Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 636
Offentligt
3069039_0001.png
Digitale miljøgodkendelser
Business case for forslag G fra projektet ”Sagsgangsanalyse
af området for revurdering af miljøgodkendelser” for
Miljøstyrelsen
18. august, 2025
Dronningens Tværgade 30, 1
1302 København K
nextpuzzle.com
+45 70 26 12 66
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren
3069039_0002.png
1. KONTEKST OG BAGGRUND FOR FORSLAGET
Forslaget om digitale miljøgodkendelser er udviklet som led i projektet
Sagsgangsanalyse af
området for revurdering af miljøgodkendelser.
Baggrunden for sagsgangsanalysen er, at
Miljøstyrelsen Virksomheder gennem en årrække løbende har opbygget en række sagspukler
inden for virksomhedsområdet, som bla. omfatter manglende BREF-revurdering af
miljøgodkendelser inden for EU´s fastsatte 4-års frist. Et af hovedformålene med
sagsgangsanalysen har været at udvikle, estimere og redegøre for forslag til effektivisering
(herunder digitalisering) og regelforenkling, der kunne frigive tid til hurtigere sagsbehandling
indenfor virksomhedsområdet. Det har resulteret i 13 effektiviseringsforslag (A-M) med
potentiale til at frigive tid til intensiveret sagsbehandling af revurderingssager. Blandt disse
forslag, er det forslag G om digitale miljøgodkendelser, der har det allerstørste effektiviserings-
potentiale. Det anbefales ligeledes at gennemføre to yderligere forslag, der handler om
digitalisering (forslag F og forslag I). De estimerede implementeringsomkostninger for de tre
digitaliseringsforslag er sammenfattet i tabellen nedenfor:
Overblik over implementeringsomkostninger for digitaliseringsforslag (mio. kr)
2025
F. Digital ansøgning: ny web-løsning til miljøgodkendelser og revurderinger
G. Digitale miljøgodkendelser
I. Etablere styringsreoler og fremdriftsrapportering i F2 for de store sagsområder
Tværgående ledelse og projektstyring af det samlede implementeringsprogram
(omkostningerne dækker både forslag F-I, og de øvrige effektiviseringsforslag)
Samlede implementeringsomkostninger (mio. kr.)
Heraf lønomkostninger til MST-tid på udvikling og drift
Heraf omkostninger (interne eller eksterne) til programledelse/projektstyring
Heraf eksterne udgifter til udvikling og drift
0,63
1,43
0,67
0,40
3,13
0,73
0,40
2,00
2026
1,14
4,97
0,10
0,60
6,81
1,16
0,60
5,05
0,55
0,55
0,45
0,60
0,04
0,60
0,04
0,50
0,04
2027
0,10
0,40
0,10
2028
0,10
0,40
0,10
2029
0,10
0,40
0,00
Som det fremgår af oversigten, er det forslag G om digitale miljøgodkendelser, der indebærer
de største implementeringsomkostninger. Da forslaget både rummer det største effektviserings-
potentiale og implementeringsomkostninger blandt sagsgangsanalysens forslag, er det besluttet
at udarbejde en udvidet business case for dette forslag, som rapporteres nedenfor.
De anvendte implementeringsomkostninger og effektviseringspotentialer svarer til dem, der er
angivet i afrapporteringen af sagsgangsanalysen. Det er dog efterfølgende vurderet, at det er
nødvendigt at afsætte ekstra ressourcer i 2025-26 til tværgående programledelse/projektstyring
med henblik på implementering af og gevinstopfølgning på samtlige effektiviserings- og
regelforenklingsforslag. Derfor er der ovenfor tilføjet en post til dette på 0,4 mio. kr. i 2025 hhv.
0,6 mio. kr. i 2026, som kan anvendes til køb af interne eller eksterne ressourcer til formålet
(eller en kombination). Det bemærkes, at denne post er møntet på det samlede program (dvs.
ikke på de specifikke forslag), hvorfor den ikke er indregnet i business casen for forslag G.
Kapiteltitel
Side 1 af 7
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren
3069039_0003.png
2. FORSLAGETS HOVEDINDHOLD
I dag foreligger gældende miljøgodkendelser ikke i en digital sammenskrevet og opdateret form,
hvor alle de gældende aktiviteter og vilkår fremgår. Gældende miljøgodkendelser foreligger
enten som editerbare word/pdf-dokumenter, scannede pdf-dokumenter og i enkelte tilfælde
som papirudgaver.
