MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 620: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 620
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

Den 11. september 2025

Sagsnummer: 2025-187

./.

Til udvalgets orientering fremsendes hermed samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23.

september 2025.

Jacob Jensen

Jesper Wulff Pedersen

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057

København K

Tlf. 38 10 60 00

• CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 620: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

EU-formandskabssekretariat,

Internationalt og Nordatlanten

Den 10. september 2025

FVM 474

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

fastlæggelse af betingelserne for gennemførelsen af Unionens støtte til den

fælles landbrugspolitik for perioden 2028-2034

- Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM (2025) 560

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår ordningen for

skole-frugt, -grøntsager og -mælk ("EU-skoleordningen"), sektorinterven-

tioner, op-rettelse af en proteinsektor, krav til hamp, muligheden for han-

delsnormer for ost, proteinafgrøder og kød, anvendelse af tillægsimportaf-

gifter, regler om for-syningstilgængelighed i nødsituationer og alvorlige

kriser samt sikkerhedsstillelse og forslag til Rådets forordning om ændring

af forordning (EU) nr. 1370/2013 for så vidt angår støtteordningen for le-

vering af frugt og grøntsager, bananer og mælk i uddannelsesinstitutioner

("EU-skoleordningen")

Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM (2025) 553 og KOM (2025) 554

Internationale handelsaftaler og -forhandlinger på landbrugsområdet

Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Konsultationer mellem EU og UK om fiskerimuligheder for 2026

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 3

Side 14

Side 22

Side 31

Konsultationer mellem EU og Norge, mellem EU, Norge og UK samt mel-

lem kyststater om fiskerimuligheder for 2026

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 35

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

betingelserne for gennemførelsen af EU-støtte til den fælles fiskeripolitik,

den europæiske havpagt og Unionens havpolitik og akvakulturpolitik in-

den for rammerne af Fonden for Nationalt og Regionalt Partnerskab som

fastsat i forordning (EU) […] [NRP-fonden]

for perioden 2028-2034

Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM (2025) 559

Side 39

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 620: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Kommissionens henstilling med henblik på Rådets afgørelse om bemyndi-

gelse til at indlede forhandlinger mellem Den Europæiske Union og Det

Forenede Kongerige (Storbritannien og Nordirland) om et fælles sanitært

og fytosanitært område mellem Den Europæiske Union og Det Forenede

Kongerige for så vidt angår Storbritannien og om at forbinde Det Forenede

Kongeriges og Unionens kvotehandelssystemer

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den

22.-23. september 2025, men forventes vedtaget på et kommende råds-

møde

KOM (2025) 408

Side 43

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 620: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

Den 22.-23 september 2025

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fast-

læggelse af betingelserne for gennemførelsen af Unionens støtte til den fælles

landbrugspolitik for perioden 2028-2034

KOM (2025) 560

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har den 16. juli 2025 fremsat forslag til forordning om betingelserne for gennemførel-

sen af Unionens støtte til den fælles landbrugspolitik. Forordningen afløser Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) 2021/2115 om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af med-

lemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond

for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (EL-

FUL), og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU) nr. 1307/2013. Forordningen er en

del af det samlede forordningsgrundlag for en ny fond for nationale og regionale partnerskaber, som

fastsætter, at medlemsstaterne skal udarbejde nationale og regionale partnerskabsplaner (NRP-pla-

ner), der omfatter direkte støtte, støtte til landdistriktsudvikling, støtte til økonomisk, social og terri-

torial samhørighed, fiskeri og den maritime sektor samt støtte til velstand og sikkerhed. Nærværende

forslag om støtte til den fælles landbrugspolitik indebærer en målretning af den direkte støtte blandt

andet gennem obligatoriske skrå støttelofter på arealstøtten og et efterfølgende absolut støtteloft pr.

bedrift, øget støtte til unge landmænd og en støtte til små landbrug. Der skal ydes støtte til miljø- og

klimatiltag, ligesom der er mulighed for bl.a. at støtte investeringer i land- og skovbruget, videndeling,

håndtering af risiko og kriser m.v. Der er fokus på etablering af unge og nye landbrug gennem f.eks.

opstartspakker. Der er øgede muligheder for koblet indkomststøtte (produktionsafhængig). Regerin-

gen hilser generelt Kommissionens forslag velkomment, da det bidrager til en modernisering af land-

brugspolitikken, idet regeringen arbejder for en grønnere, enklere og mere markedsorienteret land-

brugspolitik med lige konkurrencevilkår på tværs af sektoren og på tværs af medlemsstaterne. Sagen

er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025 med henblik på

præsentation og udveksling af synspunkter.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2025) 560 af 16. juli 2025 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om fastlæggelse af betingelserne for gennemførelse af Unionens støtte til den fælles

landbrugspolitik for perioden 2028-34. Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogudgave den 5. sep-

tember 2025.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og skal behandles efter proceduren for den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Sagen er på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025 med henblik

på præsentation og udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

Forslaget afløser Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 om regler for støtte til stra-

tegiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gen-

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 620: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

nem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Ud-

vikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU) nr.

1307/2013.

Forslaget udgør en del af det samlede forordningsgrundlag for en ny fond for nationale og regionale

partnerskabsplaner, som vil reformere den fælles landbrugspolitik for perioden 2028-34. De øvrige for-

ordningsforslag er Kommissionens forslag KOM (2025) 565 til forordning om oprettelse af den natio-

nale og regionale partnerskabsfond for perioden 2028-34 (NRP), Kommissionens forslag KOM (2025)

545 til forordning om en fælles præstationsramme, Kommissionens forslag KOM (2025) 555 til forord-

ning om en europæisk konkurrenceevnefond, Kommissionens forslag KOM (2025) 543 til et forsknings-

rammeprogram, Kommissionens forordningsforslag KOM (2025) 553 til fælles markedsordning samt

Kommissionens forslag KOM (2025) 554 om EU-skoleordningen.

Støtten skal ydes under den nationale og regionale partnerskabsfond ("fonden"). Der vil dermed ikke

længere skulle udarbejdes en strategisk plan for anvendelsen af den fælles landbrugspolitik, da med-

lemsstaterne skal udarbejde nationale og regionale partnerskabsplaner (NRP-planer) for perioden

2028-34, som omfatter den direkte støtte, støtte til landdistriktsudvikling, støtte til økonomisk, social

og territorial samhørighed, fiskeri og den maritime sektor samt støtte til velstand og sikkerhed. NRP-

planerne skal beskrive medlemsstaternes plan for reformer, interventioner, og hvorledes de bidrager til

de fælles EU-mål og andre relevante internationale forpligtelser. Planerne skal godkendes af Kommis-

sionen.

Nærværende forslag fastsætter betingelserne for implementering

af EU’s støtte til den fælles landbrugs-

politik for perioden 2028-34, som vil indgå som et afsnit i den samlede danske NRP-plan. Forslagets

overordnede formål er at sikre en stærk, bæredygtig og robust fælles landbrugspolitik, fødevareforsy-

ningssikkerhed i EU, generationsskifte og dynamiske landdistrikter, og med henblik herpå fastsætter

forordningen specifikke betingelser for gennemførelsen af EU’s støtte til den fælles landbrugspolitik.

Nationale anbefalinger og styring af den fælles landbrugspolitik

Kommissionen skal vedtage nationale anbefalinger under den fælles landbrugspolitik, der skal vejlede

hver medlemsstat i forhold til gennemførelse af de specifikke mål, der er relevante for den fælles land-

brugspolitik inden for rammerne af deres nationale og regionale partnerskabsplan, inden medlemssta-

terne fremsender deres NRP-plan til Kommissionen. De nationale anbefalinger skal bl.a. været baseret

på bidrag til en rimelig og tilstrækkelig indkomst for landmænd og deres langsigtede konkurrenceevne

og bidrag til fødevareforsyningssikkerheden, forbedring af erhvervets attraktivitet og fremme af gene-

rationsskifte, styrkelse af klimaindsatsen, levering af økosystemtjenester, cirkulære løsninger, bevarelse

af biodiversitet og naturressourcer, bæredygtigt landbrug og forbedring af dyrevelfærd, forbedring af

modstandsdygtighed, landmændenes beredskab og evne til at håndtere kriser og risici samt fremme af

adgangen til viden m.v.

Bedriftsforvaltning

Der indføres et bedriftsforvaltningssystem (farm stewardship) i stedet for det nuværende konditionalitet

og social konditionalitet, og som omfatter tre elementer. Det første element er regler for lovgivningsbe-

stemte forvaltningskrav i angivne forordninger samt direktiver som gennemført af medlemsstaten, den

anden del regler for social konditionalitet og den tredje regler for beskyttelsespraksis. Betalinger pri-

mært under ordninger for areal- og koblet støtte skal være underlagt overholdelse af bedriftsforvalt-

ningssystemet. Landmænd, som modtager betaling til små landbrug, er omfattet af de lovgivningsbe-

stemte forvaltningskrav, men ikke social konditionalitet og beskyttelsespraksis. Landbrug under 10 hek-

tar støtteberettiget areal er undtaget bedriftsforvaltning. Landbrugsstøtte, der er omfattet af reglerne

om bedriftsforvaltning,

anses at opfylde princippet om ”ikke at gøre væsentlig skade”.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 620: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Beskyttelsespraksisser skal defineres af medlemsstaterne med henblik på at opnå følgende mål a) be-

skyttelse af kulstofrige jorder, landskabselementer og permanente græsarealer på landbrugsland; b) be-

skyttelse af jord mod jorderosion, bevarelse af jordpotentialet, vedligeholdelse af jordens organiske ind-

hold, herunder gennem afgrøderotation eller -diversificering, såvel som beskyttelse mod stubafbræn-

ding på dyrkede arealer; samt c) beskyttelse af vandløb og grundvand mod forurening og afstrømning.

Økologer skal anses for at overholde de beskyttelsespraksisser nævnt under pkt. b) og c). Medlemssta-

terne kan endvidere anse deltagelse i miljø- og klimatiltag, for at udgøre overholdelse af en eller flere af

disse praksisser.

Medlemsstaterne kan fastsætte specifikke undtagelser fra de fastsatte beskyttelsespraksisser og kan give

midlertidige dispensationer grundet vejrforhold. Kontrol af overholdelse af de fastsatte beskyttelses-

praksisser skal baseres på medlemsstaternes kontrol- og håndhævelsessystemer inden for de relevante

områder. Som noget nyt får medlemsstaterne mulighed for at fastsætte, at overholdelse af de fastsatte

beskyttelsespraksisser kan finansieres under miljø- og klimaordningerne i den fælles landbrugspolitik,

men ikke for de omfattede lovbestemte forvaltningskrav.

Arealstøtte

Medlemsstaterne skal yde arealbaseret indkomststøtte til støtteberettigede hektarer til landmænd for at

imødekomme indkomstbehov. Medlemsstaterne skal differentiere arealstøtten baseret på landmænde-

nes indkomst fra landbrugsaktiviteter i en referenceperiode. Støtten pr. hektar fastsættes i NRP-forsla-

get og skal i gennemsnit udgøre mellem 130 og 240 euro (ca. 970-1.800 kr.) pr. hektar pr. medlemsstat.

Det øvre spænd er således omtrent på niveau med det forventede støtteniveau i Danmark for grundbe-

talingen i 2025 på ca. 1.800 kr. / hektar., inden der tages højde for eventuel reduktion i den enkelte

landmands støtte som følge af skrå og efterfølgende absolutte støttelofter. Indkomststøtten skal målret-

tes de landmænd, der har størst behov, dvs. især unge og nye landmænd, kvinder, familiedrevne bedrif-

ter, små bedrifter, bedrifter med både afgrøde- og husdyrproduktion mv. Indkomststøtten kan i stedet

for en betaling per hektar ydes i form af et årligt engangsbeløb. Der er krav om øget støtte pr. hektar til

unge landmænd.

Medlemsstaterne skal i NRP-planen definere en landmand, som en fysisk eller juridisk person med ho-

vedaktivitet inden for landbrug, eller en fysisk person eller mindre juridisk person, som har en mini-

mumaktivitet inden for landbrug. Endvidere skal landbrugsaktivitet defineres inden for en ramme, som

omfatter produktion eller opretholdelse af arealer, og støtteberettigede arealer defineres inden for en

ramme som i dag. Medlemsstaterne skal sikre, at landmænd, der er over den officielle pensionsalder og

får udbetalt pension, senest fra 2032 ikke længere kan modtage indkomststøtte.

Der indføres en reduktion af arealstøtten per landbrug, hvis den overstiger 20.000 euro (149.000 kr.)

årligt. Reduktionen indfører en skrå loft over støtten, da reduktionen udgør 25 pct. af støtten mellem

20.000 og 50.000 euro (372.500 kr.), 50 pct. af den del af støttebeløbet, der ligger mellem 50.000 og

75.000 euro (558.750 kr.), og 75 pct. af den del af støttebeløbet, der ligger mellem 75.000 og 100.000

euro (745.000 kr.).

Der indføres endvidere et absolut støtteloft på 100.000 euro (745.000 kr.) for arealstøtten per landbrug

per år efter anvendelsen af de skrå støttelofter.

Betaling til små landbrug

Medlemsstaterne skal yde indkomststøtte til små landbrug i form af en årlig betaling af et engangsbeløb

på højst 3.000 euro (22.350 kr.), der erstatter arealstøtten, støtte koblet til produktion og betalinger for

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 620: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

naturbetingede eller andre områdespecifikke begrænsninger. Betalingen er frivillig at søge og skal pri-

mært rettes mod landmænd, der udfører en landbrugsaktivitet på deres bedrift og aktivt bidrager til

fødevareforsyningssikkerheden.

Miljø- og klima

Medlemsstaterne skal som minimum yde støtte til landmænd og andre støttemodtagere inden for hvert

af følgende miljø- og klimaprioriterede områder: a) tilpasning til klimaændringer og vandmodstands-

dygtighed; b) afbødning af klimaændringer, herunder kulstofbinding og produktion af vedvarende

energi på bedriften inklusiv biogasproduktion; c) jordsundhed; d) bevarelse af biodiversitet, såsom be-

varing af levesteder eller arter, landskabstræk og reduktion af brugen af pesticider; e) udvikling af øko-

logisk landbrug; f) dyresundhed og dyrevelfærd. Medlemsstater med områder, der er berørt af vandfor-

urening på grund af nitratoverskud, skal yde støtte til landmænd til ekstensivering af husdyrsystemer

eller til diversificering til andre landbrugsaktiviteter.

Betaling for naturbetingede eller andre områdespecifikke begrænsninger

Medlemsstaterne skal yde støtte til at kompensere landmænd for naturbetingede eller andre område-

specifikke begrænsninger. Betalingen pr. støtteberettiget hektar er begrænset til de meromkostninger

eller indkomsttab, der er forbundet med landbrugsproduktion i de udpegede områder sammenlignet

med produktion i ikke-udpegede områder.

Støtte til ulemper som følge af visse obligatoriske krav

Medlemsstaterne kan yde arealbaseret støtte i landbrugs- og skovbrugsområder til ulemper som følge

af gennemførelsen af Natura 2000-direktiverne eller vandrammedirektivet. Ud over disse områder kan

medlemsstaterne beslutte at yde støtte til andre afgrænsede naturbeskyttelsesområder med miljøre-

striktioner, der gælder for landbrug eller skovbrug, og som bidrager til gennemførelsen af Rådets direk-

tiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, hvis disse områder ikke overstiger

5 pct. af de udpegede Natura 2000-områder, der er omfattet af den nationale NRP-plan. Der kan kun

ydes betalinger til landmænd, skovejere og deres foreninger.

Miljø- og klimaindsatser mv.

Medlemsstaterne skal give incitamenter til at deltage i aktiviteter til fordel for klima, miljø, dyresundhed

og -velfærd og bæredygtigt skovbrug. Der skal ydes støtte til opretholdelse af økologisk drift og eksten-

sivering af husdyrproduktionen. Derudover skal der ydes støtte til omlægning til modstandsdygtige pro-

duktionssystemer på hele eller dele af bedriften, herunder omlægning til økologisk drift og ekstensive-

ring af husdyrproduktionen. Dette forudsætter, at landmanden udarbejder en plan for omlægningen,

der skal godkendes af medlemsstaten.

Støtten kan kun ydes for tiltag, der ligger ud over de relevante lovbestemte forvaltningskrav omfattet af

bedriftsforvaltning og de relevante minimumskrav for anvendelse af gødning og plantebeskyttelsesmid-

ler, dyrevelfærd og andre relevante obligatoriske krav, der er fastsat i national eller EU-lovgivning. Så-

fremt der i national lovgivning er fastsat krav, der går ud over de tilsvarende EU-krav, kan der gives

støtte til tiltag, der bidrager til opfyldelsen af de nationale krav.

Der fremgår ikke et eksplicit krav om, hvor mange af midlerne under den fælles landbrugspolitik, som

skal anvendes på grønne tiltag. Der er i NRP-forslaget en forventning om, at 43 pct. af midlerne til NRP-

planerne anvendes på miljø- og klimaformål.

Koblet indkomststøtte

Medlemsstaterne skal yde koblet indkomststøtte til landmænd i specifikke landbrugssektorer og -pro-

dukter eller til specifikke typer landbrug, som oplever vanskeligheder og er vigtige af socioøkonomiske

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 620: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

eller miljømæssige årsager. Der kan ydes koblet støtte per hektar eller per dyr i visse landbrugssektorer.

Som noget nyt kan der også ydes støtte per dyreenhed til f.eks. svinesektoren, samt æg og fjerkræsekto-

ren. Medlemsstaterne skal minimere den potentielle indvirkning af støttebeslutningerne på det interne

marked. For støtte, der ydes som betaling pr. dyr til husdyrsektoren, skal medlemsstaterne tage hensyn

til miljøpåvirkninger, herunder ved at fastsætte et maksimum for husdyrtæthed i nitratsårbare zoner.

Den koblede støtte kan udgøre op til 20 pct. af den samlede støtte under den fælles landbrugspolitik,

hvilket er en forøgelse fra i dag, hvor den maksimalt kan udgøre 13 pct. Det vil endvidere være muligt at

yde op til 5 pct.-point yderligere, hvis de ekstra midler ydes til f.eks. proteinafgrøder, blandede landbrug

og i østlige grænseregioner.

Støtte til deltagelse i risikostyringsværktøjer

Medlemsstaterne skal yde støtte til landmænd til deltagelse i risikostyringsværktøjer. Medlemsstaterne

skal sikre, at der kun ydes støtte til tab, der overstiger 20 pct. af landbrugerens gennemsnitlige årlige

produktion eller indkomst i en forudgående periode. Kravet gælder dog ikke medlemsstater der har til-

svarende nationale risikostyringsværktøjer.

Støtte til investeringer for landmænd og skovejere

Medlemsstaterne kan yde investeringsstøtte til produktive og ikke-produktive investeringer, der yder et

passende samlet bidrag til modstandsdygtigheden i landbruget, fødevaresystemer, skovbruget og land-

distrikter, herunder især klima- og vandresiliens. Der kan desuden ydes støtte til investeringer i genop-

rettelse af landbrugs- eller skovbrugsproduktionspotentiale, der er beskadiget af naturkatastrofer, ugun-

stige klimabegivenheder eller katastrofale begivenheder. Det er en betingelse, at den pågældende begi-

venhed har forårsaget ødelæggelse af mindst 30 pct. af landbrugsproduktionspotentialet eller mindst 20

pct. af skovbrugsproduktionspotentialet. Hvis EU-retten medfører nye krav til landbrugere, kan der ydes

støtte til investeringer, der opfylder disse krav, i en periode på højst 36 måneder fra den dato, hvor de

bliver obligatoriske for bedriften.

Etablering af unge landmænd og generationsskifte

Medlemsstaterne skal yde støtte til etablering af unge landmænd og opstart af virksomheder i landdi-

strikterne, inklusiv etablering af nye landbrug. Der kan desuden ydes støtte til forretningsudvikling af

små landbrug. Støtten kan ydes i form af faste beløb eller finansielle instrumenter eller en kombination

af disse, og den kan maksimalt udgøre 300.000 euro (2.235.000 kr.).

Medlemsstaterne skal desuden fastlægge en strategi for generationsskifte i landbruget med henblik på

at forbedre effektiviteten og sammenhængen mellem interventioner, der er rettet mod unge landmænd,

herunder beskrivelse af synergieffekter.

Desuden skal medlemsstaterne etablere en startpakke til unge landmænd, der skal omfatte en række

foranstaltninger i overensstemmelse med medlemsstatens generationsskiftestrategi. Foranstaltnin-

gerne kan bl.a. omfatte støtte til etablering af unge landmænd, arealstøtte til unge landmænd, støtte til

små landbrug målrettet unge landmænd, støtte til investeringer med en højere støtteintensitet til unge

landbrugere og støtte til opstart af virksomheder i landdistrikterne m.v. En ung landmand skal defineres

af medlemsstaten, men kan højst være 40 år og skal være bedriftsansvarlig.

Medlemsstaterne kan desuden yde støtte til aflastningstjenester i landbruget, der giver landmænd mu-

lighed for at tage orlov på grund af sygdom, fødsel, pasning af børn og andre familiemedlemmer, ferie

samt deltagelse i uddannelse.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 620: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Støtte med fokus på landdistrikter, innovation og videndeling

Medlemsstaterne skal yde støtte til lokale aktionsgrupper (LEADER) til at udarbejde og gennemføre

lokale udviklingsstrategier. Medlemsstaterne skal som minimum yde denne støtte i landdistrikter med

specifikke ulemper, som defineret i medlemsstatens NRP-plan. Støtte kan ydes til projekter, der gen-

nemføres af lokale aktionsgrupper, der involverer opstart, værdiskabende kapacitet i forbindelse med

transformation, diversificering af landbrugsaktiviteter, herunder agro-turisme, direkte salg af land-

brugsprodukter og innovation. Støtte fra LEADER skal have fokus på områder inden for landdistrikts-

udvikling med merværdi for landbrugere og skovejere, såsom social, miljømæssig, digital og økonomisk

transformation af landdistrikter, forbedring af landdistrikternes velfærd og styrkelse af social kapital.

Medlemsstaterne skal yde støtte til videndeling og innovation inden for landbrug, skovbrug og landdi-

strikter. Hver medlemsstat skal endvidere sikre, at landbrugere og skovejere har adgang til innovation,

og at ny viden når dem rettidigt og effektivt, så de kan anvende innovative og bæredygtige løsninger og

drage fordel af ny viden i landbrugssektoren.

Krisestøtte efter naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold og katastrofale begivenheder

Medlemsstaterne kan yde krisebetalinger til landmænd, der er ramt af naturkatastrofer, ugunstige vejr-

forhold eller katastrofale begivenheder. Betalingerne skal sikre kontinuitet i de berørte landmænds

landbrugsaktivitet, og støtten er betinget af, at den kompetente myndighed i medlemsstaten anerken-

der, at en naturkatastrofe, ugunstige vejrforhold eller en katastrofal begivenhed har fundet sted. Desu-

den skal begivenhederne direkte have forårsaget en skade, der resulterer i ødelæggelse af mindst 30 pct.

af landbrugerens gennemsnitlige årlige produktion. Tabene beregnes på enten bedriftsniveau, på bedrif-

tens aktivitetsniveau i den pågældende sektor eller i forhold til de specifikke berørte områder. Medlems-

staterne fastsætter støttesatser med henblik på kompensation for produktionstab. Disse satser skal være

højere for landbrugere, der også gennemfører interventioner eller andre forebyggende foranstaltninger

på bedriftsniveau for at begrænse niveauet af de produktions- og indkomstrisici, som der ydes støtte til.

Myndighed med ansvar for dataforvaltning under den fælles landbrugspolitik

Hver medlemsstat skal udpege én myndighed, der er ansvarlig for at træffe eller koordinere foranstalt-

ninger med henblik på at opnå og opretholde national og grænseoverskridende interoperabilitet (ud-

veksling af data) mellem informationssystemer, der anvendes til gennemførelse af administration, over-

vågning og evaluering af den fælles landbrugspolitik til gavn for landbrugere og andre støttemodtagere

under den fælles landbrugspolitik. Målet er, at data kun indhentes én gang fra støttemodtageren og der-

efter genanvendes på tværs af myndigheder samt i rapportering til Kommissionen.

Finansielle forhold

Det fremgår af forslaget til NRP-forordning, at der afsættes ca. 771,3 mia. euro i 2025-priser til gennem-

førelse af NRP-fonden i perioden 2028-34. Heraf er der øremærket minimum 262,8 mia. euro til en

række interventioner under den fælles landbrugspolitik og fiskeri. Disse interventioner omfatter på

landbrug bl.a. arealstøtte, koblet støtte, betalinger for naturbetingede og andre områdespecifikke be-

grænsninger, støtte til ulemper som følge af visse obligatoriske krav, miljø- og klimaindsatser, betalinger

til små landbrug, støtte til risikostyringsværktøjer, støtte til investeringer, unge landmænd, opstart af

virksomheder i landdistrikterne og udvikling af små landbrug, støtte til aflastningstjenester i landbruget

samt interventioner i visse sektorer under den fælles markedsordning m.v.

Det foreslåede forordningsgrundlag omfatter visse bindinger på anvendelsen af midlerne. Det fremgår

således, at 43 pct. af midlerne til NRP-planerne skal anvendes til miljø- og klimaformål. Der er ingen

særskilt grøn øremærkning af midler til den fælles landbrugspolitik, herunder i forhold til ordninger

med miljø- og klimaformål, unge landmænd eller til Lokale Aktionsgrupper (LEADER), således som det

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 620: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

kendes fra programperioden 2023-27. Det fremgår, at der kan anvendes op til 3 pct. af midlerne til tek-

nisk bistand.

Det fremgår af Kommissionens forslag, at der ikke skal anvendes national medfinansiering til degressiv

arealbaseret indkomststøtte, koblet indkomststøtte, afgrødespecifik betaling for bomuld og støtte til små

landbrug. Det fremgår desuden, at den nationale medfinansiering skal udgøre mindst 30 pct. for beta-

linger for naturbetingede og andre områdespecifikke begrænsninger, støtte til ulemper som følge af visse

obligatoriske krav, miljø- og klimaindsatser, støtte til risikostyringsværktøjer, støtte til investeringer,

etablering af unge landbrugere, opstart af virksomheder i landdistrikterne og udvikling af små landbrug

samt støtte til aflastningstjenester i landbruget.

Det fremgår desuden, at den maksimale støttesats i forbindelse med støtte til investeringer er 75 pct. af

de samlede støtteberettigede udgifter for hver intervention. For interventioner, der er målrettet unge

landbrugere, kan støttesatsen forhøjes til 85 pct. af de støtteberettigede offentlige udgifter.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-

deset.

Gældende dansk ret

Gældende dansk ret omfatter lov nr. 407 af 25. april 2023 om administration af den fælles landbrugs-

politik m.v. Dertil kommer en række bekendtgørelser for de enkelte støtteordninger under den strategi-

ske plan.

Konsekvenser

Forslaget vil kunne medføre statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative kon-

sekvenser samt konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget, for miljøet og beskyttelsesniveauet. Der

er behov for nærmere analyse af forslaget for at kunne vurdere konsekvenserne.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

De lovgivningsmæssige konsekvenser af forslaget i Danmark skal afklares.

Statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget udgør en del af den flerårige finansielle ramme for 2028-34, specifikt som del af fonden for

nationale og regionale partnerskaber herunder. Kommissionen har foreslået et samlet udgiftsniveau til

fonden for nationale og regionale partnerskaber på 771,3 mia. euro, heraf minimum 262,8 mia. euro til

landbrugsstøtte og fiskeri (2025-priser). Danmark finansierer ca. 2 pct. af det samlede EU-budget, hvor-

for den danske finansieringsandel for fonden for nationale og regionale partnerskaber udgør ca. 114,9

mia. kr. i perioden 2028-34. Udgiftsniveauet fastsættes som led i de centrale forhandlinger om de fler-

årige finansieller rammer for 2028-34. Konsekvenser heraf for det danske EU-bidrag er nærmere be-

skrevet i Finansministeriets notater herom.

Forslaget vil kunne medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet det vurderes, at forslaget om skrå

og absolutte støttelofter på arealbaseret støtte medfører, at de mellemstore og de største bedrifter i Dan-

mark vil få udbetalt mindre i arealstøtte sammenlignet med i dag. Den samlede reduktion i støttebeløb

er isoleret set estimeret til ca. 1,45 mia. kr. (195 mio. euro) årligt sammenlignet med arealstøtten i 2024,

hvilket udgør ca. 30 pct. af den samlede udbetaling for grundbetalingen i 2024. Antallet af bedrifter,

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 620: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

som i 2024 modtog mere end ca. 149.000 kr. (20.000 euro), påvirkes og udgør ca. 7.600, mens ca.

24.300 bedrifter falder under denne grænse og dermed ikke påvirkes. De fleste bedrifter påvirkes af de

skrå støttelofter, men ca. 190 bedrifter vil endvidere efter anvendelse af de skrå støttelofter få afskåret

støtten ved det absolutte støtteloft på 745.000 kr. (100.000 euro). Disse bedrifter modtog i 2024 1,9

mio. kr. (255.000 euro) eller mere.

Forslaget om indførelse af interoperabilitet kan reducere dataindsamlingen hos f.eks. landmanden til et

minimum, så oplysninger kun skal indsendes én gang til staten. Denne fælles data skal tilsyneladende

også danne grundlag for indberetning til Kommissionen om f.eks. målopfyldelse og udbetalinger. For-

slaget kan medføre, at der skal etableres en integreret sømløs dataudveksling mellem Styrelsen for Grøn

Arealomlægning og Vandmiljø og andre relevante myndigheder, så landmanden f.eks. kun én gang skal

oplyse, hvilken afgrøde der dyrkes på marken. Der er behov for flere oplysninger fra Kommissionen om

dette forslags omfang og konsekvenser, herunder hvilke systemer, data og rapporteringsforpligtelser

forslaget omfatter, hvilken fælles standard medlemsstaterne skal kunne levere data til, hvad deadline er

for implementering af interoperabilitet, og hvad konsekvensen af mangelfuld eller forsinket implemen-

tering vil være. Alle disse forhold påvirker de administrative, økonomiske og eventuelt lovgivningsmæs-

sige konsekvenser. Det vurderes, at der bliver behov for at tilføre ressourcer til at koordinere og imple-

mentere kravet om interoperabilitet. Det bemærkes, at afledte nationale udgifter, som følger af EU-rets-

akter, afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsrammer, jf. budgetvejledningens

bestemmelser herom.

Ifølge Kommissionen vil forslaget medføre en forenkling for både støttemodtagerne og medlemsstaterne

set i forhold til programperioden 2023-27. For støttemodtagerne vil der være forenkling af betingelser

som følge af indførelsen af bedriftsforvaltning i stedet for konditionalitet, der vil være færre interventi-

onstyper, og interventionstyperne vil være mere fokuserede m.v. Desuden vil støtten i højere grad kunne

udbetales som engangsbeløb (lump sums), hvilket vil muliggøre forenklede ansøgningsprocedurer og

dermed reducere byrden for støttemodtagerne.

For medlemsstaterne vil forslaget ifølge Kommissionen medføre forenkling, da der kun er én fond og

ikke længere to søjler på landbrugsområdet. Dermed er der ingen regler om overførsel af midler mellem

søjle 1 og søjle 2 i den fælles landbrugspolitik, og medlemsstaterne skal ikke forholde sig til forskellige

regler for de to søjler.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

Der er behov for nærmere analyse af forslaget for at kunne vurdere forslagets konsekvenser for beskyt-

telsesniveauet i Danmark.

Høring

Forslaget har været i høring på høringsportalen, § 2-udvalget (landbrug) og Det rådgivende fødevareud-

valgs EU-underudvalg.

Landbrug & Fødevarer

fremhæver, at Kommissionens forslag EU’s syvårsbudget for perioden 2028-34

lægger op til en reduktion af EU’s landbrugsbudget med i størrelsesordenen 30 pct. i faste priser. Det vil

negativt påvirke muligheden for at sikre EU’s fødevareforsyningssikkerhed

og samtidigt understøtte en

omstilling af produktionen i en mere bæredygtig retning. Forslaget til reform af den fælles landbrugs-

politik peger endvidere i retning af en øget risiko for konkurrenceforvridning mellem EU’s medlemssta-

ter. Det skyldes blandt andet, at der foreslås obligatoriske støttelofter og degressivitet. Det vil på grund

af den danske bedriftsstruktur ramme dansk landbrug hårdt. Foreløbige vurderinger peger i retning af,

at op til 30 pct. af beløbet vil falde bort.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 620: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Den forenklede ordning for små landbrug, som foreslås af Kommissionen, kan samtidig ikke anvendes i

det omfang, som Landbrug & Fødevarer ønsker, da den ikke er tilpasset til den danske bedriftsstruktur.

Landbrug & Fødevarer er meget kritisk overfor, at der åbnes for at anvende en væsentligt øget andel af

de nationale EU-budgetter til koblet støtte. Muligheden burde i stedet begrænses væsentligt. Forslaget

rummer dog også en målsætning om øget fleksibilitet og enkelhed. Det er dog usikkert, om det vil kunne

omsættes til virkelighed for landmændene. Endelig åbner forslaget for øget anvendelse af incitamenter.

Det er dog endnu uklart, om det vil kunne anvendes til støtte til konkrete miljø- og klimatiltag. Det er et

helt centralt spørgsmål for Landbrug & Fødevarer, da vil være et væsentligt instrument til at stimulere

en mere miljø- og klimavenlig landbrugsproduktion. Det er i den forbindelse særligt vigtigt, at der kan

ydes incitamentsstøtte og investeringsstøtte for at reducere emissioner fra husdyrproduktionen, og at

der i den forbindelse ikke sker en reduktion i støtten, når der indføres en afgift på CO2e-udledninger.

Dyrenes Beskyttelse

mener generelt, at EU’s landbrugsstøtteordning skal styres af det enkle princip:

offentlige midler for offentlige goder. EU’s landbrugsstøtteordning

skal kort sagt fremme et fødevaresy-

stem, der producerer inden for de planetære grænser, med bedre dyrevelfærd, og leverer sund og næ-

rende mad i overensstemmelse med de officielle kostråd. Forenkling og fleksibilitet må ikke føre til ud-

vanding af EU’s

grønne og bæredygtige målsætninger. Forenkling og fleksibilitet forudsætter også, at

der er øremærkede midler til ordninger, der fremmer bæredygtige produktionsformer, herunder praksis

med bedre dyrevelfærd.

Dyrenes Beskyttelse finder det positivt, at Kommissionen anerkender behovet for en ekstensivering af

husdyrproduktionen og fremme af den økologiske produktionsform. Dette er et vigtigt skridt for at skabe

bedre vilkår for dyrene i landbrugsproduktionen, give naturen mere plads og reducere landbrugets kli-

maaftryk. Dyrenes Beskyttelse er desuden positive over for Kommissionens forslag om at målrette den

direkte indkomststøtte til de landmænd, der har størst behov og indføre loft på den direkte hektarstøtte.

Dyrenes Beskyttelse mener, at hvis den koblede støtte opretholdes, skal det være en betingelse, at be-

sætningerne lever op til bedre krav til dyrevelfærd - som minimum på niveau med økologikravene. Der-

udover skal koblet støtte, hvis den opretholdes, også omfatte grise- og fjerkræproduktion, hvor behovet

og potentialet for dyrevelfærdsforbedringer er stort. Dyrenes Beskyttelse anbefaler endelig, at dyrevel-

færd gøres til en selvstændig hovedmålsætning i den fælles landbrugspolitik, så det tydeligt signaleres,

at EU prioriterer dyrevelfærd på lige fod med bl.a. natur og klima og dermed imødekommer både poli-

tiske målsætninger og samfundets krav.

Økologisk Landsforening mener, at markedet bør regulere priser og indkomster, og at landbrugsstøtten

skal bruges til at fremme en grøn omstilling ved at lade aftrykket på naturressourcer og det omgivende

miljø samt dyrevelfærden komme til udtryk i produktionsomkostningerne, så markedspriserne bliver

reelle. Det vil danne grundlag for en markedsdrevet grøn omstilling baseret på markedsøkonomi. Den

direkte indkomststøtte skal afvikles over de kommende to budgetperioder. Forslaget om degressive

støtte og støttelofter går muligvis i den retning, men afvikling af indkomsten ved gradvis at flytte beta-

linger over på grønne betalinger vil være mere hensigtsmæssig. Økologisk Landsforening mener, at der

mindst skal disponeres 30 pct. af budgettet til grønne tiltag, og at denne andel gradvis skal forøges til

mindst 50 pct. Udbetalingen bør så vidt muligt ske på grundlag af resultater. Degressiv støtte og støtte-

lofter er forbundet med bureaukrati og kan risikere at motivere til opdeling af bedrifter i flere selskaber

for at støttemaksimere. Der kan også opstå konkurrenceforvridning mellem landene, fordi strukturen i

dag er meget forskellig, hvor Danmark f.eks. er kendetegnet ved store landbrug, mens andre medlems-

stater har en meget større andel små landbrug, og derfor ikke vil blive ramt i samme omfang.

Økologisk Landsforening bakker op om, at medlemsstaterne gives frihed til at formulere de grønne krav,

som landmænd skal leve op til, for at modtage direkte støtte. Det er dog meget væsentligt, at det ikke

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 620: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

kun er eksisterende landskabselementer, der beskyttes, men at der sikres en minimumforekomst på alle

landbrug. Økologisk Landsforening mener principielt koblet indkomststøtte skal afvikles. Såfremt den

opretholdes, bør der stilles krav om, at bedrifterne overholder skærpede dyrevelfærdsmæssige krav i

lighed med de krav, der stilles i økologiforordningen. Økologisk Landsforening mener, at grise og fjer-

kræ også bør kunne modtage den støtte.

DI Fødevarer mener, at Kommissionens forslag til den fælles landbrugspolitik for 2028-34 indeholder

flere positive hensigter om effektivisering, forenkling og styrkede incitamenter for landmanden til at

forbedre klima- og miljøaftrykket af sin produktion. Landbrugsstøtten skal i videst muligt omfang til-

rettelægges med henblik på at skabe de rette betingelser for investeringer og incitamenter for, at land-

mænd kan lykkes med den grønne omstilling, og i mindre grad være en direkte støtte. Det er bekym-

rende, at Kommissionen lægger op til at overlade det til medlemsstaterne at tilrettelægge den koblede

støtte. Det kan skabe konkurrenceforvridning og betyde, at der ikke skabes tilstrækkeligt incitament for

klima- og miljøforbedringer i hele EU.

Dansk Vegetarisk Forening mener, at strategisk støtte til bæredygtige praksisser er nødvendig for at

understøtte den omstilling af landbruget, der skal sikre både fødevareforsyning, bidrage til genopbyg-

ning af jorden, biodiversiteten til vands og til lands, sikring af grundvand mv. Over to reformperioder

bør den direkte støtte afvikles. Da Kommissionens forslag giver en stor fleksibilitet i medlemsstaterne i

forhold til grønne ambitioner og tiltag, frygter Dansk Vegetarisk Forening, at en stor mulighed tabes for

at fremme bæredygtige fødevaresystemer.

Uden central styring fra Kommissionen, eller som minimum faste rammer, mål og indikatorer for med-

lemsstaterne, er der risiko for, at landbrugets muligheder for at bidrage til den grønne omstilling ikke

gribes. Derudover er der risiko for, at tiltag ikke implementeres ens i medlemsstaterne, hvilket vil betyde

ulige konkurrencevilkår på tværs af landene. Landbrugsstøtten bør aktivt fremme plantebaserede og

økologiske produktioner, men også belønne grønne praksisser, der sikrer og beskytter fælles goder som

rent drikkevand, biodiversitet, sunde kystmiljøer og mere natur.

Dansk Ornitologisk Forening støtter Økologisk Landsforening og opfordrer til, at der etableres målret-

tede støtteordninger til efterlevelse af krav om en øgning i indekset for landbrugslandsfugle under EU’s

naturgenopretningsforordning.

Rådet for Grøn Omstilling er bekymrede over, at den tidligere øremærkning af midler til økosystemtje-

nester, herunder klima og biodiversitet, ikke er en del af forslaget. Samtidig gør ophævelsen af den tid-

ligere søjlestruktur, hvor indkomststøtte var adskilt fra støtte til bæredygtigt landbrug og udvikling af

landdistrikter, at det er uklart, hvor store midler der i praksis vil blive kanaliseret til miljø- og klimaind-

satser. Rådet for Grøn Omstilling er bekymret for, at disse områder nedprioriteres i forhold til kortsig-

tede økonomiske hensyn for medlemsstaterne og dermed bliver en svækkelse af den fælles indsats for

klima og biodiversitet. Den fælles landbrugspolitik bør understøtte grøn innovation i fødevareproduk-

tion, herunder støtte til avanceret bioraffinering og kaskadeudnyttelse af biomasse, så der kan opbygges

grønne værdikæder til en cirkulær bioøkonomi, der både kan gavne landmænd og samfund. Det er ær-

gerligt, at der ikke sættes specifikt ind over for metan fra husdyr og lattergas fra gødning, da disse to

kilder står tilsammen for størstedelen af landbrugssektorens udledninger.

Samlet set indebærer forslaget, at mange tidligere obligatoriske krav gøres frivillige, og at flere puljer og

fonde samles i én ordning, hvilket skaber usikkerhed om, hvordan midlerne konkret vil blive fordelt.

Rådet for Grøn Omstilling mener, at dette svækker den fælles europæiske indsats for klima, biodiversitet

og bæredygtig fødevareproduktion. Der er behov for, at den fælles landbrugspolitik efter 2027 bliver

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 620: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

langt mere forpligtende ift. at reducere landbrugets klimapåvirkning, beskytte biodiversitet og sikre

sunde fødevarer til borgerne.

Dansk Korn & Foder (DAKOFO) støtter en fælles europæisk landbrugspolitik, der sikrer stabile ramme-

vilkår for landbruget, fødevareforsyningssikkerhed samt bæredygtige produktionsformer. Forslaget in-

deholder væsentlige ændringer, der kan få betydelige konsekvenser for dansk landbrug og dermed for

råvaregrundlaget i korn- og foderbranchen. Ift. støtteloft og degressivitet bemærker DAKOFO, at det vil

ramme uforholdsmæssigt hårdt i Danmark, hvor strukturen er præget af større, professionelle bedrifter.

Dette skaber konkurrenceforvridning mellem medlemsstaterne og reducerer incitamentet til effektiv

produktion. En forøgelse af den koblede støtte risikerer at skabe markedsforvridning. DAKOFO anbefa-

ler, at koblet støtte begrænses og kun anvendes målrettet, hvor der er klare samfundsmæssige begrun-

delser. DAKOFO finder det positivt, at 43 pct. af NRP-midlerne skal gå til miljø og klima, men kravene

bør implementeres på en måde, der sikrer balance mellem produktionskapacitet og bæredygtighed. Der

bør bl.a. være mulighed for at støtte investeringer, der reducerer emissioner fra husdyrproduktionen.

DAKOFO finder, at forslaget om øget dataudveksling kan skabe administrative byrder. Det er derfor

afgørende, at kravene udformes så enkelt som muligt, og at systemer er praktisk anvendelige for både

landmænd og virksomheder, herunder at det implementeres gradvist og i dialog med erhvervet.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

En række medlemsstater forventes at være kritiske overfor, at den fælles landbrugspolitik omfattes af

de nationale og regionale partnerskabsprogrammer, mens andre medlemsstater forventes at bakke op

om Kommissionens forslag. Visse medlemsstater forventes at være positive over for forslaget om at ind-

føre absolutte og skrå støttelofter, mens andre medlemsstater forventes at være negative. Tilsvarende

forventes en lang række medlemsstater at være positive over for mulighed for øget koblet støtte, mens

andre medlemsstater forventes at være kritiske. Flere af medlemsstaterne forventes at være positive over

for muligheden for at betale landmænd for at overholde de beskyttelsesmæssige praksisser under be-

driftsforvaltningssystemet (grønne krav). Få medlemsstater forventes at rejse behov for øget grønt am-

bitionsniveau i forslaget. Der forventes at være bred opbakning til Kommissionens fokus på at fremme

unge landmænds etablering og gennemførsel af generationsskifte.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser generelt Kommissionens forslag velkomment.

Regeringen finder det centralt, at forhandlingerne om den fælles landbrugspolitik ikke foregriber for-

handlingerne om

EU’s

kommende finansielle ramme (MFF) for 2028-34. Regeringen efterlyser desu-

den, at der tilvejebringes en konsekvensanalyse af forslaget i overensstemmelse med principperne for

bedre regulering.

