MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 626: Grundnotat om forslag til markedsordningen efter 2027, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 626
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

Den 15. september 2025

Sagsnummer: 2025-187

./.

Til udvalgets orientering fremsendes hermed grundnotat om Kommissionens forslag til Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår ordningen

for skolefrugt, -grøntsager og -mælk ("EU-skoleordningen"), sektorinterventioner, oprettelse af en pro-

teinsektor, krav til hamp, muligheden for handelsnormer for ost, proteinafgrøder og kød, anvendelse af

tillægsimportafgifter, regler om forsyningstilgængelighed i nødsituationer og alvorlige kriser samt sik-

kerhedsstillelse og forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1370/2013 for så

vidt angår støtteordningen for levering af frugt og grøntsager, bananer og mælk i uddannelsesinstituti-

oner ("EU-skoleordningen"), KOM (2025) 553 og KOM 2025 (554).

Jacob Jensen

Jesper Wulff Pedersen

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057

København K

Tlf. 38 10 60 00

• CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 626: Grundnotat om forslag til markedsordningen efter 2027, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Den 15. september 2025

FVM 476

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår ordningen for sko-le-

frugt, -grøntsager og -mælk ("EU-skoleordningen"), sektorinterventioner, op-

rettelse af en proteinsektor, krav til hamp, muligheden for handelsnormer for

ost, proteinafgrøder og kød, anvendelse af tillægsimportafgifter, regler om for-

syningstilgængelighed i nødsituationer og alvorlige kriser samt sikkerheds-stil-

lelse og forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr.

1370/2013 for så vidt angår støtteordningen for levering af frugt og grøntsager,

bananer og mælk i uddannelsesinstitutioner ("EU-skoleordningen")

KOM (2025) 553 og KOM 2025 (554)

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 11. september 2025.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag om ændring af den fælles markedsordning for så vidt angår ord-

ningen for skolefrugt, -grøntsager og -mælk ("EU-skoleordningen"), sektorinterventioner, oprettelse

af en proteinsektor, krav til hamp, muligheden for handelsnormer for ost, proteinafgrøder og kød,

anvendelse af tillægsimportafgifter, regler om forsyningstilgængelighed i nødsituationer og alvorlige

kriser samt sikkerhedsstillelse, og forslag om ændring af Rådets forordning om skoleordningen. For-

slagene er en del af en tilpasning af den fælles landbrugspolitik i forbindelse med den flerårige finan-

sielle ramme (MFF) for perioden 2028-34. Forslagene skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i

Danmark og EU. Regeringen hilser forslagene velkomment, da de bl.a. kan bidrage til at øge med-

lemsstaternes modstandsdygtighed i krisesituationer samt bidrage til at fremme den grønne omstil-

ling ved etablering af en proteinafgrødesektor.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2025) 553 af den 17. juli 2025 fremlagt forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013 om den fælles markedsordning for

landbrugsprodukter for så vidt angår ordningen for skolefrugt, -grøntsager og -mælk ("EU-skoleordnin-

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 626: Grundnotat om forslag til markedsordningen efter 2027, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

gen"), sektorinterventioner, oprettelse af en proteinsektor, krav til hamp, muligheden for handelsnor-

mer for ost, proteinafgrøder og kød, anvendelse af tillægsimportafgifter, regler om forsyningstilgænge-

lighed i nødsituationer og alvorlige kriser samt sikkerhedsstillelse. Kommissionen har desuden frem-

sendt KOM (2025) 554 den 17. juli 2025 om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU)

nr. 1370/2013 for så vidt angår støtteordningen for levering af frugt og grøntsager, bananer og mælk i

uddannelsesinstitutioner ("EU-skoleordningen"). Forslagene er oversendt til Rådet i dansk sprogudgave

henholdsvis den 5. september og 8. september 2025.

Forslaget KOM (2025) 553 er fremsat med hjemmel i TEUF-artikel 43 og skal behandles efter procedu-

ren for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF-artikel 294.

Forslaget KOM (2025) 554 er fremsat med hjemmel i TEUF-artikel 43, stk. 3 og kan vedtages af Rådet

med kvalificeret flertal.

