Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 530
Offentligt
3047065_0001.png
NOTAT
Affald og Data
J.nr. 2025 - 20411
Ref. marvo
Den 13. juni 2025
Bidrag til beslutningsgrundlag vedr. efterlevelse af regler for
bygge- og anlægsaffald
Problemstilling
Miljøstyrelsen er gjort bekendt med flere eksempler på, at der er udfordringer med
efterlevelse af regler for bygge- og anlægsaffald. Disse indikationer kommer både
fra medieproduktioner, som TV2-dokumentaren "Den sorte svane", fra
kommunerne og fra branchen selv. På den baggrund er der blevet nedsat en
arbejdsgruppe mellem KL, Miljøstyrelsen og en række kommuner, der har haft til
opgave at identificere konkrete udfordringer med manglende regelefterlevelse af
bygge- og anlægsaffald, samt identificere mulige løsninger herpå (herefter
"arbejdsgruppen").
I det følgende beskrives resultatet af arbejdsgruppens arbejde.
Baggrund
De gældende regler om bygge- og anlægsaffald er baseret på tillid til, og en
forventning om, at reglerne overholdes. Arbejdsgruppen kan imidlertid konstatere,
at der er flere udfordringer med manglende efterlevelse af regler for bygge- og
anlægsaffald. Når reglerne ikke følges, kan det føre til, at affaldet håndteres
forkert, og i værste fald påvirke vores miljø og sundhed negativt.
Manglende overholdelse af regler om bygge- og anlægsaffald skyldes enten bevidst
snyd, fordi der kan være en økonomisk vinding, en tidsbesparelse, manglende
viden om reglerne eller sjusk.
Der er flere instrumenter at skrue på for at øge regelefterlevelse og undgå snyd,
herunder at højne kendskab til gældende regler, styrke tilsyn, sikre håndhævelse,
skærpe strafniveauet, samt lukke huller i eksisterende regelgrundlag, der gør det
muligt at snyde med reglerne, eller som gør det svært at håndhæve reglerne.
Arbejdsgruppen for bygge- og anlægsaffald har overordnet peget på følgende
udfordringer:
•
Manglende affaldsanmeldelser af bygge- og anlægsaffald pga. bevidst snyd
eller manglende viden om gældende regler.
•
Fusk med og mangelfulde kortlægninger af problematiske stoffer i bygge- og
anlægsaffald.
Miljøstyrelsen
• Tolderlundsvej 5 • 5000 Odense C •
Tlf. 72 54 40 00
• CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 530: Orientering om oplæg og bruttokataloger om jordhåndtering og bygge- og anlægsaffald, fra miljøministeren
3047065_0002.png
•
•
•
•
•
•
Affaldsanmeldelser følges ikke, hvilket forringer eller helt fjerner
sporbarheden på bygge- og anlægsaffald.
Manglende slutindberetninger hos de anlæg, der modtager, sorterer og
(for)behandler bygge- og anlægsaffaldet.
Manglende sporbarhed på bygge- og anlægsaffald, der ender på
genbrugspladser.
Regelbrud strafforfølges ofte ikke.
Bødeniveauerne er for lave.
På tværs af udfordringerne er generelle overvejelser om tilsyn, så regelbrud
opdages, såvel som håndhævelsesmuligheder, og herunder muligheden for at
løfte evt. bevisbyrde.
I det følgende notat skitseres initiativer, der hhv. er iværksat, kan iværksættes på
kort bane såvel som på længere bane. Initiativerne udspringer af arbejdsgruppen
og input fra branchen, og er yderligere bearbejdet og kvalificeret af Miljøstyrelsen.
Værdikæde for bygge- og anlægsaffald og væsentligste regelgrundlag
Nedenstående tabel opridser de væsentligste forpligtelser, som aktører i
værdikæden for produktion og håndtering af bygge- og anlægsaffald har.
Aktør
Bygherre,
dvs. ofte bygningsejer, og
pr. definition den fysiske eller
juridiske person for hvis regning, der
udføres en nedrivning eller en
renovering, der genererer bygge- og
anlægsaffald. Bygherre kan både være
professionel såvel som privat borger.
Væsentligste forpligtelser
•
Skal anmelde bygge- og
anlægsaffald (mængder og
fraktioner) over ét ton til kommunen.
Anmeldelse skal løbende opdateres.
•
Skal miljøscreene og evt. kortlægge
bygge- og anlægsaffaldet for
problematiske stoffer.
Kortlægningsrapport skal sendes
med anmeldelse til kommunen.
•
Skal orientere kommunen og
modtageanlæg, når arbejdet er
afsluttet.
•
Affaldsproducerende virksomheder
er ansvarlige for at sortere bygge- og
anlægsaffald i en række fraktioner.
•
Skal autoriseres for at udføre selektiv
nedrivning af bygninger på 250 m
2
eller derover.
Nedrivningsvirksomhed/
entreprenør,
der udfører den
faktiske nedrivning. Undertiden vil en
nedrivning udføres af flere
leverandører og/eller
underleverandører.
Transportør
(affaldstransportør
eller indsamlingsvirksomhed), der
transporterer byggeaffald fra kilden til
et modtageanlæg.
Modtageanlæg,
der modtager affald
fra affaldstransportører eller
indsamlingsvirksomheder, og som evt.
sorterer og evt. forbehandler dette, før
•
Skal have udleveret løbenummer
(unikt ID, så affaldet kan spores) og
oplysninger om, hvor affaldet skal
afleveres, når de modtager affaldet.
•
Skal sende slutindberetning af det
modtagende bygge- og anlægsaffald
til kommunen senest fire uger efter
modtagelse.
2
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 530: Orientering om oplæg og bruttokataloger om jordhåndtering og bygge- og anlægsaffald, fra miljøministeren
3047065_0003.png
det afsættes til egentlig anvendelse
eller videre behandling.
Kommunen
•
Genbrugspladser er undtaget.
•
Skal behandle affaldsanmeldelse
eller standardiseret nedrivningsplan.
•
Skal sætte løbenummer på bygge- og
anlægsaffald, når de modtager
affaldsanmeldelse og standardiseret
nedrivningsplan.
•
Skal føre tilsyn og håndhæve
gældende regler om
affaldsanmeldelser og
miljøscreening/kortlægning.
Løsninger
–
på kort og lang bane
Initiativer på den korte bane
Initiativer, der er iværksat
Krav om nedrivningsplaner og kompetenceløft ved større nedrivning
Den 1. juli 2025 finder nye regler for nedrivning af bygninger over 250 m
2
anvendelse, kaldet "selektiv nedrivning". Disse regler udmønter således den del af
Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi
af 16. juni 2020 (S, V,
M, RV, SF, LA), der vedrører selektiv nedrivning.
Reglerne indebærer et kompetenceløft af bygherrer og virksomheder, der udfører
nedrivninger af bygninger på 250 m
2
eller derover, samt krav om udarbejdelsen af
en nedrivningsplan, der skal sikre, at mere byggeaffald genbruges og genanvendes,
mens byggeaffald, der indeholder problematiske stoffer, udsorteres. Der indføres
desuden krav til, at virksomheder, der foretager nedrivninger af bygninger på 250
m
2
eller derover, skal autoriseres. Det giver en mulighed for at fratage
virksomheden deres autorisation, såfremt de ikke lever op til kravene. Denne
sanktionsmulighed forventes at have en afskrækkende effekt, så virksomhederne
vil have incitament til at overholde reglerne for at bevare deres
forretningsgrundlag. Derudover forventes kompetenceløftet at bidrage til et bedre
kendskab til gældende regler og dermed til højere regelefterlevelse.
Styrket affaldstilsyn
Den 1. januar 2025 trådte det nye og styrkede affaldstilsyn i kraft. Det styrkede
affaldstilsyn forventes at styrke kontrollen med bygge- og anlægsaffald på
forskellige måder. I januar samt slutningen af april 2025 udsendte Miljøstyrelsen
et brev til kommunerne vedr. puljer af affaldstilsyn, som den enkelte kommune
skal lave frem til 1. august 2025. I begge puljer er der bl.a. fokus på byggeri og
nedrivninger. Kommunerne skal dermed have fokus på f.eks. manglende sortering
eller risikofyldt oplag på byggepladsen i forbindelse med deres tilsyn. Ligeledes
styrkes kontrollen med affaldsforbrændingsanlæggene. Modtagekontrollen
understøtter reglerne om anmeldelse af byggeaffald ved, at det kun er det
3
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 530: Orientering om oplæg og bruttokataloger om jordhåndtering og bygge- og anlægsaffald, fra miljøministeren
3047065_0004.png
byggeaffald, der må forbrændes, som forbrændes. Derudover forventes et mere
ensartet tilsyn med indsamlingsvirksomheder, da denne opgave centraliseres til
Miljøstyrelsen.
