MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 625: Grundnotat om forslag om den fælles landbrugspolitik efter 2027, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 625
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

Den 15. september 2025

Sagsnummer: 2025-187

./.

Til udvalgets orientering fremsendes hermed grundnotat om Kommissionens forslag til Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning om fastlæggelse af betingelserne for gennemførelsen af Unionens støtte

til den fælles landbrugspolitik for perioden 2028-2034, KOM (2025) 560.

Jacob Jensen

Jesper Wulff Pedersen

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057

København K

Tlf. 38 10 60 00

• CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 625: Grundnotat om forslag om den fælles landbrugspolitik efter 2027, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Den 15. september 2025

FVM 475

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

fastlæggelse af betingelserne for gennemførelsen af Unionens støtte til den fælles

landbrugspolitik for perioden 2028-2034

KOM (2025) 560

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 11. september 2025.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har den 16. juli 2025 fremsat forslag til forordning om betingelserne for gennemførel-

sen af Unionens støtte til den fælles landbrugspolitik. Forordningen afløser Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) 2021/2115 om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af med-

lemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond

for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (EL-

FUL), og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU) nr. 1307/2013. Forordningen er en

del af det samlede forordningsgrundlag for en ny fond for nationale og regionale partnerskaber, som

fastsætter, at medlemsstaterne skal udarbejde nationale og regionale partnerskabsplaner (NRP-pla-

ner), der omfatter direkte støtte, støtte til landdistriktsudvikling, støtte til økonomisk, social og terri-

torial samhørighed, fiskeri og den maritime sektor samt støtte til velstand og sikkerhed. Nærværende

forslag om støtte til den fælles landbrugspolitik indebærer en målretning af den direkte støtte blandt

andet gennem obligatoriske skrå støttelofter på arealstøtten og et efterfølgende absolut støtteloft pr.

bedrift, øget støtte til unge landmænd og en støtte til små landbrug. Der skal ydes støtte til miljø- og

klimatiltag, ligesom der er mulighed for bl.a. at støtte investeringer i land- og skovbruget, videndeling,

håndtering af risiko og kriser m.v. Der er fokus på etablering af unge og nye landbrug gennem f.eks.

opstartspakker. Der er øgede muligheder for koblet indkomststøtte (produktionsafhængig). Regerin-

gen hilser generelt Kommissionens forslag velkomment, da det bidrager til en modernisering af land-

brugspolitikken, idet regeringen arbejder for en grønnere, enklere og mere markedsorienteret land-

brugspolitik med lige konkurrencevilkår på tværs af sektoren og på tværs af medlemsstaterne.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2025) 560 af 16. juli 2025 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om fastlæggelse af betingelserne for gennemførelse af Unionens støtte til den fælles

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 625: Grundnotat om forslag om den fælles landbrugspolitik efter 2027, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

landbrugspolitik for perioden 2028-34. Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogudgave den 5. sep-

tember 2025.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og skal behandles efter proceduren for den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Formål og indhold

Forslaget afløser Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 om regler for støtte til stra-

tegiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gen-

nem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Ud-

vikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU) nr.

1307/2013.

Forslaget udgør en del af det samlede forordningsgrundlag for en ny fond for nationale og regionale

partnerskabsplaner, som vil reformere den fælles landbrugspolitik for perioden 2028-34. De øvrige for-

ordningsforslag er Kommissionens forslag KOM (2025) 565 til forordning om oprettelse af den natio-

nale og regionale partnerskabsfond for perioden 2028-34 (NRP), Kommissionens forslag KOM (2025)

545 til forordning om en fælles præstationsramme, Kommissionens forslag KOM (2025) 555 til forord-

ning om en europæisk konkurrenceevnefond, Kommissionens forslag KOM (2025) 543 til et forsknings-

rammeprogram, Kommissionens forordningsforslag KOM (2025) 553 til fælles markedsordning samt

Kommissionens forslag KOM (2025) 554 om EU-skoleordningen.

Støtten skal ydes under den nationale og regionale partnerskabsfond ("fonden"). Der vil dermed ikke

længere skulle udarbejdes en strategisk plan for anvendelsen af den fælles landbrugspolitik, da med-

lemsstaterne skal udarbejde nationale og regionale partnerskabsplaner (NRP-planer) for perioden

2028-34, som omfatter den direkte støtte, støtte til landdistriktsudvikling, støtte til økonomisk, social

og territorial samhørighed, fiskeri og den maritime sektor samt støtte til velstand og sikkerhed. NRP-

planerne skal beskrive medlemsstaternes plan for reformer, interventioner, og hvorledes de bidrager til

de fælles EU-mål og andre relevante internationale forpligtelser. Planerne skal godkendes af Kommis-

sionen.

Nærværende forslag fastsætter betingelserne for implementering af EU’s støtte til den fælles landbrugs-

politik for perioden 2028-34, som vil indgå som et afsnit i den samlede danske NRP-plan. Forslagets

overordnede formål er at sikre en stærk, bæredygtig og robust fælles landbrugspolitik, fødevareforsy-

ningssikkerhed i EU, generationsskifte og dynamiske landdistrikter, og med henblik herpå fastsætter

forordningen specifikke betingelser for gennemførelsen af EU’s støtte til den fælles landbrugspolitik.

Nationale anbefalinger og styring af den fælles landbrugspolitik

Kommissionen skal vedtage nationale anbefalinger under den fælles landbrugspolitik, der skal vejlede

hver medlemsstat i forhold til gennemførelse af de specifikke mål, der er relevante for den fælles land-

brugspolitik inden for rammerne af deres nationale og regionale partnerskabsplan, inden medlemssta-

terne fremsender deres NRP-plan til Kommissionen. De nationale anbefalinger skal bl.a. været baseret

på bidrag til en rimelig og tilstrækkelig indkomst for landmænd og deres langsigtede konkurrenceevne

og bidrag til fødevareforsyningssikkerheden, forbedring af erhvervets attraktivitet og fremme af gene-

rationsskifte, styrkelse af klimaindsatsen, levering af økosystemtjenester, cirkulære løsninger, bevarelse

af biodiversitet og naturressourcer, bæredygtigt landbrug og forbedring af dyrevelfærd, forbedring af

modstandsdygtighed, landmændenes beredskab og evne til at håndtere kriser og risici samt fremme af

adgangen til viden m.v.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 625: Grundnotat om forslag om den fælles landbrugspolitik efter 2027, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Bedriftsforvaltning

Der indføres et bedriftsforvaltningssystem (farm stewardship) i stedet for det nuværende konditionalitet

og social konditionalitet, og som omfatter tre elementer. Det første element er regler for lovgivningsbe-

stemte forvaltningskrav i angivne forordninger samt direktiver som gennemført af medlemsstaten, den

anden del regler for social konditionalitet og den tredje regler for beskyttelsespraksis. Betalinger pri-

mært under ordninger for areal- og koblet støtte skal være underlagt overholdelse af bedriftsforvalt-

ningssystemet. Landmænd, som modtager betaling til små landbrug, er omfattet af de lovgivningsbe-

stemte forvaltningskrav, men ikke social konditionalitet og beskyttelsespraksis. Landbrug under 10 hek-

tar støtteberettiget areal er undtaget bedriftsforvaltning. Landbrugsstøtte, der er omfattet af reglerne

om bedriftsforvaltning, anses at opfylde princippet om

”ikke at gøre væsentlig skade”.

Beskyttelsespraksisser skal defineres af medlemsstaterne med henblik på at opnå følgende mål a) be-

skyttelse af kulstofrige jorder, landskabselementer og permanente græsarealer på landbrugsland; b) be-

skyttelse af jord mod jorderosion, bevarelse af jordpotentialet, vedligeholdelse af jordens organiske ind-

hold, herunder gennem afgrøderotation eller -diversificering, såvel som beskyttelse mod stubafbræn-

ding på dyrkede arealer; samt c) beskyttelse af vandløb og grundvand mod forurening og afstrømning.

Økologer skal anses for at overholde de beskyttelsespraksisser nævnt under pkt. b) og c). Medlemssta-

terne kan endvidere anse deltagelse i miljø- og klimatiltag, for at udgøre overholdelse af en eller flere af

disse praksisser.

Medlemsstaterne kan fastsætte specifikke undtagelser fra de fastsatte beskyttelsespraksisser og kan give

midlertidige dispensationer grundet vejrforhold. Kontrol af overholdelse af de fastsatte beskyttelses-

praksisser skal baseres på medlemsstaternes kontrol- og håndhævelsessystemer inden for de relevante

områder. Som noget nyt får medlemsstaterne mulighed for at fastsætte, at overholdelse af de fastsatte

beskyttelsespraksisser kan finansieres under miljø- og klimaordningerne i den fælles landbrugspolitik,

men ikke for de omfattede lovbestemte forvaltningskrav.

Arealstøtte

Medlemsstaterne skal yde arealbaseret indkomststøtte til støtteberettigede hektarer til landmænd for at

imødekomme indkomstbehov. Medlemsstaterne skal differentiere arealstøtten baseret på landmænde-

nes indkomst fra landbrugsaktiviteter i en referenceperiode. Støtten pr. hektar fastsættes i NRP-forsla-

get og skal i gennemsnit udgøre mellem 130 og 240 euro (ca. 970-1.800 kr.) pr. hektar pr. medlemsstat.

Det øvre spænd er således omtrent på niveau med det forventede støtteniveau i Danmark for grundbe-

talingen i 2025 på ca. 1.800 kr. / hektar., inden der tages højde for eventuel reduktion i den enkelte

landmands støtte som følge af skrå og efterfølgende absolutte støttelofter. Indkomststøtten skal målret-

tes de landmænd, der har størst behov, dvs. især unge og nye landmænd, kvinder, familiedrevne bedrif-

ter, små bedrifter, bedrifter med både afgrøde- og husdyrproduktion mv. Indkomststøtten kan i stedet

for en betaling per hektar ydes i form af et årligt engangsbeløb. Der er krav om øget støtte pr. hektar til

unge landmænd.

Medlemsstaterne skal i NRP-planen definere en landmand, som en fysisk eller juridisk person med ho-

vedaktivitet inden for landbrug, eller en fysisk person eller mindre juridisk person, som har en mini-

mumaktivitet inden for landbrug. Endvidere skal landbrugsaktivitet defineres inden for en ramme, som

omfatter produktion eller opretholdelse af arealer, og støtteberettigede arealer defineres inden for en

ramme som i dag. Medlemsstaterne skal sikre, at landmænd, der er over den officielle pensionsalder og

får udbetalt pension, senest fra 2032 ikke længere kan modtage indkomststøtte.

Der indføres en reduktion af arealstøtten per landbrug, hvis den overstiger 20.000 euro (149.000 kr.)

årligt. Reduktionen indfører en skrå loft over støtten, da reduktionen udgør 25 pct. af støtten mellem

20.000 og 50.000 euro (372.500 kr.), 50 pct. af den del af støttebeløbet, der ligger mellem 50.000 og

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 625: Grundnotat om forslag om den fælles landbrugspolitik efter 2027, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

75.000 euro (558.750 kr.), og 75 pct. af den del af støttebeløbet, der ligger mellem 75.000 og 100.000

euro (745.000 kr.).

Der indføres endvidere et absolut støtteloft på 100.000 euro (745.000 kr.) for arealstøtten per landbrug

per år efter anvendelsen af de skrå støttelofter.

Betaling til små landbrug

Medlemsstaterne skal yde indkomststøtte til små landbrug i form af en årlig betaling af et engangsbeløb

på højst 3.000 euro (22.350 kr.), der erstatter arealstøtten, støtte koblet til produktion og betalinger for

naturbetingede eller andre områdespecifikke begrænsninger. Betalingen er frivillig at søge og skal pri-

mært rettes mod landmænd, der udfører en landbrugsaktivitet på deres bedrift og aktivt bidrager til

fødevareforsyningssikkerheden.

