NOTAT
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Vand og pesticider
J.nr. 2023-12293
Den 21. august 2025
Til udvalgets orientering fremsendes hermed et revideret notat om faktorer til sløjfning af
drikkevandsboringer, da der er opdaget en beklagelig fejl i det notat, som blev oversendt til Folketinget
den 1. februar 2024.
Miljøstyrelsen har gjort Miljø- og Ligestillingsministeriet opmærksom på en fejl i besvarelsen af MOF
alm. del spm. 244, der blev stillet den 8. december 2023 af Kristian Bøgsted (DD) om hvilke årsager,
der er, til at vandboringer lukkes.
I et notat fremsendt til Folketinget den 1. februar 2024, som led i besvarelsen af MOF alm. del spm.
244 fremgår det, bl.a. at:
"Ud
af de 113 boringer, hvor årsagen til, at de er sløjfet kan være landbrugsrelateret, er 54 sløjfet på
grund af fund af pesticider, der med overvejende sandsynlighed er anvendt i landbruget. 6 boringer
er sløjfet på grund af pesticider, der ikke entydigt kan kædes sammen med landbruget. De resterende
53 boringer er sløjfet på grund af fund af nitrat."
Der skulle have stået:
"Ud
af de 113 boringer, hvor årsagen til, at de er sløjfet kan være landbrugsrelateret, er 54 sløjfet på
grund af fund af pesticider, der med overvejende sandsynlighed er anvendt i landbruget. 53 boringer
er sløjfet på grund af pesticider, der ikke entydigt kan kædes sammen med landbruget. De resterende
6 boringer er sløjfet på grund af fund af nitrat."
Der er således ved en beklagelig fejl blevet byttet om på to tal, og det er altså 6 boringer, der er sløjfet
pga. nitrat og 53 boringer, der er sløjfet på grund af pesticider, der ikke entydigt kan kædes sammen
med landbruget. Berigtigelsen ændrer ikke grundlæggende på svarets konklusioner.
Til udvalgets orientering vedhæftes et berigtiget notat (bilag 1), det oprindelige spørgsmål (bilag 2)
samt besvarelsen heraf (bilag 2.1, 2.2).
Magnus Heunicke
/
Lea Frimann Hansen
Miljø- og Ligestillingsministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk