MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 535: Dyrevelfærdsrapporten 2025, fra fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 535
Offentligt

DYREVELFÆRD

I DANMARK

MED RESULTATER FRA

VELFÆRDSKONTROLLEN I 2024

2025

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 535: Dyrevelfærdsrapporten 2025, fra fødevareministeren

1. Indledning

Der er stort fokus på dyrevelfærd – både fra befolknin-

gen, erhvervet, pressen og politikere. Fødevarestyrel-

sens arbejde bidrager til at sikre fødevaresikkerheden,

sund kost, dyresundhed og dyrevelfærd i Danmark. Forbru-

gerne skal have let adgang til sunde og sikre fødevarer.

Reglerne for dyrevelfærd skal håndhæves. Og det skal

også være nemt for danske virksomheder at forstå og

efterleve de gældende regler. I 2024 foretog Fødevare-

styrelsen 1.978 kontroller i besætninger og 2.252 kontroller

ved på- og aflæsning i forbindelse med transport af dyr

som en del af den stikprøvebaserede basiskontrol.

Dyrevelfærdsrapporten er en årligt tilbagevendende

rapport, der giver et indblik i Fødevarestyrelsens kontrol med

dyrevelfærd, herunder de forskellige typer af kontrol

og kontrolgrundlaget. Rapporten består af to dele - En

hovedrapport, som blandt andet indeholder en præsen-

tation af Fødevarestyrelsens kontrol, og en mere dybde-

gående analyse af kontrolresultaterne for grise og kvæg.

I Bilag 1 præsenteres Fødevarestyrelsens samlede kontrol-

resultater fra basiskontrollen med dyrevelfærd i 2024.

Indhold

2. Fødevarestyrelsens kontrol med dyrevelfærd ...........................................................................4

2.1 Hvad bliver kontrolleret? ........................................................................................................................................................................................ 5

2.2 Hvordan planlægges kontrollen med dyrevelfærd? .............................................................................................................................. 5

2.3 Hvordan reagerer Fødevarestyrelsen på overtrædelser? ...................................................................................................................6

2.4 Hvordan følger Fødevarestyrelsen op på konstaterede overtrædelser? ................................................................................... 7

2.5 Kontrol af dyrevelfærd i besætninger ............................................................................................................................................................ 7

2.6 Fødevarestyrelsens kontrol af dyrevelfærd under transport ...........................................................................................................8

2.7 Politiets kontrol af dyrevelfærd under transport .....................................................................................................................................8

2.8 Kontrol af dyrevelfærd på slagterier og slagtehuse...............................................................................................................................8

3. Dyrets vej i produktionen ...................................................................................................................9

4. Fødevarestyrelsens kontrolpopulation på dyrevelfærdsområdet ....................................11

5. Fødevarestyrelsens basiskontrol med dyrevelfærd i 2024..................................................16

5.1 Besætningskontrol i grise- og kvægbesætninger ................................................................................................................................. 16

5.2 Transportkontrollen med grise og kvæg i 2024 .................................................................................................................................... 26

5.3 Kontrol på slagterier og slagtehuse...............................................................................................................................................................33

6. Fødevarestyrelsens dybdegående kontrol med dyrevelfærd i 2024 ............................. 36

6.1 Kontrol af dyrevelfærd i kvæg- og fårebesætninger

med udgangspunkt i DyreBaserede VelfærdsIndikatorer (DBVI).................................................................................................. 36

6.2. Kontrol af håndtering af syge og tilskadekomne grise samt fokus på sygestier ............................................................... 36

6.3 Kontrol af håndtering af syge og tilskadekomne dyr i kvægbesætninger ..............................................................................37

6.4 Prioriteret indsats på indfangning af fjerkræ, fokuseret på slagtekyllinger,

forud for nationale forsendelser til slagteri .................................................................................................................................................37

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 535: Dyrevelfærdsrapporten 2025, fra fødevareministeren

2. Fødevarestyrelsens

kontrol med dyrevelfærd

Fødevarestyrelsen tilrettelægger og udfører hvert år kontrol

med dyrevelfærd i besætninger med landbrugsdyr, med

transport af dyr, på slagterierne samt kontrol af hundevirk-

somheder, som er omfattet af hundesmileyordningen.

Der er en række forskellige regler for hold af dyr, herun-

der hvordan landbrugsdyr skal opstaldes, transporteres

og slagtes, som skal sikre dyrenes velfærd. Landmænd,

transportører mv. skal sørge for, at lovkravene overhol-

des, når de opstalder, transporterer eller slagter dyr, mens

en række myndigheder har til opgave at kontrollere, om

reglerne overholdes.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har det overord-

nede ansvar for kontrollen med dyrevelfærd i Danmark.

Derfor er kontrollen med dyrevelfærd hovedsageligt

tilrettelagt og gennemført af Fødevarestyrelsens tilsyns-

førende. Kontrol med dyrevelfærd i forbindelse med

transport af dyr udføres både af Fødevarestyrelsen og

ved politiets vejkontroller, hvor Fødevarestyrelsen ofte

bistår.

Rammerne for kontrollen på veterinærområdet er et

kontrolkoncept, som er inddelt i kontrolkategori-

erne: Basiskontrol, dybdegående kontrol og opfølgende

kontrol. Hver af kontrolkategorierne har en række kontrol-

indsatser, som alle har deres eget formål og målgruppe.

Kontrolkategorierne og kontrolindsatserne udgør Føde-

varestyrelsens samlede veterinærkontrolkoncept (se Figur

2.1).

Kontrolkonceptet er fælles for alle typer af kontrolobjekter/

virksomheder på veterinærområdet, f.eks. dyrlæger, land-

mænd, transportører mv.

Figur 2.1 Veterinærområdets kontrolhjul

BASISKONTROL

2.1 Hvad bliver kontrolleret?

Fødevarestyrelsen udvælger hvert år besætninger og dyre-

hold til kontrol bl.a. på baggrund af antallet af kontrol-

objekter, dataanalyser, risikokriterier, faglige behov og

politiske tiltag. Derudover kontrolleres reglerne om dyre-

velfærd i forbindelse med transport af dyr, som udføres

fra Danmark, og som ankommer til slagteri. Fødevaresty-

relsen kontrollerer desuden om dyrevelfærdsreglerne over-

holdes i forbindelse med slagtning på danske slagterier.

Baselinemålingen medvirker til at sikre, at alle besæt-

ninger/ virksomheder oplever en vis sandsynlighed for at

få kontrol fra Fødevarestyrelsen.

Ved frekvensbaseret basiskontrol sikres regelmæssig kontrol

hos virksomheder med risikofyldte aktiviteter eller med

frekvenser, der er fastsat via lovgivning. Kontrol med

dyrevelfærd i hundevirksomheder og kontrol af dyre-

velfærd på danske slagterier i forbindelse med slagt-

ning udføres som frekvenskontrol.

Ved rekvireret basiskontrol bliver Fødevarestyrelsen som

udgangspunkt altid bestilt til at foretage kontrol. Formålet

er, at Fødevarestyrelsen er til stede under de aktiviteter,

hvor der ifølge lovgivningen er krav om, at Fødevarestyrel-

sen skal udføre kontrol, hver gang aktiviteten forekommer.

Et eksempel herpå er certificeringssyn af dyr, hvor bl.a.

dyrs transportegnethed vurderes forud for hver sendings

udførsel fra Danmark. Der udføres et lignende syn af dyr

ved ankomst til slagterier. I forbindelse med forsendelser

over otte timer skal en logbog følge forsendelsen. Kontrol-

resultater fra logbogskontrollen indgår ikke i dyrevelfærds-

rapporten. Der udføres både en forhåndsgodkendelse af

logbøger, dvs. kontrol af den planlagte forsendelse, samt

en returkontrol, dvs. kontrol af den afsluttede forsendelse.

Ved prioriteret indsats udfører Fødevarestyrelsen ”dybde-

gående kontrol”. Prioriteret indsats bidrager til at gøre

kontrolkonceptet fleksibelt og omstillingsparat. Den gør

Fødevarestyrelsen i stand til hurtigt at reagere på udvikling

i erhvervet, eller aktuelle problemområder, hvor der er

behov for særligt fokus. Et eksempel herpå er en prioriteret

indsats på transportmidlers temperatur- og alarmsystemer

i forbindelse med transport af levende dyr, hvor der blev

taget nye kontroltiltag i brug for at vurdere systemernes

funktion.

Ved kampagnekontrol udfører Fødevarestyrelsen ”dybde-

gående kontrol”. Kampagnekontrol er målrettet et eller flere

emner (eksempelvis kontrol med overbrusning og rode- og

beskæftigelsesmateriale i grisebesætninger), og kontrollen

og vejledningen er mere dybdegående. Kampagnekontrol

skal dermed øge fokus på risikoområder.

2.2 Hvordan planlægges

kontrollen med dyrevelfærd?

Fødevarestyrelsens årlige kontrolplanlægning af dyrevel-

færdskontrollen har til formål at lave kontrollen effekt- og

risikobaseret og har en høj grad af løbende tilpasning.

I nærværende kapitel beskrives de kontrolindsatser,

som er relevante for den årlige kontrol med dyrevel-

færd, i henhold til det veterinære kontrolkoncept.

Dvs. stikprøvebaseret-, frekvensbaseret- og rekvi-

reret basiskontrol, prioriteret indsats og kampagne

kontrol samt opfølgende kontrol efter anmærkninger.

Ved stikprøvebaseret basiskontrol i besætninger er hoved-

parten af dyrevelfærdskontrollerne risikobaseret udpeget.

Den risikobaserede udpegning sker ved hjælp af risiko-

kriterier, som bl.a. er udvalgt på baggrund af en analyse

af tidligere års kontrolresultater. Analysen tager udgangs-

punkt i kontrol og registreringsdata om virksomhederne.

