MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 650: Grundnotat om fastsættelse for 2026 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 650
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

Den 22. september 2025

Sagsnummer: 2025-187

./.

Til udvalgets orientering fremsendes hermed grundnotat om Kommissionens forslag til Rådets forord-

ning om fastsættelse for 2026 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i

Østersøen og om ændring af forordning (EU) 2025/202 for så vidt angår visse fiskerimuligheder i andre

farvande, KOM (2025) 0458.

Jacob Jensen

Jesper Wulff Pedersen

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057

København K

Tlf. 38 10 60 00

• CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 650: Grundnotat om fastsættelse for 2026 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Den 19. september 2025

FVM 481

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2026 af fi-

skerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

og om ændring af forordning (EU) 2025/202 for så vidt angår visse fiskerimulig-

heder i andre farvande

KOM (2025) 458

Resumé

Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2026 af fiskerimuligheder for visse

fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen omfatter fastsættelse af fiskerimuligheder for

de kommercielt vigtigste bestande i Østersøen i form af TAC

/kvoter

for 2026. Kommissionens forslag

indeholder forslag til TAC/kvoter for i alt ti bestande i Østersøen. Kommissionen foreslår, at torsk i

østlig og vestlig Østersø samt vest-sild og laks fortsat kun kan fanges som bifangst, og at bifangstkvo-

terne for disse skal reduceres. Ligeledes foreslår Kommissionen en reduceret kvote for rødspætte. For

brisling og centralsild foreslår Kommissionen en uændret kvote. Forslag til lukkeperioder i torskens

gydeperioder er uændrede i forhold til 2025 i både den vestlige og østlige del af Østersøen. I den vest-

lige Østersø vil der i ICES underområde 22 og 23 være lukket for fiskeri med alle typer redskaber fra

den 15. januar til 31. marts, og i underområde 24 fra 15. maj til 15. august. I den østlige Østersø i ICES

underområde 25 og 26 vil der være lukket for fiskeri med alle typer redskaber fra den 1. maj til 31.

august. Der vil dog være visse begrænsede undtagelser til at kunne fiske i lukkeperioderne. Der fore-

slås som noget nyt en tremåneders lukning af fiskeriet efter centralsild i gydeperioden mellem forskel-

lige datoer i perioden medio marts til ultimo juli i forskellige dele af den centrale Østersø. Det foreslås

også som noget nyt forbud mod rekreativt fiskeri efter laks i Østersøen i 2026 med en undtagelse for

kystnære områder i den Botniske Bugt og i Ålandshavet i laksens sommervandring. Ligeledes foreslås

det at videreføre forbuddet mod rekreativt fiskeri efter torsk i Østersøen. Kommissionens forslag læg-

ger op til en stramning, hvad angår brug af år-til-år fleksibilitet. Forslaget skønnes at have negative

erhvervsøkonomiske konsekvenser for fiskere berørt af de forventede kvotereduktioner. Forslaget

skønnes at have en positiv effekt på beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget tager højde

for bestandssituationen for de berørte bestande. Regeringen støtter generelt hensigten om at sikre et

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

som EU har af en mængde delt med andre lande eller et udtryk for den andel, en medlemsstat

har af den samlede EU mængde.

Kvote er den andel,

bæredygtigt fiskeri i Østersøen. Regeringen finder som et generelt princip, at fiskerimulighederne i

Østersøen bør fastsættes på grundlag af forvaltningsplaner, den videnskabelige rådgivning og mål-

sætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold til den fælles fiskeripolitik.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2025) 458 af 26. august 2025 fremsendt forslag til Rådets forordning om

fastsættelse for 2026 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Øster-

søen og om ændring af forordning (EU) 2025/202 for så vidt angår visse fiskerimuligheder i andre far-

vande. Forslaget er oversendt til Rådet i en dansk sprogversion den 26. august 2025.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal.

Formål og indhold

Formålet med Kommissionens forslag om fastsættelse af fiskerimuligheder for 2026 for visse fiskebe-

stande og grupper af fiskebestande i Østersøen er at fastsætte fangstbegrænsninger for EU-fiskeriet med

henblik på at sikre et bæredygtigt fiskeri på såvel kort som på langt sigt i overensstemmelse med mål-

sætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY). Forslaget bygger på den videnskabelige rådgiv-

ning om fiskerimuligheder i Østersøen udarbejdet af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en flerårig forvaltningsplan for torsk, sild og brisling i

Østersøen, forordning (EU) 2016/1139. Kommissionens forslag indeholder forslag til TAC/kvoter for ti

bestande i Østersøen.

Af Kommissionens meddelelse om bæredygtigt fiskeri: status og retningslinjer for 2026

–

KOM (2025)

296

fremgår det bl.a., at Kommissionen vil basere sine forslag på ICES’ videnskabelige fangstrådgivning.

Kommissionen vil foreslå kvoter i overensstemmelse med MSY samt forsigtighedsbaseret rådgivning.

Forudsat at betingelserne i de flerårige planer er opfyldt, kan Kommissionen foreslå at anvende det øvre

MSY-interval for sunde bestande. For fiskebestande, hvor størrelsen er faldet til under sunde grænser,

vil Kommissionen foreslå at genopbygge disse bestande og medtage afhjælpende foranstaltninger i over-

ensstemmelse med de enkelte flerårige planer. Den vil fokusere på at få fuldstændig MSY-rådgivning for

målbestande i henhold til flerårige planer, for hvilke der i øjeblikket foreligger forsigtighedsbaseret råd-

givning. Kommissionen vil videreføre de foranstaltninger til reduktion af bifangster, der er vedtaget

sammen med de TAC'er, som alene er for uundgåelig bifangst, for at afhjælpe potentielle choke-situati-

oner.