Formål og indhold

Forslagene indeholder en ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013

om den fælles markedsordning for landbrugsprodukter.

Forslagene udgør en del af det samlede forslag til reform af den fælles landbrugspolitik for perioden

2028-34 og indeholder supplerende bestemmelser til Kommissionens forordningsforslag KOM (2025)

565 om oprettelse af den nationale og regionale partnerskabsfond for perioden 2028-34 (NRP).

Sektorinterventioner og skoleordningerne

Kommissionen foreslår med forslaget, at skoleordningerne, som er EU-støtte til uddeling af frugt og

grønt samt mælk til børn i uddannelsesinstitutioner, skal fortsætte i perioden 2028-34, som en aktivi-

tetstype under NRP. Formålet med skoleordningen er at gøre børnene bekendte med jordbrug og

fremme sunde spisevaner. Der vil hertil være krav om, at uddeling af disse produkter skal ledsages af

bevidsthedsfremmende foranstaltninger (oplysningskampagne eller lignende), som under den nuvæ-

rende programperiode kaldes for pædagogiske ledsageforanstaltninger. Medlemsstaterne vil dog kunne

anvende nationale læringsplaner til dette formål. Medlemsstaterne vil kunne prioritere tildelingerne ud

fra aldersgrupper og/eller socioøkonomiske kriterier.

Det fremgår af dette forslag, at der kan uddeles frisk frugt og grønt og forarbejdet frugt og grønt, bananer

og konsummælk, ost, hytteost, yoghurt, og anden fermenteret mælk uden tilsætning af smagsstoffer,

frugt, nødder eller kakao. Der må ikke uddeles produkter med højere sukkerindhold end 10 pct. og ikke

mere end 30 pct. fedt. Produkter, der uddeles under skoleordningerne, må ikke indeholde tilsat sukker,

salt, fedt eller sødestoffer. Som nu kan medlemsstaterne efter godkendelse af deres sundhedsmyndig-

heder tillade begrænset tilsætning af sukker, salt og fedt til forarbejdet frugt og grønt, mælk, ost, yoghurt

og andre fermenterede eller forsurede mælkeprodukter. Som noget nyt i forslaget skal medlemsstaterne

prioritere produkter med oprindelse i EU. Derudover skal der være tale om produkter, som opfylder

mindst et af følgende kriterier: lavt klimamæssigt fodaftryk, certificeret økologisk, pakket i bæredygtig

emballage, lever op til EU’s dyrevelfærdsstandarder eller højere, lokalt produceret og markedsført

via

korte forsyningskæder, stammer fra små landbrug, overholder fair-trade standarder.

De materielle regler for sektorinterventioner bliver for perioden 2028-34 flyttet til forordningen om den

fælles markedsordning for landbrugsprodukter. For indeværende programperiode er de reguleret i for-

ordningen om strategiske planer (2021/2115). Reglerne er forholdsvis uændrede i forhold til de nugæl-

dende. Dog bliver proteinafgrøder nu omfattet. Med forslaget indføres der en selvstændig sektor for

proteinafgrøder i den fælles markedsordnings bilag I. Det gøres også muligt at oprette producentorga-

nisationer for proteinafgrøder, og det bliver obligatorisk for medlemsstaterne at godkende sådanne, jf.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 626: Grundnotat om forslag til markedsordningen efter 2027, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

ovenfor. Det indebærer, at producentorganisationer vil kunne modtage støtte til driftsprogrammer på

linje med for eksempel producentorganisationer i frugt- og grøntsektoren.

Sektorinterventionerne og skoleordningerne vil som for den fælles landbrugspolitik som helhed fra

2028 blive finansieret under NRP. De finansielle bestemmelser vedrørende sektorinterventionerne og

skoleordningerne fremgår derfor af NRP-forslaget. Da medlemsstaterne fremover skal finansiere sko-

leordningerne via NRP, vil de nuværende finansieringsbestemmelser i Rådets forordning 1370/2023

artikel 5 om tildelinger til medlemsstaterne ikke være relevante fra 2028. Der indføres dog en over-

gangsordning for at støtte tiltag under skoleordningerne indført frem til 31. december 2027.

