Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 666
Offentligt
3073538_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Sagsnr. 2024-3178
Den 30. september 2025
./.
Til Miljø- og Fødevareudvalgets orientering fremsendes hermed bekendtgørelse om registrering og
kontrol af oplysninger om fisk, der landes direkte, og fisk, der importeres samt høringssvar og
høringsnotat.
Med den reviderede bekendtgørelse implementeres EU-Kommissionens gennemførelsesforordning
(EU) 1474/2024 om regler for anvendelsen af artikel 14, stk. 4, litra a), i Rådets forordning (EF) nr.
1224/2009 for så vidt angår undtagelse fra tolerancemargenen for skøn over fangster, der landes
usorteret. Endvidere indføres en bagatelgrænse for hjemtagning af en mindre mængde fisk til eget
forbrug, og bestemmelsen om Landbrugs- og Fiskeristyrelsens deling af fiskeres oplysninger med de
enkelte producentorganisationer udgår af bekendtgørelsen grundet GDPR-reglerne. Herudover er der
foretaget en række lovtekniske og sproglige justeringer.
For så vidt angår bestemmelserne om muligheden for anvendelse af undtagelsen fra tolerancemargin
for skøn over fangster, der landes usorteret, er der tale om udmøntning i national lovgivning af
eksisterende EU-retlige krav til havne, hvor undtagelsen kan benyttes. Med bekendtgørelsen
implementeres krav om anvendelse af uafhængige tredjepartsvejere ved vejning af fisk i usorterede
landinger fra fiskeri efter pelagiske arter og industrifiskeri, hvor man ønsker at anvende
undtagelsesreglerne fra hovedreglen om tolerancemargin i de pågældende fiskerier.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2025.
Med venlig hilsen
Jacob Jensen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk