MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 670: Notat om forenkling af visse krav og procedurer for kemiske produkter, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 670
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Den 30. september

Sagsnummer: 2021-1298

MIM 59-25

./.

Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1272/2008, (EF) nr. 1223/2009 og (EU) 2029/1009 for

så vidt angår forenkling af visse krav og procedurer for kemiske produkter, KOM (2025) 0531.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Henrik Hedeman Olsen

Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected]

• www.mim.dk

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 670: Notat om forenkling af visse krav og procedurer for kemiske produkter, fra miljøministeren

Den 30. september 2025

MIM 59-25

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning

(EF) nr. 1272/2008, (EF) nr. 1223/2009 og (EU) 2029/1009 for så vidt angår forenkling

af visse krav og procedurer for kemiske produkter

KOM (2025) 531

Resumé

Kommissionen har den 8. juli 2025, som følge af deres målsætning om at reducere administrative byrder

for erhvervslivet, fremsat forslag om forenklingspakke på kemikalieområdet (forenklingspakke nr. VI),

som har til hensigt at reducere administrative byrder for erhvervslivet. Med Kommissionens forslag æn-

dres forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger

(CLP-forordningen), forordning (EF) nr. 1223/2009 om kosmetiske produkter (kosmetikforordningen) og

forordning (EU) 2019/1009 om fastsættelse af regler om tilgængeliggørelse på markedet af EU-gødnings-

produkter (gødningsforordningen). I forhold til CLP-forordningen tilbageruller eller lemper forslaget

nogle af de bestemmelser, der blev indført om formatering af etiketter samt krav til reklamer og onlinesalg

i den seneste revision af CLP-forordningen. I forhold til kosmetikforordningen indeholder forslaget en for-

længelse af overgangsperioden for, hvor længe et kosmetisk produkt kan anvendes, efter at et indholdsstof

har fået en harmoniseret klassificering som kræftfremkaldende, skadelig for arveanlæg eller skadelig for

forplantningsevnen (CMR-stoffer). Ændringen resulterer i, at kosmetiske produkter indeholdende CMR-

stoffer kan sælges i 39 måneder længere til forbrugerne sammenlignet med i dag. Herudover indføres bl.a.

undtagelser for anvendelsen af naturlige sammensatte stoffer, der indeholder CMR-stoffer, samt mere spe-

cifikke kriterier for hvad der forstås ved egnede alternativer til CMR-stoffer. Fsva. gødningsforordningen

indebærer forslaget bl.a., at registrering af EU-gødningsprodukter sidestilles med kravene til registrering

af indholdsstoffer i medfør af EU’s kemikalielovgivning (REACH). Endvidere foreslås smidigere procedurer

for godkendelse af mikroorganismer anvendt i mikrobielle biostimulanter. Forslaget forventes ikke at have

væsentlige statslige eller samfundsøkonomiske konsekvenser, men forventes samlet set at medføre admini-

strative lettelser for erhvervslivet. Forslaget vil have væsentlige konsekvenser for beskyttelsesniveauet, da

ændringer til det automatiske forbud i kosmetikforordningen mod CMR-stoffer vil medføre, at kommende

forbedringer i beskyttelsesniveauet, via nye forbud mod CMR-stoffer, udskydes. Regeringen støtter over-

ordnet administrative forenklinger af pakkens tre forordninger, idet Regeringen dog er kritisk overfor

visse ændringer i kosmetikforordningen. Regeringen finder det væsentligt, at resultatet af forhandlingerne

i videst muligt omfang medfører en forkortelse af overgangsperioden for CMR-stoffer.

Der forventes vedtaget forhandlingsmandat om forslaget på COREPER den 29. oktober 2025.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2025) 531 af den 8. juli 2025 fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1272/2008, (EF) nr. 1223/2009 og (EU) 2019/1009 for så vidt

angår forenkling af visse krav og procedurer for kemiske produkter. Forslaget er oversendt til Rådet den 2.

september 2025 i en dansk sprogudgave. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behand-

les efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 670: Notat om forenkling af visse krav og procedurer for kemiske produkter, fra miljøministeren

Der forventes vedtaget forhandlingsmandat om forslaget på COREPER den 29. oktober 2025.

Formål og indhold

Forordningsforslaget har til formål at forenkle og strømline visse krav og procedurer for kemiske produkter,

som har vist sig at være særligt byrdefulde for industrien og myndighederne. Ændringen skal gøre kemikalie-

lovgivningen mere effektiv og omkostningseffektiv for industrien, samtidig med at et højt beskyttelsesniveau

af menneskers sundhed og miljøet opretholdes. Med forslaget ændres visse bestemmelser i Forordningen om

klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (CLP-forordningen), Forordningen om kos-

metiske produkter (kosmetikforordningen) og Forordningen om fastsættelse af regler om tilgængeliggørelse

på markedet af EU-gødningsprodukter (gødningsforordningen).

CLP-forordningen

Kommissionens forslag har til formål at forenkle og modernisere reglerne for mærkning af farlige kemikalier

ved at fremme digitalisering og øge fleksibiliteten for erhvervsdrivende. Med ændringen indføres bl.a. begrebet

digital kontakt, som erstatter telefonnummeret på etiketten med en opdateret og tilgængelig online kontakt-

kanal. Dette skal lette kommunikationen mellem leverandører, myndigheder og brugere.

