MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 636
Offentligt

Sagsgangsanalyse

Sagsgangsanalyse af området for revurdering

af miljøgodkendelser

Miljøstyrelsen

Afrapportering

Juli 2025

Dronningens Tværgade 30, 1.

1302 København K

+45 70 26 12 66

nextpuzzle.com

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

Indholdsfortegnelse

Resumé…………………………………………………………………………………………………………….……….

Introduktion til analysen…………………………………………………………………………….……….

Introduktion til sagsområdet for revurderinger……………………………………………….….

Kortlægning af sagsbehandlingsprocessen i forbindelse med revurderinger.….……

Seks udvalgte revurderingssager/cases……………………………………………………….….…..

Forslag til regelforenkling og ændret regelanvendelse………………………………….….…

Effektiviseringsforslag…………………………………………………………………………………….…..

7. Tværgående analyse og vurdering af effekter.........................................................

8. Bilag

Sagsgangsanalysens opdrag

Sagsgangsanalysens metode og tilrettelæggelse

Anvendt baggrundsmateriale

Uddybende information om de seks cases

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

Resumé

Baggrunden for sagsgangsanalysen er, at Miljøstyrelsen Virksomheder gennem en årrække

løbende har opbygget en række sagspukler inden for virksomhedsområdet, som bla.

omfatter manglende BREF-revurdering af miljøgodkendelser inden for EU´s fastsatte 4-års

frist.

Sagsgangsanalysen med fokus på revurderingssager har haft til formål at vurdere og

redegøre for forslag til effektivisering, digitalisering og regelforenkling samt at vurdere

opgavens organisering i enheden.

Som led i analysen er er der foretaget en analyse af 6 udvalgte revurderingssager af

varierende kompleksitet, hvoraf sagen vedr. revurdering af miljøgodkendelse af FMC er

behandlet mere indgående. Læringspunkter fra disse sagsforløb er inddraget som grundlag

for udvikling af forslag til effektivisering af sagsbehandlingen.

Analyserne af de udvalgte cases viser, at der over tid har været en særlig udfordring med

ressourcer på spildevandsområdet. Det bør være et fortsat fokusområde at sikre rette

kompetencer og ressourcer til spildevandssagsbehandling, der er afstemt med mængden

af sager, der omfatter direkte udledning af spildevand.

Som led i analysen er der udviklet 6 forslag til regelforenkling og ændret regelanvendelse,

hvoraf flere har et betydeligt potentiale i forhold til reduktion af såvel ressourceforbrug

som kalendertid forbundet med sagsbehandlingen ved grundlæggende at ændre

rammerne for den sagsbehandling, der skal foretages. Det gælder særligt i forhold til 1)

evt. at gøre BAT-konklusioner (Best Available Techniques conclusions) direkte gældende

for virksomhederne, 2) at have hjemmel til stille krav til virksomhedens indledende

oplysning af sagen samt 3) forenkling af reglerne for garantistillelse i forbindelse med

deponier.

Revurdering af miljøgodkendelser foretages i opgavebærende brancheteams som en

integreret del af opgaveløsningen i MST Virksomheder, der også har miljøgodkendelser og

tilsyn som de to øvrige hovedopgaver. Analysen peger på et behov for et fast forankret og

entydigt ledelsesansvar for revurderingssagerne, enten i form af et fast forankret og klart

defineret procesejerskab på kontorchefniveau eller via systematisering og udbredelse af

taskforce modellen, som har øget fokus på fremdrift i sagsbehandlingen.

Analysen har ikke haft til formål at vurdere sagsbehandlingens lovmedholdelighed eller

kvalitet, og analysen har ikke omfattet evaluering og vurdering af den samlede

opgaveløsning på tværs af MST Virksomheder.

Området for revurdering af miljøgodkendelser er et særdeles komplekst sagsbehandlings-

område, som er præget af en meget omfattende europæisk og national regulering

–

ofte

med meget vide regulatoriske rammer, der medfører et betydeligt behov for faglige

vurderinger og skøn i forhold til komplicerede tekniske og miljøfaglige forhold.

Opgaveområdet er endvidere kendetegnet ved en betydelig varians i anvendelsen af

metoder, tilgange og værktøjer samt ved et potentiale for markant forbedret it-

understøttelse af processer og styring.

Samlet set er der tale om rammebetingelser og en procesunderstøttelse, som ikke er

befordrende for en effektiv ressourceanvendelse og understøttelse af fremdrift i

sagsbehandlingen.

Som led i analysen er der udviklet i alt 13 effektiviseringsforslag inden for fire

hovedtemaer: 1) standardisering af tilgange og metoder; 2) digitalisering; 3) organisering

og styring samt 4) ressourceanvendelse på revurderingsområdet.

Analysen af forslagene viser et samlet nettopotentiale for frigørelse af tid svarende til 7

årsværk på revurderingsområdet ved fuld indfasning i 2027. Hertil kommer en

nettotidsgevinst på yderligere ca. 4 årsværk knyttet til kapacitetstilførsel på revurderings-

området og afledt effektivisering i relation til miljøgodkendelser og tilsyn. Disse ressourcer

vil kunne allokeres til sagsbehandling af revurderingssager for at reducere eller imødegå

opbygning af sagspukler.

Effektiviseringsgevinsterne kommer særligt fra forslag vedr. digitalisering af

miljøgodkendelser, incitamenter til øget sagsproduktion samt standardisering af

administrationsgrundlag, tilgange og værktøjer.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

1. Introduktion

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

1. Introduktion til analysen

BAGGRUND OG FORMÅL

Miljøstyrelsen (herefter MST) har gennem en årrække haft udfordringer med opbygning af

sagspukler inden for virksomhedsområdet, som blandt andet omfatter manglende

revurdering af miljøgodkendelser inden for den af EU fastsatte 4-års frist.

For at imødekomme disse udfordringer blev der i september 2024 etableret en midlertidig

taskforce med henblik på at nedbringe sagspuklerne inden for BREF-revurderinger af

miljøgodkendelser for virksomheder med direkte udledning af spildevand. I forbindelse

med etableringen af taskforcen, blev det besluttet at gennemføre en analyse af MSTs

sagsgange i relation til revurderingsarbejdet med henblik på at afhjælpe opbygning af

sagspukler.

Sagsgangsanalysen, som afrapporteres i det følgende, har til formål at vurdere og redegøre

for:

•

Mulighederne for effektivisering af MSTs interne sagsgange, herunder øget

digitalisering og anvendelse af ny teknologi

•

Opgavens organisering i enheden (MST Virksomheder), herunder om taskforce-

konstruktionen kan være en effektiv arbejdsform på andre sagsområder

•

Muligheder for regelforenkling med henblik på hurtigere sagsbehandling, men uden

forringelse af miljøet

ANALYSENS TILRETTELÆGGELSE

Analysen er gennemført af nextpuzzle i perioden medio marts til primo juli 2025.

Analysen er baseret på workshops og interview med ledere og medarbejdere i MST

Virksomheder, analyse af økonomi- og tidsregistreringsdata samt gennemgang af et

omfattende baggrundsmateriale. Der er i forløbet gennemført 3 workshops og i alt 15

interviews.

Dataindsamlingen har resulteret i en kortlægning af sagsbehandlingsprocessen, beskrivelse

af sagsforløbet i seks udvalgte revurderingssager samt konkrete forslag til effektivisering,

digitalisering og regelforenkling.

Nextpuzzle har haft det samlede ansvar for kortlægning, dokumentation, analyse og

afrapportering. MST har deltaget i workshops og interviews og været behjælpelig med

data, interviewplanlægning og adgang til relevante videnspersoner. Herudover har MST

leveret faglig og juridisk sparring og løbende kommenteret på materiale med henblik på at

sikre et faktuelt korrekt grundlag for analysen.

Analysen har været understøttet af en arbejdsgruppe bestående af en kontorchef, en

funktionsleder og udvalgte medarbejdere i MST Virksomheder.

For en uddybning af analysens metode og tilrettelæggelse henvises til bilag 2. Bilag 3

indeholder en oversigt over det anvendte baggrundsmateriale.

Analysen skal munde ud i en bruttoliste af forslag til effektivisering, forslag til

regelforenkling samt en vurdering af opgavens organisering i enheden. Endvidere skal der

udarbejdes en samlet implementeringsplan.

Det har ikke været en del af analysens opdrag at analysere og vurdere sagsbehandlingens

lovmedholdelighed eller den faglige kvalitet i sagsbehandlingen.

Analysens opdrag fremgår af bilag 1.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

2. Introduktion til sagsområdet

revurdering af miljøgodkendelser

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

2. Introduktion til MST Virksomheder og sagsområdet revurdering af

miljøgodkendelser (1/6)

INTRODUKTION TIL MST VIRKSOMHEDER

Revurdering af miljøgodkendelser (fra nu af blot benævnt revurderinger) varetages i MST

Virksomheder. MST Virksomheder er en enhed i Miljøstyrelsens Center for Grøn

Produktion, som udover MST Virksomheder også tæller MST Erhverv.

Task forcen er en midlertidig projektorganisering med en styregruppe, en projektejer, en

projektleder med driftsledelsesansvar, en fokuseret administrativ ressource og en gruppe

dedikerede sagsbehandlere, som arbejder målrettet og fokuseret med færdiggørelse af de

udvalgte revurderinger bl.a. via øget mulighed for fokuseret arbejde med revurderingerne.

Herudover indeholder taskforcen også et tættere styringssetup, ligesom der ved oprettelse

af taskforcen ligeledes blev afsat midler til tilførsel af ekstra ressourcer til

revurderingsområdet.

INTRODUKTION TIL SAGSOMRÅDET REVURDERING AF MILJØGODKENDELSER

Revurdering af miljøgodkendelser udgør en væsentlig del af den samlede miljøregulering i

Danmark. Formålet med revurderingerne er at sikre, at virksomheder med miljøpåvirkende

aktiviteter løbende lever op til gældende lovgivning, herunder implementerer relevante

nye teknologiske løsninger til gavn for miljøet.

Området reguleres på EU-niveau af direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner

(herefter blot benævnt IE-direktivet), som sætter rammen for miljøgodkendelser og

revurdering af industrielle virksomheder indenfor EU.

Direktivet trådte i kraft i 2011, hvor det erstattede en række mere specialiserede

direktiver, som regulerede de enkelte miljøfaglige emner. Med IE-direktivet

implementeredes imidlertid en ny praksis, idet der i direktivet blev stillet krav om

integreret

vurdering af virksomheders miljøpåvirkninger, herunder bl.a. luft, spildevand,

jord, affald, støj, og at en sådan integreret vurdering skal meddeles i én samlet afgørelse.

IE-direktivet gælder for bilag 1-virksomheder og det er implementeret i dansk lov gennem

miljøbeskyttelsesloven og herunder godkendelsesbekendtgørelsen. Ved Bilag 1-

virksomheder forstås virksomheder, der er opført i bilag 1 til Miljøbeskyttelsesloven og

bekendtgørelsen om godkendelse af listevirksomheder (i daglig tale godkendelses-

bekendtgørelsen) og for hvilke det gælder, at de er underlagt særlige regler og krav, da de

anses for at have en stor forureningsrisiko. Der vil derfor ofte være tale om større

komplekse anlæg. De øvrige virksomheder, der i godkendelsesbekendtgørelsen

karakteriseres som bilag 2-virksomheder vil som oftest adskille sig ved at være mindre

komplekse virksomheder som fx mindre værksteder. Størstedelen af bilag 2-

virksomhederne reguleres i kommunerne.

MST Virksomheder er ansvarlig for administrere miljøgodkendelser og føre tilsyn med de

største og mest forurenende danske virksomheder. En portefølje af virksomheder som i

dag udgøres af cirka 400 virksomheder. MST Erhverv beskæftiger sig derimod med reglerne

på området. Regelgrundlaget som MST Virksomheder anvender som udgangspunkt for

afgørelserne vedr. revurderinger er således forankret i MST Erhverv.

MST Virksomheder udfører tre centrale sagsbehandlingsopgaver rettet mod de særligt

forurenende virksomheder: (1) behandling af miljøgodkendelser, (2) gennemførelse af

miljøtilsyn og (3) revurdering af tidligere meddelte miljøgodkendelser.

Enheden er opdelt i en række specialiserede brancheteams, som hver især har ansvaret

for de tre hovedopgaver i relation til den specifikke branches virksomheder. Eksempler på

forskellige brancheteams er kraftværker, biogas, vegetabilske råvarer og biofarma. Der er i

alt ca. 20 opgavebærende brancheteams samt en række tværgående specialiserede faglige

teams som fx jura, It-faggruppe, kvalitetsudvalget og spildevandsteamet (som ikke er et

brancheteam, men dog opgavebærende).

I MST Virksomheder er der i dag ansat cirka 110 medarbejdere, som hver er tilknyttet 1-3

brancheteams, og fagligt refererer til en funktionsleder og personaleledelsesmæssigt

refererer til en kontorchef. De fire kontorchefer og juridiske specialister deltager desuden

på tværs af flere brancheteams, typisk 4-5, men op til 7. Hver af de fire kontorchefer har

aktuelt 26-29 medarbejdere i reference. Enheden er fordelt på tre lokationer, hhv. Aarhus,

Slagelse og Odense.

I MST Virksomheder har man siden enhedens oprettelse og frem til medio 2023 haft en

prioritering af de tre hovedopgaver som følger: 1) miljøgodkendelser mhp. at fremme

virksomheders mulighed for at udvikle sig og grøn omstilling, 2) tilsyn for at sikre

lovmedholdelighed og 3) revurdering mhp. opdatering af eventuelle nye miljøvilkår. Hertil

kommer besvarelse af et stort antal henvendelser fra virksomheder, aktindsigter og svar på

MOF-spørgsmål som altid må prioriteres højt.

Denne prioritering er én blandt flere årsager til, at MST Virksomheder i årene 2022-23

identificerede en omfattende sagspukkel på revurderingsområdet. Sagspuklen ledte til, at

der i september 2024 blev nedsat en særlig taskforce i MST Virksomheder.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

2. Introduktion til MST Virksomheder og sagsområdet revurdering af

miljøgodkendelser (2/6)

Bilag 1- og Bilag 2-virksomheder benævnes desuden listevirksomheder, idet en eller flere

af virksomhedens aktiviteter fremgår af aktivitetslisterne i hhv. bilag 1 og bilag 2 i

godkendelsesbekendtgørelsen. En sådan aktivitet kaldes også et listepunkt. Ved

benævnelse af en eller flere af virksomhedens aktiviteter i bilagene medfører dette, at

virksomheden er underlagt krav om miljøgodkendelse, herunder også revurdering.

Kravene til bilag 1-virksomheder er som udgangspunkt strengere og mere omfattende end

det er tilfældet for Bilag 2-virksomheder.

I IE-direktivet fastsættes ansvar og krav for gennemførsel af revurderinger indenfor en på

forhånd defineret periode. I direktivet pålægges den ansvarlige myndighed, i dette tilfælde

MST, at sikre, at gældende BAT-konklusioner integreres i de relevante virksomheders

miljøvilkår senest fire år efter offentliggørelse i EU-Tidende. I praksis sker dette gennem en

revurdering, dvs. en vurdering af virksomhedens vilkår relateret til

samtlige

af de

gældende miljøgodkendelser.

I dokumenterne fastsættes desuden de emissionsniveauer, som kan opnås ved brug af de

disse teknikker, BAT-AEL (Best Available Techniques Emission Levels). Et delelement af

BREF-dokumenterne er således BAT-konklusionerne, som er den juridisk bindende del af

dokumentet, herunder hører også BAT-AEL.

BAT-konklusionerne vedtages særskilt og offentliggøres i EU-Tidende som en

kommissionsafgørelse. De offentliggjort BAT-konklusioner udgør således retsgrundlaget

for fastsættelse af vilkår, herunder relevante grænseværdier, i miljøgodkendelser og

revurderinger, mens BREF udelukkende fungerer som et samlet informationsgrundlag og

referenceværk. Det er således også kun BAT-konklusionerne, som har bindende karakter

og dermed skal implementeres af medlemslandene.

For hver revurdering bemærkes desuden, at miljømyndigheden skal foretage en

konkret

vurdering

af, hvordan de beskrevne teknikker og grænseværdier bedst appliceres ift. den

konkrete virksomhed og fastsætte vilkårene derefter.

Revurderinger af miljøgodkendelser indebærer desuden et tæt samspil mellem MST,

kommunerne og regionerne. Den konkrete snitflade afhænger af virksomhedstype,

geografisk placering og de konkrete miljøforhold på virksomheden.

I sager, hvor MST er godkendelsesmyndighed, involveres kommunerne typisk i forbindelse

med udarbejdelse af spildevandstilladelser til kommunale rensningsanlæg, vurderinger af

infrastruktur fx veje og tilkørselsforhold samt eventuelle forhold vedr. lokalplaner. MST har

desuden en vejledende funktion i forhold til kommunerne og udgiver retningslinjer og

fortolkningsbidrag til brug i den kommunale sagsbehandling.

Regionerne varetager opgaver efter jordforureningsloven og spiller en væsentlig rolle i

forbindelse med vurderinger af historisk forurening og risiko for påvirkning af

grundvandsressourcer. Fælles for det tværgående myndighedssamarbejde er, at det typisk

sker typisk via skriftlig høringsprocesser

Det bemærkes, at en virksomhed kan have flere aktiviteter, men at kun én af disse,

hovedaktiviteten, definerer, hvornår revurdering af virksomheden skal være gennemført.

Desuden stiller IE-direktivet krav om, at revurdering skal ske

regelmæssigt eller mindst

hvert 10. år

såfremt virksomhedens hovedlistepunkt ikke er omfattet af en BAT-konklusion.

Udover ovenstående to faktorer, der har betydning for, hvornår en revurdering

igangsættes, findes også en række særtilfælde for igangsættelse af revurderinger, hvilket

dog er udenfor rammerne af analysen. I MST Virksomheder skelnes imidlertid mellem de

‘typer’,

der benævnes som hhv. en BREF-revurdering og en 10-års-revurdering. Det

bemærkes i den forbindelse, at sagsbehandlingen af revurderingen er identisk uanset

årsagen til igangsættelse.

BREF står for Best Available Techniques Reference Documents og er tekniske dokumenter,

som udarbejdes af Det Europæiske IPPC Bureau under Det Fælles Forskningscenter (JRC)

for Europa-Kommissionen.

BREF-dokumenterne udarbejdes i samarbejde med medlemslande, industrirepræsentanter

og NGO'er gennem et såkaldt informationsudvekslingsprogram, der går under navnet

Sevilla-processen. MST bidrager som repræsentant for Danmark.

I et BREF-dokument beskrives bl.a. de vigtigste industrielle processer i sektoren, de mest

relevante miljøpåvirkninger, de eksisterende miljøteknikker og deres effekt samt de

konkrete tekniske og økonomiske data relateret til teknikkerne. Teknikkerne som beskrives

i BREF-dokumenterne anses som værende BAT (Best Available Techniques, på dansk blot

de bedst tilgængelige teknikker) i en given branche.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

2. Introduktion til MST Virksomheder og sagsområdet revurdering af

miljøgodkendelser (3/6)

INTRODUKTION TIL OMFANG OG VARIATION AF REVURDERINGER I MST VIRKSOMHEDER

I MST Virksomheder er registreret tid på i alt 4 typer af virksomhedskonti relateret til

udarbejdelsen af revurderinger. De fire forskellige konti er:

Med henblik på at give en større forståelse af variationen i revurderingssager opgøres

nedenfor en tabel over antal konti fordelt på størrelsesintervaller, der angiver

registrerede timer på kontoen.

I den forbindelse bemærkes, at en række konti i det mindste interval er konti med

angivelsen

på

jf. den tidligere beskrivelse af, at denne type anvendes i mindre grad.

Herudover henledes opmærksomheden på, at der er tale om

konti

og ikke

revurderingssager. Såfremt der er flere konti på en revurderingssag vil timeantallet

således kunne være større. I den forbindelse pointeres dog, at der i overvejende grad vil

være tale om konti i det mindste interval, 0-75 timer.

Med disse forbehold præsenteres tallene alligevel, da de giver en god og relativt

retvisende forståelse af omfanget af revurderingssager såfremt man ser bort fra den

sidste kategori mellem 0-75 timer, som oftest er en revurdering i sin tidlige opstart eller

er den 2. konto til en revurderingssag.

Opgørelse af antal revurderingskonti fordelt pr. størrelsesinterval

Størrelsesinterval

(angivet i registrerede tiimer)

1000-5700

400-999

250-399

150 - 249

75- 149

0-74

Total

Antal revurderingskonti

180

315

•

Revurdering

–

udenfor virksomheden

Revurdering

–

på virksomheden

Revurdering

–

udenfor deponi

Revurdering

–

på deponi

Af ovenstående ses, at der i MST Virksomheder er særskilte konti til revurdering af

deponier, mens øvrige typer af revurderinger anvender konti med benævnelsen,

virksomheden.

Konti der starter med

på

vedrører timer, som afholdes ude hos virksomheden, mens

udenfor

er det resterende arbejde. Der registreres derfor i langt overvejende grad tid på

kontoen,

udenfor virksomheden.

På de fleste revurderingssager registreres desuden udelukkende tid på enten én eller to

konti.

I den periode analysens datagrundlag omfatter (1. januar 2019 til 31. december 2024) er

der i MST Virksomheder registreret tid på i alt 312 revurderingskonti som er knyttet til 245

virksomheder.

Kontoen med flest registrerede timer har i alt 5.609 timer tilknyttet, mens der i den anden

ende af spektret er 9 konti, hvor der kun er registret 0,5 timer i perioden.

Under forudsætning af, at en revurdering

både

skal være opstartet og afsluttet indenfor

perioden er der i alt færdiggjort 13 revurderinger. Udvides perioden til også at gælde 1.

kvartal af 2025 tilføjes to yderligere sager, dvs. 15 i alt. De færdiggjorte sager spænder i

størrelsesordenen fra 53 til 448 timer, med et gennemsnit på 242 timer og en median på

274 timer.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

2. Introduktion til MST Virksomheder og sagsområdet revurdering af

miljøgodkendelser (4/6)

HISTORISK, NUVÆRENDE OG FREMTIDIG RESSOURCEANVENDELSE I MST VIRKSOMHEDER

I tabellen til højre fremgår tidsforbruget i MST Virksomheder i perioden 1. januar 2022 til

30. april 2025. Tidsforbruget er opgjort i effektive timer, hvorfor tidsforbrug registreret på

kompetenceudvikling, sociale aktiviteter, frokost og registreret fravær er udeladt.

Tabellen er baseret på udleveret tidsregistreringsdata fra MST Virksomheder pr. 26. maj

2025.

Det bemærkes, at der er registreret tid på to tværgående konti. De to konti er

anden ikke

fakturerbar tid, virksomheder

anden ikke fakturerbar tid, deponi.

I perioden er der

blevet registreret i alt 62.235 timer på tværs af de to konti. Disse timer er derfor blevet

omfordelt til de i tabellen præsenterede hovedaktiviteter med baggrund i følgende

fordelingsnøgle oplyst af MST; Revurderinger (10 pct.). Miljøtilsyn (26 pct.),

Miljøgodkendelser (10 pct.), Anden sagsbehandling (10 pct.), Sagsunderstøttende juridisk

arbejde (10 pct.), Tværgående møder koordinering og anden administrativ støtte (23 pct.)

samt minister- og departementsbetjening (5 pct.).

Af tabellen ses, at der er sket en stigning i det samlede effektive timeforbrug pr. årsværk

fra 1.224 timer i 2022 til 1.438 timer i 2024, hvilket er sket samtidig med en stigning i

antallet af årsværk. Dette kan indikere et øget fokus på effektiv ressourceanvendelse i

perioden.

Herudover ses, at ud af de tre hovedopgaver er der blevet brugt mest tid på miljøtilsyn,

næstmest på miljøgodkendelser og mindst på revurderinger.

Samtidigt ses en udvikling, hvor tidsforbruget på revurderinger er stigende fra sit 2022-

niveau på 8.198 timer. En udvikling, som fortsætter ind i 2025, hvor der ved udgangen af

april 2025 allerede er registreret 7.240 timer svarende til 89 pct. af det oprindelige 2022-

niveau eller 64 pct. af tidsforbruget på revurderinger i 2024. Dette indikerer således en

tydelig opprioritering af området.

Samtidigt ses et væsentligt fald i timeforbruget for miljøgodkendelser fra 2023 til 2024-

niveauet på 15.458 timer. Desuden bemærkes det, at timeforbruget til miljøtilsyn er gået

op i perioden, hvor der fra 2023 til 2024 har været en væsentlig stigning på 35 pct..

Afslutningsvist ses det, at hovedaktiviteten, Tværgående møder, koordinering og anden

administrativ støtte, er den hovedaktivitet, som der i både 2022, 2024 og 2025 er blevet

brugt næstmest tid på. I 2023 var det den aktivitet med det største timeforbrug med i alt

26.361 timer dog på niveau miljøtilsyn med et forbrug på 26.130 timer.

Registreret og omfordelt tid på hovedaktiviteter for MST-VIRK (2022-25)

Hovedaktiviteter

Tværgående møder, koordinering, planlægning og

administration

Miljøtilsyn

Miljøgodkendelser

Ledelse

Revurderinger

Anden sagsbehandling

Jordforureningssager

VVM-sager

Minister- og departementsbetjening

Sagsunderstøttende juridisk arbejde

Andre kerneopgaver

Samlet tidsforbrug

(ekskl. kompetenceudvikling, sociale

aktiviteter, frokost og registreret fravær)

Antal årsværk

Effektive arbejdstimer pr. årsværk

2022

23.808

25.267

17.356

7.703

8.198

6.969

3.743

4.059

3.057

3.202

1.460

104.821

85,6

1.224

2023

26.361

26.130

18.239

8.992

11.336

8.193

5.517

4.605

4.689

3.952

1.439

119.453

91,3

1.308

2024

30.212

35.169

15.458

11.452

11.399

11.082

6.026

3.688

3.808

4.242

1.526

134.061

93,2

1.438

2025

(jan-apr)

9.957

10.716

7.240

4.790

7.274

3.121

2.040

1.334

1.196

1.599

532

49.798

103,7

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

2. Introduktion til MST Virksomheder og sagsområdet revurdering af

miljøgodkendelser (5/6)

HISTORISKE, NUVÆRENDE OG FREMTIDIGE RESSOURCER I MST VIRKSOMHEDER

(fortsat)

I beregningerne vedrørende effekten af løsningsforslag anvendes MST Virksomheders

budget for 2025, som udgangspunkt for den omkostningsbase, som via implementering af

løsningsforslag forventeligt kan reduceres.

Budgettet tager udgangspunkt i MST Virksomheders budgetterede antal årsværk indenfor

de relevante hovedkategorier. Det bemærkes, at kategorierne i budgettet adskiller sig ift.

de tidligere præsenterede hovedaktiviteter. Dette skyldes forskellen i budgetterings- og

tidsregistreringspraksis hos MST. Som det ses i tabellen nedenfor er der dog også

selvstændige budgetter for de tre hovedopgaver, miljøtilsyn, godkendelser og

revurderinger.

Budget 2025

(hovedkilde til omkostningsbase)

Hovedkategorier

401000 - Enhedsf unktioner

402000 - Ledelse

403000 - Sekretariatsbistand

514000 - Strategisk sektorsamarbejdsprojekter

530000 - Virksomhedsregulering

534000 - Virksomheder - sagsunderstøttende og normsættende

535000 - Rev urdering af miljøgodkendelser

538000 - Miljøtilsy n

548000 - Miljøgodkendelser

ÅV

Timer

Total MST- VIRK

Timenorm f or 1 årsv ærk i MST-VIRK

103,7

13.120

10.496

2.965

722

4.868

35.320

22.950

23.895

25.716

140.053

1.350

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

2. Introduktion til MST Virksomheder og sagsområdet revurdering af

miljøgodkendelser (6/6)

EKSTERNE RAMMEVILKÅR MED BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN AF REVURDERINGSSAGER

For at skabe grundlag for

forståelse af rammevilkårene for

arbejdet med revurderinger, har

MST

Virksomheder

bistået

nextpuzzle med udarbejdelse af

en tidslinje med hændelser, der

har

været

centrale

for

sagsforløbet. Disse fremgår af

oversigten til højre.

Hændelserne er inkluderet,

såfremt MST har vurderet, at

disse

enten

direkte

eller

indirekte har haft en væsentlig

effekt på sagsbehandlingen på

revurderingsområdet.

Som det ses har en række

hændelser medført nedjustering

af ressourcer til revurderings-

opgaven, stilstand i sagsbehand-

lingen eller på anden måde haft

en negativ effekt på sagsbehand-

lingen, særligt via en forøgelse af

kalendertiden.

En række af de efterfølgende

løsningsforslag er specifikt rettet

mod at adressere netop disse

udfordringer.

Hændelser med betydning for fremdrift af MSTs sagsbehandling af revurderingssager

Hændelse

Periode

Betydning for MSTs sagsbehandling af revurderingssager

Afgørelse fra Miljø og Fødevareanklage-nævnet vedr.

gaslageret Lille Torup

September 2016

Øget kompleksitet i regelsæt pga. skærpet nævnspraksis

Ekstraordinær og ressourcetung opgave. Sagsbehandlerressourcer tages ud og lægger pres på MSTs samlede ressourcer til bla.

revurderingsarbejdet i enheden. Efterfølgende har høringer og aktindsigter desuden trukket ressourcer væk fra revurderingsarbejdet.

Stilstand pga. manglende administrationsgrundlag for udledning af spildevand. Desuden fragår centrale ressourcer fra

spildevandsteamet til projektet.

Delvis stilstand. Restriktioner på gennemførsel af fysiske tilsyn, der besværliggjorde vidensindhentning til brug for

revurderingsarbejdet

Ekstraordinær og ressourcetung opgave, der kun er delvist finansieret. Sagsbehandlerressourcer tages ud og lægger pres på MSTs

samlede ressourcer til bla. revurderingsarbejdet i enheden

Ekstraordinær og ressourcetung opgave. Sagsbehandlerressourcer tages ud og lægger pres på MSTs samlede ressourcer til bla.

revurderingsarbejdet i enheden

Ekstraordinær og ressourcetung opgave, der kun er delvist finansieret. Sagsbehandlerressourcer tages ud og lægger pres på MSTs

samlede ressourcer til bla. revurderingsarbejdet i enheden

Ekstraordinær og ressourcetung opgave, der kun er delvist finansieret. Sagsbehandlerressourcer tages ud og lægger pres på MSTs

samlede ressourcer til bla. revurderingsarbejdet i enheden

Ekstraordinær og ressourcetung opgave, der kun er delvist finansieret. Sagsbehandlerressourcer tages ud og lægger pres på MSTs

samlede ressourcer til bla. revurderingsarbejdet i enheden

Ekstraordinær og ressourcetung opgave, der kun er delvist finansieret. Sagsbehandlerressourcer tages ud og lægger pres på MSTs

samlede ressourcer til bla. revurderingsarbejdet i enheden

Ekstraordinær og ressourcetung opgave. Sagsbehandler ressourcer tages ud og lægger pres på MSTs samlede ressourcer til bla.

revurderingsarbejdet i enheden

Ekstraordinær og ressourcetung opgave. Sagsbehandlerressourcer tages ud og lægger pres på MSTs samlede ressourcer til bla.

revurderingsarbejdet i enheden

Stilstand. Midlertidig suspendering af dele af vejledninger om udledning af spildevand på baggrund af afgørelse fra Miljøklagenævnet i

februar 2023. Sagsbehandlingen af de dele af revurderinger, som omhandlede spildevand blev stoppet i perioden.

Ressourcetung opgave. Sagsbehandlerressourcer tages ud og lægger pres på MSTs samlede ressourcer til bla. revurderingsarbejdet i

enheden

Ekstraordinær opgave. Sagsbehandlerressourcer tages ud og lægger pres på MSTs samlede ressourcer til bla. revurderingsarbejdet i

enheden

Har medført, at MST Virksomheder ikke har haft mulighed for at besætte alle stillinger, der var forudsat som følge af taskforce

bevillingen, og dels at en række stillinger er blevet besat senere end forudsat.

Det har ved stillingsopslag på baggrund af taskforce bevillingen ikke været muligt at rekruttere de nødvendige

spildevandskompetencer - heller ikke ved genopslag. Spildevandssagsbehandlingen er en flaskehals i revurderingsarbejdet

Sagsbehandling i relation til Lynetteholm, herunder bidrag

September 2019 - juni 2021

til retssag

Arbejde med MFS-projektet, projekt om miljøfarlige stoffer

December 2019 - juni 2021

i samarbejde med MSTs departement

COVID-19, herunder hjemsendelsesperioder og

begrænsning i fysisk fremmøde

Overtagelse af myndighedskompetencer for

Dyrehavsbakken

Optælling, forbrændning og nedgravning af mink samt

efterfølgende tilsyn hermed

Stigende antal virksomheder Power-to-X (PtX)

Stigende antal virksomheder Carbon Capture and Storage

(CCS)

Undersøgelse og opfølgning på PFAS forureninger

Brændselsomlægninger som følge af krigen i Ukraine

5 Rigsrevisionsundersøgelser (om PFAS, mål- og

resultatstyring, tilsyn med udledning af spildevand, tilsyn

med trafikstøj, og tilsyn med forurenende virksomheder)

Opfølgning på DR´s kritik af MSTs vejledninger om

spildevand i en række artikler og nyhedsindslag

Midlertidig suspension af vejledninger vedr. spildevand

Overtagelse af myndighedskompetence og bidrag til

miljøskadesag for Nordic Waste

Marts 2020 - januar 2022

Januar 2021 - d.d.

Oktober 2020 - januar 2021

Juli 2020 - d.d.

Januar 2021 - d.d.

December 2021 - d.d.

Marts 2022 - ultimo 2023

Forår 2022 - d.d.

Januar 2023 - medio 2024

Marts 2023 - marts 2024

December 2023 - april 2024

Intern undersøgelse af MSTs arbejde med vejledninger om

Juni 2024 - marts 2025

spildevand

Ansættelsesstop på trods af taskforce bevilling.

Rekrutteringsudfordringer ift. centrale ressourcer,

herunder sagsbehandlere med spildevandskompetencer

Nov./dec. 2024 - d.d.

August 2024 - primo 2025

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

3. Kortlægning af

sagsbehandlingsprocessen i forbindelse

med revurderingssager

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

Introduktion til proceskortlægning ifm. revurdering (1/2)

På de følgende sider præsenteres resultaterne af en proceskortlægning, der er gennemført

som en del af sagsgangsanalysen.

Desuden forefindes en supplerende retningsgivende procedure, M1, som understøtter

samtidig

miljøgodkendelse og revurdering. I de tilfælde, hvor godkendelse og revurdering

finder sted samtidigt skal denne benyttes som supplement til M2. Idet MST vurderer, at

samtidighed i godkendelse og revurdering er en sjælden sagspraksis har kortlægningen

ikke forholdt sig mere specifikt til dette særtilfælde.

PROCEDUREN UNDERSTØTTER DEN KONKRETE SAGSBEHANDLING I REVURDERINGER

Proceduren er tænkt og udarbejdet som et sagsbehandlingsværktøj til den enkelte

sagsbehandler fra start til slut af en individuel revurdering.

Proceduren indeholder links til en række forskelligartede bagvedliggende dokumenter.

Disse dokumenter varierer fra skabeloner til breve, annoncering og høringer, over

paradigmer til udarbejdelse af afgørelser, til juridiske notater om konkrete udfordringer i

det pågældende sagstrin, til oversigter over juridiske regler og love, til generelle notater

mv.

Overordnet fokuseres i proceduren på de juridiske aspekter af de enkelte trin mhp. at sikre

en korrekt og juridisk medholdligelig afgørelse.

Proceduren er opbygget som et logisk fremadskridende forløb, hvor sagsbehandleren

bevæger sig fra 1. til 7. trin i forbindelse med gennemførslen af en revurdering. I praksis er

sagsbehandlingsforløbet dog ikke så klart opdelt og lineært. Sagsbehandlerne vil derfor

bevæge sig frem og tilbage mellem procedurens forskellige trin i forbindelse med den

konkrete sagsbehandling, ligesom proceduren i højere grad vil blive anvendt af nye

medarbejdere end mere erfarne, som er bekendt med det overordnede niveau af

sagsbehandlingen, som fremgår af proceduren. Erfarne medarbejdere vil dog anvende

proceduren ift. at opnå adgang til relevante sagsværktøjer via procedurens direkte links.

I forhold til sagsbehandlingens non-lineære forløb mellem trinene bemærkes særligt, at

sagsbehandleren vil bevæge sig frem og tilbage mellem trinene, 4.3 Oplys sagen, og, 4.4

Vurdering. I den forbindelse bemærkes også, at trinene, 4.4 Vurdering, og 4.5 Udkast til

afgørelse, hænger meget tæt sammen. Der kan derfor kun i begrænset omfang skabes en

klar skillelinje mellem aktiviteterne i disse trin. Undervejs i Vurderingstrinnet vil der ofte

opstå behov for indhentning af supplerende sagsinformation for at oplyse sagen, ligesom

udarbejdelse af udkast til afgørelse for virksomheden inkluderer vurdering.

Proceskortlægningen omhandlede alene sagsbehandlingen af revurderinger og tog

udgangspunkt i MSTs seneste udgave af procedurebeskrivelsen, M2 Revurdering af

Miljøgodkendelser, som sætter rammen for arbejdet med revurderinger. Proceduren er en

integreret del af styrelsens kvalitetsstyringssystem og benyttes af sagsbehandlere på tværs

af enheden MST Virksomheder. Proceduren dækker både 10-års revurderinger og BREF-

revurderinger.

Formålet med proceduren er at sikre, at sagsbehandlingen sker efter

miljøbeskyttelsesloven, i overensstemmelse med øvrig lovgivning og på grundlag af

gældende praksis. Proceduren skal desuden understøtte effektivitet, ensartethed og faglig

kvalitet i opgaveløsningen.

PROCESKORTLÆGNINGEN HAR TAGET UDGANGSPUNKT I DE 7 OVERORDNEDE TRIN I M2

PROCEDUREN

Proceduren er opbygget omkring 7 overordnede sagsbehandlingstrin samt tilhørende

undertrin. Undertrinnene tager varierende form. Fra rent oplysende trin, til trin som kun er

relevante for udvalgte revurderinger, til flere obligatoriske og handlingsanvisende trin, der

er fælles for samtlige revurderinger.

I lyset heraf har proceskortlægningen taget udgangspunkt i de 7 overordnede fælles trin,

mens variationer i undertrin i mindre grad er blevet udfoldet i kortlægningen. Hvor der har

været substantielle tids- og kvalitetsdrivende forskelle er disse dog blevet taget i

betragtning mhp. på at muliggøre mere dybdegående analyse og eventuel efterfølgende

optimering.

AFGRÆNSNING AF PROCESKORTLÆGNINGEN

Formålet med proceskortlægningen har været at etablere en overordnet forståelse af de

konkrete sagsbehandlingstrin fra opstart til afslutning af en revurderingssag. Trin 7 Klage,

der omhandler det tilfælde, hvor en revurdering påklages har ikke være omfattet af

kortlægningen, da det udgør en selvstændig sagsbehandlingsproces, der ligger efter

afslutning af sagen.

De 7 sagsbehandlingstrin i revurderingsprocessen

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

Introduktion til proceskortlægning ifm. revurdering (2/2)

EN REVURDERING TILKNYTTES BÅDE EN 1. OG EN 2. SAGSBEHANDLER

I procedurens afsnit 4.5 i undertrinnet, Kvalitetssikring, skelnes mellem en 1. og en 2.

sagsbehandler. Det er gældende praksis, at en revurdering bemandes med to

sagsbehandlere. 1. sagsbehandleren udarbejder udkastet til afgørelsen, mens 2.

sagsbehandleren bistår med sparring og kvalitetssikring. Herudover vil der for sager, der

inkluderer spildevand være tilknyttet en specialiseret sagsbehandler fra

spildevandsteamet, som arbejder med denne del af revurderingssagen. I proceduren er

det ikke nærmere beskrevet, hvordan samarbejdet og opgaverne fordeles mellem de to

sagsbehandlere. I praksis betyder det også, at der er variation på tværs ift. hvordan man

fordeler og udfylder rollerne som hhv. 1. og 2. sagsbehandler indenfor og på tværs af

miljøstyrelsens brancheteams.

I den forbindelse skal det nævnes, at proceduren ikke nævner eller sætter rammer for de

faglige og ledelsesmæssige drøftelser, som er en integreret del af sagsbehandlingen ifm.

revurderinger, ligesom proceduren ikke adresserer ledelsens og sagsbehandlernes styring

af ressourceforbrug og fremdrift.

Der er således tale om en procedure, der i overvejende grad forholder sig til de juridiske

rammer for sagsbehandling af revurderinger, og som kun i begrænset grad er decideret

handlingsanvisende for den enkelte sagsbehandler, der således foretager en række

komplekse juridiske og faglige vurderinger undervejs i det enkelte sagsforløb.

▪

De konkrete aktiviteter er beskrevet relativt udtømmende, mens de behandlede

fælles sagsbehandlingsværktøjer og egenudviklede hjælpeværktøjer vil fokusere på

de udvalgte værktøjer, som blev nævnt i forbindelse med kortlægningen og som

vurderes at spille en central rolle i forbindelse med den generelle

sagsbehandlingsproces.

M2-proceduren indeholder, som tidligere beskrevet, direkte links til en lang række

forskellige dokumenter, som derfor ikke alle vil blive præsenteret i kortlægningen.

Overvejelser ift. optimering/effektivisering af sagsbehandlingstrinnet

I tilknytning til kortlægningen af de enkelte sagsbehandlingstrin præsenteres en

række overvejelser i relation til optimering/effektivisering af sagsbehandlingstrinet.

Disse overvejelser er baseret på observationer på den gennemført

proceskortlægningsworkshop samt nextpuzzles generelle erfaringer med

effektivisering af sagsgange i offentlige myndigheder. Disse overvejelser har dannet

udgangspunkt for det videre arbejde med udvikling af løsningsforslag.

▪

AFRAPPORTERING AF KORTLÆGNINGSRESULTATERNE

Kortlægningen er tro mod den måde, som sagsbehandlingen er tænkt og praktiseret på i

Miljøstyrelsen og anvender derfor de 7 trin som udgangspunkt.

