Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 525
Offentligt
Lindelse 19-06-2025
Til Jacob Jensen
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.
Min forespørgsel går på Bovaer.
Det er ret foruroligende, at man tillader dette middel i vores fødevarer.
Det er et kemisk tilsætningsstof, der tilsættes køernes foder, men ikke
de økologiske køers foder. Udover evt bivirkninger, som forbrugerne ikke
oplyses om, skal køerne forblive i stalden. Det er jo ikke dyrevelfærd?
Men det er mere vigtigt, at køerne fiser mindre, end at de har et
anstændigt liv? Hvis Bovaer er så uskadeligt, hvorfor tvinges økologiske
landmænd så ikke til at bruge det? Jeg må give økologiske landmænd ret
i, at langtidseffekterne ved brug af Bovaer ikke er undersøgt godt nok.
I Norge er der allerede tale om at tvinge Bovaer i alle firbenede
drøvtyggere inkl ammekøer. Altså også får og geder. Vil det også ske i
Danmark?
Mht til grøn trepart, grøn omstilling osv. Når køerne ikke kommer på
græs, mangler kokasserne på markerne. Hele det naturlige system falder
fra hinanden. Når koen kommer på græs, fremmes biodiversiteten over
og under jorden. Alle de ting gør, at Bovaer er unødvendigt.
Jeg har læst mig til, at Det Økonomiske Råd og Klimarådet advarer imod
at give teknologispecifikke tilskud. De råd overhører I helt?
Nu er det bevist, at Bovaer efterlader NOPA (3-nitrooxypropionsyre),
som er et nedbrydningsprodukt af 3-nitrooxypropanol (3-NOP), det
aktive stof i fodertilsætningsstoffet Bovaer. Hidtil er det kun mælken,
man taler om, men snart kommer kødet vel med i debatten?
MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 525: Henvendelse af 19/6-25 fra Eva Terndrup, Rudkøbing, om bovaer
Fødevarestyrelsen har ændret sin information om Bovaer, efter mediet
Psst har publiceret en artikelserie om netop Bovaer og dets skadelige
virkninger på køerne og mælken.
Så nu spørger jeg ministeren, om ministeren stadig finder det
betryggende at anvende fodertilsætningsstoffet Bovaer i køernes foder?
Vil ministeren høre efter økologerne og Fødevarestyrelsen og stoppe med
at anvende Bovaer?
Skal forbrugerne være forsøgsdyr i et spil, man ikke har undersøgt godt
nok?
Tvinger EU medlemmerne til dette forsøg?
Ser frem til et godt og seriøst svar.
På forhånd tak!
Eva Terndrup
Kirkegade 11 Lindelse
5900 Rudkøbing