Derudover foreslår Kommissionen en række ændringer, der enten tilbageruller eller lemper krav, som blev

indført ved den seneste revision af CLP-forordningen i 2024. For udformning af etiketter vil ændringerne be-

tyde, at de obligatoriske formateringskrav til etiketter tilbagerulles, hvilket vil reducere de administrative byr-

der og give større fleksibilitet for industrien. I stedet vil et generelt krav om, at etiketterne er tydelige og læsbare

blive genindført. Der foreslås også lempelser for små emballager under 10 ml, idet det ikke længere er nødven-

digt at bevise, at emballagen enten har en sådan form eller størrelse at det er umuligt at opfylde alle mærk-

ningskravene. Kommissionen foreslår desuden at udvide brugen af digitale etiketter, hvor supplerende oplys-

ninger, som ikke omhandler faremærkning, herunder kontaktoplysninger for yderligere leverandører af stoffet

eller blandingen kan placeres digitalt frem for fysisk. Derudover tilbagerulles den faste frist på 6 måneder for

opdatering af etiketter for

selvklassificerede stoffer og blandinger, således at det skal ske ’uden unødige forsin-

kelser’ som tilfældet inden ændringen af CLP i 2024. I bilag II forenkles kravene til mærkning af brændstof-

pumper ved, at visse oplysninger, såsom unikke formelidentifikatorer (UFI-koder) og nominelle mængder,

ikke længere skal fremgå af pumperne.

Endelig ændres kravene til henholdsvis reklamer og fjernsalg, så kravene kun gælder, når reklamen eller fjern-

salget er rettet mod forbrugere, og reklamer skal fremover blot opfordre til altid at læse etiketten og oplysnin-

ger om produktet før anvendelse, i stedet for at indeholde uddybede fareoplysninger om stoffet eller blandin-

gen.

Kosmetikforordningen

Kosmetikforordningen omfatter en række produkter til personlig pleje, såsom sæbe, shampoo, solcremer, lo-

tions, babyolier, tandpasta, deodoranter, make-up m.m. Kommissionen har foreslået en række ændringer, som

omhandler det automatiske forbud mod stoffer med en harmoniseret klassificering som kræftfremkaldende,

skadelige for arveanlæg, eller skadelige for forplantningsevnen (CMR-stoffer) (artikel 15). Der er i dag et auto-

matisk forbud mod CMR-stoffer i kosmetiske produkter, som finder anvendelse på samme tidspunkt som klas-

sificeringen finder anvendelse i CLP-forordningen, dvs. 18 måneder efter, at klassificeringen er trådt i kraft i

CLP-forordningen. Med forslaget fra Kommissionen skal bilagene til kosmetikforordningen, hvoraf det frem-

går, hvilke stoffer der er underlagt forbud, først opdateres 15 måneder efter forbuddet finder anvendelse efter

den gældende procedure. I forlængelse heraf foreslår Kommissionen, at produkterne kan sælges til forbrugerne

i 24 måneder efter, at bilagene er opdateret, hvilket i alt vil betyde, at produkter med CMR-stoffer kan være

tilgængelige for forbrugerne samlet set 39 måneder (15 måneder og 24 måneder) længere end i dag. Kommis-

sionen foreslår desuden at slette et krav om, at man for at få en undtagelse fra forbuddet mod de farligste CMR-

stoffer skal leve op til sikkerhedskravene til fødevarer, samt et krav om, at der kun kan søges undtagelse til en

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 670: Notat om forenkling af visse krav og procedurer for kemiske produkter, fra miljøministeren

specifik anvendelse, hvor der er en kendt eksponering. Sidstnævnte vil i stedet være omfattet af den risikovur-

dering, Den Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed (VKF) skal udarbejde. For at få en undtagelse fra

forbuddet mod de farligste CMR-stoffer, må der ikke være tilgængelige alternativer. Kommissionen foreslår at

specificere krav til vurdering af alternativer, således at det bl.a. fremgår, at et egnet alternativ skal medføre en

reduceret samlet risiko, alternativet skal have en tilsvarende funktion som CMR-stoffet og med samme effek-

tivitetsniveau og det skal være teknisk og økonomisk holdbart.

Derudover foreslår Kommissionen at undtage CMR-stoffer, der udelukkende klassificeres som CMR på bag-

grund af indtag eller indånding, fra forbuddet mod CMR-stoffer, samt at specificere reglerne for CMR-forbud-

det i forhold til naturligt sammensatte stoffer, der i dag befinder sig i en gråzone. Med de nye regler vil CMR-

forbuddet ikke gælde naturligt sammensatte stoffer (fx æteriske olier, der kan anvendes som parfumestof),

hvori en eller flere bestanddele er klassificeret som CMR. I begge tilfælde vil disse stoffer i stedet skulle vurde-

res af VKF, hvis CMR-stofferne indebærer en potentiel risiko for menneskers sundhed. VKF skal vurdere om

anvendelse i kosmetiske produkter er sikker.

Kommissionen har stillet forslag om at fjerne administrative byrder ved at ophæve en seks måneders præno-

tifikation af kosmetiske produkter, der indeholder nanomaterialer, at ophæve glossaret over kosmetiske ingre-

dienser, for i stedet at anvende internationalt anerkendt nomenklatur, samt at fjerne krav til medlemsstaterne

om at evaluere deres markedsovervågningsindsats hvert fjerde år, idet denne proces i dag dækkes af andre

systemer.

Kosmetikforordningen indeholder bilag med tilladte farvestoffer, konserveringsmidler og UV-filtre. Kommis-

sionen stiller forslag om at tillade, at alle kan anmode om tilføjelse af disse stoffer til de relevante bilag. En

sådan ansøgning vil skulle indeholde videnskabelig information og dokumentation for sikker anvendelse. På

denne baggrund skal VKF vurdere om anvendelse i kosmetiske produkter er sikker. Det betragtes som en byr-

delettelse for industrien, at processen nu specificeres i forordningen.

Gødningsforordningen

Kommissionen har stillet forslag om, at registrering af aktive stoffer i gødningsprodukter i medfør af EU’s

kemikalielovgivning (REACH) først skal ske ved en produktion eller import på over ét ton pr. år pr. registrant.