I praksis betyder det, at kontrollen målrettes virksomheder

med størst behov for kontrol.

Som eksempel kan nævnes, at udpegningen til besætnings-

kontrol foregår ud fra risikokriterier, der fastlægges fra år

til år ud fra foregående års kontrolresultater og faglige vurde-

ringer. Relevante risikokriterier kan f.eks. være ”mælkeleve-

rende besætninger med over 200 køer” eller ”besætninger

med tidligere sanktioner”.

Samtidig anvendes stikprøvebaseret basiskontrol til at udføre

tilfældigt udpeget kontrol, så der opnås en jævn baselinemå-

ling, der indikerer den generelle regelefterlevelse uden påvirk-

ning af risikokriterier, som udgangspunkt hvert tredje år.

FØ

AUTORISATION,

GODKENDELSE OG

REGISTRERING

REKVIRERET

BASISKONTROL

OPFØLGENDE

KONTROL EFTER

ANMÆRKNINGER

KONTROLHJUL -

KAMPAGNEKONTROL

VETERINÆROMRÅDET

FREKVENSBASERET

BASISKONTROL

PRIORITERET INDSATS

STIKPRØVEBASERET

BASISKONTROL

KONTROL EFTER

ANMELDELSE

DYBDEGÅENDE KONTROL

Læs mere om rammerne for kontrollen i Fødevarestyrelsens

vejledning om kontrolindsatser på veterinærområdet, der

beskriver det samlede kontrolkoncept på veterinærområdet.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 535: Dyrevelfærdsrapporten 2025, fra fødevareministeren

Fødevarestyrelsen udvælger områder, som skønnes at

have behov for en særlig kontrolindsats på baggrund af

en risiko- og behovsvurdering. Ved kampagnekontrol vil

den tilsynsførende som udgangspunkt alene kontrollere

emner inden for kampagnens fokusområde.

Ud over Fødevarestyrelsens kontrol planlægger og gennem-

fører Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø

krydsoverensstemmelseskontrol (KO-kontrol) i overens-

stemmelse med EU-forordningen om krydsoverens-

stemmelse, som bl.a. indeholder visse krav til dyrevelfærd.

Læs mere om Krydsoverensstemmelseskontrollen

her.

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen (nu Styrelsen for

Grøn Arealomlægning og Vandmiljø) igangsatte i 2023

konditionalitet. Konditionalitet afløser som udgangspunkt

KO-kontroller fra 2023. KO-kontrollen vil dog gælde side-

løbende med konditionalitet for de landbrugere, som til

og med 2025 modtager tilskud fra ordninger under land-

distriktsprogrammet 2014-2022.

Læs mere om konditio-

nalitet her.

Fødevarestyrelsen har følgende reaktionsmuligheder over

for f.eks. landmanden eller transportvirksomheden, når den

tilsynsførende konstaterer, at reglerne om dyrevelfærd er

overtrådt:

•

Vejledning

Indskærpelse

Påbud

Forbud

Politianmeldelse

Tabel 2.3.1. Oversigt over Fødevarestyrelsens reaktionsmuligheder

En væsentlig del af kontrollen er at vejlede virksomheder og besætningsejere om bl.a. reglernes indhold og fortolk-

ning. I nogle tilfælde ydes vejledning i kombination med, at der gives en sanktion.

En indskærpelse er en præcisering af, at gældende regler skal overholdes. Indskærpelsen angiver ikke, hvad virk-

somheden skal gøre for at overholde reglerne. Der følges op med gebyrbelagt kontrol.

Et påbud er en befaling til virksomheden om at gøre noget konkret og præciserer således, hvordan den enkelte

virksomhed skal overholde lovgivningen. Der følges op med gebyrbelagt kontrol.

Et forbud anvendes til at forbyde en bestemt handling, som udgør en overtrædelse af reglerne. Et forbud kan lige-

ledes anvendes med henblik på at forhindre en bestemt handling, hvis handlingen vil udgøre en overtrædelse af

reglerne eller en konkret risiko herfor. Der følges op med gebyrbelagt kontrol.

En politianmeldelse anvendes, hvis der f.eks. konstateres alvorlige overtrædelser af reglerne, eller hvis påbud/for-

bud ikke efterkommes. Der følges op med gebyrbelagt kontrol.

Vejledning

Indskærpelse

Påbud

Når Fødevarestyrelsen konstaterer en overtrædelse af

reglerne på dyrevelfærdsområdet, foretager styrelsen en

konkret og helhedsorienteret vurdering af omstændighe-

derne i sagen. Overtrædelser af bagatelagtig karakter vil

typisk blive håndteret med vejledning, mens andre over-

trædelser som udgangspunkt vil medføre en sanktion.

Fødevarestyrelsen skal anvende de virkemidler, som skøn-

nes nødvendige for at sikre, at reglerne overholdes, og

skal ved valg af virkemiddel tage hensyn til alle omstændig-

heder i den konkrete sag, herunder f.eks.:

•

Overtrædelsens art, omfang, grovhed og alvor.

•

Under hvilke omstændigheder overtrædelsen

forekommer.

Forbud

Politianmeldelse

2.4 Hvordan følger Fødevarestyrelsen

op på konstaterede overtrædelser?

Fødevarestyrelsen gennemførte i 2024 som udgangs-

punkt to opfølgende kontroller1, når en kontrol har udløst

en sanktion i form af indskærpelser, påbud, forbud og

politianmeldelser. På transportområdet, og i forbindelse

med kontrol af hundevirksomheder, gennemførtes alene

én opfølgende kontrol. Opfølgende kontrol gennemføres

enten ved et kontrolbesøg eller som administrativ kontrol.

Den opfølgende kontrol har bl.a. til formål at følge op på,

om der er rettet op på overtrædelsen, som udløste sank-

tionen, og at kontrollere, om der er gjort tiltag til at forhin-

dre en gentagelse. Hvis der ikke er rettet op på forholdet,

eller en tidligere meddelt sanktion ikke er efterkommet,

kan det være nødvendigt at meddele yderligere sank-

tioner.

Som følge af den politiske aftale om dyrevelfærd af 9. februar

2024 ”Sammen om dyrene” blev den anden opfølgende

kontrol på veterinærområdet afskaffet den 1. januar 2025

ved ændring af veterinærkontrolbekendtgørelsen2.

2.5 Kontrol af dyrevelfærd i besætninger

I 2024 indgik besætninger med grise, kvæg, fjervildt, får,

slagtekyllinger, mink, heste, geder, æglæggende høner og

hjortedyr i Fødevarestyrelsens stikprøvebaserede basis-

kontrol. Derudover blev hundehold kontrolleret som en del

af den frekvensbaserede basiskontrol.

I praksis foregår stikprøvebaserede basiskontrol på den

måde, at Fødevarestyrelsens tilsynsførende danner sig et

helhedsindtryk af forholdene under sin gennemgang af

besætningen, hvorefter den tilsynsførende udvælger

nogle områder, dvs. stier/bokse/gange/bure/folde mv.,

som den tilsynsførende vil kigge nærmere på. Alle dyr

i disse udvalgte områder kontrolleres, og hvis forholdene

er i orden ved gennemgangen at disse dyr, så vil kontrol-

len typisk ikke omfatte alle dyr i alle staldafsnit. Den

tilsynsførende bør tilstræbe, at kontrollere delområder

med dyr i alle aldersgrupper

Såfremt der konstateres overtrædelser, foretager den

tilsynsførende en konkret vurdering af behovet for at

udvide omfanget af kontrollen til f.eks. at omfatte alle dyr

i staldafsnittene.

2.3 Hvordan reagerer

Fødevarestyrelsen på overtrædelser?

Kontrollen har til formål at fremme og sikre folkesund-

heden, at opretholde og evt. forbedre dyrenes velfærd og

sundhed, samt at fremme virksomhedernes forståelse af

og overholdelse af reglerne, ved en myndighedsindsats,

der er så lidt indgribende som muligt.

Den 1. januar 2022 trådte kravet om to opfølgende kontroller i forbindelsen med veterinærkontrollen i kraft.

Bekendtgørelse nr. 1433 af 6. december 2024 om veterinær kontrol

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 535: Dyrevelfærdsrapporten 2025, fra fødevareministeren

Når der udføres stikprøvebaseret basiskontrol, er indhol-

det af kontrollen med dyrevelfærd i besætningerne ens,

hvad enten den er foretaget som baselinemåling eller ved

risikobaseret udpegning. De fire kernekontrolemner, der

kontrolleres er:

•

Dyrevelfærd

Medicinanvendelse

Dyresundhed og hygiejne

Mærkning og registrering

I en periode fra august 2021 til og med 2024 blev der

udført fem pct. ekstra kontrol af dyrevelfærd i kvæg- og

grisebesætninger på baggrund af en politisk beslutning.

I overensstemmelse med EU-reglerne skal kontrolbe-

søg som udgangspunkt gennemføres uanmeldt. Fødeva-

restyrelsen kan undtagelsesvist anmelde kontrollen. Det

kan være tilfældet, hvis kontrollens samlede formål, ud

fra en konkret vurdering, ikke kan opfyldes uden at aftale

tidspunktet med virksomheden på forhånd.

Fødevarestyrelsen foretager herudover stikprøvekontrol af

transport af dyr. Stikprøvekontrollen kan udføres i forbin-

delse med pålæsning af dyr direkte fra en besætning, eller

i forbindelse med pålæsning af dyr fra en sammenbring-

ningsvirksomhed3. Der udføres også stikprøvekontrol i

forbindelse med aflæsning af dyr. Denne kan enten udføres

i forbindelse med aflæsning af dyr på en sammenbring-

ningsvirksomhed eller ved ankomst til slagterier. Fælles

for stikprøvekontrol ved på- og aflæsning ved de forskel-

lige lokationer er, at Fødevarestyrelsen ud over dyrene

og håndteringen af dem også kontrollerer relevante

dokumenter samt transportkøretøjet. Stikprøvekontrollen

kan dermed bl.a. omfatte, hvordan dyrene håndteres, om

pladskravene i køretøjet er overholdt (indvendig højde og

areal), om transportmidlets indretning lever op til lovgiv-

ningens krav, og om de påkrævede dokumenter er

til stede.

