Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 530
Offentligt
3047064_0001.png
NOTAT
Affald og Data
J.nr. 2025 - 37089
Ref. jesje, malni, chhau, sarpo
Den 23. maj 2025
Bidrag til beslutningsgrundlag vedr. forbedring af regler og
praksis omkring jordflytninger
Problemstilling
Miljøstyrelsen er gjort bekendt med flere eksempler på, at der er udfordringer med efterlevelse af regler
for håndtering af jord. Disse indikationer kommer både fra medieproduktioner, som TV2-
dokumentaren "Den Sorte Svane", fra kommunerne og fra branchen selv. På den baggrund er der blevet
nedsat en arbejdsgruppe mellem KL, Miljøstyrelsen og en række kommuner, der har haft til opgave at
identificere konkrete udfordringer i forbindelse med jordflytninger, samt identificere mulige løsninger
herpå (herefter "arbejdsgruppen").
Miljøstyrelsen har samlet et udvalg af de væsentligste forslag til handlinger og ændringer, der kan øge
opdagelsesgraden ved svindel og adressere øget sporbarhed, skærpet kontrol og ensartet praksis.
I det følgende beskrives resultatet af arbejdet.
Initiativerne ”jord som ressource”, ”forbud
mod
udlægning af jord i sårbare grundvandsdannede områder”
samt initiativet om håndhævelse og
bødestraffe har ikke været konkret drøftet i arbejdsgruppen. Det er initiativer, der er foreslået af
henholdsvis Miljøstyrelsen og Miljø- og Ligestillingsministeriets departement på baggrund af sager om
svindel med jord og dialog med relevante aktører samt branchen.
Baggrund
I Danmark flyttes der årligt store mængder jord. Den jord, der flyttes, er typisk overskudsjord i
forbindelse med bygge- og anlægsarbejde, men kan også stamme fra oprensning af forurenede grunde.
Jorden omfatter derfor både ren jord, lettere forurenet jord og kraftigt forurenet jord. Størstedelen af
den jord, der flyttes, vil typisk være ren eller lettere forurenet
1
.
Regulering og flytning af jord
Jordflytningsområdet i Danmark reguleres gennem jordflytningsbekendtgørelsen, men tilsynet med
området har altid været et tillidsbaseret system, som i højere grad er baseret på dialog og samarbejde
end kontrol og sanktioner. Dette giver branchen en stor grad af frihed.
Flytning af jord skal anmeldes til kommunen, hvis flytningen omfatter forurenet jord, jord fra kortlagte
arealer, jord fra områdeklassificerede arealer, jord fra offentlig vej samt jord fra godkendte
jordmodtageanlæg.
1
https://www.regionh.dk/klima-og-miljoe/raastoffer/Publikationer-om-
raastoffer/Documents/Rapport%20-
%20Analyse%20af%20jordstr%C3%B8mme,%20september%202024.PDF
Miljøstyrelsen
• Tolderlundsvej 5 • 5000 Odense C •
Tlf. 72 54 40 00
• CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 530: Orientering om oplæg og bruttokataloger om jordhåndtering og bygge- og anlægsaffald, fra miljøministeren
3047064_0002.png
Kommunerne har i dag ikke et fælles IT-system til håndtering af anmeldelser om flytning af jord.
Forskellige private aktører har udviklet IT-systemer, der kan håndtere anmeldelser af jord, som
hovedparten af kommunerne anvender. I og med at der er tale om forskellige systemer, der ikke
kommunikerer med hinanden, og da ikke alle kommuner anvender IT-systemerne, er det svært for
kommunerne at følge jordstrømmene, når jord flyttes på tværs af kommunegrænser.
I 2017 gennemførte Miljøstyrelsen en jordstrømsanalyse, hvor der bl.a. blev set på, hvor store mængder
jord der flyttes i Danmark. Analysen viste, at der på landsplan anmeldes flytning af 10-12 mio. ton jord
årligt. De seneste tal fra Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem viser, at der i 2023 er håndteret ca. 9 mio.
ton jord, fordelt på ca. 3 mio. ton forurenet jord og ca. 6 mio. ton uforurenet jord. De 9 mio. ton jord,
der er håndteret i 2023, inkluderer alene den jord, der er håndteret som affald. Derudover flyttes en
ukendt mængde jord, som ikke er anmeldepligtig, og derfor vil det reelle tal være væsentligt højere. Da
der fortsat er høj byggeaktivitet i Danmark, tyder det ikke på, at mængden af jord, der flyttes, skulle være
faldende.
