REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 170: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og forskellige andre love (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd), fra justitsministeren

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del Bilag 170
Offentligt

Dato:

12. marts 2025

Kontor:

Politikontoret

Sagsbeh: Cathrine Hjortdam

Sagsnr.: 2025-00285

Dok.:

3587170

Forslag

til

lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om be-

kæmpelse af ungdomskriminalitet og forskellige andre love

(Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd)

§1

I lov om politiets virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1270 af 29. novem-

ber 2019, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 201 af 25. februar 2025, fore-

tages følgende ændringer:

Efter § 6 f indsættes før overskriften før § 7:

»Tryghedsskabende

opholdsforbud

§ 6 g.

Har en person udvist en utryghedsskabende adfærd, kan politiet med-

dele den pågældende forbud imod at færdes frem og tilbage eller tage ophold

inden for en radius af 500 meter fra det sted, hvor adfærden har fundet sted.

Det er en betingelse for meddelelse af forbud, at det pågældende område

generelt er plaget af utryghed. Hvis geografiske eller andre hensyn tilsiger

det, kan der fastsættes en radius af indtil 1.000 meter.

Stk. 2.

Forbud efter stk. 1 kan meddeles mundtligt, men skal efterfølgende

bekræftes skriftligt og være begrundet. For forbuddet skal fastsættes en frist,

Side 1/122

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 170: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og forskellige andre love (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd), fra justitsministeren

der ikke må overstige 30 dage. Fristen kan dog forlænges med indtil 30 dage

ad gangen.

Stk. 3.

Ved overtrædelse af forbud efter stk. 1, kan opholdsforbuddet for-

længes i op til 6 måneder.«

§ 23, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »orden og« til: »orden,« og efter »sikkerhed«

indsættes: », og at forholdet er begået i tilknytning til en nattelivszone i tids-

rummet fra kl. 24 til kl. 5«.

§ 24 f, stk. 2,

ændres »som« til: »der«.

§ 24 f

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk.

Med bøde eller fængsel indtil 1 år straffes den, der overtræder et

opholdsforbud meddelt i medfør af § 6 g, stk. 1.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§2

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1145 af 5. november 2024, som æn-

dret senest ved § 1 i lov nr. 201 af 25. februar 2025, foretages følgende æn-

dringer:

§ 79 c, stk. 1,

ændres »191 og« til: »191,«.

§ 79 c, stk. 1,

indsættes efter »192 a,«: »216, 225, jf. § 216, og 232,«.

§ 79 c, stk. 4,

ændres »2 år« til: »4 år«.

Efter § 216 indsættes:

»§ 217.

Med fængsel indtil 2 år straffes den, som har samleje med en person

uden at anvende et præventionsmiddel mod seksuelt overførte infektioner

og uønsket graviditet, når anvendelse et sådant præventionsmiddel var en

forudsætning for personens deltagelse i samlejet.«

§ 291, stk. 2,

indsættes efter »organiseret karakter,«: »eller øves der

hærværk mod almindelige samfærdselsmidler,«.

§3

Side 2/122

I lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, jf. lov nr. 1705 af 27. decem-

ber 2018, som ændret senest ved § 23 i lov nr. 754 af 13. juni 2023, foretages

følgende ændringer:

§ 13, stk. 1,

indsættes efter stk. 1 som nyt nummer:

»10) undlade at færdes frem og tilbage eller tage ophold i et nærmere geo-

grafisk afgrænset område,«.

§ 13, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »tidspunkt«: »eller i et nærmere fastsat

tidsrum«.

§ 13, stk. 4,

ændres »nr. 1, 8 og 9,« til: »nr. 1, 8, 9 og 10,«.

§4

I lov om tv-overvågning, jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 24. februar 2023,

som ændret ved § 6 i lov nr. 665 af 11. juni 2024, foretages følgende æn-

dringer:

§ 2, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »er væsentlig af hensyn til kriminalitetsbe-

kæmpelse« til: »kan fremme trygheden«, og efter 2. pkt. indsættes som nyt

punktum: »Optagelser som nævnt i 1. pkt. må videregives i de tilfælde, der

er nævnt i § 4 c, stk. 1, og må opbevares i overensstemmelse med reglerne i

§ 4 c, stk. 4 og 5.«.

§ 2, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »er væsentlig af hensyn til kriminalitetsbe-

kæmpelse« til: »kan fremme trygheden«, og efter 2. pkt. indsættes som nyt

punktum: »Optagelser som nævnt i 1. pkt. må videregives i de tilfælde, der

er nævnt i § 4 c, stk. 1, og må opbevares i overensstemmelse med reglerne i

§ 4 c, stk. 4 og 5.«.

§ 2 a

ændres »et område« til: »et boligområde« og », der tv-overvåges i

medfør af § 2, stk. 2« udgår.

§ 4 e

indsættes efter »§§«: »2, stk. 2, 3. pkt., 2, stk. 3, 3. pkt.,«

§5

I lov nr. 112 af 3. februar 2012 om tilhold, opholdsforbud og bortvisning,

som ændret bl.a. § 3 i lov nr. 633 af 12. juni 2013, § 3 i lov nr. 329 af 30.

marts 2019 og senest ved § 3 i lov nr. 2600 af 28. december 2021, foretages

følgende ændringer:

Side 3/122

§ 2, stk. 2, nr. 1,

indsættes efter »seksualforbrydelse«: »stalking, ulovlig

tvang, trusler på livet eller afpresning«.

§ 2, stk. 2, nr. 2,

indsættes efter »lovovertrædelsens«: »karakter og«.

§6

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1160 af 5. november 2024, som

ændret senest ved § 8 i lov nr. 1687 af 30. december 2024, foretages føl-

gende ændring:

§ 741 a, stk. 3, 1.

2 pkt.,

ændres »§§ 218-220« til: »§§ 217-220«.

§7

Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

§8

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Lovens § 1 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft

for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske

og de grønlandske forhold tilsiger. Lovens bestemmelser kan sættes i kraft

på forskellige tidspunkter.

Stk. 3.

Lovens §§ 4 og 5 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes

i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Side 4/122

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.1.1.

2.1.2.

2.1.3.

2.1.3.1.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Tryghedsskabende opholdsforbud

Gældende ret

Justitsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Betingelser for at meddele et tryghedsskabende op-

holdsforbud

Geografisk afgrænsning

Administration og tidsmæssig udstrækning

Straf for overtrædelse af et tryghedsskabende opholds-

forbud

Skærpelse af bødestraffen for visse overtrædelser i nat-

telivszoner

Gældende ret

Politiloven

Ordensbekendtgørelsen

2.1.3.2.

2.1.3.3.

2.1.3.4.

2.2.

2.2.1.

2.2.1.1.

2.2.1.2.

2.2.1.2.1. Voldelig optræden eller slagsmål samt gadeuorden, jf.

§ 3, stk. 1

2.2.1.2.2. Uanstændig optræden, jf. § 3, stk. 2

Side 5/122

2.2.1.2.3. Spiritus- eller narkopåvirkethed, jf. § 3, stk. 3

2.2.1.2.4. Gadeuorden, jf. § 3, stk. 1, samtidig med sammenstim-

len, jf. § 4, stk. 1

2.2.1.2.5. Overtrædelse af § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1, i forbindelse

med grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted

2.2.2

2.2.3.

2.2.3.1.

Justitsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Skærpelse af bødestraffen for overtrædelse af visse be-

stemmelser i ordensbekendtgørelsen

Skærpelse af bødestraffen for overtrædelse af politilo-

vens § 6 d

Udvidelse og forlængelse af nattelivsforbuddet

Gældende ret

Justitsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Mulighed for nattelivsforbud ved visse seksualforbry-

delser

Længere nattelivsforbud

Kriminalisering af stealthing

Gældende ret

Justitsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Skærpet straf for hærværk mod offentlige transportmid-

ler

2.2.3.2.

2.3.

2.3.1.

2.3.2.

2.3.3.

2.3.3.1.

2.3.3.2.

2.4.

2.4.1.

2.4.2.

2.4.3.

2.5.

Side 6/122

2.5.1.

2.5.2.

2.5.3.

2.6.

2.6.1.

2.6.2.

2.6.3.

2.6.3.1.

2.6.3.2.

2.7.

2.7.1.

2.7.2.

2.7.3.

2.7.3.1.

Gældende ret

Justitsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Målrettede pålæg til børn og unge

Gældende ret

Justitsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Indførelse af nyt pålæg om færden og ophold

Præcisering af pålæg om hjemmetidspunkt

Udvidelse af mulighederne for tv-overvågning

Gældende ret

Justitsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Tv-overvågning foretaget af boligorganisationer, for-

eninger mv. og ejere af idrætsanlæg

Tv-overvågning foretaget af kommuner

Øget brug af tilhold

Gældende ret

Justitsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Beskikkelse af bistandsadvokat, vederlagsfri samtale

m.v. til ofre for stealthing

2.7.3.2.

2.8.

2.8.1.

2.8.2.

2.8.3.

2.9.

Side 7/122

2.9.1.

2.9.2.

2.9.3.

Gældende ret

Justitsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Forholdet til grundloven og Danmarks internationale

forpligtelser

Grundloven

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Tryghedsskabende opholdsforbud

Pålæg om færden og ophold til børn og unge

Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databe-

skyttelsesloven

Generelt

Konsekvensanalyse

Tv-overvågning foretaget af boligorganisationer, for-

eninger mv. og ejere af idrætsanlæg

Tv-overvågning foretaget af kommuner

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

3.1.

3.2.

3.2.1.

3.2.2.

4.1.

4.2.

4.2.1.

Side 8/122

10.

11.

12.

13.

14.

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

Side 9/122

1. Indledning

Danmark er generelt et trygt samfund. Ifølge Justitsministeriets seneste tryg-

hedsundersøgelse (”Tryghedsundersøgelse 2023”) føler 88 pct. af borgerne

sig grundlæggende trygge i deres nabolag. Samme tryghedsundersøgelse vi-

ser imidlertid, at der fortsat er ulighed i tryghed i Danmark, f.eks. mellem

køn og geografiske områder. Blandt borgere i særligt udsatte boligområder

angiver 70 pct., at de grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag, mens

20 pct. grundlæggende føler sig utrygge i deres nabolag, og 10 pct. hverken

føler sig trygge eller utrygge.

Tryghedsundersøgelsen viser desuden, at borgerne særligt føler sig utrygge

i baggårde, gyder og tunneller, på parkeringspladser og i parkeringskældre,

i fælles loftsrum og kældre, på stier samt på stationer og ved stoppesteder.

Andelen af kvinder, der føler sig utrygge de nævnte steder, er i de fleste

tilfælde større end den tilsvarende andel for mænd – i flere tilfælde dobbelt

så stor som for mænd. F.eks. er 56 pct. af kvinder utrygge i baggårde, gyder

og tunneller, mens det gælder 24 pct. af mænd. Trygfondens tryghedsmåling

(”Tryghed og utryghed i Danmark 2021”) har vist, at andelen af kvinder,

som frygter at blive udsat for seksuelle overgreb steg fra 11 pct. i 2017 til

19 pct. i 2021. Kvinders frygt for seksuelle overgreb var i 2023 på samme

niveau som i 2021.

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) lancerede den 10.

marts 2025 tryghedspakken ”Et trygt Danmark for alle”, der indeholder en

række initiativer, der skal sætte ind over for utryghedsskabende adfærd.

Nærværende lovforslag har på den baggrund til formål at gennemføre de

dele af regeringens tryghedspakke ”Et trygt Danmark for alle”, der kræver

lovændring.

Lovforslaget indeholder for det første tiltag mod utryghedsskabende adfærd,

idet politiet gives mulighed for at meddele et tryghedsskabende opholdsfor-

bud til personer, der udviser utryghedsskabende adfærd i et område. Desu-

den indføres et nyt pålæg til børn og unge som led i et forbedringsforløb, så

Ungdomskriminalitetsnævnet som led i en afgørelse kan meddele pålæg om,

at barnet eller den unge i en begrænset tidsperiode ikke må færdes frem og

tilbage eller opholde sig i et afgrænset område, f.eks. en bestemt plads, et

boligområde, en S-togsstation eller et storcenter.

Lovforslaget indeholder for det andet tiltag målrettet utryghed på togstatio-

ner og i boligområder. Det foreslås, at udvide mulighederne i tv-

Side 10/122

overvågningsloven for tv-overvågning foretaget af boligorganisationer mv.

og af kommuner. Det foreslås også, at graffitihærværk begået mod togsæt,

busser mv. som udgangspunkt fremover skal medføre fængselsstraf.

Lovforslaget indeholder for det tredje initiativer mod utryghed i nattelivet,

idet der bl.a. lægges op til at styrke opholdsforbuddet i nattelivet efter straf-

felovens § 79 c ved at udvide listen over lovovertrædelser, der kan give op-

holdsforbud, til at omfatte visse bestemmelser i straffelovens kapitel 24 om

seksualforbrydelser, herunder voldtægt. Det foreslås også at forlænge den

tidsmæssige udstrækning af et opholdsforbud i nattelivet fra to år til fire år.

Det foreslås herudover, at bødestraffen for overtrædelsen af visse bestem-

melser i ordensbekendtgørelsen og politiloven skærpes, når overtrædelsen

er sket i en nattelivszone.

Lovforslaget indeholder for det fjerde forslag om at indføre nye bestemmel-

ser i tilholdsloven, således at adgangen til at meddele tilhold og opholdsfor-

bud efter tilholdsloven udvides.

Endelig foreslås det, at såkaldt stealthing kriminaliseres, dvs. aftagning af

kondom under samleje, uden at partneren har samtykket heri eller er bekendt

med det, når beskyttelse var en forudsætning for samlejet.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Tryghedsskabende opholdsforbud

2.1.1. Gældende ret

Politiet har i dag i medfør af bl.a. § 6 i bekendtgørelse nr. 511 af 20. juni

2005 om politiets sikring af den offentlige orden og beskyttelse af enkelt-

personers og den offentlige sikkerhed mv. samt politiets adgang til at iværk-

sætte midlertidige foranstaltninger med senere ændringer (herefter ordens-

bekendtgørelsen) en række muligheder for at give tidsbestemte påbud eller

forbud til bestemte personer mod at opholde sig i et bestemt område, hvis

personen enten udøver en strafbar handling, eller hvis personen udviser en

særligt utryghedsskabende adfærd, herunder ved at bidrage til og udgøre et

væsentligt led i den organiserede narkotikahandel på gadeplan.

I medfør af § 6, stk. 2, i ordensbekendtgørelsen kan politiet således, når en

person flere gange har overtrådt bekendtgørelsens § 3, stk. 1-3 eller 5, om

visse former for forstyrrelse af den offentlige orden, meddele den

Side 11/122

pågældende et zoneforbud på 100 meter fra det sted, hvor den seneste over-

trædelse er begået.

Det er en betingelse for meddelelse af forbud, at der er grund til at tro, at

den pågældende ellers vil gentage forseelserne inden for det område, som

forbuddet vil omfatte. Det følger herudover af ordensbekendtbekendtgørel-

sens § 6, stk. 4, at bestemmelsen i § 6, stk. 2, for så vidt angår veje, tilsva-

rende finder anvendelse med hensyn til den, over for hvem § 6, stk. 1, i

oftere gentagne tilfælde er bragt i anvendelse. Efter § 6, stk. 1, kan politiet

påbyde enhver at undlade at stå stille på et bestemt sted eller at færdes frem

og tilbage på kortere strækninger, når den pågældendes ophold eller færden

medfører ulempe for de omkringboende eller forbipasserende, eller når der

er begrundet formodning om, at den pågældende på dette sted udøver en

strafbar adfærd.

Ifølge ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 6, skal der fastsættes en frist for zo-

neforbud efter § 6, stk. 2 eller 4. Fristen kan ikke overstige 2 år.

Efter ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 3, kan politiet meddele en person, der

har overtrådt bekendtgørelsens § 3, stk. 4, om forbud mod at etablere og

opholde sig i lejre af permanent karakter, en advarsel eller forbud imod at

færdes frem og tilbage eller tage ophold inden for den kommune, hvor over-

trædelsen er begået. Det er en betingelse for meddelelse af forbud, at der er

grund til at tro, at den pågældende ellers vil gentage overtrædelsen inden for

det område, som forbuddet vil omfatte.

Efter ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 5, kan politiet meddele en person, der

har udvist en særligt utryghedsskabende adfærd eller ved sin adfærd har bi-

draget til at skabe særlig utryghed, et zoneforbud på 500 meter fra det sted,

hvor adfærden har fundet sted. Hvis geografiske eller andre hensyn tilsiger

det, kan der meddeles et zoneforbud på indtil 1.000 meter.

Ved vurderingen af, om en person har udvist en særligt utryghedsskabende

adfærd, forudsættes den konkrete adfærd sammenholdt med den generelle

situation i området, herunder om adfærden formodes at have tilknytning til

et verserende opgør mellem kriminelle grupper eller til en aktuel kriminali-

tetstendens i det offentlige rum, f.eks. åbenlys handel med narkotika. Der

henvises til afsnit 2.1. i vejledning nr. 9319 af 31. marts 2017 om meddelelse

af zoneforbud efter ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 4 (nu § 6, stk. 5).

Side 12/122

Det er en betingelse for meddelelse af et zoneforbud, at der er grund til at

tro, at den pågældende ellers vil gentage den særligt utryghedsskabende ad-

færd eller fortsat bidrage til at skabe eller opretholde særlig utryghed inden

for det område, som forbuddet vil omfatte – f.eks. på grundlag af den på-

gældendes tilhørsforhold til en bande og den generelle situation i området.

Det er derimod ikke en betingelse for meddelelse af zoneforbud, at der er

meddelt forudgående advarsel, påbud eller lignende, eller at eventuelle

strafbare forhold forinden skal være afgjort ved dom eller bødevedtagelse.

Der skal imidlertid foreligge en vis tidsmæssig sammenhæng mellem den

særligt utryghedsskabende adfærd eller bidrag hertil, som ligger til grund

for forbuddet, og selve afgørelsen om meddelelse af forbuddet. Der henvises

til afsnit 2.3. i vejledning nr. 9319 af 31. marts 2017 om meddelelse af zo-

neforbud efter ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 4 (nu § 6, stk. 5).

Ifølge ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 7, skal der fastsættes en frist for zo-

neforbud efter § 6, stk. 5. Fristen kan ikke overstige 3 måneder. Den kan

forlænges med indtil 3 måneder ad gangen.

Overtrædelse af bestemmelserne i ordensbekendtgørelsen eller de i medfør

af bekendtgørelsen udstedte regler og bestemmelser samt overtrædelse af

eller manglende efterkommelse af påbud eller forbud, herunder zoneforbud,

meddelt i medfør af bekendtgørelsen, straffes med bøde, jf. bekendtgørel-

sens § 18, stk. 1.

Dette gælder dog ikke overtrædelse af zoneforbud meddelt efter ordensbe-

kendtgørelsens § 6, stk. 3 og 5. Det følger således af bekendtgørelsens § 18,

stk. 2, at manglende efterkommelse af forbud udstedt i medfør af § 6, stk. 3

og 5, straffes med fængsel indtil 1 år og 6 måneder, under særligt formil-

dende omstændigheder dog med bøde. Straffen fastsættes som udgangs-

punkt til 7 dages fængsel i førstegangstilfælde, 14 dages fængsel i anden-

gangstilfælde og 40 dages fængsel i tredjegangstilfælde, jf. Folketingsti-

dende 2013-14, A, L 112 som fremsat, side 33.

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

Regeringen finder det utilstedeligt, at der er områder i Danmark, der er pla-

get af hårdkogte kriminelle og grupper af unge, der skaber utryghed.

Det er et problem, at grupper af ofte unge mænd samles på bestemte steder

i det offentlige rum og med deres adfærd skaber utryghed blandt beboere og

forbipasserende i området. Det er helt centralt, at vi som samfund kommer

Side 13/122

denne utryghedsskabende adfærd til livs, så borgerne kan færdes trygt over-

alt, herunder i parker, på bytorve og på tog- og rutebilsstationer.

Politiet har ikke i dag mulighed for at meddele påbud eller forbud til be-

stemte personer, der udviser en utryghedsskabende adfærd. For at sikre, at

politiet har de nødvendige redskaber til at gribe ind over for utryghedsska-

bende adfærd, vurderer Justitsministeriet, at der er behov for at give politiet

et bredere værktøj til at sætte ind over for den type adfærd.

Justitsministeriet finder derfor, at der skal etableres hjemmel for politiet til

at meddele en person, der har udvist utryghedsskabende adfærd, et forbud

imod at færdes frem og tilbage eller tage ophold inden for det område, hvor

adfærden har fundet sted.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indføres en ordning, hvorefter politiet til en person kan

meddele et forbud imod at færdes frem og tilbage eller tage ophold inden

for et afgrænset område, hvis den pågældende inden for området har udvist

en utryghedsskabende adfærd (tryghedsskabende opholdsforbud).

Det foreslås således med lovforslagets § 1, nr. 1, at der i politiloven indsæt-

tes en ny bestemmelse i § 6 g, stk. 1, hvorefter politiet kan meddele en per-

son et forbud imod at færdes frem og tilbage eller tage ophold inden for en

radius af 500 meter fra det sted, hvor den pågældende har udvist en utryg-

hedsskabende adfærd. Hvis geografiske eller andre hensyn tilsiger det, kan

der fastsættes en radius af indtil 1.000 meter.

Det foreslås endvidere, at forbud efter stk. 1 kan meddeles mundtligt, men

skal efterfølgende bekræftes skriftligt og være begrundet. For forbuddet skal

fastsættes en frist, der ikke må overstige 30 dage. Fristen kan dog forlænges

med indtil 30 dage ad gangen, jf. den foreslåede § 6 g, stk. 2.

