Fra:
Sendt:
12-08-2025
Emne:
Att. MOF Henvendelse til Miljø- og Fødevareudvalget vedrørende Taksonomiforordningen og danske
virksomheders rapporteringsforpligtelse
Til Folkets Miljø- og Fødevareudvalg
Jeg tillader mig herved at kontakte Miljø- og Fødevareudvalget i forbindelse med de de forskellige politiske
overvejelser om nytten af den omfattende rapporteringsforpligtelse i forbindelse med årsregnskabet
vedrørende bæredygtige aktiviteter, som med Taksonomiforordningen og Kommissionens nærmere regler
er pålagt større selskaber. Reglerne påfører ifølge oplysninger i medierne danske selskaber meget betydelige
omkostninger, og nytten af denne forpligtelse har været genstand for debat.
Den konkrete anledning til henvendelsen er, at jeg på Juridisk Fakultets miljøretlige forskningsportal, MRF
(MRF 2025C.3), netop har offentliggjort et meget overbevisende juridisk speciale, som nærmere analyserer
et af de helt centrale krav i Taksonomiforordningen, nemlig rapporteringspligten om ikke at have gjort skade
på natur og miljø – og hvad dette indebærer. Specialet tager ikke stilling til den politiske debat, men
bidrager til, at debatten kan foregå på et mere oplyst grundlag. Specialet kan sammen med mit forord
hentes på Juridisk Fakultets hjemmeside på følgende link:
SPECIALE - endelig - d. 30. maj
På Juridisk Fakultets Miljøretlige forskningsportal offentliggør vi endvidere løbende nye miljødomme med
kommentarer samt juridiske specialer, der for enkeltes vedkommende muligvis også kan have
udvalgsmedlemmernes interesse. Specialerne kan tilgås på:
Specialeafhandlinger – Københavns Universitet
Med venlig hilsen
Peter Pagh
Professor dr. jur. Peter Pagh,
Juridisk Fakultet, Københavns Universitet, Søndre Campus
OFFENTLIG