Handelsnormer

Kommissionen foreslår, at der indsættes hjemmel til at indføre handelsnormer for proteinafgrøder, ok-

sekød, svinekød, fårekød, gedekød og ost. For proteinafgrødernes vedkommende for at give mulighed

for oprindelsesmærkning. Af samme grund bliver der mulighed for at indføre handelsnormer for okse-

kød, svinekød, fårekød og gedekød. Der indføres også mulighed for handelsnormer for oste med henblik

på harmonisering af benævnelser og bestanddele og ernæringsindhold.

Benævnelser for kød

I bilag VII i den fælles markedsordning for landbrugsprodukter indføres en liste over benævnelser ved-

rørende kød, som udelukkende forbeholdes spiselige dele af et dyr. Kommissionen beskriver, at formålet

med beskyttelse af benævnelser for kød er at sikre forbrugerne et oplyst valg, særligt med hensyn til

næringsindhold, som traditionelt er forbundet med kød og kødprodukter. Det gælder primært navne på

dyr og navne på udskæringer samt bacon, der reserveres til kun at kunne bruges til kød, når det omsættes

i alle omsætningsled. Benævnelserne må dog anvendes i sammensætninger med et eller flere ord i be-

tegnelser for sammensatte produkter

, hvor det ikke er hensigten at substituere kød, og hvor kød udgør

et væsentligt element mængdemæssigt eller for karakteren af produktet. Eksempler på sammensatte

produkter kan være ”kyllingenuggets” og ”pulled pork”.

Hamp

Der er forslag om en række bestemmelser om produktion, markedsføring og import af hamp. Hamp er

allerede omfattet af den fælles markedsordning for landbrugsprodukter, og landmænd kan modtage

arealstøtte for hamp, forudsat de opfylder kravet om kun at benytte sorter med et cannabinolindhold

(THC) på maksimalt 0,3 pct. således, at planterne ikke kan udnyttes til narkotisk brug. Imidlertid fast-

slog EU-domstolen i 202o, at en medlemsstat ikke må forbyde markedsføring af cannabinol (CBD), der

lovligt fremstilles i en anden medlemsstat, når det udvindes af hele cannabis sativa-planten og ikke kun

af dens fibre og frø. På grund af inkonsistens i medlemsstaternes regler om udnyttelse af hele planten

herunder topskud indføres der nu regler herom, så EU’s producenter kan få gavn af hele planter forud-

sat, der er tale om sorter med et cannabinolindhold (THC) på maksimalt 0,3 pct. Bestemmelserne for-

hindrer ikke medlemsstaterne i at tillade sorter, der ikke opfylder disse krav herunder til medicinsk

brug.

Et sammensat produkt er en fødevare, som indeholder både vegetabilske ingredienser og forarbejdede animalske

produkter, og hvor tilsætningen af den/de vegetabilske ingrediens(er) ændrer hovedkarakteristika af det endelige

produkt.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 626: Grundnotat om forslag til markedsordningen efter 2027, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Statsstøtte

Frankrig får bemyndigelse til at yde 90 mio. euro i støtte til sukkersektorerne i sine fjerntliggende regi-

oner (Guadeloupe, Fransk Guyana, Martinique, Mayotte, Réunion, og Saint-Martin). Finland får be-

myndigelse til at fortsætte den eksisterende finske statsstøtte til landbrugssektoren på betingelse af, at

støtten i 2027 kun udgør 67,5 pct. af støtten i 2022, og at støtten i 2034 kun udgør 67,5 pct. af støtte i

2027. Det er også en betingelse, at støtten under den fælles landbrugspolitik udnyttes 100 pct. til de

pågældende sektorer.

Beredskabsplaner for tilgængelighed af landbrugsprodukter til krisesituationer og fødevarelagre

I forslaget indgår et nyt kapitel om beredskabsplaner for tilgængelighed af landbrugsprodukter til kri-

sesituationer og fødevarelagre. Det foreslås, at alle medlemsstater skal udarbejde nationale beredskabs-

planer for sikring af fødevareforsyningssikkerhed. Hensigten er at sikre tilgængelighed og adgang til

landbrugsvarer i nødsituationer og alvorlige kriser. Planerne skal vedrøre overvågning, håndtering af

data om fødevareforsyning, organisering af arbejdet og informationsvirksomhed. Medlemsstaterne skal

udpege nationale myndigheder eller kontaktpunkter, der er ansvarlige for beredskabet for fødevarefor-

syningssikkerhed og kommunikation med andre medlemsstater og Kommissionen. Kommissionen kan

fastsætte gennemførelsesforordninger om formater for beredskabsplaner og indberetninger til Kommis-

sionen samt om samarbejde mellem medlemsstaterne.

Der fastsættes også bestemmelser om strategiske lagre af landbrugsprodukter, som etableres af private

eller offentlige operatører til nødsituationer og kriser. Det er frivilligt for medlemsstaterne at oprette

sådanne lagre, og det fremgår, at medlemsstater, der etablerer strategiske lagre, skal sikre, at de ikke

medfører markedsforvridninger. Herunder skal de mængder, der oplagres, fastsættes på baggrund af

forud definererede kriterier. Opkøb af produkter til reserverne skal ske ved udbud til markedspriser, og

salg fra lagrene skal ske på en transparent måde til markedspris. Myndighederne skal overvåge etable-

ring, vedligeholdelse og tømning af disse lagre. Hvis medlemsstaterne etablerer sådanne lagre, skal de

indgå i medlemsstaternes beredskabsplaner. Kommissionen kan fastsætte gennemførelsesbestemmel-

ser om koordinering af etablering og vedligeholdelse af lagre, herunder frivillige aftaler mellem med-

lemsstater om at stille lagre til rådighed for medlemsstater, der er i krisesituationer. Desuden bliver det

allerede fungerende mødeforum Den europæiske kriseberedskabs- og responsmekanisme for fødevare-

forsyningssikkerhed (EFSCM) hjemlet i forslaget. Endelig får Kommissionen hjemmel til at fastsætte

gennemførelsesforordninger ved hasteprocedure om indførsel af krav til medlemsstater og private ope-

ratører om i krisesituationer at rapportere til Kommissionen om landbrugs- og fødevarelagre og andre

forhold for at sikre tilgængelighed af disse produkter i EU.

Andre elementer

Bestemmelserne i bilaget om sukkerkontrakter tilpasses, hvormed roepulp forbliver roesælgerens ejen-

dom, medindre andet aftales, og der fastsættes regler for købsbetingelser i forhold til, hvilken form pul-

pen eventuelt skal returneres i samt metode for beregning af kompensation ved eventuel tilbageholdelse

af pulpen. Da den nugældende forordning (EU) 2021/2116 om finansiering, forvaltning og overvågning

af den fælles landbrugspolitik ophæves, flyttes en række bestemmelser til markedsordningen om hjem-

mel til Kommissionen til at udstede delegerede retsakter om kontrol og sanktioner og om reduktion af

støtte for offentlig intervention og støtte til privat oplagring, hvis betingelserne herfor ikke overholdes.

Endvidere tilpasses bestemmelsen om beregning af tillægsimporttold på baggrund af regler i Verdens-

handelsorganisationen (WTO). Herudover fjernes en adgang til at undlade at pålægge tillægsimporttold,

hvor den pågældende import ikke forventes at forstyrre EU’s marked eller på anden måde være dispro-

portional. Da det er vanskeligt at føre bevis for, at en import skader EU’s marked, fjernes bestemmelsen,

da reglen går ud over WTO’s bestemmelser.

Endelig flyttes regler om sikkerhedsstillelse til forordnin-

gen.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 626: Grundnotat om forslag til markedsordningen efter 2027, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Land-

brugsudvalg, der er ledende udvalg.

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget KOM (2025) 354.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-

deset.

Gældende dansk ret

Lov nr. 407 af 25. april 2023 om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

De lovgivningsmæssige konsekvenser af forslaget i Danmark skal afklares.

Økonomiske konsekvenser

Forslagene udgør en del af den flerårige finansielle ramme for 2028-34, specifikt som del af fonden for

nationale og regionale partnerskaber herunder. Udgiftsniveauet fastsættes som led i de centrale for-

handlinger om de flerårige finansieller rammer for 2028-34. Konsekvenser heraf for det danske EU-

bidrag er nærmere beskrevet i Finansministeriets notater herom.

Idet det vil være obligatorisk at tilbyde skoleordningen og visse sektorinterventioner, og eftersom med-

lemsstaterne fremover skal medfinansiere skoleordningerne og sektorinterventionerne via deres natio-

nale og regionale partnerskabsplaner, vil det medføre udgifter til national medfinansiering.

Forslagets afsnit om planer for tilgængelighed af landbrugsprodukter til krisesituationer og fødevare-

lagre vil kunne medføre administrative omkostninger for de involverede danske myndigheder. Såfremt

det i Danmark besluttes at etablere nødlagre af landbrugsprodukter til brug i krisesituationer, vil etab-

lering, opkøb af produkter og vedligeholdelse heraf formentlig medføre nationale udgifter.

Forslaget om at indføre mulighed for handelsnormer for proteinafgrøder, oksekød, svinekød og fåre- og

gedekød samt ost medfører ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser. Omfanget heraf vil af-

hænge af følgelovgivning i form af eventuelle kommende forslag til sekundære retsakter, som kan blive

fremsat af Kommissionen, hvilket vil kunne have erhvervsøkonomiske konsekvenser. Såfremt det i Dan-

mark besluttes at etablere nødlagre af landbrugsprodukter til brug i krisesituationer, kan det have posi-

tive erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter, som følger af EU-retsakter, afholdes inden for de berørte

ministeriers eksisterende bevillingsrammer, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

Høring

Sagen har været er i høring på høringsportalen, § 2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevare-

udvalgs EU-underudvalg.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 626: Grundnotat om forslag til markedsordningen efter 2027, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Landbrug & Fødevarer fremhæver, at det ikke er hensigtsmæssigt, at grisekød omfattes af handelsnor-

mer. En sådan regulering vurderes at kunne begrænse sektorens markedsmæssige fleksibilitet og vil

efter Landbrug & Fødevarers vurdering ikke tilføre reel værdi i forhold til de eksisterende handelsfor-

hold. Endvidere bemærkes det, at der i bilagets Part 1a er anført en række kødbetegnelser. Efter Land-

brug & Fødevarers opfattelse er det en væsentlig mangel, at betegnelsen skinke ikke er anført blandt

øvrige kødbetegnelser. Ydermere finder Landbrug & Fødevarer det vigtigt at fastholde beskyttelsen af

mejeribetegnelser af hensyn til korrekt forbrugerinformation. Mejeribetegnelser som f.eks 'mælk', 'ost'

og 'yoghurt' er forbundet med specifikke kvalitetsstandarder og produktionsmetoder. En udvanding af

disse betegnelser kan føre til vildledning af forbrugerne og svække tilliden til mejeriprodukter.

Det er efter Landbrug & Fødevarers opfattelse afgørende, at ordningen om lagring af landbrugsvarer til

beredskab indrettes med det klare formål at styrke beredskabet og fødevaresektorens evne til at hånd-

tere krisesituationer. Alsidige og næringsrige fødevarer, som er nemme at indtage på forskellige måder

og med potentiale for lang holdbarhed, er afgørende for befolkninger i krisesituationer. Ordningen må

ikke udvikle sig til et instrument for skjult markedspolitik eller bruges til at regulere priser og markeds-

balancer. Der bør udvises stor opmærksomhed på, at tiltagene ikke fører til indgreb, der forvrider mar-

kedets funktion eller svækker den frie prisdannelse. Landbrug & Fødevarer støtter målet om at øge sek-

torens modstandsdygtighed, men dette skal ske inden for rammer, der sikrer markedsorientering, re-

spekt for princippet om fri prisdannelse og fuld gennemsigtighed. Landbrug & Fødevarer finder, at la-

geropbygning kun er et supplement til akut nødhjælp. Den primære strategi skal være et robust fødeva-

resystem, hvor handel og værdikæder kan opretholdes og genetableres så hurtigt og effektivt som muligt.