Formålet med opholdsforbuddet er at skabe tryghed i områder, der er plaget

af utryghed. Forbuddet skal således sikre, at politiet på en effektiv måde kan

sætte ind over for personer, der udviser utryghedsskabende adfærd i et om-

råde.

Der henvises generelt til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

2.1.3.1. Betingelser for at meddele et tryghedsskabende opholds-

forbud

Side 14/122

Det lægges med den foreslåede bestemmelse i politilovens § 6 g, stk. 1, op

til, at politiet kan meddele en person et forbud imod at færdes frem og til-

bage eller tage ophold i et afgrænset område (tryghedsskabende opholdsfor-

bud).

For at meddele et tryghedsskabende opholdsforbud i medfør af den foreslå-

ede § 6 g, stk. 1, i politiloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, skal to kriterier

være opfyldt.

For det første skal politiet kunne godtgøre, at det pågældende område gene-

relt er plaget af utryghed. Det vil bero på en samlet politifaglig vurdering,

om et område kan anses for at være plaget af utryghed.

Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis politiet har oplysninger om, at en

eller flere grupper af personer i et nærmere geografisk afgrænset område –

f.eks. i et udsat boligområde – skaber utryghed for beboere eller forbipasse-

rende i området ved brug af trusler, vold, afpresning, udøvelse af hærværk

eller åbenlyst salg af narkotika. Det er dog ikke et krav, at der er begået

kriminalitet i området.

Der vil også kunne lægges vægt på politiets oplysninger om, at personer i

området medfører støjgener og/eller trafikale gener, indtager eller er påvir-

kede af alkohol eller andre rusmidler, medbringer aggressive eller utryg-

hedsskabende hunde som f.eks. kamphunde eller verbalt overfuser, henven-

der sig til eller stiller sig i vejen for forbipasserende på en måde, der kan

opfattes som intimiderende eller utryghedsskabende mv.

Det vil også kunne indgå i vurderingen af, om området generelt set er plaget

af utryghed, om der er tale om et særligt udsat boligområde eller et område,

der generelt set opleves som mere utrygt for borgerne end andre steder,

f.eks. baggårde, tunneller, parkeringsområder, stier og stationer. Det vil dog

ikke i sig selv være tilstrækkeligt, at der er tale om et sådant område.

Henvendelser til politiet eller lignende fra beboere i området, lokale er-

hvervsdrivende, handelsstandsforeninger, beboersammenslutninger, bolig-

organisationer, medarbejdere tilknyttet en boligsocial helhedsplan, trafik-

selskaber mv., der oplever, at der er personer, der skaber utryghed i et om-

råde, eller at et område i øvrigt er utrygt, vil ligeledes kunne indgå i politiets

samlede vurdering af, om området generelt er plaget af utryghed.

Side 15/122

Der vil efter omstændighederne også kunne lægges vægt på, om personer i

gruppen, der skaber utryghed, har et åbenlyst tilhørsforhold til en bande-

gruppering eller til en aktuel kriminalitetstendens i det pågældende område,

f.eks. åbenlys handel med narkotika. Det er dog ikke et krav, at personer i

den pågældende gruppe kan knyttes konkret til kriminelle handlinger i om-

rådet. Der vil også kunne lægges vægt på, om personer i gruppen bærer ryg-

mærker eller andre kendetegn, der kan give den opfattelse, at gruppen er en

del af eller associeret med en bande eller kriminel gruppering.

For det andet vil det være et krav, at den pågældende person, der meddeles

et tryghedsskabende opholdsforbud i et nærmere bestemt område, har udvist

utryghedsskabende adfærd i det pågældende område.

Ved vurderingen af, om en person har udvist en utryghedsskabende adfærd,

kan der lægges vægt på, om personen har udvist en intimiderende, domine-

rende eller chikanerende adfærd i området. Adfærden behøver ikke nødven-

digvis at have karakter af strafbare handlinger, men adfærden skal være af

en vis grovhed, dvs. den skal være egnet til at skabe utryghed for beboere

og forbipasserende.

Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis personen – eventuelt som del af en

gruppe – fremsætter konfrontatoriske eller aggressive tilråb af grovere ka-

rakter, nedsættende bemærkninger af grovere karakter, gør udfald mod eller

aktivt stiller sig i vejen for forbipasserende eller andre i området. Det vil

ikke være tilstrækkeligt, at den pågældende adfærd alene medfører støjgener

for omgivelserne eller i øvrigt kun giver anledning til generel irritation. Det

vil dog kunne indgå som et element i vurderingen, at en person udviser stø-

jende adfærd. Det vil ikke være tilstrækkeligt, at den pågældende person

blot er en del af en gruppe, der udviser utryghedsskabende adfærd, hvis den

pågældende person har forholdt sig passiv.

Ved vurderingen af, om der skal meddeles et tryghedsskabende opholdsfor-

bud, vil der ikke kunne lægges vægt på, om den pågældende person er soci-

alt udsat. Der vil således ikke skulle meddeles opholdsforbud til f.eks. en

person med stærk afhængighed af hårde euforiserende stoffer som følge af

et længere og vedvarende misbrug heraf, jf. § 3, stk. 4, i lov om euforise-

rende stoffer. Det er op til politiet at foretage en samlet politifaglig vurde-

ring af, om betingelserne for at meddele et tryghedsskabende opholdsforbud

er opfyldt.

Side 16/122

Det er ikke et krav efter den foreslåede bestemmelse, at politiet forinden

beslutningen om at meddele et tryghedsskabende ophold skal give forudgå-

ende advarsel eller på lignende måde have forsøgt at dæmpe adfærden hos

den pågældende person.

Beslutningen om at meddele et tryghedsskabende opholdsforbud vil skulle

træffes i tidsmæssig sammenhæng med den adfærd, der danner grundlag for

beslutningen. Der skal således være en tidsmæssig sammenhæng mellem

den adfærd, der danner grundlag for en beslutning om at meddele et tryg-

hedsskabende opholdsforbud, og det tidspunkt, hvor politiet træffer beslut-

ning herom. Det vil således ikke være muligt at meddele en person et tryg-

hedsskabende opholdsforbud alene på baggrund af en forventning om frem-

tidig utryghedsskabende adfærd, og heller ikke som konsekvens af tidligere

utryghedsskabende adfærd.

2.1.3.2. Geografisk afgrænsning

Der lægges med den foreslåede nye bestemmelse i politilovens § 6 g, stk. 1,

op til, at et tryghedsskabende opholdsforbud vil kunne meddeles inden for

en radius af 500 meter fra det sted, hvor adfærden har fundet sted. Hvis geo-

grafiske eller andre hensyn tilsiger det, kan der fastsættes en radius af indtil

1.000 meter.

Et tryghedsskabende opholdsforbud kan meddeles i områder, hvortil der er

almindelig adgang, jf. ordensbekendtgørelsens § 2. Efter ordensbekendtgø-

relsens § 2, stk. 1, finder bekendtgørelsen, hvor ikke andet fremgår, anven-

delse på borgernes adfærd på veje eller på andre steder, hvortil der er almin-

delig adgang. Bekendtgørelsen finder således f.eks. anvendelse på borger-

nes adfærd i offentligt tilgængelige parker, jernbane- og rutebilstationer,

porte, offentlige toiletter, offentlige befordringsmidler, herunder taxier, for-

lystelsessteder samt i åbningstiden butikker, butikscentre og offentlige kon-

torer. Efter ordensbekendtgørelsens § 2, stk. 2, forstås ved en vej offentlig

eller privat vej, gade, cykelsti, fortov, plads, bro, tunnel, passage, sti eller

lignende, som benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter.

Et tryghedsskabende opholdsforbud omfatter den pågældendes færden frem

og tilbage eller ophold i det omfattede område. Den pågældendes blotte pas-

sage af området er ikke omfattet af opholdsforbuddet. Det vil sige, at en

person, der er blevet meddelt et tryghedsskabende opholdsforbud, gerne må

gå igennem det område, der er omfattet af forbuddet, så længe passagen ikke

kan siges at have karakter af færden frem og tilbage eller egentligt ophold i

Side 17/122

området. Det kan f.eks. tale imod, at der er tale om færden frem og tilbage,

hvis vedkommende har et ærinde i eller omkring området, hvor vedkom-

mende er meddelt et tryghedsskabende opholdsforbud.

Hvis en person bor eller arbejder inden for det område, der er omfattet af

forbuddet, vil den pågældende i øvrigt kunne bevæge sig frit til og fra sin

bopæl eller arbejdsplads og ud i sit lokalområde, men vil ikke ellers kunne

opholde sig i området. Dette vil i praksis betyde, at den pågældende trods et

tryghedsskabende opholdsforbud vil kunne færdes i området med henblik

på at foretage almindelige dagligdags gøremål, herunder indkøb, lægebesøg,

biblioteksbesøg, af- og påstigning af tog m.v. Et meddelt opholdsforbud vil

ikke være til hinder for, at en person opholder sig i egen eller andres private

bolig, uanset at denne er placeret inden for zonen.

2.1.3.3. Administration og tidsmæssig udstrækning

Et tryghedsskabende opholdsforbud vil være en afgørelse i forvaltningslo-

vens forstand, og politiets behandling af sager herom vil således være om-

fattet af forvaltningslovens regler om partshøring, begrundelse, klagevejled-

ning mv.

Et tryghedsskabende opholdsforbud vil typisk skulle meddeles mundtligt på

stedet i umiddelbar tilknytning til konstateringen af den utryghedsskabende

adfærd, således at opholdsforbuddet skal iagttages straks. Der vil skulle fo-

retages en mundtlig partshøring på stedet. Et mundtligt meddelt opholdsfor-

bud skal efterfølgende bekræftes skriftligt og være begrundet. Politiet skal i

afgørelsen begrunde, at betingelserne for at meddele et tryghedsskabende

opholdsforbud er opfyldt.

Det foreslås, at et tryghedsskabende opholdsforbud meddeles for en periode

på op til 30 dage, jf. den foreslåede bestemmelse i politilovens § 6 g, stk. 2,

2. pkt. Der lægges endvidere op til, at opholdsforbuddet kan forlænges af

politiet med op til 30 dage ad gangen, jf. den foreslåede bestemmelse i po-

litilovens § 6 g, stk. 2, 2. pkt., hvis betingelserne fortsat vurderes opfyldt.

Det foreslås herudover, at ved overtrædelse af et forbud meddelt efter § 6 g,

stk. 1, kan opholdsforbuddet forlænges i op til 6 måneder, jf. den foreslåede

bestemmelse i politilovens § 6 g, stk. 3.

Det forudsættes, at opholdsforbuddet ved overtrædelse af et forbud meddelt

efter § 6 g, stk. 1, i førstegangstilfælde forlænges i op til 3 måneder.

Side 18/122

Det forudsættes, at opholdsforbuddet ved overtrædelse i gentagelsestilfælde

kan forlænges i op til 6 måneder, jf. den foreslåede bestemmelse i politilo-

vens § 6 g, stk. 3.

Det forudsættes, at gentagelsesvirkningen gælder for overtrædelse af alle

meddelte tryghedsskabende opholdsforbud, f.eks. hvis en person er meddelt

opholdsforbud i flere forskellige områder.

2.1.3.4. Straf for overtrædelse af et tryghedsskabende opholdsfor-

bud

Der lægges med det foreslåede stykke i politilovens § 24 f, stk. 3, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 4, op til, at det vil være strafbart for den person, som op-

holdsforbuddet retter sig imod, at opholde sig i det område, der er omfattet

af opholdsforbuddet, medmindre der er tale om almindelig færden i områ-

det.

Tilregnelseskravet efter den foreslåede bestemmelse vil være uagtsomhed.

Det foreslås, at overtrædelse af et tryghedsskabende opholdsforbud efter po-

litilovens § 6 g, stk. 1, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år. Straffe-

rammen svarer herved til, hvad der gælder for overtrædelse af ordensbe-

kendtgørelsens § 6, stk. 3 og 5.

Det forudsættes i den forbindelse, at straffen for overtrædelse af et opholds-

forbud i førstegangstilfælde som udgangspunkt fastsættes til bøde på 10.000

kr. Under formildende omstændigheder vil bøden dog kunne fastsættes til

et lavere niveau.

Det forudsættes, at straffen for overtrædelse i andengangstilfælde og der-

over som udgangspunkt fastsættes til fængsel i 30 dage.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering

i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne

strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den

konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.

herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel

10.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Side 19/122

2.2. Skærpelse af bødestraffen for visse overtrædelser i nattelivs-

zoner

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Politiloven

Efter politilovens § 6 b, stk. 1, kan politiet for en nærmere bestemt periode

udpege et afgrænset geografisk område (nattelivszone), hvor et opholdsfor-

bud efter straffelovens § 79 c, stk. 1, finder anvendelse. Udpegning af nat-

telivszoner efter bestemmelsens stk. 1 kan ske, hvor der i det pågældende

område er en tæt koncentration af natklubber, barer, caféer og lignende med

åbningstid efter kl. 24, og udpegningen af en nattelivszone vurderes at være

egnet til at imødegå lovovertrædelser i aften- og nattetimerne, jf. § 6 b, stk.

2, i politiloven.

Politilovens § 6 b blev indsat ved lov nr. 189 A af 3. juni 2021 om ændring

af lov om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed, retsplejelo-

ven og udlændingeloven. Det fremgår af pkt. 2.1.3.2.2. i de almindelige be-

mærkninger til loven, at en nattelivszone vil skulle udpeges, så den omfatter

et nærmere geografisk område, som fastlægges på baggrund af de forhold,

der gør, at politiet anser det for at være en nattelivszone. En nattelivszone

må ikke være større end påkrævet for at forebygge kriminalitet i nattelivet,

jf. Folketingstidende 2020-2021, tillæg A, L 189 som fremsat, side 9.

Beslutningen om at udpege en nattelivszone træffes af politidirektøren eller

den, som denne bemyndiger dertil, jf. politilovens § 6 b, stk. 3, 1. pkt. Be-

slutningen skal offentliggøres og bl.a. indeholde en angivelse af det afgræn-

sede geografiske område og tidsrum, som beslutningen gælder for, jf. 2. pkt.

Efter politilovens § 6 d, stk. 1, kan politiet med henblik på at afværge fare

for forstyrrelse af den offentlige orden samt fare for enkeltpersoners og den

offentlige sikkerhed udstede et påbud til en person om at forlade og ikke at

tage ophold eller færdes i en eller flere nattelivszoner udpeget af politiet i

medfør af § 6 b, stk. 1.

Manglende efterkommelse af et påbud udstedt i medfør af politilovens § 6

d, stk. 1, straffes med bøde, jf. politilovens § 24 f, stk. 2.

Politilovens § 6 d blev indsat ved lov nr. 891 af 21. juni 2022 om ændring

af lov om politiets virksomhed og lov om vagtvirksomhed. Det fremgår af

pkt. 3.3.3.3. i de almindelige bemærkninger til loven, at straffen for

Side 20/122

overtrædelse af et påbud som udgangspunkt fastsættes til en bøde på 3.000

kr., jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 162 som fremsat, side 14.

2.2.1.2. Ordensbekendtgørelsen

Det følger af politilovens § 23, stk. 1, at justitsministeren fastsætter regler

om sikring af den offentlige orden samt beskyttelse af enkeltpersoners og

den offentlige sikkerhed, forebyggelse af fare eller ulempe for færdslen, dyr

på offentligt sted, offentlige anlæg, husnumre og opslag, erhvervsvirksom-

hed på veje, offentlige forlystelser, renholdelse af veje m.v.

Det fremgår af politilovens § 23, stk. 3, 1. pkt., at det i regler fastsat i medfør

af stk. 1 og 2 kan besluttes, at overtrædelse af reglerne eller overtrædelse

eller manglende efterkommelse af påbud eller forbud udstedt i medfør af

sådanne regler straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.

Det fremgår af politilovens § 23, stk. 3, 2. pkt., at det i den forbindelse kan

fastsættes, at der ved udmåling af straffen skal lægges betydelig vægt på

hensynet til sikring af den offentlige orden og beskyttelse af enkeltpersoners

og den offentlige sikkerhed. Politilovens § 23, stk. 3, 2. pkt., blev indsat ved

lov nr. 249 af 30. marts 2011 om ændring af lov om politiets virksomhed og

lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v. Det fremgår af

bemærkningerne til loven, at baggrunden for lovforslaget var, at der over

for Justitsministeriet var rejst spørgsmål om, hvorvidt bødeniveauet i sager

om overtrædelse af ordensbekendtgørelsen var fuldt tilfredsstillende. Lov-

forslaget bygger på Rigsadvokatens redegørelse fra august 2010, hvori Rigs-

advokaten foreslår, at bødetaksterne i almindelighed forhøjes. Der er i be-

mærkningerne til loven fastsat vejledende retningslinjer for bøden ved visse

overtrædelser af ordensbekendtgørelsen, jf. Folketingstidende 2010-11, til-

læg A, L 102 som fremsat, side 12.

Ordensbekendtgørelsen er udstedt i medfør af politilovens § 23.

Overtrædelse af bestemmelserne i ordensbekendtgørelsen eller de i medfør

af bekendtgørelsen udstedte regler og bestemmelser samt overtrædelse af

eller manglende efterkommelse af påbud eller forbud meddelt i medfør af

bekendtgørelsen straffes med bøde, jf. bekendtgørelsens § 18, stk. 1, 1. pkt.

Ved fastsættelse af straffen skal der lægges betydelig vægt på hensynet til

sikring af den offentlige orden og beskyttelse af enkeltpersoners og den of-

fentlige sikkerhed, jf. § 18, stk. 1, 2. pkt.

Side 21/122

Ordensbekendtgørelsen indeholder ikke generelle regler om strafudmålin-

gen ved flere overtrædelser af ordensbekendtgørelsen til samtidig bedøm-

melse. Straffen skal derfor i sådanne tilfælde som udgangspunkt fastsættes

efter de almindelige regler i straffelovens § 88.

2.2.1.2.1. Voldelig optræden eller slagsmål samt gadeuorden, jf.

§ 3, stk. 1

Efter ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 1, må slagsmål, skrigen, råben eller

anden støjende, voldelig, fornærmelig eller lignende optræden, der er egnet

til at forstyrre den offentlige orden, ikke finde sted. Bestemmelsen omfatter

en række forskelligartede forstyrrelser af den offentlige orden. Der er derfor

forudsat forskellige bødetakster for overtrædelse af bestemmelsen.

Bødetaksten for overtrædelse af § 3, stk. 1, ved skrigen, råben eller anden

støjende, fornærmelig eller lignende adfærd, der er egnet til at forstyrre den

offentlige orden (gadeuorden), er forudsat at være 1.500 kr., jf. Folketings-

tidende 2010-11, tillæg A, L 102 som fremsat, side 12 og Rigsadvokatmed-

delelsen, afsnittet om ordensbekendtgørelsen, pkt. 5.1.1. Denne del af § 3,

stk. 1, kan f.eks. anvendes ved højrøstet adfærd, der kan virke truende eller

fornærmende over for andre personer, uden at forholdet bliver omfattet af

f.eks. straffelovens § 266 om trusler, straffelovens § 119, stk. 1, om bl.a.

trussel om vold mod tjenestemand mv. eller straffelovens § 121 om fornær-

melig optræden over for tjenestemand mv.

Bødetaksten for overtrædelse af § 3, stk. 1, ved voldelig optræden eller

slagsmål er forudsat at være til minimum 3.000 kr., jf. Folketingstidende

2010-11, tillæg A, L 102 som fremsat, side 12 og Rigsadvokatmeddelelsen,

afsnittet om ordensbekendtgørelsen, pkt. 5.1.1. Denne del af § 3, stk. 1, kan

f.eks. anvendes ved tumult, der ikke har udviklet sig til egentlig vold omfat-

tet af straffelovens § 244, og ved deltagelse i slagsmål, hvor den udøvede

vold er af mindre alvorlig karakter, eller hvor deltagernes indbyrdes hand-

linger ikke kan afklares nærmere.

2.2.1.2.2. Uanstændig optræden, jf. § 3, stk. 2

Efter ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 2, er det forbudt at udvise uanstændig

eller anstødelig opførsel, der er egnet til at forulempe andre eller vække of-

fentlig forargelse. Bødetaksten for overtrædelse af bestemmelsen er forudsat

at være 1.000 kr., jf. Folketingstidende 2010-11, tillæg A, L 102 som frem-

sat,

side

Rigsadvokatmeddelelsen,

afsnittet

Side 22/122

ordensbekendtgørelsen, pkt. 5.1.1. Bestemmelsen anvendes i praksis bl.a.

ved offentlig urinering. Grovere forhold af seksuel karakter straffes efter

straffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelse.

2.2.1.2.3. Spiritus- eller narkopåvirkethed, jf. § 3, stk. 3

Efter ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 3, er det forbudt at færdes så påvir-

ket af alkohol eller andre berusende eller bedøvende midler, at det kan give

anledning til ulempe for andre. Bødetaksten for overtrædelse af § 3, stk. 3,

er forudsat at være 1.000 kr., jf. Folketingstidende 2010-11, tillæg A, L 102

som fremsat, side 12 og Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om ordensbe-

kendtgørelsen, pkt. 5.1.1.

2.2.1.2.4. Gadeuorden, jf. § 3, stk. 1, samtidig med sammenstim-

len, jf. § 4, stk. 1

Bødetaksten for samtidig overtrædelse af ordensbekendtgørelsens § 3, stk.

1, ved gadeuorden og § 4, stk. 1, om sammenstimlen er forudsat at være

2.000 kr., jf. Folketingstidende 2010-11, tillæg A, L 102 som fremsat, side

12 og Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om ordensbekendtgørelsen, pkt.