I forbindelse med kortlægningsprocessen blev det dog tydeligt, at der går en proces forud

for opstarten af den enkelte revurdering, som er central for at forstå den enkelte

sagsbehandlers arbejde og den samlede sagsbehandlingsproces. Dette har vi i denne

afrapportering valgt at navngive et trin 0 Fælles fortolkning af publicerede BREF-

dokumenter i brancheteams.

Gennemgangen af sagsbehandlingstrinnene følger strukturen nedenfor:

▪

Det overordnede formål med sagsbehandlingstrinnet

Først beskrives kortfattet formålet med det enkelte trin i sagsbehandlingsprocessen.

▪

De konkrete aktiviteter i sagsbehandlingstrinnet

Dernæst uddybes de konkrete aktiviteter i sagsbehandlingen, ligesom det angives

hvilke primære fælles sagsbehandlingsværktøjer og egenudviklede hjælpeværktøjer,

som anvendes i forbindelse med de konkrete sagsbehandlingsaktiviteter.

KORTLÆGNINGEN INVOLVERER ERFARINGERNE FRA TASK FORCE-ARBEJDET

I 2024 etablerede man taskforcen, der har til formål at udarbejde udkast til

revurderingsafgørelser for 33 forsinkede BREF revurderingssager med direkte udledning

af spildevand samt en enkelt forsinket BREF revurderingssag uden direkte udledning af

spildevand. Nedsættelse af taskforcen har betydet et særligt fokus på

sagsbehandlingsprocessen for revurderinger, hvilket har medført en udvikling i den

måde, som sagsbehandlingen finder sted på tværs af afdelingen MST Virksomheder,

herunder også erfaring med ændret styringssetup og ændrede arbejdsmetoder.

Kortlægningen vil, i det omfang det blev bragt op på workshoppen, også inkludere

erfaringerne fra dette arbejde i taskforcen under punktet

”Overvejelser

ift.

optimering/effektivisering af

trinnet”.

RESULTATERNE FRA KORTLÆGNINGEN

I det følgende præsenteres først trin 0 og dernæst de øvrige relevante

sagsbehandlingstrin fra proceduren.

Afslutningsvist præsenteres desuden en opsamling af de generelle observationer om

optimeringsmuligheder, som går på tværs af de enkelte sagsbehandlingstrin. Endelig

præsenteres et overblik over ressourceforbruget fordelt på sagsbehandlingstrin baseret

på estimat foretaget af en gruppe erfarne sagsbehandlere.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

Trin 0

–

Fælles fortolkning af publicerede BREF-dokumenter i brancheteams

DET OVERORDNEDE FORMÅL

For revurderinger udløst af et nyt BREF-dokument er der i trin 0 er der fokus på at fortolke

de nye BREF-dokumenter og BAT konklusioner i de relevante brancheteams. I denne

proces fortolkes dokumenterne, og implikationerne for de berørte virksomheder vurderes

ift. at opsætte relevante krav/vilkår for virksomhederne.

OVERVEJELSER IFT. OPTIMERING AF TRIN 0

Kortlægningen giver anledning til følgende overvejelser i relation til optimering af trin 0:

Etablering af fælles proces, metodik og slutprodukt ift. brancheteams indledende

fortolkning af BREF-dokumenter og BAT-konklusioner

På tværs af brancheteams arbejdes forskelligt med de publicerede dokumenter,

ligesom slutproduktet af teamdrøftelserne varierer i form og direkte

implementérbarhed for den enkelte sagsbehandler. Det kan derfor overvejes at

etablere en mere ensartet tilgang til proces, metodik og slutprodukt baseret på

erfaringerne fra de enkelte brancheteams. I den forbindelse kan desuden overvejes,

hvordan der kan sikres en hensigtsmæssig koordinering mellem brancheteams, i de

tilfælde, hvor BAT-konklusioner går på tværs af teams mhp. at minimere risikoen

for, at der stilles forskellige krav til virksomheder i forskellige brancher.

Fortsat deltagelse i partnerskaber og/eller EU-arbejde ift. udarbejdelse af BREF-

dokumenter

Fortolkningen af nye BREF-dokumenter er en faglig højt specialiseret og kompleks

proces. Udvalgte, skiftende sagsbehandlere fra afdelingerne MST Virksomheder og

MST Erhverv har ofte deltaget ved udarbejdelse af BREF'erne på de store områder.

En proces, der bl.a. involverer møde med branchen samt involvering af kontakter i

EU-systemet. Gennem deltagelse i disse fora har de deltagende medarbejdere

opnået relevant viden, som af udvalgte deltagere på workshoppen fremhæves som

en vigtig ressource ift. effektivt at fortolke BREF-dokumenterne i brancheteamene.

Beslutningen om at udvalgte medarbejdere fra Virksomheder ikke længere skal

deltage i dette arbejde bør derfor overvejes, ligesom der muligvis kan være et

potentiale i at inddrage de relevante ressourcepersoner på tværs af samtlige

relevante brancheteams, når den pågældende BREF-dokument offentliggøres.

Når der er tale om en BREF-revurdering, så skal BAT-AEL være indført og virke på

virksomhedens senest 4 år efter offentliggørelsen af BREF-dokumentet. Det vil

derfor være hensigtsmæssigt, at der samlet set er tale om hurtig proces, der kan

fordeles med f.eks. 2 år til sagsbehandling i MST og 2 år til at virksomheden kan få

implementeret BREF-revurderingen på virksomheden.

DE KONKRETE AKTIVITETER I SAGSBEHANDLINGSTRINNET OMFATTER FØLGENDE

•

Tilsyns- og godkendelsesfaggruppen i MST modtager meddelelse om offentliggørelse

af nye BREF dokumenter og orienterer relevante brancheteams

Efter publicering af BREF-dokumenterne gennemføres over en periode en række

teammøder, hvor implikationerne af dokumenterne for de relevante virksomheder

vurderes i brancheteamsene

På tværs af brancheteams er der tale om et varierende format af de faglige drøftelser,

ligesom det endelige slutprodukt, der beskriver implikationerne for virksomhederne

også varierer fra team til team. Fælles er dog, at slutproduktet opstiller konkrete

krav/vilkår til virksomhederne som efterfølgende kan benyttes af den enkelte

sagsbehandler i sagsbehandlingen af de individuelle revurderingssager.

Som eksempel kan nævnes, at der i et brancheteam er blevet udarbejdet et

omfattende excel-ark, hvor en udvalgt sagsbehandler er blevet ansvarlig for at

behandle et af de berørte delementer, fx luft, på tværs af alle de berørte virksomheder

i branchen. Denne tilgang sikrer dermed en ensartethed i fortolkningen af reglerne for

hvert af delementerne ved en ”bedste mand på jobbet” tilgang.

I et andet brancheteam er der blevet udarbejdet et selvstændigt brancheparadigme

som alle sagsbehandlere har brugt som udgangspunkt for deres afgørelse.

Udarbejdelsen af paradigmet involverede en række teammøder med faglige drøftelser

og har resulteret i et paradigme med en stor mængde krav/vilkår med en høj

detaljegrad.

I et tredje team har man valgt udelukkende at udarbejde en fælles fortolkning af et

specifik delelement (b-værdi) fra et BREF-dokumentet. En tilgang, der i modsætning til

de to øvrige brancheteams, giver den enkelte sagsbehandler et større fortolkningsrum

ift. opstilling af krav/vilkår ift. de øvrige delelementer.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

Trin 1

–

Før du starter op

DET OVERORDNEDE FORMÅL

I trin 1 fokuseres på at afgøre, hvorvidt der er tale om en revurdering af en bilag 1- eller en

bilag 2-virksomhed, herunder fastlæggelse af den del af virksomhedens aktiviteter, der skal

omfattes af revurderingen.

DE KONKRETE AKTIVITETER I SAGSBEHANDLINGSTRINNET OMFATTER FØLGENDE

OVERVEJELSER IFT. OPTIMERING AF TRIN 1

Kortlægningen giver anledning til følgende overvejelser i relation til optimering af trin 1:

Bedre overblik over virksomheden, dens produktion samt det relevante

regelgrundlag kan understøtte mere effektiv sagsbehandling

Den store opgave i trin 1 er at danne sig et overblik over virksomheden, dens

aktiviteter og i den forbindelse det relevante lovgrundlag.

En opgave, som kræver stor indsigt i virksomheden samt de tidligere afgørelser om

denne. Det nuværende miljøgodkendelsesformat (pdf'er - ofte i anseeligt antal)

giver ikke et tilstrækkeligt grundlag for at skabe et overblik over virksomheden,

dens produktion og de vilkår, der regulerer den. En grundig og branchespecifik

fortolkning af de nye BREF-dokumenter er ligeledes vigtigt for at sikre ensartethed i

afgørelse og understøtte dette trin. Særligt for nye sagsbehandlere, der ikke kender

virksomheden og dens historik, kan det være særligt udfordrende at etablere dette

indledende overblik.

Bedre oversigt over regelgrundlag og indbyrdes modstridende krav forventes at

kunne understøtte mere effektiv sagsbehandling

Miljøområdet er et komplekst fagområde med love, regler og bekendtgørelser på

både internationalt og nationalt niveau. Regler som i flere tilfælde overlapper

hinanden. I nogle tilfælde stilles desuden forskellige og/eller modstridende krav til

virksomhedernes miljøforanstaltninger. Som et eksempel herpå kan nævnes, at der i

affaldsforbrændingsbekendtgørelsen stilles et sæt krav, mens der i en BAT-

konklusion stilles et andet sæt krav.

Inkludér overvejelser og relevante retningslinjer om betydning af virksomhedens

fysiske afgrænsning, herunder dens beliggenhed.

Proceduren tager i dag kun i begrænset omfang højde for betydningen af

virksomhedens placering ift. hvilke krav, som skal gælde for den pågældende

virksomhed. Det kan derfor overvejes at inkludere mere specifikke og

handlingsanvisende elementer i proceduren og/eller medtage dette som et emne i

de indledende branchespecifikke drøftelser i trin 0. Alternativt kunne vigtigheden af

at udarbejde en samlet visualisering af virksomhedens fysiske afgrænsning som en

del af sagsbehandlingen også tydeliggøres.

•

Sagsbehandleren vurderer, hvorvidt der er tale om en revurdering af en bilag 1 eller

en bilag 2 virksomhed.

•

Sagsbehandleren undersøger og vurderer, hvilke BREF’er som er relevante for den

pågældende virksomhed

Der er ofte 2-3

BREF’er, som er relevante for virksomhedens hovedlistepunkt og øvrige

listepunkter, mens der er mange BREF’er på de store virksomheder. Arbejdet med

identifikation af BREF’er kræver stor forståelse af virksomheden og dens produktion.

Arbejdet understøttes af det fælles excel-ark, der kobler listepunkt til BAT/BREF

konklusioner, ”M1-H9 Oversigt over BAT og listepunkter” samt de i teamet

egenudviklede hjælpeværktøjer vedrørende branchespecifikke fortolkninger af nye

BREF dokumenter. Endvidere er der for nylig udviklet et exel-ark rettet mod

kortlægning af og overblik over vilkår. Dette er dog endnu ikke fuldt implementeret på

tværs af sagsbehandlergruppen.

•

Sagsbehandleren forholder sig til, hvorvidt revurderingen er udløst af et ‘særligt

tilfælde’ som defineret i mbl.

§ 41a, stk. 2 eller udløst af en BAT-konklusion.

Vurdering baseret på definerede og handlingsanvisende kriterier i proceduren, som

muliggør en hurtig og korrekt beslutning fra den enkelte sagsbehandler.

Sagsbehandleren træffer beslutning om, hvilke elementer af revurderingen, der skal

have særligt fokus.

Vurdering baseret på sagsbehandlerens skøn.

Arbejdet understøttes af det fælles notat: ”Hjemmel og omfang for regulering af

virksomheder med flere aktiviteter efter godkendelsesbekendtgørelse, hvor

Miljøstyrelsen er miljømyndighed” samt notatet der beskriver light revurdering ”

Offentliggørelse af BAT-konklusioner

og tidspunkt for revurdering”.

•

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

Trin 2

–

Opstart af revurdering

DET OVERORDNEDE FORMÅL

I trin 2 påbegyndes den egentlige revurdering og der er fokus på at få oprettet de relevante

sager/akter i de interne systemer, at få udsendt opstartsbrev til virksomhed, samt

annonceret opstart på MSTs hjemmeside.

DE KONKRETE AKTIVITETER I SAGSBEHANDLINGSTRINNET OMFATTER FØLGENDE

OVERVEJELSER IFT. OPTIMERING AF TRIN 0

Kortlægningen giver anledning til følgende overvejelser i relation til optimering af trin 2:

Mere ensartet praksis for opstartsdialog, herunder relevant format

Der kan være et potentiale i at etablere en mere ensartet og fælles praksis ift. den

indledende dialog med virksomhederne. I den forbindelse kan desuden overvejes at

give virksomheden information om, hvorvidt kan være relevant at medbringe en

rådgiver, herunder hvilken type rådgiver, som er relevant for den pågældende sag.

Ligeledes kan det overvejes at ensarte formatet af mødet, de berørte emner samt

timing ift. opstartsdialog og annoncering. Særligt for medarbejdere med begrænset

kendskab til virksomheden og dens produktionsanlæg kan det være en fordel at se

den fysisk afgrænsning via et fysisk møde.

Mere ensartet praksis for tilgang til indhentning af information fra virksomheden

Erfaringsmæssigt er virksomheder indenfor specifikke brancher mere villige til at

indlevere informationer end andre. Med henblik på at undgå en proces, hvor

virksomhederne først får mulighed for frivilligt at indlevere data og flere måneder

senere får udstedt et påbud om udlevering af specifik information, bør det derfor

overvejes, hvorvidt informationsindhentning for nogle virksomheders

vedkommende fra start skal ske som et påbud.

Mere ensartet håndtering af respons på annonceringer

Efter annoncering modtager sagsbehandler i nogle tilfælde en henvendelse fra

borgere, journalister eller øvrige aktører, som ønsker orientering forud for endelig

afgørelse af revurderingen. I dag er der ingen fælles praksis for, hvordan en sådan

henvendelse håndteres, hvorfor det op til den enkelte sagsbehandler at sikre, at

orientering finder sted inden endelig afgørelse, som kan være flere år ude i

fremtiden.

•

Etablering af en opstartsdialog med virksomheden mhp. at forberede virksomheden

på den forestående revurdering

Forud for eller umiddelbart efter udsending af opstartsbrev og annoncering er der ofte

en opstartsdialog mellem sagsbehandler og virksomhed. Formatet af dialogen varier og

er i nogen grad personafhængig ligesom dybden af den vil afhænge af i hvor høj grad

virksomheden allerede er bekendt med, at revurderingen er på vej. Virksomheden kan

fx have bidraget til arbejdet med udformningen af BREF’en via deltagelse i relevante

partnerskaber og derfor allerede være opmærksom på, at den er på vej.

På tværs af sagsbehandlere nævnes forskellige tilgange til opstartsdialogen. Nogle

sagsbehandlere tager fysisk ud på virksomheden

forud

for udsending og annoncering,

mens andre gør det umiddelbart

efter,

mens andre igen sender brevet, annoncerer og

ringer op til virksomheden. En fjerde variation er at sende brevet, annoncere og så

begynde den egentlige sagsbehandling ved at oplyse sagen og skabe overblik.

Udsending af opstartsbrev til virksomheden og annoncering

Sagsbehandler udsender et opstartsbrev til virksomheden med baggrund i en af de to

fælles skabeloner, M2-1 Opstart af revurdering af miljøgodkendelse eller M2-1a

Opstart af revurdering

–

deponier. Herefter annoncerer sagsbehandleren opstart af

revurderingen på MSTs hjemmeside ved anvendelse af skabelonen, M2-2 Annonce

revurdering startes op.

For bilag 1 virksomheder med tilslutningstilladelse informeres kommunen om, at

tilslutningstilladelsen skal revideres

Sagsbehandleren orienterer kommunen med baggrund i den fælles skabelon, M2-17

Orientering af kommune om igangsættelse af revurdering.

For bilag 1 virksomheder, hvor der ikke tidligere er truffet afgørelse om

Basistilstandsrapport (BTR) for hele virksomheden skal det vurderes, hvorvidt det er

relevant

Siden 2013 har BTR været en proces i processen. I dag vurderes stort set alle bilag 1

virksomhederne at have fået foretaget en ny BTR, ligesom nye virksomheder får det

udarbejdet i forbindelse deres miljøgodkendelse. Ved udarbejdelse af BTR benyttes

den fælles procedure, Procedure for BTR i revurderingssituationen M31 afsnit 4.3, som

beskriver udarbejdelse af BTR.

•

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

Trin 3

–

Oplys sagen

DET OVERORDNEDE FORMÅL

I trin 3 er der fokus på at oplyse sagen. Det inkluderer indhentning, fremsøgning og

systematisering af oplysninger om gældende miljøgodkendelser, revurderingsafgørelser,

påbud, tilsynsrapporter, BREF-dokumenter og BAT-konklusioner samt eventuelle

branchebekendtgørelser eller -vejledninger og relevante standardvilkår.

DE KONKRETE AKTIVITETER I SAGSBEHANDLINGSTRINNET OMFATTER FØLGENDE

•

Sagsbehandleren etablerer et overblik over sagen

I dette trin fremsøges relevante oplysninger på tværs af en række nuværende tidligere

sagsbehandlingssystemer, herunder fysiske dokumenter med henblik på at etablere et

overblik over:

Sagsbehandler gennemfører partshøring/forhøring

I nogle tilfælde er det nødvendigt for sagsbehandleren at foretage en partshøring,

hvilket fx kunne være tilfældet, hvis en nabovirksomhed har installationer hos

virksomheden eller det på anden måde vurderes at parten har relevante oplysninger,

som bør indgå i sagen og/eller parten vil kunne opleve gener som resultat af en

afgørelse. Til sagsbehandlerens vurdering af hvorvidt det er tilfældet for den

pågældende sag anvendes det fælles notat, Notat om partshøring og

repræsentation/bistand.

OVERVEJELSER IFT. OPTIMERING AF TRIN 3

Kortlægningen giver anledning til følgende overvejelser i relation til optimering af trin 3:

Fuld implementering af den nye excel-skabelon til etablering af overblik

En mere ensartet dokumentation af det godkendte projekt samt gældende vilkår i

form af excel-arket kan indeholde et effektiviseringspotentiale, lige så vel som en

sikring af, at alle sagsbehandlere kender og anvender skabelonen.

j) Udarbejdelse af procesbeskrivelser og instruktioner

Der kan være et potentiale i at udarbejde en mere detaljeret og handlingsanvisende

procesbeskrivelse, der kan supplere/erstatte den tekniske vejledning fra IT

faggruppen mhp. at understøtte særligt nye sagsbehandleres arbejdsproces i dette

trin.

k) Sammentænk den kommunale kommunikation

Den kommunale kommunikation på tværs af de 7 skridt kan med fordel

sammentænkes mhp. at undgå, at kommunen kommer til at forsinke revurderingen.

l) Udarbejd fælles proces/standard for tidsfrister for indhentning hos virksomheder

Det kan udarbejdes en fælles standard for opsætning af tidsfrister for virksomheder

i forbindelse med indhentning af information. I dag er tilgangen op til den enkelte

sagsbehandler, hvilket resulterer i en vis variation.

m) Oprydning og digitalisering af gamle dokumenter

Der kan været et potentiale i at rydde op i og digitalisere gamle dokumenter mhp.

nemmere at kunne identificere og fremsøge relevant information.

n) Anvendelse af nye teknologier til databehandling

Dette trin involverer fremsøgning og systematisering af data på tværs af en meget

stor mængde ukategoriserede data i forskellige systemer. AI forventes at kunne

understøtte sagsbehandlerens arbejde ved meget hurtigt at kunne skabe et

sagsoverblik. Strukturerede data er en forudsætning for dette forslag, hvilket kan

opnås via forslag n.

Virksomhedens fysiske afgrænsning.

Det godkendte projekt - hvilke produktionsanlæg på virksomheden er

godkendt, herunder om de stadig er i anvendelse.

De gældende vilkår - hvilke vilkår fremgår af tidligere miljøgodkendelser,

herunder om de stadig i relevante ift. det nuværende godkendte projekt.

Der er en meget betydelig ressourceindsats forbundet med at skabe dette overblik pga

af en række forskellige, tidligere sagsbehandlingssystemer og fysiske dokumenter, der

skal fremfindes. Til systematisering af dette overblik anvendes en nyligt fælles udviklet

excel-skabelon (Skema til vilkårsoverblik), der giver mulighed for registrering af vilkår

samt det godkendte projekt. Hidtil har den enkelte sagsbehandler benyttet

egenudviklede hjælpeværktøj til registrering som fx papirnoter, one-note eller andre

dokumenttyper. I forhold til fremsøgning af relevant information anvendes desuden

også IT faggruppens tekniske vejledninger, der beskriver i hvilke systemer, hvilken type

information er tilgængelig. Vejledningerne er tilgængelige på intranettet.

•

Sagsbehandleren indhenter oplysninger fra virksomheden

Sagsbehandleren indhenter opdateret og/eller supplerende information fra

virksomheden mhp. at kunne udarbejde revurderingen. Til dette formål anvendes den

relevante procedure, M22 Sagsoplysning efter MBL § 72.

Sagsbehandleren indhenter oplysninger fra kommunen eller andre berørte

myndigheder

Såfremt det vurderes nødvendigt for at oplyse sagen indhenter sagsbehandleren

oplysninger fra kommunen og/eller andre berørte myndigheder. Til dette formål

anvendes den/de relevante fælles skabeloner, M2-2a Høring af kommunen eller M1-

H4 Checkliste for høring miljøgodkendelse.

•

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

Trin 4

–

Vurdering (1/2)

DET OVERORDNEDE FORMÅL

I trin 4 er der fokus på vurdering. På baggrund af den samlede mængde af informationer

vurderer den enkelte sagsbehandler, hvorvidt virksomheden lever op til de gældende krav

og om de gældende vilkår er tilstrækkelige.

DE KONKRETE AKTIVITETER I SAGSBEHANDLINGSTRINNET OMFATTER FØLGENDE

Sagsbehandleren vurderer om vilkår skal ophæves eller ændres

En central del af revurderingen er at afgøre, hvorvidt eksisterende vilkår skal

ophæves eller ændres samt begrunde beslutningen herom. Siden godkendelse af de

eksisterende vilkår kan der således være sket ændringer i disse. Vilkåret kan være

blevet reformuleret og/eller udvidet i det gældende paradigme for afgørelsen. I så

tilfælde er det op til den enkelte sagsbehandlere at vurdere, om de gældende vilkår

skal videreføres, ændres eller helt ophæves.

For mange af emnerne i paradigmet er der udarbejdet specifikke køreplaner, som

guider den enkelte sagsbehandler i sin sagsbehandling af det pågældende emne.

Fælles køreplaner er bl.a. køreplan for revurdering af luft, køreplan for revurdering af

støj og køreplan for revurdering lugt. Format og detaljegrad af køreplaner varierer

dog på tværs af områder, ligesom ikke alle områder har en køreplan tilknyttet.

•

Sagsbehandleren påbegynder udarbejdelse af revurderingen

Med baggrund i et af de fælles paradigmer, M2-5 Revurdering af miljøgodkendelse

eller M2-5a Revurdering af miljøgodkendelse

–

Deponier, påbegynder

sagsbehandleren udarbejdelsen af revurderingen. Paradigmet guider sagsbehandleren

så revurderingen oftest udarbejdes emne for emne. Rutinerede sagsbehandlere vil

desuden starte med emner, som i det konkrete tilfælde forventes at være

problematiske eller hvor man skal have input fra andre. Et eksempel herpå er fx vilkår

vedr. udledning af spildevand herunder overfladevand, der altid skal aftales og

varetages af en medarbejder fra spildevandsfaggruppen.

Som minimum forholder sagsbehandleren sig i sin vurdering til følgende spørgsmål:

•

Er der ny relevant lovgivning, som har betydning for vilkårene i

godkendelsen?

Sagsbehandler indhenter eventuelt supplerende oplysninger

Arbejdet med revurderingen vil ofte give anledning til indhentning af nye eller

supplerende oplysninger hos virksomheden. Indhentning af nye oplysninger følger

den samme proces som beskrevet i trin 3 Oplys sagen.

Har der været udvikling af BAT?

Er der ændrede planforhold?

Er der forhold, som hidtil ikke er reguleret godt nok?

Er der vilkår som er uaktuelle f.eks. pga. ændret drift?

OVERVEJELSER IFT. OPTIMERING AF TRIN 0

Kortlægningen giver anledning til følgende overvejelser i relation til optimering af trin 4:

Etablering af handlingsanvisende køreplaner for samtlige emner

De udarbejdede køreplaner for hvert emne varierer, hvor nogle er meget

handlingsanvisende, mens andre stiller større krav til sagsbehandlerens individuelle

vurdering. Herudover er der emner, hvor der ikke er udarbejdet en køreplan.

Et eksempel som fremhæves positivt er arbejdet med emnet ”deposition”. Der kan

være et potentiale ved at arbejde mere systematisk med køreplaner, herunder også

ift. at øge de handlingsanvisende elementer i videst muligt med omfang mhp. at

understøtte en mere effektiv og ensartet sagsbehandling.

Etablering af governance ift. sagsbehandlingsdokumenter, særligt køreplaner

Ikke alle dokumenter har en ejer. Det øger risikoen for, at der er køreplaner, som

ikke opdateres, ligesom der kan opstå uklarhed om, hvem der er den relevante

ressourceperson ift. afklaring af faglige spørgsmål om det pågældende emne.

Øget videndeling af best practice på tværs af teams

Der kan være et potentiale ved i højere grad at understøtte systematisk videndeling

om intern best practice på tværs af fagområder og brancheteams.

(forsættes

på næste side)

Herudover vil sagsbehandleren i processen også identificere eventuelle ulovlige

udvidelser/ændringer hos virksomheden. Endvidere vil sagsbehandleren vurdere om

virksomheden er omfattet af en BAT-konklusion om miljøledelse. I yderst sjældne

tilfælde vil man skulle vurdere, om der skal foretages passende foranstaltninger, hvis

der er begrundet mistanke om at en virksomhed i sig selv forurener så meget, at den

forårsager betydelige forstyrrelser eller en forringelse af naturtyper og levestederne

for arterne i relation til N2000-beskyttelsen Til disse specialtilfælde findes relevante

fælles vejledninger og skabeloner til sagsbehandlerens sagsbehandling i M2

proceduren.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

Trin 4

–

Vurdering (2/2)

Etablering af bagatelgrænser kan minimere ressourceforbruget

Sagsbehandlingen er grundig og detaljeret. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at mindre

ikke-substantielle ændringer i vilkår kan resultere i ændring eller ophævelse af

eksisterende vilkår med væsentligt forøget tidsforbrug til følge. Dette kan være et

resultat af, at der ikke er etableret juridiske og chefgodkendte bagatelgrænser,

hvorfor det er optil den enkelte sagsbehandler at lave vurderingen. Etablering af

bagatelgrænser forventes i den forbindelse at kunne minimere ressourceforbruget.

Minimering af tidskrævende samskrivning af afgørelser

Virksomheder vil gerne have nye og tidligere afgørelser samskrevet i forbindelse med

revurderingssager. Det er imidlertid en tidskrævende proces, som det kan overvejes,

hvorvidt skal undgås, herunder om det overblik som både virksomheder og

sagsbehandlere efterspørger kan etableres på en mindre tidskrævende måde, der

samtidigt også understøtter sagsbehandlers fremtidige tilsyn på baggrund af den

seneste, aktuelle afgørelse.

Værktøjer til understøttelse af virksomhedernes informationsdeling

Dialog med virksomhed og/eller dennes rådgiver ifm. informationsindhentning kan

være en tidskrævende proces. Juridisk kan MST ifm. revurdering ikke afvise

oplysninger, som indgives af virksomheden. Dette gælder også selvom sagsbehandler

ikke kan gennemskue oplysningerne eller ikke mener, at de er retvisende. For at

undgå sådanne situationer kan det overvejes om der med fordel kan udarbejdes eller

henvises til et eller flere relevante skabeloner/regneark tidligt i korrespondancen med

virksomheden.

Etablering af juridisk overblik på tværs af fagområder og brancher

Der kan med fordel udarbejdes et anvendelsesorienteret juridisk overblik over love,

regler og bekendtgørelser på tværs af fagområder og brancher, som kan understøtte

den enkelte sagsbehandlers vurdering. Af hensyn til overblikket bør overvejes, om

der alene udarbejdes et juridisk overblik for de mest gængse problemstillinger i

revurderingssager eller det også skal omfatte specialsituationer.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

Trin 5

–

Udarbejd udkast til afgørelse

DET OVERORDNEDE FORMÅL

OVERVEJELSER IFT. OPTIMERING AF TRIN 5

Kortlægningen giver anledning til følgende overvejelser i relation til optimering af trin 5:

Etablering af en mere trinvis høringsproces hos virksomhederne

Der har været gode erfaringer med løbende at sende delelementer af den endelige

afgørelse ud til virksomhederne, som de færdiggøres mhp. sideløbende input og

tilretning af afgørelsen. Ligeledes er der også sagsbehandlere, der har erfaring med

at sende det indledende vilkårsoverblik uden begrundelser i høring hos

virksomheden, som en del af de forudgående trin.

w) Proaktiv anmodning om ikke fortrolige oplysninger mhp. at undgå høring

Der kan være et potentiale ved at være proaktive ift. at anmode virksomheder om

oplysninger, som ikke er fortrolige. Udgangspunktet for en revurdering er, at intet

skal være fortroligt, da materialet skal kunne offentliggøres. Såfremt noget er

fortroligt kan virksomheden derfor med fordel indsende det i to udgaver fra start.

Dette kan fx meddeles som en del af opstartsbrevet og ved efterfølgende

anmodninger om information. Det bemærkes, at MST kan tilbageholde oplysninger,

hvilket dog forudsætter en konkret juridisk vurdering og derfor også et ekstra

ressourceforbrug af specialiserede juridiske ressourcer hos MST.

x) Standardisering af høringsproces og -indhold

Der er stor variation i hvilken information, som sendes i høring, idet det ikke er

nærmere definereret i proceduren. Derudover er der også forskellige tilgange til

høringen. De fleste sender dokumenterne og inviterer til dialog, mens andre tager

ud til virksomheden og afholder et møde, hvor udkastet detaljeret gennemgås.

Der kan være et optimeringspotentiale ved at skabe øget klarhed om

høringsprocessen og dens indhold.

I trin 5 er der fokus på at udarbejde det endelige udkast til afgørelsen. I dette trin bliver

alle emner i afgørelsen færdiggjort, så de kan sendes til virksomheden. På den måde er der

et stort overlap ift. aktiviteterne beskrevet i trin 4, hvor de konkrete vurderinger, som

meddeles i afgørelsen udarbejdes

DE KONKRETE AKTIVITETER I SAGSBEHANDLINGSTRINNET OMFATTER FØLGENDE

•

Sagsbehandler færdiggør sit udkast til den endelige afgørelse

Med baggrund i et af de fælles paradigmer, M2-5 Revurdering af miljøgodkendelse

eller M2-5a Revurdering af miljøgodkendelse

–

Deponier, påbegynder sagsbehandleren

udarbejdelsen af den endelige afgørelse. I forbindelse med udarbejdelsen er der særligt

fokus på fastsættelse af vilkår er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet,

ligesom der er fokus på at opsætte realistiske frister for overholdelse af nye vilkår.

Herudover er der også en særlig opmærksomhed på at sikre, at der kun fremgår de

nødvendige oplysninger af afgørelsen, når den senere skal offentliggøres.

2. sagsbehandler kvalitetssikrer udkastet

Udkastet til afgørelse kvalitetssikres af 2. sagsbehandler med baggrund i den fælles

checkliste, M1-H5 Checkliste for kvalitetssikring af afgørelser.

Forvarsling og høring af virksomhed og eventuelle parter

Det kvalitetssikrede første udkast til revurdering forhåndsvarsles som påbud overfor

virksomheden. Udkastet sendes desuden i partshøring hos eventuelt tidligere

identificerede parter. I den forbindelse bemærkes, at arbejdet i trin 4 kan have

medført, at kredsen af parter har ændret sig i forhold til den vurdering, der blev

foretaget i sagsbehandlingens trin 3. Herudover sendes udkastet til de aktører, som har

bedt om at få det tilsendt ifm. med annonceringen i trin 2. Endeligt sendes det i særlige

tilfælde i høring hos relevante myndigheder, f.eks. kommune eller andre.

Eventuel høring vedr. fortrolige oplysninger

I særlige tilfælde, hvor der er tvivl om udkastet indeholder fortrolige oplysninger, vil

det være nødvendigt at høre virksomheden inden udkastet sendes til kommune eller

andre. Såfremt virksomheden er en risikovirksomhed, og der er tvivl om oplysningerne

skal offentliggøres, vil politiet også blive hørt.

Indkomne bemærkninger indarbejdes og eventuel 2. høring foretages

De indkomne bemærkninger indarbejdes og resultatet af offentlighedsfasen beskrives i

afgørelsen. Hvis ændringerne i afgørelsen er væsentlige foretages en ny høring. Nogle

sagsbehandlere vælger at foretage en 2. høring mhp. at reducere risikoen for at sagen

påklages.

•

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

Trin 6

–

Meddele afgørelse

DET OVERORDNEDE FORMÅL

I trin 6 meddeles den endelige afgørelse om revurdering til virksomheden, eventuelle

parter, andre myndigheder og klageberettigede. Ligeledes annonceres afgørelsen på

Miljøstyrelsens hjemmeside og på Digital Miljø Administration (DMA).

DE KONKRETE AKTIVITETER I SAGSBEHANDLINGSTRINNET OMFATTER FØLGENDE

OVERVEJELSER IFT. OPTIMERING AF TRIN 6

Kortlægningen giver anledning til følgende overvejelser i relation til optimering af trin 6:

Uddelegering af meddeling til administrative ansatte/studentermedhjælpere

Det en tidskrævende og administrativ opgave at sende de store filer til de relevante

aktører. Denne opgave kan derfor potentielt varetages af administrative

ansatte/studentermedhjælpere.

z) Tydeligere retningslinjer for sagsstrukturen for en revurdering

Nogle revurderinger har flere sager tilknyttet i GeoEnviron, da der er oprettet en sag

til enkeltdele af afgørelsen. Dette kan dog skabe udfordringer ift. styring af sagerne.

En ensartet tilgang til sagsoprettelse og strukturering kan potentielt bidrage til et

bedre styringsoverblik. I den forbindelse kan også overvejes af sanere i antallet af

sagstypekategorier, der kan at registrere på ved afslutning og lukning af sagen.

aa) Overvej opdeling i delafgørelser

Overvej om afgørelsen med fordel kan opdeles i delafgørelser mhp. at få vilkår i

effekt hurtigt og for at undgå stilstand i sagsbehandlingsprocessen pga. evt. klager.

Det kan særligt være en fordel at opdele store revurderingsafgørelser i delemner.

•

Den endelige afgørelse meddeles

Den endelige afgørelse meddeles virksomheden, eventuelle parter, andre myndigheder

og klageberettigede. For hver aktør udarbejdes et tilhørende følgebrev. Fremsendelse

af dokumenterne sker via mail med afgørelsen og de relevante bilag vedhæftet.

Den endelige afgørelse offentliggøres

Afgørelsen og annoncen offentliggøres på www.mst.dk og på DMA, når afgørelsen er

meddelt.

•

Sagen lukkes og afsluttes i de interne systemer

De relevante dokumenter journaliseres, herunder udskriften fra www.mst.dk, når

annonceringen er offentliggjort. Hernæst lukkes og afsluttes sagen i GeoEnviron,

milepæle registreres og sagen kategoriseres med baggrund i sagstypen.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

Generelle og tværgående forbedringsforslag

ØVRIGE OVERVEJELSER IFT. OPTIMERING AF SAGSBEHANDLINGSPROCESSEN

I forbindelse med proceskortlægningen er der identificeret en række generelle muligheder

for optimering, som går på tværs af de enkelte sagsbehandlingstrin. Disse præsenteres

nedenfor:

bb) Udvikling af best practice for involvering af nye medarbejdere i sagsbehandlingen

Gennemførsel af en revurdering involverer en yderst kompleks type af

sagsbehandling, som kan være udfordrende for nye medarbejdere. Udfordringen kan

dels bestå i begrænset viden om miljøområdet og dels ift. begrænset erfaring med

den pågældende virksomhed, som skal revurderes. En overvejelse er derfor om, der

kan udvikles en best practice for onboarding af nye medarbejdere. I den forbindelse

kunne en anden mulighed også være at lade nye medarbejdere bidrage til en lille

specialiseret del af sagsbehandlingen på tværs af flere revurderinger og dermed være

en understøttende sagsbehandler for en mere erfaren sagsbehandler.

cc) Potentiale ved at muliggøre fokuseret arbejdstid med revurderinger

Alle sagsbehandlere varetager både miljøgodkendelser, tilsyn og revurderingsopgaver

i relation til de virksomheder, de har ansvaret for. Det betyder, at det kan være en

udfordring at planlægge og eksekvere fokuseret arbejdstid på revurderingerne. I

taskforce-regi har der imidlertid været positive erfaringer med at give taskforce-

medarbejdere tre dage om ugen med fokuseret arbejde på revurderinger, mens

tilsyns-, godkendelses- og ad hoc-opgaver er blevet løst af kollegaer.

dd) Etablering af mere ensartet sagsbehandlingspraksis på tværs af teams

Der kan være et potentiale i at ensarte den overordnede tilgang til

revurderingsprocessen på tværs af teams. Dette kan bl.a. ske ved at udvikle og en

ensartet tilgang til trin 0 Fælles fortolkning af publicerede BREF-dokumenter på tværs

af brancheteams samt ved udarbejdelse af procesmateriale og vejledninger, der kan

understøtte de løbende faglige drøftelser internt og på tværs af teams.

ee) Enkle og fælles planlægnings- og styringsværktøjer til sagsbehandleren

I dag er der kun i mindre omfang fælles planlægnings- og styringsværktøjer til

rådighed for sagsbehandlerne. Der kan derfor være et potentiale ved at udvikle

sådanne værktøjer. Et eksempel kunne være en fælles skabelon for en tidsplan.

ff) Etablering af et ensartet styringsoverblik på tværs af alle brancheteams

Der er kan være et potentiale ved at etablere en mere ensartet tilgang til rapportering

på fremdrift af revurderingerne mhp. bedre mulighed for styring. En mere ensartet

praksis for, hvordan en revurdering oprettes i de relevante fagsystemer vil kunne

understøtte bedre datakvalitet og dermed også den løbende styring på tværs af

revurderinger.

De tværgående optimeringsforslag identificeret som led proceskortlægningen er indgået

som grundlag for udarbejdelse af de konkrete effektiviseringsforslag der præsenteres i

afsnit 6.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

Ressourceanvendelse inden for de enkelte sagsbehandlingstrin

I dag registrerer sagsbehandlerne deres tidsforbrug på en revurderingssag på to forskellige

konti knyttet til hver virksomhed (På og uden for virksomhed). Der er således tale om

meget aggregerede opgørelser over tidsforbruget, som ikke skaber grundlag for at foretage

analyser af tidsforbruget forbundet med de enkelte trin i den samlede

sagsbehandlingsproces.

For at skabe grundlag for at estimere potentialer ved effektiviseringsforslagene, hvor af

nogle alene vil påvirke ressourceforbruget i udvalgte sagstrin, er der derfor udarbejdet

estimater for, hvordan det samlede tidsforbrug for en typisk sag fordeler sig på tværs af

sagstrin.

Der er foretaget estimater for ressourceanvendelse for en typisk BREF revurderingssag

med og uden spildevand. Som det fremgår af tabellerne til højre, er der en vis varians for

de to sagstyper.

Da der er tale om betydelig forskelle på sagerne, har det endvidere været nødvendigt at

arbejde med en lav/høj kategorisering særligt for sagstrinnene vedr. oplysning og

vurdering af sagen.

Estimaterne er foretaget af en gruppe erfarne sagsbehandlere og efterfølgende valideret

via input fra flere sagsbehandlere. Det skal understreges, at der er tale om grove skøn.

Estimaterne har derfor karakter af

”bedste

mands bedste

bud”.

De største forskelle mellem de to sagstyper er, at vurderingsfasen for en BREF

revurderingssag inkl. spildevand som oftest vil være mere tidskrævende pga. områdets

kompleksitet. Det betyder derfor også, at der i den typiske sag inkl. spildevand vil blive

brugt en større andel af det samlede tidsforbrug på netop dette sagstrin. Herudover vil

udarbejdelse af BTR også kunne medføre ekstra kompleksitet i denne sagstype, hvorfor der

angivet en variation i trin 2.

Desuden bemærkes, at den generelle tendens er, at der bliver anvendt flere timer på

revurderingssagerne inkl. spildevand end det er tilfældet for sagerne uden. Ser man

således på trin 6, hvor den typiske sag er angivet med hhv. 2 pct og 5 pct. af det samlede

antal timer registreret på den typiske revurderingssag, vil der således kunne være tale om

et nogenlunde ensartet absolut tidsforbrug (antal timer) på trinnet.

Der henvises til bilag 2 for en nærmere metodisk beskrivelse af, hvordan

ressourceestimaterne er anvendt som grundlag beregning af effektiviseringsgevinster i

forhold til de enkelte forslag.

Det bemærkes, at trin 7, klage, er at betragte som en særskilt efterfølgende

sagsbehandlingsproces. Trin 7 har derfor ikke været omfattet af ressourceestimeringen

eller analysen sagsgangsanalysen i øvrigt.