3. Dyrets vej i produktionen

Da Fødevarestyrelsen udfører kontrol med dyrevelfærd i både

besætninger og dyrehold, under transport og på slagte-

rierne, vil overholdelsen af dyrevelfærds- og transportreg-

lerne potentielt blive kontrolleret flere gange i løbet af et

enkelt dyrs liv. Nedenstående figurer 3.1 og 3.2 beskriver

hhv. en slagtegris’ og en malkekos vej fra de kommer til

verden til de slagtes, herunder hvornår dyrevelfærdsreg-

lerne for de to forskellige produktionsdyr kontrolleres af

Fødevarestyrelsen.

2.7 Politiets kontrol af

dyrevelfærd under transport

Politiet udfører hvert år ca. 900 kontroller af transporter

med levende dyr på de danske veje. Ofte vil Fødevare-

styrelsen deltage og yde dyrlægefaglig bistand.

De to eksempler nedenfor er en forsimpling af, hvordan produktionssystemerne i realiteten fungerer. Der vil være dyr, der

beholdes til avl, og disse dyr følger en anden ”vej”. Der kan også være tilfælde, hvor dyret aflives, f.eks. grundet sygdom eller

skade eller bliver sendt til slagtning på et andet tidspunkt i deres livsstadie.

Figur 3.1 Slagtergrisens vej i produktionen

2.6 Fødevarestyrelsens kontrol

af dyrevelfærd under transport

Forud for forsendelser af levende dyr til øvrige EU-lande

eller eksport til tredjelande syner Fødevarestyrelsen

dyrene for at vurdere, om det enkelte dyr er egnet til den

planlagte forsendelse (transportegnethedsvurdering).

Transportegnethedsvurderingen udføres som en del

af certificeringssynet, der, foruden vurderingen af dyre-

nes transportegnethed, kontrollerer dyrenes identifikation

samt at de er sunde og raske og overholder de dyresund-

hedsmæssige krav for flytningen. Desuden udføres

der levende syn af dyr på slagterier i Danmark, hvor det

bl.a. vurderes, om dyrene har været egnede til den pågæl-

dende transport.

2.8 Kontrol af dyrevelfærd

på slagterier og slagtehuse

På slagterierne skal dyrene bedøves og aflives så skånsomt

som muligt. Det betyder, at slagterierne skal overholde en

række krav til dyrevelfærd, faciliteter, slagtepersonale, appa-

ratur og metoder. Fødevarestyrelsen kontrollerer som en del

af syning af dyrene ved den rekvirerede basiskontrol, ved den

frekvensbaserede basiskontrol og den dybdegående kontrol,

om slagterierne overholder disse krav.

Betegnelse for lokation, hvor der sker sammenbringning af opdrættede landdyr fra mere end én virksomhed i en kortere periode end den krævede

opholdsperiode for den pågældende dyreart (opholdsperiode er den minimumsperiode, der er nødvendig for at sikre, at et dyr, som er ført ind på en

virksomhed, ikke har en lavere sundhedsstatus end dyrene på den pågældende virksomhed)

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 535: Dyrevelfærdsrapporten 2025, fra fødevareministeren

Figur 3.2 Malkekoens vej i produktionen

4. Fødevarestyrelsens kontrolpopulation

på dyrevelfærdsområdet

For at opnå en forståelse for omfanget af Fødevarestyrelsens

kontrol med dyrevelfærd, er det væsentligt at vide, hvor

stor kontrolpopulationen er i den aktuelle kontrolperiode.

Besætninger med landbrugsdyr og heste er registreret i det

Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR) og derfra udtrækkes

besætninger til kontrol ud fra nærmere fastsatte rammer,

jf. betalingsbekendtgørelsen4.

Hvor mange af besætningerne og dyreholdene, der hvert

år kontrolleres, varierer alt efter dyreart, fastsatte kontroltryk

mv. Eksempelvis er der, som følge af intiativ 9 i dyrevel-

færdsaftalen ”Sammen om dyrene” af 9. februar 2024,

implementeret et samlet årligt kontroltryk fra 1. januar

2025 på 20 pct. for grise- og kvægbesætninger.

Ud over besætninger fører Fødevarestyrelsen desuden kontrol

med dyrevelfærd hos virksomheder, der har tilladelse

til at drive erhvervsmæssig handel og opdræt af hunde

samt hundepensioner og internater5. Det vil sige i de

virksomheder, der er med i hundesmileyordningen. Her

gennemfører Fødevarestyrelsen kontrol med veterinære

forhold, herunder dyrevelfærd, ved et årligt kontrolbesøg.

Har virksomheden en god regelefterlevelse og ikke fået

anmærkninger i den mellemliggende periode, nedsættes

frekvensen til et kontrolbesøg hvert andet år. Virksomhe-

derne, der er med i hundesmileyordningen, udgør derfor

en del af kontrolpopulationen på dyrevelfærdsområdet.

Bekendtgørelse nr. 1718 af 30. december 2024 om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v.

Bek nr. 1749 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af hunde, §58

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 535: Dyrevelfærdsrapporten 2025, fra fødevareministeren

I tabel 4.1 ses en oversigt over antal registrerede besætninger i Danmark, der udgjorde den relevante kontrolpopulation for

udpegning til kontrollen i 2024, jf. betalingsbekendtgørelsen4 for Fødevarestyrelsens kontrol med dyrevelfærd.

Tabel 4.1 Antal registrerede besætninger, der udgjorde den relevante kontrolpopulation og dyrehold i Danmark *

Dyreart

Grise

Kvæg

Fjervildt

Får

Geder

Gæs, ænder, kalkuner, strudse

Heste

Hjorte

Æglæggende høner

Pelsdyr

Slagtekyllinger

Hunde

Antal besætninger / dyrehold

4.728

8.633

161

1.933

442

208

2.850

190

1.429

268

264

Kontrol med dyrenes transportegnethed udføres

i forbindelse med certificeringssyn af dyr ved ophold

på sammenbringningsvirksomheder eller i forbindelse

med udførsel af dyr fra Danmark direkte fra besætnin-

ger. Desuden kontrolleres dyrenes transportegnethed

i forbindelse med ankomst til slagterier i Danmark. I 2024

udførte Fødevarestyrelsen i alt 36.010 syn af dyr forud for

forsendelse ud af Danmark, dvs. ved eksporter til tredje-

lande eller ved flytninger til øvrige EU-lande. I tilfælde,

Tabel 4.2 Antal transporterede dyr i 2024, fordelt på dyreart

Dyreart

Grise

Kvæg

Fjerkræ

Fisk

Heste

Små drøvtyggere

Andre dyr

hvor flere biler indgår i én forsendelse, opgøres disse som

ét syn. Antallet af syn omfattede ca. 87,5 mio. dyr. Antallet

af transporterede dyr, der er afgået fra Danmark i 2024, er

opgjort i tabel 4.2. fordelt på dyreart. Særligt for fjerkræ

bør det bemærkes, at vurderingen af transportegnethed

ikke indgår i certificeringssynet på samme måde som hos

de øvrige dyrearter. Vurderingen af transportegnethed

udføres på besætningsniveau og ikke ved, at hvert enkelt

dyr kontrolleres.

Antal dyr

16.946.292

99.654

66.924.772

3.584.672

4.276

2.011

4.652

*Data er udtrukket som antal aktive besætninger (baseret på besætningsstørrelse med mere end 10 dyr per dyregruppe per

CHR-nr. med relevante brugsarter) og dyrehold den 13. november 2023. Registrerede hundehold er baseret på tal udtrukket den

1. februar 2025 og omfatter antal registrerede hundevirksomheder, som var aktive i 2024.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 535: Dyrevelfærdsrapporten 2025, fra fødevareministeren

Følgende lande i figur 4.3 er top 5 modtagerlande af forsendelser med alle dyrearter, dvs. grise, kvæg, fjerkræ, fisk, små

drøvtyggere, heste og ’andre dyr’, der blev transporteret i 2024. Opgørelsen er baseret på antallet af dyr, der blev transpor-

teret fra Danmark.

Figur 4.3. Top 5 modtagerlande i forbindelse med transport af levende dyr ud af Danmark i 2024, fordelt på antal dyr,

der er transporteret ud af Danmark

Ud over syn af dyr ved udkørsel fra Danmark har Fødevare-

styrelsen udført stikprøvekontrol på ca. 5 pct. af forsen-

delserne for hver enkelt dyreart af kvæg, grise og

fjerkræ i 2024 i forbindelse med på- eller aflæsning.

Stikprøvekontrol ved forsendelser med fjerkræ sker

alene i forbindelse med pålæsning forud for forsendel-

ser. For stikprøvekontrol af heste og fisk er der fastsat et

bestemt antal kontroller om året, fordelt som hhv. 15-20

kontroller for heste og 20-25 kontroller for fisk.

Fødevarestyrelsen udfører også levende syn af dyr på

slagterier i Danmark. I 2024 vedrørte det syn af 101.546

transporter på de større slagterier6, hvoraf langt stør-

stedelen vedrørte syn af grise, dernæst kvæg og fjerkræ.

Det bemærkes, at opgørelse over antal forsendelser, der

ankommer til slagterier, kun dækker de større slagterier

med fast kontrolbemanding.