Hvis kritiske input er begrænsede og lagre skal anvendes, bør fødevareproducenter indgå i prioriterin-

gen. Landbrug & Fødevarer finder, at fokus bør være på input, der sikrer fortsat produktion, såsom

brændstof, foder, gødning og kritiske reservedele. Øget lageropbygning af input til forarbejdningsindu-

strien, såsom hygiejnekemikalier og emballagematerialer, bør også overvejes. Konsolidering af land-

brugs- og fødevaresektoren har ført til færre landbrug, koncentreret produktion og øget risikoniveau ved

afbrydelser i forsyningskæderne. Ligeledes har konsolideringen også reduceret antallet af produktions-

steder i Europa og fået eksempelvis mejerierne til at operere med hub-and-spoke-modeller, hvor enkelte

anlæg specialiserer sig i få produkter, hvilket påvirker evnen til at opbygge lagre, hvor befolkninger kan

få brug for produkterne. Landbrug & Fødevarer bemærker, at lagre medfører omkostninger til opbeva-

ring og kapital. Resultatbaseret kompensation er bedre end omkostningsbaseret kompensation, da det

skaber incitament.

Plantebranchen er stærkt imod, at der gives beføjelser til at fastsætte handelsstandarder for kød, ost og

proteinafgrøder, der kan bruges til at begrænse mulighederne for korrekt fødevareinformation om plan-

tebaserede produkter. De plantebaserede fødevareproducenter har absolut ingen interesse i, at deres

produkter forveksles med animalske fødevarer. Erfaringerne med beskyttelse af benævnelser for meje-

ribetegnelser er efter Plantebranchens opfattelse dårlige, idet de har vist sig at være med til at undermi-

nere innovation, konkurrenceevne og indre marked, også for mejerisektoren selv. Forslaget bør som

minimumunderlægges en konsekvensanalyse.

Plantebranchen bifalder kraftigt oprettelsen af en ny "proteinsektor" inden for den fælles landbrugspo-

litik. Anvendelsesområdet skal eksplicit omfatte plantebaserede afgrøder, ingredienser og forarbejd-

ning, så deres bidrag til Europas proteinautonomi, modstandsdygtighed og klimamål anerkendes. EU's

skoleordning for frugt, grøntsager og mælk skal udvides til også at indeholde plantebaserede fødevarer,

herunder ikke mindst plantedrikke. Indkøbsreglerne bør være ernæringsbaserede og fleksible, så med-

lemsstaterne kan inkludere berigede plantebaserede produkter, der støtter børns sundheds- og bære-

dygtighedsmål.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 626: Grundnotat om forslag til markedsordningen efter 2027, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Plantebranchen anfører, at plantebaserede alternativer til mælk fortsat er udelukket fra skoleordningen.

Det findes problematisk af flere årsager. Berigede plantebaserede alternativer anbefales i flere nationale

kostvejledninger. Det nuværende program fokuserer primært på at fremme forbruget af komælk, sna-

rere end at imødekomme børns ernæringsmæssige behov. Det betyder at børn, der af forskellige årsager

ikke kan eller ikke ønsker at indtage mejeriprodukter

–

for eksempel på grund af allergier eller intole-

rancer

–

er udelukket fra programmet. Ud over de ernæringsmæssige aspekter er det vigtigt også at

overveje de miljømæssige. En udvidelse af skoleprogrammet til også at omfatte plantebaserede alterna-

tiver ville også skabe nye muligheder for danske og europæiske landmænd.

Rådet for Grøn Omstilling mener, at

hvis mælk fortsat skal være en del af EU’s skoleordning for frugt,

grønt og mælk, bør skoleordningen udvides, så den også kan inkludere plantebaserede alternativer, der

lever op til anerkendte ernæringsmæssige standarder. Udbudsreglerne bør være fleksible og ernærings-

baserede, så medlemsstaterne får mulighed for at indkøbe plantebaserede produkter, der både fremmer

børns sundhed og støtter bæredygtighedsmål inden for de planetære kostråd. Rådet for Grøn Omstilling

opfordrer til, at EU’s støtteordninger belønner bæredygtig og plantebaseret produktion, og at Kommis-

sionen følger op på anbefalingen om en Handlingsplan for Plantebaserede Fødevarer inden 2026 som

blev fremlagt i Den Strategiske Dialog om Fremtidens Landbrug i EU.

