Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Spørgsmål 845
Offentligt
3025572_0001.png
Ministerium foreslår at ophæve fiskeforbud: - Helt
gakkelak
15. maj 2025, Folkebladet Lemvig, Sektion 1, Side 2, Benny Gade [email protected]..., 429 ord, Id: eabeb94d
Har nogen overhovedet undersøgt, om der ikke længere er
nogen risiko, spørger politikere, der advarer mod at ophæve
forbud.
TANGEN: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er i gang
med at rydde op i bekendtgørelser, som ministeriet finder
overflødige. I den forbindelse foreslår ministeriet nu at ophæve
forbuddet mod at fiske på Harboøre Tange fra 1. juli i år.
I en årrække har det været forbudt af fiske i blandt andet banegrave, fyldgrave samt i
Thyborøn og Harboøre Fjorde, dele af Nissum Bredning og Vesterhavet. Årsagen er, at
der flere steder er fundet omfattende forureninger af blandt andet kviksølv, pesticider,
PFAS og andre, kemiske stoffer, der blandt andet stammer fra de omfattende
forureninger på området.
Derfor har ministeriet sendt forslaget i høring, og i denne uge ramte den bordet hos
Region Midtjyllands politiske udvalg for Regional Udvikling.
- Man kan vel sige, at vi mildest talt er forundrede, og det var en holdning, vi havde i
hele udvalget, siger formanden for udvalget, Bent Graversen (V). - Personligt synes jeg,
det er helt
gakkelak,
hvad de har gang i. Og jeg kunne sige noget, der er meget værre,
tilføjer han.
Skarpt svar
Politikerne i regionen undrer sig over, at forslaget tilsyneladende bliver fremsat uden
nogen har undersøgt, om der stadig er problemer med stoffer i området.
- Når et ministerium gør sådan noget må man formode, at de har undersøgt, hvorfor
der oprindeligt blev indført et fiskeriforbud og hvorvidt årsagerne ikke er til stede
længere, siger Bent Graversen.
Derfor har udvalget skrevet et skarpt høringssvar, hvor man opfordrer ministeren til at
fremlægge en opdateret og velunderbygget faglig dokumentation for, at forureningen i
området ikke bliver overført til fisk og dermed kan udføre en risiko for mennesker.
MOF, Alm.del - 2024-25 - Spørgsmål 845: Spm. om Fødevareministeriet eller andre myndigheder har lavet undersøgelser, som dokumenterer, at det ikke er sundhedsskadeligt at spise fisk fanget i det område omkring Harboøre Tange
3025572_0002.png
- Vi er forundrede over, at vi som forureningsmyndighed ikke er taget med på råd.
Derfor vil vi da gerne se de undersøgelser, der måtte være lavet, og som gør det muligt
at ophæve et forbud, siger Bent Graversen, der dybest set tvivler på, at en sådan
undersøgelse eksisterer.
Vil luge ud
At ministeriet virkelig har arbejdet på at lokalisere overflødige bekendtgørelser, vidner
deres høringsbrev om. Af brevet fremgår det blandt andet, at høringssvar skal sendes
til postkassen "[email protected]", lige som emnefeltet skal påføres titlen "Lug ud i
lovgivningen - ophævelse af visse bekendtgørelser..."
Det samlede regionsråd skal behandle sagen 21. maj, hvor det ventes, at høringssvaret
bliver godkendt.
Også Lemvig Kommune har sagen på teknik- og miljøudvalgets dagsorden på mandag,
og her skal Bent Graversen som byrådsmedlem også deltage i behandlingen.
Indstillingen er, at man skal sende et høringssvar i stil med Region Midtjylland.
- Og på teknik- og miljøudvalgets møde vil jeg forvente, at der er samme forundring,
siger Bent Graversen.
Alt mediemateriale fra Infomedia er ophavsretligt beskyttet.
Du må ikke sælge, videregive, distribuere, gengive eller mangfoldiggøre mediemateriale fra Infomedia uden særlig og skriftlig
aftale med udgiverne, som har ophavsretten til materialet. Det er ikke tilladt at gemme mediemateriale lokalt på f.eks. egen pc. Alt
materiale skal tilgås via Infomedias systemer. En overtrædelse af nævnte er brud på ophavsretten og vil blive rapporteret til
udgiverne, som har ophavsretten. Infomedia forbeholder sig ret til at kræve kompensation for misbrug, der strider mod jeres
aftales bestemmelser eller gældende dansk lovgivning.
Kopiering
En aftale med Infomedia giver ikke ret til kopiering af mediemateriale. Denne ret kan opnås gennem en aftale med Copydan Tekst
& Node, som dækker kopiering på tekstområdet. Læs mere om mulighederne for analog og digital kopiering for hhv.
virksomheder og uddannelser på http://www.tekstognode.dk.