Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 577
Offentligt
3057911_0001.png
NOTAT
Rent drikkevand og sikker
kemi
J.nr. 2023 - 12293
Den 26. januar 2024
Faktorer til sløjfning af drikkevandsboringer
Baggrund
Miljøstyrelsen har gennem GEUS fået foretaget et udtræk fra Jupiterdatabasen, der giver et overblik
over antallet af drikkevandsboringer der er sløjfet i perioden 1. januar 2017 til 14. december 2023,
samt årsagerne til sløjfning.
Boringer kan tages ud af drift (gøres passive) uden at boringen bliver sløjfet, hvorfor der i indeværende
skelnes mellem
sløjfede boringer
og
boringer, der er gjort passive.
Størstedelen af de boringer der
sløjfes eller gøres passive, lukkes på grund af tekniske udfordringer eller ændrede behov. Af de
boringer, der lukkes som følge af forurening i grundvandet, skyldes langt hovedparten pesticider eller
nitrat fra landbruget, mens en mindre del lukkes på grund af stoffer, der ikke entydigt kan kædes
sammen med landbruget.
Notatet giver en status på antallet af sløjfede boringer, samt sløjfningsårsager og antallet af boringer,
der er gjort passive. I den forbindelse skal det bemærkes, at data i Jupiterdatabasen desværre er
ufuldstændig med hensyn til sløjfningsårsager. Ikke alle parametre er opdaterede fx boringsformål,
anvendelsesændringer, sløjfeårsag mm., og ikke alle parametre har skulle indberettes i hele perioden.
Det gælder eksempelvis årsag til sløjfning. Derudover har udtrækket den begrænsning, at der kan gå
op til fem år mellem de obligatoriske boringskontroller, hvilket betyder, at overskridelser af
kvalitetskrav i ikke-indberettede driftsprøver kan være årsag til, at en boring sløjfes eller skifter
anvendelse.
Sløjfede drikkevandsboringer
Der er i perioden registreret 946 sløjfede boringer i Jupiterdatabasen.
For 113 (12 pct.) af de sløjfede boringer er årsagen muligvis landbrugspåvirkning.
54 er boringer sløjfet pga. fund af pesticider, der med overvejende sandsynlighed er anvendt i
landbruget. En oversigt over pesticidstofferne fremgår af tabel 1.
Derudover er 53 boringer sløjfet pga. fund af pesticider, der ikke entydigt kan kædes sammen
med landbruget. En oversigt over disse pesticider fremgår af tabel 2.
De resterende 6 boringer er sløjfet pga. fund af nitrat.
De resterende 833 (88 pct.) af de sløjfede boringer er sløjfet af andre årsager, herunder:
At boringen er gået i stykker (utilstrækkelig ydelse, sammenstyrtning eller andre fysiske
defekter)
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
CVR 12854358
EAN 5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 577: Berigtigelse af tidligere fremsendt notat om faktorer til sløjfning af drikkevandsboringer, fra miljøministeren
3057911_0002.png
At der ikke længere er brug for boringen (hvis vandværket er nedlagt eller af hensyn til
planlægningsmæssige forhold).
Drikkevandsboringer, der er gjort passive
Der er i perioden 1. januar 2017 til 14. december 2023 også registreret 258 boringer, der er gjort
passive (taget ud af drift) i Jupiterdatabasen.
For 52 (20 pct.) af de passive boringer er årsagen muligvis landbrugspåvirkning.
21 boringer gjort passive pga. fund af pesticider, der med overvejende sandsynlighed er
anvendt i landbruget. En oversigt over pesticidstofferne fremgår af tabel 1.
Derudover er 28 boringer gjort passive pga. fund af pesticider, der ikke entydigt kan kædes
sammen med landbruget. En oversigt over disse pesticidstoffer fremgår af tabel 2.
De resterende 3 boringer er gjort passive pga. fund af nitrat.
De resterende 206 (80 pct.) af boringerne er gjort passive pga. andre årsager, herunder:
Planlægningsmæssige forhold eller tekniske årsager
Enkelte boringer er taget ud af drift pga. fund af naturligt forekommende stoffer.
Tabel 1) Pesticidstoffer, som overvejende stammer fra landbrugsanvendelse
Stofnavn
4-CCP
DEIA
Desethyl-atrazin
Mechlorprop
Bentazon
DPC (Desphenyl chloridazon)
MDPC (Methyl-desphenyl-chloridazon)
Metazachlor ESA
Alachlor ESA
Dimethaclor ESA
Anvendelse
Nedbrydningsprodukt fra dichlorprop. Anvendes
i landbrug og andre mindre anvendelser
Nedbrydningsprodukter fra chlortriaziner.
Anvendes i landbrug, skovbrug mm
Anvendes i landbrug og andre mindre
anvendelser
Anvendes overvejende i landbrug men også
andre anvendelser
Nedbrydningsprodukter fra chloridazon.
Anvendes i landbrug (sukkerroer,
fodersukkerroer og lidt løg og rødbeder)
Tabel 2) Pesticidstoffer, der ikke entydigt kan kædes sammen med landbrugsanvendelse
Stofnavn
BAM (2,6-dichlorbenzamid)
Anvendelse
Nedbrydningsprodukt fra dichlobenil anvendt på
befæstede arealer, busketter, marker med
buskfrugt og i frugtplantager.
Nedbrydningsprodukt fra fluopicolid (frøbejdse)
2
MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 577: Berigtigelse af tidligere fremsendt notat om faktorer til sløjfning af drikkevandsboringer, fra miljøministeren
3057911_0003.png
DMS (N,N-dimethylsulfamid)
Nedbrydningsprodukt fra dichlofluanid og
tolylfluanid anvendt på jordbærmarker,
buskfrugtmarker og i frugtplantager. Også
udbredt som biocid i udendørs maling og
træbeskyttelse.
Nedbrydningsprodukt fra cyazofamid anvendt på
kartoffelmarker.
Nedbrydningsprodukt fra terbuthylazin, anvendt
i landbrug med mindre anvendelse i fx
skovkulturer.
Sandsynligt nedbrydningsprodukt fra terbutryn,
biocid anvendt fx i facadepuds.
4-(tert-butylamino)-6-hydroxy-1-methyl-
1,3,5-triazin-2(1H)-one
3