Regeringen ønsker en grønnere, enklere og mere markedsorienteret fælles landbrugspolitik, som frem-

mer den europæiske landbrugssektors konkurrenceevne og bidrager til fødevareforsyningssikkerhed

gennem lige konkurrencevilkår på tværs af sektoren og på tværs af EU’s medlemsstater. Regeringen

ønsker desuden, at der sker en større grad af resultatorientering i landbrugspolitikken som led i moder-

niseringen af EU-budgettets struktur.

Regeringen understreger behovet for et velfungerende indre marked for landbrugsvarer i EU med lige

rammevilkår uden yderligere markedsregulering eller afvigelser fra konkurrencelovgivningen, herunder

en udfasning af koblet støtte til produktionsgrene med stor klimaaftryk samt begrænsning af niveau for

koblet støtte.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 620: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Regeringen ønsker en øget grøn øremærkning, således at landbrugsstøtten målrettes grønne tiltag og

samfundsgoder, herunder investeringer i ny teknologi, bæredygtige landbrugsformer, reduktion og op-

tag af drivhusgasser, tiltag målrettet miljø og biodiversitet, dyrevelfærd, og fødevaresikkerhed samt ud-

vikling af landdistrikterne og generationsskifte

–

frem for bestemte størrelser af landbrug eller typer af

landbrug herunder i bestemte geografiske områder.

Det er vigtigt for regeringen, at landbrugsstøtten fortsat kan understøtte implementeringen af Aftale om

et Grønt Danmark, Aftale om implementeringen af et Grønt Danmark, herunder kvælstofreducerende

indsatser, klima-, miljø-, og naturtiltag, samt kan understøtte indførelse af fælles europæisk klimaregu-

lering af landbrugets drivhusgasudledninger, f.eks. et kvotehandelssystem.

Regeringen mener, at støttelofter, herunder såvel absolutte som skrå lofter (degressivitet), skal være

frivilligt for medlemsstaterne at anvende. Landbrugspolitikken skal understøtte gennemførsel af gene-

rationsskifte og unge landmænds etablering. Det bør være op til medlemsstaterne at definere støttebe-

rettigede modtagere, landbrugsaktivitet og støtteberettigede arealer

Regeringen ønsker øgede muligheder for betaling for nationale krav. Regeringen mener, at innovation

og forskning samt udvikling af bioøkonomien er vigtige elementer for udvikling af landbrugs- og føde-

varesektoren samt for udvikling af landdistrikter.

Endelig er det vigtigt for regeringen, at der sker en reel forenkling af landbrugspolitikken for støttemod-

tagere og administrationen

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om æn-

dring af forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår ordningen for skole-

frugt, -grøntsager og -mælk ("EU-skoleordningen"), sektorinterventioner, op-

rettelse af en proteinsektor, krav til hamp, muligheden for handelsnormer for

ost, proteinafgrøder og kød, anvendelse af tillægsimportafgifter, regler om for-

syningstilgængelighed i nødsituationer og alvorlige kriser samt sikkerhedsstil-

lelse og forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr.

1370/2013 for så vidt angår støtteordningen for levering af frugt og grøntsager,

bananer og mælk i uddannelsesinstitutioner ("EU-skoleordningen")

KOM-(2025) 553 og KOM 2025(554)

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag om ændring af den fælles markedsordning for så vidt angår ord-

ningen for skolefrugt, -grøntsager og -mælk ("EU-skoleordningen"), sektorinterventioner, oprettelse

af en proteinsektor, krav til hamp, muligheden for handelsnormer for ost, proteinafgrøder og kød,

anvendelse af tillægsimportafgifter, regler om forsyningstilgængelighed i nødsituationer og alvorlige

kriser samt sikkerhedsstillelse, og forslag om ændring af Rådets forordning om skoleordningen. For-

slagene er en del af en tilpasning af den fælles landbrugspolitik i forbindelse med den flerårige finan-

sielle ramme (MFF) for perioden 2028-34. Forslagene skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i

Danmark og EU. Regeringen hilser forslagene velkomment, da de bl.a. kan bidrage til at øge med-

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 620: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

lemsstaternes modstandsdygtighed i krisesituationer samt bidrage til at fremme den grønne omstil-

ling ved etablering af en proteinafgrødesektor. Sagen er på dagsordenen for det kommende rådsmøde

(landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025 med henblik på præsentation og udveksling af syns-

punkter.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2025) 553 af den 17. juli 2025 fremlagt forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013 om den fælles markedsordning for

landbrugsprodukter for så vidt angår ordningen for skolefrugt, -grøntsager og -mælk ("EU-skoleordnin-

gen"), sektorinterventioner, oprettelse af en proteinsektor, krav til hamp, muligheden for handelsnor-

mer for ost, proteinafgrøder og kød, anvendelse af tillægsimportafgifter, regler om forsyningstilgænge-

lighed i nødsituationer og alvorlige kriser samt sikkerhedsstillelse. Kommissionen har desuden frem-

sendt KOM (2025) 554 den 17. juli 2025 om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU)

nr. 1370/2013 for så vidt angår støtteordningen for levering af frugt og grøntsager, bananer og mælk i

uddannelsesinstitutioner ("EU-skoleordningen"). Forslagene er oversendt til Rådet i dansk sprogudgave

henholdsvis den 5. september og 8. september 2025.

Forslaget KOM (2025) 553 er fremsat med hjemmel i TEUF-artikel 43 og skal behandles efter procedu-

ren for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF-artikel 294.

Forslaget KOM (2025) 554 er fremsat med hjemmel i TEUF-artikel 43, stk. 3 og kan vedtages af Rådet

med kvalificeret flertal.

Sagen er på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025 med henblik

på præsentation og udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

Forslagene indeholder en ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013

om den fælles markedsordning for landbrugsprodukter.

Forslagene udgør en del af det samlede forslag til reform af den fælles landbrugspolitik for perioden

2028-34 og indeholder supplerende bestemmelser til Kommissionens forordningsforslag KOM (2025)

565 om oprettelse af den nationale og regionale partnerskabsfond for perioden 2028-34 (NRP).

Sektorinterventioner og skoleordningerne

Kommissionen foreslår med forslaget, at skoleordningerne, som er EU-støtte til uddeling af frugt og

grønt samt mælk til børn i uddannelsesinstitutioner, skal fortsætte i perioden 2028-34, som en aktivi-

tetstype under NRP. Formålet med skoleordningen er at gøre børnene bekendte med jordbrug og

fremme sunde spisevaner. Der vil hertil være krav om, at uddeling af disse produkter skal ledsages af

bevidsthedsfremmende foranstaltninger (oplysningskampagne eller lignende), som under den nuvæ-

rende programperiode kaldes for pædagogiske ledsageforanstaltninger. Medlemsstaterne vil dog kunne

anvende nationale læringsplaner til dette formål. Medlemsstaterne vil kunne prioritere tildelingerne ud

fra aldersgrupper og/eller socioøkonomiske kriterier.

Det fremgår af dette forslag, at der kan uddeles frisk frugt og grønt og forarbejdet frugt og grønt, bananer

og konsummælk, ost, hytteost, yoghurt, og anden fermenteret mælk uden tilsætning af smagsstoffer,

frugt, nødder eller kakao. Der må ikke uddeles produkter med højere sukkerindhold end 10 pct. og ikke

mere end 30 pct. fedt. Produkter, der uddeles under skoleordningerne, må ikke indeholde tilsat sukker,

salt, fedt eller sødestoffer. Som nu kan medlemsstaterne efter godkendelse af deres sundhedsmyndig-

heder tillade begrænset tilsætning af sukker, salt og fedt til forarbejdet frugt og grønt, mælk, ost, yoghurt

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 620: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

og andre fermenterede eller forsurede mælkeprodukter. Som noget nyt i forslaget skal medlemsstaterne

prioritere produkter med oprindelse i EU. Derudover skal der være tale om produkter, som opfylder

mindst et af følgende kriterier: lavt klimamæssigt fodaftryk, certificeret økologisk, pakket i bæredygtig

emballage, lever op til EU’s dyrevelfærdsstandarder eller højere, lokalt produceret

og markedsført via

korte forsyningskæder, stammer fra små landbrug, overholder fair-trade standarder.

De materielle regler for sektorinterventioner bliver for perioden 2028-34 flyttet til forordningen om den

fælles markedsordning for landbrugsprodukter. For indeværende programperiode er de reguleret i for-

ordningen om strategiske planer (2021/2115). Reglerne er forholdsvis uændrede i forhold til de nugæl-

dende. Dog bliver proteinafgrøder nu omfattet. Med forslaget indføres der en selvstændig sektor for

proteinafgrøder i den fælles markedsordnings bilag I. Det gøres også muligt at oprette producentorga-

nisationer for proteinafgrøder, og det bliver obligatorisk for medlemsstaterne at godkende sådanne, jf.

ovenfor. Det indebærer, at producentorganisationer vil kunne modtage støtte til driftsprogrammer på

linje med for eksempel producentorganisationer i frugt- og grøntsektoren.

Sektorinterventionerne og skoleordningerne vil som for den fælles landbrugspolitik som helhed fra

2028 blive finansieret under NRP. De finansielle bestemmelser vedrørende sektorinterventionerne og

skoleordningerne fremgår derfor af NRP-forslaget. Da medlemsstaterne fremover skal finansiere sko-

leordningerne via NRP, vil de nuværende finansieringsbestemmelser i Rådets forordning 1370/2023

artikel 5 om tildelinger til medlemsstaterne ikke være relevante fra 2028. Der indføres dog en over-

gangsordning for at støtte tiltag under skoleordningerne indført frem til 31. december 2027.

Handelsnormer

Kommissionen foreslår, at der indsættes hjemmel til at indføre handelsnormer for proteinafgrøder, ok-

sekød, svinekød, fårekød, gedekød og ost. For proteinafgrødernes vedkommende for at give mulighed

for oprindelsesmærkning. Af samme grund bliver der mulighed for at indføre handelsnormer for okse-

kød, svinekød, fårekød og gedekød. Der indføres også mulighed for handelsnormer for oste med henblik

på harmonisering af benævnelser og bestanddele og ernæringsindhold.

Benævnelser for kød

I bilag VII i den fælles markedsordning for landbrugsprodukter indføres en liste over benævnelser ved-

rørende kød, som udelukkende forbeholdes spiselige dele af et dyr. Kommissionen beskriver, at formålet

med beskyttelse af benævnelser for kød er at sikre forbrugerne et oplyst valg, særligt med hensyn til

næringsindhold, som traditionelt er forbundet med kød og kødprodukter. Det gælder primært navne på

dyr og navne på udskæringer samt bacon, der reserveres til kun at kunne bruges til kød, når det omsættes

i alle omsætningsled. Benævnelserne må dog anvendes i sammensætninger med et eller flere ord i be-

tegnelser for sammensatte produkter

, hvor det ikke er hensigten at substituere kød, og hvor kød udgør

et væsentligt element mængdemæssigt eller for karakteren af produktet. Eksempler på sammensatte

produkter kan være ”kyllingenuggets” og ”pulled pork”.

Hamp

Der er forslag om en række bestemmelser om produktion, markedsføring og import af hamp. Hamp er

allerede omfattet af den fælles markedsordning for landbrugsprodukter, og landmænd kan modtage

arealstøtte for hamp, forudsat de opfylder kravet om kun at benytte sorter med et cannabinolindhold

(THC) på maksimalt 0,3 pct. således, at planterne ikke kan udnyttes til narkotisk brug. Imidlertid fast-

slog EU-domstolen i 202o, at en medlemsstat ikke må forbyde markedsføring af cannabinol (CBD), der

Et sammensat produkt er en fødevare, som indeholder både vegetabilske ingredienser og forarbejdede animalske

produkter, og hvor tilsætningen af den/de vegetabilske ingrediens(er) ændrer hovedkarakteristika af det endelige

produkt.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 620: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

lovligt fremstilles i en anden medlemsstat, når det udvindes af hele cannabis sativa-planten og ikke kun

af dens fibre og frø. På grund af inkonsistens i medlemsstaternes regler om udnyttelse af hele planten

herunder topskud indføres der nu regler

herom, så EU’s producenter kan få gavn af hele planter forud-

sat, der er tale om sorter med et cannabinolindhold (THC) på maksimalt 0,3 pct. Bestemmelserne for-

hindrer ikke medlemsstaterne i at tillade sorter, der ikke opfylder disse krav herunder til medicinsk

brug.

Statsstøtte

Frankrig får bemyndigelse til at yde 90 mio. euro i støtte til sukkersektorerne i sine fjerntliggende regi-

oner (Guadeloupe, Fransk Guyana, Martinique, Mayotte, Réunion, og Saint-Martin). Finland får be-

myndigelse til at fortsætte den eksisterende finske statsstøtte til landbrugssektoren på betingelse af, at

støtten i 2027 kun udgør 67,5 pct. af støtten i 2022, og at støtten i 2034 kun udgør 67,5 pct. af støtte i

2027. Det er også en betingelse, at støtten under den fælles landbrugspolitik udnyttes 100 pct. til de

pågældende sektorer.

Beredskabsplaner for tilgængelighed af landbrugsprodukter til krisesituationer og fødevarelagre

I forslaget indgår et nyt kapitel om beredskabsplaner for tilgængelighed af landbrugsprodukter til kri-

sesituationer og fødevarelagre. Det foreslås, at alle medlemsstater skal udarbejde nationale beredskabs-

planer for sikring af fødevareforsyningssikkerhed. Hensigten er at sikre tilgængelighed og adgang til

landbrugsvarer i nødsituationer og alvorlige kriser. Planerne skal vedrøre overvågning, håndtering af

data om fødevareforsyning, organisering af arbejdet og informationsvirksomhed. Medlemsstaterne skal

udpege nationale myndigheder eller kontaktpunkter, der er ansvarlige for beredskabet for fødevarefor-

syningssikkerhed og kommunikation med andre medlemsstater og Kommissionen. Kommissionen kan

fastsætte gennemførelsesforordninger om formater for beredskabsplaner og indberetninger til Kommis-

sionen samt om samarbejde mellem medlemsstaterne.

Der fastsættes også bestemmelser om strategiske lagre af landbrugsprodukter, som etableres af private

eller offentlige operatører til nødsituationer og kriser. Det er frivilligt for medlemsstaterne at oprette

sådanne lagre, og det fremgår, at medlemsstater, der etablerer strategiske lagre, skal sikre, at de ikke

medfører markedsforvridninger. Herunder skal de mængder, der oplagres, fastsættes på baggrund af

forud definererede kriterier. Opkøb af produkter til reserverne skal ske ved udbud til markedspriser, og

salg fra lagrene skal ske på en transparent måde til markedspris. Myndighederne skal overvåge etable-

ring, vedligeholdelse og tømning af disse lagre. Hvis medlemsstaterne etablerer sådanne lagre, skal de

indgå i medlemsstaternes beredskabsplaner. Kommissionen kan fastsætte gennemførelsesbestemmel-

ser om koordinering af etablering og vedligeholdelse af lagre, herunder frivillige aftaler mellem med-

lemsstater om at stille lagre til rådighed for medlemsstater, der er i krisesituationer. Desuden bliver det

allerede fungerende mødeforum Den europæiske kriseberedskabs- og responsmekanisme for fødevare-

forsyningssikkerhed (EFSCM) hjemlet i forslaget. Endelig får Kommissionen hjemmel til at fastsætte

gennemførelsesforordninger ved hasteprocedure om indførsel af krav til medlemsstater og private ope-

ratører om i krisesituationer at rapportere til Kommissionen om landbrugs- og fødevarelagre og andre

forhold for at sikre tilgængelighed af disse produkter i EU.

Andre elementer

Bestemmelserne i bilaget om sukkerkontrakter tilpasses, hvormed roepulp forbliver roesælgerens ejen-

dom, medindre andet aftales, og der fastsættes regler for købsbetingelser i forhold til, hvilken form pul-

pen eventuelt skal returneres i samt metode for beregning af kompensation ved eventuel tilbageholdelse

af pulpen. Da den nugældende forordning (EU) 2021/2116 om finansiering, forvaltning og overvågning

af den fælles landbrugspolitik ophæves, flyttes en række bestemmelser til markedsordningen om hjem-

mel til Kommissionen til at udstede delegerede retsakter om kontrol og sanktioner og om reduktion af

støtte for offentlig intervention og støtte til privat oplagring, hvis betingelserne herfor ikke overholdes.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 620: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Endvidere tilpasses bestemmelsen om beregning af tillægsimporttold på baggrund af regler i Verdens-

handelsorganisationen (WTO). Herudover fjernes en adgang til at undlade at pålægge tillægsimporttold,

hvor den pågældende import ikke forventes at forstyrre EU’s marked eller på anden måde være dispro-

portional. Da det er vanskeligt at føre bevis for, at en import skader EU’s

marked, fjernes bestemmelsen,

da reglen går ud over WTO’s bestemmelser. Endelig flyttes regler om sikkerhedsstillelse til forordnin-

gen.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Land-

brugsudvalg, der er ledende udvalg.

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget KOM (2025) 354.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-

deset.

Gældende dansk ret

Lov nr. 407 af 25. april 2023 om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

De lovgivningsmæssige konsekvenser af forslaget i Danmark skal afklares.

Økonomiske konsekvenser

Forslagene udgør en del af den flerårige finansielle ramme for 2028-34, specifikt som del af fonden for

nationale og regionale partnerskaber herunder. Udgiftsniveauet fastsættes som led i de centrale for-

handlinger om de flerårige finansieller rammer for 2028-34. Konsekvenser heraf for det danske EU-

bidrag er nærmere beskrevet i Finansministeriets notater herom.

Idet det vil være obligatorisk at tilbyde skoleordningen og visse sektorinterventioner, og eftersom med-

lemsstaterne fremover skal medfinansiere skoleordningerne og sektorinterventionerne via deres natio-

nale og regionale partnerskabsplaner, vil det medføre udgifter til national medfinansiering.

Forslagets afsnit om planer for tilgængelighed af landbrugsprodukter til krisesituationer og fødevare-

lagre vil kunne medføre administrative omkostninger for de involverede danske myndigheder. Såfremt

det i Danmark besluttes at etablere nødlagre af landbrugsprodukter til brug i krisesituationer, vil etab-

lering, opkøb af produkter og vedligeholdelse heraf formentlig medføre nationale udgifter.

Forslaget om at indføre mulighed for handelsnormer for proteinafgrøder, oksekød, svinekød og fåre- og

gedekød samt ost medfører ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser. Omfanget heraf vil af-

hænge af følgelovgivning i form af eventuelle kommende forslag til sekundære retsakter, som kan blive

fremsat af Kommissionen, hvilket vil kunne have erhvervsøkonomiske konsekvenser. Såfremt det i Dan-

mark besluttes at etablere nødlagre af landbrugsprodukter til brug i krisesituationer, kan det have posi-

tive erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter, som følger af EU-retsakter, afholdes inden for de berørte

ministeriers eksisterende bevillingsrammer, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 620: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

Høring

Sagen har været er i høring på høringsportalen, § 2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevare-

udvalgs EU-underudvalg.

Landbrug & Fødevarer fremhæver, at det ikke er hensigtsmæssigt, at grisekød omfattes af handelsnor-

mer. En sådan regulering vurderes at kunne begrænse sektorens markedsmæssige fleksibilitet og vil

efter Landbrug & Fødevarers vurdering ikke tilføre reel værdi i forhold til de eksisterende handelsfor-

hold. Endvidere bemærkes det, at der i bilagets Part 1a er anført en række kødbetegnelser. Efter Land-

brug & Fødevarers opfattelse er det en væsentlig mangel, at betegnelsen skinke ikke er anført blandt

øvrige kødbetegnelser. Ydermere finder Landbrug & Fødevarer det vigtigt at fastholde beskyttelsen af

mejeribetegnelser af hensyn til korrekt forbrugerinformation. Mejeribetegnelser som f.eks 'mælk', 'ost'

og 'yoghurt' er forbundet med specifikke kvalitetsstandarder og produktionsmetoder. En udvanding af

disse betegnelser kan føre til vildledning af forbrugerne og svække tilliden til mejeriprodukter.

Det er efter Landbrug & Fødevarers opfattelse afgørende, at ordningen om lagring af landbrugsvarer til

beredskab indrettes med det klare formål at styrke beredskabet og fødevaresektorens evne til at hånd-

tere krisesituationer. Alsidige og næringsrige fødevarer, som er nemme at indtage på forskellige måder

og med potentiale for lang holdbarhed, er afgørende for befolkninger i krisesituationer. Ordningen må

ikke udvikle sig til et instrument for skjult markedspolitik eller bruges til at regulere priser og markeds-

balancer. Der bør udvises stor opmærksomhed på, at tiltagene ikke fører til indgreb, der forvrider mar-

kedets funktion eller svækker den frie prisdannelse. Landbrug & Fødevarer støtter målet om at øge sek-

torens modstandsdygtighed, men dette skal ske inden for rammer, der sikrer markedsorientering, re-

spekt for princippet om fri prisdannelse og fuld gennemsigtighed. Landbrug & Fødevarer finder, at la-

geropbygning kun er et supplement til akut nødhjælp. Den primære strategi skal være et robust fødeva-

resystem, hvor handel og værdikæder kan opretholdes og genetableres så hurtigt og effektivt som muligt.

Hvis kritiske input er begrænsede og lagre skal anvendes, bør fødevareproducenter indgå i prioriterin-

gen. Landbrug & Fødevarer finder, at fokus bør være på input, der sikrer fortsat produktion, såsom

brændstof, foder, gødning og kritiske reservedele. Øget lageropbygning af input til forarbejdningsindu-

strien, såsom hygiejnekemikalier og emballagematerialer, bør også overvejes. Konsolidering af land-

brugs- og fødevaresektoren har ført til færre landbrug, koncentreret produktion og øget risikoniveau ved

afbrydelser i forsyningskæderne. Ligeledes har konsolideringen også reduceret antallet af produktions-

steder i Europa og fået eksempelvis mejerierne til at operere med hub-and-spoke-modeller, hvor enkelte

anlæg specialiserer sig i få produkter, hvilket påvirker evnen til at opbygge lagre, hvor befolkninger kan

få brug for produkterne. Landbrug & Fødevarer bemærker, at lagre medfører omkostninger til opbeva-

ring og kapital. Resultatbaseret kompensation er bedre end omkostningsbaseret kompensation, da det

skaber incitament.