Estimering af andel af arbejdstimer pr. sagsbehandlingstrin - BREF-revurdering inkl. spildevand

Sagsbehandlingstrin

(procentandel af samlet sagsbehandlingstid)

4.1 - Før du starter op

4.2 - Opstart revurdering

4.3 - Oplys sagen

4.4 - Vurdering

4.5 - Udarbejd udkast til afgørelse

4.6 - Meddele afgørelse

4.7 - Klage

10%

20%

Lav

Typisk sag

(mellem)

10%

20%

38%

20%

15%

25%

50%

Høj

Estimering af andel af arbejdstimer pr. sagsbehandlingstrin - BREF-revurdering ekskl. spildevand

Sagsbehandlingstrin

(procentandel af samlet sagsbehandlingstid)

4.1 - Før du starter op

4.2 - Opstart revurdering

4.3 - Oplys sagen

4.4 - Vurdering

4.5 - Udarbejd udkast til afgørelse

4.6 - Meddele afgørelse

4.7 - Klage

10%

20%

Lav

Typisk sag

(mellem)

15%

10%

15%

30%

25%

50%

Høj

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

4. Seks udvalgte revurderingssager/cases

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

Introduktion til de seks udvalgte cases

DE UDVALGTE CASES VISER BREDDEN I REVURDERINGSSAGER OG VARIANSEN I

SAGSBEHANDLINGEN

Proceskortlægningen er suppleret med en gennemgang af seks udvalgte cases baseret på

interviews samt gennemgang af relevant sagsmateriale, herunder særligt sagsakter.

Casene er udvalgt af MST med henblik på at eksemplificere bredden i typer af

revurderingssager. De udvalgte cases repræsenterer sager fra flere forskellige

brancheteams og varierer i kompleksitet, indhold samt tidsmæssig udstrækning.

Formålet med arbejdet med casene har været at muliggøre en dybere og mere praksisnær

analyse af sagsbehandlingsprocessen samt at udlede læringspunkter som afsæt for

udvikling af løsningsforslag for optimering af sagsbehandlingen.

I tabellen nedenfor ses en oversigt over de 6 cases, som er blevet udvalgt af MST:

Det bemærkes, at tidsforbruget udelukkende dækker sagsbehandlertimer registreret i

perioden 1. januar 2019–31. december 2024. Såfremt en revurdering er opstartet før år

2019 eller fortsat efter udgangen af år 2024, så fremgår disse timer ikke af overblikket.

INTRODUKTION TIL CASEBESKRIVELSER AF UDVALGTE REVURDERINGSSAGER

På de følgende sider præsenteres de seks udvalgte cases. Casebeskrivelse fylder seks

sider for FMC-sagen, som er behandlet mere indgående, og én side for de øvrige fem

cases.

Casebeskrivelserne følger strukturen nedenfor:

▪

Præsentation af virksomheden.

Først gives en introduktion til virksomheden.

Præsentationen

indeholder

bl.a.

oplysninger

omkring

beliggenhed,

produktionsapparat, driftstid, virksomhedens hovedlistepunkt og antal BREF-noter,

som virksomheden er omfattet af, herunder den udløsende BREF, som har

foranlediget den konkrete revurdering.

▪

Beskrivelse af sagsforløbet.

Dernæst præsenteres de væsentligste elementer af

sagsforløbet. Præsentation af sagsforløbet indeholder bl.a. oplysninger vedr.

indhold, udstrækning og samarbejde i løbet af sagsforløbet, herunder en tidslinje

med angivelse af de centrale milepæle, som er relevante at kende til for at forstå

sagsforløbet. Det bemærkes, at der er tale om en fokuseret og ikke en udtømmende

casebeskrivelse, hvorfor der udelukkende fremhæves elementer af sagsforløbet, som

er relevante for analysen. Det samme gælder for tidslinjen. I den forbindelse

bemærkes desuden også, at hændelser, som ikke direkte har været en del af

revurderingsforløbet medtages såfremt de vurderes relevante ift. at forstå

sagsbehandlingen knyttet til revurderingen. Sådanne hændelser omfatter bl.a.

tidspunkt for seneste revurdering af hovedgodkendelsen på virksomheden og dato

for offentliggørelse BAT-konklusioner for CWW BREF i EU-Tidende. Ligeledes

pointeres det, at der kan være forskel ift. annoncering af opstart af en revurdering på

www.mst.dk og hvornår den egentlige sagsbehandling af revurderingen påbegyndes.

I tidslinjen vil derfor også være angivet tidspunktet for påbegyndelse af den egentlige

sagsbehandling på revurderingssagen.

▪

Centrale læringspunkter fra forløbet.

Afslutningsvist præsenteres de centrale

læringspunkter fra sagsforløbet. Læringspunkterne har indgået som grundlag for de

udviklede forslag til effektivisering.

På de følgende sider præsenteres først FMC-casen og dernæst de øvrige cases. Der

henvises til bilag 4 for uddybende fakta om de 6 cases, herunder yderligere information

om sagernes omfang i antal akter og antal siders sagsdokumenter.

Case nr. og navn

Begrundelse for udvælgelse

Indikation af

tidsforbrug

Indikation af

omfang

Meget høj kompleksitet. Eksemplificerer de særlige

udfordringer MST har haft med at revurdere

spildevandsudledninger. Der er pr. d.d. truffet i alt 5

100 sagsakter,

delafgørelser, der er meddelt i hhv. 2021 (revurdering af

9.909 sider alene

Case 1 - FMC Agricultural

5609 timer for spildevands-

vilkår for afværgeforanstaltninger mod gamle

Solutions A/S

delen af FMC

jordforureninger), 2023 (revurdering af vilkår for beskyttelse

sagen

af jord og grundvand), 2023 (revurdering af virksomhedens

risikoforhold), 2025 (revurdering af vilkår for svovlgruber),

2025, (revurdering af vilkår for specialdepotet).

Case 2 - Fujifilm Diosynth

Lav/mellem kompleksitet. Der har været færre godkendelser

32 sagsakter,

149 timer

Biotechnologies Denmark

781 sider

at skulle revurdere i sammenligning med øvrige sager.

ApS

Lav/mellem kompleksitet. Eksemplificerer en revurdering,

Case 3 - Kredsløb

hvor man har udarbejdet et branche revurderingsparadigme.

27 sagsakter,

166 timer

Affaldsenergi A/S,

2.731 sider

Erfaring med overvejelser ift. planlægning af revurdering ift.

Forbrændingsanlægget

kommende BAT-konklusioner

Case 4 -

110 sagsakter,

Mellem kompleksitet. Erfaring med godkendelse af udledning

576 timer 5.544 sider

Nordjyllandsværket A/S

Mellem kompleksitet. Eksemplificerer en virksomhed, hvor

450 sagsakter,

Case 5 - Topsoe A/S

der er udarbejdet to revurderinger, hvoraf den ene har en høj

4377 timer 18.542 sider

samlet for de to

kompleksitet.

Lav/mellem kompleksitet. Eksemplificerer en revurdering,

Case 6 - Arla Foods amba,

hvor man har udarbejdet et branche revurderingsparadigme.

Nr. Vium Mejeri,

Eksemplificerer en 3. prs. teamtilgang, hvor de tre

Rensningsanlægget

sagsbehandlere sammen løser flere lignende sager.

Erfaring med spildevand.

474 timer

34 sagsakter

3.358 sider

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

CASE 1 - FMC Agricultural Solutions A/S, tidligere: Cheminova A/S (1/6)

PRÆSENTATION AF VIRKSOMHEDEN

FMC Agricultural Solutions A/S (fra nu benævnt FMC) er beliggende på halvøen Rønland

som er et erhvervsområde ved Harboøre Tange mellem Harboøre og Thyborøn.

FMCs hovedaktivitet er udvikling og produktion af plantebeskyttelsesmidler, der er

designet til bekæmpelse af enten insekter, planter eller svampe.

FMCs hovedaktivitet er omfattet af listepunkt 4.4 på bilag 1 i

godkendelsesbekendtgørelsen: Fremstilling af plantebeskyttelsesmidler eller biocider.

Fabriksområdet består af en række forskellige produktionsanlæg med tilhørende

tankanlæg og luftrenseanlæg, forsøgsanlæg, formuleringsanlæg, tapperier, laboratorier,

centrale anlæg for rensning af spildevand og luft, forsyningsanlæg (kraftvarmeværk,

centralt køleanlæg, tanklager, omfattende infrastruktur med rørbroer), lagerhaller,

værksteder, brandstation, mandskabsrum, kontorbygninger.

Derudover har FMC et specialdepot, hvor der er hovedsageligt er deponeret byggeaffald og

sand. Specialdepotet er nedlukket og i efterbehandling.

De væsentligste miljøpåvirkninger fra virksomheden vedrører udledning af biologisk renset

spildevand til Vesterhavet, luftemissioner fra produktionsanlæg herunder virksomhedens

eget kraftvarmeværk samt det producerede kemikalieaffald, som oplagres på

virksomheden før transport til enten destruktion eller deponering i ind- og udland.

Både den gamle og den nye fabriksgrund er udpeget som to af Danmarks 10

generationsforureninger.

Dette

har

bl.a.

betydning

for

virksomhedens

spildevandsstrømme. Spildevandet består således af afværgepumpning af forurenet

grundvand fra virksomhedens nuværende og gamle fabriksgrund, overfladevand og

processpildevand fra produktionen.

Før udledning til Vesterhavet behandles spildevandet i virksomhedens biologiske

rensningsanlæg, hvorefter det udledes cirka 600 meter fra kysten. Den årlige udledning af

renset spildevand udgør ca. 1.000.000 m3/år. I spildevandet er der primært organiske

nedbrydningsprodukter fra produktionen, men også metaller og andre forbindelser som et

resultat af afværgepumpningen og processerne i rensningsanlægget.

FMCs udledningstilladelse er yderst omfangsrig og dækker over et meget højt antal stoffer,

hvoraf en del er særegne for FMC. I FMCs udledningstilladelse reguleres via vilkår en række

almindeligt forekommende samleparametre som fx kvælstof, fosfor, organiske stoffer m.

fl. samt i alt ca. 120 kemisk navngivne enkeltstoffer, hvoraf det bemærkes, at en mindre

delmængde af disse stoffer er særegne og udelukkende produceres af FMC.

Fabrikken er i drift hele døgnet, året rundt bortset fra perioder med vedligehold fx i

forbindelse med Sommerstop.

FMC har et omfattende egenkontrolprogram af spildevandet og udfører kontrolmålinger

af alle ca. 120 kemisk navngivne enkeltstoffer enten dagligt, 12 gange eller 24 gange

årligt. Herudover gennemføres økotoksikologiske tests af 18 spildevandsprøver årligt på

udvalgte organismer mhp. at sikre, at det udledte spildevand ikke har skadelig effekt på

levende organismer i vandmiljøet. MST udfører seks kontrolmålinger årligt med hjælp fra

et eksternt laboratorium ifm. styrelsens spildevandstilsyn med virksomheden.

FMC har et omfattende egenkontrolprogram for emissioner til luften. Der udtages

luftprøver i ca. 60 afkast med en hyppighed varierende mellem hvert andet år til 6 gange

årligt. Der analyseres for ca. 90 stoffer fordelt på de forskellige afkast. Derudover

foretages der egenkontrolmålinger for lugtemission fra to afkast 6 gange årligt.

Virksomheden er omfattet af i alt 6 forskellige BREF- dokumenter. Revurderingen blev

foranlediget af offentliggørelsen af BAT-konklusioner for CWW-BREF, der omhandler

spildevands- og luftrensning og dertil hørende styringssystemer i den kemiske industri

sammenfaldende med frist for igangsættelse af 10 års revurdering.

BESKRIVELSE AF SAGSFORLØBET

Inden beskrivelsen af sagsforløbet, herunder tidslinjen for revurderingssagen, bemærkes

det, at den daværende ansvarlige myndighed, Ringkjøbing Amt, tilbage i 2005 som noget

særligt udarbejdede en elektronisk miljøgodkendelse for FMC. Denne er i dag offentlig

tilgængelig i form af en hjemmeside, hvor de relevante godkendelser og ændringer kan

ses. MST er i dag ansvarlig for hjemmesiden og opdaterer den løbende i takt med

fremdriften i sagsbehandlingen, herunder meddelelse af nye afgørelser mv

Det er imidlertid udelukkende de meddelte afgørelser mv., som er fuldt digitaliseret. De

bagvedliggende sagsbehandlingsdokumenter og uddybende begrundelser er

dokumenteret på tværs af forskellige sagsbehandlingssystemer og på grund af

virksomhedens datering tilbage til 1953 også i papirformat.

Ved overdragelse af ansvaret fra den tidligere ansvarlige myndighed modtog MST ca. 330

arkivæsker med sagsakter. Et sagsmateriale, som ikke sidenhen er blevet digitaliseret.

Sagsbehandlingen af FMC har således i særlig grad, men dog i et stadigt mindre omfang

over tid, involveret besøg hos Rigsarkivet for at undersøge dele af det ældre

sagsmateriale. Både sagsbehandlere hos MST og ansatte hos FMC gør dog brug af e-

godkendelsen i det daglige arbejde.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

CASE 1 - FMC Agricultural Solutions A/S, tidligere: Cheminova A/S (2/6)

BESKRIVELSE AF SAGSFORLØBET

(fortsat)

Der har været tale om en revurdering af meget høj kompleksitet, hvilket skyldes

sagskompleksets omfang, herunder både antal og størrelse af virksomhedens

produktionsanlæg samt virksomhedens udledning af en lang række enkeltstoffer via luft og

spildevand.

Sagen blev påbegyndt i 2016 og er ikke endelig færdiggjort. Det estimeres, at der vil

foreligge udkast til samlet revurderingsafgørelse inden udgangen af 2025. I perioden fra

1.januar 2019 - 31.december 2024 er der i alt blevet registreret 5609 timer på

revurderingssagen for FMC. Det er dermed den revurderingssag med flest registrerede

sagsbehandlingstimer hos MST Virksomheder i perioden. Sagsmaterialet er ligeledes

omfattende, hvilket bl.a. illustreres ved, at alene sagen for revurdering af spildevandsdelen

som blev oprettet i 2016 består af ca. 120 akter og ca. 9.900 sider ultimo marts 2025.

Herudover findes 14 sager for revurdering af de øvrige miljøemner på virksomheden på

min. 11.600 sider.

Revurderingen blev udløst af offentliggørelse af CWW-BREF i 2016, der omhandler

spildevands- og luftrensning og dertil hørende styringssystemer i den kemiske industri

sammenfaldende med frist for igangsættelse af 10 års revurdering Sagsbehandlingen blev

ligeledes opstartet i 2016, hvor virksomheden som en af de første virksomheder i Danmark

fik påbud om udarbejdelse af en basistilstandsrapport (BTR).

Sidenhen blev der publiceret en ny WGC-BREF i 2022, der omhandlede fælles systemer til

håndtering og behandling af spildgasser i den kemiske sektor. De nye BAT-konklusioner i

denne skal ligeledes indarbejdes i den endelige revurdering og har resulteret i en forøgelse

af sagsbehandlingsopgaven. Der foreligger 4 andre BREF dokumenter, der ikke er specifikke

for den kemiske sektor, som virksomheden er omfattet af, ligesom der undervejs er

vedtaget nye luft- og B-værdivejledninger.

Sagen er blevet løst i brancheteamet, Anden Kemisk Produktion, med fast tilknytning af en

sagsbehandler fra spildevandsteamet.

Det bemærkes, at MST indenfor de seneste par år er begyndt at arbejde med at meddele

delafgørelser (påbud) om reviderede miljøvilkår for udvalgte miljøfaglige emner løbende.

Dette skyldes omfanget og kompleksiteten af sagskomplekset samt et ønske om at få de

opdaterede miljøvilkår ud at virke på trods af, at den fulde revurdering endnu ikke

foreligger.

I det følgende præsenteres først den samlede tidslinje for forløbet, herunder de meddelte

påbud. Præsentationen af tidslinjen efterfølges af en mere uddybende beskrivelse af de

centrale elementer af sagsforløbet med særligt fokus på styring af sagen samt ressourcer

og ressourceanvendelse. Disse elementer er udvalgt, idet de er særligt relevante ift.

forståelsen af de uddragne læringspunkter fra sagen. Tidslinjen er som følger:

•

Senest revurdering af hovedgodkendelsen: 2006

Offentliggørelse CWW-BREF i EU Tidende: 9. juni 2016

Meddelelse af opstart til virksomhed: marts 2016

Annoncering af opstart www.mst.dk: marts 2016

9 mellemliggende miljøgodkendelser. Hertil kommer sagsbehandling af projekter/ændringer,

der ikke kræver miljøgodkendelse, eller som er sat i bero undervejs

Sagsbehandling påbegyndes: marts 2016

Påbud om basistilstandsrapport (BTR): september 2016

Revision af miljøkvalitetskrav for ca. 20 pesticid-stoffer, der udledes fra FMC Revisionen var

nødvendig, idet kravene ikke blev videreført i forbindelse med vedtagelse af

vandområdeplan 2015-2021. Har krævet ekstra ressourcer fra spildevandssagsbehandlerne

på sagen: juni 2018-2024

Udvikling af ny hydraulisk model: juli 2018

–

september 2020

Påbud om revurdering af vilkår for drift af afværgeforanstaltninger mod gamle

jordforureninger på FMC: 2018-oktober 2021. Region Midtjylland har efterfølgende påklaget

påbuddet til Miljø- og Fødevareklagenævnet samt stævnet Miljøstyrelsen, og styrelsen har i

perioden 2022-d.d. brugt ekstra ressourcer på klagesagen og forberedelse af retssagen.

To EU-udbud af MSTs stikprøvekontrol af spildevandsudledningen på FMC i hhv. 2019-2020

(2021) og 2022-2024 og forberedelse af et udbud fra 2025-2027. Har krævet ekstra

ressourcer fra spildevandssagsbehandlerne på sagen: 2019-d.d.

Gennemførsel af internt MFS-projekt (Miljøfarlige Forurenende Stoffer). Med baggrund i

vandrammedirektivet blev udarbejdet vejledninger (FAQ`er) om spildevand mhp. at sikre et

administrationsgrundlag for området. Sagsbehandlingen af spildevandsdelen blev stoppet i

perioden. Herunder også sagsbehandlingen af de forslag til udlederkrav for 60 stoffer, som

netop var sendt i høring ved FMC. Projektet betød at centrale ressourcer er blev trukket væk

fra sagsbehandlingen: december 2019 - juni 2021

Påbud om revurdering af FMCs risikoforhold (ajourføring af sikkerhedsrapport i samarbejde

med øvrige risikomyndigheder): marts 2021-marts 2023

Offentliggørelse af WGC-BREF i EU Tidende: 12. december 2022

Midlertidig suspension af vejledninger vedr. spildevand. I den pågældende periode er der

ikke blevet lavet sagsbehandling af spildevandsdelen af revurderingssager. Arbejdet med

revision af vejledninger har desuden trukket ressourcer væk fra direkte sagsbehandling af

revurderingen: marts 2023 - marts 2024

Påbud om revurdering af vilkår for jord og grundvand til FMC: oktober 2023

Påbud om bortfald af vilkår for svovlgruber: 3. april 2025

Påbud om revurdering af vilkår for specialdepotet: 4. juni 2025

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

CASE 1 - FMC Agricultural Solutions A/S, tidligere: Cheminova A/S (3/6)

BESKRIVELSE AF SAGSFORLØBET

(fortsat)

Udviklingen i styringen af sagen

Gennem årene har der været forskellige typer af styring tilknyttet sagen med henblik på at

understøtte fremdriften.

Ved opstart af sagen tilbage i 2016 og de følgende to år var der ikke nogen selvstændig

styring på sagen. Den blev i stedet behandlet som én blandt mange revurderingssager. Dog

var der allerede på daværende tidspunkt en bevidsthed om, at det var en yderst

omfangsrig og kompleks sag. Sagsbehandlingen blev derfor opstartet allerede i 2016, hvor

der udover BTR også særligt blev arbejdet med spildevandsdelen af sagen.

Den første tættere styring af sagen igangsættes i oktober 2018, hvor der tilknyttes en

funktionsleder, som ud over at bidrage til sagsbehandlingen primært varetager en

koordinerende og fremdriftssikrende rolle. Den pågældende funktionsleder var tilknyttet

sagen frem til slutningen af december 2019, hvor det vurderes, at det ikke er muligt at

komme længere med sagen grundet manglende administrationsgrundlag i relation til

sagens spildevandsdel. Funktionslederen og de involverede spildevandssagsbehandlere

blev i stedet allokeret til det interne MFS-projekt, der blev opstartet på samme tidspunkt. I

perioden, hvor funktionslederen er tilknyttet, afholdes møder hver 14. dag i

sagsbehandlerteamet og der arbejdes med detaljerede tidsplaner for det kommende år,

herunder med angivelse af færdiggørelsesgrad.

Ved funktionslederens udtræden ophører den tætte styring med møder hver 14.dag, men

der udarbejdes stadig tidsplaner for sagen

–

dog i et mere overordnet format. Fra

slutningen af 2019 og frem til slutningen af 2021 er der derfor intet formelt og tæt

styringssetup ud over, at der hver 4. uge afholdes teammøder i brancheteamet, hvor FMC-

sagen er én blandt flere sager, som er på dagsordenen.

I slutningen af 2021 (november), hvor det interne MFS projekt er afsluttet, genoptages en

tættere styring af sagen. Konkret tilknyttes en medarbejder, der skal sikre fremdrift og

varetage de opgaver, som ikke er direkte relateret til revurderingen. Dette gøres for at

skærme de eksisterende ressourcer mod udefrakommende opgaver, der trækker tid væk

fra den egentlige sagsbehandling af revurderingen.

I den forbindelse bemærkes, at der naturligt har været en betydelig offentlig bevågenhed

omkring sagen, hvilket har afstedkommet mange presse- og borgerhenvendelser samt

spørgsmål fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. I perioden har sagsbehandlere på

sagen således bidraget til ca. 70 minister- folketingsspørgsmål, flere samråd, teknisk

gennemgang mv. Herudover er der besvaret ca. 60 aktindsigtsanmodninger ligesom der

løbende også er blevet trukket på ressourcer ift. besvarelse af de løbende borger- og

pressehenvendelser om sagen.

På trods af et forøget fokus på styring og tidsplaner fra slutningen af 2021 med jævnlige

møder frem til meddelelse af delafgørelse om jord og grundvand i oktober 2023, er det

først med oprettelse og implementering af taskforcen i september 2024, at der etableres

en praksis med faste ugentlige møder i sagsbehandlerteamet. Hver mandag afholdes en

halvtimes statusmøde, hvor der sker opfølgning på den sidste uges opgaver og

udfordringer i den kommende uge afklares. Tilstede her er også den ansvarlige kontorchef.

Overordnet ses, at FMC-sagen i længere perioder i sagsforløbet er blevet behandlet som én

blandt mange revurderinger i MSTs portefølje. I flere perioder har der dog været tættere

opfølgning og styring af sagen i form af detaljerede tidsplaner og faste møder hver 7. eller

14. dag for de tilknyttede sagsbehandlere.

I forhold til styringsaspektet af sagen bemærkes desuden, at ledelsen i MST Virksomheder

først i slutningen af 2022 fik et overblik over de omfattende sagspukler i enheden. Dette

skete via en systematisk kortlægning af sagsmængden. Det blev i den forbindelse tydeligt,

at nedbringelse af sagspuklen krævede en omprioritering på tværs af de tre hovedopgaver

i enheden (revurdering, miljøgodkendelse og tilsyn) mhp. at sikre højere prioritet af

revurderingsopgaven ift. de to øvrige. I perioden som gik forud fra sagens opstart og frem

til midten af 2023 har miljøgodkendelse og tilsyn været hhv. første og anden prioritet,

mens revurderinger har været tredje prioritet. Fra midten af 2023 og op til i dag har

revurderingen haft første prioritet.

Ressourcer og ressourceanvendelse

Gennem årene har der været en skiftende bemanding på sagen. Derudover har der været

et generationsskifte hvor den tidligere 1. sagsbehandler er blevet erstattet af to nye mere

ligeværdige sagsbehandlere, som i højere grad deler ansvaret og sparrer med hinanden.

En af disse ligeværdige sagsbehandlere har desuden været 2. sagsbehandler på sagen

gennem en årrække under den tidligere 1. sagsbehandler. Herudover har der været en

gennemgående sagsbehandler fra spildevandsteamet tilknyttet gennem hele perioden,

hvilket har været en særlig prioritering på grund af virksomhedens kompleksitet og omfang

på spildevandsområdet. En prioritering, som har sikret kontinuitet på dette område i

sagen, mens ligeledes har centraliseret viden hos enkelte sagsbehandlere.

Udover de tidligere beskrevne tilknyttede ressourcer ift. styring af sagen, så bliver der i

2022 tilknyttet yderligere en sagsbehandler, der skal overtage risikodelen af sagen, idet

den hidtidige 1. sagsbehandler snarest ønsker at trække sig tilbage ifm. pensionering. I

2022 tilknyttes yderligere en sagsbehandler, ligesom sagsbehandlerteamet igen opskaleres

i 2023 med endnu en sagsbehandler. I 2023 prioriteres samtidigt øget ledelsesfokus i form

af tilknytning af en funktionsleder, der skal hjælpe med at tilskære sagen.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

CASE 1 - FMC Agricultural Solutions A/S, tidligere: Cheminova A/S (4/6)

BESKRIVELSE AF SAGSFORLØBET

(fortsat)

De tilknyttede sagsbehandlere er specialiserede ressourcer, der arbejder med udvalgte

elementer af afgørelsen fx lugt og støj, mens en af de to 1. sagsbehandlere indtager en

delvist koordinerende rolle for at sikre fremdrift og koordinering på tværs af de

miljøfaglige emner. I 2024 tilknyttes desuden yderligere en sagsbehandler med speciale i

spildevand til at understøtte den eksisterende spildesagsbehandlers arbejde samt sikre

overdragelse af viden internt i spildevandsteamet.

Den øgede prioritering af ressourcer særligt i løbet af 2022 og frem hænger tæt sammen

med den sideløbende analyse af sagspukler i MST Virksomheder, hvor det bliver tydeligt, at

sagspuklerne er omfattende og at opgaven omkring revurderinger derfor måtte

opprioriteres. Hvor der frem til 2022 har været en opfattelse af, at fremdrift i opgaven i høj

grad kunne understøttes af øget styring bliver der i denne periode en øget erkendelse af, at

omprioritering mellem de tre hovedopgaver og opnormering af sagsbehandlerressourcer

ligeledes er nødvendig for at få fremdrift i sagen

Det er desuden også i foråret 2023, at MST Virksomheder træffer beslutningen om at

tilskære sagen og meddele delafgørelser (påbud) om reviderede miljøvilkår for udvalgte

miljøfaglige emner i takt med at de færdiggøres.

Spildevand

Gennem perioden har der særligt været udfordringer i relation til spildevandsdelen af

sagen. Gennem længere perioder har sagen ligget stille, idet det ikke har været muligt at

sagsbehandle på sagen pga. manglende administrationsgrundlag på spildevandsområdet.

Sammenlagt har der været cirka tre års stilstand på spildevandssagsbehandlingen som

følge af manglende administrationsgrundlag. I perioden har der bl.a. været arbejdet med at

etablere et sådant, hvilket har betydet at centrale ressourcer er blevet trukket væk fra

sagsbehandlingen til fordel for dette arbejde.

Konkret drejer det sig om perioden 2019-2021, hvor der internt i MST pågik et arbejde med

udarbejdelse af administrationsgrundlag for spildevandsområdet (MFS-projektet) med

ophæng i departementet samt perioden fra marts 2023 - marts 2024, hvor

FAQ’erne,

som

udgjorde administrationsgrundlaget for dele af spildevandsområdet, blev suspenderet.

I den sidste af de to perioder blev der ikke behandlet nogle spildevandssager i MST

Virksomheder. Suspenderingen skyldtes en klagenævnsafgørelse som stillede tvivl omkring

lovligheden af administrationsgrundlaget, som det fremgik i de relevante

FAQ’er.

Arbejdet med både MFS-projektet og revisionen

FAQ’erne

for udledning af spildevand

krævede desuden højt specialiserede ressourcer, hvorfor den/de tilknyttede

spildevandssagsbehandlere i de to perioder anvendte størstedelen af deres tid på dette

arbejde.

Udfordringerne vedrørende administrationsgrundlaget relaterer sig konkret til at BAT-

konklusionerne, der omhandler udledning af spildevand, overlapper med

vandrammedirektivet, som er et beskyttelsesdirektiv.

Hvor der i BAT-konklusionerne stilles krav til, at virksomheden skal

begrænse

sin

forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, stilles der i mange tilfælde i

lovgivningen tilknyttet vandrammedirektivet strengere krav i form af miljøkvalitetskrav for

forekomsten af en række enkeltstoffer i det omkringliggende miljø. Hvis det

omkringliggende vandmiljø således allerede er i en tilstand, hvor miljøkvalitetskrav er

overskredet, kan det kun tillades udledning, der ikke direkte eller indirekte vil kunne

medføre forringelse af overfladevandområdets tilstand og ikke vil kunne forhindre

opfyldelse af det fastlagte miljømål.

Overskredne grænseværdier i vandområdet gør sig bl.a. gældende for en række metaller,

som findes i mængder over grænseværdierne i store dele af det danske vand- og havmiljø.

Stoffernes, herunder også metallernes, udbredelse er dog ikke kortlagt i et detaljeniveau,

som gør det anvendeligt til brug for den konkrete sagsbehandling af revurderinger. Før

sagsbehandlerne har kunnet forholde sig til FMCs udledning er det således nødvendigt at

kortlægge eller estimere mængden af de flere end ca. 120 forskellige stoffer i det

vandområde, der udledes spildevand til. Først med dette kortlagt for hver af stofferne kan

der foretages egentlige beregninger af de resulterende koncentrationer som et resultat af

udledningen. En yderligere udfordring ved disse udbredelsesberegninger er imidlertid, at

der ikke foreligger bekendtgørelsesfastsatte grænseværdier for alle de stoffer, som

udledes fra FMC, idet en række som tidligere nævnt er helt særlige for FMC.

Overordnet ses det, at FMC-sagen har ligget stille i cirka tre år grundet mangel på

administrationsgrundlag på spildevandsområdet. Ligeledes har dette arbejde krævet

prioritering fra MSTs spildevandssagsbehandlere, hvorfor man kun i begrænset grad har

kunnet allokere ressourcer til øvrig arbejde med dele af FMC-sagskomplekset.

Det samme gør sig gældende i december 2021, hvor MST påbegynder opsporing af PFAS i

perkolat. En opgave, som ligeledes trækker spildevandsressourcer væk fra FMC-sagen

ligesom den af de to 1. sagsbehandlere som havde en mere koordinerende rolle

omprioriteres til arbejdet i PFAS-gruppen, hvor der skal laves påbud for op til 100

deponier.

FMC bliver desuden udvalgt som en af de første virksomheder i landet, der skal redegøre

for udledning af PFAS, hvilket munder ud i en konkret PFAS afgørelse med udlederkrav

som sendes i høring hos FMC oktober 2024.

Ved udgangen af juni 2025 er det MSTs vurdering, at den samlede sag omfatter indtil

videre 10 delafgørelser/påbud, hvoraf 7 af disse pr. d.d. enten er sendt i høring eller

meddelt virksomheden. Aktuelt udestår yderligere delafgørelser om pesticidstoffer,

regulering af luftforurening, affald mv.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

CASE 1 - FMC Agricultural Solutions A/S, tidligere: Cheminova A/S (5/6)

LÆRINGSPUNKTER FRA FORLØBET

•

Opdeling af det store omfattende sagskompleks i mindre dele har muliggjort fremdrift i

sagsbehandlingen. Dette skyldes, at man har kunne uddelegere opgaven til flere

sagsbehandlere, ligesom sagskomplekset også er blevet mere overskueligt og dermed

mere motiverende for den enkelte sagsbehandler. Ligeledes betyder den tilhørende

praksis om løbende udstedelse af påbud om reviderede vilkår til virksomheden en

hurtigere miljømæssig effekt sammenlignet med den normale praksis på området, hvor

reviderede vilkår på de forskellige områder først meddeles samlet som en del af den

endelige revurdering. Praksis med opdeling af sagen i flere mindre delelementer har

således både en positiv effekt ift. øget fremdrift og miljømæssig effekt.

•

Deling af det store omfattende sagskompleks mellem to sagsbehandlere frem for den

normale praksis med en 1. og 2. sagsbehandler vurderes af MST at være

hensigtsmæssig i relation til en sådan sag. En duo-organisering medfører således i

højere grad mulighed for kvalificeret sparring løbende, ligesom det gør opgaven for den

enkelte sagsbehandler mere overskuelig. Det er særligt relevant i de tilfælde, hvor der

tidligere har været en gennemgående 1. sagsbehandler på virksomheden gennem

mange år og som derfor besidder omfattende viden om virksomheden, som det ikke

kan forventes er muligt for en enkelt medarbejder at overtage ansvaret for. Det er

således et læringspunkt at tilpasse organiseringen i situationer med helt særlige sager.

•

Der er god erfaring med en opnormering af FMC-sagen med tilknytning af flere

specialiserede sagsbehandlere, som kan understøtte de(n) primære sagsbehandler(e)

arbejde med specifikke miljøfaglige områder så som luft, støj, lugt etc. eller helt selv

varetage afgørelsen af en del af sagskomplekset.

•

En stor kompleks sag som FMC kræver erfarne specialister, der både har stor indsigt i

virksomheden og den relevante miljøfaglighed, fx ift. spildevand. På sådanne

virksomheder er det således centralt løbende at sikre overdragelse af viden til flere

sagsbehandlere, således man ikke bliver unødig afhængig af og derfor sårbare i relation

til enkelte specialiserede ressourcer. Det samme gælder for de relevante fagområder

som fx spildevand, hvor centrale ressourcer, der går på pension eller forlader teamet

med fordel kan erstattes af flere personer, hvormed der opbygges mere fleksibilitet og

øget modstandsdygtighed i faggruppen. I den forbindelse er det centralt løbende at

indtænke videnoverdragelse og oplæring, da MSTs erfaring er, at overdragelse af viden

er en ressourcekrævende opgave. MST vurderer at videnoverdragelse bedst sker via

sidemandsoplæring i den konkrete sagsbehandling, da opgaven i høj grad er

virksomhedsspecifik.

•

Der er i sagsforløbet opbygget den erfaring, at det er centralt at sikre koncentreret

arbejdstid til centrale sagsbehandlerressourcer, herunder i videst muligt omfang at

skærme udvalgte medarbejdere mod opgaver, som ikke er direkte relateret til

fremdriften af sagsbehandling og eller opbygning/opkvalificering af interne ressourcer i

faggruppen. Opgaver såsom besvarelse af aktindsigter og MOF-spørgsmål kan således

med fordel i videst muligt omfang løses af andre sagsbehandlere, mens centrale

ressourcer udelukkende inddrages ift. sparring og kvalitetssikring af besvarelserne.

Der er i sagsforløbet opbygget gode erfaringer med brug af skabelon/opgavebestilling

til opgavebærende fagområder som fx jord- og grundvandsforurening.

Opgavebestillinger og de tilhørende prioriteringsprocesser har understøttet

faggruppernes interne overblik ift. hvem der sidder med hvilke opgaver, herunder også

øget videndeling ift. lignende opgaver og problemstillinger.

Der er gode erfaringer med tættere og løbende opfølgning i sagsbehandlerteamet og

med ledelsestilstedeværelse på et omfattende sagskompleks som FMC. Den tættere og

periodevist ugentlige opfølgning har understøttet fokus på fremdrift af sagen, sikret

koordinering mellem sagsbehandlere, herunder givet mulighed for løbende afklaringer

af relevante tvivlsspørgsmål, som ellers ofte vil blive behandlet som en af flere

tvivlsspørgsmål på brancheteammøder, som kun afholdes én gang hver fjerde uge. Et

greb, som har understøttet opdeling af sagen i mindre dele har bl.a. været at tilknytte

en funktionsleder mere direkte til sagen mhp. at have større beslutningskraft i teamet.

Der er gode erfaringer med tættere og løbende opfølgning på den generelle portefølje

af revurderinger, herunder sagspukler. Det at der indenfor de seneste år er blevet

etableret et fuldt overblik over sager og sagspukler i MST Virksomheder, herunder

revurderingsområdet, har betydet, at ledelsen på mere kvalificeret vis har haft indsigt i

omfanget af sagspuklerne, herunder haft mulighed for at prioritere ressourcer ift. fx

FMC

samt

følge

effekten

selvsamme

prioritering.

Desuden muliggør den løbende opfølgning og heraf følgende gennemsigtighed også, at

ledelsen tidligere vil kunne eskalere mulige ressourceudfordringer mhp. tidligt at

afhjælpe disse. I den forbindelse bør det overvejes, hvorvidt der via statusrapportering

og relevante scoringsmekanismer kan etableres et tidligt varslingssystem, der kan

varsle på tværs af brancheteamsene i MST Virksomheder, når der er risiko for

tidsplansoverskridelser eller opbygning af sagspukler. Det vil fx kunne ske via

klassificering af risici, der både kan bruges til intern prioritering og til eskalering ift.

direktion og departement.

•

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

CASE 1 - FMC Agricultural Solutions A/S, tidligere: Cheminova A/S (6/6)

LÆRINGSPUNKTER FRA FORLØBET

(fortsat)

•

Sagsforløbet har vist, at det er centralt, at udarbejdelse af nye regelsæt følges op med

relevante vejledninger og administrationsgrundlag mhp. at understøtte den

efterfølgende virksomhedssagsbehandling på baggrund heraf. For nuværende opleves

regelgrundlaget på nogle områder for uspecifikt til at kunne administrere på baggrund

af, hvilket betyder at opgaven med udmøntning af regelgrundlaget resulterer i et

ressourcekrævende fortolkningsarbejde hos de sagsbehandlerne i MST Virksomheder,

der har den relevante miljøfaglighed, men kun i begrænset grad den nødvendige

juridiske indsigt og faglighed til at kunne foretage sådanne fortolkninger på effektiv vis.

•

FMC var en af de første virksomheder, som blev bedt om at udarbejde BTR, ligesom

FMC var en af de første virksomheder, der blev bedt om at kortlægge PFAS. Givet

kompleksiteten ved at være first mover ift. fortolkning af reglerne, herunder

kompleksiteten af virksomheden, bør det overvejes, hvorvidt de tilknyttede

sagsbehandlerressourcer er bedst brugt ift. fortolkning af nye regelgrundlag som first

mover i modsætning til at være lidt senere i processen med implementering for at

kunne bygge oven på erfaringerne fra andre virksomheder. Udvælgelse af mindre

komplekse virksomheder som first mover har desuden den fordel, at den kan medføre

hurtigere afgørelse og eventuel afprøvning af en afgørelse i ankenævnet.

Den webbaserede miljøgodkendelse , som MST har overtaget fra Ringkjøbing Amt giver

et overblik over FMCs anlæg, godkendte projekt og gældende vilkår. Et sådan digitalt

overblik, som er tilgængeligt for både MST og virksomheden har været med til at

understøtte sagsbehandlingen af sagen, og blevet anvendt af såvel MST som FMC.

I forbindelse med tilsynet med FMC har man udbudt mindre delopgaver til eksterne

rådgivere, hvilket kan være en måde at aflaste centrale ressourcer internt i MST. I

forbindelse med udarbejdelse af udbuddet er det dog nødvendigt at inddrage

specialiserede ressourcer i kravspecifikationsarbejdet, hvorfor der altid er tale om en

afvejning af om ressourceindsatsen ved udbuddet står mål med den afhjælpning, der

opnås.

•

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

CASE 2 - Fujifilm Diosynth Biotechnologies Denmark ApS

tidl.: Biogen (Denmark) Manufacturing ApS

PRÆSENTATION AF VIRKSOMHEDEN

Fujifilm Diosynth Biotechnologies Denmark ApS (fra nu benævnt Fujifilm) er beliggende i

erhvervsområdet Trollesminde Erhvervspark i Hillerød. Fujifilms hovedaktivitet er omfattet

af listepunkt 4.5 på bilag 1 i godkendelsesbekendtgørelsen: Fremstilling af farmaceutiske

produkter, herunder mellemprodukter.

Fujifilm producerer lægemidler ud fra bioteknologiske processer med brug af mammale

celler til blandt andet sygdommen Multiple Sclerose samt en række biosimilars. På

fabriksområdet er der også laboratoriefaciliteter, pakkeri, frysekapacitet, oplag af råvarer

og produkter samt kedelanlæg, administration og kantine m.v. Fabrikken er i drift hele

døgnet, året rundt.

De væsentligste miljøpåvirkninger er emissioner til luften fra kedelanlæg, spildevand der

afledes til kommunalt rensningsanlæg samt støj fra forsyningsanlæg og transport.

Fabrikken er indrettet og drives, så Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj

overholdes i omgivelserne. Udledning af spildevand mv. reguleres i Hillerød Kommunes

spildevandstilladelse.

Virksomheden er omfattet af i alt seks BREF-noter. Revurderingen blev foranlediget af

offentliggørelsen af CWW-BREF, der omhandler spildevands- og luftrensning og dertil

hørende styringssystemer i den kemiske industri.

BESKRIVELSE AF SAGSFORLØBET

Der har været tale om en revurdering af begrænset kompleksitet, hvilket skyldes, at

virksomhedens miljøgodkendelse var blevet revurderet i 2013 og der sidenhen kun var

indkommet to mindre mellemliggende miljøgodkendelser.

Revurderingen var derfor i overvejende grad en redaktionel opgave, ligesom der ikke skulle

udarbejdes en basistilstandsrapport (BTR), da det blev vurderet, at virksomheden ikke med

den nuværende produktion vil kunne bidrage til en længerevarende påvirkning af jord og

grundvand.

MST foretog i denne afgørelse en sammenskrivning og tilpasning af de gældende

miljøgodkendelser og tilføjede enkelte nye vilkår således, at vilkårene levede op til CWW-

BREF.

Sagen blev løst i brancheteamet biofarma.

Sagen blev annonceret opstartet i efteråret 2016, som en del af en generel praksis i MST.

Den egentlige sagsbehandling blev imidlertid først påbegyndt medio november 2020 og

afgørelsen blev meddelt umiddelbart før årsskiftet 2020.

