Martofte 28.06.25
Att.:
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Justitsminister, samt Miljø og
Fødevareudvalget og Retsudvalget.
Kære Ministre og Udvalgsmedlemmer,
Foreningen Fair Dog sidder til dagligt med hundelovsager. Til dato har vi haft over 1600
hundelovsager, hvilket ikke en gang er 5% af alle de hundelovsager der er og har været
siden loven blev ændret tilbage i 2010. Der bruges utrolig mange ressourcer på de over
55.000 hundelovsager der har været siden 2010.
Vi har igennem årene skrevet til div. Ministre og udvalgsmedlemmer for at gøre
opmærksom, på de retssikkerhedsmæssige og forvaltningsretlige problemer vi desværre
støder på, i forbindelse med hundelovsagerne.
I dag er desværre ingen undtagelse.
For flere år siden, blev ministeriet/fødevarestyrelsen, samt rigspolitiet spurgt ind til
lovligheden af flere forskellige hunderacer bl.a. American Bully. Fødevarestyrelsen, samt
rigspolitiet svarede på skrift, at de anså racen som værende lovlig (se bilag)
”Det er på baggrund af ovenstående Rigspolitiets opfattelse, at en American Bully, som
kan dokumenteres at være avlet efter principper, som synes sammenlignelige med FCIs,
kan anses som værende en race i hundelovens forstand, hvorfor den - tilfælde, hvor
dokumentationen er tilstrækkelig – må anses som lovlig, idet denne race ikke fremgår af
forbudslisten i hundelovens §1a.”
Da American Bully, ligesom 600 andre hunderacer ikke er i FCI regi, har de naturligvis
heller ikke FCI/DKK stamtavler, men stamtavler fra andre anerkendte danske, Europæiske
og Amerikanske kennel klubber/foreninger.
I forhold til dokumentation - kan der fremlægges stamtavler som det hele tiden har
fremgået af vejledningen til hundeloven. Og af fødevarestyrelsens svar til rigspolitiet, (se
bilag) bliver det gjort helt tydeligt, at stamtavler fra andre kennel klubber end Dansk Kennel
Klub/FCI, naturligvis også er gældende som dokumentation.
Fødevarestyrelsen skriver bl.a.
”Hvis stamtavlen stammer fra et forbund, som fører en race, jf. det nedenstående,
og
forbundet i øvrigt tilkendegiver at kende til hundens fulde afstamning et antal generationer
tilbage, er dette efter Fødevarestyrelsens vurdering generelt troværdigt. Stamtavlen kan
dog ikke bruges som bevis på, at den gruppe hunde den beskriver er en race i
hundelovens forstand, ligesom dette ikke fratager politiet en ret til at anse en stamtavle for
at udgøre utilstrækkelig dokumentation, såfremt der er konkret årsag til at tvivle på
ægtheden af den.”