REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 174: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v. og retsplejeloven (Politiets fysiske inddragelse af pas og Den Uafhængige Politiklagemyndigheds adgang til tv-overvågningsmateriale m.v.), fra justitsministeren

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del Bilag 174
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

17. marts 2025

Politikontoret

Ida Schiøler

2024-10038

3657108

Forslag

til

Lov om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v. og retspleje-

loven

(Politiets fysiske inddragelse af pas og Den Uafhængige Politiklagemyn-

digheds adgang til tv-overvågningsmateriale

m.v.)

§1

I lov om pas til danske statsborgere m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 76 af 19.

januar 2017, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 167 af 29. februar 2020, § 2

i lov nr. 415 af 13. marts 2021, lov nr. 2603 af 28. december 2021 og senest

ved § 3 i lov nr. 226 af 15. februar 2022, foretages følgende ændringer:

Overalt i loven ændres »gebyr« til: »afgift«.

§ 2

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Politiet kan endvidere inddrage et allerede udstedt pas, når grund-

laget for udstedelsen ikke længere består, eller hvis passet er uretmæssigt

udstedt.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

§ 2 b, stk. 1,

ændres »§ 2, stk. 2.« til »§ 2, stk. 3.«.

Efter § 2 c indsættes:

Side 1/35

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 174: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v. og retsplejeloven (Politiets fysiske inddragelse af pas og Den Uafhængige Politiklagemyndigheds adgang til tv-overvågningsmateriale m.v.), fra justitsministeren

»§ 2 d.

Politiet har, hvis det skønnes nødvendigt for fysisk at inddrage et

pas efter § 2, stk. 1 eller 2, og politiet har grund til at antage, at passet be-

finder sig der, hvor de vil foretage indgreb, til enhver tid mod behørig legi-

timation uden retskendelse adgang til at undersøge bolig, lokaliteter og

transportmidler, der anvendes af en person, som har fået inddraget sit pas,

samt besigtige personens ydre, herunder foretage visitation af personens tøj

og genstande.

Stk. 2.

Det i stk. 1 nævnte kan også foretages mod de nærmeste til et barn

under 18 år, der har fået inddraget sit pas efter § 2, stk. 1, nr. 5 og 6.«

§ 4 a, stk. 6,

ændres »§ 2, stk. 3.« til: »§ 2, stk. 4.«.

§ 4 b, stk. 1,

ændres »25 kr.« til: »32 kr.«.

4 b, stk. 2,

ophæves og i stedet indsættes

»Beløbet

i stk. 1 er angivet i 2025-niveau. Beløbet pris- og lønreguleres

fra og med 2025 én gang årligt den 1. januar med den af Finansministeriet

fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks. Det herefter fremkomne

beløb afrundes til nærmeste kronebeløb. Beløbet offentliggøres.«

§2

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1160 af 5. november 2024, fore-

tages følgende ændring:

§ 1019 c

indsættes som

stk. 2, 3

»Stk. 2.

Juridiske personer skal efter anmodning fra Politiklagemyndig-

heden stille tv-overvågningsmateriale til rådighed.

Stk. 3.

En juridisk person har ikke pligt til at stille tv-overvågningsmate-

riale til rådighed, såfremt der derved vil fremkomme oplysninger om for-

hold, som vil udsætte den juridiske person for straf.

Stk. 4.

Overtrædelse af stk. 2 straffes med bøde, medmindre højere straf

er forskyldt efter anden lovgivning.«

§3

Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

§4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Side 2/35

Stk. 2.

Lovens § 1 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i

kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de

færøske og de grønlandske forhold tilsiger.

Side 3/35

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Politiets inddragelse af pas

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2.

Ændring af paslovens gebyrbestemmelser

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3.

Pligt for juridiske personer til at udlevere tv-overvågnings-

materiale til Den Uafhængige Politiklagemyndighed til

brug for behandlingen af adfærdsklager

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Forholdet til databeskyttelsesloven og databeskyttelsesfor-

ordningen

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-

ser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-

livet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Side 4/35

10.

11.

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget indeholder tre forskellige elementer.

For det første indføres der klare retlige rammer, der skal understøtte politiets

adgang til fysisk at inddrage pas f.eks. i sager, hvor en person har fået fra-

kendt, frataget, fortabt eller har frasagt sig sin indfødsret, tilfælde hvor en

person har løst sig fra sit danske statsborgerskab, eller tilfælde hvor udste-

delsen af et pas er ugyldigt.

Derudover vil der med lovforslaget blive foretaget en mindre ændring i pas-

lovens gebyrregler, således at gebyret for optagelse af digitalt fingeraftryk i

forbindelse med udstedelse af pas, som pris- og lønreguleres årligt, fremover

vil blive offentliggjort på www.borger.dk i stedet for ved bekendtgørelse.

Endelig foreslås det, at Den Uafhængige Politiklagemyndighed i forbindelse

med behandlingen af adfærdsklager skal kunne kræve at få udleveret tv-

overvågningsmateriale til brug for sagsbehandlingen.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Politiets inddragelse af pas

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Udstedelse og inddragelse af pas til danske statsborgere

Udstedelse og inddragelse af pas til danske statsborgere er reguleret i lov

om pas til danske statsborgere m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 76 af 19. ja-

nuar 2017 med senere ændringer (herefter pasloven). Det følger af paslovens

§ 1, stk. 2, 1. pkt., at justitsministeren fastsætter de nærmere regler for ud-

stedelse af pas til danske statsborgere, der opholder sig her i landet. Be-

kendtgørelse nr. 2693 af 28. december 2021 om pas m.v. med senere æn-

dringer (herefter pasbekendtgørelsen) er udstedt i medfør heraf.

Side 5/35

Det følger af § 3, stk. 1, i pasbekendtgørelsen, at kommunalbestyrelserne

udsteder pas til danske statsborgere, som opholder sig her i landet, og for-

længer gyldigheden for pas.

Efter pasbekendtgørelsens § 2 skal danske statsborgere ved udrejse fra og

ankomst til landet som udgangspunkt være i besiddelse af pas. Danske stats-

borgere kan dog udrejse til og indrejse fra Finland, Island, Norge og Sverige

uden at være i besiddelse af pas eller anden rejselegitimation, jf. pasbekendt-

gørelsens § 1. Overtrædelse af pasbekendtgørelsens § 2 kan straffes med

bøde eller fængsel indtil 6 måneder, jf. pasbekendtgørelsens § 32, stk. 1.

Efter paslovens § 2, stk. 1, kan politiet i en række tilfælde nægte at udstede

pas til en dansk statsborger eller inddrage et allerede udstedt pas.

Efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 1, kan politiet nægte udstedelse af pas til en

dansk statsborger eller inddrage et allerede udstedt pas, når der er rejst sig-

telse mod den pågældende for et strafbart forhold, som kan antages at med-

føre frihedsstraf, og der på grund af sagens beskaffenhed eller den sigtedes

forhold er grund til at antage, at han vil unddrage sig ansvaret ved udrejse

af landet eller forbliven i udlandet.

Efter § 2, stk. 1, nr. 2, kan politiet nægte udstedelse af pas til en dansk stats-

borger eller inddrage et allerede udstedt pas, når den pågældende er idømt

frihedsstraf, som ikke er afsonet, eller er pålagt bødestraf eller konfiskation,

som ikke er erlagt, eller for hvilken sikkerhed ikke foreligger, og der på

grund af sagens beskaffenhed eller den sigtedes forhold er grund til at an-

tage, at han vil unddrage sig ansvaret ved udrejse af landet eller forbliven i

udlandet.

Efter § 2, stk. 1, nr. 3, kan politiet nægte udstedelse af pas til en dansk stats-

borger eller inddrage et allerede udstedt pas, når den pågældendes udrejse

ville stride imod bestemmelser i lovgivningen, der har til formål at sikre en

persons tilstedeværelse her i landet, indtil han har opfyldt ham påhvilende

forpligtelser over for det offentlige eller over for private.

Efter § 2, stk. 1, nr. 4, kan politiet nægte udstedelse af pas til en dansk stats-

borger eller inddrage et allerede udstedt pas, når der er grund til at antage,

at den pågældende har til hensigt i udlandet at deltage i aktiviteter, hvor dette

kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikker-

hed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.

Side 6/35

Efter § 2, stk. 1, nr. 5, kan politiet nægte udstedelse af pas til en dansk stats-

borger eller inddrage et allerede udstedt pas, når der er grund til at antage,

at det pågældende barn ellers vil blive sendt til udlandet til forhold, der brin-

ger barnets sundhed eller udvikling i alvorlig fare.

Efter § 2, stk. 1, nr. 6, kan politiet nægte udstedelse af pas til en dansk stats-

borger eller inddrage et allerede udstedt pas, når der er grund til at antage,

at det pågældende barn ellers vil blive sendt til udlandet for at indgå ægte-

skab eller for at indgå i en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller i et

andet ægteskabslignende forhold.

Efter § 2, stk. 1, nr. 7, kan politiet nægte udstedelse af pas til en dansk stats-

borger eller inddrage et allerede udstedt pas, når den pågældende er straffet

for forfalskning af pas, anvendelse af falsk pas, anvendelse af en andens pas,

at have fået udstedt et pas på baggrund af falske oplysninger eller med et

foto af en anden person end den pågældende selv eller salg eller anden rets-

stridig overdragelse af pas til tredjemand og der på grund af sagens beskaf-

fenhed eller den pågældendes forhold er grund til at antage, at den pågæl-

dende vil begå en ny forbrydelse med pas.

Det fremgår desuden af § 2 c, stk. 1, i pasloven, at politiet skal nægte udste-

delse af pas til en dansk statsborger eller inddrage et allerede udstedt pas,

hvis den pågældende er idømt et udrejseforbud efter straffelovens § 236, stk.

1, nr. 5 (om idømmelse af udrejseforbud for personer, der er dømt for visse

former for seksualforbrydelser).

Politiet kan under særlige omstændigheder udstede provisorisk pas til en

person, over for hvem der er truffet afgørelse efter § 2, stk. 1, nr. 4-7, jf. §

2, stk. 3. Dette gælder også for personer, der er meddelt tilladelse efter straf-

felovens § 236, stk. 2, 3. pkt., jf. § 2 c, stk. 2 (om politiets tilladelse til, at en

person, der er dømt for visse former for seksualforbrydelser, og som er

idømt et udrejseforbud efter straffelovens § 236, stk. 1, nr. 5, kan foretage

en specifik rejse).

Politiets afgørelser efter paslovens § 2, stk. 1 og 3, kan påklages til Rigspo-

litiet, jf. § 29, stk. 1, i pasbekendtgørelsen. Rigspolitiets afgørelser efter §

29, stk. 1, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. stk. 2.

Politiets afgørelse efter paslovens § 2 c, stk. 1, kan ikke påklages til anden

administrativ myndighed.

Det følger af paslovens § 2, stk. 4, at spørgsmålet om ophævelse af politiets

afgørelser efter lovens § 2, stk. 1, kan kræves forelagt retten af den, hvem

Side 7/35

pas er nægtet, eller hvis pas er inddraget. Politiet skal i så fald uden unødigt

ophold indbringe begæringen for retten, der ved kendelse snarest muligt af-

gør, om politiets bestemmelser skal opretholdes eller ophæves. Opholder

vedkommende sig i udlandet, skal politiet, inden passet inddrages, søge ret-

tens godkendelse af den trufne bestemmelse. Det fremgår af Rigsdagsti-

dende 1951-52, tillæg A, spalte 5273 f., at lovgiver har været opmærksom

på de betænkeligheder, der kan være ved i alle de ovennævnte tilfælde at

overlade til politiet at afgøre, om der er grundlag for at nægte at udstede pas

eller inddrage et allerede udstedt pas. Derfor indeholder pasloven i § 2, stk.

4 (tidligere § 2, stk. 2) en bestemmelse, hvorefter spørgsmålet om ophævel-

sen af en af politiet i medfør af stk. 1 truffet bestemmelse om at nægte at

udstede pas eller inddrage pas skal kunne kræves forelagt for domstolene.

Det følger af § 30 i pasbekendtgørelsen, at politiet skriftligt gør den pågæl-

dende bekendt med pasnægtelsen eller pasinddragelsen samt med retten til

at få afgørelsen indbragt for domstolene, hvis politiet efter paslovens § 2,

stk. 1, har nægtet udstedelse af pas til en dansk statsborger eller har inddra-

get et allerede udstedt pas.

2.1.1.2. Frakendelse mv. af dansk indfødsret (dansk statsborgerskab)

Erhvervelse, frakendelse, fortabelse og fratagelse af dansk indfødsret samt

løsning fra dansk statsborgerskab følger af reglerne i lov om dansk indføds-

ret (herefter indfødsretsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1656 af 23. decem-

ber 2022 med senere ændringer.

Det følger af indfødsretslovens § 8, stk. 1, at den, som er født i udlandet og

aldrig har boet her i riget og ej heller har opholdt sig her under forhold, som

tyder på samhørighed med Danmark, taber sin danske indfødsret ved det

fyldte 22. år, medmindre den pågældende derved bliver statsløs. Udlæn-

dinge- og integrationsministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan dog

efter ansøgning indgivet inden dette tidspunkt tillade, at indfødsretten beva-

res.

Det følger af indfødsretslovens § 8 A, stk. 1, at den, som i forbindelse med

sin erhvervelse af dansk indfødsret har udvist svigagtigt forhold, herunder

ved forsætligt at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller fortie re-

levante oplysninger, ved dom skal frakendes indfødsretten, hvis det udviste

forhold har været bestemmende for erhvervelsen, medmindre dette vil være

i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Side 8/35

Det følger af indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, at den, som dømmes for en

strafbar handling, og som derved har udvist en handlemåde, som er til al-

vorlig skade for statens vitale interesser, ved dom skal frakendes sin danske

indfødsret, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale

forpligtelser.

Det følger af indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, at den, som har udvist en hand-

lemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, af udlændinge-

og integrationsministeren kan fratages sin danske indfødsret, medmindre

den pågældende derved bliver statsløs.

Det følger af indfødsretslovens § 9, at udlændinge- og integrationsministe-

ren eller den, han bemyndiger dertil, kan løse den, som er eller ønsker at

blive fremmed statsborger, fra dennes statsborgerlige forhold til Danmark.

Løsningen sker i det sidste tilfælde på betingelse af, at ansøgeren inden en

vis frist bliver statsborger i et andet land.

Derudover kan der forekomme sager, hvor udstedelsen af dansk pas er ugyl-

dig (nullitet). Det kan f.eks. være tilfældet, hvis en person, der er optaget på

et lovforslag om indfødsrets meddelelse, ikke opfylder betingelserne for er-

hvervelse af indfødsret på tidspunktet for en grundlovsceremoni. I sådanne

tilfælde vil Udlændinge- og Integrationsministeriet, eller myndigheder un-

der ministeriets ressort, tage kontakt til pågældende og meddele, at det ud-

stedte pas er ugyldigt (nullitet). Endvidere kan et pas fejlagtigt blive udstedt

til en person, hvor der ikke er hjemmel til udstedelsen. Sådanne udstedte pas

vil ligeledes være ugyldige (nullitet).

2.1.1.3. Effektuering af afgørelse om nægtelse af udstedelse af pas og ind-

dragelse af allerede udstedt pas

Som nævnt ovenfor under pkt. 2.1.1.1. kan politiet efter paslovens § 2, stk.

1, i en række tilfælde nægte at udstede pas til en dansk statsborger eller ind-

drage et allerede udstedt pas.

Hvis politiet efter bestemmelsen nægter at udstede pas til en dansk statsbor-

ger eller inddrager et allerede udstedt pas, tager politiet visse skridt for at

sørge for, at et allerede udstedt pas ikke længere kan bruges, eller at der ikke

udstedes et nyt pas. Det fremgår af bemærkningerne til ændringen af paslo-

ven i 2015, jf. Folketingstidende 2014-15, 1. samling, tillæg A, L 99 som

fremsat, side 15, at i tilfælde, hvor politiet træffer afgørelse om at nægte at

udstede pas til en dansk statsborger eller at inddrage et allerede udstedt pas,

opdaterer politiet oplysninger herom i De Centrale Systemer, som også vil

Side 9/35

fremgå af Det Centrale Pasregister. Herved sikres, at de pasudstedende myn-

digheder, dvs. kommunerne, politiet og udenrigstjenesten, bliver opmærk-

somme på afgørelsen og undlader at udstede et (nyt) pas, hvis den pågæl-

dende indgiver en ansøgning om udstedelse af pas under afgørelsens virk-

ningsperiode.

Politiet opdaterer tillige oplysninger om afgørelsen om pasinddragelse i øv-

rige relevante databaser, herunder SIS II og Interpols database for stjålne,

ulovligt handlede, mistede eller ugyldiggjorte rejsedokumenter. Herved sik-

res, at grænsemyndighederne i såvel Danmark som andre lande har mulig-

hed for at standse den pågældende i forbindelse med en eventuel kontrol,

der foretages ved ind- og udrejsekontrol.

De samme skridt i forhold til spærring af passet foretages i de sager, hvor

indfødsretten er blevet frataget eller frakendt efter reglerne i indfødsretslo-

ven.

Politiet kan desuden fysisk inddrage passet, hvis politiet efter paslovens § 2,

stk. 1, har truffet afgørelse om at inddrage et allerede udstedt pas. Det frem-

går f.eks. af forarbejderne til paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, at politiet selvsagt

også kan inddrage det fysiske pas, hvis der er truffet afgørelse herom, jf.

Folketingstidende 2014-15, 1. samling, tillæg A, L 99 som fremsat, side 15.

Det fremgår desuden af forarbejderne til paslovens § 2, stk. 1, nr. 7, at det

alene er politiet, der kan inddrage den pågældendes pas, og at politiet skal

forestå opbevaringen af passet i den periode, hvor passet er inddraget, jf.

Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 52, side 12.

