Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 671
Offentligt
3073879_0001.png
Klage over forbud mod visse pesticider
25.september 2025
Konklusion:
Forbud mod pesticider, der indeholder PFAS, er i strid med EU’s proportionalitetsprincip.
Miljøstyrelsen, som en dansk statslig myndighed, er underlagt proportionalitetsprincippet.
I henhold til dette princip skal EU-foranstaltninger
•
•
•
være egnede til at nå det ønskede mål
være nødvendige for at nå det ønskede mål
ikke pålægge den enkelte en byrde, der er urimelig stor i forhold til det mål, der skal nås
(proportionalitet i snæver betydning).
Landbrugets anvendelse af pesticider med indhold af PFAS udgør en
uvæsentlig
del af den samlede PFAS-
belastning.
Indhold af PFAS i atmosfæren er større end grænseværdien for godkendelse af pesticider i Danmark.
Tilsvarende er indholdet af PFAS i havet globalt højere end grænseværdien for pesticider.
Indhold af PFAS i økologisk dyrket jord har samme indhold som i konventionelt dyrket jord.
Sagt med andre ord: PFAS og nedbrydningsproduktet TFA fra pesticider udgør ingen risiko for drikkevandet
og menneskers sundhed og levealder.
Miljøstyrelsen bør gå efter de lavest hængende frugter – i stedet for at prøve at plukke dem højest i træet.
Eventuelle forbud eller begrænsninger bør foretages i samarbejde med andre EU-lande. Forureningen er
global, og forbud mod pesticider i Danmark nationalt er uden virkning for forureningen.
Miljøstyrelsen bør i stedet rette fokus mod effekter, der kan gøre en forskel.
Klagerne, repræsenteret ved AgroPro Danmark, ønsker en udsættelse af forbud, til Miljøstyrelsen har
godkendt pesticider uden indhold af PFAS, som kan dække samme virkningseffekt, som de midler, som
Miljøstyrelsen ønsker at forbyde.
Miljøstyrelsen har d. 7. juli 2025 udstedt forbud mod 23 pesticider.
Det drejer sig om følgende aktivstoffer: fluazinam, fluopyram, diflufenican, mefentrifluconazol og tau-
fluvalinat, samt flonicamid.
Baggrund for indsendelse af fornyet klage over forbud mod visse pesticider.
Miljøstyrelsen har i svar 25. august afvist klage fra AgroPro Danmark, indsendt 21.juli 2025, med de
argumenter at:
AgroPro Danmark ikke er klageberettiget, da virksomheden ikke har partstatus.
Det vil sige ikke er økonomisk
berørt af forbuddet. Dette er ikke korrekt, da vores kunders økonomi er afgørende for vores eksistens.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 671: Henvendelse af 29/9-25 fra AgroPro Danmark om forbud mod visse pesticider
3073879_0002.png
Henvisning til EU's proportionalitetsprincip i EU-traktatens artikel 5, stk. 4, ikke er relevant for nærværende
sag, idet artikel 5, stk. 4, alene finder anvendelse for EU'S institutioner.
Dette er ikke korrekt, da alle danske
institutioner er underlagt EU-forordninger, samt dansk forvaltningsret.
Klage berettigede:
AgroPro Danmark klager over forbud mod visse pesticider på vegne af følgende landbrugere:
CVR
Kongeaa Agro
Fruedal
adresse
areal hektar
2900
Peter Rostgaard Andersen 34725675 Haderslevvej 9B, 6630 Rødding
Hans Pedersen
45143805 Jegstrupvej vest 140, 8800 Viborg 3000
20994878 Præstegaardsvej 8, 8305 Samsø
25336976 Langå mark 24, 8870 Langå
158
510
1300
7868
Palle Sørensen Samsø
Langagergaard Ejnar Svane Nielsen
Uhrenholt Agro Anders Uhrenholt Jensen 32496873 Bøelvej 13, 6880 Tarm
Alle er voldsomt økonomisk berørte af forbud mod de berørte pesticider og er derfor repræsentative for alle
danske landmænd.
