MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 511: Orientering om Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 11. juni 2025 om miljøgodkendelse til Skærbækværket, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 511
Offentligt

Dato: 11. juni 2025

Sagsnr.: 24/11139

Klagenr.: 1067695

Sagsbehandler: BBMI

AFGØRELSE FRA MILJØ- OG FØDEVAREKLAGENÆVNET

Miljø- og

Fødevareklagenævnet

Toldboden 2

8800 Viborg

OPHÆVELSE OG HJEMVISNING i sag om miljøgodkendelse af

Skærbækværkets udledning af renset spildevand til Kolding Fjord

Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter miljøbeskyttel-

seslovens § 33, stk. 1, jf. § 34, stk. 5, jf. § 91, stk. 1.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Miljøstyrelsens afgørelse af 3.

oktober 2024 om miljøgodkendelse af udledning af renset spildevand til

Kolding Fjord fra Skærbækværket beliggende matr.nr. 4d Skærbæk By,

Taulov og hjemviser sagen til fornyet behandling.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbrin-

ges for anden administrativ myndighed, jf. § 17, stk. 1, i lov om Miljø- og

Fødevareklagenævnet

og gebyrbekendtgørelsens § 2, stk. 6.

Eventuel

retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. mil-

jøbeskyttelseslovens § 101, stk. 1.

Afgørelsen er truffet af nævnet, jf. § 1 i lov om Miljø- og Fødevareklage-

nævnet, der i overensstemmelse med miljøbeskyttelseslovens § 91, stk. 1,

har behandlet sagen i nævnets afdeling 5, jf. § 3, stk. 1, nr. 5, i lov om

Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Tlf.: 72 40 56 00

CVR-nr.: 37795526

Nævnets e-mail:

[email protected]

www.naevneneshus.dk

Lovbekendtgørelse nr. 1093 af 11. oktober 2024 om miljøbeskyttelse.

Lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet som senest ændret ved

lov nr. 640 af 11. juni 2024 om ændring af lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet mv.

Bekendtgørelse nr. 132 af 30. januar 2017 om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fø-

devareklagenævnet mv.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 511: Orientering om Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 11. juni 2025 om miljøgodkendelse til Skærbækværket, fra miljøministeren

1. Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Afgørelsen er den 31. oktober 2024 påklaget til Miljø- og Fødevareklage-

nævnet af Danmarks Naturfredningsforening.

Klager har navnlig anført, at

enhver tilledning af en række metaller, hvor miljøkvalitetskravet i

forvejen er overskredet i recipienten, ikke kan accepteres, og

en række af de anvendte fremgangsmåder fra Miljøstyrelsens FAQ-

vejledning er i strid med vandrammedirektivet og kan derfor ikke

anvendes i den konkrete sag.

Klagepunkterne er nærmere uddybet i afsnit 2.3.

2. Sagens oplysninger

2.1 Natur- og planforhold

Sagen omhandler Skærbækværkets udledning af renset spildevand til kyst-

vand nr. 125 Kolding Fjord, ydre. Kystvandet ligger øst for kystvand nr.

124 Kolding Fjord, indre og vest for kystvand nr. 231 Lillebælt, Snævrin-

gen.

Det fremgår af bilag 1 til miljømålsbekendtgørelsen,

jf. bekendtgørelsens

§ 3, nr. 1, at de tre kystvande er målsat til god økologisk og kemisk tilstand.

Videre fremgår det af MiljøGIS for offentliggørelse af vandområdeplaner

2021-2027,

at den kemiske tilstand for Kolding Fjord, ydre er ikke-god,

hvilket ifølge Vandplandata

skyldes for høje koncentrationer af antracen

i sediment. Tilstanden for nationalt specifikke stoffer er god, men vurde-

ringen er ifølge Vandplandata alene baseret på målinger af methylnaphtha-

lener.

Det fremgår endvidere, at den kemiske tilstand for Kolding Fjord, indre, er

ikke-god, hvilket skyldes for høje koncentrationer af antracen og

nonylphenoler i sediment. Tilstanden for nationalt specifikke stoffer er

ikke-god, hvilket skyldes for høje koncentrationer af methylnaphthalener i

sediment.

Derudover fremgår det, at den kemiske tilstand for Lillebælt, Snævringen,

er ikke-god, hvilket skyldes for høje koncentrationer af cadmium og bly i

biota. Tilstanden for nationalt specifikke stoffer er god, men vurderingen

er ifølge Vandplandata alene baseret på målinger af methylnaphthalener.

Bekendtgørelse nr. 819 af 15. juni 2023 om miljømål for overfladevandområder og grundvands-

forekomster.

Se link til Miljøgis for offentliggørelse af vandområdeplaner 2021-2027:

https://mil-

joegis.mim.dk/spatialmap?profile=vandrammedirektiv3-2022.

Se link til Vandplandata:

https://vandplandata.dk/vp3endelig2022/vandomraade.

Side 2 af 18

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 511: Orientering om Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 11. juni 2025 om miljøgodkendelse til Skærbækværket, fra miljøministeren

Desuden fremgår det af MiljøGIS for høring af genbesøg af vandområde-

planer 2021-2027,

at den kemiske tilstand for Kolding Fjord, ydre er ikke-

god, hvilket ifølge Vandplandata (genbesøg af vandområdeplanerne)

skyldes for høje koncentrationer af cadmium og bly i biota. Tilstanden for

nationalt specifikke stoffer er ikke-god, hvilket skyldes for høje koncentra-

tioner af arsen i biota.

Det fremgår endvidere, at den kemiske tilstand for Kolding Fjord, indre, er

ikke-god, hvilket skyldes for høje koncentrationer af tributyltin i biota og

sediment, cadmium i biota, benz(a)pyren i sediment og nikkel i sediment.

Tilstanden for nationalt specifikke stoffer er ikke-god, hvilket skyldes for

høje koncentrationer af arsen i biota og sediment og krom i sediment.

Derudover fremgår det, at den kemiske tilstand for Lillebælt, Snævringen,

er ikke-god, hvilket skyldes for høje koncentrationer af cadmium og bly i

biota. Tilstanden for nationalt specifikke stoffer er ikke-god, hvilket skyl-

des for høje koncentrationer af arsen i biota.

2.2 Den påklagede afgørelse

Miljøstyrelsen har den 3. oktober 2024 meddelt miljøgodkendelse til kraft-

varmeværket Skærbækværket for så vidt angår udledning af renset spilde-

vand til Kolding Fjord. Miljøgodkendelsen er meddelt med hjemmel i mil-

jøbeskyttelseslovens § 33, stk. 1, jf. § 34, stk. 5.

Spildevandet er røggaskondensatvand fra fyring med biomasse, herunder

kedelvand og kølevand. Miljøstyrelsen har vurderet, at spildevandet inde-

holder stofferne arsen, bly, cadmium, kobber, kobolt, krom, kviksølv, mo-

lybdæn, nikkel, sølv, tallium og zink og har derfor fastsat udlederkrav (krav

til maksimumkoncentrationer og middelværdier) for disse stoffer. Udled-

ningspunktet ligger umiddelbart sydøst for kraftvarmeværket.

Udlederkravene for kobber, kobolt, kviksølv, molybdæn, sølv, tallium og

zink overskrider miljøkvalitetskravene for disse stoffer i vand, hvorfor

Miljøstyrelsen har udpeget blandingszoner i en udstrækning på 3 m fra ud-

ledningspunktet (35 m for så vidt angår tallium).

Miljøstyrelsen har foretaget en samlet vurdering af, hvilke krav der er eller

kan være overskredet for relevante stoffer i vand, sediment og biota i for-

vejen i de tre kystvande. Vurderingen er gengivet i skemaet nedenfor:

Se link til MiljøGIS for høring af genbesøg af vandområdeplaner 2021-2027:

https://mil-

joegis.mim.dk/spatialmap?profile=vandrammedirektiv3genbesoeg2024.

Se link til Vandplandata (genbesøg af vandområdeplanerne):

https://vandplandata.dk/vp3genbe-

soeg2024/vandomraade.

Side 3 af 18

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 511: Orientering om Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 11. juni 2025 om miljøgodkendelse til Skærbækværket, fra miljøministeren

Stof

Antracen i sediment

Arsen i vand

Arsen i biota

Arsen i sediment

Bly i biota

Cadmium i biota

Krom i biota

Krom i sediment

Kviksølv i biota

Methylnaphthalener i sediment

Nonylphenoler i sediment

Nikkel i sediment

Sølv i sediment

Zink i vand

Miljøkvalitetskrav/miljøkvalitetskri-

terie

Miljøkvalitetskrav

Miljøkvalitetskriterie

Miljøkvalitetskrav

Miljøkvalitetskriterie

Miljøkvalitetskrav

Miljøkvalitetskriterie

Miljøkvalitetskrav

Miljøstyrelsen har på denne baggrund fundet det relevant at vurdere på-

virkningen af Kolding Fjord, ydre, og de to tilstødende kystvande, særligt

for så vidt angår kviksølv, bly, cadmium, krom, arsen, nikkel, sølv og zink.

Vurderingen er foretaget med udgangspunkt i Miljøstyrelsens FAQ-vejled-

ning,

hvorefter styrelsen har vurderet, om de syv metaller dels vil kunne

medføre uacceptable stigninger i koncentrationen i vand, biota og sedi-

ment, dels hvorvidt en stigning af det pågældende stof vil kunne medføre

en målbar stigning i et repræsentativt overvågningspunkt.

2.2.1 Vandfasen

I forhold til vandfasen har Miljøstyrelsen bemærket, at bly, cadmium, nik-

kel og arsen udledes med en koncentration lavere end miljøkvalitetskravet,

hvorfor disse ikke udgør et problem.

Ifølge Miljøstyrelsen vil den resulterende koncentration uden for en blan-

dingszone på 3 m desuden overholde miljøkvalitetskravet for så vidt angår

kviksølv, krom og sølv.

I forhold til zink har Miljøstyrelsen vurderet, at det generelle miljøkvali-

tetskrav for vand i forvejen er overholdt i de tre omhandlede kystvande,

men at maksimumkoncentrationen er overskredet. Styrelsen har herefter

vurderet påvirkningen fra udledningen af zink efter FAQ-vejledningens

svar på spørgsmål 43 (FAQ 43, del I), hvorefter der ifølge styrelsen mak-

simalt kan tillades en koncentrationsstigning på 5 % af værdien af stoffets

generelle miljøkvalitetskrav beregnet i randen af blandingszonen. Styrel-

sen har herefter beregnet, at koncentrationen af zink i randen af blandings-

zonen stiger med 4,9 % af værdien af det generelle miljøkvalitetskrav for

zink.

Vejledning til bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til overfladevand

og havområder med ofte stillede spørgsmål og svar, offentliggjort 11. marts 2024. Miljøministeriet.

Side 4 af 18

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 511: Orientering om Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 11. juni 2025 om miljøgodkendelse til Skærbækværket, fra miljøministeren

Miljøstyrelsen har herefter ligeledes i henhold til FAQ-vejledningens svar

på spørgsmål 43 (FAQ 43) beregnet, at der ikke vil ske en målbar stigning

i et repræsentativt overvågningspunkt ca. 600 m fra udledningspunktet.

Der er tale om vandkemistation 95260005 Kolding Fjord (19712-1997),

hvor der hovedsageligt har været overvågning af næringsstoffer. Der er

ikke foretaget målinger i vandkemistationen siden 1997. Styrelsen har ved

vurderingen anvendt samme metode, som anvendes ved klassificering af

tilstanden af miljøfarlige forurenende stoffer i vandområderne i forbindelse

med vandområdeplanerne. I denne klassificering foretages der en afrun-

ding af måledata til det sidste betydende ciffer i stoffets miljøkvalitetskrav

(uden tilføjet naturlig baggrundskoncentration).

2.2.2 Biota

Miljøstyrelsen har bemærket, at det generelle miljøkvalitetskrav for cad-

mium, bly og krom i vand er overholdt i det modtagende kystvand, og at

dette fortsat vil gælde i enten udledningspunktet eller uden for en blan-

dingszone på 3 m. Styrelsen har derfor med henvisning til FAQ-vejlednin-

gens svar på spørgsmål 33 (FAQ 33) vurderet, at der er en tilstrækkelig

sikring af overholdelse af miljøkvalitetskravene for disse stoffer i biota,

idet der ved fastsættelse af de generelle kvalitetskrav for vand skal tages

hensyn til beskyttelse mod sekundær forgiftning af biota. Styrelsen har

endvidere med henvisning til FAQ-vejledningens svar på spørgsmål 43

(FAQ 43) vurderet, at udledningen af arsen ikke vil påvirke biota, selvom

miljøkvalitetskravet for arsen i vand i forvejen er overskredet, idet udle-

derkravet for arsen er under miljøkvalitetskravet.

For så vidt angår kviksølv har Miljøstyrelsen bemærket, at der ikke er et

generelt miljøkvalitetskrav for kviksølv i vand, som kan inddrages ved vur-

deringen af udledningens påvirkning af biota. Miljøstyrelsen har i stedet

foretaget en supplerende vurdering efter FAQ-vejledningens svar på

spørgsmål 46 (FAQ 46) og konkluderet, at der ikke vil ske en væsentlig

stigning af kviksølv i biota, og at udledningen af kviksølv ikke vil være til

hinder for målopfyldelse i de tre kystvande. Styrelsen har ved vurderingen

bl.a. lagt vægt på, at der ikke sker en målbar stigning i koncentrationen af

kviksølv i vand i et repræsentativt overvågningspunkt ca. 600 m fra udled-

ningspunktet.

Derudover har Miljøstyrelsen bemærket, at der ikke er fastsat miljøkvali-

tetskrav eller miljøkvalitetskriterier for kobber, kobolt, sølv, molybdæn,

zink og nikkel i biota, men at det generelle miljøkvalitetskrav for disse

stoffer i vand er overholdt uden for en blandingszone på 3 m (35 m for

tallium) eller allerede i udledningspunktet, hvorfor der er sikret en beskyt-

telse mod sekundær forgiftning af biota.

2.2.3 Sediment

Side 5 af 18

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 511: Orientering om Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 11. juni 2025 om miljøgodkendelse til Skærbækværket, fra miljøministeren

Miljøstyrelsen har foretaget en række beregninger for at vurdere, hvorvidt

der sker en væsentlig stigning i koncentrationen af en række stoffer i sedi-

ment. Miljøstyrelsen har ved beregningerne antaget, at den samlede stof-

mængde spredes inden for 400 m fra udledningspunktet.

Miljøstyrelsen har vurderet påvirkningen af kystvandene i forhold til krom,

nikkel og arsen efter FAQ-vejledningens svar på spørgsmål 43 (FAQ 43,

del III), da miljøkvalitetskriterierne for disse stoffer i sediment i forvejen

er overskredet. Herefter må udledningen ifølge styrelsen maksimalt med-

føre en gennemsnitlig årlig stigning i koncentrationen af stoffet i sediment

på 1 % af værdien for miljøkvalitetskriteriet for stoffet i sediment. Ifølge

styrelsens beregninger stiger koncentrationen af krom i sediment med 0,56

% af miljøkvalitetskriteriet, nikkel med 0,93 % og arsen med 0,71 % inden

for en radius af 400 m fra udledningspunktet. Styrelsen har fremhævet, at

stigningerne er under 1 % af miljøkvalitetskriterierne og har på den bag-

grund vurderet, at udledningen er ubetydelig og ikke vil medføre en væ-

sentlig stigning i koncentrationen af krom, nikkel og arsen i sediment.

Da miljøkvalitetskravene for bly og cadmium i sediment ikke er overskre-

det i forvejen, har Miljøstyrelsen vurderet ud fra FAQ-vejledningens svar

på spørgsmål 51 (FAQ 51), at udledningen maksimalt må medføre en gen-

nemsnitlig årlig stigning af koncentrationen af stoffet i sediment på 5 % af

miljøkvalitetskravet for stoffet i sediment. Ifølge styrelsens beregninger

stiger koncentrationen af bly i sediment med 0,01 % af miljøkvalitetskravet

og cadmium med 0,15 % inden for en radius af 400 m fra udledningspunk-

tet. Styrelsen har fremhævet, at stigningerne er under 1 % af miljøkvali-

tetskravene, og styrelsen har herefter vurderet, at udledningen er ubetyde-

lig og ikke vil medføre en væsentlig stigning i koncentrationen af bly og

cadmium i sediment.

For sølv findes der ifølge Miljøstyrelsen begrænset viden om eksisterende

forhold i sediment i marine områder, hvorfor styrelsen har antaget, at der i

forvejen er overskridelser af miljøkvalitetskravet for sølv i sediment. Kon-

centrationen af sølv i sediment stiger ifølge styrelsen med 0,56 % af mil-

jøkvalitetskravet inden for en radius af 400 m fra udledningspunktet. Sty-

relsen har fremhævet, at stigningen er under 1 % af miljøkvalitetskravet,

og styrelsen har herefter vurderet, at udledningen er ubetydelig og ikke vil

medføre en væsentlig stigning i koncentrationen af sølv i sediment.

I forhold til kviksølv har Miljøstyrelsen beregnet, at koncentrationen i se-

diment stiger med 0,7 % af ERL-værdien

oplyst af OSPARCOM

0,01 % af PNEC-værdien

oplyst af ECHA

inden for en radius af 400 m

fra udledningspunktet. Styrelsen har fremhævet, at stigningerne er under 1

Den nedre grænse for effekt (Effect Range Low).

OSPAR-kommissionen, der er nedsat i medfør af konvention af 22. september 1992 om beskyt-

telse af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav (Oslo- og Pariskonventionen, OSPAR).

Den estimerede nul-effektkoncentration for stoffet (predicted no effect concentration).

Det Europæiske Kemikalieagentur (European Chemicals Agency).

Side 6 af 18

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 511: Orientering om Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 11. juni 2025 om miljøgodkendelse til Skærbækværket, fra miljøministeren

% af begge værdier, og styrelsen har vurderet, at udledningen er ubetydelig

og ikke vil medføre en væsentlig stigning i koncentrationen af kviksølv i

sediment.

Miljøstyrelsen har beregnet en stigning i koncentrationen af kobber på 0,01

%, kobolt på 0,29 %, molybdæn på 0,02 % og zink på 0,47 % af stoffernes

PNEC-værdier oplyst af ECHA inden for en radius af 400 m fra udled-

ningspunktet. Styrelsen har fremhævet, at stigningerne er under 1 % af

PNEC-værdierne, og styrelsen har vurderet, at udledningen er ubetydelig

og ikke vil medføre en væsentlig stigning i koncentrationen af kobber, ko-

bolt, molybdæn og zink.

I forhold til tallium har Miljøstyrelsen anført, at der ikke findes et miljø-

kvalitetskrav, miljøkvalitetskriterie eller en PNEC-værdi fra ECHA for tal-

lium i sediment, men at ECHA har beskrevet, at der ikke er risiko for sedi-

ment i forhold til tallium.

Derudover har Miljøstyrelsen for alle stoffer bemærket, at udledningen i

sig selv (uden inddragelse af den i forvejen forekommende koncentration)

ikke vil medføre overskridelser af stoffernes respektive grænseværdier i

sediment i de tre kystvande.

I tilfælde, hvor miljøkvalitetskrav eller miljøkvalitetskriterier for stoffer i

sediment er overskredet, følger det af FAQ-vejledningens svar på spørgs-

mål 43 (FAQ 43), at der ikke må tillades udledninger, der medfører, at en

beregnet stigning i koncentrationen vil være målbar ved en repræsentativ

målestation. Dette gælder ifølge styrelsen for arsen, krom og nikkel. Sty-

relsen har desuden foretaget en vurdering af målbarhed for sølv og kvik-

sølv. Som repræsentativt overvågningspunkt har styrelsen valgt den nær-

meste eksisterende overvågningsstation for miljøfremmede stoffer i sedi-

ment, VEJKOLF5001, der ligger ca. 1 km væk fra udledningspunktet. Sty-

relsen har konkret valgt at beregne koncentrationsstigningerne i en afstand

på 600 m fra udledningspunktet, idet det ifølge styrelsen kan lægges til

grund, at koncentrationsstigningerne ikke vil være målbar i det repræsen-

tative overvågningspunkt, hvis stigningerne ikke er målbare 600 m væk fra

udledningspunktet. Styrelsen har ud fra beregningerne herefter vurderet, at

der ikke vil ske nogen målbare stigninger i koncentrationen af stofferne i

sediment i det repræsentative overvågningspunkt. Styrelsen har ved vurde-

ringen anvendt samme afrundingsmetode, som anvendes ved klassificering

af tilstanden af miljøfarlige forurenende stoffer i vandområderne i forbin-

delse med vandområdeplanerne. I denne klassificering foretages der en af-

runding af måledata til det sidste betydende ciffer i stoffets miljøkvalitets-

krav (uden tilføjet naturlig baggrundskoncentration).

2.3 Klagens indhold

Klager har påpeget, at der allerede er flere overskridelser af miljøkvalitets-

krav og miljøkvalitetskriterier for en række stoffer i vand, biota og sedi-

ment i de tre kystvande. Efter klagers opfattelse medfører dette, at enhver

Side 7 af 18

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 511: Orientering om Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 11. juni 2025 om miljøgodkendelse til Skærbækværket, fra miljøministeren

mertilledning af de pågældende stoffer ikke kan accepteres, idet det vil

hindre målopfyldelse.

Klager har derudover anført, at Miljøstyrelsens FAQ-vejledning, som mil-

jøgodkendelsen er baseret på, på flere punkter er i strid med vandramme-

direktivet

og direktivet om miljøkvalitetskrav

samt EU-Domstolens

praksis.

Klager har hertil for det første anført, at det ikke er muligt at udpege blan-

dingszoner i et vandområde, der i forvejen indeholder for høje koncentra-

tioner af miljøfarlige forurenende stoffer, idet fortynding med det omgi-

vende vand i sådanne tilfælde ikke er en mulighed. Desuden vil koncentra-

tionen af stoffer, der ophobes i sediment eller biota, ifølge klager øges på

sigt.

Efter klagers opfattelse er det endvidere i strid med direktivet om miljø-

kvalitetskrav, at Miljøstyrelsen i henhold til FAQ-vejledningens svar på

spørgsmål 43 (FAQ 43), tillader en overskridelse på op til 5 % af det ge-

nerelle miljøkvalitetskrav i blandingszonens rand, idet artikel 4 stk. 1, i

direktivet om miljøkvalitetskrav alene tillader en overskridelse af miljø-

kvalitetskravene inden for blandingszonen.

Ifølge klager er det herudover i strid med miljømyndighedens forpligtelse

til at sikre, at koncentrationer ikke stiger ved akkumulering i sediment og

biota samt Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar

2023

, at Miljøstyrelsen med henvisning til FAQ-vejledningens svar på

spørgsmål 43 (FAQ 43, del III), tillader en gennemsnitlig årlig stigning i

koncentrationen af et stof i sediment på op til 1 % af miljøkvalitetskravet,

hvis miljøkvalitetskravet for stoffet i sediment i forvejen er overskredet.

Klager har hertil anført, at de anvendte ”bagatelgrænser” på 1 % og 5 % i

FAQ-vejledningen er en ren dansk opfindelse, som ikke har støtte i hver-

ken vandrammedirektivet, vejledninger fra EU eller EU-Domstolens prak-

sis.

Desuden har klager anført, at Miljøstyrelsens anvendelse af den nærmeste

Novana-station, der ligger ca. 1 km væk fra udledningspunktet, som repræ-

sentativt overvågningspunkt er kontroversiel, idet det resulterer i en meget

stor blandingszone. Klager påpeger endvidere, at det er problematisk, at

den teoretiske målbarhed er afhængig af analysemetoders detektionsgræn-

ser, og at metoden ikke sikrer mod akkumulering i f.eks. sediment. Ifølge

klager stemmer denne metode ikke overens med vandrammedirektivet,

hvor udvælgelsen af repræsentative målepunkter kræver et omfattende

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en

ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitets-

krav inden for vandpolitikken, der er ændret ved Europa-Parlamentets og rådets direktiv

2013/39/EU af 12. august 2013 om ændring af direktiv 2000/60/EF og 2008/105/EF for så vidt

angår prioriterede stoffer inden for vandpolitikken.

22/02461.

Side 8 af 18

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 511: Orientering om Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 11. juni 2025 om miljøgodkendelse til Skærbækværket, fra miljøministeren

analyseprogram, som tager højde for årstidsvariation, hydraulisk, naturlig

og menneskelig påvirkning. Efter klagers opfattelse følger det heraf, at der

skal foretages mange konkrete analyser i vandområdet, og at de forskellige

miljøfarlige stoffer kan få tildelt forskellige repræsentative overvågnings-

punkter ud fra de konstaterede koncentrationer.

Klager har vedlagt to notater som bilag til klagen.

2.4 Miljøstyrelsens bemærkninger til klagen

Miljøstyrelsen har den 17. december 2024 i bemærkninger til klagen navn-

lig henvist til fire notater udarbejdet af styrelsen, der omhandler styrelsens

fortolkning af reglerne i vandrammedirektivet og direktivet om miljøkva-

litetskrav.

I forhold til klagepunktet om, at det er ulovligt at tillade enhver mertilled-

ning af et stof til et vandområde, hvor et miljøkvalitetskrav eller miljøkva-

litetskriterie for stoffet i forvejen er overskredet, har Miljøstyrelsen navnlig

bemærket, at det afgørende er, hvorvidt mertilledningen medfører en stig-

ning i koncentrationen af det pågældende stof.

Dernæst har Miljøstyrelsen bemærket, at det efter styrelsens opfattelse er

muligt at udpege en blandingszone i et vandområde, hvor grænseværdien

for et bestemt stof i forvejen er overskredet, så længe det ikke påvirker det

øvrige vandområdes opfyldelse af miljøkvalitetskravene. I den forbindelse

har styrelsen bl.a. fremhævet, at denne fortolkning ikke er i strid med ord-

lyden af artikel 4 i direktivet om miljøkvalitetskrav, og at EU-Domstolen i

øvrigt ikke har taget stilling til spørgsmålet. Ydermere har styrelsen be-

mærket, at styrelsens fortolkning ikke er i strid med EU-Kommissionens

tekniske baggrundsdokument,

der blev udarbejdet samtidigt med EU-

Kommissionens offentliggørelse af de tekniske retningslinjer for udpeg-

ning af blandingszoner.

Miljøstyrelsen har til klagepunktet om ophobning af stoffer i sediment be-

mærket, at det følger af § 6, stk. 1, nr. 5, i bekendtgørelse om krav til ud-

ledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande,

kystvande og havområder,

at miljømyndigheden skal fastsætte vilkår, der

sikrer, at koncentrationen for stoffer, der har tendens til at blive akkumu-

leret i sediment eller biota, ikke stiger i væsentlig grad i sedimenter eller

relevant biota. Bestemmelsen er ifølge styrelsen en del af gennemførelsen

“Nogle kritiske bemærkninger til FAQ-vejledningen”, 8. juni 2024, professor emerita Ellen Mar-

grethe Basse og ”Nogle kritiske bemærkninger til FAQ-vejledningen”, 22. oktober 2024, professor

emerita Ellen Margrethe Basse.

Technical Background Document on Identification of Mixing Zones (CIS-WFD 2010a), decem-

ber 2010, s. 4.

Tekniske retningslinjer for udpegning af blandingszoner i henhold til art. 4, stk. 4, i direktiv

2008/105/EF 22. december 2010 K(2010) 9369 endelig.

Bekendtgørelse nr. 1433 af 21. november 2017 om krav til udledning af visse forurenende stoffer

til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder.

Side 9 af 18

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 511: Orientering om Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 11. juni 2025 om miljøgodkendelse til Skærbækværket, fra miljøministeren

af bestemmelsen i artikel 3, stk. 6, 2. pkt., i direktivet om miljøkvalitets-

krav. Styrelsen er af den opfattelse, at det må følge af bestemmelsen, at der

må udledes de nævnte stoffer, så længe det ikke medfører en

væsentlig

ak-

kumulering af stofferne i sediment.

3. Miljø- og Fødevareklagenævnets bemærkninger og afgørelse

Følgende medlemmer af Miljø- og Fødevareklagenævnet har deltaget i sa-

gens behandling: Birgitte Egelund Olsen (formand), landsdommerne Olaf

Tingleff og Helle Krogager Rasmussen og de sagkyndige medlemmer Lis-

beth Jess Plesner og Karen Timmermann.

3.1 Miljø- og Fødevareklagenævnets prøvelse

Det fremgår af § 11, stk. 1, 1. pkt., i lov om Miljø- og Fødevareklagenæv-

net, at nævnet kan begrænse sin prøvelse af en afgørelse til de forhold, der

er klaget over.

Det følger endvidere af § 11, stk. 2, i lov om Miljø- og Fødevareklagenæv-

net, at nævnet kan begrænse sin prøvelse til de væsentligste forhold.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har i denne klagesag alene fundet anled-

ning til at behandle spørgsmålet om, hvorvidt udledningen medfører en

forringelse af kystvandenes tilstand.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har ikke taget stilling til sagens øvrige kla-

gepunkter, jf. herved § 11 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Næv-

net har dog fundet anledning til at anføre en række forhold, som Miljøsty-

relsen vil skulle tage i betragtning i forbindelse med en fornyet behandling

af sagen, se nærmere i afsnit 3.3.

3.2 Miljø- og Fødevareklagenævnets bemærkninger

3.2.1 Indledende om vandrammedirektivet og direktivet om miljøkvalitets-

krav

Vandrammedirektivet opstiller og fastlægger rammer for planlægning og

gennemførelse af tiltag og overvågning af vandmiljøet i EU’s medlemssta-

ter. Direktivet forpligter medlemsstaterne til at sikre, at overfladevandom-

råder og grundvandsforekomster opnår god tilstand senest i 2027. For at

være i god tilstand skal overfladevandområderne både være i god kemisk

tilstand og god økologisk tilstand. God kemisk tilstand refererer til, at

vandområderne skal opfylde fastsatte kvalitetskrav for en række forure-

nende stoffer.

Direktivet om miljøkvalitetskrav, der er et datterdirektiv til vandrammedi-

rektivet, fastsætter miljøkvalitetskrav for forekomsten af visse stoffer eller

grupper af stoffer i overfladevand identificeret som prioriterede forure-

nende stoffer som følge af den væsentlige risiko, de udgør for eller via

vandmiljøet.

Side 10 af 18

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 511: Orientering om Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 11. juni 2025 om miljøgodkendelse til Skærbækværket, fra miljøministeren

EU-Domstolen har i flere domme, men særligt i Weser-dommen,

Land

Nordrhein-Westfalen-dommen

og Association France Nature Environne-

ment-dommen,

fortolket vandrammedirektivet.

Vandrammedirektivets bestemmelser er i dansk lovgivning bl.a. imple-

menteret i indsatsbekendtgørelsen.

Det fremgår af indsatsbekendtgørel-

sens § 8, stk. 2, at myndigheden kun kan træffe en afgørelse, der indebærer

en direkte eller indirekte påvirkning af et vandområde eller en grundvands-

forekomst, hvor miljømålet er opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en

forringelse af vandområdets eller grundvandsforekomstens tilstand. Det

fremgår endvidere af bestemmelsens stk. 3, at myndigheden kun kan træffe

en afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte påvirkning af et vand-

område eller en grundvandsforekomst, hvor miljømålet ikke er opfyldt,

hvis afgørelsen ikke vil kunne medføre en forringelse af vandområdets el-

ler grundvandforekomstens tilstand, og ikke vil kunne hindre opfyldelse af

det fastlagte miljømål, herunder gennem de i indsatsprogrammet fastlagte

foranstaltninger.

Direktivet om miljøkvalitetskrav er bl.a. implementeret i bekendtgørelse

om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, over-

gangsvande, kystvande og havområder.

3.2.2 Om udledningen medfører en forringelse af kystvandenes tilstand

Klager har anført, at der allerede er flere overskridelser af de relevante

grænseværdier for en række stoffer i vand, biota og sediment i de tre kyst-

vande, hvorfor enhver yderligere udledning af disse stoffer er i strid med

vandrammedirektivet. Klager har i den forbindelse anfægtet Miljøstyrel-

sens anvendelse af repræsentative overvågningspunkter til at vurdere, om

der vil ske en beregnet, målbar forringelse af kvalitetselementer, idet sty-

relsen har anvendt det nærmeste Novana-målepunkt, som ligger ca. 1 km

væk fra udledningspunktet. Ifølge klager stemmer denne metode ikke

overens med vandrammedirektivet, hvor udvælgelsen af repræsentative

målepunkter kræver et omfattende analyseprogram, som tager højde for

årstidsvariation, hydraulisk, naturlig og menneskelig påvirkning.

Miljøstyrelsen har til klagepunktet bemærket, at en udledning ikke udgør

en forringelse af et vandområdes tilstand, hvis der ikke sker en stigning i

koncentrationen af stoffer, der allerede overskrider deres relevante græn-

seværdier. Ifølge styrelsens vejledning til indsatsbekendtgørelsen antager

styrelsen, at der sker en stigning i koncentrationen, hvis stigningen vil

EU-Domstolens dom af 1. juli 2015 i sag C-461/13, Weser.

EU-Domstolens dom af 28. maj 2020, sag C-535/18, Land Nordrhein-Westfalen.

EU-Domstolens dom af 5. maj 2022, sag C-525/20, Association France Nature Environnement.

Bekendtgørelse nr. 797 af 13. juni 2023 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.

Bekendtgørelse nr. 1433 af 21. november 2017 om krav til udledning af visse forurenende stoffer

til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder.

Side 11 af 18

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 511: Orientering om Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 11. juni 2025 om miljøgodkendelse til Skærbækværket, fra miljøministeren

kunne påvises ud fra et repræsentativt overvågningspunkt i det berørte

vandområde eller tilstødende vandområder.

I den påklagede afgørelse har Miljøstyrelsen ved vurderingen af, om der

vil ske en stigning i koncentrationen, og dermed en forringelse i relation til

såvel vandfasen som sediment, lagt vægt på, hvorvidt den beregnede kon-

centrationsstigning på to anvendte repræsentative overvågningspunkter

medfører en stigning i den nuværende koncentration på det sidst betydende

ciffer i stoffets relevante grænseværdi. Det medfører ifølge styrelsen, at der

i nærværende sag ved en efterfølgende afrunding af den beregnede kon-

centration i overensstemmelse med den afrundingsmetode, som er beskre-

vet i bilag 4 i retningslinjerne for udarbejdelse af vandområdeplanerne

2021-2027,

ikke sker en stigning i forhold til den nuværende koncentra-

tion.

Miljø- og Fødevareklagenævnet forstår vandrammedirektivet og EU-Dom-

stolens dom i sag C-461/13, Weser, således, at en myndighed er forpligtet

til at nægte at godkende et projekt, såfremt det kan medføre en forringelse

af tilstanden for et vandområde.

Efter nævnets opfattelse følger det end-

videre af EU-Domstolens dom i sag C-535/18, Land Nordrhein-Westfalen,

at en forringelse af tilstanden i forhold til forurenende stoffer skal forstås

således, at når den relevante grænseværdi for et stof allerede er overskre-

det, er det afgørende, hvorvidt tilledningen forventes at medføre en stig-

ning i koncentrationen af det pågældende stof.

Nævnet forstår desuden

dommen således, at når en relevant grænseværdi er overskredet i blot et

enkelt overvågningspunkt, er der tale om en forringelse af tilstanden.

Derudover forstår Miljø- og Fødevareklagenævnet EU-Domstolens dom i

sag C-525/20, Association France Nature Environnement, således, at en

myndighed ikke har mulighed for, når den vurderer, om et projekt udgør

en forringelse, ikke at tage hensyn til midlertidige kortsigtede virkninger,

som er uden langsigtede konsekvenser, medmindre det er åbenbart, at så-

danne virkninger efter deres art kun har en ringe indvirkning på tilstanden

i det omhandlede vandområde, og at de ikke kan medføre forringelse af

vandområdet. Hvis myndigheden fastslår, at det kan medføre en sådan for-

ringelse, kan projektet, selv om denne forringelse er af midlertidig karak-

ter, kun godkendes, hvis betingelserne i direktivets undtagelsesbestem-

melse i artikel 4, stk. 7, er opfyldt.

Vejledning nr. 9210 af 18. april 2024 til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområ-

dedistrikter, afsnit 8.3.2.

Retningslinjernes bilag 4, afsnit 1.3. Se link til retningslinjer for udarbejdelse af vandområdepla-

nerne 2021-2027:

https://mst.dk/media/afanmqfw/retningslinjer-for-udarbejdelse-af-vp3.pdf.

EU-Domstolens dom af 1. juli 2015 i sag C-461/13, Weser, præmis 51.

EU-Domstolens dom af 28. maj 2020, sag C-535/18, Land Nordrhein-Westfalen, præmis 110.

EU-Domstolens dom af 28. maj 2020, sag C-535/18, Land Nordrhein-Westfalen, præmis 118.

EU-Domstolens dom af 5. maj 2022, sag C-525/20, Association France Nature Environnement,

præmis 45.

Side 12 af 18

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 511: Orientering om Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 11. juni 2025 om miljøgodkendelse til Skærbækværket, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærker, at Generaladvokaten i sit for-

slag til afgørelse i sag C-525/20, Association France Nature Environne-

ment, har påpeget, at den vurdering, som myndigheden skal foretage i for-

bindelse med nye projekter, er af forudgående karakter og skal baseres på

forud fastlagte videnskabelige modeller.

Det fremgår videre, at EU-Kom-

missionen i sit skriftlige indlæg i sagen har anført, at myndigheden skal

foretage en detaljeret og begrundet undersøgelse baseret på beregninger,

modelleringsteknikker eller vurderinger, der gør det muligt at opnå et til-

strækkeligt præcist billede af projektets tidsmæssige og rumlige virkninger

på vandområdets tilstand inden gennemførelsen af projektet.

Videre

fremgår det af Generaladvokatens forslag til afgørelse, at der ved samme

kontrol skal tages hensyn til alle andre relevante omstændigheder, såsom

eventuelle kumulative virkninger af flere programmer eller projekter eller

det forhold, at der er flere berørte vandområder.

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærker, at det ikke fremgår af vand-

rammedirektivet eller de til rammedirektivet tilknyttede retsakter, hvordan

det konkret skal vurderes, om der vil ske en stigning i koncentrationen af

et forurenende stof. Der ses heller ikke i EU-Domstolens praksis en stil-

lingtagen hertil, ligesom det ikke fremgår af vejledninger eller lignende fra

EU-Kommissionen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet konstaterer, at EU-Domstolen har anlagt

en streng fortolkning af forpligtelsen til at forebygge forringelse. Det frem-

går således af EU-Domstolens praksis, at den tærskel, over hvilken der

konstateres en tilsidesættelse af forpligtigelsen til at forebygge forringelse

af vandområdets tilstand, skal være så lav som mulig, og at enhver yderli-

gere forringelse skal undgås.

Forpligtelsen til at forebygge forringelse

skal efter nævnets opfattelse endvidere fortolkes i sammenhæng med di-

rektivets mål om at opnå ”god tilstand” i de relevante vandforekomster se-

nest ved udgangen af 2027. I det tilfælde, hvor den relevante grænseværdi

for et stof allerede er overskredet, taler en formålsfortolkning således for,

at der anlægges en meget restriktiv fortolkning af forpligtelsen til at sikre,

at der ikke sker en forringelse i form af en yderligere stigning i koncentra-

tionen.

Generaladvokatens forslag til afgørelse i sag C-525/20, Association France Nature Environne-

ment, punkt 43. Se også Generaladvokatens forslag til afgørelse i sag C-535/18, Land Nordrhein-

Westfalen, hvor det ligeledes påpeges, at vurderingen skal foretages forud for afgørelsen, punkt 46

og punkt 52.

Generaladvokatens forslag til afgørelse i sag C-525/20, Association France Nature Environne-

ment, punkt 44.

Det følger på lignende vis af ”Guidance Document No. 36 - Exemptions to the Environmental

Objectives according to Article 4(7)”, december 2017, afsnit 4 og 4.1, at der forud for godkendelse

af et projekt skal foretages en vurdering af, om et projekt udgør en forringelse for at vurdere anven-

deligheden af vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7. Under vurderingen kan det være påkrævet, at

eksperter udfører undersøgelser og/eller at anvende modeller for at vurdere påvirkningen af kvali-

tetselementerne.

Association France Nature Environnement-dommen, sag C-525/20, præmis 45.

Side 13 af 18

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 511: Orientering om Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 11. juni 2025 om miljøgodkendelse til Skærbækværket, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareklagenævnet finder på det foreliggende grundlag ikke

anledning til at anfægte Miljøstyrelsens tilgang, hvorefter der ved vurde-

ringen af, om der vil ske en forringelse, kan lægges vægt på, om der ud fra

en forudgående beregning vil ske en stigning i den nuværende koncentra-

tion på det sidst betydende ciffer i det pågældende stofs relevante grænse-

værdi.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har i sin vurdering dels inddraget EU-

Domstolens praksis om, hvordan myndigheder generelt skal foretage vur-

deringen af, om der sker en forringelse af tilstanden, dels inddraget Gene-

raladvokatens betragtninger herom i forslag til afgørelse i sag C-525/20,

Association France Nature Environnement. Nævnet bemærker i forhold til

denne vurdering, som myndigheden skal foretage forudgående, at der gæl-

der en forpligtelse til at forebygge enhver forringelse, herunder enhver stig-

ning i koncentrationen af et forurenende stof, når stoffets grænseværdi al-

lerede er overskredet. Myndigheden skal ved vurderingen inddrage forud

fastlagte videnskabelige beregningsmetoder og modelleringsteknikker, der

i videst muligt omfang sikrer, at der ikke som følge af projektet sker en

koncentrationsstigning.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har ved sin vurdering lagt vægt på, at det

må anses som en almindeligt forekommende fremgangsmåde inden for na-

turvidenskaben ved måling og angivelse af stofkoncentrationer at foretage

afrundinger af værdier. Den af styrelsen foretagne afrunding svarer til den

afrundingsmetode, der forud er fastlagt, og som anvendes ved klassifice-

ring af tilstanden af miljøfarlige forurenende stoffer i vandområderne, som

er beskrevet i bilag 4 i retningslinjerne for udarbejdelse af vandområdepla-

nerne 2021-2027,

og som afhænger af antallet af cifre i stoffernes rele-

vante grænseværdier. Nævnet finder således, at nævnet ikke på det forelig-

gende grundlag kan tilsidesætte den af Miljøstyrelsen anvendte afrundings-

metode, så længe det sikres, at der ved metoden også tages højde for ku-

mulative effekter.

Miljø- og Fødevareklagenævnet finder herudover ikke grundlag for at til-

sidesætte Miljøstyrelsens vurdering af, at beregningen af, om der vil ske

en stigning i koncentrationen, kan foretages ud fra repræsentative overvåg-

ningspunkter. Nævnet har herved lagt vægt på, at det følger af artikel 3,

stk. 1, i direktivet om miljøkvalitetskrav, at medlemsstaterne skal anvende

miljøkvalitetskravene i overensstemmelse med de krav, som er fastlagt i

bilag I, del B, hvor det fremgår af bilagets punkt 1 og 2, at det er koncen-

trationerne ved hvert repræsentativt overvågningspunkt inden for vandom-

rådet, der ikke må overstige miljøkvalitetskravenes kravværdier. Nævnet

har derudover lagt vægt på, at dette er i overensstemmelse med EU-Dom-

stolens dom i sag C-535/18, Land Nordrhein-Westfalen, hvor den tilsva-

Retningslinjernes bilag 4, afsnit 1.3. Se link til retningslinjer for udarbejdelse af vandområdepla-

nerne 2021-2027:

https://mst.dk/media/afanmqfw/retningslinjer-for-udarbejdelse-af-vp3.pdf.

Side 14 af 18

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 511: Orientering om Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 11. juni 2025 om miljøgodkendelse til Skærbækværket, fra miljøministeren

rende vurdering for grundvand tager udgangspunkt i de enkelte overvåg-

ningspunkter i grundvandsforekomsten.

Nævnet bemærker i denne sam-

menhæng, at det følger af dommen, at begrebet forringelse af tilstanden

skal forstås ens, uanset om der er tale om overfladevand eller grundvand,

og efter nævnets opfattelse er der ikke, for så vidt angår anvendelsen af

repræsentative overvågningspunkter, en relevant forskel mellem grund-

vand og overfladevand, der kan ændre herpå.

Miljø- og Fødevareklagenævnet finder dog, at det er en forudsætning for

at anvende repræsentative overvågningspunkter til at påvise, at der ikke

sker yderligere forringelse, at det godtgøres, at de anvendte punkter er re-

præsentative for vandområdet i den konkrete sag, således at det herudfra er

muligt at opnå et tilstrækkeligt præcist billede af udledningens tidsmæssige

og rumlige virkninger på de pågældende kystvandes tilstand. Dette er efter

nævnets vurdering ikke godtgjort i den påklagede afgørelse. Nævnet har

herved lagt vægt på, at Miljøstyrelsens beregninger af koncentrationsstig-

ningerne i vand og sediment er foretaget i forhold til to overvågningsstati-

oner henholdsvis ca. 600 m (vandfasen) og 1000 m (sedimentfasen) fra

udledningspunktet, og at Miljøstyrelsen ikke har begrundet, hvorfor disse

to overvågningsstationer er repræsentative for kystvandenes tilstand. Næv-

net bemærker i denne forbindelse, at det ikke uden nærmere begrundelse

på forhånd kan antages, at de nærmest tilgængelige eksisterende overvåg-

ningsstationer er repræsentative for kystvandenes tilstand. Nævnet bemær-

ker desuden, at det er uden betydning, at der ifølge sagens oplysninger ikke

findes andre allerede eksisterende overvågningsstationer, som er nærmere

udledningspunktet. Som følge heraf finder nævnet, at den påklagede afgø-

relse lider af en retlig mangel, idet det ikke er godtgjort, at udledningen

ikke vil medføre en forringelse af kystvandenes tilstand. På denne bag-

grund ophæver og hjemviser nævnet sagen til fornyet behandling.

3.3 Miljø- og Fødevareklagenævnets øvrige bemærkninger

3.3.1 Blandingszonen for zink

Miljø- og Fødevareklagenævnet forstår klagen således, at det ifølge klager

er i strid med vandrammedirektivet og direktivet om miljøkvalitetskrav at

udpege en blandingszone for zink i et vandområde, hvor grænseværdien

for zink i vand i forvejen er overskredet, da fortynding ikke er en mulighed.

Efter klagers opfattelse skal miljøkvalitetskrav desuden altid være over-

holdt i blandingszonens rand, og klager har i den forbindelse fremhævet

ordlyden af artikel 4, stk. 1, i direktivet om miljøkvalitetskrav, hvorefter

der ifølge klager kun kan ske overskridelse af miljøkvalitetskrav inden for

blandingszonen.

Miljøstyrelsen har til klagepunktet bemærket, at det efter styrelsens opfat-

telse er muligt at udpege en blandingszone i et vandområde, der i forvejen

EU-Domstolens dom af 28. maj 2020, sag C-535/18, Land Nordrhein-Westfalen, præmis 112-

119.

EU-Domstolens dom af 28. maj 2020, sag C-535/18, Land Nordrhein-Westfalen, præmis 94-96.

Side 15 af 18

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 511: Orientering om Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 11. juni 2025 om miljøgodkendelse til Skærbækværket, fra miljøministeren

indeholder for høje koncentrationer af miljøfarlige forurenende stoffer. Ef-

ter styrelsens opfattelse fremgår der ikke noget i ordlyden af artikel 4, stk.

1, i direktivet om miljøkvalitetskrav, der er til hinder for en sådan blan-

dingszone.

I forhold til klagen over blandingszonen for zink bemærker Miljø- og Fø-

devareklagenævnet, at nævnet med henvisning til den 32. betragtning i

præamblen til direktivet om miljøkvalitetskrav samt direktivets artikel 1

forstår direktivet således, at det alene indebærer en regulering af priorite-

rede og visse andre forurenende stoffer, som er oplistet i direktivets bilag

I, del A. Nævnet forstår endvidere anvendelsesområdet for bestemmel-

serne om blandingszoner i direktivets artikel 4 således, at bestemmelserne

alene stiller krav i forhold til de prioriterede stoffer og visse andre forure-

nede stoffer, som er direktivets genstand.

Dette følger desuden af direk-

tivets artikel 4, stk. 1, hvor det udtrykkeligt fremgår, at bestemmelsen er

rettet mod de i bilag I, del A, anførte stoffer, hvor koncentrationerne af et

eller flere af de anførte forurenende stoffer kan overskride de relevante

miljøkvalitetskrav inden for blandingszoner. Efter nævnets opfattelse fin-

der bestemmelserne derfor ikke anvendelse på andre forurenende stoffer,

der ikke fremgår af direktivets bilag I, del A.

Endvidere forstår Miljø- og Fødevareklagenævnet reglerne om blandings-

zoner i § 8 i bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende

stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder,

så-

ledes, at bestemmelsen både omfatter prioriterede og visse andre forure-

nende stoffer og nationalt specifikke stoffer, idet bestemmelsens stk. 1,

henviser til stoffer anført i tabel 3-5 i bilag 2 til bekendtgørelse om fast-

læggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og

grundvand.