Den detaljerede tidslinje for sagsforløbet var følgende:

•

Seneste revurdering af hovedgodkendelsen: 19. december 2013

•

Offentliggørelse af CWW-BREF i EU-Tidende: 9. juni 2016

•

To mellemliggende miljøgodkendelser hhv. 28. juni 2016; 11. oktober 2017

•

Annoncering af opstart af revurdering på www.mst.dk: 13. oktober 2016

•

Sagsbehandling påbegyndes: 12. november 2020

•

Afgørelse om BTR: 15. december 2020

•

Annoncering af afgørelse: 21. december 2020

•

Udløb af klagefrist: 18. januar 2021

CENTRALE LÆRINGSPUNKTER FRA FORLØBET

•

Der er gode erfaringer med i faggruppen at udarbejde et fagligt CWW-

revurderingsnotat som en praksisnær fortolkning og implementering af BREF. I

notatet udarbejdes så vidt muligt en fælles vurdering af virksomhederne i branchen,

herunder beskrives, hvordan det ændrede regelrundlag skal implementeres i praksis

ift. de enkelte virksomheder og deres nuværende godkendte anlæg. Et eksempel

kunne være fastsættelse af en værdi for, hvornår en virksomhed kan siges at have

emissioner, der kan karakteriseres som værende

”store mængder”.

Denne fælles tilgang i brancheteams understøtter både effektiv og ensartet individuel

sagsbehandling. Processen med udarbejdelse af notatet, som går forud for den

individuelle revurdering, er dog samtidigt en yderst tidskrævende proces, der

samtidigt kræver høj faglighed og stor erfaring for at kunne omsætte

regelgrundlaget. Forud for det endelige CWW-revurderingsnotat havde tre erfarne

medarbejdere således brugt mange timer til på udviklingen af notatet. De

forudgående timer var således forudsætningen for, at den individuelle revurdering

kunne løses med et relativt begrænset timeforbrug.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

CASE 3 - Kredsløb Affaldsenergi A/S, Forbrændingsanlægget

PRÆSENTATION AF VIRKSOMHEDEN

Kredsløb Affaldsenergi A/S, Forbrændingsanlægget (fra nu benævnt ACF) driver et

affaldsforbrændingsanlæg beliggende i et industriområde ved Lisbjerg nord for Aarhus

Forbrændingsanlægget blev sat i drift 1. januar 1978 med to ovnlinjer og er løbende blevet

udbygget og moderniseret, senest i forbindelse med opførslen af et biomassefyret

kraftvarmeværk i 2017, som blev oprettet i et selvstændigt selskab, Kredsløb Halmenergi

A/S.

Denne case beskrivelse omhandler udelukkende revurderingen af affaldsforbrændings-

anlægget. Revurderingen af det biomassefyrede kraftvarmeværk er foregået i en særskilt

proces med særskilte sagsdokumenter. ACF-revurderingen indeholder dog de fælles vilkår

om spildevand, overfladevand, støj og moniteringsvilkår.

De primære aktiviteter tilknyttet driften af affaldsforbrændingsanlæggets anlægslinjer er

bl.a. vægte, affaldssiloer, anlægslinjer, oplag af slagge, spildevandsrensningsanlæg,

nødstrømsanlæg, tanke med hjælpestoffer, tanke til restprodukter, oplag af affald,

røggasrensning m.m.. Herudover sker der dagligt affaldstilkørsel og bortskaffelse af

restproduktion.

De væsentligste miljøpåvirkninger af virksomhedens aktiviteter vedrører emissioner af

røggas til luften.

Affaldsforbrændingsanlægget er udelukkende omfattet af en BREF, WI BREF, der omfatter

virksomheder, som forbrænder affald, medforbrænder affald og/eller behandler slagge fra

affaldsforbrænding. Publiceringen af WI BREF fandt sted i 4.kvartal 2019 og var årsagen til

opstart af revurdering.

BESKRIVELSE AF SAGSFORLØBET

Der har været tale om en revurdering af lav/middel kompleksitet, hvilket skyldes, at der

senest var blevet foretaget en revurdering af miljøgodkendelsen i 2019. Herudover

omfattede sagen ikke spildevand, men udelukkende en tilslutningstilladelse til det

offentlige anlæg, hvor revurderingen skulle koordineres med kommunen og derfor ikke

krævede mange ressourcer fra MST. Et forhold, der medvirkede til at øge kompleksitet var

dog, at der skulle udarbejdes basistilstandsrapport (BTR).

Miljøstyrelsen foretog i forbindelse med revurderingen en sammenskrivning af alle

gældende godkendelser for anlægget med henblik på at sikre overblik.

Sagen blev løst i brancheteamet, affaldsforbrænding. I brancheteamet havde man forud

for revurdering af forbrændingsanlægget udviklet og afprøvet et specifikt

revurderingsparadigme på enkelte af de i alt 25 forbrændingsanlæg, som teamet er

ansvarlig for at revurdere. Dette paradigme, som stadig i sagsforløbet var under tilpasning

pba. løbende erfaringer og som tog udgangspunkt i det generelle revurderingsparadigme,

blev anvendt som udgangspunkt for revurderingen af ACF.

I praksis betød det forudgående arbejde med paradigmet, at 80-90 pct. af revurderingen

var løst ved opstart, idet relevante vilkår og begrundelser for størstedelen af de

miljøfaglige emner allerede var udarbejdet. Arbejdet med paradigmet blev påbegyndt

allerede i 2016, mens den pågældende sag først blev opstartet ultimo 2020.

Tidslinjen for sagsforløbet er som følger:

•

Opstart af udarbejdelse af brancheparadigme i brancheteam: 2016

•

Seneste revurdering af hovedgodkendelsen: 2. oktober 2019

•

Offentliggørelse WI BREF i EU Tidende: 3. december 2019

•

Ingen mellemliggende miljøgodkendelser

•

Sagsbehandling påbegyndes: 22. juni 2021

•

Meddelelse af opstart til virksomheden: 22. juni 2021

•

Annoncering af opstart www.mst.dk: 24. juni 2021

•

Afgørelse om BTR: 1. oktober 2021

•

Annoncering af afgørelse: 23. marts 2022

•

Udløb af klagefrist: 20. april 2022

LÆRINGSPUNKTER FRA FORLØBET

•

I brancheteamet er erfaringen, at det indledende arbejde med fortolkning af BREF i

form af udarbejdelse af et brancheparadigme understøtter en effektiv og ensartet

sagsbehandling på tværs af teamets sagsbehandlere. Ved udarbejdelse af sådanne

paradigmer er det dog samtidigt centralt med ledelsesmæssig understøttelse mhp. at

effektiv vis at sikre det rette kvalitets- og detaljeniveau. Herudover kan der med

fordel angives en konkret startdato for anvendelse af paradigmet mhp. at lette den

enkelte sagsbehandlers løbende tilretning af sin afgørelse, såfremt der undervejs i

sagsbehandlingen sker ændringer i enten det generelle eller branchespecifikke

paradigme.

•

I forbindelse med sagen var der en række overlap mellem reguleringen i

affaldsforbrændingsbekendtgørelsen og de publicerede BAT-konklusioner. Der

vurderes derfor at være et potentiale i at justere bekendtgørelsen med udgangspunkt

i de dele som allerede er reguleret med de nye BAT-konklusioner eller alternativt at

gøre BAT-konklusioner direkte gældende over for virksomheden mhp. at undgå

overlap.

•

Det er et potentiale i at tilrette det centrale paradigme for revurderinger for at undgå

at alle sagsbehandlere bruger unødig tid på redaktionelt arbejde, herunder bl.a.

krydsreferencer, formatering mv.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

CASE 4 - Nordjyllandsværket A/S

PRÆSENTATION AF VIRKSOMHEDEN

Nordjyllandsværket A/S (fra nu benævnt Nordjyllandsværket) er er en del af Aalborg

Forsyning og er et kraft- og varmeproducerende anlæg, som ligger ud til Limfjorden.

Værket er oprindeligt etableret på området i 1967 og er udvidet ad flere omgange.

Nordjyllandsværkets hovedaktivitet er omfattet af listepunktet 1.1.a Energianlæg,

forbrænding af brændsel i anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 50 MW

eller derover, hvor brændslet er kul og/eller orimulsion i anlæg

Indenfor virksomhedens matrikelgrænse er der et olielager med oplag af fuelolie;

produktrør til import og eksport mellem olielageret og kaj, rørføringer pumper mv. på

virksomheden samt laste- og lossefaciliteter på kaj.

Virksomheden har tilladelse til at være i drift alle dage døgnet rundt.

De væsentligste miljøpåvirkninger af virksomhedens aktiviteter er risiko for forurening af

jord, grundvand og Limfjorden samt støj og lugt i forbindelse med skibsoperationer.

Nordjyllandsværket er desuden en risikovirksomhed på grund af oplag af ammoniak.

Virksomheden er omfattet af i alt to BREF-noter. Revurderingen blev foranlediget af

offentliggørelsen af LCP-BREF, der dækker store fyringsanlæg og forbrændingsanlæg.

BESKRIVELSE AF SAGSFORLØBET

Der har været tale om en revurdering af middel kompleksitet, hvilket skyldes, at der skulle

udarbejdes basistilstandsrapport (BTR) ligesom revurderingen omfattede direkte udledning

af spildevand, herunder en tidskrævende kortlægning af spildevandsstrømme.

Herudover blev kalendertiden drevet af, at der sideløbende med udarbejdelse af

afgørelsen skete overdragelse af virksomhedens fire store fuelolietanke og tilhørende

installationer, som overgik til Port Of Aalborg. En overdragelse, som blev godkendt af

Aalborg Kommune den 30. juni 2021. Derfor endte afgørelsen med ikke at inkludere

fuelolietankene og tilhørende installationer. Et andet kalendertidsdrivende element i sagen

omhandlede at dele af driften af anlægget, herunder bl.a. oplagring af kul, foregik på lejet

grund, hvilket krævede en afklaring af ansvarsforhold. Et tredje kalendertidsdrivende

element var, at sagens tilknyttede 1.sagsbehandler blev trukket ud til arbejdet med mink.

Det bemærkes desuden, at udkastet til revurderingen eksklusiv spildevandsdelen var klar

allerede i slutningen af 2021, hvorfor begrænsede spildevandsressourcer var et fjerde

kalendertidsdrivende element.

Nordjyllandsværket ønskede desuden også to eksisterende letolietanke nedlagt og

erstattet med én mindre tank. En ændring, som blev omfattet af afgørelsen. Der blev dog

ikke fastsat særskilte vilkår til letolietanken, da de eksisterende vilkår fandtes at være

dækkende. Sagen blev løst i brancheteamet, kraftværker, med inddragelse af ressourcer

fra spildevandsteamet.

Sagsforløbet bar præg af, at revurderingen af Nordjyllandsværket blev udarbejdet på

baggrund af et brancheparadigme, der forud var blevet udviklet og afprøvet på en række

lignende kraftværker/forbrændingsanlæg. Det betød, at snittet for vilkårene og tilhørende

begrundelser i høj grad var blevet udarbejdet. Der var derfor en høj grad af genbrug fx ift.

de tidskrævende kontrolvilkår for luftemissioner.

Tidslinjen for sagsforløbet er som følger:

•

Senest revurdering af hovedgodkendelsen: 6. januar 2006

•

Offentliggørelse LCP-BREF i EU Tidende: 17. august 2017

•

Meddelelse af opstart til virksomhed: 27 .november 2017

•

Annoncering af opstart www.mst.dk: 15. december 2017

•

Sideløbende med revurderingen er der blevet meddelt to miljøgodkendelser, to

afgørelser om ikke godkendelsespligt, to screeninger for miljøvurderingspligt, ligesom

der blevet opstartet yderligere to miljøgodkendelser, som er først er blevet afsluttet

efter annoncering af afgørelsen for revurdering

•

Sagsbehandling påbegyndes: 2. januar 2019

•

Afgørelse om BTR: 29. januar 2019

•

Udkast til revurdering (alt det, der ikke er spildevand): 30. september 2020

•

Annoncering af afgørelse: 23. juni 2022

•

Udløb af klagefrist: 21. juli 2022

CENTRALE LÆRINGSPUNKTER FRA FORLØBET

•

Der er gode erfaringer med i faggruppen at udarbejde et brancheparadigme som en

praksisnær fortolkning og implementering af BREF. Denne fælles tilgang i

brancheteams understøtter både effektiv og ensartet individuel sagsbehandling.

Processen med udarbejdelse af paradigmet, som går forud for den individuelle

revurdering, er dog samtidigt en yderst tidskrævende proces, der samtidigt kræver høj

faglighed og stor erfaring for at kunne omsætte regelgrundlaget.

•

Den fysiske afgrænsning af virksomheden har betydning og kan være en selvstændig

tidsdriver i revurderingsprocessen, som det er centralt at være opmærksom på.

Erfaringen viser, at virksomhederne ikke nødvendigvis har det fulde overblik over

afgræsningen af den godkendelsespligtige Bilag 1-aktivitet. Det kan derfor med fordel

indtænkes som en løbende opmærksomhed, når sagsbehandlerne er i kontakt med

virksomheden fx på tilsyn.

Den detaljerede kortlægning og dialog om alle spildevandsstrømme har betydet, at

virksomheden nu har omlagt interne processer, således at der i dag ikke er et behov for

at udlede processpildevand.

•

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

CASE 5 - Topsoe A/S

PRÆSENTATION AF VIRKSOMHEDEN

Topsoe A/S er en kemisk virksomhed, som er beliggende ud til Roskilde Fjord i

Frederikssund.

Virksomhedens hovedaktivitet vedrører produktion af kemiske katalysatorer med

udgangspunkt i uorganiske forbindelser, herunder mindre mængder af tungmetaller som fx

zink og nikkel. Virksomhedens hovedaktivitet er derfor omfattet af listepunkt 4.2 på bilag 1

i godkendelsesbekendtgørelsen: Fremstilling af uorganiske kemikalier.

De primære aktiviteter knyttet til driften af virksomheden inkluderer indendørs lagre til

råvarer og mellem- og færdigvarer, en række udendørs tanklagre ved relevante bygninger,

et internt spildevandsrenseanlæg, flere luftrenseanlæg, et anlæg til fremstilling af

demineraliseret vand pba. en grundvandsboring, laboratorier, værksteder og faciliteter til

produktion af energi.

De væsentligste miljøpåvirkninger fra virksomheden vedrører udledning af

osmosedrænvand fra rensning af grundvand samt industrielt belastet overfladevand til

Roskilde Fjord, luftemissioner som renses for indhold af kvælstof og metalstøv samt risiko

for spild i forbindelse med oplagring. Herudover udledes processpildevand til det

kommunale rensningsanlæg.

Revurderingen blev udløst af publiceringen af CWW-BREF medio 2016.

BREF’en

omhandler

spildevand- og luftrensning og dertil hørende styringssystemer i den kemiske industri.

BESKRIVELSE AF SAGSFORLØBET

Der har været tale om en revurdering af høj kompleksitet, hvilket skyldes virksomheden

har store og komplekse anlæg, der er fordelt over et større areal. Desuden er der

kompleksitet knyttet til udledningen af spildevand samt vilkår relateret til luftemissioner.

Som en del af sagsbehandlingen har virksomheden desuden fået påbud om udarbejdelse af

en basistilstandsrapport (BTR) og i den forbindelse er der givet en række nye vilkår, som

skal understøtte forøget beskyttelse mod jord- og grundvandsforurening.

Revurderingen blev opstartet i 2016 og blev meddelt den 18. august 2022, hvorefter den

dog blev påklaget med opsættende virkning til følge. Klagenævnet afviste dog klagen den

14. marts 2024, hvorfor CWW revurderingen reelt først blev gældende fra denne dato.

Undervejs i forløbet er desuden blevet publiceret en ny WGC-BREF i 2022, der omhandler

fælles systemer til håndtering og behandling af spildgasser i den kemiske sektor. For at

undgå at skulle revurdere hele CWW-revurderingen blev det besluttet at lave et tillæg,

hvor kun vilkår om luft og miljøledelse blev revurdere igen. WGC-revurderingen blev

meddelt og annonceret den 4.september.

Sagen har være løst i brancheteamet, anden kemisk virksomhed. Dele af sagsbehandlingen

har dog været varetaget af specialiserede spildevandsressourcer pba. opgavebestilling.

Tidslinjen for sagsforløbet er som følger:

•

Seneste revurdering af hovedgodkendelsen: 10. december 2009

•

Offentliggørelse CWW BREF i EU Tidende: 9. juni 2016

•

24 mellemliggende miljøgodkendelser: løbende i perioden fra 2010-2021

•

Sagsbehandling påbegyndes: 2016

•

Annoncering af opstart revurderingssag 1 www.mst.dk: 14. november 2016

•

Offentliggørelse af WGC-BREF i EU Tidende: 12. december 2022

•

Annoncering af opstart revurderingssag 2 www.mst.dk: 6. februar 2023

•

Afgørelse om basistilstandsrapport (BTR): 14. juni 2023

•

Annoncering af afgørelse revurderingssag 1: 18. august 2022

•

Annoncering af afgørelse af revurderingssag 2: 4. september 2024

LÆRINGSPUNKTER FRA FORLØBET

•

Indledende sagsfokusering er central for at kunne tilskære sagen. Erfaringen viser, at

det er centralt at få overblik over sagen så tidligt som muligt. Overblikket skal ikke blot

indeholde de godkendte anlæg og de gældende vilkår, men også en overordnet

angivelse af den årlige driftstid for anlæggene. I denne sag var der således et anlæg,

der udsendte ammoniak. Det viste sig imidlertid, at anlægget kun var i drift i nogle få

timer om året, hvorfor emissionerne reelt var meget små, hvilket betød, at der blev

brugt uforholdsmæssigt meget tid på denne del.

•

Oplysningen af sagen har været ressource

–og

kalendertidskrævende, hvilket er en

generel udfordring som ses på tværs af revurderingssager. Der har i denne sag været

gode erfaringer med en proaktiv tilgang til dialogen med virksomheden, hvor mails er

blevet opfulgt af telefonopkald, der er sendt mødemateriale forud for møder med

virksomheden, ligesom disse møder er blevet planlagt og indkaldt i længere tid forud,

så både virksomhed og MST har haft dem i kalenderen. Et andet eksempel har været,

at der tidligt i processen er blevet fremsendt udkast til vilkår til virksomheden med

henblik på kommentering. Aktiviteter som vurderes at understøtte fremdrift i

sagsbehandlingen.

•

Der har i sagsbehandlingen været positive erfaringer med løbende clearing af faglige

spørgsmål med den ansvarlige kontorchef med udgangspunkt i forudgående

beslutningsoplæg, som et supplement til faglige drøftelser i brancheteamet.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

CASE 6 - Arla Foods amba, Nr. Vium Mejeri, Rensningsanlægget

PRÆSENTATION AF VIRKSOMHEDEN

Arla Foods amba Nr. Vium Mejeri (fra nu af benævnt NVM) driver et mejeri med et

tilhørende rensningsanlæg. Virksomheden er beliggende i et industriområde i byen

Sønderup, 6920 Videbæk. I denne casebeskrivelse fokuseres primært på revurderingen af

vilkårene vedr. rensningsanlægget, herunder også aktiviteterne relatereret hertil.

Rensningsanlægget blev oprindeligt godkendt i 2006 og idriftsat året efter i 2007. Sidenhen

er der ad to omgange blevet meddelt godkendelse af udvidelser af anlægget med en

forøgelse af udledning til følge. Det er sket i hhv. 2014 og 2020.

Renseanlægget modtager spildevand fra tre Arla driftsenheder. De tre enheder er Nr. Vium

Mejeri, Arla Foods AMBA ARINCO og Arla Foods Ingredients Group P/S Danmark Protein.

Anlæggets udledning af spildevand sker til Vorgod Å.

De væsentligste miljøpåvirkninger af rensningsanlæggets aktiviteter vedrører direkte

udledning af spildevand.

NVM er omfattet af i alt tre tværgående BREF-noter og den beskrevne revurdering blev

foranlediget af offentliggørelsen af FDM BREF ultimo 2019.

BESKRIVELSE AF SAGSFORLØBET

Der har været tale om en revurdering af lav/middel kompleksitet, hvilket skyldes, at der

udelukkende udledes spildevand med indhold af næringsstoffer og enkelte metaller.

Igangsættelsen af revurderingen af NVM blev oprindeligt annonceret den 7. juli 2020, hvor

det var tiltænkt, at mejeri og rensningsanlæg skulle behandles samlet. Da NVM ved sin

første oplysning af sagen udelukkende indleverede dokumenter vedr. mejeriet endte det

imidlertid med, at mejeriet og rensningsanlægget blev sagsbehandlet særskilt. Den

endelige revurdering foreligger således også først, når begge sager for de to anlæg er

færdigbehandlet.

Det har været særligt for sagsforløbet omkring rensningsanlægget, at den seneste

miljøgodkendelse af rensningsanlægget er meddelt den 10. september 2020, hvorfor MST

havde et godt udgangspunkt for sin sagsbehandling og NVM udelukkende skulle indlevere

oplysninger relateret til opdateringer eller ændringer siden den dato.

Meddelelse af opstart af renseanlægssagen fandt først sted den 14.april 2023 og den fulde

revurdering er endnu ikke afsluttet.

Sagen er blevet løst i brancheteamet mejerier, og er blevet løst af et sagsbehandlerteam

bestående af tre sagsbehandlere. Denne teamtilgang til sagsbehandlingen er således

særligt for dette brancheteam, der samarbejder om revurderingen af de 19 tilknyttede

virksomheder.

Renseanlægget hos NVM blev udvalgt som en eksemplarisk case, hvor teamet kan opnå

erfaring med denne sagstype, til når de senere skal revurdere miljøgodkendelserne for

øvrige mejerier med lignende rensningslæg tilknyttet.

Teamet

holder

jævnligt

statusmøder

internt

ligesom

den

tilknyttede

spildevandsmedarbejder inddrages efter behov.

Der er endnu ikke truffet afgørelse i sagen.

Tidslinjen for sagsforløbet er som følger:

•

Offentliggørelse FDM BREF i EU Tidende: 4. december 2019

•

Seneste miljøgodkendelse vedr. udvidelse af renseanlæg: 10. september 2020

•

Ingen mellemliggende miljøgodkendelser vedr. renseanlæg

•

Sagsbehandling for renseanlæg påbegyndes: april 2023

•

Annoncering af opstart www.mst.dk: 7. juli 2020

•

Meddelelse af opstart af renseanlægssagen til virksomheden: 14. april 2023

•

Udkast til afgørelse om basistilstandsrapport sendes i partshøring: 5. november 2024

LÆRINGSPUNKTER FRA FORLØBET

•

I brancheteamet er der gode erfaringer med at arbejde i sagsbehandlerteams i

forbindelse med gennemførsel af revurdering af sagen. Denne tilgang involverer en

højere grad af specialisering af teammedlemmerne indenfor de enkelte miljøfaglige

emner, hvilket understøtter en mere effektiv og ensartet sagsbehandling på tværs af

virksomhederne i branchen. Det bemærkes i den forbindelse, at det også er en

arbejdsmetode, som spreder sig internt i MST Virksomheder, hvor den vurderes særligt

hensigtsmæssigt i brancher, hvor ligheden mellem virksomhederne er stor. Desuden

bemærkes, at teamkonstellationen åbner op for at tænke i sammensætning af teams,

så mere fremdriftsorienterede og mere fagligt orienterede medarbejdere kan

samarbejde omkring en revurdering. Dette forventes at kunne understøtte både

kvalitet og effektivitet i sagsbehandlingen.

•

I brancheteamet er der gode erfaringer med udarbejdelse af basisvilkår, der er

formuleret så de kan dække over et større udsnit af virksomheder både indenfor og

udenfor den specifikke branche. Sådanne basisvilkår kan i de enkelte revurderingssager

suppleres med yderligere vilkår, hvor det vurderes nødvendigt. Med basisvilkårene

forsøges ansvaret for god opførsel pålagt virksomhederne ved at undgå for specifik

regulering.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

5. Forslag til regelforenkling og ændret

regelanvendelse

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

Introduktion til forslag til regelforenkling og ændret regelanvendelse

FORSLAG VEDR. REGELFORENKLING OG REGELANVENDELSE

Som en del af sagsgangsanalysen er der gennemført en kortlægning af muligheder for

regelforenkling og muligheder for ændret regelanvendelse. Fokus har været på at

identificere konkrete forslag til, hvor regelgrundlaget kan forenkles eller anvendelse af

regelgrundlaget kan ændres mhp. at frigøre ressourcer og/eller forkorte

sagsbehandlingstiden (kalendertid).

RAMMER FOR FORSLAGENES UDARBEJDELSE OG ESTIMERING AF EFFEKTER

Det skal understreges, at det ikke har været inden for rammerne af sagsgangsanalysens

opdrag at foretage en dyberegående juridisk og miljøfaglig vurdering af forslagene til

regelforenkling.

Forslagene er udarbejdet af nextpuzzle baseret på workshop med ledere og medarbejdere i

MST Virksomheder og efterfølgende afklarende dialoger, hvor MST Virksomheder har

leveret faglig og juridisk sparring og uddybende elementer i beskrivelsen af forslagene.

MST har vurderet forslagenes miljøeffekt.

Realisering af en række af forslagene vil kræve yderligere juridisk og miljøfaglig afklaring og

analyse, herunder blandt andet i relation til samspillet mellem europæisk og dansk

regulering, og hvordan EU-regulering omsættes i dansk lovgivning. Derfor har det også, for

en række af forslagene, ikke været muligt at estimere konkret, hvilke ressourcer det vil

kræve at implementere forslagene.

Ligeledes er der for effekter ved implementering tale om meget overordnede skøn. Der er

derfor ikke for forslagene til regelforenkling og ændret regelanvendelse udarbejdet

samlede oversigter over implementeringsudgifter og gevinster.

Det skal dog understreges, at der for en række af forslagene, der omfatter alle

revurderingssager og ikke blot en delmængde, samlet set vil være tale om betydelige,

positive effekter på såvel ressourceforbrug som kalendertid forbundet med

sagsbehandlingen, såfremt forslagene gennemføres som beskrevet. Det gælder følgende

forslag:

•

Forslag 1: Alle BAT-konklusioner gøres direkte gældende

•

Forslag 2: Hjemmel til stille krav til virksomhedens indledende oplysning af sagen

og/eller vurdering af enkelte vilkår

•

Forslag 6: Afklaring af begreb (Virksomhed/anlæg) fra EU-lovgivning/bekendtgørelse

Hertil kommer forslag 4 vedr. ændring af reglerne for sikkerhedsstillelse, som har et meget

betydeligt potentiale, som dog alene omfatter deponisager.

STRUKTUR FOR PRÆSENTATION AF DE UDVIKLEDE REGELFORENKLINGSFORSLAG

Præsentationen af de identificerede regelforenklingsforslag følger strukturen nedenfor:

▪

Indhold i løsningsforslaget

Først beskrives indholdet i det konkrete løsningsforslag.

▪

Udfordring som afhjælpes

Dernæst uddybes hvilken konkret udfordring i sagsbehandlingsprocessen, som

løsningsforslaget løser eller bidrager til at løse. Her kan der være tale om specifik

lovgivning og regler, der i sig selv driver ressourceforbrug eller øget kalendertid. Det

kan også omhandle samspil mellem regler eller måden hvorpå EU-regulering eller

dansk lovgivning omsættes i bekendtgørelser og administrationsgrundlag.

▪

Effekt på ressourceforbrug, kalendertid og miljø

Her præsenteres det hvilken effekt realisering af forslaget vil have på reduktion i

ressourceforbruget og reduktion af kalendertiden. Effekten på reduktion af

ressourceforbruget er overordnet estimeret som antal timer eller antal årsværk. Det

skal understreges, at der er tale om skøn med en betydelig usikkerhed. Skønnene er

foretaget af kontorchefer og sagsbehandlere med indgående indsigt i

sagsbehandlingen. Effekt på reduktion af kalendertiden estimeres i antal måneder.

Endelig vurderes det, hvilken eventuel miljøeffekt forslaget vil have. Hvis relevant

angives også eventuel effekt for virksomhederne.

▪

Overvejelser om implementering/Hvad kræver det at implementere

Her beskrives forudsætninger for implementering af forslaget, herunder i forhold til

hvilke analyser og afklaringer, der er behov for og hvem der er behov for at involvere.

Hvor det har været muligt estimeres endvidere, hvilken ressourceindsats realisering af

forslaget vil kræve.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

Forslag 1: Alle BAT-konklusioner skal gøres direkte gældende

BESKRIVELSE AF LØSNINGSFORSLAG

I forbindelse med offentliggørelsen af nye BAT-konklusioner foreslås det, at BAT-

konklusionerne gøres direkte gældende via en national bekendtgørelse. Der hvor BAT-

konklusionerne giver virksomhederne mulighed for at placere sig i et interval, bør der i

bekendtgørelsen være fastlagt et konkret niveau. I de tilfælde, hvor det ikke er muligt for

virksomheden at imødekomme kravene, bør det være virksomhedens ansvar at

dokumentere og begrunde dette med relevante analyser og datagrundlag som grundlag for

en anmeldelse eller dispensationsansøgning til MST, som så kan træffe afgørelse på dette

grundlag. Tilsvarende bør gælde, hvis virksomheden ønsker at benytte en bestemt

kombination af teknikker.

Endvidere skal der i videst muligt omfang ske en samtidig opdatering af relevante

branchebekendtgørelser på en måde, som sikrer operationalisering af konklusionerne samt

ensartethed på tværs af det internationale (BAT

–konklusioner)

og nationale regelgrundlag

(branchebekendtgørelser).

EFFEKT PÅ RESSOURCEFORBRUG, KALENDERTID OG MILJØ

Såfremt størstedelen af BAT-konklusionerne gøres direkte gældende vil der reelt kun

være behov for sagsbehandling i de situationer, hvor en virksomhed ønsker at afvige fra

bekendtgørelsens krav.

Ressourceforbrug:

Minimering af ressourceforbrug ift. konvertering af BAT-konklusioner

til specifikke vilkår for de enkelte virksomheder. Dog vil der fortsat være et behov for at

revurdere virksomhedens øvrige vilkår. Hvis hovedparten af BAT-konklusionerne kan

gøres direkte gældende, skønnes reduktionen i tidsforbruget at være i størrelsesordenen

50-75 pct. af de nuværende ressourcer anvendt på en typisk BREF revurderingssag. Der

vil stadig være 10-års revurderinger.

•

Kalendertidsforbrug:

Minimering af kalendertid, idet BAT-konklusionerne vil blive

gjort direkte gældende for virksomheden. Kalendertiden vil kunne reduceres

betydeligt på de mest kalendertidskrævende faser, som er oplysning af sagen,

vurdering og udkast til afgørelse.

•

Miljø:

Det vil understøtte at kravene implementeres hurtigere, og at der derved

hurtigere opnås en miljøeffekt.

•

Forslaget vil medføre lavere ressourceforbrug for virksomhederne i det de alene skal

indgå i sagsbehandling i situationer, hvor de ikke umiddelbart kan imødekomme BAT-

konklusionerne og har brug for en anmeldeordning. Samtidig vil gebyrerne blive

reduceret.

OVERVEJELSER OMKRING IMPLEMENTERING

Forslaget vil kunne implementeres på den måde at BAT-konklusionerne lægges som bilag

til bekendtgørelserne. Det er central, at BAT-konklusionerne omsættes på en måde så

der ikke er intervaller, hvor der skal foretages vurderinger.

Forslaget vil lægge sig op en praksis på husdyrområdet, hvor man udarbejder

grænseværdier for specifikke teknikker, hvorefter det er op til virksomheden at

dokumentere og begrunde en eventuel afvigelse.

Forslaget vil betyde at der skal allokeres en væsentlig ressourceindsats i MST.

UDFORDRING SOM AFHJÆLPES

Det er i dag en tidskrævende faglig vurderingsproces at konvertere BAT-konklusionerne til

relevante vilkår for virksomheden i sagsbehandlingsprocessen. Herudover er

virksomhederne ikke forpligtiget til at levere de relevante data og analyser til brug for

revurderingen, hvilket i disse tilfælde ligeledes driver et øget tidsforbrug hos MST. Slutteligt

kræver den sags-/branchespecifikke konvertering af BAT-konklusioner til vilkår desuden et

større koordineringsarbejde på tværs af MSTs brancheteams ift. at sikre ensartethed i

virksomhedernes retsstilling.

Desuden er det tidskrævende at skulle argumentere og begrunde over for virksomheden i de

tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse mellem BAT og den nationale lovgivning, og hvor

BAT-konklusionerne gøres gældende.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

Forslag 2: Hjemmel til stille krav til virksomhedens indledende oplysning af sagen

og/eller vurdering af enkelte vilkår

BESKRIVELSE AF LØSNINGSFORSLAG

Der kan med fordel etableres hjemmel i godkendelsesbekendtgørelsen til, at MST kan stille

krav til virksomhedens indledende oplysning af revurderinger, ligesom det er tilfældet for

godkendelsessager i dag. Løsningsforslaget kan desuden suppleres med et krav om, at

virksomheden selv udarbejder forslag til vilkår pba. af de nye BAT-konklusioner, ligesom de

skal forholde sig til det godkendte projekt, hvorved forstås, om der er dele af tidligere

anlæg, som er blevet lukket ned.

UDFORDRING SOM AFHJÆLPES

I dag opleves en række udfordringer ift. at få oplyst revurderingssagen. Dette skyldes

delvist, at der ikke er hjemmel til at stille krav til virksomhedernes indledende oplysning af

sagen. Dog er der en vis hjemmel i §72, men oplysningerne kommer ikke ind fra starten,

og der er en del dialog frem tilbage mellem virksomhed og MST, som driver både

ressourceforbrug og ventetid.

Det betyder, at det bliver en langvarig og ressourcekrævende proces for den enkelte

sagsbehandler at fremskaffe den relevante information fra virksomheden, som skal ligge til

grund for den egentlige vurdering. En udfordring er i denne sammenhæng også, at

virksomhederne, modsat tilfældet for miljøgodkendelser, har begrænset incitament til at

understøtte en hurtig revurderingsproces, da de kun kan blive stillet dårligere (få

strammere krav) end tilfældet er inden revurderingen.

EFFEKT PÅ RESSOURCEFORBRUG, KALENDERTID OG MILJØ

Forslaget vil medføre øget gennemsigtighed indledningsvist i sagsforløbet og understøtte

mere ensartet sagsbehandling. Forslaget vil reducere virksomhedernes udgifter til MSTs

sagsbehandling, som er gebyrfinansieret pba. tidsforbrug i sagsbehandlingen.

•

Ressourceforbrug:

Reduktion af ressourceforbrug ift. overblik over gældende

regelgrundlag, udarbejdelse af afgørelse samt kommunikation med virksomhed. Samlet

set en reduktion på op til 50 pct af tidsforbruget i oplysningsfasen i en gennemsnitlig

revurderingssag. Der vil fortsat være behov for dialog med virksomhederne.

•

Kalendertidsforbrug:

Reduktion af kalendertid på op til 2-3 måneder, da

sagsbehandlingen i oplysningsfasen kan foregå hurtigere.

•

Miljø:

Hurtigere effekt af nye vilkår og dermed en miljøforbedring.

Forslaget vurderes ikke grundlæggende at medføre yderligere ressourceforbrug hos

virksomhederne. Forslaget vil overvejende omfatte en fremrykning af

oplysningsaktiviteter, der alligevel vil skulle gennemføres senere i

sagsbehandlingsforløbet

Det kan dog ikke udelukkes, at virksomhederne ved en standardisering af

informationskravene i bekendtgørelsen, vil blive afkrævet flere oplysninger (som måske

skal udarbejdes af eksterne rådgivere) end tilfældet er i dag, hvor oplysningskravene

baseres på en konkret vurdering af sagsbehandleren.

OVERVEJELSER OMKRING IMPLEMENTERING

Forslaget vil skulle understøttes af vejledning fra MST, som før lancering bør testes på

udvalgte virksomheder og efterfølgende tilpasses mhp. at sikre, at det er tydeligt for

virksomhederne, hvilken information, som skal indleveres. I den forbindelse bemærkes,

at det indleverede materiale til miljøgodkendelserne i dag ofte ikke er fyldestgørende på

trods af, at virksomhederne har brugt rådgivere. Dog vurderes dokumentationen for

revurderinger at være mindre kompleks end tilfældet er for informationerne til brug for

godkendelser.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

Forslag 3: Standardvilkår for almindeligt belastet overfladevand

BESKRIVELSE AF LØSNINGSFORSLAG

Det foreslås at indføre standardvilkår for almindeligt belastet overfladevand (regnvand) i

forbindelse med ansøgning om udledningstilladelse ved godkendelse af nye anlæg,

ændringer til eksisterende og udvidelser af anlæg samt ved revurdering.

UDFORDRING SOM AFHJÆLPES

Spildevandsområdet er et særdeles kompleks område, hvor der gennem en række

afgørelser fra klagenævn og EU er blevet etableret en praksis, som af sagsbehandlerne på

området vurderes at være yderst restriktiv og ikke proportionel ift. den forventede

miljøeffekt for de anvendte myndighedsressourcer.

Dette vedrører kravene for almindeligt belastet overfladevand, en sagsbehandling, der i

omfang svarer til en udledningstilladelse af industrielt belastet overfladevand.

Der er i relation til almindelig belastet overfladevand blevet etableret en praksis, som

sætter krav om beregning af udledning til nærområdet

–

uagtet at der kun er tale om fx

regnvand, som falder på virksomhedens arealer (fx parkeringspladser og køreveje) og som

derfor udgør en begrænset miljørisiko. Miljøeffekten af dette arbejde vurderes derfor at

være minimal, men ikke desto mindre skal der afsættes tid til at behandle denne type

opgave.

EFFEKT PÅ RESSOURCEFORBRUG, KALENDERTID OG MILJØ

I dag er der ca. 30 pct. ud af de 80 spildevandssager i sagspuklen, der vedrører almindeligt

belastet overfladevand. Et sæt standardvilkår vil således have følgende effekter på denne

type revurderingssager:

•

Ressourceforbrug:

Reduktion af ressourceforbrug ift. beregning af samt begrundelse og

meddelelse af afgørelser. Det vil desuden ændre omfanget af revurderingen og dermed

også give et lettere overblik over den. Reduktionen i ressourceforbrug estimeres til 30-

50 timer i en gennemsnitlig spildevandssag.

•

Kalendertidsforbrug:

Reduktion af kalendertid og øget gennemløbshastighed, da mange

revurderinger i dag ikke færdiggøres, da der udestår en afgørelse omkring spildevand.

Kalendertiden vil kunne reduceres med op til 2 måneder.

•

Miljø:

Minimal negativ effekt, da der stadig vil skulle ske beregning af udledning af

særligt belastet overfladevand og processpildevand, der reelt vurderes at kunne have

en miljøpåvirkning.

OVERVEJELSER OMKRING IMPLEMENTERING

Forslaget vil kræve udarbejdelse og godkendelse af et sæt standardvilkår for almindeligt

belastet overfladevand, som vil kræve et ressourcetræk hos MST Vandforsyning og MST

Havmiljø og Vandkemi.

Det er MSTs vurdering at forslaget vil kræve en ændring af indsatsbekendtgørelsen.

Herudover skal det afklares, hvordan og i hvilket omfang forslaget kan implementeres

inden for rammerne af vandrammedirektivet. Internt er MST ved at udarbejde et

paradigme med vilkår for udledning af alm. belastet overfladevand, men det er den

grundige vurdering, som tager tid og den er nødvendig, selvom der udarbejdes et internt

paradigme.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

Forslag 4: Forenkling af sikkerhedsstillelse i deponeringsbekendtgørelsen

BESKRIVELSE AF LØSNINGSFORSLAG

På deponeringsanlæg stilles der vilkår om sikkerhedsstillelse for nedluknings- og

efterbehandlingsomkostninger. Der foreslås følgende

1. At reglerne om beregning af sikkerhedsstillelse forenkles, så størrelsen af den

sikkerhed virksomheder skal stille ikke skal bygge på konkrete oplysninger om drift af

det konkrete deponeringsanlæg, men i stedet skal bygge på enkelte kriterier, som fx.

hvor stort volumen deponeringsanlægget har, eller hvor stort areal

deponeringsanlægget dækker.

2. At regler om den dokumentation, der skal indsendes til tilsynsmyndigheden for, hvor

meget sikkerhedsstillelse, virksomheden årligt opbygger forenkles,

3. At regler om, hvilken form for sikkerhedsstillelse der kan stilles forenkles, så det ikke

længere er muligt at stille sikkerhed i værdipapirer og fast ejendom, men der i stedet

stilles bankgaranti eller kommunal anfordringsgaranti.

EFFEKT PÅ RESSOURCEFORBRUG, KALENDERTID OG MILJØ

I dag er der ca. 90 aktive deponisager med sikkerhedsstillelse, der som minimum skal

behandles en gang årligt i forbindelse med virksomhedernes aflæggelse af årsrapport.

I forbindelse med revurdering af deponisager vil der for samtlige revurderinger være

relevant at forholde sig til sikkerhedsstillelse, da der siden sidste revurderingsrunde er

kommet øget krav

for

virksomhederne om analyse af PFAS-stoffer, hvilket medfører

væsentlige omkostninger for virksomheden, og dermed, med det nuværende

regelgrundlag, fordrer genberegning af/nye vilkår om sikkerhedsstillelsen.

•

UDFORDRING SOM AFHJÆLPES

I dag er der krav om, at der årligt skal godkendes sikkerhedsstillelse ved almindelige

deponeringsanlæg eller virksomheder med et deponi tilknyttet. Herudover skal der i sager

som godkendelser, ændringer eller revurdering træffes en afgørelse om vilkår for

sikkerhedsstillelse.

I dag har MST tre ressourcekrævende opgaver vedr. sikkerhedsstillelse pr.

deponeringsanlæg:

1. Fastsættelse af vilkår om sikkerhedsstillelse i miljøgodkendelser og revurderinger, ca.

100 timer pr. sag.

2. Godkendelse af sikkerhedsstillelsesdokument, og det kan ske pr. enhed eller pr.

deponeringsanlæg. Særligt sager vedr. sikkerhed i værdipapir og fastejendom er

vanskelige og skal MST godkende disse, er det sagsbehandlernes vurdering, at det kan

tage op til 50 timer. Årlig godkendelse af andre dokumenter kan tage op til 10 timer.

3. Gennemgang af årsrapporter og dokumentation for at sikkerheden er opretholdt,

hvilket kan tage op til 100 timer som reglerne er nu, (der er i dag ingen krav til

hvordan beregningen skal foretages) og kontrol af, om der er stillet sikkerhed, kræver

op mod 10 timers sagsbehandling, alt efter hvordan sikkerheden er stillet.