Sikkerhedsdatabladet for stoffernes anvendelse skal først udarbejdes ved en produktion eller import på over

10 tons pr. år pr. registrant. Kommissionen har endvidere foreslået en forenklet godkendelsesprocedure for

brug af mikroorganismer i mikrobielle biostimulanter. Kommissionen skal ikke længere godkende hver enkel

mikroorganisme i en biostimulant, men vil i stedet vedtage kriterier og metoder, som de erhvervsdrivende skal

følge for at sikre, at mikroorganismerne er sikre at anvende. Denne procedure bliver overvåget og godkendt af

et uafhængigt overensstemmelsesorgan. Desuden foreslår Kommissionen større udbredelse af anvendelsen af

den digitale version af EU-overensstemmelseserklæringen. Endeligt foreslås en forenkling af Kommissionens

delegerede beføjelser for så vidt angår

komponentmaterialer (CMC’er) til anvendelse i forskellige produktfunk-

tionskategorier (PFC’er), hvormed Kommissionen modsat hidtil kan puljegodkendelsen af flere typer af input-

materialer til fremstilling af EU-gødningsprodukter i samme delegerede retsakt.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget. Forslaget forventes at køre i fælles udvalgsproce-

dure, hvor enten ENVI eller IMCO er ordfører.

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da de

vurderer, at formålene med forordningerne ikke kan opnås tilstrækkeligt på medlemsstatsniveau, og at det vil

være mindre omkostningstungt og mere effektivt at have EU-regler. Desuden er forslaget en målrettet revision

af allerede eksisterende EU-lovgivning.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 670: Notat om forenkling af visse krav og procedurer for kemiske produkter, fra miljøministeren

Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er overholdt.

Gældende dansk ret

De tre forordninger er umiddelbart direkte gældende i Danmark.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da forordningen vil være direkte gæl-

dende.

Statsfinansielle konsekvenser og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget vil medføre en mindre byrdelettelse for overvågningsmyndighederne, idet medlemsstaterne fritages

fra at indrapportere en evaluering af dette arbejde hvert fjerde år til EU. Derudover har forslaget ingen væ-

sentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s

budget.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske og administrative omkostninger for virksomhederne

Idet forslaget indfører forenklinger forventes det, at forslaget generelt vil have positive konsekvenser for virk-

somheder.

Kommissionen skønner, at ophævelse af formateringskravene i CLP-forordningen vil medføre årlige redukti-

oner i de administrative omkostninger på 333 mio. EUR i EU, hvilket udgør langt det største bidrag til de

samlede årlige omkostningsreduktioner i CLP-delen af forenklingsforslaget (i alt 363 mio. EUR). Dette svarer

til de estimater, der blev gennemført ifm. indførelse af disse formateringskrav i CLP-forordningen i 2024, hvil-

ket svarede til, at omstillingsomkostningerne i Danmark ville beløbe sig til 84-378 mio. DKK samt årlige mer-

omkostninger på 69-387 mio. DKK. Estimaterne er baseret på industriens egne tal.

Under kosmetikforordningen vil et forbud mod et kemisk stof, som indgår i et kosmetisk produkt, betyde, at

producenten skal omformulere sit produkt eller søge om undtagelse for forbuddet mod det pågældende kemi-

ske stof. Industrien giver udtryk for, at en forlængelse af tidsfrister og forudsigelighed vil gøre det nemmere

for virksomhederne at planlægge deres arbejde og nå at omformulere deres produkter rettidigt, så de ikke skal

kassere produkter. Industrien giver ikke et estimat på, hvad dette betyder økonomisk.

I forbindelse med Kommissionens ’reality check’ på kosmetikforordningen har industrien estimeret, at det vil

koste i omegnen af 15.000 EUR, svarende til 110.000 DKK, at omformulere et enkelt kosmetisk produkt, hvis

en ingrediens forbydes. Der findes omkring 500.000 kosmetiske produkter på det europæiske marked. Indu-

strien har estimeret, at de 10 parfumer, som er ved at undergå en harmoniseret klassificering som CMR-stof i

kategori 1b, og derved vil blive forbudt at anvende med de gældende regler, vil medføre, at ca. 85 pct. af pro-

dukterne på markedet i EU skal omformuleres. Forslaget om at undtage naturligt sammensatte stoffer, såsom

parfumestoffer, fra forbuddet mod CMR forventes at give industrien byrdelettelser. Disse er ikke estimeret.

De danske producenter, repræsenteret ved Dansk Industri, forventer ikke, at deres medlemmer vil have et

særligt stort behov for at ansøge om undtagelser fra CMR-forbud, idet de primært producerer til et marked der

ønsker miljømærkede produkter, hvor sådanne stoffer ikke må anvendes. Kosmetik- og Hygiejnebranchen,

som repræsenterer internationale og danske producenter og leverandører af kosmetik og personlig pleje- og

hygiejne produkter, har angivet nogle eksempler på omkostninger til omformuleringer. Disse ligger fra en gen-

nemsnitlig omkostning til en omformulering på 112.000 DKK, til

–

for særligt komplicerede produkter

–

på

op til 2,5-3,5 mio. DKK. Det vurderes dog, at langt de fleste medlemmer hos Kosmetik- og Hygiejnebranchen

er leverandører, som ikke selv afholder udgifter til omformuleringerne.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 670: Notat om forenkling af visse krav og procedurer for kemiske produkter, fra miljøministeren

Kommissionens forslag til ændringer af gødningsforordningen forventes at have begrænset positive erhvervs-

økonomiske konsekvenser i Danmark. Dette skyldes det begrænsede antal EU-gødningsprodukter på det dan-

ske marked. Til gengæld forventes antallet af EU-gødningsprodukter i Danmark at stige de kommende år. Den

foreslåede forenkling af godkendelsesprocedure for mikroorganismer i biostimulanter vurderes at kunne lette

de administrative omkostninger for virksomheder, og endvidere vil forslaget potentielt kunne øge udbuddet af

mikrobielle biostimulanter. Øvrige foreslåede ændringer til gødningsforordningen vurderes at have ingen eller

yderst begrænsede erhvervsøkonomiske fordele i dansk sammenhæng.

Samlet set forventes forslaget at medføre administrative lettelser for erhvervslivet.

Konsekvenser for beskyttelsesniveauet

Forslaget indebærer, at visse ændringer til CLP-forordningen vedtaget i 2024

–

herunder formateringskrav,

opdatering af etiketter ved ændret selvklassificering og oplysningskrav ved onlinesalg til professionelle

–

til-

bagerulles. Disse skulle ellers være trådt i kraft i 2026 og 2027 og ville have øget beskyttelsesniveauet ved at

gøre informationer om fareegenskaber mere tydelige på produktets etiket. Tilbagerulningen fastholder der-

imod det nuværende beskyttelsesniveau. Lempede krav til reklamer, gældende fra juli 2026, kan svække for-

brugernes mulighed for tidligt at blive opmærksom på et produkts fareegenskaber, men konsekvensen vurde-

res som begrænset, da oplysninger fortsat vil være tilgængelige ved køb

–

fysisk eller online.

Forslagets ændringer til det automatiske forbud i kosmetikforordningen mod CMR-stoffer vil medføre, at kom-

mende forbedringer i beskyttelsesniveauet, via nye forbud mod CMR-stoffer, udskydes. Det medfører, at når

CMR-stoffer konstateres, vil forbrugerne være udsat for stofferne, der kan medføre risiko for kræft, skade på

ufødte børn eller på forplantningsevnen i længere tid end i dag. Herudover vil kosmetiske produkter fremover

lovligt kunne indeholde CMR-stoffer, hvis disse udelukkende er klassificerede på baggrund af deres egenska-

ber, når de indtages eller indåndes, eller hvis det klassificerede CMR-stof findes i et anvendt naturligt sam-

mensat stof. Det vil betyde, at der kan være større risiko for udvikling af kræft, skade på ufødte børn eller på

forplantningsevnen i forhold til i dag.

Høring

Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål, EU-

miljøspecialudvalget

–

bred kreds, samt via høringsportalen. Der er indkommet høringssvar fra

Branchehuset,

Danmarks Farve- og Lakindustri, DFL, Dansk Erhverv, DE, Dansk Industri, DI, Drivkraft Danmark, DD,

Forbrugerrådet Tænk, Kosmetik og Hygiejnebranchen, KOH, CropLife Danmark, Landbrug & Fødevarer,

CO-industri, Plastic Change:

Generelt:

Branchehuset velkommer EU-kommissionens forslag til simplifikation af kemikalieområdet, men havde dog

gerne set et forslag, der rakte udover de bestemmelser, der ligger i CLP-forordningen, idet der efter deres bed-

ste overbevisning er andre områder af kemikalieområdet herunder REACH og SCIP, som kunne nyde godt af

en forsimpling. De ser dog frem til, at der vil blive sat fokus på dette med en ny kemikaliestrategi og en revision

af REACH senere på året.

Dansk Erhverv, DE støtter overordnet formålet med forslaget om at reducere unødige administrative

byrder og sikre en mere effektiv og forudsigelig implementering af EU’s kemilovgivning uden at

gå på kompromis med sundheds- og miljøhensyn.

Dansk Industri, DI hilser forslaget velkomment og understreger, at kemikaliepakken kun er et første konkret

udspil under Kommissionens handlingsplan for kemikalieindustrien. De imødeser yderligere forslag, der ud-

over forenkling og ensretning af regler på kemi-området, har til formål at understøtte robustheden, konkur-

rencekraften, innovation og adgangen til billigere energi og decarbonisering.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 670: Notat om forenkling af visse krav og procedurer for kemiske produkter, fra miljøministeren

Ændringer til CLP-forordningen:

Danmarks Farve- og Lakindustri, DFL støtter EU-Kommissionens forslag om at forenkle krav og procedurer

vedrørende kemiske produkter og dermed reducere administrative byrder og omkostninger for industrien.

DFL fremhæver behovet for fleksibilitet i etiketformater, da de nuværende krav er stramme og byrdefulde,

samt vigtigheden af at bevare fleksibilitet i opdatering af etiketter uden en fast seksmåneders frist. DFL bifalder

en tilbagerulning af reklameregler til en mere proportional bestemmelse med fokus på vejledning om læsning

af etiketter og produktinformation. Grundlæggende støtter DFL at opretholde et højt beskyttelsesniveau for

menneskers sundhed og miljøet, og mener ikke, at de foreslåede ændringer kompromitterer dette.

Dansk Erhverv, DE

bakker op om forslag under CLP-forordningen ift. simplificering i krav til udformning af

faremærkning og etiketter, herunder for små emballager, hvilket kan fremme brugen af flersproglige etiketter,

der kan øge fleksibiliteten på tværs af det indre marked, og samtidig formentlig reducerer brugen af de mere

omkostningsfulde fold-out etiketter. Forenkling af regler vedr. mærkning med UFI-koder på tankstationer vur-

deres ligeledes positiv. Vi støtter forslag til forenkling af krav til reklamer, som i dag anses for at være en ufor-

holdsmæssig byrde uden reel sikkerhedsmæssig merværdi samt forslag om længere overgangsperioder ved

omklassificering af eksisterende produkter, da korte frister kan føre til unødvendigt affald og økonomiske tab.

Desuden opfordrer Dansk Erhverv til øget brug af digital kommunikation for at lette pladsmangel og sikre nem

adgang til sikkerhedsinformation. I tillæg til dette foreslår Dansk Erhverv, at det primære ansvar for mærk-

ning, emballage og digitalt indhold lægges hos producenter og importører fremfor som nu hos alle leverandører

uden at skelne mellem dem, der fremstiller produkterne, og dem, der blot sælger dem. Dette er særligt byrde-

fuldt for detailhandlen, som ikke har kontrol over produktdesign eller klassificering. Dansk Erhverv støtter

desuden forslag om forenkling ift. kosmetikforordningen.

Dansk Industri, DI er positivt indstillet over for Europa-Kommissionens forslag til en kemikalieomnibus; det

er et vigtigt skridt i retning af at reducere regulatoriske byrder, samtidig med at sundhed, klima og miljø be-

skyttes. DI ser med tilfredshed på tilbagerulningen af reglerne for formater til fareetiketter under CLP-forord-

ningen, hvilket vil genindføre en vis fleksibilitet til gavn for producenter og deres kunder.

Drivkraft Danmark, DD kan overordnet støtte de foreslåede ændringer af forordningerne.

Drivkraft Danmark opfordrer dog regeringen til at arbejde for, at kravet om labels med piktogrammer til at

sætte på reservedunke skal fjernes fra forordning 1272/2008 bilag II del 5 (c). Kravet medfører urimelige store

administrative byrder og omkostninger for tankstationerne samtidig med, at det pålægger tankstationerne et

ansvar de i praksis ikke kan sikre de overholder. Mere end 75 pct. af tankstationerne er ubemandede, hvorfor

driftsherren ikke har mulighed for at sikre, at kunderne tager de pågældende labels, eller at de pågældende

labels altid er tilgængelig på de ubemandede stationer, da driftsherren ikke har stationen under konstant over-

vågning. En fjernelse af kravet vil ikke gå på kompromis med forbrugerbeskyttelsen i forhold til at bilister også

i dag fylder reservedunke med benzin/diesel på tankstationerne

–

uden krav om at bruge de omtalte labels.

Derudover bakker Drivkraft Danmark op om Kommissionens forslag om at fjerne kravet om særlig mærkning

af gasflasker.

Kosmetik- og Hygiejnebranchen, KOH bakker op om de foreslåede ændringer af designkrav til etiketter, lem-

pelse af reklamekrav og mere fleksible mærkningsfrister, især for små emballagetyper, samt brug af digitale

løsninger, der er blandt forslagene til simplificering af CLP-forordningen. Endelig anbefaler vi en forenkling

og harmonisering af reglerne for UFI-koder med Detergentforordningen for at reducere unødige administra-

tive byrder for virksomheder.

Ændringer til kosmetikforordningen:

Dansk Erhverv, DE støtter forslag om forenkling ift. kosmetikforordningen.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 670: Notat om forenkling af visse krav og procedurer for kemiske produkter, fra miljøministeren

Dansk Industri, DI anerkender også forenklinger af kosmetikforordningen, som vil lette sagsbehandlingen

med klare tidsfrister og kriterier. Af hensyn til beskyttelsen af miljø og sundhed og forbrugertilliden er det

væsentligt, at der ikke sker lempelse for anvendelsen af CMR-stoffer.

Forbrugerrådet Tænk mener, at forslaget ikke lever op til at holde sikkerheden højt og uændret, men reelt

kan skade folkesundheden. Kommissionen har ikke vurderet sundhedseffekterne af at lempe reglerne. For-

brugerrådet Tænk anbefaler, at regeringen lægger afgørende vægt på, at forbrugerbeskyttelsen ikke sænkes,

hvilket betyder at: Overgangsperioden på mere end 3 år ekstra for CMR-stoffer i kosmetik bør bortfalde.

Planteekstrakter med CMR-stoffer bør medtages i det automatiske forbud. CMR-stoffer, der indåndes og ind-

tages, skal omfattes af det automatiske forbud. Dispensationsmulighederne skal fortsat være begræn-

sede. Mangelfuld mærkning skal stadig løses, og produkters farer skal være tydelige. Der skal ikke ske lem-

pelser, hvis ikke sundhedseffekterne heraf er vurderet.

Kosmetik- og hygiejnebranchen, KOH bakker op om EU-Kommissionens Omnibus VI. Forslaget giver tydelige

og forudsigelige rammer for virksomhederne uden at gå på kompromis med forbrugersikkerheden, som er en

hjørnesten for både branchen og kosmetikforordningen.

Kosmetik- og hygiejnebranchen støtter de foreslåede deadlines og overgangsperioder for undtagelse af CMR-

stoffer (artikel 15) samt forslaget om at bevare muligheden for undtagelse med fokus på forenkling og opdate-

ring af kriterierne, der lægger til grund for vurdering, herunder brug af eksponeringsrelevante data. Kosmetik-

og Hygiejnebranchen bakker op om en ny undtagelsesprocedure for naturlige komplekse stoffer (NCS), samt

afskaffelse af anmeldelseskrav for nanomaterialer.

Ændringer til gødningsforordningen:

Landbrug & Fødevarer støtter Kommissionens forslag om at forenkle reglerne for vurdering af mikroorganis-

mer anvendt i biostimulanter gennem ændringer til gødningsforordningen.

Landbrug & Fødevarer finder det afgørende, at lovgivningen følger med den videnskabelige udvikling og un-

derstøtter sektorens praktiske behov

–

særligt i en tid, hvor planteproduktionen står over for store udfordrin-

ger. Biostimulanter og andre biosolutions spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling af landbruget, hvorfor

Landbrug & Fødevarer hilser initiativer velkomne, der fremmer udvikling, godkendelse og anvendelse af disse

løsninger i EU.

Landbrug & Fødevarer støtter derfor: Forslaget om at fjerne det udvidede REACH-krav for stoffer anvendt i

EU-gødningsprodukter, så de almindelige REACH-bestemmelser finder anvendelse. Initiativet til at give

Kommissionen bemyndigelse til at fastsætte fælles kriterier og metodologi for vurdering af mikroorganismer,

hvilket vil muliggøre en mere smidig godkendelsesproces.