Beskrivelse af de fem klageberettigede landbrug:
Kongeaa Agro
er beliggende i Københoved, ikke langt fra Vejen i Sønderjylland. Virksomheden
dyrker ca. 2.900 hektar. Heraf ca. 700 hektar kartofler. Virksomheden har investeret store beløb i
kartoffelproduktion. Købt andele for få lov til at producere. Købt grej til håndtering af de store
mængder afgrøder. På de øvrige arealer dyrkes vinterhvede, maltbyg, vinterraps m.m. Kongeaa Agro
vil lide meget store tab, hvis forbuddene mod de seks pesticider bliver implementeret. Specielt for
kartoflerne kan virksomheden se ind i tab i størrelsesordenen 30 millioner kroner/årligt. Hertil skal
lægges potentielle årlige tab på 4-5 millioner i tab for de øvrige afgrøder.
Fruedal
er beliggende ved Jegstrup, ikke langt fra Viborg. Fruedal er ramt tilsvarende Kongeaa Agro.
Regnestykket vil være tilsvarende. Et årligt tab på samlet set 30-35 millioner kroner årligt, hvis
pesticiderne bliver forbudt. Blandt andet vil bedriften blive nødsaget til at stoppe produktionen af
læggekartofler og stivelseskartofler, som virksomheden har investeret store summer i inden for de
seneste år.
Palle Sørensen
er beliggende på Samsø. Han er selvsagt storproducent af kartofler, både spise og
stivelseskartofler. Derudover dyrkes andre afgrøder, som også vil blive ramt hårdt af forbuddene.
Der er mange små marker på Samsø, som kræver en særlig indsats. Det vil blive svært at opretholde
landbrugsproduktionen, hvis forbud mod de seks pesticider gennemføres.
Ejnar Svane, Langagergaard
ved Langå i Nordjylland er også hårdt ramt, som følge af at han
producerer blandt andet svinefoder på sine marker. Ud over det direkte tab i afgrøderne, svarende
til ca. 2.000 kroner pr. hektar, skal Svane ud at købe foder ind, som han ellers i dag selv kan
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 671: Henvendelse af 29/9-25 fra AgroPro Danmark om forbud mod visse pesticider
3073879_0003.png
producere. Derved er hans tab dobbelt og vil i runde tal svare til mere end to millioner årligt, hvis
forbud mod de seks pesticider fastholdes.
Uhrenholt Agro v/ Anders Uhrenholt
er beliggende ved Tarm i Vestjylland. Anders Uhrenholt er en
ung nystartet ung landmand. Ud over drift af ca. 1.300 hektar, driver Uhrenholt også maskinstation,
hvor han er afhængig af indtjening fra de lokale landmænd, som også rammes af forbuddet.
Anders Uhrenholt har også investeret store summer i kartoffelproduktionen, for sikre overlevelse.
Denne investering kan vise sig at være fatal, hvis forbuddet træder i kraft. Kartoffelproduktion uden
effektive skimmelsvampemiddel vil ikke længere være rentabel.
Tilbage står Anders Uhrenholt, lige som de andre fire klageberettigede og det øvrige danske
landbrug, med store investeringen og begrænsede indtægter fremover. Marginalerne er små i dansk
landbrug. Der er ikke plads til et potentielt tab på mindst to tusinde kroner pr. hektar, efter
forbuddet mod de seks pesticider.
Proportionalitetsprincippet er gældende for alle danske institutioner
Miljøstyrelsen, som en dansk statslig myndighed, er underlagt proportionalitetsprincippet.
Hvad betyder proportionalitetsprincippet?
En myndighed må ikke gå videre end nødvendigt for at opnå et lovligt mål.
Indgreb, krav eller forbud skal stå i rimeligt forhold til formålet.
Hvis et mindre indgribende tiltag kan opfylde formålet lige så godt, skal det vælges.
Retligt grundlag
Dansk forvaltningsret
Proportionalitetsprincippet er en almindelig retsgrundsætning i dansk forvaltningsret.
Det gælder for alle myndigheder, herunder Miljøstyrelsen.
EU-retten
På miljø- og pesticidområdet arbejder Miljøstyrelsen ofte med EU-forordninger og direktiver.
Proportionalitet er et grundlæggende princip i EU-retten (TEU art. 5, stk. 4).
Når Miljøstyrelsen anvender eller fortolker EU-regler, er de derfor dobbelt bundet: både af dansk
forvaltningsret og af EU’s proportionalitetsprincip.
Konsekvens
Hvis Miljøstyrelsen fx indfører en restriktion på brug af et pesticid, skal de kunne vise:
at det er egnet til at beskytte miljø eller sundhed,
at det er nødvendigt (ingen mildere middel kan opnå samme effekt), og
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 671: Henvendelse af 29/9-25 fra AgroPro Danmark om forbud mod visse pesticider
3073879_0004.png
at det er afbalanceret (fordele opvejer ulemper for landbrug/erhverv).
Forbuddet er i strid med proportionalitetsprincippet ud fra følgende:
•
•
•
Indgrebet er
unødvendigt
for at nå det formål, Miljøstyrelsen forfølger.
Indgrebet er
for vidtgående
i forhold til formålet.
Indgrebet
rammer fødevareproducenter for hårdt
i forhold til det, man vil opnå.
Vi henviser til proportionalitetsprincippet i
forvaltningsretten
og
EU-retten
Baggrund for klagen
PFAS findes alle steder: I atmosfæren, havet, grundvandet, spildevandet, affaldsprodukter fra industrien,
byggematerialer, fødevarer, tekstiler, kølemidler, imprægnering, cykelolie, urremme, tandtråd, pizzabakker,
stegepander, rengøringsmidler, shampoo, makeup og mange andre steder. Kort sagt:
Overalt i vores
omgivelser.
I EU er det blevet besluttet at begrænse PFAS og nedbrydningsproduktet TFA fra disse.
Denne beslutning bakker vi op omkring. Imidlertid skal et forbud være i overensstemmelse med
Proportionalitetsprincippet.
Proportionalitetsprincippet er fastsat i
artikel 5,
stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union (EU). Det har til
formål at fastsætte handlinger, som foretages af EU’s institutioner inden for bestemte rammer.
I henhold til dette princip skal EU-foranstaltninger
•
•
•
være egnede
til at nå det ønskede mål
være nødvendige
for at nå det ønskede mål
ikke pålægge den enkelte en byrde,
der er urimelig stor i forhold til det mål, der skal nås
(proportionalitet i snæver betydning).
Proportionalitetsprincippet
er tæt forbundet med
nærhedsprincippet,
som kræver, at EU kun træffer
foranstaltninger, hvis de er mere effektive end de foranstaltninger, der træffes på nationalt, regionalt eller
lokalt plan.
Kriterierne for anvendelsen af begge principper er fastsat i protokollen (nr.
2)
om anvendelse af
nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, der er knyttet som bilag til traktaterne.
I tilfælde af overtrædelse af proportionalitetsprincippet kan ansøgerne – hvis betingelserne er opfyldt –
anfægte gyldigheden af de pågældende foranstaltninger overfor Den Europæiske Unions Domstol.
https://eur-lex.europa.eu/DA/legal-content/glossary/principle-of-proportionality.html
Proportionalitetsprincippet
er en
retsgrundsætning,
der sikrer, at offentlige myndigheder og institutioner
ikke træffer mere indgribende beslutninger end nødvendigt. Det kræver, at enhver handling eller
foranstaltning skal være både egnet, nødvendig og stå i et rimeligt forhold til det ønskede mål (11. dec.
2023).
•
•
•
•
Er forbuddet
egnet
til at opnå den ønskede effekt?
Er forbuddet
nødvendigt?
Står forbuddet
i et rimeligt forhold
til det ønskede mål?
Er der
andre og mindre vidtrækkende muligheder
for begrænsning af PFAS?
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 671: Henvendelse af 29/9-25 fra AgroPro Danmark om forbud mod visse pesticider
3073879_0005.png
•
Er der
foranstaltninger,
der kan begrænse risikoen for udvaskning?
Gennemgang af de enkelte pesticiders aktivstoffer
(Aktivstof
/ Eksempel på markedsført handelsnavn)
1.
Mefentrifluconazol / Balaya.
Anvendes som det væsentligste svampemiddel i følgende afgrøder: Alle
kornarter.
2.
Fluopyram / Propulse SE 250.
Anvendes som et af de væsentligste svampemidler i følgende afgrøder:
Korn, raps, majs, kartofler og frøgræs på friland.
3.
Diflufenican / DFF.
Anvendes som ukrudtsmiddel i følgende afgrøder: Vinter- og vårhvede, vinter- og
vårbyg, vinterrug og triticale. Desuden som off-label godkendelse i en lang række afgrøder: Spelt,
purløg, gulerod, pastinak, persillerod, planteskolekulturer, timian, frøgræsser, kirsebær, blommer,
æbler, fodermajs, kløver, lucerne, dild, kørvel, purløg, skorzonerrod, ærter, lupin til produktion af frø
på friland, skovbrug, juletræer, pyntegrønt, læhegn, energiafgrøder på friland, elefantgræs, solbær,
ribs, stikkelsbær, blåbær, aronia og hyben.
4.
Tau-fluvalinat / Mavrik.
Anvendes som et af de væsentligste insektmidler i følgende afgrøder: Korn,
raps, rybs, hør, ærter, bønner, kartofler, kål og juletræer.
5.
Flonicamid / Teppeki.
Anvendes som insektmiddel indenfor frilandsgartneri og landbrug.
6.
Fluazinam / Shirlan Ultra.
Anvendes til svampebekæmpelse i kartofler og løg.
Konsekvenser af et forbud
Forbuddene mod ovennævnte 6 aktivstoffer vil få uoverskuelige økonomiske konsekvenser for dansk
planteproduktion og bringe anvendelsen af planteværnsmidler 20 år tilbage i tiden.
Ad 1 og 2: Balaya og Propulse SE 250
Balaya
og
Propulse
er de eneste svampemidler, som er blevet godkendt i Danmark til kornproduktion de
seneste 15 år. I forvejen mangler vi effektive svampemidler i kornavlen i forhold til vores nabolande pga. de
restriktive krav til godkendelse af nye pesticider i Danmark.
Samtidig er disse to midler de mest effektive svampemidler, vi har i Danmark. Forbuddet vil medføre større
angreb af svampe i afgrøderne samt øge anvendelsen af fungicider. Årsagen til dette er, at der skal anvendes
større mængder af gamle midler – kun for at få en rimelig effekt, der dog slet ikke kan kompensere for
manglen på de nyere midler.
De to midler anvendes kun i afgrøder med stor bladmasse og i perioder med lille risiko for udvaskning.
Midlerne udbringes aldrig på jord uden afgrøder.
Forbuddet mod Balaya og Propulse er i strid med proportionalitetsprincippet
Vi anerkender
ikke,
at Balaya og Propulse medfører en risiko for udvaskning af TFA til grundvandet.
Forbuddet mod Balaya og Propulse overholder ikke proportionalitetsprincippet på følgende punkter:
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 671: Henvendelse af 29/9-25 fra AgroPro Danmark om forbud mod visse pesticider
3073879_0006.png
1. Forbuddet er ikke egnet til det ønskede formål, da der ikke kan ske udvaskning til grundvandet.
2. Forbuddet er ikke nødvendigt. Samtidig er det alt for vidtgående.
3. I forhold til de meget store miljømæssige konsekvenser (øget forbrug af andre midler) og
økonomiske konsekvenser står forbuddet ikke i et rimeligt forhold til at opnå det ønskede mål.
4. Der kunne gennem EU, stilles et krav om fremtidig udvikling af midler uden indhold af PFAS. Indtil da
er midlerne godkendt.
5. Anvendelsen af midlerne skal præciseres således, at de kun må anvendes inden for vækststadier, der
sikrer, at plantemassen dækker jordoverfladen helt eller delvist.
Klagerne, repræsenteret ved AgroPro Danmark, ønsker en udsættelse af forbud, til Miljøstyrelsen har
godkendt pesticider uden indhold af PFAS, som kan dække samme virkningseffekt, som de midler, som
Miljøstyrelsen ønsker at forbyde.
Ad 3: DFF
DFF
er et effektivt og økonomisk fordelagtigt ukrudtsmiddel i en lang række afgrøder. Midlet kan ikke
erstattes af andre tilsvarende ukrudtsmidler, og forbuddet vil efterlade et stort hul i ukrudtsbekæmpelsen af
danske afgrøder. DFF fungerer som resistensbryder i forhold til en lang række andre ukrudtsmidler.
Der anvendes i gns. meget små mængder diflufenican pr. hektar (75 gram aktivstof). Der skal bruges meget
større mængder af alternative midler, for at erstatte diflufenican fx Boxer (3.200 gram aktivstof/ha.)
Aktivstoffet ligger som en film på jorden og virker spirehæmmende overfor en lang række ukrudtsarter og
græsser. Trods den meget store anvendelse af midlet siden 1998 findes der sjældent PFAS eller TFA fra DFF i
grundvandet. Dette skyldes midlets evne til at blive på jordens overflade. Det er derfor et forbud med meget
store konsekvenser for dansk planteavl – og med en meget lille konsekvens i forhold til TFA i grundvandet.
TriFluPest-rapporten
fra 2024 viser, at PFAS-pesticider slet
ikke er "forever".
F.eks. kunne blot ca. 30 % af
diflufenican genfindes efter ét år i jorden – og blot ca. 3 % blev til TFA. Til trods for påstanden om
’evighedskemikalier’ kan det være rigtigt for nogle produkter, men tilsyneladende ikke for pesticider. Dette
forhold bør undersøges nærmere, inden der foretages skridt i retning af et forbud.
TriFluPest er et projekt udført af GEUS (Geological Survey of Denmark and Greenland), og det handler om
nedbrydningen af visse pesticider til trifluoreddikesyre (TFA). TFA er en ultrakortkædet PFAS-forbindelse, der
kan dannes i naturen ved nedbrydning af fluorpesticider og andre organiske stoffer.
https://mst.dk/publikationer/2024/december/triflupest
Forbuddet mod DFF er i strid med proportionalitetsprincippet
Vi anerkender
ikke,
at DFF medfører risiko for udvaskning af TFA til grundvandet.
Forbuddet mod DFF overholder ikke proportionalitetsprincippet på følgende punkter:
1. Forbuddet er ikke egnet til det ønskede formål, da der ikke sker udvaskning til grundvandet.
2. Forbuddet er ikke nødvendigt. Samtidig er det alt for vidtgående.
3. I forhold til de meget store miljømæssige (øget forbrug af andre ukrudtsmidler) og økonomiske
konsekvenser (flere hundrede kroner/ha) står forbuddet ikke i et rimeligt forhold til at opnå det
ønskede mål.
4. Der kunne stilles et krav gennem EU, om fremtidig udvikling af midler uden indhold af PFAS. Indtil da,
er midlerne godkendt.
5. Anvendelse præciseres således at midlerne kun må anvendes i perioder uden risiko for udvaskning,
som følge af anvendelse op til store regnskyl. DFF er godkendt af Miljøstyrelsen, da risiko for
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 671: Henvendelse af 29/9-25 fra AgroPro Danmark om forbud mod visse pesticider
3073879_0007.png
udvaskning af aktivstoffet overholder danske regler for godkendelse. Dette bør også være gældende,
trods indhold af PFAS i produktet.
Klagerne, repræsenteret ved AgroPro Danmark, ønsker en udsættelse af forbud, til Miljøstyrelsen har
godkendt pesticider uden indhold af PFAS, som kan dække samme virkningseffekt, som de midler, som
Miljøstyrelsen ønsker at forbyde.
Ad 4: Mavrik
Mavrik
er et bi- og miljøvenligt insektmiddel. Det er et gammelt insektmiddel, der stadig er blandt de bedste.
Midlet må anvendes i fuld blomst i mange kulturer, da midlet ikke skader bier, men virker selektivt mod de
angribende insekter.
Effekt på nyttedyr
Mavrik er skånsom over for flere nytteinsekter som løbe- og rovbiller, snyltehveps og voksne mariehøns.
Forbuddet vil medføre en invasion af insekter med store økonomiske konsekvenser for dansk planteavl.
Et forbud mod Mavrik vil få uoverskuelige konsekvenser i forhold til at bekæmpe skadelige insekter i rigtig
mange afgrøder. Trods den store anvendelse er der endnu ikke konstateret resistens mod midlet, og trods
den store anvendelse er der ikke konstateret TFA i grundvandet, som følge af anvendelse af midlet.
Mavrik anvendes på etablerede afgrøder
Da midlet anvendes på etablerede afgrøder, er det uden betydning, at midlet indeholder PFAS. Der kan ikke
ske udvaskning til grundvandet, når planterne optager og nedbryder aktivstoffet.
Forbuddet mod Mavrik (alene pga. indholdet af PFAS) er i strid med proportionalitetsprincippet
Vi anerkender
ikke,
at Mavrik medfører en risiko for udvaskning af TFA til grundvandet.
Forbuddet mod Mavrik overholder ikke proportionalitetsprincippet på følgende punkter:
1. Forbuddet er ikke egnet til det ønskede formål, da der ikke sker udvaskning til grundvandet.
2. Forbuddet er ikke nødvendigt. Samtidig er det alt for vidtgående.
3. I forhold til de meget store miljømæssige (øget forbrug af andre mere miljøbelastende insektmidler)
og økonomiske konsekvenser, står forbuddet ikke i et rimeligt forhold til at opnå det ønskede mål.
4. Der kunne stilles et krav gennem EU, om fremtidig udvikling af midler uden indhold af PFAS. Indtil da
er midlerne godkendt.
5. Anvendelse præciseres således, at midlerne kun må anvendes i perioder uden risiko for kraftig regn.
Mavrik er godkendt af Miljøstyrelsen, da risiko for udvaskning af aktivstoffet overholder danske
regler for godkendelse. Dette bør også være gældende, trods indhold af PFAS i produktet.
Klagerne, repræsenteret ved AgroPro Danmark, ønsker en udsættelse af forbud, til Miljøstyrelsen har
godkendt pesticider uden indhold af PFAS, som kan dække samme virkningseffekt, som de midler, som
Miljøstyrelsen ønsker at forbyde.
Ad 5: Teppeki
Teppeki
er et insektmiddel, der anvendes til bekæmpelse af insekter i korn, kartofler, æbler, pærer, bederoer
samt i friske bønner med bælg og friske ærter med og uden bælg.
Midlet er ikke farligt for bier og andre nyttedyr.
Forbuddet mod Teppeki (alene pga. indholdet af PFAS) er i strid med proportionalitetsprincippet
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 671: Henvendelse af 29/9-25 fra AgroPro Danmark om forbud mod visse pesticider
3073879_0008.png
Vi anerkender
ikke,
at Teppeki medfører en risiko for udvaskning af TFA til grundvandet.
Forbuddet mod Teppeki overholder ikke proportionalitetsprincippet på følgende punkter:
1. Forbuddet er ikke egnet til det ønskede formål, da der ikke sker udvaskning til grundvandet.
2. Forbuddet er ikke nødvendigt. Samtidig er det alt for vidtgående.
3. I forhold til de meget store miljømæssige (øget forbrug af andre mere miljøbelastende insektmidler)
og økonomiske konsekvenser, står forbuddet ikke i et rimeligt forhold til at opnå det ønskede mål.
4. Der kunne stilles et krav gennem EU, om fremtidig udvikling af midler uden indhold af PFAS. Indtil da
er midlerne godkendt.
5. Anvendelse præciseres således, at midlerne kun må anvendes i perioder uden risiko for kraftig regn.
Mavrik er godkendt af Miljøstyrelsen, da risiko for udvaskning af aktivstoffet overholder danske
regler for godkendelse. Dette bør også være gældende, trods indhold af PFAS i produktet.
Klagerne, repræsenteret ved AgroPro Danmark, ønsker en udsættelse af forbud, til Miljøstyrelsen har
godkendt pesticider uden indhold af PFAS, som kan dække samme virkningseffekt, som de midler, som
Miljøstyrelsen ønsker at forbyde.
Ad 6: Shirlan Ultra
Shirlan Ultra
er et bredt anvendt svampemiddel i kartofler. Aktivstoffet indgår i en lang række svampemidler,
som anvendes i kartofler.
https://middeldatabasen.dk/Middelvalg.asp?oko=false
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 671: Henvendelse af 29/9-25 fra AgroPro Danmark om forbud mod visse pesticider
3073879_0009.png
Kartoffelarealerne er stigende i disse år. I 2025 udgør kartoffelarealet mere end 74.000 hektar svarende til
ca. 3 % af det samlede landbrugsareal.
Økonomisk udgør kartoffelproduktionen dog en langt større værdi. Dækningsbidraget på en hektar kartofler
er op til 10 gange større end på konventionelle afgrøder. Stivelseskartofler er blevet en stor eksportvare.
Skimmel i kartofler er en dødsdom for produktionen
Kartoffelskimmel forebygges. Der anvendes flere midler på skift, hvoraf
Shirlan
er et af dem. Med udsigt til at
også andre svampemidler i kartofler forbydes, vil forbuddene være ødelæggende for kartoffelproduktionen.
Det forventes, at eksporten fra industrikartofler vil overstige 1 milliard kroner i 2025. Det er derfor ikke en
uvæsentlig branche, der gambles med. Et forbud mod svampemidler i kartofler vil fjerne arealerne med
kartofler helt eller delvist.
Forbuddet mod Shirlan Ultra (alene pga. indhold af PFAS) er i strid med proportionalitetsprincippet
Vi anerkender
ikke,
at Shirlan Ultra medfører en risiko for udvaskning af TFA til grundvandet.
Forbuddet mod Shirlan Ultra overholder ikke proportionalitetsprincippet på følgende punkter:
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 671: Henvendelse af 29/9-25 fra AgroPro Danmark om forbud mod visse pesticider
3073879_0010.png
1. Forbuddet er ikke egnet til det ønskede formål, da der ikke sker udvaskning til grundvandet ved
anvendelse af midlet.
2. Forbuddet er ikke nødvendigt. Samtidig er det alt for vidtgående.
3. I forhold til de meget store økonomiske konsekvenser, står forbuddet ikke i et rimeligt forhold til at
opnå det ønskede mål.
4. Der kunne stilles et krav gennem EU, om fremtidig udvikling af midler uden indhold af PFAS. Indtil da
er midlerne godkendt.
5. Anvendelse præciseres således, at midlerne kun må anvendes i perioder uden risiko for kraftig regn.
Shirlan er godkendt af Miljøstyrelsen, da risiko for udvaskning af aktivstoffet overholder danske
grænseværdier for godkendelse. Dette bør også være gældende, trods indhold af PFAS i produktet.
Klagerne, repræsenteret ved AgroPro Danmark, ønsker en udsættelse af forbud, til Miljøstyrelsen har
godkendt pesticider uden indhold af PFAS, som kan dække samme virkningseffekt, som de midler, som
Miljøstyrelsen ønsker at forbyde.
TFA
TFA i økologiske æg
https://www.food.dtu.dk/newsarchive/2023/01/pfas-fundet-i-oekologiske-aeg
Atmosfærisk deposition samt PFAS-indholdet i fiskemel som del af hønsefoder viser endnu en gang, at PFAS
er alle vegne, uanset hvad vi forbyder. Det har derfor ingen betydning at forbyde pesticider, kun fordi de
indeholder PFAS.
