NOTAT
Til:
Miljø- og Fødevareudvalget
Dato: 28. august 2025
Der er behov for en national råstof-
strategi
I Danmark bruger vi store mængder af råstoffer som ler, sten, sand og grus til
byggeri, anlæg af veje, jernbaner og anden infrastruktur.
I Region Hovedstaden har vi lige gennemført en høring af forslag til Råstof-
plan 2025. Vi har fået 158 høringssvar. De fleste er fra borgere, der udtrykker
dyb frustration over, at råstofgravene rykker endnu tættere på. Den tunge tra-
fik støjer og støver, landskabs- og naturværdier ødelægges. Det skaber også
bekymring, at huspriserne falder, når der planlægges en råstofgrav nær hjem-
met.
Råstoflovens krav om selvforsyning er forældet
I råstofloven stilles det som krav, at hver region skal finde råstoffer nok til at
dække sit eget forbrug. Det giver ikke mening. Region Hovedstaden udgør en
tyvendedel af Danmarks areal og huser en tredjedel af befolkningen. Alligevel
skal der udlægges råstoffer i regionen, der svarer til 12 års forbrug. Det ram-
mer nogle få, tyndt befolkede områder hårdt, fordi det er der råstofferne findes
og er tilgængelige.
I Region Sjælland er situationen den samme. Der graves tæt på borgerne, de-
res råstofressourcer bliver stadig mere knappe. Og en stor del af deres råstof-
fer køres til hovedstaden. For selvom der udlægges regionalt, fordeles råstof-
ferne på et frit marked. Råstoflovens krav om selvforsyning er fra en tid, hvor
der ikke var knaphed på råstoffer. Det er der i dag.
Om få år vil de tilgængelige råstoffer i Østdanmark være færdiggravede, og
det vil være nødvendigt at importere råstoffer fra Fyn og Jylland eller fra andre