
Ineva
– Viden til udvikling – ineva.dk – info@ineva.dk
4
7342936_Slutevaluering_Tryg.indd 6
07-11-2024 10:05:01
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 175: Henvendelse af 17/3 fra Dansk Stalking Center om anmodning og materiale forud for foretræde
KONKLUSIONER
OG ANBEFALINGER
Ineva
– Viden til udvikling – ineva.dk – info@ineva.dk
7342936_Slutevaluering_Tryg.indd 7
07-11-2024 10:05:02
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 175: Henvendelse af 17/3 fra Dansk Stalking Center om anmodning og materiale forud for foretræde
Følgende er konklusioner på baggrund af den samlede evaluering. Konklusionerne er præsenteret i ikke-hierarkisk rækkefølge.
Projektets overordnede mål er opnået
Tryg i Sydøstjyllands overordnede mål om
”at styrke lokale forebyggende og tryghedsskabende indsatser gennem tværfaglig kvalificering af politimæssige,
kommunale og sundhedsmæssige tiltag i forhold til bedre håndtering af stalking”,
konkluderes, på baggrund af den samlede evaluering, at være opnået.
Det ses på tværs af de syv kommuner, at alle gennem projektet har taget initiativ til nye tiltag, strukturer og måder at arbejde med og imødekomme
de sager omkring stalking, der måtte vise sig. Dette foruden det styrkede samarbejde mellem projektets aktører været værdifuld og giver dermed
anledning til den overordnede konklusion.
Kommunerne er en vigtig aktør i det forebyggende arbejde mod stalking
Det konkluderes på baggrund af evalueringen, at kommuner er en vigtig aktør i ambitionen om at forebyggelse og sætte tidligt ind over for stalking.
Kommunerne har kontakt til mange borgere, og har derigennem med den rette opmærksomhed på stalking, de rette kompetencer samt et godt
samarbejde med politi og Dansk Stalking Center i høj grad mulighed for at identificere og igangsætte initiativer, der kan bidrage til den tidlige
indsats. Det ses i evalueringen, at det primært er i mødet mellem kommune og borger i beskæftigelse samt i skole- og familieforvaltninger, at det
lykkes at identificere stalkingadfærd og igangsætte de rette foranstaltninger for at understøtte borgerne.
Det systematiserede samarbejde mellem kommune og politi er bidragende
Det samarbejde der er etableret mellem Sydøstjyllands Politi og de syv kommuner har konkret bidraget til en styrket fælles håndtering af
stalkingsager og der ses eksempler på betydningsfuld tidlig indsats i samarbejdet. Det ses forskelligt i de syv kommuner hvor tæt samarbejdet er,
hvilket vurderes at have betydning for potentialet for den fælles indsats. Det er fremmende for dette, når der er et løbende og uformelt
samarbejde, hvor man foruden de strukturerede samarbejdsflader også har hverdagskontakt og giver sparring på tværs. Når samarbejdet har
denne karakter opstår der fælles fodslag og fælles, konstruktiv indsats.
Variation giver de bedste betingelser
Det ses på tværs af de syv kommuner, at der er store variationer i den måde, de har valgt at tilrettelægge deres stalkingindsats, hvilket samlet set
vurderes at være denne rette implementering. Evalueringen af Tryg i Sydøstjylland viser, at stalkingindsatsen skal tilpasses den kommunale
kontekst for at opleves som meningsfuld og håndterbar. Dermed er det en vigtig konklusion på baggrund af evalueringen, at spredning forudsætter
forskellige modeller, som imødeser de lokale kontekster. Der er i projektet identificeret tre modeller, som er forskellige i deres tilgang til arbejdet og
som dermed kan imødese forskellige udgangspunkter og ressourcer. Det er væsentligt at bemærke, at alle tre modeller udgør en betragtelig
styrkelse af fokus på, systematik og kompetencer i forhold til stalkingindsatsen.
Alle kommuner har fundet en, for dem, velegnet model
De involverede syv kommuner har alle fundet modeller til arbejdet med stalking, som de finder meningsfulde og som opleves at matche det ansvar,
den forpligtelse, de ressourcer og også den oplevelse af omfanget af sager, som findes i den enkelte kommune. Alle kommuner er lykkedes godt
med implementeringen af den model de har valgt, og der ses dermed høj implementeringsfidelitet. Der er arbejdet konkret og målrettet med
lokale materialer, som understøtter oplevelsen af at have kompetencer og systemer, der kan imødekomme de sager om stalking, der måtte
komme.
– Viden til udvikling – ineva.dk – info@ineva.dk
Ineva
5
KONKLUSIONER
1 af 2
7342936_Slutevaluering_Tryg.indd 8
07-11-2024 10:05:02
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 175: Henvendelse af 17/3 fra Dansk Stalking Center om anmodning og materiale forud for foretræde
Viden i minimum Børne- og Familieafdelingen, i Beskæftigelse og meget gerne i Voksenspecialområdet
Det konkluderes på baggrund af evalueringen, at det er fremmende for arbejdet med opsøgning og håndtering af stalkingsager, at der er viden og
fokus på feltet som minimum i Børne og Familieafdelingen, i Beskæftigelsesområdet og meget gerne også i Voksenspecialområdet. Alle kommuner
har søgt at skabe viden på tværs af forvaltningsområderne om arbejdet med stalking, men på forskellig vis og med forskellige intensitet, hvilket
udfoldes i de identificerede modeller. Det ses ikke, at der er behov for viden om stalking ved alle frontmedarbejdere (eksempelvis pædagoger,
lærere, social- og sundhedsassistenter mv.), men der er brug for at der er viden om, hvem i kommunen der kan trækkes på og har den nødvendige
kapacitet. Dette særligt på ledelsesniveau, således at ledelsen kan være brobygger til ressourcepersonerne ved bekymring og mistanke og
uhensigtsmæssig adfærd.
Organisering i eksisterende strukturer er understøttende
De kommuner, som har implementeret arbejdet med stalking i eksisterende strukturer om relaterede temaer som eksempelvis æreskrænkelser og
radikalisering, får fordel af dette. Dette både i arbejdet internt i kommunen på tværs af forvaltningsområdet og ikke mindst i samarbejdet med
politiet.
Flere materialer havde understøttet
De involverede kommuner har alle udviklet materialer, der nu indgår som en del af deres beredskab omkring stalking. For de flestes vedkommende
drejer det sig om en side på deres hjemmeside rettet mod borgere, materiale til intranet, action cards, handleplaner, materialer til oplæg på tværs
af afdelinger, nyhedsbreve mv. Evalueringen viser, at det ville have sænket kompleksiteten af projektet og gjort arbejdet med udbredelse af viden
om stalking i kommunen simplere for de involverede, hvis der havde været et større præfabrikeret materiale. Det vurderes, at den lokale
udarbejdelse af dem har givet ejerskab internt, hvilket er positivt, men den ekstra indsats det har krævet, vurderes ikke at stå mål med gevinsten
ved at udvikle alt materialet selv. Denne erfaring er dermed en vigtig læring at tage med i spredningen, jf. anbefalinger og læringer i næste afsnit.
Sydøstjylland Politis organisering har understøttet det tætte samarbejde
Det ses tydeligt i datamaterialet, at Sydøstjyllands politi har en særlig organisering omkring stalking, herunder at der er ressourcepersoner med
særlig viden om stalking placeret decentralt. Dette har stor betydning for det målrettede arbejde med netop dette felt. Ingen andre politikredse har
denne organisering, hvilket må medtages som kontekstuel forståelse i ambitionen om at udbrede fokus på stalking og samarbejde med kommuner
i andre politikredse.
KONKLUSIONER
2 af 2
Ineva
– Viden til udvikling – ineva.dk – info@ineva.dk
6
7342936_Slutevaluering_Tryg.indd 9
07-11-2024 10:05:02
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 175: Henvendelse af 17/3 fra Dansk Stalking Center om anmodning og materiale forud for foretræde
ANBEFALINGER
OG LÆRINGER
Understøt spredning af stalkingindsats til landets kommuner og politikredse
Evalueringen af Tryg i Sydøstjylland viser, at kommunen som aktør har et mulighedsrum til at gøre en forskel i forhold til stalking, særligt når
der etableres samarbejde med politiet. Det er dermed anbefalingen på baggrund af evalueringen, at der arbejdes mod at sprede den viden
og de erfaringer, der er etableret i Tryg i Sydøstjylland til andre kommuner. Dette kan understøttes gennem en implementeringsguide, der
kan tilgås som en del af Dansk Stalking Centers materialer, eksempelvis danskstalkingcenter.dk eller sammenmodstalking.dk.