Miljø- og klima

Medlemsstaterne skal som minimum yde støtte til landmænd og andre støttemodtagere inden for hvert

af følgende miljø- og klimaprioriterede områder: a) tilpasning til klimaændringer og vandmodstands-

dygtighed; b) afbødning af klimaændringer, herunder kulstofbinding og produktion af vedvarende

energi på bedriften inklusiv biogasproduktion; c) jordsundhed; d) bevarelse af biodiversitet, såsom be-

varing af levesteder eller arter, landskabstræk og reduktion af brugen af pesticider; e) udvikling af øko-

logisk landbrug; f) dyresundhed og dyrevelfærd. Medlemsstater med områder, der er berørt af vandfor-

urening på grund af nitratoverskud, skal yde støtte til landmænd til ekstensivering af husdyrsystemer

eller til diversificering til andre landbrugsaktiviteter.

Betaling for naturbetingede eller andre områdespecifikke begrænsninger

Medlemsstaterne skal yde støtte til at kompensere landmænd for naturbetingede eller andre område-

specifikke begrænsninger. Betalingen pr. støtteberettiget hektar er begrænset til de meromkostninger

eller indkomsttab, der er forbundet med landbrugsproduktion i de udpegede områder sammenlignet

med produktion i ikke-udpegede områder.

Støtte til ulemper som følge af visse obligatoriske krav

Medlemsstaterne kan yde arealbaseret støtte i landbrugs- og skovbrugsområder til ulemper som følge

af gennemførelsen af Natura 2000-direktiverne eller vandrammedirektivet. Ud over disse områder kan

medlemsstaterne beslutte at yde støtte til andre afgrænsede naturbeskyttelsesområder med miljøre-

striktioner, der gælder for landbrug eller skovbrug, og som bidrager til gennemførelsen af Rådets direk-

tiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, hvis disse områder ikke overstiger

5 pct. af de udpegede Natura 2000-områder, der er omfattet af den nationale NRP-plan. Der kan kun

ydes betalinger til landmænd, skovejere og deres foreninger.

Miljø- og klimaindsatser mv.

Medlemsstaterne skal give incitamenter til at deltage i aktiviteter til fordel for klima, miljø, dyresundhed

og -velfærd og bæredygtigt skovbrug. Der skal ydes støtte til opretholdelse af økologisk drift og eksten-

sivering af husdyrproduktionen. Derudover skal der ydes støtte til omlægning til modstandsdygtige pro-

duktionssystemer på hele eller dele af bedriften, herunder omlægning til økologisk drift og ekstensive-

ring af husdyrproduktionen. Dette forudsætter, at landmanden udarbejder en plan for omlægningen,

der skal godkendes af medlemsstaten.

Støtten kan kun ydes for tiltag, der ligger ud over de relevante lovbestemte forvaltningskrav omfattet af

bedriftsforvaltning og de relevante minimumskrav for anvendelse af gødning og plantebeskyttelsesmid-

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 625: Grundnotat om forslag om den fælles landbrugspolitik efter 2027, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

ler, dyrevelfærd og andre relevante obligatoriske krav, der er fastsat i national eller EU-lovgivning. Så-

fremt der i national lovgivning er fastsat krav, der går ud over de tilsvarende EU-krav, kan der gives

støtte til tiltag, der bidrager til opfyldelsen af de nationale krav.

Der fremgår ikke et eksplicit krav om, hvor mange af midlerne under den fælles landbrugspolitik, som

skal anvendes på grønne tiltag. Der er i NRP-forslaget en forventning om, at 43 pct. af midlerne til NRP-

planerne anvendes på miljø- og klimaformål.

Koblet indkomststøtte

Medlemsstaterne skal yde koblet indkomststøtte til landmænd i specifikke landbrugssektorer og -pro-

dukter eller til specifikke typer landbrug, som oplever vanskeligheder og er vigtige af socioøkonomiske

eller miljømæssige årsager. Der kan ydes koblet støtte per hektar eller per dyr i visse landbrugssektorer.

Som noget nyt kan der også ydes støtte per dyreenhed til f.eks. svinesektoren, samt æg og fjerkræsekto-

ren. Medlemsstaterne skal minimere den potentielle indvirkning af støttebeslutningerne på det interne

marked. For støtte, der ydes som betaling pr. dyr til husdyrsektoren, skal medlemsstaterne tage hensyn

til miljøpåvirkninger, herunder ved at fastsætte et maksimum for husdyrtæthed i nitratsårbare zoner.

Den koblede støtte kan udgøre op til 20 pct. af den samlede støtte under den fælles landbrugspolitik,

hvilket er en forøgelse fra i dag, hvor den maksimalt kan udgøre 13 pct. Det vil endvidere være muligt at

yde op til 5 pct.-point yderligere, hvis de ekstra midler ydes til f.eks. proteinafgrøder, blandede landbrug

og i østlige grænseregioner.

Støtte til deltagelse i risikostyringsværktøjer

Medlemsstaterne skal yde støtte til landmænd til deltagelse i risikostyringsværktøjer. Medlemsstaterne

skal sikre, at der kun ydes støtte til tab, der overstiger 20 pct. af landbrugerens gennemsnitlige årlige

produktion eller indkomst i en forudgående periode. Kravet gælder dog ikke medlemsstater der har til-

svarende nationale risikostyringsværktøjer.

Støtte til investeringer for landmænd og skovejere

Medlemsstaterne kan yde investeringsstøtte til produktive og ikke-produktive investeringer, der yder et

passende samlet bidrag til modstandsdygtigheden i landbruget, fødevaresystemer, skovbruget og land-

distrikter, herunder især klima- og vandresiliens. Der kan desuden ydes støtte til investeringer i genop-

rettelse af landbrugs- eller skovbrugsproduktionspotentiale, der er beskadiget af naturkatastrofer, ugun-

stige klimabegivenheder eller katastrofale begivenheder. Det er en betingelse, at den pågældende begi-

venhed har forårsaget ødelæggelse af mindst 30 pct. af landbrugsproduktionspotentialet eller mindst 20

pct. af skovbrugsproduktionspotentialet. Hvis EU-retten medfører nye krav til landbrugere, kan der ydes

støtte til investeringer, der opfylder disse krav, i en periode på højst 36 måneder fra den dato, hvor de

bliver obligatoriske for bedriften.

Etablering af unge landmænd og generationsskifte

Medlemsstaterne skal yde støtte til etablering af unge landmænd og opstart af virksomheder i landdi-

strikterne, inklusiv etablering af nye landbrug. Der kan desuden ydes støtte til forretningsudvikling af

små landbrug. Støtten kan ydes i form af faste beløb eller finansielle instrumenter eller en kombination

af disse, og den kan maksimalt udgøre 300.000 euro (2.235.000 kr.).

Medlemsstaterne skal desuden fastlægge en strategi for generationsskifte i landbruget med henblik på

at forbedre effektiviteten og sammenhængen mellem interventioner, der er rettet mod unge landmænd,

herunder beskrivelse af synergieffekter.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 625: Grundnotat om forslag om den fælles landbrugspolitik efter 2027, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Desuden skal medlemsstaterne etablere en startpakke til unge landmænd, der skal omfatte en række

foranstaltninger i overensstemmelse med medlemsstatens generationsskiftestrategi. Foranstaltnin-

gerne kan bl.a. omfatte støtte til etablering af unge landmænd, arealstøtte til unge landmænd, støtte til

små landbrug målrettet unge landmænd, støtte til investeringer med en højere støtteintensitet til unge

landbrugere og støtte til opstart af virksomheder i landdistrikterne m.v. En ung landmand skal defineres

af medlemsstaten, men kan højst være 40 år og skal være bedriftsansvarlig.

Medlemsstaterne kan desuden yde støtte til aflastningstjenester i landbruget, der giver landmænd mu-

lighed for at tage orlov på grund af sygdom, fødsel, pasning af børn og andre familiemedlemmer, ferie

samt deltagelse i uddannelse.

Støtte med fokus på landdistrikter, innovation og videndeling

Medlemsstaterne skal yde støtte til lokale aktionsgrupper (LEADER) til at udarbejde og gennemføre

lokale udviklingsstrategier. Medlemsstaterne skal som minimum yde denne støtte i landdistrikter med

specifikke ulemper, som defineret i medlemsstatens NRP-plan. Støtte kan ydes til projekter, der gen-

nemføres af lokale aktionsgrupper, der involverer opstart, værdiskabende kapacitet i forbindelse med

transformation, diversificering af landbrugsaktiviteter, herunder agro-turisme, direkte salg af land-

brugsprodukter og innovation. Støtte fra LEADER skal have fokus på områder inden for landdistrikts-

udvikling med merværdi for landbrugere og skovejere, såsom social, miljømæssig, digital og økonomisk

transformation af landdistrikter, forbedring af landdistrikternes velfærd og styrkelse af social kapital.

Medlemsstaterne skal yde støtte til videndeling og innovation inden for landbrug, skovbrug og landdi-

strikter. Hver medlemsstat skal endvidere sikre, at landbrugere og skovejere har adgang til innovation,

og at ny viden når dem rettidigt og effektivt, så de kan anvende innovative og bæredygtige løsninger og

drage fordel af ny viden i landbrugssektoren.

Krisestøtte efter naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold og katastrofale begivenheder

Medlemsstaterne kan yde krisebetalinger til landmænd, der er ramt af naturkatastrofer, ugunstige vejr-

forhold eller katastrofale begivenheder. Betalingerne skal sikre kontinuitet i de berørte landmænds

landbrugsaktivitet, og støtten er betinget af, at den kompetente myndighed i medlemsstaten anerken-

der, at en naturkatastrofe, ugunstige vejrforhold eller en katastrofal begivenhed har fundet sted. Desu-

den skal begivenhederne direkte have forårsaget en skade, der resulterer i ødelæggelse af mindst 30 pct.

af landbrugerens gennemsnitlige årlige produktion. Tabene beregnes på enten bedriftsniveau, på bedrif-

tens aktivitetsniveau i den pågældende sektor eller i forhold til de specifikke berørte områder. Medlems-

staterne fastsætter støttesatser med henblik på kompensation for produktionstab. Disse satser skal være

højere for landbrugere, der også gennemfører interventioner eller andre forebyggende foranstaltninger

på bedriftsniveau for at begrænse niveauet af de produktions- og indkomstrisici, som der ydes støtte til.

Myndighed med ansvar for dataforvaltning under den fælles landbrugspolitik

Hver medlemsstat skal udpege én myndighed, der er ansvarlig for at træffe eller koordinere foranstalt-

ninger med henblik på at opnå og opretholde national og grænseoverskridende interoperabilitet (ud-

veksling af data) mellem informationssystemer, der anvendes til gennemførelse af administration, over-

vågning og evaluering af den fælles landbrugspolitik til gavn for landbrugere og andre støttemodtagere

under den fælles landbrugspolitik. Målet er, at data kun indhentes én gang fra støttemodtageren og der-

efter genanvendes på tværs af myndigheder samt i rapportering til Kommissionen.

Finansielle forhold

Det fremgår af forslaget til NRP-forordning, at der afsættes ca. 771,3 mia. euro i 2025-priser til gennem-

førelse af NRP-fonden i perioden 2028-34. Heraf er der øremærket minimum 262,8 mia. euro til en

række interventioner under den fælles landbrugspolitik og fiskeri. Disse interventioner omfatter på

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 625: Grundnotat om forslag om den fælles landbrugspolitik efter 2027, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

landbrug bl.a. arealstøtte, koblet støtte, betalinger for naturbetingede og andre områdespecifikke be-

grænsninger, støtte til ulemper som følge af visse obligatoriske krav, miljø- og klimaindsatser, betalinger

til små landbrug, støtte til risikostyringsværktøjer, støtte til investeringer, unge landmænd, opstart af

virksomheder i landdistrikterne og udvikling af små landbrug, støtte til aflastningstjenester i landbruget

samt interventioner i visse sektorer under den fælles markedsordning m.v.

