Folketingets Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K
Den 17. september 2025
Vedrørende:
Ministeriet for Grøn Treparts manglende henvisning til juridisk grundlag i
Vandrammedirektivet
Landsforeningen Fair Spildevand har i forbindelse med Trepartsaftalen om kvælstofindsats og
arealomlægning anmodet Ministeriet for Grøn Trepart om aktindsigt i det juridiske grundlag i EU’s
Vandrammedirektiv, der efter ministeriets opfattelse skulle danne hjemmel for de nævnte tiltag. Se
yderligere
bilag A.
Ministeriet har efter gentagne henvendelser erkendt, at det ikke har kunnet fremskaffe eller påvise
det juridiske grundlag i Vandrammedirektivet, se
bilag B.
Vi finder dette problematisk af følgende grunde:
1.
Manglende hjemmelsgrundlag
Når myndigheder iværksætter indgreb af betydelig karakter (kvælstofindsats og
arealomlægning), må der kræves klar hjemmel i gældende lovgivning eller EU-direktiv. At
ministeriet ikke kan dokumentere dette grundlag, rejser alvorlige retssikkerhedsmæssige
spørgsmål.
2.
God forvaltningsskik
Ministeriets manglende evne til at svare udhuler tilliden til, at forvaltningen sker på et
korrekt og lovligt grundlag.
Uden at være juridisk kyndig henviser vi til ombudsmandsloven § 7 og § 21
Vi anmoder Ombudsmanden om:
1. At undersøge, om Ministeriet for Grøn Trepart har tilsidesat sine pligter ved ikke at kunne
dokumentere hjemlen i Vandrammedirektivet.
2. At vurdere, om ministeriets manglende svar udgør en tilsidesættelse af kravene til god
forvaltningsskik, gennemsigtighed og begrundelse.
Vi henleder også opmærksomheden på sagen med jeres sagsnr. 24/00026-11/STM, hvor vi
ligeledes gør opmærksom på unoderne i beslægtet ministerium
Med venlig hilsen
På vegne af Landsforeningen Fair Spildevand
v/Jørn Rasmussen Pilealle 5 Vordingborg
mail:
tlf. 2279 7113