Dansk Vegetarisk Forening mener, at skoleordningen skal fremme brugen af økologisk og lokalt produ-

ceret frugt og grønt. Hvis mælk fortsat skal være en del af ordningen, bør plantedrikke ligeledes omfat-

tes. Dansk Vegetarisk Forening mener, at Danmark skal stille kritiske spørgsmål til, at ultraforarbejdede

produkter skal ekskluderes, da definitionen er tvivlsom og udelukker en række sunde fødevarer.

Danmark skal ikke bakke op om beskyttelse af traditionelle kødnavne, i det det direkte er et angreb på

innovation, de planetære grænser og den plantebaserede omstilling. Endvidere vil det skabe alvorlige

handelsmæssige barrierer for europæiske producenter. Det bør sikres, at listen med navne, der beskyt-

tes, ikke udvides. I forhold til forslaget om at lagre af landbrugsvarer til beredskab er det oplagt at dis-

kutere, hvordan man gør europæisk landbrug mere plantebaseret, og hvordan man får skabt et marked

for det plantebaserede, som et led i at sikre vores fødevareforsyning og blive uafhængig af importeret

foder og gødning.

DI Fødevarer mener, at de eksisterende regler om obligatorisk oprindelsesmærkning for kød er tilstræk-

kelige til at oplyse forbrugerne. Det er derfor overflødigt at indføre handlenormer for visse kødtyper. Det

vil ydermere lede til en fordyrelse af produkterne, når der skal gives flere oplysninger, hvilket ikke kan

antages at være i forbrugernes interesse. Det støttes heller ikke, at der indføres handelsnormer for ost,

da der allerede er en række beskyttelser på de fleste oste, bl.a. geografiske betegnelser. DI Fødevarer kan

godt støtte forslaget om at styrke tilgængeligheden af forsyninger i nødsituationer og alvorlige kriser.

Dyrenes Beskyttelse mener, at skoleordningen først og fremmest skal fremme børns indtag af frugt og

grønt, og økologisk produceret frugt og grønt skal prioriteres f.eks. gennem højere tilskudssatser. Hvis

tilskud til mælk eller andre mejeriprodukter fortsat indgår i ordningen, skal økologi eller produktioner

med tilsvarende dyrevelfærd være et minimumskrav for støtteberettigelse. Det vil også understøtte EU’s

målsætning om 25 pct. økologisk areal i 2030.

Skoleordningen bør desuden moderniseres, så plantebaserede drikke kan indgå som støtteberettigede

produkter. Det vil imødekomme klima-, natur- og dyrevelfærdshensyn samt give børn med etiske eller

sundhedsmæssige behov et reelt alternativ. Det vil også afspejle, at plantebaserede drikke er en del af de

afgrøder og produkter, som europæiske landmænd også dyrker og udvikler. Hvis EU vil understøtte den

nødvendige diversificering af landbruget og skabe nye markedsmuligheder, bør det derfor også være en

integreret del af skoleordningen.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 626: Grundnotat om forslag til markedsordningen efter 2027, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Økologisk Landsforening er enig i, at der er behov for at fremme selvforsyningen med protein i EU og

sikre en højere selvforsyning med foder og øge dyrkningen af bælgplanter til fødevarer Landsforening

vil dog meget advare mod afgrødespecifikke støtteordninger, da det bl.a. forstyrrer prisdannelsen og

fagligheden i sædskifteplanlægningen.

Økologisk Landsforening er kritiske over for forslaget om at beskytte betegnelser til produkter, der kom-

mer fra husdyr. Det er ikke vurderingen, at der i dag hersker usikkerhed blandt forbrugerne, om det er

et produkt, der overvejende består af planteingredienser, eller om det overvejende er et produkt baseret

på husdyr. EUs skolefrugtordning bør indeholde krav om, at der er en mindsteandel andel økologi, så

det understøtter EU målet om mindst 25 pct. økologi i 2030. Økologisk Landsforening mener dertil, der

bør stilles krav til dyrevelfærden fra de gårde, der leverer mælk til skolemælksordningen.