TFA i nedbør
Der kan forventes en gennemsnitlig TFA-koncentration på 0,2 - 0,5 μg/liter nedbør. Dette alene er mere end
grænseværdien for pesticider i grundvandet. Målinger af TFA fra PFAS viser, at indholdet af TFA er det samme
for økologisk og konventionelt dyrkede arealer. Herunder viser målinger, at grundvandet under Danmarks
længst fungerende økologiske landbrug Svanholm (40 år) er tilsvarende konventionelt dyrket landbrugsjord.
Det beviser, at bidraget fra landbrugets anvendelse af pesticider er uden – eller med meget lille – betydning.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 671: Henvendelse af 29/9-25 fra AgroPro Danmark om forbud mod visse pesticider
3073879_0011.png
Kilde:
https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2024/12/978-87-7038-688-3.pdf
TFA i havvand
TFA findes i havvand i koncentrationer på 20 - 250 μg/l, hvilket svarer til mere end grænseværdien for
pesticider i drikkevand (100 μg/l).
TFA i havet stammer primært fra nedbrydning af fluorede gasser i atmosfæren, herunder kølemidler, der
frigives fra klimaanlæg og drivmidler fra spraydåser.
Kilde:
https://www.kemifokus.dk/trifluoroeddikesyre/
Forbuddet er i strid med tidligere folketingsbeslutning
I 2023 blev der i folketingssalen fremlagt et beslutningsforslag om forbud mod PFAS i pesticider. Forslaget
blev forkastet med et stort flertal. Det aktuelle forbud mod pesticiderne er derfor i strid med tidligere
forkastet forslag. Der er
ikke
fremkommet nye oplysninger, der ikke var tilgængelige på tidspunktet for det
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 671: Henvendelse af 29/9-25 fra AgroPro Danmark om forbud mod visse pesticider
3073879_0012.png
forkastede beslutningsforslag. Forkastningen af forslaget er derfor stadig gældende. Den beslutning kan
Miljøstyrelsen ikke hæve sig over.
https://www.ft.dk/samling/20231/beslutningsforslag/b43/index.htm
Proportionalprincippets hjemmel:
•
•
•
Dansk forvaltningsret
– ulovbestemt retsprincip
EU-retten
– art. 5 i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU)
EMRK
(Den Europæiske Menneskerettighedskonvention) – proportionalitet spiller en central rolle
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 671: Henvendelse af 29/9-25 fra AgroPro Danmark om forbud mod visse pesticider
3073879_0013.png
Konklusion:
Forbud mod pesticider, der indeholder PFAS, er i strid med EU’s proportionalitetsprincip.
I henhold til dette princip skal EU-foranstaltninger
•
•
•
være egnede til at nå det ønskede mål
være nødvendige for at nå det ønskede mål
ikke pålægge den enkelte en byrde, der er urimeligt stor i forhold til det mål, der skal nås
(proportionalitet i snæver betydning).
Landbrugets anvendelse af pesticider med indhold af PFAS udgør en
uvæsentlig
del af den samlede PFAS-
belastning.
Indhold af PFAS i atmosfæren er større end grænseværdien for godkendelse af pesticider i Danmark.
Tilsvarende er indholdet af PFAS i havet globalt højere end grænseværdien for pesticider.
Indhold af PFAS i økologisk dyrket jord har samme indhold som i konventionelt dyrket jord.
Sagt med andre ord: PFAS og nedbrydningsproduktet TFA fra pesticider udgør ingen risiko for drikkevandet
og menneskers sundhed og levealder.
Miljøstyrelsen bør gå efter de lavest hængende frugter – i stedet for at prøve at plukke den højest i træet.
Eventuelle forbud eller begrænsninger bør foretages i samarbejde med andre EU-lande. Forureningen er
global, og forbud mod pesticider i Danmark nationalt er uden virkning for forureningen.
Miljøstyrelsen bør i stedet rette fokus mod effekter, der kan gøre en forskel.
AgroPro Danmark v/ direktør Vagn Lundsteen