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærker på denne baggrund, at Miljø-

styrelsen ved den fornyede behandling af sagen i forhold til blandingszo-

nen for zink bør overveje den retlige betydning af, at zink er et nationalt

specifikt stof.

3.3.2 Om koncentrationsstigningerne i sediment er væsentlige

Klager har anført, at udledningen medfører, at koncentrationen af stoffer,

der ophobes i sediment, øges på sigt, og at de i FAQ-vejledningen nævnte

tærskelværdier på henholdsvis 1 % og 5 % af stoffernes relevante grænse-

værdier i sediment er udtryk for bagatelgrænser, som der ikke er hjemmel

i vandrammedirektivet til at fastsætte.

Miljøstyrelsen har til klagepunktet bemærket, at en udledning må medføre

en vis stigning i koncentrationen af stoffer i sediment, så længe stigningen

Gruppen af visse andre forurenende stoffer, som ikke er prioriterede stoffer, består af stofferne

angivet på bilagets nr. (6a), (9a), (9b), (29a) og (29b), jf. bilagets fodnote 7.

Bekendtgørelse nr. 1433 af 21. november 2017 om krav til udledning af visse forurenende stoffer

til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder.

Side 16 af 18

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 511: Orientering om Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 11. juni 2025 om miljøgodkendelse til Skærbækværket, fra miljøministeren

ikke er væsentlig. I den påklagede afgørelse har styrelsen beregnet koncen-

trationsstigningerne for en række stoffer i sediment inden for en radius af

400 m fra udledningspunktet, hvor den samlede stofmængde ifølge styrel-

sen vil blive spredt. Ud fra disse beregninger og med inddragelse af de i

FAQ-vejledningen nævnte tærskelværdier på henholdsvis 1 % og 5 % af

stoffernes relevante grænseværdier i sediment har styrelsen vurderet, at ud-

ledningen er ubetydelig og ikke vil medføre en væsentlig stigning i kon-

centrationen af forurenende stoffer i sediment.

Miljø- og Fødevareklagenævnet forstår artikel 3, stk. 6, 1. led, i direktivet

om miljøkvalitetskrav således, at myndigheden forud for godkendelsen af

et projekt, foruden overholdelse af vandrammedirektivets artikel 4, skal

sikre sig, at prioriterede stoffer,

der har tendens til at blive akkumuleret i

sedimenter eller biota,

ikke i væsentlig grad stiger i sedimenter og relevant

biota. Nævnet forstår bestemmelsen således, at der alene er krav om at ind-

drage prioriterede stoffer i vurderingen. Nævnet forstår endvidere bestem-

melsen således, at der ved vurderingen skal lægges særlig vægt på en række

oplistede prioriterede stoffer, herunder, og i denne sag, bly, cadmium og

kviksølv.

Miljø- og Fødevareklagenævnet forstår § 6, stk. 1, nr. 5, i bekendtgørelse

om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, over-

gangsvande, kystvande og havområder således, at miljømyndigheden skal

fastsætte vilkår, der sikrer, at koncentrationen af stoffer, der har tendens til

at blive akkumuleret i sedimenter eller biota, ikke i væsentlig grad stiger i

sedimenter og relevant biota. Nævnet forstår bestemmelsen således, at der

ikke skelnes mellem prioriterede stoffer og nationalt specifikke stoffer, og

at bestemmelsen efter sin ordlyd således omfatter alle stoffer, der har ten-

dens til at blive akkumuleret i sedimenter eller biota. Nævnet forstår end-

videre bestemmelsen således, at der i vurderingen ”navnlig” skal indgå de

samme prioriterede stoffer, som der ifølge artikel 3, stk. 6, 1. led, i direkti-

vet om miljøkvalitetskrav skal lægges særlig vægt på.

Miljø- og Fødevareklagenævnet er af den opfattelse, at bestemmelserne i

både artikel 3, stk. 6, 1. led, i direktivet om miljøkvalitetskrav, og § 6, stk.

1, nr. 5, i bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer

til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder er krav, der

supplerer vandrammedirektivets almindelige bestemmelser, herunder for-

buddet mod forringelse og forbuddet mod at forhindre målopfyldelse. De i

FAQ-vejledningen

nævnte tærskelværdier på 1 % og 5 % af stoffernes

relevante grænseværdier kan efter nævnets opfattelse alene betragtes som

vejledende og kan ikke træde i stedet for en konkret vurdering af væsent-

ligheden af koncentrationsstigningerne af de enkelte stoffer i sediment.

Vejledning til bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til overfladevand

og havområder med ofte stillede spørgsmål og svar, offentliggjort 4. april 2025. Miljøministeriet.

Side 17 af 18

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 511: Orientering om Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 11. juni 2025 om miljøgodkendelse til Skærbækværket, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærker, at det ikke fremgår af direkti-

vet om miljøkvalitetskrav, hvordan det konkret skal vurderes, om en stig-

ning i koncentrationen af stoffer i sediment skal betragtes som ”væsentlig”.

Der ses heller ikke i EU-Domstolens praksis en stillingtagen hertil, ligesom

det ikke fremgår af vejledninger eller lignende fra EU-Kommissionen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet konstaterer, at Miljøstyrelsen ved bereg-

ninger har afdækket koncentrationsstigningerne for en række stoffer i se-

diment inden for det område, hvor styrelsen har vurderet, at stofferne vil

blive spredt, samt at styrelsen har vurderet, at de beregnede stigninger er

under de i FAQ-vejledningen nævnte tærskelværdier, og at disse stigninger

er ubetydelige og dermed ikke kan betragtes som væsentlige.

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærker, at det ikke klart fremgår af den

påklagede afgørelse, hvad Miljøstyrelsen konkret har inddraget i sin vur-

dering af betydeligheden af de enkelte stoffers koncentrationsstigninger.

Ved den fornyede behandling af sagen skal styrelsen derfor nærmere rede-

gøre for, at der er foretaget en konkret vurdering, herunder hvad der er

indgået i den konkrete vurdering.

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærker videre, at Miljøstyrelsen i den

påklagede afgørelse alene har forholdt sig til en årlig koncentrationsstig-

ning. Ved den fornyede behandling af sagen bør styrelsen overveje påvirk-

ningen af stofkoncentrationerne i sediment over tid, hvor overvejelser om

persistens bør indgå.

3.4 Gebyr

Som følge af afgørelsen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr, jf. gebyr-

bekendtgørelsens § 2, stk. 2, nr. 1.

3.5 Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Miljøstyrelsens afgørelse af 3.

oktober 2024 om miljøgodkendelse af udledning af renset spildevand til

Kolding Fjord fra Skærbækværket beliggende matr.nr. 4d Skærbæk By,

Taulov og hjemviser sagen til fornyet behandling.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.

Denne afgørelse gøres tilgængelig for Miljøstyrelsen (sagsnummer

2019-1037) samt for klager via klageportalen. Afgørelsen sendes desu-

den til andre parter i klagesagen.

Afgørelsen vil blive offentliggjort på

https://mfkn.naevneneshus.dk.

Per-

sonoplysninger vil blive anonymiseret.

Birgitte Egelund Olsen

Formand

Side 18 af 18