Det er i forlængelse heraf Justitsministeriets vurdering, at politiet – også i

de situationer, hvor indfødsretten ikke længere består, eller hvor passet er

uretmæssigt udstedt – vil kunne inddrage passet på samme måde som i de

situationer, der er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 4 og nr. 7. Hvis grundlaget for

udstedelsen af passet ikke længere består, vil den pågældende heller ikke

have ret til at være i besiddelse af passet.

Pasloven indeholder ikke regler, der nærmere regulerer politiets rammer for

at håndhæve en fysisk inddragelse af et pas.

Hvis et pas bliver brugt til en strafbar handling, vil retsplejelovens regler om

straffeprocessuelle tvangsindgreb, herunder beslaglæggelse, efter omstæn-

dighederne kunne finde anvendelse.

Side 10/35

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

Det er Justitsministeriets opfattelse, at politiet allerede i dag fysisk kan ind-

drage et udstedt pas, når politiet efter paslovens § 2, stk. 1, træffer afgørelse

om inddragelse af et allerede udstedt pas. Endvidere vil politiet allerede i

dag kunne håndhæve regler om pasinddragelse i tilfælde, hvor grundlaget

for udstedelsen ikke længere består, eller hvis passet er uretmæssigt udstedt.

Rigspolitiet har imidlertid oplyst, at det efter Rigspolitiets opfattelse vil

være hensigtsmæssigt med større klarhed over de retlige rammer i forbin-

delse med politiets opgaver i forhold til at inddrage pas, både når politiet

træffer afgørelse efter paslovens § 2, stk. 1, samt i de tilfælde, hvor grund-

laget for passets udstedelse ikke længere er til stede eller passet er uretmæs-

sigt udstedt.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at der både bør indføres en ud-

trykkelig hjemmel for politiet til at inddrage pas i de tilfælde, hvor grundla-

get for udstedelsen ikke længere består, eller hvor passet er uretmæssigt ud-

stedt, samt fastsætte klare rammer for, at politiet må foretage visse indgreb

for at håndhæve afgørelser om at inddrage et pas.

Personer, der ikke længere er danske statsborgere, bør ikke besidde et dansk

pas, uanset at passet i relevante databaser mv. er registreret som inddraget

og således ikke kan bruges. Således vil f.eks. udviste kriminelle, der har

mistet deres danske indfødsret, med et dansk pas kunne skabe en vildfarelse

hos andre om, at de fortsat er danske statsborgere.

Justitsministeriet og Rigspolitiet vurderer i den forbindelse, at en adgang til

at foretage visse indgreb som f.eks. visitation eller husundersøgelse vil være

et effektivt middel til at håndhæve en afgørelse om inddragelse af et pas.

I forhold til sager, hvor et barn under 18 år har fået inddraget sit pas efter

paslovens § 2, stk. 1, nr. 5 og 6, må det antages, at barnets pas ofte vil blive

opbevaret af de nærmeste til barnet og ikke barnet selv. For at politiet kan

håndhæve den afgørelse, der er truffet efter § 2, stk. 1, nr. 5 og 6, vil det på

den baggrund være nødvendigt også at kunne foretage indgrebet over for de

nærmeste til barnet.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Der lægges med lovforslagets § 1, nr. 2, op til at indføre en bestemmelse i

pasloven, hvorefter politiet kan inddrage et allerede udstedt pas, når grund-

laget for udstedelsen ikke længere består, eller hvis passet er uretmæssigt

udstedt.

Side 11/35

Den foreslåede ordning vil indebære, at politiets beføjelser til at inddrage

pas når grundlaget for udstedelsen ikke længere består, eller hvor passet er

uretmæssigt udstedt, udtrykkeligt vil fremgå af loven. Adgangen til at ind-

drage et pas vil således omfatte de tilfælde, hvor en person har fået frakendt

dansk indfødsret ved dom, administrativt har fået frataget dansk indfødsret

eller har fortabt sin indfødsret i medfør af reglerne i indfødsretsloven. Der-

udover vil politiet også kunne inddrage et pas, hvis en person har løst sig fra

sit danske statsborgerskab. Endvidere vil politiet få mulighed for at inddrage

pas, der er uretmæssigt udstedt, f.eks. hvis en person har fået udstedt et pas

uden, at betingelserne herfor er opfyldt, hvorefter udstedelsen af passet er

ugyldigt (nullitet).

Den fysiske inddragelse af pas efter den foreslåede bestemmelse i lovforsla-

gets § 1, nr. 2, udgør ikke en selvstændig forvaltningsretlig afgørelse og vil

derfor ikke være omfattet af forvaltningslovens regler herom.

Derudover lægges der i lovforslagets § 1, nr. 4, op til at indføre hjemmel til,

at politiet, hvis det skønnes nødvendigt for fysisk at inddrage et pas efter §

2, stk. 1 eller 2, og politiet har grund til at antage, at passet befinder sig der,

hvor de vil foretage indgreb, til enhver tid mod behørig legitimation og uden

retskendelse vil kunne undersøge bolig, lokaliteter og transportmidler, der

anvendes af en person, som har fået inddraget sit pas, samt besigtige perso-

nens ydre, herunder foretage visitation af personens tøj og genstande.

Endvidere vil den foreslåede ordning i § 1, nr. 4, medføre, at politiet også

vil kunne foretage indgreb som foreslået i § 2 d, stk. 1, mod de nærmeste til

et barn under 18 år, der har fået inddraget sit pas efter § 2, stk. 1, nr. 5 og 6.

Der er tale om et tvangsindgreb uden for strafferetsplejen, hvorfor reglerne

om fremgangsmåden ved gennemførsel af tvangsindgreb og forholdet til

strafferetsplejen i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af

tvangsindgreb og oplysningspligter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12.

november 2019 (herefter retssikkerhedsloven), finder anvendelse.

Når politiet foretager en husundersøgelse, det vil sige undersøgelse af pri-

vate lokaliteter, som anvendes til beboelse, efter den foreslåede bestem-

melse i lovforslagets § 1, nr. 4, skal reglerne i retssikkerhedslovens kapitel

2 og 3 iagttages, jf. lovens § 1, stk. 1, nr. 1. Retssikkerhedslovens kapitel 3

finder ligeledes anvendelse ved tvangsindgreb, som foretages af den offent-

lige forvaltning uden for strafferetsplejen, og som består i undersøgelse af

andre lokaliteter, undersøgelse eller beslaglæggelse af andre genstande,

Side 12/35

brud på meddelelseshemmeligheden eller eftersyn eller anden undersøgelse

af personer, jf. retssikkerhedslovens § 1, stk. 2, nr. 1-4.

Retssikkerhedslovens regler indebærer bl.a., at husundersøgelse kun anven-

des, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og hvis

indgrebet står i rimeligt forhold til formålet med indgrebet. Det kan eksem-

pelvis overvejes af politiet, om det i den konkrete situation vil være formål-

stjenstligt skriftligt at påminde personen om pligten til at aflevere passet, før

der iværksættes en husundersøgelse. En sådan påmindelse vil også kunne

foretages af anden myndighed, f.eks. i forbindelse med en orientering om,

at et udstedt pas er en nullitet.

Retssikkerhedslovens regler medfører ligeledes, at såfremt politiet med ri-

melig grund mistænker en person for at have begået en strafbar lovovertræ-

delse, kan tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik på at tilveje-

bringe oplysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene

gennemføres efter reglerne i retsplejeloven om strafferetsplejen, jf. retssik-

kerhedslovens § 9, stk. 1.

Efter den foreslåede bestemmelse skal indgrebet skønnes nødvendigt for fy-

sisk at inddrage et pas efter § 2, stk. 1 eller 2, og politiet skal have grund til

at antage, at passet befinder sig der, hvor de vil foretage indgreb. Betingel-

sen om, at det skal skønnes nødvendigt, vil i almindelighed være opfyldt,

hvis den pågældende, der har fået inddraget et pas efter § 2, stk. 1 eller 2, er

blevet bedt af myndighederne om at aflevere passet, men ikke har imøde-

kommet denne anmodning. I de tilfælde, hvor pasindehaveren har anmodet

myndighederne om fristudsættelse for aflevering af passet, eller hvor det

ikke har været muligt for myndighederne at sende en anmodning om afle-

vering af passet, vil betingelsen som udgangspunkt ikke være opfyldt. Det

er ikke en forudsætning, at myndighederne har fået bekræftelse fra pasinde-

haveren på, at pasindehaveren har modtaget anmodningen fra myndighe-

derne. Der kan også være tilfælde, hvor årsagen til, at der er truffet afgørelse

om at inddrage passet, nødvendiggør at passet inddrages fysisk ved

tvangsindgreb uden forudgående besked om at passet skal indleveres, f.eks.

ved håndhævelse af en afgørelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4. Det vil

f.eks. også kunne skønnes nødvendigt i tilfældet, hvor politiet vurderer, at

barnets familie ikke vil aflevere passet frivilligt.

Hvorvidt politiet har grund til at antage, at passet befinder sig der, hvor de

vil foretage indgreb, beror på en konkret vurdering. Det vil i almindelighed

være opfyldt, hvis der er tale om den pågældendes bolig, herunder leje- eller

Side 13/35

ejerbolig, eller der er tale om lokaler, som den pågældende enten ejer, lejer

eller har fast adgang til.