Understøt med materialer, også til de kommuner, der allerede er i gang
Som nævnt er det klart på baggrund af evalueringen, at materialer udarbejdet af Dansk Stalking Center og udbredt på tværs ville have
forsimplet arbejdet med implementering. Dette vurderes også at gælde i det fremadrettede arbejde, hvor kompetencerne og fokus skal
fastholdes i kommunerne. Her vil løbende viden på området fra Dansk Stalking Center og materialer, der kan spredes i kommunen være af
stor betydning. Kommunerne har ikke ressourcer til at holde sig ajour vidensmæssigt på området, og har dermed brug for Dansk Stalking
Center som videnscenter og udbreder af viden.
Styrk samarbejdet med andre aktører
Dataindsamlingen har afdækket et stort ønske og behov for mere viden om stalking blandt aktører uden for kommunerne. Dette både
eksempelvis i Kriminalforsorgen, Krisecentre, Danske Regioner og Familieretshuse. Samtidig er der fokus fra både kommuner og politi om, at
en styrket koordinering og deling af viden særligt mellem kommuner, politi og krisecentre vil have stor betydning for arbejdet. Det er dermed
anbefalingen på baggrund af evalueringen, at der tages initiativ til et udvidet samarbejde, således at kommunerne er én aktør ud af flere, der
samlet set arbejdet for at forebygge og håndtere stalkingsager og samarbejder om dette.
Understøt målrettet indsats og anerkendelse af dette i politiet
Evalueringen viser som beskrevet under konklusioner, at Sydøstjyllands Politis organiseringen omkring stalking er understøttende for
samarbejdet med kommunerne og Dansk Stalking Center, da det er tydeligt hvem der varetager opgaverne i politiet. Det ses samtidig, at det
udelukkende at have med stalkingsager at gøre kan være udfordrende for den mentale sundhed på arbejdet. Det er langvarige sager, der
kræver meget opmærksomhed og i nogle tilfælde kun i begrænset omfang flytter sig. Der er dermed brug for tydelig ledelsesmæssig
anerkendelse af og opbakning til at give sagerne den plads, der er krævet for at hjælpe borgerne – og til at hjælpe medarbejderne med at
fastholde trivsel og arbejdsglæde i håndteringen af sagsområdet.
Ineva
– Viden til udvikling – ineva.dk – info@ineva.dk
7
7342936_Slutevaluering_Tryg.indd 10
07-11-2024 10:05:02
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 175: Henvendelse af 17/3 fra Dansk Stalking Center om anmodning og materiale forud for foretræde
PROJEKTETS ERFARINGER OM
VELEGNEDE
ORGANISATORISKE
MODELLER
Ineva
– Viden til udvikling – ineva.dk – info@ineva.dk
7342936_Slutevaluering_Tryg.indd 11
07-11-2024 10:05:03
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 175: Henvendelse af 17/3 fra Dansk Stalking Center om anmodning og materiale forud for foretræde
3 KOMMUNALE
MODELLER
Som en del af evalueringsarbejdet er det afdækket, hvordan de syv involverede kommuner har valgt at arbejde med
stalkingindsatsen lokalt. Alle syv kommuner har truffet bevidste valg om implementeringen af projektet og er
dermed landet i modeller, der opleves som velfungerende og matcher de behov og ressourcer, der opleves at være
i den enkelte kommune.
På baggrund af de syv forklaringer og modeller, er der udledt tre forskellige modeller, som er præsenteret på de
følgende sider.
Model 1 er den mindst omfattende model og Model 3 er den mest omfattende model. De kommuner, der arbejder
med modeller, der ligner Model 1 er fuldt ud lige så tilpasse og tilfredse med denne model, som de kommuner, der
arbejder med modeller, der ligner Model 3. Samme gør sig gældende for model 2, i øvrigt. I arbejdet med at
udbrede arbejdet med Tryg i Sydøstjylland er det afgørende formidlingsmæssigt at understrege, at der ikke er tale
om et hierarki, og at Model 3 ikke pr. definition er bedre end Model 1 og 2. Det må og skal være op til kommunerne
at vurdere, hvad der er den rigtige strategi for dem. Og det ses tydeligt i materialet, at alle tre modeller giver
skærpet fokus på opmærksomhed på stalking samt viden om brobygningsmuligheder til politi og Dansk Stalking
Center, hvilket ses at være et vigtig resultat af fokus på feltet, uanset model.
Det er essentielt at bemærke, at modellerne og både deres indhold og ikke mindst formidlingen af dem i en
implementeringsguide vil være under fortsat nuancering og udvikling i det videre arbejde med evalueringen af Tryg i
Sydøstjylland. Det er oplagt i spredningsarbejde at præsentere modellerne og deres indhold for kommuner, som
står over for at igangsætte en skærpet indsats i forhold til stalking.
8
7
07-11-2024 10:05:03
7342936_Slutevaluering_Tryg.indd 12
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 175: Henvendelse af 17/3 fra Dansk Stalking Center om anmodning og materiale forud for foretræde
3 MODELLER
•
•
•
•
•
MODEL 1: INFORMATION OG PLAN
Modellens indhold
I model 1 er logikken, at der skal være viden i kommunen og et beredskab, der kan
aktiveres hvis/når der er mistanke om stalking. Modellen består af følgende elementer:
•
Få personer i kommunen har særlig viden om stalking og har et særligt ansvar
for at bære denne viden.
Viden er etableret gennem samarbejde med Dansk
Stalking Center og ved deltagelse i uddannelsesdage.
•
De ansvarlige er fordelt på centrale fagområder,
hvor det vurderes mest
sandsynligt, at stalking vil kunne identificeres: Børn og Familie og Beskæftigelse.
•
Det ses at være fremmende for model 1, når de ansvarlige er på
lederniveau, så der sikres ledelsesmæssig forankring.
•
Der er udarbejdet enkel information om stalking til borgerne,
der findes
tilgængeligt på kommunens hjemmeside, hvilket kan understøttes gennem postkost
eller plancher, der er placeret hvor borgerne kommer, eksempelvis i Borgerservice
og på biblioteker. I materialet tydeliggøres det, hvem der kan kontaktes i
kommunen, ligesom der henvises til Dansk Stalking Center og politiet ved akutte
situationer.
•
Der er udarbejdet enkel information på kommunens intranet,
hvor det
formidles hvem der er kontakt-/ressourcepersoner, som kan kontaktes ved
mistanke om stalking. Der henvises i øvrigt til Dansk Stalking Center og politiet ved
akutte situationer.
•
Relevante medarbejdere informeres på afdelingsmøder om stalking som
fænomen og hvem der kan kontaktes ved mistanke.
Relevante medarbejdere
forstås her som medarbejdere der har myndighedskontakt med borgere.
•
Der er udarbejdet
actions cards eller handleplan,
hvor det er beskrevet hvilke
handlinger der skal sættes i gang, hvis der er mistanke om stalking. Der er særlig
fokus på brobygning til Dansk Stalking Center og politiet.
Kontekstuelle faktorer
Model 1 ses i kommuner, der er præget af følgende kontekstuelle
forhold:
Lille kommune og dermed mange sagsområder samlet på få
personer.
Enkel forvaltningsstruktur med få forvaltningsområder, og
dermed tæt samarbejde på tværs af fagområder.
Begrænsede ressourcer til sagsområder, som opleves som
havende begrænset omfang, og som der ikke
lovgivningsmæssigt er kommunal forpligtelse tilknyttet.
Strategi for og praksis med brobygning til eksperter inden for de
fagområder, hvor det er vanskeligt at have ekspertise som (lille)
kommune
Ønske om at have et beredskab klar, når og såfremt der viser sig
stalkingsager hos de borgere, der er i kontakt med kommunen –
ikke et ønske om eller fokus på opsporing.
Den rigtige model under disse forhold
Model 1 er den rigtige model for kommuner, som ønsker at have et
beredskab og styrke den grundlæggende viden om stalking og
håndtering af de sager, der potentielt dukker op. Model 1 er
velegnet til at skabe Fokus og struktur, og at der derigennem bliver
skabt en ramme for arbejdet med stalking, men uden at det kan
forventes, at der gennem arbejdet vil opspores flere stalkingsager,
og dermed potentielt skabe forebyggende eller tidlig intervention.
Ineva
– Viden til udvikling – ineva.dk – info@ineva.dk
9
7342936_Slutevaluering_Tryg.indd 13
07-11-2024 10:05:03
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 175: Henvendelse af 17/3 fra Dansk Stalking Center om anmodning og materiale forud for foretræde
MODEL 2: INFORMATION, FOKUS OG PLAN
3 MODELLER
Model 2 ses i kommuner, der er præget af følgende kontekstuelle
forhold:
Mellem eller store kommuner
Forvaltningsstruktur hvor de primære fag- og
lovgivningsområder er opdelt i forskellige forvaltninger
•
Samarbejde på tværs af forvaltninger om andre fagområder
•
Ønske om at have viden og beredskab klar, samt i et vist omfang
være opsøgende over for tidlig opsporing af stalking
•
•
Kontekstuelle faktorer
Modellens indhold
I model 2 er logikken, at der både er en kommunal mulighed i kraft af mødet med
mange borgere at opspore og reagere på mistanke om stalking, og at arbejdet først og
fremmest omhandler brobygning til rette instanser. Modellen består af følgende
elementer:
•
En eller få har koordinerende og særligt ansvar, både i forhold til den
kommunale spredning samt samarbejde til Dansk Stalking Center og politiet.
•
Der er tydeligt ledelsesmæssig mandat, men ikke nødvendigvis ledelse
repræsenteret blandt de ansvarlige.
•
En større gruppe på mellem 10 og 15 personer i kommunen har særlig viden
om stalking og har særlige roller ift. opsporing, som formidlere og ved
brobygning.
Viden er etableret gennem samarbejde med Dansk Stalking Center og
ved deltagelse i uddannelsesdage.
•
Ressourcepersoner er fordelt bredt ud på fagområder, hvor der er berøring
med borgere,
herunder: Børn og Familie (herunder dagtilbud, skole og SSP),
Beskæftigelse, Voksenspecialområdet, Psykiatrien og Misbrug
•
Der er etableret en
mødestruktur i gruppen med særligt ansvar med fokus på
stalking
– eksempelvis møde fire gange om året. Møderne anvendes til
sagsgennemgang, videndeling og sparring på konkrete sager.
•
Relevante medarbejdere informeres på afdelingsmøder om stalking som
fænomen og hvem der kan kontaktes ved mistanke.
Relevante medarbejdere
forstås her bredt i kommunen.
•
Der er udarbejdet enkel information om stalking til borgerne,
der findes
tilgængeligt på kommunens hjemmeside, hvilket kan understøttes gennem postkost
eller plancher, der er placeret hvor borgerne kommer, eksempelvis i Borgerservice
og på biblioteker.
•
Der er udarbejdet enkel information på kommunens intranet,
hvor det
formidles hvem der er kontakt-/ressourcepersoner, som kan kontaktes ved
mistanke om stalking.
•
Der er udarbejdet
actions cards eller handleplan,
hvor det er beskrevet hvilke
handlinger, der skal sættes i gang, hvis der er mistanke om stalking.
Den rigtige model under disse forhold
Model 2 er den rigtige model for kommuner, som ønsker en
målrettet model for arbejdet med stalking, der gør brobygningen til
særkompetencer i Dansk Stalking Center og/eller politiet god og
meningsfuld for borgeren. Der ønskes bred involvering og at
mange forskellige faggrupper har kendskab og indsigt, der kan
bringes i anvendelse.
Ineva
– Viden til udvikling – ineva.dk – info@ineva.dk
10
7342936_Slutevaluering_Tryg.indd 14
07-11-2024 10:05:04
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 175: Henvendelse af 17/3 fra Dansk Stalking Center om anmodning og materiale forud for foretræde
MODEL 3: INFORMATION, FOKUS, SAMARBEJDE OG PLAN
3 MODELLER
Modellens indhold
Kontekstuelle faktorer
Model 3 ses i kommuner, der er præget af følgende
kontekstuelle forhold:
•
•
•
Mellem eller store kommuner
Forvaltningsstruktur hvor de primære fag- og
lovgivningsområder er opdelt i forskellige
forvaltninger
Eksisterende organisatoriske strukturer med
samarbejde på tværs af forvaltninger til håndtering
af relaterede emner, herunder æresrelateret vold,
radikalisering og bandeexit.
Samarbejde med politiet om relaterede emner.
Ønske om at have viden og beredskab klar, samt at
have beredskab til opsøgende arbejde og med
opsporing af stalking
I model 3 er logikken, at der både er et kommunalt ansvar og en kommunal mulighed i kraft af mødet med mange
borgere at opspore og reagere på mistanke om stalking. Modellen består af følgende elementer:
•
•
Den rigtige model under disse forhold
Model 3 er den rigtige model for kommuner, som i
forvejen har en velfungerende struktur i arbejdet med
andre tematikker, som kan have politiets involvering
grundet kriminalisering. Det er dermed kommuner,
som ønsker en ambitiøs model for arbejdet, som
foruden det tætte samarbejde med politiet ønsker at
så mange fagpersoner som muligt har nogen viden på
området, og ved hvor der kan opsøges yderligere
sparring. Model 3 er rigtige for kommuner, som
ønsker et særligt fokus på stalking, og vurderer at
netop kommunen har gode muligheder for at
opspore stalking tidligt og sætte de rette
foranstaltninger i gang, herunder brobygning til Dansk
Stalking Center og evt. politi.
•
En eller få har koordinerende og særligt ansvar, både i forhold til den kommunale spredning samt
samarbejde til Dansk Stalking Center og politiet.
•
Der er tydeligt ledelsesmæssig mandat, men ikke nødvendigvis ledelse repræsenteret blandt de
ansvarlige.
•
En større gruppe på mellem 10 og 15 personer i kommunen har særlig viden om stalking og har ift.
opsporing, formidlere og brobygning.
Viden er etableret gennem samarbejde med Dansk Stalking Center og
ved deltagelse i uddannelsesdage.
•
Ressourcepersoner er fordelt bredt ud på fagområder, hvor der er berøring med borgere,
herunder: Børn
og Familie (herunder dagtilbud, skole og SSP), Beskæftigelse, Voksenspecialområdet, Psykiatrien og Misbrug
•
Der etableres en
mødestruktur i gruppen med særligt ansvar med fokus på stalking
– eksempelvis møde fire
gange om året. Møderne anvendes til sagsgennemgang, videndeling og sparring på konkrete sager.
•
Ved identificerede sager får
borger kontakt til en af de ansvarlige,
som understøtter processen og evt. kontakt
til Dansk Stalking Center og/eller politi i samarbejde med borger.
•
Der er
samarbejde med praktiserende læger
om formidlingsmaterialer om stalking i venteværelser.
•
Samarbejde med politi,
hvor der er sparring og uformel drøftelse af dilemmaer og sager.
•
Inddragelse af Dansk Stalking Center i formidling bredt i kommunen,
hvor ledere og medarbejdere bredt i
kommunen gives grundlæggende viden om stalking.
•
Der er udarbejdet enkel information om stalking til borgerne,
der findes tilgængeligt på kommunens
hjemmeside, hvilket kan understøttes gennem postkost eller plancher, der er placeret hvor borgerne kommer,
eksempelvis i Borgerservice og på biblioteker.
•
Der er udarbejdet enkel information på kommunens intranet,
hvor det formidles hvem der er kontakt-
/ressourcepersoner, som kan kontaktes ved mistanke om stalking.
•
Relevante medarbejdere informeres på afdelingsmøder om stalking som fænomen og hvem der kan
kontaktes ved mistanke.
Relevante medarbejdere forstås her bredt i kommunen.
•
Der arbejdes med formidling på
onboarding-kurser
eller andre strukturer, hvor nye ledere og medarbejdere
informeres om stalkingindsatsen.
•
Der er udarbejdet
actions cards eller handleplan,
hvor det er beskrevet hvilke handlinger der skal sættes i gang,
hvis der er mistanke om stalking.
•
Der gennemføres
evaluering
af de afviklede sager i en fast struktur for at sikre læring og opfølgning.
Ineva
– Viden til udvikling – ineva.dk – info@ineva.dk
11
07-11-2024 10:05:04
7342936_Slutevaluering_Tryg.indd 15
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 175: Henvendelse af 17/3 fra Dansk Stalking Center om anmodning og materiale forud for foretræde
Sydøstjyllands Politi har en særlig organisering i forhold til stalking sammenlignet med andre politikredse. Man har truffet
et strategisk valg om at give temaet særlig opmærksomhed, hvilket konkret udmønter sig i, at en række medarbejdere
har stalking som deres eneste eller klart primære sagsområde. Politiassistenterne med stalking som sagsområde er
placeret fysisk rundt i politikredsen, hvilket er udtryk for ønske om at være tæt på både sager, borgere og
samarbejdspartnere, herunder kommunerne.