•

Ressourceforbrug:

Forventeligt vil det kunne reducere tidsforbruget med op til 250

timer pr. revurderingssag med deponi, såfremt regelforenklingsforlaget

gennemføres. Hvis der sagsbehandles 20 sager årligt af denne type sager, svarer det

til op mod 5.000 timer årligt eller 3,7 årsværk, hvilket vil kunne reducere

ophobningen af sager. Der anvendes i dag ifølge MST aktuelt ca. 1 årsværk på

opgaven.

Kalendertidsforbrug:

Forslaget vil medføre en betydelig reduktion af kalendertiden i

denne type sager.

Miljø:

Ingen negativ effekt.

OVERVEJELSER OMKRING IMPLEMENTERING

Det vil kræve i størrelsesordenen 200-500 timer at designe, justere lovgrundlag og

implementere en ny forenklet model som en engangsinvestering. Forslaget forudsætter,

at der afsættes ressourcer til opgaven i MST. Herudover vil der forventeligt være behov

for revisionsbistand som en engangsinvestering. Sættes disse udgifter i relation til

reduktionen af ressourceforbrug, er der således tale om en særdeles positiv business

case. Der er tidligere gennemført analyser heraf, som kan lægges til grund.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

Forslag 5: Forenkling ift. beregning af depositioner til vandområder

BESKRIVELSE AF LØSNINGSFORSLAG

Der forslås en forenkling ift. beregning af depositioner til vandområder fra luftemissioner i

forbindelse med revurderinger. Forslaget går på at undersøge, hvorvidt det med baggrund

i nuværende erfaringer - ud fra en proportionalitetsbetragtning

–

generelt kan vurderes

ikke at være relevant at foretage depositionsberegninger i forbindelse med revurderinger.

Undersøgelsen kan inddrage visse betingelser for, at den generelle vurdering er gældende i

konkrete revurderinger, fx kan visse brancher undtages den generelle vurdering. I

undersøgelsen og vurderingen af proportionalitet kan indgå forhold som det faktiske

miljømæssige potentiale ved den potentielt ændrede regulering som konsekvens af

beregningen.

UDFORDRING SOM AFHJÆLPES

Der er krav i dag om, at der skal foretages en vurdering af mulige emissioners depositioner

til overfladevand. Vurderingen skal for udvalgte emissioner/stoffer inkludere beregning jf.

bekendtgørelse 1433 og senere præciseret i Miljøstyrelsens FAQ 4.

Ved deposition forstås den mængde stof i luften, der bliver afsat på en given overflade. I

både EU og på nationalt niveau stilles miljøkvalitetskrav (en koncentration) i en eventuel

recipient i forbindelse med udledning af emissioner fra skorstene. Tilvejebringelse af

beregningerne er i sig selv en tidskrævende proces. Grundlaget for beregningerne er

desuden , at der foreligger en depositionshastighed for det pågældende stof, som er en del

af emissionen fra skorstene. I dag er det imidlertid ikke tilfældet for en lang række stoffer,

hvorfor der i disse tilfælde kan være tale om en særdeles tidskrævende proces, hvor det er

nødvendigt for MST at foretage litteraturstudier, gå i dialog med virksomheden, foretage

beregninger og foretage vurderinger. Dette gøres for hver enkelt stof. Det er desuden en

yderligere udfordring, at disse oplysninger ej heller kan fremskaffes via det relevante

fagorgan DCE, som heller ikke er i besiddelse af oplysningerne. Givet mængde af

forskellige stoffer, som udledes via skorstene er der således tale om en tidskrævende og

tung proces at udføre beregningerne af depositioner, som en del af sagsbehandlingen.

EFFEKT PÅ RESSOURCEFORBRUG, KALENDERTID OG MILJØ

Der vurderes at være 20 sager årligt, hvor problemstillingen forekommer. Her er tale om

anlæg inden for en lang række brancher.

•

Ressourceforbrug:

Forventeligt vil der kunne frigøre 50 timer pr. sag, såfremt

forslaget gennemføres.

•

Kalendertidsforbrug:

Sagsbehandlingstiden vil kunne reduceres med 1 måned.

•

Miljø: Uvæsentlige konsekvenser

OVERVEJELSER OMKRING IMPLEMENTERING

Forslaget vil kræve nærmere afklaring, men vurderes ikke i sig selv at være

ressourcekrævende at implementere.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

Forslag 6: Afklaring af begreb (Virksomhed/anlæg) fra EU-lovgivning/bekendtgørelse

BESKRIVELSE AF LØSNINGSFORSLAG

Det bør afklares om forskellene i betydninger af begreberne ”Virksomhed” i

Godkendelsesbekendtgørelsen og ”anlæg” i EU-

lovgivningen er udtryk for et bevidst

dansk ønske om, at stille højere krav til virksomheden som helhed og ikke en uklarhed ift.

udarbejdelsen af bekendtgørelsen.

OVERVEJELSER OMKRING IMPLEMENTERING

MST vil skulle foretage en afklaring af dette forhold og eventuelt efterfølgende tilpasse

og justere bekendtgørelsen. Det estimeres af afklaring og efterfølgende regelændring vil

kræve et ressourceforbrug på i størrelsesordenen 300-400 timer.

UDFORDRING SOM AFHJÆLPES

Godkendelsesbekendtgørelse stiller krav til revurdering af

hele

virksomheden, fremfor kun

det

anlæg

på virksomheden som BAT-konklusionen vedrører, herunder også de øvrige

anlæg, som er teknisk og/eller forureningsmæssigt forbundne. Det skyldes, at virksomhed

anvendes som begreb i bekendtgørelsen, hvorimod der i EU-lovgivningen er tale om et

anlæg, som er tilknyttet til et specifikt listepunkt.

Dette vil bl.a. kunne gøre sig gældende for virksomheder, hvor dele af anlæggene

betragtes som en bilag 1-anlæg og andre dele er Bilag 2-anlæg

EFFEKT PÅ RESSOURCEFORBRUG, KALENDERTID OG MILJØ

Afgrænsningen af revurderingsopgaven vil gøre sig gældende for størstedelen af BREF

revurderingssagerne. Afhængig af, hvor store dele af virksomhedens aktiviteter, der er

omfattet af BAT-konklusionen, vil effekten på ressourceforbruget være varierende. I

tilfælde hvor der er tale om en afgrænset BAT konklusion, som kun omhandler en lille del

af virksomhedens aktiviteter, vil forslaget have en stor effekt og minimere BREF

revurderingsarbejdet betragteligt. Omvendt vil der i sager med mere omfattende BAT-

konklusioner, der omhandler størstedelen af en virksomhedens aktiviteter, være en

mindre ressourcebesparelse forbundet med dette forslag. Dertil kommer at en 10 års

revurdering fortsat vil omhandle hele virksomheden, hvormed alle vilkår skal revurderes.

•

Ressourceforbrug:

En BREF revurdering alene af det berørte anlæg og ikke den

samlede virksomhed vil ifølge MST medføre en skønnet reduktion i tidsforbruget på 20-

40 procent for en gennemsnitlig revurderingsssag, afhængig af bredden af den

relevante BREF.

•

Kalendertidsforbrug:

En skønnet reduktion på 1-2 måneder

•

Miljø:

Begrænset miljøeffekt da virksomhedens samlede miljøforhold vil blive dækket

af 10-års revurdering

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

6. Effektiviseringsforslag

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

Introduktion til effektiviseringsforslag

I det følgende præsenteres de effektiviseringsforslag, der er identificeret som led i

sagsgangsanalysen. Der er identificeret i alt 13 forslag til effektivisering af

opgaveløsningen. Hvert forslag præsenteres og beskrives ud fra følgende opbygning:

Baggrund for forslaget

Forslagets hovedindhold

Effekter i procestrin og på hovedopgaver

Effektiviseringsgevinster

Implementeringsomkostninger

Realiseringsforudsætninger og risici

Digitalisering

Forslagene falder inden for følgende fire temaer:

•

Standardisering af tilgange og metoder

Digitalisering

Organisering og styring

Digital ansøgning: ny web-løsning til miljøgodkendelser og revurderinger

Digitale miljøgodkendelser

Anvendelse af AI- og robotløsning til at skabe sagsoverblik

Styringsreoler i F2 for revurderingssager og andre større sagsområder

Standardisering af tilgange og metoder

Fælles tilgang til fortolkning af publicerede BREF-dokumenter i brancheteams

Dialog med virksomheden

Udvikling og implementering af best practice for køreplaner på tværs af emner

Tilskæring og prioritering af niveau i sagsbehandlingen

Udvikling og implementering af en fælles best practice sagsbehandlingsmetode

via videreudvikling og opdatering af M2

•

Ressourceanvendelse

Organisering og styring

Projektstyring og projektplanlægning

Videreudvikling og evt. udbredelse af task-force modellen

Oversigten til højre giver et samlet, tematisk overblik over forslagene, der præsenteres på

de følgende sider.

Effektviseringspotentialerne for forslagene er opgjort på basis af de individuelle

omkostningsbaser som de respektive forslag relaterer sig til. For de første har vi under

opgørelsen af omkostningsbaserne forholdt os til, om de enkelte tiltag til at effektivisere

revurderingsarbejdet omfatter alle trin i revurderingsprocessen, eller enkelte trin i

revurderingsprocessen, eller tværgående aktiviteter henover revurderingsprocessen (fx

koordinering, møder, planlægning, faglige afklaringer, administrationsgrundlag mv). For

det det andet har vi forholdt os til, om tiltagene også giver effekter på andre dele af MST

Virksomheders omkostningsbase, fx miljøgodkendelser, tilsyn, og andre tværgående

aktiviteter end dem, der knytter sig til revurderinger.

Ressourceanvendelse

Fokuseret ressourceanvendelse af sagsbehandlingsressourcer

Incitamenter til øget sagsproduktion: resultatlønsaftaler om revurderinger

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

A. Fælles tilgang til fortolkning af publicerede BAT-konklusioner i brancheteams (1/2)

1. BAGGRUND FOR FORSLAGET

•

Efter publicering af BAT-konklusionerne afholdes som oftest over en længere periode

(fra 2-24 måneder) en række brancheteammøder, hvor implikationerne af

dokumenterne drøftes og vurderes i relation til de virksomheder, der er tilknyttet de

enkelte brancheteams. På tværs af brancheteams er der tale om varierende tilgange til

de faglige drøftelser, herunder antallet af drøftelser og den tidsmæssige udstrækning af

det samlede fortolkningsforløb.

•

Slutproduktet af teamdrøftelserne er en egentlig udmøntning af BAT-dokumenternes

implikationer ved opstilling af mere eller mindre konkrete krav/vilkår til

virksomhederne. Slutproduktet anvendes efterfølgende af den enkelte sagsbehandler i

de individuelle revurderingssager. På tværs af brancheteams er der stor variation i

formatet af det endelige slutprodukt, herunder også detaljeringsniveau og den

praktiske anvendelighed/implementérbarhed i den individuelle sagsbehandling.

•

Som eksempel på den varierende tilgang til de faglige drøftelser og slutprodukt

nævnes, at der i et brancheteam er blevet udarbejdet et omfattende excel-ark, hvor en

udvalgt sagsbehandler blev ansvarlig for at behandle et af de berørte delemeter, fx luft,

på tværs af alle de berørte virksomheder i branchen. I et andet brancheteam blev der

udarbejdet et selvstændigt brancheparadigme som alle sagsbehandlere har brugt som

udgangspunkt for deres afgørelse, mens man i et tredje team har valgt udelukkende at

udarbejde en fælles fortolkning af et specifik delelement (b-værdi) fra et BAT-

dokument. For de to sidste eksempler gælder, at processen involverede et større antal

faglige drøftelser end var tilfældet i det første eksempel.

•

Det bemærkes desuden, at dette arbejde kun i mindre grad koordineres på tværs af

brancheteams, hvilket for store

BREF’er

med flere tværgående BAT-konklusioner

forventeligt vil føre til en grad af dobbeltarbejde. Ligeledes vil en øget koordinering

formodentlig også rumme et potentiale ift. løbende forbedring af processen.

•

MST bidrager til udarbejdelse af BAT-AEL konklusionerne via deltagelse i EU-processen i

Sevilla. En praksis, som betyder, at udvalgte medarbejdere får en særlig indsigt i de nye

konklusioner forud for offentliggørelse, hvilket er værdifuldt i den senere fortolkning. I

forbindelse med ovenstående har der været etableret partnerskaber med brancherne

og deres organisationer. En praksis, som imidlertid er blevet bortprioriteret

–

brancherne skal nu selv fremover drive processen med de danske partnerskaber. MST

vil fremover stadig deltage i EU-processen i Sevilla og repræsentere Danmark - dog

med færre ressourcer.

2. FORSLAGETS HOVEDINDHOLD

Forslaget er at etablere en fælles tilgang og slutprodukt til fortolkning af publicerede BAT-

konklusioner på tværs af brancheteams baseret på erfaringer fra den nuværende praksis.

Konkret forslås følgende:

•

Der udarbejdes en ensartet tilgang, der involverer en række centrale aktiviteter, der

forventes afholdt i perioden efter publicering af nye BAT-konklusioner. Den ensartede

proces skal sikre en tidlig og målrettet fortolkning af de nye BAT-konklusioner. Det

forslås derfor også, at der sættes en realistisk tidsfrist ift. gennemførslen af de første

centrale aktiviteter (fx 0-3 mdr.)

•

Som supplement til tilgangen defineres desuden en række standarder, som skal

understøtte prioritering, ansvarsdelegering og et passende fortolkningsniveau ift.

forventet miljømæssig effekt vs. sagsbehandlerstidsforbrug mhp. at sikre effektive

faglige drøftelser. Mulige standarder hertil vil være:

Antal og type af involverede sagsbehandlere

Ønsket specificeringsgrad af vilkår, herunder en lavere specificeringsgrad i vilkår ift.

anvendelse mere bredt på tværs af virksomheder i forskellige brancher.

Fælles retningslinjer ift. dybden af de faglige drøftelser

Fælles retningslinjer for hvornår de udarbejdede fælles fortolkninger dækker

tilstrækkeligt bredt til, at arbejdet med afgørelserne kan påbegyndes på trods af

særegne udfordringer med vilkår for enkelte virksomheder i branchen. Fx kunne et

kvalitetskriterie være at 85 pct. af virksomhedernes vilkår er dækket ved opstart af

en revurderingssag. Denne tilgang vil formodentlig kræve en højere grad af

løbende KC inddragelse ved clearing af særegne problemstillinger.

Fælles retningslinjer for udvælgelse af en relevant delmængde af virksomhederne,

som kan bruges som

‘test cases’

mhp. at opnå erfaring med fortolkning af de nye

BAT-konklusioner.

•

Der identificeres en eller flere best practice formater for det endelige slutprodukt af

den fælles fortolkning af BAT-konklusioner.

•

Der etableres en proces, der understøtter videndeling på tværs af brancheteams, når

BAT-konklusioner er relevante for flere forskellige teams, ligesom det indtænkes,

hvordan generelle vilkår, der i høj grad går igen på tværs af BAT-konklusioner, fx

miljøledelse, kan gøres tilgængelig på tværs af brancheteams. Ved planlægning af

processen bør der konkret tages stilling til, hvordan arbejdet bedst tilrettelægges ift.

den specifikke BREF, da omfanget af tværgående koordination vil afhænge af

BREF’en.

•

Det overvejes, hvorvidt bortfaldet af partnerskabsdeltagelse potentielt kan have en

negativ betydning for dette trin og derfor med fordel kan genovervejes.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

A. Fælles tilgang til fortolkning af publicerede BAT-konklusioner i brancheteams (2/2)

3. EFFEKTER I PROCESTRIN OG PÅ OPGAVETYPER

•

Forslaget vil via en fælles og effektiv proces for fortolkning af publicerede BAT-

konklusioner forventeligt have effekt på tværs af sagsbehandlingen via mere ensartet

og mere praksisnær fortolkning af konklusionerne, som vil reducere tidsforbruget i den

senere individuelle sagsbehandling.

Tidsgevinster (timer/år)

2025

Omk.base 1: Timeforbrug/år på Trin 3-5 i revurderings-

processen som forslaget vedrører (as-is)

Effektivisering af tidsforbrug på omk.base 1 (to-be), Pct.

Omk.base 2: Timeforbrug/år på øvrige opgaver som

forslaget vedrører (as-is): Tværgående tid på BAT

Effektivisering af tidsforbrug på omk.base 2 (to-be), Pct.

Sparet tid pga effektiviseringer, timer

Tidsforbrug i MST på at implementere forslaget

Nettogevinst mht. frigørelse af tid, timer

Nettogevinst omregnet til årsværk

16.983

1.504

175

-175

-0,13

2026

16.983

1.504

20%

980

905

0,67

2027

16.983

1.504

20%

980

905

0,67

2028

16.983

1.504

20%

980

905

0,67

2029

16.983

1.504

20%

980

905

0,67

•

Effekten vurderes at være i trin 3 (oplys sagen), 4 (vurdering) og 5 Udarbejd afgørelse.

Der estimeres en effekt af forslaget på 3-5 pct på tværs af disse sagstrin. Hertil kommer

en forventet øget kvalitet i sagsbehandlingen.

Da dele af det indledende arbejde i dag tidsregistreres som tværgående drøftelser og

ikke registreres direkte på en virksomhed, er forventningen desuden, at der vil være en

positiv effekt på denne del. Det er dog ikke muligt specifikt at udsondre den andel af

tværgående tid, der medgår til drøftelser af BAT-konklusioner.

4. EFFEKTIVISERINGSGEVINSTER

•

Forslaget vil medføre en mere effektiv ressourceanvendelse i revurderingssager ved at

meget ressourcekrævende tilgange elimineres. Endvidere spares der ressourcer, ift. at

sagsbehandlerne i mindre grad forventes at foretage individuelle vurderinger og

definere særegne vilkår for egne virksomheder.

•

Fælles tilgang og slutprodukt vil desuden gøre det lettere at on-boarde nye

medarbejdere.

•

Forslaget vil forventeligt have en effekt på kalendertiden i revurderingssager, idet den

indledende fortolkning af BAT-konklusioner, som går forud for sagsbehandlingen af de

individuelle revurderingssager, vil forkortes, som følge af en mere komprimeret og

styret fortolkningsproces.

•

Sekundært vil den fælles vurdering forventeligt have effekt på kalendertiden, idet det

fra start klarlægges, hvilke informationer, som skal indhentes til oplysning af sagen

samt ved at reducere behovet for eventuel clearing med team eller kontorchef, der

ligeledes kan drive kalendertid pga. mødekadencen.

•

En fokus på øget implementérbarhed af de udarbejdede vilkår vil desuden ligeledes

kunne understøtte den reduktion i kalendertiden for de enkelte sager.

•

Til slut bemærkes, at der i forbindelse med en BREF-revurdering som oftest vil være

behov for oplysning og vurdering af emner, som ikke direkte relaterer sig til den

offentliggjorte BAT-konklusion mhp. at udarbejde en fuld revurdering. Forslaget vil

således ikke have en direkte effekt på denne del af sagsbehandlingen

5. IMPLEMENTERINGSOMKOSTNINGER

•

Forslaget vil kræve allokering af udviklingsressourcer mhp. definition af fælles

standarder, gode tilgange og definition af slutprodukter. Forslaget vil i den forbindelse

også kræve inddragelse af chefniveauet mhp. fastsættelse af relevant

konkretiseringsniveau i slutproduktet, herunder anvendelse af mere generelle

vilkårsformuleringer. Det samlede tidsforbrug til implementering estimeres til 150-200

timer.

•

Forslaget vil endvidere forudsætte, at der afsættes en lille grad af yderligere

medarbejderressourcer end i dag til videndeling på tværs af brancheteams forventeligt

50-100 timer årligt efter implementering.

6. REALISERINGSFORUDSÆTNINGER OG RISICI

•

En fuld effekt af en systematisk og fælles tilgang til fortolkning af BAT-konklusionerne i

brancheteams vil forudsætte, at de enkelte teams rent faktisk anvender den fælles

tilgang, herunder at relevante seniorressourcer prioriteres til opgaven med fortolkning.

•

Der er desuden behov for klar og tydelig mødeledelse mhp. at sikre fremdrift i

drøftelserne i et meget specialiseret fagligt miljø. Dette kan med fordel understøttes af

de respektive funktionsledere og/eller en tværgående medarbejder med de rette

proceskompetencer.

•

Der er risici for at medarbejdere ikke ønsker at anvende de udarbejdede slutprodukter

og/eller vil lægge en mere detaljeret linje, end den der er specificeret.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

B. Dialog med virksomheden (1/2)

1. BAGGRUND FOR FORSLAGET

•

Revurdering af miljøgodkendelser er et faglig og lovgivningsmæssigt komplekst

sagsområde, som stiller store krav til relevante faglige kompetencer hos både

virksomhed, sagsbehandlere og eventuelle eksterne rådgivere.

•

Forudsætningen for at kunne foretage den juridiske vurdering i afgørelsen er en

detaljeret kortlægning af eksisterende godkendelser, gældende vilkår, virksomheden

fysiske afgrænsning samt virksomhedens godkendte projekt. I praksis er dette en

kortlægningsopgave, som baseres på dybdegående kendskab til såvel virksomhed som

relevante fagområder, og derfor også en opgave som forudsætter et tæt samarbejde

mellem virksomhed, dennes eventuelle rådgivere og MST som myndighed.

•

På baggrund af informationsasymmetrien mellem virksomhed og myndighed, når det

kommer til hhv. oplysninger om virksomhedens nuværende forhold samt den

gældende miljølovgivning, er der behov for en mere ensartet og proaktiv tilgang til

dialog med virksomhederne mhp. at sikre indlevering af det korrekte materiale/ de

rette dokumenter ift. virksomhedens oplysning af sagen, herunder fremdrift i

sagsbehandlingen mere generelt.

•

På trods af at hovedparten af virksomheder er samarbejdsvillige, er der en oplevelse af,

at særligt virksomheder i nogle brancher i mindre grad end andre er interesseret i at

indlevere den relevante information til myndigheden, hvilket resulterer i forlængede

sagsbehandlingstider.

•

For nogle informationstyper er det muligt for MST at udarbejde et påbud ift.

virksomhedens oplysning, mens MST for andre typer af information ikke kan stille krav

om hverken udarbejdelse eller indlevering. Et godt samarbejde mellem virksomheden

og MST er således centralt for at sikre en effektiv sagsbehandlingsproces.

•

På tværs af sagsbehandlere nævnes forskellige tilgange til opstartsdialogen. Nogle

sagsbehandlere tager fysisk ud på virksomheden

forud

for udsending og annoncering af

opstart, mens andre gør det umiddelbart

efter,

mens andre igen sender brevet,

annoncerer og ringer op til virksomheden. En fjerde variation er at sende brevet,

annoncere og så begynde den egentlige sagsbehandling ved at oplyse sagen og skabe

overblik.

2. FORSLAGETS HOVEDINDHOLD

Det foreslås at etablere en fælles og proaktiv tilgang til dialogen med virksomheder i

relation til revurderingsarbejdet.

Konkret forslås det:

•

Der etableres en ensartet proces for den indledende kommunikation med

virksomhederne på brancheniveau forud for opstart af de individuelle revurderinger. Fx

har flere teams positive erfaringer med præsentationer af den nye regulering og udkast

til kommende vilkår på fælles møder med branchen.

•

Der etableres en ensartet proces for opstartsdialog med den enkelte virksomhed

herunder en enkelt analyse af virksomhedens villighed/evne til at indlevere relevante

oplysninger til myndigheden, herunder standardiseret praksis for formatet for den

indledende dialog. Et indledende møde med virksomheden kunne med fordel omfatte

deltagelse af kontorchef eller funktionsleder for at sikre det rette fokus på sagen både

hos virksomheden og i MST.

•

Der etableres en ensartet proces for inddragelse af virksomheden, herunder også ift.

hvilke dialoger, som det er relevant at virksomheden fra start inddrager rådgivere i.

•

Der udarbejdes retningslinjer for, hvornår påbud gives til virksomheden mhp. at undgå

unødig forsinkelse på sagen.

•

Der udarbejdes standardiserede svar på de oftest forekommende spørgsmål fra

virksomhederne, herunder hvorfor afgørelser ikke sammenskrives som en del af

revurderingen. I den proces bør det undersøges, om det overblik virksomheder

efterspørger, kan etableres på en mindre tidskrævende måde. Et sådant overblik skal

samtidigt i videst muligt omfang understøtte sagsbehandlers fremtidige tilsyn.

•

Der sikres en proaktiv tilgang til anmodning om fortrolige oplysninger, idet

udgangspunktet for en revurdering er, at intet skal være fortroligt, da materialet skal

kunne offentliggøres. Såfremt noget er fortroligt skal virksomheden derfor sende det i

to udgaver fra start. Dette kan inkorporeres som en del af skabelonen for

opstartsbrevet og ved efterfølgende anmodninger om information.

•

Der udarbejdes relevante værktøjer til understøttelse af virksomhedernes

informationsdeling, herunder ønskværdige formater og eller metoder, som MST ønsker

anvendes på specifikke krav/vilkår/emner. Det kan også ske ved henvisning til

eksisterende offentligtilgængelige værktøjer.

•

Der udarbejdes standardiserede processer for proaktiv og løbende inddragelse af

virksomhederne gennem sagsbehandlingsforløbet. Det kan fx inkludere: 1) en praksis

om, at indledende vilkårsoverblik sendes til virksomheden som en del af opstarten af

sagsbehandlingen med henblik på validering, 2) en praksis for at delelementer af

afgørelsen fx luft, støj mv. også fremsendes løbende til virksomheden, som de

færdiggøres samt 3) en standardiseret proces for høring, herunder også indholdet af

høringen. Høringsprocessen og dens indhold standardiseres, idet der er stor variation i

hvilken information, som sendes og hvordan den gribes an.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

B. Dialog med virksomheden (2/2)

3. EFFEKTER I PROCESTRIN OG PÅ OPGAVETYPER

Forslaget vil via en mere proaktiv dialog med virksomhederne forventeligt have effekt på

tværs af sagsbehandlingstrinnene 2 til 5, overvejende trin tre.

4. EFFEKTIVISERINGSGEVINSTER

•

Forslaget vil medføre en mere effektiv ressourceanvendelse i revurderingssager ved at

tilbageløb i forbindelse oplysning af sagen forventes reduceret, herunder tidsforbruget

på at reviewe indleveret materiale og forklare virksomheden, hvilket materiale som

ønskes i stedet.

•

Forslaget forventes desuden at ville medføre en mere effektiv ressourceanvendelse

ved etablere en proaktiv og løbende dialog med virksomheden, herunder review af

indledende vilkår, udkast til delafgørelser samt proaktiv opfølgning på eventuelle

tvivlsspørgsmål, som virksomheden måtte have.

•

Forslaget estimeres at have en effekt på 5-10 procent i trin 3 og 2-4 procent i trin 2,4 og

•

Forslaget forventes derudover at have en væsentlig kalendertidseffekt for

revurderingssager, idet reduktion af tilbageløb og øget fokus på fremdrift, kommende

aktiviteter og behov vil understøtte et kortere sagsbehandlingsforløb.

•

Det bemærkes desuden, at forslaget i særlig grad vil levere de forventede effekter

såfremt regelforenklingsforslag 2, Hjemmel til stille krav til virksomhedens indledende

oplysning af sagen og/eller vurdering af enkelte vilkår, implementeres. Estimeringen af

effektiviseringsgevinsterne vil har dog taget udgangspunkt i en situation, hvor

regelforenklingsforslag 2 ikke er implementeret .

Tidsgevinster (timer/år)

2025

Omk.base 1: Timeforbrug/år på Trin 3-5 i revurderings-

processen som forslaget vedrører (as-is)

Effektivisering af tidsforbrug på omk.base 1 (to-be), Pct.

Omk.base 2: Timeforbrug/år på øvrige opgaver som

forslaget vedrører (as-is): INGEN

Effektivisering af tidsforbrug på omk.base 2 (to-be), Pct.

Sparet tid pga effektiviseringer, timer

Tidsforbrug i MST på at implementere forslaget

Nettogevinst mht. frigørelse af tid, timer

Nettogevinst omregnet til årsværk

-75

-0,06

782

732

0,54

782

732

0,54

782

732

0,54

782

732

0,54

19.852

2026

19.852

3,9%

2027

19.852

3,9%

2028

19.852

3,9%

2029

19.852

3,9%

5. IMPLEMENTERINGSOMKOSTNINGER

•

Forslaget vil kræve allokering af udviklingsressourcer mhp. definition af fælles

standarder

implementering

relevante

tekststykker

eksisterende

sagsbehandlingsskabeloner. Dette estimeres til 50-100 timer.

•

Forslaget vil endvidere forudsætte, at der afsættes en mindre grad af yderligere

medarbejderressourcer end i dag mhp. erfaringsopsamling ift. de standardiserede

processer. Dette estimeres til 25-75 timer årligt.

6. REALISERINGSFORUDSÆTNINGER OG RISICI

•

En forudsætning for en effektiv dialog med virksomheden er, at sagsbehandleren har

et indgående kendskab til virksomheden.

•

En mere proaktiv og standardiseret tilgang til dialog med virksomheden vil forventeligt

i et vist omfang kunne mødes af modstand hos sagsbehandlerne, der i dag i meget vid

udstrækning selv har frihed til at bestemme, hvordan dialogen skal tilrettelæggelse.

•

En mere proaktiv tilgang til påbud ved virksomhedens oplysning af sagen kan medføre

uvilje hos specifikke virksomheder og resultere i uhensigtsmæssigt samarbejde, særligt

hvis valget om at give påbud ikke er tilstrækkeligt begrundet.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

C. Udvikling og implementering af best practice for køreplaner (1/2)

1. BAGGRUND FOR FORSLAGET

•

På tværs af revurderingssagerne skal sagsbehandlerne grundlæggende forholde sig til

de samme overordnede miljøfaglige emner som fx luft, støj og lugt mhp. at vurdere

deres relevans i den pågældende sag. En del af denne stillingtagen understøttes og

guides af hjælpetekst i revurderingsparadigmet.

•

Til at understøtte den enkelte sagsbehandlers oplysning og vurdering af de for sagen

relevante miljøfaglige emner, er der derudover på nogle områder udarbejdet

køreplaner, der beskriver krav til oplysning og vurdering af specifikke emner. Som

eksempel er der udarbejdet såkaldte køreplaner for luft, støj og lugt, ligesom der også

er udarbejdet lignende procesguides til arbejdet med spildevand/overfladevand.

•

Udformning af køreplaner og guides varierer fra emne til emne, hvor nogle i høj grad er

handlingsanvisende, mens andre i højere grad stiller krav til sagsbehandlerens

individuelle vurdering og fortolkning.

•

Herudover er der emner, hvor der ikke er udarbejdet en køreplan eller en guide,

ligesom ejerskabet for nogle køreplaner og guides er uklart, hvilket øger risikoen for

manglende opdatering, ligesom der kan opstå uklarhed om, hvem der er den relevante

ressourceperson ift. afklaring af faglige spørgsmål om det pågældende emne.

2. FORSLAGETS HOVEDINDHOLD

Forslaget er at udvikle og implementere en best practice for køreplaner på tværs af emner.

Konkret forslås følgende:

•

Etablering af best practice køreplaner for alle emner, der er genstand for revurdering.

Der kan være et potentiale ved at arbejde mere systematisk med køreplaner, herunder

også ift. at øge de handlingsanvisende elementer i videst muligt med omfang mhp. at

understøtte en mere effektiv og ensartet sagsbehandling.

•

Etablering af governance ift. sagsbehandlingsunderstøttende dokumenter, særligt

køreplaner, hvilket vil understøtte løbende opdatering af dokumenterne fx ved

offentliggørelse af nye ankenævnsafgørelser.

3. EFFEKTER I PROCESTRIN OG PÅ OPGAVETYPER

Forslaget vil forventeligt særligt have effekt på tværs af sagsbehandlingstrinnene 3, 4 og 5,

da de mest handlingsanvisende køreplaner både indeholder input til oplysning, vurdering

og udkast til afgørelse af sagen.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

C. Udvikling og implementering af best practice for køreplaner (2/2)

4. EFFEKTIVISERINGSGEVINSTER

•

Forslaget vil forventeligt reducere tidsforbruget på tværs af revurderingssager, idet

ressourceforbruget til den individuelle sagsbehandling kan reduceres via de

handlingsanvisende køreplaner for oplysning og vurdering, som direkte kan vendes af

de relevante sagsbehandlere.

•

Effektive og målrettede køreplaner eller guides for alle sagsområder estimeres et

kunne reducere tidsforbruget med 5 pct. for de relevante faser i en gennemsnitlig

revurderingssag, såfremt forslaget gennemføres isoleret.

•

Forslaget skal ses i tæt sammenhæng med forslag D og E og effektiviseringsgevinster

for forslagene er derfor estimeret samlet.

•

Kalendertidsgevinsten vil forventeligt være begrænset, dog kan en mere

handlingsanvisende tilgang til fx oplysning af sagen understøtte en reduktion af

kalendertiden.

5. IMPLEMENTERINGSOMKOSTNINGER

•

Forslaget vil kræve allokering af udviklingsressourcer til udarbejdelse af best practice

for køreplaner, herunder også udarbejdelse af køreplaner for de områder, hvor

sådanne i dag ikke findes.

•

Udarbejdelse af køreplaner og guides for de resterende områder vurderes at kræve

udviklingsressourcer i størrelsesordenen 100 timer. Opgaven bør løses af erfarne

sagsbehandlere og med udgangspunkt i de køreplaner, der allerede eksisterer og som

fungerer godt.

•

Forslaget vil endvidere forudsætte at der, ligesom i dag, afsættes medarbejder-

ressourcer til løbende og systematisk videreudvikling og tilpasning af køreplaner

(estimeret ekstra 20 timer årligt)

6. REALISERINGSFORUDSÆTNINGER OG RISICI

•

Der er en risiko for, at nogle miljøfaglige emner er sværere at udarbejde

handlingsanvisende køreplaner for end andre. I den forbindelse kan der desuden være

den skævhed, at de områder, som der allerede er udarbejdet køreplaner for, kan være

de mest enkle. De forventede effektiviseringsgevinster vil således også afhænge af

denne variation ift. emnerne.

Tidsgevinster (timer/år) - Estimatet gælder det samlede nettopotentiale for forslag C, D og E

2025

Omk.base 1: Timeforbrug/år på Trin 1-6 i revurderings-

processen som forslaget vedrører (as-is)

Effektivisering af tidsforbrug på omk.base 1 (to-be), Pct.

Omk.base 2: Timeforbrug/år på øvrige opgaver som

forslaget vedrører (as-is): INGEN

Effektivisering af tidsforbrug på omk.base 2 (to-be), Pct.

Sparet tid pga effektiviseringer, timer

Tidsforbrug i MST på at implementere forslaget

Nettogevinst mht. frigørelse af tid, timer

Nettogevinst omregnet til årsværk

450

-450

-0,33

1.148

700

448

0,33

2.295

200

2.095

1,55

2.295

200

2.095

1,55

2.295

200

2.095

1,55

22.950

2026

22.950

2027

22.950

10%

2028

22.950

10%

2029

22.950

10%

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

D. Tilskæring og prioritering af niveau i sagsbehandlingen (1/2)

1. BAGGRUND FOR FORSLAGET

•

Miljøområdet er kendetegnet ved et meget omfattende europæisk regelgrundlag som

er omsat i national regulering, bekendtgørelser, BREF-dokumenter, vejledninger og

FAQ´er med varierende krav, vilkår, beskrivelser af niveauer, proceskrav mv.

•

Forslaget vil yderligere kunne understøttes af konkrete sagsbehandlingsplaner for de

enkelte sager, der angiver forventet ressourceforbrug og kalendertid med henblik på at

dæmme op for ekstra tidsforbrug (se også forslag vedr. projektplanlægning og styring.

Modellen forslås udviklet og afprøvet i et mindre antal sager inden tilpasning og

udrulning på tværs af alle revurderingssager.

Det foreslås endvidere at tilrettelægge dialoger mellem ledelse og sagsbehandlere med

henblik på at præcisere, at der er tale om sagsbehandling på myndighedens vegne og

ikke sagsbehandling, som den enkelte sagsbehandler personligt er ansvarlig for og skal

stå på mål for. Det vil evt. yderligere kunne understøttes ved at sagsafgørelser ikke

underskrives af de enkelte sagsbehandlere personligt, men af den ansvarlige

kontorchef.

•

På trods af den meget omfattende regulering, er der stadig en lang række områder,

hvor det i vid udstrækning er op til sagsbehandlerens egen vurdering at beslutte,

hvordan konkrete forhold skal adresseres og belyses, og hvad der er det rette niveau

for sagsbehandlingen. Fx arbejdes der med intervaller i en del EU-regulering, herunder i

BAT-konklusioner.

Hos sagsbehandlerne er tilgangen oftest den, at man arbejder med en betydelig

grundighed for at sikre, at sagen behandles korrekt. Kombinationen af uklare/vide

rammer for sagsbehandlingen, en betydelig faglighed i opgaveløsningen og et ønske

om at være sikker på det rette niveau af miljøbeskyttelse driver samlet set et betydeligt

ressourceforbrug i sagsbehandlingen. Da den enkelte sagsbehandler oplever at være

ansvarlig for egne afgørelser, er holdningen hos sagsbehandlerne ofte den, at man ikke

vil være den

”der

lægger sit eget navn til en sag, der kan blive underkendt i

klagenævnet”.

•

3. EFFEKTER I PROCESTRIN OG PÅ OPGAVETYPER

•

Forslaget vil særligt have effekt i sagstrin 3 (Oplys sagen) og sagstrin 4 (Vurdering) som

er de to mest ressourcekrævende og mest kalendertidskrævende sagsbehandlingstrin i

den samlede revurderingsproces.

2. FORSLAGETS HOVEDINDHOLD

•

Det foreslås at udvikle og afprøve en model for tilskæring og prioritering af niveau i

sagsbehandlingen ved at tilrettelægge en indledende, styrende dialog hvor det

rammesættes hvad der er vigtigt i sagen og hvad der skal være særligt i fokus. Dette

skal medvirke til, at der ikke anvendes ekstraordinært mange sagsbehandlerressourcer

på sagsoplysning og sagsbehandling, der ikke nødvendigvis er nødvendig eller defineret

af lovgivningen, men som alene gennemføres for at være på den sikre side.

•

Forslaget vil kunne realiseres ved, at der ved opstart af hver sag rammesættes en

drøftelse mellem ansvarlige sagsbehandlere, den relevante kontorchef/funktionsleder

og evt. faglige eksperter om, hvad der i særligt grad skal være i fokus i den konkrete

sag. Endvidere vil det kunne drøftes hvilke særlige forhold eller tvivlsspørgsmål, der

skal afklares inden sagsbehandlingen påbegyndes

Hovedindholdet i modellen forslås at være 1) en liste af guidende spørgsmål, der kan

styre prioriterings- og fokuseringsdrøftelsen samt 2) en fast struktur for drøftelserne i

forbindelse med opstart af revurderingssagen.

•

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

D. Tilskæring og prioritering af niveau i sagsbehandlingen (2/2)

4. EFFEKTIVISERINGSGEVINSTER

•

Forslaget vil kunne give betydelige effektiviseringsgevinster gennem et mere fokuseret

ressourceforbrug, der mere nøjagtigt er skåret til og prioriteret i forhold til de præcise

forhold i den konkrete sag. Samlet set estimeres isoleret et reduceret tidsforbrug på 5-

10 procent for en gennemsnitlig revurderingssag. Forslaget skal dog ses i tæt

sammenhæng med forslag C, udvikling og implementering af best practice for

køreplaner og forslag E, Udvikling og implementering af en fælles best practice

sagsbehandlingsmetode via videreudvikling af M2. De tre forslag estimeres derfor

samlet.

•

I det omfang denne tilskæring af sagerne vil resultere i reducerede oplysnings-

aktiviteter vil der kunne være tilsvarende kalendertidsgevinster.

5. IMPLEMENTERINGSOMKOSTNINGER

•

Udvikling af en første version af en model for tilskæring, fokusering og prioritering af

niveau i sagsbehandlingen vil kræve i størrelsesordenen 100-150 interne

udviklingstimer. Her til kommer evt. ekstern bistand i begrænset omfang til at bibringe

erfaringer fra andre offentlige myndigheder og støtte processen.

•

Implementering af modellen vil kræve uddannelse og træning af sagsbehandlere i at

arbejde efter en ny model (3 timers kursus per sagsbehandler, i alt 300 timer).

•

Løbende anvendelse af modellen vil kræve driftsomkostninger i form af afholdelse af

indledende fokuserings- og prioriteringsmøder med deltagelse af sagsbehandlere,

relevante kontorchef og eventuelt udvalgte faglige eksperter fra MST. Dette vurderes

at kræve i størrelsesordenen 4 timer pr. revurderingssag der påbegyndes, inklusiv

forberedelse for sagsbehandler og leder, antaget samlet 80 timer årligt.

6. REALISERINGSFORUDSÆTNINGER OG RISICI

•

Fuld udnyttelse af forslagets fordele vil forudsætte en vedholdende implementerings-

indsats.

•

Herudover vil der være behov for en forandringsledelsesindsats over for

sagsbehandlerne, som kan opleve at deres faglige råderum reduceres. Den tættere

ledelsesdialog indledningsvist i sagen kan opleves som en kulturforandring. Dette vil

skulle være en del af den løbende ledelsesopgave.

Tidsgevinster (timer/år) - Estimatet gælder det samlede nettopotentiale for forslag C, D og E

2025

Omk.base 1: Timeforbrug/år på Trin 1-6 i revurderings-

processen som forslaget vedrører (as-is)

Effektivisering af tidsforbrug på omk.base 1 (to-be), Pct.

Omk.base 2: Timeforbrug/år på øvrige opgaver som

forslaget vedrører (as-is): INGEN

Effektivisering af tidsforbrug på omk.base 2 (to-be), Pct.

