Fair Spildevand
for miljø og mennesker
Vandrammedirektivet bruges af Ministeriet for Grøn Trepart som rambuk til at
gennemføre Trepartsaftalen uden reel hjemmel.
I
“Delaftale om principper for ny reguleringsmodel, herunder braklægningspunktet, som led i
Implementering af et Grønt Danmark af 18. juni 2025”
står:
●
●
at et kvælstofindsatsbehov er et krav som EU’s vandrammedirektiv underbygger og
arealomlægning er hovedmotoren til at nå målene i vandrammedirektivet.
Vandrammedirektivet inddrages på samme måde i:
Aftale om Implementering af et Grønt Danmark
18. november 2024
Tre eksempler
“målindfrielse af vandrammedirektivet”
“Danmark skal indfri vandrammedirektivets forpligtelser”
“hovedmotoren til at nå målene i vandrammedirektivet i henhold til Aftale om et Grønt
Danmark”
●
●
●
og i:
Aftale om et grønt Danmark
24. juni 2024
Syv eksempler
● “de indsatser, der skal bringe Danmark i mål med EU’s vandrammedirektiv, så de danske
kystvande igen bringes i god økologisk tilstand”
● “indsatserne i arealfonden skal bidrage til den danske indsats for at indfri
vandrammedirektivets mål”
● “lokale forankring skal understøtte indfrielse af vandrammedirektivet”
● “arealomlægning er hovedmotoren til at nå målene i vandrammedirektivet”
● “Danmark skal indfri målene i vandrammedirektivet og dermed sikre gode og nødvendige
forudsætninger for, at livet kan vende tilbage i det danske vandmiljø.”
● “Der skal være en fuldt dækkende plan for indfrielse af vandrammedirektivets mål”.
Vandrammedirektivet bruges ureflekteret og kritikløst som rambuk for at gennemføre reduktioner af
udledning af kvælstof til fjorde og kyster i Trepartsaftalen.
Men direktivet har ikke noget at udsætte på kvælstof, ej heller at medlemsstaterne skal holde
regnskab med en total mængde udledt kvælstof fra et samlet landområde.
Derfor har Fair Spildevand bedt Ministeriet for Grøn Trepart om at fremvise det juridiske grundlag i
vandrammedirektivet for kvælstofindsatsbehov og arealomlægning i Trepartsaftalen.
Masnedø den 17. september 2025
v/Jørn Rasmussen
1 af 1