Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
24. september 2025
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Spørgsmål 1254
Det Dyreetisk Råd udgav i 2010 en »Udtalelse om jagt« (www.detdyreetiskeraad.dk),
hvori rådet blandt andet udtaler, at »det principielt er uacceptabelt at skyde dyr i perioder,
hvor der er risiko for, at afkom efterlades til at dø af sult og tørst. Dette princip gælder
naturligvis også for de dyr, der skydes i forbindelse med almindelig jagt.« Samt at »Det
Dyreetiske Råd finder, at diskussionen om fastsættelse af de tidsmæssige begrænsnin
ger for jagt og regulering er kompleks. Rådet er klar over, at de nævnte hensyn allerede
indgår i fastsættelsen af de perioder, hvor dyr må skydes, men Rådet mener, der er plads
til diskussion af, hvilken vægt de forskellige hensyn tillægges. Efter Rådets opfattelse bør
tidsperioderne fastsættes, så der er fokus på i tilstrækkeligt omfang at tilgodese hensyn til
dyrevelfærd og således, at usikkerheder kommer dyrebestandene til gode«.
Dyrevelfærdsloven omfatter også vildtlevende dyr. Loven har jf. § 1 til formål »at fremme
god dyrevelfærd, herunder beskytte dyr, og fremme respekt for dyr som levende og
sansende væsener. Loven har endvidere til formål at varetage dyreetiske hensyn«. I § 2
fastsætter loven, at »Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes
bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe«.
Vil ministeren i lyset heraf oplyse, om det vil være i overensstemmelse med dyrevel
færdslovens formål om at »beskytte dyr«, »fremme respekt for dyr som levende og
sansende væsener« samt bestemmelserne om at dyr skal »behandles forsvarligt og
beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe« at
nedlægge moderdyr, som aktuelt dier deres yngel, som led i rekreativ jagt? Vurderer
ministeren, at det må anses som værende i strid med dyrevelfærdsloven og dermed
ulovligt at nedlægge moderdyr på tidspunkter, hvor det vides, eller hvor der er reel risiko
for, at yngel efterlades til at dø af sult og tørst?
Vil ministeren oplyse om Dyrevelfærdslovens afvejning af hensyn til dyrenes tarv i forhold
til menneskelige aktiviteter skal afspejle det forsigtighedsprincip, Dyreetisk Råd anbefaler
ved at pege på, at »usikkerheder bør komme dyrebestandene til gode«?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marianne Bigum (SF).
På udvalgets vegne
Hans Kristian Skibby
formand
1/1