Afholdelse af hybrid-seminar for bygge- og anlægsaffald
Miljøstyrelsen afholdte den 10. april 2025 et hybrid-seminar om korrekt
anmeldelse og håndtering af bygge- og anlægsaffald. Der var stor opbakning til
hybrid-seminaret, med ca. 300 deltagere. På hybrid-seminaret gav Miljøstyrelsen
en grundig gennemgang af gældende regler for anmeldelse, dokumentation og
kontrol af bygge- og anlægsaffald. Afslutningsvis præsenterede Miljøstyrelsen de
overordnede udfordringer og initiativer, som arbejdsgruppen har identificeret.
Initiativer, der kan iværksættes på kort bane
Initiativerne, der kan iværksættes på den korte bane, handler i særdeleshed om at
styrke tilsyn og håndhævelse, så det i højere grad opdages, og der rettes op på det,
når reglerne overtrædes.
Styrket håndhævelse ved kampagner om "best practices"
Indenfor gældende regler har visse kommuner demonstreret, at der kan
iværksættes konkrete tiltag, der fremmer regelefterlevelse herunder:
•
Kommunernes byggeafdeling skal give byggetilladelser til nedrivninger (herefter
"nedrivningstilladelser"). Kommunerne kan bruge denne oplysning til at
kontrollere, at der leveres affaldsanmeldelser på de projekter, hvor der er givet
nedrivningstilladelse, og dermed sikre at der laves affaldsanmeldelser for
samtlige nedrivninger. Hvis kommunen opdager, der ikke er lavet en
affaldsanmeldelse for en nedrivning, kan de give påbud.
•
Kommunerne skal stille et digitalt system til affaldsanmeldelser til rådighed. I
dette system kan de kræve, at affaldsanmeldelsen indeholder oplysninger om
bygherre, så denne kan kontaktes, såfremt anmeldelsen er mangelfuld.
•
Kommunerne kan indkalde bygherre til en samtale, såfremt der er udfordringer
med manglende eller mangelfuld anmeldelse.
•
Kommunerne kan implementere tiltag for at sikre bedre sporbarhed på
genbrugspladser, f.eks. kræve at der tages billeder af det afleverede affald.
•
Kommunerne kan implementere en praksis for håndtering af manglende
regelefterlevelse, såsom strakspåbud, indskærpelse og politianmeldelse (i
prioriteret rækkefølge).
Gennem webinarer og netværk understøtter KL videndeling, erfaringsopsamling
og best-practice mellem kommunerne.
Initiativer, der kan iværksættes på den lange bane
Følgende skitserer mulige initiativer, der kan iværksættes på den lange bane for at
højne efterlevelsen af regler for bygge- og anlægsaffald. Initiativerne er
struktureret som løsninger på de udfordringer, der er skitseret i
baggrundsafsnittet.
I nedenstående tabel fremgår et overblik over initiativerne, der kan iværksættes,
herunder forventede effekt på muligheden for at undgå omgåelse af regler og
4
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 530: Orientering om oplæg og bruttokataloger om jordhåndtering og bygge- og anlægsaffald, fra miljøministeren
3047065_0005.png
konsekvenser heraf. Tabellen har ikke været en del af dialogen med KL i
forbindelse med arbejdsgrupperne mellem KL, kommunerne og Miljøstyrelsen.
Effekt og konsekvenser opgøres i lav, mellem, høj.