For nogle miljøgodkendelser (men formentlig stadig kun for et mindretal) er den senest
forliggende miljøgodkendelse blevet sammenskrevet, så den indeholder en opdateret
projekt/aktivitetsbeskrivelse for virksomheden og en overførsel alle gældende vilkår fra tidligere
miljøgodkendelser (renset for vilkår, der ikke længere er aktuelle).
Det resulterer i et tidskrævende arbejde ifm. revurderingssager med at skabe overblik over
gældende aktiviteter og vilkår fra virksomhedens (i nogle tilfælde over 10) tidligere miljø-
godkendelser. Dette gøres i nogle tilfælde via links i F2 til e-arkivet, og i andre tilfælde ved at
søge manuelt i andre gamle digitale og papirarkiver.
Der er pt. ikke noget proceskrav til sagsbehandlerne om, at tidligere miljøgodkendelser skal
sammenskrives ifm. en revurdering, men nogle vælger at gøre det, hvilket er ressource-
krævende. Det bliver dog ikke registreret centralt, om det er sket, hverken i GeoEnviron eller F2.
MST Virksomheder har arbejdet på at skitsere en fremtidig løsning for digitale miljøg-
odkendelser, og dette forslag bygger videre på disse overvejelser. En systemløsning for digitale
miljøgodkendelser skal rumme disse hovedfunktioner:
1. Datamigration og sammenskrivning: stadigt gældende projektbeskrivelser og vilkår for de
godkendte aktiviteter, som foreligger i tidligere miljøgodkendelser, skal importeres og
sammenskrives i initiale digitale miljøgodkendelser for alle Miljøstyrelsens liste-
virksomheder.
→
Dette er en stor engangsopgave som delvis bør løses ved hjælp af AI, men det vil også
vil kræve en betydelig manuel arbejdsindsats. Migrations-opgaven og AI-opgaven bør
outsources, mens den endelige sammenskrivning påhviler Miljøstyrelsen
2. De fremadrettede digitale miljøgodkendelser skal opbygges i et (web-baseret) udstillings-
vindue, der til enhver tid viser virksomhedens stamdata, godkendelsesstatus, projekt-
beskrivelsen for de godkendte aktiviteter, de tilhørende vilkår, og de trufne afgørelser (jf.
øverst på næste side).
3. Data skal gemmes med historik og versionering.
4. Løsningen skal understøtte udvikling af systematiseret input/udtræk/rapporter samt
træning med AI på et senere tidspunkt.
5. Som erstatning for den nuværende semi-automatiske udstilling af pdf-godkendelse på DMA
skal kernen i de digitale miljøgodkendelser udstilles til offentligheden online, og
funktionaliteten skal være fuldt automatiseret.
6. Offentligheden skal kunne se godkendelsesstatus, og opdateret projektbeskrivelse og vilkår
for virksomheden for den enkelte virksomhed
Kapiteltitel
Side 2 af 7
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren
3069039_0004.png
Illustration af digital løsning
3. EFFEKTIVERINGSGEVINSTER
Effektiviseringspotentialet knytter sig både til revurderinger, miljøgodkendelser og det løbende
miljøtilsyn med virksomhederne. Potentialet strækker sig over mange trin i processen, men er
særligt stort i trin 1 (før du starter-op) og trin 5 (udkast til afgørelse - inkl. sammenskrivning af
projektbeskrivelse og vilkår).
Digitale miljøgodkendelser forventes at give følgende effektviseringsgevinster:
→
Reduceret tidsforbrug i revurderingssager, hvor der i dag bruges meget tid på at indhente
og skabe overblik over tidligere miljøgodkendelser (i trin 1), og derefter på enten at udrede
eller sammenskrive disse ifm. vurdering og afgørelser om evt. supplerende vilkår i
revurderingssagen (trin 4-5). Derudover vil det også lette arbejdet i de øvrige trin, herunder
især dialogen med virksomhederne samt udstilling af den opdaterede miljøgodkendelse,
der fremover fuldautomatiseres.
→
Reduceret tidsforbrug på miljøgodkendelser for virksomheder, der allerede har en
godkendelse, men ansøger om godkendelse for nye, udvidede eller ændrede aktiviteter.