Sydøstjyllands Politis organisering viser sig gennem evalueringen af Tryg i Sydøstjylland at være understøttende for
arbejdet i projektet og samarbejdet med kommunerne. Først og fremmest er det betydningsfuldt, at det er tydeligt for de
kommunale samarbejdspartnere, hvem de skal tage fat i, hvis der er spørgsmål eller behov for samarbejde. Alle de
involverede ressourcepersoner i kommunerne har kendskab både til den politiassistent, der har en særlig koordinerende
rolle på tværs af stalkingindsatsen, ligesom der de fleste steder er kendskab og kontakt til den lokale assistent.
Det forklares at de involverede assistenter i Sydøstjyllands Politi, at den valgte organisering giver fokus og en oplevelse af,
at stalking er et højtprioriteret område. Det forklares ligeledes, at der ses en sammenhæng mellem antallet af sager i
Sydøstjyllands Politikreds og andre politikredse, hvilket ifølge de interviewede er udtryk for, at der både er fokus og
særlige kompetencer til at håndtere stalking i Sydøstjyllands Politi, hvilket er betydningsfuldt for sagsforløbene.
Vi ser det (stalking, red.) meget mere nu – hvor vi er opmærksomme på det. Det eksploderer jo i antal pludselig. Fra år til
år.
(aktør fra Sydøstjyllands Politi)
Derudover forklares det, at de som politi er optaget af at være vejledende, både over for udsatte og stalkingudøver, dog
med den vigtige præmis, at der skal være objektivitet i politiets arbejde. Det vejledende arbejde kan ske også uden at en
sag bliver til en strafferetslig sag, og initieres i et ønske og en ambition om at arbejde forebyggende og med tidlig indsats,
hvilket i en række sager opleves som velfungerende.
Samlet set er det altså vurderingen på baggrund af evalueringen, at den valgte organisering i Sydøstjyllands Politi er
understøttende for stalkingarbejdet generelt og i særdeleshed for samarbejdet med kommunerne, hvilket udfoldes
senere i denne rapport.
DEN GODE
MODEL I POLITIET
Ineva
– Viden til udvikling – ineva.dk – info@ineva.dk
12
07-11-2024 10:05:04
7342936_Slutevaluering_Tryg.indd 16
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 175: Henvendelse af 17/3 fra Dansk Stalking Center om anmodning og materiale forud for foretræde
ERFARINGER I
PROJEKTET – MED
KOMMUNALT
FOKUS
Ineva
– Viden til udvikling – ineva.dk – info@ineva.dk
7342936_Slutevaluering_Tryg.indd 17
07-11-2024 10:05:05
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 175: Henvendelse af 17/3 fra Dansk Stalking Center om anmodning og materiale forud for foretræde
ANTALLET AF
SAGER
Der ses i det indsamlede datamateriale store udsving blandt de involverede kommuner i forhold til, hvor mange stalkingsager, man
oplever i den kommunale sagsstamme. Ingen i kommunerne sætter spørgsmålstegn ved de opgørelser over årlige antal stalkingsager i
Danmark, de er blevet præsenteret for på uddannelsesdage i forbindelse med Tryg i Sydøstjylland, men der ses stor variation i hvor
meget kommunerne oplever at være i berøring med disse sager. Dertil ses det, at de kommuner, der har meget få sager, også
italesætter, at de har vanskeligt ved at få øje på, hvordan eller hvem der skulle identificere flere sager i kommunalt regi.
Stalking fylder jo enormt lidt i vores hverdag. Og hvis vi skal have medarbejdere, der samtidig skal løbe med beredskabsplaner om
stalking, ekstremisme, radikalisering og social kontrol, så kan det godt drukne i ingenting.
(kommunal aktør)
Andre af kommunerne oplever, at stalkingsager i de kommunale sager har en ret høj forekomst, og dermed er noget, der opleves som
en del af den kommunale hverdag.
Det ses tydeligt at de kommuner, som oplever at have få sager også er de kommuner, som har valgt en enkel model, som primært
fokuserer på at have information tilgængelig til borgere og medarbejdere og have en plan klar, hvis der dukker stalkingsager op. De
kommuner, som oplever at have flere sager har det til fælles, at de har valgt en mere udvidet implementering, hvor der er formidlet
bredere, hvor der er en struktur for løbende sparring og drøftelser af feltet, og hvor der for nogen også er løbende dialog og samarbejde
med politiet og Dansk Stalking Center (modeller 2 og 3 jævnfør tidligere beskrivelse).
13
7342936_Slutevaluering_Tryg.indd 18
07-11-2024 10:05:05
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 175: Henvendelse af 17/3 fra Dansk Stalking Center om anmodning og materiale forud for foretræde
Valg af model er selvforstærkende
Det ses jf. forklaringer på forrige side, at model 2 og 3 synes at have en selvforstærkende effekt, altså at når man implementerer en mere
omfattende og bred struktur for arbejdet med stalking, herunder at have løbende både drøftelser og meget gerne ‘onboarding’ af nye
ledere og medarbejdere, så ses det også i antallet af identificerede sager. Når flere fagpersoner i kommunerne har viden, og når der er
organisatorisk fokus på feltet, så identificeres der flere sager. Dette være sig i jobcenteret, hvor en borger er sygemeldt og det viser sig,
at stalking er en del af det, der belaster. Det kan være i Børne- og familieafdelingen, hvor det viser sig at den ene part i et ungt tidligere
kærestepar bruger det sociale medier på en uhensigtsmæssig måde, der tenderer til stalking. Det kan være i misbrugs- eller psykiatrien
hvor der etableres mistanke om stalkingadfærd.
Dermed ligger der en vigtig strategisk opgave hos kommunerne i forhold til at beslutte, hvilket niveau de ønsker at arbejde med stalking
på. Der er ikke noget lovmæssigt grundlag særlig tilknyttet stalking, hvormed ambitionsniveauet alene ligger hos kommunerne. Det
vurderes væsentligt for succesen med udbredelsen af fokus på stalkingindsatsen i kommunerne, at det anerkendes at niveauet vil være
forskelligt, og at model 1 er langt bedre end ikke at have et beredskab. Samtidig må det understreges for kommunerne, at erfaringen
viser at en mere omfattende model, der rækker længere ud i organisationen, har konkret betydning for tidlig opsporing og dermed
mulighed for at hjælpe de borgere, der udsættes for stalking.
Antagelsen er at en tydeliggørelse af hvilke typer sager, der viser sig hos de kommuner der arbejder med en udvidet model, potentielt
kan understøtte indsigten hos de kommuner, der ikke oplever sager. Det ligger dermed som et forslag til det videre evalueringsarbejde,
at udarbejde en række sagsfremstilling, hvor sager om stalking der er identificeres i kommuner bliver præsenteret. Dette er udfoldet
senere i læringsnotatet.
14
7342936_Slutevaluering_Tryg.indd 19
07-11-2024 10:05:05
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 175: Henvendelse af 17/3 fra Dansk Stalking Center om anmodning og materiale forud for foretræde
Mere viden og flere værktøjer
Evalueringen af Tryg i Sydøstjylland viser tydeligt, at de involverede kommunale medarbejdere, som har fået en særlig rolle og funktion
som ressourcepersoner i projektet, har opnået større viden og en oplevet stærkere kompetence til at indgå i sager omkring opsporing
og igangsættelse af rette initiativer ved mistanke om stalking. Kompetencerne er særligt etableret på de indlagte uddannelsesdage,
hvor både politi og Dansk Stalking Center har stået for undervisning og facilitering. Dette har samlet set givet en oplevelse af at være
godt klædt på til at varetage de situationer, der måtte komme. De ressourcepersoner, der har oplevet egentlige stalkingsager fortæller,
at de har oplevet at have rette kompetencer til at varetage arbejdet, dette ikke mindst gennem brobygning til andre instanser,
herunder både politi og Dansk Stalking Center.
Samarbejdet har virkelig hjulpet os med at få et sprog omkring stalking, så vi kan italesætte det tidligere i forløbet.
(kommunal aktør)
KOMPETENCER I
KOMMUNERNE
Anvendelse i andre typer af sager
I forlængelse af pointerne omkring den store forskel på oplevelsen af sager i de involverede kommuner, fremkommer et andet
interessant perspektiv, nemlig det at den opbyggede nye viden og nye kompetencer, der er etableret gennem deltagelse i Tryg i
Sydøstjylland, anvendes i andre arenaer.