Plantebranchen er stærkt imod, at der gives beføjelser til at fastsætte handelsstandarder for kød, ost og

proteinafgrøder, der kan bruges til at begrænse mulighederne for korrekt fødevareinformation om plan-

tebaserede produkter. De plantebaserede fødevareproducenter har absolut ingen interesse i, at deres

produkter forveksles med animalske fødevarer. Erfaringerne med beskyttelse af benævnelser for meje-

ribetegnelser er efter Plantebranchens opfattelse dårlige, idet de har vist sig at være med til at undermi-

nere innovation, konkurrenceevne og indre marked, også for mejerisektoren selv. Forslaget bør som

minimumunderlægges en konsekvensanalyse.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 620: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Plantebranchen bifalder kraftigt oprettelsen af en ny "proteinsektor" inden for den fælles landbrugspo-

litik. Anvendelsesområdet skal eksplicit omfatte plantebaserede afgrøder, ingredienser og forarbejd-

ning, så deres bidrag til Europas proteinautonomi, modstandsdygtighed og klimamål anerkendes. EU's

skoleordning for frugt, grøntsager og mælk skal udvides til også at indeholde plantebaserede fødevarer,

herunder ikke mindst plantedrikke. Indkøbsreglerne bør være ernæringsbaserede og fleksible, så med-

lemsstaterne kan inkludere berigede plantebaserede produkter, der støtter børns sundheds- og bære-

dygtighedsmål.

Plantebranchen anfører, at plantebaserede alternativer til mælk fortsat er udelukket fra skoleordningen.

Det findes problematisk af flere årsager. Berigede plantebaserede alternativer anbefales i flere nationale

kostvejledninger. Det nuværende program fokuserer primært på at fremme forbruget af komælk, sna-

rere end at imødekomme børns ernæringsmæssige behov. Det betyder at børn, der af forskellige årsager

ikke kan eller ikke ønsker at indtage mejeriprodukter

–

for eksempel på grund af allergier eller intole-

rancer

–

er udelukket fra programmet. Ud over de ernæringsmæssige aspekter er det vigtigt også at

overveje de miljømæssige. En udvidelse af skoleprogrammet til også at omfatte plantebaserede alterna-

tiver ville også skabe nye muligheder for danske og europæiske landmænd.

Rådet for Grøn Omstilling mener, at

hvis mælk fortsat skal være en del af EU’s skoleordning for frugt,

grønt og mælk, bør skoleordningen udvides, så den også kan inkludere plantebaserede alternativer, der

lever op til anerkendte ernæringsmæssige standarder. Udbudsreglerne bør være fleksible og ernærings-

baserede, så medlemsstaterne får mulighed for at indkøbe plantebaserede produkter, der både fremmer

børns sundhed og støtter bæredygtighedsmål inden for de planetære kostråd. Rådet for Grøn Omstilling

opfordrer til, at EU’s støtteordninger belønner bæredygtig og plantebaseret produktion, og at Kommis-

sionen følger op på anbefalingen om en Handlingsplan for Plantebaserede Fødevarer inden 2026 som

blev fremlagt i Den Strategiske Dialog om Fremtidens Landbrug i EU.

Dansk Vegetarisk Forening mener, at skoleordningen skal fremme brugen af økologisk og lokalt produ-

ceret frugt og grønt. Hvis mælk fortsat skal være en del af ordningen, bør plantedrikke ligeledes omfat-

tes. Dansk Vegetarisk Forening mener, at Danmark skal stille kritiske spørgsmål til, at ultraforarbejdede

produkter skal ekskluderes, da definitionen er tvivlsom og udelukker en række sunde fødevarer.

Danmark skal ikke bakke op om beskyttelse af traditionelle kødnavne, i det det direkte er et angreb på

innovation, de planetære grænser og den plantebaserede omstilling. Endvidere vil det skabe alvorlige

handelsmæssige barrierer for europæiske producenter. Det bør sikres, at listen med navne, der beskyt-

tes, ikke udvides. I forhold til forslaget om at lagre af landbrugsvarer til beredskab er det oplagt at dis-

kutere, hvordan man gør europæisk landbrug mere plantebaseret, og hvordan man får skabt et marked

for det plantebaserede, som et led i at sikre vores fødevareforsyning og blive uafhængig af importeret

foder og gødning.

DI Fødevarer mener, at de eksisterende regler om obligatorisk oprindelsesmærkning for kød er tilstræk-

kelige til at oplyse forbrugerne. Det er derfor overflødigt at indføre handlenormer for visse kødtyper. Det

vil ydermere lede til en fordyrelse af produkterne, når der skal gives flere oplysninger, hvilket ikke kan

antages at være i forbrugernes interesse. Det støttes heller ikke, at der indføres handelsnormer for ost,

da der allerede er en række beskyttelser på de fleste oste, bl.a. geografiske betegnelser. DI Fødevarer kan

godt støtte forslaget om at styrke tilgængeligheden af forsyninger i nødsituationer og alvorlige kriser.

Dyrenes Beskyttelse mener, at skoleordningen først og fremmest skal fremme børns indtag af frugt og

grønt, og økologisk produceret frugt og grønt skal prioriteres f.eks. gennem højere tilskudssatser. Hvis

tilskud til mælk eller andre mejeriprodukter fortsat indgår i ordningen, skal økologi eller produktioner

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 620: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

med tilsvarende dyrevelfærd være et minimumskrav for støtteberettigelse. Det vil også understøtte EU’s

målsætning om 25 pct. økologisk areal i 2030.

Skoleordningen bør desuden moderniseres, så plantebaserede drikke kan indgå som støtteberettigede

produkter. Det vil imødekomme klima-, natur- og dyrevelfærdshensyn samt give børn med etiske eller

sundhedsmæssige behov et reelt alternativ. Det vil også afspejle, at plantebaserede drikke er en del af de

afgrøder og produkter, som europæiske landmænd også dyrker og udvikler. Hvis EU vil understøtte den

nødvendige diversificering af landbruget og skabe nye markedsmuligheder, bør det derfor også være en

integreret del af skoleordningen.

Økologisk Landsforening er enig i, at der er behov for at fremme selvforsyningen med protein i EU og

sikre en højere selvforsyning med foder og øge dyrkningen af bælgplanter til fødevarer Landsforening

vil dog meget advare mod afgrødespecifikke støtteordninger, da det bl.a. forstyrrer prisdannelsen og

fagligheden i sædskifteplanlægningen.

Økologisk Landsforening er kritiske over for forslaget om at beskytte betegnelser til produkter, der kom-

mer fra husdyr. Det er ikke vurderingen, at der i dag hersker usikkerhed blandt forbrugerne, om det er

et produkt, der overvejende består af planteingredienser, eller om det overvejende er et produkt baseret

på husdyr. EUs skolefrugtordning bør indeholde krav om, at der er en mindsteandel andel økologi, så

det understøtter EU målet om mindst 25 pct. økologi i 2030. Økologisk Landsforening mener dertil, der

bør stilles krav til dyrevelfærden fra de gårde, der leverer mælk til skolemælksordningen.

Forbrugerrådet tænk støtter, at der stilles krav om oprindelsesmærkning på bælgfrugter. Det bør være

et krav, at det specifikke oprindelsesland, hvor råvaren er dyrket, angives. Kravet bør omfatte både ikke-

forarbejdede fødevarer, forarbejdede fødevarer uden yderligere ingredienser samt sammensatte føde-

varer, hvor bælgfrugter indgår som ingrediens.

Forbrugerrådet Tænk anser det ikke umiddelbart som hensigtsmæssigt, at betegnelser, som man tradi-

tionelt forbinder med kød som f.eks. kylling eller bacon, fuldstændig udelukkes fra at bruges på andre

fødevarer som plantebaserede alternativer. Forbrugerrådet Tænk appellerer i stedet til en generel, skær-

pet praksis omkring den overordnede vurdering af, om fødevarer samlet set giver et indtryk, der lever

op til fair oplysningspraksis i overensstemmelse med artikel 7 i forordning 1169/2011 om fødevareinfor-

mation til forbrugerne

–

ikke kun i forhold til brug af animalske betegnelser.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at en stor del af medlemsstaterne vil støtte Kommissionens forslag. Flere medlemsstater

forventes dog at være kritiske over for, at EU’s skoleordning lægges ind under NRP-planen

og at der er

national medfinansiering. Flere medlemsstater forventes at være overordnede positive om mærkning af

kødprodukter. Ligesom at en større grupper af medlemsstater forventes at være positive over for Kom-

missionens forslag om etablering af en proteinafgrødesektor. Visse medlemsstater forventes at være kri-

tiske over for Kommissionens forslag om risiko/krisemekanismen vedrørende nødlagre.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder det centralt, at forhandlingerne om forslagene ikke foregriber forhandlingerne om

EU’s

kommende flerårige finansielle ramme (MFF) for 2028-34. Regeringen hilser generelt Kommissi-

onens forslag velkomment, idet regeringen lægger vægt på, at reformen af EU’s landbrugspolitik bidra-

ger til en modernisering af den fælles landbrugspolitik med fokus på udvikling af en fortsat markedsori-

enteret, bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugssektor med mindre grad af markedsregulering, in-

terventioner og overflødige handelsnormer. Regeringen ønsker, at Kommissionen udarbejder en konse-

kvensanalyse af forslaget i overensstemmelse med principperne for bedre regulering.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 620: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Regeringen er positivt indstillet overfor, at Kommissionen foreslår, at der etableres en proteinafgrøde-

sektor i EU, da en sådan sektor kan bidrage til den grønne omstilling af europæisk landbrug.

Regeringen finder det positivt,

at EU’s skoleordning skal prioritere bæredygtige produkter, der f.eks. er

certificeret økologisk, lever op til EU’s dyrevelfærdsstandarder mm., da det kan være med til at drive en

efterspørgsel efter bæredygtige produkter, herunder klimavenlige alternativer. Det er vigtigt for regerin-

gen, at de administrative byrder for skoleordningen begrænses.

Regeringen finder overordnet, at forordning 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne skal

fastholdes som den generelle ramme for regulering af fødevareinformation på EU-niveau. Regeringen

støtter ikke, at der gives mulighed for at indføre yderligere handelsnormer, herunder krav om øget op-

rindelsesmærkning. Tilsvarende finder regeringen ikke, at der er behov for yderligere regulering af be-

nævnelser for kødprodukter.

Regeringen finder forslaget om nationale planer for fødevareforsyningssikkerhed og medlemsstaters

mulighed for at vurdere behovet for opbygning af fødevarelagre til nødsituationer nyttigt, og at Kom-

missionen overvåger oprettelse af nationale lagre og påser, at de ikke bliver markedsforstyrrende. Rege-

ringen mener endvidere, at krav til nationale beredskabsplaner bør integreres i eksisterende nationale

beredskabsplanlægninger, at medlemsstaterne bør bevare fleksibilitet i implementeringen, og at forsla-

get udformes i

sammenhæng med EU’s strategi for opbygning af lagre

samt implementeringen af CER-

direktivet, så overlap og dobbeltregulering undgås.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Internationale handelsaftaler og -forhandlinger på landbrugsområdet

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 12. juni 2025. Æn-

dringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen orienterer generelt en gang i kvartalet om status for EU’s regionale og bilaterale han-

delsaftaler og -forhandlinger samt multilaterale forhandlinger på landbrugsområdet. Generelt vil

regeringen arbejde for en mere robust og strategisk handelspolitik, der skaber vækst og velstand, men

samtidig understøtter europæisk forsyningssikkerhed. Sagen er på dagsordenen for rådsmøde (land-

brug og fiskeri) den 22.-23. september 2025 med henblik på information fra Kommissionen og udveks-

ling af synspunkter.

Baggrund

Kommissionen orienterer generelt en gang i kvartalet om status for EU’s regionale og bilaterale han-

delsaftaler og -forhandlinger samt multilaterale forhandlinger på landbrugsområdet.

Sagen er på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025 med henblik

på information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 620: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Formål og indhold

Den russiske invasion af Ukraine medfører en række afledte konsekvenser og påvirker markedssituati-

onen for landbrugsvarer på en række områder med prisudsving på fødevarer, foder, handelsgødning og

energi. Polen, Ungarn og Slovakiet har indført nationale importforbud for korn fra Ukraine, efter de

særlige EU-regler om forbud mod salg af ukrainsk korn i Polen, Ungarn, Slovakiet, Bulgarien og Rumæ-

nien udløb den 15. september 2023. Ukraine har rejst WTO-sager mod hvert af de tre lande i september

2023. Sagerne er stadig i indledende konsultationsfase. I den seneste prognose fra Det Internationale

Kornråd (IGC) af den 22. maj 2025 skønnes det, at Ukraines andel i produktionsåret 2024/25 kommer

til at udgøre 8 pct. af den globale eksport af hvede og 11 pct. af den globale eksport af majs. Til sammen-

ligning udgjorde Ukraines andel i produktionsåret 2020/21 9 pct. af den globale eksport af hvede og 13

pct. af den globale eksport af majs.

EU’s initiativ om alternative fragtruter (”solidaritetsbaner”) samt

etablering af den vestlige Sortehavskorridor bidrager fortsat til at fastholde eksporten af ukrainske land-

brugsprodukter til EU og verdensmarkedet.

Den 5. juni 2025 ophørte EU’s midlertidige, ensidige handelsliberaliseringer over for Ukraine –

de så-

kaldte Autonomous Trade Measures (ATM). Udløbet af ATM’en

indebærer, at handlen mellem EU og

Ukraine indtil videre er faldet tilbage på de oprindelige vilkår under handelsdelen af EU-Ukraine Asso-

cieringsaftalen (DCFTA’en). Kommissionen har den 28. juli 2025 fremsat forslag til rådsbeslutning om

reduktion og ophævelse af toldsatser i handlen mellem Ukraine og EU. Forslaget følger af den princi-

pielle enighed mellem Ukraine og EU i forhandlingerne om en udvidelse af handelsdelen af associerings-

aftalen, som blev annonceret den 30. juni 2025. Aftalen mellem Ukraine og EU består af 3 overordnede

elementer; markedsadgang, tilpasning til EU’s produktionsstandarder samt beskyttelsesmekanismer.

Derudover skal der i samarbejde med Ukraine undersøges foranstaltninger til at hjælpe ukrainske ek-

sportører med at nå deres traditionelle markeder i tredjelande.

Aftalen indebærer en forbedring af markedsadgangen til EU for ukrainske landbrugsprodukter sam-

menlignet med de aktuelt gældende betingelser i handelsdelen af associeringsaftalen. Generelt set er der

dog tale om en forringelse af den markedsadgang, som Ukraine havde i perioden fra den 4. juni 2022 til

den 5. juni 2025 som følge af EU’s ensidige handelsliberaliserende tiltag (ATM).

Rådet vedtog den 30. maj 2024 en markant forhøjelse af importtolden på kornprodukter fra Rusland og

Belarus, som i dag har ingen eller meget lav told. Toldforhøjelserne trådte i kraft den 1. juli 2024. De

pågældende produkter vil samtidig blive udelukket fra adgang til EU’s toldkontingenter. Formålet er at

begrænse importen af en række landbrugsvarer fra Rusland og Belarus og dermed forhindre dels mulig

forstyrrelse af EU-markedet for korn, dels fortsatte indtægter til russisk økonomi. Belarus er inkluderet

pga. landets nære relationer til Rusland, som skaber risiko for russisk omgåelse via det belarussiske

marked. Tiltaget skal ses i sammenhæng med EU’s sanktioner mod Rusland og Belarus og støtte til

Ukraine efter den russiske invasion.

Den 1. juli 2025 trådte forhøjede toldsatser i kraft på visse russiske og belarusiske landbrugs- og gød-

ningsprodukter med henblik på at reducere tilstrømningen af disse af varer til det indre marked.

Den forhøjede told skal sikre, at Rusland og Belarus ikke får økonomisk fordel af den fortsatte eksport

til EU af de omfattede produkter. Samtidig skal forslaget afhjælpe en potentiel afhængighed af gødning

fra Rusland, som i værste fald ville kunne påvirke EU’s fødevareforsyningssikkerhed og gøre EU sårbar

over for eventuelle tvangstiltag fra Rusland. På de omfattede gødningsprodukter vil der over en treårig

periode blive indført en stadigt stigende told pr. importeret ton oven i den allerede gældende værditold

på 6,5 pct.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 620: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Eksport generelt

EU eksporterede i 2024 for ca. 235,4 mia. euro og importerede for ca. 171,8 mia. euro, hvilket gav EU et

handelsoverskud på landbrugsområdet på ca. 63,6 mia. euro (ca. 474,5 mia. kr.).

EU’s tre største eksportmarkeder i 2024

var fortsat UK, USA og Kina, som sammenlignet med 2023

udviklede sig med øget eksport til UK og USA på henholdsvis 4 pct. og 13 pct., mens eksporten til Kina i

2023 faldt med 9 pct. I 2024

var EU’s tre største importmarkeder

fortsat Brasilien, UK og Ukraine.

Importen fra Ukraine steg med 11 pct. sammenlignet med 2023.

EU’s import fra Rusland i 2024 faldt

med 46 pct. sammenlignet med 2023.

WTO-forhandlingerne

Verdenshandelsorganisationen (WTO) er i høj grad præget af manglende fremdrift i forhandlingssporet

på landbrugsområdet, hvilket traditionelt har været og stadig er et af de mest komplicerede områder

med meget fastlåste positioner og kun begrænset fleksibilitet hos medlemmerne. I forlængelse heraf er

et udfordrende område spørgsmålet om udviklingslandenes handelsvilkår i WTO.

Forhandlingerne om anden del af aftalen om miljøskadelige fiskerisubsidier fortsætter, efter det ikke

lykkedes at nå til enighed under WTO’s 13. ministerkonference i Abu Dhabi i

februar/marts 2024. For

handlingerne bygger oven på den delaftale, der blev indgået i forbindelse med den 12. ministerkonfe-

rence (MC12) i juni 2022. Efter mere end 20 års forhandlinger blev der således indgået en delaftale om

miljøskadelige fiskerisubsidier, som i første omgang bl.a. omfatter subsidier relateret til illegalt fiskeri

(IUU) og overfiskede bestande. De udestående emner vedrører subsidier, der bidrager til overfiskeri og

overkapacitet.

WTO’s 14. ministerkonference finder sted den 26.-29.

marts 2026 i Cameroun.

Bilaterale handelsforhandlinger

EU og UK blev i forbindelse med et topmøde den 19. maj 2025 enige om en gensidig aftaletekst, der

blandt andet sikrer tættere samarbejde på fødevare- og fiskeriområdet. Konkret er parterne blevet enige

om at arbejde hen imod en aftale om sundhedsmæssige- og plantesundhedsmæssige foranstaltninger

(SPS). I forlængelse heraf har Kommissionen den 16. juli 2025 fremsat forslag til at indlede forhandlin-

ger med UK om at etablere et fælles SPS-område. Et fælles SPS-område vil kunne smidiggøre samhandel

med SPS-varer mellem EU og UK ved at fjerne en lang række af de kontroller og certifikatkrav, som er

blevet indført efter Brexit.

Principaftalen mellem EU og USA om det fremtidige handelsforhold, som Kommissionsformand von

der Leyen og præsident Trump annoncerede den 27. juli 2025, er den 21. august 2025 blevet formaliseret

og konkretiseret i en fælleserklæring. Aftalen indebærer, at EU pålægges en generel told på 15 pct. for

langt størstedelen af EU’s eksport til USA i stedet for den

30 pct. toldsats, som EU ellers var blevet pålagt.

Enkelte områder undtages den generelle 15 pct. told og pålægges alene lavere amerikansk MFN-told

(grundlæggende toldsatser gældende for alle WTO-medlemmer). Undtagelserne omfatter ikke land-

brugs- eller fødevarer, men både EU og USA vil overveje senere inklusion af andre relevante sektorer i

denne gruppe.

Fra EU’s side gives, ud over nultold på industrivarer fra USA, præferentiel adgang til EU’s

marked for en række amerikanske fiskeri- og fødevareprodukter (blandt andet nødder, mejeriprodukter,

frugt og grøntsager, forarbejdede fødevareprodukter, sojabønner og svinekød). Endvidere forpligter

parterne sig til at samarbejde om at reducere ikke-toldmæssige barrierer, blandt andet på det sanitære

og phytosanitære område (SPS). Konkret ønsker USA blandt andet en mere smidig certifikat-proces re-

lateret til svinekød og mejeriprodukter.

USA er det tredje største eksportland for EU’s landbrugsprodukter med en samlet årlig omsætning på

30,5 mia. euro. Det drejer sig især om eksport af vin og vinbaserede produkter, hvor eksporten i 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 620: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

udgjorde 16,8 mia. euro (17 pct. af eksporten til USA). Derudover er de mest eksporterede landbrugs-

produkter til USA kornpræparater og formalingsprodukter, spiritus og alkohol samt oliven og olivenolie.

Importen af landbrugsprodukter fra USA udgjorde 11,9 mia. euro (7 pct.) i 2024.

EU og Mercosur-landene (Argentina, Brasilien, Paraguay, Uruguay) opnåede den 28. juni 2019 enighed

om handelsdelen af en bredere associeringsaftale. I 2023 blev der indledt nye forhandlinger mellem

parterne for at drøfte et tillægsinstrumentet til selve handelsaftalen, der skal understrege bæredygtig-

hedsforpligtelserne uden at genforhandle selve aftalen. Kommissionen har i december 2024 afsluttet

forhandlingerne på politisk niveau i forbindelse med Mercosur-topmødet i Uruguay. Som en del af afta-

len er parterne blevet enige om en supplerende tekst om handel og bæredygtighed, som blandt andet vil

sikre konkrete tilsagn om at standse skovrydning efter 2030 i overensstemmelse med de nationalt be-

stemte bidrag i henhold til Parisaftalen. Kommissionen har den 3. september 2025 fremsat forslag til

Rådet om indgåelse af aftalen, som ligeledes skal godkendes i Europa-Parlamentet.

EU og Mexico blev i starten af 2020 enige om de sidste udeståender i forhandlingerne om en moderni-

sering af den eksisterende frihandelsaftale fra 2000. Kommissionen har den 3. september 2025 fremsat

forslag til Rådet om indgåelse af aftalen, som ligeledes skal godkendes i Europa-Parlamentet. Med mo-

derniseringen af aftalen sikres yderligere liberalisering af handelen med varer og tjenesteydelser samt

reduktion af ikke-toldmæssige handelshindringer m.m. Aftalen indeholder et ambitiøst bæredygtig-

hedskapitel med stærke og juridisk bindende forpligtelser ift. miljø- og klimabeskyttelse.

Forhandlingerne med Australien blev igangsat i sommeren 2018, men er aktuelt sat på pause. På trods

af, at parterne nåede langt i forhandlingerne, er der dog fortsat substantielle udeståender, især på land-

brugsdelen.

EU og Indonesien har den 13. juli 2025 indgået en politisk aftale om afslutning af forhandlingerne om

en bilateral handelsaftale. Forhandlingerne med Indonesien har stået på siden 2016. Der udestår fær-

digforhandling af visse tekniske aspekter af aftalen, inden forhandlingerne kan endeligt afsluttes. Givet

Indonesiens størrelse og regionale betydning indeholder en handelsaftale ikke blot et stort kommercielt,

men også et bredere geopolitisk potentiale. EU og Malaysia annoncerede desuden i januar 2025 en gen-

optagelse af forhandlingerne, efter at de i 2012 blev sat på pause.

Frihandelsforhandlinger med Thailand, der blev indledt i 2013, blev sat i bero efter militærkuppet i

2014, men genoptaget i 2023. Ligeledes er frihandelsforhandlingerne med Filippinerne blevet genopta-

get i 2024, efter at de har været i bero siden 2017. Særligt forhandlingerne med Filippinerne er i god

gænge.

Forhandlingerne med Indien om en frihandelsaftale blev besluttet genoptaget ved EU-Indien topmødet

i maj 2021. En frihandelsaftale med Indien vil være af stor strategisk, politisk og økonomisk betydning.

Parallelt forhandles også med Indien en investeringsbeskyttelsesaftale og en aftale om geografiske op-

rindelsesbetegnelser (GI).

Kinesiske undersøgelser af europæiske landbrugsprodukter

De kinesiske myndigheder har den 17. juni 2024 igangsat en antidumping-undersøgelse af svinekød og

biprodukter fra EU. Undersøgelsen omfatter konkrete eksportører i Spanien, Nederlandene, Danmark

og Frankrig. Den 5. september 2025 oplyste de kinesiske myndigheder, at man som følge af den pågå-

ende undersøgelse konkluderet, at den nationale kinesiske produktion har lidt skade, og at Kina på den

baggrund indfører midlertidige foranstaltninger i form af krav om, at importører skal stille kontant de-

positum til Kinas toldmyndigheder svarende til deres foreløbige toldsats. For den omfattede danske

virksomhed, Danish Crown, er depositummet fastsat til 31,3 pct. Andre virksomheder, der samarbejdede

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 620: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

i forbindelse med undersøgelsen, skal indbetale 20,0 pct. i depositum. Virksomheder, der ikke samar-

bejdede, er blevet pålagt 62,4 pct. i depositum. Fra kinesisk side blev det endvidere den 21. august 2024

meddelt, at der igangsættes en antisubsidie-undersøgelse af mejerisektoren i en række EU-medlemssta-

ter og af flere ordninger

under EU’s fælles landbrugspolitik. Begge sager

ses som en kinesisk modreak-

tion på Kommissionens indførsel af midlertidig udligningstold på importen af batteridrevne elbiler fra

Kina til EU. EU og Kina har i WTO-regi gennemført konsultationer om udligningstolden i december

2024 og om antisubsidie-undersøgelsen på mejeriområdet i november 2024. Endvidere annoncerede

de kinesiske myndigheder den 27. december 2024 en safeguard-undersøgelse af importeret oksekød og

forarbejdede oksekødsprodukter. Undersøgelsen omfatter to europæiske producenter fra henholdsvis

Irland og Frankrig samt producenter fra USA, Brasilien, Argentina, Costa Rica, Australien og New Zea-

land.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres i forbindelsen med drøftelsen, men skal i henhold til TEUF artikel

207, stk. 3 og jf. artikel 218 godkende frihandelsaftaler.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til

konkrete forslag.

Konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Drøftelsen vil ikke

i sig selv berøre beskyttelsesniveauet. Det vurderes, at åbningen af nye markeder og indgåelsen af nye

handelsaftaler generelt vil have positive erhvervsøkonomiske og samfundsøkonomiske effekter.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer

støtter generelt EU’s offensive handelspolitik, hvor der er fokus på indgåelse af

frihandelsaftaler med strategisk vigtige markeder. Fokus på eksport er afgørende for at sikre vækst og

beskæftigelse i Danmark og i Europa.

Landbrug & Fødevarer støtter generelt Ukraine i den nuværende situation, herunder også Kommissio-

nens konkrete forslag om yderligere liberalisering på landbrugs- og fødevareområdet. Dette skal dog ske

under hensyntagen til de særlig følsomme sektorer på området. En yderligere handelsliberalisering er

derfor betinget af, at Ukraine fuldt ud vedtager og gennemfører EU's standarder for bl.a. anvendelse af

pesticider, veterinærmedicin og regler for dyrevelfærd, herunder sikkerhed for officielt tilsyn og kontrol

med korrekt implementering af EU's standarder i den ukrainske produktion.

Fælles for den danske landbrugs- og fødevareklynge er et ønske om fokus på, at den indgåede handels-

aftale med UK i praksis kommer til at fungere så gnidningsfrit som muligt. Derfor er det positivt, at EU

og UK er nået til enighed om en aftale, der understøtter et tættere samarbejde på fødevareområdet, bl.a.

via hensigtserklæringen om at arbejde hen imod en aftale om sundhedsmæssige og plantesundheds-

mæssige foranstaltninger (SPS). Herunder er det positivt, at Kommissionen har fremsat forslag til at

indlede forhandlinger med UK om at etablere et fælles SPS-område, hvor en lang række kontroller og

certifikatkrav overflødiggøres.

Ifm. den nyligt indgåede principaftale mellem EU og USA om det fremtidige handelsforhold og efterføl-

gende aftalens formalisering og konkretisering i en egentlig fælleserklæring bemærker den danske gri-

sesektor, at man kan leve med den aftalte kvote på amerikansk grisekød ind i EU. Mejerisektoren er

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 620: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

positive over for den markedssikkerhed, som aftalen giver, men er fremadrettet bekymrede for de un-

derliggende forhandlingsprincipper, hvor kun EU giver indrømmelser. Fjerkræsektoren accepterer, at

sektorens produkter ikke er inkluderet i aftalen. Generelt for alle sektorer gælder, at det er vigtigt, at der

ikke gives køb på EU’s SPS-regler

for sikre enighed på øvrige områder.

Landbrug & Fødevarer ser det desuden som vigtigt, at der bliver skabt markedsadgang, f.eks. i form af

veterinære certifikater, til lande i Sydamerika, herunder de lande som EU har indgået frihandelsaftaler

med (Chile, Peru, Colombia og de centralamerikanske lande). Det er dog vigtigt for de fælleseuropæiske

certifikater, at de veterinære certifikater udarbejdes på baggrund af nuværende certifikaterfaringer og

bl.a. giver mulighed for at source råvarer på tværs af EU. Landbrug & Fødevarer ser gerne, at der ved en

eventuel revidering af aftalen med Peru og Colombia arbejdes for nul-told for fersk/kølet grisekød. For

eksempel har USA nul-told til Colombia, hvilket sætter EU i en meget svær konkurrencemæssig situa-

tion.

Landbrug & Fødevarer støtter principielt set fri og fair handel med Mercosur, som EU har indgået en

politisk aftale med, og hvor man er enedes om en supplerende tekst om handel og bæredygtighed og

senest en juridisk bindende tekst ift. muligheden for at kunne iværksætte egne safe-guards. Eksempelvis

har mejerisektoren offensive interesser på markedet og er tilfredse med de kvoter til Mercosur-landenes

eksportører, der er givet på ost, smør og mælkepulver. Omvendt har okse- og fjerkrækødssektorerne

mere defensive interesser, da der på EU-niveau er betalt en høj pris for aftalen, således at Mercosur får

en eksportkvote for oksekød ind i EU på 99.000 tons slagtekropsækvivalens (ca. 76.000 tons produkt-

vægt) og for fjerkræ en kvote på 180.000 tons slagtekropsækvivalens (129.000 tons produktvægt), der

samtidig bliver toldfri. Denne tilbudte mængde omfattes desuden ikke af kvotedelingen i forbindelse

med Brexit, hvorfor den alene tilfalder EU27. Dette vurderes ikke at være holdbart for stabiliteten på

EU’s marked for okse-

og-

fjerkrækød eller for den danske eller EU’s samlede okse-

og fjerkræsektor.

Hvis aftalen godkendes endeligt af parterne, er det centralt, at en implementering sker i overensstem-

melse med tidligere anvendte principper for kvotetildeling baseret på licenser og historisk samhandel,

således at enkelte store kødeksporterende virksomheder fra Mercosur ikke kan sætte sig på meget væ-

sentlige dele af markedet for import

af kød til EU med negative konsekvenser for især SMV’ers mulighed

for at agere på markedet. Det er desuden centralt, at Europa-Kommissionen sikrer en lige og fuldstændig

implementering af aftalens bestemmelser, og at der i tilfælde af uoverensstemmelser om aftalens imple-

mentering i Mercosur følges op hurtigt blandt andet med brug af chief trade enforcement officer-funk-

tionen i Europa-Kommissionen.

Ydermere finder Landbrug & Fødevarer det vigtigt, at arbejdet med frihandelsforhandlinger i Sydøst-

asien, både i forhold til ASEAN-blokken som helhed og de bilaterale forhandlinger med eksempelvis

Filippinerne, fortsat prioriteres, da der her findes et stort yderligere potentiale for blandt andet dansk

mejerieksport.

I forhold til Australien-frihandelsforhandlinger, der aktuelt overvejes genstartet efter det australske

valg,

har særligt mejerisektoren offensive interesser, forudsat at indrømmelser fra EU’s side afstedkom-

mer indrømmelser fra australsk side. Desuden er det vigtigt at rådføre sig med branchen, hvis der gives

væsentlige tilbud.

Landbrug & Fødevarer støtter den indgåede politiske aftale med Indonesien. Landet har uafhængigt af

forhandlingerne vedtaget en revideret halal-lovgivning, der trådte i kraft i oktober 2024 og som stiller

krav om, at varer der eksporteres til Indonesien skal være halal-godkendt af et akkrediteret halal-certi-

ficeringsorgan i eksportlandet. Derudover skal sikres, at der på et udvalgt politikområde allerede eksi-

sterer en samarbejdsaftale mellem det eksporterende land og Indonesien, som afsæt for anerkendelse

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 620: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

af halal-eksporten. Landbrug & Fødevarer noterer, at dansk eksport opfylder begge betingelser. Land-

brug & Fødevarer opfordrer til, at en kommende EU-Indonesien frihandelsaftale inkluderer et kapitel,

der netop dækker kravet om en form for aftale om halal, og som derved kan erstatte de individuelle

aftaler mellem Indonesien og de enkelte EU-medlemsstater.

Desuden støtter Landbrug & Fødevarer generelt EU’s forhandlinger med Indien om en frihandelsaftale,

og der er interesse i at opnå markedsadgang for en række produkter inden for grise-, mejeri- og fjerkræ-

produktionen, mens især biprodukter fra oksekødsproduktion bør behandles som en sensitiv produkt-

kategori. Desuden bør en eventuel aftale adressere eksisterende tekniske handelshindringer og sikre

anerkendelse af regionaliseringsprincippet inden for visse produktionsgrene i fødevareklyngen.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at øvrige handelsaftaler og -forhandlinger uden om EU

–

som f.eks.

CPTPP, den indgåede USA-Japan-aftale, RCEP, britiske handelsforhandlinger med tredjelande og den

bredere IPEF-aftale

–

lægger pres på EU for at indgå flere bilaterale handelsaftaler. I denne sammen-

hæng støtter Landbrug & Fødevarer en opsplitning af fremtidige handelsaftaler i en handelsrelateret del

og en investeringsrelateret del, således at færdigforhandlede handelsaftaler sikres en hurtigere ratifika-

tion og anvendelse.

Ift. både den kinesiske antidumping-undersøgelse af den europæiske grisekødsproduktion og antisub-

sidie-undersøgelsen af den europæiske mejeriproduktion finder Landbrug & Fødevarer, at det er uhel-

digt, at EU’s handelstiltag vedrørende én sektor (el-biler)

får afgørende, negativ indvirkning på en anden

og helt uafhængig sektor (fødevarer). Det kinesiske marked er særdeles vigtigt for den danske grisekøds-

og mejeribranche. Resultatet af EU’s beskyttelse af sin egen elbil-sektor

via anti-dumping-afgifter pålagt

kinesiske elbil-producenter

kan således let blive en kinesisk straftold på en vigtig del af EU’s fødevare-

eksport til Kina. Ift. seneste kinesiske udmelding om konkret anti-dumping told på dansk grisekød til

Kina er det vigtigt, at konstruktiv, bilateral dialog mellem parterne fortsættes, således at der findes en

diplomatisk forhandlet løsning på handelstvisten.

DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation (DOSO) henstiller til, at dyrevelfærd indføjes

som et kardinalpunkt i samtlige internationale handelsaftaler således, at EU (de enkelte medlemsstater)

har frihed til at fravælge import af animalske produkter,

der ikke mindst lever op til EU’s egne regler for

dyrevelfærd. DOSO mener, at internationale handelsaftaler skal modvirke handel med og i særdeleshed

transport af levende dyr til fordel for handel med kroppe og forarbejdede produkter.

Global Aktion, Greenpeace, NOAH, Nyt Europa, Verdens Skove og World Animal Protection har føl-

gende bemærkninger til handelsaftalen mellem EU og Mercosur-handelsblokken. Organisationerne fin-

der det bekymrende, at aftalen er forhandlet så længe at dele af aftalen ikke længere er tidsvarende og

derfor vil medføre en lang række negative konsekvenser. Særligt de dele, der skal beskytte klimaet, na-

turen og oprindelige folk. Organisationerne finder det konkret bekymrende, at man fra dansk side ikke

har taget stilling til: En nærmere faglig vurdering af de klimapåvirkninger, som en aftale med Mercosur

landene vil indebære, at der ikke er en faglig vurdering af aftalens påvirkning af biodiversiteten, herun-

der særligt afskovning af Amazonas, at der ikke er en faglig vurdering af hvordan aftalen vil påvirke de

indfødte folks rettigheder og at der ikke er en vurdering af dansk landbrugs klimaansvar, med en forud-

set øget import af soja og ethanol.

Organisationerne har tidligere sendt et brev for at understrege de negative konsekvenser for natur, klima

og mennesker, som aftalen vil have. Selvom der nu er en række krav til klima og arbejdstagerrettigheder

i aftalen, er disse ikke juridisk bindene, men et tillæg til aftalen. Organisationerne understreger, at han-

del bør bruges som endnu en løftestang til at sikre klima, biodiversitet og mennesker

–

ikke det mod-

satte. Den nye lov om afskovning vil være med til at forhindre, at europæisk import er skyld i afskovning

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 620: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

og et vigtigt initiativ mod kraftigt at begrænse EU’s globale skovrydningsaftryk

samt bryde forbindelsen

mellem vores forbrug og produktionsmetoder, der medfører skovrydning. Organisationerne mener dog,

at det afhænger af hvordan loven implementeres. Selvom loven er en kæmpe sejr for klimaet og naturen,

så mener organisationerne, at Kommissionen bruger loven som argument for, at Mercosur-aftalen kan

vedtages. Det er ikke et holdbart argument, da loven i sig selv ikke kan ændre Mercosur-aftalens indlej-

rede negative konsekvenser. Herunder muligheden for en stigende import af produkter som oksekød,

soja og ethanol. Ligeledes beskytter loven mod afskovning udelukkende skov og ikke andre økosystemer.

Brasiliens nye præsident ønsker en politik, der skal være med til at skabe bedre forhold for oprindelige

folk og naturen i Brasilien. Organisationerne mener ikke, at Mercosur-aftalen står til at kunne under-

støtte disse mål, men vil nærmere skabe yderligere incitament for skovrydning samt skævvride magtfor-

holdet mellem EU. Grundlæggende mener organisationerne ikke, at handelsaftalen mellem EU og Mer-

cosur passer ind i den nuværende og grønne kurs fra EU. Derfor opfordrer organisationerne regeringen

til ikke at ratificere EU-Mercosur-aftalen i dens nuværende form. En handelsaftale med så negative kon-

sekvenser for klima, natur og mennesker, passer ikke til den tid, vi lever i.

Dyrenes Beskyttelse

støtter EU’s handelspolitiske ønske om gensidigt, lukrative handelsaftaler på glo-

balt niveau. Det er særligt med den begrundelse, at man undgår et dyrevelfærdsmæssigt ”race to the

bottom”, hvor lav dyrevelfærdsmæssig

standard bliver økonomisk og konkurrencemæssigt attraktivt for

producenter uden for EU. Dyrenes beskyttelse henstiller til, at EU i samtlige handelsaftaler stiller krav

om, at animalske produkter eller produkter, der på anden vis involverer eller har betydning for dyr,

underlægges de samme krav til dyrevelfærd, som er gældende for produkter produceret i EU. Dyrenes

Beskyttelse henstiller desuden til gennemsigtighed i forhold til dyrevelfærdsmæssige konsekvenser af

handelsaftaler mellem EU og tredjelande, herunder indirekte konsekvenser for biodiversiteten i oprin-

delseslandet. Dyrenes Beskyttelse anerkender konsekvenserne af den russiske invasion af Ukraine og

deraf de midlertidige handelsliberaliseringer af ukrainske varer. Dyrenes Beskyttelse opfordrer dog til,

at også Ukraine underlægges krav om dyrevelfærd matchende niveauet for EU-lande snarest muligt.

Dyrenes Beskyttelse henstiller til, at import og eksport og deraf følgende transport af levende dyr i videst

muligt omfang erstattes af handel med og transport af slagtede dyr og forarbejdede animalske produk-

ter. Dette med henblik på at undgå eller begrænse dyrs potentielle lidelser og ubehag forbundet med

lange transporter.

Dansk Korn og Foder (DAKOFO) er generelt tilhænger af en EU-handelspolitik med fokus på indgåelse

af frihandelsaftaler. Omkring de meget vanskelige handels- og logistikforhold vedrørende Ukraines ek-

sport af korn-

og proteinråvarer har DAKOFO’s medlemsvirksomheder og de EU-

brancheorganisatio-

ner, som DAKOFO er medlemmer af, stærk fokus på at støtte bestræbelserne på at udbygge de alterna-

tive transportruter gennem EU som nødvendig erstatning for de helt eller delvis umulige transporter

gennem Sortehavet. Det foretrækkes meget stærkt, at EU sikrer løsninger, så der ikke opstår forskellige

nationale restriktioner i logistik- og handelsregler i de Central- og Østeuropæiske nabolande til Ukraine.

DAKOFO foretrækker således, at EU følger markedsudviklingen tæt

–

og at eventuelt nødvendige for-

holdsregler tages på et samlet, fælles EU-grundlag.

I forhold til drøftelser om tillægsinstrumentet til selve handelsaftalen, hvor bæredygtighedselementerne

bl.a. skovrydning er understreget, ønsker DAKOFO at fremhæve betydningen af, at der i lyset af EU's

nye EUDR lovgivning indgås aftaler med Mercosur-landene, der kan skabe grundlag for et konstruktivt

samarbejde om opfyldelse af intentionerne i den nye EU-lovgivning. En tæt dialog med de sydamerikan-

ske eksportører og myndighederne i landene vil på en række områder være ret afgørende for bidrag til

positive resultater i tilknytning til EUDR-målene.

DAKOFO støtter fri og retfærdig international handel og mener, at antidumping-told ofte fører til han-

delsforstyrrelser og unødige konsekvenser for alle parter i forsyningskæden. Det er DAKOFO’s klare

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 620: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

vurdering, at protektionistiske tiltag som antidumping foranstaltninger risikerer at skabe en negativ

spiral, hvor gensidige restriktioner hæmmer global handel, hvilket kan føre til yderligere tab af konkur-

rencekraften i EU.

DAKOFO frygter, at den aktuelle antidumping-sag om lysin er en del af en tiltagende handelskonflikt

mellem EU og Kina, som også omfatter kinesiske antidumping-tiltag mod EU’s eksport af svinekød, me-

jeriprodukter og senest oksekød og oksekødsprodukter. I denne konflikt taber EU’s husdyrsektor på

begge fronter: De mister konkurrenceevne på vigtige eksportmarkeder og står samtidig over for højere

produktionsomkostninger på grund af stigende priser på bl.a. lysin.

DAKOFO mener, at EU og Danmark bør fokusere på at reducere sårbarheder i forsyningskæden uden

at skabe barrierer, der kan skade eksportafhængige sektorer. Dette kan bl.a. opnås igennem reduceret

bureaukrati, herunder lettere godkendelse af nye foderprodukter, støtte til etablering af nye produktio-

ner, samt lettere adgang til de relevante råvarer til reelle verdensmarkedspriser.

DAKOFO udtrykker bekymring over ændringen i tildelingen af toldlicenser for korn og oliefrø fra Ukra-

ine. Før krigen i Ukraine blev importtoldkvoter fordelt via et ansøgningssystem, hvor alle ansøgere fik

en forholdsmæssig andel, hvis kvoten blev oversøgt. Dette system gav virksomhederne en vis forudsige-

lighed og planlægningssikkerhed. Med det nye forslag om en "first come, first served"-model vil told-

kontingenterne blive fordelt efter ansøgningstidspunkt, hvilket skaber betydelig usikkerhed for virk-

somhederne. I praksis betyder det, at virksomheder ikke på forhånd kan vide, om de får toldfrihed eller

skal betale en betydelig toldsats

–

op til 95 euro/ton. Det øger den økonomiske risiko og kan skabe kon-

kurrenceforvridning til ugunst for aktører, der ikke er blandt de første i køen. DAKOFO anbefaler, at

man genovervejer modellen og i stedet fastholder en mere forudsigelig og fair fordelingsmekanisme for

toldkontingenter, som kan sikre lige vilkår og planlægningssikkerhed for erhvervet.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt bred enighed i Rådet om vigtigheden af en ambitiøs EU-frihandelsdagsorden, ikke

mindst som led i genopretning efter COVID-19. En del medlemsstater har samtidig fokus på de mulige

negative konsekvenser for sensitive europæiske sektorer som følge af en øget global samhandel med

fødevarer. For så vidt angår WTO er der fuld opbakning fra medlemsstaterne til Kommissionens aktive

indsats for at fremme og reformere det multilaterale handelssystem.

Regeringens generelle holdning

Generelt vil regeringen arbejde for en mere robust og strategisk handelspolitik, der skaber vækst og

velstand, men samtidig understøtter europæisk

forsyningssikkerhed og sikrer EU’s rolle i morgendagens

teknologier

–

uden at EU lukker sig om sig selv.

I forhold til handelsaftaler og -forhandlinger på landbrugsområdet vil man fra regeringens side tage

Kommissionens orientering til efterretning, idet omfattende, ambitiøse og bæredygtige handelsaftaler

generelt, herunder på landbrugsområdet, er i Danmarks interesse som et vigtigt skridt på vejen til at

opnå forbedret adgang til en række store markeder med deraf følgende forøgede eksportmuligheder og

vækst i Danmark. Endvidere kommer handelsliberalisering generelt, herunder på landbrugsområdet,

danske forbrugere til gode i form af lavere priser og større udvalg af varer og tjenesteydelser. Regeringen

bakker stærkt op om det multilaterale handelssystem med WTO i centrum.

Regeringen arbejder endvidere for stabile, sikre og bæredygtige globale fødevareforsyningskæder for at

modgå konsekvenserne af den russiske invasion af Ukraine. Regeringen støtter endvidere indsatsen for

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 620: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

at sikre alternative fragtruter for eksport af korn fra Ukraine til verdensmarkedet. Derudover støtter

regeringen også handelsliberaliseringer, der kan være med til at styrke Ukraines økonomi og genopbyg-

ning.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 20. juni 2025 forud for rådsmøde

(landbrug og fiskeri) den 23.-24. juni 2025, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den

12. juni 2025.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Konsultationer mellem EU og UK om fiskerimuligheder for 2026

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

De årlige konsultationer under Handels- og Samarbejdsaftalen mellem EU og UK, der regulerer de

fælles fiskebestande i Nordsøen, den Engelske Kanal og farvandene vest for de britiske øer, er under

forberedelse. EU og UK skal fastlægge fiskerimuligheder for 2026 og i fællesskab fastsætte og fordele

en samlet tilladt fangstmængde for hver af de fælles forvaltede bestande. Efter UK pr. 1. januar 2021

er blevet en selvstændig kyststat, dækker konsultationerne de bestande, der i Handels- og Samarbejds-

aftalen er identificeret som delte bestande, og som tidligere v ar EU-interne bestande. Regeringen

finder, at konsultationerne mellem EU og UK om fiskerimulighederne for 2026 bør afsluttes rettidigt,

så der er klarhed om kvoterne fra årets start. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og

fiskeri) den 22.-23. september 2025 med henblik på udveksling af synspunkter.

Baggrund

Fiskerisamarbejdet mellem EU og UK er baseret på Handels- og Samarbejdsaftalen, der blev vedtaget i

2021. Aftalen regulerer forholdet mellem EU og UK på en række områder, herunder fiskeri, efter UK pr.

1. januar 2021 er blevet en selvstændig kyststat (Handels- og Samarbejdsaftalen, anden del, sektion

fem). Aftalen fastlægger, at EU og UK på fiskeriområdet samarbejder om at sikre, at fiskeri efter fælles

bestande i deres farvande er miljømæssigt bæredygtigt på lang sigt og bidrager til at opnå økonomiske

og sociale fordele. Til dette formål skal EU og UK konsultere om fiskerimulighederne for de fælles be-

stande for 2026.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025 med henblik

på udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

De bilaterale konsultationer mellem EU og UK dækker forvaltningen af ca. 80 fælles bestande i Nord-

søen, den Engelske Kanal og farvandene vest for de britiske øer. Konsultationerne dækker derved be-

stande, der tidligere var forvaltet internt i EU, inden UK blev en selvstændig kyststat fra 1. januar 2021.

Fiskerisamarbejdet mellem EU og UK er baseret på Handels- og Samarbejdsaftalen, der fastlægger be-

tingelser i forhold til målsætninger og timing for de årlige konsultationer, samt fastlægger en fordelings-

nøgle for fiskerimulighederne for hver af de fælles bestande (Handels- og Samarbejdsaftalen, bilag 35).

Fordelingen mellem de to parter for de bestande, hvor UK i perioden 2021-25 fik overført yderligere

kvotemængder, fremgår ligeledes af bilag 35.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 620: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Handels- og Samarbejdsaftalen fastlægger, at EU og UK hvert år senest den 31. januar samarbejder om

at fastlægge tidsplanen for de årlige konsultationer med henblik på at nå til enighed om de samlede

tilladte fangstmængder (TAC’er

) for de fælles bestande. Det fremgår, at denne tidsplan skal tage hensyn

til andre årlige konsultationer blandt andre med kyststater, der berører den ene eller begge parter. Dette

gælder for eksempel de årlige bilaterale og trilaterale konsultationer mellem EU og Norge samt mellem

EU, Norge og UK om de fælles bestande i Nordsøen og Skagerrak.

Handels- og Samarbejdsaftalen specificerer, at EU og UK årligt skal afholde konsultationer med henblik

på senest den 10. december hvert år at nå til enighed om TAC’er

for det følgende år for de bestande, der

er omfattet af aftalen. Ud over fastlæggelse af TAC’er kan de årlige konsultationer også omfatte andre

foranstaltninger til fiskeriforvaltning. Hvis der den 20. december fortsat ikke er opnået enighed om,

hvor meget fisk der må fanges af bestande delt mellem EU og UK, bestande delt mellem EU, Norge og

UK samt kyststatsbestandene makrel og blåhvilling vil hver part fra 1. januar indføre en midlertidig

fangstmængde svarende til det niveau, som Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) anbefaler.

Der er ikke fastlagt langsigtede forvaltningsstrategier for de fælles bestande. Konsultationerne vil på den

baggrund tage udgangspunkt i den biologiske rådgivning fra ICES om maksimalt bæredygtigt udbytte

(MSY), når MSY-rådgivning foreligger.

Handels- og Samarbejdsaftalen giver mulighed for direkte udveksling af fiskerimuligheder mellem den

enkelte EU-medlemsstat og UK i løbet af året.

Af de fælles forvaltede bestande, der indgår i efterårets konsultationer for 2025, er særligt kulmule, hav-

taske samt en række fladfiskearter i Nordsøen af betydning for Danmark. Dertil kommer visse bestande

af betydning for Danmark, hvor fiskerimulighederne skal fastlægges i løbet af året, da fiskeriåret ikke er

overensstemmende med kalenderåret. Dette gælder tobis, brisling og sperling.

For de fælles bestande er rådgivningen fra ICES for 2026 baseret på MSY-tilgangen og udgør basis for

konsultationerne.

For de vigtigste bestande i Nordsøen, som er omfattet af Handels- og Samarbejdsaftalen, rådgiver ICES

følgende i forhold til sidste års rådgivning:

- Kulmule -5,8 pct. (MSY-rådgivning), (-5,8 pct. i forhold til TAC 2025)

- Havtaske -1,2 pct. (MSY-rådgivning), (-1,2 pct. i forhold til TAC 2025)

- Pighvar +36,6 pct. (MSY-rådgivning), (+36,6 pct. i forhold til TAC for 2025)

Rådgivningen for visse af bestandene kan i lighed med tidligere år blive opdateret i november som følge

af efterårets videnskabelige togter.

Landingsforpligtelsen er nu fuldt implementeret, hvilket indebærer, at udgangspunktet for fastsættelsen

af fiskerimuligheder vil være i overensstemmelse med ICES’ fangstrådgivning. For flere af de fælles for-

valtede bestande vil EU’s kvoteandel blive reduceret

efterfølgende med den andel, der udsmides, i over-

ensstemmelse med indførte undtagelser fra landingsforpligtigelsen. UK reducerer også deres kvoter

med beregnet udsmid ved undtagelser fra landingsforpligtigelsen.

EU’s flerårige plan for forvaltning

af demersale bestande i Nordsøen (forordning (EU) nr. 2018/973),

som blandt andet omfatter jomfruhummer, havtaske og tunge i Nordsøen, trådte i kraft i 2018. Dertil

dækker EU's flerårige plan for forvaltning af demersale bestande i Vestlige farvande (forordning (EU)

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 620: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

nr. 2019/472), der trådte i kraft i 2019, blandt andet kulmule. Planerne inkluderer derved flere bestande,

som er delt og fælles forvaltet mellem EU og UK, og finder derfor anvendelse på EU’s tilgang til forhand-

lingerne om fiskeriet i 2026.

Årets konsultationer mellem EU og UK forventes at begynde i uge 44 i 2025, hvorefter der skal være

opnået enighed om kvoterne senest den 10. december 2025. Hvis der ikke kan opnås enighed om kvo-

terne allersenest 20. december 2025, vil der blive fastsat midlertidige kvoter for 2026, således at fiske-

riet kan påbegyndes på disse fra 1. januar 2026.

Den 20. juni 2025 indgik EU og UK en aftale, der sikrer gensidighed adgang for fiskerfartøjer til hinan-

dens farvande indtil medio 2038.

Adgangsaftalen er en udløber af EU-UK topmødet den 19. maj 2025.

Efterårets konsultationer for 2026 vil ikke omfatte fiskerimuligheder for tobis, idet kvoterne sædvanlig-

vis først fastlægges efter fremlæggelsen af rådgivning i februar 2026. Det skal dog bemærkes, at UK pr.

26. marts 2024 har indført en lukning for alt tobisfiskeri i engelsk farvand af Nordsøen og i skotsk far-

vand. I oktober 2024 anmodede Kommissionen i henhold til Handels- og Samarbejdsaftalens artikel

738 om nedsættelse af en voldgiftsret med henblik på at vurdere,

om UK’s lukning af tobisfiskeriet var i

strid med Handels- og Samarbejdsaftalens bestemmelser. Den 28. april 2025 offentliggjorde Voldgifts-

retten sin kendelse, hvoraf det fremgik, at UK’s lukning af tobis i engelsk farvand ikke var i overensstem-

melse med proportionalitetsprincippet. Som respons herpå gennemførte UK i juni 2025 en ny beslut-

ningsprocedure med inddragelse af opdateret biologisk viden med henblik på at bringe sig i overens-

stemmelse med Voldgiftsrettens kendelse. EU og UK er fortsat forpligtet i henhold til Handels- og Sam-

arbejdsaftalen til at afholde konsultationer med henblik på at fastsætte en TAC for tobis i alle forvalt-

ningsområder.

I juni 2025 iværksatte den britiske regering en høring om nye beskyttende forvaltningstiltag, herunder

forbud fiskeri med bundslæbende redskaber, i 42 marint beskyttede områder i engelsk farvand.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Nærhedsprincippet

Konsultationerne er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er

tilgodeset.

Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Væsentlige ændringer i fiskerimulighederne vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser for fiskerier-

hvervet. Adgangen til fiskeri i britiske farvande i 2026 for EU's fartøjer er fastlagt i Handels- og Samar-

bejdsaftalen mellem EU og UK i medfør af adgangsaftalen fra juni 2025. Konsekvenserne for bruttoind-

tjeningen vil blandt andet afhænge af den samtidige udvikling i afsætningspriserne samt omkostninger,

herunder brændstof, og af fiskerimønstre. Den bilaterale aftale med UK er, sammen med den bilaterale

aftale med Norge samt den trilaterale aftale mellem EU, Norge og UK, de fiskeriaftaler, der har størst

Jf. Afgørelse nr. 1/2025 vedtaget af Specialudvalget om Fiskeri, der er nedsat ved artikel 8, stk. 1, litra q), i han-

dels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene

side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side af 19. juni 2025 for så vidt angår

ordningerne for omfanget af og betingelserne for den adgang, som hver part giver den anden parts fartøjer til at

fiske i dens farvande fra den 1. juli 2026 til den 30. juni 2038 [2025/1231].

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 620: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

betydning for dansk fiskeri. Fiskerimulighedernes størrelse har også afledte erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser for forarbejdningsindustrien.

UK's beslutning om at lukke for tobisfiskeriet i engelske og skotske farvande har alvorlige erhvervsøko-

nomiske konsekvenser for det danske fiskeri, som traditionelt har fisket hovedparten af den danske to-

biskvote i UK-farvande. Ligeledes har det store erhvervsøkonomiske konsekvenser for forarbejdnings-

industrien, som forventes at få en nedgang i udbud af råvarer. En kommende beslutning om yderligere

beskyttelsestiltag i engelsk farvand kan også i mindre omfang få betydning for dansk fiskeri.

Høring

Sagen har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri).

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) bemærkede indledningsvist, at de forskel-

lige konsultationer i efteråret var uløseligt forbundet. DFPO fandt det positivt, at adgangsaftalen mellem

EU og UK var opnået.

DFPO’s

opfattelse var, at selve fiskeriet i Nordsøen ikke gav de store vanskelighe-

der, men at udfordringerne lå i nye initiativer, hvor UK fik lov til at spille en stor rolle, f.eks. spørgsmål

i forhold til forvaltning af rokker og af krabber. Det var vigtigt, at medlemsstaterne og Kommissionen

sikrede EU’s indflydelse. I den sammenhæng skulle man ifølge DFPO være

opmærksom på, at forvalt-

ningen i syd ikke nødvendigvis var den samme som i nord. UK’s initiativ til lukning af 42 nye områder i

britisk farvand blev også nævnt som et yderligere eksempel på nye initiativer.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

De berørte medlemsstater forventes under drøftelsen af mandatet for de kommende konsultationer mel-

lem EU og UK om fiskerimuligheder for 2026 at tilkendegive deres holdning.

Regeringens generelle holdning

Konsultationerne mellem EU og UK dækker mange bestande, hvorfor det er vigtigt, at konsultationerne

mellem EU og UK om fiskerimulighederne i 2026 afsluttes senest den 20. december 2025, så der er

klarhed om kvoterne fra årets start.

Regeringen støtter som generelt princip fastsættelse af kvoterne for 2026 på grundlag af videnskabelig

rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY), i henhold til reformen af den fæl-

les fiskeripolitik samt forvaltningsplaner.

Regeringen finder det meget vigtigt, at der sikres bedst mulig adgang til fiskeri i britiske farvande. Her

vil det være vigtigt, at man i konsultationerne sikrer, at aftalen for 2025 de facto understøtter den fulde

adgang til fiskeri i britiske farvande, der er aftalt i Handels- og Samarbejdsaftalen.

Regeringen finder det vigtigt, at konsultationer om fiskerimuligheder, hvor fiskeriåret ikke følger kalen-

deråret, skal færdiggøres inden fiskeriårets begyndelse, så der er klarhed om kvoterne fra fiskeriårets

start.

Endelig bør der efter regeringens opfattelse i forhandlingsløsningerne tages højde for, at landingsfor-

pligtelsen i EU er fuldt implementeret.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 620: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Konsultationer mellem EU og Norge, mellem EU, Norge og UK samt mellem

kyststater om fiskerimuligheder for 2026

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

De årlige konsultationer om aftaler mellem EU og Norge samt mellem EU, Norge og UK, der regulerer

fælles fiskebestande i Nordsøen og Skagerrak, samt udveksling mellem EU og Norge af fiskerimulig-

heder i Nordsøen og andre farvande er under forberedelse. EU og Norge samt EU, Norge og UK skal

fastlægge fiskerimuligheder for 2026 og i fællesskab fastsætte og fordele en samlet tilladt fangst-

mængde for hver af de fælles forvaltede bestande. Regeringen finder, at de bilaterale konsultationer

mellem EU og Norge og de trilaterale konsultationer mellem EU, Norge og UK om fiskerimulighederne

i 2026 bør afsluttes inden udgangen af 2025, så fiskeriet i norsk zone kan påbegyndes fra årets begyn-

delse. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025 med

henblik på udveksling af synspunkter.

Baggrund

Fiskerisamarbejdet mellem EU og Norge er baseret på en rammeaftale, og parterne har siden 1978 ind-

gået to årlige kvote-aftaler

(”protokoller”) for fiskeriet på fællesforvaltede bestande i Nordsøen og i Ska-

gerrak. Fiskerimuligheder i Nordsøen, der tidligere blev fastsat mellem EU og Norge alene, fastsættes

imidlertid efter UK’s udtræden af EU nu mellem EU, Norge og UK som en trilateral aftale. Fiskerimu-

lighederne for en række fællesforvaltede bestande i Skagerrak fastsættes fortsat mellem EU og Norge

som en bilateral aftale. Der er tale om aftaler, som sikrer en fælles forvaltning af de vigtigste bestande i

de to farvande. Derudover sker der en afbalanceret udveksling mellem EU og Norge af kvoter for en

række ikke fælles forvaltede eller eksklusive bestande i Nordsøen, i vestlige og grønlandske farvande,

samt i Barentshavet.

Fiskeriet af migrerende bestande som makrel, atlanto-skandinavisk sild og blåhvilling i den nordøstlige

del af Atlanterhavet forvaltes under den Nordøst-Atlantiske Fiskerikommission, NEAFC (North East

Atlantic Fisheries Commission). EU, Norge, Island, Rusland, UK og Danmark for så vidt angår Færøerne

og Grønland er medlemmer af organisationen. NEAFC har overladt konsultationer om samlet fangst-

mængde og kvotefordelinger til at finde sted mellem

de relevante stater i de såkaldte ”uformelle” kyst-

statsforhandlinger. Kyststaterne skal forhandle dels om fastsættelse af de samlede fangstmængder for

2026 samt forsøge at nå fælles aftaler med alle/flere kyststatsparter om kvotefordelingen.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025 med henblik

på udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

Ifølge TEUF artikel 3, stk. 1, litra d) har EU enekompetence for så vidt angår bevarelse af havets biolo-

giske ressourcer inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik. Det vil sige, at Kommissionen forhand-

ler med tredjelande på vegne af EU. Kommissionen fremlægger forslag til forhandlingsmandater, som

drøftes og godkendes i rådsregi. Kommissionen bruger det godkendte mandat som grundlag for for-

handlingerne. UK’s udtræden af EU har påvirket relationerne mellem EU og øvrige kyststater på fiske-

riområdet. For eksempel var en stor del af Norges interesse i aftalen med EU fiskebestande, som hoved-

sageligt befinder sig i UK’s

farvande.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 620: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

De trilaterale konsultationer mellem EU, Norge og UK dækker for nærværende forvaltningen af seks

fælles forvaltede bestande i Nordsøen (torsk, kuller, sej, hvilling, rødspætte og sild). Der er endnu ikke

indgået en rammeaftale for dette fiskerisamarbejde. Forhandlinger om en rammeaftale er påbegyndt

mellem parterne i 2022. Det bilaterale fiskerisamarbejde mellem EU og Norge dækker i tillæg hertil syv

fælles bestande i Skagerrak (torsk, kuller, hvilling, rødspætte, rejer, sild og brisling). I henholdsvis de

trilaterale og bilaterale konsultationer fastsætter parterne i fællesskab en samlet tilladt fangstmængde

(TAC

) for hver af disse bestande, der fordeles til hver part efter en fast fordelingsnøgle. Drøftelser om

en ny langsigtet forvaltningsstrategi for sild er påbegyndt mellem EU, Norge og UK. I 2018 aftalte EU

og Norge en fælles langsigtet forvaltningsstrategi for rejer i Skagerrak og Norske Rende i Nordsøen.

Denne forvaltningsstrategi blev i 2023 evalueret og opdateret med nye referencepunkter. Nu forvaltes

denne rejebestand efter en årlig rådgivning med et forskudt kvoteår.

I den bilaterale aftale mellem EU og Norge udveksles fiskerimuligheder for visse bestande i Nordsøen

såsom brisling, havtaske, kulmule, jomfruhummer og rejer. Aftalen omfatter også udveksling af fiskeri-

muligheder for blåhvilling i alle farvande samt arktisk torsk, sej og kuller i Norskehavet og Barentshavet.

Endelig omfatter aftalen også udveksling af kvoter i grønlandsk farvand.

Af de fælles forvaltede bestande i Nordsøen og Skagerrak er særligt sild, torsk, rødspætte, mørksej og

rejer af betydning for Danmark. Ligeså er fiskeriet efter havtaske, kulmule og ”andre arter” i norsk far-

vand, hvor Danmark har hovedparten af EU’s kvote.

Der er i medfør af Handels- og Samarbejdsaftalen mellem EU og UK fuld adgang til at fiske i hinandens

farvande i 2026, idet den oprindelige adgangsaftale frem til medio 2026 er forlænget til medio 2038

For adgangen til norske farvande i Nordsøen aftales denne årligt på baggrund af indgåelse af aftaler om

fiskerimulighederne for 2026 for de fælles bestande i både Nordsøen og Skagerrak. Der forhandles også

årligt om adgang til at fiske kvoter af kulmule i modpartens farvande og EU’s kvote af atlanto-skandina-

visk sild i norske farvande. EU har dog p.t. ikke mulighed for at fiske atlanto-skandinavisk sild i norsk

farvand.

Forvaltningen af de tre store migrerende bestande blåhvilling, sild (atlanto-skandinavisk) og makrel

finder sted i de multilaterale kyststatsforhandlinger mellem EU, UK, Norge, Island, Grønland, Rusland

og Færøerne. EU, Norge og Færøerne havde frem til udgangen af 2020 en aftale om fastsættelse af TAC

for makrel og fordeling heraf. Island og Grønland havde ikke tiltrådt aftalen. Det er ikke lykkedes kyst-

staterne at blive enige om en ny aftale med alle parter, og parterne har derfor fastsat deres kvoter unila-

teralt. Den 17. juni 2024 indgik Færøerne, Norge og UK en trilateral aftale om forvaltning og fordeling

af makrelbestanden i Nordøstatlanten. Aftalen tager udgangspunkt i følgende fordeling: Færøerne 13,35

pct., Norge 31 pct. og UK 27,48 pct. Med aftalen afsætter parterne en større andel af TAC’en til Færøerne

og Norge i forhold til aftalen fra før 2020. Aftalen er som udgangspunkt treårig, såfremt det ikke lykke-

des at nå til enighed om en aftale mellem alle relevante kyststater, som også omfatter EU, Island og

Grønland. Desuden har UK indgået bilaterale aftaler om makrel med henholdsvis Norge og Færøerne,

hvor disse to lande får adgang til at fiske makrel i britisk farvand mod at afgive en mængde makrel til

UK. Siden 2020 har EU ikke haft adgang til fiskeri efter makrel i norsk farvand, hvilket har betydet, at

den traditionelle danske kvote af makrel i norsk farvand ikke har kunnet udnyttes. I december 2023 blev

der indgået en aftale, således at kvoten nu fiskes henholdsvis i Nordsøen af Danmark og i de vestlige

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

Jf. afgørelse nr. 1/2025 vedtaget af Specialudvalget om Fiskeri, der er nedsat ved artikel 8, stk. 1, litra q), i han-

dels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene

side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side af 19. juni 2025 for så vidt angår

ordningerne for omfanget af og betingelserne for den adgang, som hver part giver den anden parts fartøjer til at

fiske i dens farvande fra den 1. juli 2026 til den 30. juni 2038 [2025/1231].