Her vil der ligeledes spares tid på indhente og skabe overblik over tidligere
miljøgodkendelser, på udredning/sammenskrivning af disse ifm. afgørelsen, på løbende
dialog med virksomheden, og på udstilling af nye/udvidede miljøgodkendelser.
→
Reduceret tidsforbrug i det løbende miljøtilsyn. Digitale miljøgodkendelser vil skabe et real-
time digitalt overblik over hvilke aktiviteter og vilkår, der skal føres tilsyn med. Det vil spare
tid på forberedelse og opfølgning på tilsynsbesøg (især for nye sagsbehandlere, der ikke
kender virksomheden så godt).
→
Der er regnet med følgende tidsgevinster i revurderingsprocessen som følge af forslaget:
Trin 1: før du starter op (20-40 pct.), trin 2 opstart revurdering (5-10 pct.), trin 4 vurdering
(5-10 pct.), trin 5 udarbejde udkast til afgørelse (10-20 pct.). Det giver et vægtet
effektviseringspotentiale på 13,6 pct. de omfattede trin.
→
For sagsbehandling af supplerende miljøgodkendelser vurderes besparelsen at være ca. 5-
10 pct (gælder for alle de mange virksomheder der allerede er miljøgodkendte).
→
Tilsynsarbejdet vil formentlig lettes med 1-3 pct.
Kapiteltitel
Side 3 af 7
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren
3069039_0005.png
Tidsgevinster (timer/år)
2025
Omk.base 1: Timeforbrug/år på Trin 1,2, 4 og 5 i
revurderingsprocessen som forslaget vedrører (as-is)
Effektivisering af tidsforbrug på omk.base 1 (to-be), Pct.
Omk.base 2: Timeforbrug/år på øvrige opgaver som
forslaget vedrører (as-is): miljøgodkendelser og tilsyn
Effektivisering af tidsforbrug på omk.base 2 (to-be), Pct.
Sparet tid pga effektiviseringer, timer
Tidsforbrug i MST på at implementere forslaget
Nettogevinst mht. frigørelse af tid, timer
Nettogevinst omregnet til årsværk
18.131
0%
49.611
0%
0
1.000
-1.000
-0,74
2026
18.131
0%
49.611
0%
0
2.500
-2.500
-1,85
4.877
3,61
4.877
3,61
4.877
3,61
2027
18.131
13,6%
49.611
5%
4.877
2028
18.131
13,6%
49.611
5%
4.877
2029
18.131
13,6%
49.611
5%
4.877
→
Det estimeres derfor, at forslaget kan frigive ca. 3,6 årsværk (knap 5.000 timer), når det er
fuldt implementeret. Ligesom for de øvrige effektiviseringsforslag, angår estimatet i
tabellen forslagets isolerede effekt. I den samlede rapport for sagsgangsanalysen er der
korrigeret for overlap, for det tilfælde at alle forslag implementeres.
4. IMPLEMENTERINGSOMKOSTNINGER
De største post i implementeringsomkostningerne er investeringsomkostningen til udvikling af
systemløsning til digitale miljøgodkendelser hos en ekstern leverandør og efterfølgende
omkostninger til drift af løsningen.
Miljøstyrelsen har gennemført en markedsdialog i løbet af maj-juni mhp. at indhente foreløbige
prisindikationer fra udvalgte potentielle leverandører på ovennævnte omkostninger. Det har
resulteret i foreløbige estimater fra 2 leverandører, heraf en som har estimeret relativt
detaljerede omkostninger til både udvikling (der summerer til at 3,5 mio. kr.) og løbende drift
(der summerer til i alt 0,4 mio. kr. pr. år).
Hertil kommer forventet 1 mio. kr., der dækker ekstern bistand ifm. udbuddet og en reserve ift.
udviklingsomkostningerne. Det giver en udviklingsudgift på i alt 4,5 mio. kr.
Der vil også være betydelige interne omkostninger i form af tidsforbrug i MST Virksomheder til
at bistå med udvikling og implementering af løsningen. Det foreløbige estimat er, at der vil
medgå ca. 1,5 årsværk (2.100 timer) til engangsøvelsen med at få alle gamle miljøgodkendelser
løftet over plus 1 årsværk (1.400 timer) til udbud og kravspecificeringer, i alt 3.500 timer.