Miljøstyrelsen har i maj 2025 igangsat en ny jordstrømsanalyse. Denne analyse skal være med til at
belyse, hvor store mængder jord der samlet set flyttes i Danmark, hvor jorden ender, og hvor meget jord
der forventes flyttet i de kommende år. Analysen forventes færdiggjort ultimo november 2025.
Miljøstyrelsen har, med baggrund i samarbejdet i arbejdsgruppen for jord, peget på to overordnede
hovedudfordringer:
•
•
Øget sporbarhed
Skærpet kontrol og ensartet praksis
Ud over initiativerne i arbejdsgruppen er Miljø- og Ligestillingsministeriet i samarbejde med
Justitsministeriet, Rigspolitiet og Rigsadvokaten ved at se på den tredje hovedudfordring:
•
Øget fokus på håndhævelse og bødestraffe
I det følgende notat skitseres initiativer, der udspringer af arbejdsgruppen og input fra branchen (ARI,
Danske Vandværker, Eurofins, forskere og Miljø- og Ligestillingsministeriet), og som er yderligere
kvalificeret af Miljøstyrelsen.
Øget sporbarhed
En identificeret udfordring på området er, at der overordnet mangler gennemsigtighed og sporbarhed,
hvilket giver myndighederne (kommunerne og politiet) udfordringer med at følge jordstrømmene og
håndhæve reglerne med deraf følgende risiko for snyd og omgåelse af reglerne.
Al jord skal anmeldes til kommunen
I dag skal alene flytning af jord, der på grund af menneskelig påvirkning kan have skadelig virkning på
natur, miljø og menneskers sundhed, anmeldes til kommunen. Det kan konstateres, at der i dag i flere
tilfælde flyttes store mængder jord fx fra landzonen, som ikke er anmeldepligtigt og derfor ikke anmeldes
til kommunen. Dette vanskeliggør muligheden for, at følge og kontrollere alle jordstrømmene. For at
øge sporbarheden og skabe et bedre overblik over jordstrømme, kan reglerne ændres, så al jord
fremadrettet skal anmeldes. Dette vil kræve en lovændring.
Miljøstyrelsen har igangsat en jordstrømsanalyse. Denne analyse vil danne grundlag for at kunne
vurdere de nærmere konsekvenser ved at indføre krav om, at al jord skal anmeldes, da analysen vil give
estimater for, hvor meget jord der i alt flyttes i Danmark.
2
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 530: Orientering om oplæg og bruttokataloger om jordhåndtering og bygge- og anlægsaffald, fra miljøministeren
3047064_0003.png
Udvikling af en fælles IT-løsning
Data om jordflytninger håndteres i dag i forskellige systemer. Data om oprindelse, analyser og transport
håndteres i dag i forskellige IT-systemer uden fælles datastandarder. Dette medfører, at sporbarheden
og muligheden for at følge jordstrømmene på tværs af kommuner er vanskelig. Det er desuden svært at
skabe et samlet overblik og sikre en optimal videndeling på tværs af værdikæden, som består af
forskellige aktører (kommuner, transportører, rådgivere og modtageanlæg).
Regeringen har i samarbejde med regionerne og kommunerne besluttet at igangsætte arbejdet med et
fælles offentligt it-system, der skal skabe overblik over byggeaffald og jordflytninger og dermed gøre det
nemmere for kommunerne at opdage fejl og svindel med forurenet jord. Der afsættes 17,6 mio. kr. i
perioden 2026-2029 til projektet. Ved at samle informationerne om jordflytningen ét sted og anvende
ensartede datastandarder styrkes både datakvalitet og gennemsigtighed, hvilket danner grundlag for
bedre og mere ensartede beslutninger
–
lokalt såvel som nationalt.
Udviklingen af en IT-løsning vil skulle ske i etaper over en periode på ca. fire år. Hvor første etape tager
afsæt i en grundig kortlægning af behov og udfordringer hos kommuner og branchen generelt. På den
baggrund defineres en løsning, der bygger på fælles forståelse af udfordringerne og en løsning, der bedst
afdækker dette. Næste etape er selve udviklingen af løsningen, og dette bør ske med fokus på sporbarhed
og effektiv datadeling mellem aktørerne. Den sidste etape er den varige drift af systemet, som er udover
selve udviklingsprojektet.
Skærpet kontrol og ensartet praksis
En identificeret udfordring er, at der er forskellig praksis i kommunerne, så branchen oplever, at der
ikke stilles de samme krav alle steder, ligesom der er identificeret et behov for skærpet kontrol med
reglerne.
Øgede krav til anmeldelsen
Kvaliteten af de anmeldelser, der indsendes, er ofte utilstrækkelig. Kommunerne oplever, at anmeldelser
om jordflytninger mangler væsentlige oplysninger, som fx hvor og hvordan jordprøver er udtaget. Uden
disse oplysninger er det vanskeligt for kommunerne at vurdere, om jordprøverne er udtaget
repræsentativt, og om analyserne er pålidelige. Det medfører behov for supplerende sagsbehandling,
som forsinker processen. For at tydeliggøre kravene til ansøgere og lette kommunernes sagsbehandling
og derved sikre en mere ensartet og pålidelig dokumentation af jordflytninger, kan
jordflytningsbekendtgørelsens udbygges med konkrete krav om mere detaljerede oplysninger om
prøvetagningen og analyserne.
Anvendelse af jord
Der kan igangsættes et projekt, hvor Miljøstyrelsen og relevante myndigheder skal vurdere muligheden
for klarere regler og vejledning om regler, der har fokus på høj miljøbeskyttelse og korrekt anvendelse
af jord, med hensyntagen til, at der skal ske effektiv regulering, så der undgås unødigt bureaukrati.
Derudover kan der udvikles kriterier, som kommunerne kan bruge i deres tilladelser, som bedre
beskytter grundvand og miljø end de nuværende, ved at tilpasse kravene til jordens anvendelse og de
lokale miljøforhold. Ved at udvikle klare regler, vejledninger og kriterier tilpasses kravene bedre til
jordens faktiske anvendelse og de lokale miljøforhold, hvilket mindsker risikoen for miljøet. Samtidig
kan sagsbehandlingen gøres lettere for kommunerne og skabe større gennemsigtighed i anvendelsen af
jord.
3
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 530: Orientering om oplæg og bruttokataloger om jordhåndtering og bygge- og anlægsaffald, fra miljøministeren
3047064_0004.png
Initiativet vil kræve en forudgående og omfattende analyse, for der kan træffes beslutninger om nye
regler for anvendelsen af jord.
Forbud mod udlægning af jord i sårbare grundvandsdannende områder
Inden for initiativet "anvendelsen af jord" i sårbare vandindvindingsområder er der et særligt
vidensbehov i forhold til, hvordan miljøfremmede stoffer, som kan udvaskes fra jord, påvirker
drikkevandsforsyningen. Derfor er fokus i initiativet særligt rettet mod at udvikle en ramme for
anvendelsen af jord, der udlægges i netop disse sårbare områder, men vil forventeligt kunne anvendes
bredere og forud for en evt. rammesætning. Den viden, der fremkommer i projektet vil kunne danne
grundlag for, at myndighederne kan fastsætte krav til både anvendelse, mængder, grænseværdier og
analysekrav, hvis jord ønskes udlagt i sårbare vandindvindingsområder.
Danske Vandværker har foreslået et forbud mod udlægning af jord i grundvandsparker og BNBO.
Initiativet vil ifølge Danske Vandværker have en positiv effekt på beskyttelsen af drikkevandet ved at
reducere risikoen for forurening fra miljøfarlige stoffer, der kan udvaskes fra udlagt jord i sårbare
grundvandsområder. Initiativet er så omfattende, at det foreslås set som et projekt.