EU/Rusland

EU og Rusland indgik den 10.-12. juli 2006 en aftale om samarbejde på fiskeriområdet og om bevarelse

af de levende marine ressourcer i Østersøen. EU og Rusland har ikke opnået enighed om fælles forvalt-

ning for de fælles bestande, hvilket betyder, at EU’s rådighedsmængder

for bestande fælles med Rusland

(brisling, torsk, sild og laks) også for 2026 vil blive fastsat som autonome kvoter. Kommissionen redu-

cerer, hvor det er relevant, i forslaget til fiskerimuligheder for de teoretiske russiske andele.

Fiskerimuligheder

ICES fremlagde sin rådgivning den 28. maj 2025 for bestandene i Østersøen.

Torsk i vestlig og østlig Østersø

ICES giver sin rådgivning for torsk for henholdsvis den vestlige og den østlige torskebestand, og ikke for

de to forvaltningsområder i Østersøen, idet øst-torsk forekommer i et forholdsvis stort omfang i den

vestlige Østersø. Det er antagelser om, at vest-torsk også forekommer i den østlige Østersø. I rådgivnin-

gen indgår data fra det rekreative fiskeri efter torsk. Rådgivningen for både øst-torsk og vest-torsk er

baseret på en forsigtighedstilgang.

For torsk i den vestlige Østersø (ICES underområde 22-24) foreslår Kommissionen en bifangstkvote for

det kommercielle fiskeri på 42 tons, svarende til en reduktion på 84 pct. i forhold til 2025. Kommissio-

nen anfører, at ICES ikke er i stand til at kvantificere omfanget af uundgåelige bifangster. De 42 tons

svarer ifølge Kommissionen til de indrapporterede landinger af torsk fra det vestlige forvaltningsområde

i 2024. Kommissionen henviser til uundgåelige bifangster særligt i fiskeriet efter fladfisk og ønsket om

at opnå balance mellem at undgå at stoppe dette fiskeri og at minimere omfanget af bifangster af vestlig

torsk. Direkte fiskeri efter torsk i vestlig Østersø har været forbudt siden 2022. Det vil dog fortsat være

tilladt at gennemføre videnskabeligt fiskeri i området. Desuden henviser Kommissionen til, at det i april

2025 blev obligatorisk i det demersale fiskeri at anvende mere selektive redskaber, som forventes at

reducere bifangsterne af torsk betydeligt.

Lukkeperioden i ICES underområde 22 og 23, hvor der er forbud mod at fiske med alle typer redskaber,

er uændret og vil gælde fra den 15. januar til den 31. marts. I lukkeperioden foreslås det som hidtil, at

det vil være tilladt for fartøjer under 12 meter at fiske med passive redskaber på vanddybder mindre end

20 meter, og med muslingeskrabere i ICES underområde 22 på vanddybder mindre end 20 meter, lige-

som det vil være tilladt at gennemføre fiskeri til videnskabelige formål.

I ICES underområde 24 (den østligste del af den vestlige Østersø nærmest Bornholm) vil lukkeperioden

gælde fra den 15. maj til den 15. august. Fartøjer under 12 meter må i lukkeperioden fiske med passive

redskaber i områder, hvor vanddybden er mindre end 20 meter. Det vil også være tilladt at fiske efter

pelagiske bestande til direkte konsum på vanddybder mindre end 40 meter med redskaber med en ma-

skestørrelse på højest 45 mm, hvis landingerne sorteres. Fiskeri til videnskabelige formål kan ligeledes

gennemføres i lukkeperioden.

For det rekreative fiskeri efter torsk foreslår Kommissionen at opretholde helårsforbuddet for 2026 gæl-

dende for hele Østersøen.

For torsk i den østlige Østersø (ICES underområde 25-32) foreslår Kommissionen en bifangstkvote for

det kommercielle fiskeri på 156 tons, svarende til en reduktion på 63 pct. i forhold til sidste år. Kommis-

sionen anfører, at ICES ikke er i stand til at kvantificere omfanget af uundgåelige bifangster. De 156 tons

svarer ifølge Kommissionen til de indrapporterede landinger af torsk fra det østlige forvaltningsområde

i 2024. Direkte fiskeri på denne bestand har ikke været tilladt siden juli 2019. Kommissionen henviser

til, at de seneste års supplerende foranstaltninger, herunder forbud mod rekreativt fiskeri og lukning af

gydeområder, endnu ikke har resulteret i en forbedret bestandssituation. Desuden henviser Kommissi-

onen til, at det i april 2025 blev obligatorisk i det demersale fiskeri at anvende mere selektive redskaber,

som forventes at reducere bifangsterne af torsk betydeligt.

Kommissionen foreslår at opretholde lukkeperioden i den østlige Østersø (ICES underområde 25 og 26)

fra 1. maj til den 31. august. Fartøjer under 12 meter må i lukkeperioden fiske med passive redskaber på

vanddybder mindre end 20 meter. Fartøjer, der fisker efter pelagiske bestande til direkte konsum, må i

lukkeperioden i underområde 25 fiske, hvis der anvendes redskaber med en maskestørrelse på højst 45

mm på vanddybder mindre end 50 meter, og landingerne sorteres. Fiskeri til videnskabelige formål kan

ligeledes gennemføres i lukkeperioden.

Vest-sild og central-sild

Kommissionen foreslår en bifangstkvote for sild i den vestlige Østersø (ICES underområde 22-24) på

394 tons, svarende til en reduktion på 50 pct. i forhold til 2025. Kommissionen anfører, at ICES ikke

hidtil har været i stand til at kvantificere omfanget af bifangsterne af bestanden, men der er bifangster

af vest-sild i fiskeri efter brisling. Kommissionen foreslår, at fastsætte bifangstkvoten med henvisning

til artikel 4, stk. 6, i den flerårige plan, således at det sikres, at der er mindre end 5 pct. sandsynlighed

for, at bestandens gydebiomasse falder til et punkt under grænsereferencepunktet for bestandens gyde-

biomasse (B

lim

). Direkte fiskeri efter bestanden har været forbudt siden 2022, dog med en undtagelse

for fartøjer under 12 m, som fisker med passive redskaber. Kommissionen foreslår imidlertid, at denne

undtagelse udgår. Det vil fortsat være tilladt at gennemføre videnskabeligt fiskeri i området.

