Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 550
Offentligt
3052073_0001.png
NOTAT
Sikker kemi
J.nr. 2025-1996
Ref. LOS/PIAGO/KAMLA
Den
Orientering om resultater fra Stockholm-, Basel- og
Rotterdamkonventionernes partskonferencer, Genève d. 28.
april - 9. maj 2025
Som opfølgning på orientering om Stockholm-, Basel- og Rotterdamkonventionernes partskonferencer
fremsendt til udvalget d. 8. april 2025, gennemgås resultaterne af centrale emner.
Tværgående emner
Parterne til de tre konventioner blev enige om at støtte, at sekretariatet fortsat involveres i arbejdet
med at få etableret en ny global plastikaftale samt oprettelsen af et videnskabspolitisk panel, der
adresserer kemikalier, affald og forebyggelse af forurening, for at bygge på eksisterende viden,
kompetencer og synergi på kemikalie- og affaldsområdet.
Stockholmkonventionens 12. partskonference (COP12)
Parterne til Stockholmkonventionen blev enige om, at forbyde produktion, brug, import og eksport af
tre stoffer/stofgrupper på globalt plan. De tre stoffer/stofgrupper er 1) mellemkædede chlorparaffiner
(MCCP), 2) pesticidaktivstoffet chlorpyrifos og 3) PFAS gruppen langkædede perfluorcarboxylsyrer,
salte heraf og relaterede forbindelser - alle tre med en række specifikke undtagelser. Mellemkædede
chlorparaffiner anvendes primært som flammehæmmere, som blødgørere i plast og som
tilsætningsstof i metalbearbejdningsvæsker. Chlorpyrifos anvendes i vid udstrækning på verdensplan
som insekticid i landbruget og som biocid til ikke-landbrugsmæssig bekæmpelse af skadegørere, men
er ikke længere tilladt at anvende i EU. Langkædede perfluorcarboxylsyrer, deres salte og beslægtede
forbindelser (C9-C21 PFCA) er en gruppe af per- og polyfluorerede stoffer (PFAS), der hovedsagelig
forekommer som uundgåelige biprodukter ved fremstillingen af andre PFAS’er, og er allerede reguleret
i EU.
Parterne blev desuden enige om at tilføje en ekstra tidsbegrænset undtagelse til anvendelsen af et UV-
filter (UV-328), således at det kan benyttes inden for luftfartssektoren i en begrænset periode frem til
2030. Sidst fik Republikken Korea lov til at forlænge en eksisterende tidsbegrænset undtagelse til brug
af PFOA og PFOS i brandslukningsskum til særlige anvendelser frem til 2030.
Parterne blev også enige om at støtte op om at bibeholde fokus på udfasningen af brugen af DDT og
desuden fokus på at identificere og udskifte brugen af PCB.
Baselkonventionens 17. partskonference (COP17)
COP17 tog de første skridt mod at regulere tekstilaffald, som er en voksende og kompleks affaldsstrøm.
Tekstilaffald blev inkluderet i arbejdsprogrammet for den åbne arbejdsgruppe (OEWG15, som
afholdes i Genève i juni 2026). Dette skete til stor tilfredshed for særligt Danmark, de øvrige EU-lande
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mim.dk
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 550: Orientering om resultater fra Basel-, Rotterdam og Stockholmkoventionernes partskonferencer, fra miljøministeren
samt Chile, der alle havde været fortalere for dette under COP17. Baselkonventionens sekretariat
begynder således nu at indhente erfaringer fra parterne til konventionen ift. håndteringen af denne
affaldsstrøm, samt input til hvorvidt og hvordan strømmen kan håndteres under Baselkonventionen.
Formålet er at drøfte disse erfaringer på den åbne arbejdsgruppe i juni 2026 med henblik på at afklare,
hvorledes tekstilaffald vil kunne reguleres under Baselkonventionen.
Herudover lykkedes det efter flere års forhandlinger at få bilag IV (der definerer
affaldsbortskaffelsesoperationer) delvist opdateret, så bilaget fremadrettet bliver mere tidssvarende.