Politiet vil ligeledes konkret skulle vurdere, om der skal ske underretning af

den person, som indgrebet rettes mod, jf. § 5 i retssikkerhedsloven.

Klager over politiets dispositioner efter de foreslåede bestemmelser, herun-

der klager over politipersonales adfærd, følger de almindelige regler herfor.

2.2. Ændring af paslovens gebyrbestemmelser

2.2.1. Gældende ret

Det følger af paslovens § 4 a, stk. 1, at der betales et gebyr for udstedelse af

pas, jf. stk. 2-6

Gebyrerne i § 4 a, stk. 2-5, blev senest ændret ved lov nr. 124 af 30. januar

2021 om gennemførelse af dele af aftalen om politiets og anklagemyndig-

hedens økonomi 2021-2023. Af forarbejderne til ændringen af gebyrerne i

§ 4 a fremgår det, at der skulle ske en pris- og lønregulering af gebyrsatserne

for udstedelse af pas, og at reguleringen af gebyret bidrager til finansierin-

gen af aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023,

jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 132 som fremsat, side 1 og 11.

Der betales derudover et gebyr for optagelse af digitalt fingeraftryk i forbin-

delse med udstedelse af pas, jf. § 4 b. Det følger af § 4 b, stk. 1, at for opta-

gelse af digitalt fingeraftryk i forbindelse med udstedelse af pas betales 25

kr. Det følger derudover af stk. 2, at gebyret efter stk. 1 pris- og lønreguleres

en gang årligt den 1. januar med den af Finansministeriet fastsatte sats for

det generelle pris- og lønindeks. Det herefter fremkomne beløb afrundes til

nærmeste kronebeløb. Justitsministeren bekendtgør hvert år, hvilken regu-

lering der skal finde sted.

Paslovens § 4 b blev indsat ved lov nr. 613 af 14. juni 2011 om ændring af

lov om pas til danske statsborgere m.v. og udlændingeloven (Fingeraftryk i

pas m.v.). Ændringsloven trådte i kraft 1. juli 2011, og gebyret blev dermed

pris- og lønreguleret for første gang ved bekendtgørelse nr. 1173 af 12. de-

cember 2011. Beløbet er senest reguleret ved bekendtgørelse nr. 1617 af 18.

december 2024, hvor beløbet blev fastsat til at udgøre 32 kr.

Det følger af Folketingstidende 2010-11, tillæg A, L 202 som fremsat, side

4, at gebyret i paslovens § 4 b svarer til de gennemsnitlige meromkostninger,

som er forbundet med indførelsen af det nye pasudstedelsessystem. Gebyret

vil blive betalt for optagelse eller forsøg på optagelse af fingeraftryk i pas. I

Side 14/35

situationer, hvor det viser sig, at der ikke kan optages et brugbart fingeraf-

tryk, vil gebyret således også skulle betales.

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det beløb, der skal betales for udstedelse af pas, jf. paslovens § 4 a, stk. 2-

6, blev pris- og lønreguleret som led i finansieringen af aftalen om politiets

og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023 i lov nr. 124 af 30. januar

2021. Betalingen for udstedelse af pas har således karakter af en afgift.

Betalingen for at optage et digitalt fingeraftryk efter paslovens § 4 b har

ligeledes karakter af en afgift.

Det foreslås på den baggrund at ændre betegnelsen ”gebyr” til ”afgift”

overalt i pasloven. Der er tale om ændring af lovteknisk karakter, som har

til formål at ensrette sprogbrugen i loven, og som således ikke vil have ind-

holdsmæssig betydning. Den foreslåede ændring har således alene til formål

at præcisere, at betalingen for udstedelse af pas og optagelse af digitalt fin-

geraftryk har karakter af en afgift.

Det følger af paslovens § 4 b, stk. 2, 3. pkt., at det aktuelle gebyr skal be-

kendtgøres hvert år af justitsministeren, og fordi bestemmelsen i dag er gæl-

dende for både Danmark, Færøerne og Grønland indebærer det, at der årligt

skal udstedes tre forskellige bekendtgørelser.

I lyset af, at størstedelen af borgere i dag opsøger informationer om eksem-

pelvis gebyrer på myndigheders hjemmesider, finder Justitsministeriet det

ikke nødvendigt at opretholde et krav om, at beløbet efter pris- og lønregu-

lering skal bekendtgøres af justitsministeren.

Det foreslås i stedet, at beløbet offentliggøres ved at blive offentliggjort og

opdateret årligt på www.borger.dk.

Det foreslås derudover, at det angivne beløb i paslovens § 4 b opdateres til

2025-niveau, således at beløbet fastsættes til 32 kr.

2.3. Pligt for juridiske personer til at udlevere tv-overvågningsmateri-

ale til Den Uafhængige Politiklagemyndighed til brug for behandlingen

af adfærdsklagesager

2.3.1. Gældende ret

2.3.1.1. Den Uafhængige Politiklagemyndigheds behandling af adfærdskla-

gesager

Side 15/35

Det følger af § 1019 c, at Politiklagemyndigheden undersøger sagen og sør-

ger for, at alt relevant materiale tilvejebringes. Politiet og anklagemyndig-

heden stiller det materiale og de oplysninger til rådighed, som Politiklage-

myndigheden anmoder om. Politiklagemyndigheden kan indhente oplysnin-

ger fra klageren, indklagede og andre.

Politiklagemyndigheden kan skriftligt eller telefonisk indhente oplysninger

fra klageren, en indklaget politimand og andre, jf. Folketingstidende 2009-

10, tillæg A, L 88 som fremsat, side 48. Klageren, indklagede og andre

(f.eks. personer, der har overværet episoden) kan endvidere anmodes om at

afgive forklaring til brug for sagen.

§ 1019 c blev ændret ved lov nr. 1172 af 8. juni 2021, hvor det blev tilføjet,

at anklagemyndigheden, på tilsvarende vis som politiet, skal stille det mate-

riale og de oplysninger til rådighed, som Politiklagemyndigheden anmoder

om. Det forudsættes i bemærkningerne til bestemmelsen, at den centrale an-

klagemyndighed, på tilsvarende vis som politiet, vil bidrage til sagens op-

lysning f.eks. ved at besvare forespørgsler fra Politiklagemyndigheden om

aspekter i sagen, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 222 som fremsat,

side 47.

Juridiske personer har ikke i dag pligt til at udlevere tv-overvågningsmate-

riale til Politiklagemyndigheden som led i behandlingen af adfærdsklagesa-

ger.

Politiklagemyndighedens behandling af straffesager mod personale i politiet

og anklagemyndigheden er reguleret i retsplejelovens kap. 93 c.

Det følger af retsplejelovens § 1020, at anmeldelser om strafbare forhold

begået i tjenesten af politipersonale eller af andet personale i politiet og an-

klagemyndigheden, som varetager politimæssige opgaver eller opgaver, der

relaterer sig til retshåndhævelse og strafforfølgning, indgives til Den Uaf-

hængige Politiklagemyndighed. Indgives anmeldelsen til politiet eller an-

klagemyndigheden, videresendes den straks til Politiklagemyndigheden.

Derudover følger det af retsplejelovens § 1020 a, at Politiklagemyndigheden

efter anmeldelse eller af egen drift iværksætter efterforskning, når der er

rimelig formodning om, at der er begået et strafbart forhold, som forfølges

af det offentlige.

Det fremgår af retsplejelovens § 1020 c, stk. 1, at ved behandlinger af de

sager, der er nævnt i §§ 1020 og 1020 a, udøver Politiklagemyndigheden

under efterforskningen de beføjelser, der ellers tilkommer politiet. Af forar-

Side 16/35

bejderne til bestemmelsen fremgår det, at Politiklagemyndigheden kan fo-

retage straffeprocessuelle tvangsindgreb, som normalt er omfattet af poli-

tiets kompetence, og fremsætte begæring til retten om de indgreb, som kræ-

ver retskendelse (f.eks. telefonaflytning og ransagning), jf. Folketingsti-

dende 2009-10, tillæg A, L 88 som fremsat, side 54.

Retsplejelovens andet afsnit om efterforskning, tvangsindgreb m.v. indehol-

der regler om edition i kapitel 74. Det følger af retsplejelovens § 804, stk. 1,

at der som led i efterforskningen af en lovovertrædelse, der er undergivet

offentlig påtale, kan meddeles en person, der ikke er mistænkt, pålæg om at

forevise eller udlevere genstande (edition), hvis der er grund til at antage, at

en genstand, som den pågældende har rådighed over, kan tjene som bevis.

Det fremgår derudover af retsplejelovens § 804, stk. 4, at der ikke kan med-

deles pålæg om edition, såfremt der derved vil fremkomme oplysning om

forhold, som den pågældende ville være udelukket fra eller fritaget for at

afgive forklaring om som vidne, jf. §§ 169-172. Der henvises i den forbin-

delse til reglerne om vidneudelukkelses- eller vidnefritagelsesgrunde i rets-

plejeloven. Der kan eksempelvis nævnes, at det fremgår af retsplejelovens

§ 171, stk. 2, nr. 1, at pligt til at afgive forklaring ikke foreligger, såfremt

forklaringen antages at ville udsætte vidnet selv for straf eller tab af velfærd.

2.3.1.2. Juridiske personers adgang til at foretage tv-overvågning.

Efter § 1, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 182 af 24. februar 2023 med senere

ændringer (herefter tv-overvågningsloven), må private ikke foretage tv-

overvågning af gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til al-

mindelig færdsel.

Forbuddet mod privates tv-overvågning af områder, som benyttes til almin-

delig færdsel, gælder både for private enkeltpersoner og for private juridiske

personer, herunder private virksomheder og foreninger, jf. Folketingsti-

dende 2009-10, tillæg A, L 185 som fremsat, side 2.

Tv-overvågningsloven indeholder i § 2 en række undtagelser til forbuddet i

tv-overvågningslovens § 1, stk. 1. Tv-overvågningslovens § 2 a-2 d inde-

holder bestemmelser om offentlige myndigheders adgang til at foretage tv-

overvågning.

Det følger af tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 1, at billed- og lydoptagelser

med personoplysninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning i kri-

minalitetsforebyggende øjemed, kun må videregives, hvis den registrerede

har givet sit udtrykkelige samtykke, videregivelsen følger af lov, eller vide-

Side 17/35

regivelsen sker til politiet i kriminalitetsopklarende øjemed. Det følger end-

videre af stk. 4, at sådanne optagelser som udgangspunkt skal slettes senest

30 dage efter, at optagelserne er foretaget, medmindre optagelserne kan op-

bevares i et længere tidsrum i medfør af tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 5.

Det følger af tv-overvågningslovens § 4 d, stk. 1, at en kommune kun må

behandle billedoptagelser med personoplysninger, der optages i forbindelse

med tv-overvågning omfattet af §§ 2 a eller 2 c, hvis den registrerede har

givet sit udtrykkelige samtykke til behandlingen, eller behandlingen sker

med henblik på at fremme trygheden for personer, som færdes i det tv-over-

vågede område. Det følger af § 4 d, stk. 2, at optagelser som nævnt i stk. 1

må videregives i de tilfælde, der er nævnt i § 4 c, stk. 1. Det følger endelig

af § 4 d, stk. 3, at optagelser som nævnt i stk. 1 skal slettes, senest 30 dage

efter at optagelserne er foretaget.

Datatilsynet fører tilsyn med enhver behandling af personoplysninger om-

fattet af §§ 4 c og 4 d.

Overtrædelse af visse af tv-overvågningslovens bestemmelser straffes med

bøde og i nogle tilfælde fængsel indtil 6 måneder, jf. § 5 i tv-overvågnings-

loven.

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Efter gældende ret er det alene politiet og anklagemyndigheden, som har

pligt til at stille det materiale og de oplysninger til rådighed, som Politikla-

gemyndigheden anmoder om i forbindelse med behandlingen af adfærds-

klagesager.

Politiklagemyndigheden har mulighed for at indhente oplysninger fra kla-

ger, indklagede og andre, men denne mulighed indebærer ingen pligt for de

pågældende til at udlevere de oplysninger, som Politiklagemyndigheden an-

moder om. Når Politiklagemyndigheden behandler straffesager mod perso-

nale i politiet og anklagemyndigheden, vil bl.a. reglerne om edition i rets-

plejeloven finde anvendelse, og i sådanne tilfælde kan materiale og oplys-

ninger kræves udleveret i medfør af bestemmelserne herom.

Politiklagemyndigheden har oplyst, at det vil være med til at styrke behand-

lingen af adfærdsklagesager, hvis der indføres en hjemmel, således at juri-

diske personer har pligt til at udlevere tv-overvågningsmateriale til Politik-

lagemyndigheden.

Side 18/35

Politiklagemyndigheden vurderer, at tv-overvågningsmateriale efter en kon-

kret vurdering kan anses for et objektivt bevis, der afhængigt af videoopta-

gelsens længde og kvalitet kan være med til at belyse hændelsesforløbet i

en sag på en anden måde end f.eks. forklaringer fra sagens parter.

Justitsministeriet er enig i Politiklagemyndighedens vurdering, herunder at

tv-overvågningsmateriale kan være med til at belyse hændelsesforløbet i en

sag. En styrket mulighed for at kunne belyse hændelsesforløbet i adfærds-

klagesager vil efter Justitsministeriets opfattelse være til gavn for alle invol-

verede i en adfærdsklagesag, herunder både borgeren og den indklagede po-

litibetjent.

Det foreslås på den baggrund at indføre en pligt for juridiske personer til at

stille tv-overvågningsmateriale til rådighed for Politiklagemyndigheden ved

behandling af adfærdsklager.

Efter den foreslåede bestemmelse vil en juridisk person ikke have pligt til at

stille tv-overvågningsmateriale til rådighed, såfremt der derved vil frem-

komme oplysninger om forhold, som vil udsætte den juridiske person for

straf, jf. i øvrigt retssikkerhedslovens § 10. Det er Justitsministeriets vurde-

ring, at der ligesom i reglerne om edition efter retsplejelovens § 804, stk. 4,

bør gælde et forbud mod selvinkriminering i den foreslåede bestemmelse.

Det foreslås endvidere, at manglende efterkommelse af den foreslåede pligt

skal kunne straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter an-

den lovgivning. Det vil medføre, at der er en klar konsekvens for juridiske

personer, der undlader at efterkomme Politiklagemyndighedens anmodning.

3. Forholdet til databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen

I medfør af den foreslåede bestemmelse i § 2 vil juridiske personer blive

pålagt at videregive tv-overvågningsmateriale til Den Uafhængige Politik-

lagemyndighed, når Den Uafhængige Politiklagemyndighed anmoder om

det.

Der vil efter den foreslåede bestemmelse kunne videregives ikke-følsomme

personoplysninger og efter omstændighederne følsomme personoplysninger

og oplysninger om strafbare forhold afhængig af, hvad der fremgår på vi-

deoen.

Juridiske personer omfatter både private og offentlige myndigheder.

Side 19/35

Det er vurderingen, at behandlingen af ikke-følsomme personoplysninger

efter den foreslåede bestemmelse kan ske i medfør af databeskyttelsesfor-

ordningens artikel 6, stk. 1, litra c, jf. stk. 2 og 3, idet behandlingen er nød-

vendig for at overholde en retlig forpligtigelse, som følger af den foreslåede

bestemmelse i § 2.

Det er endvidere vurderingen, at en eventuel behandling af følsomme per-

sonoplysninger efter den foreslåede bestemmelse kan ske i medfør af data-

beskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g, jf. artikel 6, stk. 1, litra c.

Det er vurderingen, at den foreslåede bestemmelse vil leve op til kravene i

forordningens artikel 9, stk. 2, litra g, idet behandlingen er nødvendig af

hensyn til væsentlige samfundsinteresser på grundlag af national ret, da det

er reguleret i retsplejeloven, at Politiklagemyndigheden skal behandle ad-

færdsklagesager. Det vurderes, at behandlingen af personoplysninger står i

rimeligt forhold til det mål, der forfølges, respekterer det væsentligste ind-

hold af retten til databeskyttelse og sikrer passende og specifikke foranstalt-

ninger til beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettigheder og in-

teresser oplysninger står i rimeligt forhold hertil. Der lægges i den forbin-

delse vægt på, at behandling af følsomme personoplysninger vil være til

brug for sagsbehandlingen af en konkret adfærdsklagesag hos Politiklage-

myndigheden, og Politiklagemyndigheden konkret vil vurdere behov for at

inddrage tv-overvågningen i deres sagsbehandling.

Det er endelig vurderingen, at behandlingen af personoplysninger om straf-

bare forhold kan ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens

artikel 10. For så vidt angår private er det vurderingen, at den foreslåede

bestemmelse giver passende garantier for registreredes rettigheder og fri-

hedsrettigheder. Der lægges i den forbindelse vægt på samme momenter

som ovenfor. For så vidt angår offentlige myndigheder er vurderingen, at

den foreslåede bestemmelse kan rummes inden for rammerne af databeskyt-

telsesforordningens artikel 10, 1. pkt., jf. artikel 6, stk. 1, litra c.

I de tilfælde, hvor en videregivelse af oplysninger vil være omfattet af rets-

håndhævelsesloven, vurderes videregivelsen at være i overensstemmelse

med denne lovs §§ 9 og 10, idet Politiklagemyndigheden vil behandle per-

sonoplysninger, når det er nødvendigt for at efterforske strafbare handlinger

i forbindelse med en straffesag, samt behandle følsomme personoplysninger

når det er strengt nødvendigt og sker af hensyn til at efterforske strafbare

handlinger.