Kommissionen foreslår en uændret kvote for central sild (ICES underområde 25-27, 28.2, 29 og 32) på

83.881 tons, svarende til den samme kvote som for 2025. Kommissionen fremhæver

imidlertid, at ICES’

prognose for bestanden baseres på usikre rekrutteringsskøn, samt at der fortsat er et problem med fejl-

rapportering, hvorfor Kommissionen foreslår en forsigtig tilgang ved kvotefastsættelsen i forhold til råd-

givningen. Kommissionen foreslår at fastsætte kvoten med henvisning til artikel 4, stk. 6, i den flerårige

plan, således at det sikres, at der er mindre end 5 pct. sandsynlighed for, at bestandens gydebiomasse

falder til et punkt under grænsereferencepunktet for bestandens gydebiomasse (B

lim

). Kommissionen

foreslår desuden at indføre en afhjælpende foranstaltning i form af en tremåneders lukning af fiskeriet

i gydeperioden, hvor det er forbudt at fiske efter pelagiske arter med flydetrawl i kystområder inden for

fire sømil målt fra basislinjerne, hvor vanddybden er mindre end 20 meter. For underområde 25 og 26

vil lukkeperioden være fra den 16. marts til den 15. juni, for underområde 27 og 28.2 vil lukkeperioden

være fra den 1. april til den 30. juni og for underområde 29-32 vil lukkeperioden være fra den 1. maj til

den 31. juli.

Brisling

Kommissionen foreslår en uændret kvote for brisling i Østersøen (ICES underområde 22-32) på 139.500

tons, svarende til den samme kvote som

for 2025. Kommissionen henviser til usikkerheden i ICES’ råd-

givning, og at rekrutteringsskønnet kan være for optimistisk. Kommissionen henviser også til fejlrap-

portering af brisling og sild som værende et stort problem og et argument for en lavere kvote, end hvad

rådgivningen tilskriver. Kommissionen foreslår også at opretholde den supplerende foranstaltning i

form af en lukning i gydeperioden, som Rådet indførte for 2025.

Rødspætte

Kommissionen foreslår en kvote for rødspætte i Østersøen (ICES underområde 22-32) på 10.973 tons,

svarende til en reduktion på 3 pct. i forhold til sidste år. Bestandens biomasse er historisk høj, selvom

fiskenes tilstand ifølge Kommissionen er forværret i løbet af de seneste fem år. Kommissionen bemær-

ker, at der bør tages hensyn til samspillet mellem fiskearterne og fremhæver specifikt, at torsk er en

uundgåelig bifangst i fiskeriet efter rødspætte.

Laks og havørred

ICES’ rådgivning for laks i Østersøens hovedbassin (underområde 22-31)

for 2026 følger samme tilgang

som i de foregående år. ICES har siden 2022 anført, at alt kommercielt og rekreativt fiskeri efter laks

bør ophøre i Østersøens hovedbassin, med undtagelse for et begrænset direkte fiskeri i visse nordlige

kystområder under laksens sommervandring. ICES anfører samtidig, at hvis der implementeres områ-

debaseret forvaltning begrænset til kystfiskeri i Ålandshavet (ICES underområde 29N) og i Den Botniske

lim:

Grænseværdi for en bestands gydebiomasse

–

en nedre værdi. Inden for den biologiske rådgivning findes der

grænseværdier, der betyder, at der skal tages særlige tiltag for at genopbygge bestanden.

Bugt (ICES underområde 30 og 31), vil fangst på maksimalt 30.000 stk. laks kunne være muligt. Dog

fremhæver ICES, at nedgangen i en bestemt flodpopulation betyder, at starten på fangstperioden bør

udskydes fra maj til juni i Ålandshavet og i området omkring den pågældende flods munding. Kommis-

sionens foreslår for 2026 fiskerimuligheder på 25.487 stk., svarende til en reduktion på 27 pct. i forhold

til 2025. Der vil være forbud mod direkte fiskeri efter laks, undtagen i kystnære områder i den Botniske

Bugt mellem 1. maj og 31. august (bortset fra maj i Råneälven) og i Ålandshavet mellem 1. juni og 31.

august. Kommissionen foreslår samtidig, at bibeholde de nuværende afhjælpende foranstaltninger samt

den begrænsede fleksibilitet af fiskerimulighederne for laks mellem Østersøens hovedbassin (område

22-31) og den Finske Golf (område 32).

For det rekreative fiskeri efter laks i Østersøen foreslår Kommissionen et fuldstændigt forbud undtagen

i kystnære områder i den Botniske Bugt mellem 1. maj og 31. august (bortset fra maj i Råneälven) og i

Ålandshavet mellem 1. juni og 31. august.

Kommissionen foreslår for 2026 at opretholde forbuddet mod fiskeri efter havørred i hele Østersøen

uden for fire sømil målt fra basislinjen, og at bifangster af havørred bør begrænses til 3 pct. af den kom-

binerede fangst af havørred og laks.

Landingsforpligtelsen for fiskerier i Østersøen har været fuldt indfaset siden 1. januar 2017.

ICES rådgivningen for 2026 er baseret på principperne i den flerårige forvaltningsplan for torsk, sild og

brisling i Østersøen, som blandt andet indeholder bestemmelser om intervaller for værdier for målet for

fiskeridødelighed (FMSY) samt om værdier for gydebiomasse (SSB) for de relevante arter, idet der dog

ikke er en MSY rådgivning for alle bestande. Værdierne er bestemmende for fastsættelsen af fiskerimu-

ligheder.

Nedenfor er angivet en samlet oversigt over Kommissionens forslag til fiskerimuligheder for 2026 for

de vigtigste bestande for Danmark sammenlignet med kvoten for 2025.

Art (Om-

råde)

Rådgivning fra ICES for 2026

EU-TAC 2025

i tons

(laks i stk.)

Kommissionens

forslag 2026 i

tons (laks i stk.)

samt ændring i

forhold til 2025

394 (-50 pct.) (kun

til bifangst)

Dansk

andel af

EU TAC

(pct.)

14 pct.

Sild i den

vestlige

Østersø

(22-24)

Sild i den

centrale

Østersø

(25-27,

28.2, 29

og 32)

Rådgivning: Nul-fangst (samme rådgivning som for

2025).

MSY-rådgivning. Anbefaling om nul-fangst sker for ot-

tende år i træk. Rekruttering mellem 2021-23 var den la-

veste siden tidsseriens start i 1991, men er for 2024 an-

slået til at være en anelse højere. Gydebiomassen er un-

der grænseværdien, B

lim

. Fiskeridødeligheden er histo-

risk lav og under F

MSY

Bestanden deles traditionelt mellem Skagerrak/ Katte-

gat og område 22-24.

Rådgivning: Fangst mellem 120.378 tons og 157.996

tons inkl. andelen til Rusland.

Anbefalingen er på baggrund af den flerårige forvalt-

ningsplan. Gydebiomassen er under MSY-niveau, men

over B

lim

. Den øgede fangstrådgivning skyldes kombina-

tionen af en stigning af middelvægten for bestanden og

en opskaleret bestandsstørrelse siden 2022.

Fra 2018 til 2024 har EU og Rusland tilsammen haft en

fangst, der ligger over MSY rådgivningen. Det anslås, at

russiske fangster udgør omkring 25 pct. af de samlede

788 (kun til bi-

fangst)

83.881

83.881 (0 pct.)

2,2 pct.

Art (Om-

råde)

Rådgivning fra ICES for 2026

EU-TAC 2025

i tons

(laks i stk.)

Kommissionens

forslag 2026 i

tons (laks i stk.)

samt ændring i

forhold til 2025

Dansk

andel af

EU TAC

(pct.)

Torsk

den øst-

lige

Østersø

(25-32)

Torsk

den vest-

lige

Østersø

(22-24)

Rød-

spætte

(22-32)

Laks

(22-31)

(stk.)

Brisling

(22-32)

fangster, hvilket skyldes at Rusland har sat deres kvote

til 27.000 tons uanset, hvad rådgivningen må være.

Rådgivning: Nul-fangst for både det kommercielle og

det rekreative fiskeri (samme rådgivning som for 2025).

Rådgivning i henhold til forsigtighedsprincippet. Anbe-

falingen er for syvende år i træk en nul-fangst. Bestan-

den er fortsat under grænseværdien for bestanden (B

lim

Gydebiomassen og rekrutteringen er fortsat på et rekord

lavt niveau. ICES vurderer, at selv et nulfiskeri ikke kan

bringe bestanden over B

lim

i den nærmeste fremtid.

I de senere år vurderes det, at Rusland har stået for ho-

vedparten (ca. 80 pct.) af fiskeriet på øst torsken. Det

medfører en stigende usikkerhed i bestandsvurderingen

da Rusland ikke længere afleverer data til ICES.

Rådgivning: nul-fangst for både det kommercielle og det

rekreative fiskeri (toårig rådgivning for 2026-2027).

Rådgivning i henhold til forsigtighedsprincippet. Be-

standen har været under grænseværdien for bestanden

lim

) de fleste af de sidste 15 år og var på historisk lavt

niveau i 2022. Der er en stor usikkerhed knyttet til be-

standsvurderingen, herunder særligt hvad angår

ukendte dødelighedsfaktorer.

Rådgivning: 10.971 (område 22-32).

Rødspætte i Kattegat (område 21) og i Østersøen (om-

råde 22-32) var før opdelt i to separate bestande, men er

for rådgivningen for 2026 for første gang sammenlagt til

én bestand. Der laves dog fortsat en omregning til for-

valtningsområderne i rådgivningen.

Rådgivning i henhold til MSY. Bestandens gydebio-

masse i 2025 er den største siden 2002. Gennemsnits-

vægten er dog faldende.

Rådgivning: Nul-fangst for både kommercielt og rekrea-

tivt fiskeri, hvor de forskellige bestande blander sig

(samme rådgivning som for 2025).

MSY-tilgang. ICES anfører, at hvis der implementeres

områdebaseret forvaltning begrænset til kystfiskeri i

Ålandshavet og i Den Botniske Bugt (område 29N-31),

vil fangst på maksimalt 30.000 stk. laks være muligt i

gydevandringen mellem den 1. maj og den 31. august

2026 i Ålandshavet og i Den Botniske Bugt. Rådgivnin-

gen skal sikre, at der ikke fanges laks i havet fra floder

med dårlig bestandsstatus.

Rådgivning: Fangst mellem 176.056 tons og 230.518

tons inkl. andelen til Rusland.

Anbefalingen er på baggrund af den flerårige forvalt-

ningsplan og MSY. En kvote på F

MSY

niveau vil give en

kvote til EU på 224.616 tons. Gydebiomassen ligger over

MSY-niveauet. Fiskeridødeligheden ligger over F

MSY.

Re-

krutteringen i 2025 anslås at være høj.

Siden 2018 har EU og Rusland tilsammen haft en fangst,

der ligger over MSY-rådgivningen.

430 (kun til bi-

fangst)

159 (-63 pct.) (kun

til bifangst)

22,9 pct.

