Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 675
Offentligt
3074963_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 2. oktober 2025
Sagsnummer: 2021-1298
MIM 60-25
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering
samlenotat vedrørende de punkter, der forventes optaget på
dagsordenen forud for rådsmøde (miljø) den 21. oktober 2025
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Henrik Hedeman Olsen
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 675: Samlenotat vedr. rådsmøde (miljø) den 21/10-25, fra miljøministeren
3074963_0002.png
Den 29. september 2025
MIM 60-25
________________________________________________________________
SAMLENOTAT
RÅDSMØDE (MILJØ) 21. oktober 2025
________________________________________________________________
1.
Miljøaspekterne i Kommissionens
meddelelse: ’Den europæiske havpagt’ –
afsnit 2
integreret tilgang til havets sundhed og bæredygtighed.
-
Udveksling af synspunkter
KOM (2025) 281
side
2
2. Rådskonklusioner om Kommissionens meddelelse om en Europæisk Strategi for
Vandresiliens og henstilling om Vejledende Principper for Vandeffektivitet Først
-
Vedtagelse
KOM-dokument foreligger ikke
side
6
MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 675: Samlenotat vedr. rådsmøde (miljø) den 21/10-25, fra miljøministeren
3074963_0003.png
Miljøaspekterne i Kommissionens meddelelse: ’Den europæiske havpagt’ –
afsnit 2
integreret tilgang til havets sundhed og bæredygtighed.
KOM (2025) 281
Nyt Notat
Resumé
Det danske EU-formandskab lægger på miljørådsmødet den 21. oktober op til en udveksling af synspunkter
af miljøaspekterne i den europæiske havpagt.
Kommissionen fremsatte den 5. juni 2025 meddelelsen om den europæiske havpagt.
Det overordnede formål med pagten er at fremme en holistisk og sammenhængende tilgang til alle de poli-
tikområder, der relaterer sig til havene og oceanerne.
Meddelelsen fokuserer overordnet på den afgørende betydning som havene og oceanerne har for vores ek-
sistens, herunder velstanden, konkurrenceevnen, sikkerheden og en bæredygtig fremtid og samler en
række havrelaterede politikker og initiativer, der skal bidrage til at styrke det europæiske lederskab inden
for disse områder. Med meddelelsen ønsker Kommissionen, at EU spiller en mere aktiv rolle i international
havforvaltning. Kommissionen påpeger, at havpagten skal skabe bedre sammenhæng mellem EU’s forskel-
lige havpolitikker for at højne effekten heraf.
For at imødekomme en række forskelligartede udfordringer skal havpagten understøtte seks centrale prio-
riteter for EU:
beskytte og genoprette havenes sundhed
fremme bæredygtig konkurrenceevne i den blå økonomi
støtte kystsamfund, øsamfund og regioner i den yderste periferi
fremme forskning, viden, færdigheder og innovation vedrørende havene
styrke maritim sikkerhed og forsvar som en forudsætning
styrke EU's havdiplomati og international regelbaseret forvaltning
Afsnit 2 i pagten om en ”integreret tilgang til havets sundhed og bæredygtighed” opregner
de miljømæssige
aspekter af pagten. Her påpeger Kommissionen bl.a. vigtigheden af at forbedre havmiljøet, og at der i det
arbejde skal tages afsæt i fire hovedprincipper: en-kilde-til-hav-tilgang, et forsigtighedsprincip, en viden-
skabelig baseret tilgang samt en økosystembaseret tilgang.
Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, økonomiske eller øvrige konsekvenser.
Regeringen hilser miljøaspekterne i meddelelsen velkommen. Regeringen vil tage nærmere stilling til even-
tuelt opfølgende tiltag, når disse foreligger.
Baggrund
Kommissionen fremsatte den 5. juni en fælles meddelelse under titlen ’Den europæiske havpagt’.
Meddelel-
sen er ikke tidligere blevet fremsendt.
Havenes sundhedstilstand forværres grundet de kumulative virkninger af klimaforandringer, forurening og
overudnyttelse af havets ressourcer. Havpagten har en holistisk tilgang, der skal skabe større sammenhæng
mellem de EU-politikområder, der relaterer sig til havene og oceanerne og initiativer for at højne effekten
heraf, herunder via forenklinger og bedre regulering.
Meddelelsen om havpagten bygger på eksisterende lovgivning og initiativer. Meddelelsen skal derfor læses på
baggrund af de ambitioner, som fremgår i eksisterende initiativer.