Der udarbejdes i efteråret 2025 en endelig beskrivelse af forskningsprojektet. Der er afsat midler til
forskningsprojektet i 2026-2027. Den endelige økonomiske ramme fastsættes endeligt i efteråret 2025,
når rammerne for forskningsprojektet forelægger. Forskningsprojektet skal belyse miljøeffekter og på
den baggrund samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at forbyde eller regulere udlægning
af jord i sårbare grundvandsdannende områder. På baggrund af denne viden kan der træffes beslutning
om passende rammer, der kan spænde fra et fuldstændigt forbud til fastsatte krav for jordudlægning
med indhold af miljøfarlige stoffer. Implementeringen kan kræve ændringer i lovgivningen.
Tilføjelse af kulbrinter til jordflytningsbekendtgørelsen
På nuværende tidspunkt foreligger der ikke en ensartet praksis for kategorisering af jord, der flyttes,
ligesom kvaliteten af den tilhørende prøvetagning er varierende. Ifølge jordflytningsbekendtgørelsen
påhviler det den enkelte kommune at fastsætte krav til, hvilke analyser der skal udføres på den jord, der
flyttes. Den manglende fastsættelse af forureningskategorier for kulbrinter (olieprodukter) i
jordflytningsbekendtgørelsen medfører, at kommunerne selv må foretage en individuel kategorisering
af forureningsgraden for jord med kulbrinteindhold. Da kulbrinteforurening omfatter en stor del af den
jord, der flyttes, skaber dette en usikkerhed og inkonsistens i sagsbehandlingen.
Jordflytningsbekendtgørelsen stiller krav om analyse for kulbrinter (olieprodukter) i diffus forurenet
jord, men indeholder ikke kriterier for kategorisering af jord med kulbrinter. Dette overlades i dag til
kommunerne. Da stort set al flyttet jord i byområder analyseres for kulbrinter, kan en tilføjelse af
kulbrinter til kategoriseringskriterierne i jordflytningsbekendtgørelsen være med til at ensrette praksis.
Dette kræver en opdatering af kategorierne for forurenet jord i jordflytningsbekendtgørelsen.
Kommunerne foretager allerede en kategorisering af jorden, hvori kulbrinter indgår som en integreret
del.
Certificering eller akkreditering af prøvetager
Et muligt tiltag, som kan hjælpe med at løfte fagligheden af prøvetager, er indførelse enten af en
certificeringsordning eller en akkrediteringsordning.
Ved en akkrediteringsordning vil prøvetagning skulle udføres af en akkrediteret virksomhed, som er
akkrediteret til prøvetagning af jord. Det vil være DANAK, Den Danske Akkrediteringsfond, der
udsteder en akkreditering til de virksomheder, som skal akkrediteres til prøvetagning.
4
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 530: Orientering om oplæg og bruttokataloger om jordhåndtering og bygge- og anlægsaffald, fra miljøministeren
3047064_0005.png
Et mindre omkostningstungt alternativ vil være, at der indføres krav i bekendtgørelsen om, at jordprøver
altid udtages af en person, som har opnået en certificering til prøvetagning. Her vil prøvetagning kunne
udføres af en person, som har opnået en certificering. Certificeringsorganet skal være akkrediteret til
dette af DANAK. Akkreditering gives til virksomheder, mens certificering omfatter enkeltpersoner og
certificering er derfor mindre ressourcekrævende. Derudover er det overvejet, om en uvildig trediepart
kan kontrollere korrekt udførelse af prøvetagning og prøvernes placering.
En sådan ordning kan bidrage til en mere korrekt og ensartet prøvetagning, hvilket kan være med til at
øge sikkerheden for, at de udtagne prøver er repræsentative for den pågældende jord.
Udsigten til eventuelt tab af akkreditering eller certificering ved ikke at overholde reglerne kan have en
præventiv effekt og dermed mindske risikoen for snyd med prøvetagning. Dette vil dog kræve
indførelsen af en sanktionsmulighed, idet sådanne regler ikke eksisterer i dag. Indførelsen af krav om
akkrediteret eller personcertificeret prøvetagning kan føre til kapacitetsproblemer og forsinkelser, hvis
kvalificerede aktører er for få. Kravet om uvildige tredjepartsaktører kan sikre objektivitet. Der kan være
uklarhed om, hvilke krav denne aktør skal overholde. Dette skal holdes oppe imod den umiddelbare
vurdering af, at det er udbredt praksis
–
især for større bygge- og anlægsprojekter -, at jordprøver
udtages af miljørådgivere, og at disse forventes at udføre opgaver under ansvar og med
uafhængighedskrav.