Side 20/35

Justitsministeriet skal afslutningsvis bemærke, at det forudsættes, at de øv-

rige bestemmelser i databeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven og

retshåndhævelsesloven, herunder de grundlæggende principper i databe-

skyttelsesforordningens artikel 5 og retshåndhævelseslovens § 4, også iagt-

tages, når der behandles personoplysninger i medfør af den foreslåede be-

stemmelse. Det bemærkes i øvrigt, at i det omfang tv-overvågningsmateriale

er omfattet af tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 1, så vil den foreslåede be-

stemmelse i § 2 udgøre lovgrundlaget som omhandlet i tv-overvågningslo-

vens § 4 c, stk. 1, nr. 2.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

De økonomiske konsekvenser konsolideres frem mod fremsættelse af lov-

forslaget. Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med princip-

perne for digitaliseringsklar lovgivning.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konse-

kvenser for erhvervslivet mv.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Pligten til at udlevere tv-overvågningsmateriale til Den Uafhængige Politik-

lagemyndighed vurderes i vist omfang at medføre positive konsekvenser for

borgerne. Dette skal ses i lyset af, at Politiklagemyndigheden i dag som ud-

gangspunkt ikke oplever problemer med at få udleveret tv-overvågningsma-

teriale fra juridiske personer mv. Det vurderes ikke desto mindre, at en lov-

fæstet pligt vil smidiggøre behandlingen af adfærdsklagesager, hvilket sam-

let set vurderes at styrke den enkelte borgers retssikkerhed.

Lovforslaget vurderes derudover ikke at have administrative konsekvenser

for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Side 21/35

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 14. marts 2025 til den 11. april

2025 (28 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer m.v.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne, Amnesty International,

Copenhagen Business School (CBS) – CBS LAW, Danmarks Jurist- og

Økonomforbund, Danmarks Veteraner, Danske Advokater, Dansk Detail,

Dansk Erhverv, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerfore-

ning, Det Kriminalpræventive Råd, Den Uafhængige Politiklagemyndig-

hed, DI, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsfore-

ning, Domstolsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Foreningen

af Offentlige Anklagere, Fængselsforbundet, Gadejuristen, HK Landsklub-

ben Danmarks Domstole, HK Landsklubben Politiet og Anklagemyndighe-

den, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Kommunernes Landsfore-

ning (KL), Kriminalforsorgsforeningen, Københavns Retshjælp, Køben-

havns Universitet – Det Juridiske Fakultet, Landsforeningen af Forsvarsad-

vokater, Landsforeningen KRIM, Politidirektørforeningen, Politiforbundet,

Retspolitisk Forening, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsman-

den på Færøerne, Samtlige byretter, Syddansk Universitet – Juridisk Institut,

Sø- og Handelsretten, Vestre Landsret, Østre Landsret, Aalborg Universitet

– Juridisk Institut, Aarhus Universitet – Juridisk Institut.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreud-

Negative konsekvenser/merudgif-

gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

Ingen.

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

Ingen.

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

konsekvenser

Ingen.

Side 22/35

for erhvervslivet

m.v.

Administrative Ingen.

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Ingen.

Administrative Lovforslagets del om pligt til at udle- Ingen.

konsekvenser

vere tv-overvågningsmateriale til Den

for borgerne

Uafhængige Politiklagemyndighed

vurderes i begrænset omfang at med-

føre positive konsekvenser for bor-

gerne.

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen.

Miljø- og natur- Ingen.

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til

EU-retten

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring (der i rele-

vant omfang

også gælder ved

implementering

af ikke-erhvervs-

rettet EU-regule-

ring) (sæt X)

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

Side 23/35

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af paslovens § 4 a, stk. 1, at der betales et gebyr for udstedelse af

pas, jf. stk. 2-6, og at der betales et gebyr for optagelse af digitalt fingeraf-

tryk i forbindelse med udstedelse af pas, jf. § 4 b.

Det foreslås at ændre ordet ”gebyr” overalt i pasloven til ”afgift”.

Den foreslåede ændring er af lovteknisk karakter og har ikke indholdsmæs-

sige konsekvenser. Ændringen har således til formål at præcisere, at beta-

lingen for udstedelse af pas efter § 4 a har karakter af en afgift. Ligeledes

bør betalingen for optagelse af digitalt fingeraftryk i § 4 b også betegnes

som en afgift.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1. og 2.2.2. i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Til nr. 2

Der er efter gældende ret ikke en udtrykkelig hjemmel til, at politiet må ind-

drage et pas fra personer, der har mistet deres danske statsborgerskab, eller

hvor passet uretmæssigt er udstedt.

Det foreslås at indsætte et nyt

stk. 2

i § 2, hvorefter politiet kan inddrage et

allerede udstedt pas, når grundlaget for udstedelsen ikke længere består, el-

ler hvis passet er uretmæssigt udstedt.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at der vil være en udtrykkelig hjem-

mel for politiet til at inddrage pas fra personer, som ikke længere er danske

statsborgere. Med bestemmelsen vil det være muligt for politiet at inddrage

pas fra personer, som har fået frakendt deres indfødsret ved dom efter ind-

fødsretslovens § 8 A, stk. 1, eller § 8 B, stk. 1. Derudover vil politiet få

mulighed for at inddrage pas fra personer, som administrativt har fået frata-

get deres indfødsret efter § 8 B, stk. 3, i indfødsretsloven, har fortabt sin

indfødsret i medfør af § 8, stk. 1, i indfødsretsloven, eller hvor personen har

løst sig fra sit danske statsborgerskab, jf. indfødsretslovens § 9.

Den foreslåede bestemmelse vil også betyde, at politiet får hjemmel til at

inddrage pas fra personer, hvor passet er uretmæssigt udstedt. Dette vil ek-

Side 24/35

sempelvis omfatte tilfælde, hvor en person fremgår af lov om indfødsrets

meddelelse og har fået udstedt et dansk pas, men hvor personen alligevel

ikke opfylder betingelserne for at opnå indfødsret. Personen har således ikke

fået dansk indfødsret, og det udstedte pas vil være ugyldigt (nullitet). Den

foreslåede bestemmelse vil også kunne omfatte de tilfælde, hvor et pas ved

en fejl er blevet udstedt til en person, hvor der ikke er hjemmel til at udstede

passet.

Inddragelse af pas efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr.

2 udgør ikke en selvstændig forvaltningsretlig afgørelse og vil derfor ikke

være omfattet af forvaltningslovens regler herom. Politiets adgang til at ind-

drage pas efter den foreslåede bestemmelse vil være et accessorium til en

afgørelse truffet af f.eks. Udlændinge- og Integrationsministeriet, herunder

myndigheder under ministeriets ressort, samt øvrige myndigheder, der kan

træffe afgørelse om indfødsret og udstedelse af pas.

Når pas inddrages efter den foreslåede bestemmelse, vil politiet kunne op-

datere oplysninger om, at passet er inddraget i De Centrale Systemer, som

også vil fremgå af Det Centrale Pasregister, samt opdatere oplysninger i re-

levante databaser, herunder SIS II og Interpols database. Derudover vil po-

litiet fysisk kunne inddrage pas efter den foreslåede bestemmelse.

Klager over politiets dispositioner efter de foreslåede bestemmelser, herun-

der klager over politipersonales adfærd, følger de almindelige regler herfor.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 3

Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse som følge af forslagets §

1, nr. 2.

Til nr. 4

Der er efter gældende ret ikke en udtrykkelig hjemmel til, at politiet må fo-

retage indgreb overfor personer for at håndhæve en afgørelse om at inddrage

den pågældendes pas.

Det foreslås at indsætte

§ 2 d, stk. 1,

hvorefter politiet, hvis det skønnes

nødvendigt for at inddrage en persons pas efter § 2, stk. 1 eller 2, og politiet

har grund til at antage, at passet befinder sig der, hvor de vil foretage ind-

greb, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse har adgang

Side 25/35

til at undersøge bolig, lokaliteter og transportmidler, der anvendes af en per-

son, som har fået inddraget sit pas, samt besigtige personens ydre, herunder

foretage visitation af personens tøj og genstande.

Derudover foreslås det at indsætte

§ 2 d, stk. 2,

hvorefter politiet også vil

kunne foretage indgreb som foreslået i § 2 d, stk. 1, mod de nærmeste til et

barn under 18 år, der har fået inddraget sit pas efter § 2, stk. 1, nr. 5 og 6.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at politiet må foretage visse

tvangsindgreb overfor personer, der har fået inddraget deres pas efter paslo-

vens § 2, stk. 1, eller den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 2,

samt mod de nærmeste til et barn under 18 år, der har fået inddraget sit pas

efter § 2, stk. 1, nr. 5 og 6. Begrebet ”nærmeste” skal forstås i overensstem-

melse med retsplejelovens § 171 og er f.eks. slægtninge i lige linje, søskende

og efter omstændighederne fjernere slægtninge.

Efter den foreslåede bestemmelse vil det være muligt for politiet uden ret-

skendelse at få adgang til at undersøge bolig, lokaliteter og transportmidler,

som anvendes af en person, som har fået inddraget sit pas efter § 2, stk. 1

eller 2. Ved transportmidler forstås bl.a. biler, knallerter, motorcykler og

cykler. I de tilfælde hvor en person har fået inddraget sit pas efter § 2, stk. 1

eller 2, vil politiet kunne besigtige en persons ydre, herunder foretage visi-

tation af personens tøj og genstande. Ved genstande forstås bl.a. tasker, kuf-

ferter el.lign., som kan være skjulested for pas. Derudover vil den foreslåede

bestemmelse betyde, at politiet til enhver tid mod behørig legitimation uden

retskendelse har adgang til at undersøge bolig, lokaliteter og transportmid-

ler, der anvendes af de nærmeste til et barn under 18 år, der har fået inddra-

get sit pas efter § 2, stk. 1, nr. 5 og 6. Politiet må også besigtige personens

ydre, herunder foretage visitation af personens tøj og genstande.