Det danske EU-formandskab planlægger at vedtage rådskonklusioner for pagten i sin helhed på Rådet for
almindelige anliggender den 17. november. Det danske EU-formandskab lægger på det kommende rådsmøde
1
MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 675: Samlenotat vedr. rådsmøde (miljø) den 21/10-25, fra miljøministeren
3074963_0004.png
(miljø) den 21. oktober 2025 op til en udveksling af synspunkter af miljøaspekterne i den europæiske hav-
pagt.
Formål og indhold
I meddelelsen skitseres generelt et behov for at styrke Europas lederskab på det maritime område og en fort-
sættelse af det europæiske engagement inden for international havforvaltning. Den europæiske havpagt skal
med en holistisk tilgang adressere de aktuelle udfordringer ved at samle eksisterende lovgivning og initiativer
for havet på tværs af alle politikområder under en fælles referenceramme for at højne effekten heraf.
I meddelelsen afsnit 2 om en
”integreret tilgang til havets sundhed og bæredygtighed”
påpeger Kommissio-
nen vigtigheden af at forbedre havmiljøet, som påvirker havets mangfoldighed af liv, herunder levesteder for
marine arter og biodiversitet. For at opnå dette vil Kommissionen fokusere på 4 hovedprincipper, som er en-
kilde-til-hav-tilgang, et forsigtighedsprincip, en videnskabelig baseret tilgang samt en økosystembaseret til-
gang. Kommissionen understreger vigtigheden af at udpege beskyttede havområder samt opfordrer med-
lemslandene til at fremskynde opfyldelsen af 2030-målene.
Ligeledes tilstræber Kommissionen en mere effektiv gennemførelse og håndhævelse af eksisterende EU-lov-
givning bl.a. fuglebeskyttelsesdirektivet, habitatdirektivet og havstrategidirektivet. Hertil foreslår Kommissi-
onen en revision af havstrategidirektivet og etableringen af en styrket forvaltningsramme, der skal bygge på
revision af direktivet om maritim og fysisk planlægning
Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant, da der er tale om en meddelelse og ikke om et lovgivningsinitiativ.
Nærhedsprincippet
Meddelelsen er baseret på eksisterende lovgivning.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser. Indholdet i meddelelsen kan dog senere
blive udmøntet i forslag til retsakter, der kan medføre lovgivningsmæssige konsekvenser. Der vil blive foreta-
get en vurdering heraf ved fremsættelsen af sådanne retsakter.
Statsfinansielle konsekvenser og administrative konsekvenser for det offentlige:
Meddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser. Indholdet i meddelelsen kan dog senere blive
udmøntet i forslag til retsakter, der kan medføre statsfinansielle konsekvenser. Der vil blive foretaget en vur-
dering heraf ved fremsættelsen af sådanne retsakter.
Det bemærkes, at afledte nationale udgifter, som følger af EU-retsakter, afholdes inden for de berørte
ministeriers eksisterende bevillingsrammer, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser. Indholdet i meddelelsen kan dog senere
blive udmøntet i forslag til retsakter, der kan medføre samfundsøkonomiske konsekvenser. Der vil blive fore-
taget en vurdering heraf ved fremsættelsen af sådanne retsakter.
Erhvervsøkonomiske og administrative omkostninger for virksomhederne
2
MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 675: Samlenotat vedr. rådsmøde (miljø) den 21/10-25, fra miljøministeren
3074963_0005.png
Meddelelsen vurderes ikke i sig selv at have erhvervsøkonomiske og administrative omkostninger for virk-
somhederne.
Konsekvenser for beskyttelsesniveauet
Meddelelsen skønnes ikke i sig selv at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark. . Indholdet i meddelelsen kan
dog senere blive udmøntet i forslag til retsakter, der kan medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der vil
blive foretaget en vurdering heraf ved fremsættelsen af sådanne retsakter.
Høring
Nærværende notat fsva. miljøaspekterne er sendt i EU-specialudvalget.
Kommissionens meddelelse med bilag har i sin helhed været i høring i Skibsfartspolitisk Specialudvalg den
13. juni
20. juni 2025 (se grund- og nærhedsnotat til folketingets Europaudvalg den 10. juli 2025:
”Kom-
missionen og EU’s højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitiks meddelelse: ’Den
europæiske
havpagt’
-
KOM (2025) 281”).
Sagen har været i høring forud møde i EU-miljøspecialudvalget den 29. september 2025. Der var ingen be-
mærkninger.
Generelle forventning til andre landes holdninger
Der forventes generelt en positiv modtagelse af meddelelsen.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter overordnet Kommissionens forslag om en europæisk havpagt som en strategisk og koordi-
nerende ramme for at styrke EU’s indsats for sunde og bæredygtige have. Havpagten repræsenterer
en mu-
lighed for at samle og styrke eksisterende politikker inden for havforvaltning og blå økonomi gennem en
mere helhedsorienteret tilgang, der balancerer hensyn til klima, biodiversitet, energiforsyning, sikkerhed og
vækst. I den sammenhæng er det centralt for regeringen, at indsatsen for et bæredygtigt havmiljø sker inden-
for rammer, der ikke begrænser opbygningen af de militære kapaciteter, der skal over og beskytte EU’s far-
vande, kyster og luftrum.
Regeringen er enig i Kommissionens analyse af, at havmiljøet forringes på grund af kumulative virkninger af
klimaforandringer, forurening og over-udnyttelse af havets ressourcer. Regeringen er derfor enig i, at der er
behov for en styrket politisk indsats med afsæt i en holistisk tilgang på tværs af alle politikområder. Regerin-
gen anerkender, at en effektiv beskyttelse og genopretning af marine økosystemer er afgørende for både kli-
maindsats, biodiversitet og den langsigtede bæredygtighed af den blå økonomi.
Regeringen bifalder i den sammenhæng, at indsatsen og foranstaltninger er baseret på fire hovedprincipper:
en kilde-til-hav-tilgang til bekæmpelse af forurening, forsigtighedsprincippet, et videnskabeligt baseret
grundlag for politiske beslutninger og en økosystembaseret marin forvaltning.
Regeringen støtter behovet for at tilskynde medlemsstaterne til udpegning og forvaltning af beskyttede hav-
områder samt for effektiv gennemførelse og håndhævelse af den eksisterende EU-lovgivning, navnlig fugle-
beskyttelsesdirektivet, habitatdirektivet, havstrategidirektivet og forordningen om naturgenopretning og her-
under anvendelse af teknologier, der kan lette overvågning og kontrol. Regeringen støtter også, at der er be-
hov for yderligere skridt for at opnå ”god miljøtilstand”.
Regeringen støtter op om at revidere havstrategidirektivet med henblik på forenkling uden at reducere miljø-
beskyttelsen og med henblik på omkostningseffektivitet og et effektivt regionalt samarbejde om forbedring af
havmiljøet, herunder støtte til samarbejdet i de regionale havkonventioner.
3
MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 675: Samlenotat vedr. rådsmøde (miljø) den 21/10-25, fra miljøministeren
Regeringen finder, at de elementer i nuværende EU-ret på havområdet, der kan sikre hurtig og effektiv op-
bygning af medlemsstaternes evne til at imødegå trusler mod national sikkerhed, skal opretholdes og udbyg-
ges.
Endelig støtter regeringen, at der er behov for at adressere de betydelige trusler fra diverse forureningskilder,
herunder landbaserede forureningskilder i overensstemmelse med EU’s handlingsplan for nul-forurening.
Regeringen støtter ligeledes, at EU vil styrke den internationale havforvaltning for at sikre en bæredygtig for-
valtning af verdenshavene.
Regeringen finder det centralt, at drøftelserne om meddelelsen
ikke foregriber forhandlingerne om EU’s
kommende flerårige finansielle ramme for 2028-2034.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Nærværende notat fsva. miljøaspekterne af havpagten har ikke været forelagt Folketingets Europaudvalg tid-
ligere.
Kommissionens meddelelse med bilag har i sin helhed været forelagt Folketingets Europaudvalg den 10. juli
2025.
4
MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 675: Samlenotat vedr. rådsmøde (miljø) den 21/10-25, fra miljøministeren
3074963_0007.png
Rådskonklusioner om Kommissionens meddelelse om en Europæisk Strategi for
Vandresiliens og henstilling om Vejledende Principper for
Vandeffektivitet Først
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt Notat
Resumé
Kommissionen offentliggjorde den 4. juni 2025 en meddelelse om en europæisk strategi for vandresiliens
(COM (2025) 285) samt en henstilling om vejledende principper for vandeffektivitet først (C (2025) 3580).
Strategien består af en overordnet analyse af de vandrelaterede udfordringer, som EU står overfor samt
en samlet tilgang til, hvordan Unionen kan håndtere disse. Strategien indeholder ingen ny lovgivning.
Henstillingen består af en række konkrete anbefalinger til en mere effektiv vandforvaltning samt en fælles
EU-målsætning for vandeffektivitet inden 2030.
Regeringen er overordnet set positivt indstillet overfor Kommissionens analyse og intentioner med strate-
gien og henstillingen.
Det danske EU-formandskab har udarbejdet et udkast til rådskonklusioner om strategien. Rådskonklusio-
nerne har i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser for staten eller erhvervslivet.