Fjernelsen af den såkaldte “unbundling clause”,

der vil gøre det muligt at regulere nye komponenter hurtigere og mere effektivt. Den overordnede ambition

om forenkling, digitalisering og reduktion af administrative byrder - særligt for små og mellemstore virksom-

heder - uden at gå på kompromis med miljø- og sundhedsbeskyttelse.

Efter Landbrug & Fødevarer vurdering vil forslaget styrke Europas konkurrenceevne og sikre, at landbruget

får hurtigere adgang til innovative og bæredygtige løsninger.

Landbrug & Fødevarer finder det meget positivt, at der arbejdes på, at biostimulanter i fremtiden kan inde-

holde flere typer af mikroorganismer (ændringer i Fertilising Products Regulation, særligt omkring CMC7).

Landbrug & Fødevarer er dog bekymrede over forslaget om, at EFSA skal lave vurderingen, da de er meget

langt bagud på området for plantebeskyttelsesmidler. Hvis EFSA skal vurdere hver enkelt mikrobiologisk

biostimulant, kommer det til at tage meget lang tid, og Landbrug & Fødevarers bekymring er, at det vil

bremse tilgængeligheden af biostimulanter og i værste fald forsinke arbejdet med vurdering af aktivstoffer i

plantebeskyttelsesmidler yderligere, hvilket er imod både hensigt og ønsker. Landbrug & Fødevarer kan for-

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 670: Notat om forenkling af visse krav og procedurer for kemiske produkter, fra miljøministeren

stå, at man fra det danske formandskabs side arbejder videre med forslaget om at lade EFSA bedømme, i ste-

det for det man fra Kommissionen havde lagt op til, hvor ”Notified Bodies” skulle lave bedømmelsen. Derfor

vil Landbrug & Fødevarer gøre opmærksom på vores bekymring og lade forstå, at vi gerne ser vurderingsop-

gaven gå fra EFSA og i stedet til et andet bemyndiget organ, så der kommer skub i den ønskede udvikling.

Dansk Industri, DI bemærker, at Kommissionen foreslår, at de udvidede registreringskrav fjernes, og at der

anvendes REACH-standardregler, hvilket letter markedsadgangen. Kommissionen forslår også klarere krite-

rier og metoder til vurdering af mikroorganismer i plantebiostimulanter, hvilket forenkler processerne. Grund-

læggende finder DI det positivt, at alle kemiske stoffer, der anvendes i EU og produktion skal vurderes ud fra

samme kriterier for miljø og sundhed, og at der skal foreligge de sammen typer data, uanset hvad stoffet skal

bruges til. DI imødeser, at Kommissionen vil sikre klarere kriterier og metoder til vurdering af mikroorganis-

mer; kriterier for plantebiostimulanter er et vigtigt skridt på vejen til forenkling af godkendelsesprocedurer og

kortere sagsbehandlingstid for ansøgninger om anvendelse af mikroorganismer til anvendelse i såvel landbrug

som i andre produktionsmiljøer. DI ser frem til at se Kommissionens kommende forslag til yderligere forenk-

linger i forbindelse med igangværende revisioner, navnlig for kosmetikforordningen og reglerne for digital

mærkning. Det er afgørende at sikre beskyttelsen af såvel sundhed som miljø, og at forbrugerne fortsat kan

have tillid til, at produkter produceret eller importeret til EU er sikre at anvende. Forenkling af krav og forkor-

telse af sagsgange er i alles interesse, og det er derfor vigtigt fortsat at identificere, hvor man med fordel kan

fjerne eller forenkle krav til kemiske stoffer og blandinger.

CropLife Danmark bemærker, at der er tale om et atypisk omnibus-forslag, hvor der lægges op til æn-dringer

af forskelligartede artikler i tre forskellige forordninger, fremfor en forenklet omnibus-model hvor ændringen,

der foreslås, er en forenkling af ens gældende artikler på tværs af forordninger. Hos CropLife Danmark havde

man gerne set, at disse var fremsat enkeltvis for at sikre, at Kommissionen havde fyldestgørende tid til at gen-

nemgå ændringer, og også for at sikre en hurtigere forhandling til enighed, fremfor den fremsatte model.

CropLife Danmark fremhæver, at Kommissionens forslag indeholder to længe ventede ændringer af gødnings-

forordningen, der er afgørende for, at biostimulanter kan levere løsninger til landbruget. CropLife Danmark

ser positivt på forslaget om at fjerne de såkaldte REACH-plus-krav til biostimulanter. Denne forenkling side-

stiller REACH-kravene med de nationale krav for gødningsprodukter og fjerner datakrav, som ikke er propor-

tionale, og som ikke bringer øget sikkerhed for hverken landbrugere eller forbrugere. Derudover er det yderst

positivt, at forslaget etablerer en længe ventet metode, som åbner op for, at producenter kan anvende nye

mikroorganismer i mikrobielle biostimulanter. Hidtil har dette været begrænset til fire kategorier af mikroor-

ganismer. CropLife Danmark finder det yderst positivt, at man fra Kommissionens side vil udvikle et kriterie

for nye mikroorganismer og samtidig sikre, at man ikke går på kompromis med sikkerheden. CropLife Dan-

mark finder, at prioriteten må være at sikre, at de vedtages i lovgivningen med deres omfang og intention

intakt. Slutteligt finder CropLife Danmark det vigtigt at påpege, at biostimulanter i nogen grad

–

og særligt i

Danmark

–

påvirkes af pesticidforordningen. Der er tvetydighed i artikel 2, 1(b) i pesticidforordningen ift.

definitionen af et plantebeskyttelsesmiddel, og denne uklarhed har desværre medført, at der for nuværende er

en række biostimulanter, som ikke tillades markedsført i Danmark grundet myndighedernes tolkning af defi-

nitionen. Det er derfor vigtigt for CropLife Danmark at påpege, at man fra dansk side bør holde dette for øje,

når næste omnibus-forslag med fokus på pesticidforordningen udarbejdes. CropLife Danmark finder, at der

bør arbejdes for en tydeligere definition af et plantebeskyttelsesmiddel.