Ved slagterierne udføres der stikprøvekontroller ved

aflæsning svarende til ca. 0,5 pct. ankomne transpor-

ter til slagteri. Desuden udførte Fødevarestyrelsen 100

dybdegående kontroller i forbindelse med indfangning

og pålæsning af fjerkræ forud for nationale forsendelser

til slagteri i 2024. Den dybdegående kontrol blev udført

som en prioriteret indsats.

Bek nr. 1718 af 30. december 2024 om betaling for kontrol af føde-

varer, foder og levende dyr m.v.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 535: Dyrevelfærdsrapporten 2025, fra fødevareministeren

5. Fødevarestyrelsens basiskontrol med

dyrevelfærd i 2024

5.1 Besætningskontrol i

grise- og kvægbesætninger

I dette afsnit præsenteres resultaterne af Fødevaresty-

relsens kontrol med dyrevelfærd i grise- og kvægbesæt-

ninger i 2024. Resultaterne af Fødevarestyrelsens kontrol

med dyrevelfærd med øvrige dyrearter fremgår af rap-

portens Bilag 1.

Det overordnede antal kontroller udført samt antal

indskærpelser, påbud og politianmeldelser givet i grise-

og kvægbesætninger i 2024, er vist i tabel 5.1.1 Tabellen

indeholder ligeledes regelefterlevelsen for hver af de to

dyrearter. En besætning kan ved et kontrolbesøg godt få

en indskærpelse for overtrædelse af én regel og en politi-

anmeldelse for overtrædelse af en anden. Den samme

kontrol kan dermed godt optræde i både kolonnen ”Antal

kontroller med en eller flere indskærpelser” og kolonnen

”Antal kontroller med én eller flere politianmeldelser”.

Tabel 5.1.1 Antal kontroller og overtrædelser i grise- og kvægbesætninger i 2024*

Antal kon-

troller med

sanktioner

indenfor dyre-

velfærdsom-

rådet

145

284

429

Antal kon-

troller med

en eller fle-

re politian-

meldelser

Kontrolundertype

/ Kontrolårsag

Dyreart

Antal

kontroller

Regelefterlevelse

Antal kon-

troller med

en eller flere

indskærpelser

140

283

423

Antal kon-

troller med

et eller flere

påbud

Stikprøvebasret

basiskontrol /

Risikobaseret

udpegning

Total

Grise

Kvæg

525

861

1.386

72 pct.

67 pct.

70 pct.

*I 2024 blev der ikke udført baselinemålinger i grise- og kvægbesætninger, hvorfor besætningskontrollen udelukkende var risikobaseret.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 535: Dyrevelfærdsrapporten 2025, fra fødevareministeren

Regelefterlevelse

I 2024 blev der gennemført i alt 525 stikprøvebaserede

basiskontroller med dyrevelfærd i grisebesætninger – alle

baseret på risikobaret udpegning. Ud af disse var der i alt

145 kontroller, hvor der blev givet minimum én sanktion,

svarende til en overordnet regelefterlevelse på 72 pct.

I kvægbesætninger blev der i 2024 gennemført i alt 861

stikprøvebaserede basiskontroller med dyrevelfærd, som

alle ligeledes var risikoudpegede. Ved 284 af kontrollerne

blev der givet minimum én sanktion, svarende til en over-

ordnet regelefterlevelse på 67 pct.

Som det fremgår af tabel 5.1.1, er besætningskontrollerne

i 2024 udelukkende udpeget efter såkaldte risikokrite-

rier. Ved at bruge risikokriterier kan Fødevarestyrelsen

udpege de besætninger, hvor der sandsynligvis er størst

risiko for problemer med velfærden. Forventningen er,

at regelefterlevelsen vil være højere for den del af kontrol-

len, der er udpeget som en baseline kontrol (tilfældig

udpegning), end for den, der er foretaget på baggrund af

en risikobaseret udpegning.

For kvæg har der eksempelvis været anvendt udpeg-

ningskriteriet ”Mælkeleverende besætninger med over

200 køer”. For de besætninger, der har været udpeget på

baggrund af netop dette kriterie, var regelefterlevelsen

helt nede på 48 pct., hvilket påvirker den overordnede

regelefterlevelse for kvæg negativt.

Derudover er det værd at bemærke regelefterlevelsen

for et andet anvendt udpegningskriterie, nemlig ”Besæt-

ninger med mindst aktuelle besøgsstatus” for både grise

og kvæg. Besætninger udpeget under dette kriterie kan

være besætninger, der ikke har været kontrolleret før, eller

besætninger, hvor det er længst tid siden, at Fødevare-

styrelsen har været på kontrolbesøg – altså den pulje af

besætninger, som Fødevarestyrelsen ”ser” mindst. Regel-

efterlevelsen ligger her på hhv. 75 pct. for grisebesæt-

ninger og 78 pct. for kvægbesætninger, hvilket er en

højere regelefterlevelse end den overordnede regelefter-

levelse for begge dyrearter. Dette styrker teorien om, at

Fødevarestyrelsen generelt set kommer i de besætnin-

ger, hvor der er problemer med overholdelsen af

lovgivningen.

Den risikobaserede udpegning er et godt værktøj, der

understøtter Fødevarestyrelsens kontrol med de besæt-

ninger, hvor der er et potentielt større behov for kontrol.

Det har dog den konsekvens, at den overordnede rege-

lefterlevelse ikke kan sammenlignes fra det ene år til det

andet, da udpegningskriterierne kan variere fra år til år,

afhængigt af risikovurdering, faglige behov og politiske

tiltag. Det er dermed kun for baselinemålingerne, at

udviklingen i regelefterlevelsen i grise- og kvægbesæt-

ninger reelt kan sammenlignes. Tabel 5.1.2 viser udvikling-

en i regelefterlevelsen i hhv. grise- og kvægbesætninger

de seneste fire år.

Tabel 5.1.2. Oversigt over procentmæssig regelefterlevelse ved hhv. baselinemåling og risikobaseret udpegning ved kontrol

af grise- og kvægbesætninger i 2024

Kontrolundertype

/ Kontrolårsag

Regelefterlevelse

2021

69 pct.

56 pct.

Regelefterlevelse

2022

74 pct.

63 pct

62 pct.

Regelefterlevelse

2023

68 pct.

70 pct.

71 pct.

Regelefterlevelse

2024

72 pct.

67 pct.

Dyreart

Grise

Kvæg

Grise

Kvæg

Stikprøvebaseret basis-

kontrol / Baselinemåling

Stikprøvebaseret bsis-

kontrol / Risikbaseret

udpegning

*Baselinemålinger gennemføres for grise og kvæg hvert tredje år. I de kontrolår, hvor der er angivet en * er der ikke udført

baselinemålinger, hvorfor besætningskontrollen de år udelukkende var risikobaseret.

Af tabel 5.1.2 fremgår det, at regelefterlevelsen i grisebesæt-

ninger for den risikobaserede udpegning generelt har

været lavere end for baselinemålingen i 2022. At regel-

efterlevelsen er lav vidner om, at Fødevarestyrelsen ved

hjælp af risikokriterier har succes med at udpege de besæt-

ninger, hvor der er en formodning om en lavere regelefter-

levelse. At tilfældet ikke er det samme i samtlige år for kvæg,

kan skyldes, at der også ved de tilfældige udpegninger ved

baselinemålinger kan blive udpeget besætninger, hvor der

viser sig at være problemer med regelefterlevelsen. På den

måde er baselinemålinger med til at give et generelt billede

af regelefterlevelsen i besætningerne. Såfremt baseline-

målingerne generelt viser en lav regelefterlevelse, vil Føde-

varestyrelsen kunne reagere de efterfølgende kontrolår,

ved f.eks. at anvende udpegningskriteriet ”Besætninger

med mindst aktuelle besøgsstatus” eller andre tiltag. På

den måde følger Fødevarestyrelsen den generelle regel-

efterlevelse nærmere og sætter ind, såfremt der er en

generel tendens til problemer i besætningerne.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 535: Dyrevelfærdsrapporten 2025, fra fødevareministeren

Hyppigst sanktionerede lovkrav i grise- og kvægbesætninger

i forbindelse med dyrevelfærdskontrollen i 2024

I figur 5.1.1 præsenteres regelefterlevelsen for de fem kontrolområder, hvor der er givet flest indskærpelser, påbud, forbud

og/eller politianmeldelser i grisebesætninger i 2024. Resultaterne sammenholdes med regelefterlevelsen for kontrolom-

råderne i tidligere år (2021-2024).

Fødevarestyrelsen har løbende fokus på netop de områ-

der, der ofte resulterer i en høj sanktionering, eksem-

pelvis ved at gennemføre dybdegående kontrol i form af

kontrolkampagner og prioriterede indsatser.

Et eksempel herpå kunne være området ”Risikovurdering

for forekomst af halebid inkl. handlingsplan forefindes

ikke”. I starten af 2023 gennemførte Fødevarestyrelsen en

kampagne omkring risikovurdering for forekomst af hale-

bid hos grise. Både i 2023 og i det følgende år var dette

område det næsthøjeste sanktionerede.

I figur 5.1.2. præsenteres regelefterlevelsen for de fem

områder, hvor der er givet flest indskærpelser, påbud og/

eller politianmeldelser i kvægbesætninger i 2024. Resul-

taterne sammenholdes med regelefterlevelsen for områ-

derne i tidligere år (2021-2024).

Selvom de hyppigst sanktionerede områder i kvægbesæt-

ninger ikke er helt så gennemgående som i grisebesæt-

ninger, er der alligevel en del af disse, der har gået igen de

seneste år. Eksempelvis har ”Optegnelser over medicinsk

behandling føres og eller opbevares ikke” gennem flere år

været et område, der har været blandt de hyppigst sank-

tionerede. En uddybning af netop dette område følger i

afsnittet omkring medicinske optegnelser nedenfor.