Sparet tid pga effektiviseringer, timer

Tidsforbrug i MST på at implementere forslaget

Nettogevinst mht. frigørelse af tid, timer

Nettogevinst omregnet til årsværk

450

-450

-0,33

1.148

700

448

0,33

2.295

200

2.095

1,55

2.295

200

2.095

1,55

2.295

200

2.095

1,55

22.950

2026

22.950

2027

22.950

10%

2028

22.950

10%

2029

22.950

10%

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

E. Udvikling og implementering af en fælles best practice sagsbehandlingsmetode via

videreudvikling og opdatering af proceduren M2 (1/2)

1. BAGGRUND FOR FORSLAGET

•

MSTs procedure, M2, for revurdering af miljøgodkendelser giver en ramme for

sagsbehandlingen gennem en beskrivelse af de hovedaktiviteter, der skal gennemføres

i de enkelte af de 7 sagstrin i sagsbehandlingen, herunder særligt hvilke juridiske

overvejelser der skal foretages.

•

Ved siden af proceduren findes FAQ´er og vejledninger, der i varierende grad giver

konkret vejledning til, fx hvad man skal forholde sig til i forskellige typer af sager, hvad

der skal være omfattet af beregninger mv. Endvidere opstilles fx definitioner,

opgørelsesmetoder mv. i proceduren.

Der er inden for disse overordnede rammer betydelige frihedsgrader for den enkelte

sagsbehandler i forhold til at fastlægge den konkrete metodeanvendelse og detaljerede

sagsbehandlingsaktiviteter i sagen. Dette afstedkommer en betydelig varians i

tilrettelæggelse af sagsbehandlingen og hvordan sagsbehandlerne går til de

vurderinger, der skal foretages og den dokumentation, der skal udarbejdes i sagen.

Variansen i sagstilgang kommer til udtryk på forskellig vis og i udsagn som

”vi

har nok

100 forskellige måder at gøre tingene

på”.

Nogle skriver sig ind på sagen og

identificerer afklaringsspørgsmål undervejs. Nogle læser sagen grundigt og identificerer

afklaringsspørgsmål som noteres på post-it´s som afsæt for videre arbejde. Andre

printer store mængder sagsmateriale og arbejder med egne noter på sagsakterne. Der

er endvidere forskellige modeller for samarbejde mellem 1. og 2. sagsbehandler for

sagen og forskel på i hvilket omfang man inddrager kolleger og chefer i afklarende

drøftelser.

Herudover er der betydelige frihedsgrader for gennemførelse af skøn, vurderinger og

dokumentation i sagsforløbet. Der arbejdes med forskellige excel-ark, systematikker,

oversigter og understøttende notater.

Det grundlæggende rationale bag forslaget er, at med meget store forskelle i tilgange

og høj grad af metodefrihed, må nogle tilgange alt andet lige være bedre og mere

ressourceeffektive end andre.

Metoden vil kunne etableres gennem et forløb, der:

1) skaber overblik over de forskellige metoder, værktøjer, dokumentationsformater

mv. der anvendes

2) udvælger de bedste og mest effektive metoder og videreudvikler disse til best

practice

3) implementerer best practice på tværs af revurderingsområdet, evt. med den

nødvendige varians i forhold til sagstyper

4) Opdaterer proceduren M2, så den i højere grad er operationelt handlingsrettet og

har mere fokus på fremdrift

sagen fremfor i dag, hvor der overvejende er fokus på

juridiske elementer af sagsbehandlingen.

•

Et metodeudviklingsarbejde kan suppleres med en opdatering af de fælles skabeloner,

der i dag anvendes, fx revurderingsparadigmet, så de bliver lettere og mindre

ressourcekrævende at arbejde i, en sanering i eksisterende skabeloner, angivelse af

klart ansvar for opdatering mv.

Forslaget vedr. en samlet fælles best practice sagsbehandlingsmetode bygger ovenpå

og udgør en samlet ramme for forslagene vedr. dialog med virksomhederne og forslag

vedr. køreplaner for de forskellige sagstyper.

Forslaget er inspireret af bl.a. erfaringer med udvikling og implementering af

sagsbehandlingsmetoder på socialområdet, hvor man har arbejdet med systematisk

metodeanvendelse mhp. at sikre ensartethed i dokumentation og vurderinger i meget

komplekse sager med et betydeligt oplysningsgrundlag.

•

3. EFFEKTER I PROCESTRIN OG PÅ OPGAVETYPER

•

Forslaget vil særligt have effekt på tværs af alle sagstrin men særligt 3 (Oplys sagen) og

sagstrin 4 (Vurdering), som er de to mest ressourcekrævende og mest

kalendertidskrævende sagsbehandlingstrin i den samlede revurderingsproces.

2. FORSLAGETS HOVEDINDHOLD

•

Forslaget omhandler udvikling og implementering af en fælles best practice metode til

sagsbehandling af revurderingssager, der mere detaljeret end M2 kan guide og støtte

sagsbehandlingen mhp. en mere ressourceeffektiv og ensartet sagsbehandling.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

E. Udvikling og implementering af en fælles best practice sagsbehandlingsmetode via

videreudvikling og opdatering af proceduren M2 (2/2)

4. EFFEKTIVISERINGSGEVINSTER

•

Forslaget vil medføre en mere effektiv ressourceanvendelse i revurderingssager ved at

meget ressourcekrævende tilgange elimineres. Endvidere spares de ressourcer, der går

med at sagsbehandlerne individuelt udvikler og løbende tilpasser egne sagsbehand-

lingsværktøjer. Endelig vil der kunne spares tid i møder ved, at der ikke skal bruges tid

på at skabe overblik over meget forskelligartet materiale.

•

Fælles metode og værktøjer vil endvidere gøre det lettere at on-boarde nye

medarbejdere.

•

Forslaget vil forventeligt have en effekt på kalendertiden i revurderingssager, som det

dog er vanskeligere at estimere.

Tidsgevinster (timer/år) - Estimatet gælder det samlede nettopotentiale for forslag C, D og E

2025

Omk.base 1: Timeforbrug/år på Trin 1-6 i revurderings-

processen som forslaget vedrører (as-is)

Effektivisering af tidsforbrug på omk.base 1 (to-be), Pct.

Omk.base 2: Timeforbrug/år på øvrige opgaver som

forslaget vedrører (as-is): INGEN

Effektivisering af tidsforbrug på omk.base 2 (to-be), Pct.

Sparet tid pga effektiviseringer, timer

Tidsforbrug i MST på at implementere forslaget

Nettogevinst mht. frigørelse af tid, timer

Nettogevinst omregnet til årsværk

450

-450

-0,33

1.148

700

448

0,33

2.295

200

2.095

1,55

2.295

200

2.095

1,55

2.295

200

2.095

1,55

22.950

2026

22.950

2027

22.950

10%

2028

22.950

10%

2029

22.950

10%

5. IMPLEMENTERINGSOMKOSTNINGER

•

Forslaget vil kræve allokering af udviklingsressourcer og ressourcer til uddannelse og

træning i forbindelse med implementering.

•

Der estimeres at skulle investeres 250 timer i udvikling af en fælles model, 400 timer i

uddannelse som led i implementering og 100 timer årligt til løbende vedligehold og

opdatering.

•

Forslaget vil endvidere forudsætte at der afsættes yderligere medarbejderressourcer

end i dag til løbende og systematisk videreudvikling, tilpasning og drift at værktøjer.

6. REALISERINGSFORUDSÆTNINGER OG RISICI

•

En fuld effekt af en systematisk og fælles best practice sagsbehandlingsmetode vil

forudsætte, at sagsbehandlerne rent faktisk anvender den fælles metode og de fælles

værktøjer i det daglige og ophører med at arbejde med egenudviklede metoder og

værktøjer.

•

Dette kan blive oplevet som en indskrænkning af den enkelte sagsbehandlers faglige

råderum og vil forventeligt nødvendiggøre en forandringsledelsesindsats i forbindelse

med implementering. Omvendt kan en fælles og mere effektiv metode medføre øget

medarbejdertilfredshed og bedre mulighed for at arbejde på tværs.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

F. Digital ansøgning: ny web-løsning til miljøgodkendelser og revurderinger (1/2)

1. BAGGRUND FOR FORSLAGET

•

I dag foregår ansøgninger om miljøgodkendelser via kommunen og den digitale

selvbetjeningsløsning,

Byg og Miljø (BOM),

der også kan tilgås via virk.dk.

•

Systemet har primært til formål at indhente nogle få grundoplysninger til opstart af

ansøgningsprocessen og allokere ansøgningen til den rette godkendelsesmyndighed

(kommunen eller MST), alt efter virksomhedens aktiviteter og listepunkt.

Efter modtagelse af BOM ansøgningen oprettes nye godkendelsessager af en sekretær i

MST. Oprettelsen sker i GeoEnviron, og sagen overføres derefter automatisk til

sagsbehandlingssystemet F2.

Revurderingssager initieres af MST og har derfor ikke karakter af en egentlig

ansøgningsproces. Sagen oprettes af den allokerede sagsbehandler i MST. Oprettelsen

sker i ligeledes i GeoEnviron, og sagen overføres derefter automatisk til F2.

Herefter fortsætter processen med sagsoplysning for såvel miljøgodkendelser som

revurderinger, idet der skal indhentes detaljeret ansøgningsmateriale hhv. supplerende

oplysninger fra de virksomheder, der skal godkendes hhv. revurderes . Dette foregår i

begge tilfælde manuelt, og er således ikke understøttet af digitaliseret sagsoplysning.

service builderen

giver muligheder for et konfigurere en selvbetjeningsportal for

digitale ansøgninger, der kobles til automatisk sagsoprettelse i F2. Dermed råder MST

allerede over en systemløsning som en ansøgningsportal på virksomhedsområdet

potentielt kan bygges i uden store udviklingsomkostninger

Den nuværende selvbetjeningsløsning

Byg og Miljø (BOM)

via kommunerne, er kun i

ringe grad digitaliseret, og den udgør i sig selv en forhindring for fuld realisering af

potentialet. Der vil således ikke kunne spares ret meget tid på sagsoprettelsen (og det

vil give ekstra byrder for virksomhederne), hvis en ny digital web-løsning for MST-sager

bygges som et appendix, hvor virksomhederne skal starte forfra efter BOM.

Der er derfor to hovedalternativer til udformning af digitaliseret ansøgningsproces:

1) Etablere et alternativ til BOM i form af en ny og mere digitaliseret web-løsning,

som kan håndtere både kommunale og statslige miljøgodkendelsessager, ELLER

2) Etablere en integration til BOM, så virksomheder automatisk dirigeres videre til

MSTs digitale ansøgningsportal (og de indtastede data eksporteres med videre),

hvis forudsætningerne for, at MST er godkendelsesmyndighed er opfyldt. I den

forbindelse skal det sikres, at kommunerne kan afgive udtalelse om planlovgivning

og vurdere behov for byggetilladelse som led i kanalisering og dataoverførsel af

ansøgningen.

Det er som nævnt oplagt at overveje en digitaliseret web-løsning via F2-systemet, da

den rummer relativt vide muligheder for design, automatisk tjek af sagsoplysninger og

automatisk sagsoprettelse i F2.

Alternative systemløsninger kan dog overvejes, hvis de vurderes bedre til at håndtere

implementeringsudfordringen ift. BOM hhv. integrationsbehovene ift. GeoEnviron

(GE). Det skal dog bemærkes, at GE ikke nødvendigvis udgør den langsigtede

fagsystem-løsning på virksomhedsområdet.

•

Den nuværende BOM-GeoEnviron-F2 løsning understøtter dermed ikke effektivisering

af ansøgningsprocessen i samme grad som de F2-integrerede og fuldt digitaliserede

ansøgningsportaler, der er etableret på en række af MSTs øvrige sagsområder

Der er fastlagt i bekendtgørelsen, at BOM skal anvendes af alle virksomheder som

indgang til ansøgning om miljøgodkendelser. Det betyder, at MST kun kan digitalisere

ansøgningsprocessen i forlængelse af BOM, såfremt det aftales politisk.

•

2. FORSLAGETS HOVEDINDHOLD

•

Forslaget er at etablere en web-løsning for digitale ansøgninger om godkendelser, som

også omfatter digitalisering af det grundlæggende informationsmateriale, der skal

indsendes ifm. Revurderinger.

•

Web-løsningen tjener to hovedformål: 1) den skal automatisere sagsoprettelsen, og 2)

den skal digitalisere sagsoplysningen i størst mulig grad gennem rubricering,

standardisering og automatiseret tjek af oplysninger og filer som virksomheder

indsender. Dermed kan der spares tid på både sagsoprettelse og eventuelt tilbageløb i

dialogen med virksomheden.

3. EFFEKTER I PROCESTRIN OG PÅ OPGAVETYPER

Effektiviseringspotentialet knytter sig både til miljøgodkendelser (det største potentiale

ligger her) og revurderingssager. Sidstnævnte opstartes ganske vist af sagsbehandlerne,

men den går herefter over i detaljeret sagsoplysning, som data- og procesmæssigt ligner

sagsoplysningen for ansøgning om miljøgodkendelser.

Forslaget vil for revurderinger medføre reduktion af ressourceforbruget i forbindelse med

oplysningen af sagen (sagstrin 3).

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

F. Digital ansøgning: ny web-løsning til miljøgodkendelser og revurderinger (2/2)

4. EFFEKTIVISERINGSGEVINSTER

•

Hvis sagsprocessen har en karakter, hvor ansøgninger eller indberetninger overvejende

kan initieres via en digital selvbetjeningsløsning, vil det for det første være en stor

lettelse sammenlignet med manuel håndtering af ansøgninger per e-mail eller brev.

Desuden vil oprettelsen af sagen derigennem kunne automatiseres versus i dag, hvor

sekretærer eller sagsbehandlere opretter den manuelt.

5. IMPLEMENTERINGSOMKOSTNINGER

•

Den centrale implementeringsomkostning er omkostninger til udvikling af en web-

løsning, der omfatter digitaliseret ansøgning, sagsoplysning og sagsoprettelse i relation

miljøgodkendelser, og digitaliseret sagsoplysning i relation til revurderinger

•

Hvis der udvikles en F2-løsning til dette formål i stil med den der kendes fra andre

sagsområder i MST med fuldt digitaliseret ansøgningsproces, vil det meste af

udviklingen kunne ske til ganske lave omkostninger. F2-løsningen består i, at web-

formularerne til ansøgningsportalen oprettes via F2 service builderen, hvorefter

ansøgningsportalen udstilles som en særskilt hjemmeside via MSTs domæne.

•

Hertil kommer omkostninger til udvikling af en integration med den nuværende BOM-

løsning, hvis det fastholdes, at det stadig skal være indgangsportalen for alle

ansøgninger om statslige/kommunale miljøgodkendelser. Integrationen skal sikre, at

ansøgning om godkendelser hørende under MST, dirigeres videre til den nye F2 web-

løsning, som i langt højere grad digitaliserer hele oprettelsesprocessen.

•

Den digitale webløsning bør i sin grundform kunne bygges for omkring 0,5 mio. kr. af

MST/Cbrain som en F2-løsning via service builderen. Men der må forventes større

ekstraomkostninger (+ 1 mio. kr.) for at bygge integration til BOM. Der må forventes

mindre årlige omkostninger til drift af løsningen. Max 0,1 mio. kr., evt. mindre.

6. REALISERINGSFORUDSÆTNINGER OG RISICI

•

Der vil være relativt større implementeringsbarrierer, hvis der skal udvikles en ny

samlet digital web-løsning for ansøgning om miljøgodkendelser, som omfatter både

stat og kommuner og dermed erstatter BOM. For det første vil det formentlig kræve en

lovændring. For det andet vil det være en betydeligt større investering, som skal deles

mellem kommunerne og staten, og der vil også være afledte omkostninger for de

kommuner som har udviklet integrationer mellem fx BOM og ESDH-system

•

Omvendt vil det samlede økonomiske potentiale også være større ved en ny samlet

løsning som erstatning for BOM, idet der også vil være betydelige potentialer for

kommunerne ved en mere digitaliseret ansøgningsproces for de (typisk mindre

komplicerede) ansøgninger, de modtager om miljøgodkendelser

•

Realiseringsforudsætninger og risici er således mindre ved at koble en statslig digital

web-løsning op i forlængelse af en fastholdt BOM-portal. Men det vil i det mindste

kræve, at der udvikles en integration til BOM (inkl. en visiteringsfunktion via BOM).

•

Det bør overvejes at modificere lovgivningen, dels mht. BOM som indgangsportal, dels

mht. at gøre det mindre frivilligt for virksomhederne, hvordan de vil ansøge, og

hvordan de vil indsende oplysninger til ansøgningen. Mao. kan det kræve lovændringer

for at få det størst mulige udbytte af en digital ansøgningsportal.

•

Lettelse ift. sagsoprettelsen vil dog kun gælde godkendelsessager, idet de altid initieres

af ansøgeren (virksomheden), mens MST selv initierer revurderingssager og derfor

alligevel vil skulle oprette disse sager initialt.

Den anden fordel ved en digital selvbetjeningsløsning, er at der også vil kunne

indbygges form- og indholdskrav til de sagsoplysninger som ansøgeren/indberetteren

skal afgive for at få sagen oprettet/behandlet. Denne fordel gælder både for

godkendelses- og revurderingssager

Ved at knytte digitale krav og kontroller til sagsoplysningerne

−

og fejlmeldinger hvis de

ikke overholdes

−

kan det forhindre en række af de tidskrævende tilbageløb, man ellers

typisk ser ifm. med ansøgninger per e-mail eller brev. Gevinsten er særlig stor, hvis

sagsoplysningen er kompliceret, men fordrer dog samtidig, at sagsoplysningen fra

ansøger har en karakter, der kan formaliseres og kontrolleres automatisk.

•

Erfaringstal fra digitale selvbetjeningsløsninger/ansøgningsportaler i

F”

viser, at det

typisk kan bidrage med en effektiviseringsgevinst på mindst 3-5 pct. af tidsforbruget på

den samlede sagsbehandlingsproces. På baggrund heraf estimeres det, at den

gennemsnitlige effektviseringsgevinst for miljøgodkendelser vil være 4 pct.

Tidsgevinster (timer/år)

2025

Omk.base 1: Timeforbrug/år på Trin 3 i revurderings-

processen som forslaget vedrører (as-is)

Effektivisering af tidsforbrug på omk.base 1 (to-be), Pct.

Omk.base 2: Timeforbrug/år på øvrige opgaver som

forslaget vedrører (as-is): miljøgodkendelser

Effektivisering af tidsforbrug på omk.base 2 (to-be), Pct.

Sparet tid pga effektiviseringer, timer

Tidsforbrug i MST på at implementere forslaget

Nettogevinst mht. frigørelse af tid, timer

Nettogevinst omregnet til årsværk

4.016

25.716

300

-300

-0,22

2026

4.016

25.716

816

100

716

0,53

1.631

1,21

1.631

1,21

1.631

1,21

2027

4.016

15%

25.716

1.631

2028

4.016

15%

25.716

1.631

2029

4.016

15%

25.716

1.631

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

G. Digitale miljøgodkendelser (1/2)

1. BAGGRUND FOR FORSLAGET

•

I dag foreligger gældende miljøgodkendelser ikke i en digital sammenskrevet og

opdateret form, hvor alle de gældende aktiviteter og vilkår fremgår. Gældende

miljøgodkendelser foreligger enten som editerbare word/pdf-dokumenter, scannede

pdf.-dokumenter og i enkelte tilfælde som papirudgaver.

•

For nogle miljøgodkendelser (men formentlig stadig kun for et mindretal) er den senest

forliggende miljøgodkendelse blevet sammenskrevet, så den indeholder en opdateret

projekt/aktivitetsbeskrivelse for virksomheden og en overførsel alle gældende vilkår fra

tidligere miljøgodkendelser (renset for vilkår, der ikke længere er aktuelle).

Det resulterer i et tidskrævende arbejde ifm. revurderingssager med at skabe overblik

over gældende aktiviteter og vilkår fra virksomhedens (i nogle tilfælde over 10) tidli-

gere miljøgodkendelser. Dette gøres i nogle tilfælde via links i F2 til e-arkivet, og i andre

tilfælde ved at søge manuelt i andre gamle digitale og papirarkiver.

Der er pt. ikke noget proceskrav til sagsbehandlerne om, at tidligere miljøgodkendelser

skal sammenskrives ifm. en revurdering, men nogle vælger at gøre det, hvilket er

ressourcekrævende. Det bliver dog ikke registreret centralt, om det er sket, hverken i

GeoEnviron eller F2.

•

2. FORSLAGETS HOVEDINDHOLD

•

MST Virksomheder har arbejdet på at skitsere en fremtidig løsning for digitale

miljøgodkendelser, og dette forslag bygger videre på disse overvejelser.

•

En systemløsning for digitale miljøgodkendelser skal rumme disse hovedfunktioner:

1. Datamigration og sammenskrivning: stadigt gældende projektbeskrivelser og vilkår

for de godkendte aktiviteter, som foreligger i tidligere miljøgodkendelser, skal

importeres og sammenskrives i initiale digitale miljøgodkendelser for alle MSTs

listevirksomheder.

Dette er en stor engangsopgave som delvis bør løses ved hjælp af AI (se forslag H

for en uddybning), men det vil også vil kræve en betydelig manuel arbejdsindsats.

Migrations-opgaven og AI-opgaven bør outsources, mens den endelige

sammenskrivning påhviler MST

2. De fremadrettede digitale miljøgodkendelser skal opbygges i et (web-baseret)

udstillingsvindue, der til enhver tid viser virksomhedens stamdata,

godkendelsesstatus, projektbeskrivelsen for de godkendte aktiviteter, de

tilhørende vilkår, og de trufne afgørelser (jf. figuren th.)

3. Sagsbehandleren skal kunne editere data, og visse data skal importeres automatisk (fra

digitale ansøgninger/GeoEnviron/F2). Der skal være links til de specifikke miljø-

godkendelser samt ansøgning og bilag fra virksomheden.

4. Data skal gemmes med historik og versionering.

5. Løsningen skal understøtte udvikling af systematiseret input/udtræk/rapporter samt

træning med AI på et senere tidspunkt.

6. Som erstatning for den nuværende semi-automatiske udstilling af pdf-godkendelse på

DMA skal kernen i de digitale miljøgodkendelser udstilles til offentligheden online, og

funktionaliteten skal være fuldt automatiseret.

7. Offentligheden skal kunne se godkendelsesstatus, og opdateret projektbeskrivelse og

vilkår for virksomheden for den enkelte virksomhed

3. EFFEKTER I PROCESTRIN OG PÅ OPGAVETYPER

Effektiviseringspotentialet knytter sig både til revurderinger, miljøgodkendelser og det

løbende miljøtilsyn med virksomhederne. Potentialet strækker sig over mange trin i

processen, men er særligt stort i trin 1 (før du starter-op) og trin 5 (udkast til afgørelse -

inkl. sammenskrivning af projektbeskrivelse og vilkår).

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

G. Digitale miljøgodkendelser (2/2)

4. EFFEKTIVISERINGSGEVINSTER

Digitale miljøgodkendelser forventes at give følgende effektviseringsgevinster:

•

Reduceret tidsforbrug i revurderingssager, hvor der i dag bruges meget tid på at

indhente og skabe overblik over tidligere miljøgodkendelser (i trin 1), og derefter på

enten at udrede eller sammenskrive disse ifm. vurdering og afgørelser om evt.

supplerende vilkår i revurderingssagen (trin 4-5). Derudover vil det også lette arbejdet i

de øvrige trin, herunder især dialogen med virksomhederne samt udstilling af den

opdaterede miljøgodkendelse, der fremover fuldautomatiseres.

•

Reduceret tidsforbrug på miljøgodkendelser for virksomheder, der allerede har en

godkendelse, men ansøger om godkendelse for nye, udvidede eller ændrede

aktiviteter. Her vil der ligeledes spares tid på indhente og skabe overblik over tidligere

miljøgodkendelser, på udredning/sammenskrivning af disse ifm. afgørelsen, på

løbende dialog med virksomheden, og på udstilling af nye/udvidede

miljøgodkendelser.

•

Reduceret tidsforbrug i det løbende miljøtilsyn. Digitale miljøgodkendelser vil skabe et

real-time digitalt overblik over hvilke aktiviteter og vilkår, der skal føres tilsyn med. Det

vil spare tid på forberedelse og opfølgning på tilsynsbesøg (især for nye sags-

behandlere, der ikke kender virksomheden så godt).

•

Der er regnet med følgende tidsgevinster i revurderingsprocessen som følge af

forslaget: Trin 1: før du starter op (20-40 pct.), trin 2 opstart revurdering (5-10 pct.), trin

4 vurdering (5-10 pct.), trin 5 udarbejde udkast til afgørelse (10-20 pct.). Det giver et

vægtet effektviseringspotentiale på 13,6 pct. de omfattede trin.

•

Tilsynsarbejdet vil formentlig lettes med 1-3 pct.

Det estimeres derfor, at forslaget kan frigive ca. 3,6 årsværk (ca. 5.000 timer), når det

er fuldt implementeret. Ligesom for de øvrige forslag, angår estimatet i tabellen

forslagets isolerede effekt. I det afsluttende tværgående afsnit er der korrigeret for

overlap, for det tilfælde at alle forslag implementeres.

•

For sagsbehandling af supplerende miljøgodkendelser vurderes besparelsen at være

ca. 5-10 pct (gælder for alle de mange virksomheder der allerede er miljøgodkendte).

2025

2026

18.131

49.611

2.500

-2.500

-1,85

4.877

3,61

4.877

3,61

4.877

3,61

2027

18.131

13,6%

49.611

4.877

2028

18.131

13,6%

49.611

4.877

2029

18.131

13,6%

49.611

4.877

Tidsgevinster (timer/år)

Omk.base 1: Timeforbrug/år på Trin 1,2, 4 og 5 i

revurderingsprocessen som forslaget vedrører (as-is)

Effektivisering af tidsforbrug på omk.base 1 (to-be), Pct.

Omk.base 2: Timeforbrug/år på øvrige opgaver som

forslaget vedrører (as-is): miljøgodkendelser og tilsyn

Effektivisering af tidsforbrug på omk.base 2 (to-be), Pct.

Sparet tid pga effektiviseringer, timer

Tidsforbrug i MST på at implementere forslaget

Nettogevinst mht. frigørelse af tid, timer

Nettogevinst omregnet til årsværk

5. IMPLEMENTERINGSOMKOSTNINGER

•

De største post i implementeringsomkostningerne er investeringsomkostning til

udvikling af systemløsning til digitale miljøgodkendelser hos en ekstern leverandør og

efterfølgende omkostninger til drift af løsningen.

•

MST har gennemført en markedsdialog i løbet af maj-juni mhp. at indhente foreløbige

prisindikationer fra udvalgte potentielle leverandører på ovenstående omkostninger.

Det har resulteret i foreløbige estimater fra 2 leverandører, heraf en som har estimeret

relativt detaljerede omkostninger til både udvikling (der summerer til at 3,5 mio. kr.)

og løbende drift (der summerer til i alt 0,4 mio. kr. pr. år).

•

Hertil kommer forventet 1 mio. kr., der dækker ekstern bistand ifm. udbuddet og en

reserve ift. udviklingsomkostningerne. Det giver en udviklingsudgift på i alt 4,5 mio. kr.

•

Der vil også være betydelige interne omkostninger i form af tidsforbrug i MST

Virksomheder til at bistå med udvikling og implementering af løsningen.

Det foreløbige estimat er, at der vil medgå ca. 1,5 årsværk (2.100 timer) til

engangsøvelsen med at få alle gamle miljøgodkendelser løftet over plus 1 årsværk

(1.400 timer) til udbud og kravspecificeringer, i alt 3.500 timer.

Det estimeres foreløbigt, at de 3.500 timer i intern tid på implementering af

forslaget fordeler sig med 1.000 timer i 2025 og 2.500 timer i 2026.

•

Det forventes muligt at udbyde løsningen i løbet af 2025 og implementere forslaget i

løbet af 2026, så det har effekt fra 2027.

6. REALISERINGSFORUDSÆTNINGER OG RISICI

•

Der må forventes en betydelig arbejdsindsats for MST på siden af den AI-løsning, der

udvikles til den store engangsopgave med at indhente og sammenskrive de tidligere

miljøgodkendelser. Det er kun dele af dette arbejde der kan automatiseres, fx vil der

være arkiver, der ikke kan søges og indhentes oplysninger fra digitalt. Og der vil være

manuelt arbejde forbundet med både kvalitetssikring og sammenskrivning ud fra de

udkast og sammenstillinger, der leveres af AI-løsningen.

•

Mao. kræver forslaget, at der mobiliseres eller tilføres en betydelig mængde interne

ressourcer udvikling i en periode. Det er en udfordring, der skal håndteres i forhold til,

at det samtidigt er nødvendigt at frigive ressourcer til den påkrævede nedbringelse af

sagspuklerne.

18.131

49.611

1.000

-1.000

-0,74

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

H. Anvendelse af AI- og robotløsning til at skabe sagsoverblik (1/2)

1. BAGGRUND FOR FORSLAGET (samme som for digitale miljøgodkendelser]

•

I dag foreligger gældende miljøgodkendelser ikke i en digital sammenskrevet og

opdateret form, hvor alle de gældende aktiviteter og vilkår fremgår. Gældende

miljøgodkendelser foreligger enten som editerbare word/pdf-dokumenter, scannede

pdf.-dokumenter og i enkelte tilfælde som papirudgaver.

•

For nogle miljøgodkendelser (men formentlig stadig kun for et mindretal) er den senest

forliggende miljøgodkendelse blevet sammenskrevet, så den indeholder en opdateret

projekt/aktivitetsbeskrivelse for virksomheden og en overførsel alle gældende vilkår fra

tidligere miljøgodkendelser (renset for vilkår, der ikke længere er aktuelle)

Det resulterer i et tidskrævende arbejde ifm. revurderingssager med at skabe overblik

over gældende aktiviteter og vilkår fra virksomhedens (i nogle tilfælde over 10) tidli-

gere miljøgodkendelser. Dette gøres i nogle tilfælde via links i F2 til e-arkivet, og i andre

tilfælde ved at søge manuelt i andre gamle digitale og papir-arkiver.

Der er pt. ikke noget proceskrav til sagsbehandlerne om, at tidligere miljøgodkendelser

skal sammenskrives ifm. en revurdering, men nogle vælger at gøre det, hvilket er

ressourcekrævende. Det bliver dog ikke registreret centralt, om det er sket, hverken i

GeoEnviron eller F2.

•

Ovenstående AI-produkter løser ikke hele sagsoverblik-opgaven for sagsbehandlerne,

men letter den betydeligt. Sagsbehandlerne vi stadig have følgende manuelle opgaver:

✓

Kvalitetssikre de AI-generede projektbeskrivelser af godkendte aktiviteter og

gennemskrive dem til en endelige opdateret version

✓

I forlængelse af det AI-generede vilkårsoverblik vil sagsbehandlerne desuden

skulle undersøge og tage stilling til, hvilke vilkår der stadig er gældende, og hvilke

der har behov for at blive opdateret

✓

Foretage en endelig sammenskrivning af miljøgodkendelsen og gemme det nye

sagsdokument på virksomheden med tydelig markering af, at der er tale om en

sammenskrevet miljøgodkendelse (NB. Hvis forslaget om digitale

miljøgodkendelser gennemføres foregår det i stedet i et i et (web-baseret)

udstillingsvindue

Ovenstående forslag om anvendelse af AI- og robotløsning til at skabe sagsoverblik skal

på den ene side ses som et delelement i forslaget om digitale miljøgodkendelser, idet

ovenstående mere detaljeret angiver, hvorledes datamigreringen til brug for de

digitale miljøgodkendelser kan lettes gennem brug af AI- og robotteknologi.

På den anden side skal forslaget også ses som en minimumsløsning, der kan tages i

brug, hvis forslaget om digitale miljøgodkendelser ikke gennemføres.

I et sådant scenarie hvor digitale miljøgodkendelser ikke gennemføres, vil AI- og

robotløsningen til at skabe sagsoverblik dog blive anvendt på en lidt anden og mere ad-

hoc præget måde (end hvis man iværksætter en stor engangsindsats med at

digitalisere alle miljøgodkendelser). Her vil løsningen primært være et hjælpeværktøj

til at indhente og sammenstille de tidligere miljøgodkendelser.

Det vil så være op til sagsbehandleren, om denne vil foretage en sammenskrivning (i

forlængelse af AI-forslag) og give det status af opdateret miljøgodkendelse i et nyt

sagsdokument. For at løsningen skal give nytte, vil det kræve, at den foretagne

ajourføring af miljøgodkendelsen registreres systematisk i enten GeoEnviron eller F2.

•

2. FORSLAGETS HOVEDINDHOLD

•

Hvis MST ikke gennemfører forslaget om digitale miljøgodkendelser bør der under alle

omstændigheder tilkøbes og implementeres en AI-og robotløsning, der bidrager til at

lette de tidskrævende manuelle opgaver med at skabe sagsoverblik over tidligere

miljøgodkendelser og vilkår ifm. opstarten af revurderingssager

•

AI-og robot løsningen bør som minimum rumme følgende funktionalitet:

➢

Semi-automatisk søgning og upload af tidligere miljøgodkendelser på

virksomheden fra alle relevante arkiver, dvs:

(1) hvor der forefindes miljøgodkendelses-dokumenter i pdf. (både editerbare og

scannede) OG

(2) hvor arkivet er indrettet på en måde, så sager kan gennemsøges digitalt efter

emne eller virksomheds-ID

➢

AI-generering af opdaterede, sammenskrevne projektbeskrivelser af de godkendte

aktiviteter for virksomheden på baggrund af de tidligere miljøgodkendelser

➢

AI-generering af vilkårsoverblik, hvor alle vilkårene fra de tidligere miljø-

godkendelser udtrækkes og sammenstilles i kronologisk orden

•

3. EFFEKTER I PROCESTRIN OG PÅ OPGAVETYPER

•

Forslaget vil have effekter på både revurderinger og miljøgodkendelser, men (modsat

det større forslag om at digitale miljøgodkendelser), vil det ikke have nævneværdige

effekter på miljøtilsyn. Forslaget vil primært lette arbejdet i opstartsfasen og med

vurdering og udkast til afgørelse (inkl. sammenskrivning af projektbeskrivelse og

vilkår).

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

H. Anvendelse af AI- og robotløsning til at skabe sagsoverblik (2/2)

4. EFFEKTIVISERINGSGEVINSTER

AI og robotløsningen forventes at give følgende effektviseringsgevinster (som er en

delmængde af de større effektiviseringsgevinster, der ville kunne opnås med digitale

miljøgodkendelser):

5. IMPLEMENTERINGSOMKOSTNINGER

•

Der henvises til afsnittet om implementeringsomkostninger i forslaget om digitale

miljøgodkendelser, idet de samme forhold gør sig gældende for den mindre AI- og

robotløsning til at skabe sagsoverblik.

•

De samlede udviklingsomkostninger og øvrige implementeringsomkostninger vil i

sagens natur være mindre for AI- og robotløsningen, idet den (1) kun udgør et

delelement i systemløsningen for digitale miljøgodkendelser, og idet den (2)

implementeres på en anden og mere gradvis måde, hvor der ikke gennemføres en stor

engangsopgave med datamigrering.

6. REALISERINGSFORUDSÆTNINGER OG RISICI

•

Det er kun dele af arbejdet med at skabe sagsoverblik, der kan automatiseres, fx vil der

være arkiver der ikke kan søges og indhentes oplysninger fra digitalt. Og der vil være

manuelt arbejde forbundet med både kvalitetssikring og sammenskrivning ud fra de

udkast og sammenstillinger, der leveres af AI-løsningen.

•

Reduceret tidsforbrug i revurderingssager, hvor der i dag bruges meget tid på at

indhente og skabe overblik over tidligere miljøgodkendelser (i trin 1), og derefter på

enten at udrede eller sammenskrive disse ifm. vurdering og afgørelser om evt.

supplerende vilkår i revurderingssagen (trin 4-5).

Reduceret tidsforbrug på miljøgodkendelser for virksomheder, der allerede har en

godkendelse, men ansøger om godkendelse for nye, udvidede eller ændrede

aktiviteter. Her vil der ligeledes spares tid på indhente og skabe overblik over tidligere

miljøgodkendelser og på udredning/sammenskrivning af disse ifm. afgørelsen.

Potentialerne i ovennævnte sagstrin vil dog være relativt mindre end for digitale

miljøgodkendelser, dels fordi der ikke vil være udført et stort engangsarbejde med at

sammenskrive de tidligere miljøgodkendelser til nye digitale versioner, og dels fordi de

AI- og robotgenerede sammenskrivninger/sammenstillinger ikke vil være ligeså tids-

besparende at arbejde med som et mere færdigt produkt i form af udstillede digitale

miljøgodkendelser, der er designet i nyt brugervenligt format.

Der er ikke estimeret et effektviseringspotentiale for forslaget, da det kun ér relevant

som en minimumsløsning, hvis forslag G om digitale miljøgodkendelser ikke

gennemføres. Begrundelsen for ikke at medtage potentialerne er, at det betydeligt

mindre potentiale for minimumsløsningen i forslag H kan ikke lægges oven i

potentialerne for de øvrige forslag, når det ikke tilføres noget potentiale udover forslag

•

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

I. Styringsreoler i F2 for revurderingssager og andre store sagsområder (1/2)

1. BAGGRUND FOR FORSLAGET

•

Den nuværende dataunderstøttelse af den tværgående driftsstyring af godkendelses-

og revurderingssager er utilstrækkelig, idet der ingen systematisk registrering foretages

–

hverken i F2 eller i GeoEnviron

–

af hvilket trin de respektive sager befinder sig på.

c) Antal igangsatte, men endnu ikke afsluttede sager

d) Antal sager der aktuelt befinder sig på hvert af de respektive trin (hylder)

e) Gennemsnitlig sagsbehandlingstid (kalendertid) for hvert sagstrin, der er igangsat

og afsluttet indenfor et valgt datointerval

f) Gennemsnitlig færdiggørelsesprocent (baseret på trin-status og den typiske andel

af samlet tidsforbrug for hvert trin) for et udvalg af sager

g) Andre relevant nøgletal til brug for opgørelser af sagsbestand og evt. sagspukler.

•

Der er i dag en funktionalitet i GeoEnviron, der muliggør udtræk af simple aktivitets-

og statusrapporter

(”sags-

ressourcerapporten”).

Den viser aktiviteter og status til

brug for opgørelser af sagsproduktion og udvikling i sagsmængder, men den er ikke

implementeret for alle sagstyper, og den er ikke tilstrækkelig granuleret for langstrakte

revurderings- og godkendelsessager, fordi den ikke opgør færdiggørelse ned på de

enkelte trin i sagsbehandlingen.

•

Ovennævnte nøgletal skal kunne opgøres for både enkelte sagsbehandlere og grupper

af sagsbehandlere og aggregeret på tværs af hele virksomhedsområdet.

•

Det betyder, at dataindsamling og -bearbejdning til driftsstyring

–

herunder også til

taskforce opgaven med revurderingssager

–

indsamles håndholdt via opslag i

forskellige systemer og forespørgsler/mailudveksling med sagsbehandlere og teams.

Det driver et stort tidsforbrug og medfører endvidere, at data er usikre, hvis de

overhovedet opgøres.

•

Med den nuværende løsning via sags- og ressourcerapporten i GeoEnviron er det på de

flere sagsområder muligt at udtrække ledelsesinformation for punkt (a)-(c). Den

foreslåede løsning via F2 vil kunne sikre, at der derudover også kan udtrækkes ledelses-

information for punkt (d)-(g).

Den ovenfor foreslåede understøttelse af driftsstyringen bør implementeres på alle de

store

sagsområder,

herunder

revurderingssager,

miljøgodkendelsessager,

jordforureningssager og VVM-sager. For VVM-sagerne er den grundlæggende

styringsreol-funktionalitet allerede implementeret, og det vil også let kunne gøres på

den andre områder, men dertil kommer udvikling af rapportfunktionaliteten.

For revurderingssagerne foreslår vi, at der til brug for styringsreolen registreres

igangsætning/færdiggørelse for hver af identificerede sagstrin fra kortlægningen, dvs.

(i) Før du starter op, (ii) Opstart revurdering, (iii) Oplys sagen, (iv) Vurdering,

(v) Udarbejd udkast til afgørelse, (vi) Meddele afgørelse, (vii) Klage. Registreringen

kunne også omfatte de forskellige faglige delelementer af revurderingssagerne, fx, luft,

støj, spildevand mv.

•

2. FORSLAGETS HOVEDINDHOLD

•

Det foreslås, at der opbygges styringsreoler i F2 for både revurderingssager, og andre

store sagsområder, herunder miljøgodkendelsessager efter MBL, jordforureningssager

og VVM-sager (en basisløsning er allerede implementeret for VVM-sager).

•

Styringsreoler kan etableres via F2 Service builder ved, at en given sagsproces inddeles

i sagsforløb med faste hovedtrin (hylder) som sagsbehandlerne skal markere

igangsætning og afslutning af for hver enkelt sag.

Fra styringsreolen kan medarbejdere og ledere udvælge den relevante sag, og begynde

eller fortsætte sagsbehandlingen.

Desuden giver styringsreolen et grafisk og operationelt overblik over igangværende

sager, og hvor henne i sagsbehandlingen sagerne befinder sig. Sagerne indplaceres på

en tidsakse efter, hvornår de er oprettet, fordelt på uge, måned eller år. Den anden

akse består af hylder (sagstrin), der markerer hvilken statuskode, de enkelte trin har.

I forlængelse styringsreolen kan der tilkøbes et rapportmodul, der via styringsreolens

data opgør nøgletal til brug for den tværgående ledelse og driftsstyring, herunder fx:

a) Antal afsluttede sager indenfor en valgt periode

b) Gennemsnitlig sagsbehandlingstid (kalendertid) for de sager, der er igangsat og

afsluttet indenfor et valgt datointerval

•

3. EFFEKTER I PROCESTRIN OG PÅ OPGAVETYPER

•

Forslaget vil via forbedret grundlag for ressourcestyring og kalendertidsstyring have

effekt på den samlede revurderingsproces på tværs af sagsbehandlingstrin, samt på

tværgående styring, planlægning og møder, som i dag lægger beslag på meget tid, når

det ses på de samlede tidsregistreringer for MST Virksomheder.