Implementeringsomkostninger (mio. kr.)
2025
Lønomkostninger til MST's eget tidsforbrug på
impmentering af forslaget (udviklling og drift)
Eksterne udgifter til udvikling af ny løsning
Eksterne udgifter til drift af ny løsning
Samlet implementeringsomkostning (mio. kr.)
1,43
0,43
1,00
2026
1,07
3,50
0,40
4,97
0,40
0,40
0,40
0,40
0,40
0,40
2027
2028
2029
Kapiteltitel
Side 4 af 7
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren
3069039_0006.png
Det estimeres, at de 3.500 timer i intern tid på implementering af forslaget fordeler sig med
1.000 timer i 2025 og 2.500 timer i 2026. Det forventes muligt at udbyde løsningen i løbet af
2025 og implementere forslaget i løbet af 2026, så det har effekt fra 2027.
5. BUSINESSS CASE FOR INVESTERINGEN
På baggrund af ovenstående analyse og estimater for tidsgevinster og implementerings-
omkostninger har vi opstillet og gennemregnet business casen for investeringen i udvikling og
drift af digitale miljøgodkendelser over projektets samlede levetid.
Business casen er gennemregnet under forudsætning af, at den digitale løsning har en levetid
på mindst 8 år efter den færdigudvikling af systemet i 2025-26 og idriftsættelse primo 2027, dvs.
over en levetid frem til og 2034. Dette baseret på Økonomistyrelsens anbefaling om, at
specialudvikling af et forrentningskritisksystem bør indregnes med en levetid på 8 år.
Diskonteringsrenten er sat til 4 pct., hvilket vurderes passende under de nuværende markeds-
forhold, og ud fra hensynet om, at en bestemt gevinst (omkostning) gradvis mister lidt af sin
værdi (byrde) for os, hvis den først kommer et stykke ude i fremtiden.
For såvel sparet tid som ekstra tid til implementering er der regnet med en årsværkspris på
580.000 kr. og en årsværksnorm på 1.350 timer. Den samfundsmæssige gevinst ved løsningen
er sandsynligvis større end prisen for de årsværk, der potentielt kunne spares ved at indføre
digitale miljøgodkendelser. Løsningen vil bidrage til, at sagspuklerne og sagsbehandlingstiden
for revurderinger og miljøgodkendelser kan nedbringes betydeligt. Da værdien af dette er svært
at fastsætte, anvendes i stedet værdien af de årsværk, der kunne spares ved løsningen – som en
indikator for minimumsværdien af løsningen.
Business case for digitale miljøgodkendelser (basis/middel scenarie)
8,0
6,0
Nettonutidsværdi (mio. kr.)
4,0
2,0
0,0
-2,0
-4,0
-6,0
-8,0
2025
2026
-6,21
-1,43
-3,13
-4,64
-1,67
-0,28
2,36
1,07
4,79
3,60
2027
2028
2029
2030
2031
2032
2033
2034
År (pr. ultimo dato 31.12)
Diskonterret cash flow
Akkum. diskonteret cash flow
Kapiteltitel
Side 5 af 7
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren
3069039_0007.png
Som det fremgår af figuren på forudgående side, har investeringen i digitale miljøgodkendelser
en klar positiv business case ved en valgt diskonteringsrente på 4 pct. Den akkumulerede
diskonterede nettonutidsværdi af investeringen over en projektlevetid på 8 år er således 4,79
mio. kr. Det svarer til en intern rente på 19,2
pct. (dvs. så høj skulle diskonteringsrenten − alt
andet lige − være for, at investeringen ikke ville kunne betale sig). Figuren viser desuden, at
projektinvesteringen vil være tilbagebetalt i løbet af 2031, dvs. i løbet af det 5. år efter
idriftsættelsen primo 2027.
6. FØLSOMHEDSVURDERING
Den ï figuren viste business case udgør basisscenariet (middelscenariet), som bygger direkte på
de anførte estimater i tabellerne på side på 3. Efter vores vurdering udgør dette den mest
sandsynlige forrentning af investeringen. Basisscenariet anvender middelværdierne i det spænd
for procentuelle tidsbesparelser som vi har angivet for de specifikke sagsprocesser på side 2.
