Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 684
Offentligt
3076000_0001.png
NOTAT
Bæredygtigt Fiskeri
Sagsnr. 2025 - 4192
Den 6. oktober 2025
Opfølgning om motorkraft og kvotekoncentration
Herunder følger 1) en tabel med status for de tiltag, som blev igangsat som følge af de grundige
gennemgange om forvaltning af motorkraft og beregning af kvotekoncentration (juni 2024), 2) status
for Landbrugs- og Fiskeristyrelsens gennemgang af 22 sager i relation til nedbremsede motorer mv,
samt 3) Landbrugs- og Fiskeristyrelsens opfølgning på tidligere besvarelse af spørgsmål 1021 og 296
(Alm. del) om kontrol af motorkraft.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 684: Orientering om status for tiltag igangsat som følge af de grundige gennemgange om motorkraft og kvotekoncentration, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
3076000_0002.png
1. Status på de tiltag, der blev igangsat som følge af de to gennemgange om hhv.
forløbet for den daværende Fiskeristyrelses beregning af kvotekoncentration og
forvaltning af motorkraft- og redskabsområdet.
Tiltag
Tværgående initiativer
Styrkelse af den juridiske faglighed
i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Styrkede processer og
koncernfælles afklaringer
Det juridiske arbejde i styrelsen omstruktureres. Som led i omstruktureringen er der i
en nyoprettet stilling ansat en juridisk vicedirektør.
Pr. 1. februar 2025 er tiltrådt en kontorchef for Jura & Compliance, der skal bistå
styrelsen, herunder fiskerikontrolenhederne, juridisk.
Der afholdes faste møder mellem Landbrugs- og Fiskeristyrelsen og departementet,
hvor relevante problemstillinger og opfølgning på samme drøftes.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har igangsat en særlig kontrolindsats med fysiske
motorkraftkontroller i Limfjorden. I 2024 har der været foretaget 8 kontroller af
motorkraft i Limfjorden, og der blev konstateret 1 overtrædelsessag.
Prøvetagningsplan for 2024-2025 er udarbejdet. Prøvetagningsplan for 2026 er under
udarbejdelse.
Der er pr. 11. september 2025 foretaget 12 fysiske kontroller af motorkraft i 2025.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har udarbejdet kontrolbeskrivelser og
kontrolinstrukser for området.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen er ved at afdække, hvordan et tilpasset
certificeringssystem, som lever op til EU’s nye tekniske retningslinjer, kan indrettes
med henblik på at gennemføre certificering.
Jf. punkt 33 i den politiske aftale af 2. juli 2025
”En ny kurs for dansk fiskeri” arbejdes
der på en præcisering af reglerne om nedbredbremsningsforbuddet, herunder regler
om kontinuerlig monitering af motorkraft.
Jf. punkt 33 i
den politiske aftale ”En ny kurs for dansk fiskeri” arbejdes der på en
præcisering af reglerne om nedbredbremsningsforbuddet. Reglerne forventes at træde i
kraft senest 1. januar 2026.
Jf. punkt 32 i
den politiske aftale ”En ny kurs for dansk fiskeri” arbejdes der på
en
revideret bekendtgørelse om fiskeri efter muslinger, østers og søstjerner, herunder med
skærpelse af redskabsreglerne, som forventes at træde i kraft 1. januar 2026.
Styrelsen har foretaget en gennemgang af samtlige 56 eksisterende aktive tilladelser til
muslinge- og østersfiskeri. Ud af de 56 sager er der ved 22 sager behov for yderligere
sagsbehandling for at vurdere, om der er grundlag for en administrativ eller strafferetlig
sag.
LFST har behandlet 12 af de 22 sager inden udgangen af første halvår 2025. Sagerne
verserer fortsat, idet fiskerne eller disses juridiske repræsentant har anmodet om
udsættelse med afgivelse af høringssvar med henblik på styrelsens besvarelse af en
række spørgsmål og omfattende aktindsigter. De øvrige 10 sager forventes at blive
behandlet ultimo 2025. Som følge heraf har de 22 fartøjer fortsat licens til at fiske.
Departementet har modtaget en vurdering fra DTU Aqua, som afdækker, om den
mangelfulde kontrol har haft negativ indvirkning på havmiljøet i Limfjorden. Notatet
er oversendt til Miljø- og Fødevareudvalget den 12. september 2024. Der er bestilt en
styrket faglig vurdering, som omfatter område 22 (vestlige Østersø) på et forbedret
datagrundlag.