5.1.1.

2.2.1.2.5. Overtrædelse af § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1, i forbindelse

med grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted

Det følger af ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 1, 2. pkt., at det ved fastsæt-

telse af straffen for overtrædelse af ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 1, og §

4, stk. 1, skal indgå som en skærpende omstændighed, at forholdet er begået

mens eller i umiddelbar forlængelse af, at der i området foregår grov for-

styrrelse af ro og orden på offentligt sted. Dette gælder dog kun, hvis den

pågældende har forsæt med hensyn til, at der i området foregår grov forstyr-

relse af ro og orden på offentligt sted, jf. § 18, stk. 1, 3. pkt.

Ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 1, 2. og 3. pkt., blev indsat i forbindelse

med vedtagelsen af lov nr. 1107 af 1. december 2009 om ændring af straf-

feloven og lov om politiets virksomhed (Styrket indsats mod omfattende

forstyrrelse af den offentlige orden m.v.). Det fremgår under pkt. 2.3.2. i de

almindelige bemærkninger til loven, jf. Folketingstidende 2009-10, tillæg

A, L 49 som fremsat, side 7, at det i forbindelse med, at der i et område

foregår grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden som nævnt i straffe-

lovens § 134 a kan forekomme, at personer, som ikke kan anses for deltagere

Side 23/122

i urolighederne, er til stede og optræder på en måde, som udgør en overtræ-

delse af bestemmelserne i ordensbekendtgørelsen om gadeuorden og sam-

menstimlen.

Bødetaksten for overtrædelse af ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 1, eller §

4, stk. 1, når overtrædelserne bliver begået mens eller i umiddelbar forlæn-

gelse af, at der i området foregår grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt

sted, er forudsat at være 4.000 kr., jf. Folketingstidende 2010-11, tillæg A,

L 102 som fremsat, side 12 og Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om or-

densbekendtgørelsen, pkt. 5.1.1.

Bødetaksten for overtrædelse af ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 1, i sam-

menstød med § 4, stk. 1, og når overtrædelserne bliver begået mens eller i

umiddelbar forlængelse af, at der i området foregår grov forstyrrelse af ro

og orden på offentligt sted er forudsat at være 6.000 kr., jf. Folketingsti-

dende 2010-11, tillæg A, L 102 som fremsat, side 12 og Rigsadvokatmed-

delelsen, afsnittet om ordensbekendtgørelsen, pkt. 5.1.1.

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

Alle skal trygt kunne nyde en aften i byen. Det vides fra flere internationale

studier, at der er en klar sammenhæng mellem nattelivsaktivitet (målt ved

koncentration af udskænkningssteder og omfanget af deres åbningstid) og

forekomsten af kriminalitet – især voldskriminalitet.

Politiet har siden 2021 haft mulighed for at udpege såkaldte nattelivszoner i

områder, hvor der er

n tæt koncentration af natklubber, barer, caféer og

lignende med åbningstid efter kl. 24. Det er politiets vurdering, at udpegning

af nattelivszoner og de konsekvenser, der følger med udpegningen, herunder

muligheden for at bortvise personer, der optræder utryghedsskabende, er et

brugbart værktøj i den samlede indsats for at sikre tryghed i nattelivet.

Samtidig er der efter regeringens opfattelse stadig for meget støj, uro og

kriminalitet i nattelivszonerne. Det er på den baggrund vurderingen, at der

bør være en større konsekvens, når personer med deres optræden skaber

frygt og utryghed i nattelivet.

For at sikre, at der sættes hårdere ind over for adfærd i nattelivet, som kan

være til gene og skabe utryghed, finder Justitsministeriet, at bødestraffen for

overtrædelse af en række bestemmelser i ordensbekendtgørelsen og

Side 24/122

overtrædelse af politilovens § 6 d i en nattelivszone i tidsrummet fra kl. 24

til kl. 5 skal fordobles.

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.2.3.1. Skærpelse af bødestraffen for overtrædelse af visse be-

stemmelser i ordensbekendtgørelsen

Det foreslås at ændre politilovens § 23, stk. 3, 2. pkt., hvorefter det kommer

til at fremgå af bestemmelsen, at det i forbindelse med fastsættelse af regler

om straf for overtrædelse af regler fastsat i medfør af stk. 1 og 2 eller over-

trædelse eller manglende efterkommelse af påbud eller forbud udstedt i

medfør af sådanne regler kan fastsættes, at der ved udmåling af straffen skal

lægges betydelig vægt på hensynet til sikring af den offentlige orden, be-

skyttelse af enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed, og at forholdet er

begået i tilknytning til en nattelivszone i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5.

Hvis lovforslaget vedtages, vil justitsministeren ændre ordensbekendtgørel-

sens straffebestemmelse i overensstemmelse hermed.

Ved den foreslåede ændring af politiloven forudsættes det, at bødestraffen

for overtrædelse af bekendtgørelsen skærpes, således straffen fordobles i

nattelivszoner i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5. Den tilsigtede forhøjelse af

bøderne for overtrædelse af bekendtgørelsen fremgår af følgende skema:

Bestemmelse i ordensbekendtgø- Gældende bø- Tilsigtet bøde-

relsen

detakst

takst

§ 3, stk. 1 (gadeuorden/fornærmelig 1.500 kr.

tiltale)

3.000 kr.

§ 3, stk. 1 (voldelig optræden/slags- Minimum 3.000 Minimum 6.000

mål)

kr.

§ 3, stk. 1, jf. § 18, stk. 1, 3. pkt. (+ 4.000 kr.

grov forstyrrelse)

§ 3, stk. 2 (uanstændig opførsel)

1.000 kr.

8.000 kr.

2.000 kr.

§ 3, stk. 3 (påvirket af spiritus/nar- 1.000 kr.

kotika)

Side 25/122

§ 3, stk. 1, og § 4, stk. 1 (gadeuor- 2.000 kr.

den ifm. sammenstimlen)

§ 3, stk. 1, og § 4, stk. 1, jf. § 18, 6.000 kr.

stk. 1, 3. pkt. (+ grov forstyrrelse)

4.000 kr.

12.000 kr.

Det bemærkes, at fastsættelsen af straffen – uanset angivelserne i skemaet –

dog fortsat vil bero på domstolenes vurdering i det enkelte tilfælde, og de

angivne strafniveauer vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning,

hvis der i den konkrete sag er omstændigheder, der taler herfor, jf. herved

de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

2.2.3.2. Skærpelse af bødestraffen for overtrædelse af politilovens

§6d

Det foreslås at ændre »der« til »som« i politilovens § 24 f, stk. 2. Der er tale

om en rent sproglig ændring af bestemmelsens ordlyd, der har til formål at

give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer for

strafniveauet efter bestemmelsen.

Det forudsættes i den forbindelse, at straffen for overtrædelse af et påbud

efter politilovens § 6 d i tilknytning til en nattelivszone i tidsrummet fra kl.

24 til kl. 5 som udgangspunkt fastsættes til en bøde på 6.000 kr.

Det bemærkes, at fastsættelsen af straffen dog fortsat vil bero på domstole-

nes vurdering i det enkelte tilfælde, og de angivne strafniveauer vil kunne

fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag er om-

stændigheder, der taler herfor, jf. herved de almindelige regler om straffens

fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

2.3. Udvidelse og forlængelse af nattelivsforbuddet

2.3.1. Gældende ret

Det følger af straffelovens § 79 c, stk. 1, at den, som idømmes fængselsstraf

eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for overtræ-

delse af straffelovens §§ 119, 119 b, 123, 134 a, 191 og 192 a, § 244, stk. 1,

§§ 245 og 246, § 252, stk. 1, § 260, stk. 1, § 261, stk. 1, og §§ 266, 288 og

Side 26/122

291, af lovgivningen om euforiserende stoffer, af lovgivningen om våben

og eksplosivstoffer eller af lovgivningen om knive og blankvåben, ved dom-

men kan gives et opholdsforbud i nattelivet (nattelivsforbud), jf. straffelo-

vens § 79 c, stk. 2.

Straffelovens § 79 c blev indført ved lov nr. 1174 af 8. juni 2021. Formålet

med bestemmelsen var at sætte ind over for vold og utryghed i nattelivet ved

at indføre regler, der sikrer, at personer, der er dømt for visse former for

kriminalitet i nattelivet, herunder voldelige overfald, i en periode på op til 2

år ikke kan færdes og opholde sig i nattelivet, jf. Folketingstidende 2020-

21, tillæg A, L 189 som fremsat, side 7.

Ved opholdsforbud efter § 79 c, stk. 1, forstås et forbud mod at færdes og

opholde sig på serveringssteder, hvorfra der foregår salg af stærke drikke til

nydelse på eller ved salgsstedet, og hvortil der er offentlig adgang, og i nat-

telivszoner udpeget i medfør § 6 b i lov om politiets virksomhed, jf. straffe-

lovens § 79 c, stk. 2, 1. pkt.

Et opholdsforbud kan idømmes sammen med både en ubetinget og betinget

fængselsstraf samt i forbindelse med en anden strafferetlig retsfølge af fri-

hedsberøvende karakter. Det fremgår af forarbejderne, at der normalvis skal

være tale om betinget eller ubetinget fængselsstraf på 30 dage eller derover,

før et opholdsforbud er relevant, men at et opholdsforbud også efter om-

stændighederne kan være relevant, hvis der idømmes en lavere straf, men

hvor der f.eks. er tale om, at den pågældende gentagne gange tidligere er

dømt for ligeartet kriminalitet eller for kriminalitet, der er begået i nattelivet.

Der henvises til Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 189 som fremsat,

side 8 og 35.

Det fremgår også af bemærkningerne til loven, at et opholdsforbud alene vil

være relevant, hvor forholdet, der giver anledning til forbuddet, er begået i

nattelivet eller i tilknytning til den dømtes færden i nattelivet. Det vil således

være relevant at idømme et nattelivsforbud, hvis forholdet er begået i aften-

og nattetimerne eller på anden vis er begået i tilknytning til den dømtes fær-

den i nattelivet. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor forholdet er begået en

tidlig morgen i forlængelse af, at den pågældende har opholdt sig på en nat-

klub, bar eller lignende. Der henvises til Folketingstidende 2020-21, tillæg

A, L 189 som fremsat, side 8 og 35.

Ved dom af 27. februar 2023 i sag nr. 2582-22, offentliggjort i Tidsskrift for

Kriminalret 2023, side 192 ff., fastslog Vestre Landsret, at en overtrædelse

Side 27/122

af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, om vold i gentagelsestilfælde,

der blev straffet med fængsel i 40 dage, ikke opfyldte betingelserne for at

idømme et nattelivsforbud, bl.a. fordi volden blev begået midt på eftermid-

dagen til Grøn Koncert.

Der kan desuden henvises til dom af 18. januar 2023 i sag nr. 2429-22, of-

fentliggjort i Tidsskrift for Kriminalret 2023, side 122 ff., hvor Vestre

Landsret fastslog, at en overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247,

stk. 1, om vold i gentagelsestilfælde, der blev straffet med fængsel i 60 dage,

opfyldte betingelserne for at idømme et nattelivsforbud, bl.a. på grund af

karakteren af den udøvede vold, og fordi den blev udøvet omkring kl. 17.40

på et serveringssted.

Det fremgår endvidere af forarbejderne, at et opholdsforbud skal idømmes

af domstolene efter en konkret vurdering af, om et opholdsforbud vil være

egnet og nødvendigt for at forebygge nye lovovertrædelser af lignende be-

skaffenhed ved at sikre, at den dømte i en periode ikke kan færdes og op-

holde sig i nattelivet. Domstolene skal i den forbindelse vurdere, om det må

antages, at der er fare for, at den dømte vil begå ny ligeartet kriminalitet.

Det vil som udgangspunkt altid være tilfældet, hvis der er tale om gentagel-

sestilfælde. Der henvises til Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 189 som

fremsat, side 8 og 35 f.

Ved dom af 24. februar 2023 i sag nr. 54/2022, offentliggjort i Ugeskrift for

Retsvæsen 2023, side 2054 ff., fastslog Højesteret, at et opholdsforbud var

egnet og nødvendigt for at forebygge nye overtrædelser af lignende beskaf-

fenhed, selv om den tiltalte ikke tidligere var straffet for ligeartet kriminali-

tet i nattelivet eller i tilknytning til nattelivet. Den tiltalte, der blev straffet

med fængsel i 60 dage for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. §

247, stk. 1, om vold i gentagelsestilfælde, var imidlertid tidligere flere gange

straffet for ligeartet kriminalitet uden for nattelivet, herunder for overtræ-

delse af straffelovens §§ 119, 123, 261 og 288.

Det fremgår dog også af forarbejderne, at et opholdsforbud kan gives i før-

stegangstilfælde, hvis det kan antages, at der er fare for, at den dømte vil

begå ny ligeartet kriminalitet. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor forbrydel-

sen er af grovere karakter, hvorved den dømte har demonstreret en vis

voldsparathed. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis forholdet er begået af flere

i forening, er begået over for flere ofre, eller der er tale om flere voldelige

overfald af samme offer. Det kan også være tilfældet, hvis den pågældende

Side 28/122

har været i besiddelse af særligt farlige våben. Der henvises til Folketings-

tidende 2020-21, tillæg A, L 189 som fremsat, side 36.

Ved dom af 28. marts 2023 i sag nr. 1469-22, offentliggjort i Ugeskrift for

Retsvæsen 2023, side 2826 ff., fastslog Vestre Landsret, at der var fare for,

at den tiltalte, der ikke tidligere var straffet, ville begå ny kriminalitet, hvor-

for vedkommende blev idømt et nattelivsforbud. Retten lagde vægt på vol-

dens karakter sammenholdt med længden af den idømte fængselsstraf, uan-

set at den tiltale ikke tidligere var straffet, og uanset at volden var begået

over en periode på få minutter. Den tiltalte blev straffet med fængsel i 3

måneder for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 2, for

vold mod flere personer, herunder en dørmand.

Der kan desuden henvises til dom af 25. maj 2023 i sag nr. 0423-23, offent-

liggjort i Tidsskrift for Kriminalret 2023, side 294 ff., hvor Vestre Landsret

fastslog, at der ikke var grundlag for at idømme et nattelivsforbud, selv om

den tiltalte, der ikke var tidligere straffet for ligeartet kriminalitet, blev straf-

fet med fængsel i 3 måneder for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1,

om grov vold. Retten lagde vægt på, at den tiltalte ikke tidligere var straffet

for vold, og at den aktuelle episode fremstod som enkeltstående og spontan

uanset voldens omfang og karakter.

Det fremgår desuden af bemærkningerne, at et opholdsforbud skal være pro-

portionalt med den begåede kriminalitet. Den tidsmæssige udstrækning af

et forbud skal i den forbindelse indgå i proportionalitetsvurderingen. Det må

antages, at et opholdsforbud meddelt for en periode på omkring 3 måneder

almindeligvis vil være proportionalt, hvis der idømmes en betinget eller

ubetinget fængselsstraf i omegnen af 30 dage, også i førstegangstilfælde.

Vedrører en dom flere lovovertrædelser, hvoraf det ikke er alle, der er om-

fattet af § 79 c, stk. 1, skal der foretages en konkret vurdering af, om den

overtrædelse, der er omfattet af bestemmelsen, i sig selv kan begrunde et

nattelivsforbud. Der henvises til Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 189

som fremsat, side 8, 10 og 35 ff.

Det følger af straffelovens § 79 c, stk. 2, 2. pkt., at et opholdsforbud efter 1.

pkt. gælder i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5.

Det fremgår af straffelovens § 79 c, stk. 4, at et forbud efter stk. 1 gives på

tid op til 2 år regnet fra endelig dom. Ved udståelse af fængselsstraf eller

anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter forlænges forbud-

det tilsvarende.

Side 29/122

Den tidsmæssige udstrækning af et opholdsforbud vil skulle afhænge af de

konkrete omstændigheder i sagen. Forbuddets længde vil således skulle af-

spejle risikoen for, at den dømte begår ny ligeartet kriminalitet. Der vil i den

forbindelse bl.a. skulle lægges vægt på grovheden af den begåede krimina-

litet, om den dømte tidligere har begået ligeartet kriminalitet, herunder om

den lovovertrædelse, der fører til forbuddet, er begået i perioden for et alle-

rede meddelt opholdsforbud. Der henvises til Folketingstidende 2020-21,

tillæg A, L 189 som fremsat, side 10.

Det forudsættes i bemærkningerne, at et opholdsforbud som udgangspunkt

vil være af mindst 3 måneders varighed. Ved fængsel i indtil 3 måneder må

det antages, at det i almindelighed vil være proportionalt, hvis der idømmes

et opholdsforbud på mellem 3 og 6 måneders varighed. Ved fængsel i indtil

6 måneder må det antages, at det i almindelighed vil være proportionalt, hvis

der idømmes et opholdsforbud på mellem 6 og 12 måneders varighed og

ved fængsel i mere end 1 år må det antages, at det i almindelighed vil være

proportionalt, hvis der idømmes et opholdsforbud på mellem 1 til 2 års va-

righed. Fastsættelsen af forbuddets varighed vil dog altid bero på domstole-

nes konkrete vurdering af, hvad der skønnes nødvendigt med henblik på at

forebygge, at den pågældende begår ny ligeartet kriminalitet, jf. Folketings-

tidende 2020-21, tillæg A, L 189 som fremsat, side 10.

Efter straffelovens § 124 a, stk. 2, straffes overtrædelse af et opholdsforbud

efter § 79 c, stk. 1, med bøde eller fængsel indtil 1 år.

Det er forudsat i bemærkningerne til straffelovens § 124 a, stk. 2, at straffen

i førstegangstilfælde som udgangspunkt vil skulle fastsættes til bøde på

10.000 kr. og i andengangstilfælde og derover som udgangspunkt til fængsel

i 30 dage, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 189 som fremsat, side

40.

Politiet kan efter § 79 c, stk. 3, meddele tilladelse til færden eller ophold i

nattelivszoner omfattet af stk. 1, jf. stk. 2, hvis det af særlige grunde må

anses for beføjet.

Der kan være særlige tilfælde, hvor en person, der er idømt et opholdsfor-

bud, vil have et særligt anerkendelsesværdigt formål med at færdes og op-

holde sig i en nattelivszone. Muligheden for konkret at gøre undtagelse fra

et idømt opholdsforbud administreres i overensstemmelse med Danmarks

internationale

forpligtelser,

herunder

Den

Europæiske

Side 30/122

Menneskerettighedskonvention (EMRK), jf. Folketingstidende 2020-21, til-

læg A, L 189 som fremsat, side 10.

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser

Alle skal trygt kunne nyde en aften i byen. Den tryghed udfordres af perso-

ner, der overfalder andre eller begår seksuelle overgreb i nattelivet.

Domstolene har allerede i dag mulighed for at meddele et opholdsforbud i

en tidsbegrænset periode, der sikrer, at personer, der bliver dømt for en

række nærmere bestemte lovovertrædelser, herunder vold, i en bestemt pe-

riode ikke kan deltage i nattelivet. Muligheden for at meddele et opholds-

forbud omfatter imidlertid ikke seksualforbrydelser, herunder straffelovens

§ 216 om voldtægt og straffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelse.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at visse seksualforbrydelser, f.eks. vold-

tægt og blufærdighedskrænkelse, i lige så høj grad som f.eks. vold udgør en

trussel mod trygheden i nattelivet. En person, der er dømt for at have begået

voldtægt i nattelivet, f.eks. en voldtægt i forlængelse af en bytur, bør – af

hensyn til trygheden i nattelivet – ikke have lov til at deltage i nattelivet

umiddelbart herefter.

Justitsministeriet finder på denne baggrund, at straffelovens opholdsforbud

efter § 79 c, stk. 1, også skal omfatte visse seksualforbrydelser, når de er

begået i eller i tilknytning til nattelivet.

Justitsministeriet finder endvidere, at der skal være større konsekvens ved

at begå kriminalitet og skabe utryghed i nattelivet. Det skal derfor være mu-

ligt for domstolene at meddele et opholdsforbud i en periode på op til fire

år, således at det sikres, at personer, der er dømt for grovere kriminalitet i

nattelivet, herunder voldelige overfald, ikke kan færdes og opholde sig i nat-

telivet i en længere periode.

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.3.3.1. Mulighed for nattelivsforbud ved visse seksualforbrydel-

ser

Det foreslås at udvide anvendelsesområdet for opholdsforbud efter straffe-

lovens § 79 c, stk. 1, til at omfatte overtrædelse af straffelovens §§ 216, 225,

jf. § 216, og 232.

Side 31/122

Forslaget indebærer, at den, som idømmes fængselsstraf eller anden straffe-

retlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse af straffe-

lovens § 216 om voldtægt og straffelovens § 232 om blufærdighedskræn-

kelse, ved dommen kan gives opholdsforbud i nattelivet. Der kan endvidere

gives opholdsforbud i nattelivet, hvis den dømte har overtrådt straffelovens

§ 225, jf. § 216 om voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje.

Det forudsættes, at et opholdsforbud alene vil være relevant, hvor forholdet,

der giver anledning til forbuddet, er begået i nattelivet eller i tilknytning til

den dømtes færden i nattelivet. Det vil således være relevant at idømme et

opholdsforbud i nattelivet, hvis forholdet er begået i aften- og nattetimerne

eller på anden vis er begået i tilknytning til den dømtes færden i nattelivet.

Det kan f.eks. være tilfældet, hvor forholdet er begået en tidlig morgen i

forlængelse af, at den dømte og forurettede har mødt hinanden på en nat-

klub, bar eller lignende. Det kan også omfatte voldtægter mv., der begås i

hjemmet i umiddelbar forlængelse af, at kontakten mellem gerningsperso-

nen og forurettede er etableret i nattelivet.