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 620: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

farvande af de medlemsstater, som har kvoteandele i dette område. Med aftalen kan Danmark fiske 75

pct. af kvoten i 2026 og fremefter.

De senere år har kyststaterne ikke opnået enighed om fordelingen af hverken atlanto-skandinavisk sild

eller blåhvilling. Kyststaterne har således fastsat deres kvoter unilateralt. De senere års mangel på aftaler

om kvoteandele på de tre bestande har medført, at de samlede kvoter har oversteget rådgivningen fra

Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES). Rådgivningen for fiskerimulighederne i 2026 offent-

liggøres den 30. september 2025. De multilaterale forhandlinger om fiskerimulighederne for de tre be-

stande for 2026 finder sted i september-november 2025.

For alle fællesforvaltede bestande er rådgivningen fra ICES for 2026 baseret på tilgangen om maksimal

bæredygtig udnyttelse (MSY) og udgør basis for konsultationerne. ICES’ rådgivning for Northern Shelf

torsk (der dækker Skagerrak, Nordsøen og farvandet vest for Skotland) er forsinket og forventes først at

komme i oktober 2025.

For de vigtigste øvrige bestande i Nordsøen og Skagerrak rådgiver ICES følgende i forhold til sidste års

rådgivning:

•

Rødspætte -7,2 pct. (MSY-rådgivning), (-17,2 pct. i forhold til TAC 2025)

•

Mørksej -24 pct. (MSY-rådgivning), (-24 pct. i forhold til TAC 2025)

•

Kuller -3,7 pct. (MSY-rådgivning), (-3,7 pct. i forhold til TAC 2025)

•

Sild i Nordsøen (konsum-flåden) -30,2 pct. (MSY-rådgivning), (-27,2 pct. i forhold til TAC 2025)

Rådgivningen for visse af bestandene kan blive opdateret i november 2024, som følge af efterårets vi-

denskabelige togt.

Som følge af landingsforpligtelsen er udgangspunktet for TAC-niveauerne, at de vil være i overensstem-

melse med ICES’ fangstrådgivning. For fællesforvaltede bestande vil EU’s kvote af TAC ifølge Kommis-

sionen blive reduceret efterfølgende med den andel, der udsmides i overensstemmelse med den rele-

vante udsmidsplan.

EU’s flerårige plan for forvaltning af demersale bestande (forordning

2018/973), som blandt andet om-

fatter torsk, rødspætte og kuller i Nordsøen og Skagerrak, trådte i kraft i 2018, og den finder derfor

anvendelse på EU’s tilgang til forhandlingerne om fiskeriet i 2026. Planen inkluderer derved bestande,

som er delt og fælles forvaltet mellem både EU og Norge samt mellem EU, Norge og UK.

De bilaterale konsultationer mellem EU og Norge forventes påbegyndt i uge 45 og de trilaterale konsul-

tationer mellem EU, Norge og UK forventes påbegyndt i uge 44 i 2025.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Nærhedsprincippet

Konsultationerne er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er

tilgodeset.

Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 620: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Væsentlige ændringer i fiskerimulighederne vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser for fiskerier-

hvervet. Adgangen til fiskeri i britiske farvande i 2026 for EU's fartøjer er fastlagt i medfør af Handels-

og Samarbejdsaftalen mellem EU og UK, idet den oprindelige adgangsaftale frem til medio 2026 er for-

længet til medio 2038. Adgangen for EU's fartøjer til at fiske i norske farvande, herunder på de fælles

bestande, er imidlertid meget vigtig, særligt for det danske demersale fiskeri. Denne adgang skal aftales

mellem EU og Norge som en del af de bilaterale konsultationer. De erhvervsøkonomiske konsekvenser

vil derfor afhænge af, om der er adgang til fiskeri i norske farvande fra den 1. januar 2026. Konsekven-

serne for bruttoindtjeningen vil derudover blandt andet afhænge af den samtidige udvikling i afsæt-

ningspriserne samt omkostninger, herunder brændstof, og af fiskerimønstre. Den bilaterale aftale med

UK er sammen med den bilaterale aftale med Norge, samt den trilaterale aftale mellem EU, Norge og

UK de fiskeriaftaler, der har størst betydning for dansk fiskeri. Fiskerimulighedernes størrelse har af-

ledte erhvervsøkonomiske konsekvenser for forarbejdningsindustrien.

Høring

Sagen har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri).

Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) bemærkede i forhold til nordsøsild, at der ikke

havde været en forvaltningsplan meget længe, og at det var vigtigt i forbindelse med en aftale herom en

forvaltningsplan at holde sig sildebifangstkvoten. DPPO mente, at det fra dansk side var vigtigt at få fuld

valuta for denne. DPPO bemærkede endvidere, at der siden Brexit havde været en beregningsfejl i den

interne fordeling i EU af Nordsøsild, som skal rettes, så man ikke for 2026 fortsatte med at fordele kvo-

ten efter en forkert regnemodel, og Danmark hermed mistede kvoter.

Ideelt set burde der efter DPPO’s

opfattelse samtidig gennemføres en tilbagebetalingsmodel for medlemsstater, som har haft gavn af den

forkerte beregning på samme måde, som det f.eks. er gjort i sager om overfiskeri. I forhold til kyststats-

konsultationerne ville det ifølge DPPO være ønskeligt, hvis der kunne landes fordelingsaftaler under

dansk EU-formandskab.

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) anførte, at man for så vidt angår Nordsøsild

var enig med DPPO. Det var problematisk, at der i så mange år ikke havde været en forvaltningsstrategi

for sild. DFPO forventede fortsat en bifangstkvote i en ny aftale om Nordsøsild. Ligeledes var der et stort

behov for at arbejde på forvaltningsstrategier for demersale bestande. Dette havde blandt andet stor

betydning i forhold til MSC-certificering. For så vidt angår torsk forventede DFPO også, at dette ville

blive et stort emne i årets trilaterale konsultationer. DFPO understregede vigtigheden af, at forhandlin-

gerne blev afsluttet rettidigt i år således, at fiskeriet også i norsk farvand kan påbegyndes fra 1. januar

2026. DFPO mente principielt at det ville være ønskværdigt med en længerevarende adgangsaftale mel-

lem EU og Norge

–

på samme måde som mellem EU og UK. Man mente, at der var væsentlige udfor-

dringer med hensyn til balancen i udvekslingen af fiskerimuligheder mellem Norge og EU.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

De berørte medlemsstater forventes under drøftelsen af mandatet til de kommende konsultationer at

tilkendegive deres holdning.

Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det vigtigt, at de bilaterale konsultationer mellem EU og Norge og de trilaterale kon-

sultationer mellem EU, Norge og UK om fiskerimulighederne i 2026 afsluttes inden udgangen af 2025,

så fiskeriet i norsk zone kan påbegyndes fra årets begyndelse. Ligeledes finder regeringen det vigtigt, at

de multilaterale kyststatsforhandlinger afsluttes i 2025 for så vidt angår fastsættelse af fiskerimulighe-

der for 2026.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 620: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Regeringen finder som et generelt princip, at kvoterne for 2026 bør fastsættes på grundlag af videnska-

belig rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold til den fælles fiske-

ripolitik samt forvaltningsplaner og -strategier.

Efter regeringens opfattelse er det vigtigt, at kyststaterne for makrel, blåhvilling og atlanto-skandinavisk

sild i videst muligt omfang når til enighed om en fair fordeling af fiskerimulighederne for de tre be-

stande.

Regeringen finder det vigtigt, at der sikres bedst mulig adgang til fiskeri i norske farvande. Her vil det

være vigtigt, at man i konsultationerne med Norge sikrer, at det rette kvotemiks af overførsler af arter

til EU i norsk zone i Nordsøen til at understøtte et blandet demersalt fiskeri i Nordsøen.

Der bør efter regeringens opfattelse i forhandlingsløsningerne tages højde for, at landingsforpligtelsen i

EU er fuldt implementeret.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betin-

gelserne for gennemførelsen af EU-støtte til den fælles fiskeripolitik, den euro-

pæiske havpagt og Unionens havpolitik og akvakulturpolitik inden for rammerne

af Fonden for Nationalt og Regionalt Partnerskab som fastsat i forordning (EU)

[…] [NRP-fonden]

for perioden 2028-2034

KOM (2025) 559

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til forordning om betingelserne for EU-støtten til den fælles fiske-

ripolitik, den europæiske havpagt og EU’s

havpolitik og akvakulturpolitik inden for rammerne af Fon-

den for Nationalt og Regionalt Partnerskab for perioden 2028 til 2034. Forslaget er fremsat som led i

forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for 2028-2034

og har til formål at fast-

lægge betingelser for visse typer EU-støtte, navnlig støtte til aktiviteter under den europæiske havpagt

og til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik. Forslaget vurderes ikke i sig selv at påvirke beskyttel-

sesniveauet i Danmark og EU. Forslaget skønnes imidlertid

–

afhængig af udmøntningen

–

at kunne

have positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, idet der i forslaget lægges op til be-

tingelser for støttemuligheder, der fremmer bæredygtige aktiviteter. Regeringen hilser Kommissio-

nens forslag velkomment. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23.

september 2025 med henblik på præsentation og udveksling af synspunkter.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2025) 559 af den 16. juli 2025 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om betingelserne for gennemførelsen af EU-støtten til den fælles fiskeripolitik,

den europæiske havpagt og Unionens havpolitik og akvakulturpolitik inden for Fonden for Nationalt og

Regionalt

Partnerskab som fastsat i forordning (EU) [….] [NRP-fond]

for perioden 2028-2034. Forsla-

get er oversendt til Rådet i dansk sprogudgave den 9. september 2025.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43 stk. 2 og skal behandles efter proceduren for den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 620: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025 med henblik

på præsentation og udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

Formålet med forslaget er at fastsætte særlige betingelser for gennemførelsen visse typer af EU-støtte i

overensstemmelse med de generelle målsætninger i forslag til forordning om Fonden for Nationalt og

Regionalt Partnerskab KOM (2025) 565 og særligt for så vidt angår støtte til gennemførelse af den fælles

fiskeripolitik. EU-støtten skal bidrage til aktiviteter under den europæiske havpagt og til gennemførelse

af den fælles fiskeripolitik. Forslaget udgør en del af EU's flerårige finansielle ramme for perioden 2028-

34. Forslaget indeholder supplerende bestemmelser i tillæg til forslag til forordning om etablering af

Fonden for Nationalt og Regionalt Partnerskab, som er en tværgående rammeforordning, der omfatter

en samling af en række tidligere fonde, herunder strukturfondene, landbrugsfondene og Den europæi-

ske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (EHFAF) i én samlet fond, hvor der er en minimumsramme øre-

mærket til bl.a. indkomststøtte mv. til landmænd og støtte til den fælles fiskeripolitik. Medlemsstaterne

skal udarbejde Nationale og Regionale Partnerskabsplaner, der programlægger udmøntningen af deres

nationale konvolutter under fonden. De Nationale og Regionale Partnerskabsplaner vil afløse de nuvæ-

rende nationale programmer, der i dag udmønter de enkelte fonde i medlemsstaterne.

Støtte til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik, den europæiske havpagt samt EU's maritime politik

og akvakulturpolitik skal understøtte de generelle målsætninger fastlagt i forordningen om den Natio-

nale og Regionale Partnerskabsfond. I forslaget lægges der op til, at medlemsstaterne i deres Nationale

og Regionale Partnerskabsplaner skal inddrage de specifikke behov inden for fiskeri, akvakultur og kyst-

samfund, herunder særligt kystfiskeri. Medlemsstaterne skal ligeledes tage hensyn til fiskeriets bidrag

til miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed og til at sikre balance mellem fiskerikapacitet, flå-

den og de tilgængelige fiskerimuligheder.

Medlemsstater skal i deres Nationale og Regionale Partnerskabsplan fastsætte nationale støtteintensi-

teter. Medlemsstaterne kan yde støtte på op til 100 pct. af de tilskudsberettigede udgifter til aktiviteter

relateret til kystfiskeri. Denne mulighed gælder også i de nuværende regler (jf. bilag III til forordning

(EU) 2021/1139) om etablering af Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond.

Forslaget udmønter reglen i den fælles fiskeripolitisk (forordning (EU) 1380/2013) om, at EU-støtte

betinges af overholdelse af den fælles fiskeripolitiks regler (antagelighed). Således lægger forslaget op

til, at en ansøgning om støtte er uantagelig, hvis det er blevet bestemt af den kompetente myndighed, at

ansøgeren:

a) har begået alvorlige overtrædelser af fiskeripolitikken;

b) har været involveret i drift, forvaltning eller ejerskab af et fiskerfartøj, som er opført på Unionens

liste over fartøjer, der har begået ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU), eller et fartøj,

som fører et flag fra et land, der er opført på listen over ikke samarbejdende tredjelande; eller

c) har begået en strafbar handling på miljøområdet, fastlagt i artikel 3 og 4 i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2008/99/EC, såfremt ansøgningen vedrører støtte til akvakulturaktiviteter.

Perioden, hvor en ansøgning er uantagelig, fastlægges i en delegeret retsakt jf. forslaget om bemyndi-

gelse til Kommissionen i forslaget om National og Regional Partnerskabsfond.

Endelig lægger forslaget op til følgende regler for at yde støtte:

•

Støtten må kun ydes til operatører, der overholder WTO-aftalen om fiskerisubsidier og lever op til

målsætningerne i den fælles fiskeripolitik.

•

Støttemodtagere skal opretholde overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik i fem år.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 620: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

•

Overførsel eller omflagning af fiskerfartøjer til tredjelande er ikke støtteberettiget.

Dybhavsminedrift må ikke støttes.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Fi-

skeriudvalg, der er ledende udvalg.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Gældende dansk ret

Administration af EU-medfinansierede tilskud til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik og EU's ma-

ritime politik reguleres i dag i Lov om Hav-, Fiskeri, og Akvakulturfonden, jf. Lov 2584 af 28. december

2021.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil kunne medføre behov for ny lovgivning, hvis der skal udarbejdes en ny lov

vedrørende de berørte støttemuligheder. Desuden må det forventes, at der vil skulle udarbejdes nye be-

kendtgørelser for de etablerede støtteordninger. Omfanget heraf kendes ikke på nuværende tidspunkt.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget om særlige betingelser for støtte til den fælles fiskeripolitik og den europæiske havpagt for-

ventes ikke i sig selv at medføre statsfinansielle konsekvenser. Forslaget udgør en del af den flerårige

finansielle ramme for 2028-34, specifikt som del af Fonden for Nationalt og Regionalt Partnerskab.

Kommissionen har foreslået et samlet udgiftsniveau til Fonden for Nationalt og Regionalt Partnerskab

på 771,3 mia. euro, heraf minimum 262,8 mia. euro til landbrugsstøtte og fiskeri (2025-priser). Dan-

mark finansierer ca. 2 pct. af det samlede EU-budget, hvorfor den danske finansieringsandel for Fonden

for Nationalt og Regionalt Partnerskab udgør ca. 114,9 mia. kr. i perioden 2028-2034.Udgiftsniveauet

fastsættes som led i de centrale forhandlinger om den flerårige finansielle ramme for 2028-34. Konse-

kvenser for det danske EU-bidrag til den flerårige finansielle ramme er nærmere beskrevet i Finansmi-

nisteriets notater herom.

Afhængigt af udmøntningen af den danske Nationale og Regionale Partnerskabsplan vil forslaget kunne

have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet der kan gives mulighed for støtte til innovation,

investeringer i grøn omstilling, bæredygtige fiskerimetoder og akvakulturproduktion mv.

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

Forslaget vurderes ikke i sig selv at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark og EU. Forslaget skønnes

imidlertid

–

afhængigt af udmøntningen

–

at kunne have positiv virkning for beskyttelsesniveauet i

Danmark og EU, idet der i forslaget lægges op til betingelser for støttemuligheder, der fremmer bære-

dygtige aktiviteter.

Høring

Sagen har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri).

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 620: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) og Danmarks Pelagiske Producentorganisa-

tion (DPPO) finder det beklageligt, at der lægges op til, at den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakultur-

fond nedlægges og slås sammen med andre fonde som en del af den Nationale og Regionale Partner-

skabsfond, da man forudser, at det vil blive vanskeligt at få overblik over omfanget af midler øremærket

til den europæiske fiskerisektor samt sikre opfyldelse af de målsætninger, der er for fiskerisektoren. Li-

geledes finder man det beklageligt i lyset af, at der i "havpagten" specifikt er nævnt behovet for at yde

støtte til modernisering og grøn omstilling af den europæiske fiskerflåde.

DFPO og DPPO mener, at der allerede nu bør igangsættes en dialog om, hvor stor en del af midlerne i

den kommende budgetperiode, der er behov for at øremærke fiskerierhvervet i bestræbelserne på at

indfri målsætningerne om modernisering og omstilling af den danske fiskerflåde. DFPO og DPPO finder

det positivt, at forslagets indledende betragtninger slår fast, at midlerne bl.a. har til formål at indfri

målsætningerne i havpagten, medvirke til forsyningssikkerhed i EU og udvikle en konkurrencedygtig og

bæredygtig blå økonomi. DFPO finder det endvidere positivt, at tilskudssatser fastsættes nationalt. En-

deligt opfordrer DFPO og DPPO til, at der sker en gennemgang af bestemmelserne vedrørende antage-

lighed for modtagelse af ansøgninger med henblik på at sikre, at sanktionerne er proportionale og gen-

nemsigtige.

DFPO og DPPO bemærker, at der er stor bekymring i fiskerierhvervet over forslaget. Man frygter, at

pengene vil blive brugt på meget andet end fiskeriet. Man foretrækker at fastholde en fiskerifond, der er

rettet mod udviklingen af sektoren og som giver flere muligheder i for fiskeriet. Det er et problem med

det nuværende danske program, at man nationalt bruger en meget stor del af midlerne på genopretning

af vandløb og ikke på fiskeriet.

DPPO tilføjer, at forslaget mulighed for mere fleksibilitet til medlemsstaterne til at skræddersy planer

også giver mulighed for at sætte flere penge af til fiskeriet. DPPO mener, at den grønne omstilling af

fiskeriet bliver bremset af bestemmelser i tilskudsmulighederne eksempelvis i forhold til fartøjslængde.

Man mener dog, at det nu ligner, at de bestemmelser bliver foreslået fjernet.

Marine Ingredients Denmark (MID) hilser forslaget velkomment og finder det positivt, at forslaget an-

erkender betydningen af bæredygtighed, konkurrenceevne, fødevareforsyningssikkerhed og kystsam-

fund. MID anbefaler, at den fulde blå værdikæde inklusiv forarbejdningssektoren anerkendes som en

integreret del af strategien for en bæredygtig blå økonomi i arbejdet med havpagten.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) anerkender, at forslaget samler finansieringen i en ny NRP-

ramme og finder det positivt at støtte ikke kan tildeles operatører med alvorlige overtrædelser/IUU, at

støtte skal være i overensstemmelse med WTO-aftalen om fiskerisubsidier og at støtte til dybhavsmine-

drift udelukkes. DN bemærker, at den foreslåede nationale fleksibilitet kræver et skarpere EU-værn. DN

anbefaler blandt andet, at midler ikke må gå til modernisering, der øger fangstkapacitet eller effektivitet

i bundslæbende fiskeri, og at brændstofrelaterede tilskud ikke er støtteberettigede. DN anbefaler ligele-

des, at en betydelig andel af midlerne bør øremærkes til naturgenopretning og biodiversitet i havet, fi-

skerikontrol og dataindsamling og udfasning af bundslæbende redskaber i sårbare områder, samt til

uddannelse og vidensopbygning i skånsomt fiskeri. Endelig mener DN også, at forordningen skal indføre

bindende klimakriterier for støtte. Med disse præciseringer mener DN, at forordningen kan blive et

stærkt redskab til at udfase skadeligt fiskeri, fremme grøn omstilling og styrke småskala kystfiskeri til

gavn for havnaturen, kystsamfund samt et fiskerierhverv i fremtiden. DN mener, at man skal have flere

midler til grøn omstilling for øje, hvilket man siden 2014 ikke har fået mange midler til.

Verdensnaturfonden (WWF) supplerer til DN høringssvar, at man er enig med DN i bemærkningerne

om vægt på skånsomt og bæredygtigt fiskeri og ønske om øremærkning af midler til naturgenopretning,

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 620: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

datagrundlag mv. WWF vil dog ikke udelukke at støtte må gå til at forøge det enkelte fartøjs fangst ef-

fektivitet, så længe det sikres, at der fiskes indenfor de bæredygtige grænser.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at mange medlemsstater vil være kritiske overfor, at forslaget ikke viderefører en særskilt

fond for gennemførelse af den fælles fiskeripolitik. Det forventes, at flere medlemsstater vil være bekym-

rede for, om EU-støtten til fiskeri og akvakultur vil blive reduceret.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment.

Regeringen finder det centralt, at forhandlingerne vedrørende forslaget om særlige bestemmelser for

gennemførelsen af EU-støtten til den fælles fiskeripolitik og den europæiske havpagt ikke foregriber

forhandlingerne om EU's kommende flerårige finansielle ramme for perioden 2028-34.

Regeringen finder, at dataindsamling til understøttelse af den videnskabelige rådgivning og fiskerikon-

trol fortsat er nogle af de centrale forudsætninger for en effektiv gennemførelse af den fælles fiskeripo-

litik. Regeringen finder det i den sammenhæng vigtigt, at EU-støtte fortsat kan understøtte gennemfø-

relsen af den fælles fiskeripolitik, herunder fiskerikontrol og dataindsamling.

Regeringen er positiv over for initiativer, der vil medføre en reel forenkling og reduktion af administra-

tive byrder for både ansøgere om tilskud og for myndighederne.