Sagen har været i høring forud for møde i EU-miljøspecialudvalget den 29. september 2025.

Kosmetik- og hygiejnebranchen, KOH gør opmærksom på, at forslaget berører

KOH’s

medlemmer og zoomer

ind på simplificering, hvilket medlemmerne er rigtig glade for, da de oplever et stort pres fra de administra-

tive byrder. Overgangsperioden for CMR-stoffer er kun en lille del af Kommissionens forslag. Der er også

mange andre dele af forslaget, som er vigtige, som skaber klarhed i industrien og som har været efterspurgt i

lang tid og som skaber udfordringer for industrien. Derudover skal CMR-stoffer selvfølgelig ikke være i kos-

metiske produkter, men nogle af stofferne er i en gråzone. Eksempelvis har KOH et særligt højt fokus på

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 670: Notat om forenkling af visse krav og procedurer for kemiske produkter, fra miljøministeren

CMR-ingredienser i naturlige sammensatte stoffer, da de er svære at vurdere. KOH fremfører endvidere, at

naturligt sammensatte stoffer som regel indgår i blandinger, og da man ikke kan tage en bestanddel ud disse

sammensatte stoffer, kan det være svært at erstatte dem. I forhold til vurderinger af forbrugersikkerheden

ved CMR-stoffer fremfører KOH, at et kosmetisk produkt altid bliver vurderet, sådan at der ikke røres ved

forbrugersikkerheden.

Dansk Industri, DI fremfører, at i forhold til Kommissionens forslag til ændring af CLP-forordningen, hand-

ler det om mere end bare størrelsen på etiketter. I overgangsperioden indtil ikrafttrædelsen af de nye regler

fra revisionen af CLP-forordningen i 2024 finder sted den 1. januar 2026 er reglerne ikke implementeret

fuldt ud endnu, og fristerne i forslaget til kemikaliepakken falder i øvrigt sammen med fristen for, hvornår de

nye regler skulle have fundet anvendelse. DI oplyser, at der ikke er udarbejdet en konsekvensanalyse af for-

slaget til krav om etiketstørrelser. DI fremfører, at producenterne i Danmark er rettet mod små markeder og

specialprodukter, så man er vant til at lave etiketter rettet mod mange markeder på samme tid. Hvis der kun

bliver plads til få sprog på en etiket, vil det blive nødvendigt for industrien at have et dobbeltlager for at leve

op til kravet om at ommærke undervejs. Det vil blive mere omstændigt, og det kommer til at koste mere uden

produkterne bliver mere læsbare. Det strider desuden også imod miljøkravene til etiketter. Hvad angår Kom-

missionens forslag til ændring af kosmetikforordningen deler DI regeringens holdning og er enige i at skabe

forenklinger. Samtidig er DI bekymrede over de lange overgangsperioder for CMR-stoffer. DI mener, at der

mangler en forståelse af, hvordan den videnskabelige komité skal vurdere stofferne og en mere ensartet måde

at gøre det på.

Dansk Erhverv, DE støtter op om forenklingsdagsordenen. DE synes, at regeringens holdning er god, men

efterspørger en mere klart formuleret holdning. DE støtter

desuden DI’s holdning til sagen. DE

er desuden

enige i at fjerne de administrative byrder samtidig med, at der stilles krav til læsbarheden af etiketter. Samti-

dig er det usikkert, hvad der menes med læsbarhed, og DE efterspørger vejledning i forhold til dette. Hvad

angår selvklassificering, kan DE godt se idéen i, at fastholde den faste frist på seks måneder for ommærkning

af etiketter, men det vil være en udfordring i detailhandlen, som ikke får nok tid til ommærkning. Det kan

betyde, at detailhandlen er nødt til at destruere deres produkter, hvilket går imod principperne om cirkulær

økonomi. DE ønsker mere fleksibilitet i kravene til ommærkning af etiketter.

CO-industri

har indsendt følgende skriftlige bemærkning: ”CO-industri

er enig i bemærkningerne fra Forbru-

gerrådet Tænk og er derfor imod at tilbagerulle og lempe alle nævnte bestemmelser i samlenotat om kemika-

lieomnibus som har betydning for arbejdsmiljø, miljø, forbrugerbeskyttelse og sundhed. Hensyn hertil bør

veje tungest og over hensyn til indtjeningen”.

CropLife Danmark

har indsendt følgende skriftlige bemærkning: ”… fsva.

muligheden for at markedsføre

biostimulanter baseret på flere forskellige mikroorganismer, finder CropLife Danmark det nødvendigt at på-

pege, at vi er bekymret vedr. at lade EFSA være overenstemmelsesorgan for disse nye biostimulanter.

CropLife Danmark foreslår, at man, som oprindeligt foreslået, lægger arbejdet hos Notified Bodies (NoBo),

som allerede er udpeget til at varetage vurderinger af biostimulanter ift. CE-mærkning. Vores erfaring fra pe-

sticidområdet viser, at EFSA ikke har de nødvendige ressourcer og derfor er flere år bagud med deres vurde-

ringer. Det vil være en væsentlig barriere ift. at få flere mikrobiologiske biostimulanter i anvendelse i land-

bruget, hvis EFSA vælges som overenstemmelsesorgan. Vi bakker op om, at man i nu i CLP fjerner krav til

opdatering af etiketter

–

særligt på pesticidområdet, hvor man er nået meget langt med en særskilt forord-

ning på området. Vi finder det derudover positivt, at det fremadrettet bliver et krav i CLP at have digitale eti-

ketter

–

et initiativ vi allerede er i fuld gang med at implementere for pesticider i Danmark via systemet Agri-

Guide”.