Et opholdsforbud vil, ligesom efter de gældende regler, skulle idømmes af

domstolene efter en konkret vurdering af, om et opholdsforbud vil være eg-

net og nødvendigt for at forebygge nye lovovertrædelser af lignende beskaf-

fenhed ved at sikre, at den dømte i en periode ikke kan færdes og opholde

sig i nattelivet. Domstolene vil i den forbindelse skulle vurdere, om det må

antages, at der er fare for, at den dømte vil begå ny ligeartet kriminalitet.

Det vil, ligesom efter de gældende regler, som udgangspunkt altid være til-

fældet, hvis der er tale om gentagelsestilfælde.

Opholdsforbud vil dog også kunne gives i førstegangstilfælde, hvis det kan

antages, at der er fare for, at den dømte vil begå ny ligeartet kriminalitet.

Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvor forbrydelsen er af grovere karakter.

I forhold til sager om voldtægt efter § 216 vil det i almindelighed være tale

om en sag af grovere karakter, hvorefter der som det klare udgangspunkt

skal gives et opholdsforbud efter bestemmelsen.

Politiet kan, ligesom efter de gældende regler i § 79 c, stk. 3, meddele tilla-

delse til færden eller ophold i nattelivszoner omfattet af stk. 1, jf. stk. 2, hvis

det af særlige grunde må anses for beføjet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Side 32/122

2.3.3.2. Længere nattelivsforbud

Det foreslås at forlænge den tidsmæssige udstrækning af et opholdsforbud i

nattelivet efter straffelovens § 79 c, stk. 4, fra 2 år til 4 år.

Den foreslåede ændring vil indebære, at et opholdsforbud efter straffelovens

§ 79 c, stk. 1, kan gives på tid op til 4 år regnet fra endelig dom. Ved udstå-

else af fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende

karakter forlænges forbuddet tilsvarende.

Et opholdsforbud vil skulle være proportionalt med den begåede kriminali-

tet. Den tidsmæssige udstrækning af et forbud vil i den forbindelse skulle

indgå i proportionalitetsvurderingen.

Fastsættelsen af forbuddets varighed vil altid bero på domstolenes konkrete

vurdering af, hvad der skønnes nødvendigt med henblik på at forebygge, at

den pågældende begår ny ligeartet kriminalitet. Der vil i den forbindelse

bl.a. skulle lægges vægt på grovheden af den begåede kriminalitet, og om

den dømte tidligere har begået ligeartet kriminalitet, herunder om den lov-

overtrædelse, der fører til forbuddet, er begået i perioden for et allerede med-

delt opholdsforbud.

Et opholdsforbud vil som udgangspunkt være af mindst 3 måneders varig-

hed. Ved fængsel i indtil 3 måneder må det antages, at det i almindelighed

vil være proportionalt, hvis der idømmes et opholdsforbud på mellem 3 og

6 måneders varighed. Ved fængsel i indtil 6 måneder må det antages, at det

i almindelighed vil være proportionalt, hvis der idømmes et opholdsforbud

på mellem 6 og 12 måneders varighed og ved fængsel i mere end 1 år må

det antages, at det i almindelighed vil være proportionalt, hvis der idømmes

et opholdsforbud på mellem 1 til 2 års varighed, jf. Folketingstidende 2020-

21, tillæg A, L 189 som fremsat, side 10.

Det forudsættes med den foreslåede ændring af straffelovens § 79 c, stk. 4,

at det ved fængsel i indtil 1 år og 6 måneder i almindelighed vil være pro-

portionalt, hvis der idømmes et opholdsforbud på mellem 2 til 3 års varig-

hed. Ved fængsel i mere end 1 år og 6 måneder må det antages, at det i

almindelighed vil være proportionalt, hvis der idømmes et opholdsforbud

på mellem 3 til 4 års varighed.

Et opholdsforbud vil, ligesom efter de gældende regler, skulle idømmes af

domstolene efter en konkret vurdering af, om et opholdsforbud vil være

Side 33/122

egnet og nødvendigt for at forebygge nye lovovertrædelser af lignende be-

skaffenhed ved at sikre, at den dømte i en periode ikke kan færdes og op-

holde sig i nattelivet. Domstolene vil i den forbindelse skulle vurdere, om

det må antages, at der er fare for, at den dømte vil begå ny ligeartet krimi-

nalitet.

Det vil, ligesom efter de gældende regler, som udgangspunkt altid være til-

fældet hvis der er tale om gentagelsestilfælde.

Opholdsforbud vil dog også kunne gives i førstegangstilfælde, hvis det kan

antages, at der er fare for, at den dømte vil begå ny ligeartet kriminalitet.

Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvor forbrydelsen er af grovere karakter.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

2.4. Kriminalisering af stealthing

2.4.1. Gældende ret

Ved stealthing forstås, at en person under et samleje fjerner sit kondom,

uden at den anden part har samtykket heri eller er bekendt med det.

Straffeloven indeholder ikke i dag en bestemmelse om stealthing, men for-

holdet kan dog efter omstændighederne indgå som et element i den samlede

konkrete vurdering af, om der foreligger samtykke til samleje efter straffe-

lovens § 216, stk. 1 (voldtægt), jf. herved også Vestre Landsrets dom af 9.

november 2021, S-1114-21 (AM.2021.11.09).

2.4.2. Justitsministeriets overvejelser

Efter Justitsministeriets opfattelse udgør stealthing en krænkelse af den sek-

suelle selvbestemmelsesret, idet forurettede fratages retten til selv at be-

stemme, om et samleje skal være beskyttet eller ej. I et frit og trygt samfund

bør dette altid være op til den enkelte.

Stealthing er desuden forbundet med en potentiel sundhedsrisiko for foru-

rettede, idet konsekvenserne af et ubeskyttet samleje efter omstændighe-

derne – og uanset køn – kan omfatte smitte med seksuelt overførte infektio-

ner, ligesom der kan være fysiske konsekvenser, herunder eventuelle kom-

plikationer, samt psykiske mén forbundet med en uønsket graviditet, som

forurettede ikke har haft friheden til at fravælge eller tage højde.

Side 34/122

Stealthing kan i alle tilfælde være forbundet med psykiske og følelsesmæs-

sige konsekvenser for forurettede.

Der er på denne baggrund behov for at sende et klart og entydigt signal, ikke

mindst til ofre for stealthing, om, at en sådan adfærd ikke accepteres. Der

lægges derfor op til at kriminalisere stealthing.

Efter Justitsministeriets opfattelse bør de præventionsmidler, der beskytter

mod de ovenfor nævnte fysiske konsekvenser, der er forbundet med både

seksuelt overførte infektioner og uønsket graviditet, være omfattet af krimi-

naliseringen.

Selv om stealthing udgør et seksuelt overgreb af alvorlig karakter, finder

Justitsministeriet ikke, at det kan sidestilles med voldtægt. Voldtægt er en

alvorlig forbrydelse, der er kendetegnet ved, at forurettede ikke har givet

samtykke til samleje.

I den forbindelse kan der henvises til Straffelovrådets betænkning nr.

1574/2020 om en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse. Straffelovrå-

dets flertal anførte, at selv om en part, som har været udsat for bl.a.

stealthing, kan opfatte samlejet som krænkende, vil det efter flertallets op-

fattelse være forkert at betragte dette som voldtægt og henføre det under

straffelovens § 216, da selve den seksuelle handling var frivillig. Flertallet

anførte herefter, at hvis forhold af denne karakter ønskes gjort strafbare, bør

det ske ved en særskilt bestemmelse. Der henvises nærmere til betænknin-

gens side 163-164.

Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at stealthing bør kri-

minaliseres særskilt og ikke som en del af den samtykkebaserede voldtægts-

bestemmelse.

Justitsministeriet er opmærksom på, at der – som i andre sager – kan være

bevismæssige udfordringer i forbindelse med sager om stealthing. Ministe-

riet finder dog ikke, at dette er en tilstrækkelig begrundelse for ikke at kri-

minalisere overgrebet.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i straffeloven, hvorefter

den, som har samleje med en person uden at anvende et præventionsmiddel

mod seksuelt overførte infektioner og uønsket graviditet, når anvendelse af

Side 35/122

et sådant præventionsmiddel var en forudsætning for personens deltagelse i

samlejet, straffes med fængsel indtil 2 år.

Det vil være en forudsætning for straf, at gerningspersonen har samleje uden

at anvende et præventionsmiddel mod seksuelt overførte infektioner og uøn-

sket graviditet. Herved forstås, at der enten ikke gøres brug af præventions-

midlet, eller at samlejet gennemføres ved brug af et præventionsmiddel, der

åbenlyst ikke længere kan anses for at beskytte mod seksuelt overførte in-

fektioner og uønsket graviditet.

Det vil derudover være en forudsætning for straf, at der er tale om et præ-

ventionsmiddel, som beskytter mod både seksuelt overførte infektioner og

uønsket graviditet. Der er således tale om to kumulative betingelser. Omfat-

tet vil eksempelvis være et kondom og et femidom. Anvendelsesområdet for

den foreslåede bestemmelse vil således være bredere end den almindelige

forståelse af stealthing, hvorved forstås, at en person under et samleje fjerner

sit kondom, uden at den anden part har samtykket heri eller er bekendt med

det.

Det vil endvidere være en forudsætning for straf, at forholdet begås over for

en person, som deltager i samlejet under forudsætning af anvendelse af et

sådant præventionsmiddel. Det vil kræves, at denne forudsætning etableres

gennem ord eller handling, således at gerningspersonen er bekendt med for-

udsætningen. Med den foreslåede bestemmelse fastsættes dermed ikke et

generelt udgangspunkt om, at et samleje altid skal være beskyttet, og der

kan således ikke straffes efter den foreslåede bestemmelse, hvis den anden

part er indforstået med, at samlejet er ubeskyttet.

Straf efter den foreslåede bestemmelse vil alene kunne pålægges, hvis ger-

ningspersonen har handlet forsætligt. Gerningspersonen skal således have

haft et ubeskyttet samleje på trods af at have været bevidst om, at beskyttelse

var en forudsætning for den anden persons deltagelse i samlejet.

Placeringen af den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 217 vil desuden

indebære, at bestemmelsen vil finde tilsvarende anvendelse ved andet sek-

suelt forhold end samleje, jf. straffelovens § 225. Det vil efter omstændig-

hederne eksempelvis kunne være ved oralt samleje.

Der henvises nærmere til lovforslagets § 2, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

2.5. Skærpet straf for hærværk mod offentlige transportmidler

Side 36/122

2.5.1. Gældende ret

Det følger af straffelovens § 291, stk. 1, at den, der ødelægger, beskadiger

eller bortskaffer ting, der tilhører en anden, straffes for hærværk.

Den almindelige strafferamme for hærværk er bøde eller fængsel indtil 1 år

og 6 måneder. Øves der hærværk af betydeligt omfang eller af mere syste-

matisk eller organiseret karakter, eller er gerningspersonen tidligere fundet

skyldig i hærværk mv., kan straffen stige til fængsel i 6 år, jf. stk. 2.

Ved fastsættelsen af straf efter stk. 1 og 2 skal det indgå som en skærpende

omstændighed, at forholdet er begået, mens eller i umiddelbar forlængelse

af at der i området foregår grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted,

eller at hærværk er begået mod ting, der tjener til at forebygge eller be-

kæmpe kriminalitet, jf. stk. 4.

Det fremgår af Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om formueforbrydelser –

de almindelige berigelsesforbrydelser, pkt. 5.7 om strafpåstande ved hær-

værk (§ 291), at der som udgangspunkt skal nedlægges påstand om bøde i

sager om hærværk ved skadestørrelser indtil 15.000 kr., samt at bødestørrel-

sen i hærværkssager som udgangspunkt skal fastsættes til halvdelen af ska-

destørrelsen. I grove hærværkssager og i gentagelsestilfælde er straffen efter

retspraksis som udgangspunkt fængsel. Der er stor variation i de konkrete

straffe, som afhænger af omstændighederne i den enkelte sag, herunder vær-

dien af det ødelagte (som kan variere betydeligt fra sag til sag), gernings-

personens eventuelle forstraffe, og om der er tale om organiseret eller syste-

matisk hærværk.

Simpelt hærværk efter § 291, stk. 1 og 3, er undergivet betinget offentlig

påtale, jf. straffelovens § 305, stk. 1, hvilket indebærer, at et hærværksfor-

hold kun kan forfølges som en straffesag, hvis en påtaleberettiget (typisk

forurettede) fremsætter begæring herom. I praksis sker dette oftest ved an-

meldelse til politiet. Groft hærværk efter straffelovens § 291, stk. 2, er der-

imod undergivet offentlig påtale.

Det bemærkes, at en person, der begår hærværk, skal ved siden af straffen

betale erstatning for det ødelagte efter dansk rets almindelige erstatningsret-

lige regler.

2.5.2. Justitsministeriets overvejelser

Side 37/122

Graffiti kan være en utryghedsskabende faktor, der gør det mindre attraktivt

at bruge kollektiv transport. Flere trafikselskaber oplever stigende udgifter

til afrensning af graffiti på deres ejendom, bl.a. var DSB’s direkte udgifter

til afrensning af ind- og udvendig graffiti på DSB’s tog i 2024 ca. 24 mio.

kr. Dertil kommer, at DSB også har omkostninger forbundet med at tage tog

ud af drift, imens de bliver afrenset.

Flere trafikselskaber oplever stigende udgifter til afrensning af graffiti på

deres ejendom som eksempelvis tog og metro. Der kan derudover fore-

komme driftsmæssige forstyrrelser, når almindelige samfærdselsmidler ta-

ges ud af drift for at blive afrenset, som påvirker den kollektive transport

generelt og dermed samfundet som helhed.

DSB har desuden oplyst, at DSB ser eksempler på, at der er ”graffititurisme”

til Danmark, hvor graffitimalere rejser til Danmark for at male graffiti, fordi

der angiveligt er et lavere strafniveau for graffitihærværk i Danmark sam-

menlignet udlandet.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at straffen for hærværk, herunder

graffiti, bør skærpes, når det begås mod almindelige samfærdselsmidler, så-

ledes at straffen som udgangspunkt er betinget fængselsstraf.

2.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der efter »organiseret karakter,« indsættes »eller øves der

hærværk mod almindelige samfærdselsmidler,« i straffelovens § 291, stk. 2,

således det fremgår at bestemmelsen, at øves der hærværk mod almindelige

samfærdselsmidler, kan straffen stige til fængsel i 6 år.

Det indebærer, at hærværk, herunder graffiti, på almindelige samfærdsels-

midler, fremover vil være karakteriseret som groft hærværk, der som ud-

gangspunkt i førstegangstilfælde skal medføre en fængsels-

straf.

Udtrykket »almindelige samfærdselsmidler« skal forstås i overensstem-

melse med de øvrige bestemmelser i straffeloven, hvor begrebet bliver

brugt.

I de tilfælde, hvor hærværket er begået i tilknytning til grov forstyrrelse af

ro og orden i området, således at forholdet er omfattet af den gældende straf-

skærpelsesregel i § 291, stk. 4, vil der skulle ske en yderligere skærpelse af

strafniveauet.

Side 38/122

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering

i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne

strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den

konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.

herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel

10.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 5, og bemærkningerne hertil.

2.6. Målrettede pålæg til børn og unge

2.6.1. Gældende ret

Efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, jf. lov nr. 1705 af 27.

december 2018 om bekæmpelse af ungdomskriminalitet med senere æn-

dringer (herefter ungdomskriminalitetsloven), er der oprettet et Ungdoms-

kriminalitetsnævn, der behandler sager vedrørende børn og unge i alderen

10 til 17 år, som er mistænkt eller dømt for personfarlig eller anden alvor-

lig kriminalitet.

Ungdomskriminalitetslovens § 2 i fastsætter lovens anvendelsesområde.

Det følger af ungdomskriminalitetslovens § 2, stk. 1, at loven finder an-

vendelse for unge i alderen 15 til 17 år, som har opholdstilladelse eller i

øvrigt fast, lovligt ophold i Danmark, og som er 1) idømt fængselsstraf for

personfarlig kriminalitet, eller 2) idømt fængselsstraf for anden alvorlig

kriminalitet ved overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer,

våbenloven eller knivloven, og som samtidig vurderes at være i særlig ri-

siko for at begå yderligere kriminalitet.

Endvidere følger det af bestemmelsens § 2, stk. 2, at ungdomskriminali-

tetsloven ligeledes finder anvendelse for børn og unge i alderen 10 til 14

år, som har opholdstilladelse eller i øvrigt fast, lovligt ophold i Danmark,

og som er 1) mistænkt for personfarlig kriminalitet eller 2) mistænkt for

anden alvorlig kriminalitet ved overtrædelse af straffeloven, lov om eufo-

riserende stoffer, våbenloven eller knivloven, og som samtidig vurderes at

være i særlig risiko for at begå yderligere kriminalitet.

Formålet med nævnsprocessen i Ungdomskriminalitetsnævnet er at bringe

barnet eller den unge ud af sin kriminelle løbebane og ikke at placere et

strafferetligt ansvar. Ungdomskriminalitetsnævnet har i den forbindelse en

række reaktionsmuligheder, herunder mulighed for at fastsætte et

Side 39/122

forbedringsforløb efter ungdomskriminalitetslovens § 13. Det fremgår af

bestemmelsens stk. 1, at Ungdomskriminalitetsnævnet kan fastsætte et for-

bedringsforløb i form af en handleplan med en varighed af op til 2 år. For

børn og unge i alderen 10 til 14 år kan handleplanen i helt særlige tilfælde

have en varighed af op til 4 år.

Det følger af § 13, stk. 1, 3. pkt., at handleplanen skal angive en eller flere

konkrete foranstaltninger for barnet eller den unge, som vurderes egnede i

forhold til barnets eller den unges problemer og behov. Sammensætningen

af foranstaltninger i de enkelte sager vil bero på en konkret og individuel

vurdering af sagens omstændigheder og oplysningerne om barnets eller

den unges forhold i øvrigt. Det kan være foranstaltninger efter § 13, stk. 1,

nr. 1-9. Der kan også indgås andre aftaler med barnet eller den unge.

Efter § 13, stk. 1, nr. 1, kan det indgå i forbedringsforløbet, at barnet eller

den unge pålægges at være hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt. For-

målet er bl.a. at sikre, at et barn eller en ung, der i fritiden er en del af et

kriminelt eller andet negativt miljø, ikke længere vil have fast gang i det

miljø. Faste hjemmetider kan endvidere medvirke til at give et barn eller

en ung mere rolige og faste rammer.

Afgørelse om foranstaltningen efter § 13, stk. 1, nr. 1, kræver ikke sam-

tykke fra barnet eller den unge. Afgørelse om foranstaltningen kan endvi-

dere træffes uden forældremyndighedsindehavernes samtykke, når barnet

eller den unge har adfærdsproblemer eller udviser negativ adfærd af en

sådan karakter, at der er risiko for, at barnets eller den unges udvikling er

i fare, og det vurderes, at et frivilligt samarbejde med barnet eller den unge

og forældremyndighedsindehaverne ikke er tilstrækkeligt til at afhjælpe

barnets eller den unges problemer, jf. stk. 4.

Det fremgår under pkt. 2.1.2.7.2. i de almindelige bemærkninger til loven,

jf. Folketingstidende 2018-19, 1. samling, A, L 84 som fremsat, side 37f,

at det er afgørende, at forbedringsforløbet sammensættes af foranstaltnin-

ger og pålæg, som er egnede til at understøtte barnets eller den unges vej

ud af kriminalitet og tilbage i trivsel, og at foranstaltningerne ikke er mere

indgribende, end formålet tilsiger.

At foranstaltningerne og pålæggene skal være egnede indebærer, at der

skal være en sammenhæng mellem pålæggenes indhold og den ændring af

adfærd, som ønskes hos barnet eller den unge. Det kan i den forbindelse

generelt anføres, at et forbedringsforløb altid bør indeholde pålæg om, at

Side 40/122

barnet eller den unge afholder sig fra at begå kriminalitet under forløbet,

da dette i sagens natur vil være egnet til at understøtte formålet med at få

den unge bragt ud af kriminalitet.

At foranstaltningerne og pålæggene i forbedringsforløbet ikke må være

mere indgribende, end formålet tilsiger, indebærer bl.a., at den tidsmæs-

sige udstrækning af forbedringsforløbet, herunder de indeholdte foranstalt-

ninger og pålæg, skal stå i rimeligt forhold til de problemer hos barnet eller

den unge, som forløbet tilsigter at løse. Forbedringsforløbet skal derfor

indeholde en beskrivelse af den forventede varighed eller det forventede

omfang af de enkelte foranstaltninger og pålæg.

Barnets lov indeholder bestemmelser om børne- og ungepålæg, jf. § 39 i

lovbekendtgørelse nr. 890 af 19. juni 2024 som ændret ved lov nr. 1690 af

30. december 2024 og lov nr. 1699 af 30. december 2024 (herefter barnets

lov). Bestemmelsen viderefører de hidtidige regler i servicelovens § 57 b.

Efter § 39, stk. 1, 1. pkt., i barnets lov, skal kommunen træffe afgørelse om

at meddele et barn eller en ung i alderen 10 til 17 år et børne- eller ungepå-

læg, når den unge har adfærdsproblemer eller udviser negativ adfærd af en

sådan karakter, at der er risiko for, at den unges udvikling er i fare, og når

det vurderes, at et frivilligt samarbejde med den unge og forældremyndig-

hedsindehaverne om støtte efter § 32 i barnets lov ikke er tilstrækkeligt til

at afhjælpe barnets eller den unges problemer. Afgørelsen om et børne- og

ungepålæg kan træffes uden forældremyndighedsindehaverens samtykke,

jf. barnets lov § 39, stk. 1, 2. pkt.

Det fremgår af § 39, stk. 3, i barnets lov, at et børne- og ungepålæg skal

angive en eller flere konkrete handlepligter for barnet eller den unge, som

vurderes at være egnede til at bidrage til en løsning af barnets eller den unges

problemer, og som står i rimeligt forhold til formålet.

En oplistning af mulige handlepligter fremgår af § 39, stk. 3, nr. 1-5, i bar-

nets lov.

Efter § 39, stk. 3, nr. 2, kan det fastsættes, at barnet eller den unge skal

undlade at færdes frem og tilbage eller tage ophold i et nærmere geografisk

afgrænset område.

Efter § 39, stk. 3, nr. 3, kan det fastsættes, at barnet eller den unge skal være

hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt eller i et nærmere fastsat tidsrum.

Side 41/122

2.6.2. Justitsministeriets overvejelser

Det er afgørende, at samfundet har de rette redskaber til at yde en hurtig og

effektiv indsats over for de børn og unge, der viser tegn på at være på vej til

at vende fællesskabet i ryggen. Hvis vi skal modvirke kriminalitet og utryg-

hedsskabende adfærd hos børn og unge, er en tidlig og målrettet indsats fra

myndighederne af afgørende betydning.

Det er i dag muligt for kommunerne at gribe ind med et børne- og ungepå-

læg, hvis barnets eller den unges udvikling er i fare. Kommunerne kan såle-

des efter § 39, stk. 3, nr. 2 og 3, i barnets lov, fastsætte, at barnet eller den

unge skal undlade at færdes frem og tilbage eller tage ophold i et nærmere

geografisk afgrænset område, eller fastsætte, at barnet eller den unge skal

være hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt eller i et nærmere fastsat tids-

rum. Ungdomskriminalitetsnævnet har peget på, at der ikke er ensretning

mellem reglerne i barnets lov og i ungdomskriminalitetsloven med hensyn

til mulighederne for at fastsætte disse foranstaltninger.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at der er behov for yderligere til-

tag, der kan understøtte barnet eller den unge i at bryde ud af det utrygheds-

skabende og antisociale adfærdsmønster, og at Ungdomskriminalitetsnæv-

net bør gives mulighed for at fastsætte, at barnet eller den unge i en begræn-

set tidsperiode ikke må opholde sig eller færdes frem og tilbage i et afgræn-

set område, f.eks. en bestemt plads, en S-togsstation eller et storcenter, som

kommunerne kan i dag.

Justitsministeriet finder desuden, at der skal foretages en præcisering af det

eksisterende pålæg i § 13, stk. 1, nr. 1, således at der over for et barn eller

en ung kan stilles krav om, at barnet eller den unge kan pålægges at være

hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt eller i et nærmere fastsat tidsrum.

Ungdomskriminalitetsnævnet har som nævnt peget på, at der ikke er ens-

retning mellem reglerne i barnets lov og i ungdomskriminalitetsloven med

hensyn til muligheden for at fastsætte denne foranstaltning.

Begge initiativer har til formål at understøtte en positiv udvikling for barnet

og den unge bl.a. ved at give barnet eller den unge hjælp til at bryde med

miljøer, der ikke er gavnlige for deres udvikling.

2.6.3. Den foreslåede ordning

2.6.3.1. Indførelse af nyt pålæg om færden og ophold

Side 42/122

Det foreslås, at der i ungdomskriminalitetslovens § 13, stk. 1, indsættes et

nyt nummer som nr. 10, hvorefter Ungdomskriminalitetsnævnet som led i

en afgørelse kan meddele pålæg om, at barnet eller den unge skal undlade

at færdes frem og tilbage eller tage ophold i et nærmere geografisk afgræn-

set område.

Det foreslåede pålæg vil have til formål at sikre, at barnet eller den unge i

en periode ikke færdes eller opholder sig i et område, hvor barnet eller den

unge f.eks. har været involveret i utryghedsskabende adfærd eller krimi-

nalitet.

Med udtrykket ”utryghedsskabende adfærd” menes en adfærd, der er egnet

til at skabe utryghed hos andre mennesker. Det er således ikke et krav, at

der skal være givet udtryk for en følelse af utryghed i forhold til den udvi-

ste adfærd, idet adfærden alene skal være egnet til at skabe utryghed.

Pålægget har således til formål at forhindre, at barnet eller den unge delta-

ger i lignende aktiviteter i samme område. Endvidere vil pålægget kunne

understøtte barnet eller den unge i at bryde med personer eller grupper, der

er kendt for at hænge ud i bestemte områder, og som har en negativ ind-

flydelse på barnets eller den unges udvikling.

Det forudsættes, at adfærden, der giver anledning til pålægget, er udvist

eller begået i det område, som pålægget afgrænses til at omfatte.

Efter de gældende regler skal pålægget vurderes til at være egnet til at un-

derstøtte barnets eller den unges vej ud af kriminalitet og tilbage i trivsel,

og pålægget må ikke være mere indgribende, end formålet tilsiger. Det

forudsættes, at pålægget alene fastsættes, når der er grund til at tro, at bar-

net eller den unge vil gentage sin utryghedsskabende adfærd eller krimi-

nalitet på stedet eller i området, og at pålægget derfor er nødvendigt for at

undgå den pågældende adfærd fremadrettet. Et pålæg vil f.eks. kunne fast-

sættes, hvis der er fare for at adfærden eller kriminaliteten gentages eller

hvor adfærden eller kriminaliteten af grovere karakter.

Pålægget vil f.eks. kunne anvendes i en situation, hvor der foreligger op-

lysninger om, at et barn eller en ung gentagne gange har udvist utrygheds-

skabende adfærd i det lokale bycenter. Pålægget vil herefter kunne gå ud

på, at barnet eller den unge i en periode ikke må færdes eller tage ophold i

det pågældende bycenter. Pålægget vil imidlertid ikke kunne afgrænses til

også at omfatte, at barnet eller den unge ikke må færdes frem eller tilbage

Side 43/122

eller opholde sig på den lokale togstation, hvis barnet eller den unges

utryghedsskabende adfærd eller kriminalitet ikke i øvrigt kan knyttes til

den pågældende togstation.

Pålægget kræver ikke samtykke fra barnet eller den unge. Efter den fore-

slåede § 3, nr. 3, kan pålægget endvidere fastsættes uden forældremyndig-

hedsindehavernes samtykke, når barnet eller den unge har adfærdsproble-

mer eller udviser negativ adfærd af en sådan karakter, at der er risiko for,

at barnets eller den unges udvikling er i fare, og det vurderes, at et frivilligt

samarbejde med barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaverne

ikke er tilstrækkeligt til at afhjælpe barnets eller den unges problemer, jf.

ungdomskriminalitetslovens § 13, stk. 4.

Pålægget omfatter »et nærmere geografisk afgrænset område«. Det kan

f.eks. være en bestemt plads, en station, et by- eller storcenter, et bestemt

boligkvarter eller lignende. Pålægget kan omfatte steder, hvortil der er al-

mindelig adgang, jf. ordensbekendtgørelsens § 2. Pålægget vil imidlertid

ikke kunne omfatte steder, hvor der ikke er almindelig adgang, f.eks. pri-

vate hjem.

Det forudsættes, at Ungdomskriminalitetsnævnet i forbindelse med med-

delelse af pålægget tydeligt afgrænser det område, som pålægget omfatter,

således at det står klart for barnet eller den unge, hvor den pågældende

ikke må færdes eller opholde sig. Det kan være ved at angive navnet på

stedet eller området, f.eks. ved at fastsætte at barnet eller den unge ikke

må færdes frem eller tilbage eller tage ophold på en bestemt togstation, i

et bestemt bycenter eller lignende. Pålægget kan også afgrænses til en be-

stemt vej eller boligkvarter. Den geografiske afgrænsning vil kunne mar-

keres på et kort for at illustrere over for barnet eller den unge, hvor pålæg-

get gælder.

Det geografisk afgrænsede område må ikke være større end det, som er

påkrævet for at bidrage til en løsning af barnets eller den unges problemer,

og det skal stå i rimeligt forhold til formålet. Der skal være en sammen-

hæng mellem det afgrænsede geografiske område og det sted, hvor barnet

eller den unge har være involveret i utryghedsskabende adfærd eller kri-

minalitet. Udstrækningen af det geografisk afgrænsede område skal være

proportionalt med karakteren af kriminaliteten eller den utryghedsska-

bende adfærd.

Side 44/122

Pålægget kan begrænses til at gælde et bestemt tidsrum. Hvis den adfærd

eller problemstilling, som barnet eller den unge udviser, finder sted på be-

stemte tidspunkter, vil pålægget kunne begrænses til at gælde i et nærmere

angivet tidsrum. Som eksempel kan nævnes den situation, hvor den utryg-

hedsskabende adfærd, som barnet eller den unge udviser, alene er sket i

aftentimerne på den lokale togstation. Pålægget, hvorefter barnet eller den

unge ikke må færdes frem og tilbage eller tage ophold på den pågældende

togstation, kan herefter begrænses til at gælde alle ugens dage i tidsrummet

fra f.eks. kl. 18 til kl. 6 næste morgen.

Den tidsmæssige udstrækning af pålægget må ikke være større end det,

som er påkrævet for at bidrage til en løsning af barnets eller den unges

problemer, og det skal stå i rimeligt forhold til formålet. Den tidsmæssige

udstrækning af pålægget skal være proportionalt med karakteren af krimi-

naliteten eller den utryghedsskabende adfærd. Pålægget fastsættes som led

i en handleplan med en varighed op til 2 år, eller i helt særlige tilfælde op

til 4 år. Pålægget kan fastsættes med en kortere tidsmæssig udstrækning

end handleplanen.

Det foreslåede pålæg vil indebære, at barnet eller den unge ikke må færdes

frem eller tilbage eller tage ophold i det nærmere geografisk afgrænsede

område. Barnet eller den unge vil dog kunne passere igennem området.

Det vil sige, at et barn eller en ung, der er pålagt ikke at færdes frem og

tilbage eller tage ophold i området, godt må gå igennem området, så længe

passagen ikke kan siges at have karakter af færden frem og tilbage eller

egentlige ophold i området. Det vil endvidere betyde, at barnet eller den

unge vil kunne foretage almindelige dagligdags gøremål i området. Hvis

barnet eller den unge f.eks. bor, går i skole eller arbejder i det pågældende

område, vil barnet eller den unge kunne bevæge sig frit til og fra sin bopæl,

skole m.v. og ud i sit lokalområde, men vil ellers ikke kunne tage ophold

i området. Hvis barnet eller den unge har fået pålagt ikke at opholde sig

eller færdes frem og tilbage på den lokale togstation, vil barnet eller den

unge fortsat kunne tage toget til og fra skole eller til fritidsaktiviteter. Bar-

net eller den unge vil dog ikke i øvrigt kunne tage ophold eller færdes frem

og tilbage på stationen.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

2.6.3.2. Præcisering af pålæg om hjemmetidspunkt

Side 45/122

Det foreslås, at der foretages en justering af pålægget i § 13, stk. 1, nr. 1, i

ungdomskriminalitetsloven, således at barnet eller den unge kan pålægges

at være hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt eller i et nærmere fastsat

tidsrum.

Ændringen indebærer en præcisering af § 13, stk. 1, nr. 1, således at barnet

eller den unge kan pålægges at være hjemme på et nærmere fastsat tids-

punkt eller i et nærmere fastsat tidsrum. Det skal bl.a. sikre, at et barn eller

en ung, der i fritiden er en del af et kriminelt eller andet negativt miljø,

ikke længere vil have fast gang i det miljø. Faste hjemmetidsrum kan end-

videre medvirke til at give et barn eller en ung mere rolige og faste rammer.

Afgørelse om foranstaltningen kræver ikke samtykke fra barnet eller den

unge. Afgørelse om foranstaltningen kan endvidere træffes uden forældre-

myndighedsindehavernes samtykke, når barnet eller den unge har adfærds-

problemer eller udviser negativ adfærd af en sådan karakter, at der er risiko

for, at barnets eller den unges udvikling er i fare, og det vurderes, at et fri-

villigt samarbejde med barnet eller den unge og forældremyndighedsinde-

haverne ikke er tilstrækkeligt til at afhjælpe barnets eller den unges proble-

mer, jf. ungdomskriminalitetslovens § 13, stk. 4.

Det er Ungdomskriminalitetsnævnet, der i forbindelse med afgørelsen om

foranstaltningen vurderer, hvilket tidsrum pålægget skal strække sig over.

Ved vurderingen kan der lægges vægt på, hvilke problemstillinger hos bar-

net eller den unge, der giver anledning til pålægget. Pålægget kan f.eks. gå

ud på, at barnet eller den unge skal være hjemme fredag og lørdag mellem

kl. 21 om aftenen til kl. 6 om morgenen dagen efter.

Efter de gældende regler skal pålægget vurderes til at være egnet til at un-

derstøtte barnets eller den unges vej ud af kriminalitet og tilbage i trivsel, og

pålægget må ikke være mere indgribende, end formålet tilsiger. Det forud-

sættes, at den tidsmæssige udstrækning af pålægget ikke er længere, end

hvad der er påkrævet for at bidrage til en løsning af barnets eller den unges

problemer, og den tidsmæssige udtrækning står i rimeligt forhold til formå-

let.

Bestemmelsen indebærer ikke, at den unge pr. definition skal opholde sig

på den fysisk afgrænsede enhed, som familiens bopæl udgør, i det tidsrum,

der er fastsat i Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse. Hvis familien f.eks.

skal på familieudflugt eller besøg hos venner eller familie, vil det være na-

turligt, at den unge deltager i disse aktiviteter. Endvidere vil barnet eller den

Side 46/122

unge fortsat have mulighed for inden for det fastsatte tidsrum at deltage i

eventuelle fritidsaktiviteter, klubtilbud eller aktiviteter med genoprettende

formål i øvrigt. Det afgørende er, at barnet eller den unge ikke hænger ud

på gaden eller opholder sig i miljøer, der ansporer den unge til negativ ad-

færd.

Det er ikke en forudsætning, at barnet eller den unge har udvist en utryg-

hedsskabende adfærd for at anvende pålægget om ophold i hjemmet i et

nærmere afgrænset tidsrum.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

2.7. Udvidelse af mulighederne for tv-overvågning

2.7.1. Gældende ret

Efter tv-overvågningslovens § 1, stk. 2, er tv-overvågning defineret som

vedvarende eller regelmæssigt gentagen personovervågning ved hjælp af

fjernbetjent eller automatisk virkende tv-kamera, fotografiapparat eller lig-

nende apparat. Tv-overvågning i lovens forstand omfatter både tilfælde,

hvor overvågningen er forbundet med optagelse af billeder på videobånd,

film eller lignende, og tilfælde, hvor sådan billedoptagelse ikke finder sted,

og hvor overvågningen alene har karakter af en umiddelbar iagttagelse på

tv-skærm eller lignende.

Efter tv-overvågningslovens § 1, stk. 1, må private ikke foretage tv-over-

vågning af gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til alminde-

lig færdsel.

Forbuddet mod privates tv-overvågning af områder, som benyttes til almin-

delig færdsel, gælder både for private enkeltpersoner og for private juridiske

personer, herunder private virksomheder og foreninger, jf. Folketingsti-

dende 2009-10, tillæg A, L 185 som fremsat, side 2.

Efter tv-overvågningslovens § 2, stk. 2, kan politiet uanset bestemmelsen i

§ 1, stk. 1, efter ansøgning give boligorganisationer og foreninger m.v., der

repræsenterer husstandene i et boligområde, tilladelse til at foretage tv-over-

vågning af det pågældende boligområde og af arealer, som ligger i direkte

tilknytning hertil, når overvågningen er væsentlig af hensyn til kriminali-

tetsbekæmpelse. En tilladelse kan gives for højst 5 år ad gangen.

Side 47/122

Det fremgår af pkt. 3.2.1. i de almindelige bemærkninger til tv-overvåg-

ningslovens § 2, stk. 2, at det vil bero på en samlet vurdering af forholdene

i det pågældende område, om tv-overvågningen kan anses for væsentlig af

hensyn til kriminalitetsbekæmpelse. I den forbindelse vil der bl.a. skulle

lægges vægt på oplysninger om karakteren og omfanget af det pågældende

boligområdes kriminalitetsproblemer mv. Er der alene tale om helt enkelt-

stående eller bagatelagtig kriminalitet, eller er der tale om kriminalitet, som

ligger lang tid tilbage, kan der ikke gives tilladelse til tv-overvågning, jf.

Folketingstidende 2009-10, tillæg A, L 185 som fremsat, side 7.

Efter tv-overvågningslovens § 2, stk. 3, kan politiet uanset bestemmelsen i

§ 1, stk. 1, efter ansøgning give ejere af idrætsanlæg tilladelse til at foretage

tv-overvågning af anlæggets indgange, facader, indhegninger m.v. og af are-

aler, som ligger i direkte tilknytning hertil, når overvågningen er væsentlig

af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse. En tilladelse kan gives for højst 5 år

ad gangen.

Det fremgår af pkt. 3.3.2. i de almindelige bemærkninger til tv-overvåg-

ningslovens § 2, stk. 3, at det ikke er en betingelse, at der foreligger konkrete

oplysninger om, at der planlægges eller i øvrigt er optræk til uroligheder i

forbindelse med bestemte kommende begivenheder, men det kan også være

tilstrækkeligt, at der f.eks. tidligere på det pågældende idrætsanlæg har væ-

ret væsentlige problemer med vold, hærværk og uroligheder i forbindelse

med arrangementer. Det vil i alle tilfælde bero på en samlet konkret vurde-

ring, om der er grundlag for at tillade tv-overvågning ved idrætsarenaen. I

vurderingen heraf kan både indgå oplysninger, som idrætsanlægget selv

fremlægger, og oplysninger, som politiet i forvejen er i besiddelse af, om

risikoen i forbindelse med de pågældende idrætsbegivenheder mv., jf. Fol-

ketingstidende 2009-10, tillæg A, L 185 som fremsat, side 9.

Efter tv-overvågningslovens § 2 a kan en kommunalbestyrelse efter drøf-

telse med politidirektøren med henblik på at fremme trygheden foretage tv-

overvågning af offentlig gade, vej, plads eller lignende område, som benyt-

tes til almindelig færdsel, og som ligger i nær tilknytning til et område, der

tv-overvåges i medfør af § 2, stk. 2.

Det fremgår af pkt. 3.1.2. i de almindelige bemærkninger til tv-overvåg-

ningslovens § 2 a, at en kommune vil kunne tv-overvåge områder, hvor der

efter kommunens opfattelse er behov for tryghedsskabende tiltag – f.eks. i

gader eller på arealer, der plages af uro og hærværk. Det er således en be-

tingelse, at tv-overvågning efter kommunens nærmere vurdering vil fremme

Side 48/122

trygheden for borgere, som færdes i det pågældende område, jf. Folketings-

tidende 2010-11, tillæg A, L 145 som fremsat, side 8.

Det er en betingelse, at de offentlige arealer ligger i nær tilknytning til et

område, der allerede tv-overvåges af en boligorganisation mv. i henhold til

en tilladelse fra politidirektøren, jf. tv-overvågningslovens § 2, stk. 2.

Det indebærer, at kommunen kun kan foretage tv-overvågning i medfør af

§ 2 a, hvis der må formodes at være en vis tættere sammenhæng mellem på

den ene side de kriminalitetsproblemer, der er i det pågældende boligom-

råde, og på den anden side en utryghedsskabende adfærd på nærtliggende

offentlige arealer uden for boligområdet. Som eksempel kan navnlig nævnes

den situation, hvor en boligorganisation har fået tilladelse til at tv-overvåge

et område med henblik på at bekæmpe kriminalitet, og hvor de personer, der

formodes at begå denne kriminalitet, tillige skaber utryghed på nærtliggende

offentlige arealer. Det kan således være tilfældet, hvor de pågældende per-

soner udøver en utryghedsskabende adfærd i f.eks. et nærtliggende offent-

ligt parkareal ved at optræde truende, chikanøst eller lignende over for andre

tilstedeværende, jf. Folketingstidende 2010-11, tillæg A, L 145 som fremsat,

side 14.

Med udtrykket »i nær tilknytning« til et område, som boligorganisationen

mv. tv-overvåger, sigtes der til offentlige arealer, som geografisk ligger ri-

meligt tæt på det pågældende område. I den forbindelse forudsættes det, at

områder, som ligger mere end 500 meter fra det område, hvor en boligorga-

nisation mv. foretager tv-overvågning, ikke i almindelighed kan anses for at

ligge »i nær tilknytning« hertil, jf. Folketingstidende 2010-11, tillæg A, L

145 som fremsat, side 8.

Ophører boligorganisationen – enten af egen drift eller fordi politiet trækker

boligorganisationens tilladelse tilbage eller afviser at forny tilladelsen – med

at foretage tv-overvågning, er kommunen således forpligtet til også at op-

høre med eventuel tv-overvågning af områder i nær tilknytning til de områ-

der, hvor boligorganisationen tidligere foretog tv-overvågning, jf. Folke-

tingstidende 2010-11, tillæg A, L 145 som fremsat, side 9.

Det er en betingelse, at kommunen inden iværksættelse af tv-overvågningen

drøfter behovet herfor med politiet, som kan bidrage med særlige synspunk-

ter f.eks. med hensyn til, hvor der især kan være anledning til en særlig tryg-

hedsskabende indsats.