Flere af de kommunale aktører forklarer i interview, at de endnu ikke har oplevet egentlige stalkingsager, men at de ikke desto mindre
anvender de redskaber og den viden, de igennem projektet har fået med sig. Dette eksempelvis i konfliktsager, som mange af de
kommunale medarbejdere oplever oftere end egentlige stalkingsager, eksempelvis i forbindelse med konfliktfyldte skilsmisser. Her
bringes spørgeteknik og indsigt i hvordan uhensigtsmæssig adfærd påvirker aktivt ind i samarbejdet med familierne, hvilket opleves
som understøttende og brugbart, også selv om der ikke er tale om stalkingsager i gængs forstand.
Selvom vi ikke har mange rene stalkingsager, har projektet hjulpet os til at identificere situationer, der kunne udvikle sig til det.
(kommunal aktør)
Ineva
– Viden til udvikling – ineva.dk – info@ineva.dk
15
7342936_Slutevaluering_Tryg.indd 20
07-11-2024 10:05:05
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 175: Henvendelse af 17/3 fra Dansk Stalking Center om anmodning og materiale forud for foretræde
Faglige samtaler
Samtidig har projektet hjulpet med at etablere eller styrke tværfaglige relationer og skabe en platform for at dele viden og erfaringer,
både om stalking eller mistanke om stalking, og andre typer af sager herunder konflikter. Det at have et fælles rum og, for kommuner
der arbejder med model 3, også en systematisk struktur til jævnlige møder, giver en god og bidragende struktur til sparring og
erfaringsdeling på området. Dette vurderes til at være understøttende for opnåelse af projektets fokus og ambitioner, og i øvrigt
bidragende til at fastholde en faglig, tematisk samtale.
Der er et fagligt fællesskab, og når vi er opmærksomme, så opdager vi det. Men der er stadig en risiko for, at der er sager, som vi ikke
fanger.
(kommunal aktør)
Hvem skal vide hvad?
En del af forandringsteorien (se Bilag 1) er en grundlæggende antagelse om, at ‘relevante fagpersoner’ har de rette kompetencer og i
øvrigt er motiveret til at arbejde med stalkingsagerne. Det har været et fokus i evalueringen at søge at afdække hvem ‘rette personer’
er, herunder hvor langt ud i organisationen, der er behov for viden.
På baggrund af interviews viser evalueringen, at det ikke er hverken realistisk eller formålstjenstligt at alle fagpersoner i en kommune
skal have viden om stalking. Til gengæld er det væsentligt, at nogen har den fornødne viden, og at der er etableret en organisatorisk
set-up der muliggør, at man finder frem til disse personer. Medarbejdere (pædagoger, lærere, social og sundhedsassistenter mv.) skal
ikke nødvendigvis have kendskab til hvem, der har den særlige rolle, men deres ledere skal meget gerne som minimum vide, at der
findes ressourcepersoner på området, og hvordan der findes frem til disse. Når dette lykkes kan særligt komplekse sager og møder
med borgerne ‘lande’ det rette sted, fordi der er grundlæggende fokus og viden om, hvem der kan gribe sagerne med den særlige
faglighed og viden, der er brug for.
Ineva
– Viden til udvikling – ineva.dk – info@ineva.dk
16
7342936_Slutevaluering_Tryg.indd 21
07-11-2024 10:05:06
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 175: Henvendelse af 17/3 fra Dansk Stalking Center om anmodning og materiale forud for foretræde
KOMMUNE-
STØRRELSE OG
LEDELSESMÆSSIG
OPBAKNING
Der ses i et vist omfang sammenhæng mellem kommunestørrelse og beslutningen om model for implementering i de
syv involverede kommuner. Det ses i hvert fald som forklaringsramme for de mindre kommuner, at det er vanskeligt at
have specialviden på så mange felter, som det kræver for at opretholde et kommunalt serviceniveau, og derfor må der
arbejdes med brobygning til der, hvor viden er stærkest, i dette tilfælde hos Dansk Stalking Center.
Der er altså tendens til, at de mindre kommuner vælger en model a’la model 1, hvorimod de større kommuner i højere
grad vælger model 2 eller 3. I flere af de små kommuner har man valgt at det er en ledelsesrepræsentant, der har
opgaven som koordinator og ressourceperson på området. Dette italesættes som en styrke og en nødvendighed for at
fastholde fokus, fordi medarbejdernes sagsstammer og behovet for overblik over mange forskellige fagområder på
medarbejderniveau giver for stor risiko for at stalking drukner.
Anderledes ser det ud i nogle af de andre kommuner, hvor der fortælles om minimal ledelsesmæssig involvering. Her er
der givet et mandat, nogle steder på en ret indirekte og usynlig måde, men det opleves som værende helt uproblematisk.
På baggrund af den gennemførte dataindsamling synes det umiddelbart ikke at være en afgørende faktor generelt, at er
er tydelig ledelsesmæssig opbakning, her forstået som tæt, daglig involvering. Dermed ikke sagt, at ledelsen er uden
betydning, men det daglige, ledelsesmæssige fokus og opfølgning ses ikke at være af væsentlig betydning – i hvert fald i
nogle af kommunerne. Her er det velfungerende og den rigtige struktur, at der er en gruppe medarbejdere, der har et
klart mandat og et tydeligt ansvar, og at de med deres viden, ressourcer og ambitioner arbejder med stalkingindsatsen i
hverdagen.
Samlet set kan det siges, at det ledelsesmæssige fokus kan være en afgørende faktor, såfremt der opleves tvivl eller
utydelighed om rammer, ressourcer og ansvar. Når dette er etableret hos den gruppe af medarbejdere, som har
opgaven, ses det ikke at være centralt at der er dyb, ledelsesmæssig involvering.
Ineva
– Viden til udvikling – ineva.dk – info@ineva.dk
17
07-11-2024 10:05:06
7342936_Slutevaluering_Tryg.indd 22
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 175: Henvendelse af 17/3 fra Dansk Stalking Center om anmodning og materiale forud for foretræde
Implementering på tværs af forvaltningsområder er uden udfordringer
I forandringsteorien (se bilag 1) er det anført som en antaget potentielt hæmmende faktor, at arbejdet med stalking skal
implementeres på tværs af forvaltninger og i mange kommuner dermed på tværs af direktørområder. Erfaringen fra andre
projekter er, at det at skulle løfte en opgave på tværs af forvaltningsområder kan være udfordrende, fordi der er forskellige
lovgivninger og forskellige prioriteringer hos de ansvarlige ledere og direktører.
På baggrund af den indledende dataindsamling, ser det dog ikke ud til, at dette har vægtig betydning i arbejdet med
stalking i Tryg i Sydøstjylland. Vurderingen er, at fordi arbejdet netop ikke knytter sig til imødekommelse af en del af
lovgivningen, men i højere grad er båret af ambition, strategi og oplevelse af behov, så bliver barriererne og
udfordringerne om det tværforvaltningsmæssige mindre. Ingen af de involverede kommuner italesætter udfordringer med
implementeringen af den model, de har valgt, og antagelsen om at de organisatoriske strukturer vil være en hæmmende
faktorer synes ikke afspejlet i virkeligheden.
Dermed ses det heller ikke, at den enkelte kommunes organisatoriske struktur omkring de relevante fagområder, er det
afgørende for implementeringen. De kommuner, hvor Beskæftigelse og Børn og Familie ligger under samme
direktørområde synes ikke umiddelbart at have en implementeringsmæssig fordel, hvilket ellers kunne være forventet. Her
har andre faktorer, herunder særligt kommunestørrelse og oplevet antal sager større betydning for hvilke
implementeringsbeslutninger, der træffes og dermed hvordan der arbejdes med feltet.
Det ses dog tydeligt, at det er en styrke og en stor fordel, at der er repræsentanter fra mindst Beskæftigelse og Børn og
Familie involveret i arbejdet med stalking, hvilket også er tilfældet i alle de involverede kommuner. En række kommuner
har valgt at have en udvidet model, hvor også andre fagområder er repræsenteret, hvilket forklares som understøttende
og bidragende.
Eksisterende strukturer er en fordel
De kommuner, som har forankret stalkingarbejdet i eksisterende samarbejdsstrukturer synes at have en fordel. Flere
forklarer, at de har placeret arbejdet med Tryg i Sydøstjylland i samme arbejdsgruppe, som æresrelateret vold,
radikalisering og bandeexit. Flere af kommunerne har før Tryg i Sydøstjylland haft mindre arbejdsgrupper, som har
samarbejdet på tværs af forvaltninger om disse felter, og også haft samarbejde med politiet i relation til dette. Det
italesættes, at fagområderne har det tilfælles, at der er tale om potentielt strafbare forhold, og dermed er der kontakt til
politiet samt behov for inddragelse af flere forvaltninger. Der er dog den væsentlige forskel, at de andre tematikker også
knyttes til sårbarhed blandt borgerne, hvilket ikke nødvendigvis er tilfældet i stalkingsager; her er demografien mere
spredt. Men der er alligevel så meget fælles, at det giver mening at forankre i de eksisterende strukturer, ikke mindst fordi
der mange steder er velfungerende samarbejdsrelationer og rammer, som stalkingarbejdet har kunne falde ind i.