Indgrebet skal skønnes nødvendigt for fysisk at inddrage et pas efter § 2,

stk. 1 eller 2, og politiet skal have grund til at antage, at passet befinder sig

der, hvor de vil foretage indgreb.

Betingelsen om, at det skal skønnes nødvendigt, vil i almindelighed være

opfyldt, hvis den pågældende, der har fået inddraget et pas efter § 2, stk. 1

eller 2, er blevet bedt af myndighederne om at aflevere passet, men ikke har

imødekommet denne anmodning. I de tilfælde, hvor pasindehaveren har an-

modet myndighederne om fristudsættelse for aflevering af passet, eller hvor

det ikke har været muligt for myndighederne at sende en anmodning om

aflevering af passet, vil betingelsen som udgangspunkt ikke være opfyldt.

Side 26/35

Det er ikke en forudsætning, at myndighederne har fået bekræftelse fra pa-

sindehaveren på, at pasindehaveren har modtaget anmodningen fra myndig-

hederne. Der kan også være tilfælde, hvor årsagen til, at der er truffet afgø-

relse om at inddrage passet, nødvendiggør at passet inddrages fysisk ved

tvangsindgreb uden forudgående besked om at passet skal indleveres, f.eks.

ved håndhævelse af en afgørelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4. Det vil

f.eks. også kunne skønnes nødvendigt i tilfældet, hvor politiet vurderer, at

barnets familie ikke vil aflevere passet frivilligt.

Hvorvidt politiet har grund til at antage, at passet befinder sig der, hvor de

vil foretage indgreb, beror på en konkret vurdering. Det vil i almindelighed

være opfyldt, hvis der er tale om den pågældendes bolig, herunder leje- eller

ejerbolig, eller der er tale om lokaler, som den pågældende enten ejer, lejer

eller har fast adgang til.

Der er tale om et tvangsindgreb uden for strafferetsplejen, hvorfor reglerne

om fremgangsmåden ved gennemførsel af tvangsindgreb og forholdet til

strafferetsplejen i retssikkerhedsloven finder anvendelse.

Retssikkerhedslovens regler medfører ligeledes, at såfremt politiet med ri-

melig grund mistænker en person for at have begået en strafbar lovovertræ-

delse, kan tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik på at tilveje-

bringe oplysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene

gennemføres efter reglerne i retsplejeloven om strafferetsplejen, jf. § 9, stk.

1, i retssikkerhedsloven.

Når politiet vil foretage en husundersøgelse efter den foreslåede bestem-

melse i lovforslagets § 1, nr. 4, skal reglerne i retssikkerhedslovens kapitel

2 og 3 iagttages. Det følger bl.a. af kapitel i 2 i retssikkerhedsloven, at ind-

grebet skal være proportionalt efter § 2 i retssikkerhedsloven, og at parten

for tvangsindgrebet som udgangspunkt skal underrettes om beslutningen, jf.

§ 5, stk. 1, i retssikkerhedsloven.

Retssikkerhedslovens § 2 indebærer bl.a., at husundersøgelse kun anvendes,

hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og hvis ind-

grebet står i rimeligt forhold til formålet med indgrebet. Det kan eksempel-

vis overvejes af politiet, om det i den konkrete situation vil være formål-

stjenstligt skriftligt at påminde personen om pligten til at aflevere passet, før

der iværksættes en husundersøgelse. En sådan påmindelse vil også kunne

foretages af anden myndighed, f.eks. i forbindelse med en orientering om,

at et udstedt pas er en nullitet.

Side 27/35

Udgangspunktet efter § 5, stk. 2, i retssikkerhedsloven er, at underretning

skal ske skriftligt senest 14 dage, inden tvangsindgrebet gennemføres, og

skal indeholde en række bestemte oplysninger. Kravet om underretning

forud for tvangsindgrebet kan helt eller delvis fraviges, hvis øjemedet med

tvangsindgrebet gennemførelse ville forspildes, hvis forudgående underret-

ning skulle gives, jf. § 5, stk. 4, nr. 1, i retssikkerhedsloven. Det fremgår af

forarbejderne i Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 3088, at bestem-

melsen bl.a. sigter til kontrolbesøg, som en myndighed foretager på områ-

der, hvor det generelt må antages, at øjemedet med kontrollen ville blive

forspildt, såfremt den pågældende borger eller virksomhed var »advaret«

forinden. Det fremgår også af forarbejderne i Folketingstidende 2003-04,

tillæg A, side 3089, at i tilfælde, hvor tvangsindgrebet ikke foretages som

led i kontrol- eller tilsynsvirksomhed, kan der efter en nærmere vurdering

af den enkelte sags omstændigheder være risiko for, at øjemedet med

tvangsindgreb ville blive forspildt, såfremt der skete forudgående varsling.

Som eksempel nævnes der sager, hvor tvangsindgrebet sker som led i fuld-

byrdelsen af en afgørelse, f.eks. hvor kommunen i forbindelse med fuldbyr-

delsen af en afgørelse om tvangsfjernelse af et barn søger efter barnet i for-

ældremyndighedsindehaverens bolig.

Når politiet iværksætter en husundersøgelse efter den foreslåede bestem-

melse i § 1, nr. 4, vil politiet konkret skulle vurdere, om og hvordan den

pågældende skal underrettes om beslutningen, jf. § 5 i retssikkerhedsloven.

Det er Justitsministeriets vurdering, at øjemedet med gennemførelse af

tvangsindgreb efter de foreslåede bestemmelser i mange tilfælde vil forspil-

des, hvis der skulle gives forudgående underretning efter retssikkerhedslo-

vens § 5, stk. 2, om en husundersøgelse efter den foreslåede bestemmelse i

§ 1, nr. 4, når politiet har truffet afgørelse om at inddrage pas efter paslovens

§ 2, stk. 1. I den forbindelse lægges der vægt på, at flere af de oplistede

tilfælde i paslovens § 2, stk. 1, omhandler, at politiet vil forhindre, at den

pågældende rejser ud af landet, f.eks. fordi der er grund til at antage, at den

pågældende har til hensigt i udlandet at deltage i aktiviteter, hvor dette kan

indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed

eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Det må i et sådan til-

fælde forventes, at den pågældende vil skaffe sig af med passet eller rejse

ud af landet inden, hvis den pågældende på forhånd bliver underrettet om,

at politiet på et nærmere bestemt tidspunkt vil foretage en husundersøgelse.

Klager over politiets dispositioner efter de foreslåede bestemmelser, herun-

der klager over politipersonales adfærd, følger de almindelige regler herfor.

Side 28/35

Til nr. 5

Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse som følge af forslagets §

1, nr. 1.

Til nr. 6

Det følger af paslovens § 4 b, stk. 1, at for optagelse af digitalt fingeraftryk

i forbindelse med udstedelse af pas betales 25 kr.

Det foreslås at ændre bestemmelsen, så det fremgår af

stk. 1,

at for optagelse

af digitalt fingeraftryk i forbindelse med udstedelse af pas betales 32 kr. Der-

med vil beløbet blive opdateret til 2025-niveau.

Til nr. 7

Det følger af paslovens § 4 b, stk. 2, at gebyret efter stk. 1 pris- og lønregu-

leres en gang årligt den 1. januar med den af Finansministeriet fastsatte sats

for det generelle pris- og lønindeks. Det herefter fremkomne beløb afrundes

til nærmeste kronebeløb. Justitsministeren bekendtgør hvert år, hvilken re-

gulering der skal finde sted.

Det foreslås med det nyaffattede

stk. 2,

at beløbet i stk. 1 skal være angivet

i 2025-niveau. Derudover skal beløbet pris- og lønreguleres fra og med 2025

én gang årligt den 1. januar med den af Finansministeriet fastsatte sats for

det generelle pris- og lønindeks. Det herefter fremkomne beløb skal afrun-

des til nærmeste kronebeløb. Beløbet skal offentliggøres.

Det foreslåede i § 1, nr. 6 og 7, vil i vid udstrækning videreføre de gældende

regler, hvorefter gebyret for optagelse af digitalt fingeraftryk også pris- og

lønreguleres én gang årligt. Som noget nyt vil det foreslåede medføre, at

gebyrets størrelse efter den årlige pris- og lønregulering ikke længere vil

skulle bekendtgøres af justitsministeren. Med det foreslåede vil beløbet

blive offentliggjort og opdateret årligt på www.borger.dk.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af retsplejelovens § 1019 c, stk. 1, at Politiklagemyndigheden

undersøger sagen og sørger for, at alt relevant materiale tilvejebringes. Po-

litiet og anklagemyndigheden stiller det materiale og de oplysninger til rå-

Side 29/35

dighed, som Politiklagemyndigheden anmoder om. Politiklagemyndighe-

den kan indhente oplysninger fra klageren, indklagede og andre.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

§ 1019 c, stk. 2,

hvorefter juridiske per-

soner på anmodning fra Politiklagemyndigheden skal stille tv-overvåg-

ningsmateriale til rådighed. Den foreslåede bestemmelse vil omfatte enhver

juridisk person, herunder selskaber, foreninger, fonde, kommuner og stats-

lige myndigheder.