Side 49/122

Det følger af tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 1, at billed- og lydoptagelser

med personoplysninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning i kri-

minalitetsforebyggende øjemed, kun må videregives, hvis den registrerede

har givet sit udtrykkelige samtykke, videregivelsen følger af lov, eller vide-

regivelsen sker til politiet i kriminalitetsopklarende øjemed.

Det følger endvidere af stk. 4, at sådanne optagelser som udgangspunkt skal

slettes senest 30 dage efter, at optagelserne er foretaget, medmindre opta-

gelserne kan opbevares i et længere tidsrum i medfør af tv-overvågningslo-

vens § 4 c, stk. 5.

Det følger af tv-overvågningslovens § 4 d, stk. 1, at en kommune kun må

behandle billedoptagelser med personoplysninger, der optages i forbindelse

med tv-overvågning omfattet af §§ 2 a eller 2 c, hvis den registrerede har

givet sit udtrykkelige samtykke til behandlingen eller behandlingen sker

med henblik på at fremme trygheden for personer, som færdes i det tv-over-

vågede område. Det følger af § 4 d, stk. 2, at optagelser som nævnt i stk. 1

må videregives i de tilfælde, der er nævnt i § 4 c, stk. 1. Det følger endelig

af § 4 d, stk. 3, at optagelser som nævnt i stk. 1 skal slettes, senest 30 dage

efter at optagelserne er foretaget.

Det fremgår af tv-overvågningslovens § 4 e, at Datatilsynet fører tilsyn med

enhver behandling af personoplysninger omfattet af §§ 4 c og 4 d.

2.7.2. Justitsministeriets overvejelser

Tv-overvågning kan øge antallet af sager, der kommer til politiets kendskab,

og forbedre politiets mulighed for at handle hurtigt. Det er et redskab, som

politiet kan bruge ved opklaringen af forbrydelser, og som derved kan være

med til at styrke indsatsen for at bekæmpe kriminalitet. Billeder fra tv-over-

vågning er i mange tilfælde helt afgørende for politiets mulighed for hurtigt

at kunne identificere og lokalisere potentielle gerningspersoner. Derfor har

muligheden for, at private må foretage tv-overvågning, stor betydning i for-

hold til politiets opklaring af forbrydelser.

Det vides fra internationale undersøgelser, at tv-overvågning kan være et

nyttigt værktøj til at reducere kriminalitet, når den bruges målrettet. De

samme undersøgelser peger på, at tv-overvågning kan være med til at mind-

ske borgernes bekymring for at blive udsat for kriminalitet og øge følelsen

af tryghed. I forhold til muligheden for boligorganisationer, foreninger mv.

og ejere af idrætsanlæg for at foretage tv-overvågning efter tv-

Side 50/122

overvågningslovens § 2, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., er det i dag en

forudsætning, at overvågningen er væsentlig af hensyn til kriminalitetsbe-

kæmpelse. Dette vil ikke være tilfældet, hvis der alene tale om helt enkelt-

stående eller bagatelagtig kriminalitet, eller der er tale om kriminalitet, som

ligger langt tilbage i tiden.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at også enkeltstående hændelser eller

hændelser af mere bagatelagtig karakter kan være med til at skabe stor

utryghed i et boligområde. Tv-overvågning kan i den forbindelse være med

til at skabe en øget følelse af tryghed og sikkerhed for borgerne. En udvidet

mulighed for boligorganisationer, foreninger mv. og ejere af idrætsanlæg til

at foretage tv-overvågning kan således være med til at øge følelsen af tryg-

hed og sikkerhed blandt de personer, der færdes i det pågældende område.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at det vil være hensigtsmæssigt,

at boligorganisationer, foreninger mv. og ejere af idrætsanlæg gives mulig-

hed for at opsætte tv-overvågning af hensyn til at fremme trygheden.

Justitsministeriet finder desuden, at der er behov for mere lempelige rammer

i tv-overvågningsloven for kommunernes tv-overvågning af arealer, der lig-

ger i nær tilknytning til et boligområde.

Efter de gældende regler er kommunernes mulighed for at opsætte tv-over-

vågning efter § 2 a afhængig af, at boligorganisationer og foreninger mv.

har tilladelse til at overvåge, ligesom kommunerne er forpligtet til at ophøre

med at overvåge, hvis boligorganisationen f.eks. af egen drift ophører med

at foretage tv-overvågning.

Efter Justitsministeriets opfattelse forekommer det uhensigtsmæssigt, at

kommunernes mulighed for at opsætte tv-overvågning er afhængig af, at en

boligorganisation eller en forening har opsat tv-overvågning. Der kan såle-

des være tilfælde, hvor en boligorganisation eller en forening ikke selv har

de fornødne midler til at opsætte tv-overvågning, eller hvor der fra boligor-

ganisationens eller foreningens side ikke er taget initiativ til at indgive en

ansøgning til politiet, men hvor kommunerne ud fra et tryghedsskabende

perspektiv vurderer, at der er behov for at opsætte tv-overvågning.

2.7.3. Den foreslåede ordning

2.7.3.1. Tv-overvågning foretaget af boligorganisationer, for-

eninger mv. og ejere af idrætsanlæg

Side 51/122

Det foreslås at ændre tv-overvågningslovens § 2, stk. 2, 1. pkt., således at

boligorganisationer og foreninger mv., der repræsenterer husstandene i et

boligområde, efter tilladelse fra politiet kan foretage tv-overvågning af det

pågældende boligområde og af arealer, som ligger i direkte tilknytning her-

til, med henblik på at fremme trygheden i området.

Det foreslås desuden at ændre tv-overvågningslovens § 2, stk. 3, 1. pkt.,

således at ejere af idrætsanlæg efter tilladelse fra politiet kan foretage tv-

overvågning af anlæggets indgange, facader, indhegninger mv. og af area-

ler, som ligger i direkte tilknytning hertil, med henblik på at fremme tryg-

heden i området.

Det foreslås endvidere at indsætte et nyt punktum i § 2, stk. 2, og § 2, stk.

3, hvorefter optagelser som nævnt i bestemmelsernes 1. pkt. må videregives

i de tilfælde, der er nævnt i § 4 c, stk. 1, og må opbevares i overensstemmelse

med reglerne i § 4 c, stk. 4 og 5.

Det foreslås tillige, at ændre tv-overvågningslovens § 4 e, således at Data-

tilsynet skal føre tilsyn med enhver behandling af personoplysninger omfat-

tet af §§ 2, stk. 2, 3. pkt., 2, stk. 3, 3. pkt.

Det foreslås således at udvide mulighederne for, at boligorganisationer og

foreninger mv. samt ejere af idrætsanlæg efter tilladelse fra politiet kan fo-

retage tv-overvågning. Det indebærer, at disse aktører i videre omfang end

i dag efter tilladelse fra politiet kan opsætte overvågningskameraer som led

i en tryghedsskabende indsats, da den foreslåede ordning vil indebære, at

det ikke længere vil være en betingelse for at få tilladelse til at foretage tv-

overvågning ved boligområder og idrætsanlæg, at overvågningen er væsent-

lig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.

Det er, ligesom efter de gældende regler, et krav, at boligorganisationer og

foreninger mv. samt ejere af idrætsanlæg har opnået forudgående tilladelse

fra politidirektøren.

Da der er tale om en udvidelse vil politiet fortsat kunne meddele tilladelse,

hvis det vurderes, at overvågningen er væsentlig af hensyn til kriminalitets-

bekæmpelse.

Herudover kan politiet meddele tilladelse, hvis der er et behov for at fremme

trygheden. Det vil bero på en samlet vurdering af forholdene i det pågæl-

dende område, om der er behov for tv-overvågning med henblik på at

Side 52/122

fremme trygheden. Det kan f.eks. være på gader eller arealer, der plages af

uro og utryghedsskabende adfærd.

Ved vurderingen af, om der er behov for tv-overvågning med henblik på at

fremme trygheden kan der bl.a. lægges vægt på, om der er tale om en type

område, der generelt set opleves som mere utrygt for borgerne end andre

steder, f.eks. baggårde, tunneller, parkeringsområder mv.

Der vil også kunne lægges vægt på henvendelser til politiet, kommunen,

boligorganisationen eller foreninger mv. fra beboere i området, lokale er-

hvervsdrivende, trafikselskaber mv., der oplever, at der er personer, der ska-

ber utryghed i et område, eller at et område i øvrigt er utrygt. Det er i den

forbindelse ikke tilstrækkeligt, at der er tale om én enkeltstående episode

med utryghed, medmindre der i forbindelse med episoden er begået krimi-

nalitet, jf. nedenfor.

Der vil også kunne lægges vægt på oplysninger om, at personer i området

gentagne gange har medført støjgener og/eller trafikale gener, har indtaget

eller er påvirkede af alkohol eller andre rusmidler, har henvendt sig til eller

stiller sig i vejen for forbipasserende på en måde, der kan opfattes som inti-

miderende eller utryghedsskabende mv.

Kriminalitetsbekæmpelse vil fortsat kunne indgå som et moment i politiets

samlede vurdering af, hvorvidt boligorganisationer, foreninger mv. og ejere

af idrætsanlæg kan gives tilladelse til at opsætte tv-overvågning. Der kan

efter en samlet vurdering f.eks. gives tilladelse til tv-overvågning, selvom

der er tale om enkeltstående eller bagatelagtig kriminalitet, eller kriminali-

tet, som ligger lang tid tilbage. Der vil således efter omstændighederne

kunne gives tilladelse, hvis der forekommer graffiti og hærværk i området.

Det vil fortsat være en forudsætning for at foretage tv-overvågning, at over-

vågningen indrettes på en sådan måde, at der i videst muligt omfang tages

hensyn til beboernes privatliv, ligesom det skal sikres, at personer ikke kan

blive tv-overvåget, når de befinder sig i deres eget hjem.

De foreslåede bestemmelser, jf. lovforslagets § 4, nr. 1 og 2, vil endvidere

indebære, at billed- og lydoptagelser med personoplysninger, der optages

for at fremme trygheden, kun må videregives, hvis den registrerede har givet

sit udtrykkelige samtykke, hvis videregivelsen følger af lov, eller hvis vide-

regivelsen sker til politiet i kriminalitetsopklarende øjemed, og optagelser

må opbevares i overensstemmelse med reglerne i § 4 c, stk. 4 og 5. Den

Side 53/122

foreslåede ændring af § 4 e, jf. lovforslagets § 4, nr. 4, vil indebære, at Da-

tatilsynet skal føre tilsyn med enhver behandling af personoplysninger om-

fattet af §§ 2, stk. 2, 3. pkt., 2, stk. 3, 3. pkt.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, nr. 1 og 2, og bemærkningerne

hertil.

2.7.3.2. Tv-overvågning foretaget af kommuner

Det foreslås at ændre tv-overvågningslovens § 2 a, således at en kommune

efter drøftelse med politiet med henblik på at fremme trygheden kan fore-

tage tv-overvågning i nær tilknytning til boligområder, uanset om det på-

gældende boligområde overvåges af en boligorganisation eller forening mv.

Forslaget indebærer, at det ikke er en betingelse for kommunernes tv-over-

vågning af et område i nær tilknytning til et boligområde, at område over-

våges i medfør af tv-overvågningslovens § 2, stk. 2.

Der lægges op til, at udtrykket »boligområde« skal forstås således, at det

omfatter områder, hvor en boligorganisation mv. vil kunne få tilladelse til

at foretage tv- overvågning i medfør af tv-overvågningslovens § 2, stk. 2.

Forslaget indebærer, at kommunerne i videre omfang end i dag får mulighed

for at foretage tv-overvågning i nær tilknytning til boligområder som led i

en tryghedsskabende indsats.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

2.8. Øget brug af tilhold

2.8.1. Gældende ret

Efter tilholdslovens § 1 kan en person ved tilhold forbydes at opsøge en

anden ved personlig, mundtlig eller skriftlig henvendelse, herunder ved

elektronisk kommunikation, eller på anden måde kontakte eller følge efter

den anden.

Det følger af bemærkningerne til lovens § 1, at enhver kontakt som udgangs-

punkt er en overtrædelse af tilholdet. Bestemmelsen forbyder ligeledes for-

følgelse, f.eks. at den pågældende følger efter en person uden helt at nærme

sig, således at adfærden ikke eller ikke med sikkerhed kan betegnes som

Side 54/122

kontakt, jf. Folketingstidende 2011-12, tillæg A, L 10 som fremsat, side 34-

35.

Førend et tilhold kan gives, er der en række betingelser, der skal være op-

fyldt, jf. lovens § 2, stk. 1-3.

Et tilhold kan således gives, hvis der er begrundet mistanke om, at en person

har krænket en andens fred ved at forfølge eller genere den anden ved kon-

takt m.v. som anført i § 1 eller mod den anden har begået strafbart forhold,

der kan sidestilles med en sådan fredskrænkelse, og der er bestemte grunde

til at antage, at den pågældende fortsat vil krænke den anden som anført i

nr. 1, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 2.

Et tilhold kan endvidere gives, hvis der er begrundet mistanke om, at en

person har begået en overtrædelse af straffelovens bestemmelser om drab,

røveri, frihedsberøvelse, vold, psykisk vold, brandstiftelse, voldtægt eller

anden seksualforbrydelse eller forsøg på en af de nævnte forbrydelser, og

den forurettede eller dennes nærmeste efter lovovertrædelsens grovhed ikke

findes at skulle tåle kontakt m.v. med den pågældende som anført i § 1, jf.

lovens § 2, stk. 2, nr. 1 og 2.

Det fremgår af bemærkningerne til tilholdslovens § 2, at vurderingen af

dette spørgsmål vil afhænge af en konkret vurdering af forbrydelsens be-

skaffenhed og de omstændigheder, hvorunder den er begået, herunder navn-

lig hvilken belastning forurettede eller dennes nærmeste har været udsat for,

jf. Folketingstidende 2011-12, tillæg A, L 10 som fremsat, side 36.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at det forudsættes ved bestem-

melsens anvendelse, at der er tale om lovovertrædelser, der i sig selv med-

fører ubetinget fængselsstraf af en ikke helt kort varighed, jf. Folketingsti-

dende 2011-12, tillæg A, L 10 som fremsat, side 36.

Et tilhold kan derudover gives, hvis en person med rimelig grund mistænkes

for at have begået eller forsøgt at begå en overtrædelse af straffelovens be-

stemmelse om ulovlig tvang ved at tvinge en anden til ægteskab eller en

religiøs vielse uden borgerlig gyldighed, jf. tilholdslovens § 2, stk. 3, 1. pkt.

Et tilhold gives for et bestemt tidsrum på indtil 5 år, jf. tilholdslovens § 5,

1. pkt.

En person kan ved opholdsforbud forbydes at opholde sig eller færdes i et

nærmere afgrænset område i nærheden af en anden persons bolig eller

Side 55/122

arbejds-, uddannelses- eller opholdssted eller andet område, hvor denne ofte

færdes, jf. § 3 i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning.

Betingelserne for, at et opholdsforbud kan gives, fremgår af lovens § 4. Et

opholdsforbud kan således gives, hvis betingelserne for tilhold efter § 2 er

opfyldt, når mistanken angår oftere gentagen krænkelse efter § 2, stk. 1, nr.

1, forsætlig overtrædelse af et tilhold efter § 1 eller en lovovertrædelse om-

fattet af § 2, stk. 2 eller 3, eller § 8, nr. 1, og et tilhold efter § 1 ikke kan

anses for tilstrækkeligt til at beskytte den anden person, jf. lovens § 4, stk.

1, nr. 1 og 2.

2.8.2. Justitsministeriets overvejelser

Den omstændighed, at et offer risikerer at stå ansigt til ansigt med gernings-

personen i nærheden af sin bopæl, i det lokale supermarked eller på sin ar-

bejdsplads kort tid efter f.eks. et overfald, kan være en psykisk belastning

for offeret. Det er derfor vigtigt med et system, der værner om ofre for per-

sonfarlig kriminalitet, og som skåner dem for uønsket kontakt med ger-

ningspersonerne.

Det er langt fra i alle sager om personfarlig kriminalitet, at gerningspersonen

bliver varetægtsfængslet, dømt og sendt til afsoning i umiddelbar forlæn-

gelse af den strafbare handling. Hvis betingelserne for varetægtsfængsling

ikke er opfyldt, vil der i de fleste sager gå en vis tid fra den strafbare gerning,

til sagen bliver behandlet ved domstolene og eventuelt ender med domfæl-

delse og afsoning. Det efterlader ofret i en periode, hvor der er mulighed

for, at ofret ufrivilligt opsøges af eller møder gerningspersonen.

Justitsministeriet finder derfor, at der er behov for at styrke beskyttelsesvær-

net over for bl.a. stalking og partnervold og forbedre mulighederne for at

meddele tilhold og opholdsforbud.

For at forbedre mulighederne for at meddele tilhold og opholdsforbud udvi-

des oplistningen af de straffelovsovertrædelser, der efter tilholdslovens § 2,

stk. 2, nr. 1, og § 4, kan føre til tilhold og opholdsforbud, til at omfatte be-

grundet mistanke om overtrædelse af straffelovens bestemmelser om stal-

king, ulovlig tvang, trusler på livet og afpresning.

Der er efter Justitsministeriets opfattelse tale om kriminalitetstyper, som har

en sådan karakter, at der – i tråd med de straffelovsovertrædelser, der er

Side 56/122

omfattet af bestemmelsen i dag – er et særligt hensyn at tage til offeret i

forhold til at værne mod uønsket kontakt fra den formodede gerningsperson.

Justitsministeriet finder endvidere, at grovhedskriteriet i tilholdslovens § 2,

stk. 2, nr. 2, bør lempes. Det fremgår af bemærkningerne til § 2, stk. 2, nr.

2, at meddelelse af et tilhold vil afhænge af en konkret vurdering af forbry-

delsens beskaffenhed og de omstændigheder, hvorunder den er begået, her-

under navnlig hvilken belastning forurettede eller dennes nærmeste har væ-

ret udsat for, jf. Folketingstidende 2011-12, tillæg A, L 10 som fremsat, side

36. Det forudsættes ved bestemmelsens anvendelse, at der er tale om lov-

overtrædelser, der i sig selv medfører ubetinget fængselsstraf af en ikke helt

kort varighed. Rigsadvokaten har i den forbindelse oplyst, at ”ubetinget

fængselsstraf af en ikke helt kort varighed” i politikredsene i dag fortolkes

som et krav om en ubetinget fængselsstraf på 2-3 måneders varighed.

Justitsministeriet finder, at grovhedskriteriet i tilholdslovens § 2, stk. 2, nr.

2, bør lempes således at tilhold og opholdsforbud vil kunne meddeles i situ-

ationer, hvor der er tale om lovovertrædelser, der medfører ubetinget fæng-

selsstraf af kortere varighed på 20-30 dage.

2.8.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at udvide listen af de straffelovsovertrædelser, der efter tilholds-

lovens § 2, stk. 2, nr. 1, og § 4, kan føre til tilhold og opholdsforbud, til at

omfatte begrundet mistanke om overtrædelse af straffelovens bestemmelser

om stalking, ulovlig tvang, trusler på livet og afpresning. Det foreslås kon-

kret, at tilholdslovens § 2, stk. 2, nr. 1, ændres, så straffelovens § 242 om

stalking, straffelovens § 260 om ulovlig tvang, straffelovens § 266 om trus-

ler på livet og straffelovens § 281 om afpresning tilføjes bestemmelsen.

Den foreslåede ændring vil indebære, at et tilhold efter tilholdslovens § 2,

stk. 2, kan gives, hvis der er begrundet mistanke om, at en person har begået

en overtrædelse af straffelovens bestemmelser om drab, røveri, frihedsberø-

velse, vold, psykisk vold, brandstiftelse, voldtægt eller anden seksualforbry-

delse, stalking, ulovlig tvang, trusler på livet eller afpresning eller forsøg på

en af de nævnte forbrydelser, og den forurettede eller dennes nærmeste efter

lovovertrædelsens grovhed ikke findes at skulle tåle kontakt m.v. med den

pågældende som anført i § 1.

Det foreslås desuden, at tilholdslovens § 2, stk. 2, nr. 2, ændres, således at

»karakter og« tilføjes bestemmelsen. Der er tale om en rent sproglig ændring

Side 57/122

af bestemmelsens ordlyd, der har til formål at give mulighed for i bemærk-

ningerne nærmere at beskrive nærmere retningslinjer for vurderingen af

grovhedskriteriet efter bestemmelsen.

Den foreslåede ændring vil indebære, at vurderingen af, om en lovovertræ-

delse har en sådan grovhed, at der kan gives tilhold, vil afhænge af en kon-

kret vurdering af forbrydelsens karakter og beskaffenhed og de omstændig-

heder, hvorunder den er begået, herunder navnlig hvilken belastning foru-

rettede eller dennes nærmeste har været udsat for. Det forudsættes ved be-

stemmelsens anvendelse, at der kan være tale om overtrædelser også af kor-

tere varighed, f.eks. overtrædelser, der medfører ubetinget fængselsstraf af

en varighed på 20-30 dage.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 5, nr. 1 og 2, og bemærkningerne

hertil.

2.9. Beskikkelse af bistandsadvokat, vederlagsfri samtale m.v. til

ofre for stealthing

2.9.1. Gældende ret

Retsplejelovens § 741 a indeholder regler om beskikkelse af bistandsadvo-

kat samt vederlagsfri samtale med advokat forud for eventuel anmeldelse til

politiet til forurettede i sager om bl.a. seksuelle overgreb.

Efter retsplejelovens § 741 a, stk. 1, beskikker retten i en række nærmere

opregnede sager en advokat for den, der er forurettet ved lovovertrædelsen,

når den pågældende fremsætter begæring om det, jf. dog stk. 2 og 3. Det

drejer sig om sager, der vedrører overtrædelse af straffelovens §§ 118 c-118

i (folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser), § 118

j, jf. §§ 118 c-118 i (overtrædelse af de nævnte bestemmelser ved komman-

doansvar), § 118 l (tortur), § 119 (vold m.v. mod person i offentlig tjeneste

eller hverv), § 119 b (angreb med genstande mod person i offentlig tjeneste

eller hverv), § 123 (vidnetrusler), § 210 (incest), §§ 216-223 (voldtægt

m.v.), § 225, jf. §§ 216-223 (voldtægt m.v. ved andet seksuelt forhold end

samleje), §§ 231 (grooming) og 232 (blufærdighedskrænkelse), § 237, jf. §

21 (forsøg på drab), §§ 242-246 (stalking, psykisk vold, fysisk vold), §§ 249

(uagtsom legemsbeskadigelse) og 250 (hensættelse i hjælpeløs tilstand), §

252, stk. 2 (hensynsløs fareforvoldelse), §§ 260-262 b (tvang, frihedsberø-

velse, menneskehandel m.v.) eller § 288 (røveri).

Side 58/122

Det følger af retsplejelovens § 741 a, stk. 2, at i sager om overtrædelse af

straffelovens § 210 (incest), § 216 (voldtægt), § 222, stk. 2 (samleje med

person under 15 år ved udnyttelse af fysisk eller psykisk overlegenhed), eller

§ 223, stk. 1 (samleje med en person under 18 år, der er stedbarn, plejebarn

eller betroet den pågældende til undervisning eller opdragelse), skal beskik-

kelse ske, medmindre den pågældende efter at være vejledt om retten til be-

skikkelse af advokat frabeder sig det. Den forurettede skal have lejlighed til

at tale med en advokat før politiets afhøring af forurettede, medmindre den

pågældende efter at være blevet vejledt frabeder sig det. Det samme gælder

i sager om overtrædelse af straffelovens § 225, jf. § 216, § 222, stk. 2, eller

§ 223, stk. 1 (overtrædelse af de nævnte bestemmelser ved andet seksuelt

forhold end samleje). Det samme gælder endvidere i sager om overtrædelse

af §§ 118 c-118 e (folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsfor-

brydelser mod personer) eller 118 g (krigsforbrydelser mod humanitære ind-

satser eller kendemærker), § 118 j, jf. §§ 118 c-118 e (overtrædelse af de

nævnte bestemmelser ved kommandoansvar) eller 118 g (kommandoansvar

for krigsforbrydelser mod humanitære indsatser eller kendemærker), eller §

118 l (tortur), som indebærer en handling, der er omfattet af de bestemmel-

ser, der er nævnt i 1. og 3. pkt.

Det følger derudover af retsplejelovens § 741 a, stk. 3, at beskikkelse af

advokat i visse sager dog kan afslås, hvis lovovertrædelsen er af mindre al-

vorlig karakter, og advokatbistand må anses for åbenbart unødvendig. Det

gælder i sager om overtrædelse af straffelovens § 119 (vold m.v. mod person

i offentlig tjeneste eller hverv), § 119 b (angreb med genstande mod person

i offentlig tjeneste eller hverv), § 123 (vidnetrusler), §§ 218-220 (udnyttelse

af en persons sindssygdom eller mentale retardering, samleje med personer,

der er i gerningspersonens varetægt og groft misbrug af en persons arbejds-

mæssige, økonomiske, behandlings- eller plejemæssige afhængighed), §

222, stk. 1 (samleje med barn under 15 år), § 223, stk. 2 (om seksuelt forhold

til en person under 18 år ved groft misbrug af en på alder og erfaring bero-

ende overlegenhed), §§ 231 (grooming) og 232 (blufærdighedskrænkelse),

§ 237, jf. § 21 (forsøg på drab), §§ 242-246 (stalking, psykisk vold, fysisk

vold), §§ 249 (uagtsom legemsbeskadigelse) og 250 (hensættelse i hjælpeløs

tilstand), § 252, stk. 2 (hensynsløs fareforvoldelse), §§ 260-262 b (tvang,

frihedsberøvelse, menneskehandel m.v.) eller § 288 (røveri). Det samme

gælder i sager, der vedrører overtrædelse af straffelovens § 225, jf. §§ 218-

220, § 222, stk. 1, eller § 223, stk. 2 (overtrædelse af de nævnte bestemmel-

ser ved andet seksuelt forhold end samleje).

Side 59/122

I sager om overtrædelse af straffelovens §§ 210 (incest) eller 216-223 (vold-

tægt m.v.), § 225, jf. §§ 216-223 (voldtægt m.v. ved andet seksuelt forhold

end samleje), eller §§ 231 (grooming) eller 232 (blufærdighedskrænkelse)

har den forurettede ret til en vederlagsfri samtale med en advokat forud for

eventuel anmeldelse til politiet, jf. retsplejelovens § 741 a, stk. 4, 1. pkt. Det

samme gælder i sager om overtrædelse af §§ 118 c-118 e (folkedrab, for-

brydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser mod personer) eller 118

g (krigsforbrydelser mod humanitære indsatser eller kendemærker), § 118 j,

jf. §§ 118 c-118 e (overtrædelse af de nævnte bestemmelser ved komman-

doansvar) eller 118 g (kommandoansvar for krigsforbrydelser mod humani-

tære indsatser eller kendemærker), eller § 118 l (tortur), som indebærer en

handling, der er omfattet af de bestemmelser, der er nævnt i 1. pkt.

Når særlige omstændigheder taler for det, kan retten efter anmodning be-

skikke en advokat for den forurettede, selv om lovovertrædelsen ikke er om-

fattet af stk. 1, jf. retsplejelovens § 741 a, stk. 5.

Det følger af retsplejelovens § 741 a, stk. 7, at fremsætter den forurettede

ikke begæring om beskikkelse af advokat, kan der efter politiets begæring

beskikkes en advokat for den forurettede under efterforskningen. Det

samme gælder, når der ikke sker beskikkelse efter stk. 2.

Retsplejelovens § 741 c indeholder bl.a. regler om vederlagsfri samtale med

advokaten efter en sags eller retshandlings afslutning til forurettede i sager

om bl.a. seksuelle overgreb.

Det følger således af retsplejelovens § 741 c, stk. 4, 3. pkt., at den forurettede

i sager om overtrædelse af straffelovens §§ 210 (incest) eller 216-223 (vold-

tægt m.v.), § 225, jf. §§ 216-223 (voldtægt m.v. ved andet seksuelt forhold

end samleje), eller §§ 231 (grooming) eller 232 (blufærdighedskrænkelse)

har ret til en vederlagsfri samtale med den beskikkede advokat efter sagens

eller retshandlingens afslutning.

2.9.2. Justitsministeriets overvejelser

Som det nærmere fremgår af pkt. 2.4.3 ovenfor, forslås det, at der indsættes

en ny bestemmelse om stealthing som straffelovens § 217.

Justitsministeriet finder, at den nye bestemmelse om stealthing bør omfattes

af retsplejelovens § 741 a, stk. 1, hvorefter retten beskikker en advokat for

den, der er forurettet ved lovovertrædelsen, når den pågældende fremsætter

Side 60/122

begæring om det. Beskikkelse af en bistandsadvokat kan dog afslås, hvis

lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter, og advokatbistand må anses

for åbenbart unødvendig, jf. § 741 a, stk. 3, 1. pkt. Hermed sidestilles sager

om stealthing med eksempelvis sager om grooming og blufærdighedskræn-

kelse for så vidt angår den forurettedes adgang til at få beskikket en bistands-

advokat.

Justitsministeriet finder endvidere, at forurettede i sager om stealthing – i

lighed med forurettede i andre sager om seksuelle overgreb – bør gives ret

til en vederlagsfri samtale med en advokat forud for eventuel anmeldelse til

politiet samt ret til en vederlagsfri samtale med den beskikkede advokat ef-

ter sagens eller retshandlingens afslutning.

Justitsministeriet lægger i den forbindelse vægt på, at de særlige forhold,

som gør sig gældende i sager om andre seksuelle overgreb, også gør sig

gældende i sager om stealthing. Adgangen til at få vejledning fra en advokat

forud for anmeldelse til politiet skal således ses i lyset af, at forurettede kan

være tilbageholdende med at anmelde overgrebet til politiet, fordi overgre-

bet kan være forbundet med skyld og skam, og fordi forurettede måske tror,

at overgrebet kunne være undgået, hvis vedkommende havde handlet på an-

den vis.

2.9.3. Den foreslåede ordning

Der lægges op til, at den foreslåede bestemmelse om stealthing skal være

omfattet af retsplejelovens § 741 a, stk. 1 og 3, hvilket vil indebære, at retten

efter begæring fra den forurettede i sager om stealthing vil skulle beskikke

en bistandsadvokat for den pågældende, medmindre retten finder, at lov-

overtrædelsen er af mindre alvorlig karakter, og bistandsadvokat må anses

for åbenbart unødvendigt.

Derudover lægges der op til, at bestemmelsen om stealthing skal være om-

fattet af retsplejelovens § 741 a, stk. 4, 1. pkt., og § 741 c, stk. 4, 3. pkt.,

hvilket vil indebære, at forurettede i sager om stealthing får ret til en veder-

lagsfri samtale med en advokat forud for eventuel politianmeldelse og efter

sagens eller retshandlingens afslutning.

Den henvises nærmere til lovforslagets § 6, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

3. Forholdet til grundloven og Danmarks internationale forpligtelser

3.1. Grundloven

Side 61/122

Ifølge grundlovens § 79 har borgerne ret til uden forudgående tilladelse at

samle sig ubevæbnede. Offentlige forsamlinger har politiet ret til at over-

være. Forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når der af dem kan

befrygtes fare for den offentlige fred.

Det er almindeligt antaget i den forfatningsretlige litteratur, at grundlovens

§ 79, 3. pkt., ikke udtømmende gør op med de indgrebsmuligheder, der er

over for forsamlinger. Det er således bl.a. antaget, at der – i det omfang der

er hjemmel hertil i anden lovgivning - uafhængigt af grundlovens § 79, 3.

pkt., kan foretages indgreb af hensyn til andre væsentlige offentlige eller

private interesser, forudsat at der ikke dermed er tilsigtet et indgreb i for-

samlingens ytringstilkendegivelse som sådan, jf. bl.a. Poul Andersen, Dansk

Statsforfatningsret (1954), side 700 ff. og 706 ff., Alf Ross, Dansk Statsfor-

fatningsret (3. udgave v. Ole Espersen, 1980), side 773 ff., og Henrik Zahle,

Dansk Forfatningsret 3 (3. udg., 2003), side 131 f.

Højesteret tog ved dom af 16. august 1999 (optrykt i Ugeskrift for Retsvæ-

sen 1999, side 1798) stilling til bestemmelsen i § 1 i lov nr. 907 af 15. okto-

ber 1996 om forbud mod ophold i bestemte ejendomme (rockerloven), der

indeholder hjemmel for politiet til at forbyde en person at opholde sig i en

bestemt ejendom under nærmere angivne betingelser.

Højesteret anfører i dommens præmisser bl.a., at grundlovens § 79 om for-

samlingsfrihed af hensyn til muligheden for gennem forsamlinger at befor-

dre meningstilkendegivelser sikrer, at forsamlinger kan afholdes uden for-

udgående tilladelse fra en offentlig myndighed og ikke vilkårligt kan forby-

des. Bestemmelsen hindrer imidlertid ikke, at der ved lov fastsættes regler,

som - uden at være rettet mod en forsamlings meningstilkendegivelser - be-

grænser forsamlingsfriheden, når dette sker til beskyttelse af andre væsent-

lige interesser, herunder andres liv og velfærd, idet sådanne begrænsninger

dog ikke må gå videre end, hvad der er nødvendigt for en sådan beskyttelse,

jf. herved også EMRK artikel 11.

Højesteret anfører desuden bl.a., at lovens forbudsordning er begrundet i

hensynet til beskyttelse af omkringboende og forbipasserende og ikke er ret-

tet mod gruppens forsamling som sådan eller dens adgang til meningstilken-

degivelse. En afskæring af vedkommende gruppe fra ophold på den pågæl-

dende ejendom medfører, at den bliver uegnet som angrebsmål. På den bag-

grund anføres det bl.a., at lovens forbudsordning må anses for egnet til at

opnå det formål, den forfølger, og at ordningens betydning for grupper, som

gennem deltagelse i gensidigt væbnet opgør har gjort sig til angrebsmål, er

Side 62/122

beskeden i forhold til den tilstræbte beskyttelse af omkringboende og forbi-

passerende, der uforskyldt udsættes for fare, hvorfor Højesteret ikke fandt

forbudsordningen stridende mod grundlovens § 79.

Det foreslåede påbud efter politilovens § 6 g, jf. lovforslagets § 1, nr. 1,

indebærer et forbud imod at færdes frem og tilbage eller tage ophold inden

for en radius af 500 meter fra det sted, hvor den utryghedsskabende adfærd

har fundet sted. Formålet med påbuddet er at skabe tryghed i områder, der

er plaget af utryghed. Påbuddet skal således sikre, at politiet på en effektiv

måde kan sætte ind over for personer, der udviser en adfærd i området, der

er egnet til at skabe utryghed.

Efter Justitsministeriets opfattelse vil den foreslåede ordning ikke udgøre et

indgreb i strid med forsamlingsfriheden efter grundlovens § 79. Der er her-

ved lagt vægt på, at den foreslåede ordning ikke giver mulighed for at fore-

tage indgreb rettet mod meningstilkendegivelser, men at indgrebet vil blive

fastsat af hensyn til at beskytte et vægtigt hensyn til den offentlige orden,

herunder hensynet til at borgere skal kunne færdes trygt overalt, herunder i

parker, på bytorve og på tog- og rutebilsstationer, uden at blive udsat for

utryghedsskabende adfærd. Der er endvidere lagt vægt på, at det forudsæt-

tes, at indgreb foretaget efter den foreslåede bestemmelse alene vil blive

fastsat i det omfang og den tidsmæssige udstrækning mv., som efter en kon-

kret vurdering er nødvendigt for at beskytte hensynet til den offentlige or-

den.

Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at den foreslåede ord-

ning ikke udgør et indgreb i strid med forsamlingsfriheden efter grundlovens

§ 79.

3.2. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Efter artikel 2, stk. 1, i 4. tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskeret-

tighedskonvention (EMRK) skal enhver, der lovligt befinder sig på en stats

område, have ret til inden for dette område at færdes frit og til frit at vælge

sit opholdssted.

Denne ret er imidlertid ikke absolut. Efter artikel 2, stk. 3, kan der gøres

indgreb i retten, når indgrebet er i overensstemmelse med loven og er nød-

vendigt i et demokratisk samfund (krav om proportionalitet) af hensyn til

den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed, for at opretholde den

Side 63/122

offentlige orden, for at forebygge forbrydelse, for at beskytte sundheden el-

ler sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.

Det foreslåede tryghedsskabende opholdsforbud, jf. lovforslagets § 1, nr. 1,

den foreslåede udvidelse og forlængelse af opholdsforbuddet i nattelivet, jf.

lovforslagets § 2, nr. 2 og 3, og det foreslåede pålæg til børn og unge om

færden og ophold, jf. lovforslagets § 3, nr. 1, vil udgøre et indgreb i perso-

ners ret til bevægelses- og opholdsfrihed efter artikel 2 i 4. tillægsprotokol

til EMRK.

3.2.1. Tryghedsskabende opholdsforbud

Den foreslåede tryghedsskabende opholdsforbud efter politilovens § 6 g, jf.

lovforslagets § 1, nr. 1, indebærer, at en person, der har udvist utrygheds-

skabende adfærd, kan meddeles et forbud mod at færdes frem og tilbage

eller tage ophold inden for en radius af indtil 1.000 meter fra det sted, hvor

adfærden har fundet sted. Det er i den forbindelse en betingelse for medde-

lelse af forbud, at det pågældende område generelt er plaget af utryghed.

Formålet med opholdsforbuddet er at skabe tryghed i områder, der er plaget

af utryghed. Opholdsforbuddet skal således sikre, at politiet på en effektiv

måde kan sætte ind over for personer, der udviser en adfærd i området, der

er egnet til at skabe utryghed. Forslaget vil således varetage hensynene til

den offentlige tryghed, opretholdelse af den offentlige orden, forebyggelse

af forbrydelse og hensynet til beskyttelse af andres rettigheder og friheder.

Justitsministeriet vurderer, at forslaget ikke går videre, end hvad der er nød-

vendigt for at varetage de nævnte hensyn.

Ministeriet har herved lagt vægt på, at opholdsforbuddet vil skulle meddeles

af politiet på baggrund af en konkret vurdering af, om et område generelt er

plaget af utryghed og, at den pågældende person, der meddeles et opholds-

forbud, har udvist utryghedsskabende adfærd i det pågældende område. Der

er herudover lagt vægt på, at der er en direkte sammenhæng mellem forbud-

dets geografiske område og det område, hvor en person har udvist en ad-

færd, der er egnet til at skabe utryghed for beboere og forbipasserende i om-

rådet. Endelig har ministeriet lagt vægt på, at det forudsættes, at beslutnin-

gen om at meddele et opholdsforbud vil skulle træffes i tidsmæssig sam-

menhæng med den adfærd, der danner grundlag for beslutningen.

Side 64/122

Ministeriet har endvidere lagt vægt på, at opholdsforbuddet ikke forhindrer

almindelig færden i området, og at opholdsforbuddet dermed ikke indskræn-

ker personers muligheder for at gå i området i det omfang, tilstedeværelsen

er nødvendig i forbindelse med et ærinde i området eller for at nå frem til et

bestemmelsessted i eller i nær tilknytning til området m.v., ligesom et op-

holdsforbud ikke vil være til hinder for, at en person opholder sig i egen

eller andres private bolig, uanset at denne er placeret inden for zonen.

Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at den foreslåede ord-

ning kan gennemføres inden for rammerne af artikel 2 i 4. Tillægsprotokol

til EMRK.

3.2.2. Pålæg om færden og ophold til børn og unge

Det foreslåede pålæg til børn og unge om færden og ophold efter ungdoms-

kriminalitetslovens § 13, stk. 1, nr. 10, jf. lovforslagets § 3, nr. 1, indebærer,

at Ungdomskriminalitetsnævnet som led i et forbedringsforløb vil kunne

meddele pålæg om, at barnet eller den unge skal undlade at færdes frem

og tilbage eller tage ophold i et nærmere geografisk afgrænset område.

Formålet med pålægget er at sikre, at barnet eller den unge i en periode

ikke færdes eller opholder sig i et område, hvor barnet eller den unge f.eks.

har været involveret i utryghedsskabende adfærd eller kriminalitet. Pålæg-

get har således til formål at forhindre, at barnet eller den unge deltager i

lignende aktiviteter i samme område. Endvidere vil pålægget kunne under-

støtte barnet eller den unge i at bryde med personer eller grupper, der er

kendt for at hænge ud i bestemte områder, og som har en negativ indfly-

delse på barnets eller den unges udvikling. Forslaget vil således varetage

hensynene til den offentlige tryghed, opretholdelse af den offentlige orden,

forebyggelse af forbrydelse og hensynet til beskyttelse af andres rettigheder

og friheder.

Justitsministeriet vurderer, at forslaget ikke går videre, end hvad der er nød-

vendigt for at varetage de nævnte hensyn.

Justitsministeriet har herved lagt vægt på, at pålægget om færden og ophold,

herunder den tidsmæssige udstrækning, meddeles af Ungdomskriminali-

tetsnævnet som led i et forbedringsforløb. Der er endvidere lagt vægt på,

at det forudsættes, at pålægget alene fastsættes, når der er grund til at tro,

at barnet eller den unge vil gentage sin adfærd på stedet eller i området, og

at pålægget derfor er nødvendigt for at undgå den pågældende adfærd

Side 65/122

fremadrettet. Derudover er der vægt på, at det forudsættes, at pålægget skal

vurderes egnet til at understøtte barnets eller den unges vej ud af krimina-

litet og tilbage i trivsel, at adfærden, der giver anledning til pålægget, er

udvist eller begået i det område, som pålægget afgrænses til at omfatte, og

at pålægget ikke må være mere indgribende, end formålet tilsiger.

Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at den foreslåede ord-

ning kan gennemføres inden for rammerne af artikel 2 i 4. Tillægsprotokol

til EMRK.

4. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

4.1. Generelt

Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder for enhver

form for behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning,

jf. databeskyttelseslovens § 2, stk. 4. Dette medfører, at behandlingen af

personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning af gade, vej, plads eller

lignende, som benyttes til almindelig færdsel, er omfattet af databeskyttel-

sesforordningen og databeskyttelsesloven. Dette gælder både for private og

offentlige myndigheder, herunder kommuners behandling af personoplys-

ninger i forbindelse med tv-overvågning.

Med lovforslagets §§ 3, nr. 1-3, udvides boligorganisationer og foreningers

mv., der repræsenterer husstandene i et boligområde, ejere af idrætsanlægs

samt kommuners adgang til at foretage tv-overvågning af visse områder. For

nærmere herom henvises til pkt. 2.7.3. i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Det er Justitsministeriets vurdering, at behandlingen af ikke-følsomme per-

sonoplysninger i medfør af de foreslåede bestemmelser vil kunne ske i med-

før af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, jf. artikel 6, stk.

2 og 3, idet behandlingen vurderes at være nødvendig af hensyn til opgaver

i samfundets interesse.

