Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 655
Offentligt
3072096_0001.png
Folketinget, Miljø- og Fødevareudvalget
Att.: Formand Hans Kristian Skibby
Christiansborg
1240 København K
MOF alm. del – samrådsspørgsmål AN og
AZ
24. september 2025
Jeg har modtaget en klage over, at Fødevarestyrelsen – som tiltrådt af
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri – har meddelt afslag på
aktindsigt i Fødevarestyrelsens veterinære beredskabsplaner.
Jeg er bekendt med, at Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg efter ønske fra
Helene Brydensholt (ALT) den 21. marts 2025 stillede samrådsspørgsmål AN
til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for
samfundssikkerhed og beredskab (MOF alm. del, 2024-25). Spørgsmålet
angik en række forhold relateret til et muligt udbrud af en ny pandemi med
udgangspunkt i den industrielle produktion af grise i Danmark, herunder om
beredskabet er tilstrækkeligt og opdateret til at håndtere en sådan.
Samrådet blev ifølge Folketingets hjemmeside afholdt den 14. maj 2025.
Jeg er også bekendt med, at Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg efter
ønske fra Helene Brydensholt (ALT) og Carsten Bach (LA) den 2. juni 2025
som opfølgning på besvarelsen af samrådsspørgsmål AN stillede
samrådsspørgsmål AZ til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og
ministeren for samfundssikkerhed og beredskab (MOF alm. del, 2024-25).
Spørgsmålet angik, om ministrene på et lukket samråd vil fremlægge de
eksisterende beredskabsplaner på området.
Ifølge Folketingets hjemmeside er dette spørgsmål ikke besvaret.
Når samrådet om samrådsspørgsmål AZ er afholdt, beder jeg udvalget om at
oplyse, om samrådene alene var af orienterende karakter, eller om der i
forbindelse med det ene eller begge samråd forelå en egentlig stillingtagen
fra udvalgets side.
Dok.nr. 25/04533-6/LBI
Bedes oplyst ved
henvendelse
Folketingets
Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K
33 13 25 12
www.ombudsmanden.dk
[email protected]
Oplysning om telefontid
og mulighed for personlig
henvendelse findes på
ombudsmanden.dk/kontakt
Side 1 | 2
MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 655: Henvendelse af 24/9-25 fra Ombudsmanden om MOF alm. del – samrådsspørgsmål AN og AZ
3072096_0002.png
Jeg henviser til notat af 27. november 1989 fra Folketingets Udvalg for
Forretningsordenen om samrådsproceduren og skrivelse af 9. oktober 1991
vedrørende proceduren i forbindelse med samråd med henblik på orientering
af Folketingets Ombudsmand.
Jeg har sendt en kopi af dette brev til Folketingets udvalgssekretariat.
Med venlig hilsen
Side 2 | 2