Vi har jo lænet os ind i den her organisering, fordi vi ved, at den fungerer på nogle andre indsatsområder. Vi har
nøglepersoner på områder som negativ social kontrol, æresrelateret vold og ekstremisme.
(kommunal aktør)
Det er dermed som nævnt en tydelig anbefaling på baggrund af evalueringen –og i et udbredelsesperspektiv - at der
afdækkes hvilke eksisterende organisatoriske strukturer og arbejdsgrupper der findes, hvor stalking med fordel kan
inkluderes som
til udvikling –
og fagområde.
Ineva
– Viden
opmærksomhed
ineva.dk – info@ineva.dk
FORVALTNINGER
OG
EKSISTERENDE
STRUKTURER
18
7342936_Slutevaluering_Tryg.indd 23
07-11-2024 10:05:06
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 175: Henvendelse af 17/3 fra Dansk Stalking Center om anmodning og materiale forud for foretræde
DEN GODE
UNDERSTØTTELSE
Et tema, der har fyldt i de gennemførte interviews, er understøttelsen fra Dansk Stalking Center til kommunerne i deres ønske og
ambition om at arbejde målrettet og kompetent med stalking. Der er variation i kommunernes oplevelse af den understøttelse,
de har modtaget og også om de efterspørger andet og mere. En række af kommunerne giver udtryk for, at de ikke har manglet
noget fra Dansk Stalking Center, og at de er overbeviste om, at hvis de rakte ud, så ville centeret stå klar med hjælp og
ressourcer.
Andre italesætter et ønske om en mere proaktiv tilgang fra Dansk Stalking Center, og de har dermed et ønske om, at Dansk
Stalking Center som central aktør i projektet i højere grad havde været opsøgende og understøttende i det arbejde, der er
gennemført i kommunerne.
Vi har haft en vigtig dialog med Dansk Stalking Center, men måske kunne de bidrage med noget mere let tilgængeligt materiale,
som en kort video eller et link.
(kommunal aktør)
Uanset om det konkret efterspørges eller om der på længere sigt skal arbejdes med flere kommuner, er det vurderingen på
baggrund af datamaterialet, at en række konkrete tiltag kunne understøtte implementeringen og det fortsatte fokus på stalking i
kommunerne. Dansk Stalking Center kan med fordel være understøttende i udarbejdelse af materialer og løbende at skubbe
viden ud, så gryden holdes i kog. Dette kunne eksempelvis være igennem:
Udarbejdelse af
struktur og ramme til action cards,
som kommunerne kunne vælge at anvende frem for at udarbejde dem
selv.
•
Udsendelse af
månedlige nyhedsbreve
til kommunerne med nyeste viden, små cases og meget gerne information om hvor
mange sager politiet har fra den pågældende kommune
•
Informationsmateriale
der kan sendes ud til medarbejdere i kommunen, eksempelvis i form af video. Flere nævner en ny
explainer-video, hvilket er taget positivt imod. Mere af denne type materiale vurderes at være understøttende. Det kunne også
være i form af power-point som kunne distribueres eller anvendes til møder, hvor der er information om stalking
•
Informationsmateriale – evt. i videoformat – om hvad Dansk Stalking Center
er
og hvordan man kan trække på deres
kompetencer
•
Facilitering af videndeling
på tværs af kommunerne
•
Udarbejdelse af en
spørgeguide eller tjekliste,
som kan bringes i anvendes som hjælpeværktøj ved mistanke om stalking.
•
Der er i sommeren 2024 etableret en fagportal, sammenmodstalking.dk hvor der er samlet viden om stalking. Hermed er der
gået et skridt i retning af det, der efterspørges. Dataindsamlingen til nærværende evaluering er gennemført før fagportalen er
launchet, hvormed det ikke har været muligt at afdække, hvorvidt og i hvilken grad den imødekommer det behov, der er
etableret. Der arbejdes derforuden som en del af evalueringsarbejdet med en implementeringsguide som tidligere nævnt, hvilket
vil udvide materialet på sammenmodstalking.dk, hvilket både retter sig mod de involverede kommuner og øvrige.
Det, vi rigtig gerne vil have, er, at det ikke stopper, når projektet Tryg i Sydøstjylland slutter. Vi skal sørge for, at nye medarbejdere
også får den viden.
(kommunal aktør)
19
7342936_Slutevaluering_Tryg.indd 24
07-11-2024 10:05:06
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 175: Henvendelse af 17/3 fra Dansk Stalking Center om anmodning og materiale forud for foretræde
ERFARINGER I
PROJEKTET – MED
POLITIFOKUS
Ineva
– Viden til udvikling – ineva.dk – info@ineva.dk
7342936_Slutevaluering_Tryg.indd 25
07-11-2024 10:05:07
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 175: Henvendelse af 17/3 fra Dansk Stalking Center om anmodning og materiale forud for foretræde
ET GODT AFSÆT
Sydøstjyllands politi har som beskrevet strategisk valgt at sætte særligt fokus på stalking, hvilket blandt andet har
udmøntet sig i at have en dedikeret medarbejder, der fungerer som særlig ressource og er projektkoordinator for Tryg i
Sydøstjylland. Derudover er der lokale assistenter, som er placeret i de fire store byer i politikredsen, som alle har særlig
viden om og særlig fokus på stalking.
Det ses på baggrund af den samlede evaluering, at samarbejdet i Tryg i Sydøstjylland opleves som bidragende hos
politiet.
Politiet betragter kommunerne som en vigtig brik i at opspore og rapportere sager, da mange borgere, der oplever
chikane eller stalking, først tager kontakt til deres kommunale sagsbehandler eller socialrådgiver. Som det blev
fremhævet af politiet:
Kommunerne er en vigtig spiller i forhold til at identificere sagerne. De har med en lang række borgere at gøre, og
borgerne går ikke altid til politiet.
(aktør fra Sydøstjyllands Politi)
Gennem de gennemførte interviews ses det tydeligt, at samarbejdet mellem kommune og politi kan fungere som en
nøgle til at bremse stalking tidligt i forløbet, og at begge parter ser positivt på fremtiden for denne koordinerede indsats.
Ineva
– Viden til udvikling – ineva.dk – info@ineva.dk
20
7342936_Slutevaluering_Tryg.indd 26
07-11-2024 10:05:07
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 175: Henvendelse af 17/3 fra Dansk Stalking Center om anmodning og materiale forud for foretræde
FORUDSÆTNINGER
FOR DET GODE
POLITIARBEJDE
Det er indlagt som fokus i evalueringen at afdække, hvordan der skabes de bedste betingelser for at arbejde med stalking i den
organisering, der er valgt i Sydøstjyllands Politi, her med særligt fokus på arbejdsmiljøet og medarbejdernes trivsel.
Det forklares af de involverede politiassistenter, at arbejdet med stalking kan være krævende, ikke mindst i relation til trivsel og
oplevelse af arbejdspres. Det karakteriserer de sager, som assistenterne arbejder med, at de tidsmæssigt er lange, at de ofte kun
udvikler sig negativt og at udsatte ofte har brug for meget støtte og sparring samtidig med at der kan bygges frustration op hos
udsatte om, at der ikke kan gøres mere fra politiet.
Dermed kan man som politiassistent nemt have arbejdsdage, hvor man gennemfører telefonisk vejledning i op mod 3-4 timer,
samtidig med at der strafferetsligt og i ‘sagen’, her forstået som en mere klassisk politisag, som sådan ikke er sket stor udvikling. Dette
er dog ingenlunde det samme, som at indsatsen ikke er godt givet ud, tværtimod vurderes det at de involverede at deres arbejde er
både meningsfuldt og vigtigt. Det forudsætter blot, at man kan være i den særlige sagstype og ikke mindst være i stand til at lade sit
arbejde ligge, når man tager hjem og ikke blive for påvirket af, at man ikke uden videre kan få stalkingen til at stoppe, uanset hvor
meget man gerne ville, og hvor umage man gør sig.
Det er svært – en der ligger ned og er ulykkelig, en der har brug for hjælp, og sige at det vil jeg ikke høre på. Nogle gange kommer
man til at fungere som en psykolog, selvom det ikke er ens arbejde.
(aktør fra Sydøstjyllands Politi)
Mange af de mennesker, som vi snakker med, er ret pressede i forvejen, så en snak tager sjældent 5 minutter. De har mange
spørgsmål og meget på hjerte.
(aktør fra Sydøstjyllands Politi)
Det er hårdt i den forstand, at når man sidder og arbejder med de her sager, så fortsætter de. De bliver ved og bliver større og større.
(aktør fra Sydøstjyllands Politi)
Relationen (mellem politi og borger, red.) bliver anderledes. Den forurettede kan godt føle, at nu er vi venner – du varetager min sag.
Jeg vil gerne lytte og varetage din sag, men jeg skal også høre, hvad den anden siger.
(aktør fra Sydøstjyllands Politi)
Ineva
– Viden til udvikling – ineva.dk – info@ineva.dk
21
7342936_Slutevaluering_Tryg.indd 27
07-11-2024 10:05:08
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 175: Henvendelse af 17/3 fra Dansk Stalking Center om anmodning og materiale forud for foretræde
De interviewede forklarer arbejdet som indeholdende den præmis der er præsenteret på foregående side, og oplever alle at gøre en
stor og vigtig forskel for de borgere, der er involveret i stalkingsager. Det opleves dog ikke altid i den ønskede grad, at der er
forståelse for præmissen og den måde, der er behov for at arbejde i organisationen. Det ses på baggrund af de gennemførte
interviews, at følgende er understøttende for medarbejdernes trivsel og oplevelse at at kunne arbejde med den faglighed og
tålmodighed, som disse sager forudsætter.
•
Anerkendelse.
Det er helt afgørende, at der ledelsesmæssigt og organisatorisk er anerkendelse af, at stalkingsager og arbejdet
med dem ikke er sammenligneligt med andre sager. Der er brug for langt mere vejledning, om man får ofte en tæt relation til den
eller de involverede. Stalkingsager er utroligt indgribende i den udsattes liv, og der er brug for meget vejledning og kontakt
undervejs, hvilket kræver tid og fokus – også nogle gange på en måde, der ikke nødvendigvis kan journaliseres på klassisk vis.
Anerkendelse af dette og af det arbejde der gøres har stor betydning for medarbejdernes trivsel.
Tid.
I relation til ovenstående er der brug for den fornødne tid til at kunne håndtere sagerne, og forståelse for, at en sagsstamme
omkring stalking ikke er sammenligneligt med andre sagsstammer, fordi forholdet ofte på daglig basis udvikler sig. Der er dermed
brug for, at der er tid til at gå grundigt ind i sagerne, herunder også for at kunne understøtte, at der etableret materiale til et
tilhold eller opbygges en egentlig strafferetslig sag, såfremt det er det rigtige.
Sparring og supervision.
Ingen af de interviewede giver direkte udtryk for, at de har behov for mere sparring og supervision,
end de på nuværende tidspunkt modtager. Perspektivet medtages alligevel her, da det er vurderingen på baggrund af de
gennemførte interviews, at sager om stalking er i kategorien, hvor der kan opstå såkaldt
empatitræthed,
hvilket kan have stor
betydning for mental sundhed og trivslen på arbejdspladsen. Flere af de interviewede fortæller, at de kan blive den
stalkingudsattes ‘allierede’ og at relationen i nogle tilfælde kan blive næsten terapeutisk, dog med den store forskel, at borgeren
grundlæggende har en forventning om, at politiet har de redskaber og den magt der skal til for at stoppe stalkingen – hvilket langt
fra altid er tilfældet. Balancen mellem det terapeutiske og det forventede magtrum vurderes at indeholde en høj kompleksitet,
hvor der forventeligt vil være stor gavn af faglig sparring og supervision. Dette ikke mindst når stalkingsager er det eneste, der er i
sagsstammen.
•
•
Ineva
– Viden til udvikling – ineva.dk – info@ineva.dk
22
7342936_Slutevaluering_Tryg.indd 28
07-11-2024 10:05:08
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 175: Henvendelse af 17/3 fra Dansk Stalking Center om anmodning og materiale forud for foretræde
ERFARINGER I
PROJEKTET – MED
SAMARBEJDSFOKUS
Ineva
– Viden til udvikling – ineva.dk – info@ineva.dk
7342936_Slutevaluering_Tryg.indd 29
07-11-2024 10:05:08
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 175: Henvendelse af 17/3 fra Dansk Stalking Center om anmodning og materiale forud for foretræde
SAMARBEJDE
MELLEM
KOMMUNE OG
POLITI
Som beskrevet er der etableret samarbejde mellem kommunerne og Sydøstjyllands Politi gennem Tryg i Sydøstjylland. Det
ses på tværs af de syv kommuner, at samarbejdet er aktiveret på forskellige måde og på forskelligt niveau. Som beskrevet
er der nogle af kommunerne, der ikke har oplevet at have stalkingsager, og dermed har de heller ikke oplevet behov for at
kontakte politiet herom. Flere af disse kommuner fortæller ligeledes, at politiet ikke rækker ud til dem, hvilket bekræftes af
politiet. Dermed ses der altså kommuner og områder i politikredsen, der ikke undervejs i projektperioden har haft kontakt.
Det italesættes, at dette med fordel kan styrkes, så der gøres mere brug af hinandens viden om kompetencer. Skal det
lykkes forudsætter det, at det identificeres, at der er tale om stalkingsager, og her vurderes det mest oplagt, at det er
politiet der rækker ud til kommunen, da kommunen som nævnt ikke er bekendt med sagerne. Dermed har politiet en
særlig mulighed for at styrke samarbejdet og sparringen på tværs. Alle involverede kommuner ser meget gerne dette
samarbejde, og stiller sig meget gerne til rådighed med sparring og viden, så der kan koordineres bedst muligt. Adspurgt i
interview om en assistent rækker ud til kommuner bliver der sagt:
Ja, men for sjældent, vil jeg sige. Mest i de sager, hvor der er sikkerhedsspørgsmål, hvor kommunen har indkvarteret, og vi
skal sikre, at gerningsmanden ikke får fat på den nye adresse.
(aktør fra Sydøstjyllands Politi)
Det ses dermed, at der er plads til et tættere samarbejde mellem en række af de involverede kommuner og Sydøstjyllands
Politi.
I andre er kommuner og dertilhørende dele af politikredsen er der tæt samarbejde og løbende dialog. Særligt i en
kommune fortælles der om meget tæt samarbejde gennem SSP, hvilket i denne kommune er et centralt organisatorisk
anker for stalkingarbejdet, hvormed de forskellige fælles foki beriger hinanden. Her ses der konkrete eksempler på, at
samarbejdet har haft positiv betydning for tidlig opsporing og tidlig indsats i forhold til adfærd, der vurderes at kunne
udvikle sig til egentlig stalking.
Samarbejdet med politiet har været en nøgle til at sikre, at vi reagerer hurtigt og korrekt, når en stalking-situation opstår.
(kommunal aktør)
Politiet har også deres ressourcepersoner, som vi kan trække på, hvis vi står med noget svært. Vi har et supergodt
samarbejde med dem.
(kommunal aktør)
23
7342936_Slutevaluering_Tryg.indd 30
07-11-2024 10:05:09
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 175: Henvendelse af 17/3 fra Dansk Stalking Center om anmodning og materiale forud for foretræde
Der er på tværs af datamaterialet identificeret følgende forhold, som er understøttende for samarbejdet mellem
kommune og politi.
•
Kendskab til hinanden.
Det er en forudsætning for det gode samarbejde, at der er kendskab til hinanden, og hvem
der udgør den rette indgang i hhv. kommune og politi. Her ses det som en fordel, hvis samarbejdet strækker sig ud
over arbejdet med stalking jf. tidligere forklaringer om at strukturere stalkingindsatsen i kommunerne i sammenhæng
med andre områder, hvor der er politisamarbejde.
Vi har en liste over, hvem i kommunerne vi skal tage fat i, og omvendt. Det er vigtigt at kende hinanden og vide hvor de
kommer fra, så vi kan trække på hinanden.
(aktør fra Sydøstjyllands Politi)
•
Uformel dialog.
Det ses af datamaterialet, at det er en styrke for samarbejdet, når dialogen er uformel og at der både
er plads til formelle drøftelser om sager og mere uformel henvendelse på tværs med behov for flere perspektiver eller
en umiddelbart holdning. Denne uformelle dialog ses i høj grad at bidrage, fordi den bliver understøttende for, at
partnere i samarbejde kan sætte tidligt ind, også før der opstår en egentlig sag i kommunalt regi eller i politiet.