Forbrugerrådet tænk støtter, at der stilles krav om oprindelsesmærkning på bælgfrugter. Det bør være

et krav, at det specifikke oprindelsesland, hvor råvaren er dyrket, angives. Kravet bør omfatte både ikke-

forarbejdede fødevarer, forarbejdede fødevarer uden yderligere ingredienser samt sammensatte føde-

varer, hvor bælgfrugter indgår som ingrediens.

Forbrugerrådet Tænk anser det ikke umiddelbart som hensigtsmæssigt, at betegnelser, som man tradi-

tionelt forbinder med kød som f.eks. kylling eller bacon, fuldstændig udelukkes fra at bruges på andre

fødevarer som plantebaserede alternativer. Forbrugerrådet Tænk appellerer i stedet til en generel, skær-

pet praksis omkring den overordnede vurdering af, om fødevarer samlet set giver et indtryk, der lever

op til fair oplysningspraksis i overensstemmelse med artikel 7 i forordning 1169/2011 om fødevareinfor-

mation til forbrugerne

–

ikke kun i forhold til brug af animalske betegnelser.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at en stor del af medlemsstaterne vil støtte Kommissionens forslag. Flere medlemsstater

forventes dog at være kritiske over for, at EU’s skoleordning lægges ind under NRP-planen

og at der er

national medfinansiering. Flere medlemsstater forventes at være overordnede positive om mærkning af

kødprodukter. Ligesom at en større grupper af medlemsstater forventes at være positive over for Kom-

missionens forslag om etablering af en proteinafgrødesektor. Visse medlemsstater forventes at være kri-

tiske over for Kommissionens forslag om risiko/krisemekanismen vedrørende nødlagre.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder det centralt, at forhandlingerne om forslagene ikke foregriber forhandlingerne om

EU’s

kommende flerårige finansielle ramme (MFF) for 2028-34. Regeringen hilser generelt Kommissi-

onens forslag velkomment, idet regeringen lægger vægt på, at reformen af EU’s landbrugspolitik bidra-

ger til en modernisering af den fælles landbrugspolitik med fokus på udvikling af en fortsat markedsori-

enteret, bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugssektor med mindre grad af markedsregulering, in-

terventioner og overflødige handelsnormer. Regeringen ønsker, at Kommissionen udarbejder en konse-

kvensanalyse af forslaget i overensstemmelse med principperne for bedre regulering.

Regeringen er positivt indstillet overfor, at Kommissionen foreslår, at der etableres en proteinafgrøde-

sektor i EU, da en sådan sektor kan bidrage til den grønne omstilling af europæisk landbrug.

Regeringen finder det positivt, at EU’s skoleordning

skal prioritere bæredygtige produkter, der f.eks. er

certificeret økologisk, lever op til EU’s dyrevelfærdsstandarder mm., da det kan være med til at drive en

efterspørgsel efter bæredygtige produkter, herunder klimavenlige alternativer. Det er vigtigt for regerin-

gen, at de administrative byrder for skoleordningen begrænses.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 626: Grundnotat om forslag til markedsordningen efter 2027, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Regeringen finder overordnet, at forordning 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne skal

fastholdes som den generelle ramme for regulering af fødevareinformation på EU-niveau. Regeringen

støtter ikke, at der gives mulighed for at indføre yderligere handelsnormer, herunder krav om øget op-

rindelsesmærkning. Tilsvarende finder regeringen ikke, at der er behov for yderligere regulering af be-

nævnelser for kødprodukter.

Regeringen finder forslaget om nationale planer for fødevareforsyningssikkerhed og medlemsstaters

mulighed for at vurdere behovet for opbygning af fødevarelagre til nødsituationer nyttigt, og at Kom-

missionen overvåger oprettelse af nationale lagre og påser, at de ikke bliver markedsforstyrrende. Rege-

ringen mener endvidere, at krav til nationale beredskabsplaner bør integreres i eksisterende nationale

beredskabsplanlægninger, at medlemsstaterne bør bevare fleksibilitet i implementeringen, og at forsla-

get udformes i

sammenhæng med EU’s strategi for opbygning af lagre

samt implementeringen af CER-

direktivet, så overlap og dobbeltregulering undgås.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt samlenotat til Folketingets Europaudvalg den 11. september 2025 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 22-23. september 2025.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.