Det foreslåede forordningsgrundlag omfatter visse bindinger på anvendelsen af midlerne. Det fremgår

således, at 43 pct. af midlerne til NRP-planerne skal anvendes til miljø- og klimaformål. Der er ingen

særskilt grøn øremærkning af midler til den fælles landbrugspolitik, herunder i forhold til ordninger

med miljø- og klimaformål, unge landmænd eller til Lokale Aktionsgrupper (LEADER), således som det

kendes fra programperioden 2023-27. Det fremgår, at der kan anvendes op til 3 pct. af midlerne til tek-

nisk bistand.

Det fremgår af Kommissionens forslag, at der ikke skal anvendes national medfinansiering til degressiv

arealbaseret indkomststøtte, koblet indkomststøtte, afgrødespecifik betaling for bomuld og støtte til små

landbrug. Det fremgår desuden, at den nationale medfinansiering skal udgøre mindst 30 pct. for beta-

linger for naturbetingede og andre områdespecifikke begrænsninger, støtte til ulemper som følge af visse

obligatoriske krav, miljø- og klimaindsatser, støtte til risikostyringsværktøjer, støtte til investeringer,

etablering af unge landbrugere, opstart af virksomheder i landdistrikterne og udvikling af små landbrug

samt støtte til aflastningstjenester i landbruget.

Det fremgår desuden, at den maksimale støttesats i forbindelse med støtte til investeringer er 75 pct. af

de samlede støtteberettigede udgifter for hver intervention. For interventioner, der er målrettet unge

landbrugere, kan støttesatsen forhøjes til 85 pct. af de støtteberettigede offentlige udgifter.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-

deset.

Gældende dansk ret

Gældende dansk ret omfatter lov nr. 407 af 25. april 2023 om administration af den fælles landbrugs-

politik m.v. Dertil kommer en række bekendtgørelser for de enkelte støtteordninger under den strategi-

ske plan.

Konsekvenser

Forslaget vil kunne medføre statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative kon-

sekvenser samt konsekvenser

for udmøntningen af EU’s budget, for miljøet og beskyttelsesniveauet. Der

er behov for nærmere analyse af forslaget for at kunne vurdere konsekvenserne.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

De lovgivningsmæssige konsekvenser af forslaget i Danmark skal afklares.

Statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget udgør en del af den flerårige finansielle ramme for 2028-34, specifikt som del af fonden for

nationale og regionale partnerskaber herunder. Kommissionen har foreslået et samlet udgiftsniveau til

fonden for nationale og regionale partnerskaber på 771,3 mia. euro, heraf minimum 262,8 mia. euro til

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 625: Grundnotat om forslag om den fælles landbrugspolitik efter 2027, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

landbrugsstøtte og fiskeri (2025-priser). Danmark finansierer ca. 2 pct. af det samlede EU-budget, hvor-

for den danske finansieringsandel for fonden for nationale og regionale partnerskaber udgør ca. 114,9

mia. kr. i perioden 2028-34. Udgiftsniveauet fastsættes som led i de centrale forhandlinger om de fler-

årige finansieller rammer for 2028-34. Konsekvenser heraf for det danske EU-bidrag er nærmere be-

skrevet i Finansministeriets notater herom.

Forslaget vil kunne medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet det vurderes, at forslaget om skrå

og absolutte støttelofter på arealbaseret støtte medfører, at de mellemstore og de største bedrifter i Dan-

mark vil få udbetalt mindre i arealstøtte sammenlignet med i dag. Den samlede reduktion i støttebeløb

er isoleret set estimeret til ca. 1,45 mia. kr. (195 mio. euro) årligt sammenlignet med arealstøtten i 2024,

hvilket udgør ca. 30 pct. af den samlede udbetaling for grundbetalingen i 2024. Antallet af bedrifter,

som i 2024 modtog mere end ca. 149.000 kr. (20.000 euro), påvirkes og udgør ca. 7.600, mens ca.

24.300 bedrifter falder under denne grænse og dermed ikke påvirkes. De fleste bedrifter påvirkes af de

skrå støttelofter, men ca. 190 bedrifter vil endvidere efter anvendelse af de skrå støttelofter få afskåret

støtten ved det absolutte støtteloft på 745.000 kr. (100.000 euro). Disse bedrifter modtog i 2024 1,9

mio. kr. (255.000 euro) eller mere.

Forslaget om indførelse af interoperabilitet kan reducere dataindsamlingen hos f.eks. landmanden til et

minimum, så oplysninger kun skal indsendes én gang til staten. Denne fælles data skal tilsyneladende

også danne grundlag for indberetning til Kommissionen om f.eks. målopfyldelse og udbetalinger. For-

slaget kan medføre, at der skal etableres en integreret sømløs dataudveksling mellem Styrelsen for Grøn

Arealomlægning og Vandmiljø og andre relevante myndigheder, så landmanden f.eks. kun én gang skal

oplyse, hvilken afgrøde der dyrkes på marken. Der er behov for flere oplysninger fra Kommissionen om

dette forslags omfang og konsekvenser, herunder hvilke systemer, data og rapporteringsforpligtelser

forslaget omfatter, hvilken fælles standard medlemsstaterne skal kunne levere data til, hvad deadline er

for implementering af interoperabilitet, og hvad konsekvensen af mangelfuld eller forsinket implemen-

tering vil være. Alle disse forhold påvirker de administrative, økonomiske og eventuelt lovgivningsmæs-

sige konsekvenser. Det vurderes, at der bliver behov for at tilføre ressourcer til at koordinere og imple-

mentere kravet om interoperabilitet. Det bemærkes, at afledte nationale udgifter, som følger af EU-rets-

akter, afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsrammer, jf. budgetvejledningens

bestemmelser herom.