•

Forslaget bør også gennemføres fuldt ud ift. godkendelsessager, jordforureningssager

og VVM-sager hvilket betyder, at der vil kunne frigives ressourcer til revurderinger fra

mindre tidsforbrug på driftsstyring indenfor disse sagsområder.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

I. Styringsreoler i F2 for revurderingssager og andre store sagsområder (2/2)

4. EFFEKTIVISERINGSGEVINSTER

•

MST-Virksomheder anvendte i 2024 over 30.000 timer tværgående møder,

koordinering og anden administrativ støtte. Tilsvarende blev der anvendt knap 37.000

timer på de fire store sagsområder, herunder miljøgodkendelser (15.458 timer),

revurderinger (11.399 timer), jordforureningssager (6.026 timer) og VVM-sager (3.688

timer).

5. IMPLEMENTERINGSOMKOSTNINGER

•

Implementeringsomkostningerne udgøres indledningsvis af internt tidsforbrug på at

definere sagstrin og den nærmere udformning af styringsreolen i F2. Dette kan gøres

med et tidsforbrug på ca. 20 timer pr. sagsområde (dvs. 60 timer for de tre

sagsområder, hvor opgaven udestår

–

for VVM-sager er det gjort). Ca. halvdelen af

timerne vil skulle investeres af faglige medarbejdere i MST Virksomheder, mens den

anden halvdel vil skulle investeres af en digitaliseringspartner/projektleder i MST

Digitalisering.

•

Den foreslåede digitale understøttelse med styringsreoler og tilhørende rapport-

funktionalitet på aggregeret niveau til ledelsesinformation vil kunne effektivisere

tidsforbruget på såvel tværgående driftsstyring som de individuelle sagsbehandleres

tidsforbrug med at holde styr på deres egne sager og egen arbejdsplanlægning.

Erfaringerne fra andre sagsområder i MST, hvor styringsreoler og tilhørende

rapportfunktionalitet er implementeret viser, at tiltaget typisk vil give en besparelse på

mellem 3-5 pct. af det samlede tidsforbrug målt i forhold til registrerede timer på

sagerne (jf. opgørelserne i budgetanalysen fra 2022).

Tidsbesparelsen på tværgående møder, koordinering, mv. relateret til revurderinger

estimeres til 5-15 pct. (gns. 10 pct.) ved brug af styringsreoler, rapportfunktionalitet

samt de planlægningsværktøjer, der er omtalt i forslag J. Denne tidsbesparelse

realiseres ud af en omkostningsbase på ca. 7.800 timer, som er den estimerede andel af

tværgående møder, koordinering og planlægning, der retter sig mod revurderinger.

Hertil kommer den tidsbesparelsen som forslag I og J indebærer på tværgående møder,

koordinering mv. relateret til miljøgodkendelser og de øvrige store sagsområder (ekskl.

tilsyn). Den estimeres til 2-10 pct. (gns. 6 pct.) ud af en omkostningsbase på 11.225

timer. Den relative effekt vil således være noget lavere end for komplekse, langstrakte

revurderingssager, men den vil omfatte en større omkostningsbase.

2025

2026

7.522

10%

10.825

1.402

100

1.302

0,96

2027

7.522

10%

10.825

1.402

100

1.302

0,96

2028

7.522

10%

10.825

1.402

100

1.302

0,96

2029

7.522

10%

10.825

1.402

100

1.302

0,96

•

Der vil ikke være nogen udgifter til at udvikling af selve styringsreolen for de respektive

sagsområder, da denne kan konfigureres via

F2 service builderen

indenfor rammerne af

den eksisterende kontrakt og abonnementsbetaling til Cbrain.

For at for det fulde udbytte af styringsreolen til tværgående driftsstyring vil der dog

skulle bygges rapportfunktionalitet ovenpå styringsreolens data, hvilket forventes at

indebære en ekstra udviklings- og abonnementsomkostning, som skal betales til

Cbrain. Rapportfunktionaliteten vil skulle skræddersys til behovet i MST Virksomheder,

men

Cbrain’s

eksisterende generiske løsninger til formålet vil dog for en stor del kunne

genbruges. Omkostningerne til tilkøb af rapportfunktionaliteten vil derfor være

begrænsede.

Der vil forventeligt skulle investeres yderligere 20-40 timer fra MST Virksomheder i at

specificere ønsker til og teste rapportfunktionaliteten.

Alt i alt vil det således kræve intern tid at specificere/konfigurere styringsreolerne (ca.

100 timer) og rapportfunktionaliteten (ca. 150 timer) og planlægningsværktøjerne i

forslag J (150 timer) samt ca. 100 timer årligt på drift og vedligehold af værktøjerne.

Styringsreolerne kan etableres gratis via F2 service builderen. Rapportfunktionaliteten

bør kunne etableres af Cbrain for ca. 0,5 mio. kr.

Der må forventes mindre årlige omkostninger til drift og vedligehold af løsningen. Max

0,1 mio. kr., evt. mindre.

•

Tidsgevinster (timer/år) - Estimatet gælder det samlede nettopotentiale for forslag I og J

Omk.base 1: Timeforbrug/år på tværgående opgaver ifm.

revurderinger som forslaget vedrører (as-is)

Effektivisering af tidsforbrug på omk.base 1 (to-be), Pct.

Omk.base 2: Timeforbrug/år på øvrige tværgående

opgaver som forslaget vedrører (as-is):

Effektivisering af tidsforbrug på omk.base 2 (to-be), Pct.

Sparet tid pga effektiviseringer, timer

Tidsforbrug i MST på at implementere forslaget

Nettogevinst mht. frigørelse af tid, timer

Nettogevinst omregnet til årsværk

7.522

10.825

400

-400

-0,30

6. REALISERINGSFORUDSÆTNINGER OG RISICI

•

Der vurderes ikke at være nogle centrale realiseringsforudsætninger og risici.

•

Det interne tidsforbrug til udvikling af løsningen er forholdsvis begrænset.

Det vil skulle afklares hvordan, og i hvilken grad, den nye løsning skal afløse den

eksisterende (og mindre anvendelige) sags- og ressourcerapport. Denne rapport vil

forventeligt blive overflødig på de sagsområder, hvor F2-styringsreoler og tilhørende

F2-rapportfunktionalitet udvikles.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

J. Projektstyring og -planlægning i forhold til revurderingssager (1/2)

1. BAGGRUND FOR FORSLAGET

•

Området for revurderingssager styres i dag gennem en række forskellige regneark, der

anvendes til at holde overblik over status på de enkelte revurderingssager.

•

Der anvendes blandt andet, for den samlede gruppe revurderingsager, et regneark, der

indeholder sagsnummer, virksomhedsnavn, team der løser opgaven, dato for

miljøgodkendelse, dato for seneste og næste revurdering, status på revurderings-

processen, årsag til revurdering mv.

•

Der anvendes endvidere et særskilt regneark til brug i forbindelse med overblik over

taskforce-sagerne, der udover ovenstående også indeholder planlagt start- og slutdato

samt i et vist omfang angivelse af færdiggørelsesgrad for delopgaver.

•

Sagsstyringen understøttes desuden også af MSTs generelle budgetteringsværktøj,

VOOM, hvor medarbejdere ved starten af året skal fordele deres timer for det

kommende år ud på de relevante opgaver og sager. I relation til revurderingssager vil

den enkelte sagsbehandler således notere sit forventede tidsforbrug på hver af disse

sager i VOOM. Medarbejderens individuelle budgettering anvendes som baggrund for

drøftelser af opgaveprioritering med nærmeste leder. Som udgangspunkt angiver

medarbejderne forventet tidsforbrug på årsbasis, men enkelte medarbejdere angiver

det månedsbasis. Såfremt der gennem året kommer nye opgaver/sager til kan disse

desuden også oprettes i systemet, ligesom det vha. farvekoder er muligt at angive

sagens status. VOOM understøtter i begrænset grad et aggregeret overblik, hvilket gør,

at det har begrænset styringsværdi på tværs af revurderingsområdet og sagstyper

generelt, medmindre data eksporteres og håndteres udenfor systemet.

•

De enkelte sagsbehandlere arbejder derudover i varierende grad med egne excel-ark

og oversigter til at styre og planlægge egne opgaver i de konkrete sager og på tværs af

sager som sagsbehandlerne er involveret i.

•

Sagsbehandlerne (og i et vist omfang også lederne) registrerer i dag tidsforbrug på den

konkrete revurderingssag mhp. fakturering af virksomhederne. Der registreres ikke

tidsforbrug for sagstrin, aktiviteter eller lignende underopdelinger, hvilket alene

muliggør et meget overordnet blik på ressourceforbruget og giver forholdsvist

begrænsede muligheder for ressourcestyring.

2. FORSLAGETS HOVEDINDHOLD

•

Det foreslås, at videreudvikle og implementere en mere granuleret og mere

sammenhængende model med elementer af projektstyring og -planlægning, der vil

muliggøre tættere og mere proaktiv planlægning af ressourceanvendelsen på tværs af

revurderingssager samt en mere proaktiv opfølgning på potentielle overskridelser af

tidsplaner og sagsbehandlingsfrister.

•

Revurderingssager er ressourcetunge, langstrakte sager, ofte med involvering af flere

sagsbehandlere/teams, og bør derfor styres efter projektmodeller frem for fx

tavlestyring (som er mere relevant til driftsstyring af massesagsbehandling).

Det foreslås at arbejde med en projektmodel, hvor der indledningsvist ved opstart af

en revurderingssag udarbejdes en sagsbehandlingsplan og tages stilling til, hvilken

kalendertid og hvor mange timer, der skal afsættes til de enkelte sagsbehandlingstrin

fordelt på involverede sagsbehandlere.

•

Udover at sikre bedre grundlag for ressourcestyring vil dette medvirke til

forventningsafstemning i forhold til, hvor mange sagsbehandlertimer, der maksimalt

bør anvendes på et sagstrin. Dette kan så danne grundlag for dialog om evt.

justeringer af prioritering og ressourceindsats.

Det skal bemærkes, at det alene er projektstyring og -planlægning, der foreslås

anvendt. Forslaget går således ikke på en samlet projektorganisering af

revurderingsområdet.

Det foreslås endvidere at gennemføre en sammenlignende analyse af udvalgte

planlægningsark og skemaer, som sagsbehandlerne anvender, udvælge de bedste og

udvikle en eller enkelte få best practises for planlægning, som kan udbredes blandt

alle sagsbehandlere.

•

3. EFFEKTER I PROCESTRIN OG PÅ OPGAVETYPER

•

Forslaget vil via forbedret grundlag for ressourcestyring og kalendertidsstyring have

effekt på den samlede revurderingsproces på tværs af sagsbehandlingstrin.

•

Forslaget vil endvidere potentielt også kunne udbredes til at omfatte godkendelses-

og tilsynssager som alle sagsbehandlerne også arbejder med. Sagsgangsanalysen har

dog ikke analyseret godkendelses- og tilsynsprocesserne, og der er derfor ikke

konkret grundlag for at vurdere potentialet.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

J. Projektstyring og -planlægning i forhold til revurderingssager (2/2)

4. EFFEKTIVISERINGSGEVINSTER

•

Forslaget vil skabe grundlag for en forbedret, lettere og mere enkel ressourcestyring og

planlægning. Der vurderes at kunne spares ca. 5 procent af tidsforbruget forbundet

med styring og planlægning.

•

Forslaget vil endvidere kunne sikre grundlag for en mere proaktiv indgriben i

sagsprioriteringen, såfremt en sag nærmer sig tidsfristoverskridelse eller et sagstrin

tager længere tid end oprindeligt planlagt. Forslaget vil således også kunne have

konsekvenser for kalendertiden.

•

Da forslaget overlapper indholdsmæssigt med forslag I vedr. styringsreoler, er

effekterne af de to forslag estimeret samlet.

5. IMPLEMENTERINGSOMKOSTNINGER

•

En ny og mere sammenhængende model for styring og planlægning vil kræve

ressourcer til præcis afklaring af ønsker og behov samt ressourcer til konkret udvikling,

enten MSTs egne ressourcer eller evt. ekstern bistand i begrænset omfang.

•

Der estimeres at skulle anvendes 100-150 timer i en udviklingsfase.

•

Der vil være behov for løbende driftsressourcer til at anvende

projektstyringsværktøjerne. Der vurderes ikke at skulle anvendes flere ressourcer end i

dag, hvor der anvendes flere forskellige styringsark og oversigter.

•

Der vil ligeledes være behov for driftsressourcer til en tættere opfølgning og sikring af

forbedret registrering og styringsgrundlag. Tidsforbruget forbundet hermed vurderes

dog ikke at være højere end for nuværende.

•

Gevinsterne vil kunne slå igennem relativt hurtigt efter afsluttet implementering.

Tidsgevinster (timer/år) - Estimatet gælder det samlede nettopotentiale for forslag I og J

2025

Omk.base 1: Timeforbrug/år på tværgående opgaver ifm.

revurderinger som forslaget vedrører (as-is)

Effektivisering af tidsforbrug på omk.base 1 (to-be), Pct.

Omk.base 2: Timeforbrug/år på øvrige tværgående

opgaver som forslaget vedrører (as-is):

Effektivisering af tidsforbrug på omk.base 2 (to-be), Pct.

Sparet tid pga effektiviseringer, timer

Tidsforbrug i MST på at implementere forslaget

Nettogevinst mht. frigørelse af tid, timer

Nettogevinst omregnet til årsværk

7.522

10.825

400

-400

-0,30

2026

7.522

10%

10.825

1.402

100

1.302

0,96

2027

7.522

10%

10.825

1.402

100

1.302

0,96

2028

7.522

10%

10.825

1.402

100

1.302

0,96

2029

7.522

10%

10.825

1.402

100

1.302

0,96

6. REALISERINGSFORUDSÆTNINGER OG RISICI

•

For at have fuld effekt skal en ny model for projektstyring og -planlægning omsættes i

praksis gennem de ledelses- og styringsdialoger, der allerede finder sted. Der vil

endvidere være behov for at udvikle en ændret styringspraksis baseret på nye og mere

detaljerede tidsplans- og ressourcedata.

•

En model med anvendelse af mere standardiserede planlægningsværktøjer på

sagsbehandlerniveau vil i et vist omfang kunne mødes af modstand hos

sagsbehandlerne, der i dag i meget vid udstrækning anvender de egenudviklede

skemaer og værktøjer, de finder bedst.

•

Der vurderes ikke herudover at være barrierer af betydning for at udvikle en ny

styringsmodel for revurderingssager.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

K. Videreudvikling og evt. udbredelse af taskforce modellen (1/2)

1. BAGGRUND FOR FORSLAGET

•

I september 2024 en særlig taskforce til bl.a. at håndtere 34 særligt forsinkede

revurderingssager.

•

Sagsbehandlerne i MST Virksomheder løser både opgaver vedr. miljøgodkendelser,

tilsyn og revurderinger for de virksomheder, de er tilknyttet og har ansvaret for. Denne

model er valgt for at sikre opbygning af grundigt kendskab til virksomhederne, og

modellen sikrer sammenhæng og kontinuitet.

Modellen betyder omvendt, at der (med undtagelse af taskforce-sagerne) ikke er et

samlet ledelsesansvar for revurderingssagerne, hvilket ikke er befordrende for samlet

og sammenhængende styring og prioritering af revurderingsopgaver. Dette kan være

en udfordring særligt i situationer med stort sagspres og opbygning af sagspukler.

Taskforcen for spildevandssager er organiseret med en styregruppe, en projektejer, en

projektleder med driftsledelsesansvar, en fokuseret administrativ ressource og en

gruppe dedikerede sagsbehandlere. MST giver udtryk for at organiseringen fungerer

godt og giver mulighed for at sikre prioritering, forbedret opfølgning og øget fremdrift i

sagsbehandlingen. Samtidigt bemærkes det dog også, at den midlertidig allokering af

erfarne sagsbehandlere til fokuseret arbejde i taskforcen efterlader et vakuum ift.

oplæring af nye medarbejdere.

Som en første del af forslaget vil der skulle gennemføres en evaluering af modellen

omkring taskforcen mhp. at opsamle, dokumentere og systematisere erfaringerne.

Baseret på dette vil der kunne udvikles et samlet koncept omfattende

organiseringsmodel, styringsværktøjer, struktur for opfølgning mv. Forslaget omkring

organisering skal derfor ses i tæt sammenhæng med forslaget vedr. projektstyring og

planlægning.

•

Forslaget forudsætter at sagsbehandlerne kan arbejde fokuseret med

revurderingssager og hænger derfor sammen med forslag M vedrørende fokuseret

sagsbehandlingstid. Forslag M kan dog realiseres uden en overliggende organisatorisk

konstruktion og behandles derfor særskilt.

Et samlet og dokumenteret organiserings- styrings- og ledelseskoncept vil hurtigt

kunne implementeres og tages i brug i situationer med ekstraordinært stort sagsantal

eller opbygning af punker.

Organiseringsmodellen er tiltænkt at fungere midlertidigt, når der er behov for det,

men vil også kunne anvendes i længerevarende perioder på områder, hvor der er

behov for et særligt fokus.

•

2. FORSLAGETS HOVEDINDHOLD

•

Det foreslås, at videreudvikle organiseringsmodellen omkring taskforcen og udbrede

den til øvrige områder, hvor der måtte være stort sagspres og derfor behov for

ekstraordinær prioritering, styring og fremdriftsopfølgning. Det gælder blandt andet

resterende forsinkede spildevandssager.

3. EFFEKTER I PROCESTRIN OG PÅ OPGAVETYPER

•

Forslaget vil have effekt på den samlede sagsstamme af revurderingsager fra 2026 og

og frem, da de eksisterende taskforcesager helt overvejende forventes færdiggjort i

2025 (på nær 8 sager), jvf. 0-scenariet i prognosedokumentet for sagspukler.

•

Den skitserede organiseringsmodel vil endvidere kunne anvendes på andre områder,

hvor der er stort sagspres eller sagspukler, der skal håndteres (fx længere

sagsbehandlingstider for miljøgodkendelser, manglende behandling af jord-

forureningssager mv.).

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

K. Videreudvikling og evt. udbredelse af taskforce modellen (2/2)

4. EFFEKTIVISERINGSGEVINSTER

•

Baseret på erfaringerne fra taskforcen vurderes forslaget at medføre en mere fokuseret

og effektiv ressourceanvendelse. MST har erfaring for at taskforcemodellen har øget

produktiviteten.

•

Effektiviseringen estimeres at være 5 pct. af den samlede omkostningsbase for

revurderingssager, inkl. tværgående aktiviteter knyttet til revurderingssager.

•

Udbredelse af denne særlige model for organisering og styring vil sikre øget fremdrift i

sagsforløbene og dermed medvirke til at reducere kalendertiden.

•

Da fokuseret ressourceanvendelse er en central løftestang i forslaget, estimeres

effekter af forslaget sammen med forslag M vedr. forbedrede rammevilkår og

planlægning mhp. fokuseret sagsbehandlingstid. Forslag M ville dog kunne

implementeres også uden en egentlig taskforce-konstruktion.

5. IMPLEMENTERINGSOMKOSTNINGER

•

Forslaget vil kræve udviklingsressourcer til erfaringsopsamling og dokumentation samt

beskrivelse af et samlet koncept for styring, organisering og ledelse, inklusiv

understøttende værktøjer, skabeloner mv. Dette vurderes at ville kræve i

størrelsesordenen 100 timer, da der allerede foreligger et godt grundlag fra den

eksisterende taskforce.

•

Løbende drift af modellen vil i de relevante perioder kræve ekstra ressourcer til styring

og opfølgning, a la modellen for taskforcen, hvor der er en dedikeret funktionsleder til

disse opgaver. Dette estimeres til 100 timer årligt som ekstraudgift.

Tidsgevinster (timer/år) - Estimatet gælder det samlede nettopotentiale for forslag K og L

2025

Omk.base 1: Timeforbrug/år på Trin 1-6 i

revurderingsprocessen som forslaget vedrører (as-is)

Effektivisering af tidsforbrug på omk.base 1 (to-be), Pct.

Omk.base 2: Timeforbrug/år på øvrige opgaver som

forslaget vedrører (as-is): tværgående tid på revurderinger

Effektivisering af tidsforbrug på omk.base 2 (to-be), Pct.

Sparet tid pga effektiviseringer, timer

Tidsforbrug i MST på at implementere forslaget

Nettogevinst mht. frigørelse af tid, timer

Nettogevinst omregnet til årsværk

22.950

7.522

200

-200

-0,15

2026

22.950

7.522

1.219

100

1.119

0,83

2027

22.950

7.522

1.524

100

1.424

1,05

2028

22.950

7.522

1.524

100

1.424

1,05

2029

22.950

7.522

1.524

100

1.424

1,05

6. REALISERINGSFORUDSÆTNINGER OG RISICI

•

Implementering af modellen forudsætter en samlet og tværgående prioritering af

opgaver i enheden, således der ikke opbygges sagspukler i andre teams eller på andre

områder i perioder hvor nogle opgaver får ekstraordinært fokus.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

L. Forbedrede rammevilkår og planlægning mhp. fokuseret sagsbehandlingstid (1/2)

1. BAGGRUND FOR FORSLAGET

•

Sagsbehandlerne i MST Virksomheder udfører som udgangspunkt tre hovedopgaver i

relation til de virksomheder, som de er allokeret til. De tre hovedopgaver er:

miljøgodkendelser, tilsyn og revurdering.

•

I den periode analysen har fokuseret på, har prioriteringen mellem de tre områder som

udgangspunkt været miljøgodkendelser, dernæst tilsynsopgaver og til slut

revurderinger.

•

Denne prioritering har betydet, at arbejdet med revurderinger kun i begrænset grad

har været sammenhængende og fokuseret, ligesom arbejdet løbende er blevet

bremset af ad hoc spørgsmål fra virksomheder såvel som pga. en række forskellige

interne og eksterne faktorer.

•

Af forskellige faktorer kan bl.a. nævnes MSTs indsatser ifm. corona og mink samt mere

politisk rettede opgaver såsom besvarelse af udvalgsspørgsmål i revurderingssager med

stor bevågenhed. Fælles for disse har været, at prioriteringen har trukket ressourcer

væk fra revurderingsopgaven, som har været prioriteret lavest.

•

På tværs af sagsbehandlere nævnes den manglende fokustid til udarbejdelse af

revurderinger, som en central tidsdrivende faktor, idet de tekniske og fagligt tunge

vurderinger kræver, at man læser sig ind i en sag uden afbrydelser og ophold. Den

manglende fokuserede sagsbehandlingstid er særligt presserende ift. revurderinger,

men afhjælpning heraf vil ifølge sagsbehandlerne ligeledes være gavnlig i relation til

miljøgodkendelser og tilsyn.

•

En udfordring ved revurderingerne er desuden, at de rammer alle medarbejdere i et

brancheteam samtidigt, idet de offentliggjorte BAT-konklusioner oftest udløser en

revurdering af samtlige virksomheder i branchen. På samme tid kan der i andre

brancheteams, der fx indenfor det seneste år har gennemført revurderinger, være et

væsentlig mindre ressourceforbrug i relation til revurderinger. Dog vil der, som tingene

er i dag, ofte være en større opgavepukkel ift. tilsyn og miljøgodkendelser i et sådant

team.

•

I taskforceregi har der været afprøvet en model, hvor sagsbehandlerne har afsat et fast

antal dage ugentligt dedikeret til arbejde med revurderingssager. Erfaringerne herfra

har overvejende været positive ift. taskforcesagernes fremdrift, mens der dog er blevet

italesat udfordringer ift. hjælp og sparring til nye sagsbehandlere, når de erfarne

sagsbehandlere ikke er tilgængelige i den dedikerede fokustid.

•

Herudover bemærkes, at det på tværs af sagsbehandlergruppen opleves meget

demotiverende at skulle lægge sager fra sig for så at tage dem op igen en gang i

fremtiden, når der er ressource til det eller prioriteringen ændres.

•

Desuden bemærkes, at forlænget kalendertid i sig selv udgør en risiko for yderligere

forsinkelser, idet der i mellemtiden kan komme nye afgørelser, som gør, at tidligere

udarbejdede delelementer af afgørelserne skal revideres før meddelelse af den

endelige afgørelse. Af den grund er det helt centralt at færdiggøre revurderinger

hurtigst muligt og undgå unødig liggetid.

2. FORSLAGETS HOVEDINDHOLD

Forslaget er at sikre fokuseret sagsbehandlingstid via forbedrede rammevilkår for

opgaveløsningen internt i og på tværs af brancheteams.

Konkret forslås det:

•

Der etableres en model, hvor sagsbehandlere afsætter et fast antal dage ugentligt (fx

tre dage) til arbejdet med revurderingssager med henblik på at sikre fokuseret

sagsbehandlingstid.

•

Der undersøges muligheder for, hvordan der i brancheteams kan etableres en mere

central og fælles indgang til teamet, så den enkelte sagsbehandler ikke løbende skal

tage sig af henvendelser fra virksomheder.

•

Ligeledes undersøges, hvordan forstyrrelser kan reduceres via forskellige enkelte

tekniske greb såsom standardiserede autosvar fra mails, planlægning af dedikeret

telefontid, deaktivering af irrelevante notifikationer i sagsbehandlingssystemer mv.

•

Der udarbejdes desuden retningslinjer for eventuelle individuelle og brancheteam-

relaterede afvigelser ift. ovenstående model for fokuseret sagsbehandlingstid.

3. EFFEKTER I PROCESTRIN

•

Forslaget vil have effekt på den samlede revurderingsproces på tværs af

sagsbehandlingstrin.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

L. Forbedrede rammevilkår og planlægning mhp. fokuseret sagsbehandlingstid (2/2)

4. EFFEKTIVISERINGSGEVINSTER

•

Fokuseret sagsbehandlingstid vil forventeligt signifikant reducere tidsforbruget på

tværs af revurderingssager

•

Fokuseret sagsbehandlingstid vil forventeligt signifikant reducere kalendertids-

forbruget på tværs af revurderingsager

•

På tværs af interviews er der fra sagsbehandlerne givet forskellige estimater på, i hvor

høj grad fokuseret arbejdstid kunne nedbringe tidsforbruget på revurderingssager. Et

estimat var, at der i spildevandsdelen af en sag kunne være sparet 1/3 del af

arbejdstiden dvs. ca. 67 timer af de reelt forbrugte ca. 200 timer. Et andet estimat for

en fuld revurderingssag med +1000 registrerede timer var, at der grundet

”tid

vindueskarmen”

var blevet brugt 3-4 gange så lang tid på sagen som konsekvens af, at

sagen flere gange over en længere årrække var blevet lagt til side.

•

Den manglende fokuserede sagsbehandlingstid er særligt presserende ift.

revurderinger, men afhjælpning heraf vil ifølge sagsbehandlerne ligeledes rumme et

mindre potentiale i relation til miljøgodkendelser og tilsyn.

•

Forslaget vil med fordel kunne understøttes af et taskforcelignende setup for styring og

ledelse, som beskrevet i forslag K - Videreudvikling og evt. udbredelse af taskforce

modellen. Da fokuseret sagsbehandlingstid er den centrale løftestang i både i forslag K

og i dette forslag udregnes samlede effekter ved implementering af begge forslag.

Forslaget ville dog kunne implementeret isoleret set og uden en taskforce-

konstruktion.

Tidsgevinster (timer/år) - Estimatet gælder det samlede nettopotentiale for forslag K og L

2025

Omk.base 1: Timeforbrug/år på Trin 1-6 i

revurderingsprocessen som forslaget vedrører (as-is)

Effektivisering af tidsforbrug på omk.base 1 (to-be), Pct.

Omk.base 2: Timeforbrug/år på øvrige opgaver som

forslaget vedrører (as-is): tværgående tid på revurderinger

Effektivisering af tidsforbrug på omk.base 2 (to-be), Pct.

Sparet tid pga effektiviseringer, timer

Tidsforbrug i MST på at implementere forslaget

Nettogevinst mht. frigørelse af tid, timer

Nettogevinst omregnet til årsværk

22.950

7.522

200

-200

-0,15

2026

22.950

7.522

1.219

100

1.119

0,83

2027

22.950

7.522

1.524

100

1.424

1,05

2028

22.950

7.522

1.524

100

1.424

1,05

2029

22.950

7.522

1.524

100

1.424

1,05

5. IMPLEMENTERINGSOMKOSTNINGER

•

Der er i stort omfang tale om en omprioritering af eksisterende ressourcer, og der

forventes derfor ret begrænsede implementeringsomkostninger i størrelsesordenen

25-50 timer til udvikling og implementering af relevante tekniske greb mv.

6. REALISERINGSFORUDSÆTNINGER OG RISICI

•

En fuld effekt af en fokuseret ressourceanvendelse vil forudsætte, at den enkelte

sagsbehandler rent faktisk kan prioritere arbejdet med revurderinger de tre dage og

svarer på ad hoc forespørgsler og laver tilsyns- og godkendelsesopgaver i de to

resterende dage. Dette kræver desuden ledelsesmæssigopbakning til denne

prioritering.

•

Der skal i implementeringen tages højde for, at de sagsbehandlere, der trækkes ud til

fokuseret opgaveløsning, typisk er de meget erfarne sagsbehandlere, som også er

centrale i forhold til oplæring af og sparring med nye kolleger.

•

Der vil formentlig være behov for at arbejde med kulturen med henblik på mere fokus

på fremdrift i sagerne, fremfor at sagsbehandlerne som det sker i dag ofte lægger en

opgave fra sig og går videre med andre opgaver.

•

Forslaget vil desuden kræve en justering af den eksisterende model med 1. og 2.

sagsbehandler. I dag arbejdes i MST Virksomheder primært på den måde, at hver

virksomhed har en 1. og 2. sagsbehandler tilknyttet som håndterer alle opgaver

relateret til virksomheden. Forslaget vil betyde, at sagsbehandlere i højere grad

arbejder på tværs af virksomheder. Der vil derfor være tale om, at opgaverne i relation

til en virksomhed er teamets snarere end den individuelle sagsbehandlers opgave.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

M. Incitamenter til at øge sagsproduktionen: resultatlønaftaler om revurderinger (1/2)

1. BAGGRUND FOR FORSLAGET

•

MST Virksomheder anvender pt. ikke resultatlønsaftalen eller andre økonomiske

incitamenter til at fremme sagsproduktionen eller øge medarbejdernes arbejdstid

knyttet til revurderingssager.

•

En resultatlønaftale knyttet til ekstraarbejde vil kunne tilbydes særligt specialiserede

medarbejdere som udgør en særlig knap ressource. Det gælder især medarbejdere i

spildevandsteamet, men også andre medarbejdere, der kan udføre revurderinger.

Det skal sikres, at modellen kun tilbydes medarbejdere med en vurderet høj

produktivitet og et erfaringsniveau, der gør, at de kan arbejde relativt selvstændigt.

Modellen vil skulle følges op og klare aftaler og tæt opfølgning, så der sikres det

nødvendige udbytte af modellen. Det skal i den forbindelse sikres, at modellen ikke

medfører nedprioritering af andre sagstyper, dvs. modellen skal omfatte afgrænsende

opgaver, som defineres klart og som ligger udover medarbejdernes normale opgaver.

Modellen bør afprøves med udvalgte medarbejdere før evt. udbredelse til andre.

Det ses ikke umiddelbart at være nogle overenskomstmæssige barrierer for at

gennemføre forslaget om resultatlønaftaler for at øge sagsproduktionen. Det synes

heller ikke at være tilfældet, at overenskomsterne forhindrer stillingskategorierne

specialkonsulenter og chefkonsulenter i at indgå resultatlønaftaler om medarbejde.

Dette understøttes for det første af, at modellen har være praktiseret af andre styrelser

til imødegåelse af sagspukler, hvor der har været indgået aftaler med både erfarne

fuldmægtige og med special/chefkonsulenter.

•

For at nedbringe sagspuklerne på revurderingsområdet er der behov for en

ekstraordinær indsats i en periode mhp. at øge sagsproduktionen.

•

Set i forhold til at rekruttere ekstra medarbejdere i en midlertidig periode, der først

skal læres op, og som vil være bekostelige i rekrutterings- og evt. senere afskedigelses-

omkostninger, vil der være betydelige tidsmæssige og økonomiske gevinster ved i

stedet at give nuværende medarbejdere økonomiske incitamenter til ekstraarbejde.

Endvidere er der betydelige udfordringer med et rekruttere stærkt specialiserede

medarbejdere inden for fx spildevand.

Flere andre offentlige myndigheder, herunder Ankestyrelsen og Skatteankestyrelsen

har gode erfaringer med resultatløn og andre incitamentsmodeller for at øge sags-

produktionen i en situation med ekstraordinært sagspres.

•

2. FORSLAGETS HOVEDINDHOLD

•

Det foreslås, at MST Virksomheder undersøger muligheden for at tilbyde udvalgte

medarbejde en mulighed for ekstraarbejde i en periode med henblik på at øge

ressourceinputtet til sagsbehandlingen. Det skal være frivilligt for disse medarbejdere,

om de vil tage mod tilbuddet.

•

For det andet understøttes det af de gældende overenskomstregler. Af

Cirkulære om

overenskomst for Akademikere i staten

af 28. juni, 2019 fremgår det af § 5., Stk. 7, at

”Der

kan aftales supplerende resultatbaserede lønordninger, efter hvilke der udbetales

resultatløn i form af tillæg for den pågældende måleperiode, i det omfang de på forhånd

definerede kvantitative og/eller kvalitative mål er opnået.

”

Dette er yderligere uddybet i cirkulæret:

”Resultatløn

er i princippet forhåndsaftaler, som

indebærer, at løntillæg bliver tildelt og udmøntet på baggrund af en række på forhånd definerede

(kvantitative og/eller kvalitative) resultatmål. Ledelsen og vedkommende organisation/

tillidsrepræsentant indgår aftaler om resultatløn. Resultatløn udmøntes som engangsvederlag.

Som udgangspunkt bør en resultatlønsaftale omfatte alle medarbejdere, der bidrager til

resultatet. Resultatløn aftales typisk for grupper af ansatte, men der er også mulighed for at indgå

aftaler for enkeltpersoner, specielt for mere individualiserede stillinger. Resultatløn skal afholdes

inden for lønsumsloftet i overensstemmelse med bestemmelserne i Budget-vejledningen (BV

2.6.5), men hvor resultatlønsordninger indgår som led i en effektivisering, der resulterer i

dokumenterede besparelser, vil udgiften kunne afholdes uden for lønsumsloftet, hvis den

samtidig ligger inden for den samlede driftsbevilling.”

•

Da der er tale om meget omfattende og komplekse sager, vurderes en

resultatlønaftale-model med ekstrahonorering pr. sag ikke at være relevant, men det

kunne evt. overvejes at tilbyde model for ekstrahonorering til udvalgte, afgrænsende

og mere standardiserede dele af sagsforløbet.

Selvom der Ikke honoreres pr. sag, men i en anden form for specificeret engangs-

vederlag, vil der skulle opstilles velfinerede kvalitative eller kvantitative mål for

ekstraarbejdet med revurderingssager, så det sikres, at betalingen for den ekstra

arbejdsindsats omsættes i øget sagsproduktion.

Det skal overvejes nærmere, hvordan disse outputmål kan defineres, men det kunne fx

handle om, at der indenfor en given perioden skal være nået visse milepæle for en

eller flere specifikke revurderingssager som medarbejderen kun arbejder på i ekstra-

tiden (for at holde almindelige sager og

”resultatlønsager”

adskilt)

•

Resultatlønsreglerne harmonerer fint med arbejdstidsreglerne i overenskomsterne for

special- og chefkonsulenter ifølge hvilke, der kan indgås aftaler med den lokale ledelse

om merarbejde, der honoreres i form af engangsvederlag.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

M. Incitamenter til øget sagsproduktionen: resultatlønaftaler om revurderinger (2/2)

3. EFFEKTER I PROCESTRIN

•

Forslaget vil have effekt på tværs af de 7 trin i de revurderingsager, idet den vil tilføre

ekstra ressourcer til revurderingsarbejdet. Modellen vil også kunne anvendes på andre

sagsområder, hvor der i perioder måtte være behov for en ekstraordinær indsats.

4. EFFEKTIVISERINGSGEVINSTER

•

Hvis en mindre gruppe stærkt specialiserede medarbejdere lægger fx 6-10 timer ekstra

pr. uge i en periode vil der være tale om et meget betydeligt ekstra ressourceinput til

sagsbehandlingen. Det antages, at det vil være muligt at løbende identificere 5 erfarne

sagsbehandlere, der vurderes at have overskud til en resultatlønaftale, og som frivilligt

ønsker at indgå den for en afgrænset periode. Holdet sættes for et kvartal ad gangen

hvorefter det udskiftes på nogle eller alle pladserne med andre sagsbehandlere, der

ligeledes er kvalificeret og som ønsker en resultatlønsaftale for den næste periode.

•

Lignende produktivitetsgevinster bør kunne opnås for revurderingssager. Under

antagelsen om, at ca. ¼ alle revurderingssager løses på resultatlønaftaler, vil det kunne

give en estimeret effektivisering af tidsforbruget på (25-40)/2*1/4, svarende til ca. 8

pct. af omkostningsbasen på 23.800 timer.

5. IMPLEMENTERINGSOMKOSTNINGER

•

Forslaget vil kræve afklaring med HR, beskrivelse af modellen samt ledelsesmæssig

beslutning i MST og ministeriet.

•

Hvis 5 sagsbehandlere løbende lægger 8 timer ekstra pr. uge forøger det kapaciteten

med ca. 1.600 timer/år (ca. 1,15 årsværk)

Hertil kommer, at det med stor sandsynlighed vil indebære en effektiviseringsgevinst,

når særligt erfarne og produktive medarbejdere lægger en ekstra indsats udenfor

normal arbejdstid, de får ro til at arbejde mere målrettet (mindre afbrudt) med

revurderingssagerne.

Der skal afsættes økonomiske ressourcer til honorering af ekstraarbejde, som udgør

den centrale implementeringsomkostning ved forslaget. Honorering for 1.600 ekstra

arbejdstimer/år på resultatløn (med 50 pct. timetillæg) vil koste 1 mio. kr. årligt. Ifølge

overenskomstreglerne (jf. forudgående side) kan der tilføres lønmidler udover

lønsumsloftet til særlige effektiviseringsindsatser, såsom taskforce-opgaven, hvis det

overholder rammerne for den samlede driftsbevilling.

Derudover vil det kræve intern tid at få aftalekonstruktionen sat op (100 timer) og

løbende tid på at indgå og følge op på dem (120 timer pr. år).

•

Erfaringerne med resultatlønaftaler fra Ankestyrelsen viser, at der kan opnås en

produktivitetsforbedring på 25-40 pct. for sager, der løses af erfarne sagsbehandlere på

ovennævnte vilkår udenfor normal arbejdstid (Budgetanalyse af Ankestyrelsen, 2019).

2025

2026

22.950

1.865

1.600

3.465

100

-100

-0,07

120

1.745

3.345

2,48

2027

22.950

1.865

1.600

3.465

120

1.745

3.345

2,48

2028

22.950

1.865

1.600

3.465

120

1.745

3.345

2,48

2029

22.950

1.865

1.600

3.465

120

1.745

3.345

2,48

Tidsgevinster (timer/år)

Omk.base 1: Timeforbrug/år på Trin 1-6 for den del af

revuderingssagerne (1/4) som omfattes af resultatløn

Effektivisering af tidsforbrug på omk.base 1 (to-be), Pct.

Sparet tid pga effektiviseringer, timer

Kapacitetstilførsel: 5 medarbejdere er løbende på

resultatløn +8 timer ugentligt (holdet udskiftes kvartalsvis)

Samlet tidsgevinst inkl. kapacitetstilførsel, timer

Tid på implementering og opfølgning på resultatlønaftaler

Nettogevinst mht. frigørelse af tid, timer

Nettogevinst frigjort tid plus tilført tid, timer

Nettogevinst omregnet til årsværk

6. REALISERINGSFORUDSÆTNINGER OG RISICI

•

Anvendelse af modellen forudsætter, at de relevante medarbejdere rent faktisk er

interesserede i og har mulighed for at lægge en ekstra indsats. Vi har som led i

interview med nogle få medarbejdere (om revurderings-cases) benyttet lejligheden til

at spørge ind til interessen. En meget erfaren spildevandssagsbehandler var

interesseret i at arbejde ekstra 10 timer om ugen i perioden for at få nedbragt

sagspuklen. En anden medarbejder gav udtryk for ikke at være interesseret.

•

22.950

Vi forventer ikke, at manglende interesse blandt medarbejderne kommer til at udgøre

nogen større barriere for de foreslåede resultatlønsaftaler. Det forudsætter dog, at

aftalerne både indeholder et betydeligt økonomisk incitament og afstikker rammer for,

at medarbejderne kan arbejde uforstyrret med ekstra sager i den ekstra tid.

Den kulturelle barriere vil være noget større. MST er ikke vant til at arbejde med

resultatlønsaftaler, og hvis modellen skal virke efter hensigten, bør den kun tilbydes

særligt erfarne medarbejdere med godt styr på deres øvrige sager. Det kan skabe

grobund for en oplevelse af forskelsbehandling, som risikerer, at svække motivationen

hos de medarbejdere, der ikke får tilbuddet. Der skal derfor sikres klar kommunikation

om formål, rammer og vilkår, så der ikke utilsigtet skabes misundelse blandt

medarbejderne.

•

Det er en forudsætning for forslaget, at der er

–

eller opnås

–

tilstrækkelig driftsbevilling til

at tilføre lønsumsmidler udover loftet til at dække resultatlønaftalerne.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

7.Tværgående analyse og vurdering af

effekter

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

7. Tværgående analyse og vurdering af effekter

EFFEKTVISERINGSFORSLAG

Samlet set har analysen identificeret effektiviseringsforslag svarende til estimeret ca. 7

årsværk (ca. 9.700 timer) på revurderingsområdet, når der korrigeres for overlap mellem

forslagene, og når der tages højde for hvilken tid, det vil kræve at implementere

forslagene. Gevinsterne i tabellen til højre er således nettotidsgevinsterne efter fradrag af

tidsforbruget på implementering.

Besparelsen på 7 årsværk skal ses i forhold til en omkostningsbase på knap 23 årsværk,

herunder budgetteret tid direkte på revurderinger (17 årsværk) samt en fordeling af den

tværgående tid på møder, koordinering og planlægning (hvoraf 6 årsværk antages at rette

sig mod revurderingsområdet).

Her til kommer, at nogle af løsningsforslagene

–

især de digitale miljøgodkendelser og de

øvrige digitale løsningsforslag

–

indebærer betydelige effektiviseringer af arbejdet med

miljøgodkendelser, og i mindre grad andre sager og miljøtilsyn, hvilket ligeledes vil kunne

frigive mere tid til at gennemføre revurderinger. Det estimeres at kunne bidrage med en

tidsgevinst på knap 2,8 årsværk.