Det forudsættes, at anmodningen skal være skriftlig og indeholde en beskri-

velse af, hvilket tv-overvågningsmateriale der ønskes udleveret.

Ved tv-overvågningsmateriale skal forstås vedvarende eller regelmæssigt

gentagen personovervågning ved hjælp af fjernbetjent eller automatisk vir-

kende tv-kamera, fotografiapparat eller lignende apparat i overensstem-

melse med definitionsbestemmelsen i tv-overvågningslovens § 1, stk. 2. An-

dre former for videomateriale såsom optagelser fra mobiltelefoner og lig-

nende er således ikke omfattet af den foreslåede ordning, medmindre det

undtagelsesvist måtte være omfattet af definitionen ovenfor.

Efter den foreslåede bestemmelse vil juridiske personer skulle videregive

tv-overvågningsmateriale til Politiklagemyndigheden. Dette kan være ved

elektronisk at overføre materialet til Politiklagemyndigheden eller ved at

overlevere materialet fysisk til Politiklagemyndigheden, f.eks. ved at stille

en kopi til rådighed. Det vil ikke tilstrækkeligt kun at give Politiklagemyn-

digheden adgang til at gennemse materialet hos den juridiske person.

Det foreslås derudover med

stk. 3,

at en juridisk person ikke har pligt til at

stille tv-overvågningsmateriale til rådighed, såfremt der derved vil frem-

komme oplysninger om forhold, som vil udsætte den juridiske person for

straf.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at der indsættes et forbud mod sel-

vinkriminering for de juridiske personer, der bliver pålagt at udlevere tv-

overvågningsmateriale efter stk. 1, jf. i øvrigt retssikkerhedslovens § 10.

Den foreslåede bestemmelse skal forstås i overensstemmelse med retsplej-

elovens § 171, stk. 2, nr. 1. Et eksempel kunne være, hvor en juridisk person

er blevet pålagt at udlevere tv-overvågningsmateriale, men tv-overvåg-

ningsmateriale vil vise, at det optages i strid med reglerne i tv-overvågnings-

loven. I sådanne tilfælde har en juridisk person ikke pligt til at stille tv-over-

vågningsmateriale til rådighed. Dette vil være i lighed med reglerne om edi-

tion i retsplejelovens § 804, stk. 4.

Side 30/35

Det foreslås endvidere med

stk. 4,

at overtrædelse af stk. 2 straffes med

bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Retten kan således idømme en juridisk person bøde, såfremt den juridiske

person ikke efterkommer en anmodning fra Politiklagemyndigheden efter

stk. 2, og undtagelsen i stk. 3 ikke gør sig gældende.

At tv-overvågningsmateriale ikke er stillet til rådighed for Politiklagemyn-

digheden vil betyde, at oplysningerne ikke foreligger hos Politiklagemyn-

digheden, dvs. at Politiklagemyndigheden ikke har modtaget tv-overvåg-

ningsmaterialet f.eks. via e-mail eller pr. post.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1. og 2.3.2. i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Til § 3

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2025.

Til § 4

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

De foreslåede ændringer af retsplejeloven vil således ikke finde anvendelse

på hverken Færøerne eller Grønland, da Færøerne og Grønland har egne

retsplejelove.

Det foreslås dog, at lovens § 1 ved kongelig anordning helt eller delvis kan

sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de hen-

holdsvis færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Side 31/35

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om pas til danske statsbor-

gere m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

76 af 19. januar 2017, som ændret

bl.a. ved § 2 i lov nr. 167 af 29. fe-

bruar 2020, § 2 i lov nr. 415 af 13.

marts 2021, lov nr. 2603 af 28. de-

cember 2021 og senest ved § 3 i

lov nr. 226 af 15. februar 2022, fo-

retages følgende ændringer:

Overalt i loven ændres »gebyr«

til: »afgift«.

§ 2

indsættes efter stk. 1 som

nyt stykke:

»Stk. 2.

Politiet kan endvidere ind-

drage et allerede udstedt pas, når

grundlaget for udstedelsen ikke

længere består, eller hvis passet er

uretmæssigt udstedt.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

§ 2. ---

Stk. 1 ---

Stk. 2.

Politiet skal fastsætte en

frist, der ikke kan overstige 3 år, for

afgørelser truffet efter stk. 1, nr. 4,

og en frist, der ikke kan overstige 1

år, for afgørelser truffet efter stk. 1,

nr. 5 og 6. For afgørelser truffet ef-

ter stk. 1, nr. 7, skal politiet fast-

sætte en frist, der ikke overstiger 5

år. Fristen kan i de tilfælde, der er

nævnt i stk. 1, nr. 4-7, forlænges

med indtil 1 år ad gangen. Dog kan

afgørelser truffet efter stk. 1, nr. 5

og 6, kun gælde, indtil barnet fylder

18 år.

Stk. 3-5.

---

§ 2 b.

Politiet kan meddele en per-

§ 2 b, stk. 1,

ændres »§ 2, stk.

son, hvem pas er nægtet, eller hvis 2.« til »§ 2, stk. 3.«.

pas er inddraget, jf. § 2, stk. 1, nr. 4,

Side 32/35

forbud mod at udrejse i det tidsrum,

der er fastsat efter § 2, stk. 2.

Stk. 2-4. ---

Efter § 2 c indsættes:

»§

2 d.

Politiet har, hvis det skøn-

nes nødvendigt for fysisk at ind-

drage et pas efter § 2, stk. 1 eller 2,

og politiet har grund til at antage, at

passet befinder sig der, hvor de vil

foretage indgreb, til enhver tid mod

behørig legitimation uden retsken-

delse adgang til at undersøge bolig,

lokaliteter og transportmidler, der

anvendes af en person, som har fået

inddraget sit pas, samt besigtige

personens ydre, herunder foretage

visitation af personens tøj og gen-

stande.

Stk. 2.

Det i stk. 1 nævnte kan også

foretages mod de nærmeste til et

barn under 18 år, der har fået ind-

draget sit pas efter § 2, stk. 1, nr. 5

og 6.«

§ 4 a, stk. 6,

ændres »§ 2, stk.

3.« til: »§ 2, stk. 4.«.

§ 4 a.

Stk. 1-5

Stk. 6.

Stk. 1-5 gælder også ved om-

bytning af pas, udstedelse af ekstra

pas og udstedelse af nyt pas i gyl-

dighedsperioden. Dog udstedes nyt

pas uden betaling, hvis et pas på

grund af forhold, der må tilregnes

den pasudstedende myndighed, li-

der af væsentlige mangler. Ligele-

des udstedes nyt pas uden betaling,

når der i medfør af § 2, stk. 3, ud-

stedes et provisorisk pas til en per-

son, over for hvem der er truffet af-

gørelse efter § 2, stk. 1, nr. 5 og 6.

Side 33/35

§ 4 b.

For optagelse af digitalt i for-

bindelse med udstedelse af pas be-

tales 25 kr.

Stk. 2.

----

§ 4 b.

Stk. 1. ---

Stk. 2.

Gebyret efter stk. 1 pris- og

lønreguleres en gang årligt den 1.

januar med den af Finansministeriet

fastsatte sats for det generelle pris-

og lønindeks. Det herefter frem-

komne beløb afrundes til nærmeste

kronebeløb. Justitsministeren be-

kendtgør hvert år, hvilken regule-

ring der skal finde sted.

§ 4 b, stk. 1,

ændres »25 kr.« til:

»32 kr.«.

4 b, stk. 2,

ophæves og i stedet

indsættes

»Beløbet

i stk. 1 er angivet i 2025-

niveau. Beløbet pris- og lønregule-

res fra og med 2025 én gang årligt

den 1. januar med den af Finansmi-

nisteriet fastsatte sats for det gene-

relle pris- og lønindeks. Det heref-

ter fremkomne beløb afrundes til

nærmeste kronebeløb. Beløbet of-

fentliggøres.«

§2

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1160 af 5. november 2024,

foretages følgende ændring:

§ 1019 c

indsættes som

stk. 2,

»Stk. 2.

Juridiske personer skal ef-

ter anmodning fra Politiklagemyn-

digheden stille tv-overvågnings-

materiale til rådighed.

Stk. 3.

En juridisk person har ikke

pligt til at stille tv-overvågnings-

materiale til rådighed, såfremt der

derved vil fremkomme oplysnin-

ger om forhold, som vil udsætte

den juridiske person for straf.

Stk. 4.

Overtrædelse af stk. 2 straf-

fes med bøde, medmindre højere

straf er forskyldt efter anden lov-

givning.«

§3

Loven træder i kraft den 1. juli

2025.

§4

Side 34/35

Loven gælder ikke for Færøerne

og Grønland, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Lovens § 1 kan ved konge-

lig anordning helt eller delvis sæt-

tes i kraft for Færøerne og Grøn-

land med de ændringer, som hen-

holdsvis de færøske og de grøn-

landske forhold tilsiger.

Side 35/35