Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 565
Offentligt
3055912_0001.png
JUNI
2025
Regionernes
arbejde med
jordforurening
udFORdrIng
N FælLe
S
e
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 565: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2024 – En fælles udfordring.
3055912_0002.png
EN FÆLLES UDFORDRING
INDHOLD
REDEGØRELSE 2024
WWW.JORDFORURENINGER.DK
IndhOld
4
Overblik, prioritering og udvikling
Der er behov for et tæt samarbejde mellem myndigheder og vandværker
for at kunne beskytte fremtidens drikkevand.
10
25 år med jordforureningsloven
Jordforureningsloven har på mange måder været en stor succes,
men her et kvart århundrede senere trænger den til et servicetjek.
Vi kommer ikke uden om grundvandet
Grundvandet er mange steder truet af forurening, og det har derfor aldrig
været vigtigere at beskytte fremtidens drikkevand.
22
PFAS – udfordringer og løsninger
Der er igangsat mange initiativer for at blive klogere på PFAS-stofferne,
og hvordan de kan renses op.
En generationsforurening nærmer sig mål
Det er en kæmpe opgave at rense de 10 generationsforureninger op,
og det vil tage årtier at få bugt med dem.
En halv milliard til jordforurening
I 2024 brugte regionerne 537 mio. kr. på at beskytte borgere,
drikkevand og vandmiljø mod forurening.
32
Nøgletal 2024
16
D
okumentarserien ”Den sorte svane” afdækkede i foråret 2024, hvor-
dan der bliver svindlet med jord i et vidtforgrenet og kriminelt miljø i
Danmark. Dokumentaren viste, at der kan spares rigtig mange penge,
når der snydes med jordprøver, og jorden deponeres på marker i stedet
for hos en godkendt jordmodtager. Reguleringen på miljøområdet bygger på tillid,
men som samfund må vi desværre erkende, at der også hér er brodne kar, der
lader sig friste.
Reglerne om flytning af jord er nu genstand for granskning, udredninger og debat.
Det er dog ikke det eneste sted, den nu 25 år gamle jordforureningslov kommer
til kort. Loven har på mange måder været en stor succes, men der er plads til
forbedringer i forhold til at få forurenere til at betale. Lovens intention er, at nyere
forureninger ikke skal koste skattekroner, men det holder ikke altid stik.
Til gengæld kan vi glæde os over, at Folketinget de seneste år flere gange har afsat
ekstra midler til regionernes opgaver.
I maj 2024 indgik et enigt folketing aftale om den længe ventede PFAS-handlings-
plan. Med planen følger 100 mio. kr. til regionernes store og vigtige opgave med at
rense op efter de mange PFAS-forureninger. Desværre har vi endnu ikke de rette
teknologier til at rense PFAS-forurenet jord, og det kan sætte nogle projekter i stå.
I regionerne er vi, sammen med private firmaer, i gang med at udvikle den
teknologi, så vi kan komme videre.
Generationsforureningerne er i en liga for sig. Regionerne har en fælles plan for 10
generationsforureninger, og med bevillinger fra Folketinget er vi godt i gang. Én
af forureningerne er tæt på mål, nu hvor oprensningen i Kærgård Klitplantage er
gået ind i sin slutfase. Det er en stor milepæl, når oprensningen bliver færdig, og
badeforbuddet mellem Henne og Vejers Strand ad åre kan ophæves.
Der er desværre flere jordforureninger, der truer vandmiljøet. I december 2024
afsatte Folketinget 54 mio. kr. over fire år til, at regionerne kan begynde at rense
dem op, men pengene rækker kun til at løse en lille del af den store opgave.
Jordforurening er en stor, kompliceret og dyr opgave. Heldigvis ligger ansvaret
stadig hos regionerne efter den store sundhedsreform i 2024. Det skaber ro om
opgaven og fremdrift, når regionerne kan fortsætte mange års opbygning af faglig-
hed, viden og overblik over de mange jordforureninger. Her er det også afgørende,
at vi fortsat udvikler nye metoder og måder at arbejde med jordforurening på.
Regionerne har tradition for at samarbejde og dele viden indbyrdes og med
omverdenen. Det er i samarbejdet med borgere, kommuner, vandværker,
universiteter og det private erhvervsliv, vi opnår de bedste helhedsløsninger.
Jordforurening er en fælles udfordring, som vi må stå sammen om for at sikre
vores miljø, sundhed og drikkevand.
28
30
”Jordforurening
er en fælles
udfordring, som vi
må stå sammen om
for at sikre vores
miljø, sundhed og
drikkevand.”
Regionernes arbejde med
jordforurening 2024
Udgivet af:
Danske Regioner
Redaktion:
Jeanette Olsen, Region Hovedstaden
Ane-Marie Westergaard, Region Sjælland
Thomas Laursen, Region Syddanmark
John Ryan Pedersen, Region Midtjylland
Mette Lund Poulsen, Region Nordjylland
Kit Jespersen, Videncenter for Miljø og Ressourcer
Design og produktion:
New Beginning
Foto:
Hyldager Fotografi
God læselyst!
Udgivet i juni 2025
5041 0826
ISBN tryk:
978-87-92686-48-0
ISBN elektronisk:
978-87-92686-49-7
Camilla Hove Lund
Formand for Udvalget for Miljø og Klima, Danske Regioner
www.jordforureninger.dk
SIDE 2
SIDE 3
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 565: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2024 – En fælles udfordring.
3055912_0003.png
EN FÆLLES UDFORDRING
INDSATSEN
REDEGØRELSE 2024
WWW.JORDFORURENINGER.DK
Vidste du, at
regionerne har ansvaret for at håndtere risikoen
fra forureninger fra punktkilder, og at indsatsen skal beskytte
drikkevandet, menneskers sundhed og vandmiljøet?
verbLik,
O
SIDE 4
prIORıteRiNg Og
udvIkLIng
Der er behov for et tæt samarbejde mellem
myndigheder og vandværker for at kunne
beskytte fremtidens drikkevand.
SIDE 5
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 565: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2024 – En fælles udfordring.
3055912_0004.png
EN FÆLLES UDFORDRING
INDSATSEN
REDEGØRELSE 2024
WWW.JORDFORURENINGER.DK
I
Danmark har regionerne ansvaret for at beskytte drikkevandet, menneskers
sundhed og vandmiljøet mod risikoen fra jordforurening, når det ikke er muligt at
stille forureneren til ansvar. Regionernes arbejde omfatter opsporing, undersøg-
else og oprensning af jordforurening fra punktkilder som fx industrigrunde, ren-
serier, olietanke og lossepladser. Det er en stor og kompleks opgave, der spænder fra
forurenede parcelhusgrunde, industrigrunde og til de store generationsforureninger.
Diffus forurening og forurening fra fladekilder kan også forurene jord og grundvand,
men er ikke omfattet af jordforureningsloven. Det er derfor heller ikke en del af region-
ernes arbejde, medmindre der er tale om en forurening, der stammer fra en aktivitet
svarende til en punktkilde. Diffus forurening stammer bl.a. fra udledning af røg og
støv i byer og fra PFAS i havskum, der blæser ind over land. Forurening fra fladekilder
skyldes fx jordbrugsmæssig anvendelse af slam, gødning og pesticider.
For at forebygge nye forureninger skal virksomheder med aktiviteter, der kan medføre
forurening, have en miljøgodkendelse for at undgå, at miljøet bliver påvirket. Det er
kommunerne og Miljøstyrelsen, der udsteder miljøgodkendelser.
Beskyttelse af grundvandet – en fælles udfordring
Det er en fælles udfordring at håndtere forurening af jord og grundvand. Pesticidforu-
rening er et godt eksempel på netop det. Pesticidforurening kan stamme fra land-
bruget, fra spild ved vaskepladser og udsivning fra nedgravede pesticidrester – ofte
er det en kombination af det hele. I arbejdet med at håndtere pesticidforurening er
det dog ikke ligegyldigt, hvad der er årsagen til forureningen. Regionerne har ansvaret
for de gamle punktkilder, mens nutidig brug af pesticider i landbruget reguleres af
Miljøstyrelsen og kommunerne.
Der er behov for samarbejde mellem regionerne, staten, kommunerne og vandværkerne
for at sikre en samlet effektiv beskyttelse af grundvandet mod forurening. Selv om der er
igangsat en række initiativer, fx udpegning af særlige boringsnære beskyttelsesområder
(BNBO) og Den Grønne Trepart, er vi slet ikke i mål med at beskytte grundvandet.
Jord-
forurening
Jordforurening stammer
typisk fra virksomheder
og industri, som gennem
tiden har brugt olie og
kemikalier. Tidligere
er der hældt stoffer i
kloakken eller ud på
jorden, fordi vi som
samfund ikke vidste
bedre. Utætte tanke
og brug og opbevaring
af pesticider kan også
være skyld i, at jorden
i dag er forurenet. Det
har efterladt os med en
stor, udfordrende og dyr
opgave.
Fra opsporing til oprensning
Processen med opsporing af jordforureninger, til regionen
afslutter den offentlige indsats, er illustreret i figuren.
Først indsamler regionen historiske oplysninger om aktiviteter,
som kan være årsag til jordforurening. Grunde med sådanne
aktiviteter kortlægges på vidensniveau 1. Kortlægningen holder
styr på de muligt forurenede grunde, og den er med til at sikre,
at der tages højde for den mulige forurening ved fremtidige
ændringer, og at den forurenede jord ikke fjernes uden tilladelse.
#1
Kortlægning
Viser en indledende undersøgelse, at der er forurenet,
kortlægges der på vidensniveau 2. Regionen vurderer,
om der er behov for yderligere undersøgelse.
#2
Indledende
undersøgelse
Næste trin kan være en videregående undersøgelse, hvor
regionen undersøger forureningen detaljeret, afklarer
risikoen og beslutter, om forureningen skal renses op.
Det er ikke al forurening, der skal renses op. Kortlægningen
opretholdes for at holde styr på forureningen.
#3
Videregående
undersøgelse
Aktørernes rolle
Staten udpeger
de boringsnære
beskyttelses-
områder
Kommunen
fører tilsyn med
landbruget
Staten
godkender
de pesticider,
der må bruges i
Danmark
Inden for de
boringsnære
beskyttelsesområder
kan kommunen
pålægge grundejer
begrænsninger, fx
forbud mod brug af
pesticider
Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)
er områder tæt på vandværkets boringer, hvor
der er en særlig risiko for forurening af det
grundvand, som bruges til drikkevand
Regionen
håndterer risikoen
fra herreløse
forureninger
Kommunen
eller staten fører
tilsyn med
virksomheder
Dernæst kan det være nødvendigt at foretage en oprensning
eller afværgetiltag, som fjerner den del af forureningen, der
udgør en risiko.