Prøvetagningsstrategi
Hvis der er et ønske om at sikre ensartet og repræsentativ prøvetagning af jord kan en mulig løsning
være, at der gennemføres en analyse af gældende metoder og praksis. På baggrund heraf kan der
udarbejdes en opdatering af jordflytningsbekendtgørelsen med præcise krav til prøveudtagning,
herunder prøvetype, antal, placering samt krav til mærkning og dokumentation.
Initiativet kan bidrage til at sikre en mere repræsentativ og ensartethed i prøvetagningen af jord.
En ensretning af procedurer for prøvetagning kan endvidere være med til at fremme ensartethed og
præcision i analyseresultaterne, hvilket understøtter udarbejdelsen af pålidelige og sammenlignelige
data. En klar, standardiseret og dokumenteret proces kan desuden styrke tilliden til
prøvetagningsresultater blandt både borgere og relevante myndigheder.
Give modtagekommunen mulighed for at kræve yderligere dokumentation
I de gældende regler har modtagekommunen ikke mulighed for at bede om yderligere oplysninger i
anmeldelsen, da det forudsættes, at kommunen, hvor jorden opgraves, har anmodet om alle de
nødvendige oplysninger. Modtagekommunen har kun mulighed for at gøre indsigelse mod anmeldelsen,
hvis de ikke er tilfredse med de oplysninger, der blev fremsendt. Her vil jordforureningsloven potentielt
skulle ændres, så modtagekommunen kan anmode om yderligere oplysninger.
Risikoen for dobbeltregulering skal granskes før indførelsen af forslaget, da modtagekommunen i dag
har mulighed for at stille krav til dokumentation i tilladelser eller godkendelser til anvendelse af jorden.
Begrænse ansvar til en enkelt aktør på markedet
På nuværende tidspunkt kan det aftales mellem parterne, hvem der har ansvaret for selve flytningen af
jorden, og dermed hvem der er ansvarlig for at anmelde jorden til kommunen.
Med henblik på, at kommunerne nemmere kan håndhæve reglerne, kan det i
jordflytningsbekendtgørelsen begrænses, hvilken aktør der har ansvaret for at sikre, at der sker en
korrekt jordanmeldelse til kommunen. Initiativet vil potentielt kræve en ændring af
5
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 530: Orientering om oplæg og bruttokataloger om jordhåndtering og bygge- og anlægsaffald, fra miljøministeren
3047064_0006.png
jordforureningsloven, da jordforureningslovens lovbemærkninger forudsætter, at det skal være
personen, der flytter jorden, som har ansvaret for at anmelde jordflytningen til kommunen.
Fjerne undtagelsen om at modtagekommuner ikke skal orienteres ved aflevering
af jord til modtageanlæg
På nuværende tidspunkt skal modtagekommunen ikke orienteres om anmeldelsen af jord, hvis jorden
flyttes til et godkendt modtageanlæg i kommunen. Modtagekommunen har derfor ikke mulighed for at
spore, hvor jorden på modtageanlægget kommer fra.
For at imødekomme denne problemstilling, kan undtagelsen om, at modtagekommunen ikke skal
orienteres ved flytning af jord til et modtageanlæg, slettes. Derved får modtagekommunen at vide, hvis
der flyttes jord til et modtageanlæg i deres kommune.
Jord som ressource
Initiativet vil øge forståelsen for, hvordan jord kan udnyttes bedre lokalt og som erstatning for primære
råstoffer. Det kan konstateres, at der flyttes store mængder jord i Danmark, både lokalt og på tværs af
kommunegrænser. I Danmark ses ind i en mangel på råstoffer. Jord bør i den sammenhæng i højere
grad ses som en ressource, så jord bl.a. kan anvendes i nyttiggørelsesprojekter fremfor kun at blive
bortskaffet.