Regeringen vil tage mere specifik stilling til indhold og konsekvenser af forslagets elementer i sammen-

hæng med analysen af forslag til forordning om Nationale og Regionale Partnerskabsplaner.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Kommissionens henstilling med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse til

at indlede forhandlinger mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Konge-

rige (Storbritannien og Nordirland) om et fælles sanitært og fytosanitært område

mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Stor-

britannien og om at forbinde Det Forenede Kongeriges og Unionens kvotehan-

delssystemer

KOM (2025) 408

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. september 2025.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremsat udkast til rådsafgørelsen med forslag til forhandlingsmandat, der bemyn-

diger Kommissionen til på vegne af EU at indlede forhandlinger med UK om at etablere et fælles sani-

tært og fytosanitært (SPS) område samt om at forbinde UK’s og EU’s kvotehandelssystemer (ETS).

Forhandlingerne er en opfølgning på topmødet mellem EU og UK den 19. maj 2025, hvor parterne

blandt andet blev enige om at arbejde mod dels at etablere et fælles SPS-område og dels en aftale om

at forbinde parternes kvotehandelssystemer (ETS). Forslaget fastlægger en række overordnede ram-

mer for Kommissionens forhandlingsmandat, herunder 1) generelle principper for begge aftaler, 2)

principper med relevans for SPS og 3) principper med relevans for ETS. Rådsafgørelsen vurderes ikke

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 620: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

i sig selv at medføre lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser for Danmark. Regeringen er

positivt indstillet over for forslaget og potentialet for, at EU indgår aftaler med UK om SPS og ETS.

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025, men

forventes vedtaget på et kommende rådsmøde

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2025) 408 af 16. juli 2025 fremsat forslag til rådsafgørelse om bemyndi-

gelse til at indlede forhandlinger med Det Forenede Kongerige af Storbritannien og Nordirland (UK) om

et fælles sanitært og fytosanitært (SPS) område mellem EU og Det Forenede Kongerige for så vidt angår

Storbritannien samt om at forbinde UK’s og EU’s kvotehandelssystemer (ETS). Forslaget er oversendt

til Rådet i dansk sprogudgave den 29. august 2025.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 218, stk. 3 og 4, i Traktaten om den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF) samt artikel 207, stk. 4, for en aftale om SPS og artikel 192, stk. 1, for en aftale

om ETS, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025, men

forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

Formål og indhold

Forslaget til en henstilling skal ses som en del af opfølgningen på det institutionelle topmøde mellem

EU og UK den 19. maj 2025. Topmødet var udløber af det fælles ønske om at forbedre og videreudvikle

forholdet mellem EU og UK. På topmødet blev parterne enige om en Fælles Forståelse (”Common Un-

derstanding”), hvori Kommissionen og UK pegede på en række områder, hvor samarbejdet kunne styr-

kes eller udbygges, og som der efterfølgende skulle arbejdes videre med. Blandt andet blev parterne

enige om at arbejde henimod at etablere et fælles SPS-område og arbejde for en aftale om at forbinde

UK’s og EU’s kvotehandelssystemer (ETS).

Henstillingen om rådsafgørelse om forhandlingsmandat til Kommissionen har til formål at fastlægge de

overordnede rammer for EU’s forhandlingsposition vedr. etableringen af et fælles SPS-område

og om at

forbinde kvotehandelssystemerne (ETS). Rådsafgørelsen fungerer som forhandlingsmandat for to sepa-

rate aftaler for henholdsvis SPS og ETS

Som et bilag til forslaget til rådsafgørelsen fastlægges en række overordnede rammer for Kommissionens

forhandlingsmandat, herunder 1) generelle principper for begge aftaler, 2) principper med relevans for

SPS og 3) principper med relevans for ETS. Det er på grund af de generelle principper for begge aftaler

(jf. pkt. 1 ovenfor), at Kommissionens forhandlingsmandat til begge aftaler er samlet i én henstilling.

Det følger bl.a. af forslaget, at Kommissionen på vegne af Unionen i forhandlingerne bør arbejde ud fra

følgende generelle principper for begge aftaler:

Aftalerne skal sikre at EU’s indre marked ikke undermineres.

Ingen af aftalerne bør give UK ret til at deltage i EU’s beslutningsprocedure, men

UK bør konsulteres

tidligt og bidrage på passende vis i processer relateret til EU-lovgivning, der som følge af aftalerne

også vil gælde i Storbritannien (SPS-delen) hhv. både Storbritannien og Nordirland (ETS-delen).

Aftalerne bør indeholde en forpligtelse for UK til dynamisk tilpasning til EU-lovgivning relevant for

hver aftale.

Aftalerne bør sikre en ensartet fortolkning og anvendelse af EU-retten i Storbritannien og EU på

grundlag af Den Europæiske Unions Domstols retspraksis.

Aftalerne bør indeholde effektive mekanismer til tvistbilæggelse med EU-Domstolen som den øver-

ste myndighed.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 620: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Aftalerne bør i videst mulige omfang bygge på governance-strukturen fastlagt i Handels- og Samar-

bejdsaftalen mellem EU og UK, samt sikre at relevante bestemmelser i Handels- og Samarbejdsaf-

talen fortsat finder anvendelse i overensstemmelse med deres formål.

At UK bør bidrage finansielt til EU’s arbejde inden for aftalens rammer.

For så vidt angår en

aftale om SPS

er formålet at etablere et fælles SPS-område mellem EU og Storbri-

tannien for at styrke frihandelen af levende dyr, planter, fødevarer og dertil relaterede produkter uden

behov for certifikater og grænsekontrol. Et fælles SPS-område skal fortsat sikre høje standarder for fø-

devaresikkerhed, dyre- og plantesundhed samt forbrugerbeskyttelse i både EU og Storbritannien.

Herudover følger det af forslaget, at Kommissionen bør arbejde ud fra følgende principper for så vidt

angår et fælles SPS-område:

Aftalen bør omfatte de territoriale områder i EU og Storbritannien. Det gælder derved ikke Nordir-

land, som fortsat vil være dækket af Windsor-aftalen (som indebærer, at Nordirland allerede i dag

er en del af EU’s SPS-område).

Aftalen bør dække dyresundhed, plantesundhed, fødevaresikkerhed, pesticider, økologiske produk-

ter, mærkning og handelsnormer.

Aftalen bør sikre en dynamisk tilpasning af lovgivningen, hvor Storbritannien løbende implemente-

rer EU’s lovgivningen inden for SPS-området

herunder om kontrol og kontroller, der gælder for

handel inden for EU. Storbritannien vil ligeledes skulle dynamisk tilpasse sig regler, der er fastsat i

relevant EU-ret om indførsel af dyr, planter og varer til EU fra resten af verden. Ligeledes bør nød-

foranstaltninger relateret til SPS-området straks finde anvendelse i Storbritannien.

At UK fsva. Storbritannien kun i begrænset omfang kan opnå visse undtagelser fra implementering

af relevant EU-lovgivning. De begrænsede undtagelser vil kun blive imødekommet, hvis de ikke for-

ringer EU-standarderne eller hindrer SPS-varers frie bevægelighed.

Endeligt følger det af forslaget, at Kommissionen bør arbejde ud fra følgende principper for så vidt angår

aftale om at forbinde kvotehandelssystemerne (ETS):

Aftalen bør forbinde EU’s og UK’s kvotehandelssystemer (ETS) og sikre gensidig anerkendelse af

kvoter.

Aftalen bør sikre retmæssig undtagelse af varegrupper for begge parters CO

-grænsetilpasningsme-

kanisme (CBAM).

De sektorer, der omfattes af aftalen, bør blandt andet inkludere: elproduktion, industriel varmepro-

duktion, søfart og luftfart.

Aftalen bør sikre dynamisk tilpasning af lovgivningen, hvor Storbritannien løbende implementerer

EU’s lovgivning inden for ETS, navnlig ETS-direktivet

2003/87/EF og afledt lovgivning.

Aftalen bør fastsætte UK kvoteloft og reduktionssti, som skal være mindst lige så ambitiøs

som EU’s.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres om forslaget til rådsafgørelsen.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet finder ikke anvendelse, da forslaget hører under EU’s enekompetence i henhold til

artikel 3, stk. 1 i TEUF for SPS og artikel 3, stk. 2 i TEUF for ETS.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 620: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Konsekvenser

Forslaget til rådsafgørelse om forhandlingsmandat medfører i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller

økonomiske konsekvenser.

Et fælles SPS-område forventes at have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser grundet forbedrede

muligheder og lavere omkostninger ved samhandel mellem EU og UK. Kravet om grænsekontrol ved

samhandel mellem EU og UK ventes med aftalen at bortfalde for varer, som er omfattet af aftalen. Æn-

dringen vil betyde en byrdelettelse for erhvervslivet, da der i så fald ikke skal betales gebyr for udstedelse

af certifikater eller bruges tid på grænsekontrol i forbindelse med indførsel af varer til og fra UK. Gene-

relt vurderes forslaget at mindske mængden af administrativt arbejde ved indførelse af SPS-varer til og

fra UK for både erhverv og myndigheder. På den baggrund kan der bl.a. forventes en kraftig nedgang i

antal grænsekontroller ved grænsekontrolstedet på Esbjerg Havn, som er det primære indgangssted for

sendinger af kontrolpligtige SPS-varer fra UK efter Brexit.

Det forventes ligeledes at have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser at forbinde EU’s og UK’s kvo-

tehandelssystemer (ETS), idet det vil bidrage til et mere omkostningseffektivt og robust kvotehandels-

system. Samtidig vil et forbundet kvotehandelsmarked også sikre mere ensartede konkurrencevilkår for

europæiske og britiske virksomheder. Herudover forventes der at være positive erhvervsøkonomiske

konsekvenser ved, at en aftale vil give

mulighed for at undtage relevante sektorer fra henholdsvis EU’s

og UK’s CBAM-instrumenter,

da det vil bidrage til en mere effektiv handel og færre administrative byr-

der fsva. sektorer omfattet af CBAM. Det bemærkes, at konsekvenserne ved en eventuel aftale om at

forbinde EU’s og UK’s kvotehandelssystemer (ETS) skal afklares nærmere.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

Forslaget om et fælles SPS-område vurderes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da

UK løbende skal tilpasse sig EU-regler. Ligeledes vurderes en kobling af kvotehandelssystemerne (ETS)

ud fra samme betragtninger ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

Høring

Sagen er i skriftlig høring i specialudvalget for Klima-, Energi- og Forsyningspolitik, på høringsportalen,

i § 2-udvalget (landbrug), i Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg og i § 5-udvalget (fiskeri).

Vedrørende

SPS-aftalen

er følgende modtaget:

Danish Crown værdsætter initiativet og finder det yderst ressourceminimerende, såfremt der kan indgås

en SPS-aftale, der ikke nødvendiggør, at der medfølger eksportcertifikater ved forsendelserne. For at

sikre en smidig og friktionsløs handel, mener Danish Crown, at processen samtidig bør inkludere, at

kravet om præ-notificering igennem IPAFFS også bliver afskaffet. I processen bør ligeledes inkluderes

at for at kunne ”resamhandle” / reeksportere –

dvs. sende produkter retur fra Storbritannien til Unionen

–

skal der ikke være krav om, at der skal være sket en forarbejdning af produkterne, dvs. det skal kunne

sikres, at produkter kan returneres til Unionen uden, at produktet har skiftet karakter. Dvs. således at

Danish Crown undgår klassificeringen triangulær handel for dette handelsmønster og kan tage produk-

ter retur til Danmark.

Danish Seafood Association (DSA) hilser forslaget om at indgå forhandlinger med det Forenede Konge-

rige Storbritannien vedr. etableringen af et fælles sanitært og fytosanitært område velkomment. DSA

mener, at de SPS-relaterede formaliteter, den nugældende situation giver anledning til mellem de to

parter, er betydelige, og man ser allerhelst, at Storbritannien får samme status som samhandelsland,

som Island, Færøerne, Norge og Grønland allerede har. Det vil overflødiggøre certifikater og den fysiske

grænsekontrol begge veje og dermed spare virksomheder for betydelige omkostning og evt. ventetid ved

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 620: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

kontrolstationerne. Det vil gælde begge veje og være til gensidig fordel. Det vil kunne øge samhandelen

for fisk og fiskevarer, som efter Brexit er faldet især på grund af toldforhold, men også på grund af den

gradvise indførelse af grænsekontrol og certifikater knyttet til folke- og dyresundhedsmæssige standar-

der. Det er DSA’s opfattelse, at UK i længere tid efter Brexit alligevel har fulgt EU’s lovgivning, hvorefter

der på visse få områder skulle være vedtaget regler i UK, der afviger fra EU's. Muligheden for ækvivalens

bør naturligvis overvejes og indgå, hvis det ikke er muligt helt at samstemme reglerne i alle detaljer.

DAKOFO støtter forslaget, idet en aftale vil kunne skabe mere stabile og forudsigelige rammer for handel

med plantebaserede produkter, mindske administrative byrder og bidrage til høj fødevaresikkerhed og

plantesundhed.

Dansk Gartneri hilser forslaget meget velkomment.

Danske Kartofler støtter forslaget.

Danske Juletræer bakker op omkring arbejdet med at skabe fælles sanitære og fytosanitære retningslin-

jer med UK, da det kan lette arbejdet omkring den danske eksport af juletræer til de to områder

–

både

fældede træer og i potter.

De Danske Svineslagterier bakker meget kraftigt op om en aftale på SPS-området, så varer frit kan be-

væge sige mellem EU og UK. De Danske Svineslagterier har en stor eksport til UK men også produktion

i UK, hvorfor etablering af et fælles SPS-område vil gøre handlen både lettere og billigere for alle parter.

Danmarks Fiskeriforening PO (DFPO) og Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) finder

det overvejende positivt at udvide SPS-samarbejdet og dermed normalisere samhandlen mellem EU og

UK på fødevareområdet, som siden Brexit har været unødvendig byrdefuld for EU og UK’s eksport-

importvirksomheder. Et udvidet og normaliseret SPS-samarbejde vil være til stor gavn for eksport af

danske fiskeprodukter til Storbritannien, som er et vigtigt marked for dansk fiskeeksport. I 2024 ek-

sporterede danske fiskeeksportører for 1,6 milliarder kr. til Storbritannien. DFPO og DPPO finder det

dog uklart, hvilke produkter, der vil blive omfattet af det udvidede SPS-samarbejde, men formoder, at

den britiske eksport til EU vil stige markant som følge af udvidelsen. I dag er det ikke muligt for Stor-

britannien at eksportere visse typer af skaldyr til EU. Det må formodes at blive tilfældet fremadrettet,

hvorfor markedet formentligt i et vist omfang vil blive påvirket.

DFPO og DPPO ser med en vis bekymring, at man på den ene side forsøger at normalisere forholdet

mellem EU og UK, samtidig med, at der fortsat er uafklarede spørgsmål såsom muligheden for at fiske

efter tobis i britisk farvand. Storbritannien mangler fortsat at efterleve visse elementer af voldgiftsret-

tens afgørelse, hvorfor det havde været oplagt at forsøge at bilægge tvisten om manglende adgang til

britisk farvand sammen med de øvrige emner, der tages fat på nu. DFPO og DPPO frygter, at tvisten vil

blive glemt i lyset af større og økonomisk mere betydningsfulde sager i samarbejdet mellem EU og UK.

DFPO og DPPO ser ligeledes den bebudede beskyttelse/lukning af 42 områder i britisk farvand som

endnu et eksempel på de udfordringer, der er på fiskeriområdet, men som overskygges af de politiske

beslutninger, der blev truffet på topmødet i maj. DFPO og DPPO ser det som meget positivt, at EU fik

en forlængelse af adgangen på 12 år, men prisen synes at blive meget høj. DFPO og DPPO opfordrer

derfor til at være i tæt dialog med Kommissionen for ikke at glemme ”tobissagen” og de andre forhold,

som volder problemer på fiskeriområdet, og se dem i en bredere sammenhæng i relationen mellem EU

og UK.

Landbrug & Fødevarer ser meget positivt på, at der nu er igangsat arbejde med at indlede forhandlinger

med UK om en aftale på det sanitære og fytosanitære område En sådan aftale vil udgøre et væsentligt

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 620: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

skridt i retning af mere effektive og forudsigelige handelsrelationer mellem EU og UK, hvilket vil have

direkte betydning for konkurrenceevnen og eksportmulighederne for danske virksomheder inden for

fødevareklyngen generelt. Landbrug & Fødevarer mener, at det er af central betydning, at samhandlen

understøttes af klare og gensidigt anerkendte rammer, herunder anvendelse af nødvendig baggrunds-

dokumentation, når dette er påkrævet. Dette bør ske på fuldstændigt lige vilkår med øvrige EU-med-

lemsstater for at sikre en fair og balanceret markedsadgang. Det er af central betydning, at samhandlen

understøttes af klare og gensidigt anerkendte rammer, herunder anvendelse af nødvendig baggrunds-

dokumentation, når dette er påkrævet. Dette bør ske på fuldstændigt lige vilkår med øvrige EU-med-

lemsstater for at sikre en fair og balanceret markedsadgang.

På baggrund af det foreliggende forslag vurderer Landbrug & Fødevarer, at disse hensyn er behørigt

indarbejdet, og ser frem til, at forhandlingerne kan bidrage til en styrkelse af det handelspolitiske sam-

arbejde mellem EU og UK. Landbrug & Fødevarer bemærker, at for fjerkræsektoren kan der være om-

råder, hvor indrømmelser over for UK kan have effekt på internationale aftaler i WTO-regi. Sektoren er

ikke umiddelbart interesseret i, at en SPS-aftale med UK kan

medføre yderligere ’ergo omnes’-indrøm-

melser til andre tredjelande. Et eksempel herpå er det aktuelle forbud mod eksport af maskinsepareret

fjerkrækød til EU, som i dag også omfatter UK, og hvor en bilateral aftale ville kunne medføre et krav

om generel markedsadgang for alle lande.

Marine Ingredients Denmark (MID) hilser forslaget om etablering af et fælles sanitært og fytosanitært

område velkomment. MID ønsker, at det i aftalen sikres, at produkter, der ikke er beregnet til direkte

humant konsum, men som alligevel er underlagt SPS-regler, omfattes af aftalen. Det gælder eksempelvis

produkter klassificeres som animalske biprodukter (ABP) herunder fiskemel og fiskeolie. MID finder

ikke, at dette fremgår klart af forslaget. Den nuværende kontrolmodel har medført øgede administrative

byrder og forsinkelser for både danske eksportører og britiske kunder og har haft en negativ indvirkning

på den hidtil velfungerende samhandel. MID mener, at de nuværende grænsekontroller og divergerende

regler på sundheds- og plantesundhedsområdet skaber handelsbarrierer og unødig kompleksitet i ek-

sportprocessen. MID håber, at en fremtidig aftale om et fælles SPS-område mellem EU og Storbritan-

nien kan bidrage til at løse en særlig problemstilling erhvervet har med eksport af bulkforsendelser af

fiskemel og fiskeolie til Storbritannien. Endeligt anbefaler MID i forhold til koblingen mellem EU’s og

UK’s kvotehandelssystemer, at der i det videre forhandlingsforløb sikres gennemsigtighed og forudsige-

lighed for energiintensive virksomheder, herunder i relation til fremtidige krav og priser på både EU og

UK-markedet.

Vedrørende

ETS-aftalen

er følgende modtaget:

Dansk Industri byder initiativet om at koble EU og UK ETS velkomment og finder det vigtigt, at ambiti-

oner, kvotetildelingsregler og CO

-lækage beskyttelse fastsættes ens. Herudover finder DI det positivt,

at en aftale vil føre til undtagelse fra CBAM fsva. de omfattede sektorer.

Dansk Fjernvarme opfordrer til, at integrationen af negative emissioner i UK ETS og en eventuel inte-

gration af negative emissioner i EU ETS koordineres, såfremt kvotehandelssystemerne forbindes. Hertil

mener Dansk Fjernvarme, at affaldsforbrændingsanlæg i hele EU bør omfattes af kvotesystemet, lige-

som deponi af affald omfattes af kvotesystemet, samt at de samme regler på tværs af EU og UK bør gælde

ved en kobling.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 620: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. september 2025, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes bred støtte til rådsafgørelsen med henblik på at indlede forhandlinger med UK på begge

områder, idet medlemsstaterne samtidig ventes at lægge vægt på at sikre en passende governance-struk-

tur, minimering af evt. britiske undtagelser til EU-regler ift. særligt SPS, samt en balance mellem ret-

tigheder og pligter.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter en styrkelse af samarbejdet mellem EU og UK. Danmark og EU har stor værdi af et

godt, tæt og velordnet forhold til UK. Regeringen ser generelt positivt på initiativer, der kan udbygge det

økonomiske samarbejde, idet sådanne initiativer dog skal baseres på en balance mellem rettigheder og

pligter. Endelig finder regeringen det vigtigt at bevare EU-enhed og -solidaritet i forhold til tilgangen til

UK.

Regeringen ser positivt på, at EU igangsætter forhandlinger om en aftale om et fælles SPS-område mel-

lem EU og UK, der vil forbedre samhandlen med UK. Aftalen bør baseres på Storbritanniens dynamiske

tilpasning til relevante EU-regler med begrænsede muligheder for britiske undtagelser. Regeringen fin-

der ligeledes, at forslaget skal mindske omkostninger til kontrol i relation til SPS samt lette unødvendige

administrative byrder for erhvervslivet.

Regeringen ser positivt på en aftale om at forbinde kvotehandelssystemerne (ETS), da en aftale kan bi-

drage til et mere robust og effektivt kvotehandelssystem, der kan hjælpe begge parter med at nå deres

klimaambitioner på en omkostningseffektiv måde. Regeringen finder det vigtigt, at fastholde ambitions-

niveauet for EU’s reduktionssti

som udgangspunkt for en aftale. Endelig ser regeringen også positivt på,

at en aftale vil give mulighed for, at varegrupper kan undtages for både EU’s og UK’s CBAM-instrument,

da vil bidrage til en mere effektiv handel mellem EU og UK og reducere administrative byrder.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 4. september 2025.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Folketingets Europaudvalg blev orienteret den 16. maj 2025 om de forventede resultater fra topmødet

mellem EU og UK den 19. maj 2025, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9. maj

2025. Dertil blev Folketingets Europaudvalg orienteret om resultatet

af topmødet under ’siden sidst’ den

23. maj 2025.