Initiativ
Datasystem, der sikrer sporbarhed på bygge- og anlægsaffald
Styrket håndhævelse og tilsyn i kommunerne
Ansvar for affaldsanmeldelser placeres i visse tilfælde hos nedriver
Der gives ikke nedrivningstilladelse før, der er indgivet affaldsanmeldelse
Krav om, at affald fra nybyg skal anmeldes
Kvalitetskrav til miljøscreening og kortlægning, samt prøvetagere
Aktører, der har indvirkning på, at affaldsanmeldelsen følges, skal oplyses i
affaldsanmeldelsen
Transportører forpligtes til at følge affaldsanmeldelse
Modtageanlæggene skal afvise uanmeldt affald
Genbrugspladser skal udarbejde slutindberetning på bygge- og anlægsaffald
Højere straf i praksis
Strafforfølgelse
Effekt
Mellem
Mellem
Mellem
Høj
Lav
Høj
Mellem
Mellem
Mellem
Lav
Høj
Høj
Konsekvenser
Mellem
Lav
Mellem
Mellem
Høj
Høj
Lav
Lav
Mellem
Høj
Lav
Lav
Bygge- og anlægsaffald anmeldes
Bygherre er ansvarlig for, at bygge- og anlægsaffald over ét ton anmeldes
(fraktioner og mængder) til kommunen. Denne affaldsanmeldelse skal bidrage til
at sikre, at affaldet kan spores fra kilden dvs. selve nedrivningen, og at affaldet
håndteres korrekt indtil første affaldsmodtager.
Arbejdsgruppen kan imidlertid konstatere, at meget bygge- og anlægsaffald ikke
anmeldes pga. decideret snyd eller manglende viden om gældende regler. Mange
borgere, der skal have revet en bolig ned eller renoveret, kender ikke til kravet om
affaldsanmeldelse. Borgere forventer ofte, at det er den entreprenør, de har hyret
til at udføre nedrivningen, som er ansvarlig for at sikre, at nedrivningen sker i
overensstemmelse med gældende regler. I tillæg kan visse aktører have viden om,
at affaldet skal anmeldes, men opleve, at de sparer tid og måske penge ved ikke at
anmelde affaldet.
Ansvar for affaldsanmeldelser placeres i visse tilfælde hos nedriver
Ansvaret for affaldsanmeldelser af bygge- og anlægsaffald over ét ton, der udføres
af en entreprenør på vegne af en privat borger, kan placeres helt eller delvist hos
entreprenøren. Dermed placeret et retligt ansvar hos entreprenøren for at
udarbejde affaldsanmeldelsen, og borgerens evt. begrænsede viden vil ikke være
en barriere for, at der udarbejdes en affaldsanmeldelse.
Kommunerne må ikke give nedrivningstilladelse før, der er indgivet
affaldsanmeldelse
Kommunerne skal give byggetilladelse til nedrivninger (nedrivningstilladelse). Det
kan udnyttes, at kommunerne dermed har kendskab til nedrivninger, og der kan
stilles krav om, at det er en forudsætning for at få nedrivningstilladelse, at der er
indgivet en affaldsanmeldelse.
Krav om, at affald fra nybyg skal anmeldes
Der er ikke krav om, at affald for nybyg, som f.eks. afskær, skal anmeldes, fordi
affaldet som udgangspunkt er rent, og man har kendskab til indholdet af tilsatte
stoffer. Arbejdsgruppen har identificeret, at det er en særskilt udfordring, at der
ikke altid udarbejdes affaldsanmeldelser ved renoveringer. Det ses, at reglerne for
5
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 530: Orientering om oplæg og bruttokataloger om jordhåndtering og bygge- og anlægsaffald, fra miljøministeren
3047065_0006.png
anmeldelse omgås ved at sammenblande affald fra nedrivning og affald fra nye
materialer, hvormed affaldet kategoriseres som værende fra nybyg. Det kan
konstateres, at afskær og emballage skal sorteres separat, så denne
sammenblanding er allerede ulovlig i dag.
Der kan stilles krav om, at også affald fra nybyg skal anmeldes. Der vil evt. skulle
udvikles et separat affaldsanmeldelsessystem herfor.
Krav til kvaliteten af kortlægninger af problematiske stoffer
Bygherre er ansvarlig for, at bygge- og anlægsaffald over ét ton miljøscreenes for
problematiske stoffer. Såfremt der er risiko for, at affaldet indeholder
problematiske stoffer, skal bygherre sikre, at der udarbejdes en egentlig
miljøkortlægning af problematiske stoffer i affaldet. Denne miljøkortlægning skal
sendes til kommunen sammen med affaldsanmeldelsen.
Arbejdsgruppen har identificeret, at det er en udfordring, at de miljøkortlægninger
af problematiske stoffer, som kommunerne modtager, ofte er mangelfulde,
uoverskuelige eller ikke særligt veludførte. Det skyldes, at der ikke stilles
kvalitetskrav til kortlægninger. Derudover er der ingen krav til, hvem der kan
udføre hhv. en miljøscreening, prøvetagning og miljøkortlægning af problematiske
stoffer. Det indebærer, at der kan være konkurrencekonflikt, idet dem, der udfører
arbejdet, undertiden også betaler, og at affald med problematiske stoffer er dyrere
at håndtere end rent affald.
Kvalitetskrav til miljøscreening og -kortlægning, samt prøvetagere mv.
Der kan udvikles minimumskrav til, hvad en miljøkortlægningsrapport skal
indeholde. I tillæg kan der stilles krav om, at miljøkortlægningsrapport skal
udarbejdes af en uvildig tredjepart eller krav om at pågældende virksomhed er
certificeret for at sikre uvildighed. Endelig kan kommunen gives beføjelse til at
kunne afvise miljøkortlægninger, der er mangelfulde.
Affaldsanmeldelsen følges
Foruden manglende affaldsanmeldelser, har arbejdsgruppen identificeret det som
en udfordring, at affaldsanmeldelsen ikke altid følges. Det kan enten være, at
entreprenører ikke sorterer affaldet, som det fremgår af affaldsanmeldelsen, eller
at transportører ikke afleverer affaldet på det anlæg, som fremgår af
affaldsanmeldelsen. Det betyder, at sporbarheden på affaldet fjernes.
Aktører, der har indvirkning på, at affaldsanmeldelsen følges, skal oplyses i
affaldsanmeldelsen
Det kan gøres obligatorisk i affaldsanmeldelsen at oplyse, hvem der er hhv.
bygherre, entreprenør/nedriver, transportør/nedrivningsvirksomhed samt
modtageanlæg. Dertil kan bygherre gøres ansvarlig for at verificere og/eller
godkende affaldsanmeldelse, før den sendes til kommunen. På denne måde får
bygherre fuld information til at være ansvarlig for affaldsanmeldelsen. I tillæg
gives kommunen håndhævelsesmuligheder, idet alle aktører i værdikæden kan
identificeres og kontaktes.
6
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 530: Orientering om oplæg og bruttokataloger om jordhåndtering og bygge- og anlægsaffald, fra miljøministeren
3047065_0007.png
Transportører forpligtes til at følge affaldsanmeldelse
Transportører (affaldstransportører eller indsamlingsvirksomheder) kan forpligtes
til at følge affaldsanmeldelsen, hvormed de skal aflevere affaldet til det anlæg, der
fremgår af affaldsanmeldelsen.
Datasystem, der sikrer sporbarhed på bygge- og anlægsaffald
For nuværende skal kommunerne stille et system til rådighed til
affaldsanmeldelser. Det indebærer, at kommunerne anvender to forskellige
systemer. Der er konkrete udfordringer med, at kommunerne ikke kan følge
affaldet, når det f.eks. transporteres på tværs af kommunegrænser. Derudover har
der været stor forespørgsel på et centralt digitalt system, som kan bidrage til
generel sporbarhed af bygge- og anlægsaffald, ensartet praksis på tværs af
kommuner og bedre forudsætninger for at føre tilsyn med affaldsanmeldelser.
Miljøministeriet, KL og Danske Regioner har meldt en fælles IT-løsning for hhv.
jord og bygge- og anlægsaffald ind i den Fælles Offentlige Digitaliseringsstrategi
2026-2029 (FODS). Dette projekt har netop til at hensigt at integrere data og
dermed sikre bedre sporbarhed og give bedre forudsætninger for håndhævelse og
tilsyn.
Flere slutindberetning på bygge- og anlægsaffald
Modtageanlæg, som modtager bygge- og anlægsaffald fra affaldstransportør eller
indsamlingsvirksomhed mhp. eftersortering og forbehandling, er forpligtede til at
sende en slutindberetning til kommunen for det bygge- og anlægsaffald, de
modtager. Hensigten er, at bygge- og anlægsaffald skal kunne spores fra selve
kilden og frem til det første anlæg, der håndterer bygge- og anlægsaffaldet.