Der er endnu ikke truffet beslutning om eventuelle kompenserende tiltag, idet den
styrkede faglige vurdering afventes, jf. pkt. 5.a.
Der føres et skærpet tilsyn med Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, herunder fsva.
motorkraft.
Udvalget blev den 17. december 2024 orienteret om, at genberegningen udskydes til den
1. januar 2026 grundet sagens kompleksitet. Der blev den 26. juni 2025 holdt teknisk
gennemgang for ordførerne om, hvorledes genberegningen skal gennemføres.
Reguleringsbekendtgørelsen, som skal hjemle genberegningen, har været i offentlig
høring frem til den 26. august 2026.
Status
Motorkraft
1. Styrkelse af kontrolpraksis
2. Kontinuerlig monitering af
motorkraft
3.a Tilpasning af regelgrundlag
(Kapacitetsbekendtgørelsen og
reguleringsbekendtgørelsen).
3.b Tilpasning af regelgrundlag
(Muslinge- og
østersbekendtgørelsen)
4. Håndtering af eksisterende
nedbremsede motorer
5.a Eventuelle kompenserende
tiltag
5.b Eventuelle kompenserende
tiltag
6. Tilsyn med Landbrugs- og
Fiskeristyrelsen
Kvotekoncentration
7. Genberegning af kvoter
2
MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 684: Orientering om status for tiltag igangsat som følge af de grundige gennemgange om motorkraft og kvotekoncentration, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
3076000_0003.png
8.a
Dispensationer
kvotekoncentrationslofterne
(Permanent løsning)
fra
8.b
Dispensationer
fra
kvotekoncentrationslofterne
(Genoptagelse af sager)
9. Tilsynet med Landbrugs- og
Fiskeristyrelsen
Det fremgår af punkt 31 i den politiske aftale
”En ny kurs for dansk fiskeri”,
at
aftalepartierne er enige om, at fiskere, der på grund af de tidligere fejlbehæftede
beregninger er kommet over kvotekoncentrationslofterne, skal frasælge de
overskydende kvoter med et passende varsel. Ministeriet er ved at undersøge nærmere,
hvad et passende varsel vil være for de omfattede fiskere. Det forventes, at varslet vil
blive fastsat i reguleringsbekendtgørelsen med virkning fra den 1. januar 2026.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har konkluderet, at der skulle genoptages 12 sager.
Sagerne er genoptaget og afsluttet. Dog udestår der to sager, hvor der er taget forbehold
for et eventuelt erstatningskrav mod styrelsen. Disse sager er under behandling.
Der føres et skærpet tilsyn med Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, herunder fsva.
kvotekoncentration.
3
MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 684: Orientering om status for tiltag igangsat som følge af de grundige gennemgange om motorkraft og kvotekoncentration, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2. Status for Landbrugs- og Fiskeristyrelsens gennemgang af 22 sager i relation til
nedbremsede motorer mv:
Orientering om status for styrelsens gennemgang af 22 sager i relation til nedbremsede motorer m.v.
Som opfølgning på den daværende Fiskeristyrelses gennemgang af forvaltningen af motorkraft- og
redskabsområdet fra juni 2024 har Landbrugs- og Fiskeristyrelsen i efteråret 2024 til primo 2025 som
bekendt gennemgået relevant materiale vedrørende 56 fartøjer med en aktiv fartøjstilladelsesandel
(FTA), der giver mulighed for udstedelse af tilladelse til at fiske efter muslinger og/eller østers.
Gennemgangen viste, at der for 22 af de 56 fartøjer var indikationer på, at der er monteret motorer, der
kan være nedbremset i strid med nedbremsningsforbuddet, og/eller hvor der er indikationer på
ændringer af motorkraften.
Miljø- og Fødevareudvalget modtog den 14. marts 2025 Landbrugs- og Fiskeristyrelsens orientering,
hvori styrelsen tilkendegav, at det var forventningen, at hovedparten af de 22 sager ville være
gennemgået af styrelsen inden udgangen af første halvår af 2025 med henblik på konkret at kunne tage
stilling til, om der er grundlag for at konkludere, at de enkelte fartøjers motorer er nedbremset i strid
med reglerne m.v., og om der er grundlag for videre strafferetlig og/eller administrativ behandling.
Det bemærkes i den forbindelse, at der for hvert af de 22 fartøjer skal foretages sagsbehandling og
vurdering af, om de konstaterede indikationer giver et tilstrækkeligt grundlag for en beslutning om at
rejse en sag. De almindelige forvaltningsretlige regler om partshøring m.v. skal i den forbindelse
overholdes.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen havde ved udgangen af maj 2025 fremsendt parthøringer i 12 af de 22
sager, idet der fandtes grundlag for videre administrativ behandling.
Der har efterfølgende været korrespondance med fartøjsejerne og/eller deres juridiske repræsentanter,
herunder med anmodninger om aktindsigt, ligesom der har været stillet en række spørgsmål til styrelsen
om sagsbehandling og praksis på området. Den aktuelle status i de 12 sager er således, at styrelsen i
øjeblikket afventer høringssvar fra parterne.
De øvrige 10 sager er ligeledes under behandling, og styrelsen forventer, at disse sager er gennemgået
ultimo 2025.
Da sagerne ikke på nuværende tidspunkt er endeligt afsluttet, har fartøjerne stadig en fiskerilicens.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har derfor udstedt tilladelser til fiskeri efter blåmuslinger den 12.
september 2025. Det fremgår af tilladelserne, at reglerne om nedbremsningsforbud og maksimal
motorkraft skal overholdes.
Landbrugs- og Fiskeristyrelse vender som tilkendegivet i brev af 10. juni 2025 tilbage med en status med
udgangen af 2025.
4
MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 684: Orientering om status for tiltag igangsat som følge af de grundige gennemgange om motorkraft og kvotekoncentration, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
3. Landbrugs- og Fiskeristyrelsens opfølgning på min besvarelse af spørgsmål 1021
og 296 (Alm. del).
Herunder følger Landbrugs- og Fiskeristyrelsens opfølgning på to tidligere besvarelser om kontrol af
motorkraft.
I svar på MOF spørgsmål 1021 (Alm. del) oplyses, at styrelsen vil færdiggøre ny prøvetagningsplan for
fysiske kontroller i hele landet 2024-2025, at styrelsen har iværksat en særlig kontrolkampagne i
Limfjorden, og at udvalget vil modtage en status for resultaterne af de fysiske kontroller af motorkraft,
når resultaterne foreligger.
I svar på MOF spørgsmål 296 (Alm. del) oplyses, at styrelsen vil undersøge, om der eksisterer en
sammenhæng mellem de to fartøjer, som DTU Aqua konstaterer* er meget mere effektive i forhold til at
fange muslinger per fisket meter i perioden 2021-24, og de skibe som i Fiskeristyrelsens tidligere
kontroller er blevet taget med for stor motorkraft eller mistænkt for at snyde ved motorkontrollen. Det
fremgår af svaret, at udvalget vil blive orienteret om sagen, når der foreligger en status fra Landbrugs-
og Fiskeristyrelsen.
*DTU
Aqua notat ”Faglig vurdering vedr. mangelfuld kontrol af motorkraft på havmiljøet”
”Opfølgning
på besvarelse af spørgsmål 1021 og 296 (Alm. del)
Som opfølgning på tidligere besvarelse af spørgsmål 1021 (Alm. del) kan Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
oplyse, at der i forbindelse med den særlige kampagne i Limfjorden i 2024 blev gennemført i alt 8 fysiske
motorkraftskontroller.
Kontrollerne er blevet gennemført med teknisk bistand fra Teknologisk Institut. Der er i forbindelse
med de 8 fysiske motorkraftskontroller konstateret et enkelt fartøj, der fik målt en højere motorkraft
(kW) end den, der er tilladt i det kW-begrænsede område. Med baggrund i Teknologisk Instituts måling
blev fartøjsejeren politianmeldt for overtrædelsen i december 2024. Sagen er under behandling ved
politiet.
For så vidt angår opfølgning på tidligere besvarelse af spørgsmål 296 (Alm. del) kan Landbrugs- og
Fiskeristyrelsen oplyse, at det er styrelsens opfattelse, at der ikke er sammenfald mellem de fartøjer, der
er kontrolmålt af styrelsen i forbindelse med de nævnte tidligere kontroller og de to fartøjer, der er nævnt
i DTU Aquas notat.”
5