Rådskonklusionerne medfører i sig selv ikke ændringer i beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU. Regerin-
gen støtter rådskonklusionerne.
Rådskonklusioner for den europæiske strategi for vandresiliens er på dagsorden for rådsmøde (miljø) den
21. oktober 2025 til vedtagelse.
Baggrund
Kommissionen har ved COM (2025) 280 og C (2025) 3580 af den 4. juni 2025 fremsendt meddelelse om Eu-
ropæisk Strategi for Vandresiliens samt henstilling om Vejledende Principper om Vandeffektivitet Først.
Meddelelsen og henstillingen er oversendt til Rådet den 24. juni 2025 i en dansk sprogudgave. Meddelelsen
og henstillingen har ingen lovgivningsmæssige implikationer.
Det danske EU-formandskab har udarbejdet et udkast til rådskonklusioner om strategien. Rådskonklusioner
for den europæiske strategi for vandresiliens er på dagsorden for rådsmøde (miljø) den 21. oktober 2025 til
vedtagelse.
Formål og indhold
Meddelelse om en Europæisk Strategi for Vandresiliens
Formålet med strategien er at fremhæve de mange forskellige typer af vandrelaterede udfordringer, som EU
står over for med henblik på at bidrage til en højere grad af helhedstænkning omkring disse. Strategien skal
hjælpe hele EU med at forbedre forvaltningen af sine vandområder, håndtere vandmangel, håndtere klimare-
laterede udfordringer med for meget eller for lidt vand, reducere forurening, skærpe vandindustriens kon-
kurrencedygtige og innovative fordele samt fokusere på cirkulær økonomi. Strategien indeholder tre nøgle-
målsætninger samt seks støtteområder i EU og internationalt. Kommissionen har fokus på en række flag-
skibsforanstaltninger, der er samlet i bilag I til strategien.
De tre nøglemålsætninger
Strategien skal ses i forlængelse af den 2050-vision,
som EU præsenterede på FN’s vandkonference i 2023.
Kommissionen understreger, at medlemsstaternes regeringer, regionale og lokale myndigheder ofte kan
håndtere udfordringerne med vandplanlægning bedst, men at EU-lovgivning og erfaringsudveksling kan bi-
drage til håndteringen.
5
MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 675: Samlenotat vedr. rådsmøde (miljø) den 21/10-25, fra miljøministeren
3074963_0008.png
1.
Nøglemålsætning 1: Genopretning og beskyttelse af vandkredsløbet som grundlag for bæredygtig vand-
forsyning.
2. Nøglemålsætning 2: Opbygning af en vandmæssig intelligent økonomi, der ikke lader nogen i stikken,
støtter EU’s konkurrenceevne og tiltrækker investorer.
3.
Nøglemålsætning 3: Sikring af rent og billigt vand for alle samt styrkelse af forbrugerne og andre bru-
gere.
De seks støtteområder
Støtteområde 1: Styring og gennemførelse, der sætter skub i forandringer.
Støtteområde 2: Stabil forsyning i kraft af finansiering, investeringer og infrastruktur.
Støtteområde 3: Brug af digitalisering og kunstig intelligens til at fremskynde og forenkle forsvarlig
vandforvaltning.
Støtteområde 4: Forskning og innovation, vandindustri og færdigheder til styrkelse af konkurrenceevne.
Støtteområde 5: Sikkerhed og beredskab skal styrke kollektiv modstandsdygtighed.
En indsats på globalt plan
gå foran med et godt eksempel, engagement og initiativer.
Rådskonklusionerne forholder sig generelt set positivt til strategien. De bakker op om strategiens formål med
at sikre en større politisk prioritering af vandområdet med fokus på implementering af eksisterende lovgiv-
ning og om introduktionen af principperne om vandeffektivitet først. Rådskonklusionerne udtrykker opbak-
ning til strategiens tre nøglemålsætninger samt de fem støtteområder og indsatsen på globalt plan. Rådskon-
klusionerne understreger desuden vigtigheden af at integrere effektiv og bæredygtig forvaltning af vand på
tværs af sektorer og at sikre samarbejde på tværs af EU-institutioner, medlemsstater, virksomheder, civil-
samfund og borgere. Yderligere understreger de vigtigheden af at undgå at øge, og hvor muligt reducere, den
administrative byrde for medlemsstaterne og af at tage medlemsstaternes nationale og regionale forhold i
betragtning.
Henstilling om vejledende principper for vandeffektivitet først
Henstillingens formål er at uddybe Kommissionens analyse af- og intentioner med de vejledende principper
for vandeffektivitet først, som er den primære nyskabelse i strategien for vandresiliens.