Parterne på COP nåede ikke i mål med at få opdateret bilag I og III, så dette arbejde vil fortsætte frem
mod COP18 i 2027. Baselkonventionens bilag I og III er centrale for at afgøre, om affald betragtes som
farligt affald under konventionen og dermed underlagt dens regler om grænseoverskridende transport
og miljømæssig forsvarlig håndtering. Bilag I indeholder en liste over affaldstyper, som kan være
farlige, mens bilag III indeholder en liste over egenskaber, der gør affald farligt.
Andre særligt interessante drøftelser på COP17 handlede om konventionens internationale
samarbejde, herunder samarbejdet og samspillet med Hongkong-konventionen (om ophugning af
skibe) samt de pågående forhandlinger om den globale plastikaftale. Hvad angår Hongkong-
konventionen blev parterne enige om at drøfte samspillet med Baselkonventionen. Emnet blev således
optaget på arbejdsprogrammet for OEWG15 med henblik på at forberede anbefalinger til drøftelse på
COP18. Ift. samarbejdet med FN’s forhandlinger om en ny plastikaftale blev parterne enige om, at der
skulle sikres sammenhæng med Baselkonventionen, og at retningslinjerne for plast skulle opdateres
yderligere. I forlængelse af dette fremhævede særligt udviklingslandene vigtigheden af, at der rettes
opmærksomhed mod behovet for teknisk støtte og økonomisk bistand, når der udarbejdes nye regler
og retningslinjer. Derudover drøftede man (igen) det russiske forslag om at pålægge importlandet en
90-dages svarfrist ifm. anmodninger om tilladelse til at overføre affald. Dette forslag blev udskudt til
næste COP i 2027, hvilket var i tråd med det danske mandat.
På partskonferencen fik parterne også vedtaget opdateringer af flere tekniske retningslinjer om affald,
herunder en generel om persistente organiske miljøgifte (POP-stoffer), en om bromerede
flammehæmmere (BDEs) og en om UV-filteret UV-328. Parterne besluttede også at arbejde videre
med de tekniske retningslinjer for grænseoverskridende bevægelser af elektronisk og elektrisk affald
samt fortsætte arbejdet med at forbedre proceduren for forudgående informeret samtykke (PIC).
Sidstnævnte med henblik på at sammenfatte forbedringsmuligheder i en rapport til forelæggelse på
OEWG15 i juni 2026, således at forslagene kan behandles på COP18 i 2027.
Beslutningerne, der blev truffet, peger generelt på skærpet overvågning, tættere internationalt
samarbejde og et styrket fokus på bæredygtighed og sporbarhed i affaldsstrømme.
Rotterdamkonventionens 12. partskonference (COP12)
Det lykkedes kun at opnå konsensus om at få optaget to af de ti foreslåede stoffer på konventionens
bilag III om anmeldelse forud for eksport, nemlig pesticiderne carbosulfan og fenthion. Parterne til
konventionen kunne ikke blive enige om at inkludere en række stoffer, der lever op til konventionens
kriterier for at være omfattet af anmeldeproceduren. Uenigheden bunder i en række omstændigheder,
som ligger uden for konventionens område, herunder mulige negative økonomiske konsekvenser og
manglende national viden om alternativer. De ti stoffer er allerede forbudt eller strengt reguleret i EU.
Stofferne er desuden allerede omfattet af EU’s forordning om eksport og import af farlige kemikalier
(PIC-forordningen), som er den forordning, der implementerer Rotterdamkonventionens
bestemmelser i EU.
2
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 550: Orientering om resultater fra Basel-, Rotterdam og Stockholmkoventionernes partskonferencer, fra miljøministeren
En række afrikanske lande havde videreført et forslag fra den sidste partskonference relateret til
finansiering. Forslaget indebærer en udvidelse af en forpligtelse under konventionen til at omfatte
finansiel støtte. Forslaget fik ikke det nødvendige flertal og blev ikke vedtaget. Et forslag fra
Kasakhstan om at ændre konventionens forretningsordning blev under drøftelserne på mødet trukket
tilbage af forslagsstilleren.
På baggrund af forslag fra Brasilien vedtog partskonferencen at implementere en række initiativer for
at understøtte arbejdet i den ekspertkomite, som anbefaler nye stoffer til optagelse under
konventionen og landenes arbejde med at leve op til konventionens bestemmelser.
3