Der er selvfølgelig en risiko for, at (nogle af) tidsbesparelserne kommer til at ligge i den lave del
af spændet, og omvendt en chance for, at nogle af dem kommer til at ligge i den høje del af
spændet. Tilsvarende er der også usikkerhed omkring de bud på omkostninger til it-udvikling og
drift, der er indhentet gennem den foreløbige markedsdialog med to potentielle leverandører.
Selvom vi har taget udgangspunkt i det højeste af de to estimater, hvor der er tillagt en buffer,
kan den endelige pris ende med at blive højere (eller lavere) efter det egentlige udbud, og alt
efter hvordan implementeringen forløber.
Vi har derfor gennemført en række følsomhedsanalyser, hvor der varieres i antagelserne
omkring tidsbesparelser og implementeringsomkostninger. Resultaterne fremgår af tabellen
nedenfor:
Business case for digitale miljøgodkendelser - følsomhedsvurdering
Nettonutidsværdi (NPV)
Basis/middelscenarie
(mest sandsynlige)
Lavt spænd for tidsbesparelse
(omk.base 1)
Højt spænd for tidsbesparelse
(omk.base 1)
Lavt spænd for tidsbesparelse
(omk.base 2)
Højt spænd for tidsbesparelse
(omk.base 2)
Lavt spænd for ALLE
tidsbesparelser
Højt spænd for ALLE
tidsbesparelser
Plus 25 pct. omkostninger til
IT-udvikling og drift
Minus 25 pct. omkostninger til
IT-udvikling og drift
4.791.893 kr.
2.501.551 kr.
7.082.236 kr.
2.339.486 kr.
7.244.300 kr.
49.144 kr.
9.534.642 kr.
2.600.265 kr.
6.675.922 kr.
Intern forretning (IRR)
19,2%
12,5%
25,8%
11,9%
25,8%
4,2%
31,5%
11,1%
28,6%
Tilbagebetalingstid efter
fuldendt udvikling
År 5
År 6
År 4
År 6
År 4
År 8
År 3
År 6
År 4
Kapiteltitel
Side 6 af 7
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren
3069039_0008.png
Som det fremgår af tabellen ovenfor, er business casen for scenarie 2 relativt robust overfor en
række kritiske faktorer. Business casen vil således stadig være positiv, selvom de samlede
omkostninger til it-udvikling og drift overstiger middelestimatet med 25 pct. I så fald bliver NPV
reduceret fra 4,79 til 2,60 mio. kr. Business casen vil også fortsat være positiv selvom
tidsbesparelserne på revurderingssager (omk.base 1) kommer til at ligge i den laveste del af
spændet (i så fald reduceres NPV til 2,50 mio. kr.). Det gælder også, hvis tidsbesparelserne på
miljøgodkendelser og tilsyn (omk.base 2) ligger i den laveste del af spændet (i så fald reduceres
NPV til 2,34 mio. kr.).
Selv hvis alle tidsbesparelser på delprocesserne under revurderinger (omk.base 1) OG alle
tidsbesparelser på miljøgodkendelser og tilsyn (omk.base 2) falder ud i den lav ende af spændet,
er business casen lige akkurat positiv efter 8 år (i så fald dog kun med en beskeden NPV på 0,05
mio. kr.). Det er dog usandsynligt, at alle proceselementer skulle falde ud med tidsbesparelser i
den lave ende af spændet. Det mest sandsynlige er, at Miljøstyrelsen kommer til at spare mere
end eller tæt på det forventede (dvs. middelestimatet) på nogle proceselementer, og mindre
end eller tæt på det forventede på andre proceselementer. Desuden er det muligt, at løsningen
fortsætter med at give gevinster efter år 8. Selvom 8 år er den forsigtigt estimerede levetid, vil
gevinsterne fortsat kunne høstes, hvis løsningen ikke skrottes.
Baseret på den samlede følsomhedsvurdering er det sandsynligt, at it-investeringen vil kunne
give en tocifret intern forrentning, og formentlig vil den interne rente ligge tættere på 20 pct.
end på 10 pct. Dermed er der tale om en forholdsvis gunstig IT business case, hvor gevinsterne
forsigtigt er sat til lønværdien af potentielle årsværksbesparelser, selvom den samfundsmæssige
værdi af pukkelafvikling og afkortede sagsbehandlingstider formentlig er endnu højere.
Kapiteltitel
Side 7 af 7