Det er endvidere vurderingen, at behandlingen af særlige kategorier af per-

sonoplysninger i medfør af de foreslåede bestemmelser kan ske i medfør af

databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g, jf. artikel 6, stk. 1,

litra e, idet behandlingen vil være nødvendig af hensyn til væsentlige sam-

fundsinteresser og har hjemmel i national ret. Det vurderes, at behandlingen

af personoplysninger står i rimeligt forhold til det mål, der forfølges,

Side 66/122

respekterer det væsentligste indhold af retten til databeskyttelse og sikrer

passende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes

grundlæggende rettigheder og interesser, jf. nærmere herom i pkt. 4.2. ne-

denfor.

Det er endelig vurderingen, at behandlingen af personoplysninger om straf-

bare forhold i medfør af de foreslåede bestemmelser kan ske inden for ram-

merne af databeskyttelsesforordningens artikel 10. Det er vurderingen, at de

foreslåede bestemmelser giver passende garantier for registreredes rettighe-

der og frihedsrettigheder, jf. nærmere herom i pkt. 4.2. nedenfor.

Justitsministeriet skal afslutningsvis bemærke, at det forudsættes, at de øv-

rige bestemmelser i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven,

herunder de grundlæggende principper i databeskyttelsesforordningen også

iagttages, når der behandles personoplysninger i medfør af de foreslåede be-

stemmelser. Det gælder bl.a. databeskyttelsesforordningens artikel 5, litra c,

hvorefter personoplysninger skal være tilstrækkelige, relevante og begræn-

set til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles.

4.2. Konsekvensanalyse

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 35, stk. 1, at hvis en type

behandling, navnlig ved brug af nye teknologier og i medfør af sin karakter,

omfang, sammenhæng og formål, sandsynligvis vil indebære en høj risiko

for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder, foretager den data-

ansvarlige forud for behandlingen en analyse af de påtænkte behandlings-

aktiviteters konsekvenser for beskyttelse af personoplysninger.

Det fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 35, stk. 3, litra c, at en

konsekvensanalyse vedrørende databeskyttelse navnlig er påkrævet i til-

fælde, som indebærer en systematisk overvågning af et offentligt tilgænge-

ligt område i stort omfang.

Artikel 35, stk. 7, beskriver de nærmere krav til indholdet af en konsekvens-

analyse.

Af artikel 35, stk. 10, følger det, at hvis en behandling i henhold til artikel

6, stk. 1, litra c eller e, har et retsgrundlag i EU-retten eller i den medlems-

stats nationale ret, som den dataansvarlige er underlagt, og denne ret regu-

lerer den eller de pågældende specifikke behandlingsaktiviteter, finder stk.

1-7 ikke anvendelse, hvis medlemsstaten allerede har foretaget en generel

Side 67/122

konsekvensanalyse vedrørende databeskyttelse i forbindelse med vedtagel-

sen af dette retsgrundlag. Dette medfører, at det ikke vil være nødvendigt

for hver enkelt dataansvarlig at foretage en særskilt konsekvensanalyse, når

der er foretaget en generel konsekvensanalyse i forbindelse med vedtagelsen

af loven.

4.2.1. Tv-overvågning foretaget af boligorganisationer, forenin-

ger mv. og ejere af idrætsanlæg

Med lovforslagets § 3, nr. 1, foreslås det at ændre formuleringen i tv-over-

vågningslovens § 2, stk. 2, 1. pkt., således at boligorganisationer og forenin-

ger mv., der repræsenterer husstandene i et boligområde, efter tilladelse fra

politiet kan foretage tv-overvågning af det pågældende boligområde og af

arealer, som ligger i direkte tilknytning hertil, med henblik på at fremme

trygheden i området. Det foreslås endvidere, at optagelser må videregives i

de tilfælde, der er nævnt i § 4 c, stk. 1, og må opbevares i overensstemmelse

med reglerne i § 4 c, stk. 4 og 5.

Med lovforslagets § 3, nr. 2, foreslås det at ændre formuleringen i tv- over-

vågningslovens § 2, stk. 3, 1. pkt., således at ejere af idrætsanlæg efter tilla-

delse fra politiet kan foretage tv-overvågning af anlæggets indgange, faca-

der, indhegninger mv. og af arealer, som ligger i direkte tilknytning hertil,

med henblik på at fremme trygheden i området. Det foreslås endvidere, at

optagelser må videregives i de tilfælde, der er nævnt i § 4 c, stk. 1, og må

opbevares i overensstemmelse med reglerne i § 4 c, stk. 4 og 5.

Justitsministeriet har foretaget en generel konsekvensanalyse på linje med

artikel 35, stk. 10, af de ændringer i adgangen til at foretage tv-overvågning,

som lovforslaget indebærer. Justitsministeriet har ved vurderingen taget ud-

gangspunkt i kravene fastsat i artikel 35, stk. 7.

For så vidt angår de planlagte behandlingsaktiviteter og formålene med be-

handlingen, herunder de legitime interesser der forfølges af den dataansvar-

lige, indebærer lovforslaget, at der kan indsamles personoplysninger i form

af tv-overvågning i et større omfang end efter de gældende bestemmelser,

så længe betingelserne derfor er opfyldt, jf. nærmere herom nedenfor. Der

ændres med lovforslaget ikke på de muligheder, som de dataansvarlige har

for yderligere behandling af overvågningsmaterialet i form af eksempelvis

opbevaring og videregivelse m.v.

Side 68/122

Formålet med indsamlingen af personoplysninger er overordnet fremme af

tryghed. Indsamlingen giver således efter Justitsministeriets opfattelse bo-

ligorganisationer, foreninger mv. samt ejere af idrætsanlæg yderligere red-

skaber, der kan bidrage til tryghed og sikkerhed for borgerne i området. Her-

udover er billeder fra tv-overvågning i mange tilfælde helt afgørende for

politiets mulighed for hurtigt at kunne identificere og lokalisere potentielle

gerningspersoner. Indsamlingen giver således også efter Justitsministeriets

opfattelse politiet yderligere redskaber, der kan lede til en hurtigere og mere

effektiv opklaring af kriminalitet, hvilket samlet set bidrager til et trygt og

sikkert samfund. Det er Justitsministeriets opfattelse, at der er tale om legi-

time formål, jf. artikel 35, stk. 7, litra a, og artikel 5, litra b.

For så vidt angår, om behandlingsaktiviteterne er nødvendige og står i rime-

ligt forhold til formålene, jf. artikel 35, stk. 7, litra b, bemærkes, at en udvi-

det mulighed for tv-overvågning, der foretages af boligorganisationer mv.

og ejere af idrætsanlæg, kan være med til at øge følelsen af tryghed og sik-

kerhed blandt de personer, der færdes i et tv-overvåget område. Efter de

gældende regler kan boligorganisationer, foreninger mv. og ejere af idræts-

anlæg foretage tv-overvågning af visse områder, hvis overvågningen er væ-

sentlig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse. Det vil ikke være tilfældet,

hvis der alene tale om helt enkeltstående eller bagatelagtig kriminalitet, eller

er der tale om kriminalitet, som ligger langt tilbage i tiden.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at også enkeltstående hændelser eller

hændelser af mere bagatelagtig karakter kan være med til at skabe stor

utryghed i et boligområde eller ved et idrætsanlæg. Tv-overvågning kan i

den forbindelse være med til at skabe en øget følelse af tryghed og sikkerhed

for borgerne. Ved at udvide muligheden for tv-overvågning, der foretages

af boligorganisationer, foreninger mv. og ejere af idrætsanlæg, kan det være

med til at øge følelsen af tryghed og sikkerhed blandt de personer, der fær-

des i et tv-overvåget område.

Herudover er billeder fra tv-overvågning i mange tilfælde helt afgørende for

politiets mulighed for hurtigt at kunne identificere og lokalisere potentielle

gerningspersoner. Tv-overvågningsloven blev af denne grund heller ikke

udformet som et absolut forbud mod privates tv-overvågning, da der, som

det fremgår af lovens forarbejder, jf. Folketingstidende 1981-82 (2. sam-

ling), tillæg A, spalte 3832, som fremsat, i en række tilfælde vil være legi-

time modhensyn, herunder af kriminalpræventiv art, som kan begrunde, at

tv-overvågning bør kunne finde sted.

Side 69/122

Det er vurderingen, at det er nødvendigt at udvide adgangen til tv-overvåg-

ning for boligorganisationer, foreninger mv. og ejere af idrætsanlæg i visse

situationer, det dette vil kunne være med til at øge trygheden for borgerne

og bidrage til politiets efterforskning og opklaring af kriminalitet. De fore-

slåede ændringer af tv-overvågningsloven vil ikke alene kunne bidrage til

øget følelse af tryghed, men kan også være et effektivt værktøj til at be-

kæmpe kriminalitet, når det anvendes målrettet. Den foreslåede udvidelse af

mulighederne for at foretage tv-overvågning kan indebære indsamling af en

øget mængde personoplysninger. Det er dog Justitsministeriets opfattelse,

at risikoen herved må vige til fordel for den nytteværdi, som det yderligere

overvågningsmateriale vil kunne have, og at afvejningen af hensynet til pri-

vatlivets fred over for ønsket om at fremme trygheden samt at kunne fore-

bygge og opklare kriminalitet kan begrunde den foreslåede udvidelse.

Samlet er det vurderingen, at lovforslaget er i overensstemmelse med for-

ordningens artikel 5, litra c, hvorefter personoplysninger bl.a. skal være be-

grænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behand-

les, og at behandlingsaktiviteterne er nødvendige og står i rimeligt forhold

til formålene, jf. forordningens artikel 35, stk. 7, litra b.

For så vidt angår risiciene for de registreredes rettigheder og frihedsrettighe-

der og foranstaltninger, der skal begrænse de risici, der kan være forbundet

med øget indsamling af personoplysninger som følge af den udvidede mu-

lighed for tv-overvågning, herunder sikkerhedsforanstaltninger og mekanis-

mer, som kan sikre beskyttelse af personoplysninger, bemærkes indled-

ningsvis, at de foreslåede bestemmelser ikke indebærer nye former for risici,

men at der som følge af øget mulighed for at foretage tv-overvågning i et

område også vil være mulighed for at overvåge flere personer, hvilket kan

øge risikoen for behandling af personoplysninger i strid med databeskyttel-

sesreglerne, herunder for ulovlig videregivelse af og uretmæssig adgang til

overvågningsmaterialet m.v. Det bemærkes i denne sammenhæng, at der

ikke med forslaget ændres på de foranstaltninger, som de dataansvarlige skal

iværksætte for at imødegå risiciene for de registreredes rettigheder og fri-

hedsrettigheder. De dataansvarlige skal således fortsat sikre sig, at behand-

lingsaktiviteterne er i overensstemmelse med reglerne i tv-overvågningslo-

ven og databeskyttelsesreglerne generelt.

Det bemærkes yderligere vedrørende foranstaltninger, der skal begrænse de

risici, der kan være forbundet med øget indsamling af personoplysninger

som følge af den udvidede mulighed for tv-overvågning, at der både i de

Side 70/122

bestemmelser, som foreslås ændret, og i tv-overvågningsloven, databeskyt-

telsesloven og databeskyttelsesforordningen mere generelt er fastsat be-

grænsninger for (behandling af personoplysninger i forbindelse med) tv-

overvågning.

Det vil således fortsat være sådan, at boligorganisationerne, foreninger mv.

og ejere af idrætsanlæg vil skulle foretage en vurdering af, om tv-overvåg-

ning kan fremme trygheden forud for, at der kan foretages tv-overvågning.

Det vil være en betingelse, at tv-overvågning efter en konkret vurdering vil

fremme trygheden for borgere, som færdes i det pågældende område. Her-

udover forudsætter adgang til at foretage tv-overvågning for boligorganisa-

tioner, foreninger mv. og ejere af idrætsanlæg, at der opnås tilladelse fra

politidirektøren. Politidirektøren vil i den forbindelse bl.a. skulle påse, at tv-

overvågningen ikke udstrækkes videre, end hvad hensynet til at fremme

trygheden kan begrunde.

Der er i øvrigt fastsat klare rammer for, hvilke boligorganisationer, forenin-

ger mv. og ejere af idrætsanlæg, der har mulighed for at foretage tv-over-

vågning. For så vidt angår tv-overvågning i boligområder bemærkes, at

overvågningen alene vil kunne foretages af almene boligorganisationer eller

andre organisationer og foreninger mv., der repræsenterer husstandene i om-

rådet. Det sikres hermed, at beboerne er inddraget i beslutningen om at fo-

retage tv- overvågningen. For så vidt angår tv-overvågning ved idrætsanlæg

bemærkes, at bestemmelsen omfatter private idrætsanlæg som navnlig an-

vendes som ramme om idrætsbegivenheder mv., som er åbne for publikum.

Motionscentre og lignende er således ikke omfattet af forslaget.

Med de foreslåede bestemmelser fastsættes begrænsninger for hvor længe

tv-overvågningsoptagelser må opbevares. Det fastsættes, at optagelser må

opbevares i overensstemmelse med reglerne i § 4 c, stk. 4 og 5. Det følger

af tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 4, at optagelser som udgangspunkt skal

slettes senest 30 dage efter, at optagelserne er foretaget, medmindre opta-

gelserne kan opbevares i et længere tidsrum i medfør af tv-overvågningslo-

vens § 4 c, stk. 5. Enhver behandling af tv-overvågningsoptagelser skal – i

overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens princip om datamini-

mering og opbevaringsbegrænsning, jf. forordningens artikel 5, stk. 1, litra

c og litra e – i øvrigt begrænses til, hvad der er nødvendigt i forhold til de

formål, hvortil de behandles, hvilket væsentligt begrænser risikoen for de

berørte fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder. Der er med de

foreslåede bestemmelser og databeskyttelsesforordningen i øvrigt således

Side 71/122

sat begrænsninger for, hvornår der må foretages overvågning, og hvor længe

overvågningen må opbevares.

Med de foreslåede bestemmelser fastsættes endvidere begrænsninger i for-

hold til, hvornår billed- og lydoptagelser med personoplysninger, der opta-

ges i forbindelse med tv-overvågning, må videregives. Det fastsættes, at op-

tagelser må videregives i de tilfælde, der er nævnt i § 4 c, stk. 1. Ifølge tv-

overvågningslovens § 4 c, stk. 1, nr. 3, må tv-overvågningsoptagelser f.eks.

videregives til politiet i kriminalitetsopklarende øjemed. Der er således fast-

sat helt klare regler for, i hvilke tilfælde der vil kunne ske en videregivelse

af personoplysningerne.

Der er med tv-overvågningslovens § 3, stk. 1, fastsat krav om, at private,

der foretager tv-overvågning af steder eller lokaler, hvortil der er almindelig

adgang, eller af arbejdspladser, ved skiltning eller på anden tydelig måde

skal oplyse derom. Skiltningskravet i tv-overvågningsloven vil fortsat skulle

iagttages, når der tv-overvåges efter de foreslåede bestemmelser.

Derudover gælder der en række pligter for den dataansvarlige og rettigheder

for de registrerede efter databeskyttelsesforordningen, som ligeledes gæl-

der, når der indsamles personoplysninger efter tv-overvågningsloven, her-

under oplysningspligten og indsigtsretten.

Justitsministeriet har generelt tillagt det vægt, at den yderligere behandling

af personoplysninger, der vil kunne finde sted som følge af de foreslåede

ændringer af loven, i det hele vil være omfattet af databeskyttelsesforord-

ningen og databeskyttelsesloven. Justitsministeriet skal i den forbindelse be-

mærke, at det forudsættes, at de grundlæggende principper i databeskyttel-

sesforordningen iagttages i forbindelse med enhver behandling af personop-

lysninger, der måtte ske i medfør af udvidelsen. De pågældende oplysnin-

ger, der behandles, skal således bl.a. være tilstrækkelige, relevante og be-

grænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til formålet med behandlingen

af oplysningerne.

Justitsministeriet har endvidere tillagt det vægt, at enhver behandling af per-

sonoplysninger indsamlet ved brug af tv-overvågning er underlagt Datatil-

synets uafhængige tilsyn, jf. databeskyttelseslovens kapitel 10. Det følger af

databeskyttelsesforordningens artikel 77, at enhver registreret har ret til at

klage til Datatilsynet, hvis den registrerede finder, at behandlingen af per-

sonoplysninger vedrørende vedkommende overtræder denne forordning.

Datatilsynet vil endvidere kunne føre tilsyn med enhver tv-overvågning

Side 72/122

omfattet af de foreslåede ændringer og efter omstændighederne benytte de

beføjelser, der er tillagt Datatilsynet efter databeskyttelsesforordningens ar-

tikel 58, over for en dataansvarlig.

Det er Justitsministeriets samlede vurdering, at risikoen for fysiske perso-

ners rettigheder og frihedsrettigheder, som de foreslåede ændringer af tv-

overvågningsloven medfører, når de vurderes i lyset af de garantier m.v.,

der er beskrevet ovenfor (den såkaldte residualrisiko), generelt er begrænset

til et acceptabelt niveau. Justitsministeriet finder således ikke, at der generelt

vil foreligge en høj residualrisiko for de berørte fysiske personers rettighe-

der og frihedsrettigheder som konsekvens af de foreslåede ændringer.

4.2.2. Tv-overvågning foretaget af kommuner

Med lovforslagets § 3, nr. 3, foreslås det at ændre formuleringen i tv-over-

vågningslovens § 2 a, således at en kommune efter drøftelse med politiet

med henblik på at fremme trygheden kan foretage tv-overvågning i nær til-

knytning til boligområder, uanset om det pågældende boligområde allerede

overvåges af en boligorganisation eller forening mv.

Justitsministeriet har foretaget en generel konsekvensanalyse på linje med

artikel 35, stk. 10, af de ændringer i adgangen til at foretage tv-overvågning,

som lovforslaget indebærer. Justitsministeriet har ved vurderingen taget ud-

gangspunkt i kravene fastsat i artikel 35, stk. 7.

For så vidt angår de planlagte behandlingsaktiviteter og formålene med be-

handlingen, herunder de legitime interesser der forfølges af den dataansvar-

lige, indebærer lovforslaget, at der kan indsamles personoplysninger i form

af tv-overvågning i et større omfang end efter de gældende bestemmelser,

så længe betingelserne derfor er opfyldt, jf. nærmere herom nedenfor. Der

ændres med lovforslaget ikke på de muligheder, som de dataansvarlige har

for yderligere behandling af overvågningsmaterialet i form af eksempelvis

opbevaring og videregivelse m.v.

Formålet med indsamlingen af personoplysninger er overordnet fremmelse

af tryghed. Indsamlingen giver således efter Justitsministeriets opfattelse

kommunerne yderligere redskaber, der kan bidrage til tryghed og sikkerhed

for borgerne i området. Herudover er billeder fra tv-overvågning i mange

tilfælde helt afgørende for politiets mulighed for hurtigt at kunne identifi-

cere og lokalisere potentielle gerningspersoner. Indsamlingen giver således

også efter Justitsministeriets opfattelse politiet yderligere redskaber, der kan

Side 73/122

lede til en hurtigere og mere effektiv opklaring af kriminalitet, hvilket sam-

let set bidrager til et trygt og sikkert samfund. Det er Justitsministeriets op-

fattelse, at der er tale om legitime formål, jf. artikel 35, stk. 7, litra a, og

artikel 5, litra b.

For så vidt angår, om behandlingsaktiviteterne er nødvendige og står i rime-

ligt forhold til formålene, jf. artikel 35, stk. 7, litra b, bemærkes, at en udvi-

det mulighed for tv-overvågning, der foretages af kommunerne, kan være

med til at øge følelsen af tryghed og sikkerhed blandt de personer, der fær-

des i et tv-overvåget område. Efter de gældende regler er kommunens mu-

lighed for at opsætte tv-overvågning efter § 2 a afhængig af, at boligorgani-

sationer og foreninger mv. har tilladelse til at overvåge, ligesom kommunen

er forpligtet til at ophøre med at overvåge, hvis boligorganisationen eller

forening f.eks. af egen drift ophører med at foretage tv-overvågning.

Efter Justitsministeriets opfattelse forekommer det uhensigtsmæssigt, at

kommunens mulighed for at opsætte tv-overvågning er afhængig af, at en

boligorganisation eller en forening mv. har opsat tv-overvågning. Der kan

således være tilfælde, hvor en boligorganisation eller en forening mv. ikke

selv har opsat tv-overvågning, men hvor kommunen ud fra et tryghedsska-

bende perspektiv vurderer, at der er behov for at opsætte tv-overvågning.

Ved at udvide muligheden for tv-overvågning, der foretages af kommuner,

kan det være med til at øge følelsen af tryghed og sikkerhed blandt de per-

soner, der færdes i et tv-overvåget område.

Herudover er billeder fra tv-overvågning i mange tilfælde helt afgørende for

politiets mulighed for hurtigt at kunne identificere og lokalisere potentielle

gerningspersoner.

Det er vurderingen, at det er nødvendigt at udvide adgangen til tv-overvåg-

ning for kommunerne i visse situationer, idet dette vil kunne være med til at

skabe tryghed for borgerne og bidrage til politiets efterforskning og opkla-

ring af kriminalitet. Den foreslåede ændring af tv-overvågningsloven vil

ideelt set ikke alene kunne bidrage til øget følelse af tryghed, men kan også

være et effektivt værktøj til at bekæmpe kriminalitet, når det anvendes mål-

rettet.

Den foreslåede udvidelse af mulighederne for tv-overvågning kan indebære

indsamling af en øget mængde personoplysninger. Det er dog Justitsmini-

steriets opfattelse, at risikoen herved må vige til fordel for den nytteværdi,

som det yderligere overvågningsmateriale vil kunne have, og at afvejningen

Side 74/122

af hensynet til privatlivets fred over for ønsket om at kunne forebygge og

opklare kriminalitet kan begrunde den foreslåede udvidelse.