•
Løbende dialog.
Som element i ovenstående er det styrkende for samarbejdet, når dialogen er løbende. Det er
almindelig kendt at det relationelle har stor betydning for samarbejdsklimaet mellem aktører, og den løbende dialog
gør afstanden mindre, hvilket igen er befordrende for at række ud.
Deling af viden og bekymring for borgere,
herunder når der i fællesskab arbejdes med overblik over hvad de
forskellige fortællinger dækker over, og hvad der er op og ned i sagen. Dette er udtryk for, at mange sager indeholder
gensidige beskyldninger, hvilket kan være udfordrende for de forskellige aktører, som måske kun har kontakt til den
ene part i sagen, at overskue. Her kan der være behov også for involvering af andre parter, eksempelvis Krisecenter.
Når politiet inddrages i sager tidligt.
De eksempler hvor det gode, tætte samarbejde giver anledning til at politiet
inddrages tidligt, har dette være bidragende. Politiet kan gennem sin autoritet have en forebyggende rolle gennem at
gennemføre en formaningssamtale med en borger, der har en uhensigtsmæssig adfærd.
Mange af de unge vi arbejder med, ved ikke, at de er i en stalking-lignende situation, før det bliver for sent. Viden er
altafgørende.
(kommunal aktør)
•
Når kommunen inddrages i sager tidligt.
Tilsvarende har kommunen mulighed for at understøtte borgerens
sikkerhed og muligheder tidligt, hvis og når de inddrages tidligt. Dette eksempelvis hvis de tilflytter en ny kommune,
hvor der kan være behov for særlige hensyn i forhold til bopæl eller i forhold til dialogen med den anden forældre.
DET GODE
SAMARBEJDE
•
•
Ineva
– Viden til udvikling – ineva.dk – info@ineva.dk
24
07-11-2024 10:05:09
7342936_Slutevaluering_Tryg.indd 31
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 175: Henvendelse af 17/3 fra Dansk Stalking Center om anmodning og materiale forud for foretræde
BEHOV FOR
TÆTTERE
SAMARBEJDE MED
ANDRE
Samarbejdet mellem kommune og politi er som beskrevet både velegnet og understøttende for arbejdet med stalking. Det ses dog
også i evalueringen, at det vil styrke det samlede arbejde, såfremt der blev etableret endnu tættere samarbejde med involvering af
flere aktører. Flere nævner særligt krisecentrene, fordi de gennem deres arbejde har tæt kontakt til typisk kvinder, hvor der i nogle
tilfælde foregår stalking fra tidligere parnter. Det forklares fra både kommunalt perspektiv og fra politiet, at krisecentrene ikke i så høj
grad som ønske deler viden:
Krisecentrene holder ofte information alt for tæt til kroppen.
(kommunal aktør i forbindelse med uddannelsesdag)
Det ses altså, at der både fra kommune og politi er en opfattelse af, at krisecentrenes ønske og ambition om at beskytte kvinderne og
deres børn ikke altid er hensigtsmæssig i det store billede, fordi der er information der ikke kommer til de rette. Dermed bliver
muligheden for at samarbejde på tværs af aktørerne mindre, og det kan betyde at kommunerne eksempelvis ikke tager de
nødvendige hensyn til familien, fordi de ikke er bekendt med behovet.
Det er ikke en del af Tryg i Sydøstjylland at etablere formaliseret samarbejde med Krisecentrene , dog er der fra Dansk Stalking
Center arbejdet på at styrke relationerne. Det tættere samarbejde mellem kommuner og politi gennem projektet har bestyrket både
oplevelsen af behov og motivation for at etablere et tættere samarbejde og dermed i højere grad i fællesskab at kunne løfte de sager
der opstår.
Også samarbejdet mellem kommunerne er væsentligt for at lykkes med opgaven, og opleves i varierende grad. Her er samme hensyn
gældende, nemlig det at deling af viden giver styrkede muligheder for at lykkes godt med håndtering af sagerne.
25
7342936_Slutevaluering_Tryg.indd 32
07-11-2024 10:05:09
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 175: Henvendelse af 17/3 fra Dansk Stalking Center om anmodning og materiale forud for foretræde
BILAG 1:
FORANDRINGSTEORI
Ineva
– Viden til udvikling – ineva.dk – info@ineva.dk
7342936_Slutevaluering_Tryg.indd 33
07-11-2024 10:05:10
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 175: Henvendelse af 17/3 fra Dansk Stalking Center om anmodning og materiale forud for foretræde
du 3
roW
arof
akoL
hfa(
derF
firkS
pgaf
lpO
ilnO
pgaF
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
r yt S
akoL
laiD
mo k
•
•
•
•
•
•
urtS
•
mas
elled
it RV
•
ts fa
•
•
3 uddannelsesdage
•
Workshop med fokus på lokal
forankring i kommuner
Lokale oplæg for kommuner
(afholdt Skanderborg,
•
Fredericia og Horsens)
•
Skriftlige guides til
•
fagpersoner i kommunerne
Oplæg for Kriminalforsorgen
Online møder
Fagportal launch maj 2024
•
Pre-view for
kommunale
ressourcepersoner
•
Kick Off 2.0 for
kommuner, politi,
Kriminalforsorg,
Krisecentre mv.
Styregruppemøder
Lokale møder med chefer
Dialogmøder mellem DSC og
kommuner
•
Inspiration på tværs
på baggrund af
møder
Strukturer og rammer for
samarbejde/samarbejdsmo-
Ineva
–
i kommunerne
deller udviklet
Viden til udvikling
VR til fagpersoner – oplevelse
af stalking
Fagpersoner i kommunerne –
særligt i Børne- og
Familieafdelingen og
Jobcenteret
Udsatte for stalking
Udøvere af stalking
Dansk Stalking Center
F r e mme r e :
•
Når der er en understøttende organisatorisk
forankring
•
Når der er en eller få kontaktpersoner i
kommunerne
•
Når der er ledelsesmæssig opbakning
•
Når ressourcepersoner har et klart mandat og
en tydelig ressourcemæssig ramme
•
Når der er samarbejde på tværs af kommune
og politi, som muliggør deling af sager
Hæmme r e :
•
Når der er manglende oplevelse af stalking
som noget der fylder meget
•
Når der er manglende overblik over hvad
projektet kræver og forventer
•
Når der er manglende ledelsesmæssig
opbakning
•
Når kernepersoner mister engagement i
projektet
•
Forankring på tværs af
forvaltninger/direktørområder
•
•
•
•
•
– ineva.dk – info@ineva.dk
•
Stalking er ’på
radaren’ hos Børn og
familie samt Jobcenter
Relevante
fagpersoner i
kommunerne er
motiveret og viser
interesse for arbejdet
med stalking
Relevante
fagpersoner oplever
at have den
påkrævede viden om
stalking til at kunne
håndtere sagerne
Relevante
fagpersoner har rette
kompetencer til at
kunne opspore
stalking
Relevante
fagpersoner i
kommunerne ved
hvem man skal
henvende sig til ved
mistanke om stalking
Relevante
fagpersoner i
kommunerne er
bevidste om stalking
•
•
•
•
•
•
Politi og kommune
samarbejde – der er
kendskab på tværs og
man anvendes
hinandens kompetencer
Der er kendskab til DSC i
kommuner og politi –
man inddrager DSC når
det er relevant
Der er etableret en
organisatorisk struktur
for arbejdet med stalking
i kommunerne
Viden fra projektet
bringes aktivt i spil i
kommunerne
Flere udsatte og udøvere
fra de involverede
kommuner kommer i
behandling hos DSC
Stalkingudsatte og –
udøvere opspores
tidlgiere
•
•
•
•
Alle ansatte i de
ed
involverede
kommuner er klar
ralk r
over, hvad de skal
laks
gøre hvis de får
råf
mistanke om stalking gniklats
DSC får en styrket
tekry
rolle
Alle udsatte og
go
udøvere af stalking
gniklat
får hurtig og effektiv
vitkeffe
hjælpe
Stalking stoppes
se p
7342936_Slutevaluering_Tryg.indd 34
07-11-2024 10:05:10
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 175: Henvendelse af 17/3 fra Dansk Stalking Center om anmodning og materiale forud for foretræde
Noter:
7342936_Slutevaluering_Tryg.indd 35
07-11-2024 10:05:10
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 175: Henvendelse af 17/3 fra Dansk Stalking Center om anmodning og materiale forud for foretræde
Ineva
– Viden til udvikling – ineva.dk – info@ineva.dk
7342936_Slutevaluering_Tryg.indd 36
07-11-2024 10:05:11