#4
Oprensning eller afværge
Afværge kan ende med, at der installeres et teknisk anlæg, der
fremover skal sikre grundvandet eller indeluften i en bolig. Det
tekniske anlæg er en del af afværgen, og det skal ofte være i
gang i mange år. På nogle grunde ender regionen med at over-
våge forureningen for at sikre, at den ikke spreder sig og skaber
problemer andre steder.
#5
Drift af teknisk anlæg
og overvågning
VANDVÆRK
TIDLIGERE
RENSERI
Staten fastsætter
grænseværdier for
jord, vand og luft
Vandværket
skal sikre, at
grænseværdierne
er overholt i
drikkevandet
Kommunen
fører tilsyn med
vandværker
Kommunen eller
staten kan give
påbud om at
undersøge og rense
forurening op
Jordforurening kortlægges på 2 niveauer:
• Muligt forurenet jord kortlægges på vidensniveau 1,
hvis oplysninger viser, at der har været aktiviteter,
der kan have forurenet jorden.
• Forurenet jord kortlægges på vidensniveau 2, hvis
undersøgelser viser, at jorden er forurenet.
Trinene i den offentlige indsats. Efter hvert
trin vurderer regionen, om der fortsat er en
risiko. Hvis der ikke er nogen risiko, kommer
forureningen ikke videre til næste trin.
GRUNDVAND
SIDE 6
SIDE 7
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 565: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2024 – En fælles udfordring.
3055912_0005.png
EN FÆLLES UDFORDRING
INDSATSEN
REDEGØRELSE 2024
WWW.JORDFORURENINGER.DK
Kortlægning er en forudsætning
for prioritering
Regionernes indsats på jordforure-
ningsområdet bygger på en systematisk
kortlægning af grunde, som er eller kan
være forurenet. Kortlægningen er et
effektivt værktøj til at skabe det over-
blik, der er afgørende for regionernes
prioritering af, hvilke forureninger
der skal gøres noget ved, og hvilke
forureninger der ikke skal bruges
offentlige midler på at rense op.
Kortlægningen er også vigtig for, at
• regionen kan give råd og vejledning
til borgere og virksomheder om jord-
forurening
• sikre menneskers sundhed i boliger på
forurenede grunde
• en fremtidig anvendelse af den for-
urenede grund sker uden risiko for
borgernes sundhed
• forurenet jord ikke flyttes uden god-
kendelse og fx havner på legepladsen
i en børnehave
• vandværker ikke placerer vand-
boringer, hvor der er forurenet
• skabe tryghed i forbindelse med køb
og salg af forurenede grunde.
Alle jordforureninger skal kortlægges,
uanset om de er omfattet af regionernes
indsats med undersøgelser, afværge og
oprensning eller ej. Regionernes indsats
kaldes også den offentlige indsats.
De mange forurenede grunde
kræver prioritering
Regionerne har i dag kortlagt næsten
41.000 grunde, der er eller kan være
forurenede, og der kommer stadigt flere
forureninger til. Det skyldes, at regioner-
ne endnu ikke er færdige med den syste-
matiske kortlægning af jordforurening,
og at der hele tiden kommer ny viden om
stoffer som fx PFAS og pesticider.
Status er, at knap halvdelen af de forure-
nede grunde er omfattet af regionernes
indsats, fordi forureningen eller den mu-
lige forurening kan udgøre en risiko for
grundvandet, menneskers sundhed eller
vandmiljøet. På resten af grundene udgør
forureningen ikke en risiko, så længe den
bliver liggende, hvor den er. Grundene
opretholdes i regionernes registre for
at sikre, at de bliver vurderet igen, hvis
Kortlagte grunde
4%
30%
43%
66%
57%
Byggeri på forurenede grunde
Regionens viden om jordforurening
bidrager med overblik og nytænkning, når
kommuner og bygherrer har planer om
udvikling af fx gamle industri- og havne-
områder til nye, attraktive boligområder.
Samarbejdet er vigtigt for at sikre miljø og
sundhed i de nye boligområder.
Regionen rådgiver og vejleder, når grund-
ejere og private bygherrer selv betaler for
at få undersøgt og renset op. Efter endt
undersøgelse eller oprensning vurderer
regionen, om kortlægningen kan ophæves.
537 mio.
Økonomi
i 2024
537 mio. kr. har regionerne
i alt brugt på indsatsen
over for jordforurening.
Regionernes udviklingsprojekter spænder
lige fra teknisk udvikling af fx metoder til
afværge og oprensning til it-løsninger, der
sikrer kvalitet, dataudveksling og digitale
selvbetjeningsløsninger. Arbejdet foregår
ofte i samarbejde med danske og inter-
nationale forskningsinstitutioner og
specialfirmaer, så den nyeste faglige
viden inddrages, samtidig med at de ud-
viklede metoder kan anvendes i praksis.
Regionerne har i 2024 brugt 30 mio. kr. på
85 udviklingsprojekter.
Omfattet af offentlig indsats
Ikke omfattet af offentlig indsats
Grundvand
Sundhed
Vandmiljø
Udvikling og bæredygtige løsninger
Regionerne har fokus på at udvikle nye
og mere effektive metoder, så jordforure-
ningsopgaven kan løses mere effektivt,
mere økonomisk og mere bæredygtigt.
Udviklingsarbejdet tager afsæt i de kon-
krete behov, der opstår i forbindelse med
løsningen af opgaven. I de seneste år har
flere projekter haft fokus på PFAS.
der fx skal flyttes jord, eller grunden skal
bruges til noget andet.
På to ud af tre grunde, der er omfattet af
regionernes indsats, kan forureningen
eller den mulige forurening udgøre en
risiko for det grundvand, der bruges til
drikkevand.
Det kræver en benhård prioritering at
tage de værste forureninger først. Der kan
derfor gå mange år, fra en jordforurening
bliver fundet, til den bliver undersøgt
nærmere og eventuelt afværget eller
renset op. Regionerne fjerner den del af
jordforureningen, der udgør en reel risiko.
Ofte er det ikke nødvendigt at fjerne hele
forureningen. På den måde sikres den
bedste udnyttelse af ressourcerne.
Regionale løsninger på
regionale udfordringer
I Danmark er der store regionale forskelle
på befolkningstæthed, bebyggelse, in-
dustriel historie, geologi, oppumpning af
drikkevand, og på hvor meget grundvand
der er til rådighed. De regionale forskelle
og udfordringer stiller krav om regionale
løsninger.
Derfor er det en politisk prioritering i den
enkelte region at tage stilling til, hvordan
ressourcerne bruges bedst muligt til at
beskytte borgerne, drikkevandet og vand-
miljøet mod jordforurening. Det betyder,
at der vil være forskelle i prioriteringerne
i de fem regioner. Demokratisk er det vig-
tigt, at den regionale prioritering sker tæt
på de berørte borgere og virksomheder.
Indsatsen
i 2024
Regionerne har arbejdet med*:
1.635
fakta
Indsatsen over for
vandmiljøet
Siden 2014 har jordforurening, der udgør en risiko over for vandmiljøet
i søer, vandløb og langs kyster, været omfattet af jordforureningsloven.
Indsatsen skal medvirke til, at Danmark kan opfylde miljøkravene i EU's
Vandrammedirektiv. Regionerne fik opgaven, men der fulgte ikke penge
med til at løse den.
I 2020 fik regionerne en engangsbevilling på 65 mio. kr. fra staten til at
undersøge 400 af de 1.234 grunde, som regionerne havde udpeget til at
kunne udgøre en risiko for vandmiljøet.
I december 2024 afsatte staten en ny engangsbevilling på 54 mio. kr. i
perioden 2025-2028 til regionernes indsats i forhold til vandmiljøet.
historiske redegørelser
1.410
440
80
280
215
indledende undersøgelser
videregående undersøgelser
Projekter betalt af grundejere
4.500
4.000
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024
afværge og oprensninger
tekniske anlæg til afværge
Pengene rækker dog langt fra til at løse opgaven.
Ifølge regionernes beregninger vil det koste mere end 2 mia. kr. at
undersøge og oprense alle jordforureninger i Danmark, der truer
vandmiljøet. Det svarer til 50 mio. kr. om året i de næste 40 år.
overvågninger af forurening
* Tallene omfatter aktiviteter i 2024,
herunder nye aktiviteter igangsat i
2024 og videreførte aktiviteter fra
tidligere år.
Undersøgelse og oprensning betalt
af grundejere og private bygherrer.
Tilladelse til byggeri og ændret
anvendelse på forurenet grund.
SIDE 8
SIDE 9
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 565: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2024 – En fælles udfordring.
3055912_0006.png
EN FÆLLES UDFORDRING
LOVEN
REDEGØRELSE 2024
WWW.JORDFORURENINGER.DK
Vidste du, at
regionerne i årenes løb har frikendt næsten
70.000 grunde for forurening, efter de er blevet vurderet
nærmere, undersøgt, afværget eller oprenset?
åR
25
enin
med joRdforur
Jordforureningsloven har på mange måder været
en stor succes, men her et kvart århundrede
senere trænger den til et servicetjek.
SIDE 10
gsloven
SIDE 11
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 565: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2024 – En fælles udfordring.
3055912_0007.png
EN FÆLLES UDFORDRING
LOVEN
REDEGØRELSE 2024
WWW.JORDFORURENINGER.DK
I
2025 fejrer jordforureningsloven 25-års
jubilæum. Med indførelsen af loven
blev der taget hånd om mange af de
Kortlagte grunde
Da jordforureningsloven trådte i kraft, var der kortlagt 5.000 forurenede
grunde (affaldsdepoter) i Danmark. I dag er tallet oppe på næsten 41.000
forurenede og muligt forurenede grunde, og der kommer hele tiden nye til.
Gennem årene har regionerne samlet set frikendt 69.730 grunde efter
nærmere vurdering, undersøgelse, oprensning eller afværge.
Grundejerens oprensning
Grundejerens oprensning af jordforu-
rening kan have forskellige formål. Det
kan fx være, at grundejeren ønsker
at fjerne forureningen og få ophævet
kortlægningen i forbindelse med salg
af grunden.
Andre gange sker oprensningen, fordi
grundejeren eller en bygherre ønsker
Før
Efter
problemstillinger, der var opstået i køl-
vandet på tidligere love. Mest banebrydende
var det, at stort set al jordforurening blev
omfattet af loven uanset, hvor og hvornår
forureningen var sket.
Med jordforureningsloven blev der samtidig
indført en kortlægning af forurenet og
muligt forurenet jord. Kortlægningen har
vist sig at være et godt redskab til at holde
styr på, hvor der er forurenet eller kan være
det. Kortlægningen sikrer, at forurenet
jord ikke flyttes uden tilladelse og skaber
problemer andre steder, og at der kan
bygges på forurenede grunde uden risiko for
menneskers sundhed. Det skaber tryghed for
boligejere og købere af forurenede grunde.
Nye tiltag med jordforureningsloven
Jordforureningsloven har fra starten haft fo-
kus på at beskytte det grundvand, der bruges
til drikkevand, og menneskers sundhed mod
jordforurening. Loven præciserer, at men-
neskers sundhed skal beskyttes i boliger og
børneinstitutioner og på offentlige legeplad-
ser. Siden 2014 har jordforurening, der udgør
en risiko over for vandmiljøet, også været en
del af loven.
Regionernes indsats over for grundvandet,
menneskers sundhed og vandmiljøet kaldes
den offentlige indsats. Indsatsen omfatter
håndtering af risikoen fra jordforurening –
ikke at al jordforurening skal fjernes.
Ud over kortlægning af forurenet og muligt
forurenet jord fulgte andre tiltag med loven:
45.000
40.000
35.000
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
1999
2010
2020
2024
Grundejer ønsker at få ophævet kortlægningen. Grundejer skal fjerne hele forureningen.
at bygge på eller ændre anvendelsen af
den forurenede grund. Kommunen
skal give tilladelse til dette, og tilladel-
sen kan være betinget af, at forure-
ningen fjernes helt eller delvist. Som
i regionens oprensning er der her tale
om at fjerne risikoen, så det fore-
bygges, at der ikke er risiko ved den
fremtidige anvendelse af den forure-
nede grund.
Udviklingen i antallet af kortlagte grunde siden jordforureningsloven trådte i kraft i 2000.
Oprensning af forurening
Der er flere muligheder for at rense jordforurening op. Loven definerer den
offentlige indsats – det vil sige regionernes indsats – men grundejere og
bygherrer har også mulighed for at foretage en oprensning. Endelig er det et
princip, at en forurener skal rense op efter sig selv.
Før
Efter
Grundejer eller bygherre ønsker at bygge boliger på tidligere erhvervsgrund.
Grundejer eller bygherre skal håndtere risikoen.
Regionens oprensning
Risiko for indeluft eller kontakt
med jord i bolig, børneinstitution
og offentlig legeplads
Forurenerens oprensning
Forurenerens oprensning af jordforure-
ning skal som udgangspunkt fjerne hele
forureningen, fordi forureneren skal
Risiko for vand-
miljø i vandløb,
søer og kyster
Risiko for
grundvand
genoprette til samme tilstand som før
forureningen. Forureneren har ofte fået
et påbud fra kommunen eller Miljø-
styrelsen om at rense op.
Oprensning efter påbud, hvor hele
forureningen skal fjernes, er derfor
Før
Efter
Vandværk
• boligejere har en særlig ret til at få under-
søgt en mulig forurenet boliggrund inden
for et år
• forurenede boliggrunde tildeles en for-
ureningskategori, som fortæller, om der
er en sundhedsmæssig risiko ved brug af
hus og have
• tilladelse til at bygge og ændre anvendel-
se på forurenede og muligt forurenede
grunde
• regler om bortskaffelse af jord for at fore-
bygge yderligere forurening af miljøet
• skrappere ansvarsregler så den, der har
forurenet, kan få påbud om at rense op –
forureneren-betaler-princippet.
Regionens oprensning omfatter jordforurening, der udgør en risiko for det
grundvand, der bruges til drikkevand, menneskers sundhed og vandmiljøet.
Regionens oprensning handler om at afværge, det vil sige håndtere risikoen fra
forureningen, og derfor fjerner regionen kun den del af jordforureningen, der
udgør en risiko – ikke hele forureningen. De fleste grunde vil fortsat være kort-
lagt for at holde styr på den del af forureningen, som det ikke er nødvendigt at
fjerne. Det sker for at forebygge spredning af forurening.
GRUNDVAND
mere vidtrækkende end regionens
oprensning, som udelukkende skal
håndtere risikoen.
Forureneren skal fjerne hele forureningen og genoprette til samme tilstand,
som før forureningen.
SIDE 12
SIDE 13
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 565: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2024 – En fælles udfordring.
3055912_0008.png
EN FÆLLES UDFORDRING
LOVEN
REDEGØRELSE 2024
WWW.JORDFORURENINGER.DK
Påbud om at rense op
Med forureneren-betaler-princippet fik alle
fremover et objektivt ansvar for at fjerne
forurening, de selv har forårsaget – også hvis
forureningen er sket ved et hændeligt uheld.
Forventningen var, at nye jordforureninger,
der opstod, efter jordforureningsloven var
trådt i kraft, skulle håndteres af den ansvarlige
forurener – ikke af det offentlige.
Det er kommunerne og Miljøstyrelsen, der
fører tilsyn med virksomheder, og som har
ansvaret for at udstede påbud til en virksom-
hed eller grundejer om at undersøge mistanke
om en forurening. Hvis undersøgelsen påviser
en forurening, kan tilsynsmyndigheden give et
påbud om oprensning.
I praksis har det vist sig, at det kan være van-
skeligt at udstede påbud til forureneren. Det
skyldes bl.a., at påbudsreglerne er komplek-
se, og at mange forurenere vil gå langt for at
undgå at blive stillet over for en regning på et
millionbeløb – fx vælge at gå konkurs. På den
måde ender regningen hos skatteborgerne.
Så stik imod intentionen med forureneren-be-
taler-princippet kan jordforureninger, der er
konstateret efter 2001, fortsat ende som ”herre-
løse” og dermed på regionernes bord.
Byggeri på forurenede grunde
Byggeri, ændret anvendelse og flytning af jord
på en kortlagt grund kræver ofte en tilladelse
fra kommunen. Tilladelsen hedder en
§ 8-tilladelse i jordforureningsloven og sikrer, at
grundejeren eller bygherren får ansvar for, at
• gravearbejde sker miljømæssigt forsvarligt
• den fremtidige anvendelse er sikker i for-
hold til indeluft og kontakt med forurenet
jord
• der ikke sker øget spredning af forurening
• regionens eventuelle fremtidige indsats
ikke fordyres.
Inden kommunen kan give en § 8-tilladelse,
skal regionen vurdere projektet.
I dag er der kortlagt flere end 23.000 forure-
nede grunde, som ikke er omfattet af offentlig
indsats, og her stiller loven kun krav om en
§ 8-tilladelse, hvis der skal opføres boliger eller
børneinstitutioner. Det vil sige, at der kan op-
føres andre typer af byggerier, uden at myndig-
hederne har mulighed for at stille miljøkrav for
at undgå spredning af forurening.
case
Svindel med forurenet jord
Dokumentarserien ”Den sorte svane” afdækkede i foråret 2024, hvordan
der kan svindles med forurenet jord og spares rigtig mange penge. I
dokumentaren omtales et projekt, hvor 10.000 tons forurenet jord fra
én kommune er skaffet af vejen og læsset af på en mark i en anden
kommune, fordi der er svindlet med jordprøver. Et miljøfirma havde
udarbejdet et notat, som blåstemplede jordhåndteringen, så sagen
kørte glat igennem hos både kommune og region. For der er man-
ge penge i jord – og ikke mindst i at komme af med forurenet jord.
Det er kommunerne, der skal styre håndteringen af jord efter to
forskellige regelsæt: ét for ren jord, og et andet for jord, der er eller
kan være forurenet. Ofte kan det hverken ses eller lugtes, om jorden
er ren. Analyser er dyre, og gevinsten ved at snyde kan være stor.
De fleste aktører er hæderlige og lovlydige, men mulighederne for at
tjene mange penge på svindel tiltrækker også andre typer.
Marker, der ikke tidligere var forurenede, risikerer nu at blive det.
Regionerne kan ende med at skulle vurdere, om arealerne skal
kortlægges efter jordforureningsloven.
Byudvikling – på trods
af forurening
Aalborg Kommune er i fuld gang med et stort byudviklingspro-
jekt i Nørresundby kaldet Stigsborg Havnefront. Området om-
fatter 55 ha mellem Limfjordsbroen i vest og Limfjordstunnellen
i øst. På en del af arealet lå der fra 1914 til 1998 en gødnings- og
svovlsyrefabrik, der har efterladt forurening med primært tung-
metaller, især arsen, i jord og grundvand. Forureningen fra den
tidligere fabriksgrund vurderes at udgøre en risiko for vand-
miljøet i Limfjorden.
Når hele Stigsborg Havnefront er færdigudviklet, vil området
danne rammen om ca. 7.500 beboeres liv i både leje- og
ejerboliger og i bofællesskaber. Der etableres en ny bypark,
Stigsparken, på en del af den gamle fabriksgrund, og der opføres
udover boliger også skole, plejehjem, daginstitutioner, kontorer
og butikker i området.
For at området kan bruges uden risiko for at komme i kontakt
med forurenet jord, og uden at forurening damper ind i de nye
boliger, har kommunen gennemført forskellige tiltag. Forure-
ningen med arsen er afdækket, kysten er rykket længere ud i
Limfjorden, og der er etableret en spuns omkring et askedepot
for at reducere udsivningen af især arsenforurenet grundvand til
fjorden.
Region Nordjylland har været inddraget i de forskellige projek-
ter fra begyndelsen. Det sikrer, at både kommunen og regionen
bidrager til at afklare, hvilke forureningsundersøgelser, afværge-
tiltag og andre initiativer der er nødvendige, for at kommunen
bl.a. kan give de påkrævede § 8-tilladelser.
Afsløringen i ”Den sorte svane” er blot én af mange afsløringer af svindel
med forurenet jord, og det står klart, at der er brug for at stramme op.
Foto: TV2
Tid til et
servicetjek af
loven
Siden jordforureningsloven så dagens lys for
25 år siden, har myndighederne erkendt, at
listen over kilder til forurening aldrig bliver
komplet. Der dukker løbende nye typer af
forurening op. Dertil kommer, at kendte stof-
fer, som fx PFAS, kan vise sig at være mere
problematiske end først antaget.
Med nye forureninger, problematiske stoffer
og mere komplekse problemstillinger kan
det være svært at skelne mellem jordforure-
ning, der er omfattet af jordforureningsloven
og jordforurening, der ikke er. Og så melder
spørgsmålet sig: Hvordan skal disse forure-
ninger håndteres?
De senere år har også vist, at jordforure-
ningslovens redskaber til at håndtere flyt-
ning af forurenet jord ikke længere er
tilstrækkelige. Ligesom det fortsat
er svært at håndhæve forureneren-
betaler-princippet, og derfor ender
nyere jordforureninger stadig hos
myndighederne.
Selv om jordforureningsloven er rigtig
god og på mange måder velfungerende,
er der behov for et servicetjek hér 25 år
senere på baggrund af den erfaring, der
er opnået og den udvikling, der er sket
i årenes løb. Nogle af de udfordringer,
regionerne oplever i dag, kan sandsyn-
ligvis klares ved, at staten opdaterer de
vejledninger, der hører til loven.
SIDE 14
SIDE 15
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 565: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2024 – En fælles udfordring.
3055912_0009.png
EN FÆLLES UDFORDRING
GRUNDVAND
REDEGØRELSE 2024
WWW.JORDFORURENINGER.DK
Vidste du, at
regionerne de sidste 25 år har haft stort fokus på forureninger
med klorerede opløsningsmidler, pesticider og PFAS?
gruNdvandet
Grundvandet er mange steder truet af
forurening, og det har derfor aldrig været
vigtigere at beskytte fremtidens drikkevand.
SIDE 16
SIDE 17
vı kommer
en om
ke ud
ik
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 565: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2024 – En fælles udfordring.
3055912_0010.png
EN FÆLLES UDFORDRING
GRUNDVAND
REDEGØRELSE 2024
case
WWW.JORDFORURENINGER.DK
D
er er mange kilder til forurening af
grundvandet. I starten af 1990’erne
var fokus fortrinsvis på forurening-
Grundvand
er fra lossepladser, men senere
ændrede det sig til forureninger med klorerede
opløsningsmidler fra industrien. For godt 15 år
siden kom der mere opmærksomhed på trus-
len fra pesticider, og i nyere tid er der kommet
særligt fokus på PFAS-stofferne.
I arbejdet med grundvandsbeskyttelse har
regionerne ansvar for punktkilder. Det kan
fx være gamle lossepladser, nedgravede
olietanke, gamle renserier, maskinstationer
eller brandøvelsespladser. Disse kilder kan
føre til høje niveauer af forurenende stoffer
i grundvandet. Nogle af stofferne nedbrydes
meget langsomt, og derfor kan forureningen
være en trussel i mange årtier, hvis den ikke
håndteres.
Ved at sætte ind over for punktkilderne er
regionerne med til at sikre, at grundvandet
bliver ved med at være en bæredygtig og ren
ressource for både nuværende og kommende
generationer.
Hvilket grundvand skal regionerne beskytte?
Regionerne skal beskytte det grundvand, som
vandværkerne nu eller i fremtiden pumper op
til drikkevand. De områder med grundvand,
der er omfattet af regionernes indsats over for
punktkilder, udgør 42 % af Danmarks areal.
Områderne varierer fra 26 % i én region til 71 %
i en anden.
Det er ikke alt grundvand, der egner sig til drik-
kevand, fx fordi det ligger tæt på kysten, tæt på
jordoverfladen eller i et område med begræn-
set grundvand. Det tager jordforureningsloven
højde for, så dét grundvand er ikke omfattet af
regionernes indsats.
Grundvand
tæt på
jordoverfladen
Grundvand
tæt på kysten
Område med
begrænset
grundvand
Forurening i
vandværkets
boringer – regionen
sætter ind
Stengårdens Losseplads ved Lynge i Nordsjæl-
land er en af de tusindvis af gamle lossepladser,
der har været rundt om i Danmark. I perioden
1969-1973 blev lossepladsen fyldt op med
forskellige former for affald. I dag vokser der
grantræer i området, og det er ikke til at se, at der
engang lå en losseplads.
Anderledes ser det ud nede i jorden, hvor grund-
vandet i dag er forurenet med klorerede op-
løsningsmidler og pesticider. Forureningen har
spredt sig én km væk fra den tidligere losseplads
og udgør nu en risiko for det grundvand, som det
Figuren er en teoretisk model af jordens opbygning – geologien – i Danmark på
tværs af landet. Det fremgår, hvilke regioner der har hvilke typer geologi.
Vandværk
SALT
GRUNDVAND
GRUNDVAND
lokale vandværk oppumper til drikkevand – der
er forurening i to af vandværkets tre boringer.
Region Hovedstaden har gennem flere år under-
søgt forureningen fra den tidligere losseplads.
Sådan en undersøgelse er både stor, kompliceret
Jordens geologi
Jordens opbygning – geologien – i Danmark er styrende for, hvor grundvandet
findes, og hvor godt det er beskyttet. Det har stor betydning for indsatsen mod
grundvandsforureningerne.
De tre værste stofgrupper
Der er store forskelle i geologien fra region til region, og forskellene ses også
inden for mindre geografiske områder.
I den østlige del af landet og i et bælte fra Djursland over Aalborg til Thy findes
grundvandet i gamle kalklag.
I det sydlige Jylland findes grundvandet i gamle sand- og gruslag, der stammer
fra før istiden. Lagene findes i stor dybde ved vestkysten, mens de i Midtjyl-
land ligger tæt på jordoverfladen.
Den største oppumpning af grundvand til drikkevand foregår fra sandlag fra de
sidste istider. Disse lag findes i hele landet. Der oppumpes mest grundvand til
drikkevand nær de større byer.
Med den nuværende viden er klorerede opløsningsmidler, pesti-
cider og PFAS de tre værste trusler mod grundvandet. Truslerne
varierer inden for de enkelte regioner.
Klorerede opløsningsmidler
er kemiske stoffer, der bl.a. har været
brugt til rensning af tøj, affedtning og rengøring af metaldele i
elektronik- og metalindustrien og som opløsningsmidler i maling
og lak. Forbruget af stofferne i Danmark var størst i 1960’erne og
1970’erne, hvorefter det faldt betragteligt. Opløsningsmidlerne ses
typisk ved fyld- og lossepladser, renserier og industrier med ma-
skiner, der kræver affedtning – det vil sige klassiske punktkilder.
De hyppigste fund af klorerede opløsningsmidler er koncentreret i
de større byer, industriområder og tidligere lossepladser.
Forurening med klorerede opløsningsmidler har været årsag til
nogle af de værste forureninger af grundvandet i Danmark.
Stofferne er fortsat en stor udfordring i hovedstadsområdet,
hvorfor Region Hovedstadens indsats stadig er fokuseret på disse
og dyr. Regionen kan ikke bare til en start gå
ud og lave en masse boringer efter forurening,
men er nødt til at starte ved kilden – losseplad-
sen – og bevæge sig væk fra den for at forfølge
forureningen. Derfor tager det tid at undersøge
forurening fra gamle lossepladser.
Regionen har iværksat en oppumpning af det
forurenede grundvand for at sikre, at vandet
fortsat kan bruges til drikkevand. Det forurenede
vand pumpes op af jorden 60 meter under jord-
overfladen og sendes ind i en container, hvor der
er installeret et vandrenseanlæg. Her kommer
vandet igennem et kulfilter, hvor de forurenende
stoffer sætter sig fast på det aktive kul. Aktivt kul
er bittesmå stykker af kul, som er gode til at op-
samle de uønskede stoffer fra vandet. Når vandet
har været igennem kulfilteret, er forureningen
fjernet fra vandet, som herefter sendes ud i en
regnvandskloak.
Regionen forbereder desuden at oppumpe
og rense forurenet grundvand tættere på den
tidligere losseplads.
Større
viden
Den offentlige indsats med undersøgelser, afværge og oprensning på forurenede grunde har udviklet sig
fra jordforureningsloven trådte i kraft i 2000 og frem til i dag. Årsagerne er bl.a.:
·
·
·
·
regionernes datagrundlag er blevet bedre, fordi både undersøgelsesomfang og antallet og kvaliteten af
analyser er øget
digitalisering af data om bl.a. analyser og geologi
mere viden om Danmarks geologi og grundvandets sårbarhed og udbredelse på baggrund af 25 års
statslig grundvandskortlægning, nye geofysiske metoder og de mange miljøundersøgelser
øget kendskab til pesticider, PFAS og andre forurenende stoffer.
stoffer. De øvrige fire regioner er længere med indsatsen, fordi de
har færre grunde med klorerede opløsningsmidler, og mange af
dem er håndteret eller er ved at blive det.
Uden regionernes årelange indsats ville mange vandværker i dag
være udfordret af forurening med klorerede stoffer – og nogle
ville endda være lukket.
SIDE 18
SIDE 19
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 565: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2024 – En fælles udfordring.
3055912_0011.png
EN FÆLLES UDFORDRING
GRUNDVAND
REDEGØRELSE 2024
WWW.JORDFORURENINGER.DK
Økonomi
i 2024
Pesticider
har fra 1950’erne og frem givet anled-
ning til spild på jorden, der kan sive ned og
forurene grundvandet. Derfor har regionerne
længe haft en målrettet indsats mod pesticid-
punktkilder.
Pesticider og de stoffer, de kan nedbrydes til, kan
forekomme i grundvandet som følge af erhvervs-
mæssig eller privat anvendelse af pesticider i
skov- og jordbrug, parker, haver, sportsanlæg og
på arealer med fast belægning.
Generelt er der fundet pesticider overalt i grund-
vandet på grund af den mangeårige intensive
opdyrkning af Danmarks arealer. Næsten to
tredjedele af Danmarks areal anvendes til land-
brug og gartneri, hvor pesticider har været an-
vendt i produktionen. Miljøstyrelsen vurderer, at
10-15 % af grundvandet er påvirket af pesticider i
en sådan grad, at grænseværdierne er overskredet.
Indenfor de seneste 10 år har regionerne
opbygget viden om, hvilke pesticider der er på
vej ned mod grundvandet. Nogle pesticidstoffer
bevæger sig hurtigt med grundvandet, mens
andre bliver tilbageholdt i jorden og derfor
bevæger sig langsommere. Andre nedbrydes
naturligt og forsvinder.
Regionerne har de senere år undersøgt mange
gamle pesticidpunktkilder, som er regionernes
ansvar at håndtere. Det er kommunernes opgave
at beskytte områderne tæt på vandværkernes
boringer – også kaldet de boringsnære beskyt-
telsesområder (BNBO) – mod forurening fra fx
sprøjtning af marker. Miljøstyrelsen regulerer og
godkender de pesticider, der må anvendes. Det er
derfor en fælles indsats at sikre
drikkevandet mod pesticider.
case
PFAS
er blevet produceret siden 1949. I
Danmark er PFAS især blevet anvendt fra
midten af 1960’erne. Forbruget steg frem
til 2000, hvor en regulering af anvendel-
sen betød, at forbruget blev reduceret.
PFAS er en stofgruppe, der indeholder tu-
sindvis af stoffer, hvor vidensgrundlaget
er mindre i forhold til andre stofgrupper.
Opmærksomheden på PFAS er øget betyde-
ligt siden 2015, hvor de første 12 PFAS-stof-
fer kom med på Miljøstyrelsens liste over
grænseværdier i drikkevand og jord.
Der er kommet nye og bedre metoder til
at måle for PFAS, og grænseværdierne
er sænket de seneste år. Det betyder, at
flere analyser i dag overskrider grænse-
værdierne. PFAS er indtil videre fundet
over grænseværdierne flere steder i det
grundvand, der ligger tæt på jordover-
fladen og i enkelte vandværker.
Modsat klorerede opløsningsmidler og
pesticider har PFAS langt flere spred-
ningsveje til miljøet. Det gør indsatsen
mere kompleks og omfattende. Stofferne
nedbrydes langsomt i miljøet, og de
kaldes derfor også for evighedskemikalier.
De overordnede spredningsveje er:
• anvendelse i industrien, hvor stofferne
frigives til miljøet under produktion
• udsivning til jord og grundvand fra punkt-
kilder som fx lossepladser og industri
• spredning gennem luften og med
nedbøren
• udledning af spildevand til vandmiljøet
• udbringning af slam fra rensningsanlæg
på landbrugsjord.
Det kan være vanskeligt at skelne mellem,
hvilke bidrag der kommer fra punktkilder, og
hvilke bidrag der kommer fra andre kilder.
Regionernes arbejde med punktkilder er
tæt knyttet til samarbejde med kommuner,
staten, vandværker og andre aktører, da
beskyttelse af grundvandet kræver en fælles
indsats. Alle fem regioner er udfordret af
PFAS-forureninger og er i fællesskab i gang
med at samle viden om stofferne.
Gode resultater med
at samle gartneri-
undersøgelser
Region Syddanmark satte i 2023 gang i to såkaldte klyngeun-
dersøgelser i områder med flere gartnerier tæt ved hinanden.
Formålet var at blive klogere på fordele og ulemper ved at
undersøge flere grunde samtidig i samme område – frem for at
undersøge dem enkeltvis.
Undersøgelsen af gartneriklyngen ved Fangel omfattede 13
grunde, mens den ved Lindved omfattede 4 grunde. Begge
gartneriklynger ligger syd for Odense og i områder med værdi-
fuldt grundvand.
Konklusionen er, at klyngeundersøgelser er særlig velegnede til
at give et hurtigt overblik over den samlede forureningsmæng-
de, når der er flere forurenede grunde inden for en afstand af
op til 500 meter.
Ulemperne er, at en klyngeundersøgelse er mere grovmasket,
fordi der naturligt nok er større spredning på boringerne.
Samtidig vil der i nogle tilfælde være behov for opfølgende
undersøgelser for at afgrænse forureningens udbredelse på de
enkelte grunde.
Samlet set er det hurtigere, billigere og mere effektivt at fore-
tage klyngeundersøgelser i områder med mange forurenede
grunde tæt ved hinanden – også selv om der kan være behov
for opfølgende undersøgelser på nogle af grundene. Derfor
anvender regionen metoden i 2025 på to gartneriklynger ved
Bellinge sydvest for Odense. Her er 9 nuværende og tidligere
gartnerier samlet på et mindre område, og de kan udgøre en
risiko for Bellinge Vandværk.
Regionerne har brugt
267 mio. kr. på at beskytte
grundvandet. Det svarer til
halvdelen af økonomien til
jordforureningsopgaven.
267 mio.
Indsatsen
i 2024
Regionernes indsats med at
beskytte grundvandet har
omfattet*:
Drone hjælper med at
fastlægge spredning
af forurening
I 1970’erne blev lossepladsen i Søballe nord for Skanderborg
brugt til affald fra husholdninger, industri og byggeri. Søballe
case
1.010
310
25
125
175
indledende undersøgelser
videregående undersøgelser
Losseplads er etableret i en tidligere grusgrav med et specialdepot
bestående af 23 støbte betongruber. I både lossepladsen og specialde-
potet er der i 1970’erne deponeret store mængder PFAS-holdigt affald fra tæppe-
industri. Det er mange år siden, at brugen af lossepladsen ophørte, og i dag er der
skov i området. Miljøfarlige stoffer fra affaldet er trængt ned i jorden, hvor det nu
kan udgøre en risiko over for grundvandet.
43 mio.
afværge og oprensninger
Pesticider
I 2024 har regionerne brugt 43 mio. kr.
i driftsmidler på at beskytte grund-
vandet mod pesticider. Beløbet
indgår også i den samlede opgørelse
af, hvad der er brugt på grund-
vandsindsatsen.
Siden 2019 har Region Midtjylland undersøgt lossepladsen og fundet flere typer
forurening, herunder PFAS, i jord og grundvand.
I 2025 intensiverer regionen undersøgelserne på og omkring lossepladsen for at
afklare, om forureningen kan udgøre en risiko for drikkevandet i området. Gør den
det, udarbejder regionen en plan for, hvordan risikoen skal håndteres.
I 2025 flyver regionen med drone over den tidligere losseplads og i området om-
kring lossepladsen. Dronen bruges til at kortlægge jordens geologiske opbygning
under Søballe. Det skal hjælpe regionen med at forstå, hvordan eventuel forure-
ning kan sprede sig, så grundvandet kan beskyttes.
tekniske anlæg til afværge
overvågninger af forurening
*Aktiviteterne i 2024 omfatter
nye aktiviteter igangsat i 2024 og
videreførte aktiviteter fra tidligere år.
SIDE 20
SIDE 21
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 565: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2024 – En fælles udfordring.
3055912_0012.png
EN FÆLLES UDFORDRING
PFAS
REDEGØRELSE 2024
WWW.JORDFORURENINGER.DK
Vidste du, at
regionerne de sidste 25 år har stået bag og medvirket
i en lang række udviklingsprojekter for at forbedre og optimere
løsningen af jordforureningsopgaven?
fas
p
SIDE 22
udfordringer
og løsninger
Der er igangsat mange initiativer for at blive
klogere på PFAS-stofferne, og hvordan de kan
renses op.
SIDE 23
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 565: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2024 – En fælles udfordring.
3055912_0013.png
EN FÆLLES UDFORDRING
PFAS
REDEGØRELSE 2024
WWW.JORDFORURENINGER.DK
R
egionerne har de seneste 10 år
undersøgt for PFAS på grunde,
hvor der har været brancher,
Diffus PFAS-forurening i jord:
Region-
erne har igangsat et fælles projekt for
at bestemme niveauet for den diffuse
PFAS-forurening i jord. Den viden er
vigtig, når regionerne skal vurdere, om
det målte PFAS i jorden skyldes diffus
forurening, eller om der er tale om en for-
urening fra en punktkilde, som regionen
har ansvar for.
PFAS-fingeraftryk i grundvandet:
Alle
afsætter et fingeraftryk – også PFAS.
Regionerne er i gang med at undersøge,
om kemiske fingeraftryk kan hjælpe med
at skelne mellem PFAS-forureninger fra
forskellige kilder for at finde årsagen til en
specifik forurening af et vandværk eller
for at forstå, hvilke specifikke PFAS-stoffer
det er relevant at analysere for i forskellige
undersøgelser. Fingeraftrykket kan også
benyttes til at vurdere bidraget fra diffuse
kilder som spildevand og kunstgræsbaner
– et bidrag som kan forstyrre undersøg-
elser af punktkilder. PFAS-fingeraftryk
går ud på at analysere for flest mulige
PFAS-stoffer (pt. op til 73 forskellige) og
sammenligne fordelingen mellem prøver
taget ved forskellige punktkilder, brancher
og i spildevand.
Trækerner i jagten på PFAS:
Region-
erne er i gang med at undersøge, om
trækerner kan bruges til at lokalisere og
evt. kortlægge PFAS-forureninger. Me-
toden går ud på at udtage små prøver fra
træer i det område, der skal undersøges.
Træer fungerer nemlig som små pumper,
der suger både vand og eventuel forure-
ning op, som ophobes i træet. Analyser
af prøver fra træerne kan derfor vise, om
der er forurenet eller ej.
Machine Learning:
Regionerne har
igangsat et Machine Learning projekt,
der analyserer, om det er muligt at
forudsige risikoen for PFAS-forurening
på en grund, som er undersøgt, før PFAS
blev et opmærksomhedspunkt, og som
derfor kun er undersøgt for andre stoffer.
At der ikke er undersøgt for PFAS kan fx
skyldes, at aktiviteterne på grunden ikke
tidligere var kendt for at kunne indebæ-
re PFAS-forurening. Regionerne håber,
at analysen vil identificere frikendte
grunde, hvor der er så lille en risiko for
PFAS-forurening, at det ikke er nød-
vendigt at undersøge grundene igen.
Det kan forhåbentlig bidrage til at mini-
mere opgaven med at gennemgå og
eventuelt undersøge de ”gamle” sager
igen, efter at grænseværdierne for PFAS
er blevet sænket.
Machine Learning er en digital tekno-
logi, der bruges til at lære en computer
at huske sine erfaringer og træffe
intelligente beslutninger baseret på
dem. På den måde bliver computeren
automatisk bedre til sine opgaver og
beregninger over tid.
PFAS-forurenet jord giver udfordringer
I dag er det nærmest umuligt at komme af
med PFAS-forurenet jord, fordi der ikke er
nogle godkendte jordmodtagere af PFAS-
forurenet jord. Derfor har flere kommuner
og regioner lige nu PFAS-forurenet jord
fra undersøgelser og oprensninger
midlertidigt liggende. Regionerne efter-
lyser, at der etableres deponier til den
PFAS-forurenede jord.
De manglende deponier resulterer i, at
meget arbejde rundt om i landet står
stille. Ikke kun regionernes arbejde, men
også private byggeprojekter må stand-
ses, når der konstateres PFAS i jorden. I
langt de fleste tilfælde er der tale om lave
niveauer, der ikke vil være realistiske at
rense.
som har anvendt stofferne.
Arbejdet er intensiveret siden 2021, hvor
Korsør-sagen dukkede op. Samme år
sænkede Miljøstyrelsen grænseværdi-
erne for, hvor meget PFAS der må være
i drikkevand og grundvand. Med de lave
grænseværdier har Danmark et meget
højt beskyttelsesniveau i forhold til
mange andre europæiske lande.
Trods det store fokus på PFAS mangler vi
fortsat viden om stofferne. På en række
punkter adskiller de sig nemlig fra andre
industrikemikalier. Der er mange kilder til
PFAS-forurening – også diffuse kilder fra
regn, støv og havskum. PFAS-stoffer har
særlige egenskaber i jord og grundvand
og opfører sig anderledes end mange af
de andre stoffer, som regionerne under-
søger og afværger. Derfor prioriterer regi-
onerne at opbygge mere viden om PFAS.
Ny viden indsamles
Regionerne fortsætter den store indsats
med at håndtere PFAS-forurening – først
og fremmest med kortlægning og under-
søgelser af grunde, hvor der har været
anvendt PFAS. Undersøgelserne omfat-
ter bl.a. tidligere brandøvelsespladser,
hvor der kan have været anvendt store
mængder af PFAS-holdig brandskum,
brandstationer og metalforarbejdende
virksomheder.
Derudover har regionerne igangsat en
række udviklingsinitiativer for at få ny og
bedre viden om PFAS-stoffernes tilstede-
værelse og opførsel i jord og grundvand.
Initiativerne skal medvirke til at fastlægge
den rigtige undersøgelsesstrategi og finde
gode og bæredygtige metoder til afværge.
For selv om kulfiltre kan fjerne PFAS fra
oppumpet grundvand, er det en løsning,
der kræver mange års drift. Samtidig er
det ikke økonomisk muligt at opstille
sådanne anlæg på de mange PFAS-
grunde i hele landet, så der er behov
for andre afværgemetoder. Der mangler
også metoder, der er egnede til oprens-
ning af PFAS-forurenet jord.
Regionerne har igangsat flere end 20
projekter om PFAS, bl.a.:
Hvad er PFAS?
PFAS er en stofgruppe, som består
af over 11.000 forskellige menneske-
skabte stoffer, der er skadelige selv
i meget små mængder og stort set
ikke nedbrydes i naturen. Nogle af
stofferne er kræftfremkaldende, og
andre er under mistanke for at være
det. PFAS-stoffer kan medføre dårligt
immunforsvar, lavere fødselsvægt
og hormonforstyrrelser. Nogle
PFAS-stoffer ophober sig i menne-
sker og dyr. Nogle er meget mobile
og kan sive ned i grundvandet.
Produktionen af PFAS-stoffer star-
tede i 1949. Der er ikke produceret
PFAS i Danmark, men stofferne
har været brugt her i landet siden
1960’erne. PFAS-stofferne har været
anvendt i rigtig mange produkter
til imprægnering og andre specielle
anvendelser for at give en vand- og
fedtafvisende effekt. I 2006 blev
det forbudt at anvende PFAS-stof-
fet PFOS i brandskum – dog måtte
restlageret bruges frem til 2011. I dag
er al brug af PFOS forbudt.
Miljøministeren har udtalt, at jorden skal
renses. Det er regionerne enige i, men
udfordringen er, at teknologien endnu
ikke er udviklet. På grund af de meget
lave danske grænseværdier er det næppe
muligt at rense al jord, der indeholder
PFAS. Det vil være uforholdsmæssigt dyrt.
Løsningen er ikke nødvendigvis at rense
al jorden, men at finde andre måder at
minimere eksponeringen på.
Lige nu er forskellige rensningsteknologi-
er under udvikling:
• Jordvask, hvor PFAS vaskes ud af
jorden og over på vandig form, som så
skal renses. Metoden efterlader imid-
lertid en ”filterkage”, som i andre lande
deponeres. Metoden er ikke optimal i
Danmark på grund af det store indhold
af ler i jorden mange steder.
• Termisk rensning, hvor PFAS varmes
ud af jorden. Det er både økonomisk og
CO
2
-mæsssigt en dyr løsning. Regioner-
ne er i gang med at teste termisk op-
rensning på PFAS-testcentret i Korsør.
• Immobilisering, hvor PFAS bindes i
jorden ved tilsætning af forskelligt
materiale. Metoden er endnu ikke an-
vendt i Danmark. Det vides ikke, hvor
længe PFAS-stofferne vil være bundet i
jorden.
Selv om det lige nu er meget svært at
komme af med den PFAS-forurenede
jord, fortsætter regionerne indsatsen over
for forureninger med PFAS.
Der udarbejdes en grundig dokumentation af de testede
metoder i forhold til effektivitet, pris, bæredygtighed,
anvendelighed og mulighed for opskalering. Projekterne
forventes afsluttet i løbet af sommeren 2025.
Miljøministeren besøgte PFAS-testcentret i maj 2025 sammen med regions-
rådsformændene for Region Sjælland og Region Hovedstaden, borgmesteren
i Slagelse Kommune og formanden for Udvalget for Miljø og Klima i Danske
Regioner.
Foto: Region Sjælland
Oprensningsprojekter
på PFAS-testcentret
i Korsør
Regionerne har fået 10 mio. kr. fra finansloven til to PFAS-
projekter med termisk oprensning af PFAS-forurenet jord, hvor
PFAS kommer på gasform og kan fjernes fra jorden. Formålet
er at understøtte udviklingen af mulige metoder til at rense
op for at imødegå problemerne med at komme af med den
PFAS-forurenede jord.
Projekterne gennemføres på RESC Rednings- og Sikkerheds-
Center i Korsør – i daglig tale Korsør Brandskole – som er
nationalt PFAS-testcenter. Her er der opgravet PFAS-
forurenet jord, som skal bruges til jordrensningen. Målet
er, at PFAS-stofferne i jorden fjernes, så PFAS-niveauet
kommer under grænseværdierne.
SIDE 24
SIDE 25
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 565: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2024 – En fælles udfordring.
3055912_0014.png
EN FÆLLES UDFORDRING
PFAS
REDEGØRELSE 2024
WWW.JORDFORURENINGER.DK
Andre PFAS-initiativer
Det er en fælles opgave at opbygge
viden om PFAS-stofferne, og derfor
er det ikke kun regionerne, der har
igangsat initiativer på området.
case
30. maj 2024 indgik et enigt folketing
en aftale om den længe ventede
nationale PFAS-handlingsplan,
der løber til og med 2027. Planen
indeholder initiativer, der skal
beskytte miljøet og danskerne mod
PFAS i hverdagen.
Videnstaskforcen for PFAS
blev
nedsat i 2023-24 og bestod af ni uaf-
hængige eksperter, som skulle skabe
et overblik over den viden, der er om
PFAS i Danmark og internationalt.
PFAS-taskforcen havde tilknyttet en
følgegruppe, som regionerne var med i.
Taskforcen har fastslået, at ikke al PFAS
kan fjernes, og PFAS vil være i vores
omgivelser mange år endnu. Som sam-
fund må vi derfor lære at leve sikkert
med PFAS. Samtidig skal Danmark
arbejde for at standse brugen af PFAS
dér, hvor det kan lade sig gøre og for
at begrænse brugen de steder, hvor
stofferne ikke kan forbydes helt.
Samarbejde på tværs
om at løse PFAS-
udfordring i TUNHØJ
Flere steder i Danmark er der fundet PFAS-stoffer i drikkevands-
boringer. Et af de steder, der er hårdest ramt, er grundvands-
området TUNHØJ, der ligger mellem Høje-Taastrup, Tune og
Roskilde på Sjælland. TUNHØJ er ikke et geografisk område men
en sammentrækning af Tune og de tre høje (Høje-Taastrup,
Ishøj og Solhøj).
PFAS-forureningen stammer bl.a. fra gamle lossepladser i områ-
det mellem Roskilde, Greve og Høje-Taastrup kommuner og fra
Roskilde Lufthavn. En 10 km lang fane af forurening strømmer
hen til vandværkerne i Tune, Høje-Taastrup, Solhøj, Greve og
Ishøj og videre ud mod Køge Bugt.
Området forsyner en stor del af København og de lokale vand-
værker med drikkevand. Det er svært at finde andre steder at
hente vand, og flere vandværker er derfor i dag nødt til at rense
vandet for PFAS. Oppumpningen af det PFAS-forurenede grund-
vand fungerer samtidig som afskæring af forurening for de øvrige
vandværker, der ellers også ville blive ramt af PFAS.
Alle aktører i området koordinerer deres indsatser i TUNHØJ-
samarbejdet. Region Hovedstaden og Region Sjælland undersøger
og oprenser forurenede grunde i området. Kommunerne fører tilsyn med vand-
værkerne for at sikre, at drikkevandet overholder grænseværdierne. Kommunerne
fører også tilsyn med virksomheder i området, og har ansvaret for at udstede
påbud ved mistanke om forurening. Vandværkerne sørger for godt drikkevand til
forbrugerne bl.a. ved at udvikle og afprøve nye rensningsmetoder. Vandværkerne
leder også efter nye områder at pumpe ikke-forurenet vand op i. Miljøstyrelsen
står for kortlægning af grundvandet og er også påbudsmyndighed i forhold til
nogle af de gamle lossepladser og deponier i området.
404 mio.
Den nationale
PFAS-handlingsplan
Der er afsat 404 mio. kr. til PFAS-handlingsplanen i
2024-27.
100 mio. kr. er øremærket regionernes oprensning
af PFAS.
Derudover indeholder planen initiativer om:
• oprensning af PFAS i drikkevand
• forbud mod PFAS i tøj, sko og imprægneringsmidler
• øget kontrol af produkter bl.a. ved onlinehandel og i
fysiske butikker
• overvågning af PFAS i vandmiljøet, i fødevarer og
med fødevareproducerende dyr skal styrkes
• partnerskaber med erhvervslivet om udfasning af
PFAS
• målrettet information til borgerne med råd og
vejledning
• viden om PFAS-niveauerne i den danske befolkning
• rådgivning af kommuner og
vandforsyningsselskaber om PFAS
• arbejdet for et generelt forbud mod PFAS i hele EU
fortsættes.
PFAS-centeret
er et tværgående
samarbejde mellem fire danske uni-
versiteter og danske og internationale
forskere. Centeret skal være med til
at gøre Danmark klogere på PFAS
og beskytte borgerne mod PFAS ved
bl.a. at understøtte forskningsbase-
ret vidensopbygning og rådgivning
om håndtering, oprensning, optag,
helbredskonsekvenser og regulering
af PFAS inden for miljø-, fødevare- og
sundhedsområdet. Der er afsat i alt
45 mio. kr. til PFAS-centeret over de
næste tre år.
Regulering virker,
og derfor har Dan-
mark sammen med fire andre lande
stillet forslag om et generelt EU-for-
bud mod PFAS. Forslaget har været i
høring, og de knap 6.000 høringssvar
har givet anledning til overvejelser om
alternative muligheder for at begræn-
se brugen af PFAS. Uanset hvilken
løsning der vælges, er det et krav, at
PFAS-udledningen til miljøet kraftigt
reduceres og holdes på et minimum.
Erfaringer fra både ind- og udland
viser, at regulering og udfasning af
PFAS virker. Hvis vi som samfund ikke
gør noget, vil vi fortsætte med at finde
PFAS i miljøet.
Økonomi
i 2024
Regionerne har i 2024 brugt
36 mio. kr. i driftsmidler på
PFAS-indsatsen. Beløbet
omfatter bl.a. undersøgelse af
brandøvelsespladser, analyser
for PFAS, udviklingsprojekter
og andre aktiviteter
relateret til PFAS.
Ejerne af de mest forurenede grunde i området – Forsvaret, Københavns Luft-
havn (Tune Lufthavn) og kommunerne (som ejere af nuværende lossepladser)
– har igangsat flere undersøgelser og bidrager dermed til forståelsen af, hvordan
PFAS-forureningen spredes.
Der er igangsat en del udviklingsprojekter for at øge viden om, hvordan risikoen fra
PFAS-kilder bedre kan vurderes. Denne viden er også vigtig for håndtering af de
mange andre PFAS-forureninger rundt om i hele landet.
Region Sjælland og Region Hovedstaden skal i 2025 bruge 20 mio. kr. fra den
nationale PFAS-handlingsplan på opbygning af et fagligt beslutningsgrundlag for,
hvordan PFAS-forureningen i TUNHØJ kan renses op.
36 mio.
SIDE 26
SIDE 27
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 565: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2024 – En fælles udfordring.
3055912_0015.png
EN FÆLLES UDFORDRING
GENERATIONSFORURENINGER
REDEGØRELSE 2024
WWW.JORDFORURENINGER.DK
E
Vidste du, at
regionerne har udpeget 10 jordforureninger,
som er særligt omfattende, komplekse og dyre at
håndtere – de såkaldte generationsforureninger?
n generationsforurening er defineret som en
forurening, der truer menneskers sundhed,
grundvandet eller vandmiljøet, og som det vil
koste mindst 50 mio. kr. at rense op. Der er på
Kemi bekæmpes med kemi
Efter at opgravningen blev afsluttet, har regionen været
i gang med at rense det forurenede grundvand med en
kombination af kemi og bakterier. Først anvendes kemi
til at reducere mængden af stoffer i grundvandet under
gruberne. Herefter tager en særlig slags bakterier, der
lever af at spise klorerede opløsningsmidler, over.
En stor milepæl nås i 2025, hvor der for sidste gang
pumpes kemi ned i grundvandet. Resten skal bakteri-
erne klare. I løbet af de kommende to et halvt år skal
bakterierne spise sig igennem resterne af de klorerede
opløsningsmidler, hvorefter de dør, når der ikke er mere
at spise af. Og så overtager Kærgård Klitplantage selv den
sidste del af arbejdet med at nedbryde de resterende
stoffer helt naturligt.
Metoden er valgt, fordi den ud over at være effektiv,
også er skånsom over for naturen. Hele Kærgård
Klitplantage ligger i et beskyttet Natura 2000-område,
og den sjældne løvklit og de tilsandede ege i plantagen
er totalfredet. Dele af plantagen er desuden udpeget
som EU-habitatområde, EU-fuglebeskyttelsesområde og
Ramsar-område.
Region Syddanmark forventer, at oprensningen i
Kærgård Klitplantage er færdig ved årsskiftet 2027-
2028. Herefter vil der gå op mod 15 år, inden de sidste
restriktioner for ophold og badning ud for Kærgård
Strand kan ophæves. Selv om indsatsen over for
forureningen handler om vandmiljøets tilstand, er en
sidegevinst, at man forventeligt omkring år 2042 vil
kunne tage sig en dukkert i vandet ud for Kærgård uden
risiko for egen sundhed.
Årtier at rense op
gyndte at fjerne forureningen i Kærgård Klintplantage.
Det viser, hvor kompliceret og vanskeligt det er at rense
generationsforureningerne op. Ofte skal der udvikles og
kombineres metoder på helt nye måder, og så skal de
selvfølgelig testes for at få vished for, at de ikke danner
nye og uønskede stoffer.
Miljølovgivningen er også blevet strammet i de senere år,
så det er blevet sværere at få tilladelse til at udlede det
rensede vand. Selv om vandet er langt renere, end det
var før, er kravet til renset grundvand, at det skal være
lige så rent som drikkevand, når det er blevet behandlet
med kemi, biologi, damp eller andre rensemetoder.
Afværge og oprensning af de øvrige generationsforure-
ninger er endnu ikke så tæt på mål som forureningen i
Kærgård Klitplantage.
nuværende tidspunkt udpeget 10 generationsforureninger
i Danmark og med en totalpris på mange milliarder
kroner, er det ikke en opgave, regionerne kan klare inden
for driftsbudgettet. Derfor er staten trådt til med finan-
siering øremærket disse 10 forureninger. Pengene
bevilliges i puljer i tre faser, hvorfor nogle af generations-
forureningerne pt. står i venteposition.
Regionerne har udarbejdet en samlet plan for afværge og
oprensning af generationsforureningerne. Planen inde-
holder tre faser. I den første fase indgår forureningerne
efter Cheminova på henholdsvis den gamle fabriksgrund
på Harboøre Tange og på Høfde 42 og forureningerne i
Kærgård Klitplantage og på Himmark Strand.
Forureningen stammer fra det tidligere Grindstedværket,
der fra 1956 til 1973 dumpede i omegnen af 286.000 m³
stærkt forurenet spildevand i seks gruber i klitterne ved
Vesterhavet. Mængden svarer til indholdet af to-tre tank-
biler hver eneste dag året rundt i de 17 år, virksomheden
var i drift.
Spildevandet indeholdt omkring 1.200 forskellige stoffer
fra produktionen af bl.a. vitaminpiller, sove- og nerve-
medicin.
Ad to omgange har Region Syddanmark fjernet den del af
forureningen, der kunne graves væk. Det opgravede sand
og jord indeholdt tonsvis af kviksølv, cyanid og andre
farlige stoffer. En stor del af forureningen er for længst
sivet ned i grundvandet, hvorfra den transporteres videre
ud mod stranden og havet.
Det er en kæmpe opgave at rense de 10
generationsforureninger op, og det vil tage
årtier at få bugt med dem.
SIDE 28
Du kan læse mere om generations-
forureningerne og regionernes
indsats på
jordforureninger.dk
SIDE 29
generations–
en
rmer
ing næ
uren
for
sig
Ud over de 10 generations-
forureninger er der på
nuværende tidspunkt
kendskab til 155 store
forureninger, som hver
især vil koste mere end
10 mio. kr. at rense op.
fakta
Kærgård-oprensningen er næsten i mål
Generationsforureningen i Kærgård Klitplantage mellem
badestrandene i Henne og Vejers har kurs mod at blive
den første af landets 10 generationsforureninger, der
bliver færdigoprenset.
mål
Det er 18 år siden, den første entreprenørmaskine be-
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 565: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2024 – En fælles udfordring.
3055912_0016.png
EN FÆLLES UDFORDRING
ØKONOMI
REDEGØRELSE 2024
WWW.JORDFORURENINGER.DK
Grundvandet har
førsteprioritet
Halvdelen af regionernes økonomi
i 2024 er gået til at beskytte grund-
vandet – og dermed drikkevandet.
267 mio. kr. er brugt på at undersøge,
Vidste du, at
regionerne hvert år bruger ca. en
halv mia. kroner på at beskytte drikkevandet,
mennesker sundhed og vandmiljøet?
Indsatsen krone for krone
I 2024 har regionerne samlet
set brugt 537 mio. kr. på ind-
satsen over for jordforurening.
Beløbet omfatter udgifter til
miljøfirmaer, entreprenører og
laboratorier og årsværk om-
regnet til kroner. Herudover
har regionerne anvendt penge
fra særbevillinger øremærket
til generationsforureningerne,
som ikke er medregnet i de
537 mio. kr.
risikovurdere og oprense forureninger,
der har fundet vej til grundvandet.
Borgernes sundhed
Forurening i indeluften i boliger er
et andet højt prioriteret område for
regionerne. I 2024 blev der brugt i alt
101 mio. kr. på at afhjælpe problemer
med afdampning i boliger og forurenet
jord i haver.
Vandmiljø
Regionerne har også ansvar for at sikre
vandmiljøet i søer, vandløb, fjorde
og langs kyster mod forurening fra
punktkilder. Selv om regionerne ikke
har fået midler til denne opgave, er der
alligevel brugt 6 mio. kr. i 2024 til at
undersøge forureninger, der udgør en
risiko for vandmiljøet.
Øvrige opgaver
Resten af økonomien har regioner-
ne brugt på at opspore og kortlægge
mulig forurening, på udviklings- og
effektiviseringsprojekter, borgerret-
tede myndighedsopgaver, it, digitale
løsninger og administration. I 2024 har
regionerne i alt brugt 163 mio. kr. på
disse opgaver.
165 mio. kr.
165 mio. kr. til opsporing og
kortlægning af forureninger.
270 mio. kr.
270 mio. kr. til undersøgelse,
afværge og oprensning af
forureninger, inkl. udviklings-
projekter.
102 mio. kr.
og privates oprensninger,
it-systemer mm.
102 mio. kr. til myndigheds-
behandling af virksomheders
en halv milliaRd
til jordforurening
I 2024 brugte regionerne 537 mio. kr. på at
beskytte borgere, drikkevand og vandmiljø
mod forurening.
SIDE 30
30%
Grundvand
267 mio. kr.
Borgernes sundhed
101 mio. kr.
Vandmiljø
6 mio. kr.
Øvrige opgaver
163 mio. kr.
537 mio.
1%
50%
19%
SIDE 31
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 565: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2024 – En fælles udfordring.
3055912_0017.png
EN FÆLLES UDFORDRING
NØGLETAL
REDEGØRELSE 2024
WWW.JORDFORURENINGER.DK
nøgLetal
FOR
2o24
Nøgletallene er trukket fra regionernes it-systemer.
Find flere tal og tabeller på jordforureninger.dk
Kortlægning
Antal kortlagte grunde på vidensniveau 1 (mistanke om forurening) og vidensniveau 2 (konstateret forurening).
Region
Nordjylland
Nye kortlagte grunde på
vidensniveau 1 i 2024
Samlet antal grunde
kortlagt på vidensniveau
1 ved udgangen af 2024
Nye kortlagte grunde på
vidensniveau 2 i 2024
Samlet antal grunde
kortlagt på vidensniveau
2 ved udgangen af 2024
Region
Midtjylland
Region
Syddanmark
Region
Hovedstaden
Region
Sjælland
I alt
Regionernes indsats i 2024
Regionernes arbejde med at undersøge, oprense/afværge og overvåge forurening. Der er tale om nye og videreførte sager opgjort i
forhold til risikoen for grundvand, borgernes sundhed og vandmiljø. Hvis en indsats fx både omfatter grundvand og indeluft, er den
opgjort under grundvand. Oprensning/afværge omfatter også drift af tekniske anlæg.
Region
Nordjylland
Historiske redegørelser
Region
Midtjylland
Region
Syddanmark
Region
Hovedstaden
Region
Sjælland
I alt
249
174
166
454
590
1.633
Grundvand
Indledende
undersøgelser
Videregående
undersøgelser
Oprensninger/afværge
67
35
3
35
279
76
8
16
270
74
14
30
177
110
90
70
216
21
31
23
1.009
316
146
174
123
136
254
160
151
824
Overvågning
Borgernes sundhed (bolig, børneinstitution og offentlig legeplads)
3.024
4.659
6.709
2.465
2.749
19.606
Indledende
undersøgelser
Videregående
undersøgelser
Oprensninger/afværge
86
12
35
10
100
51
47
2
136
26
44
8
38
19
46
12
38
4
42
5
398
112
214
37
50
2.837
107
3.729
165
5.729
170
5.522
91
3.466
583
21.283
Overvågning
Vandmiljø
Frikendte grunde
Antal grunde frikendt for forurening som følge af regionernes indsatser.
Region
Nordjylland
Antal grunde, som er
vurderet/undersøgt/ren-
set op og frikendt i 2024
Antal grunde, som i alt
er vurderet/undersøgt/
renset op og frikendt
Region
Midtjylland
Region
Syddanmark
Region
Hovedstaden
Region
Sjælland
Indledende
undersøgelser
Videregående
undersøgelser
Oprensninger/afværge
I alt
Overvågning
0
1
0
0
1
6
2
1
0
0
0
3
3
1
1
0
0
4
0
1
4
12
3
5
107
229
130
344
324
1.134
Borgerrettede opgaver
6.682
18.234
12.995
17.994
10.533
66.438
Borgerrettede opgaver og myndighedsbehandling.
Region
Nordjylland
Region
Midtjylland
Region
Syddanmark
Region
Hovedstaden
Region
Sjælland
I alt
Værditabsordningen
Statens værditabsordning giver boligejere mulighed for at få undersøgt, oprenset eller afværget forurening hurtigere, men der
er en egenbetaling. Regionerne står for at undersøge, oprense/afværge og myndighedsbehandle sagerne.
Region
Nordjylland
Undersøgelser
Region
Midtjylland
Region
Syddanmark
Region
Hovedstaden
Region
Sjælland
Henvendelser og aktindsig-
ter fra borgere, ejendoms-
mæglere og journalister,
som regionerne har besvaret
Påbud om undersøgelse/
oprensning, som regioner-
ne har vurderet i forhold til
restforurening
19.495
27.902
41.707
37.530
34.728
161.362
I alt
27
21
42
79
56
225
10
33
52
1
7
5
43
34
31
30
31
17
5
11
23
89
116
128
Sager med byggetilladelse,
hvor regionerne har
høringsret
Undersøgelser og oprens-
ninger betalt af private
grundejere/bygherrer, som
regionerne har behandlet
49
64
86
312
99
610
Oprensninger
Venteliste til oprens-
ning (januar 2025)
SIDE 32
133
251
480
2.200
412
3.476
SIDE 33
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 565: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2024 – En fælles udfordring.
3055912_0018.png
EN FÆLLES UDFORDRING
NØGLETAL
REDEGØRELSE 2024
WWW.JORDFORURENINGER.DK
Kortlagte grunde, der afventer regionernes indsats
Antal forureningskortlagte grunde, der afventer undersøgelse og/eller oprensning/afværge. Antallet er opgjort i forhold til
risikoen for grundvand, borgernes sundhed og vandmiljø. Hvis en indsats fx afventer både grundvand og indeluft, er den opgjort
under grundvand.
Region
Nordjylland
Region
Midtjylland
Region
Syddanmark
Region
Hovedstaden
Region
Sjælland
I alt
Generationsforureninger og store jordforureninger
Generationsforureninger er kendetegnet ved at være særligt omfattende, komplekse og dyre at håndtere. Udgifterne til den offent-
lige indsats på den enkelte forurening forventes at overstige 50 mio. kr. Regionerne kender til 10 generationsforureninger. Store
jordforureninger koster mere end 10 mio. kr. at håndtere. Regionerne kender til 155 store jordforureninger. Regionernes arbejde med
at undersøge og oprense/afværge i 2024 fremgår af tabellen.
Region
Nordjylland
Region
Midtjylland
Region
Syddanmark
Region
Hovedstaden
Region
Sjælland
I alt
Grundvand
Kortlagt grunde, der af-
venter undersøgelse og/
eller oprensning/afvær-
ge i forhold til grundvand
538
927
3.741
3.805
2.225
11.236
Generationsforureninger
Antal forureninger, hvor
undersøgelse er i gang
Antal forureninger, hvor
oprensning/afværge er i gang
0
0
0
0
1
1
1
3
1
1
1
3
2
2
0
4
0
0
0
0
4
4
2
10
Borgernes sundhed
Kortlagt grunde, der af-
venter undersøgelse og/
eller oprensning/afvær-
ge i forhold til sundhed
1.276
495
1.872
798
594
5.035
Antal forureninger, hvor
forureningen overvåges
Generationsforureninger i alt
Vandmiljø
Kortlagt grunde, der af-
venter undersøgelse og/
eller oprensning/afvær-
ge i forhold til vandmiljø
192
188
77
122
145
724
Store jordforureninger
Antal forureninger, hvor
undersøgelse er i gang
Antal forureninger, hvor
oprensning/afværge er i gang
0
1
2
3
13
2
7
4
13
16
6
7
8
21
36
10
38
9
57
74
2
9
5
16
16
20
62
28
110
155
Kortlagte grunde, der ikke er omfattet af regionernes indsats
Antal kortlagte grunde på vidensniveau 1 (mistanke om forurening) og vidensniveau 2 (konstateret forurening), der ikke er
omfattet af regionernes indsats med undersøgelse og oprensning/afværge.
Antal forureninger, hvor
forureningen overvåges
Store jordforureninger med
aktiviteter i 2024
Store jordforureninger i alt
Region
Nordjylland
Kortlagt som muligt for-
urenet (vidensniveau 1)
Kortlagt som forurenet
(vidensniveau 2)
Region
Midtjylland
Region
Syddanmark
Region
Hovedstaden
Region
Sjælland
I alt
1.876
1.979
3.414
3.094
2.482
4.183
555
2.450
1.090
2.048
9.417
13.754
Oprensninger, som er afsluttet
Antal oprensninger/afværge, som regionerne har gennemført.
Region
Nordjylland
Oprensninger/afværge,
som er afsluttet
Region
Midtjylland
Region
Syddanmark
Region
Hovedstaden
Region
Sjælland
I alt
241
467
729
601
156
2.194
Vandmængder, som beskyttes
Vandmængder, som regionernes indsats – videregående undersøgelser og oprensninger/afværge – har været med til at
beskytte i 2024. Vandmængderne er opgjort i forhold til vandværkernes tilladelser til indvinding af vand.
Økonomi brugt på regionernes jordforureningsindsats i 2024
Økonomien omfatter både drifts- og lønmidler.
Økonomi i mio. kr.
Opsporing, historiske redegørelser og kortlægning af mulig forurening
Økonomi i %
Region
Nordjylland
Grundvand, som regio-
nernes indsats har været
med til at beskytte, m
3
Antal vandværker,
omfattet af regionens
indsats i forhold til
grundvand
Region
Midtjylland
Region
Syddanmark
Region
Hovedstaden
Region
Sjælland
I alt
30
135
117
123
30
38
64
537
6%
25 %
21 %
23 %
6%
7%
12 %
100 %
SIDE 35
10.553.200
4.582.500
23.847.300
74.906.300
24.557.000
138.446.300
Indledende undersøgelser
Videregående undersøgelser
Oprensning/afværge, drift og overvågning
33
16
44
78
28
199
Udviklingsprojekter
Borgerettede opgaver
It og administration
I alt
SIDE 34
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 565: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2024 – En fælles udfordring.
3055912_0019.png
Regionerne i Danmark kortlægger, undersøger
og oprenser forurenet jord. Formålet er at sikre
rent drikkevand og menneskers sundhed i
boliger, børneinstitutioner og på legepladser
– og at beskytte søer, vandløb, havet og natur.
Denne redegørelse beskriver regionernes indsats
på jordforureningsområdet i 2024.
Læs mere på:
jordforu
R
eningeR.dk