Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 689
Offentligt
3076303_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 6. oktober 2025
Sagsnummer: 2025-187
./.
Til udvalgets orientering fremsendes hermed grundnotat om Kommissionens forslag om godkendelse
af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sukkerroer KWS20-1 i
henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1829/2003 om genetisk modificerede
fødevarer og foderstoffer (komitésag).
Forslaget forventes sat til afstemning i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder
(SCoPAFF) den 14. oktober 2025.
En vedtagelse af forslaget vurderes at betyde et uændret beskyttelsesniveau i Danmark og EU.
Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Jacob Jensen
/
Jesper Wulff Pedersen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057
København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 689: Grundnotat om godkendelse af produkter med GMO sukkerroer KWS20-1, komitésag, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
3076303_0002.png
Den 3. oktober 2025
FVM 488
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag om godkendelse af produkter, der indeholder, består
af eller er fremstillet af genetisk modificeret sukkerroer KWS20-1 i henhold til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1829/2003 om genetisk mo-
dificerede fødevarer og foderstoffer (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om godkendelse af fødevarer og foder, der indeholder, består af
eller er fremstillet af genetisk modificeret sukkerroer KWS20-1 i henhold til GMO-forordningen (ko-
mitesag). Godkendelsen omfatter import og forarbejdning samt fødevare- og foderbrug på lige fod
med andre produkter af sukkerroer. Godkendelsen omfatter ikke dyrkning i EU. Sukkerroer KWS20-
1 har fået tilført gensekvenserne cp4 epsps, dmo og pat, som gør planten tolerant overfor sprøjtemidler
baseret på henholdsvis glyphosat, dicamba og glufosinat-ammonium. Sukkerroen indeholder ikke an-
tibiotikaresistens-markørgener. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har konklude-
ret, at den genmodificerede sukkerroe er lige så sikker at anvende som tilsvarende, ikke-genmodifice-
rede sukkerroer med hensyn til potentielle effekter på menneskers og dyrs sundhed og på miljøet ved
de påtænkte anvendelser. De rådgivende, danske eksperter ved DTU Fødevareinstituttet og Aarhus
Universitet er enige i denne vurdering, også i en dansk kontekst. Forslaget forventes sat til afstemning
i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF) den 14. oktober 2025. En ved-
tagelse af forslaget vurderes at betyde et uændret beskyttelsesniveau i Danmark og EU. Regeringen
agter på den baggrund at støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag om godkendelse af fødevarer og foder, der indeholder, består af eller
er fremstillet af genetisk modificeret sukkerroer KWS20-1, efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og fo-
derstoffer (GMO-forordningen).
Forslaget er fremsat med hjemmel i GMO-forordningens artikel 7 og 19.
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og
Foder (SCoPAFF). Afgiver komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissio-
nen forslaget. Afgiver komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen
MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 689: Grundnotat om godkendelse af produkter med GMO sukkerroer KWS20-1, komitésag, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
3076303_0003.png
ikke forslaget, idet Kommissionen inden for to måneder kan forelægge komitéen et ændret forslag eller
inden for en måned kan forelægge forslaget for appeludvalget. Afgives der ikke nogen udtalelse med
kvalificeret flertal, kan Kommissionen enten 1) vedtage forslaget, 2) inden for to måneder forelægge
komitéen et ændret forslag eller 3) inden for en måned forelægge forslaget for appeludvalget. Afgiver
appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslaget, kan Kommissionen ikke vedtage
forslaget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager Kommissionen
forslaget. Afgiver appeludvalget ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal kan Kommissionen vedtage
forslaget.
Forslaget forventes sat til afstemning i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoP-
AFF) den 14. oktober 2025.
Formål og indhold
Den 30. maj 2023 indsendte virksomheden
Bayer Agriculture BV og KWS SAAT SE & Co. KGaA
en
ansøgning om godkendelse af fødevarer og foder der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk
modificeret sukkerroer KWS20-1 i henhold til reglerne i GMO-forordningen. Formålet er import og mar-
kedsføring til fødevare- og foderbrug samt til andre formål, der ikke er fødevarer eller foder. Det gælder
både selve afgrøden og produkter heraf. Ansøgningen omfatter ikke dyrkning af sukkerroen i EU.
Sukkerroer KWS20-1 har fået tilført gensekvenserne
cp4 epsps, dmo og pat,
som gør planten tolerant
overfor sprøjtemidler baseret på henholdsvis glyphosat, dicamba og glufosinat ammonium. Sukkerroen
indeholder ikke antibiotikaresistens-markørgener. Den sundheds- og ernæringsmæssige kvalitet af suk-
kerroen adskiller sig ifølge ansøgningen ikke fra ikke-genmodificerede
sukkerroer.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) kom den 12. maj 2025 med en udtalelse om sik-
kerheden af sukkerroen til de ansøgte formål. Udtalelsen er udarbejdet som led i ansøgningsproceduren
for godkendelse af genmodificerede organismer til fødevare- og foderbrug i henhold til forordning (EF)
1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foder.
EFSA har konkluderet, at sukkerroen er lige så sikker at anvende som tilsvarende, ikke-genmodificerede
sukkerroer til de ansøgte formål. EFSA har desuden vurderet, at den af ansøger indsendte miljømæssige
overvågningsplan er dækkende for de påtænkte anvendelser af produktet.
EFSA har i sin vurdering taget hensyn til de specifikke spørgsmål og bekymringer, der var indsendt af
EU-medlemsstaterne i forbindelse med høringen af de kompetente myndigheder i henhold til artikel 6
og 18 i GMO-forordningen.
Godkendelsens omfang
Kommissionens forslag lægger op til, at der gives tilladelse til import, forarbejdning og markedsføring
af fødevarer og foder, som indeholder, består af eller er fremstillet af sukkerroer KWS20-1. Godkendel-
sen omfatter ikke dyrkning af sukkerroen i EU.
Godkendelsen vil gælde fra datoen for offentliggørelse af en eventuel beslutning om godkendelse i EU-
Tidende. Beslutningen vil gælde i 10 år fra denne dato. Såfremt godkendelsen ønskes opretholdt efter
udløb af 10 års-fristen, vil der skulle ansøges om re-godkendelse.
Mærkning
Produkter til fødevare- og foderbrug, der består af, indeholder eller er fremstillet af sukkerroer KWS20-
1 skal
i henhold til forslaget mærkes til den endelige forbruger med ”genetisk modificeret
sukkerroer”
2
MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 689: Grundnotat om godkendelse af produkter med GMO sukkerroer KWS20-1, komitésag, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
eller ”fremstillet af genetisk modificeret
sukkerroer”
i overensstemmelse med de almindelige GMO-
mærkningsregler.
Teksten ”Ikke til dyrkning” skal fremgå af
mærkningen af foder og produkter til andre formål end føde-
vare- og foderbrug, hvis disse indeholder eller består af spiredygtige frø af den genmodificerede sukker-
roer.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regeringens
vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
En vedtagelse af forslaget kræver ikke implementering og har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser i
Danmark, idet området overordnet er reguleret af en forordning, og dermed er reglerne umiddelbart
gældende i Danmark. De enkelte beslutninger er rettet til bestemte virksomheder og umiddelbart gæl-
dende for disse.
Konsekvenser
Forslaget har ikke samfundsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser og vurderes ikke at inde-
bære administrative byrder for erhvervet. Det vurderes, at forslaget ikke vil have erhvervsøkonomiske
konsekvenser for den animalske produktion i Danmark, idet det vil muliggøre, at danske virksomheder
kan indkøbe råvarer på verdensmarkedet, selvom den pågældende genmodificerede variant skulle fore-
komme heri som resultat af dyrkning i tredjelande. Omvendt vil en manglende godkendelse forventeligt
have negative erhvervsøkonomiske konsekvenser for den animalske produktion i Danmark, da det vil
kunne afskære erhvervet fra forsyningen af gængse råvarer på verdensmarkedet, eftersom danske virk-
somheder dermed skal sikre sig, at den konkrete genmodificerede sukkerroe ikke indgår i råvarerne.
Godkendelsen af sukkerroer KWS20-1 forventes ikke at medføre ændringer i forhold til importen af
sukkerroer.
Med hensyn til de sundheds- og miljømæssige konsekvenser af anvendelsen af sukkerroer KWS20-1
konkluderer EFSA, at sukkerroen ved de påtænkte anvendelser er lige så sikker som tilsvarende kon-
ventionel, ikke-genmodificerede sukkerroer med hensyn til potentielle effekter på menneskers og dyrs
sundhed og på miljøet.
Fødevarestyrelsen bemærker, at sikkerheden ved brug af ukrudtsmidler og rester heraf i fødevarer og
foder vurderes og reguleres under EU’s pesticidregler, ikke under GMO-reglerne.
Eventuelle restindhold
af pesticider skal overholde de samme grænser som ikke-genmodificerede afgrøder.
DTU Fødevareinstituttet har vurderet EFSA’s udtalelse om sukkerroer KWS20-1. Instituttet kan tilslutte
sig EFSA’s vurdering af, at
sukkerroer KWS20-1 er lige så sikker som ikke-genmodificerede sukkerroer.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har bedt Aarhus Universitet (AU) om at vurdere de natur- og miljømæs-
sige konsekvenser ved godkendelse af sukkerroer KWS20-1.
AU har vurderet, at EFSA’s
risikovurdering
er relevant for danske forhold, og at risikoen for uønskede effekter på natur og miljøet som følge af
import af sukkerroer KWS20-1 vil være negligerbare. Universitet har endvidere vurderet, at den gene-
relle overvågningsplan dækker behovet for overvågning. Vurderingen er hermed i overensstemmelse
med EFSA’s vurdering.
3
MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 689: Grundnotat om godkendelse af produkter med GMO sukkerroer KWS20-1, komitésag, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
3076303_0005.png
På den baggrund skønnes forslaget ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU.
Høring
Sagen har været i høring på høringsportalen.
DI Fødevarer bakker op om godkendelse til markedsføring af produkterne til de ansøgte formål og læg-
ger vægt på, at EFSA har konkluderet, at sukkerroerne er lige så sikker at anvende som tilsvarende, ikke-
genmodificerede sukkerroer til de ansøgte formål.
Landbrug & Fødevarer støtter godkendelse i lyset af, at EFSA har konkluderet, at ovennævnte GM-suk-
kerroer er lige så sikkert at bruge som tilsvarende ikke genmodificerede sukkerroer.
Biodynamisk forbrugersammenslutning er imod godkendelsen af den nævnte GM-sukkerroe, blandt an-
det med argumenterne om risiko for spredning i andre afgrøder i landbruget og naturen, samt risiko for
forurening i fødevarer og foder.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Hidtidige komitéafstemninger blandt medlemsstaterne om godkendelse af
GMO’er under GMO-forord-
ningen har hverken vist et kvalificeret flertal for eller imod. Forslaget kan på den baggrund forventes at
blive sendt til appeludvalget.
Regeringens generelle holdning
Det er regeringens generelle holdning, at afgørelser vedrørende tilladelse til at anvende genmodificerede
afgrøder skal træffes på baggrund af en sundheds- og miljømæssig risikovurdering som fastsat i GMO-
forordningen.
Den sundheds- og miljømæssige vurdering af anvendelse af fødevarer og foder bestående af eller frem-
stillet af sukkerroer KWS20-1 giver ikke danske og internationale eksperter anledning til bemærkninger.
Der er ikke krav i lovgivningen om, at ansøgere skal redegøre for den samfundsmæssige nyttevirkning
af GMO’er. Dette aspekt indgår ikke i forordningens
kriterier for godkendelse.
Regeringen noterer sig, at betingelserne for opnåelse af en godkendelse er opfyldt, og at der på den bag-
grund ikke er fagligt eller juridisk grundlag for at modsætte sig en godkendelse. Regeringen agter på den
baggrund at støtte forslaget.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4