Figur 5.1.1. Regelefterlevelse for perioden 2021-2024 for sanktionerede regler, hvor der er givet flest indskærpelser, påbud, for-

bud og/eller politianmeldelser i grisebesætninger kontrolleret i forbindelse med Fødevarestyrelsens kontrol med dyrevelfærd

Et andet område, der i 2022, 2023 og 2024 har været

hyppigt sanktioneret, er ”Dyrene har ikke adgang til at

udføre hudpleje”. Sanktioner givet for dette område rela-

terer sig til § 64 i Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæs-

sige krav til hold af kvæg7; ”Malkekøer skal have adgang

til mindst én roterende kobørste i besætningen”. Kravet

om adgang til kobørste trådte i kraft per 1. juli 2022, hvil-

ket dermed kan være årsagen til den manglende regel-

efterlevelse inden for dette område i de efterfølgende år.

Fødevarestyrelsen har som konsekvens af dette igangsat

en kontrolkampagne ultimo 2024 omkring malkekøernes

nærmiljø, herunder adgang til kobørster. Selvom der i

2024 blev givet et højt antal indskærpelser for manglende

adgang til at udføre hudpleje, så er regelefterlevelsen på

området umiddelbart forbedret fra ca. 77 pct. i 2023 til ca.

90 pct. i 2024.

I 2024 blev der givet 86 indskærpelser på området

”Erhvervsmæssige dyrehold tilses ikke årligt af en

dyrlæge”. At denne regel overtrædes, skyldes ofte, at den

pågældende besætningsansvarlige ikke er bevidst om,

at dette er et krav. For kvæg er det primært kødkvægs-

besætninger med et gennemsnitligt antal dyr på 24, der

har overtrådt kravet.

BEK nr. 1317 af 28 november 2024 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 535: Dyrevelfærdsrapporten 2025, fra fødevareministeren

Figur 5.1.2. Regelefterlevelse for perioden 2021-2024 for sanktionerede regler, hvor der er givet indskærpelser, påbud, forbud

og/eller politianmeldelser i kvægbesætninger kontrolleret i forbindelse med Fødevarestyrelsens kontrol med dyrevelfærd

Antal syge og tilskadekomne

dyr i grise- og kvægbesætninger

I lovgivningen er der krav om, at syge og tilskadekomne

dyr skal have den fornødne pleje og behandling, herun-

der om nødvendigt isoleres i et passende rum med tør og

bekvem strøelse, og hvis dyret ikke kommer sig hurtigt

efter den rette behandling, skal dyret enten tilses af en

dyrlæge eller aflives straks.

Desværre er dette et område, der ofte er et af de hyppigst

sanktionerede. Særligt i grisebesætninger er der givet

mange sanktioner, og det har i de sidste fire år været det

mest sanktionerede område med en regelefterlevelse på

gennemsnitligt ca. 86 pct.

Dog har der været en lille bedring i regelefterlevelsen for

kontrolområdet fra 2022 hvor den lå på ca. 84 pct. til 2024,

hvor regelefterlevelsen var på 87 pct.

Helt generelt kan en sanktion omfatte et eller flere dyr,

og derfor vil antallet af påvirkede dyr ikke være direkte

afspejlet i antallet af indskærpelser, påbud eller politian-

meldelser givet ved en kontrol. Særligt i grisebesætninger,

om end afhængigt af produktionstype og besætnings-

størrelse, er det totale antal af dyr i besætningen ofte højt,

hvorfor Fødevarestyrelsen i praksis kontrollerer et stort

antal dyr. Figur 5.1.3 viser den andel af dyr, der har været

omfattet af sanktioner givet for området ”Syge/tilskade-

komne dyr får ikke fornøden pleje/behandling” ud af det

totale antal kontrollerede dyr i 2024.

Figur 5.1.3. Antal syge og tilskadekomne dyr, der ikke har fået fornøden pleje/behandling

i grise- og kvægbesætninger i 2024*

”Fodring og vanding opfylder ikke fysiologiske behov”

er ligeledes et område, der går igen. En stor del af disse

sanktioner er givet, fordi kalvene ikke har haft adgang

til sutter i forbindelse med mælkefodring. Grundet det

høje antal indskærpelser særligt i 2021 og 2022 blev der

i 2023 gennemført en kontrolkampagne med fokus på

netop opfyldelsen af kalves suttebehov ved fodring samt

opstaldning i øvrigt. Umiddelbart har der efterfølgende

været en forbedring i regelefterlevelsen på dette kontrol-

område, hvor den i 2021 lå på ca. 76 pct. mod ca. 93 pct. i

2024.

*Antallet af dyr omfatter det totale antal af dyr i de besætninger, hvor der er givet en sanktion for kontrolområdet ”Syge/ tilskadekomne

dyr får ikke fornøden pleje/behandling”. Dvs. at antal dyr ikke omfatter antallet af dyr i de besætninger, hvor kontrolområdet ikke er sank-

tioneret.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 535: Dyrevelfærdsrapporten 2025, fra fødevareministeren

Fordelingen i figur 5.1.3 svarer til, at 0,4 pct. af det totale

antal dyr i de sanktionerede grisebesætninger og 1,2 pct.

af det totale antal dyr i de sanktionerede kvægbesæt-

ningerne var omfattet af sanktionen.

I tabel 5.1.3 og tabel 5.1.4 fremgår det, hvor mange dyr, der

har været omfattet ifm. sanktionering på området ”Syge/

tilskadekomne dyr får ikke fornøden pleje/behandling” i

grise og kvægbesætninger i årene 2021 - 2024, samt hvor

stor en procentdel disse dyr udgør af det samlede antal

kontrollerede dyr i de sanktionerede besætninger. Hvor

niveauet for procentandelen af antal syge/tilskadekomne

dyr i grisebesætninger generelt ligger på samme niveau,

er der en større grad af variation i kvægbesætningerne.

Det afspejler, at der for kvæg generelt er en større varia-

tion i de hyppigst sanktionerede områder.

Optegnelser over medicinsk behandling

Som nævnt tidligere, så er et af de hyppigst sanktionerede

områder for kvæg ”Optegnelser over medicinsk behand-

ling føres og eller opbevares ikke”. Lige netop dette

område er ret komplekst, idet krav til medicinoptegnelser

og opbevaring af disse, indgår i både de dyrevelfærds-

mæssige mindstekrav til hold af grise8 og kvæg9, samt

i Veterinærlægemiddelforordningen10. For kvæg er der

desuden nogle specifikke krav ift. optegnelser i dyreejer-

bekendtgørelsen10. Omfanget af kravene vedr. medicin-

optegnelser og opbevaring af disse er dog ikke de samme,

men i kontrolsituationen er de forskellige krav vanskelige

at skille ad. I den data, der fremgår af dyrevelfærdsrap-

porten, er der derfor en risiko for, at de regler, der reelt er

overtrådt, ikke er dyrevelfærdsregler, men derimod vete-

rinærmedicinregler. Dette gælder særligt for kvægbesæt-

ninger, idet kravene til medicinoptegnelser her er mere

specifikke end i grisebesætninger.

Grundet omfanget af sanktioner givet i kvægbesætninger

for netop ”Optegnelser over medicinsk behandling føres

og eller opbevares ikke” har der ved tidligere kontrolår

været interesse for, hvor stor betydning disse overtrædel-

ser har for den overordnede regelefterlevelse i besætnin-

gerne.

Tabel 5.1.3. Oversigt over antal syge og tilskadekomne grise, der ikke har fået fornøden pleje/behandling i kontrolårene 2021-2024

2021

Antal syge og tilskadekomne dyr

Antal dyr i alt på de pågældende besætninger

Pct. i alt

322

40.970

0,8 pct.

2022

443

98.178

0,5 pct.

2023

417

132.607

0,3 pct.

2024

464

129.365

0,4 pct.

Tabel 5.1.5. Oversigt over regelefterlevelsen i grise- og kvægbesætninger fra 2021-2024 med og uden overtrædelser indenfor

kontrolområdet ”Optegnelser over medicinsk behandling føres og eller opbevares ikke”

Regelef-

terlevelse

uden

medicin

2021

70 pct.

62 pct.

Regelef-

terlevelse

uden

medicin

2023

70 pct.

71 pct.

Regelef-

terlevelse

uden

medicin

2024

73 pct.

71 pct.

Kontrolundertype /

Kontrolårsag

Dyreart

Regelef-

terlevelse

2021

69 pct.

56 pct.

Regelef-

terlevelse

2022

74 pct.

63 pct.

62 pct.

Regelef-

terlevelse

2024

75 pct.

63 pct.

67 pct.

Regelef-

terlevelse

2023

68 pct.

70 pct.

71 pct.

Regelef-

terlevelse

2024

72 pct.

67 pct.

Tabel 5.1.4. Oversigt over antal syge og tilskadekomne kvæg, der ikke har fået fornøden pleje/behandling i kontrolårene 2021-2024

2021

Antal syge og tilskadekomne dyr

Antal dyr i alt på de pågældende besætninger

Pct. i alt

8.284

0,7 pct.

2022

9.289

1,0 pct.

2023

179

4.912

3,6 pct.

2024

7.365

1,2 pct.

Stikprøvebaseret

basiskontrol / Baseli-

nemåling

Stikprøvebaseret

basiskontrol / Risiko-

baseret udpegning

Grise

Kvæg

Grise

Kvæg

*Baselinemålinger gennemføres kun hvert tredje år for grise og kvægbesætninger. I de kontrolår, hvor der er angivet en * er

der ikke udført baselinemålinger, hvorfor besætningskontrollen de år udelukkende var risikobaseret.

Det er alvorligt, hvis syge- og tilskadekomne dyr ikke får

den fornødne pleje og/eller behandling, og derfor gennem-

fører Fødevarestyrelsen jævnligt dybdegående kontrol

med netop dette fokusområde. I 2024 blev der gennem-

ført kontrolkampagner med fokus på håndtering af syge-

og tilskadekomne dyr i både grise- og kvægbesætninger.

Læs mere om disse kontrolkampagner i afsnit 6. Hvis Føde-

varestyrelsen generelt erfarer, at der er gennemgående

problemstillinger i forbindelse med kontrollen, kontaktes

både branchen og Den Danske Dyrlægeforening.

BEK nr. 105 af 3. februar 2025 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise

BEK nr. 1317 af 28. november 2024 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/6 af 11. december 2018 om veterinærlægemidler og om ophævelse af direktiv 2001/82/EF

BEK nr. 645 af 31. maj 2023 om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr m.v.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 535: Dyrevelfærdsrapporten 2025, fra fødevareministeren

Som det fremgår af tabel 5.1.5 har det for baselinemålin-

gen i 2023 i kvægbesætninger ikke den store betydning,

når de sanktioner, der er givet ifm. manglende medicin-

optegnelser og /eller opbevaring, tages ud. Det betyder, at

de kontroller, hvor der ofte er sanktioneret for dette, også

er sanktioneret for noget andet.

Ift. den kontrol, der er udført med risikobaseret udpeg-

ning i kvægbesætninger, er der en større variation at

se, hvor regelefterlevelsen generelt er bedre, hvis over-

trædelserne for manglende medicinoptegnelser og /eller

opbevaring ikke regnes med. Dette kan hænge sammen

med, at risikokriterier for udpegning af kvægbesætninger

ofte har en direkte eller indirekte relation til reglerne for

medicinoptegnelser og opbevaring af disse. Eksempelvis

var der i 2024 bl.a. følgende udpegningskriterie: ”Kvæg-

besætninger med sundhedsrådgivningsaftale modul 1 og

2 uden fastsat øvre tidsgrænse samt dem uden sundheds-

rådgivningsaftaler”.

Resultater fra transportsyn af levende dyr

Fødevarestyrelsen opgør kontrolresultater for syn af dyr

ud fra antallet af forsendelser. Alle dyr i en forsendelse

bliver synet. I tilfælde hvor flere biler indgår i én forsen-

delse, opgøres disse som ét syn.

Figur 3.1 og 3.2, Dyrets vej i produktionen viser, at synet

kan foretages på forskellige tidspunkter inden transpor-

ten. Synet kan enten foretages forud for afgang fra den

oprindelige besætning eller i forbindelse med ophold på

en sammenbringningsvirksomhed. For grise og kvæg kan

synet tidligst udføres 24 timer før den planlagte forsen-

delse ud af Danmark. Ved 7.457 forsendelser med grise

og 164 forsendelser med kvæg, blev synet udført i forbin-

delse med direkte transport fra en besætning. Ved 22.272

forsendelser med grise samt 780 forsendelser med kvæg,

blev synet udført på en sammenbringningsvirksomhed.

Kontrolresultaterne fra synene fremgår af tabel 5.2.1.

I forbindelse med synene er hovedparten af sanktionerne

relateret til overtrædelsestypen ”Transportegnethed –

ikke opfyldt”, hvilket også afspejler synets fokus og formål

om at sikre, at dyrene er egnet til transporten. Kontrol-

resultaterne fra 2024 i forbindelse med syn af grise og

kvæg viser, at der er konstateret 180 forhold vedr. mang-

lende transportegnethed for grise (sanktioneret med 176

indskærpelser og seks politianmeldelser). For kvæg er 10

forhold vedrørende manglende transportegnethed sankti-

oneret (alene indskærpelser). Knap 80 pct. af overtrædel-

serne vedrørte således manglende transportegnethed.

I forbindelse med de 30.673 afgåede forsendelser med

grise og kvæg i 2024 er der i alt blevet synet 16.946.292

grise og 99.654 kvæg. Figur 5.2.1 og 5.2.2 viser antal

synede grise og kvæg sammenholdt med antallet af dyr,

der er registreret og sanktioneret for manglende trans-

portegnethed.

Figur 5.2.1 og 5.2.2. Oversigt over antal grise og kvæg, der er sanktioneret som ikke-transportegnet

i forbindelse med syn af dyr forud for eksport eller samhandel fra Danmark

5.2 Transportkontrollen med grise og kvæg i 2024

Resultater fra transportkontrollen

Følgende afsnit går i dybden med Fødevarestyrelsens re-

sultater fra kontrollen af kvæg og grise, der er er transpor-

teret i 2024. For yderligere oplysninger, herunder oplys-

ninger om kontrolresultater for øvrige dyrearter, henvises

der til Bilag 1.

Tabel 5.2.1. Resultater fra syn af grise og kvæg i 2024 forud for eksport og samhandel.

Opgøres samlet for syn, der er udført i besætninger og ved sammenbringningsvirksomheder

Dyreart

Grise

Kvæg

Total

Antal syn

29.729

944

30.673

Indskærpelse

232

242

Påbud/forbud

Politianmeldelse

Regelefterlevelse

99,20 pct.

98,83 pct.

99,18 pct.

Tabel 5.2.1 viser, at der ved det samlede antal forsendelser af grise og kvæg, der er afgået fra Danmark til andre EU-lande eller eksporteret

til tredjelande, har været en regelefterlevelse på 99,18 pct. Regelefterlevelsen er baseret på det samlede antal forsendelser på 30.673 samt

250 overtrædelser, hvoraf størstedelen var indskærpelser.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 535: Dyrevelfærdsrapporten 2025, fra fødevareministeren

De primære årsager til manglende transportegnethed hos

kvæg var bl.a. gangbesvær/halthed samt ikke fuldstæn-

digt helede navler hos kalve. Sanktionering ved syning af

grise i forhold til manglende transportegnethed skyldtes

f.eks. gangbesvær/halthed, brok og sår.

Resultater fra syn af levende dyr

ved ankomst til slagteri

Inden slagtning skal alle dyr inspiceres af en embedsdyr-

læge. Inspektionen skal finde sted senest 24 timer efter

ankomst til slagteriet og mindre end 24 timer inden slagt-

ningen. Ved synet vurderes det, om dyrene er egnede til

human konsum, om de har været egnede til den gennem-

førte transport til slagteriet samt om dyrene har fået

skader under transporten. Eksempler på tilstande, der

gør, at dyr ikke er egnede til transport eller evt. kan kræve

skånetransport er sår, haltheder og brok.

I 2024 udførte Fødevarestyrelsen syn af dyr ved i alt 101.546

forsendelser, der ankom til større slagterier i Danmark.

Antal dyr på de enkelte forsendelser er ikke opgjort.

Den samlede fordeling af forsendelser pr. dyreart frem-

går af Bilag 1. Den angivne opgørelse over antal syn fore-

taget ved ankomst til slagteri dækker kun de større

slagterier med fast kontrolbemanding12. Embedsdyr-

læger foretager derudover syn af samtlige dyr indleveret

til slagtning på de små slagtehuse i Danmark. Antal syn og

sanktioneringer i forbindelse hermed indgår ikke i denne

rapport.

Antal syn på større slagterier er opgjort med forbehold

for usikkerheder i fordelingen af syn på den enkelte dyre-

art. Det skyldes, at nogle virksomheder er godkendt til at

slagte mere end én dyreart. Af den samlede oversigt over

antal syn på slagterier i bilag 1 er total antal forsendelser

derfor ca. tre pct. højere end ved fordelingen af ankomne

forsendelser pr. dyreart. De modtagende slagterier, hvor

der ikke er angivet en dyreart, modtager hovedsageligt

grise.

Antallet af syn og overtrædelser konstateret ved syn af grise

og kvæg leveret til større slagterier i 2024 fremgår af tabel

5.2.2.

I forhold til sanktionering ved syn af grise skyldtes 28,3 pct.

af overtrædelserne manglende transportegnethed, f.eks.

som følge af større sår, brok og haltheder. Dyrets transpor-

tegnethed skal ses i sammenhæng med de forhold, som

transporten er afviklet under; hvor længe er dyret trans-

porteret, er der taget højde for høje eller lave temperatu-

rer, og er dyrene transporteret med tilstrækkelig plads og

i et egnet og godkendt køretøj til transport af levende dyr.

Fødevarestyrelsen udfører også kontrol af samtlige dyr

efter slagtning. Ved denne kontrol kan der i forhold

til dyrevelfærd ligeledes konstateres skader og tilstande,

som ikke er lige så synlige, når dyret er levende. Det kan

f.eks. være slagmærker, højdrægtighed og overtatovering,

dvs. tilfælde, hvor dyret er blevet påført unødige ekstra

og/eller evt. fejlplacerede tatoveringsmærker.

Af de sanktionerede forhold for grise, der listes i tabel

5.2.2, er 46,7 pct. af overtrædelserne relateret til over-

tatovering/fejltatovering. Medio 2024 blev sankti-

oneringsguide til bedømmelse af overtatovering og fejl-

tatovering revideret. Det har betydet, at der er kommet

øget fokus på forhold vedrørende overtatovering og fejl-

tatovering, hvilket har medført et øget antal sanktioner

for denne specifikke overtrædelse i 2024. Overtatovering/

fejltatovering og slagmærker konstateres typisk først, når

dyret er slagtet og har undergået slagtemæssig behand-

ling, hvor hårene fjernes og huden blottes, så skaderne

kan observeres.

Hovedparten af de sanktionerede forhold for kvæg skyl-

des transport af højdrægtigt kvæg, svarende til 39 forhold

ud af de i alt 42 politianmeldelser, der er angivet i tabel

5.2.2. Alle forhold vedrørende transport af højdrægtigt

kvæg er blevet politianmeldt. I 2023 var der 43 tilfælde

med politianmeldelser vedr. transport af højdrægtige

kvæg, og andelen af denne type af overtrædelse ligger

derfor på samme niveau i 2024. Øvrige forhold, der sank-

tioneres i forbindelse med levende syn af kvæg, vedrører

manglende transportegnethed, hvor årsagen f.eks. er

gangbesvær. Det samlede overblik over overtrædelser for

alle dyrearter fremgår af Bilag 1.

