Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 515
Offentligt
3043828_0001.png
Klimamærket for fødevarer er et forbrugermærke lavet
af klimahensyn – det gør mærket til en succes
Dok. 323362
17. juni 2025
Kære Miljø- og Fødevareudvalg
Det er planlagt, at den endelige model for det kommende klimamærke for fødevarer skal præsenteres for
forligskredsen på et møde formodentligt d. 27. juni. Forbrugerrådet Tænk har længe set frem til, at klima-
mærket bliver en realitet, da vi mener, det kan være et godt redskab for forbrugere, der ønsker at købe
mindre klimabelastende fødevarer.
En meget bred sammensat arbejdsgruppe afleverede for over to år siden en gennemarbejdet rapport om
kravene til det kommende klimamærke for fødevarer til fødevareministeren. Siden har vi ventet på mærket.
Desværre er der nu noget, der tyder på, at ventetiden har ført til en fornyet debat om klimamærket og dets
udformning. Der er uden tvivl mange interesser i spil, og ikke alle er i overensstemmelse med rapportens
anbefalinger. Derfor vil Forbrugerrådet Tænk gerne gentage de krav, som vi og rapporten fremhæver for,
at mærket netop skal blive en tiltrængt hjælp til forbrugerne, og som er afgørende for, at et kommende kli-
mamærke bliver troværdigt og får en væsentlig effekt.
Klimamærket er et
forbrugermærke
og er lavet af
klimahensyn.
Førsteprioriteten er derfor, at mærket
skal gøre det lettere for forbrugerne at købe fødevarer, som er mindre klimabelastende. Derfor skal mær-
ket udformes, så det giver den bedste effekt på forbrugeradfærd og klimahensyn:
1)
Vi bruger som forbruger typisk kun få sekunder på at vælge en fødevare i supermarkedet. Derfor
bør, mærket kun have
fem trin,
da flere trin vil gøre det sværere for forbrugeren at bruge mærket
i indkøbssituationen. Konkurrence- og forbrugerstyrelsens undersøgelse bakker op om fem trin.
2)
Farverne
i trinene på skalaen skal være
afbalancerede,
så der er lige mange i de grønne og
rødlige nuancer – inspireret af et
trafiklys
(rød-gul-grøn), som er nemt at afkode.
3)
Grænserne mellem mærkets skalatrin skal sættes således, at alle lamme-, okse- og kalvekødsty-
per kommer i
den mest klimabelastende kategori (det mest mørkerøde trin),
da det er her,
der virkelig er et stort klimapotentiale ved ændret forbrugeradfærd. Mærket har ikke til formål at
vise nuanceforskelle mellem disse kødtyper eller deres oprindelse, men skal derimod guide for-
brugeren mod de mere lyse kødtyper og flere plantebaserede fødevarer.
Vi håber, at forbruger- og klimahensynet vil være fremtrædende i det endelige klimamærke. Vi står gerne
til rådighed for eventuelle uddybende spørgsmål eller ønske om dialog.
Venlig hilsen
Maja Effersøe Khan
Karin Breck
Fødevarepolitisk rådgiver
Politisk- og udviklingschef
Ryesgade 3A, 2. th, DK-2200 København N, T +45 7741 7741, www.taenk.dk