Der kan gennemføres et tværgående projekt, der skal sikre grundlaget for at udarbejde en strategi for
anvendelse af jord som ressource i Danmark. Her vil man kortlægge barrierer og muligheder for at bruge
jord som erstatning for primære råstoffer og udvikle et idekatalog til øget genanvendelse. Projektet skal
inddrage relevante ministerier og styrelser for at sikre effektive løsninger.
Øget fokus på håndhævelse og bødestraffe
For at mindske incitamentet til snyd med håndtering af jord og bygge- og anlægsaffald ses på
muligheden for at skærpe bødestraffe og derved afskrække aktører på markedet fra at overtræde
reglerne.
Miljø- og Ligestillingsministeriet har afholdt møde med Rigsadvokaten og Rigspolitiet om, hvad praksis
for straf er i dag. På den baggrund igangsættes en kortlægning af praksis for bøder med bidrag fra
kommuner og politi. På baggrund af denne kortlægning vil Miljø- og Ligestillingsministeriet beslutte om
og evt. hvordan strafniveauet bør skærpes, f.eks. ved at indsætte bødekatalog i bemærkninger til
jordforureningsloven.
Særligt vil der være fokus på muligheden for lovforslag med bødekatalog (og evt. højere straffe), øget
vejledning til kommunerne om håndhævelse og straf (hjælp til kommunerne frem mod lovændring)
samt udbredelse af best-practices for håndhævelse i kommunerne.
Manglende efterlevelse af regler for håndtering af jord, har været drivende for at styrke sporbarheden af
jord og skærpe kontrol for at mindske incitamentet til snyd. Derfor er der i nedenstående tabel 1 oplistet
en kvalitativ vurdering af effekten på at mindske omgåelsen af reglerne. Vurderingen er lavet på
baggrund af erfaringer på områderne og dialogen i arbejdsgrupperne samt møder med KL, eksperter og
branchen.
6
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 530: Orientering om oplæg og bruttokataloger om jordhåndtering og bygge- og anlægsaffald, fra miljøministeren
3047064_0007.png
Initiativ
Al jord skal anmeldes til
kommunen
Udvikling af en fælles IT-løsning
Øgede krav til anmeldelsen
Anvendelse af jord
Forbud mod udlægning af jord i
sårbare grundvandsdannede
områder - vidensprojekt
Tilføjelse af kulbrinter til
jordflytningsbekendtgørelsen
Certificering eller akkreditering af
prøvetager
Prøvetagningsstrategi
Give modtagekommunen mulighed
for at kræve yderligere
dokumentation
Begrænse ansvar til en enkelt aktør
på markedet
Fjerne undtagelsen om at
modtagekommuner ikke skal
orienteres ved aflevering af jord til
modtageanlæg
Jord som ressource
Øget fokus på håndhævelse og
bødestraffe
Effekt på omgåelse af
regler
Mellem
Høj
Mellem
Lav
1
Erhvervsøkonomiske
konsekvenser
3
Høj
Lav
Lav-mellem
Høj
Mellem-høj
Mellem
Lav
Lav-høj
2
Lav
Lav
Lav
Høj
Mellem
Mellem
Høj
Mellem
Lav
Lav
Mellem
Høj
Lav
Lav
Tabel 1: Initiativernes effekt omgåelsen af regler og mindske incitamentet for snyd. Tabellen har ikke været en del af dialogen med
KL i forbindelse med arbejdsgrupperne mellem KL, kommunerne og Miljøstyrelsen. Effekt og konsekvenser opgøres i lav, mellem,
høj.
1
Initiativet
indeholder et projekt, der skal belyse, hvordan Miljøstyrelsen og andre relevante regeludstedere kan, indføre klare
regler og vejledninger, sikre høj miljøbeskyttelse, tydeliggøre opdeling af regler og rammer for flytning og anvendelse af jord, samt
lave tydelige regler og bl.a. mindske incitamentet til snyd i håndtering og anvendelse af jord.
2
Afhænger
af, om der kan indføres sanktionsmuligheder. Initiativet om håndhævelse og bødestraffe ser bredt på at mindske
incitamenter for snyd.
3
De
erhvervsøkonomiske konsekvenser er baseret på et ukonsolideret skøn, udarbejdet med afsæt i Miljøstyrelsens erfaringer og
branchekendskab.
7