266 (kun til bi-

fangst)

42 (-84 pct.) (kun

til bifangst)

43,6 pct.

11.313

10.973 (-3 pct.)

71,6 pct.

34.787 (kun bi-

fangst og di-

rekte fangst i

kystfiskeri

Den Botniske

Bugt)

25.487 (-27 pct.)

(kun bifangst og

direkte fangst i

kystfiskeri

Ålandshavet og i

Den

Botniske

Bugt)

20,7 pct.

139.500

139.500 (0 pct.)

9,8 pct.

Andre elementer

Forslaget indeholder endvidere

regler for ”år-til-år fleksibilitet”. Det fremgår heraf, at de hidtidige regler

om år-til-år fleksibilitet, jf. Rådets forordning (EF) 847/96, kun anvendes, når medlemsstaterne ikke

anvender den mulighed for år-til-år fleksibilitet, som fremgår af grundforordningen (EU) 1380/2013.

Kommissionen lægger op til, at medlemsstaterne bør forpligte sig til ikke at anvende grundforordnin-

gens mulighed for år-til-år fleksibilitet i 2026 for bestande der ligger under grænsereferencepunktet

trigger

. Dette vil gælde for torsk i både den vestlige og den østlige del, sild i den vestlige del af Østersøen,

sild i den Botniske Bugt, sild i den centrale Østersø samt laks. Sidstnævnte forordning indeholder tillige

bestemmelser om ”artsfleksibilitet”, som gør det muligt at afskrive fangster på en målart med op til 9

pct. af kvoten for målarten, når ikke-målarten er inden for sikre biologiske grænser.

For sperling i Nordsøen og Skagerrak er der endnu ikke indsat forslag til TAC. ICES rådgivning offent-

liggøres den 10. oktober 2025.

TAC’en fastsættes

for perioden 1. november 2025 til 31. oktober 2026.

Bestanden er delt med UK, og hovedparten af sperling fiskes i britiske farvande.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget har ikke konsekvenser for

EU’s budget. Forslaget vurderes ikke have statsfinansielle konsekvenser.

Fiskeriet i Østersøen er samlet set generelt på et lavt niveau.

Kommissionen anfører som baggrund for fastsættelse af bifangstkvoter for vest-sild, vest-torsk, øst-

torsk og laks, at på grundlag af data fra Det europæiske markedsobservatorium for fiskeri- og akvakul-

turprodukter (EUMOFA) anslås værdien ved første salg af rødspætte-, brisling, og sild, der må fanges

inden for rammerne af de foreslåede TAC’er, og som forventes

at blive fanget i det relevante respektive

område til henholdsvis 25,3 mio. euro (ca. 189 mio. kr.), 55,7 mio. euro (ca. 416 mio. kr.) og 43,4 mio.

euro (ca. 324 mio. kr.). Dertil kommer andre fiskerier, navnlig kystfiskeri af mindre omfang efter arter,

der ikke forvaltes af en TAC.

Økonomiske konsekvenser

For Danmark vil de forventede foreslåede kvotereduktioner for 2026 kunne have negative økonomiske

konsekvenser for de berørte fiskere. De økonomiske konsekvenser vil afhænge af kvoteudnyttelsen for

de enkelte bestande. Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil også afhænge af blandt andet udviklin-

gen i afsætningspriserne samt omkostninger, herunder brændstof og af fiskerimønstre. Fiskerimulighe-

dernes størrelse har selvsagt også afledte erhvervsøkonomiske konsekvenser for forarbejdningsindu-

strien og de øvrige følgeerhverv og lokalsamfundene.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget

tager højde for bestandssituationen for de berørte bestande.

trigger

: Referencepunkt for en bestands gydebiomasse, hvor der kan fiskes på MSY-niveau.

Høring

§ 5-udvalget (fiskeri) og § 7-udvalget (rekreativt fiskeri, ferskvandsfiskeri og fiskepleje) og Sammenslut-

ningen af Indregistrerede Lystfiskefartøjer og Turbåde (SIL) er blevet hørt.

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) og Danmarks Pelagiske Producent Organi-

sation (DPPO) mener ikke at Kommissionens forslag om en kvotereduktion på 84 pct. på den vestlige

torsk vil have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet. Organisationerne mener, at så længe der ikke

gøres noget i forhold til andre presfaktorer, herunder forurening, eutrofiering of uregulerede bestande

af skarv og sæl, vil fiskebestandene i Østersøen ikke genoprettes. DFPO og DPPO foreslår derfor, at kvo-

terne for østlig og vestlig torsk og vestlig sild bør fastsættes på samme niveau som i 2025.

Organisationerne påpeger behovet for en mere nuanceret forståelse af sildebestandene i vestlig Østersø

og opfordrer til yderligere forskning for at styrke den videnskabelige rådgivning. DFPO og DPPO er

uforstående for Kommissionens forslag at opretholde lukkeperioder for en række fiskerier, når det ikke

har været muligt at påvise, at sådanne lukkeperioder og områder har nogen målbar effekt på bestands-

udviklingen. Organisationerne mener også at det bør være muligt at fiske efter konker i lukkeperioden

for torsk.

For rødspætte vil Kommissionens forslag ikke give anledning til problemer. DFPO og DPPO mener at

Kommissionens forslag om roll over på centralsild og brisling er unødvendigt forsigtig og, at kvoterne

bør sættes på et niveau, der afspejler den biologiske rådgivning.

For laks ønsker DFPO fortsat, at de regler som forhindrer danske fiskere i at udnytte den danske lakse-

kvote tages op til diskussion, således at den danske kvote kan udnyttes af danske fiskere. DPPO bemær-

ker desuden at Kommissionens fortolkning af artikel 4, stk. 6 i den flerårige forvaltningsplan for Øster-

søen strider imod hensigten om en langsigtet tilgang til forvaltningen og ikke flugter med målsætningen

i den fælles fiskeripolitik. DPPO mener, at Kommissionens fortolkning af 5-pct. reglen (artikel 4, stk. 6)

som værende en kortsigtet målsætning på enkeltårsniveau, vil få store konsekvenser for en lang række

bestande i europæiske farvande.

DPPO bemærker, som reaktion til Kommissionens forslag om en begrænset mulighed for brug af år-til-

år fleksibilitet, at denne fleksibilitet er en integreret del af landingsforpligtelsen og ikke et håndtag til

beskyttelse af bestande. DPPO mener at lukkeperioderne for brisling bør genovervejes og som minimum

videnskabeligt evalueres.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) og WWF Verdensnaturfonden udtrykker bekymring over den

fortsat alarmerende tilbagegang i flere fiskebestande i Østersøen og opfordrer kraftigt til at fastsætte

kvoter ud fra et forsigtighedsprincip og sikre at kvoterne fastholdes under ICES’ grænser for

bæredygtig

udnyttelse. Organisationerne fremhæver vigtigheden af at tage hensyn til samspillet mellem bestande,

fangstmetoder, bifangst og naturgrundlag. Organisationerne henviser til et mørketal omkring bifang-

ster, fejlrapportering og russiske fangster.

DN og WWF støtter at opretholde lukkeperioder under torskens gydeperiode, men efterspørger flere

tilgang for at forhindre ulovlig udsmid og fejlrapportering. DN og WWF opfordrer derfor til obligatorisk

elektronisk monitorering, hvilket flugter med målsætningen i fiskeriaftalen om, at 90 pct. af alle fangster

skal være fuld dokumenterede i 2029 og EU’s krav om, at alle risikofartøjer skal have elektronisk moni-

torering senest den 18. januar 2028. DN og WWF opfordrer også til, at afsøges, hvilke muligheder øster-

sølandene har til at bruge artikel 20 i grundforordningen til at stille krav om elektronisk monitering for

alle fartøjer i så store områder af Østersøen som muligt og så hurtigt som muligt.

Organisationerne opfordrer til at det skånsomme fiskeri efter konk med tejner bør fortsætte på dybt

vand i alle lukkeperioder i alle underområder. DN og WWF henviser til at dette fiskeri har lavt brænd-

stofforbrug, bundpåvirkning og bifangst. Tejnefiskeriet bør derfor i udgangspunktet fritages for samtlige

lukkerperioder foreslået af Kommissionen. DN og WWF nævner at muslingeskrab i Østersøen bør af-

vikles hurtigst muligt. DN og WWF støtter Kommissionens forslag om at opretholde lukningen af det

målrettede fiskeri efter vestsild og om at ophæve undtagelsen for kystfiskeriet og justere kvoten for at

minimere bifangst. Derudover bør der ifølge DN og WWF træffes foranstaltninger for at beskytte vigtige

gyde- og opvækstområder for silden i danske farvande. I det tilfælde hvor vest-silden viser tegn på bed-

ring skal mulighederne for fiskeri tilfalde skånsomt kystfiskeri.

DN og WWF støtter Kommissionens forslag om at bevare lukkeperioder og opretholde lukning af et

målrettet fiskeri efter torsk. Der bør indføres yderligere foranstaltninger for at reducere bifangsten af

torsk og fiskerier, hvor bifangst af torsk er af betydelig risiko, bør begrænses og reguleres yderligere.

Danmark bør således arbejde for, at tildeling af bifangstkvoter skal betinges af, at fartøjerne bruger de

mest selektive redskaber samt har elektronisk monitorering.

Hvad angår rødspætte, mener organisationerne at der bør indføres længere lukkeperioder, og at kvoten

reduceres væsentligt. Hvad angår brisling og centralsild støtter DN og WWF Kommissionens forslag og

opfordrer Danmark til at have en forsigtig tilgang til kvotefastsættelsen.

Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO) understreger at dansk akvakultur spiller en positiv

rolle i den grønne omstilling af fødevareproduktionen i Danmark og er i tråd med EU’s og Danmarks

målsætninger om en mere klima- og miljøeffektiv produktion. DAPO henviser til, at det ifølge de strate-

giske retningslinjer for perioden 2021-2030

under den Europæiske Grønne Pagt og ’jord-til-bord’ –

strategien er vigtigt at fastholde og øge produktionen i akvakulturerhvervet.

Dansk Lystfiskeri udtrykker bekymring for den pressede situation for torsk og laks i dele af Østersøen

og de økonomiske konsekvenser, som de nuværende restriktioner pålægger lystfiskerbranchen. Dansk

Lystfiskeri opfordrer kraftigt til økonomisk understøttelse af lystfiskererhvervet. Dansk Lystfiskeri støt-

ter et fortsat forbud mod målrettet fiskeri efter gydende torsk om vinteren, selvom dette har haft store

økonomiske konsekvenser for deres erhverv. Foreningen påpeger, at turbådene i Øresund er markant

reduceret siden indførslen af de nuværende restriktioner. Der opfordres til en differentieret plan for

Øresund, hvor torskebestanden trives, og der anbefales en øget bag limit på tre torsk pr. dag i dette

område. Samtidig ønsker foreningen et højere mindstemål for torsk, f.eks. 50 cm. Dansk Lystfiskeri

bakker op om et fuldt stop for hjemtagelse i resten af Østersøen. Foreningen efterspørger også et større

fokus på prædationsspørgsmålet vedrørende sæl og skarv.

Dansk Lystfiskeri mener, at Kommissionens tilgang til laks er for restriktiv og påpeger de desperate

økonomiske konsekvenser for branchen, herunder lukkede virksomheder og turisttab. Dansk Lystfiskeri

understreger, at Kommissionens forslag om forbud mod lystfiskeriet efter laks i 2026 er fornuftsstridigt

og ikke vil bidrage til at forbedre laksens situation, men udelukkende vil have negative konsekvenser for

småbådsfiskeriet og lokalsamfund, herunder særligt på Bornholm. Dansk Lystfiskeri ønsker en mere

fair regulering, der anerkender værdien af trollingfiskeriet efter laks og ønsker mulighed for at hjemtage

op til to laks pr. fisker pr. dag, med eller uden fedtfinne.

Destination Bornholm anerkender behovet for at beskytte forholdene for pressede fiskebestande. De

understreger vigtigheden af turismen for Bornholm, herunder særligt den sæsonforlængende turisme,

der muliggøres igennem lystfiskeriet, hvilket bidrager til den lokale udvikling. Et forbud mod trollingfi-

skeriet efter laks vil således ifølge foreningen betyde et stort økonomisk tab for det bornholmske turis-

meerhverv. Destination Bornholm støtter Danmarks Sportsfiskerforbunds høringssvar og ønsker lige-

ledes at lystfiskere må hjemtage én laks pr. dag.

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri Producentorganisation (FSK-PO) anbefaler, at man finder inspi-

ration fra Sverige, som har reserveret fiskeriet efter konsum-arter til det skånsomme fiskeri, ved at man

på EU-plan beslutter, at fiskeriet på de pågældende arter kun må udføres med skånsomme redskaber.

FSK-PO mener desuden, at en reservation af konsumfiskeriet til skånsomme redskaber vil flugte direkte

med ambitionerne i den politiske aftale ”Ny kurs for dansk fiskeri”, hvor det er besluttet, at den vestlige

Østersø fremadrettet skal være trawlfri. FSK-PO påpeger, at det skånsomme fiskeri i den vestlige Østersø

er økonomisk betydningsfuldt, selektivt og har minimal påvirkning af bundmiljøet. Dette fiskeri resul-

terer i højere kilopris og større økonomisk gevinst for lokale samfund i de indre danske farvande. FSK-

PO støtter desuden fuldt ud lukkeperioderne (med undtagelserne for de skånsomme kystfiskere under

12 meter) for at beskytte de ynglende torsk. Her mener de dog at det er afgørende, at der samtidigt tages

hensyn til konk-fiskeriet, som foregår i området med tejner uden risiko for bifangst af fisk. FSK-PO

foreslår for torsk i vestlig Østersø en bifangstkvote på 266 tons.

For rødspætte foreslås en kvote på maksimalt 11.313 tons. Endelig for vestsild anbefales en bifangstkvote

på 788 tons med undtagelse for direkte fiskeri med passive redskaber for små, kystnære fartøjer.

Marine Ingredients Denmark (MID) påpeger betydningen af Østersøens fiskeri som et særdeles vigtigt

råvaregrundlag for fiskeforarbejdningsvirksomhederne. De foreslåede kvotereduktioner vil få negative

konsekvenser for de danske fiskemel- og fiskeolieproducenter. Det anføres, at fisk fra Østersøen

–

i form

af både direkte landinger og afskær fra fisk forarbejdet til direkte konsum

–

udgør ca. 20 pct. af råvare-

grundlaget for den danske produktion af fiskemel og fiskeolie og repræsenterer således en årlig eksport-

værdi på 900 mio. kr. MID udtrykker bekymring for de økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

af den foreslåede 50 pct. reduktion af TAC for vestsild.

Det anføres, at udgangspunktet for fastsættelse af TAC og kvoter altid bør være den videnskabelige råd-

givning fra ICES, og ikke antagelser fra Kommissionen om ikke-dokumenterede sammenhænge i fiske-

rier og økosystemer. Det er en tendens, som MID mener har vundet indpas i kvotefastsættelsen for

Østersøen, og som man fra dansk side bør opponere imod. MID foreslår, at rådgivningen følges og fore-

slår med udgangspunkt heri, at TAC for sild i Den Botniske Bugt fastsættes til 64.684 tons og TAC for

centralsild fastsættes til 157.996 tons.

Endelig foreslås det, at TAC for brisling fastsættes til 201.975 tons. Særligt for brisling bemærker MID,

at brisling fra Østersøen udgør ca. 15 pct. af råvarerne hos de danske fiskemel- og fiskeolieproducenter

og er en særdeles vigtig fiskebestand for MID. Brislingebestanden er inden for sikre biologiske grænser

og i god tilstand, og en begrænsning af fiskeriet efter brisling bør ifølge MID ikke kunne foretages på

baggrund af ikke-dokumenterede eller videnskabeligt beviste hensyn til andre bestande. MID pointerer

at brislingebestanden er over MSY Btrigger og at ICES rådgivningen tager højde for den langsigtede

sandsynlighed for at falde under Blim med en forsigtighedstilgang, hvorfor MID anbefaler at følge an-

befalingen fra Det Rådgivende Råd for Østersøen (BSAC) med en TAC på 201.975. MID pointerer afslut-

ningsvist, at fiskemel og fiskeolie er yderst vigtige ingredienser i produktionen af opdrætsfisk på grund

det høje indhold af omega 3 fedtsyrer og sunde proteiner. MID fremhæver sit engagement i at producere

sikre og pålidelige produkter samtidig med, at de bidrager til at reducere forurening i Østersøen, idet

der henvises til, at dioxin fjernes i produktionen af fiskemel og fiskeolie ved hjælp af aktivt kul.

Rederiet Skjold bemærker, at forbuddet mod rekreativt fiskeri efter torsk har haft store negative er-

hvervsøkonomiske konsekvenser for branchen. Rederiet Skjold efterspørger kompensationsstøtte eller

tilbud om ophugning. Det bemærkes også, at prædatorer, herunder sæl og skarv, samt udledning af spil-

devand fra industri, kommunale rensningsanlæg og landbrug har haft stor negativ påvirkning på både

vestlig og østlig Østersø.

Sammenslutningen af Danmarks Småbådsklubber og Danmarks Sportsfiskerforbund deler vurderingen

af, at torsken er meget presset i Østersøen, Foreningen støtter således forslaget om et stop for hjemta-

gelse af torsk i hele Østersøen i det rekreative fiskeri, idet der dog opfordres til at inkludere regler, der

tillader hjemtagelse af en torsk pr. dag pr. rekreativ fisker uden for gydeperioden i ICES-område 23

(Øresund) med henvisning til torskens bedre stand dér. Foreningen argumenterer for et højere mind-

stemål for torsk på 45 cm i lystfiskeri og påpeger behovet for at tage hensyn til økosystemet og byttedy-

rene, som f.eks. torsk, laks og havørred er afhængige af.

Danmarks Sportsfiskerforbund anderkender behovet for en restriktiv tilgang til forvaltning af torsk,

men mener at et totalt stop for rekreativt fiskeri efter laks er ude af proportioner. Foreningen nævner at

trollingfiskeriet efter laks er meget værdifuldt for lokalområder i Østersøen og henviser til en studie af

Thünen-instituttet, der påviser at en laks, der er fanget og hjemtaget ved trollingfiskeriet, medfører et

øget forbrug på 1000 euro. Et totalforbud mod rekreativt fiskeri efter laks har haft, og vil fortsat have,

meget store økonomiske konsekvenser i landene omkring Østersøen og i særdeleshed for Bornholm.

Foreningen foreslår at opretholde muligheden for at fiske én fedtfinneklippet laks pr. fisker pr. dag i den

centrale og vestlige del af Østersøen.

Foreningen opfordrer til en umiddelbar implementering af økosystembaseret forvaltning for at genop-

rette torsk- og laksebestandene i Østersøen. Desuden argumenterer foreningen for en forvaltning af

prædatorer, herunder særligt skarven. Afslutningsvis beder foreningen om en redegørelse over, hvilke

initiativer, der konkret er taget i de sårbare vandløb i Østersøregionen.

Tænketanken Hav opfordrer til, at man følger den videnskabelige rådgivning under forhandlingerne af

de årlige fiskekvoter. Det anbefales i den forbindelse at fastsætte et miljømål under Danmarks Havstra-

tegi, der angiver, at man følger dette princip. Der bør ligeledes arbejdes aktivt for at sikre, at dette sker

i hele EU. Tænketanken Hav finder, at det ikke altid har været tilfældet, da fiskekvoterne for tidligere år

skulle forhandles. Det finder Tænketanken Hav er et problem, da den videnskabelige rådgivning i for-

vejen foreslår kvoter med målsætningen om et maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY). Genopretning af

fiskebestande over tid kræver, at den videnskabelige rådgivning følges, hvorfor Tænketanken Hav mener

at forslagene til kvoter for bifangst bør flugte med de videnskabelige anbefalinger. Tænketanken Hav

understreger, at man er forpligtet til hele tiden at arbejde for en forbedring af havmiljøet og havets bio-

diversitet, indtil der er opnået en god miljøtilstand.

For de øvrige bestande der indgår, anerkender Tænketanken Hav, at Kommissionens forslag til fastsæt-

telse af kvoter ikke overstiger den videnskabelige rådgivning. Tænketanken Hav opfordrer desuden til,

at der i forbindelse med vurdering af de økonomiske konsekvenser inddrages en langsigtet vurdering,

som må forventes at have økonomisk positive konsekvenser, baseret på en forventning om genopbyg-

ning af bæredygtige bestande, der kan føre til højere kvoter og derved større økonomisk udbytte end det

nuværende.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Sagen er på dagsorden for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27.–28. oktober 2025 med henblik på

politisk enighed. I det regionale samarbejde mellem Østersømedlemsstaterne (BALTFISH)

arbejdes

der sideløbende med at finde en fælles henstilling om det foreliggende forslag om fiskerimuligheder for

2026.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter generelt hensigten om at sikre et bæredygtigt fiskeri i Østersøen. Regeringen ser sær-

ligt med bekymring på den fortsatte negative bestandssituation for torsk både i den vestlige og i den

østlige Østersø, for sild i den vestlige Østersø og for laks i hele Østersøen.

Regeringen finder som et generelt princip, at fiskerimulighederne i Østersøen bør fastsættes på grundlag

af forvaltningsplaner, den videnskabelige rådgivning og målsætningen om maksimalt bæredygtigt ud-

bytte (MSY) i henhold til den fælles fiskeripolitik.

Regeringen finder det vigtigt, at der for bestande med bifangstkvoter fastsættes mængder, der tillader

fortsat fiskeri på andre bestande.

Regeringen støtter fastsættelse af restriktioner for det rekreative fiskeri for bestande, som er i meget

dårlig tilstand. Regeringen kan således også i lyset af den alvorlige situation for torsk i Østersøen støtte,

at forbuddet mod rekreativt fiskeri efter torsk videreføres i 2026. Regeringen kan ligeledes acceptere, at

der ikke kan finde rekreativt fiskeri efter laks sted i 2026.

Regeringen støtter generelt, at supplerende tiltag er målrettede og afbalancerede og tager højde for be-

standssituationen.

Derudover finder regeringen det vigtigt, at der fastsættes fiskerimuligheder for sperling i Nordsøen og

Skagerrak fra 1. november 2025 under hensyntagen til den biologiske rådgivning.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

BALTFISH er et regionalt samarbejdsforum om fiskeriforvaltningen i Østersøen, som dels finder sted i BALTFISH

Forum, hvor Det Rådgivende Råd for Østersøen (BSAC), Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og Kom-

missionen deltager ud over de berørte medlemsstater. Dels finder samarbejdet sted i BALTFISH High Level Group,

hvor fiskeridirektørerne og repræsentanter fra Kommissionen deltager.