Princippet om vandeffektivitet først
Effektiv forvaltning af vandressourcer
Styring
Uddannelse og oplysning
Samarbejde på tværs af grænserne og den internationale dimension
Rådskonklusionerne forholder sig ikke direkte til de enkelte underprincipper, men støtter op om det gene-
relle princip om vandeffektivitet først.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om sagen.
Nærhedsprincippet
Rådskonklusionerne har ikke relevans for nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Rådskonklusioner har ikke relevans for gældende dansk ret.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
6
MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 675: Samlenotat vedr. rådsmøde (miljø) den 21/10-25, fra miljøministeren
3074963_0009.png
Økonomiske konsekvenser
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske kon-
sekvenser. Indholdet i rådskonklusionerne kan dog senere blive udmøntet i forslag til retsakter, der kan med-
føre lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. I det omfang konklusionerne senere hen måtte ud-
møntes i konkrete tiltag, vil disse være genstand for særskilte konsekvensvurderinger.
Konsekvenser for beskyttelsesniveauet
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
Høring
Sagen har været i høring forud møde i EU-miljøspecialudvalget den 29. september 2025.
CropLife
har indsendt følgende skriftlige bemærkning: ”CropLife
Danmark bakker op om den generelle Van-
dresilens-strategi og finder det positivt at sikre forsyning af og forskning og innovation indenfor vandområ-
det på tværs af EU-landene. Der henvises i Regeringens generelle holdning til, at der støttes op om Kommis-
sionens ønske om at skabe incitamenter for landbrugerne til at forbedre den miljø- og klimamæssige indsats,
herunder at forurening med miljøfremmede stoffer som PFAS, bør håndteres gennem en fællesindsats i EU.
CropLife finder det dog nødvendigt at italesætte, at dette forslag ikke er den korrekte måde at forbyde/be-
grænse en anvendelse af eventuelle PFAS-stoffer i Europa, men at det i stedet skal gøres på EU niveau via de
respektive og lovmæssigt bindende forordninger, som laver en fyldestgørende redegørelse for risici overfor
miljø, samt for mobilitet til det omkringlæggende område”.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generelt opbakning til forslaget til rådskonklusioner blandt medlemsstaterne.
Regeringens generelle holdning
Regeringen byder rådskonklusionerne velkommen, idet det findes vigtigt, at der bliver vist en stærk opbak-
ning til Kommissionens meddelelse om en Europæisk Strategi for Vandresiliens.
Regeringen er positiv over Kommissionens meddelelse, herunder initiativer beskrevet i strategien og den
supplerende henstilling. Regeringen er enig i vigtigheden af at få vand højere op på den politiske dagsorden
og i højere grad planlægge, samarbejde og lovgive strategisk på området. Regeringen er enig i meddelelsens
brede tilgang til vandrelaterede udfordringer, med fokus på miljø, forsyningssikkerhed, effektivisering, foru-
rening, klimatilpasning, anvendelse af naturbaserede løsninger, beredskab, prioritering af passende finansie-
ring, investeringer, konkurrenceevne og global handling. Regeringen støtter op om Kommissionens fokus på
at styrke implementering af eksisterende lovgivning og på at basere vandforvaltningsmæssige beslutninger
på princippet om vandeffektivitet først. Regeringen er enig i Kommissionens prioritering af den europæiske
vandsektors konkurrenceevne og det globale samarbejde inden for vandløsninger. Regeringen er desuden
generelt positiv over for fokus på at fremme princippet om, at forureneren betaler og på at stoppe forurening
ved kilden. Regeringen støtter, at Kommissionen vil skabe incitamenter for landbrugerne til at forbedre den
miljø- og klimamæssige indsats. Det er positivt, at strategien har fokus på, at forurening med miljøfremmede
farlige stoffer som PFAS bør håndteres gennem en fælles indsats i EU. Regeringen finder det vigtigt, at mere
forskning bliver bragt til markedet i form af vidensbaseret innovation. Endvidere bemærkes det, at nye fore-
slåede initiativer på forsknings- og innovationsområdet skal være under hensyntagen til allerede eksiste-
rende initiativer i Horizon Europe.
Regeringen finder det centralt, at rådskonklusionerne
ikke foregriber forhandlingerne om EU’s kommende
flerårige finansielle ramme for 2028-2034.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
7
MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 675: Samlenotat vedr. rådsmøde (miljø) den 21/10-25, fra miljøministeren
Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om en Europæisk Strategi for Vandresiliens blev
oversendt til Folketingets Europaudvalg den 21. juli 2025. Notatet blev ligeledes oversendt til Folketingets
Miljø- og Fødevareudvalg.
8