Arbejdsgruppen har dog identificeret, at kommuner ikke altid modtager disse
slutindberetninger. Dette skyldes iflg. modtageanlæggene, at affaldet ikke har
været anmeldt, og at modtageanlæggene dermed ikke kan lave
slutindberetningerne. Dette vil således kunne løses tidligere i værdikæden ved at
sikre, at affaldet faktisk anmeldes. Dertil kan kravene til modtageanlæg skærpes.
Modtageanlæggene skal afvise uanmeldt affald
Der kan stilles krav om, at modtageanlæg ikke må tage imod uanmeldt affald. I dag
ønsker ingen modtageanlæg at afvise uanmeldt affald, fordi de er bekymrede for,
at affaldet i så fald blot transporteres til et andet modtageanlæg, hvormed de
mister forretning. Dette kan enten fastsættes i bekendtgørelseskrav eller som
vilkår for miljøgodkendelse, idet modtageanlæg er omfattet krav om
miljøgodkendelse.
Sporbarhed på bygge- og anlægsaffald, der ender på genbrugspladser
Genbrugspladser er undtaget krav om at skulle lave slutindberetning på det affald,
de modtager. Derudover er der ingen regler for, at de skal se affaldsanmeldelser.
Dermed har genbrugspladserne ikke kendskab til evt. anmeldelser eller
kortlægning af problematiske stoffer. Der kan dog lande forurenet affald på
genbrugspladserne, og dette affald risikeres sammenblandet med rent affald. Der
kan stilles krav om, at genbrugspladserne skal facilitere sortering af affald på
baggrund af risikoparametre, og i praksis vil genbrugspladserne være afhængige
af, at brugerne sorterer korrekt.
7
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 530: Orientering om oplæg og bruttokataloger om jordhåndtering og bygge- og anlægsaffald, fra miljøministeren
3047065_0008.png
Genbrugspladser skal udarbejde slutindberetning på bygge- og anlægsaffald
Der kan stilles krav om, at genbrugspladser sidestilles med øvrige modtageanlæg,
dvs. at de skal udarbejde slutindberetninger på det modtagne affald. Dermed får
genbrugspladserne adgang til affaldsanmeldelser og kan kontrollere, om det affald
de modtager, er forurenet, og i så fald, hvordan det skal håndteres.
Strafforfølgelse og højere bøder
Der er i reglerne gode muligheder for at fastsætte høje bøder, i praksis forlyder det
dog, at bøderne er så lave, at der er økonomisk incitament til at begå regelbrud.
Der findes ikke en egentlig kortlægning af bødestørrelser for brud på bygge- og
anlægsaffaldsreglerne. En relateret problemstilling er, at regelbrud ikke altid
strafforfølges, selvom dette opdages. Det skyldes manglende politianmeldelse eller
manglende prioritering i kommunen, politiet og/eller anklagemyndighed. Det kan
skyldes, at bevisbyrden er svær at løfte, manglende kompetencer, ressourcer og
politisk prioritering.
Højere straf i praksis
Der kan udarbejdes en kortlægning af bødestørrelser for brud på regler med
bygge- og anlægsaffald. Dette kan gøres ved at bede kommunerne indmelde
politianmeldelser og anbefalede bødestørrelser, og efterfølgende, inden den
prioriteres, bede Rigspolitiet finde afgørelser på de konkrete sager samt anføre
liggetid for sagen. På den baggrund kan der indledes dialog med kommuner,
Politi- og Anklagemyndighed for at sikre hensigtsmæssig praksis, og at der gives
passende og proportionale bøder.
Øget strafforfølgelse
Der kan afsættes ressourcer i Politi- og Anklagemyndighed til at opbygge
kompetencer og prioritere håndtering af overtrædelser med bygge- og
anlægsaffald. I tillæg kan der i kommunerne laves vejledende materiale, så
politianmeldelser nemt kan udføres og for at sikre, at det bliver almindelig praksis
i kommunerne, såfremt påbud ikke fører til, at der ikke rettes ind.
8