Endelige indebærer forslaget om resultatlønaftaler både effektivisering af

revurderingsarbejdet og en særskilt kapacitetstilførsel på 1,1 årsværk. Den samlede

tidsgevinst, der kan opnås med ovenstående grupper af indsatser, er derfor knap 10,9

årsværk efter korrektion for overlap.

Korrektionen for overlap er foretaget således, at når to eller flere forslag har overlap i

deres omkostningsbaser nedskrives omkostningsbasen på det sekundære, tertiære,

kvartiære (osv.) forslag successivt, og dermed reduceres den samlede effekt af forslagene

(jf. bilag 2).

Som det fremgår af tabellen, er det særligt forslag G (Digitale miljøgodkendelser), forslag

M (incitamenter til øget sagsproduktion) og forslagspakken C-E (best practise,

standardisering af metode og prioritering af sagsbehandlingen) der giver de største

potentialer for frigørelse af tid til sagsbehandling.

Overblik over nettotidsgevinster for alle forslag (årsværk)

2025

A. Fælles tilgang til fortolkning af publicerede BAT-

konklusioner i brancheteams

B. Dialog med virksomheden

C. Udvikling og implementering af best practice for

køreplaner på tværs af emner

D. Tilskæring og proritering af niveau i sagsbehandlingen

E. Udvikling og implementering af en fælles best practice

sagsbehandlingsmetode

C-E samlet effekt

F. Digital ansøgning: ny web-løsning til miljøgodkendelser

og revurderinger

G. Digitale miljøgodkendelser

H. Anvendelse af AI- og robotløsning til at skabe

sagsoverblik

I. Etablere styringsreoler og fremdriftsrapportering i F2 for

revurderingssager og andre store sagsområder

J. Projektstyring og -planlægning i forhold til

revurderingssager

I-J samlet effekt

K. Videreudvikling og evt. udbredelse af taskforce

modellen

L. Forbedrede rammevilkår og planlægning mhp.

fokuseret sagsbehandlingstid

K-L samlet effekt

M. Incitamenter til at øge sagsproduktionen:

resultatlønaftaler om revurderinger

Samlet tidsgevinst inden korrektion for overlap (ÅV)

Samlet tidsgevinst korrigeret for overlap (ÅV)

Heraf effektviseringer af revurderinger

Heraf kapcitetstilførsel til revurderinger

Heraf effektivisering af miljøgodkendelser mv.

-0,15

-0,07

-2,00

0,83

2,48

4,49

4,03

2,06

1,14

0,83

1,05

2,48

12,08

10,90

7,01

1,14

2,75

1,05

2,48

12,08

10,90

7,01

1,14

2,75

1,05

2,48

12,08

10,90

7,01

1,14

2,75

-0,30

0,96

-0,33

-0,22

-0,74

0,33

0,53

-1,85

1,55

1,21

3,61

1,55

1,21

3,61

1,55

1,21

3,61

-0,13

-0,06

2026

0,67

0,54

2027

0,67

0,54

2028

0,67

0,54

2029

0,67

0,54

(kun relevant som et mindre alternativ til G)

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

7. Tværgående analyse og vurdering af effekter

SAMLEDE OMKOSTNINGER

Tabellen til højre viser en samlet oversigt over implementeringsomkostninger for

forslagene, inkl. lønudgifter for MST-ressourcer og eksterne udgifter til udvikling og drift.

For det interne tidsforbrug er der regnet med en gennemsnitlig lønomkostning på 580.000

kr. pr. årsværk og MSTs årsværknorm på 1.350 effektive timer. Som tidligere nævnt

leverede medarbejderne i MST Virksomheder i 2024 i gennemsnit 1.438 timer pr. årsværk i

2024. Hvis dette niveau kan fastholdes fremadrettet, vil det reducere den del af

omkostningerne i tabellen til højre , der vedrører MST-tid med 6-7 pct.

Som det fremgår af tabellen vil der være udgifter på estimeret 3,12 mio. i 2025 og 7,2 mio.

i 2026, hvor den centrale del af indsatsen med digitale miljøgodkendelser vil skulle finde

sted, såfremt dette forslag implementeres.

Summen og fordelingen af implementeringsomkostninger forudsætter, at alle forslag

gennemføres, og efter den forudsatte tidsplan (se næste side). Heraf følger også, at hvis

implementeringen af visse forslag må udskydes pga. knap kapacitet, vil det forrykke såvel

implementeringsomkostninger som effektviseringsgevinster til et senere tidspunkt.

GEVINSTER I FORHOLD TIL OMKOSTNINGER

Tabellen over effektviseringsgevinster på forudgående side er opgjort som tidsgevinster,

der skal bruges til at sikre en hurtigere sagsbehandling og afvikling af sagspukler. Formålet

er således ikke, at spare ressourcer og blive færre medarbejdere i Miljøstyrelsen, da dette

jo ikke ville forbedre, men blot forværre problemet med sagspukler.

Ikke desto mindre kan det være relevant at opgøre en værdi af effektiviseringsgevinsterne

efter samme målestok som implementeringsomkostninger, dvs. hvor værdien af såvel

sparede som ekstra tilførte årsværk sættes til 580.000 kr. og de eksterne udgifter tillægges.

•

Effektiviseringsgevinsterne har en samlet (årsværks)værdi af 23,8. mio. kr. over 5 år

(2025-29) hhv. 56,8 mio. kr. over 10 år (2025-34) før fradrag af MST-tid til

implementering

•

Implementeringsomkostningerne (tid og udgifter) er 16,0 mio. kr. over 5 år (2025-29)

hhv. 24.3 mio. kr. over 10 år (2025-34)

•

Den udiskonterede nettogevinst er dermed 7,8 mio. kr. over 5 år (2025-29) hhv. 32,5

mio. kr. over 10 år (2025-34)

Der er ikke er indregnet overheadomkostninger, hverken i de sparede årsværk eller de

ekstra årsværk til implementering. Dette fordi tidsgevinsterne ikke skal danne grundlag for

at reducere antallet af medarbejdere, og fordi implementering af forslagene ikke

indebærer tilførsel af nye medarbejdere i et omfang, hvor de overheadomkostninger til

husleje, kompetenceudvikling, stabsfunktioner osv. vil blive påvirket væsentligt.

Overblik over implementeringsomkostninger for forslag inkl. løn og eksterne udgifter (mio. kr)

2025

A. Fælles tilgang til fortolkning af publicerede BAT-

konklusioner i brancheteams

B. Dialog med virksomheden

C. Udvikling og implementering af best practice for

køreplaner på tværs af emner

D. Tilskæring og proritering af niveau i sagsbehandlingen

E. Udvikling og implementering af en fælles best practice

sagsbehandlingsmetode

C-E samlet effekt

F. Digital ansøgning: ny web-løsning til miljøgodkendelser

og revurderinger

G. Digitale miljøgodkendelser

H. Anvendelse af AI- og robotløsning til at skabe

sagsoverblik

I. Etablere styringsreoler og fremdriftsrapportering i F2 for

revurderingssager og andre store sagsområder

J. Projektstyring og -planlægning i forhold til

revurderingssager

I-J samlet effekt

K. Videreudvikling og evt. udbredelse af taskforce

modellen

L. Forbedrede rammevilkår og planlægning mhp.

fokuseret sagsbehandlingstid

K-L samlet effekt

M. Incitamenter til at øge sagsproduktionen:

resultatlønaftaler om revurderinger

Samlede implementeringsomkostninger (mio. kr.)

Heraf lønomkostninger til MST-tid på udvikling og drift

Heraf lønomk. til kapcitetstilførsel til revurderinger

Heraf eksterne udgifter til udvikling og drift

2,00

0,09

0,04

3,16

1,16

0,04

1,08

7,69

1,61

1,03

5,05

0,04

1,03

1,76

0,28

1,03

0,45

0,04

1,03

1,76

0,28

1,03

0,45

0,04

1,03

1,66

0,28

1,03

0,35

0,67

0,10

0,00

0,19

0,63

1,43

0,30

1,14

4,97

0,09

0,10

0,40

0,09

0,10

0,40

0,09

0,10

0,40

0,08

0,03

2026

0,03

0,02

2027

0,00

2028

0,00

2029

0,00

(kun relevant som et mindre alternativ til G)

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

7. Tværgående analyse og vurdering af effekter

TIDSFORBRUG I MST FORBUNDET MED IMPLEMENTERING OG DRIFT

Implementering af forslagene forudsætter et ekstra tidsforbrug i MST forbundet med

udvikling og drift. Disse implementerings- og driftsudgifter er indregnet i

nettotidsgevinsten i forrige oversigt, men vises her særskilt for at give et direkte overblik

over, hvilken ressourceindsats i MST, det vil kræve at implementere forslagene henover

årene.

Overblik over MST's tidsforbrug på implementering (timer til udvikling og drift)

2025

A. Fælles tilgang til fortolkning af publicerede BAT-

konklusioner i brancheteams

B. Dialog med virksomheden

C-E samlet tidsforbrug

F. Digital ansøgning: ny web-løsning til miljøgodkendelser

og revurderinger

G. Digitale miljøgodkendelser

I-J samlet samlet tidsforbrug

K-L samlet tidsforbrug

M. Incitamenter til at øge sagsproduktionen:

resultatlønaftaler om revurderinger

Samlet MST-tid på implementering

175

450

300

1.000

400

200

100

2.700

2026

700

100

2.500

100

120

3.745

2027

200

100

120

645

2028

200

100

120

645

2029

200

100

120

645

FORSLAG TIL REGELFORENKLING OG ÆNDRET REGELANVENDELSE

Der er som led i analysen identificeret i alt seks forslag til regelforenkling og ændret

regelanvendelse. Størstedelen af forslagene vil kræve yderligere juridiske og miljøfaglige

afklaringer, og der er derfor ikke foretaget samlede estimeringer af effekter og

omkostninger ved realisering af forslagene.

Det skal dog understreges, at der for en række af forslagene, der omfatter alle

revurderingssager og ikke blot en delmængde, samlet set vil være tale om betydelige,

positive effekter på såvel ressourceforbrug som kalendertid forbundet med

sagsbehandlingen, såfremt forslagene gennemføres. Forslagene vil grundlæggende ændre

rammerne for den sagsbehandling, der skal gennemføres og vil derfor have markant

betydning for det samlede ressourceforbrug. Det gælder følgende forslag:

•

Forslag 1: Alle BAT-konklusioner gøres direkte gældende. Hvis hovedparten af BAT-

konklusionerne kan gøres direkte gældende, skønnes reduktionen i tidsforbruget at

være i størrelsesordenen 50-75 pct. af den nuværende sagsbehandlingstid på en typisk

BREF revurderingssag. Der er således tale om en meget markant reduktion af

tidsforbruget. Der vil dog stadig være 10-års revurderinger.

•

Forslag 2: Hjemmel til stille krav til virksomhedens indledende oplysning af sagen

og/eller vurdering af enkelte vilkår. Reduktion af ressourceforbrug ift. overblik over

gældende regelgrundlag, udarbejdelse af afgørelse samt kommunikation med

virksomhed. Samlet set en reduktion på op til 50 pct af tidsforbruget i oplysningsfasen i

en gennemsnitlig revurderingssag. Der vil fortsat være behov for dialog med

virksomhederne.

•

Forslag 6: Afklaring af begreb (Virksomhed/anlæg) fra EU-lovgivning/bekendtgørelse.

En BREF revurdering alene af det berørte anlæg og ikke den samlede virksomhed vil

ifølge MST medføre en skønnet reduktion i tidsforbruget på 20-40 procent for en

gennemsnitlig revurderingssag, afhængig af bredden af den relevante BREF.

Udover ovenstående forslag, der omfatter alle revurderingssager, er der identificeret

yderligere et forslag med betydelig effekt i forhold til sager omfattede deponier: Forslag 4:

Forenkling af sikkerhedsstillelse i deponeringsbekendtgørelsen.

Det skal understreges, at der er er tale om estimeret, isoleret effekt ved forslagene. Der er

således ikke korrigeret for overlap eller synergier mellem forslagene til regelforenkling.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

7. Tværgående analyse og vurdering af effekter

IMPLEMENTERINGPLAN OG INDFASNING

Samlet set viser analysen, at effektiviseringsforslagene

bør prioriteres i følgende rækkefølge i relation til

reduktion eller forebyggelse af sagspukler:

•

Forslag G: Digitale miljøgodkendelser

Forslag M: Incitamenter til øget sagsproduktion

Forslagspakken C-E som er estimeret samlet:

Udvikling og implementering af best practise for

køreplaner på tværs af emner, tilskæring og

prioritering af niveau i sagsbehandlingen samt

udvikling og implementering af en best practice

sagsbehandlingsmetode.

Forslag implementeringsplan

Kvartal og år

Måned

Standardisering af tilgange og metoder

A. Fælles tilgang til fortolkning af publicerede BREF-dokumenter i brancheteams

B. Dialog med virksomheden

C. Udvikling og implementering af best practice for køreplaner på tværs af emner

D. Tilskæring og prioritering af niveau i sagsbehandlingen

E. Udvikling og implementering af en fælles best practice sagsbehandlingsmetode

Digitalisering

F. Digital ansøgning: ny web-løsning til miljøgodkendelser og revurderinger

G. Digitale miljøgodkendelser

I. Styringsreoler i F2 for revurderingssager og andre større sagsområder

Organisering og styring

J. Projektstyring og projektplanlægning

K. Videreudvikling og evt. udbredelse af task-force modellen

Ressourceanvendelse

L. Fokuseret ressourceanvendelse af sagsbehandlingsressourcer

M. Incitamenter til øget sagsproduktion: resultatlønsaftaler om revurderinger

uddannelse vedr. C-E

Q3 2025

A S

Q4 2025

O N D

Q1 2026

Q2 2026

Q3 2026

A S

Q4 2026

O N D

Q1 2027

F M

F M A M J

Figuren til højre viser vores forslag til overordnet plan

for implementering ud fra den forudsætning, at der er

behov for alle forslagene, og at de derfor alle

implementeres, samt at der hurtigst muligt er behov at

frigive tid til afvikling af sagspukler. Det indebærer, at

for alle forslagene (A-M) igangsættes implementerings-

arbejdet i anden halvdel af 2025, og for de mest

krævende strækker arbejdet sig henover 2026.

Det forudsætter, at der kan afsættes de nødvendige

ressourcer til implementeringen, hvilket forudsættes

realiseret ved midlertidig nedprioritering af andre

relativt mindre vigtige opgaver (alternativ ved delvis

tilkøb af implementeringsbistand). Såfremt det

alligevel bliver nødvendigt af udskyde nogle af

forslagene, foreslås rækkefølgen prioriteret ud fra

estimeret effekt, sekundært ud fra hvilke forslag, der

alt andet lige vurderes at være lettest at

implementere.

Bemærk at forslag H (Anvendelse af AI og robotløsning til at skabe overblik) alene bør implementeres såfremt forslag G

(Digitale miljøgodkendelser) ikke implementeres, og derfor ikke er vist i implementeringsplanen. Såfremt forslag G ikke

implementeres, bør forslag H igangsættes snarest muligt.

Forslaget til implementeringsplan tager udgangspunkt i opstart august 2025. Såfremt beslutningen om hvilke forslag, der skal

implementeres og allokering af de nødvendige ressourcer trækker ud, vil igangsætning af implementeringen skulle skubbes

tilsvarende.

Det er en forudsætning for implementering af forslagene, at der afsættes de nødvendige ressourcer estimeret for de enkelte

forslag. Hertil kommer behov for ressourcer til tværgående styring og koordinering af implementeringsindsatsen (se næste

side).

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

7. Tværgående analyse og vurdering af effekter

ORGANISERING OG STYRING AF IMPLEMENTERINGSINDSATSEN

Gennemførsel af forslagene vil forudsætte en ressourceindsats fra MST, der er estimeret

for effektiviseringsforslagene enkeltvis, jf. tidligere oversigt.

Herudover kommer, at der i MST Virksomheder er behov for at afsætte interne ressourcer

til den tværgående koordinering, styring og ledelse af implementeringsindsatsen. Denne

indsats vil afhænge af konkret, hvilke forslag der udvælges til efterfølgende

implementering og i hvilken takt, de ønskes implementeret. Ressourceforbruget hertil er

derfor ikke estimeret særskilt som en del af sagsgangsanalysen.

Den tværgående ressourceindsats i forbindelse med implementering vil omfatte følgende:

•

Udarbejdelse af detaljerede tids- og aktivitets-, og ressourceplaner for implementering

af de enkelte forslag

•

Tilrettelæggelse og styring af nærmere analyse og afklaring for særligt forslagene til

regelforenkling og ændret regelanvendelse

•

Tværgående koordinering og styring af implementeringsindsatsen, herunder samlet

styring, ressourceallokering og sikring af fremdrift

•

Udvikling og udmøntning af tværgående plan for kommunikation og forandringsledelse

•

Styring og håndtering af risici

•

Opfølgning på gevinstrealisering på tværs af forslagene, herunder sikring af, at de

forudsatte tidsgevinster rent faktisk realiseres og omsættes i øget tid til sagsbehandling

mhp. reduktion eller forebyggelse af sagspukler.

Implementering af forslagene kan med fordel organiseres som et samlet projekt med en

gennemgående projektleder og en styregruppe.

Ressourcer til den tværgående implementeringsindsats kan enten allokeres som en del af

de ressourcer, der i dag anvendes på tværgående ledelse, koordinering og styring eller som

en andel af de ressourcer, der er estimeret til implementering af de enkelte forslag.

VURDERING AF OPGAVENS ORGANISERING I ENHEDEN

Sagsbehandling af sager om revurdering af miljøgodkendelser er i dag organiseret som en

integreret del af den samlede opgaveportefølje i MST Virksomheder, der samlet set omfatter

følgende hovedopgaver: 1) miljøgodkendelser, 2) tilsyn og 3) revurdering af tidligere

meddelte miljøgodkendelser.

Dog oprettede man i september 2024 en særlig taskforce til bl.a. at håndtere 34 særligt

forsinkede revurderingssager.

De tre opgavetyper løses alle i en række specialiserede brancheteams (fx kraftværker, biogas

vegetabilske råvarer, biofarma etc.). Der er i alt ca. 20 opgavebærende brancheteams samt

en række tværgående specialiserede faglige teams som fx jura, It-faggruppe,

kvalitetsudvalget og spildevandsteamet (som ikke er et brancheteam, men dog

opgavebærende).

De pt. cirka 110 medarbejdere er tilknyttet 1-3 brancheteams, hvor medarbejderne rent

fagligt refererer til en funktionsleder og personaleledelsesmæssigt refererer til en

kontorchef. De fire kontorchefer har hver ansvaret for ca. 5 brancheteams, en enkelt af

kontorcheferne har herudover ansvaret for flere af de tværgående teams. Hver af de fire

kontorchefer har aktuelt 26-29 medarbejdere i reference. Medarbejderne er fordelt med 53

på lokationen i Aarhus, 48 i Slagelse og 12 i Odense.

De fire kontorchefer og juridiske specialister deltager på tværs af flere brancheteams, typisk

4-5, men op til 7. Modellen med brancheteams understøtter faglig specialisering, men der er

omvendt en risiko for, at denne model kan medføre et relativt højt tidsforbrug på interne

møder, særligt i situationer, hvor regelgrundlaget er uklart, og der er behov for faglig

afklaring.

Sagsbehandlerne løser både opgaver vedr. miljøgodkendelser, tilsyn og revurderinger for de

virksomheder, de er tilknyttet og har ansvaret for. Denne model er valgt for at sikre

opbygning af grundigt kendskab til virksomhederne. Modellen sikrer efter Miljøstyrelsens

vurdering sammenhæng og kontinuitet i opgaveløsningen.

Modellen med brancheteams som opgavebærende betyder omvendt, at der (med

undtagelse af taskforce-sagerne) ikke er et samlet og entydigt ledelsesansvar for

revurderingssagerne. Dette er ikke er befordrende for en samlet og sammenhængende

styring og prioritering af revurderingsopgaver med henblik på at sikre fremdrift. Dette har

vist sig at være en udfordring særligt i situationer med stort sagspres, der medfører risiko for

opbygning af sagspukler

(fortsættes på næste side).

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

7. Tværgående analyse og vurdering af effekter

Organiseringsmodellen med brancheteams medfører endvidere, som beskrevet tidligere,

at der på tværs af MST Virksomheder udvikles mange forskellige og varierende metoder,

værktøjer og tilgange til løsningen af revurderingssager.

Taskforcen for spildevandssager er organiseret med en styregruppe, en projektejer, en

projektleder med driftsledelsesansvar (funktionsleder), en fokuseret administrativ

ressource og en gruppe dedikerede sagsbehandlere. MST giver udtryk for at denne

organisering fungerer godt og giver mulighed for at sikre prioritering, forbedret opfølgning

og øget fremdrift i sagsbehandlingen. Dette understøttes af de interview nextpuzzle har

gennemført i analyseforløbet. Samtidigt bemærkes det dog også, at den midlertidige

allokering af erfarne sagsbehandlere til fokuseret arbejde i taskforcen efterlader et vakuum

ift. oplæring af nye medarbejdere.

Det bør fremadrettet overvejes om, der kan etableres en organiseringsmodel, hvor der er

et entydigt ledelsesansvar for revurderingssagerne, enten i form af et fast forankret

procesejerskab på kontorchefniveau eller via systematisering og udbredelse af taskforce

modellen (se effektiviseringsforslag K: videreudvikling og evt. udbredelse af taskforce

modellen).

Der er således ikke lagt op til grundlæggende at ændre organiseringsmodellen med

brancheteams. Det skal i denne sammenhæng understreges, at sagsgangsanalysen alene

har haft fokus på processer, organisering og arbejdstilrettelæggelse i relation til

revurderingssagerne. Analysen har ikke omfattet en evaluering eller vurdering af MST

Virksomheders samlede organisering på tværs af de tre hovedopgaver, som enheden

varetager.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

8. Bilag

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

Bilag 1: Analysens opdrag

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

SAGSGANGSANALYSE AF OMRÅDET FOR REVURDERING AF MILJØGODKENDELSER

1. Baggrund for opgaven

Miljøstyrelsen har gennem en årrække løbende opbygget en række sagspukler inden for

virksomhedsområdet, som bla. omfatter manglende BREF revurdering af

miljøgodkendelser inden for EU´s 4 års-frist.

For at imødekomme denne udfordring er der nedsat en midlertidig taskforce, som har til

formål at nedbringe sagspuklerne inden for BREF revurderinger af miljøgodkendelse for

virksomheder med direkte udledning. Som en del af dette arbejde blev der fremsat ønske

om, at der skal gennemføres en analyse af Miljøstyrelsens interne sagsgange i relation til

revurderingsarbejdet, således at opbygning af sagspukler afhjælpes.

2. Opgavebeskrivelse

Analysen af styrelsens interne sagsgange gennemføres med hjælp fra et eksternt

rådgivningsfirma.

På baggrund af kortlægningen skal analysen vurdere og redegøre for følgende:

Muligheden for effektiviseringer i de interne sagsgange, herunder anvise

eventuelle digitaliseringspotentialer og mulighed for anvendelse af

teknologi inden for kunstigintelligens (AI), der kan understøtte

revurderingsprocessen og føre til en hurtigere håndtering af sagerne, så

sagspukler ikke opbygges i fremtiden. Forslagene skal desuden forholde

sig til om delelementer kan direkte overføres til andre sagsområder i

enheden, hvor effektiviseringspotentialet ligeledes er til stede. Forslag til

eventuelle digitaliseringspotentialer skal tage udgangspunkt i enhedens

eksisterende sagsoplysninger, der ligger i F2 og GeoEnviron og eventuelle

forudsætninger m.m. for implementeringen skal desuden beskrives.

Indledningsvist skal der foretages en kortlægning af de

sagsbehandlingsskridt, der er forbundet med revurderingsarbejdet. Der

tages udgangspunkt i beskrivelsen af sagsbehandlingen i enhedens

procedure M2 for Revurdering af miljøgodkendelse og enhedens

anvendelse af GeoEnviron.

Dernæst analyseres konkrete eksempler på enhedens behandling af

revurderingssager, der er udløst af en ny BAT-konklusion i forbindelse

med et BREF dokument. Som udgangspunkt analyseres et antal

revurderingssager, der er repræsentative i forhold til forskellige grader af

kompleksitet, herunder en større og meget kompleks revurdering, som er

udpeget til at være revurderingen af miljøgodkendelsen til FMC

(Cheminova A/S).

Er opgaven i enheden organiseret hensigtsmæssigt og kan ”taskforcen”

være en effektiv arbejdsform til at nedbringe sagspukler i enheden for

øvrige sagsområder?

Kan der identificeres områder i sagsbehandlingen, hvor det vurderes

muligt at foretage en regelforenkling uden, at det vil føre til en

forringelse for miljøet, men som vil føre til en hurtigere sagsbehandling?

Eventuelle udgifter samt tidshorisont i forbindelse med implementering

af effektiviseringsforslagene skal desuden fremgå af analysen.

II.

Miljøstyrelsen bistår med ressourcer til at levere indsigt i ovenstående sagsgange

og konkrete sager.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

3. Afrapportering

Analysen skal munde ud i en afsluttende rapport indeholdende en bruttoliste med

forslag til effektiviseringer af styrelsens interne sagsgange, en vurdering af

opgavens organisering i enheden samt forslag til mulige regelforenklinger.

Forslagene skal kunne anvendes som grundlag for stillingtagen til styrelsens

fremadrettede behandling af revurderingssager.

Tiltagene skal ledsages af et forslag til implementeringsplan (tid,

sagsbehandlerressourcer og økonomi), der skal kunne fungere som praktisk

værktøj for styrelsen ved en implementering af tiltagene.

4. Ansvarsfordeling

Opgaven udføres den eksterne konsulent i samarbejde med medarbejdere fra den

arbejdsgruppe, der skal bistå analysen.

Konsulentens ansvar:

Konsulenten driver processen og har ansvar for, at alle milepæle nås. Konsulenten

har ansvar for at sikre, at kortlægning, analyse og rapportering lever op til de

anførte krav i opgavebeskrivelsen og det forudsatte i Konsulentens tilbud.

Styrelsens og arbejdsgruppens ansvar:

Miljøstyrelsen sikrer, at Konsulenten har adgang til relevante datakilder samt til

relevante kontorchefer, funktionsledere og sagsbehandlere. Styrelsen skal desuden

levere juridisk sparring til Konsulenten.

Der nedsættes endvidere en arbejdsgruppe, som er til rådighed for sparring og

afklaringer mv. efter Konsulentens behov.

5. Vejledende tidsplan

Analysen påbegyndes primo 2025 i forbindelse med at udkast til revurdering for FMC er

færdigt. Den samlede analyse afsluttes sommer 2025.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

Bilag 2: Sagsgangsanalysens metode og

tilrettelæggelse

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

Analysens metode og tilrettelæggelse

Sagsgangsanalysen er gennemført af nextpuzzle i perioden marts-juni 2025.

Analysen er blevet gennemført i tre faser:

1. Kortlægning af sagsbehandlingsprocessen og seks udvalgte sager

2. Analyse og udvikling af løsningsforslag

3. Udarbejdelse af afrapportering

Nextpuzzle har haft det samlede ansvar for kortlægning, dokumentation, analyse og

afrapportering samt fremdrift i analyseforløbet.

MST har deltaget i workshops og interviews og været behjælpelig med

baggrundsmateriale, data, interviewplanlægning og adgang til relevante videnspersoner.

Herudover har MST leveret faglig og juridisk sparring og løbende kommenteret på

materiale med henblik på at sikre et faktuelt korrekt grundlag for analysen. Endelig har

MST udarbejdet en tidslinje for hændelser med betydning for forståelse af rammene for

sagsbehandlingen af revurderingssager.

MST har herudover haft mulighed for at kommentere på samlet udkast til afrapportering

med henblik på at validere faktuelle forhold.

Analysen har været understøttet af en arbejdsgruppe bestående af en kontorchef, en

funktionsleder og udvalgte medarbejdere i MST Virksomheder. Arbejdsgruppen har drøftet

status og sikret fremdrift i dataindsamlingen.

Kortlægningen har været baseret på følgende aktiviteter:

•

Desk-research af baggrundsmateriale (der henvises til bilag 3 for en oversigt over

anvendt baggrundsmateriale)

•

Workshop mhp. kortlægning af sagsbehandlingsprocessen. I workshoppen deltog

udvalgte ledere og sagsbehandlere fra MST Virksomheder.

•

Workshop mhp. identifikation af muligheder for regelforenkling. I workshoppen deltog

udvalgte ledere og sagsbehandlere samt juridiske specialister fra MST Virksomheder

•

Indsamling af økonomi- og tidsregisteringsdata, budgetoplysninger mv.

•

I alt 15 Interviews, overvejende gruppeinterviews med 2 sagsbehandlere, enkelte

gruppeinterview med 3-4 sagsbehandlere samt 2 enkeltinterview

•

En lang række supplerende og afklarende drøftelser i forhold til enkelttemaer,

herunder i forhold til planer for digitalisering, afgræsning af dataudtræk, validering af

data, forståelse af reguleringen mv.

Med afsæt heri har nextpuzzle udarbejdet analyse og dokumentation af

sagsbehandlingsprocessen, dokumenteret de seks casebeskrivelser samt udviklet forslag til

regelforenkling og forslag til effektivisering.

Udkast til casebeskrivelser er blevet fremsendt til de relevante sagsbehandlere med

henblik på validering af faktuelle forhold i relation til casen. Forslag til regelforenkling er

drøftet, valideret og kvalificeret ved et antal møder, mens forslag til effektivisering blev

uddybet og kvalificeret på en workshop.

Efterfølgende har nextpuzzle gennemført den samlede analyse, herunder estimeret

potentiale og omkostninger knyttet til de enkelte effektiviseringsforslag samt udarbejdet

samlet afrapportering.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

Metode til opgørelse og estimering af effektiviseringsgevinster

En central del af analysen har været estimering af effektiviseringsgevinster. Nedenfor

har vi uddybet vores generelle tilgang til opgørelse omkostningsbaser,

effektviseringsprocenter og overlapsberegninger. Begrundelser for de specifikke valg

af omkostningsbaser og effektiviseringsprocenter er angivet under beskrivelserne af

forslagene i afsnit 6.

OPGØRELSE AF OMKOSTNINGSBASER

Det mest retvisende datagrundlag for omkostningsbasen er det aktuelle tidsforbrug og

lønniveau. Det aktuelle tidsbrug på opgaverne i MST Virksomheder over et fuldt

kalenderår er derfor opgjort på baggrund af enhedens seneste budgettal for

årsværksforbruget i 2025 på de tematiske opgaver (jf. oversigten på side 11).

I budgettet er tidsforbruget fx nedbrudt på kerneopgaver såsom revurderinger,

miljøgodkendelser, miljøtilsyn som vi direkte anvender til fastlæggelse af

omkostningsbasen for de forslag, der vedrører disse opgaver. For

revurderingsopgaverne er tidsforbruget yderligere nedbrudt i de 6 hovedtrin efter den

fordelingsnøgle, som fremgår på side 25 (og som er estimeret af MST). Det betyder, at

for forslag som kun adresserer visse trin i revurderingsprocessen er der opgjort en

separat omkostningsbase (og effektiviseringsprocent) for hver af disse trin. Den

anvendte omkostningsbase fremgår eksplicit af tabellerne for nettotidsgevinster under

hvert løsningsforslag i afsnit 6.

Udover de konkrete sagsbehandlingsopgaver og andre kerneopgaver bruger

medarbejderne i MST Virksomheder også en betydelig mængde tid (ca. 22 pct. af den

effektive tid) på tværgående møder, koordinering og planlægning, jf. det historiske

tidsforbrug i oversigten på side 10. Denne post kan ikke aflæses direkte ud af

budgettet, men den er vigtig i relation til de forslag, der adresser effektivisering af

tværgående styring og planlægning. For at udtrække den relevante omkostningsbase

for sådanne forslag, har vi derfor fordelt den tværgående tid proportionalt ud på

kerneopgaverne efter deres relative størrelse, så vi fx får, at der i 2025 forventes

anvendt ca. 7.500 timer på tværgående møder, koordinering og planlægning i relation

til revurderinger hhv. ca. 8.400 timer i relation til miljøgodkendelser.

Omregninger mellem timer og årsværk er foretaget ud fra MSTs generelle

årsværksnorm på 1.350 timer. Det gennemsnitlige årsværkspris er sat til 580.000 kr.

ekskl. overhead, hvilket er en opskrivning på ca. 30.000 kr. sammenlignet med de

550.000 kr., der blevet anvendt i budgetanalysen af MST i 2022.

OPGØRELSE AF EFFEKTIVISERINGSPROCENTER

Vi har opgjort effektviseringsprocenter ud fra karakteren og egenskaberne ved de respektive

løsningsforslag set ift. den nuværende måde opgaverne løses på samt ud fra vores

erfaringsgrundlag fra tidligere effektiviseringsanalyser, hvor lignende løsningsforslag er

foreslået og implementeret. Nærmere begrundelser er angivet under de enkelte

løsningsforslag i afsnit 6. Generelt har vi pga. usikkerheden angivet et spænd i effektiviserings-

procenterne, men anvendt middelestimatet i tabellerne, hvor nettotidsgevinsterne er opgjort.

Der er foretaget korrektionen for overlap, i de tilfælde, hvor to eller flere forslag har overlap i

(dele af deres) deres omkostningsbaser. I så fald nedskrives omkostningsbasen og dermed den

samlede effekt af forslagene i henhold til metoden, jvf. tekstboksen nedenfor.

Metode til korrektion for overlap (dummy-tal)

For

alle

forslag

opgøres

omkostninger og gevinster, og der

opstilles en indfasningsprofil for

A Provenugivende forslag

Løsningsforslag 1

forslag, hvor dette er relevant. Dette

er vist i øverste tabel til højre. Denne

Løsningsforslag 2

illustrerer samtidig strukturen i en

Løsningsforslag 3

samlet oversigt over de samlede

Løsningsforslag 4

effekter af løsningsforslagene.

Vi tager højde for, at effekterne kan

være delvist overlappende, fordi

forslagene

vedrører

samme

omkostningsbase eller adresserer

samme potentiale. I tabellerne er

det illustreret med et dummy-tal

eksempel på, hvordan korrektionen

for overlappende effekter sker.

I eksemplet er der forskellige

overlap mellem de 5 forslag på i alt

53,0 mio. kr. for 2027. Korrektionen

løftes med op i oversigten over det

estimerede nettoprovenu på 400

mio. kr. Det resulterer i et korrigeret

nettoprovenu på 347 mio.kr. for

2027.

Øvrige løsningsforslag

Overlappende provenueffekter i alt

Provenu korrigeret for overlap (A-B)

Afledte provenueffekter - overhead

Provenueffekt i alt (C+D)

2025

2026

2027

200

27,0

55,0

170,0

45,0

50,0

347,0

200

400

347

Illustration af overlapsberegning for 2027

Forslag 1

Forslag 2

Forslag 3

Forslag 4

Øvrige

I alt

-3,0

-6,0

-26,0

-18,0

-53,0

-3,0

-6,0

-9,0

-17,0

Øvrige

-13,0

-5,0

I alt

-3,0

-15,0

-30,0

-5,0

provenu korrigeret

30,0

70,0

27,0

55,0

170,0

45,0

50,0

347,0

200,0

50,0

400,0

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

Bilag 3: Anvendt baggrundsmateriale

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

Anvendt baggrundsmateriale

Procedurer, notater, skabeloner og sagsmateriale

•

Samlede sagsakter for de seks udvalgte cases

•

Revurderingsparadigme

M2 revurderingsprocedure

M2 flowdiagram

En række faglige notater vedr. delelementer af sagsbehandlingen, herunder bl.a. notat

om vurdering af deposition til overfladevand, afvigelser, internt notat om BAT og

revurderinger m.fl.

Skabeloner, herunder standardbreve, annonceringer og høringer mv.

Køreplaner for udvalgte fagområder

•

Opsamlinger fra ledelsesseminarer i MST Virksomheder

•

Oversigt over medarbejdere, funktionsledere og kontorchefer fordelt på brancheteams

Sagsdata for revurderingssager i perioden 2019-2024

Tidsregistreringsdata for i MST Virksomheder

Konteringsvejledning, mTid

Budget MST Virksomheder

Notat vedr. prognose for sagspukler

Internt overblik over revurderingssager

•

Oversigt over BAT og listepunkter

FAQ om monitering

Lovgrundlag

–

en referenceliste

Juras afgørelsesprocedure

Eksempler på skabeloner, værktøjer og oversigter anvendt af de enkelte

sagsbehandlere

Digital understøttelse

•

Behovsanalyse vedr. GeoEnviron projekt

Præsentation vedr. GeoEviron i MST Virksomheder

Pixibog vedr. anvendelse af GeoEnviron

Internt præsentation vedr. digitale miljøgodkendelser

Resultater af markedsdialog vedr. digitale miljøgodkendelser

Organisering, ressourcer og kvantitative data

•

Kommissorium for taskforce, incl. bilag (milepæls- og leveranceplan)

Overblik over taskforce-sager

Tidsplan og styringsark for taskforcen

Øvrige materiale og kilder

•

Notat vedr. modernisering af virksomhedsregulering

MSTs hjemmeside mst.dk, herunder bl.a. FAQ’er, oversigter over gældende BREF-

dokumenter mv.

Retsinformation.dk, adgang til danske regler og bekendtgørelser mv.

EU’s hjemmeside med adgang til BREF-

og BAT-konklusioner, herunder øvrig EU-

lovgivning med relevans for revurderingsområdet.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

Bilag 4: Uddybende information om de

seks cases

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

Uddybende information om de 6 udvalgte cases

CASE

VIRKSOMHED/

BRANCHE

FMC

(Cheminova

A/S)

Anden kemisk

virksomhed

Fujifilm FDBD

Biofarma

Kredsløb,

Affaldsenergi

A/S

Affalds-

forbrænding

SAGSNR. OG -NAVN

2019-1407: FMC

revurdering

delafgørelser vedr.

metaller + PFAS

- 2 delafgørelser

2019-1433: CWW

BREF revurdering

2020-55119 (BAT)+:

BAT-revurdering af

Affaldvarme Aarhus,

Affaldscenter,

Forbrændings-

anlægget (ACF)

- 2 sager

BEGRUNDELSE FOR UDVÆLGELSE

∙

Meget høj kompleksitet

∙

Eksemplificerer de særlige udfordringer MST har haft

med at revurdere spildevandsudledninger.

∙

2 tidligere delafgørelser på hhv. jord og grundvand

UDDYBENDE INFORMATION

Meget kompleks. Spildevand har udgjort en

stor del af opgaven med at revurdere

miljøgodkendelsen for denne virksomhed. Der

er tidligere truffet delafgørelser vedr. jord og

grundvand, men kompleksiteten for denne

sag ligger på spildevandsdelen.

Overkommelig sag (kun 1 MGK + 2 ekstra

MGK)

Første revurdering foretaget før nye BAT

konklusioner, herefter er afgørelsen påklaget

og efterfølgende revurderet ift ny BAT

konklusion. Materiale fra begge sager er sendt

frem for at give det fulde billede, da BREF

revurderingen var mindre kompleks end

vanlig, da godkendelsen lige havde været

revurderet (10 års revurdering).

DOKUMENTNAVNE OG

SAGSOMFANG

2019-1407-FMC revurdering

delafgørelser vedr. metaller + PFAS -

2 delafgørelser

Sagsomfang: 100 sagsakter, 9.909

sider alene for spildevandsdelen af

FMC sagen

2019-1433 - CWW BREF revurdering

Sagsomfang: 32 sagsakter, 781 sider

202-55119-BAT-revurdering af

Affaldvarme Aarhus, Affaldscenter,

Forbrændingsanlægget (ACF) - 2

sager

Sagsomfang for den første sag: 27

sagsakter, 2.731 sider

∙

Lav/mellem kompleksitet

∙

Der har været færre godkendelser at skulle revurdere i

sammenligning med øvrige sager

∙

Lav/middel kompleksitet

∙

Eksemplificerer en revurdering, hvor man har udarbejdet

et branche revurderingsparadigme.

Anden relevant info

∙

Erfaring med påklagning

∙

Erfaring med overvejelser ift. planlægning af revurdering

ift. kommende BAT-konklusioner

Nordjyllandsv

ærket

Kraftværker

∙

Mellem kompleksitet

2019-1528:

∙

Erfaring med godkendelse af udledning

Nordjyllandsværket -

Vodskov -

”Revurdering

ifm LCP BAT-konklusioner

2023-6926/2019-1419

∙

Høj kompleksitet

∙

Eksemplificerer et eksempel på en virksomhed, hvor der

er udarbejdet to revurderinger, hvoraf den ene har en

høj kompleksitet

Topsoe A/S

Anden kemisk

virksomhed

Arla Foods/Nr.

Vium

Animalske

råvarer

2023-16736

∙

Lav/mellem kompleksitet

∙

Eksemplificerer en revurdering, hvor man har udarbejdet

et branche revurderingsparadigme.

∙

Eksemplificerer en 3 prs. teamtilgang, hvor de tre

sagsbehandlere sammen løser flere lignende sager

∙

Erfaring med spildevand

2019-1528- Nordjyllandsværket -

Vodskov -Revurdering ifm LCP BAT-

konklusioner (1)

Sagsomfang: 110 sagsakter, 5.544

sider

2019-1419-WGC og CWW-

revurdering

Sagsomfang 300 sagsakter, 11.893

sider

2023-6926-WGC-

revurdering_Revurdering af Haldor

Topsøe

Sagsomfang: 150 sagsakter, 6.649

sider

2023-16736

Sagsomfang 34 sagsakter, 3.358 sider

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 636: Præsentationer fra mødet 19/9-25 om uvildige undersøgelse af Miljøstyrelsens arbejdsgange med revurderingen af FMC, fra miljøministeren

Sagsgangsanalyse

Kontaktperson vedr. analysen:

Carsten Jørgensen

+45 25 24 00 44

[email protected]

Dronningens Tværgade 30, 1.

1302 København K

+45 70 26 12 66

nextpuzzle.com