Plastic Change

har indsendt følgende skriftlige bemærkning: ” Plastic Change

finder det stærkt problematisk,

at EU Kommissionen i forenklingens navn lægger op til ændringer, der vil efterlade borgerne med langt dårli-

gere beskyttelse mod skadelig kemi. Forslaget lykkes ikke, som det ellers officielt var hensigten, med at øge

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 670: Notat om forenkling af visse krav og procedurer for kemiske produkter, fra miljøministeren

konkurrenceevnen

uden

at sænke beskyttelsesniveauet. Tværtimod vil forslaget tillade endnu mere forure-

ning med skadelig kemi i en tid, hvor vores havmiljø er i dyb krise pga. kemikalier, mikroplastik med skadelig

kemi er en fast del af vores fødekæde og er dokumenteret i vores kroppe, fertiliteten falder, og flere og flere

børn har udviklingsforstyrrelser og for tidlig pubertet. Vi har som samfund ikke brug for, at der lempes på

reglerne for skadelig kemi, for eksempel ved at produkter kan anvendes i længere tid efter, at et indholdsstof

er blevet klassificeret som kræftfremkaldende, skadelig for arveanlæg eller skadelig for forplantningsevnen.

Vi har brug for det modsatte, nemlig at reglerne skærpes og der kommer langt bedre styr på de kemikalier,

som industrien bruger i deres produkter. Derfor kan Plastic Change ikke anbefale, at Danmark bakker op om

forslaget i den nuværende form”.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne har foreløbigt generelt udtrykt støtte til Kommissionens forslag, der forventes at medføre

forenklinger og hermed byrdelettelser for erhvervet i EU. Dog har flere medlemsstater også udtrykt, at forenk-

lingerne ikke skal ske på bekostning af en svækkelse af forbrugernes sundhed og miljøet.

Blandt medlemsstater er der bred enighed om, at man skal forenkle reglerne og lette byrderne for erhvervslivet,

hvor det er muligt. En række lande har indledningsvis udtrykt bekymring for, at ændringerne til kosmetikfor-

ordningens forbud mod CMR-stoffer vil sænke beskyttelsesniveauet. Særligt pga. de længere tidsfrister.

I forhold til forslaget om gødningsforordningen stillede nogle lande sig indledningsvist tvivlende overfor, hvor-

vidt myndighederne med de foreslåede lempelser i registreringspligten kan overvåge konsekvenserne af an-

vendelsen af gødninger med problematiske indholdsstoffer. Ift. biostimulanter har nogle lande indledningsvist

udtrykt bekymring om, hvorvidt den foreslåede godkendelsesprocedure i tilstrækkeligt omfang vil sikre be-

skyttelsesniveauet for mennesker og miljø.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter generelt Kommissionens prioritering af forenklinger af EU-reguleringen, som skal bidrage

til at forbedre Europas konkurrenceevne. Regeringen bakker således fuldt op om Kommissionens mål om 25

pct. byrdelettelse for store virksomheder og 35 pct. for små og mellemstore virksomheder (SMV’er). Forenk-

lingen skal dog ske uden at gå på kompromis med formålet med reguleringerne og de overordnede målsætnin-

ger for den grønne omstilling i EU.

For

CLP-forordningen

kan regeringen støtte, at der sker en tilbagerulning af nogle af de ændringer, der blev

vedtaget i 2024. Det gælder tilbagerulning af de obligatoriske formateringskrav til etiketter, som både vil fjerne

en del af erhvervslivets omstillingsomkostninger og reducere de årlige produktionsomkostninger. Dette skal

dog følges op af, at der stilles krav til at bevare læsbarheden af etiketter, for ikke at stille slutbrugeren i en

væsentlig ringere position. Ligeledes støtter Regeringen, at krav til reklamer og oplysninger ved onlinesalg af

kemiske produkter og blandinger forenkles. Dette skal dog ske på en måde, så kontrolmyndigheder fortsat kan

føre kontrol med ulovlig onlinehandel fra tredjelande. Og endelig bør hovedreglen om fast tidsfrist for opdate-

ring af etiketter for selvklassificerede stoffer bevares. Dog kan der gives undtagelser af virksomheder med ufor-

holdsmæssige administrative byrder.

For

kosmetikforordningen

er Regeringen kritisk overfor Kommissionens forslag om at forlænge overgangspe-

rioden i op til 39 måneder for salg af kosmetiske produkter, som skal forbydes på grund af indhold af CMR-

stoffer. Regeringen finder det væsentligt, at resultatet af forhandlingerne i videst muligt omfang medfører en

forkortelse af overgangsperioden. Ligeledes er det en prioritet, at CMR-stoffer i naturlige sammensatte stoffer

ikke per automatik bliver undtaget fra forbuddet mod CMR-stoffer i kosmetiske produkter. Desuden støtter

Regeringen, at der kan ske en forenkling af undtagelseskriterier til det automatiske forbud mod CMR-stoffer i

kosmetiske produkter, men det skal sikres, at der ikke gives undtagelse, hvis der findes mulige alternativer.

Endeligt finder Regeringen det vigtigt, at CMR-stoffer, der alene er klassificeret pba. effekter efter indånding

og indtag, omfattes af det automatiske forbud.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 670: Notat om forenkling af visse krav og procedurer for kemiske produkter, fra miljøministeren

For så vidt angår

gødningsforordningen

støtter Regeringen Kommissionens forslag, idet reglerne forenkles,

og omfanget af ændringer til gødningsforordningen ikke fører til forringelser i beskyttelsesniveauet for men-

nesker, dyr og planter og miljøet generelt set.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Notaterne er ligeledes fremsendt til Folke-

tingets Miljø- og Fødevareudvalg.