Ifølge Kommissionen vil forslaget medføre en forenkling for både støttemodtagerne og medlemsstaterne

set i forhold til programperioden 2023-27. For støttemodtagerne vil der være forenkling af betingelser

som følge af indførelsen af bedriftsforvaltning i stedet for konditionalitet, der vil være færre interventi-

onstyper, og interventionstyperne vil være mere fokuserede m.v. Desuden vil støtten i højere grad kunne

udbetales som engangsbeløb (lump sums), hvilket vil muliggøre forenklede ansøgningsprocedurer og

dermed reducere byrden for støttemodtagerne.

For medlemsstaterne vil forslaget ifølge Kommissionen medføre forenkling, da der kun er én fond og

ikke længere to søjler på landbrugsområdet. Dermed er der ingen regler om overførsel af midler mellem

søjle 1 og søjle 2 i den fælles landbrugspolitik, og medlemsstaterne skal ikke forholde sig til forskellige

regler for de to søjler.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

Der er behov for nærmere analyse af forslaget for at kunne vurdere forslagets konsekvenser for beskyt-

telsesniveauet i Danmark.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 625: Grundnotat om forslag om den fælles landbrugspolitik efter 2027, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Høring

Forslaget har været i høring på høringsportalen, § 2-udvalget (landbrug) og Det rådgivende fødevareud-

valgs EU-underudvalg.

Landbrug & Fødevarer

fremhæver, at Kommissionens forslag EU’s syvårsbudget for perioden

2028-34

lægger op til en reduktion af EU’s landbrugsbudget med i størrelsesordenen 30 pct. i faste priser. Det vil

negativt påvirke muligheden for at sikre EU’s fødevareforsyningssikkerhed og samtidigt understøtte en

omstilling af produktionen i en mere bæredygtig retning. Forslaget til reform af den fælles landbrugs-

politik peger endvidere i retning af en øget risiko for konkurrenceforvridning mellem EU’s medlemssta-

ter. Det skyldes blandt andet, at der foreslås obligatoriske støttelofter og degressivitet. Det vil på grund

af den danske bedriftsstruktur ramme dansk landbrug hårdt. Foreløbige vurderinger peger i retning af,

at op til 30 pct. af beløbet vil falde bort.

Den forenklede ordning for små landbrug, som foreslås af Kommissionen, kan samtidig ikke anvendes i

det omfang, som Landbrug & Fødevarer ønsker, da den ikke er tilpasset til den danske bedriftsstruktur.

Landbrug & Fødevarer er meget kritisk overfor, at der åbnes for at anvende en væsentligt øget andel af

de nationale EU-budgetter til koblet støtte. Muligheden burde i stedet begrænses væsentligt. Forslaget

rummer dog også en målsætning om øget fleksibilitet og enkelhed. Det er dog usikkert, om det vil kunne

omsættes til virkelighed for landmændene. Endelig åbner forslaget for øget anvendelse af incitamenter.

Det er dog endnu uklart, om det vil kunne anvendes til støtte til konkrete miljø- og klimatiltag. Det er et

helt centralt spørgsmål for Landbrug & Fødevarer, da vil være et væsentligt instrument til at stimulere

en mere miljø- og klimavenlig landbrugsproduktion. Det er i den forbindelse særligt vigtigt, at der kan

ydes incitamentsstøtte og investeringsstøtte for at reducere emissioner fra husdyrproduktionen, og at

der i den forbindelse ikke sker en reduktion i støtten, når der indføres en afgift på CO2e-udledninger.

Dyrenes Beskyttelse

mener generelt, at EU’s landbrugsstøtteordning skal styres af det enkle princip:

offentlige midler for offentlige goder. EU’s landbrugsstøtteordning skal kort sagt fremme et fødevaresy-

stem, der producerer inden for de planetære grænser, med bedre dyrevelfærd, og leverer sund og næ-

rende mad i overensstemmelse med de officielle kostråd. Forenkling og fleksibilitet må ikke føre til ud-

vanding af EU’s grønne og bæredygtige målsætninger. Forenkling og fleksibilitet forudsætter også, at

der er øremærkede midler til ordninger, der fremmer bæredygtige produktionsformer, herunder praksis

med bedre dyrevelfærd.

Dyrenes Beskyttelse finder det positivt, at Kommissionen anerkender behovet for en ekstensivering af

husdyrproduktionen og fremme af den økologiske produktionsform. Dette er et vigtigt skridt for at skabe

bedre vilkår for dyrene i landbrugsproduktionen, give naturen mere plads og reducere landbrugets kli-

maaftryk. Dyrenes Beskyttelse er desuden positive over for Kommissionens forslag om at målrette den

direkte indkomststøtte til de landmænd, der har størst behov og indføre loft på den direkte hektarstøtte.

Dyrenes Beskyttelse mener, at hvis den koblede støtte opretholdes, skal det være en betingelse, at be-

sætningerne lever op til bedre krav til dyrevelfærd - som minimum på niveau med økologikravene. Der-

udover skal koblet støtte, hvis den opretholdes, også omfatte grise- og fjerkræproduktion, hvor behovet

og potentialet for dyrevelfærdsforbedringer er stort. Dyrenes Beskyttelse anbefaler endelig, at dyrevel-

færd gøres til en selvstændig hovedmålsætning i den fælles landbrugspolitik, så det tydeligt signaleres,

at EU prioriterer dyrevelfærd på lige fod med bl.a. natur og klima og dermed imødekommer både poli-

tiske målsætninger og samfundets krav.

Økologisk Landsforening mener, at markedet bør regulere priser og indkomster, og at landbrugsstøtten

skal bruges til at fremme en grøn omstilling ved at lade aftrykket på naturressourcer og det omgivende

miljø samt dyrevelfærden komme til udtryk i produktionsomkostningerne, så markedspriserne bliver

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 625: Grundnotat om forslag om den fælles landbrugspolitik efter 2027, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

reelle. Det vil danne grundlag for en markedsdrevet grøn omstilling baseret på markedsøkonomi. Den

direkte indkomststøtte skal afvikles over de kommende to budgetperioder. Forslaget om degressive

støtte og støttelofter går muligvis i den retning, men afvikling af indkomsten ved gradvis at flytte beta-

linger over på grønne betalinger vil være mere hensigtsmæssig. Økologisk Landsforening mener, at der

mindst skal disponeres 30 pct. af budgettet til grønne tiltag, og at denne andel gradvis skal forøges til

mindst 50 pct. Udbetalingen bør så vidt muligt ske på grundlag af resultater. Degressiv støtte og støtte-

lofter er forbundet med bureaukrati og kan risikere at motivere til opdeling af bedrifter i flere selskaber

for at støttemaksimere. Der kan også opstå konkurrenceforvridning mellem landene, fordi strukturen i

dag er meget forskellig, hvor Danmark f.eks. er kendetegnet ved store landbrug, mens andre medlems-

stater har en meget større andel små landbrug, og derfor ikke vil blive ramt i samme omfang.

Økologisk Landsforening bakker op om, at medlemsstaterne gives frihed til at formulere de grønne krav,

som landmænd skal leve op til, for at modtage direkte støtte. Det er dog meget væsentligt, at det ikke

kun er eksisterende landskabselementer, der beskyttes, men at der sikres en minimumforekomst på alle

landbrug. Økologisk Landsforening mener principielt koblet indkomststøtte skal afvikles. Såfremt den

opretholdes, bør der stilles krav om, at bedrifterne overholder skærpede dyrevelfærdsmæssige krav i

lighed med de krav, der stilles i økologiforordningen. Økologisk Landsforening mener, at grise og fjer-

kræ også bør kunne modtage den støtte.

DI Fødevarer mener, at Kommissionens forslag til den fælles landbrugspolitik for 2028-34 indeholder

flere positive hensigter om effektivisering, forenkling og styrkede incitamenter for landmanden til at

forbedre klima- og miljøaftrykket af sin produktion. Landbrugsstøtten skal i videst muligt omfang til-

rettelægges med henblik på at skabe de rette betingelser for investeringer og incitamenter for, at land-

mænd kan lykkes med den grønne omstilling, og i mindre grad være en direkte støtte. Det er bekym-

rende, at Kommissionen lægger op til at overlade det til medlemsstaterne at tilrettelægge den koblede

støtte. Det kan skabe konkurrenceforvridning og betyde, at der ikke skabes tilstrækkeligt incitament for

klima- og miljøforbedringer i hele EU.

Dansk Vegetarisk Forening mener, at strategisk støtte til bæredygtige praksisser er nødvendig for at

understøtte den omstilling af landbruget, der skal sikre både fødevareforsyning, bidrage til genopbyg-

ning af jorden, biodiversiteten til vands og til lands, sikring af grundvand mv. Over to reformperioder

bør den direkte støtte afvikles. Da Kommissionens forslag giver en stor fleksibilitet i medlemsstaterne i

forhold til grønne ambitioner og tiltag, frygter Dansk Vegetarisk Forening, at en stor mulighed tabes for

at fremme bæredygtige fødevaresystemer.

Uden central styring fra Kommissionen, eller som minimum faste rammer, mål og indikatorer for med-

lemsstaterne, er der risiko for, at landbrugets muligheder for at bidrage til den grønne omstilling ikke

gribes. Derudover er der risiko for, at tiltag ikke implementeres ens i medlemsstaterne, hvilket vil betyde

ulige konkurrencevilkår på tværs af landene. Landbrugsstøtten bør aktivt fremme plantebaserede og

økologiske produktioner, men også belønne grønne praksisser, der sikrer og beskytter fælles goder som

rent drikkevand, biodiversitet, sunde kystmiljøer og mere natur.

Dansk Ornitologisk Forening støtter Økologisk Landsforening og opfordrer til, at der etableres målret-

tede støtteordninger til efterlevelse af krav om en øgning i indekset for landbrugslandsfugle under EU’s

naturgenopretningsforordning.

Rådet for Grøn Omstilling er bekymrede over, at den tidligere øremærkning af midler til økosystemtje-

nester, herunder klima og biodiversitet, ikke er en del af forslaget. Samtidig gør ophævelsen af den tid-

ligere søjlestruktur, hvor indkomststøtte var adskilt fra støtte til bæredygtigt landbrug og udvikling af

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 625: Grundnotat om forslag om den fælles landbrugspolitik efter 2027, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

landdistrikter, at det er uklart, hvor store midler der i praksis vil blive kanaliseret til miljø- og klimaind-

satser. Rådet for Grøn Omstilling er bekymret for, at disse områder nedprioriteres i forhold til kortsig-

tede økonomiske hensyn for medlemsstaterne og dermed bliver en svækkelse af den fælles indsats for

klima og biodiversitet. Den fælles landbrugspolitik bør understøtte grøn innovation i fødevareproduk-

tion, herunder støtte til avanceret bioraffinering og kaskadeudnyttelse af biomasse, så der kan opbygges

grønne værdikæder til en cirkulær bioøkonomi, der både kan gavne landmænd og samfund. Det er ær-

gerligt, at der ikke sættes specifikt ind over for metan fra husdyr og lattergas fra gødning, da disse to

kilder står tilsammen for størstedelen af landbrugssektorens udledninger.

Samlet set indebærer forslaget, at mange tidligere obligatoriske krav gøres frivillige, og at flere puljer og

fonde samles i én ordning, hvilket skaber usikkerhed om, hvordan midlerne konkret vil blive fordelt.

Rådet for Grøn Omstilling mener, at dette svækker den fælles europæiske indsats for klima, biodiversitet

og bæredygtig fødevareproduktion. Der er behov for, at den fælles landbrugspolitik efter 2027 bliver

langt mere forpligtende ift. at reducere landbrugets klimapåvirkning, beskytte biodiversitet og sikre

sunde fødevarer til borgerne.

Dansk Korn & Foder (DAKOFO) støtter en fælles europæisk landbrugspolitik, der sikrer stabile ramme-

vilkår for landbruget, fødevareforsyningssikkerhed samt bæredygtige produktionsformer. Forslaget in-

deholder væsentlige ændringer, der kan få betydelige konsekvenser for dansk landbrug og dermed for

råvaregrundlaget i korn- og foderbranchen. Ift. støtteloft og degressivitet bemærker DAKOFO, at det vil

ramme uforholdsmæssigt hårdt i Danmark, hvor strukturen er præget af større, professionelle bedrifter.

Dette skaber konkurrenceforvridning mellem medlemsstaterne og reducerer incitamentet til effektiv

produktion. En forøgelse af den koblede støtte risikerer at skabe markedsforvridning. DAKOFO anbefa-

ler, at koblet støtte begrænses og kun anvendes målrettet, hvor der er klare samfundsmæssige begrun-

delser. DAKOFO finder det positivt, at 43 pct. af NRP-midlerne skal gå til miljø og klima, men kravene

bør implementeres på en måde, der sikrer balance mellem produktionskapacitet og bæredygtighed. Der

bør bl.a. være mulighed for at støtte investeringer, der reducerer emissioner fra husdyrproduktionen.

DAKOFO finder, at forslaget om øget dataudveksling kan skabe administrative byrder. Det er derfor

afgørende, at kravene udformes så enkelt som muligt, og at systemer er praktisk anvendelige for både

landmænd og virksomheder, herunder at det implementeres gradvist og i dialog med erhvervet.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

En række medlemsstater forventes at være kritiske overfor, at den fælles landbrugspolitik omfattes af

de nationale og regionale partnerskabsprogrammer, mens andre medlemsstater forventes at bakke op

om Kommissionens forslag. Visse medlemsstater forventes at være positive over for forslaget om at ind-

føre absolutte og skrå støttelofter, mens andre medlemsstater forventes at være negative. Tilsvarende

forventes en lang række medlemsstater at være positive over for mulighed for øget koblet støtte, mens

andre medlemsstater forventes at være kritiske. Flere af medlemsstaterne forventes at være positive over

for muligheden for at betale landmænd for at overholde de beskyttelsesmæssige praksisser under be-

driftsforvaltningssystemet (grønne krav). Få medlemsstater forventes at rejse behov for øget grønt am-

bitionsniveau i forslaget. Der forventes at være bred opbakning til Kommissionens fokus på at fremme

unge landmænds etablering og gennemførsel af generationsskifte.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser generelt Kommissionens forslag velkomment.

Regeringen finder det centralt, at forhandlingerne om den fælles landbrugspolitik ikke foregriber for-

handlingerne om

EU’s

kommende finansielle ramme (MFF) for 2028-34. Regeringen efterlyser desu-

den, at der tilvejebringes en konsekvensanalyse af forslaget i overensstemmelse med principperne for

bedre regulering.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 625: Grundnotat om forslag om den fælles landbrugspolitik efter 2027, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Regeringen ønsker en grønnere, enklere og mere markedsorienteret fælles landbrugspolitik, som frem-

mer den europæiske landbrugssektors konkurrenceevne og bidrager til fødevareforsyningssikkerhed

gennem lige konkurrencevilkår på tværs af sektoren og på tværs af EU’s medlemsstater. Regeringen

ønsker desuden, at der sker en større grad af resultatorientering i landbrugspolitikken som led i moder-

niseringen af EU-budgettets struktur.

Regeringen understreger behovet for et velfungerende indre marked for landbrugsvarer i EU med lige

rammevilkår uden yderligere markedsregulering eller afvigelser fra konkurrencelovgivningen, herunder

en udfasning af koblet støtte til produktionsgrene med stor klimaaftryk samt begrænsning af niveau for

koblet støtte.

Regeringen ønsker en øget grøn øremærkning, således at landbrugsstøtten målrettes grønne tiltag og

samfundsgoder, herunder investeringer i ny teknologi, bæredygtige landbrugsformer, reduktion og op-

tag af drivhusgasser, tiltag målrettet miljø og biodiversitet, dyrevelfærd, og fødevaresikkerhed samt ud-

vikling af landdistrikterne og generationsskifte

–

frem for bestemte størrelser af landbrug eller typer af

landbrug herunder i bestemte geografiske områder.

Det er vigtigt for regeringen, at landbrugsstøtten fortsat kan understøtte implementeringen af Aftale om

et Grønt Danmark, Aftale om implementeringen af et Grønt Danmark, herunder kvælstofreducerende

indsatser, klima-, miljø-, og naturtiltag, samt kan understøtte indførelse af fælles europæisk klimaregu-

lering af landbrugets drivhusgasudledninger, f.eks. et kvotehandelssystem.

Regeringen mener, at støttelofter, herunder såvel absolutte som skrå lofter (degressivitet), skal være

frivilligt for medlemsstaterne at anvende. Landbrugspolitikken skal understøtte gennemførsel af gene-

rationsskifte og unge landmænds etablering. Det bør være op til medlemsstaterne at definere støttebe-

rettigede modtagere, landbrugsaktivitet og støtteberettigede arealer

Regeringen ønsker øgede muligheder for betaling for nationale krav. Regeringen mener, at innovation

og forskning samt udvikling af bioøkonomien er vigtige elementer for udvikling af landbrugs- og føde-

varesektoren samt for udvikling af landdistrikter.

Endelig er det vigtigt for regeringen, at der sker en reel forenkling af landbrugspolitikken for støttemod-

tagere og administrationen

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt samlenotat til Folketingets Europaudvalg den 11. september 2025 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 22-23. september 2025.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.