Resultater fra

stikprøvekontrol ved på- og aflæsning

Udover syning af alle dyr forud for transport til udlandet

eller ved ankomst på danske slagterier, udfører Fødeva-

restyrelsen også stikprøvekontrol af dyretransporter. Som

det fremgår af figur 3.1 og 3.2, Dyrets vej i produktionen,

kan stikprøvekontrollerne både udføres i forbindelse med

på- eller aflæsning af dyrene ved sammenbringningsvirk-

somheder, ved aflæsning på slagteri og ved pålæsning

forud for forsendelser, der afgår direkte fra besætninger.

Stikprøvekontrol indeholder bl.a. kontrol af transportmid-

lets indretning og funktion, kontrol af ledsagedokumenter

samt dyrenes transportegnethed.

I 2024 blev der udført stikprøvekontrol på fem pct. af

de forsendelser, der afgik fra Danmark med grise, kvæg

og fjerkræ13. Stikprøvekontrol af heste og fisk udføres

som et fast antal kontroller årligt på hhv. 15-20 og 20-25

kontroller. For stikprøvekontrol ved aflæsning på slagteri

var kontroltrykket fastsat til ca. 0,5 pct. i 2024. Stikprøve-

kontrol af grise udføres som en risikobaseret kontrol,

hvilket gør den mere målrettet forsendelser, hvor det

vurderes, at der er højere risiko for overtrædelser. Den

risikobaserede udpegning for stikprøvekontrol af grise

vægter bl.a., om virksomheden tidligere er sanktione-

ret, transportens længde samt antallet af dyr på den

planlagte forsendelse. Dette, sammenholdt med at der

er flere kontrolpunkter (transportmiddel, dokumenter

og dyr), medfører også, at der generelt ses en væsent-

ligt højere sanktionsprocent ved stikprøvekontrollerne end

ved syning af dyr, hvor der alene fokuseres på dyrenes

transportegnethed.

Tabel 5.2.2. Antal registrerede overtrædelser for grise og kvæg ved Fødevarestyrelsens kontrol på slagterier i 2024

Dyreart

Grise

Kvæg

Total

Antal syn

75.691

16.965

92.656

Indskærpelse

1.039

1.063

Påbud/forbud

Politianmeldelse

132

”Større slagterier” defineres i: Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. (BEK nr. 1718 af 30/12/2024)

Ved stikprøvekontrol for fjerkræ defineres en forsendelse som: Transporter fra samme besætning med samme bestemmelsessted, som udføres på samme dag.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 535: Dyrevelfærdsrapporten 2025, fra fødevareministeren

Stikprøvekontrol ved pålæsning

Tabel 5.2.3 viser kontrolresultaterne fra stikprøvekontroller af grise og kvæg ved pålæsning i 2024

Tabel 5.2.3. Resultater fra stikprøvekontrol ved pålæsning af grise og kvæg i 2024

Dyreart

Grise

Kvæg

Total

Antal kontroller

1.144

1.235

Indskærpelse

234

242

Påbud/forbud

Politianmeldelse

Figur 5.2.3 viser, at størstedelen af overtrædelser, der er regi-

streret i forbindelse med stikprøvekontrol ved pålæsning

af grise, er relateret til overtrædelsestypen ”Overtrædelse

af vandings- og fodringshyppighed eller forsendelsestider

og hvileperioder”. En af de primære årsager til sanktioner

herom er fejl relateret til transportmidlets vandingssy-

stem, herunder at det ikke var muligt at aflæse mængden

af vand i bilens vandtank, eller at nogle af drikkeventilerne

på transportmidlet var defekte forud for afgang og/eller,

der var slukket for vandet i forbindelse med pålæsningen.

Der sanktioneres med forbud, hvis denne overtrædelse

har haft betydning for dyrene og ikke kunne rettes inden

afgang.

Figur 5.2.4. Oversigt over overtrædelsestyper registreret i forbindelse med stikprøvekontrol ved pålæsning af kvæg i 2024

Kontrolresultaterne af tabel 5.2.3 viser, at der, for stikprøvekontrol ved pålæsning af kvæg, har været en regelefterlevelse på 91,2 pct. For

grise var regelefterlevelsen på 78,8 pct. Årsagerne til sanktionerne fremgår af figur 5.2.3 og 5.2.4 nedenfor.

Figur 5.2.3. Oversigt over overtrædelsestyper registreret i forbindelse med stikprøvekontrol ved pålæsning af grise i 2024

Figur 5.2.4 viser, at størstedelen af overtrædelser, der

er registreret i forbindelse med stikprøvekontrol ved

pålæsning af kvæg, er relateret til overtrædelsestypen

”Transportmidlet – ikke i overensstemmelse med reglerne”.

For de fem indskærpelser, der er sanktioneret ved stikprøve-

kontrol ved pålæsning af kvæg i 2024, har de sanktionerede

forhold vedrørt transportmidlets system til temperaturover-

vågning, herunder defekter på alarmsystemet.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 535: Dyrevelfærdsrapporten 2025, fra fødevareministeren

Stikprøvekontrol ved aflæsning

Tabel 5.2.4 viser kontrolresultaterne fra stikprøvekontroller af grise og kvæg ved aflæsning i 2024. Resultaterne er opgjort

samlet for aflæsning ved sammenbringningsvirksomheder samt ved danske slagterier.

Tabel 5.2.4. Resultat fra stikprøvekontrol ved aflæsning af grise og kvæg i 2024

Dyreart

Grise

Kvæg

Total

Antal kontroller

731

112

843

Indskærpelse

Påbud/forbud

Politianmeldelse

Kontrolresultaterne i tabel 5.2.4 viser, at der, særskilt for stikprøvekontrol ved aflæsning af kvæg, har været en regelefterlevelse på 99,1 pct.

Den ene indskærpelse, der er givet vedrørte transportdokumenter, der ikke var medbragt ved forsendelsen. For grise var regelefterlevel-

sen på 89,9 pct. Årsager til sanktionerede forhold for grise fremgår af figur 5.2.5.

Figur 5.2.5 viser, at størstedelen af de overtrædel-

ser, der er registreret i forbindelse med stikprøvekontrol

ved aflæsning af grise, er relateret til overtrædelsesty-

pen ”Overtrædelse af vandings- og fodringshyppighed

eller forsendelsestider og hvileperioder”. En af de primære

årsager til sanktioner herom er fejl relateret til trans-

portmidlets vandingssystem, herunder at det ikke var

muligt at aflæse mængden af vand i bilens vandtank,

eller at nogle af drikkeventilerne på transportmidlet var

defekte og/eller, der var slukket for vandet i forbindelse

med aflæsningen. Desuden er der indskærpet for fejl ved-

rørende forsendelsestiden, f.eks. at forsendelsestiden over-

steg den tilladte maksimale transporttid på otte timer for

en kort forsendelse. Ved forsendelser over otte timer er der

krav om en logbog.

Resultater fra politiets vejkontroller i 2024

I 2024 udførte politiet vejkontrol af 926 dyretranspor-

ter. Politiets kontrol udføres på de danske veje, typisk

med dyrlægefaglig bistand fra Fødevarestyrelsen. Ved

vejkontrol er det politiet, der håndterer kontrollen og evt.

sanktionering af overtrædelser. Opgørelsen over resulta-

ter af politiets vejkontrol af dyretransporter i 2024 kan ses i

Bilag 1.

Figur 5.2.5. Oversigt over overtrædelsestyper registreret i forbindelse med stikprøvekontrol ved aflæsning af grise i 2024

5.3 Kontrol på slagterier og slagtehuse

På slagterier og slagtehuse kontrollerer Fødevarestyrel-

sen, at dyrene modtages, opstaldes, håndteres, bedøves,

slagtes og aflives i overensstemmelse med gældende

regler. Denne kontrol gennemføres uagtet slagteriets stør-

relse/produktionsomfang og dyreart. Slagterierne skal

have procedurer til at sikre, at de overholder gældende

regler for disse områder. Blandt andet skal slagterier have

procedurer til sikring af, at håndtering, bedøvelse og afliv-

ning foregår således, at dyr ikke bliver udsat for undgåelig

smerte, psykisk belastning eller lidelse.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 535: Dyrevelfærdsrapporten 2025, fra fødevareministeren

I tabel 5.3.1 vises der en oversigt over de kontroller, der har

resulteret i en indskærpelse, et påbud eller en politianmel-

delse, efterfulgt af tabel 5.3.2 og 5.3.3, med en oversigt over,

hvilke overtrædelser, der er sanktioneret for hhv. grise og

kvæg. Særligt for overtrædelser vedrørende slagmærker,

som anført i tabel 5.3.2, er det i denne sammenhæng ikke

et udtryk for, at det er konstateret at være sket på slagte-

riet. Disse sager er politianmeldt til videre efterforskning,

da Fødevarestyrelsen ikke har kunnet placere ansvaret i de

pågældende sager. Det samlede overblik over overtrædel-

ser for alle dyrearter fremgår af Bilag 1.

Tabel 5.3.3. Oversigt over overtrædelser for kvæg på slagterier og slagtehuse, der medførte indskærpelser, påbud eller

politianmeldelser i 2024

Overtrædelsestype

Dyrene behandles ikke forsvarligt

Manglende stikning og afblødning

Indskærpelse

Politianmeldelse

Tabel 5.3.1. Oversigt over totale antal kontroller med indskærpelser, påbud eller politianmeldelser givet på slagterier

og slagtehuse i 2024

Dyreart

Grise

Kvæg

Antal kontroller med en eller flere indskærpelser

Antal kontroller med en eller flere politianmeldelser

Opstaldning - arealkrav overtrådt

Opstaldning - manglende fodring

Utilstrækkelig bedøvelse

Tabel 5.3.2. Oversigt over overtrædelser for grise på slagterier og slagtehuse, der medførte indskærpelser, påbud eller

politianmeldelser i 2024

Overtrædelsestype

Dyrene behandles ikke forsvarligt

Forsinket afblødning

Håndtering skader dyret/dyrene

Hårdhændet behandling

Manglende stikning og afblødning

Slagmærker

Opstaldning - manglende fodring

Indskærpelse

Politianmeldelse

I 2024 er registreret 18 kontroller på griseslagterier, der

resulterede i en eller flere indskærpelser og otte kontrol-

ler med en eller flere politianmeldelser. Overtrædelses-

typerne ”Dyrene behandles ikke forsvarligt” og ”Mang-

lende stikning/afblødning” er de to hyppigst indskærpede

områder. I 2023 var der til sammenligning 22 kontroller

med en eller flere indskærpelser og tre kontroller med en

eller flere politianmeldelser. De otte kontroller på grise-

slagterier i 2024, hvor der blev politianmeldt vedrørte

”slagmærker”. Politianmeldelser af denne sagstype sker

typisk med henblik på efterforskning af ansvarssubjekt,

da det ikke altid kan bevises, hvornår skaden er påført og

dermed hvem, der kan holdes ansvarlig.

For kvægslagterier var der i alt seks kontroller, hvor der blev

givet en eller flere indskærpelser, hvilket er det samme antal

som i 2023. Sanktioneringen ved kontrol med dyrevelfærd

for grise og kvæg på slagterierne i 2024 vurderes derfor at

ligge på samme niveau som i de foregående år.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 535: Dyrevelfærdsrapporten 2025, fra fødevareministeren

6. Fødevarestyrelsens dybdegående kontrol med

dyrevelfærd i 2024

Udover den almindelige basiskontrol sætter Fødevare-

styrelsen også fokus på særlige områder med dybdegå-

ende kontrol i form af kontrolkampagner og prioriterede

indsatser.

Nedenfor præsenteres de overordnede resultater af de

kontrolkampagner og -indsatser, der blev gennemført

i 2024.

Kampagnen viste, at der generelt var en god sammenhæng

mellem DBVI-registrering og sanktionering i både kvæg- og

fårebesætninger. Eksempelvis var sandsynligheden for

en sanktion, der vedrørte dyrevelfærdsmæssige forhold

i besætningen, dobbelt så stor i de besætninger, der

blev udpeget på baggrund af tidligere ”gule” eller ”røde”

DBVI-registreringer.

Læs mere om resultaterne for kampagnen om dyrevel-

færd i kvæg- og fårebesætninger- i slutrapporten her.

Den nærværende kampagne blev gennemført fra februar

til september 2024, og formålet var at øge dyrevelfærden

i de danske slagtegrise- og sobesætninger ved:

•

At øge fokus på håndtering af syge og tilskadekomne

grise gennem kontrol og vejledning.

•

At undersøge bestemte risikofaktorer, der kan være

forbundet med manglende eller ikke-korrekt behand-

ling af syge- og tilskadekomne søer og slagtegrise.

Det kunne eksempelvis være optegnelser, lidelser,

tidsinterval siden sidste dyrlægebesøg og besætnings-

størrelse.

Regelefterlevelsen i kampagnen var på 79,8 pct. og

var på samme niveau som kampagnen i 2021, hvor regel-

efterlevelsen var på 78,9 pct. For både slagtegrise- og so-

besætninger var de hyppigste overtrædelser i den aktuelle

kampagne syge eller tilskadekomne grise, som ikke havde

fået en passende behandling, konstatering af manglende

blødt i sygestien eller manglende medicinoptegnelser på

de syge og tilskadekomne grise.

Læs mere om resultaterne for kampagnen om danske slag-

tegrise- og sobesætninger i slutrapporten her.

Kampagnen, der blev gennemført i besætninger med

malkekvæg og slagtekalve i perioden 1. september til 30

november 2024, er endnu ikke endeligt afrapporteret.

Når afrapporteringen af kampagnen om malkekvæg og

slagtekalve er afsluttet, vil rapporten blive offentligjort her.

6.4 Prioriteret indsats på indfangning

af fjerkræ, fokuseret på slagtekyllinger,

forud for nationale forsendelser til slagteri

I 2024 udførte Fødevarestyrelsen en prioriteret indsats på

indfangning af fjerkræ, fokuseret på slagtekyllinger forud

for nationale forsendelser til slagteri. Der blev udført 100

kontroller. Indsatsens formål var at kontrollere indfangning,

pålæsning og slagtekyllingernes transportegnethed. Indsat-

sen fokuserede bl.a. på håndtering af dyrene, herunder indstil-

ling og brug af fangemaskine og fangernes kvalifikationer,

aflivning af kyllinger, arealkrav og frihøjde i kasserne,

udformning og vedligehold af transportkasser.

I forbindelse med de 100 kontroller, der blev udført, blev

der sanktioneret for i alt otte forhold, fordelt på syv af

kontrollerne. Det svarer til en regelefterlevelse på 92 pct.

Sanktionerne var fordelt som: To indskærpelser for mang-

lende transportegnethed, to indskærpelser vedrørende

hårdhændet håndtering, to indskærpelser om manglende

plads/areal i transportkasserne, en indskærpelse ved-

rørende manglende vedligehold af transportkasserne

samt en indskærpelse vedrørende manglende rengøring

af transportkasserne.

Fødevarestyrelsen har i 2025 planlagt følgende kontrol-

kampagner og -indsatser med fokus på dyrevelfærd:

•

Kontrol af malkekøernes nærmiljø (igangsat 2024)

•

Kontrol af slagtekalves nærmiljø

•

Kontrol af overbrusning og rode- og beskæftigelses-

materiale i grisebesætninger

•

Kontrol af velfærd hos små drøvtyggere

6.1 Kontrol af dyrevelfærd i kvæg- og fårebesæt-

ninger med udgangspunkt i DyreBaserede

VelfærdsIndikatorer (DBVI)

Formålet med denne kampagne, som blev gennem-

ført fra februar til maj 2024, var at sætte ekstra fokus på

dyrevelfærd i kvæg- og fårebesætninger ved at bruge

af DyreBaserede VelfærdsIndikatorer (DBVI) til vurdering

af dyrevelfærden i besætningerne. Ved at bruge DBVI

i kontrollen kan man se, hvordan dyrene reagerer på

deres omgivelser samtidig med, at det undersøges, om

de fysiske forhold, som dyrene holdes under, lever op til

gældende lovgivning.

En trafiklysmodel blev brugt til at angive, om besætnin-

gen, i forhold til hver enkelt DBVI, vurderes som accep-

tabel (grøn), i gråzone (gul) eller uacceptabel (rød). For

eksempel ville besætningen blive markeret rød for huld,

hvis dyrene var for magre. I så fald ville der være tale

om en overtrædelse af lovgivningen, som ville blive sank-

tioneret.

Overordnet set viste resultaterne af kampagnen en regel-

efterlevelse på 85,6 pct., hvor en stor del af sanktionerne

skyldtes manglende årligt dyrlægetilsyn i erhvervsbesæt-

ninger. Årsagen var ofte uvidenhed om denne regel, hvilket

også afspejles i resultaterne fra basiskontrollen i kvægbe-

sætninger i 2024 ovenfor.

6.2. Kontrol af håndtering af syge og

tilskadekomne grise samt fokus på sygestier

Som nævnt ovenfor, har den hyppigste årsag til sank-

tionering i grisebesætninger været overtrædelser i forbin-

delse med håndteringen af syge og tilskadekomne dyr.

Da korrekt håndtering af syge og tilskadekomne dyr er

en væsentlig forudsætning for, at dyrene i tilstrækkelig

grad beskyttes mod smerte, lidelse, angst, varige mén

og væsentlig ulempe, har Fødevarestyrelsen gennemført

flere kontrolkampagner på området, senest i 2021.

Resultater fra tidligere kampagner har vist, at det er nødven-

digt med et fortsat fokus på håndteringen af syge og

tilskadekomne dyr i grisebesætninger. Udover dialog

med branchen og Den Danske Dyrlægeforening har der

ved den gennemførte kampagne været særligt fokus på

dybdegående kontrol og vejledning om håndtering af

syge og tilskadekomne dyr.

6.3 Kontrol af håndtering af syge og

tilskadekomne dyr i kvægbesætninger

Tilsvarende grise, og alle andre dyrearter i øvrigt, er korrekt

håndtering af syge og tilskadekomne kvæg en væsentlig

forudsætning for, at dyrene i tilstrækkelig grad beskyt-

tes mod smerte, lidelse, angst, varige mén og væsentlig

ulempe. Formålet med denne kampagne var derfor at

forbedre kvægs velfærd ved et øget fokus på forebyggelse

og behandling af syge og tilskadekomne kvæg. Derudover

havde kampagnen til formål at skærpe fokus på vigtighe-

den af, at besætningsejer og besætningsdyrlæge arbejder

målrettet sammen om at løse problemerne, når der er syge

og tilskadekomne kvæg i besætningen.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 535: Dyrevelfærdsrapporten 2025, fra fødevareministeren

Billedkilder

Billeder af dyr på side 1, 11, 15, 16, 17 og 33 er fra en

besætning med i Det Statslige Dyrevelfærdsmærke.

Fødevarestyrelsen

Stationsparken 31 - 33

2600 Glostrup

Tlf.: 72 27 69 00

fvst.dk/kontakt

www.fvst.dk

ISBN: 978-87-93147-69-0 1. udgave. Juni 2025