Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Sagsnr. 2024 - 4861
Den 3. oktober 2025
Ved brev af 19. august 2025 har Statsrevisorerne bedt mig om en ministerredegørelse for de
foranstaltninger og overvejelser, som Rigsrevisionens beretning nr. 21/2024 om statens forvaltning i
2024 giver anledning til.
Jeg bemærker, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er blandt de fem ministerier, hvor
Rigsrevisionen har fundet mangler i it-sikkerheden. Jeg bemærker, at Statsrevisorerne også finder det
utilfredsstillende, at der har været mangler på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris område
vedr. it-sikkerheden i Fødevarestyrelsens sagsbehandlingssystem til beregning af minkerstatninger.
Jeg tager Rigsrevisionens konstaterede mangler i it-systemet DataFlex SUM til efterretning.
Fødevarestyrelsen har oplyst mig om, at styrelsen har håndteret og imødekommet alle Rigsrevisionens
kritikpunkter. Derudover vil Fødevarestyrelsen og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen på baggrund af
revisionen foretage en systematisk gennemgang og løbende revurdering af egne forretningskritiske it-
systemer med henblik på it-systemernes kontinuerlige efterlevelse af ISO 27001-standarden.
Jeg bemærker med tilfredshed, at Rigsrevisionen i beretningen har fremhævet to gennemførte
revisioner af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvortil Rigsrevisionen har afgivet en positiv
konklusion.
Jeg har ikke yderligere bemærkninger til beretning 21/2024 om statens forvaltning i 2024.
Kopi af dette brev er sendt til Rigsrevisionen.
Med venlig hilsen
Jacob Jensen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Holbergsgade 6
•
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk