Fair Spildevand
for miljø og mennesker
Til:
Folketingets Retsudvalg
Cc:
Den 21. juli 2025
Anmodning om undersøgelse af mulig overtrædelse af
ministeransvarsloven – Miljøminister Magnus Heunicke
Kære medlemmer af Folketingets Retsudvalg
Landsforeningen Fair Spildevand anmoder udvalget om at tage stilling til, hvorvidt miljøminister Magnus
Heunicke har handlet i strid med ministeransvarslovens § 5, ved at tillade en praksis, som savner
fornøden lovhjemmel efter hvad Vandrammedirektivet og Nitratdirektivet forpligter medlemsstaterne til.
Det hører nok til sjældenhederne, at retsudvalget bedes tage stilling til om ministeransvarsloven er
brudt. Men vi har deltaget i en nedsat følgegruppe under Miljøministeriet og Miljøstyrelsen over en
længere årrække, og har derfor haft adgang til “maskinrummet” og må konkludere, at alle vore advarsler
om lovbrud og videnskabelig fusk arkiveres i skuffen “Bevidst Uvidenhed”. Dette kan den lovgivende
forsamling ikke være tjent med og dermed landet som helhed.
Ministeriet for Grøn Trepart og Statsministeriet er ligeledes advaret om Miljøministeriets svigt, uden
nogen imødekommenhed, hvilket har øget frustrationerne i vores forening.
Udrulningen af Den Grønne Trepart belaster Magnus Heunicke endnu mere,
da de mange planer,
kommunerne over det ganske land nu bruger ressourcer på, ikke har den fornødne hjemmel og at
overbelastning af retsvæsenet kan forudses.
Når naturlovene ignoreres kan Treparten heller ikke naturvidenskabeligt forsvares, med heraf følgende
ressourcespild!
Ikke at forglemme,
så konfronteres mange fortvivlede borgere i det åbne land med påbud om at ændre
deres spildevandsrensning uden den dokumentation, som myndighederne har været forpligtet til at
fremskaffe siden år 2003. Tilliden til danske miljømyndigheder og mange politikere nærmer sig
nulpunktet.
Sagens indhold mere præcist:
1) Fejlfortolkning af nitratdirektivet
Danmark gennemfører regulering af kvælstofudledning til vandmiljøet under Gødningsloven på en
måde, der er i klar strid med kravene i EU's Nitratdirektiv (91/676/EØF).
Nitratdirektivet forpligter medlemsstaterne til at overvåge og handle på baggrund af koncentrationer af
nitrat i grundvand og overfladevand, målt i milligram per liter.
1 af 5